Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulære om brandsikring af ældre beboelsesbygninger m.v. (* 1)

Gældende CIR nr 45 af 10/03/1976CirkulæreSocial- og Boligministeriet11. august 1976

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulære om brandsikring af ældre

beboelsesbygninger m.v. (* 1)

Ved lov nr. 53 af 25. februar 1976 om brandsikring af ældre

beboelsesbygninger m.v. er det fastsat, at ejere at bygninger med mere end 2

etager, der benyttes til beboelse eller ophold for mennesker, bortset fra

fritliggende en- og tofamiliehuse, skal sørge for, at bygningerne opfylder

nærmere af boligministeren fastsatte krav til brandsikring. For bygninger,

der helt eller delvis benyttes til beboelse, er disse krav fastsat i

boligministeriets bekendtgørelse nr. 81 af 27. februar 1976, hvortil der

henvises. Loven og bekendtgørelsen er optrykt som bilag til cirkulæret. For

de øvrige bygninger, som er omfattet af loven, vil kravene blive fastsat i en

senere bekendtgørelse, jfr. pkt. 9 nedenfor.

I tilknytning til bekendtgørelsen, hvori kravene til beboelsesbygninger er

fastsat, har boligministeriet ladet udarbejde en vejledning, der indeholder

en beskrivelse af kravene samt nogle anvisninger på, hvordan kravene kan

opfyldes. Vejledningen skal være en støtte for ejerne og deres rådgivere.

Endvidere skal vejledningen være en hjælp for beboerne, der i medfør af

lovens § 5 inddrages i bransikringen. Vejledningen er udsendt til samtlige

kommuner, hvor den kan afhentes af interesserede. Yderligere eksemplarer kan

rekvireres ved henvendelse til boligministeriet.

I dette cirkulære omtales den fremgangsmåde, hvorefter brandsikringen skal

gennemføres.

Lovens krav om brandsikring omfatter i princippet alle de af loven

omfattede bygninger, uanset hvornår de er opført. Der er imidlertid i loven

foretaget en prioritering for at sikre, at de ældste bygninger, hvor

problemet gennemsnitligt må antages at være størst, forbedres hurtigst

muligt. For beboelsesbygninger, der er opført før år 1900, er der i loven

fastsat generelle frister for gennemgang, indberetning og brandsikring.

Loven stiller endvidere krav om hurtig brandsikring af en anden gruppe

bygninger, nemlig de beboelsesbygninger, som kun har en begrænset levetid,

Læs alt

fordi de må forventes nedrevet, ombygget eller kondemneret i løbet af få år.

Der henvises herom nærmere til pkt. 8.

For beboelsesbygninger i øvrigt samt for bygninger, der kun benyttes til

ophold, kan kommunalbestyrelsen fastsætte frister for indberetning om

gennemgang af disse bygninger og for opfyldelse af kravene om brandsikring.

Herom henvises til pkt. 9.

1. I henhold til lovens § 2, stk. 1, skal ejeren af en

beboelsesbygning, der er opført før år 1900, snarest lade foretage en

gennemgang af bygningen for at konstatere om bygningen opfylder de fastsatte

krav til brandsikring. Han skal endvidere inden den 1. august 1976

foretage indberetning til kommunalbestyrelsen om gennemgangen og om de

foranstaltninger, som er nødvendige for at opfylde kravene.

Indberetningen til kommunalbestyrelsen skal foretages på et af Kommunernes

Landsforening i samarbejde med boligministeriet udarbejdet

indberetningsskema, der er udsendt til kommunerne, hvor ejerne kan rekvirere

dem. Kommunerne kan rekvirere yderligere eksemplarer hos Kommunetryk,

Sommerstedgade 7, 1718 København V., tlf. nr. 01 22 97 25.

2. Da det kræver særlig indsigt at bedømme en bygnings

brandmæssige tilstand, forudsættes det, at ejeren sikrer sig sagkyndig

bistand til arbejdet. I indberetningsskemaetskal bl.a. oplyses, hvilken

teknisk sagkyndig bistand ejeren har benyttet sig af ved gennemgangen og ved

udarbejdelsen af forslag til brandsikringsforanstaltninger.

Boligministeriet afholder instruktionskurser for ca. 100 ingeniører og

arkitekter i perioden 27. februar til 21. marts 1976. Instruktionskurserne

afholdes for at sikre, at den fornødne sagkundskab står til rådighed. Ejerne

skal imidlertid selv træffe aftale om rådgivningensomfang og honorering.

Deltagerne i disse kurser vil blive optaget på lister over

brandsikringskonsulenter, der skal stå til rådighed for ejerne ved

gennemgangen. Listerne vil umiddelbart efter kursernes afslutning blive

udsendt til samtlige kommunalbestyrelser, hvor de ejere, der ønsker at

benytte denne bistand, kan få nærmere oplysninger. Ejerne kan også benytte

anden sagkyndig bistand på området, idet optagelsen på de nævnte lister ikke

skal betragtes som en autorisation til at udføre rådgivning vedrørende den i

loven foreskrevne brandsikring.

3. I henhold til lovens § 5 skal

beboerrepræsentanter, hvor sådanne er valgt i medfør af lejeloven,

have adgang til at deltage i gennemgangen. Ejerne skal derfor give

beboerrepræsentanterne besked om, hvornår gennemgangen finder sted, og

beboerrepræsentanterne skal efter gennemgangen have lejlighed til at udtale

sig over de påtænkte forantaltninger. Beboerrepræsentanternes bemærkninger

til ejerens forslag skal anføres på indberetningsskemaet eller på et bilag

til skemaet.

Er der ikke valgt beboerrepræsentanter, skal ejeren ved meddelelse til

lejerne eller ved opslag gøre lejerne bekendt med indberetningen til

kommunalbestyrelsen, og ejeren skal give lejerne adgang til at gennemse en

genpart af indberetningen.

4. Kommunernes medvirken. Med den ovenfor beskrevne fremgangsmåde

med medvirken af sagkyndig bistand og beboere har det været hensigten at give

mulighed for at begrænse den kommunale administration ved lovens

gennemførelse mest muligt. Det er således ikke forudsat, at der i kommunerne

skal foretages en detaljeret gennemgang af samtlige indberetninger for at

konstatere, om de foreslåede foranstaltninger opfylder kravene til

brandsikring.

For ikke at forsinke gennemgørelsen af brandsikringen er det endvidere i

lovens § 16 fastsat, at brandsikringsforanstaltningerne er fritaget for

byggesagsbehandling efter byggelovgivningen. Kommunalbestyrelsen kan dog

bestemme - enten generelt eller for enkelte bygninger - at

byggesagsbehandling skal finde sted. Hvor det f.eks. er nødvendigt at

foretage større ombygninger med indgreb i bygningen bærende dele, vil

kommunalbestyrelsen på grundlag af indberetningsskemaet have baggrund for at

forlange byggesagsbehandling.

I henhold til bekendtgørelsens § 10 skal ejeren af en bygning, som er

fredet i medfør af lovgivningen om bygningsfredning, i

indberetningsskemaet gøres opmærksom herpå. Forslaget til brandsikring skal

af kommunalbestyrelsen indsendes til Fredningsstyrelsen til forelæggelse for

Det særlige Bygningssyn. Arbejderne må først igangsættes, når

kommunalbestyrelsen efter modtagelsen af Fredningsstyrelsens udtalelse har

godkendt forslaget.

Opmærksomheden hanledes endvidere på de bygninger, som er omfattet af en

bevaringsplan i henholdtil byggelovens § 43, eller som på anden måde

er klassificerede som bevaringsværdige. Der vil i disse tilfælde kunne være

behov for at forlange byggesagsbehandling med henblik på at varetage de

interesser, som er knyttet til bevaringsværdige bygninger.

Kommunalbestyrelsens behandling af indberetningsskemaerne kan herefter

sammenfattes således:

a) Foretage fornøden registrering til kontrol med ordningens

gennemførelse.

b) Undersøge om gennemgangen er foretaget med sagkyndig bistand.

c) Undersøge om beboerrepræsentanternes bemærkninger giver anledning til

pålæg om ændring eller supplering af ejerens forslag.

d) Undersøge om forslaget til brandsikring skal forelægges for

Fredningsstyrelsen.

e) Vurdere om de foreliggende oplysninger umiddelbart foranlediger til at

forlange byggesagsbehandling.

Herudover bør kommunalbestyrelsen foretage stikprøvekontrol af, om de

foreslåede foranstaltninger er tilstrækkelige til at opfylde kravene.

Som nævnt er det i lovens § 2, stk. 1, fastsat, at indberetningsskemaet

skal være indsendt senest 1. august 1976. Efter udløbet af fristen bør

kommunalbestyrelsen undersøge, om der er afgivet indberetning for samtlige de

af § 2 omfattede bygninger, altså beboelsesbygninger opført før 1900. Overfor

ejere, der ikke har opfyldt deres pligter, skal kommunalbestyrelsen med

hjemmel i lovens § 15 udstede påbud om at foretage gennemgang og

indberetning.

Hvis der er tvivl, om en bygning er opført før eller efter år 1900, kan

det undersøges, om ejendommen i sin tid var omfattet af lejevurderingen.

Ifølge lov nr. 192 af 3. juni 1966 om lejevurdring, jfr. boligministeriets

cirkulære af 4. juli 1966, var lejligheder i ejendomme fra før 1900 fritaget

for lejevurdering.

5. Dispensation. I visse tilfælde vil det vise sig nødvendigt eller

hensigtsmæssigt at foretage brandsikring på anden måde end foreskrevet i

bekendtgørelsen. Kommunalbestyrelsen har i lovens § 6 hjemmel til at

dispensere fra de fastsatte krav, såfremt ejeren fremsætter et alternativt

forslag, der sikrer beboerne lige så forsvarlige redningsmuligheder.

Spørgsmålet om at gennemføre brandsikringen på anden måde end foreskrevet

i bekendtgørelsen kan også rejses af Det særlige Bygningssyn i forbindelse

med fredede bygninger eller af kommunalbestyrelsen selv, f.eks. ved

bygninger, der er omfattet af en bevaringsplan.

6. I henhold til lovens § 2, stk. 2, påhviler det

ejeren at sørge for, at kravene er opfyldt inden 1. april 1977. Det er

ikke i loven forudsat, at kommunen skal foretage kontrol af, om fristen

overholdes, men der kan være anledning til at gribe ind med udstedelse af

påbud m.v. jfr. lovens § 15, såfremt kommunen gennem stikprøvekontrol eller

henvendelse fra beboere bliver opnærksom på, at arbejderne ikke er udført.

7. Fristforlængelse. Det vil formentlig i nogle tilfælde vise sig

at være umuligt at udføre brandsikringsforanstaltningerne inden for den

angivne frist f.eks. på grund af vanskeligheder ved at skaffe særlige

materialer. I så fald skal ejeren i henhold til lovens § 2, stk. 3, indsende

en begrundet indberetning herom til kommunalbestyrelsen, der herefter træffer

beslutning, om der er grundlag for at forlænge fristen. Indberetning om

fristforlængelse skal indsendes, såfremt blot en del af kravene ikke kan

opfyldes inden for fristen. Ejeren er pligtig at udføre så stor en del af

arbejderne, som det er muligt inden fristens udløb.

Ejeren skal i henhold til lovens § 6, stk. 2, underrette

beboerrepræsentanterne eller lejerne om såvel fristforlængelse som

dispensationer fra kravene.

8. Brandsikring af beboelsesbygninger med begrænset levetid. Loven

indeholder særlige regler om hurtig brandsikring af beboelsesbygninger med

begrænset levetid. Det drejer sig om beboelsesbygninger, der - uanset

opførelsestidspunktet - skal nedrives eller ombygges væsentligt inden den

1. marts 1982, eller som er eller må forventes at blive omfattet af en

beslutning i medfør af § 12 i lov om boligtilsyn, hvorefter det forbydes at

benytte bygningen efter denne dato. Kommunalbestyrelsen skal inden den 15.

maj 1976 give ejerne af disse bygninger meddelelse om, at deres ejendom

er omfattet af disse regler. Der henvises herom til boligministeriets

cirkulæreskrivelse af 27. februar 1976.

Ejerne skal lade foretage gennemgang af disse bygninger efter de samme

regler, som er fastsat ovenfor under pkt. 1-3 for bygninger, der er opført

før år 1900.

Indberetning om gennemgang skal inden den 1. september 1976

indsendes til boligtilsynet på det skema, der udsendes til ejerne i

forbindelse med kommunalbestyrelsens udpegning af bygningen. Boligtilsynet

vilsenere give ejerne meddelelse om, hvilke foranstaltninger der skal træffes

for at brandsikre bygningen, og ejerne må derfor ikke påbegynde

brandsikringen, før de har modtaget denne meddelelse fra boligtilsynet.

Boligtilsynets meddelelse skal foreligge inden 3 måneder efter, at

boligtilsynet har modtaget ejerens indberetning. Boligsynet fastsætter

samtidig en frist for udførelsen af brandsikringen.

9. Det er som nævnt kun for beboelsesbygninger, der

enten er opført før år 1900, eller som forventes saneret eller komdemneret

mv.. inden den 1. marts 1982, at ejerens pligt til brandsikring er lagt fast

i den ovenfor beskrevne procedure med bestemte frister for gennemførelsen.

Kommunalbestyrelsen har imidlertid i lovens § 4 hjemmel til at beslutte, at

de øvrige bygninger, der er omfattet af lovens § 1, også skal

inddrages under den ovenfor beskrevne procedure. Beslutningen kan omfatte

enkelte bygninger, bygninger inden for et afgrænset område som f.eks. en

karree, eller bygninger der er opført inden for en bestemt tidsperiode.

Samtidig med beslutningen skal der træffes bestemmelse om frister for

gennemgang, indberetning og brandsikring.

Sådanne beslutninger bør træffes, såsnart det i den enkelte kommune

vurderes, at der er tilstrækkelig kapacitet til at iværksætte brandsikringaf

disse bygninger. Der kan også være anledning til at træffe beslutning over

for enkelte bygninger, såfremt disse skønnes at være særligt brandfarlige.

Ved kommunalbestyarelsens afgrænsning af de bygningskategorier, der

inddrages under den systematiske gennemgang, kan der ses bort fra

beboelsesbygninger, der er opført på grundlag af bygningslovgivningen fra

1960 og senere (i Københavns kommune byggeloven af 1939), idet sådanne

bygninger normalt vil opfylde kravene til brandsikring. Den omstændighed, at

sådanne bygninger holdes udenfor den sustematiske gennemgang, fritager ikke

ejerne for at foretage brandsikring, hvor kravene undtagelsesvis ikke er

opfyldt. Kommunalbestyrelsen bør, hvor den bliver opmærksom på sådanne

tilfælde, give ejeren pålæg om at foretage nødvendige brandsikring.

Der er endnu ikke fastsat krav til brandsikring af bygninger, der ikke

benyttes til beboelse. Der bør derfor ikke fastsættes frister for disse

bygninger, før en bekendtgørelse med sådanne krav foreligger.

10. Kommunalbestyrelsens beslutninger efter lovens §

4, jfr. ovenfor under pkt. 8, eller efter lovens § 16 (byggesagsbehandling)

skal enten bekendtgøres på den måde, der er sædvanlig i kommunen,

eller, såfremt beslutningen kun angår enkelte bygninger, ved skriftlig

henvendelse til ejerne.

11. Kommunalbestyrelsens beslutninger i medfør af

loven kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

12. Som nævnt gælder loven ikke for

fritliggende en- og tofamiliehuse, selv om de har mere end 2 etager.

Ved bekendtgørelsens § 12, stk. 2, undtages endvidere lokaler, som

brandsikres i medfør af justitsministeriets bekendtgørelse nr. 252 af 21. maj

1974 om brandværnsforanstaltninger i ældre hoteller m.v. Justitsministeriets

bekendtgørelse omfatter hoteller, kollegier, pensionater, kroer,

klublejligheder, kostskoler, plejehjem, sygehjem, hvilehjem eller

instututioner og virksomheder med lignende formål. Bygninger, som indrettes

med indtil 5 soverum eller indtil 10 sovepladser, er ikke omfattet af

justitsministeriets bekendtgørelse.

Boligministeriet, den 10. marts 1976.

Helge Nielsen

/Johs. Bløcher.

Som bilag til cirkulæret er udsendt lov nr. 53 af 25. februar 1976 om

brandsikring af ældre beboelsesbygninger m.v. og bekendtgørelse nr. 81 af 27.

februar 1976 om brandsikring af ældre beboelsesbygninger m.v. som udelades

her.

Lignende dokumenter