Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulæreskrivelse om brandsikring af ældre beboelsesbygninger

Gældende CIS nr 93 af 25/05/1982CirkulæreskrivelseSocial- og Boligministeriet30. juli 1982

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulæreskrivelse om brandsikring af ældre

beboelsesbygninger

(Til samtlige kommunalbestyrelser m.v.).

Ved lov nr. 53 af 25. februar 1976 om brandsikring af ældre

beboelsesbygninger m.v., jfr. senest boligministeriets lovbekendtgørelse af

26. maj 1977, blev fastsat, at ejere af bygninger med mere end 2 etager, der

benyttes til beboelse eller ophold for mennesker, bortset fra fritliggende

en- og tofamiliehuse, skulle sørge for, at bygningerne opfyldte nærmere af

boligministeren fastsatte krav til brandsikring.

De tekniske krav til brandsikring er navnlig indeholdt i boligministeriets

bekendtgørelse nr. 81 af 27. februar om brandsikring af ældre

beboelsesbygninger m.v., som senere ændret ved bekendtgørelse nr. 501 af 6.

oktober 1976 og bekendtgørelse nr. 95 af 15. marts 1977. I tilknytning til

den oprindelige bekendtgørelse lod boligministeriet endvidere udarbejde

pjecen »Brandsikring af ældre ejendomme« (den røde vejledning), der

indeholder en beskrivelse af kravene til brandsikring samt nogle anvisninger

på, hvordan kravene kan opfyldes.

Kravet om brandsikring omfatter efter loven i princippet alle bygninger på

mere end 2 etager til beboelse eller ophold for mennesker, uanset hvornår de

er opført.

Der blev imidlertid - da opfyldelsen af kravene ikke skønnedes at kunne

genneføres straks for hele boligmassen - foretaget en prioritering af

brandsikringsindsatsen for at sikre, at de ældste bygninger, hvor problemerne

i almindelighed måtte antages at være størst og mest presserende, blev

brandsikret særlig hurtigt.

Kravet om udførelse af brandsikringsarbejder skulle således være opfyldt

inden for en kort frist, dels i beboelsesbygninger opført før år 1900, dels i

bygninger - uanset opførelsestidspunkt - der måtte forventes at have en

begrænset levetid. For sidstnævnte bygninger gjaldt særlige regler i

brandsikringslovens § 3 og § 7. I henhold til disse bestemmelser kunne

Læs alt

boligtilsynet for så vidt angår bygninger, der uanset opførelsestidspunktet

som led i en sanering enten måtte forventes nedrevet eller ombygget væsentlig

inden 6 år fra lovens ikrafttræden, d.v.s. 1. marts 1982, afgøre, at der

alene skulle ske lempet brandsikring. Det samme gælder, hvis bygningen var

eller måtte forventes at blive omfattet af en beslutning i medfør af § 12 i

lov om boligtilsyn, hvorefter det forbydes at benytte bygningen senest 6 år

fra lovens ikrafttræden.

Det er således forudsat, at disse bygninger inden for nævnte 6-års frist

skulle bedømmes af boligkommissionen, og nævnte lovbestemmelser har derfor

for så vidt udtømt sine virkninger.

For beboelsesbygninger, der er opført før år 1900, gjaldt oprindelig, at

ejeren skulle sørge for, at kravene var opfyldt inden 1. april 1977, men

fristen blev forlænget med 1 år, således at kravene først skulle være fuldt

opfyldt inden den 1. april 1978.

Da det imidlertid er konstatret, at der endnu er bygninger, der er opført

før år 1900, og som endnu ikke er brandsikret i overensstemmelse med lovens

krav, skal man indskærpe, at kommunalbestyrelserne påser, at

brandsikringsarbejderne umiddelbart gennemføres og om nødvendigt bringer

boligtilsynslovens bestemmelser i anvendelse.

Boligstyrelsen, den 25. maj 1982

H.E. Rasmussen

/Niels Andersen

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter