Bekendtgørelse af konvention af 5. januar 1983 med Schweiz om social sikring
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af konvention af 5. januar 1983
med Schweiz om social sikring
I henhold til kgl. resolution af 1. oktober 1983 har Danmark ratificeret
en den 5. januar 1983 i Bern undertegnet konvention mellem Danmark og Schweiz
om social sikring.
Konventionen har følgende ordlyd:
KONVENTION
MELLEM
KONGERIGET DANMARK
OG DET SCHWEIZISKE EDSFORBUND
OM SOCIAL SIKRING
Den danske regering
og det schweiziske forbundsråd,
som ønsker at tilpasse de to staters forbindelser på det sociale
sikringsområde til den udvikling, som er sket nationalt og staterne imellem
på lovgivningsområdet siden underskrivelsen af konventionen af 21. maj 1954
om social sikring, er blevet enige om at indgå en konvention, som skal træde
i stedet for nævnte konvention, og har i denne anledning som sine
befuldmægtigede udnævnt:
for den danske regering:
Hr.
Erik Thrane, overordentlig og befuldmægtiget ambassadør,
for det schweiziske forbundsråd:
Hr.
Dr. Jean-Daniel Baechtold, vicedirektør i det federale kontor for
socialforsikring.
Efter at have udvekslet fuldmagter, som er blevet fundet at være i god og
behørig form, er de befuldmægtigede blevet enige om følgende bestemmelser:
Afsnit I
Almindelige bestemmelser
Læs alt
Artikel 1
I denne konvention betyder udtrykkene
a) »område« i relation til Schweiz Det schweiziske Edsforbunds
område og i relation til Danmark Kongeriget Danmarks område med undtagelse af
Grønland og Færøerne;
b) »lovgivning« de kontraherende staters love og administrative
bestemmelser, som er nævnt i konventionens artikel 3;
c) »kompetent myndighed« i relation til Schweiz
forbundsadministrationen for social sikring og i relation til Kongeriget
Danmark socialministeriet;
d) »institution« det organ eller den myndighed, som det
påhviler at administrere den lovgivning, som er nævnt i artikel 3;
e) »forsikringstid« bidragsperioder, beskæftigelsesperioder
eller bopælsperioder samt perioder, der er ligestillet hermed, som betegnes
eller godkendes som forsikringstid i den lovgivning, efter hvilken de er
tilbagelagt;
f) »ophold« sædvanligt ophold; og »bopæl« i relation
til Schweiz i henhold til den schweiziske civillovgivning principielt stedet,
på hvilket en person opholder sig med den hensigt at forblive der, og i
relation til Kongeriget Danmark lovligt etableret sædvanligt opholdssted;
g) »arbejdstager« i relation til Kongeriget Danmark
1) for tiden før 1. september 1977 enhver person, beskæftiget i en
arbejdsgivers tjeneste, der er omfattet af lovgivningen om arbejdsulykker og
erhvervssygdomme;
2) for tiden efter 1. september 1977 enhver person, beskæftiget i en
arbejdsgivers tjeneste, der er omfattet af lovgivningen om Arbejdsmarkedets
Tillægspension;
h) »selvstændige erhvervsdrivende« i relation til Kongeriget
Danmark enhver person, der efter lovgivningen om dagpenge ved sygdom eller
fødsel har ret til ydelser på grundlag af anden erhvervsindtægt end
lønindtægt.
Artikel 2
Denne konvention gælder for de to kontraherende staters område.
Artikel 3
1) Denne konvention finder anvendelse på
A) forbundslovgivningen i Schweiz om
a) alders- og efterladteforsikring;
b) invalideforsikring;
c) obligatorisk forsikring mod ulykker under arbejde og uden forbindelse
med arbejde samt mod erhvervssygdomme;
d) familieydelser indenfor landbruget;
e) sygeforsikring;
B) lovgivningen i Kongeriget Danmark om
a) offentlig sygesikring;
b) sygehusvæsenet;
c) svangerskabshygiejne og fødselshjælp;
d) dagpenge ved sygdom eller fødsel;
e) børnetilskud;
f) folkepension, invalidepension, enkepension;
g) Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP);
h) forsikring mod arbejdsskade.
2) Denne overenskomst finder anvendelse på alle love og administrative
forskrifter, som kodificerer, ændrer eller supplerer den lovgivning, som er
nævnt i stk. 1.
3) Derimod finder den kun anvendelse
a) på love og administrative bestemmelser om en ny gren af social
sikring, når dette aftales mellem de kontraherende stater;
b) på love og administrative bestemmelser, som udvider de bestående
ordninger til at omfatte nye persongrupper, når den kontraherende stat, som
ændrer sin lovgivning, ikke inden 6 måneder efter officiel bekendtgørelse af
den nævnte disposition, giver den anden kontraherende stats kompetente
myndighed underretning om det modsatte.
Artikel 4
Såfremt intet andet er bestemt, gælder denne konvention for statsborgere i
en kontraherende stat samt for deres familiemedlemmer og efterladte i den
udstrækning, disse har afledte rettigheder fra en statsborger.
Artikel 5
Medmindre andet er bestemt i denne konvention, er statsborgere i en
kontraherende stat samt deres familiemedlemmer og efterladte i den
udstrækning, disse har afledte rettigheder fra den nævnte statsborger,
ligestillet med den anden kontraherende stats statsborgere, henholdsvis deres
familiemedlemmer og efterladte, med hensyn til rettigheder og pligter, som
følger af denne kontraherende stats lovgivning.
Artikel 6
Medmindre andet er bestemt i denne konvention, modtager de personer, der
er nævnt i artikel 4, som har krav på ydelser ved invaliditet, alder og død
efter den lovgivning, der er angivet i artikel 3, stk. 1 A, a og b samt B, f,
disse ydelser, så længe de har ophold på en kontraherende stats område.
Afsnit II
Den lovgivning, som finder anvendelse
Artikel 7
Medmindre andet er bestemt i artiklerne 8-11 finder en kontraherende stats
lovgivning anvendelse på de personer, der er nævnt i artikel 4, når disse
personer opholder sig eller udøver beskæftigelse på denne kontraherende stats
område.
Artikel 8
1) Arbejdstagere i en virksomhed med hjemsted på den ene kontraherende
stats område, som midlertidigt bliver udsendt til den anden kontraherende
stats område for at udføre et arbejde, er i de første 24 måneder omfattet af
lovgivningen i den stat, i hvilken virksomheden har sit hjemsted. Dersom
fristen for udsendelsestiden overskrides, kan de kompetente myndigheder blive
enige om at fastsætte et tidsrum, inden for hvilket arbejdstageren
undtagelsesvis yderligere skal være omfattet af lovgivningen i den
førstnævnte kontraherende stat.
2) Arbejdstagere i et transportforetagende med hjemsted på den ene
kontraherende stats område, som er beskæftiget på begge kontraherende staters
område, er omfattet af lovgivningen i den kontraherende stat, på hvis område
virksomheden har sit hjemsted, som om de kun var beskæftiget der. Hvis en
sådan arbejdstager imidlertid har bopæl på den anden kontraherende stats
område eller er varigt beskæftiget der i en filial eller en fast
repræsentation af den nævnte virksomhed, er han omfattet af denne
kontraherende stats lovgivning.
3) Arbejdstagere i offentlig tjeneste, som udsendes af en kontraherende
stat til den anden kontraherende stats område, er omfattet af
udsendelsesstatens lovgivning.
4) Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder for alle arbejdstagere, som er
forsikret i en af de kontraherende stater, uden hensyn til statsborgerskab.
Artikel 9
1) Statsborgere i en kontraherende stat, som udsendes af denne til den
anden kontraherende stats område som medlemmer af en diplomatisk eller
konsulær repræsentation, er omfattet af lovgivningen i den førstnævnte
kontraherende stat.
2) Statsborgere i en kontraherende stat, som gør tjeneste på den anden
kontraherende stats område ved en diplomatisk eller konsulær repræsentation
for den førstnævnte stat, er omfattet af lovgivningen i den anden
kontraherende stat. De kan imidlertid inden 6 måneder efter overtagelsen af
hvervet eller efter ikrafttrædelsen af denne konvention vælge at være
omfattet af lovgivningen i den førstnævnte kontraherende stat.
3) Dersom en diplomatisk eller konsulær repræsentation fra den ene
kontraherende stat beskæftiger personer, som i medfør af stk. 2 er forsikret
i henhold til den anden stats lovgivning, skal repræsentationen opfylde de
almindelige pligter, som arbejdsgivere er pålagt gennem den anden
kontraherende stats lovgivning.
4) Bestemmelserne i stk. 2 og 3 anvendes tilsvarende på statsborgere i en
kontraherende stat, som er beskæftiget i privat tjeneste hos en person som
nævnt i stk. 1 eller 2, når de har samme statsborgerskab.
5) Bestemmelserne i stk. 1-4 gælder ikke honorære medlemmer ved konsulære
repræsentationer og deres ansatte.
Artikel 10
Besætningen på et skib og andre personer, der er beskæftiget om bord på et
skib, er omfattet af lovgivningen i den kontraherende stat, hvis flag skibet
fører.
Artikel 11
Efter fælles ansøgning fra arbejdsgiver og arbejdstager kan de to
kontraherende staters kompetente myndigheder i gensidig forståelse træffe
aftale om undtagelser fra artikel 7-10.
Afsnit III
Særlige bestemmelser
Første kapitel: Invaliditet, alder og død.
A. Anvendelse af schweizisk lovgivning.
Artikel 12
1) Danske statsborgere, som opholder sig i Schweiz, har krav på
revalideringsydelser efter den schweiziske invalideforsikring, når de
umiddelbart forud for invaliditetens indtræden i mindst et helt år har
indbetalt bidrag til den schweiziske forsikring.
2) Ikke erhvervsaktive gifte kvinder og enker såvel som mindreårige børn,
som er danske statsborgere, har, så længe de har bopæl i Schweiz, krav på
revalideringsydelser efter den schweiziske invalideforsikring, når de
umiddelbart forud for invaliditetens indtræden har opholdt sig i Schweiz i en
uafbrudt periode på mindst 1 år. Mindreårige børn har desuden krav på sådanne
ydelser, når de har bopæl i Schweiz, og de enten er født der som invalide
eller har opholdt sig der uafbrudt siden fødslen.
3) Danske statsborgere, der har ophold i Schweiz, som forlader Schweiz i
en periode, der ikke overstiger 2 måneder, afbryder ikke deres opholdsperiode
i Schweiz i relation til stk. 2.
Artikel 13
1) Med forbehold af bestemmelserne i stk. 2 og 3 har danske statsborgere
og deres efterladte på samme vilkår som schweiziske statsborgere og deres
efterladte krav på almindelig pension og plejegodtgørelse efter den
schweiziske alders-, efterladte- og invalideforsikring.
2) Danske statsborgere, som må opgive deres beskæftigelse eller
virksomhed i Schweiz på grund af en ulykke eller sygdom, betragtes, for så
vidt angår forhold der ligger til grund for krav på ydelser efter alders-,
efterladte- og invalideforsikringen, så længe de bliver i Schweiz, som
forsikret og er i øvrigt underlagt bidragspligt som ikke-erhvervsaktive.
3) Almindelig pension efter den schweiziske invalideforsikring for
forsikrede, der er mindre end 50 pct. invalide, ydes danske statsborgere, så
længe de har bopæl i Schweiz. Har en dansk statsborger, som modtager halv
almindelig pension fra den schweiziske invalideforsikring, ophold i
Kongeriget Danmark, skal denne pension udbetales uændret til ham, hvis hans
invaliditetsgrad bliver større.
Artikel 14
Danske statsborgere har på samme vilkår som schweiziske statsborgere krav
på særlig pension efter den schweiziske alders-, efterladte- og
invalideforsikring, dersom de umiddelbart før det tidspunkt, fra hvilket
pensionen kræves, har opholdt sig i Schweiz i en uafbrudt periode på mindst
10 år, når det drejer sig om alderspension, og i en uafbrudt periode på
mindst 5 år, når det drejer sig om efterladtepension, invalidepension eller
alderspension, som træder i stedet for en af disse ydelser.
Artikel 15
Den særlige pension, plejegodtgørelse og hjælpemidler efter den
schweiziske alders-, efterladte- og invalideforsikring ydes kun ved bopæl i
Schweiz.
B. Anvendelse af dansk lovgivning.
Artikel 16
1) Schweiziske statsborgere har ret til pension efter lovgivningen om
folkepension efter samme regler som danske statsborgere på betingelse af, at
de efter opnåelsen af den alder, ved hvilken retten til at optjene pension
efter lovgivningen indtræder, og inden opnåelsen af den normale tilgangsalder
for folkepension har haft fast bopæl på dansk område i sammenlagt mindst 3
år.
2) Retten til at modtage folkepension efter stk. 1 er betinget af, at
pensionisten har bopæl på dansk område. Schweiziske statsborgere, der i den
bopælsperiode, der er nævnt i stk. 1, har været beskæftiget på dansk område i
mindst 12 måneder som arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende, kan
dog få pensionen udbetalt, selv om de har bopæl på schweizisk område.
3) For ret til førtidig folkepension ved dispensation fra
aldersbetingelserne finder bestemmelserne i artikel 17 tilsvarende
anvendelse.
4) Uanset bestemmelsene i stk. 1 kan bestemmelserne i artikel 18, stk. 1
a, finde tilsvarende anvendelse ved fastsættelsen af retten til folkepension
til schweiziske statsborgere, som er enker efter schweiziske arbejdstagere
eller selvstændige erhvervsdrivende, og som
a) på det tidspunkt, hvor de bliver enker, har opnået den alder, som
berettiger dem til en folkepension, eller
b) hvis de er blevet enker før opnåelsen af den nævnte alder, opfylder
aldersbetingelserne for ret til enkepension.
5) Uanset bestemmelsen i stk. 1 har schweiziske statsborgere, der
modtager pension efter lovgivningen om invalide- eller om enkepension, ret
til i stedet at modtage pension efter lovgivningen om folkepension, når de
opnår den alder, der berettiger til en sådan pension. En sådan folkepension
udbetales kun til en pensionist med bopæl i Schweiz i et tilfælde, hvor
invalide- eller enkepensionen, som den pågældende modtog efter bestemmelserne
i denne konvention, før han overgik til folkepension, kunne udbetales til
ham, selv om han havde haft bopæl på schweizisk område.
6) Når en statsborger i en kontraherende stat har erhvervet ret til
folkepension ved den normale pensionsalders indtræden og tillige
alderspension efter schweizisk lovgivning, svarer det beløb, som ydes efter
dansk lovgivning, til den del af en fuld pension, som udgør forholdet mellem
det antal bopælsår, som er tilbagelagt på dansk område inden for de
aldersgrænser, som er foreskrevet i dansk lovgivning, og 40 års bopælstid,
der er nødvendig for at opnå fuld dansk pension.
7) Medfører anvendelsen af stk. 6, at de pensioner, der skal ydes af
begge kontraherende stater, sammenlagt kommer til at udgøre et lavere beløb
end den pension, hvortil der er erhvervet ret alene efter dansk lovgivning, i
givet fald i medfør af bestemmelserne i denne konvention, yder den kompetente
danske institution et tillæg svarende til forskellen. Ved denne beregning
tages den schweiziske alderspension kun i betragtning i det omfang, den ikke
vedrører bidrag til den frivillige forsikring.
Artikel 17
1) Schweiziske statsborgere, som har været beskæftiget som arbejdstagere
eller selvstændige erhvervsdrivende på dansk område mindst 12 måneder, har
ret til pension efter lovgivningen om invalidepension efter samme regler som
danske statsborgere på betingelse af, at de efter opnåelsen af den alder, ved
hvilken retten til at optjene pension efter lovgivningen indtræder, har haft
fast bopæl på dansk område i en uafbrudt periode på mindst 12 måneder
umiddelbart forud for tidspunktet for indgivelsen af ansøgning om pension, og
at de i løbet af deres seneste sammenhængende bopælsperiode på dansk område i
mindst 12 måneder har været fysisk og psykisk i stand til at udøve normalt
erhverv.
2) Andre schweiziske statsborgere har ret til pension efter lovgivningen
om invalidepension efter samme regler som danske statsborgere på betingelse
af, at de efter opnåelsen af den alder, ved hvilken retten til at optjene
pension efter lovgivningen indtræder har haft fast bopæl på dansk område i
sammenlagt mindst 3 år, heraf i en uafbrudt periode på mindst 12 måneder
umiddelbart forud for tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om pension,
og at de i løbet af deres seneste sammenhængende bopælsperiode på dansk
område i mindst 12 måneder er fysisk og psykisk i stand til at udøve et
normalt erhverv.
3) Retten til at modtage invalidepension efter stk. 1 eller 2 er betinget
af, at pensionisten har bopæl på dansk område. Schweiziske statsborgere, der
er berettiget til pension efter stk. 1, kan dog få pensionen udbetalt, selv
om de har bopæl på schweizisk område.
4) Retten til pension efter stk. 1 eller 2 er desuden betinget af, at
uarbejdsdygtigheden med påfølgende invaliditet indtrådte, medens den
pågældende schweiziske statsborger havde bopæl på dansk område.
5) Når en schweizisk statsborger har erhvervet ret til pension efter stk.
1, kan overflytning af den pågældende til højere pension som følge af
forværring af hans invaliditet ikke finde sted, såfremt pensionisten har
bopæl uden for dansk område.
Artikel 18
1) En kvinde, som har schweizisk statsborgerskab, har ret til en pension
efter lovgivningen om enkepension efter samme regler som danske statsborgere
på betingelse af
a) at den afdøde ægtefælle havde været beskæftiget som
arbejdstager eller havde været selvstændig erhvervsdrivende på dansk område i
mindst 12 måneder, at han efter opnåelsen af den alder, ved hvilken retten
til at optjene pension indtræder, havde haft bopæl på dansk område i en
uafbrudt periode på mindst 12 måneder umiddelbart forud for dødsfaldet, at
han i sidstnævnte periode i mindst 12 måneder havde været fysisk og psykisk i
stand til at udøve normalt erhverv, og at dødsfaldet er indtrådt, imedens han
havde bopæl på dansk område, eller
b) at den pågældende kvinde selv har haft bopæl på dansk område i
mindst 3 år efter opnåelsen af den alder, ved hvilken retten til at optjene
pension efter lovgivningen indtræder, heraf i en uafbrudt periode på mindst
12 måneder umiddelbart forud for indgivelsen af ansøgning om pension, og at
hun i sidstnævnte periode i mindst 12 måneder har været fysisk og psykisk i
stand til at udøve normalt erhverv.
2) Enkepension ved dispensation fra betingelserne om alder m.v. kan kun
ydes efter stk. 1 b og på betingelse af, at de omstændigheder, der begrunder
ret til pension, er indtrådt medens den pågældende havde bopæl på dansk
område.
3) Retten til at modtage enkepension efter stk. 1 er betinget af, at
pensionisten har bopæl på dansk område. Schweiziske statsborgere, der er
berettiget til en pension efter stk. 1 a, kan dog få pensionen udbetalt, selv
om de har bopæl på schweizisk område.
Artikel 19
Bestemmelserne i artiklerne 16-18 giver ikke schweiziske statsborgere ret
til pension efter overgangsbestemmelserne i danske love af 7. juni 1972 om
ret til pension for danske statsborgere, der har haft fast bopæl på dansk
område i et nærmere fastsat tidsrum forud for ansøgningen om pension.
Artikel 20
1) Medlemmer af Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), der har
tilbagelagt bopælsperioder på dansk område, og for hvem der under de nævnte
bopælsperioder i løbet af et kalenderår er indbetalt det antal pensionsbidrag
til Arbejdsmarkedets Tillægspension, der er nødvendige for at opnå 1 års
pensionsanciennitet, skal anses for at have tilbagelagt en
beskæftigelsesperiode på dansk område på et helt år.
2) Medlemmer af Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), der har
tilbagelagt bopælsperioder på dansk område, og for hvem der under de nævnte
bopælsperioder i løbet af et kalenderår er indbetalt et mindre antal bidrag
til Arbejdsmarkedets Tillægspension end nævnt i stk. 1, skal anses for at
have tilbagelagt en beskæftigelsesperiode på dansk område på så stor en
brøkdel af et år, som svarer til forholdet mellem antallet af indbetalte
bidrag og det antal bidrag, der er nødvendige for at opnå 1 års
pensionsanciennitet.
3) Personer, der har tilbagelagt bopælsperioder på dansk område forud for
den 1. april 1964, og som under de nævnte bopælsperioder har været
beskæftiget som arbejdstagere, skal anses for at have tilbagelagt en
beskæftigelsesperiode på dansk område svarende til længden af det tidsrum
forud for den nævnte dato, i hvilket de pågældende godtgør at have været
beskæftiget som arbejdstagere.
4) Personer, der har tilbagelagt bopælsperioder på dansk område, og som
under de nævnte bopælsperioder har udøvet virksomhed som selvstændige
erhvervsdrivende, skal anses for at have tilbagelagt en beskæftigelsesperiode
på dansk område svarende til længden af det tidsrum, i hvilket de pågældende
godtgør at have udøvet virksomhed som selvstændige erhvervsdrivende.
Artikel 21
Uanset bestemmelserne i artikel 5 udbetales følgende tillæg og ydelser
efter dansk lovgivning om folke-, invalide- og enkepension ikke til personer,
der har bopæl uden for dansk område:
a) Pensionstillæg.
b) Hustrutillæg.
c) Ægteskabstillæg.
d) Personligt tillæg.
e) Bistandstillæg.
f) Plejetillæg.
g) Invaliditetsydelse.
Andet kapitel: Arbejdsulykker og erhvervssygdomme.
Artikel 22
1) Personer, som er forsikret i henhold til den ene kontraherende stats
lovgivning, og som udsættes for en arbejdsskade eller pådrager sig en
erhvervssygdom på den anden kontraherende stats område, kan forlange alle
nødvendige naturalydelser fra institutionen på opholdsstedet.
2) Dersom personer efter den ene kontraherende stats lovgivning har krav
på naturalydelser på grund af en arbejdsskade eller erhvervssygdom, skal
ydelserne tilkendes ham med forhåndssamtykke fra den kompetente institution
på opholdsstedet, hvis han under behandlingen flytter til den anden
kontraherende stats område. Dette forhåndssamtykke skal gives, dersom ingen
medicinske indvendinger kan rejses imod dette.
3) Naturalydelserne, som personer nævnt i stk. 1 og 2 har krav på, ydes
efter lovgivningen, som gælder for institutionen på opholdsstedet.
4) Proteser og andre naturalydelser af betydeligt omfang ydes, undtagen i
tilfælde, hvor de er særligt nødvendige, kun efter forhåndssamtykke fra
institutionen, som har pligt til at udrede ydelsen.
Artikel 23
1) Kontantydelser, som sikrede har krav på i henhold til en af de
kontraherende staters lovgivning, kan efter anmodning fra institutionen, som
har pligt til at udrede ydelsen, og efter den lovgivning, som gælder for
denne institution, udbetales gennem den tilsvarende institution i den anden
kontraherende stat.
2) Institutionen, som har pligt til at udrede ydelsen, skal i sin
anmodning opgive såvel størrelsen som varigheden af de ydelser, som tilkommer
den sikrede.
Artikel 24
Institutionen, som har pligt til at udrede ydelsen, refunderer det
udbetalte beløb til institutionen , som efter artiklerne 22 og 23 har ydet
forskud på ydelserne med undtagelse af administrationsomkostninger. De
kompetente myndigheder kan aftale en anden fremgangsmåde.
Artikel 25
Når ydelser ved en erhvervssygdom kan ydes i henhold til begge
kontraherende staters lovgivning, skal ydelserne kun udredes i henhold til
lovgivningen i den kontraherende stat, på hvis område vedkommende sidst var
beskæftiget med arbejde, som må antages at kunne forårsage en sådan
erhvervssygdom.
Artikel 26
1) Ved afgørelse af retten til erstatning og graden af nedsættelse af
erhvervsevnen på grund af en arbejdsskade efter lovgivningen i den ene
kontraherende stat tages tidligere indtrufne arbejdsskader efter den anden
kontraherende stats lovgivning i betragtning.
2) I tilfælde af flere på hinanden indtrufne arbejdsskader, som medfører
erstatning fra forsikringen i begge de kontraherende stater, finder for så
vidt angår kontantydelser, som beregnes efter graden af nedsat erhvervsevne,
følgende bestemmelser anvendelse:
a) Kontantydelse fra en tidligere indtruffen arbejdsskade udbetales
fortsat. Hvis der kun består en ret til ydelser efter stk. 1, udbetaler den
kompetente institution ydelser i overensstemmelse med nedsættelsen af
erhvervsevnen på grund af denne arbejdsskade;
b) For den nye arbejdsskade beregner den kompetente institution ydelsen i
overensstemmelse med nedsættelsen af erhvervsevnen på grund af den
arbejdsskade, som tages i betragtning i henhold til national lovgivning.
3) Stk. 1 og 2 gælder tilsvarende for erhvervssygdomme.
Tredje kapitel: Familieydelser.
Artikel 27
Børn af schweiziske enker og enkemænd samt forældreløse børn af
schweiziske statsborgere har, når børnene har bopæl på dansk område, ret til
særligt børnetilskud efter dansk lovgivning efter samme regler, som gælder
for sådanne børn af danske statsborgere på betingelse af, at barnet eller et
af dets forældre har haft bopæl på dansk område i mindst seks måneder, og at
den afdøde fader og/eller moder på tidspunktet for dødsfaldet havde bopæl på
dansk område.
Fjerde kapitel: Sygdom og moderskab.
Artikel 28
Optagelse i den schweiziske sygeforsikring foretages på følgende måde:
a) Hvis en person flytter fra Danmark til Schweiz og udtræder af den
danske sygesikring, optages pågældende uanset alder i en af de anerkendte
sygekasser, som angives af den kompetente schweiziske myndighed, og forsikres
med hensyn til dagpenge og sygesikring, såfremt pågældende
- opfylder de øvrige vedtægtsmæssige optagelsesbetingelser, - søger
om optagelse inden 3 måneder fra udtrædelsen af den danske sygesikring og
- ikke flytter udelukkende med det formål at gennemgå en kur og
rekreation.
b) Retten til optagelse i en anerkendt sygekasse med hensyn til
sygeforsikring tilkommer børn under 16 år af nævnte person, når de opfylder
de ovennævnte betingelser, hvorved medforsikring ligestilles med personlig
forsikring.
c) Ved erhvervelse af ret til krav på ydelser i henhold til vedtægterne
for sygekassen, medregnes forsikringsperioder, som er tilbagelagt i den
danske offentlige sygesikring, for så vidt angår moderskabsydelser dog kun,
når den forsikrede har været tilsluttet en schweizisk sygekasse i 3 måneder.
Artikel 29
Når erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser ved
sygdom eller moderskab efter dansk lovgivning er betinget af, at der er
tilbagelagt nærmere foreskrevne forsikrings-, beskæftigelses- eller
bopælsperioder, medregner de danske myndigheder i fornødent omfang
schweiziske forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder, som om det
drejede sig om perioder, der er tilbagelagt efter dansk lovgivning.
Afsnit IV
Forskellige bestemmelser
Artikel 30
De kompetente myndigheder
a) aftaler de gennemførelsesbestemmelser, som er nødvendige ved
anvendelsen af denne konvention;
b) underretter hinanden om enhver ændring i deres lovgivning; c)
udpeger kontaktorganer for at lette forbindelsen mellem begge
kontraherende staters institutioner;
d) kan efter fælles overenskomst aftale bestemmelser angående
fremgangsmåden for oversendelse af retslige dokumenter.
Artikel 31
1) De kontraherende staters institutioner, myndigheder og retsinstanser
yder ved gennemførelsen af denne konvention hinanden bistand som om det
drejede sig om anvendelsen af egen lovgivning. Sådan bistand ydes
vederlagsfrit med undtagelse af lægeundersøgelser.
2) Ved bedømmelsen af invaliditetsgraden kan institutionerne i hver
kontraherende stat tage hensyn til oplysninger og lægeerklæringer, som i
givet fald udleveres fra den anden kontraherende stats institutioner. Retten
til at lade den forsikrede undersøge af en af institutionen anvist læge
består imidlertid.
Artikel 32
1) Den i henhold til en kontraherende stats lovgivning bestemte
fritagelse for eller nedsættelse af stempelafgifter og andre afgifter for
dokumenter og akter, som skal skaffes til veje i overensstemmelse med denne
lovgivning, gælder tilsvarende for dokumenter og akter, som skal skaffes til
veje i overensstemmelse med den anden kontraherende stats lovgivning.
2) De kontraherende staters kompetente myndigheder og institutioner giver
afkald på diplomatisk eller konsulær legalisering af dokumenter og akter, som
skal fremlægges i forbindelse med anvendelsen af denne konvention.
Artikel 33
1) En kontraherende stats institutioner, myndigheder og retsinstanser kan
ikke afvise at behandle ansøgninger eller tage øvrige dokumenter i
betragtning, fordi de er affattet på den anden kontraherende stats officielle
sprog eller på engelsk.
2) Ved anvendelsen af denne konvention kan de kontraherende staters
institutioner, myndigheder og retsinstanser korrespondere direkte med
hinanden, med de berørte personer eller deres stedfortrædere, eller gennem
kontaktorganer på deres officielle sprog eller på engelsk.
Artikel 34
Begæringer, erklæringer, klage eller appel, som ved anvendelsen af en
kontraherende stats lovgivning skal være fremsat inden en bestemt frist til
en administrativ myndighed, domstol eller et socialt sikringsorgan i denne
stat, anses for at være indkommet i rette tid, dersom de er indgivet over for
den anden kontraherende stats tilsvarende myndighed, domstol eller
institution inden den samme frist. I sådanne tilfælde skal vedkommende
instans notere modtagelsesdatoen på det indleverede dokument og videresende
det til den førstnævnte kontraherende stats kompetente instans enten direkte
eller gennem kontaktorgan. Datoen for modtagelse af disse begæringer,
erklæringer, klage eller appel hos en administrativ myndighed, en domstol
eller et socialt sikringsorgan i den anden kontraherende stat skal anses for
at være datoen for deres modtagelse hos den kompetente administrative
myndighed, den kompetente domstol eller det kompetente sociale sikringsorgan.
Artikel 35
1) De institutioner, som skal forestå udbetaling af ydelser efter denne
konvention, kan med frigørende virkning foretage udbetaling i deres lands
valuta.
2) Hvor en institution i den ene kontraherende stat skal foretage
udbetaling til en institution i den anden kontraherende stat, skal udbetaling
ske i den anden kontraherende stats valuta.
3) Dersom en kontraherende stat indfører bestemmelser om indskrænkning af
valutaomsætningen, skal de kontraherende stater uden ophold træffe
forholdsregler for at sikre overførsel af de beløb, som begge parter er
skyldige.
Artikel 36
1) Har en kontraherende stats institution fejlagtigt udbetalt
kontantydelser, kan det fejlagtigt udbetalte beløb for institutionens regning
fratrækkes en tilsvarende ydelse, som der er krav på efter den anden
kontraherende stats lovgivning, såfremt lovgivningen i den anden
kontraherende stat tillader dette.
2) Har en institution i en kontraherende stat udbetalt forskud med
henblik på krav på en ydelse efter den anden kontraherende stats lovgivning,
skal det udbetalte beløb fratrækkes ydelsen til gunst for institutionen, når
ydelsen udbetales.
3) Er en person i henhold til en kontraherende stats lovgivning
berettiget til kontantydelser for en periode, i hvilken han eller hans
familie har modtaget ydelser fra en socialforvaltning i den anden
kontraherende stat, skal denne kontantydelse efter anmodning fra den
refusionsberettigede socialforvaltning tilbagebetales til denne, som om denne
socialforvaltning var beliggende på førstnævnte stats område.
Artikel 37
1) De kontraherende staters kompetente myndigheder skal efter fælles
overenskomst søge at bilægge de tvister, som måtte opstå ved gennemførelsen
af denne konvention.
2) Dersom en løsning ikke kan findes på denne måde, indbringes tvisten
for en voldgiftsdomstol, som skal afgøre denne i overenskomstens mening og
ånd. De kontraherende stater fastsætter efter fælles overenskomst denne
domstols sammensætning og procedure.
Afsnit V
Overgangs- og slutbestemmelser
Artikel 38
1) Denne konvention gælder også for forsikringstilfælde, som er indtrådt
før konventionens ikrafttræden.
2) Denne konvention begrunder ingen ret til ydelser for tiden forud for
dens ikrafttræden.
3) Ved fastsættelse af ret til ydelser efter denne konvention bliver alle
forsikringsperioder medregnet, som er tilbagelagt efter lovgivningen i en
kontraherende stat før ikrafttrædelsen af denne konvention.
4) Indbetalte bidrag til pensionsforsikring i den ene kontraherende stat,
som er tilbagebetalt til statsborgere i den anden kontraherende stat og deres
efterladte, kan ikke på ny blive overdraget til denne forsikring. Sådanne
bidrag afleder ikke længere rettigheder overfor den nævnte forsikring.
Tilbagebetalingen af bidrag hindrer på den anden side ikke tilkendelse af den
særlige pension efter artikel 14 i denne konvention; i disse tilfælde bliver
de tilbagebetalte bidrag imidlertid modregnet i den pension, som ydes.
5) Denne konvention gælder ikke for krav, der er indfriet ved affindelse
eller tilbagebetaling af bidrag.
Artikel 39
1) Tidligere afgørelser hindrer ikke anvendelsen af denne konvention.
2) Krav fra personer, hvis pension er fastsat før ikrafttrædelsen af
denne konvention, beregnes efter ansøgning på ny efter denne konvention. Den
nye beregning kan også foranlediges af administrationen. En ny beregning må
ikke medføre en nedsættelse af den berettigedes hidtidige krav på ydelse.
Artikel 40
For krav, som på grund af tidligere forsikringstilfælde efter artikel 39,
stk. 2, bliver gjort gældende, løber fristen for anmeldelse og
forældelsesfristen efter lovgivningen i den kontraherende stat tidligst fra
tidspunktet for denne konventions ikrafttræden.
Artikel 41
Den vedlagte slutprotokol udgør en del af denne konvention.
Artikel 42
1) Denne konvention skal ratificeres, og ratifikationsdokumenterne skal
udveksles så snart som muligt i København.
2) Konventionen træder i kraft den første dag i den anden måned, som
følger efter udvekslingen af ratifikationsdokumenterne.
Artikel 43
1) Denne konvention indgåes for 1 år. Den fornyes stiltiende fra år til
år, dersom den ikke opsiges af en af de kontraherende stater 3 måneder før
årsfristens udløb.
2) Opsiges konventionen, skal de rettigheder, som en person har
erhvervet, eller er i færd med at erhverve efter konventionens bestemmelser,
afgøres ved aftale.
Artikel 44
Når denne konvention træder i kraft, træder konventionen af 21. maj 1954
mellem Det schweiziske Edsforbund og Kongeriget Danmark ud af kraft.
Til bekræftelse heraf har de kontraherende staters befuldmægtigede
undertegnet denne konvention og forsynet den med segl.
Udfærdiget i Bern den 5. januar 1983 i 2 orginaltekster, den ene på dansk,
den anden på tysk, idet begge tekster har samme gyldighed.
For den danske regering:
Erik Thrane
For det schweiziske forbundsråd:
J.-D. Baechtold
SLUTPROTOKOL
til konventionen mellem
Kongeriget Danmark
og Det schweiziske Edsforbund
om social sikring
I anledning af, at der i dag er undertegnet en konvention mellem
Kongeriget Danmark og Det schweiziske Edsforbund om social sikring (herefter
kaldet »konvention«), er de kontraherende staters befuldmægtigede
blevet enige om følgende erklæringer: 1) Konventionen gælder også for den
schweiziske lovgivning om obligatorisk forsikring af arbejdstagere ved
ulykker uden forbindelse med arbejde. 2) Konventionen gælder også for
flygtninge, i overensstemmelse med konventionen af 28. juli 1951 og
protokollen af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling samt for
statsløse, i overensstemmelse med konventionen af 28. september 1954 om
statsløses retsstilling, som har bopæl på en kontraherende stats område. Den
gælder også under samme forudsætning for deres familiemedlemmer og
efterladte, i det omfang de har afledt deres rettigheder fra disse flygtninge
eller statsløse. Der tages forbehold for gunstigere nationale retsregler.
3) Artikel 5 gælder ikke for den schweiziske lovgivning
a) om frivillig forsikring for schweiziske borgere bosat i udlandet;
b) om alders-, efterladte- og invalidepension for schweiziske borgere,
der er beskæftiget i udlandet af en arbejdsgiver i Schweiz og aflønnet af
denne; der tages forbehold med hensyn til artikel 10;
c) om forsorgsydelse for schweiziske borgere i udlandet.
4) Som undtagelse fra princippet om ligebehandling, som er anført i
artikel 5, udbetales pension efter den schweiziske alders-, efterladte- og
invalideforsikring til danske berettigede såvel som deres familiemedlemmer og
efterladte, i det omfang de afleder deres rettigheder fra disse statsborgere,
så længe de opholder sig på en kontraherende stats område.
5) Når en dansk statsborger samtidig har erhvervet ret til en dansk
førtidspension og en schweizisk invalide- eller enkepension, nedsættes tiden
fra tilkendelsen af pensionen, indtil den normale pensionsalders indtræden
ved beregningen af den danske pension, efter forholdet mellem det antal
bopælsår, som den pågældende har tilbagelagt på dansk område forud for
forsikringsbegivenhedens indtræden, efter at pågældende har nået den nedre
aldersgrænse, som er foreskrevet i dansk lovgivning, og den samlede længde af
de bopæls- og forsikringsperioder, som den pågældende forud for
forsikringsbegivenhedens indtræden har tilbagelagt efter begge de
kontraherende staters lovgivninger.
Medfører anvendelsen af stk. 1, at de pensioner, der skal ydes af begge
kontraherende stater, sammenlagt kommer til at udgøre et lavere beløb end den
pension, hvortil der er erhvervet ret alene efter dansk lovgivning, yder den
kompetente danske institution et tillæg svarende til forskellen.
Konventionens artikel 39, stk. 2, 3. punktum, finder ikke anvendelse.
6) Ved anvendelsen af artikel 8, stk. 2, i denne konvention meddeler
luftfartsselskaberne i den ene kontraherende stat den kompetente institution
i den anden kontraherende stat, hvilke personer der er varigt beskæftiget på
den anden kontraherende stats område.
7) De schweiziske borgere, der er beskæftiget i Danmark i det schweiziske
turistbureau, er ligestillet med arbejdstagere i en offentlig tjeneste i
relation til artikel 8, stk. 3, i denne konvention.
8) Danske statsborgere med bopæl i Schweiz, som ikke forlader Schweiz
mere end 3 måneder hvert år, afbryder ikke deres bopælsperiode i Schweiz i
relation til artikel 14 i denne konvention. Perioder med fritagelse for
forsikring i den schweiziske pensionsforsikring medregnes ikke som
bopælsperioder.
9) Uanset konventionens artikel 16 bliver førtidig folkepension efter
dansk lovgivning, der ydes ved dispensation fra aldersbetingelserne på grund
af arbejdsløshed eller lignende manglende mulighed for at opnå beskæftigelse,
ikke udbetalt til statsborgere i en kontraherende stat med bopæl uden for
dansk område.
10) Bopælsperioder, der er tilbagelagt efter dansk pensionslovgivning
forud for den 1. april 1957, tages ikke i betragtning ved beregning af
størrelsen af folke-, invalide- eller enkepension efter dansk
pensionslovgivning, der udbetales til schweiziske statsborgere med bopæl på
schweizisk område.
11) De særlige bestemmelser i den danske lovgivning om udenlandske
arbejdstageres medlemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) finder
anvendelse på schweiziske arbejdstagere, beskæftiget på dansk område.
12) Dersom danske arbejdstagere - bortset fra grænsegængere og
arbejdstagere med etableringstilladelse - ikke allerede er sygeforsikret
efter forbundsloven af 13. juni 1911 om syge- og ulykkesforsikring, skal hans
arbejdsgiver påse, at han indtræder i et sådant forsikringsforhold, og hvis
arbejdstageren undlader dette, skal han tegne en forsikring for ham.
Arbejdsgiveren kan i den forbindelse foretage tilbageholdelse i hans løn for
bidrag til denne forsikring. Parterne kan dog aftale en anden ordning.
13) Betingelserne for ret til dagpenge efter dansk lovgivning ved
indtægtsbortfald i anledning af fødsel anses ikke for opfyldt, såfremt den
pågældende person alene er tilmeldt den offentlige arbejdsformidling som
arbejdssøgende.
14) De kontantydelser, som er omtalt i konventionens artikel 35, stk. 3,
vedrører især forsikringsydelser og bidrag til den frivillige forsikring.
Underskrevet i Bern den 5. januar 1983 i 2 originaltekster, den ene på
dansk, den anden tysk, idet begge tekster har samme gyldighed.
For den danske regering:
Erik Thrane
For det schweiziske forbundsråd:
J.-D. Baechtold Konventionen, der ikke omfatter Færøerne og Grønland,
trådte i henhold til artikel 42, stk. 2, i kraft den 1. december 1983.
Uffe Ellemann-Jensen
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af første og anden tillægskonvention af henholdsvis 18. september 1985 og 11. april 1996 til konventionen af 5. januar 1983 med Schweiz om social sikring Retsinformation · 25. november 1998
- Vejledning om konvention mellem Danmark og Schweiz om social sikring Retsinformation · 26. maj 1998
- Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation af den i Genf den 27. juli 1929 vedtagne Konvention om Forbedring af saaredes og syges Vilkaar ved Hære i Krig. (* 1) Retsinformation · 24. januar 1933
- Bekendtgørelse om udvidelse til Færøerne af de dansk-schweiziske overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning. Retsinformation · 26. oktober 1978
- Bekendtgørelse af tillægsprotokol af 28. august 1991 til Venskabs-, Handels- og Bosættelsestraktat af 10. februar 1875 med Schweiz Retsinformation · 27. oktober 1993
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af den europæiske konvention af 13. december 1957 om udlevering af lovovertrædere Retsinformation · 21. august 1991