Bekendtgørelse af første og anden tillægskonvention af henholdsvis 18. september 1985 og 11. april 1996 til konventionen af 5. januar 1983 med Schweiz om social sikring
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse
af
første og anden tillægskonvention af henholdsvis
18. september 1985 og 11. april 1996 til konventionen af
5. januar 1983 med Schweiz om social sikring
Danmark har henholdsvis den 18. september 1985 og 11.
april 1996 i Bern undertegnet første og anden tillægskonvention
til konventionen af 5. januar 1983 mellem Danmark og Schweiz om social
sikring, jfr. Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 18 af 6. marts
1984, Lovtidende C.
Første tillægskonvention af 18. september
1985 har følgende ordlyd:
Tillægskonvention til konventionen af 5. januar
1983 mellem Kongeriget Danmark og Det Schweiziske Edsforbund om social
sikring
Den danske regering og det schweiziske forbundsråd
er enige om at ændre og supplere konventionen af 5. januar 1983 om
social sikring i det følgende benævnt konventionen
således:
Artikel 1
1. Artikel 3, stk. 1, A), c), i konventionen affattes
således:
»c) forsikring mod ulykker under arbejde og uden forbindelse med
arbejde samt mod erhvervssygdomme;«.
2. Artikel 3, stk. 1, B), f), i konventionen affattes
således:
»f) socialpension;«.
3. Artikel 13 i konventionen affattes således:
»1) Med forbehold af bestemmelserne i stk. 2 har danske statsborgere og
deres efterladte på samme vilkår som schweiziske statsborgere og
Læs alt
deres efterladte krav på almindelig pension og plejegodtgørelse
efter den schweiziske alders-, efterladte- og invalideforsikring.
2) Almindelig pension for forsikrede, som er mindre end 50 pct.
invalide, ydes danske statsborgere, så længe de har bopæl i
Schweiz.«
4. Efter artikel 13 i konventionen indsættes som ny artikel 13
a:
»Artikel 13 a
For så vidt krav på ydelser efter den
schweiziske lovgivning beror på et forsikringsforhold, betragtes
ligeledes som forsikrede i medfør af denne lovgivning danske
statsborgere,
a) som på tidspunktet for forsikringsbegivenhedens
indtræden efter den schweiziske lovgivning har bopæl i Danmark
eller er omfattet af loven om social pension; eller
b) som må opgive deres beskæftigelse eller virksomhed i
Schweiz på grund af ulykkestilfælde eller sygdom,
sålænge de modtager revalideringsydelser efter den schweiziske
invalideforsikring eller forbliver i Schweiz. De er underlagt bidragspligt
som ikke-erhvervsaktive.«
5. Artikel 16 i konventionen affattes således:
»1) Schweiziske statsborgere har ret til førtidspension på
betingelse af, at de i den optjeningsperiode, der gælder efter lov om
social pension i en sammenhængende bopælsperiode på dansk
område i mindst 12 måneder har været fysisk og psykisk i
stand til at udøve et normalt erhverv.
2) Ret til førtidspension på grund af sociale forhold for
schweiziske statsborgere er yderligere betinget af, at de har haft fast
bopæl på dansk område i mindst 12 måneder umiddelbart
forud for indgivelse af ansøgningen om pension, og at behovet for
pension opstod, mens de havde bopæl på dansk
område.«
6. Artikel 17 i konventionen affattes således:
»1) Udbetaling af social pension til en schweizisk statsborger, der har
bopæl på schweizisk område, kan kun ske, hvis vedkommende i
den optjeningsperiode, der gælder efter lov om social pension, har
været beskæftiget på dansk område i mindst 12
måneder som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende.
2) Selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, udbetales en
pension, der er tilkendt en schweizisk statsborger bosat på dansk
område dog fortsat på schweizisk område, hvis vedkommende i
den optjeningsperiode, der gælder efter lov om social pension, har haft
bopæl på dansk område i mindst 10 år, hvoraf mindst 5
år ligger umiddelbart forud for ansøgningen om
pension.«
7. Artikel 18 i konventionen affattes således:
»1) Et medlem af Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), som har
opnået mindst 1 års pensionsanciennitet, skal anses for at have
tilbagelagt en beskæftigelsesperiode på 12 måneder på
dansk område;
2) hvis en person godtgør, at pågældende har
været beskæftiget på dansk område i en periode forud
for 1. april 1964, medregnes denne periode også;
3) hvis en person godtgør, at pågældende var
selvstændig erhvervsdrivende på dansk område i en periode,
medregnes denne periode også.«
8. Artikel 19 i konventionen affattes således:
»Uanset andre bestemmelser i denne konvention udbetales
følgende tillæg og ydelser efter lov om social pension kun til
personer bosat uden for dansk område, i det omfang det er fastsat i
loven:
a) pensionstillæg;
b) hustrutillæg;
c) ægteskabstillæg;
d) personligt tillæg;
e) bistandstillæg;
f) plejetillæg;
g) invaliditetsydelse.«
9. Artikel 20 i konventionen affattes således:
»Uanset artikel 5 finder reglerne i lov om social pension
om ophold i udlandet, der sidestilles med bopæl på dansk
område ved opgørelse af bopælstid, ikke anvendelse
på schweiziske statsborgere.«
10. Artikel 21 i konventionen affattes således:
»1) Bestemmelserne i artikel 5 giver ikke schweiziske statsborgere ret
til pension efter overgangsbestemmelserne i de danske love af 7. juni 1972 om
ret til pension for danske statsborgere, som har haft fast bopæl i
Danmark i et nærmere fastsat tidsrum forud for ansøgningen om
pension.
2) Når en person har erhvervet ret til folkepension og tillige
alderspension efter schweizisk lovgivning, fastsættes folkepensionens
størrelse uden anvendelse af overgangsbestemmelserne i lov om social
pension om ret til fuld folkepension senest fra den 1. oktober 1989 for
personer, som har haft fast bopæl i Danmark mindst 10 år efter
det fyldte 15. år, heraf mindst 5 år umiddelbart forud for det
fyldte 67. år, eller den tilsvarende bestemmelse i den tidligere lov om
folkepension. Opfylder pensionisten betingelserne for ret til fuld
folkepension ved anvendelse af en af de nævnte bestemmelser, eller i
givet fald i medfør af bestemmelserne i denne konvention, og
udgør de pensioner, der skal ydes af begge parter, sammenlagt mindre
end en fuld dansk folkepension, yder den kompetente danske institution et
tillæg svarende til forskellen. Ved denne beregning tages der alene
hensyn til den schweiziske alderspension, i det omfang den ikke beror
på bidrag til frivillig forsikring.«
11. Punkt 1 i slutprotokollen affattes således:
»1) Konventionens afsnit III, 2. kapitel, gælder ligeledes den
schweiziske lovgivning om forsikring ved ulykker uden forbindelse med
arbejde.«
12. Punkt 5 i slutprotokollen affattes således:
»5) Når en dansk statsborger samtidig har erhvervet ret til en
dansk førtidspension, hvis beløb er fastsat efter de indtil 1.
oktober 1984 gældende regler, og en schweizisk invalide- eller
enkepension, nedsættes tiden fra tilkendelsen af pensionen, indtil den
normale pensionsalders indtræden ved beregningen af den danske pension,
efter forholdet mellem det antal bopælsår, som den
pågældende har tilbagelagt på dansk område forud for
forsikringsbegivenhedens indtræden, efter at pågældende har
opnået den nedre aldersgrænse, som er foreskrevet i dansk
lovgivning, og den samlede længde af de bopæls- og
forsikringsperioder, som den pågældende forud for
forsikringsbegivenhedens indtræden har tilbagelagt efter begge de
kontraherende staters lovgivninger.
Medfører anvendelsen af stk. 1, at de pensioner,
der skal ydes af begge kontraherende stater, sammenlagt kommer til at
udgøre et lavere beløb end den pension, hvortil der er
erhvervet ret alene efter dansk lovgivning, yder den kompetente danske
institution et beløb svarende til forskellen. Artikel 39, stk. 2, 3.
punktum, finder ikke anvendelse.
Personer, som har opnået ret til en dansk social
pension på schweizisk område forud for 1. januar 1984, bevarer
denne ret.«
13. Punkt 9 i slutprotokollen affattes således:
»9) Uanset konventionens artikel 6 kan en dansk statsborger med
bopæl på schweizisk område ikke få tillagt
førtidspension af sociale grunde.
Har en dansk statsborger med bopæl på
schweizisk område efter denne konvention erhvervet ret til en pension
for en bestemt periode efter schweizisk lovgivning, tages denne periode ikke
i betragtning ved beregning af pension efter dansk lovgivning.«
14. Punkt 10 i slutprotokollen affattes således:
»10)Bopælsperioder, der er tilbagelagt efter dansk
pensionslovgivning forud for den 1. april 1957, tages ikke i betragtning ved
beregning af pension efter lov om social pension til schweiziske statsborgere
med bopæl på schweizisk område.«
Artikel 2
1) Denne tillægskonvention begrunder ingen ret til ydelser for
tiden forud for dens ikrafttræden.
2) Tidligere afgørelser hindrer ikke anvendelsen af denne
tillægskonvention.
3) Pensioner, der er fastsat forud for denne tillægskonventions
ikrafttræden, beregnes efter ansøgning på ny. De kan
ligeledes fastsættes af administrationen på ny. Medfører
denne nyvurdering en lavere ydelse, udbetales pensionen på det
hidtidige grundlag.
Artikel 3
1) De kontraherende parter underretter skriftligt hinanden om
afslutningen af de i love og forfatning fastsatte fremgangsmåder med
hensyn til ikrafttræden af denne tillægskonvention.
Tillægskonventionen træder i kraft den første dag i den
anden måned, der følger efter modtagelsen af den sidste
underretning.
2) Denne tillægskonvention har gyldighed for den samme periode og
under de samme betingelser som konventionen.
Til bekræftelse heraf har de kontraherende staters
befuldmægtigede undertegnet denne konvention og forsynet den med
segl.
Udfærdiget i Bern, den 18. september 1985 i to
originaltekster, den ene på dansk, den anden på tysk, idet begge
tekster har samme gyldighed.
For den danske regering
Erik Thrane
For det schweiziske forbundsråd
J.-D. Baechtold
Anden tillægskonvention til konventionen af 5.
januar 1983 mellem Kongeriget Danmark og Det Schweiziske Edsforbund om social
sikring
Den danske regering
og
det schweiziske forbundsråd,
er bleget enige om at ændre og supplere konventionen
af 5. januar 1983 om social sikring, som ændret ved
tillægskonventionen af 18. september 1985, i det følgende
kaldt konventionen således og har hertil som sine
befuldmægtigede udnævnt:
for den danske regering:
Jan Marcussen
for det schweiziske forbundsråd:
M. Verena Brombacher
Efter at have udvekslet fuldmagter, som er blevet fundet
at være i god og behørig form, er de befuldmægtigede
blevet enige om følgende bestemmelser:
Artikel 1
1. Artikel 1 i konventionen ændres
således:
(a) Artiklens hidtidige ordlyd bliver stk. 1 og f)
affattes således:
»f) »at bo«
at have sædvanligt ophold;
og
»bopæl«
sædvanligt opholdssted;
og
»fast bopæl»
i relation til Schweiz i henhold til den schweiziske
civillovgivning principielt stedet, på hvilket en person opholder sig
med den hensigt at forblive der, og i relation til Kongeriget Danmark lovligt
etableret sædvanligt opholdssted;«.
(b) Efter h) indsættes følgende nye i), j) og
k):
»i) »flygtninge«
flygtninge i den betydning, der er tillagt dette udtryk i
konventionen af 28. juli 1951 og protokollen af 31. januar 1967 om
flygtninges retsstilling;
j) »statsløse«
statsløse personer i den betydning, der er tillagt
dette udtryk i konventionen af 28. september 1954 om statsløse
personers retsstilling;
k) »forordningen«
Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om
anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere,
selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter
inden for Fællesskabet, i den til enhver tid gældende
udformning.«
(c) I artikel 1 indsættes som nyt stykke:
»2) I denne artikel har andre udtryk den betydning, som er tillagt dem
i den lovgivning, der finder anvendelse.«
2. Artikel 3, stk. 1, B), e) i konventionen affattes
således:
»e) børnefamilieydelse og børnetilskud;«.
3. Artikel 4 i konventionen affattes således:
»Denne konvention gælder for
a) statsborgere i en kontraherende stat samt deres familiemedlemmer og
efterladte i den udstrækning, disse har afledte rettigheder fra en
statsborger;
b) flygtninge og statsløse samt deres familiemedlemmer og
efterladte i den udstrækning, disse har afledte rettigheder fra de
nævnte flygtninge og statsløse, når de bor på en af
de kontraherende staters område; der tages forbehold for gunstigere
bestemmelser i staternes lovgivning;
c) alle uanset statsborgerskab, ved anvendelsen af konventionens
artikel 7, artikel 8, artikel 9, stk. 1 d) og e), artikel 9 a, stk. 2,
artikel 11, artikel 11 a, afsnit III, andet og fjerde kapitel, samt afsnit IV
og V.«
4. Artikel 6 i konventionen affattes således:
»1) Medmindre andet er bestemt i denne konvention, modtager de
personer, der er nævnt i artikel 4, a), kontantydelser efter den i
artikel 3, stk. 1, A), a) og b), samt B), f), nævnte lovgivning i fuldt
omfang og uden nogen indskrænkning, så længe de bor
på en kontraherende stats område eller i en anden stat, som
forordningen finder anvendelse på. Ved bopæl på en
kontraherende stats område gælder første punktum
tilsvarende for de i artikel 4, b), nævnte personer.
2) Almindelig pension efter den schweiziske invalideforsikring for
forsikrede, der er mindre end 50 pct. invalide, samt særlig pension og
plejegodtgørelse efter den schweiziske alders-, efterladte- og
invalideforsikring ydes kun personer, der har fast bopæl i Schweiz.
3) Husstandstillæg efter den schweiziske lovgivning om
familietillæg ydes kun danske statsborgere, så længe den
berettigede opholder sig i Schweiz med sin familie.«
5. Artikel 7 i konventionen affattes således:
»Medmindre andet er bestemt i artikel 8-11 a, finder
lovgivningen i den kontraherende stat anvendelse, på hvis område
en person opholder sig eller har erhvervsmæssig beskæftigelse
eller virksomhed.«
6. Artikel 8, stk. 4, i konventionen ophæves.
7. Artikel 9 i konventionen affattes således:
»1) Anvendelse af schweizisk lovgivning
a) Schweiziske statsborgere, der udsendes til Danmark som medlemmer af
schweizisk diplomatisk eller konsulær repræsentation, er omfattet
af schweizisk lovgivning.
b) Danske statsborgere, som ansættes i Schweiz til at gøre
tjeneste ved en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation,
er omfattet af schweizisk lovgivning. De kan inden 6 måneder efter
overtagelsen af hvervet eller efter denne konventions ikrafttrædelse
vælge at være omfattet af dansk lovgivning.
c) Bestemmelserne i b) anvendes tilsvarende på danske
statsborgere, som er beskæftiget i Schweiz i privat tjeneste hos en
dansk statsborger, som er medlem af en dansk diplomatisk eller konsulær
repræsentation, eller som gør tjeneste ved en sådan
repræsentation.
d) Bestemmelserne i b), første punktum, anvendes tilsvarende
på statsborgere i tredjestater, som gør tjeneste ved en dansk
diplomatisk eller konsulær repræsentation i Schweiz, eller som i
Schweiz er beskæftiget i privat tjeneste hos en af de i a) eller b)
nævnte personer.
e) Dersom en dansk diplomatisk eller konsulær
repræsentation i Schweiz beskæftiger personer, som er omfattet af
schweizisk lovgivning, skal repræsentationen opfylde de almindelige
pligter, som arbejdsgivere er pålagt efter denne kontraherende stats
lovgivning. Det samme gælder for de i a) og b) nævnte
statsborgere, der beskæftiger sådanne personer i privat
tjeneste.
f) Bestemmelserne i a)-d) gælder ikke honorære medlemmer
ved konsulære repræsentationer og deres ansatte.
2) Anvendelse af dansk lovgivning
a) Danske statsborgere, der udsendes til Schweiz som medlemmer af en
dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation, er omfattet af
dansk lovgivning.
b) Schweiziske statsborgere, som ansættes i Danmark til at
gøre tjeneste ved en schweizisk diplomatisk eller konsulær
repræsentation, er omfattet af dansk lovgivning. De kan inden 6
måneder efter overtagelsen af hvervet eller efter denne konventions
ikrafttrædelse vælge at være omfattet af schweizisk
lovgivning.
c) Bestemmelserne i b) anvendes tilsvarende på schweiziske
statsborgere, som er beskæftiget i Danmark i privat tjeneste hos en
schweizisk statsborger, der er medlem af en schweizisk diplomatisk eller
konsulær repræsentation, eller som gør tjeneste ved en
sådan repræsentation.
d) Dersom en schweizisk diplomatisk eller konsulær
repræsentation i Danmark beskæftiger personer, som er omfattet af
dansk lovgivning, skal repræsentationen opfylde de almindelige pligter,
som arbejdsgivere er pålagt efter denne kontraherende stats lovgivning.
Det samme gælder for de i a) og b) nævnte statsborgere, der
beskæftiger sådanne personer i privat tjeneste.
e) Bestemmelserne i a)-c) gælder ikke honorære medlemmer
ved konsulære repræsentationer og deres ansatte.«
8. Efter artikel 9 i konventionen indsættes som ny artikel 9
a:
»Artikel 9 a
1) Danske statsborgere, som på schweizisk område gør
tjeneste ved et tredjelands diplomatiske eller konsulære
repræsentation, og som hverken er omfattet af dette lands lovgivning
eller af dansk lovgivning, er omfattet af schweizisk lovgivning.
2) Stk. 1 gælder med hensyn til den schweiziske alders-,
efterladte- og invalideforsikring tilsvarende for ægtefæller og
børn til de i stk. 1 nævnte personer, når de opholder sig
sammen med disse i Schweiz, og de ikke allerede er sikret efter schweizisk
lovgivning.«
9. Efter artikel 11 i konventionen indsættes som ny artikel 11
a:
»Artikel 11 a
1) Forbliver en person under sin beskæftigelse på en
kontraherende stats område efter artikel 8, 9, 10 eller 11 omfattet af
den anden kontraherende stats lovgivning, gælder dette også for
personens ægtefælle og børn, som opholder sig sammen med
ham på den førstnævnte kontraherende stats område,
såfremt de ikke selv er erhvervsmæssigt beskæftiget
der.
2) Dersom ægtefællen og børnene i medfør af
stk. 1 er omfattet af schweizisk lovgivning, er de forsikret i den
schweiziske alders-, efterladte- og invalideforsikring.«
10. Artikel 12 i konventionen affattes således:
»1) Danske statsborgere, som ved invaliditetens indtræden var
underlagt bidragspligt til den schweiziske alders-, efterladte- og
invalideforsikring, modtager revalideringsydelser, så længe de
opholder sig i Schweiz. Artikel 13, b), gælder tilsvarende.
2) Danske statsborgere, som ved invaliditetens indtræden ikke var
underlagt bidragspligt til den schweiziske alders-, efterladte- og
invalideforsikring, men alligevel er omfattet af forsikringen, modtager
revalideringsydelser, så længe de har fast bopæl i Schweiz,
såfremt de umiddelbart forud for invaliditetens indtræden har
boet i Schweiz i en uafbrudt periode på mindst et år.
Mindreårige børn har desuden krav på sådanne
ydelser, når de har fast bopæl i Schweiz og enten er født
der som invalide eller har opholdt sig der uafbrudt siden fødslen.
3) Danske statsborgere, der bor i Schweiz, som forlader Schweiz i en
periode, der ikke overstiger 3 måneder, afbryder ikke deres
bopælsperiode i Schweiz i relation til stk. 2.
4) Børn, der er født i Danmark som invalide, og hvis
moder før fødslen ikke har opholdt sig i Danmark i mere end
højst 2 måneder, er ligestillet med børn, der er
født som invalide i Schweiz. Den schweiziske invalideforsikring
dækker i tilfælde af en medfødt lidelse de udgifter, der
opstår i de første 3 måneder efter barnets fødsel,
i samme omfang som den skulle have afholdt disse udgifter i Schweiz.
5) Stk. 4 gælder også for børn, der er født
som invalide uden for de kontraherende staters område; dog dækker
den schweiziske invalideforsikring kun udgifterne ved ydelser i udlandet,
når det af hensyn til barnets sundhedstilstand er nødvendigt, at
de ydes der.«
11. Artikel 13 i konventionen affattes således:
»For så vidt krav på ydelser efter schweizisk
lovgivning beror på et forsikringsforhold, betragtes også danske
statsborgere som forsikrede i medfør af denne lovgivning,
a) når de på tidspunktet for forsikringsbegivenhedens
indtræden efter schweizisk lovgivning bor i Danmark eller er omfattet
af loven om social pension; eller
b) i et år efter tidspunktet for afbrydelsen af arbejdet med
påfølgende invaliditet, når de må opgive deres
erhvervsmæssige beskæftigelse eller virksomhed i Schweiz på
grund af en ulykke eller sygdom, og deres invaliditet er konstateret i dette
land; de skal stadig betale bidrag til alders-, efterladte- og
invalideforsikringen på samme måde som, hvis de havde fast
bopæl i Schweiz;
c) når de efter ophør med deres erhvervsmæssige
beskæftigelse eller virksomhed modtager revalideringsydelser fra den
schweiziske invalideforsikring; de er underlagt bidragspligt til den
schweiziske alders-, efterladte- og invalideforsikring;
d) når de modtager en pension efter dansk lovgivning på
grund af invaliditet eller alder eller har krav på en sådan
pension.«
12. Artikel 13 a i konventionen affattes således:
»1) Med forbehold af bestemmelserne i stk. 2-4 har danske statsborgere
og deres efterladte på samme vilkår som schweiziske statsborgere
og deres efterladte krav på almindelig pension og
plejegodtgørelse efter den schweiziske alders- og
efterladteforsikring.
2) Har danske statsborgere eller deres efterladte, som bor i en stat,
hvor forordningen finder anvendelse, krav på en almindelig
brøkpension, der højst udgør 10 pct. af den fulde
almindelige pension, får de i stedet for brøkpensionen udbetalt
en engangsydelse svarende til pensionens kontantværdi. Dersom danske
statsborgere eller deres efterladte, som har oppebåret en sådan
brøkpension, endeligt forlader Schweiz for at slå sig ned i en
stat, hvor forordningen finder anvendelse, får de ligeledes en
sådan engangsydelse udbetalt, der svarer til kontantværdien af
deres pension på tidspunktet for udrejsen.
3) Dersom den almindelige brøkpension andrager mere end 10 pct.,
men højst 20 pct. af den fulde almindelige pension, kan danske
statsborgere eller deres efterladte, som bor i en stat, hvor forordningen
finder anvendelse eller som endeligt forlader Schweiz for at slå sig
ned i en stat, hvor forordningen finder anvendelse, vælge mellem at
få pensionen udbetalt løbende eller at få en
engangsydelse. Valget skal træffes under pensionssagens behandling,
når den berettigede ved forsikringsbegivenhedens indtræden
opholder sig uden for Schweiz, eller, i tilfælde af flytning fra
Schweiz, når den berettigede allerede har modtaget en pension i
Schweiz.
4) Efter at den schweiziske forsikring har udbetalt en engangsydelse,
kan der ikke længere gøres krav gældende mod forsikringen
på grundlag af de indtil da indbetalte bidrag.
5) Stk. 2-4 finder tilsvarende anvendelse på den almindelige
pension efter den schweiziske invalideforsikring, når den berettigede
er fyldt 55 år, og der ikke kan forventes en nyvurdering af de
helbredsmæssige forudsætninger for pensionen.«
13. I artikel 14 i konventionen indsættes som nyt stk.:
»2) Ved anvendelsen af stk. 1
a) medregnes perioder, i hvilke en person har været fritaget for
at være forsikret i den schweiziske alders-, efterladte- og
invalideforsikring, ikke som bopælstid i Schweiz;
b) regnes bopælstiden ikke for afbrudt, når en person i
løbet af et kalenderår ikke har forladt Schweiz i en
længere periode end 3 måneder. Undtagelsesvis kan denne frist
på 3 måneder forlænges.«
14. Artikel 15 i konventionen ophæves.
15. Artikel 17 i konventionen affattes således:
»1) Schweiziske statsborgere, som har fast bopæl på
schweizisk område eller i en tredjestat, hvor forordningen finder
anvendelse, kan få social pension udbetalt, når de i den
optjeningsperiode, der gælder efter lov om social pension, i mindst 12
måneder har været beskæftiget som arbejdstagere eller
selvstændige erhvervsdrivende på dansk område.
2) Selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, udbetales social
pension, der er tilkendt schweiziske statsborgere, fortsat efter deres
flytning til schweizisk område eller til en stat, hvor forordningen
finder anvendelse, såfremt vedkommende på det tidspunkt, da de
erhvervede ret til pension, i mindst 10 år, hvoraf mindst 5 år
ligger umiddelbart forud for ansøgningen om pension, har opfyldt de
betingelser om fast bopæl i Danmark, som er fastsat i loven om social
pension vedrørende ret til pension for andre end danske
statsborgere.«
16. Artikel 19 i konventionen ophæves.
17. Artikel 21 i konventionen ophæves.
18. Artikel 28 i konventionen affattes således:
»1) Dersom en person, som flytter sin bopæl eller sin
beskæftigelse eller virksomhed fra Danmark til Schweiz, inden 3
måneder efter sin udtræden af den danske lovmæssige
dagpengesikring ved sygdom eller fødsel forsikres hos en schwezisk
forsikringsinstitution med hensyn til dagpenge, medregnes de af denne person
tilbagelagte forsikringsperioder i den danske ordning ved afgørelsen
af retten til ydelser.
2) Med hensyn til retten til dagpenge ved fødsel medregnes
forsikringsperioder efter stk. 1 dog kun, hvis den sikrede i de sidste 3
måneder har været forsikret hos en schweizisk
forsikringsinstitution.«
19. Punkt 2 i slutprotokollen til konventionen ophæves.
20. Punkt 3, b), i slutprotokollen til konventionen affattes
således:
»b) om alders-, efterladte- og invalideforsikring for schweiziske
statsborgere, som er beskæftiget i udlandet i tjeneste hos Edsforbundet
eller en af forbundsrådet angivet institution;«
21. Punkt 4 i slutprotokollen til konventionen affattes
således:
»1) Bestemmelserne i artikel 5 giver ikke schweiziske borgere ret til
pension efter overgangsbestemmelserne i de danske love af 7. juni 1972 om ret
til pension for danske statsborgere, der har haft fast bopæl på
dansk område i et nærmere fastsat tidsrum forud for
ansøgningen om pension.
2) Når en person samtidig har erhvervet ret til folkepension og
tillige alderspension efter schweizisk lovgivning, fastsættes
folkepensionens størrelse uden anvendelse af overgangsbestemmelserne i
lov om social pension om ret til fuld folkepension senest fra den 1. oktober
1989 for personer, som har haft fast bopæl i Danmark i mindst 10
år efter det fyldte 15. år, heraf mindst 5 år umiddelbart
forud for det fyldte 67. år, eller den tilsvarende bestemmelse i den
tidligere lov om folkepension. Opfylder pensionisten betingelserne for ret
til fuld folkepension ved anvendelse af en af de nævnte bestemmelser,
eller i givet fald i medfør af bestemmelserne i denne konvention, og
udgør de pensioner, der skal ydes af begge parter, sammenlagt mindre
end en fuld folkepension, yder den kompetente danske institution et
tillæg svarende til forskellen. Ved denne beregning tages der kun
hensyn til den schweiziske alderspension i det omfang, den ikke beror
på bidrag til den frivillige forsikring.«
22. Punkt 8 i slutprotokollen til konventionen ophæves.
23. Punkt 9, stk. 1, i slutprotokollen til konventionen
ophæves.
24. Punkt 12 i slutprotokollen til konventionen ophæves.
25. Punkt 13 i slutprotokollen til konventionen affattes
således:
»Ved anvendelse af artikel 29 om ret til dagpenge ved
sygdom eller fødsel efter dansk lovgivning anses en selvstændig
erhvervsdrivende eller en arbejdstager (i tilfælde, hvor den
sidstnævntes aktuelle arbejdsindtægt ikke er egnet som grundlag
for beregning af dagpenge) for i perioder, der er tilbagelagt i Schweiz inden
for referenceperioden, og som skal medregnes, at have haft en gennemsnitlig
indtjening af en størrelse, der svarer til den, der bliver lagt til
grund ved beregningen af dagpenge for de perioder, der er tilbagelagt efter
dansk lovgivning i referenceperioderne.«
Artikel 2
Tillægskonventionen af 18. september 1985 til
konventionen af 5. januar 1983 mellem Kongeriget Danmark og Det Schweiziske
Edsforbund om social sikring får betegnelsen »Første
Tillægskonvention til konventionen af 5. januar 1983 mellem Kongeriget
Danmark og Det Schweiziske Edsforbund om social sikring.«
Artikel 3
1) Denne tillægskonvention gælder også for
forsikringstilfælde, der er indtrådt før dens
ikrafttrædelse.
2) Denne tillægskonvention begrunder ingen ret til ydelser for
tiden forud for dens ikrafttrædelse.
3) Tidligere afgørelser hindrer ikke anvendelsen af denne
tillægskonvention.
4) Pensioner, der er fastsat forud for denne tillægskonventions
ikrafttrædelse, beregnes efter ansøgning på ny. De kan
ligeledes omberegnes efter beslutning af pensionsmyndigheden. Medfører
omberegningen en lavere pension, udbetales pensionen med det hidtidige
beløb.
Artikel 4
1) De kontraherende stater underretter skriftligt hinanden om
afslutningen af de i love og forfatning fastsatte fremgangsmåder med
hensyn til ikrafttrædelsen af denne tillægskonvention.
Tillægskonventionen træder i kraft den første dag i den
anden måned, der følger efter modtagelsen af den sidste
underretning.
2) Denne tillægskonvention har gyldighed for samme periode og
under de samme betingelser som konventionen.
Til bekræftigelse heraf har de kontraherende staters
befuldmægtigede undertegnet denne tillægskonvention og forsynet
den med segl.
Udfærdiget i Bern, den 11. april 1996, i to
originaltekster, den ene på tysk, den anden på dansk; idet begge
tekster har samme gyldighed.
For den danske regering:
Jan Marcussen
For det schweiziske forbundsråd:
M. V. Brombacher
Første tillægskonvention af 18. september
1985 trådte i kraft den 1. oktober 1986 og anden
tillægskonvention af 11. april 1996 trådte i kraft den 1. oktober
1997.
Konventionen og tillægskonventionerne gælder
ikke for Færøerne og Grønland.
Udenrigsministeriet, den 12. november
1998
Niels Helveg Petersen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af konvention af 5. januar 1983 med Schweiz om social sikring Retsinformation · 14. juni 1984
- Vejledning om konvention mellem Danmark og Schweiz om social sikring Retsinformation · 26. maj 1998
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af den europæiske konvention af 13. december 1957 om udlevering af lovovertrædere Retsinformation · 21. august 1991
- RÅDETS AFGØRELSE af 28. januar 2008 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (2008/149/RIA) AFTALE mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne SLUTAKT DE KONTRAHERENDE PARTERS FÆLLESERKLÆRINGER DE KONTRAHERENDE PARTERS FÆLLESERKLÆRING OM PARLAMENTARISK KONSULTATION DE KONTRAHERENDE PARTERS FÆLLESERKLÆRING OM EKSTERNE FORBINDELSER DE KONTRAHERENDE PARTERS FÆLLESERKLÆRING OM ARTIKEL 23, STK. 7, I KONVENTIONEN AF 29. MAJ 2000 OM GENSIDIG RETSHJÆLP I STRAFFESAGER MELLEM DEN EUROPÆISKE UNIONS MEDLEMSSTATER ANDRE ERKLÆRINGER ERKLÆRING FRA SCHWEIZ OM GENSIDIG RETSHJÆLP I STRAFFESAGER ERKLÆRING FRA SCHWEIZ OM ARTIKEL 7, STK. 2, LITRA b), vedrørende fristen for accept af nye udviklinger i Schengenreglerne ERKLÆRING FRA SCHWEIZ VEDRØRENDE ANVENDELSEN AF DEN EUROPÆISKE KONVENTION OM GENSIDIG RETSHJÆLP I STRAFFESAGER OG DEN EUROPÆISKE KONVENTION OM UDLEVERING ERKLÆRING FRA EUROPA-KOMMISSIONEN OM FREMSENDELSE AF FORSLAG ERKLÆRING FRA EUROPA-KOMMISSIONEN OM DE UDVALG, DER BISTÅR EUROPA-KOMMISSIONEN VED UDØVELSEN AF DENS GENNEMFØRELSESBEFØJELSER AFTALE i form af brevveksling mellem Rådet for Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om de udvalg, der bistår Europa-Kommissionen under udøvelsen af dennes gennemførelsesbeføjelser FÆLLESERKLÆRING OM FÆLLES MØDER I DE BLANDEDE UDVALG EU-lovgivning · 28. januar 2008
- Forslag til folketingsbeslutning om ratifikation af aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer af den 21. juni 1999 Retsinformation · 4. oktober 2000
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse m.v. af den internationale konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder Retsinformation · 22. oktober 1997