Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 85/1999
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
85/1999
Et ægtepar [ML og BL] har ved advokat Lasse A.
Søndergaard Christensen klaget til Pressenævnet over artikler
bragt i KIG IND, nr. 22, den 3. juni 1999 og nr. 25, den 24. juni 1999, idet
de mener, at god presseskik er tilsidesat.
Bladet bragte på forsiden af nr. 22, dækkende
ca. halvdelen af siden, et billede af hver af klagerne. Under billedet af
hed det: "Alkohol-rygter". Under billedet af [BL] hed det:
"Skilsmisse-rygter". I en "stjerne" stod: "ALT om [BL]s dilemma" og
Hovedoverskriften på siden var "HETZ mod [ML]". Nedenunder hed det:
"[BL]: Nu må det stoppe
[ML]: Kobberbryllup næste år".
På side 6 i bladet blev bragt et stort billede af
I en stjerne hedder det "[ML] og [BL] fortæller" og i en
billedtekst hedder det: "[ML] afviser blankt over for KIG IND, at [BL]s stop
i FCK skyldes knas i ægteskabet. Sammen med børnene [RL] og [NL]
følte de sig forfulgt og fandt ikke lykken i Danmark."
Artiklens overskrift lød: "Derfor er det slut: HETZ
MOD FAMILIEN".
Artiklen havde følgende indhold:
"Nej, vi skal ikke skilles. Vi fejrer kobberbryllup til
næste år, lød det fra [ML], da KIG IND møder hende
på privatadressen på Rungsted Strandvej.
Dermed fik hun sat et eftertrykkeligt punktum for et af de
vedvarende rygter, der siger, at [BL]s farvel til først landsholdet og
Chelsea og nu efter bare seks måneder FCK kan tilskrives knas i
ægteskabet. Årsagen er snarere, at familien heller ikke
trives i Danmark.
Da bomben sprang, lød begrundelsen, at [BL]
Læs alt
stoppede i FCK af "private årsager". Kilder siger til KIG IND, at
årsagen er, at [ML] og børnene har været genstand for en
decideret hetz, og at [ML] ikke længere vil være skydeskive for
professionelle fiaskoer. Og igen har [BL] fulgt [ML] og prioriteret
familien højest. I DRs interview bekræftede [BL], at han
føler sig forfulgt:
- Lige fra jeg kom til Danmark, oplevede jeg de
første rygter. Det første var, at [ML] og jeg skulle skilles.
Det andet var, at min far var døden nær af kræft, og det
tredje og værste var, at min kone skulle være alkoholiker. Ingen
af dem passer. Og nu må det stoppe.
Direkte adspurgt ønsker [ML] ikke at kommentere
familiens trivsel, men benægter heller ikke, at der er noget om
snakken.
Paradoksalt nok var det netop på grund af familien,
at fodboldgeniet og hans handlekraftige kone sagde farvel til Chelsea og
England efter blot tre måneder. Parrets søn, [NL], græd
hver dag og kunne slet ikke finde sig til rette i det engelske. Det kunne
ikke bære. Han kvittede karrieren i udlandet og lagde an til en
stille hverdag med familien i Danmark. Men det blev hverken til succes i FCK
eller familielykke i fædrelandet. Familien har flere gange oplevet at
blive chikaneret på offentlig vej.
Opholdet i Danmark er indtil videre blevet et stort
straffespark. Om fremtiden vil bringe mål i familien [L]s favør
er uvist. Sidste år købte [ML] og [BL] hus i Sydfrankrig,
så nu vil tiden vise, hvor grønsværen er grønnest
for [BL] og hans familie."
Bladet bragte i nr. 25 på forsiden et mindre billede
af [BL] med følgende tekst "Ekspert om [L]: Børnene lider".
På side 20 bragtes et billede af klagerne samt et
billede af deres børn. Endvidere bragtes et billede af psykolog
Jannie Helle.
Denne artikel havde følgende indhold:
"Psykolog og læge Jannie Helle mener ikke, at det
hjælper [BL]s børn at flytte igen og igen.
- Hvis børnene mistrives, bør man
måske overveje, hvorfor de gør det? Det er hårdt for
børn at blive flyttet rundt, siger læge og psykolog Jannie
Helle.
[BL] ændrede planer igen. Han pakker endnu en gang
fru [ML] og børnene, [NL], 10 og [RL] på 5 år, i
sportstasken for denne gang at starte et nyt liv i Ajax Amsterdam. [BL]s
flakken rundt sker gang på gang under påskud af hensynet til
børnene, men om det er børnene eller [BL]s karriere eller
begge dele der mistrives, er svært at blive klog på. Faktum er
dog som regel, at [BL] tager konsekvensen og forsøger sig i en ny klub
i et nyt land.
Ajax Amsterdam har tidligere været inde i billedet,
men den hollandske klub blev i sin tid vraget, fordi de [L]ske børn
ville få for langt til skole. Valget faldt i stedet på Chelsea,
men her viste problemet sig hurtigt at være, at 10-årige [NL] var
ked af forholdene og dagligt kom grædende hjem fra skole.
Efter at have været et smut omkring Danmark, hvor
det heller ikke gik, giver [BL] nu børnene en ny chance ved alligevel
at forsøge sig i Ajax Amsterdam.
- Børnene glæder sig og spørger
jævnligt, hvornår de skal af sted, fortæller deres far, som
tilsyneladende er meget følsom overfor, at børnene ikke er
glade.
Men Jannie Helle tvivler på, at det tjener
børnene bedst at flytte.
- De rammer, der skaber tryghed for dem, bliver hele tiden
rykket op. Det er svært at skabe relationer til kammerater, og det er
meget belastende. For børn i den situation bliver det meget
afgørende, hvilken kontakt de har til forældrene. Er der en
nær kontakt, og har børnene selvtillid nok, hjælper det
dem. Men [BL] har jo et krævende job, og han bør nok se på
sin karriere kontra børnenes tarv, og børnenes tarv er ikke at
blive flyttet rundt. Når de siger, de glæder sig, er det fordi,
børn er meget loyale og bakker deres forældre op, men de
undertrykker deres følelser, børn bliver kede af det og lider
savn. På længere sigt kan det blive svært for dem at skabe
følelsesmæssige relationer, siger Jannie Helle."
Klagerne har vedrørende artiklen i nr. 22
anført, at artiklen fremstår, som om klagerne har udtalt sig til
bladet i et interview, hvilket imidlertid ikke er tilfældet. Der er
derimod tale om, at journalisten gentagne gange havde søgt at kontakte
på privatadressen via porttelefon. Klageren afviste gang på
gang at lade sig interviewe og at besvare spørgsmål, men da
journalisten for tredje gang på samme dag ringede til klageren over
porttelefonen tilkendegav klageren i kort form, at klagerne ikke skal
skilles, og at de har kobberbryllup næste år. Det er derfor
ukorrekt, når det angives, at bladet mødte klageren "på
privatadressen på Rungsted Strandvej".
Klagerne har videre anført, at bladet ikke har
udvist kritik over for en påstået kilde, ikke har
undersøgt rigtigheden eller holdbarheden af kildens udsagn og ikke har
foreholdt klageren udsagnet.
Klagerne har herudover anført, at der er sket en
videregivelse eller offentliggørelse af urigtige oplysninger om
forhold, som er private, og at dette er i strid med god presseskik. Endvidere
er der ikke tale om oplysninger af almen interesse.
Klagerne har i den forbindelse yderligere anført,
at den journalistiske form er i strid med god presseskik, idet klagerne
bliver sat i den umulige situation, at de er nødt til at benægte
alt, for ikke at fremstå, som om de bekræfter udsagn eller
lignende.
Klagerne har desuden anført, at det er en helt
uantagelig form for journalistik at forfølge klagerne ved gentagne
gange forgæves at forsøge at komme i kontakt med klagerne ved
vedblivende at ringe på klagernes private porttelefon.
Klagerne har vedrørende artiklen i nr. 25
nærmere anført, at det ikke som anført af bladet - er
"en uskyldig oplysning", at klagernes søn var ked af forholdene og
dagligt kom grædende hjem fra skole. Dette er en særdeles
personlig og ubehagelig oplysning at få trykt. I øvrigt
fremstår artiklen som vedrørende klagernes konkrete forhold,
idet [BL]s navn er nævnt knap 10 gange i det lille tekststykke.
Klagerne har endelig anmodet om størst mulig
hensyntagen til klagerne, herunder at klagerne anonymiseres ved nævnets
sagsbehandling og offentliggørelse af en kendelse.
Bladet har i en udtalelse anført, at en af bladets
journalister henvendte sig på klagernes bopæl med henblik
på at forsøge at få et kort interview om baggrunden for
ophævelse af sin kontrakt med FC København. Den personlige
henvendelse skyldtes, at klagerne har hemmeligt telefonnummer. [ML]
ønskede ikke at udtale sig herom, og hendes mand var ikke hjemme, og
derefter sluttede samtalen.
Bladet har videre anført, at journalisten ringede
på igen, idet hun havde glemt at konfrontere [ML] med de gentagne
rygter om, at parret skulle skilles. Hertil svarede [ML] som citeret i
bladet "Nej, vi skal ikke skilles. Vi har kobberbryllup næste
år."
Bladet har herudover anført, at baggrunden for, at
journalisten senere på dagen på ny rettede henvendelse på
adressen var, at journalisten i mellemtiden havde hørt yderligere
oplysninger, som man ønskede en kommentar til. [ML] svarede, at hun
ikke ville udtale sig og i øvrigt ikke ønskede at medvirke i et
ugeblad som KIG IND, der alligevel skriver, hvad man har lyst til. [ML] sagde
imidlertid på intet tidspunkt under samtalerne, at hun ikke
ønskede at blive forstyrret eller ikke ønskede at blive citeret
for sine udtalelser.
Bladet har desuden anført, at det tydeligt
fremgår af artiklen, at [ML]s udtalelser er begrænset til
sætningen om, at parret ikke skal skilles, at man fejrer kobberbryllup
til næste år. Bladet har derfor afvist, at det for læseren
fremstår, som om hele artiklen består af et interview med
klageren.
Bladet har vedrørende udtalelserne af [BL]
anført, at det udtrykkeligt fremgår af artiklen, at
oplysningerne om yderligere rygter og familien stammer direkte fra det
interview, [BL] gav Danmarks Radio.
Bladet har vedrørende oplysningen om, at [ML] ikke
ville afvise, at familien følte sig dårligt behandlet,
anført, at [ML] ikke ville kommentere disse oplysninger. Da hun
på den anden side heller ikke afviste, at familien følte sig
dårligt behandlet, er artiklens gengivelse af denne del af samtalen
ligeledes korrekt.
Bladet har vedrørende den resterende del af
artiklen anført, at denne blot er en opsummering af tidligere ofte
forekommende, ofte gentagne og almindeligt kendte oplysninger
vedrørende [BL]s ophævelse af kontrakten med Chelsea og
efterfølgende med FC København.
Bladet har vedrørende artiklen i nr. 25
anført, at der i artiklen refereres til de allerede kendte og flere
gange omtalte og korrekte oplysninger vedrørende forløbet af
fodboldkarriere, og at oplysningerne omkring parrets søn der
stammer fra en kilde med forbindelse til klagernes familie er en ganske
uskyldig oplysning, som er bragt i sammenhæng med øvrige
oplysninger omkring familiens problemer med at finde sig til rette i det
engelske.
Bladet har i den forbindelse yderligere anført, at
hele artiklen fremtræder tydeligt som værende en fagkyndigs
vurdering af klagernes børns vilkår i forbindelse med de mange
flytninger, som er et resultat af [BL]s karriere, men artiklen er holdt i en
meget neutral tone og indeholder i realiteten blot en vurdering af, hvorvidt
børn tager skade af ofte at skifte bopæl og skole med klagernes
situation som et eksempel herpå.
Bladet har endelig protesteret mod klagernes ønske
om anonymisering i forbindelse med offentliggørelse af en eventuel
kendelse.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Finn Rowold, Ulrik
Holmstrup og Preben Sørensen.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet har ikke mulighed for at foranstalte en
bevisførelse om hændelsesforløbet i forbindelse med
tilblivelsen af bladets artikel den 3. juni 1999, men Pressenævnet
lægger i overensstemmelse med bladets oplysninger til grund, at bladet
var bekendt med, at klageren [ML] ikke ønskede at kommentere bladets
oplysninger om familiens påståede dårlige trivsel.
Pressenævnet finder, at bladet hurtigere end sket
burde have accepteret, at [ML] ikke ønskede at udtale sig om klagernes
forhold.
På denne baggrund er det i strid med god presseskik,
at bladet efter at have konstateret, at [ML] ikke ønskede at
kommentere oplysningerne anførte, at hun ikke benægtede, at
der var noget om snakken, og at det af artiklen fremstår, som om
klagerne har udtalt sig til bladet i et interview på deres bopæl,
selv om dette ikke er tilfældet.
Der skal udvises hensynsfuldhed og takt ved omtale af
børn. Pressenævnet finder, at også videregivelsen af
oplysningerne om børnenes påståede dårlige trivsel
er i strid med god presseskik. Det er i den forbindelse uden betydning, at
klagerne er kendte i offentligheden.
Pressenævnet udtaler derfor sin alvorlige kritik af
KIG IND.
I medfør af medieansvarslovens § 49
pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af KIG
IND at offentliggøre følgende:
"Kendelse fra Pressenævnet.
KIG IND bragte i nr. 22 og nr. 25 omtale af [ML] og
flytning fra Danmark til Holland i forbindelse med [BL]s skift til den
hollandske klub Ajax.
[ML] og [BL] har klaget herover til Pressenævnet,
idet de anser god presseskik for tilsidesat i forbindelse med bladets
artikler.
Pressenævnet har i anledning af klagen udtalt, at
nævnet ikke har mulighed for at foranstalte en bevisførelse om
hændelsesforløbet i forbindelse med tilblivelsen af bladets
artikel den 3. juni 1999, men Pressenævnet lægger i
overensstemmelse med bladets oplysninger til grund, at bladet var bekendt
med, at klageren [ML] ikke ønskede at kommentere bladets oplysninger
om familiens påståede dårlige trivsel.
Pressenævnet finder, at bladet hurtigere end sket
burde have accepteret, at [ML] ikke ønskede at udtale sig om klagernes
forhold.
På denne baggrund er det i strid med god
presseskik, at bladet efter at have konstateret, at [ML] ikke
ønskede at kommentere oplysningerne anførte, at hun ikke
benægtede, at der var noget om snakken, og at det af artiklen
fremstår, som om klagerne har udtalt sig til bladet i et interview
på deres bopæl, selv om dette ikke er tilfældet.
Der skal udvises hensynsfuldhed og takt ved omtale af
børn. Pressenævnet finder, at også videregivelsen af
oplysningerne om børnenes påståede dårlige trivsel
er i strid med god presseskik. Det er i den forbindelse uden betydning, at
klagerne er kendte i offentligheden.
Pressenævnet udtaler derfor sin alvorlige kritik af
KIG IND.
København, den 1. september 1999.
Per Sørensen, Finn Rowold, Ulrik Holmstrup og
Preben Sørensen."
Afsagt den 1. september 1999.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00267 Retsinformation · 19. juni 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-133 Retsinformation · 29. januar 2004
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0529 Retsinformation · 16. januar 2021
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 95/2002 Retsinformation · 25. oktober 2002
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-252 Retsinformation · 20. marts 2006
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-40 Retsinformation · 4. januar 2005
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 111/2001 Retsinformation · 24. januar 2002
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 102/2001 Retsinformation · 18. februar 2002