Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 85/1999

KEN nr 10371 af 01/09/1999Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet3. september 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

85/1999

Et ægtepar [ML og BL] har ved advokat Lasse A.

Søndergaard Christensen klaget til Pressenævnet over artikler

bragt i KIG IND, nr. 22, den 3. juni 1999 og nr. 25, den 24. juni 1999, idet

de mener, at god presseskik er tilsidesat.

Bladet bragte på forsiden af nr. 22, dækkende

ca. halvdelen af siden, et billede af hver af klagerne. Under billedet af

hed det: "Alkohol-rygter". Under billedet af [BL] hed det:

"Skilsmisse-rygter". I en "stjerne" stod: "ALT om [BL]s dilemma" og

Hovedoverskriften på siden var "HETZ mod [ML]". Nedenunder hed det:

"[BL]: Nu må det stoppe

[ML]: Kobberbryllup næste år".

På side 6 i bladet blev bragt et stort billede af

I en stjerne hedder det "[ML] og [BL] fortæller" og i en

billedtekst hedder det: "[ML] afviser blankt over for KIG IND, at [BL]s stop

i FCK skyldes knas i ægteskabet. Sammen med børnene [RL] og [NL]

følte de sig forfulgt og fandt ikke lykken i Danmark."

Artiklens overskrift lød: "Derfor er det slut: HETZ

MOD FAMILIEN".

Artiklen havde følgende indhold:

"Nej, vi skal ikke skilles. Vi fejrer kobberbryllup til

næste år, lød det fra [ML], da KIG IND møder hende

på privatadressen på Rungsted Strandvej.

Dermed fik hun sat et eftertrykkeligt punktum for et af de

vedvarende rygter, der siger, at [BL]s farvel til først landsholdet og

Chelsea og nu efter bare seks måneder FCK kan tilskrives knas i

ægteskabet. Årsagen er snarere, at familien heller ikke

trives i Danmark.

Da bomben sprang, lød begrundelsen, at [BL]

Læs alt

stoppede i FCK af "private årsager". Kilder siger til KIG IND, at

årsagen er, at [ML] og børnene har været genstand for en

decideret hetz, og at [ML] ikke længere vil være skydeskive for

professionelle fiaskoer. Og igen har [BL] fulgt [ML] og prioriteret

familien højest. I DRs interview bekræftede [BL], at han

føler sig forfulgt:

- Lige fra jeg kom til Danmark, oplevede jeg de

første rygter. Det første var, at [ML] og jeg skulle skilles.

Det andet var, at min far var døden nær af kræft, og det

tredje og værste var, at min kone skulle være alkoholiker. Ingen

af dem passer. Og nu må det stoppe.

Direkte adspurgt ønsker [ML] ikke at kommentere

familiens trivsel, men benægter heller ikke, at der er noget om

snakken.

Paradoksalt nok var det netop på grund af familien,

at fodboldgeniet og hans handlekraftige kone sagde farvel til Chelsea og

England efter blot tre måneder. Parrets søn, [NL], græd

hver dag og kunne slet ikke finde sig til rette i det engelske. Det kunne

ikke bære. Han kvittede karrieren i udlandet og lagde an til en

stille hverdag med familien i Danmark. Men det blev hverken til succes i FCK

eller familielykke i fædrelandet. Familien har flere gange oplevet at

blive chikaneret på offentlig vej.

Opholdet i Danmark er indtil videre blevet et stort

straffespark. Om fremtiden vil bringe mål i familien [L]s favør

er uvist. Sidste år købte [ML] og [BL] hus i Sydfrankrig,

så nu vil tiden vise, hvor grønsværen er grønnest

for [BL] og hans familie."

Bladet bragte i nr. 25 på forsiden et mindre billede

af [BL] med følgende tekst "Ekspert om [L]: Børnene lider".

På side 20 bragtes et billede af klagerne samt et

billede af deres børn. Endvidere bragtes et billede af psykolog

Jannie Helle.

Denne artikel havde følgende indhold:

"Psykolog og læge Jannie Helle mener ikke, at det

hjælper [BL]s børn at flytte igen og igen.

- Hvis børnene mistrives, bør man

måske overveje, hvorfor de gør det? Det er hårdt for

børn at blive flyttet rundt, siger læge og psykolog Jannie

Helle.

[BL] ændrede planer igen. Han pakker endnu en gang

fru [ML] og børnene, [NL], 10 og [RL] på 5 år, i

sportstasken for denne gang at starte et nyt liv i Ajax Amsterdam. [BL]s

flakken rundt sker gang på gang under påskud af hensynet til

børnene, men om det er børnene eller [BL]s karriere eller

begge dele der mistrives, er svært at blive klog på. Faktum er

dog som regel, at [BL] tager konsekvensen og forsøger sig i en ny klub

i et nyt land.

Ajax Amsterdam har tidligere været inde i billedet,

men den hollandske klub blev i sin tid vraget, fordi de [L]ske børn

ville få for langt til skole. Valget faldt i stedet på Chelsea,

men her viste problemet sig hurtigt at være, at 10-årige [NL] var

ked af forholdene og dagligt kom grædende hjem fra skole.

Efter at have været et smut omkring Danmark, hvor

det heller ikke gik, giver [BL] nu børnene en ny chance ved alligevel

at forsøge sig i Ajax Amsterdam.

- Børnene glæder sig og spørger

jævnligt, hvornår de skal af sted, fortæller deres far, som

tilsyneladende er meget følsom overfor, at børnene ikke er

glade.

Men Jannie Helle tvivler på, at det tjener

børnene bedst at flytte.

- De rammer, der skaber tryghed for dem, bliver hele tiden

rykket op. Det er svært at skabe relationer til kammerater, og det er

meget belastende. For børn i den situation bliver det meget

afgørende, hvilken kontakt de har til forældrene. Er der en

nær kontakt, og har børnene selvtillid nok, hjælper det

dem. Men [BL] har jo et krævende job, og han bør nok se på

sin karriere kontra børnenes tarv, og børnenes tarv er ikke at

blive flyttet rundt. Når de siger, de glæder sig, er det fordi,

børn er meget loyale og bakker deres forældre op, men de

undertrykker deres følelser, børn bliver kede af det og lider

savn. På længere sigt kan det blive svært for dem at skabe

følelsesmæssige relationer, siger Jannie Helle."

Klagerne har vedrørende artiklen i nr. 22

anført, at artiklen fremstår, som om klagerne har udtalt sig til

bladet i et interview, hvilket imidlertid ikke er tilfældet. Der er

derimod tale om, at journalisten gentagne gange havde søgt at kontakte

på privatadressen via porttelefon. Klageren afviste gang på

gang at lade sig interviewe og at besvare spørgsmål, men da

journalisten for tredje gang på samme dag ringede til klageren over

porttelefonen tilkendegav klageren i kort form, at klagerne ikke skal

skilles, og at de har kobberbryllup næste år. Det er derfor

ukorrekt, når det angives, at bladet mødte klageren "på

privatadressen på Rungsted Strandvej".

Klagerne har videre anført, at bladet ikke har

udvist kritik over for en påstået kilde, ikke har

undersøgt rigtigheden eller holdbarheden af kildens udsagn og ikke har

foreholdt klageren udsagnet.

Klagerne har herudover anført, at der er sket en

videregivelse eller offentliggørelse af urigtige oplysninger om

forhold, som er private, og at dette er i strid med god presseskik. Endvidere

er der ikke tale om oplysninger af almen interesse.

Klagerne har i den forbindelse yderligere anført,

at den journalistiske form er i strid med god presseskik, idet klagerne

bliver sat i den umulige situation, at de er nødt til at benægte

alt, for ikke at fremstå, som om de bekræfter udsagn eller

lignende.

Klagerne har desuden anført, at det er en helt

uantagelig form for journalistik at forfølge klagerne ved gentagne

gange forgæves at forsøge at komme i kontakt med klagerne ved

vedblivende at ringe på klagernes private porttelefon.

Klagerne har vedrørende artiklen i nr. 25

nærmere anført, at det ikke som anført af bladet - er

"en uskyldig oplysning", at klagernes søn var ked af forholdene og

dagligt kom grædende hjem fra skole. Dette er en særdeles

personlig og ubehagelig oplysning at få trykt. I øvrigt

fremstår artiklen som vedrørende klagernes konkrete forhold,

idet [BL]s navn er nævnt knap 10 gange i det lille tekststykke.

Klagerne har endelig anmodet om størst mulig

hensyntagen til klagerne, herunder at klagerne anonymiseres ved nævnets

sagsbehandling og offentliggørelse af en kendelse.

Bladet har i en udtalelse anført, at en af bladets

journalister henvendte sig på klagernes bopæl med henblik

på at forsøge at få et kort interview om baggrunden for

ophævelse af sin kontrakt med FC København. Den personlige

henvendelse skyldtes, at klagerne har hemmeligt telefonnummer. [ML]

ønskede ikke at udtale sig herom, og hendes mand var ikke hjemme, og

derefter sluttede samtalen.

Bladet har videre anført, at journalisten ringede

på igen, idet hun havde glemt at konfrontere [ML] med de gentagne

rygter om, at parret skulle skilles. Hertil svarede [ML] som citeret i

bladet "Nej, vi skal ikke skilles. Vi har kobberbryllup næste

år."

Bladet har herudover anført, at baggrunden for, at

journalisten senere på dagen på ny rettede henvendelse på

adressen var, at journalisten i mellemtiden havde hørt yderligere

oplysninger, som man ønskede en kommentar til. [ML] svarede, at hun

ikke ville udtale sig og i øvrigt ikke ønskede at medvirke i et

ugeblad som KIG IND, der alligevel skriver, hvad man har lyst til. [ML] sagde

imidlertid på intet tidspunkt under samtalerne, at hun ikke

ønskede at blive forstyrret eller ikke ønskede at blive citeret

for sine udtalelser.

Bladet har desuden anført, at det tydeligt

fremgår af artiklen, at [ML]s udtalelser er begrænset til

sætningen om, at parret ikke skal skilles, at man fejrer kobberbryllup

til næste år. Bladet har derfor afvist, at det for læseren

fremstår, som om hele artiklen består af et interview med

klageren.

Bladet har vedrørende udtalelserne af [BL]

anført, at det udtrykkeligt fremgår af artiklen, at

oplysningerne om yderligere rygter og familien stammer direkte fra det

interview, [BL] gav Danmarks Radio.

Bladet har vedrørende oplysningen om, at [ML] ikke

ville afvise, at familien følte sig dårligt behandlet,

anført, at [ML] ikke ville kommentere disse oplysninger. Da hun

på den anden side heller ikke afviste, at familien følte sig

dårligt behandlet, er artiklens gengivelse af denne del af samtalen

ligeledes korrekt.

Bladet har vedrørende den resterende del af

artiklen anført, at denne blot er en opsummering af tidligere ofte

forekommende, ofte gentagne og almindeligt kendte oplysninger

vedrørende [BL]s ophævelse af kontrakten med Chelsea og

efterfølgende med FC København.

Bladet har vedrørende artiklen i nr. 25

anført, at der i artiklen refereres til de allerede kendte og flere

gange omtalte og korrekte oplysninger vedrørende forløbet af

fodboldkarriere, og at oplysningerne omkring parrets søn der

stammer fra en kilde med forbindelse til klagernes familie er en ganske

uskyldig oplysning, som er bragt i sammenhæng med øvrige

oplysninger omkring familiens problemer med at finde sig til rette i det

engelske.

Bladet har i den forbindelse yderligere anført, at

hele artiklen fremtræder tydeligt som værende en fagkyndigs

vurdering af klagernes børns vilkår i forbindelse med de mange

flytninger, som er et resultat af [BL]s karriere, men artiklen er holdt i en

meget neutral tone og indeholder i realiteten blot en vurdering af, hvorvidt

børn tager skade af ofte at skifte bopæl og skole med klagernes

situation som et eksempel herpå.

Bladet har endelig protesteret mod klagernes ønske

om anonymisering i forbindelse med offentliggørelse af en eventuel

kendelse.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Finn Rowold, Ulrik

Holmstrup og Preben Sørensen.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet har ikke mulighed for at foranstalte en

bevisførelse om hændelsesforløbet i forbindelse med

tilblivelsen af bladets artikel den 3. juni 1999, men Pressenævnet

lægger i overensstemmelse med bladets oplysninger til grund, at bladet

var bekendt med, at klageren [ML] ikke ønskede at kommentere bladets

oplysninger om familiens påståede dårlige trivsel.

Pressenævnet finder, at bladet hurtigere end sket

burde have accepteret, at [ML] ikke ønskede at udtale sig om klagernes

forhold.

På denne baggrund er det i strid med god presseskik,

at bladet efter at have konstateret, at [ML] ikke ønskede at

kommentere oplysningerne anførte, at hun ikke benægtede, at

der var noget om snakken, og at det af artiklen fremstår, som om

klagerne har udtalt sig til bladet i et interview på deres bopæl,

selv om dette ikke er tilfældet.

Der skal udvises hensynsfuldhed og takt ved omtale af

børn. Pressenævnet finder, at også videregivelsen af

oplysningerne om børnenes påståede dårlige trivsel

er i strid med god presseskik. Det er i den forbindelse uden betydning, at

klagerne er kendte i offentligheden.

Pressenævnet udtaler derfor sin alvorlige kritik af

KIG IND.

I medfør af medieansvarslovens § 49

pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af KIG

IND at offentliggøre følgende:

"Kendelse fra Pressenævnet.

KIG IND bragte i nr. 22 og nr. 25 omtale af [ML] og

flytning fra Danmark til Holland i forbindelse med [BL]s skift til den

hollandske klub Ajax.

[ML] og [BL] har klaget herover til Pressenævnet,

idet de anser god presseskik for tilsidesat i forbindelse med bladets

artikler.

Pressenævnet har i anledning af klagen udtalt, at

nævnet ikke har mulighed for at foranstalte en bevisførelse om

hændelsesforløbet i forbindelse med tilblivelsen af bladets

artikel den 3. juni 1999, men Pressenævnet lægger i

overensstemmelse med bladets oplysninger til grund, at bladet var bekendt

med, at klageren [ML] ikke ønskede at kommentere bladets oplysninger

om familiens påståede dårlige trivsel.

Pressenævnet finder, at bladet hurtigere end sket

burde have accepteret, at [ML] ikke ønskede at udtale sig om klagernes

forhold.

På denne baggrund er det i strid med god

presseskik, at bladet efter at have konstateret, at [ML] ikke

ønskede at kommentere oplysningerne anførte, at hun ikke

benægtede, at der var noget om snakken, og at det af artiklen

fremstår, som om klagerne har udtalt sig til bladet i et interview

på deres bopæl, selv om dette ikke er tilfældet.

Der skal udvises hensynsfuldhed og takt ved omtale af

børn. Pressenævnet finder, at også videregivelsen af

oplysningerne om børnenes påståede dårlige trivsel

er i strid med god presseskik. Det er i den forbindelse uden betydning, at

klagerne er kendte i offentligheden.

Pressenævnet udtaler derfor sin alvorlige kritik af

KIG IND.

København, den 1. september 1999.

Per Sørensen, Finn Rowold, Ulrik Holmstrup og

Preben Sørensen."

Afsagt den 1. september 1999.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter