Spring til indhold

Retsinformation

Civilforsvarsstyrelsens vejledning for anvendelse af disciplinarmidler på de til civilforsvarstjeneste indkaldte værnepligtige m.fl.

Gældende VEJ nr 9523 af 31/03/1978VejledningMinisteriet for Samfundssikkerhed og Beredskab25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Civilforsvarsstyrelsens vejledning for

anvendelse af disciplinarmidler på de til civilforsvarstjeneste indkaldte

værnepligtige m.fl.

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2. LOVGIVNINGEN 3. PERSONKREDSEN 4.

DISCIPLINARMIDLERNES ANVENDELSESOMRÅDE 5. DISCIPLINARMIDLERNE 6. UDSÆTTELSE

OG FORÆLDELSE AF IKENDTE DISCIPLINARMIDLER 7. DISCIPLINARMYNDIGHEDEN 8.

DISCIPLINARSAGENS GENNEMFØRELSE 9. REGISTRERING OG ARKIVERING

10. DISCIPLINARNÆVNET

11. ANKENÆVNET

12. INDBERETNING AF NÆVNENES AFGØRLSER

1. INDLEDNING

Denne vejledning omhandler de bestemmelser, der gælder for anvendelsen af

disciplinarmidler på de til civilforsvarstjeneste indkaldte værnepligtige

m.fl.

Formålet med vejledningen er især at give retningslinier for

administrationen af bestemmelserne og at beskrive den almindelige

fremgangsmåde ved en disciplinær forfølgning.

Vejledningen skal tillige tjene som et meddelelsesmiddel for alle, der

berøres af bestemmelserne, og således bidrage til en bedre forståelse af

disciplinarmidlernes indhold og betydning for disciplinens opretholdelse

under tjenesten.

2. LOVGIVNINGEN

Ved indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 469 af 20. september 1976

(bilag 1) blev lov nr. 325 af 26. juni 1975 om ændring af lov om

civilforsvaret (bilag 2) sat i kraft den 15. oktober 1976. Samtidig ophævedes

§§ 42-43 i lov om civilforsvaret (lov nr. 152 af 1. april 1949), jfr.

lovbekendtgørelse nr. 122 af 1. april 1962, som ændret ved § 18 i lov nr. 175

af 30. april 1969.

Teksten i lov om civilforsvaret, jfr. ovenfor, og i ændringsloven af 26.

juni 1975 er sammenarbejdet i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 468 af

Læs alt

20. september 1976 (bilag 3).

Med hjemmel i § 43b, stk. 3-4, og § 43d, stk. 5, i lov om civilforsvaret

har Indenrigsministeriet udfærdiget nedenstående bekendtgørelse, der

ligeledes blev sat i kraft den 15. oktober 1976:

- Bekendtgørelse nr. 470 af 20. september 1976 om anvendelse af

disciplinarmidler over for værnepligtige i civilforsvaret (bilag 4).

- Bekendtgørelse nr. 471 af 20. september1976 om myndighed til at anvende

disciplinarmidler over for værnepligtige i civilforsvaret (bilag 5).

- Bekendtgørelse nr. 472 af 20. september 1976 om disciplinarnævn og

ankenævn for værnepligtige i civilforsvaret (bilag 6).

Den af Civilforsvarsstyrelsen i maj 1969 udsendte cirkulærskrivelse om

retningslinier for disciplinarmidlers anvendelse ophæves samtidigt med

udsendelsen af denne vejledning.

3. PERSONKREDSEN

Disciplinarmidler kan anvendes på de til civilforsvarstjeneste indkaldte

værnepligtige (CF-lovens § 42, stk. 1) og på de i CF-lovens § 13 omhandlede

frivillige (CF-lovens § 44, stk. 1). På andre frivillige kan

disciplinarmidler uden for hel eller delvis mobilisering ikke umiddelbart

anvendes (CF-lovens § 44, stk. 2, 1. pkt.).

Under den normale uddannelsessituation i fredstid tager CF-lovens

bestemmelser om anvendelse af disciplinarmidler primært sigte på de efter

CF-lovens §§ 9 og 10, stk. 1, samt § 31 til civilforsvarstjeneste indkaldte

værnepligtige, dvs. menige og værnepligtige befalingsmænd.

CF-lovens bestemmelser om anvendelse af disciplinarmidler gælder derimod

ikke for faste befalingsmænd, befalingsmænd af reserven og befalingsmænd til

frivillig tjeneste i CF-korpset eller for hermed sidestillet personel i

civilforsvaret uden for CF-korpset.

Bestemmelserne anvendes på værnepligtige ved CF-korpset og den statslige

amnulancetjeneste. På de efter CF-lovens § 31 indkaldte værnepligtige og på

værnepligtige, der i henhold til CF-lovens § 7, stk. 1, overføres til det

lokale civilforsvar, finder bestemmelserne anvendelse med de fornødne

lempelser (bekendtgørelse nr. 470 § 8).

De efter CF-lovens § 31 indkaldte værnepligtige gennemgår dels en

grunduddannelse, der finder sted under kasernemæssige forhold (CF-lovens §

31, stk. 3), dels en fortsat lokal uddannelse (CF-lovens § 31, stk. 4). Under

grunduddannelsen behandles de værnepligtige på lige fod med værnepligtige ved

CF-korpset og den statslige ambulancetjeneste. Dette gælder også de

værnepligtige, der i henhold til CF-lovens § 31, stk. 5, er udtaget til

befalingsmænd under deres supplerende uddannelse under kasernemæssige

forhold.

Under den fortsatte lokale uddannelse må bestemmelserne tillempes den

særlige måde, hvorpå denne uddannelse afvikles (aften-/weekenduddannelse).

Det må fx således antages, at disciplinarmidler som VAGT ELLER ANDEN TJENESTE

UDEN FOR ORDEN, FRATAGELSE AF FRIHEDER og OVERFLYTNING TIL ANDEN TJENESTE

(andet tjenestested) ikke under den normale uddannelsessituation i fredstid

kan anvendes på værnepligtige til fortsat lokal uddannelse eller på

værnepligtige befalingsmænd til pligtig tjeneste i henhold til CF-lovens §

31, stk. 5.

4. DISCIPLINARMIDLERNES ANVENDELSESOMRÅDE

Disciplinarmidler kan kun anvendes, når en strafbar handling er begået.

Her er alene tale om en lovfæstelse af hidtidig praksis. Fx er det fortsat

ikke lovligt at pålægge en værnepligtig efterøvelse i en del af fritiden,

fordi vedkommende på grund af sygdom eller anden ham utilregnelig årsag ikke

er på højde med det øvrige mandskabs uddannelse.

Disciplinarmidler skal anvendes i stedet for mindre straffe, medmindre

omstændighederne taler imod (CF-lovens § 43a, stk. 1). Denne udvikling

stemmer overens med nyere krimanalpolitiske synspunkter, hvorefter straf kun

bør anvendes, såfremt det, der ønskes opnået, ikke kan udvirkes ved mindre

indgribende foranstaltninger.

Det kan være vanskeligt i en regel at udtrykke, hvornår omstændighederne

taler imod at anvende disciplinarmidler. Af lovens formulering fremgår, at

udgangspunktet ved mindre forseelser er anvendelse af disciplinarmidler, ikke

straf. I visse tilfælde vil det dog være mere hensigtsmæssigt at anvende

straf i stedet for disciplinarmidler. Fx kan en værnepligtigs tidligere

adfærd under tjenesten have skabt en begrundet formodning om, at vedkommende

ikke lader sig påvirke ved en fortsat anvendelse af disciplinarmidler,

hvorfor straf - også ved en ny, mindre forseelse - bør foretrækkes.

Hvis andet ikke følger af gældende bestemmelser eller omstændighederne i

øvrigt, kan de enkelte disciplinarmidler anvendes samtidig (bekendtgørelse

nr. 470 § 6). Der består en vid adgang til at kombinere forskellige

discipplinarmidler. Fx vil det ofte være rimeligt at kombinere arbejde i en

del af fritiden med fratagelse af friheder eller belæring med et af de øvrige

disciplinarmidler, dog ikke med tilrettevisning. Omvendt er det klart, at den

samtidige anvendelse af flere disciplinarmidler ikke må medføre større

indgreb i udgangsfriheden end tilladt (CF-lovens § 43b, stk. 2) eller en

anvendelse ud over den fastsatte forældelsesfrist på 14 dage (CF-lovens §

43b, stk. 2). Generelt kan siges, at kombination af disciplinarmidler ikke

bør finde sted, hvor dette kan føre til uheldige resultater.

5. DISCIPLINARMIDLERNE

Som disciplinarmidler kan ifølge CF-lovens § 43b, stk. 1, anvendes:

Belæring Tilrettevisning Arbejde og efterøvelse i en del af fritiden

Fremstilling Vagt eller anden tjeneste uden for orden Fratagelse af friheder

Overflytning til anden tjeneste

Opremsningen er udtømmende. Anvendelse af andre disciplinære samktioner på

de i CF-lovens § 42, stk. 1, nævnte forseelser er ikke tilladt. Det er heller

ikke tilladt, kollektivt at anvende disciplinarmidlerne uden forudgående

undersøgelse og konstatering af den enkeltes strafansvar.

Disciplinarmidlerne er nærmere beskrevet i bekendtgørelse nr. 470 § 4.

Visse disciplinarmidler skal imidlertid kommenteres yderligere i det

følgende:

ARBEJDE I EN DEL AF FRITIDEN. Disciplinarmidlet omfatter enhver inden for

tjenestestedet eller enheden relevant arbejdsopgave, hvis udførelse ikke

strider imod reglerne om værnepligtiges anvendelse eller imod

organsationsfaglige regler.

Arbejdet skal pålægges i form af en bestemt opgaves udførelse. På dage med

normal daglig tjeneste må arbejdet ikke medføre tjeneste i mere end 2 timer

ud over den normale daglige tjeneste. Ophører den daglige tjeneste fx kl.

17.00, må disciplinarmidlet ikke udstrækkes ud over kl. 19.00, uanset om den

værnepligtige fx på grund af spisning først tiltræder tjenesten kl. 17.30.

Påregnes opgavens udførelse at strække sig over 2 timer, bør varigheden af

disciplinarmidlets anvendelse så vidt muligt fastsættes ved ikendelsen.

Begrænsningen af indgreb i adgangen til at forlade tjenestestedet efter

tjenestens ophør (CF-lovens § 43b, stk. 2) gælder også for dette

disciplinarmiddel.

Er den værnepligtige ved eget forhold årsag til, at opgaven ikke kan

udføres inden for det fastsatte tidsrum, afgøres det på sædvanlig måde, om

der er grundlag for at ikende et nyt disciplinarmiddel.

VAGT ELLER ANDEN TJENESTE UDEN FOR ORDEN. Disciplinarmidlet omfatter al

vagttjeneste samt anden praktisk tjeneste.

FRATAGELSE AF FRIHEDER. Anvendelsen af dette disciplinarmiddel medfører

indgreb i de friheder, der kan gives til værnepligtige i civilforsvaret,

nemlig: Udgangsfrihed (:frihed til at forlade tjenestestedet i tiden fra den

daglige tjenestes ophør til tjenestens begyndelse, normalt den følgende dags

morgen). Orlov (:frihed af mindst 1 døgns varighed). Tjenestefrihed (:frihed

i tjenestetiden af mindre end 1 døgns varighed).

Anvendes dette disciplinarmiddel selvstændigt, dvs. uden samtidig

anvendelse af andre disciplinarmidler, består det i inddragelse af eller

indskrænkning i orlov eller tjenestefrihed, fx inddragelse af tjenestefrihed

på CF-korpsets stiftelsesdag.

Fratagelse af udgangsfrihed kan ikke anvendes som selvstændigt

disciplinarmiddel.

Fratagelse af ansøgt og bevilget frihed (orlov og tjenestefrihed) samt

ferieorlov kan ikke anvendes som disciplinarmiddel.

Uberettiget opnåede fordele, som anført i bekendtgørelse nr. 470 § 4 nr.

6, andet ansnit, foreligger fx i tilfælde, hvor en værnepligtig ved urigtige

oplysninger opnår fritagelse for en bestemt tjeneste eller tildeles

tjenestefrihed, han ellers ikke ville være berettiget til.

OVERFLYTNING TIL ANDEN TJENESTE. Disciplinarmidlet indebærer principielt,

at der kan ske flytning inden for samme tjenestested til anden tjeneste eller

flytning til nyt tjenestested til samme eller anden tjeneste.

Disciplinarmidlet er nyt. Dets indførelse åbner mulighed for at kunne

reagere pædagogisk hensigtsmæssigt over for en værnepligtig, der har forset

sig, men hvor det må formodes, at forseelsen overvejende har sin årsag i

manglende vilje eller evne til at bestride tjenesten på fornuftig måde

og/eller til at tilpasse sig miljøet, samt at der er en grund til at antage,

at en flytning vil kunne rette forholdet op.

Medens flytning inden for samme tjenestested normalt ikke vil betyde

indgreb i den værnepligtiges livsvilkår under værnepligtens aftjening og

derfor navnlig vil være et egnet meddel i tilfælde af manglende vilje til at

bestride tjenesten på fornuftig måde, kan flytning til andet tjenestested

betyde et sådant indgreb. Derfor kan denne del af disciplinarmidlet kun

anvendes efter bemyndigelse fra Civilforsvarsstyrelsen.

Til betryggelse af, at en afgørelse om flytning til andet tjenestested

ikke skaber umødigt strenge vilkår for den værnepligtige eller dennes

nærmeste pårørende, skal der - når forholdene taler derfor - inden afgørelsen

indhentes en udtalelse fra tjenestestedets læge og/eller socialrådgiver.

Hvornår forholdene taler derfor, må afgøres efter et konkret skøn af

tjenestestedets chef og/eller Civilforsvarsstyrelsen. Det vil herved være

maturligt at tage hensyn til den værnepligtiges sociale baggrund, muligheden

for en stabilisering af hans karakter og risikoen for nye forseelser.

6. UDSÆTTELSE OG FORÆLDELSE AF IKENDTE

DISCIPLINARMIDLER

Den, der er pålagt et disciplinarmiddel, kan uden begrundelse forlange

udståelsen af disciplinarmidlet udsat i indtil 2 x 24 timer efter meddelelsen

om disciplinarmidlet (CF-lovens § 43c). Bestemmelsen er ny. Dens indførelse

skal ses i sammenhæng med det almindelige ønske om at sikre de værnepligtiges

retsbeskyttelse. Ved anvendelse af disciplinarmidlerne BELÆRING og

TILRETTEVISNING har den ikke praktisk betydning.

Fristen af 2 x 24 timer er det maksimum af udsættelse, den værnepligtige

efter loven har ret til. For at undgå usikkerhed med hensyn til beregningen

af fristens længde og udløb bør et pålagt disciplinarmiddel normalt først

iværksættes efter udløbet af de 2 x 24 timer. Disciplinarmyndigheden vil dog

altid kunne imødekomme en værnepligtigs ønske om at påbegynde udståelsen af

et pålagt disciplinarmiddel straks eller inden for den lovbestemte frist.

Endvidere kan disciplinarmyndigheden udsætte iværksættelsen af et pålagt

disciplinarmiddel ud over de 2 x 24 timer. Dette bør dog kun finde sted, når

særlige grunde taler derfor, fx tjenstlige årsager eller velfærdstruende

forhold for den værnepligtige eller dennes nærmeste pårørende, da formålet

med at anvende disciplinarmidler bl.a. er at tilvejebringe en hurtig

afgørelse af den sag, der er rejst som følge af forseelsen. Dette formål

udviskes, jo længere tid der hengår mellem ikendelsen og udståelsen af

disciplinarmidlet. Ved udsættelse med udståelsen af længere varighed, dvs. 8

dage og derover, skal der ske tilførsel til sagens akter om grunden hertil.

Også den, der er pålagt et disciplinarmiddel og som har påbegyndt

udståelsen heraf, kan af disciplinarmyndigheden i særlige tilfælde få

tilladelse til, at udståelsen afbrydes, således at denne fortsætter efter

udløbet af den periode, der er givet udsættelse for (bekendtgørelse nr. 470 §

7, stk. 4). Tilladelsen forudsætter vægtige grunde til at afbryde den engang

påbegyndte udståelse. Dette gælder dog ikke tilladelsen til udsættelse i

forbindelse med ferieorlov eller julehelligdage (bekendtgørelse nr. 470 § 7,

stk. 4, sidste punktum).

Endelig kan formanden for et disciplinarnævn eller ankenævnet bestemme, at

iværksættelse/fortsat udståelse af et pålagt disciplinarmiddel skal udsættes

(CF-lovens § 43 e, stk. 2).

Medfører et ikendt disciplinarmiddel indgreb i adgangen til at forlade

tjenestestedet efter den daglige tjenestes ophør (: indgreb i

udgangsfriheden), må dette ikke ske for længere perioder end 3 dage ad gangen

med mindst 1 dags mellemrum mellem perioderne (CF-lovens § 43b, stk. 2). Som

omtalt under afsnit 5. DISCIPLINARMIDLERNE kan fratagelse af udgangsfriheden

ikke anvendes som et selvstændigt disciplinarmiddel, men tjenesten må heller

ikke tilrettelægges således, at bestemmelsen om udgangsfrihed mellem

perioderne ikke kan virke efter hensigten. Fx må en værnepligtig ikke på

»mellemdagen« sættes til ordinær tjeneste, der gør indgreb i hans

adgang til at forlade tjenestestedet efter den daglige tjenestes ophør. en

anden sag er, at udgangsfriheden på en »mellemdag« kan være

generelt begrænset eller ophævet. I så fald skal vedkommende naturligvis ikke

stilles bedre end det øvrige mandskab.

Anvendelse af disciplinarmidler, der medfører indgreb i adgangen til at

forlade tjenestestedet, herunder samtidig anvendelse af flere sådanne

disciplinarmidler, må ikke udstrækkes ud over 14 dage fra

iværksættelsestidspunktet (CF-lovens § 43b, stk. 2). Dette er en speciel

regel om forældelse af ikendte disciplinarmidler, der griber ind i

udgangsfriheden. Reglen gælder også i tilfælde af, at sådanne

disciplinarmidler ikke har kunnet afvikles på grund af fx sygdom, ulovligt

fravær, strafafsoning eller tjeneste, der ikke er omfattet af

disciplinarmidler.

7. DISCIPLINARMYNDIGHEDEN

Myndighed til at anvende disciplinarmidler over for de til

civilforsvarstjeneste indkaldte værnepligtige m.fl. er for tiden tillagt

følgende: Chefen for CF-korpset Chefen for CF-korpsets Befalingsmandsskole

Chefen for Nordjydske CF-kolonne Chefen for Midtjydske CF-kolonne Chefen for

CF-korpsets Delingsførerskole Chefen for Sydjydske CF-kolonne Chefenb for

Fynske CF-sektion Chefen for Nordsjællandske CF-kolonne Chefen for

Sydsjællandske CF-kolonne Chefen for Civilforsvarets Ambulanceskole Chefen

for Bornholmske CF-sektion Chefen for CF-korpsets Materieltjeneste i Glostrup

Chefen for CF-korpsets Materieltjeneste i Aalborg Chefen for Civilforsvarets

Højskole Chefen for Civilforsvarets tekniske Skole designerede chefer for de

storkøbenhavnske CF-kolonner og Amager CF-sektion Chefer for

civilforsvarsregioner Civilforsvarschefer/-ledere Politimestre (i København

Politidirektøren)

Der tilkommer den, der efter befaling midlertidigt varetager tjenesten som

chef for CF-korpset, for en kolonne, selvstændig sektion, skole eller

tilsvarende enhed, civilforsvarsregion, som civilforsvarschef/-leder eller

politimester (Politidirektør) samme myndighed til at anvende

disciplinarmidler, som i medfør af bekendtgørelse nr. 471 tillægges den, i

hvis sted han varetager tjenesten. Dette vil navnlig være tilfældet som følge

af sygdom, ferie m.m.

Som noget særligt for visse disciplinarmyndigheder i CF-korpset åbner

bekendtgørelse nr. 471 § 1, stk. 2, mulighed for en begrænset

kompetencedelegation. For tiden kan chefen for Nordjydske CF-kolonne

Midtjydske CF-kolonne Sydjydske CF-kolonne Fynske CF-sektion Nordsjællandske

CF-kolonne Sydsjællandske CF-kolonne Bornholmske CF-sektion

tildele den ifølge korpsbefaling beordrede chef for uddannelsesstyrken

myndighed til under den første samlede uddannelse at anvende

disciplinarmidler, såfremt afvikling af disse kan ske inden for 7 dage.

Chefer for uddannelsesstyrker kan herefter ikke anvende et

disciplinarmiddel, herunder samtidig anvendelse af flere disciplinarmidler,

såfremt afvikling heraf strækker sig ud over 7 dage fra

iværksættelsestidspunktet. Ved beregningen af dette tidsrum finder

bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 470 § 7 sædvanlig anvendelse.

Tildeling og ophævelse af den omhandlede myndighed skal bekendtgøres,

normalt i en kolonne-/sektionsbefaling. Myndigheden kan ikke delegeres

videre. Bliver en chef for en uddannelsesstyrke forhindret i at udøve den ham

tildelte myndighed, går denne tilbage til chefen for kolonnen/sektionen.

Delegation af kompetence kan til enhver tid tilbagekaldes.

8. DISCIPLINARSAGENS GENNEMFØRELSE

En disciplinarsag indledes normalt med en indberetning, der uden ugrundet

ophold afgives til vedkommende disciplinarmyndighed. Indberetningen kan

afgives mundtligt, men skal af bevismæssige grunde i så fald følges op af en

skriftlig indberetning.

Den, der indberettes for en forseelse, bør snarest underrettes om

indberetningen og om grunden hertil.

Afhøring skal foretages, inden der ikendes disciplinarmidler. Den

indberettede skal forinden være gjort bekendt med indberetningens indhold og

i hovedtræk være orienteret om, hvad der i øvrigt måtte foreligge imod ham.

Der skal altid foretages afhøring af alle, hvis udtalelser efter

disciplinarmyndighedens skøn kan tænkes at være af betydning for sagens

opklaring.

Den indberettede har ret til at udtale sig og stille spørgsmål vedrørende

sagen. Han kan nægte at udtale sig, men skal da gøres opmærksom på, at han

risikerer, at sagen i så fald afgøres uden yderligere bevisførelse.

Vedkommende disciplinarmyndighed kan give tilladelse til, at den indberettede

møder sammen med en talsmand.

Disciplinarmyndigheden bestemmer, om sagen på det foreliggende grundlag er

tilstrækkeligt oplyst til, at en afgørelse kan træffes, eller om det findes

påkrævet at indhente yderligere oplysninger, fx i form af supplerende

indberetning(-er), høring af myndigheder eller udtalelser fra

læge/socialrådgiver.

Disciplinarmyndighedens afgørelse skal - uanset udfaldet - altid meddeles

den indberettede. Går afgørelsen ud på anvendelse af dispiplinarmidler, skal

disciplinarmyndigheden samtidigt med meddelelsen om afgørelsen sikre sig, at

den indberettede er bekendt med reglerne om udsættelse og klage.

9. REGISTRERING OG ARKIVERING

Det påhviler disciplinarmyndigheden at foretage registrering af enhver

sag, der rejses i anledning af begåede disciplinære forseelser.

Registreringen skal foretages uden hensyn til sagens udfald, altså også i

tilfælde, hvor sagen fx hæves på grund af bevisets stilling eller overgives

politimesteren til påtale.

Under den normale uddannelsessituation i fredstid foretages registreringen

på »Registreringsblad for menige« eller »Personlige

oplysninger«. Disciplinarmyndighedens afgørelse skal altid fremgå af

sagens akter. Går afgørelsen ud på anvendelse af disciplinarmidler, er det af

hensyn til sagens eventuelle indbringelse for disciplinar-/ankenævnet

nødvendigt at foretage yderligere optegnelser i sagen om det anvendte

disciplinarmiddel, såsom art, varighed, udsættelse og udståelse.

En sags dokumenter, fx indberetning, afgivne forklaringer,

lægeerklæringer, optegnelser, nævnsafgørelser m.m. arkiveres og opbevares i

eet år efter hjemsendelsen.Dette er særligt påkrævet i de tilfælde, hvor en

afgørelse er eller kan påregnes at blive indbragt for

disciplinar-/ankenævnet. Ganske vist er der i loven foreskrevet en 4-ugers

frist for klageren (bekendtgørelse nr. 472 §§ 4, stk. 1, og 11, stk. 1), men

loven hjemler desuden nævnets formand ret til at se bort fra en overskridelse

af klagefristen, når der er særlig grund hertil (bekendtgørelse nr. 472, §§

4, stk. 2, og 11, stk. 2). Det vil derfor være nødvendigt med en betydeligt

længere opbevaringsperiode end den samlede klagefrist.

Opmærksomheden henledes på, at der under den normale uddannelsessituation

i fredstid ikke længere er pligt til at føre særskilt disciplinarbog.

Disciplinarmyndigheder i CF-korpset, der stadig ønsker at føre

disciplinarbog, skal imidlertid fra nu af føre disciplinarbogen holdvis og må

af hensyn til, at ikke alle menige på et hold hjemsendes samtidigt, først

tilintetgøre disciplinarbogen 16 måneder efter holdets indkaldelsesdato.

Det anførte ændrer således intet i de for værnepligtige ved CF-korpset og

den statslige ambulancetjeneste samt for de efter CF-lovens § 31 til

civilforsvarstjeneste indkaldte værnepligtige gældende bestemmelser om

tilintetgørelse af »Registreringsblad for menige« og

»Personlige oplysninger« i forbindelse med hjensendelsen.

10. DISCIPLINARNÆVNET

Den, der er blevet pålagt et disciplinarmiddel, kan inden 4 uger efter

disciplinarmidlets forkyndelse forlange sagen indbragt for disciplinarnævnet

ved at fremsætte skriftlig eller mundtlig begæring herom enten til

vedkommende disciplinarmyndighed, der snarest skal aflevere sagen med de

fornødne oplysninger til nævnets formand, eller direkte til nævnets formand

(bekendtgørelse nr. 472 § 4, stk. 1).

Der er oprettet to disciplinarnævn, eet øst for og eet vest for Storebælt.

Klager fra værnepligtige med tjenestested øst for Storebælt indbringes for

disciplinarnævn øst, og klager fra værnepligtige med tjenestested vest for

Storebælt indbringes for disciplinarnævn vest. Navn og adresse på nævnenes

formænd meddeles i cirkulærskrivelse og i kolonne-/sektionsbefaling.

Det er mest hensigtsmæssigt, at klageren fremsætter sin begæring over for

vedkommende disciplinarmyndighed, der herefter i overensstemmelse med de for

tjenesteområdet almindeligt gældende bestemmelser om fremgangsmåden ved

indgivelse af klager og andragender fremsender sagens akter med de

bemærkninger, som indbringelsen for nævnet i øvrigt måtte give anledning til.

Det er principielt svarende til, hvad der er foreskrevet for klager af anden

art, jfr. »Grundbog for CF-korpsets menige« og

»Tjenestevejledning for de efter CF-lovens § 31 indkaldte

værnepligtige«. Ved at forholde sig på denne måde spares der også tid,

da en klage, der er indgivet direkte til nævnets formand, normalt ikke

behandles førend nævnets formand har orienteret vedkommende

disciplinarmyndighed om sagen og modtaget akterne fra denne.

Klagernes begæring bør for at undgå eller mindske faren for misforståelser

så vidt muligt være skriftlig. Det må klart fremgå af begæringens indhold,

hvad der klages over, hvad der søges opnået med klagen, og om der ønskes at

give møde for nævnet, se også bekendtgørelse nr. 472 § 7.

Den ikendende disciplinarmyndighed kan bestemme, at udståelsen af et

pålagt disciplinarmiddel, der er eller agtes indbragt for nævnet, udsættes,

indtil nævnets formand har truffet afgørelse herom (bekendtgørelse nr. 472 §

5, se også afsnittet om UDSÆTTELSE OG FORÆLDELSE AF IKENDTE

DISCIPLINARMIDLER).

Tjenestestedet meddeler den fornødne frihed til at møde for nævnet.

Nævnets afgørelse (kendelse) udfærdiges skriftligt og sendes til

vedkommende disciplinarmyndighed, som herefter meddeler klageren afgørelsens

indhold og konsekvenserne heraf. Samtidig skal disciplinarmyndigheden sikre

sig, at klageren er bekendt med reglerne om klage til ankenævnet.

11. ANKENÆVNET

Disciplinarnævnets afgørelse kan såvel af vedkommende disciplinarmyndighed

som af den, der er blevet pålagt et disciplinarmiddel, inden 4 uger efter, at

klageren har fået meddelelse herom, forlanges indbragt for ankenævnet

(bekendtgørelse nr. 472 § 11, stk. 1).

Der er kun oprettet eet ankenævn.

Indbringelse af en sag for ankenævnet sker ved indgivelse af skriftlig

eller mundtlig anmodning herom til formanden for det disciplinarnævn, hvis

afgørelse påklages (bekendtgørelse nr. 472 § 11, stk. 3).

Ankenævnet behandler normalt en sag på grundlag af det i sagen

foreliggende skriftlige materiale, men følger i øvrigt i vid udstrækning de

regler, der gælder for behandlingen af en sag, der er indbragt for

disciplinarnævnet (bekendtgørelse nr. 472 § 12).

Opmmærksomheden henledes på, at ankenævnets afgørelser ikke kan indbringes

for domstolene eller indenrigsministeren (bekendtgørelse nr. 472 § 13).

12. INDBERETNING AF NÆVNENES AFGØRELSER

Vedkommende disciplinarmyndighed indberetter de afgørelser, som

disciplinar-/ankenævn træffer, til Civilforsvarsstyrelsen, sædvanligvis i

form af en fotokopi af afgørelsen (kendelsen) og af eventuelt medfølgende

bilag, samt - under forudsætning af, at tjenestestedet har afholdt udgifter i

den enkelte sag, fx befordringsgodtgørelse, dagpenge m.v. til et nævns

formand, til nævnsmedlemmer, klageren, vidner etc. - en specifikation over

disse udgifter.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter