Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning om ændringerne i den kommunale styrelseslov (lov nr. 259 af 6. maj 1993) (Til kommunalbestyrelser, amtsråd og tilsynsråd)

Gældende VEJ nr 132 af 22/07/1993VejledningIndenrigs- og Sundhedsministeriet5. august 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning om ændringerne i den kommunale

styrelseslov (lov nr. 259 af 6. maj 1993)

(Til kommunalbestyrelser, amtsråd og

tilsynsråd)

1. Indledning

Ved lov nr. 259 af 6. maj 1993 er der gennemført en række ændringer i lov

om kommunernes styrelse. Ændringerne er trådt i kraft den 1. juli 1993. Lov

om Københavns kommunes styrelse er ikke blevet ændret ved ændringsloven.

Efter lovændringerne (og de tidligere gennemførte lovændringer) er der

udsendt nye bekendtgørelser af de kommunale styrelseslove.

- Bekendtgørelse nr. 526 af 22. juni 1993 af lov om kommunernes styrelse

- Bekendtgørelse nr. 527 af 22. juni 1993 af lov om Københavns kommunes

styrelse.

De væsentligste ændringer i styrelsesloven er

- indførelse af to nye styreformer, som kommunerne kan vælge

- mulighed for dispensation til andre styreformer

- mulighed for dispensation fra en række regler i styrelsesloven.

Nedenfor under pkt. 2 - 4 redegøres nærmere for de nævnte ændringer. Under

pkt. 5 nævnes de øvrige ændringer af styrelsesloven.

2. Indførelse-af to nye mulige styreformer

a. Mellemformsstyre

Styrelseslovens almindelige styreform er et udvalgsstyre, jf. lovens

kapitel III. Den umiddelbare forvaltning varetages af et økonomiudvalg og et

eller flere stående udvalg. Udvalgenes medlemmer vælges ved forholdstalsvalg,

og de stående udvalg vælger selv deres formand.

Efter styrelseslovens § 64 kan der i Frederiksberg, Odense, Aalborg og

Århus kommuner etableres et magistratsstyre, hvor den umiddelbare forvaltning

varetages af borgmesteren og de øvrige medlemmer af magistraten for hver

deres afdeling. Samme styreform gælder også efter lov om Københavns kommunes

styrelse.

Læs alt

I § 65 i styrelsesloven er der nu skabt hjemmel til, at kommuner kan vælge

et såkaldt »mellemformsstyre« (mellem et udvalgsstyre og et

magistratsstyre). Denne styreform er indført i Esbjerg Kommune (som et

frikommuneforsøg).

I et mellemformsstyre er det fortsat økonomiudvalget og de stående udvalg,

der varetager den umiddelbare forvaltning. Til forskel fra det almindelige

udvalgsstyre er formændene for de stående udvalg imidlertid fødte medlemmer

af økonomiudvalget. Endvidere er der - i sammenhæng hermed - den forskel, at

udvalgsformændene vælges ved forholdstalsvalg med virkning for

kommunalbestyrelsens funktionsperiode.

Da økonomiudvalget skal bestå af et ulige medlemstal (mindst 3 medlemmer

incl. borgmesteren), skal der oprettes mindst 2 stående udvalg. I øvrigt kan

kommunalbestyrelsen beslutte, at økonomiudvalget skal bestå af et antal

kommunalbestyrelsesmedlemmer ud over udvalgsformændene. Økonomiudvalget kan

dog ikke bestå af mere end halvdelen af kommunalbestyrelsens medlemmer, jf.

styrelseslovens § 17, stk. 1., 2. pkt.

Om fremgangsmåden ved valg af medlemmerne til udvalgene henvises i øvrigt

til reglerne i styrelseslovens § 65, stk. 3 og 4.

b. Udvalgsløst styre

I § 65 a i styrelsesloven er der skabt hjemmel til, at kommuner kan vælge

et såkaldt »udvalgsløst styre«. Denne styreform er indført i

Ravnsborg Kommune (som et frikommuneforsøg).

I kommuner med udvalgsløst styre nedsættes ikke økonomiudvalg og stående

udvalg til at varetage den umiddelbare forvaltning. I kommuner, hvor

kommunalbestyrelsen er havnebestyrelse, skal der dog nedsættes et havneudvalg

til at varetage den umiddelbare forvaltning af havnens anliggender, jf.

styrelseslovens § 19, stk. 2.

Endvidere skal kommuner, der vælger et udvalgsløst styre nedsætte et

stående udvalg til at træffe afgørelse om sociale ydelser m.v. til

enkeltpersoner, jf. den sociale styrelseslovs § 2, stk. 2. Dette stående

udvalg kan imidlertid ikke varetage andre anliggender inden for det sociale

område.

I kommuner med udvalgsløst styre vil der således i de sager, der

forelægges kommunalbestyrelsen, ikke foreligge en indstilling fra

økonomiudvalget eller et stående udvalg (bortset fra et eventuelt

havneudvalg).

Det skal i øvrigt bemærkes, at der i kommuner med udvalgsløst styre -

ligesom i alle andre kommuner - skal nedsættes de kommissioner, nævn, råd

m.v., der er fastsat i sektorlovgivningen, f.eks. beredskabskommissioner,

børn- og ungeudvalg, folkeoplysningsudvalg m.v.

I de udvalgsstyrede kommuner varetager økonomiudvalget (bl.a.)

udarbejdelsen af budgetforslaget, jf. styrelseslovens § 37, stk. 1, og

aflæggelsen af årsregnskabet, jf. styrelseslovens § 45, stk. 1. Disse

funktioner varetages i kommuner med udvalgsløst styre af borgmesteren, der

udarbejder grundlaget for kommunalbestyrelsens behandling af forslaget til

årsbudget.

Bortset fra de nævnte borgmesterfunktioner varetager borgmesteren de samme

funktioner som i udvalgsstyrede kommuner. Borgmesteren varetager således også

de sædvanlige formandsbeføjelser i styrelseslovens § 31 samt de yderligere

beføjelser, som kommunalbestyrelsen i enighed henlægger til borgmesteren.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det må forventes, at

udvalgsløst styre - i modsætning til mellemformsstyret efter § 65 - særligt

vil kunne anvendes i mindre kommuner, hvor omfanget af de kommunale opgaver

og sagsmængden er mere begrænset.

c. Generelt om indførelse af de to nye styreformer

Efter § 65 b, stk. 1, i styrelsesloven kan bestemmelse om indførelse af en

af de to nye styreformer træffes (af den afgående kommunalbestyrelse) forud

for og med virkning fra valgperiodens begyndelse. Bestemmelse om ændret

styreform skal træffes i styrelsesvedtægten (ved to behandlinger).

En nyvalgt kommunalbestyrelse kan ikke på det konstituerende møde træffe

beslutning om ændring af styrelsesvedtægten og dermed heller ikke om ændret

styreform. Kommunalbestyrelsen kan imidlertid i løbet af valgperioden træffe

bestemmelse om ændring af styreformen. Har kommunalbestyrelsen i løbet af

valgperioden truffet bestemmelse om ændret styreform, er kommunalbestyrelsen

herefter afskåret fra at ændre styreformen på ny for den pågældende

valgperiode.

Har den afgående kommunalbestyrelse truffet bestemmelse om indførelse af

ny styreform (§ 65 eller § 65 a), kan den nyvalgte kommunalbestyrelse således

træffe beslutning om en anden styreform (§ 65, § 65 a eller almindeligt

udvalgsstyre), og den valgte styreform vil herefter være bindende for den

resterende del af valgperioden.

Det forhold, at udvalgsformændene i et mellemformsstyre er valgt for

kommunalbestyrelsens funktionsperiode, afskærer således ikke

kommunalbestyrelsen fra i løbet af valgperioden at ændre styreformen til et

almindeligt udvalgsstyre med deraf følgende formandsvalg i de enkelte udvalg,

jf. styrelseslovens § 22, stk. 1, 1. pkt. Der kan i øvrigt herved henvises

til, at bestemmelsen i styrelseslovens § 17, stk. 3, hvorefter valg af

medlemmer til udvalg har virkning for kommunalbestyrelsens funktionsperiode,

heller ikke afskærer kommunalbestyrelsen fra i funktionsperioden at

gennemføre ændringer i udvalgenes antal eller medlemstal med deraf følgende

omkonstituering.

Efter § 65 b, stk. 2, kan indenrigsministeren fastsætte nærmere regler om

de to nye styreformer, herunder regler om vederlag m.v., der fraviger de

almindeligt gældende regler i styrelseslovens § 16 og § 16 a. Der er ikke

umiddelbart planer om at anvende bemyndigelsen efter § 65 b, stk. 2.

Spørgsmålet herom må bero på, i hvilket omfang en ny styreform medfører

arbejdsmæssigt mere tidskrævende og belastende hverv.

3. Mulighed for dispensation til andre styreformer

Med indenrigsministerens godkendelse kan en kommunalbestyrelse etablere en

styreform, der afviger fra det traditionelle udvalgsstyre og magistratsstyre,

eller som afviger fra de særlige styreformer, der er nævnt i § 65 og § 65 a,

jf. styrelseslovens § 65 c, stk. 2.

Bestemmelse om en ændret styreform skal træffes i styrelsesvedtægten.

Bestemmelse herom kan træffes forud for eller i løbet af kommunalbestyrelsens

valgperiode. Den ændrede styreform kan højst gælde for valgperioden eller den

resterende del af valgperioden.

Baggrunden for kravet om indenrigsministerens godkendelse af reglerne for

den ændrede styreform er et ønske om at sikre, at der tages hensyn til

mindretal i kommunalbestyrelsen. Indenrigsministeren er samtidig tillagt en

bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for sådanne ændrede styreformer,

herunder regler der fraviger styrelseslovens regler i det omfang, den ændrede

styreform gør dette nødvendigt eller ønskeligt, jf. § 65 c, stk. 3.

Med hjemmel i § 65 c, stk. 2, vil indenrigsministeren således eksempelvis

kunne godkende indførelse af et forretningsudvalgsstyre, hvor den umiddelbare

forvaltning af kommunens anliggender er henlagt til et enkelt udvalg

(forretningsudvalget). Til forretningsudvalg kan tillige henlægges afgørelser

om sociale ydelser m.v. til enkeltpersoner, jf. den sociale styrelseslovs §

2, stk. 2. Derimod skal der i kommuner, hvor kommunalbestyrelsen er

havnebestyrelse, oprettes et havneudvalg, jf. styrelseslovens § 19, stk. 2.

Da et forretningsudvalgsstyre ville kunne medføre tendens til

magtkoncentration, vil en godkendelse heraf forudsætte, at der tages

vidtstrakt hensyn til mindretallene, f.eks. ved nedsættelse af rådgivende

udvalg.

Som et andet eksempel på en styreform, der vil kunne godkendes i henhold

til § 65 c, stk. 2, kan nævnes et såkaldt »finansudvalgsstyre«,

hvor økonomiudvalgets medlemmer er afskåret fra medlemskab af stående udvalg.

Der vil også være mulighed for indførelse af en styreform, hvor

udvalgsformænd er afskåret fra medlemskab af økonomiudvalget.

4. Mulighed for dispensation fra regler i styrelsesloven

Efter styrelseslovens 65 c, stk. 1, kan en række regler i styrelsesloven,

særligt vedrørende udvalgsstyret, fraviges med indenrigsministerens

godkendelse. De regler, der kan dispenseres fra, svarer i det væsentlige til

de regler, der har kunnet fraviges i henhold til frikommuneloven.

Bestemmelse om de regler, der fraviges, skal fastsættes i

styrelsesvedtægten. Kommunalbestyrelsens bestemmelse herom kan træffes forud

for eller i løbet af valgperioden og kan højst gælde for valgperioden eller

den resterende del af valgperioden.

Kravet om indenrigsministerens godkendelse er begrundet i, at der er tale

om fravigelse af lovregler, og at det må sikres, at der tages de nødvendige

hensyn til mindretal og til en klar opgave- og kompetenceafgrænsning.

Som eksempler på dispensationer fra de regler, der er nævnt i § 65 c, stk.

1, kan nævnes de dispensationer, der hidtil har været godkendt i henhold til

frikommuneloven. Der vil således kunne dispenseres fra bestemmelsen i

styrelseslovens § 19, stk. 1, således at personer uden for

kommunalbestyrelsen, f.eks. brugerrepræsentanter, kan vælges til medlemmer af

stående udvalg. Endvidere vil der kunne etableres observatørordninger, der

fraviger reglerne i § 20, stk. 3 og 4. Desuden vil styrelseslovens § 27 kunne

fraviges, således at også pladserne i økonomiudvalget - og ikke kun pladserne

i de stående udvalg - indgår i den samlede fordeling under eet af

udvalgspladserne. Endvidere kan bestemmelsen i § 28, stk. 2, fraviges

således, at der ved et udvalgsmedlems forfald kan ske indkaldelse af

stedfortræder, uanset at forfaldet ikke har en varighed af 1 måned.

Indenrigsministeriet vil i forbindelse med dispensationerne træffe

bestemmelse om, hvordan de regler, der fraviger styrelseslovens regler, skal

affattes, herunder deres placering i styrelsesvedtægten. Reglerne vil normalt

skulle fastsættes i et nyt kapitel »Midlertidige bestemmelser (indtil

31. december ....)» før kapitlet om vedtægtsændringer.

5. Øvrige ændringer af styrelsesloven

Særligt vedrørende amtsrådene skal det nævnes, at de særlige regler i

§ 9 om amtsrådenes møder er ophævet, således at reglerne i § 8 om

kommunalbestyrelsernes møder herefter - ligesom styrelseslovens øvrige regler

om kommunalbestyrelser - også gælder for amtsråd. Der er således ikke fundet

grundlag for at opretholde forskellige regler for henholdsvis amtsrådsmøder

og kommunalbestyrelsesmøder. Dette indebærer, at amtsrådene herefter skal

udarbejde og bekendtgøre en mødeplan, at mødemateriale skal fremlægges, og at

amtsrådsmedlemmer - med respekt af tavshedspligten - har ret til at gennemgå

mødematerialet med ikke-medlemmer.

I §4, stk. 2, er indsat en bestemmelse om gebyrer for ansøgning,

registrering m.v. af kommunevåben og -segl, jf Patentdirektoratets

bekendtgørelse nr. 377 af 14. juni 1993.

I § 5 er mindstekravet til kommunalbestyrelsens medlemstal forhøjet fra 7

til 9.

I § 18 er som nyt stk. 5 indsat en bestemmelse, hvorefter økonomiudvalget

kan varetage den umiddelbare forvaltning af andre kommunale anliggender end

de lovbestemte opgaver, der er nævnt i stk. 2 - 4. Hermed er den hidtidige

begrænsning i de opgaver, der kan henlægges til økonomiudvalget, ophævet.

I 24, stk. 3, er det fastsat, at der ved valg til økonomiudvalg og stående

udvalg - og ikke som hidtil kun ved valg til stående udvalg - skal foretages

samme gruppeanmeldelse. En borgmester vil herefter ikke som født formand for

økonomiudvalget kunne anmelde sig som eenmandsgruppe ved valget til

økonomiudvalget for derved at opnå, at vedkommendes plads ikke fragår i

gruppens pladser.

Bestemmelsen i § 31, stk. 3, hvorefter borgmesteren har den umiddelbare

forvaltning af anliggender, som ikke er henlagt til udvalg m.v., er ophævet.

I praksis har bestemmelsen ikke haft nævneværdig betydning, idet nye

kommunale anliggender, der fremkommer, skal placeres under det udvalg, de

efter styrelsesvedtægten nærmest hører til. Hvis det ikke ved en fortolkning

af styrelsesvedtægten kan afgøres, under hvilket udvalg et anliggende hører,

må borgmesteren sørge for, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse herom.

Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at henvise det pågældende

anliggende til et bestående udvalg og senere ændre styrelsesvedtægten. Det

bemærkes i øvrigt, at forberedelsen af sager til kommunalbestyrelsen

vedrørende kommunalbestyrelsens interne forhold må anses for omfattet af

borgmesterens funktion som formand for kommunalbestyrelsen.

Bestemmelsen i § 32 om borgmesterens underskriftsbeføjelse, der er en

legitimationsregel af særlig betydning for tinglysningsmyndighederne og

långivere, er ændret således, at også viceborgmesteren (eller

viceborgmestrene) generelt er tillagt underskriftsbeføjelse, d.v.s.

uafhængigt af om vedkommende fungerer som borgmester.

I § 40, stk. 2, er delegationsforbudet i bevillingssager blevet

modificeret således, at kommunalbestyrelsen kan bemyndige økonomiudvalget til

at meddele tillægsbevillinger i tilfælde, hvor beløb fra en drifts- eller

anlægsbevilling ønskes overført til en anden drifts- eller anlægsbevilling.

En bemyndigelse vil alene kunne omfatte omdisponeringer mellem meddelte

drifts- og anlægsbevillinger, d.v.s. hovedkonto 0 - 6 i Budget- og

regnskabssystem for kommuner og amtskommuner. Det er forudsat, at

økonomiudvalgets beslutning om omdisponering af midler træffes efter

forudgående forhandling med de berørte udvalg, jf. styrelseslovens § 21, stk.

2.

Kommunalbestyrelsens bemyndigelse til økonomiudvalget skal have den

fornødne klarhed og bestemthed med hensyn til anvendelsesområde, beføjelser,

beløbsgrænser m.v. Bemyndigelsen kan således eksempelvis være begrænset til

bestemte beløbsstørrelser, udvalgsområder eller bevillingsområder.

Bemyndigelsen kan også være begrænset således, at overførsel af beløb fra eet

udvalgs bevilling til et andet udvalgs bevilling kræver samtykke fra begge

udvalg.

I øvrigt bemærkes, at et økonomiudvalgsmedlem, der ikke er enigt i

økonomiudvalgets beslutning om en omdisponering, har mulighed for at standse

udførelsen af beslutningen og kræve sagen forelagt til afgørelse af

kommunalbestyrelsen, jf. styrelseslovens § 23.

Birte Weiss

/Emil le Maire

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter