Vejledning om ændringerne i den kommunale styrelseslov (lov nr. 259 af 6. maj 1993) (Til kommunalbestyrelser, amtsråd og tilsynsråd)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning om ændringerne i den kommunale
styrelseslov (lov nr. 259 af 6. maj 1993)
(Til kommunalbestyrelser, amtsråd og
tilsynsråd)
1. Indledning
Ved lov nr. 259 af 6. maj 1993 er der gennemført en række ændringer i lov
om kommunernes styrelse. Ændringerne er trådt i kraft den 1. juli 1993. Lov
om Københavns kommunes styrelse er ikke blevet ændret ved ændringsloven.
Efter lovændringerne (og de tidligere gennemførte lovændringer) er der
udsendt nye bekendtgørelser af de kommunale styrelseslove.
- Bekendtgørelse nr. 526 af 22. juni 1993 af lov om kommunernes styrelse
- Bekendtgørelse nr. 527 af 22. juni 1993 af lov om Københavns kommunes
styrelse.
De væsentligste ændringer i styrelsesloven er
- indførelse af to nye styreformer, som kommunerne kan vælge
- mulighed for dispensation til andre styreformer
- mulighed for dispensation fra en række regler i styrelsesloven.
Nedenfor under pkt. 2 - 4 redegøres nærmere for de nævnte ændringer. Under
pkt. 5 nævnes de øvrige ændringer af styrelsesloven.
2. Indførelse-af to nye mulige styreformer
a. Mellemformsstyre
Styrelseslovens almindelige styreform er et udvalgsstyre, jf. lovens
kapitel III. Den umiddelbare forvaltning varetages af et økonomiudvalg og et
eller flere stående udvalg. Udvalgenes medlemmer vælges ved forholdstalsvalg,
og de stående udvalg vælger selv deres formand.
Efter styrelseslovens § 64 kan der i Frederiksberg, Odense, Aalborg og
Århus kommuner etableres et magistratsstyre, hvor den umiddelbare forvaltning
varetages af borgmesteren og de øvrige medlemmer af magistraten for hver
deres afdeling. Samme styreform gælder også efter lov om Københavns kommunes
styrelse.
Læs alt
I § 65 i styrelsesloven er der nu skabt hjemmel til, at kommuner kan vælge
et såkaldt »mellemformsstyre« (mellem et udvalgsstyre og et
magistratsstyre). Denne styreform er indført i Esbjerg Kommune (som et
frikommuneforsøg).
I et mellemformsstyre er det fortsat økonomiudvalget og de stående udvalg,
der varetager den umiddelbare forvaltning. Til forskel fra det almindelige
udvalgsstyre er formændene for de stående udvalg imidlertid fødte medlemmer
af økonomiudvalget. Endvidere er der - i sammenhæng hermed - den forskel, at
udvalgsformændene vælges ved forholdstalsvalg med virkning for
kommunalbestyrelsens funktionsperiode.
Da økonomiudvalget skal bestå af et ulige medlemstal (mindst 3 medlemmer
incl. borgmesteren), skal der oprettes mindst 2 stående udvalg. I øvrigt kan
kommunalbestyrelsen beslutte, at økonomiudvalget skal bestå af et antal
kommunalbestyrelsesmedlemmer ud over udvalgsformændene. Økonomiudvalget kan
dog ikke bestå af mere end halvdelen af kommunalbestyrelsens medlemmer, jf.
styrelseslovens § 17, stk. 1., 2. pkt.
Om fremgangsmåden ved valg af medlemmerne til udvalgene henvises i øvrigt
til reglerne i styrelseslovens § 65, stk. 3 og 4.
b. Udvalgsløst styre
I § 65 a i styrelsesloven er der skabt hjemmel til, at kommuner kan vælge
et såkaldt »udvalgsløst styre«. Denne styreform er indført i
Ravnsborg Kommune (som et frikommuneforsøg).
I kommuner med udvalgsløst styre nedsættes ikke økonomiudvalg og stående
udvalg til at varetage den umiddelbare forvaltning. I kommuner, hvor
kommunalbestyrelsen er havnebestyrelse, skal der dog nedsættes et havneudvalg
til at varetage den umiddelbare forvaltning af havnens anliggender, jf.
styrelseslovens § 19, stk. 2.
Endvidere skal kommuner, der vælger et udvalgsløst styre nedsætte et
stående udvalg til at træffe afgørelse om sociale ydelser m.v. til
enkeltpersoner, jf. den sociale styrelseslovs § 2, stk. 2. Dette stående
udvalg kan imidlertid ikke varetage andre anliggender inden for det sociale
område.
I kommuner med udvalgsløst styre vil der således i de sager, der
forelægges kommunalbestyrelsen, ikke foreligge en indstilling fra
økonomiudvalget eller et stående udvalg (bortset fra et eventuelt
havneudvalg).
Det skal i øvrigt bemærkes, at der i kommuner med udvalgsløst styre -
ligesom i alle andre kommuner - skal nedsættes de kommissioner, nævn, råd
m.v., der er fastsat i sektorlovgivningen, f.eks. beredskabskommissioner,
børn- og ungeudvalg, folkeoplysningsudvalg m.v.
I de udvalgsstyrede kommuner varetager økonomiudvalget (bl.a.)
udarbejdelsen af budgetforslaget, jf. styrelseslovens § 37, stk. 1, og
aflæggelsen af årsregnskabet, jf. styrelseslovens § 45, stk. 1. Disse
funktioner varetages i kommuner med udvalgsløst styre af borgmesteren, der
udarbejder grundlaget for kommunalbestyrelsens behandling af forslaget til
årsbudget.
Bortset fra de nævnte borgmesterfunktioner varetager borgmesteren de samme
funktioner som i udvalgsstyrede kommuner. Borgmesteren varetager således også
de sædvanlige formandsbeføjelser i styrelseslovens § 31 samt de yderligere
beføjelser, som kommunalbestyrelsen i enighed henlægger til borgmesteren.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det må forventes, at
udvalgsløst styre - i modsætning til mellemformsstyret efter § 65 - særligt
vil kunne anvendes i mindre kommuner, hvor omfanget af de kommunale opgaver
og sagsmængden er mere begrænset.
c. Generelt om indførelse af de to nye styreformer
Efter § 65 b, stk. 1, i styrelsesloven kan bestemmelse om indførelse af en
af de to nye styreformer træffes (af den afgående kommunalbestyrelse) forud
for og med virkning fra valgperiodens begyndelse. Bestemmelse om ændret
styreform skal træffes i styrelsesvedtægten (ved to behandlinger).
En nyvalgt kommunalbestyrelse kan ikke på det konstituerende møde træffe
beslutning om ændring af styrelsesvedtægten og dermed heller ikke om ændret
styreform. Kommunalbestyrelsen kan imidlertid i løbet af valgperioden træffe
bestemmelse om ændring af styreformen. Har kommunalbestyrelsen i løbet af
valgperioden truffet bestemmelse om ændret styreform, er kommunalbestyrelsen
herefter afskåret fra at ændre styreformen på ny for den pågældende
valgperiode.
Har den afgående kommunalbestyrelse truffet bestemmelse om indførelse af
ny styreform (§ 65 eller § 65 a), kan den nyvalgte kommunalbestyrelse således
træffe beslutning om en anden styreform (§ 65, § 65 a eller almindeligt
udvalgsstyre), og den valgte styreform vil herefter være bindende for den
resterende del af valgperioden.
Det forhold, at udvalgsformændene i et mellemformsstyre er valgt for
kommunalbestyrelsens funktionsperiode, afskærer således ikke
kommunalbestyrelsen fra i løbet af valgperioden at ændre styreformen til et
almindeligt udvalgsstyre med deraf følgende formandsvalg i de enkelte udvalg,
jf. styrelseslovens § 22, stk. 1, 1. pkt. Der kan i øvrigt herved henvises
til, at bestemmelsen i styrelseslovens § 17, stk. 3, hvorefter valg af
medlemmer til udvalg har virkning for kommunalbestyrelsens funktionsperiode,
heller ikke afskærer kommunalbestyrelsen fra i funktionsperioden at
gennemføre ændringer i udvalgenes antal eller medlemstal med deraf følgende
omkonstituering.
Efter § 65 b, stk. 2, kan indenrigsministeren fastsætte nærmere regler om
de to nye styreformer, herunder regler om vederlag m.v., der fraviger de
almindeligt gældende regler i styrelseslovens § 16 og § 16 a. Der er ikke
umiddelbart planer om at anvende bemyndigelsen efter § 65 b, stk. 2.
Spørgsmålet herom må bero på, i hvilket omfang en ny styreform medfører
arbejdsmæssigt mere tidskrævende og belastende hverv.
3. Mulighed for dispensation til andre styreformer
Med indenrigsministerens godkendelse kan en kommunalbestyrelse etablere en
styreform, der afviger fra det traditionelle udvalgsstyre og magistratsstyre,
eller som afviger fra de særlige styreformer, der er nævnt i § 65 og § 65 a,
jf. styrelseslovens § 65 c, stk. 2.
Bestemmelse om en ændret styreform skal træffes i styrelsesvedtægten.
Bestemmelse herom kan træffes forud for eller i løbet af kommunalbestyrelsens
valgperiode. Den ændrede styreform kan højst gælde for valgperioden eller den
resterende del af valgperioden.
Baggrunden for kravet om indenrigsministerens godkendelse af reglerne for
den ændrede styreform er et ønske om at sikre, at der tages hensyn til
mindretal i kommunalbestyrelsen. Indenrigsministeren er samtidig tillagt en
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for sådanne ændrede styreformer,
herunder regler der fraviger styrelseslovens regler i det omfang, den ændrede
styreform gør dette nødvendigt eller ønskeligt, jf. § 65 c, stk. 3.
Med hjemmel i § 65 c, stk. 2, vil indenrigsministeren således eksempelvis
kunne godkende indførelse af et forretningsudvalgsstyre, hvor den umiddelbare
forvaltning af kommunens anliggender er henlagt til et enkelt udvalg
(forretningsudvalget). Til forretningsudvalg kan tillige henlægges afgørelser
om sociale ydelser m.v. til enkeltpersoner, jf. den sociale styrelseslovs §
2, stk. 2. Derimod skal der i kommuner, hvor kommunalbestyrelsen er
havnebestyrelse, oprettes et havneudvalg, jf. styrelseslovens § 19, stk. 2.
Da et forretningsudvalgsstyre ville kunne medføre tendens til
magtkoncentration, vil en godkendelse heraf forudsætte, at der tages
vidtstrakt hensyn til mindretallene, f.eks. ved nedsættelse af rådgivende
udvalg.
Som et andet eksempel på en styreform, der vil kunne godkendes i henhold
til § 65 c, stk. 2, kan nævnes et såkaldt »finansudvalgsstyre«,
hvor økonomiudvalgets medlemmer er afskåret fra medlemskab af stående udvalg.
Der vil også være mulighed for indførelse af en styreform, hvor
udvalgsformænd er afskåret fra medlemskab af økonomiudvalget.
4. Mulighed for dispensation fra regler i styrelsesloven
Efter styrelseslovens 65 c, stk. 1, kan en række regler i styrelsesloven,
særligt vedrørende udvalgsstyret, fraviges med indenrigsministerens
godkendelse. De regler, der kan dispenseres fra, svarer i det væsentlige til
de regler, der har kunnet fraviges i henhold til frikommuneloven.
Bestemmelse om de regler, der fraviges, skal fastsættes i
styrelsesvedtægten. Kommunalbestyrelsens bestemmelse herom kan træffes forud
for eller i løbet af valgperioden og kan højst gælde for valgperioden eller
den resterende del af valgperioden.
Kravet om indenrigsministerens godkendelse er begrundet i, at der er tale
om fravigelse af lovregler, og at det må sikres, at der tages de nødvendige
hensyn til mindretal og til en klar opgave- og kompetenceafgrænsning.
Som eksempler på dispensationer fra de regler, der er nævnt i § 65 c, stk.
1, kan nævnes de dispensationer, der hidtil har været godkendt i henhold til
frikommuneloven. Der vil således kunne dispenseres fra bestemmelsen i
styrelseslovens § 19, stk. 1, således at personer uden for
kommunalbestyrelsen, f.eks. brugerrepræsentanter, kan vælges til medlemmer af
stående udvalg. Endvidere vil der kunne etableres observatørordninger, der
fraviger reglerne i § 20, stk. 3 og 4. Desuden vil styrelseslovens § 27 kunne
fraviges, således at også pladserne i økonomiudvalget - og ikke kun pladserne
i de stående udvalg - indgår i den samlede fordeling under eet af
udvalgspladserne. Endvidere kan bestemmelsen i § 28, stk. 2, fraviges
således, at der ved et udvalgsmedlems forfald kan ske indkaldelse af
stedfortræder, uanset at forfaldet ikke har en varighed af 1 måned.
Indenrigsministeriet vil i forbindelse med dispensationerne træffe
bestemmelse om, hvordan de regler, der fraviger styrelseslovens regler, skal
affattes, herunder deres placering i styrelsesvedtægten. Reglerne vil normalt
skulle fastsættes i et nyt kapitel »Midlertidige bestemmelser (indtil
31. december ....)» før kapitlet om vedtægtsændringer.
5. Øvrige ændringer af styrelsesloven
Særligt vedrørende amtsrådene skal det nævnes, at de særlige regler i
§ 9 om amtsrådenes møder er ophævet, således at reglerne i § 8 om
kommunalbestyrelsernes møder herefter - ligesom styrelseslovens øvrige regler
om kommunalbestyrelser - også gælder for amtsråd. Der er således ikke fundet
grundlag for at opretholde forskellige regler for henholdsvis amtsrådsmøder
og kommunalbestyrelsesmøder. Dette indebærer, at amtsrådene herefter skal
udarbejde og bekendtgøre en mødeplan, at mødemateriale skal fremlægges, og at
amtsrådsmedlemmer - med respekt af tavshedspligten - har ret til at gennemgå
mødematerialet med ikke-medlemmer.
I §4, stk. 2, er indsat en bestemmelse om gebyrer for ansøgning,
registrering m.v. af kommunevåben og -segl, jf Patentdirektoratets
bekendtgørelse nr. 377 af 14. juni 1993.
I § 5 er mindstekravet til kommunalbestyrelsens medlemstal forhøjet fra 7
til 9.
I § 18 er som nyt stk. 5 indsat en bestemmelse, hvorefter økonomiudvalget
kan varetage den umiddelbare forvaltning af andre kommunale anliggender end
de lovbestemte opgaver, der er nævnt i stk. 2 - 4. Hermed er den hidtidige
begrænsning i de opgaver, der kan henlægges til økonomiudvalget, ophævet.
I 24, stk. 3, er det fastsat, at der ved valg til økonomiudvalg og stående
udvalg - og ikke som hidtil kun ved valg til stående udvalg - skal foretages
samme gruppeanmeldelse. En borgmester vil herefter ikke som født formand for
økonomiudvalget kunne anmelde sig som eenmandsgruppe ved valget til
økonomiudvalget for derved at opnå, at vedkommendes plads ikke fragår i
gruppens pladser.
Bestemmelsen i § 31, stk. 3, hvorefter borgmesteren har den umiddelbare
forvaltning af anliggender, som ikke er henlagt til udvalg m.v., er ophævet.
I praksis har bestemmelsen ikke haft nævneværdig betydning, idet nye
kommunale anliggender, der fremkommer, skal placeres under det udvalg, de
efter styrelsesvedtægten nærmest hører til. Hvis det ikke ved en fortolkning
af styrelsesvedtægten kan afgøres, under hvilket udvalg et anliggende hører,
må borgmesteren sørge for, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse herom.
Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at henvise det pågældende
anliggende til et bestående udvalg og senere ændre styrelsesvedtægten. Det
bemærkes i øvrigt, at forberedelsen af sager til kommunalbestyrelsen
vedrørende kommunalbestyrelsens interne forhold må anses for omfattet af
borgmesterens funktion som formand for kommunalbestyrelsen.
Bestemmelsen i § 32 om borgmesterens underskriftsbeføjelse, der er en
legitimationsregel af særlig betydning for tinglysningsmyndighederne og
långivere, er ændret således, at også viceborgmesteren (eller
viceborgmestrene) generelt er tillagt underskriftsbeføjelse, d.v.s.
uafhængigt af om vedkommende fungerer som borgmester.
I § 40, stk. 2, er delegationsforbudet i bevillingssager blevet
modificeret således, at kommunalbestyrelsen kan bemyndige økonomiudvalget til
at meddele tillægsbevillinger i tilfælde, hvor beløb fra en drifts- eller
anlægsbevilling ønskes overført til en anden drifts- eller anlægsbevilling.
En bemyndigelse vil alene kunne omfatte omdisponeringer mellem meddelte
drifts- og anlægsbevillinger, d.v.s. hovedkonto 0 - 6 i Budget- og
regnskabssystem for kommuner og amtskommuner. Det er forudsat, at
økonomiudvalgets beslutning om omdisponering af midler træffes efter
forudgående forhandling med de berørte udvalg, jf. styrelseslovens § 21, stk.
2.
Kommunalbestyrelsens bemyndigelse til økonomiudvalget skal have den
fornødne klarhed og bestemthed med hensyn til anvendelsesområde, beføjelser,
beløbsgrænser m.v. Bemyndigelsen kan således eksempelvis være begrænset til
bestemte beløbsstørrelser, udvalgsområder eller bevillingsområder.
Bemyndigelsen kan også være begrænset således, at overførsel af beløb fra eet
udvalgs bevilling til et andet udvalgs bevilling kræver samtykke fra begge
udvalg.
I øvrigt bemærkes, at et økonomiudvalgsmedlem, der ikke er enigt i
økonomiudvalgets beslutning om en omdisponering, har mulighed for at standse
udførelsen af beslutningen og kræve sagen forelagt til afgørelse af
kommunalbestyrelsen, jf. styrelseslovens § 23.
Birte Weiss
/Emil le Maire
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 LSF 219 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNERNES STYRELSE Retsinformation · 6. maj 1993
- Cirkulære om ændring af de kommunale styrelseslove m.fl. (Til kommunalbestyrelser, amtsråd og hovedstadsrådet) Retsinformation · 14. september 1984
- Om proceduren ved ændring af styrelsesvedtægten Retsinformation · 25. september 1997
- Udtalelse om muligheden for at nedlægge kommunens økonomiudvalg Retsinformation · 4. november 2002
- 1996 LSF 137 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNERNES STYRELSE (FORVALTNINGSREVISION M.V.) Retsinformation · 15. maj 1997
- 1997 BSF 30 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM UDVIKLING AF DEMOKRATIET I KOMMUNER OG AMTER Retsinformation · 23. oktober 1997