1992 LSF 219 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNERNES STYRELSE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 483 af 21. juni
1991, som ændret ved § 38 i lov nr. 337 af 14. maj 1992, § 1 i lov nr. 479 af
24. juni 1992, § 5 i lov nr. 501 af 24. juni 1992 og § 76 i lov nr. 1054 af
23. december 1992, foretages følgende ændringer:
1. § 4, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2 . Kommunevåben og -segl, der er registreret i
Patentdirektoratet, er forbeholdt de kommunale myndigheder i den pågældende
kommune. Industriministeren fastsætter regler om ansøgning, registrering,
udslettelse m.v. af kommunevåben og -segl samt regler om gebyrer for
indlevering af ansøgninger og for udskrifter af registret.«
2. I § 5 ændres »7« til: »9«.
3. I § 8, stk. 1, 1. pkt., udgår ordene »i
primærkommuner«.
4. § 9 ophæves.
5. I § 18 indsættes som stk. 5 :
»Stk. 5. Økonomiudvalget kan endvidere varetage den
umiddelbare forvaltning af andre kommunale anliggender.«
6. I § 24, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.:
»Ved valg til økonomiudvalg og stående udvalg skal dog foretages
samme gruppeanmeldelse.«
7. § 31, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
8. I § 32 indsættes efter »formand«: »eller
næstformand (næstformænd)».
9. I § 40, stk. 2, indsættes som 4. pkt.:
»Endvidere kan kommunalbestyrelsen bemyndige økonomiudvalget til at
meddele tillægsbevillinger i tilfælde, hvor beløb fra en drifts- eller
anlægsbevilling ønskes overført til en anden drifts- eller
anlægsbevilling.«
Læs alt
10. Efter § 64 indsættes:
»§ 65. Kommunalbestyrelsen kan i styrelsesvedtægten træffe
bestemmelse om, at økonomiudvalget består af kommunalbestyrelsens formand,
der tillige er formand for udvalget, og formændene for de stående udvalg samt
eventuelt et yderligere antal kommunalbestyrelsesmedlemmer.
Stk. 2 . Formændene for de stående udvalg vælges af
kommunalbestyrelsen på det konstituerende møde umiddelbart efter valget af
kommunalbestyrelsens formand og næstformand (næstformænd). Valget foretages
ved forholdstalsvalg og således, at samme gruppeanmeldelse gælder ved de
efterfølgende valg til stående udvalg og økonomiudvalg, jf. stk. 3 og 4.
Valgene har virkning for kommunalbestyrelsens funktionsperiode.
Stk. 3 . Grupperne bestemmer i den rækkefølge, hvori de har opnået
ret til at besætte pladser som udvalgsformænd, i hvilke udvalg og med hvilke
medlemmer de ønsker at besætte formandsposterne. Intet medlem kan udpeges til
mere end een formandspost. Ved fordelingen regnes posten som formand for
økonomiudvalget som den første af de formandsposter, der kan tilkomme den
gruppe inden for kommunalbestyrelsen, til hvilken kommunalbestyrelsens
formand hører. Når udvalgsformændene er valgt, vælges de øvrige medlemmer af
de stående udvalg efter reglerne i §§ 25 og 27, idet en udvalgsformands plads
regnes som den første af de pladser, der kan tilkomme den gruppe inden for
kommunalbestyrelsen, til hvilken udvalgsformanden hører.
Stk. 4 . Er det i styrelsesvedtægten fastsat, at økonomiudvalget
består af et yderligere antal kommunalbestyrelsesmedlemmer, jf. stk. 1,
vælges medlemmerne til økonomiudvalget efter forholdstal og således, at de i
henhold til stk. 1 besatte pladser fragår i de pågældende gruppers pladser.
§ 65 a. Kommunalbestyrelsen kan i styrelsesvedtægten træffe
bestemmelse om, at der ikke nedsættes økonomiudvalg og stående udvalg til at
varetage den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender, jf. dog § 19,
stk. 2.
Stk. 2 . I kommuner, der styres efter reglerne i stk. 1, varetager
kommunalbestyrelsens formand de beføjelser, der i § 37, stk. 1, og § 45, stk.
1, er henlagt til økonomiudvalget.
§ 65 b. Bestemmelse om, at en kommune skal styres efter reglerne i
§ 65 og § 65 a, træffes forud for eller i løbet af kommunalbestyrelsens
valgperiode. Har en kommunalbestyrelse i løbet af valgperioden truffet
bestemmelse om en ændret styreform, er denne bindende for den resterende del
af valgperioden.
Stk. 2. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om
styrelsen af kommuner, der styres efter reglerne i § 65 og § 65 a, herunder
regler om vederlag m.v., der fraviger reglerne i §§ 16 og 16 a.
§ 65 c. Med indenrigsministerens godkendelse kan en
kommunalbestyrelse i styrelsesvedtægten fastsætte regler gældende for en
valgperiode, der afviger fra reglerne i denne lovs §§ 15 a-18, § 19, stk. 1,
§ 20, stk. 3 og 4, §§ 21, 22, 27, 28, 37, 38 og § 45, stk. 1 og 2.
Stk. 2. En kommunalbestyrelse kan med indenrigsministerens
godkendelse træffe bestemmelse i styrelsesvedtægten om en anden styreform end
de styreformer, der er nævnt i § 65 og § 65 a. Bestemmelse herom træffes
forud for eller i løbet af kommunalbestyrelsens valgperiode og kan højst
gælde for valgperioden eller den resterende del af valgperioden.
Stk. 3. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om en
styreform, der godkendes efter stk. 2, herunder om de fravigelser af denne
lovs indhold, som styreformen nødvendiggør eller gør ønskelig.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1993.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 483 af 21. juni
1991, som ændret ved § 38 i lov nr. 337 af 14. maj 1992, § 1 i lov nr. 479 af
24. juni 1992, § 5 i lov nr. 501 af 24. juni 1992 og § 76 i lov nr. 1054 af
23. december 1992, foretages følgende ændringer:
1. § 4, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2 . Kommunevåben og -segl, der er registreret i
Patentdirektoratet, er forbeholdt de kommunale myndigheder i den pågældende
kommune. Industriministeren fastsætter regler om ansøgning, registrering,
udslettelse mv. af kommunevåben og -segl samt regler om gebyrer for
indlevering af ansøgninger og for udskrifter af registret.«
2. I § 5 ændres »7« til: »9«.
3. I § 8, stk. 1, 1. pkt., udgår ordene: »i
primærkommuner«.
4. § 9 ophæves.
5. I § 18 indsættes som stk. 5 :
»Stk. 5. Økonomiudvalget kan endvidere varetage den
umiddelbare forvaltning af andre kommunale anliggender.«
6. I § 24, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.:
»Ved valg til økonomiudvalg og stående udvalg skal dog foretages
samme gruppeanmeldelse.«
7. § 31, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
8. I § 32 indsættes efter »formand«: »eller
næstformand (næstformænd)».
9. I § 40, stk. 2, indsættes som 4. pkt.:
»Endvidere kan kommunalbestyrelsen bemyndige økonomiudvalget til at
meddele tillægsbevillinger i tilfælde, hvor beløb fra en drifts- eller
anlægsbevilling ønskes overført til en anden drifts- eller
anlægsbevilling.«
10. Efter § 64 indsættes:
»§ 65. Kommunalbestyrelsen kan i styrelsesvedtægten træffe
bestemmelse om, at økonomiudvalget består af kommunalbestyrelsens formand,
der tillige er formand for udvalget, og formændene for de stående udvalg samt
eventuelt et yderligere antal kommunalbestyrelsesmedlemmer.
Stk. 2 . Formændene for de stående udvalg vælges af
kommunalbestyrelsen på det konstituerende møde umiddelbart efter valget af
kommunalbestyrelsens formand og næstformand (næstformænd). Valget foretages
ved forholdstalsvalg og således, at samme gruppeanmeldelse gælder ved de
efterfølgende valg til stående udvalg og økonomiudvalg, jf. stk. 3 og 4.
Valgene har virkning for kommunalbestyrelsens funktionsperiode.
Stk. 3 . Grupperne bestemmer i den rækkefølge, hvori de har opnået
ret til at besætte pladser som udvalgsformænd, i hvilke udvalg og med hvilke
medlemmer de ønsker at besætte formandsposterne. Intet medlem kan udpeges til
mere end een formandspost. Ved fordelingen regnes posten som formand for
økonomiudvalget som den første af de formandsposter, der kan tilkomme den
gruppe inden for kommunalbestyrelsen, til hvilken kommunalbestyrelsens
formand hører. Når udvalgsformændene er valgt, vælges de øvrige medlemmer af
de stående udvalg efter reglerne i §§ 25 og 27, idet en udvalgsformands plads
regnes som den første af de pladser, der kan tilkomme den gruppe inden for
kommunalbestyrelsen, til hvilken udvalgsformanden hører.
Stk. 4 . Er det i styrelsesvedtægten fastsat, at økonomiudvalget
består af et yderligere antal kommunalbestyrelsesmedlemmer, jf. stk. 1,
vælges medlemmerne til økonomiudvalget efter forholdstal og således, at de i
henhold til stk. 1 besatte pladser fragår i de pågældende gruppers pladser.
§ 65 a. Kommunalbestyrelsen kan i styrelsesvedtægten træffe
bestemmelse om, at der ikke nedsættes økonomiudvalg og stående udvalg til at
varetage den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender, jf. dog § 19,
stk. 2.
Stk. 2 . I kommuner, der styres efter reglerne i stk. 1, varetager
kommunalbestyrelsens formand de beføjelser, der i § 37, stk. 1, og § 45, stk.
1, er henlagt til økonomiudvalget.
§ 65 b. Bestemmelse om, at en kommune skal styres efter reglerne i
§ 65 og § 65 a, træffes forud for eller i løbet af kommunalbestyrelsens
valgperiode. Har en kommunalbestyrelse i løbet af valgperioden truffet
bestemmelse om en ændret styreform, er denne bindende for den resterende del
af valgperioden.
Stk. 2. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om
styrelsen af kommuner, der styres efter reglerne i § 65 og § 65 a, herunder
regler om vederlag mv., der fraviger reglerne i §§ 16 og 16 a.
§ 65 c. Med indenrigsministerens godkendelse kan en
kommunalbestyrelse i styrelsesvedtægten fastsætte regler gældende for en
valgperiode, der afviger fra reglerne i denne lovs §§ 15 a-18, § 19, stk. 1,
§ 20, stk. 3 og 4, §§ 21, 22, 27, 28, 37, 38 og § 45, stk. 1 og 2.
Stk. 2. En kommunalbestyrelse kan med indenrigsministerens
godkendelse træffe bestemmelse i styrelsesvedtægten om en anden styreform end
de styreformer, der er nævnt i § 65 og § 65 a. Bestemmelse herom træffes
forud for eller i løbet af kommunalbestyrelsens valgperiode og kan højst
gælde for valgperioden eller den resterende del af valgperioden.
Stk. 3. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om en
styreform, der godkendes efter stk. 2, herunder om de fravigelser af denne
lovs indhold, som styreformen nødvendiggør eller gør ønskelig.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1993.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget vil kommunerne få en endnu større frihed til at indrette
og tilpasse den politiske ledelse og struktur i overensstemmelse med lokale
ønsker og behov.
Lovforslaget indeholder to nye styreformer, der har det til fælles, at de
styrker den overordnede politiske ledelse af de kommunale opgaver. Efter
frikommuneloven er der hjemmel til at iværksætte forsøg med de pågældende
styreformer. Da frikommuneordningen imidlertid ophører den 31. december 1993,
må det ved en ændring af den kommunale styrelseslov sikres, at kommunerne
også i den kommende valgperiode får mulighed for at anvende disse
styreformer.
Med den foreslåede bestemmelse i styrelseslovens § 65 kan
kommunalbestyrelsen træffe bestemmelse om, at økonomiudvalget skal bestå af
borgmesteren og de stående udvalgs formænd (samt eventuelt yderligere
medlemmer). Dette såkaldte mellemformsstyre, der består i et udvalgsstyre med
magistratslignende træk, praktiseres i Esbjerg Kommune som et
frikommuneforsøg.
Bestemmelsen i § 65 a giver kommunalbestyrelsen mulighed for at træffe
bestemmelse om et udvalgsløst styre. Et forsøg hermed er iværksat i Ravnsborg
Kommune.
Om det nærmere indhold af de enkelte styreformer henvises til § 1, nr. 10,
og bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.
Med de foreslåede regler om nye styreformer vil kommunerne i langt højere
grad kunne tilpasse styreformen til de øgede krav til effektivitet og til de
lokale forhold. Da kommunerne imidlertid principielt bør have den størst
mulige grad af frihed til selv at vælge den udvalgsstruktur, som de lokale
folkevalgte finder er bedst, foreslås det samtidig, at indenrigsministeren
generelt får hjemmel til at godkende, at der - gældende for en valgperiode -
sker fravigelser af styrelseslovens regler om udvalg mv., jf. § 65 c.
Kommunalbestyrelsen vil herefter i kommunens styrelsesvedtægt kunne fastsætte
regler, der fraviger de almindeligt gældende regler om udvalgsstyre.
Endvidere kan indenrigsministeren godkende, at en kommunalbestyrelse - højst
gældende for en valgperiode - træffer bestemmelse om en anden styreform end
den, der er nævnt i § 65 og § 65 a.
Denne dispensationsadgang for indenrigsministeren vil - ligesom den
hidtidige frikommuneordning på dette område - kunne stimulere kommunerne til
nytænkning med hensyn til, hvordan opgaverne kan løses bedst og mest
hensigtsmæssigt. Det må dog samtidig sikres, at der tages de nødvendige
hensyn til mindretallene, samt at der er en nødvendig klarhed i opgave- og
kompetenceafgrænsningen. Under hensyn hertil og som følge af, at der er tale
om fravigelser af lovens regler, må særreglerne godkendes af
indenrigsministeren.
I sammenhæng med adgangen til at indføre nye styreformer, herunder
udvalgsløst styre, foreslås det, at mindstekravet til kommunalbestyrelsens
medlemstal forhøjes fra 7 til 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
For at muliggøre ændrede udvalgsstrukturer foreslås endvidere en ændring
af styrelseslovens § 18, hvorefter kommunerne vil få adgang til at henlægge
også forvaltnings- og driftsmæssige opgaver til økonomiudvalget, jf.
lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.
Lovforslaget indeholder endvidere en udtrykkelig hjemmel til, at
industriministeren kan fastsætte gebyrer for behandling af sager vedrørende
godkendelse af kommunevåben og -segl, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og
bemærkningerne hertil.
Desuden foreslås den særlige regel i styrelseslovens § 9 om amtsrådsmøder
ophævet. Den kommunale styrelseslovs regler gælder for kommunalbestyrelser,
der efter loven omfatter både kommunalbestyrelser (i primærkommuner) og
amtsråd. Den eneste særregel for amtsråd er reglen i § 9 om amtsrådenes
møder, der afviger fra reglen i § 8 om kommunalbestyrelsesmøder, bl.a. ved at
der for amtsråd ikkegælder noget krav om fremlæggelse af sagsmateriale for
medlemmerne. Da der ikke længere er nogen begrundelse for denne særregel,
foreslås reglen ophævet, jf. § 1, nr. 3 og 4.
Herudover foreslås det fastsat i styrelseslovens § 24, stk. 3, at der skal
gælde samme gruppedeling ved valg til økonomiudvalg og stående udvalg. Herved
undgås det, at borgmesteren, der er født formand for økonomiudvalget, kan
anmelde sig som en eenmandsgruppe ved valget til økonomiudvalget og dermed
opnå, at vedkommendes plads ikke fragår i det antal pladser, der tilkommer
den gruppe, som den pågældende i øvrigt hører til. Der henvises i øvrigt til
lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne til bestemmelsen.
I lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås, at bestemmelsen i styrelseslovens §
31, stk. 3, ophæves. Efter bestemmelsen varetager borgmesteren den
umiddelbare forvaltning af de anliggender, der ikke er henlagt til udvalg. Da
alle kommunale anliggender principielt skal være henlagt til udvalg, har
bestemmelsen i praksis ikke nogen væsentlig betydning. Hertil kommer, at
bestemmelsen er uforenelig med et udvalgsløst styre.
Endvidere foreslås det, at legitimationsreglen i § 32, hvorefter
borgmesteren tillige med en dertil bemyndiget skal underskrive visse
dokumenter, ændres således, at også viceborgmesteren kan underskrive
dokumenterne, jf. § 1, nr. 8, og bemærkningerne til bestemmelsen.
Endelig er der i lovforslaget en hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan
bemyndige økonomiudvalget til at meddele tillægsbevillinger i tilfælde, hvor
beløb fra en bevilling ønskes overført til en anden bevilling, jf.
lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil.
Lovforslaget omfatter ikke Københavns Kommune, hvis styrelsesforhold er
særskilt reguleret i den københavnske styrelseslov.
2. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser
Lovforslaget vil ikke medføre nogen økonomiske eller administrative
konsekvenser for staten. Det bemærkes herved, at størrelsen af de gebyrer,
som Patentdirektoratet har fastsat for behandling af sager om godkendelse af
kommunevåben og -segl, ikke vil blive ændret.
For kommunerne vil lovforslaget kunne medføre, at der etableres en mere
enkel og effektiv ledelse af den kommunale opgavevaretagelse. De økonomiske
konsekvenser heraf er det ikke muligt at foretage et skøn over.
3. Hørte myndigheder
Lovforslaget har været forelagt Kommunernes Landsforening,
Amtsrådsforeningen i Danmark samt Københavns og Frederiksberg Kommuner.
Endvidere har forslaget været forelagt Justitsministeriet,
Finansministeriet (Budgetdepartementet og Administrations- og
Personaledepartementet), Industriministeriet, Socialministeriet og
Trafikministeriet.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Med lovforslaget vil der blive skabt udtrykkelig hjemmel til den
opkrævning af gebyrer, som Patentdirektoratet foretager i henhold til
bekendtgørelse nr. 182 af 16. marts 1990 om ansøgning og registrering af
kommunevåben og -segl og tidligere bekendtgørelser herom. Efter
bekendtgørelsen opkræves der en ansøgningsafgift på 2.000 kr. samt et
udskriftsgebyr på 200 kr.
Til nr. 2
I sammenhæng med den foreslåede adgang til at indføre nye styreformer,
herunder et udvalgsløst styre, er det anset for rimeligt at forhøje
mindstekravet til medlemstallet i kommunalbestyrelser fra 7 til 9. Det
bemærkes herved, at ingen kommuner i dag har et medlemstal under 9, og at kun
een kommune har et medlemstal på 9.
Til nr. 3 og 4
Der skønnes ikke længere at være nogen begrundelse for de særlige regler i
§ 9 for amtsrådsmøder. Reglerne afviger fra reglerne i § 8 for
kommunalbestyrelsesmøder bl.a. ved, at der ikke gælder noget krav om
fremlæggelse af sagerne eller nogen ret for medlemmer til - med respekt af
tavshedspligten - at gennemgå sagsmaterialet med ikke-medlemmer.
Endvidere er det almindeligt, at amtsrådene ligesom kommunalbestyrelserne
afholder et månedligt møde.
Det foreslås derfor, at reglerne i § 9 ophæves, således at amtsrådene
herefter er omfattet af de almindelige regler om kommunalbestyrelsesmøder i §
8 med hensyn til fastlæggelse og bekendtgørelse af møder, udsendelse og
fremlæggelse af mødemateriale mv.
Til nr. 5
I § 18 er opregnet de anliggender, som økonomiudvalget skal eller kan
varetage. Det er i praksis antaget, at andre anliggender ikke kan henlægges
til økonomiudvalget, bortset fra sådanne opgaver, som har en naturlig
sammenhæng med økonomiudvalgets lovbestemte sagsområder.
I takt med tendensen i kommunerne til at begrænse antallet af stående
udvalg er der imidlertid opstået et større behov for at kunne henlægge
forvaltnings- eller driftsmæssige opgaver til økonomiudvalget. Med
lovforslaget imødekommes dette ønske fra kommunal side.
Til nr. 6
Efter de gældende regler i § 24, stk. 3, udelukker en gruppedeling
vedrørende valg af medlemmer til eet udvalg ikke andre gruppedelinger ved
andre valg. Ved valg til stående udvalg må samme gruppedeling dog lægges til
grund, da det ellers ikke er muligt at foretage den samlede fordeling af
pladserne i de stående udvalg efter reglerne i § 27.
Det forhold, at der ved valg til økonomiudvalget kan foretages en anden
gruppeanmeldelse end ved valg til stående udvalg, muliggør, at borgmesteren,
som er født formand for økonomiudvalget, kan anmelde sig som eenmandsgruppe
ved valget til økonomiudvalget i modsætning til ved valget til de stående
udvalg. Herved opnår den gruppe, som borgmesteren i øvrigt hører til, at
borgmesterens plads ikke fragår i de pladser i økonomiudvalget, der tilkommer
gruppen.
For at undgå, at en borgmester kan benytte sig af denne mulighed, foreslås
det, at der skal gælde samme gruppedeling ved valg til økonomiudvalg og
stående udvalg.
Til nr. 7
Bestemmelsen i § 31, stk. 3, hvorefter borgmesteren varetager den
umiddelbare forvaltning af de anliggender, der ikke er henlagt til udvalg,
foreslås ophævet. I praksis har bestemmelsen ikke nogen nævneværdig
betydning. Når der fremkommer nye kommunale anliggender, skal disse placeres
under det udvalg, de efter reglerne i styrelsesvedtægten nærmest hører til.
Hvis det ikke ved en fortolkning af styrelsesvedtægten kan afgøres, under
hvilket udvalg et anliggende hører, må borgmesteren sørge for, at
kommunalbestyrelsen træffer afgørelse herom. Kommunalbestyrelsen kan træffe
beslutning om at henvise det pågældende anliggende til et bestående udvalg og
senere ændre styrelsesvedtægten.
De anliggender, som i praksis er anset for omfattet af bestemmelsen i §
31, stk. 3, vedrører forberedelsen til kommunalbestyrelsen af sager
vedrørende kommunalbestyrelsens interne forhold. Borgmesterens forberedelse
af disse sager kan imidlertid også anses for omfattet af borgmesterens
funktion som formand for kommunalbestyrelsen, jf. styrelseslovens § 30,
hvorefter formanden forbereder kommunalbestyrelsens møder.
Baggrunden for ønsket om ophævelsen af bestemmelsen er endvidere, at
bestemmelsen ikke er forenelig med et udvalgsløst styre.
Til nr. 8
Bestemmelsen i § 32 om formandens underskriftsbeføjelse er en
legitimationsregel, som især har betydning for tinglysningsmyndighederne og
långivere. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen i § 33 om
næstformandens beføjelser, at næstformanden, når han fungerer i formandens
forfald, bl.a. overtager formandens beføjelse til at underskrive vigtige
dokumenter. Da det imidlertid beror på de konkrete omstændigheder, om
borgmesterens forfald indebærer, at viceborgmesteren indtræder i
borgmesterens funktioner, er det forbundet med usikkerhed for omverdenen,
hvorvidt viceborgmesteren har fuldmagt til at underskrive de dokumenter, der
er omfattet af bestemmelsen i § 32.
Hensynet til tinglysningsmyndighederne og omsætningens sikkerhed gør det
derfor ønskeligt, at der skabes større klarhed om viceborgmesterens adgang
til at underskrive dokumenter i forening med en af kommunalbestyrelsen dertil
bemyndiget person.
Til nr. 9
Bestemmelsen om, at økonomiudvalget kan bemyndiges til at meddele
tillægsbevillinger i tilfælde, hvor beløb fra en drifts- eller
anlægsbevilling ønskes overført til en anden drifts- eller anlægsbevilling,
er en ubetænkelig fravigelse af reglerne i styrelseslovens § 40, stk. 2,
hvorefter bevillingsmyndigheden er hos kommunalbestyrelsen. Bemyndigelsen vil
alene kunne omfatte omdisponeringer mellem meddelte drifts- og
anlægsbevillinger, dvs. hovedkonto 0-6 i Budget- og regnskabssystem for
kommuner og amtskommuner.
Det er forudsat, at økonomiudvalgets beslutning om omdisponering af
midlerne træffes efter forudgående forhandling med de berørte udvalg, jf.
styrelseslovens § 21, stk. 2.
I øvrigt må det i kommunalbestyrelsens bemyndigelse til økonomiudvalget
være klart angivet, hvad bemyndigelsen omfatter, herunder hvorvidt
bemyndigelsen er begrænset, f.eks. til bestemte beløbsstørrelser,
udvalgsområder eller bevillingsområder eller således, at overførsel af beløb
fra eet udvalgs bevilling til et andet udvalgs bevilling kræver samtykke fra
begge udvalg.
Den foreslåede bemyndigelsesadgang svarer til en hjemmel i
frikommuneloven, der blev indsat efter ønske fra Sønderjyllands Amtsråd med
henblik på at opnå en administrativ forenkling i disse sager. De erfaringer,
som amtskommunen har haft med bemyndigelsen til økonomiudvalget, har været
meget positive. En tilsvarende bemyndigelsesadgang er endvidere gennemført
ved frikommuneforsøg i Ebeltoft og Tinglev Kommuner, hvor erfaringerne
ligeledes har været positive.
Til nr. 10
Ad § 65
Med bestemmelsen foreslås der indført adgang til at etablere et såkaldt
»mellemformsstyre« mellem et udvalgsstyre og et magistratsstyre.
Der har tidligere i betænkning nr. 894/1980 om kommunale styrelsesformer
og kommunalpolitikernes arbejdsvilkår m.v., side 196 ff., været overvejet
forskellige styrelsesmæssige mellemformer mellem det rene udvalgsstyre, som
styrelsesloven bygger på, og det magistratsstyre, der findes i Århus, Aalborg
og Odense Kommuner, jf. styrelseslovens § 64, og i Københavns Kommune, jf.
den københavnske styrelseslov. Det var dog opfattelsen i udvalget, der afgav
betænkningen, at udvalgsstyret skulle bevares også i mellemformsstyret, dvs.
at udvalgene fortsat skulle have den umiddelbare forvaltning.
Det foreslåede mellemformsstyre afviger fra det traditionelle udvalgsstyre
ved udvalgsformændenes placering og valg. Udvalgsformændene er sammen med
borgmesteren medlemmer af økonomiudvalget og vælges ved et forholdstalsvalg.
Herved styrkes økonomiudvalget som det planlæggende og koordinerende organ,
og det muliggøres, at der i højere grad kan varetages tværgående
helhedshensyn ved prioriteringen af kommunens ressourcer. En inddragelse af
udvalgsformændene i økonomiudvalget vil tillige forbedre de
informationsmæssige kanaler mellem økonomiudvalget og de stående udvalg.
På baggrund af betænkning nr. 894/1980 blev der i et lovforslag om ændring
af styrelsesloven i 1980 medtaget et forslag om mellemformsstyre, men
forslaget blev udtaget under folketingsbehandlingen, jf. Folketingstidende
1980/81, tillæg A, sp. 430, og tillæg B, sp. 278.
I Esbjerg Kommune er der imidlertid senere i henhold til en hjemmel i
frikommuneloven iværksat et forsøg med et mellemformsstyre. Forsøgets formål
er at opnå en sammenhæng i kommunens politiske ledelse. Når udvalgsformændene
er medlemmer af økonomiudvalget, kan udvalgenes sektorinteresse bedre
afpasses efter kommunens generelle politik, og samtidig giver det mulighed
for en bedre koordinering af de tværgående opgaver. I Esbjerg Kommunes forsøg
består økonomiudvalget - ud over af borgmesteren og udvalgsformændene - af to
af kommunalbestyrelsens øvrige medlemmer. Forsøget har haft et så
tilfredsstillende forløb i denne valgperiode, at der i byrådet er et ønske om
mellemformsstyre også i den kommende valgperiode.
Det foreslåede mellemformsstyre vil svare til Esbjerg Kommunes, idet det
dog ikke er foreskrevet som en obligatorisk ordning, at der skal indvælges to
af kommunalbestyrelsens øvrige medlemmer i økonomiudvalget. Det må tilkomme
(amts)kommunerne selv at vurdere, hvorvidt dette må anses for
hensigtsmæssigt. Hvis der er et ulige antal stående udvalg, vil det dog være
nødvendigt at supplere økonomiudvalget med et yderligere medlem, idet
medlemstallet skal være ulige, jf. § 17, stk. 1, i styrelsesloven.
Hvis det i kommunens styrelsesvedtægt fastsættes, at der ud over
borgmesteren og udvalgsformændene tillige skal indvælges et yderligere antal
kommunalbestyrelsesmedlemmer, vælges økonomiudvalgets medlemmer efter
forholdstalsvalg og således, at borgmesterens og udvalgsformændenes pladser
fragår i de pågældende gruppers pladser, jf. styrelseslovens § 25, stk. 2.
Når udvalgsformændene er valgt ved forholdstalsvalg og dermed normalt vil
være valgt af såvel flertal som mindretal i kommunalbestyrelsen, må
udvalgsformændene vælges for kommunalbestyrelsens funktionsperiode. Herved
fraviges den almindeligt gældende regel om, at et stående udvalg til enhver
tid kan vælge en ny formand, jf. styrelseslovens § 22, stk. 1.
Bestemmelse om indførelse af et mellemformsstyre skal - ligesom det gælder
forslaget om udvalgsløst styre - træffes i styrelsesvedtægten.
Ad § 65 a
Med bestemmelsen indføres der adgang for kommunerne til at bestemme, at
der ikke skal oprettes udvalg til varetagelse af den umiddelbare forvaltning.
Der vil således kunne indføres et såkaldt »udvalgsløst styre«, idet
det dog vil være nødvendigt at oprette et stående udvalg til at træffe
afgørelse om sociale ydelser mv. til enkeltpersoner, jf. den sociale
styrelseslovs § 2, stk. 2. Endvidere skal kommuner, hvor kommunalbestyrelsen
er havnebestyrelse, oprette et havneudvalg efter reglerne i trafikhavneloven,
jf. den kommunale styrelseslovs § 19, stk. 2.
Forslaget er i overensstemmelse med et forslag herom i betænkning nr.
1168/1989 om de kommunale opgavers fordeling og finansiering, side 35 ff. I
betænkningen er det anført, at kommunerne frit må kunne vælge denne
styreform, hvor den samlede kommunalbestyrelse får funktioner som både
repræsentantskab og bestyrelse.
Det må forventes, at denne styreform - i modsætning til mellemformsstyret
efter § 65 - særligt vil kunne anvendes i mindre kommuner, hvor omfanget af
de kommunale opgaver og sagsmængden er mere begrænset.
I frikommuneloven er der hjemmel til indførelse af et sådant udvalgsløst
styre, og Ravnsborg Kommune har fra 1. januar 1992 gennemført et forsøg
hermed. Forsøget vurderes som positivt og er netop blevet forlænget til også
at gælde for 1993, dvs. indtil frikommuneordningens ophør.
Ravnsborg Kommune har med forsøget ønsket at tilgodese følgende
hovedhensyn:
Bredere politisk indflydelse , idet det enkelte byrådsmedlem vil
få bedre mulighed for større indflydelse på det politiske plan, idet alle
sager af politisk art herefter forelægges byrådet direkte.
Bedre mulighed for rekruttering af politikere , idet arbejdet som
byrådsmedlem vil blive mindre tidskrævende, med færre møder.
Større åbenhed/bedre borgerservice , idet borgere og presse vil
kunne følge forhandlinger og beslutninger i sagerne »fra start til
slut« i byrådet, og sagsbehandlingen i enkeltsager vil blive hurtigere.
Lettere at bevare helheden/skabe fælles ansvar , idet byrådet
herefter primært vil beskæftige sig med fastlæggelse af hovedmålsætninger,
overordnede rammer og retningslinier - altså helhedspolitik - og typisk vil
overlade enkeltsagsbehandlingen til forvaltningen.
Gennemførelse af et udvalgsløst styre nødvendiggør en stillingtagen til,
hvordan opgaverne vedrørende udarbejdelse af budgetforslag og aflæggelsen af
årsregnskabet skal varetages. Disse funktioner er i de udvalgsstyrede
kommuner tillagt økonomiudvalget. Efter forslaget vil disse funktioner - som
i Ravnsborg Kommunes forsøgsprojekt - blive tillagt borgmesteren, hvilket
efter det oplyste ikke har givet anledning til problemer i Ravnsborg Byråd.
Ad § 65 b
Efter bestemmelsen i stk. 1 kan en ændret styreform vedtages (af den
afgående kommunalbestyrelse) forud for og med virkning fra valgperiodens
begyndelse. Da bestemmelse om ændret styreform skal træffes i
styrelsesvedtægten (ved to behandlinger), kan den nyvalgte kommunalbestyrelse
ikke på det konstituerende møde træffe bestemmelse om ændret styreform.
Kommunalbestyrelsen kan imidlertid i løbet af valgperioden træffe bestemmelse
om ændring af styreformen. Kommunalbestyrelsen vil herefter være afskåret fra
at ændre styreformen på ny for den pågældende valgperiode.
Bestemmelsen i stk. 2 giver indenrigsministeren bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler om de foreslåede nye styreformer, såfremt der måtte
være behov herfor. Der tænkes herved især på procedureforskrifter m.v.,
herunder eventuelt regler om næstformænd i udvalg.
Efter bestemmelsen kan indenrigsministeren tillige fastsætte regler om
vederlag mv. Ministeren kan i den forbindelse fravige de almindeligt gældende
regler i styrelseslovens §§ 16 og 16 a, idet der kan opstå behov for en bedre
vederlæggelse af medlemmerne i det omfang, der er tale om arbejdsmæssigt mere
tidskrævende og belastende hverv.
Ad § 65 c
Som omtalt under de almindelige bemærkninger til lovforslaget er det
afgørende, at kommunerne har størst mulig grad af frihed til selv at vælge
den udvalgsstruktur, som de lokale folkevalgte finder er bedst. I den
henseende kan de gældende styrelsesregler, uanset de foreslåede nye
styreformer, være en bremse for forsøg med ændret organisation af
kommunestyret og for fornyelse og tilpasning til de lokale forhold.
Det foreslås derfor, at der indføres en dispensationsordning, således at
indenrigsministeren kan godkende, at der - gældende for en valgperiode - sker
fravigelser af reglerne i styrelsesloven om udvalgene og deres opgaver mv. De
regler herom, der kan fraviges, svarer i det væsentlige til de regler, der
kan fraviges i henhold til frikommuneloven.
Når indenrigsministerens godkendelse er anset for fornøden, skyldes det,
dels at der er tale om fravigelser af lovens regler, dels at det må sikres,
at der tages de nødvendige hensyn til mindretal og til en klar opgave- og
kompetenceafgrænsning.
Med bestemmelserne i § 65 c, stk. 2 og 3, muliggøres det, at der vil kunne
meddeles dispensation til etablering af andre styreformer. Der kan være tale
om ændringer af gældende styreformer, herunder de foreslåede nye styreformer
(mellemformsstyre og udvalgsløst styre), eller helt andre styreformer.
Bestemmelse om sådanne ændrede styreformer kan højst gælde for valgperioden
eller - i tilfælde hvor bestemmelse herom er truffet i løbet af valgperioden
- højst for den resterende del af valgperioden. Med kravet om
indenrigsministerens godkendelse af andre styreformer kan det sikres, at der
tages hensyn til mindretal i kommunalbestyrelsen. Samtidig bemyndiges
ministeren til at fastsætte regler for sådanne andre styreformer, herunder
nødvendige eller ønskelige fravigelser af lovens regler.
Til § 2
Det foreslås, at reglerne træder i kraft den 1. juli 1993, således at
kommunalbestyrelserne får mulighed for at træffe beslutning om indførelse af
en af de nye styreformer, inden de nyvalgte kommunalbestyrelser i perioden 1.
- 15. december 1993 skal afholde deres konstituerende møder.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 483 af 21. juni
1991, som ændret ved § 38 i lov nr. 337 af 14. maj 1992, § 1 i lov nr. 479 af
24. juni 1992, § 5 i lov nr. 501 af 24. juni 1992 og § 76 i lov nr. 1054 af
23. december 1992, foretages følgende ændringer:
1. § 4, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Kommunevåben og -segl, der er registreret i
Patentdirektoratet, er forbeholdt de kommunale myndigheder i den pågældende
kommune. Industriministeren fastsætter regler om ansøgning, registrering,
udslettelse mv. af kommunevåben og -segl samt regler om gebyrer for
indlevering af ansøgning og for udskrifter af registret.«
Stk. 2. Kommunevåben og -segl, der er anmeldt for
Patentdirektoratet efter regler, der fastsættes af industriministeren, er
forbeholdt de kommunale myndigheder i den pågældende kommune.
2. I § 5 ændres »7« til: »9«.
§ 5. Kommunalbestyrelsens medlemstal fastsættes i
styrelsesvedtægten. Medlemstallet skal være ulige og mindst 7 og højst 31.
3. I § 8, stk. 1, 1. pkt., udgår ordene: »i
primærkommuner«.
§ 8. Kommunalbestyrelsen i primærkommuner træffer beslutning om,
når og hvor ordinære møder skal afholdes, og der inddrykkes i begyndelsen af
hvert regnskabsår bekendtgørelse herom i den lokale presse efter
kommunalbestyrelsens bestemmelse. I bekendtgørelsen angives tillige, på
hvilke steder i kommunen der vil være fremlagt sagsfortegnelse samt udskift
af beslutningsprotokollen, jf. stk. 4. Ordinært møde afholdes som regel
mindst een gang om måneden og bekendtgøres forud i den lokale presse efter
kommunalbestyrelsens bestemmelse.
4. § 9 ophæves.
§ 9. Amtsrådet holder som regel møde mindst 8 gange årligt. Møde
skal afholdes, når amtsborgmesteren eller en tredjedel af medlemmerne
forlanger det. Møderne bekendtgøres så vidt muligt forud i den lokale presse
efter amtsrådets bestemmelse. I bekendtgørelsen angives tillige, på hvilke
steder i amtskommunen der vil være fremlagt sagsfortegnelse samt udskrift af
beslutningsprotokollen, jf. stk. 3.
Stk. 2. Amtsborgmesteren giver forinden møderne i videst muligt
omfang medlemmerne underretning om, hvilke sager der vil komme til behandling
på mødet.
Stk. 3. En fortegnelse over de sager, der vil komme til behandling
på amtsrådets møde, samt en udskrift af beslutningsprotokollen skal med de
begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, så vidt
muligt være fremlagt et eller flere steder i amtskommunen.
5. I § 18 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Økonomiudvalget kan endvidere varetage den umiddelbare
forvaltning af andre kommunale anliggender.«
6. I § 24, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.:
»Ved valg til økonomiudvalg og stående udvalg skal dog foretages
samme gruppeanmeldelse.«
Stk. 3. Forholdstalsvalg i henhold til denne lov foretages på
grundlag af d'Hondts metode efter følgende regler: kommunalbestyrelsens
medlemmer deles i de grupper, hvori medlemmerne har anmeldt for formanden at
ville stemme sammen ved det pågældende valg. Hver gruppes medlemstal deles
med 1, 2, 3 osv. De herefter fremkomne kvotienter angiver den rækkefølge, i
hvilken de enkelte grupper kan vælge deres repræsentanter. Er to eller flere
kvotienter lige store, afgøres rækkefølgen ved lodtrækning. Når det antal
repræsentanter, der tilkommer de enkelte grupper, er bestemt, skal grupperne
straks meddele formanden, hvilke personer der udpeges til de dem tilfaldne
pladser. Giver en gruppe afkald på sin ret til at få en eller flere
repræsentanter, fordeles de ledigblevne pladser mellem de andre grupper på
den foran angivne måde.
7. § 31, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
Stk. 3. Formanden har den umiddelbare forvaltning af de
anliggender, som ikke er henlagt til udvalg m.v.
8. I § 32 indsættes efter »formand«: »eller
næstformand (næstformænd)».
§ 32. Dokumenter vedrørende kommunens køb og salg af fast ejendom,
optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser skal underskrives af
kommunalbestyrelsens formand og en person, der er bemyndiget dertil af
kommunalbestyrelsen.
9. I § 40, stk. 2, indsættes som 4. pkt.:
»Endvidere kan kommunalbestyrelsen bemyndige økonomiudvalget til at
meddele tillægsbevillinger i tilfælde, hvor beløb fra en drifts- eller
anlægsbevilling ønskes overført til en anden drifts- eller
anlægsbevilling.«
Stk. 2. Bevillingsmyndigheden er hos kommunalbestyrelsen.
Foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er
bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, må ikke iværksættes,
før kommunalbestyrelsen har meddelt den fornødne bevilling. Dog kan
foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift,
om fornødent iværksættes udenkommunalbestyrelsens forudgående bevilling, men
bevilling må da indhentes snarest muligt.
10. Efter § 64 indsættes:
»§ 65. Kommunalbestyrelsen kan i styrelsesvedtægten træffe
bestemmelse om, at økonomiudvalget består af kommunalbestyrelsens formand,
der tillige er formand for udvalget, og formændene for de stående udvalg samt
eventuelt et yderligere antal kommunalbestyrelsesmedlemmer.
Stk. 2. Formændene for de stående udvalg vælges af
kommunalbestyrelsen på det konstituerende møde umiddelbart efter valget af
kommunalbestyrelsens formand og næstformand (næstformænd). Valget foretages
ved forholdstalsvalg og således, at samme gruppeanmeldelse gælder ved de
efterfølgende valg til stående udvalg og økonomiudvalg, jf. stk. 3 og 4.
Valgene har virkning for kommunalbestyrelsens funktionsperiode.
Stk. 3. Grupperne bestemmer i den rækkefølge, hvori de har opnået
ret til at besætte pladser som udvalgsformænd, i hvilke udvalg og med hvilke
medlemmer de ønsker at besætte formandsposterne. Intet medlem kan udpeges til
mere end een formandspost. Ved fordelingen regnes posten som formand for
økonomiudvalget som den første af de formandsposter, der kan tilkomme den
gruppe inden for kommunalbestyrelsen, til hvilken kommunalbestyrelsens
formand hører. Når udvalgsformændene er valgt, vælges de øvrige medlemmer af
de stående udvalg efter reglerne i §§ 25 og 27, idet en udvalgsformands plads
regnes som den første af de pladser, der kan tilkomme den gruppe inden for
kommunalbestyrelsen, til hvilken udvalgsformanden hører.
Stk. 4. Er det i styrelsesvedtægten fastsat, at økonomiudvalget
består af et yderligere antal kommunalbestyrelsesmedlemmer, jf. stk. 1,
vælges medlemmerne til økonomiudvalget efter forholdstal og således, at de i
henhold til stk. 1 besatte pladser fragår i de pågældende gruppers pladser.
§ 65 a. Kommunalbestyrelsen kan i styrelsesvedtægten træffe
bestemmelse om, at der ikke nedsættes økonomiudvalg og stående udvalg til at
varetage den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender, jf. dog § 19,
stk. 2.
Stk. 2. I kommuner, der styres efter reglerne i stk. 1, varetager
kommunalbestyrelsens formand de beføjelser, der i § 37, stk. 1, og § 45, stk.
1, er henlagt til økonomiudvalget.
§ 65 b. Bestemmelse om, at en kommune skal styres efter reglerne i
§ 65 og § 65 a, kan træffes forud for eller i løbet af kommunalbestyrelsens
valgperiode. Har en kommunalbestyrelse i løbet af valgperioden truffet
bestemmelse om en ændret styreform, er denne bindende for den resterende del
af valgperioden.
Stk. 2. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om
styrelsen af kommuner, der styres efter reglerne i § 65 og § 65 a, herunder
regler om vederlag mv., der fraviger reglerne i §§ 16 og 16 a.
§ 65 c. Med indenrigsministerens godkendelse kan en
kommunalbestyrelse i styrelsesvedtægten fastsætte regler gældende for en
valgperiode, der afviger fra reglerne i denne lovs §§ 15 a - 18, § 19, stk.
1, § 20, stk. 3 og 4, §§ 21, 22, 27, 28, 37, 38 og § 45, stk. 1 og 2.
Stk. 2. En kommunalbestyrelse kan med indenrigsministerens
godkendelse træffe bestemmelse i styrelsesvedtægten om en anden styreform end
de styreformer, der er nævnt i § 65 og § 65 a. Bestemmelse herom træffes
forud for eller i løbet af kommunalbestyrelsens valgperiode og kan højst
gælde for valgperioden eller den resterende del af valgperioden.
Stk. 3. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om en
styreform, der godkendes efter stk. 2, herunder om de fravigelser af denne
lovs indhold, som styreformen nødvendiggør eller gør ønskelig.«
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om registrering af kommunevåben og -segl Retsinformation · 22. juni 2007
- Om anvendelse af kommunevåben Retsinformation · 25. september 1997
- 1991 LSF 119 FORSLAG TIL LOV OM BRUGSMODELLER M.V. Retsinformation · 27. februar 1992
- 1990 LSF 83 FORSLAG TIL VAREMÆRKELOV Retsinformation · 10. juni 1991
- 1988 LSF 187 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF DE KOMMUNALE STYRELSESLOVE Retsinformation · 17. maj 1989
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2015/1097 af 8. april 2015 om de foranstaltninger, som er truffet af Danmark i henhold til artikel 14 i direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester), og deres forenelighed med EU-lovgivningen EU-lovgivning · 8. april 2015