Spring til indhold

Retsinformation

1996 LSF 137 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNERNES STYRELSE (FORVALTNINGSREVISION M.V.)

1996/1 LSF 137Lovforslag som fremsatFolketinget15. maj 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 615 af 18. juli

1995, som ændret ved § 11 i lov nr. 1048 af 11. december 1996, foretages

følgende ændringer:

1. I § 31 a, stk. 1, ændres »forhandlingerne«

til: »møderne«.

2. I § 42, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

»Endvidere vurderes det, om udførelsen af kommunalbestyrelsens og

udvalgenes beslutninger og den øvrige forvaltning af kommunens anliggender er

varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.«

3. I § 42 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Revisionen må ikke deltage i eller tage medansvar

for beslutninger, hvorved revisionens stilling som uafhængig revision vil

kunne bringes i fare.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

4. I § 45, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »fremkomne

bemærkninger«: »og regnskabets godkendelse«.

5. I § 47 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Tilsynet med kommunale fællesskaber, jf. § 60, hvori

der deltager en amtskommune, Frederiksberg Kommune eller Københavns Kommune,

varetages af indenrigsministeren. Tilsynet med øvrige kommunale fællesskaber

varetages af vedkommende tilsynsråd. Er de deltagende kommuner ikke

undergivet samme tilsynsråd, udøves tilsynet af tilsynsrådet for det amt,

hvori fællesskabets hjemstedskommune er beliggende.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

6. I § 47, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættesefter

»kommunalbestyrelse«: »eller kommunale fællesskab«.

7. I § 48, stk. 1, ændres »amtmanden« til:

»statsamtmanden«.

8. I § 60, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

Læs alt

»Aftaler, hvori der deltager en amtskommune, Frederiksberg Kommune

eller Københavns Kommune, skal alene godkendes af indenrigsministeren.«

9. § 60, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, 2. pkt.,

ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1998.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 615 af 18. juli

1995, som ændret ved § 11 i lov nr. 1048 af 11. december 1996, foretages

følgende ændringer:

1. I § 31 a, stk. 1, ændres »forhandlingerne«

til: »møderne«.

2. I § 42, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

»Endvidere vurderes det, om udførelsen af kommunalbestyrelsens og

udvalgenes beslutninger og den øvrige forvaltning af kommunens anliggender er

varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.«.

3. I § 42 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Revisionen må ikke deltage i eller tage medansvar

for beslutninger, hvorved revisionens stilling som uafhængig revision vil

kunne bringes i fare.«.

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

4. I § 45, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »fremkomne

bemærkninger«: »og regnskabets godkendelse«.

5. I § 47 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Tilsynet med kommunale fællesskaber, jf. § 60, hvori

der deltager en amtskommune, Frederiksberg Kommune eller Københavns Kommune,

varetages af indenrigsministeren. Tilsynet med øvrige kommunale fællesskaber

varetages af vedkommende tilsynsråd. Er de deltagende kommuner ikke

undergivet samme tilsynsråd, udøves tilsynet af tilsynsrådet for det amt,

hvori fællesskabets hjemstedskommune er beliggende.«.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

6. I § 47, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættesefter

»kommunalbestyrelse«: »eller kommunale fællesskab«.

7. I § 48, stk. 1, ændres »amtmanden« til:

»statsamtmanden«.

8. I § 60, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Aftaler, hvori der deltager en amtskommune, Frederiksberg Kommune

eller Københavns Kommune, skal alene godkendes af indenrigsministeren.«.

9. § 60, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, 2. pkt.,

ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1998.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets indhold

Hovedformålet med lovforslaget er at indføre forvaltningsrevision i alle

kommuner og amtskommuner, jf. nedenfor pkt. 1.1.

Lovforslaget indeholder desuden forslag til en forenkling af tilsynet med

kommunale fællesskaber, således at tilsynet samles hos en tilsynsmyndighed,

jf. pkt. 1.2.

1.1. Obligatorisk forvaltningsrevision

Efter de gældende regler i § 42 i den kommunale styrelseslov skal de

kommunale regnskaber alene underkastes en finansiel revision. Der stilles

ikke i den kommunale styrelseslov krav om, at der skal foretages en

økonomisk-kritisk revision, såkaldt forvaltningsrevision.

De fleste kommuner og amtskommuner har i dag på frivilligt grundlag

indført ordninger med forvaltningsrevision og har haft gode erfaringer

hermed. På denne baggrund har regeringen fundet det rimeligt, at

forvaltningsrevision nu indføres som en obligatorisk ordning for kommunerne

og amtskommunerne, således at alle kommunalpolitikere og borgere får grundlag

for at vurdere, om forvaltningen fungerer på en økonomisk hensigtsmæssig

måde.

1.1.1. Hidtidige overvejelser om indførelse af forvaltningsrevision

som en obligatorisk ordning

Forvaltningsrevision som en obligatorisk ordning for kommunerne har i

flere år været genstand for overvejelse.

I betænkning 894/1980 om kommunale styrelsesformer og kommunalpolitikernes

arbejdsvilkår m.v. er der i kap. IV, afsnit 13, redegjort for spørgsmålet om

indførelse af forvaltningsrevision i kommunerne. Udvalget kunne ikke anbefale

en obligatorisk ordning.

I forbindelse med Folketingets behandling af et lovforslag om ændring af

de kommunale styrelseslove, der var udarbejdet på grundlag af den nævnte

betænkning, blev et af et mindretal fremsat ændringsforslag om indførelse af

obligatorisk forvaltningsrevision forkastet af Folketinget. Der henvises til

Folketingstidende 1980/81, sp. 301, 589, 4237 og 4520, samt tillæg A, sp.

423, tillæg B, sp. 271 og sp. 287 samt tillæg C, sp. 157.

I Rigsrevisionens beretning nr. 8/1991 om revision af kommunernes

regnskaber, særligt på det sociale område, samt om offentlig revision på

Færøerne og i Grønland blev spørgsmålet om indførelse af forvaltningsrevision

i kommunerne på ny taget op til overvejelse og vurdering. På baggrund af

Rigsrevisionens beretning bemærkede et flertal af statsrevisorerne, at den

kommunale revision også bør omfatte økonomisk-kritisk revision af

gennemførelsen og forvaltningen af kommunalbestyrelsens beslutninger, og

henstillede samtidig til Folketinget at tage dette spørgsmål op til

overvejelse, jf. side 75 i beretningen.

Statsrevisorerne har senere på baggrund af Rigsrevisionens notater af

henholdsvis 19. september 1994 og 31. august 1995 drøftet spørgsmålet om

indførelse af forvaltningsrevision, jf. endelig betænkning over

statsregnskabet for finansåret 1992, side 93 ff., og for finansåret 1993,

side 58 ff. I statsrevisorernes beretning nr. 20/95 om bevillingskontrollen

for 1995, side 75-80, indgår en omtale af de senere års overvejelser om

indførelse af obligatorisk forvaltningsrevision i kommunerne.

Udvalget om fornyelse og effektivisering i den kommunale sektor

(Betænkning nr. 1268/1994, side 19) fandt ikke, at tiden endnu var inde til

en central regulering af forvaltningsrevision, idet der foregik en betydelig

indholdsmæssig udvikling af forvaltningsrevision både generelt og i den

enkelte kommune.

Forslag om obligatorisk forvaltningsrevision indgik endvidere i et forslag

til folketingsbeslutning om regnskabslov for kommunerne (Folketingstidende

1994-95, sp. 4364, 5121 og 6345, tillæg A, sp. 2588 og tillæg B, sp. 531),

der blev fremsat af Fremskridtspartiet, og som var en genfremsættelse af et

beslutningsforslag fra 1993 (Folketingstidende 1992-93, sp. 7327, 8296 og

10546, tillæg A, sp. 8585 og tillæg B, sp. 1661). Beslutningsforslaget blev

forkastet af Folketinget.

1.1.2. Forvaltningsrevision på det statslige område

Forvaltningsrevision i form af løbende undersøgelser og større, mere

dybtgående undersøgelser er en fast bestanddel af revisionen af statens

regnskaber.

Efter § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

(lovbekendtgørelse nr. 489 af 24. juni 1991 med senere ændringer) foretages

ved revisionen af statens regnskaber m.m. en vurdering af, hvorvidt der er

taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af

de virksomheder, der er omfattet af regnskabet.

Efter § 5 i lov om revision af statens regnskaber m.m. skal Rigsrevisor

efter anmodning have adgang til at gennemgå den del af de amtskommunale og

kommunale regnskaber, som vedrører virksomhed, for hvilken der skal ske

afregning over for staten. Efter § 6 i lov om revision af statens regnskaber

m.m. påses ved denne gennemgang bl.a., at der er taget skyldige økonomiske

hensyn ved forvaltningen af midlerne. Kravet om forvaltningsrevision på det

statslige område er ved denne bestemmelse overført til de kommunale

regnskaber for så vidt angår opgaver, hvortil staten yder tilskud eller

refunderer kommunernes udgifter.

1.1.3. Forvaltningsrevision på det kommunale område

Efter reglerne i § 42 i den kommunale styrelseslov skal de kommunale

regnskaber underkastes en finansiel revision, og der er ikke i loven noget

krav om, at der skal foretages forvaltningsrevision.

Flertallet af kommuner og amtskommuner har imidlertid på frivilligt

grundlag indført ordninger med forvaltningsrevision. Den aftalte

forvaltningsrevision omfatter normalt alle regnskabsområder under

kommunalbestyrelsen og alle dispositioner, for hvilke der skal aflægges

regnskab. Kommunalbestyrelsens og udvalgenes politiske beslutninger er dog

ikke undergivet forvaltningsrevision.

Med hensyn til den forvaltningsrevision, der gennemføres i kommunerne,

sondres der mellem løbende forvaltningsrevision (løbende undersøgelser) og

udvidet forvaltningsrevision (større undersøgelser).

Løbende forvaltningsrevision foretages sideløbende med den finansielle

revision. Udgangspunktet for den løbende forvaltningsrevision er de analyser

og vurderinger, som allerede udføres til støtte for den almindelige revision

af regnskabet, f.eks. analyse af udgifts- og indtægtsposter, beregning af

nøgletal, undersøgelse af usædvanlige tendenser i udviklingen, analyse af

budgetafvigelser sammenholdt med budgettets forudsætninger m.m. Disse

analyser og vurderinger suppleres eventuelt med yderligere undersøgelser af

mere begrænset omfang.

Ved udvidet forvaltningsrevision foretages mere dybtgående undersøgelser

og analyser, der ikke udføres som et sædvanligt led i revisionen af

årsregnskabet. Beslutning om iværksættelse af udvidet forvaltningsrevision

træffes af kommunen, enten på initiativ af kommunen eller på baggrund af, at

kommunens revision eventuelt har påpeget et behov herfor. De større, mere

dybtgående undersøgelser vedrører typisk sagligt afgrænsede områder, hvor der

er konstateret et behov for en nærmere analyse og vurdering af kommunens

forvaltning. Større undersøgelser adskiller sig i øvrigt hverken formåls-

eller emnemæssigt fra de løbende undersøgelser, men der stilles større krav

til det materiale, der inddrages i undersøgelsen, og til udformningen af

revisionsprotokollatet. Der afgives særskilt revisionsberetning om udvidet

forvaltningsrevision.

1.1.4. Afgrænsning af begrebet forvaltningsrevision

Forvaltningsrevision omfatter en bedømmelse af, om enkeltdispositioner,

aktiviteter, programmer eller en myndigheds samlede opgaver er gennemført på

en økonomisk hensigtsmæssig måde, og om resultaterne svarer til de opstillede

mål.

Forvaltningsrevision er ikke et præcist og velafgrænset begreb, der kan

defineres klart i lovgivningen. Indholdet af begrebet forvaltningsrevision

udvikler sig over tid i takt med udviklingen i samfundet. Fra at være en

økonomisk-kritisk revision, der i høj grad var rettet mod enkeltsager, har

forvaltningsrevision gradvist ændret sig til i højere grad at være en

ledelsesrevision, der vurderer helheder.

Forvaltningsrevision retter sig dels mod den måde, hvorpå en kommune

anskaffer sine ressourcer: Om det sker billigst muligt under hensyn til den

ønskede kvalitet (sparsommelighedsanalyse), dels mod kommunens præstationer,

bedømt i forhold til de anvendte ressourcer (produktivitetsanalyse).

Endvidere undersøges, om der sker en opfyldelse af de opstillede mål for

virksomheden, set i forhold til de anvendte ressourcer

(effektivitetsanalyse). Endelig bedømmes kommunens samlede aktiviteter ud fra

en gennemgang af kommunens styringsfunktioner (ledelsesrevision).

1.1.5. Formålet med forvaltningsrevision i kommunerne

Kommunernes regnskaber har ikke til formål at vise overskud eller

underskud, og regnskaberne kan derfor som udgangspunkt ikke danne grundlag

for en vurdering af, hvordan de kommunale anliggender er forvaltet, set ud

fra det økonomiske resultat. Der er derfor behov for andre redskaber, når de

opnåede resultater skal vurderes.

Der findes i dag en række metoder til at vurdere, hvordan den enkelte

kommunes ressourcer udnyttes, f.eks. budget- og aktivitetsanalyser,

kvalitetsudviklingsanalyser, brugerundersøgelser o.s.v. Også indførelse af

konkurrence, f.eks. i form af udbud og udlicitering kan være en måde, hvorpå

en kommune får afprøvet, om de anvendte ressourcer lever op til

kommunalbestyrelsens målsætninger herfor.

Med indførelse af forvaltningsrevision skabes et supplement til andre

styrings- og kontrolsystemer, idet der bl.a. opnås en uvildig og sagkyndig

vurdering af de opnåede resultater set i forhold til de mål, der er sat af

kommunalbestyrelsen. Forvaltningsrevision er dermed et velegnet kontrol- og

ledelsesredskab for den enkelte kommunalbestyrelse.

Indførelse af forvaltningsrevision vil endvidere bidrage til at skabe et

bedre overblik over driften af forvaltninger og institutioner. Udviklingen i

den kommunale sektor i form af intern decentralisering af økonomisk ansvar

til institutioner og decentralisering af kompetence og økonomisk ansvar til

brugerbestyrelser har tillige øget kommunalbestyrelsens behov for at kunne

følge produktiviteten og effektiviteten i institutionernes og

forvaltningernes opgaveløsning.

Indførelsen af forvaltningsrevision kan desuden ses som et supplement til

de nye regler i styrelseslovens § 62 om information over for kommunens

borgere om den kommunale service, der skal sikre borgernes muligheder for at

vurdere indholdet og omfanget af de væsentligste kommunale serviceydelser

samt målsætningerne herfor.

Den forvaltningsrevision, der foreslås gjort obligatorisk på det kommunale

område, adskiller sig i sit omfang fra forvaltningsrevisionen på det

statslige område. Det er først og fremmest en følge af de principielle

forskelle mellem det kommunale og det statslige bevillingssystem. På det

statslige område er bevillingsmyndigheden hos Folketinget og ansvaret for

bevillingernes anvendelse hos ministrene. På det kommunale område er såvel

bevillingsmyndighed som ansvar for anvendelse af bevillinger hos

kommunalbestyrelsen.

Den politiske og administrative beslutningsproces er således principielt

ikke adskilt inden for det kommunale område i modsætning til det statslige

område, hvilket har betydning for omfanget af forvaltningsrevisionen.

Formålet med forvaltningsrevisionen i kommunerne er ikke at opnå en

vurdering af lovlige politiske beslutningers hensigtsmæssighed, men derimod

en vurdering af, om udførelsen af beslutninger og forvaltningen i øvrigt er

gennemført på en økonomisk forsvarlig måde og i overensstemmelse med de fra

politisk side opstillede mål og meddelte bevillingsmæssige forudsætninger.

Det er derfor alene udførelsen af kommunalbestyrelsens og udvalgenes

beslutninger - og ikke de politiske beslutninger - der foreslås omfattet af

den obligatoriske forvaltningsrevision.

Herved sikres, at den kommunale revision ikke bliver inddraget i

vurderingen af politiske beslutninger, således at revisionens kritik heraf

kunne blive udnyttet af den politiske opposition i kommunalbestyrelsen.

Et lovkrav om forvaltningsrevision af kommunalbestyrelsens og udvalgenes

politiske beslutninger vil endvidere harmonere dårligt med det kommunale

selvstyre.

1.2. Ændrede regler om tilsyn med kommunale fællesskaber m.v.

Det følger af § 60 i den kommunale styrelseslov, at aftaler om samarbejde

mellem kommuner, som vil medføre indskrænkninger i kommunalbestyrelsernes

beføjelser, skal godkendes af tilsynsmyndigheden.

Tilsynet med kommunerne udøves af tilsynsrådene og tilsynet med

amtskommunerne (og Frederiksberg og Københavns Kommuner) af

Indenrigsministeriet, jf. styrelseslovens § 47.

Ved indgåelse af aftaler i henhold til § 60 mellem en kommune og en

amtskommune træffes afgørelse om godkendelse af Indenrigsministeriet for så

vidt angår den amtskommunale deltagelse og af tilsynsrådet for så vidt angår

den kommunale deltagelse. Indgås sådanne aftaler mellem kommuner i flere

amter, træffes afgørelsen af de pågældende tilsynsråd.

Hvis der efter aftalen skal oprettes et selvstændigt styrelsesorgan,

betegnes det kommunale samarbejde som et kommunalt fællesskab.

Et kommunalt fællesskab, der omfatter både kommuner og amtskommuner eller

kommuner i flere amter, vil være undergivet tilsyn fra samtlige de

tilsynsmyndigheder, der har godkendt oprettelsen af fællesskabet.

Dette betyder, at såvel Indenrigsministeriet som tilsynsrådet er

tilsynsmyndighed i forhold til et kommunalt fællesskab med kommunal og

amtskommunal deltagelse. Tilsvarende vil et fællesskab med deltagelse af

kommuner beliggende i flere amter være undergivet tilsyn fra flere

tilsynsråd.

Hver tilsynsmyndighed har i princippet selv kompetence til at afgive

vejledende udtalelser og træffe afgørelser i forhold til fællesskabet. Det er

dog forudsat i lovgivningen, at tilsynsmyndighederne skal koordinere

sanktionsanvendelsen. For så vidt angår øvrige sager i forbindelse med

udøvelsen af det retlige tilsyn har Indenrigsministeriet udtalt, at udøvelsen

af tilsynet i disse sager også bør ske efter forudgående koordination mellem

tilsynsmyndighederne.

Da den efterprøvelse, der sker ved tilsynsmyndighederne, er den samme, og

da der ikke er tale om, at tilsynsmyndighederne skal inddrage forskellige

hensyn, foreslås det, at de kommunale fællesskaber, der i dag er undergivet

to eller flere kommunale tilsynsmyndigheder, fremover alene skal være

undergivet en tilsynsmyndighed.

Ved forslaget tilgodeses administrative hensyn, idet der opnås en klar

kompetencefordeling og undgås en overflødig dobbeltsagsbehandling. Der opnås

samtidig en administrativ forenkling for det kommunale fællesskab.

Det er mest naturligt, at Indenrigsministeriet som øverste kommunale

tilsynsmyndighed udøver tilsynet med kommunale fællesskaber, hvori der

deltager amtskommuner, jf. den foreslåede bestemmelse i § 47, stk. 3

(lovforslagets § 1, nr. 5). Herfor taler endvidere habilitetsmæssige

betragtninger.

I betænkningen om ansvarsplacering i kommunestyret (betænkning nr.

996/1983) overvejede udvalget, hvorvidt Indenrigsministeriet generelt skulle

tillægges funktionen som tilsynsmyndighed i forhold til kommunale

fællesskaber, der er undergivet tilsyn fra flere tilsynsmyndigheder. Udvalget

fandt dog ikke tilstrækkeligt grundlag for at stille forslag herom, men

anbefalede i stedet, at tilsynsmyndighederne i praksis koordinerede

sanktionsanvendelsen.

Der synes fortsat ikke at være anledning til at tillægge

Indenrigsministeriet funktionen som tilsynsmyndighed i forhold til kommunale

fællesskaber, der er undergivet tilsyn fra to eller flere tilsynsråd.

Det foreslås i stedet, at tilsynet udøves af tilsynsrådet for det amt,

hvori fællesskabets hjemstedskommune er beliggende, jf. den foreslåede

bestemmelse i § 47, stk. 3.

De ovennævnte administrative hensyn taler endvidere for, at alene en

kommunal tilsynsmyndighed skal godkende aftaler efter § 60, der indgås mellem

kommuner og amtskommuner eller mellem kommuner i flere amter.

Det foreslås derfor, at det alene bliver Indenrigsministeriet, der skal

godkende aftaler efter § 60, som indgås mellem kommuner og amtskommuner, jf.

den foreslåede ændring af § 60, stk. 1 (lovforslaget § 1, nr. 8).

Det er imidlertid ikke muligt generelt på samme måde i forhold til

tilsynsrådene at angive, hvilket tilsynsråd der i givet fald skulle være

godkendelsesmyndighed. På dette område bibeholdes derfor den nuværende

retsstilling, hvorefter indgåelse af aftaler efter § 60 mellem kommuner i

flere amter skal godkendes af de pågældende tilsynsråd.

2. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser m.v.

Det er ikke muligt at opgøre de økonomiske konsekvenser for kommunerne og

amtskommunerne vedrørende forslaget om obligatorisk forvaltningsrevision. Som

nævnt ovenfor under pkt. 1.1.3. har de fleste kommuner og amtskommuner

allerede indført ordninger med forvaltningsrevision. For de øvrige kommuner

og amtskommuner vil indgåelse af aftaler om forvaltningsrevision kunne

medføre merudgifter, som dog skal sammenholdes med de besparelser, der opnås

ved, at forvaltningsrevisionen kan sikre en mere økonomisk drift af den

kommunale virksomhed. Forslaget medfører ingen økonomiske eller

administrative konsekvenser for staten.

Forslaget om ændringer i tilsynet med kommunale fællesskaber og de øvrige

ændringsforslag vil ikke medføre nævneværdige økonomiske og administrative

konsekvenser for kommunerne, amtskommunerne eller staten.

Lovforslaget medfører ingen erhvervsøkonomiske eller miljømæssige

konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter.

3. Hørte myndigheder

Lovforslaget har været forelagt samtlige ministerier, Rigsrevisionen,

Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Frederiksberg og

Københavns Kommuner, Kommunernes Revisionsafdeling, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Revisionsaktieselskabet af 1/12 1962 m.fl.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1 Til nr. 1

Uanset at den gældende bestemmelse i § 31 a, stk. 1, alene omtaler

borgmesterens adgang til at overvære og deltage i forhandlingerne i

udvalgene, antages det, at borgmesteren tillige har ret til at overvære

udvalgenes afgørelser af de behandlede sager. Ved den foreslåede ændring

præciseres dette.

Til nr. 2

Om baggrunden for forslaget henvises til de almindelige bemærkninger, pkt.

1.1.

Efter den gældende bestemmelse i § 42 i den kommunale styrelseslov skal de

kommunale regnskaber alene underkastes finansiel revision. Der sker en

efterprøvelse af, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er

omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte

bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre

forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen indebærer, at revisionen også skal

omfatte forvaltningsrevision. Forvaltningsrevision skal forstås i

overensstemmelse med det almindelig begreb, som er blevet fastlagt i praksis

i form af standarder og normer for god offentlig revisionsskik.

Forvaltningsrevision består i en bedømmelse af, om enkeltdispositioner,

aktiviteter, programmer eller en kommunes samlede opgaver er gennemført på en

økonomisk hensigtsmæssig måde, og om resultaterne svarer til de opstillede

mål.

I teori og praksis skelnes mellem løbende og udvidet forvaltningsrevision.

Med den foreslåede lovændring stilles alene krav om, at forvaltningsrevision

udføres som løbende forvaltningsrevision sideløbende med den almindelige

finansielle revision.

Det vil bero på de konkrete omstændigheder, hvilke undersøgelser der er

fornødne for, at revisor i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik

kan vurdere, om der er handlet økonomisk hensigtsmæssigt.

Det vil derfor først og fremmest være revisor, som afgør, på hvilke

områder og i hvilket omfang der skal foretages forvaltningsrevision ud fra en

vurdering af væsentlighed og risiko i relation til det pågældende område.

Løbende forvaltningsrevision kan udføres ved stedlige besøg på den

reviderede institution m.v. og i form af større, tværgående undersøgelser.

Som al anden revision udføres forvaltningsrevision som stikprøvekontrol.

En kommune kan ikke kræve, at bestemte områder skal være undtaget eller

undergivet en mindre grundig forvaltningsrevision. Derimod kan en kommune

aftale supplerende revision ud over det, der følger af lovens obligatoriske

ordning.

Såfremt revisor i forbindelse med den løbende forvaltningsrevision

vurderer, at der er behov for en særlig dybtgående forvaltningsrevision på et

bestemt område, kan revisor påpege dette over for kommunalbestyrelsen i

revisionsberetningen eller en delberetning. Af hensyn til kommunens

budgettering bør revisor så vidt muligt angive det forventede

ressourceforbrug ved en sådan undersøgelse.

Den foreslåede obligatoriske forvaltningsrevision omfatter den virksomhed,

der foregår i de kommunale forvaltninger, institutioner m.v., men ikke

kommunalbestyrelsens og udvalgenes beslutninger. Gennemførelsen af

kommunalbestyrelsens og udvalgenes beslutninger er derimod omfattet af

forvaltningsrevisionen.

Revisionen skal rapportere om den udførte forvaltningsrevision til

kommunalbestyrelsen, og revisionsberetninger om forvaltningsrevision vil -

som en del af kommunernes årsregnskab - være offentlig tilgængelige hos

kommunerne og hos den kommunale tilsynsmyndighed.

Efter § 6, stk. 1, 3. pkt., i bekendtgørelse om kommunernes budget- og

regnskabsvæsen, revision m.v. (bekendtgørelse nr. 703 af 18. august 1995 med

senere ændringer) skal revisionens bemærkninger som følge af udført finansiel

revision fremgå særskilt af revisionsberetningen. Revisionens bemærkninger

som følge af udført forvaltningsrevision vil ligeledes skulle fremgå særskilt

af revisionsberetningen.

Kommunalbestyrelsen træffer i et møde afgørelse med hensyn til de afgivne

revisionsbemærkninger, jf. § 45, stk. 2, 2. pkt.

Kommunalbestyrelsens afgørelse med hensyn til revisionsbemærkninger som

resultat af den udførte forvaltningsrevision kan eventuelt være, at der ikke

foretages videre.

Kommunens årsregnskab sendes inden udgangen af september måned til

tilsynsmyndigheden sammen med revisionsberetningen, og de afgørelser

kommunalbestyrelsen har truffet i forbindelse hermed.

Da de kommunale tilsynsmyndigheder alene fører legalitetskontrol, er

revisionsbemærkninger m.v. som følge af udført forvaltningsrevision og

kommunalbestyrelsens afgørelser truffet i forbindelse hermed ikke omfattet af

tilsynsmyndighedernes kompetence.

Den obligatoriske forvaltningsrevision omfatter også kommunale

fællesskaber, jf. den kommunale styrelseslovs § 60. Derimod er andre

selskaber med kommunal deltagelse ikke omfattet.

Til nr. 3

Det følger af almindelige retsgrundsætninger, at revisionen skal være

uafhængig af kommunen, og at revisionen derfor ikke må deltage i eller tage

medansvar for kommunale beslutninger på en sådan måde, at revisionens

uafhængighed bringes i fare.

Ved den foreslåede ændring af § 42, stk. 5, lovfæstes dette princip.

Til nr. 4

Ved ændringen af § 45, stk. 2, 2. pkt., præciseres, at det reviderede

årsregnskab endeligt skal godkendes af kommunalbestyrelsen, jf.

forudsætningen herom i § 45, stk. 3.

Til nr. 5

Efter de gældende regler varetages tilsynet med et kommunalt fællesskab,

jf. § 60, af den eller de kommunale tilsynsmyndigheder, der har godkendt

oprettelsen af fællesskabet.

Dette betyder, at kommunale fællesskaber, som omfatter både kommuner og

amtskommuner eller kommuner i flere amter, vil være undergivet tilsyn fra

flere tilsynsmyndigheder. Indenrigsministeriet og tilsynsrådet vil således

begge føre tilsyn med et kommunalt fællesskab med kommunal og amtskommunal

deltagelse, og tilsvarende vil flere tilsynsråd føre tilsyn med et kommunalt

fællesskab, hvori der deltager kommuner beliggende i flere amter.

Da der ikke er behov for mere end en kommunal tilsynsmyndighed for et

kommunalt fællesskab, jf. de almindelige bemærkninger, pkt. 1.2., foreslås

det, at Indenrigsministeriet fremover alene skal udøve tilsynet med kommunale

fællesskaber, hvori der deltager en amtskommune, Frederiksberg Kommune eller

Københavns Kommune.

For kommunale fællesskaber, der som deltagere har kommuner i flere amter

og dermed er undergivet flere tilsynsråd, foreslås det, at tilsynet udøves af

tilsynsrådet for det amt, hvori fællesskabets hjemstedskommune er beliggende.

Til nr. 6

Ved ændringen af § 47, stk. 3, der bliver stk. 4, præciseres det, at

tilsynsrådenes afgørelser også kan ankes af vedkommende kommunale fællesskab.

Til nr. 7

Ændringen skyldes, at stillingsbetegnelsen »amtmand« er blevet

ændret til »statsamtmand«.

Til nr. 8

Efter de gældende regler skal aftale om samarbejde efter § 60, der indgås

mellem kommuner og amtskommuner, godkendes af såvel tilsynsrådet som

Indenrigsministeriet.

I praksis vil tilsynsrådet afvente - og følge - Indenrigsministeriets

afgørelse vedrørende spørgsmålet om godkendelse og eventuelle vilkår herfor.

Administrative hensyn taler for, at alene Indenrigsministeriet er

godkendelsesmyndighed, jf. herved også den foreslåede bestemmelse i § 47,

stk. 3 (lovforslagets § 1, nr. 5).

Det foreslås derfor, at aftaler om samarbejde, jf. § 60, hvori der

deltager en amtskommune, Frederiksberg Kommune eller Københavns Kommune,

fremover alene skal godkendes af Indenrigsministeriet.

Til nr. 9

Som en følge af den foreslåede nye bestemmelse i § 47, stk. 3, jf.

lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter samtlige kommunale fællesskaber alene vil

være undergivet en kommunal tilsynsmyndighed, vil der ikke længere være behov

for de pågældende bestemmelser.

Til § 2 Det foreslås, at loven træder i kraft samtidig med den nye

valgperiodes begyndelse den 1. januar 1998.

Skriftlig fremsættelse

Indenrigsministeren (Birte Weiss):

Hermed tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse.

(Forvaltningsrevision m.v.).

(Lovforslag nr. L 137).

Hovedformålet med lovforslaget er at indføre forvaltningsrevision i alle

kommuner og amtskommuner.

Efter de gældende regler i § 42 i den kommunale styrelseslov skal de

kommunale regnskaber alene underkastes finansiel revision. Der sker en

efterprøvelse af, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er

omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte

bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre

forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Forvaltningsrevision rækker videre. Ved forvaltningsrevision vurderer

revisionen tillige, om enkeltdispositioner, aktiviteter, programmer eller en

myndigheds samlede opgaver er gennemført på en økonomisk hensigtsmæssig måde,

og om resultaterne svarer til de opstillede mål.

De fleste kommuner og amtskommuner har i dag på frivilligt grundlag

indført ordninger med forvaltningsrevision og har haft gode erfaringer

hermed. Med lovforslaget indføres forvaltningsrevision som en obligatorisk

ordning for alle kommuner og amtskommuner.

Lovforslaget har først og fremmest til formål at skabe bedre muligheder

for kommunalbestyrelser og amtsråd for at vurdere, om opgaveløsningen foregår

på en økonomisk hensigtsmæssig måde.

Indførelsen af forvaltningsrevision kan desuden ses som et supplement til

de nye regler i styrelseslovens § 62 om serviceinformation, der skal sikre

borgernes muligheder for at vurdere indholdet og omfanget af de væsentligste

kommunale serviceydelser samt målsætningerne herfor.

I teori og praksis skelnes mellem løbende forvaltningsrevision (løbende

undersøgelser) og udvidet forvaltningsrevision (større undersøgelser). Med

den foreslåede lovændring stilles alene krav om løbende forvaltningsrevision.

Det er alene udførelsen af kommunalbestyrelsens og udvalgenes beslutninger

- og ikke de politiske beslutninger - der foreslås omfattet af den

obligatoriske forvaltningsrevision. Herved sikres bl.a, at den kommunale

revision ikke bliver inddraget i vurderingen af lovlige politiske

beslutningers hensigtsmæssighed, således at revisionens kritik heraf kunne

blive udnyttet af den politiske opposition i kommunalbestyrelsen.

Forslaget om at indføre forvaltningsrevision forventes at medføre en

effektivisering for kommunerne og amtskommunerne i form af en mere økonomisk

drift af den kommunale virksomhed.

Lovforslaget indeholder desuden forslag til en forenkling af tilsynet med

kommunale fællesskaber. Med henblik på at opnå en klarere kompetencefordeling

og undgå overflødig dobbeltsagsbehandling foreslås det, at de kommunale

fællesskaber, der i dag er undergivet to eller flere kommunale

tilsynsmyndigheder, fremover alene skal være undergivet en tilsynsmyndighed.

Med disse ord skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige

behandling.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter