1996 LSF 137 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNERNES STYRELSE (FORVALTNINGSREVISION M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 615 af 18. juli
1995, som ændret ved § 11 i lov nr. 1048 af 11. december 1996, foretages
følgende ændringer:
1. I § 31 a, stk. 1, ændres »forhandlingerne«
til: »møderne«.
2. I § 42, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Endvidere vurderes det, om udførelsen af kommunalbestyrelsens og
udvalgenes beslutninger og den øvrige forvaltning af kommunens anliggender er
varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.«
3. I § 42 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Revisionen må ikke deltage i eller tage medansvar
for beslutninger, hvorved revisionens stilling som uafhængig revision vil
kunne bringes i fare.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
4. I § 45, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »fremkomne
bemærkninger«: »og regnskabets godkendelse«.
5. I § 47 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Tilsynet med kommunale fællesskaber, jf. § 60, hvori
der deltager en amtskommune, Frederiksberg Kommune eller Københavns Kommune,
varetages af indenrigsministeren. Tilsynet med øvrige kommunale fællesskaber
varetages af vedkommende tilsynsråd. Er de deltagende kommuner ikke
undergivet samme tilsynsråd, udøves tilsynet af tilsynsrådet for det amt,
hvori fællesskabets hjemstedskommune er beliggende.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
6. I § 47, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættesefter
»kommunalbestyrelse«: »eller kommunale fællesskab«.
7. I § 48, stk. 1, ændres »amtmanden« til:
»statsamtmanden«.
8. I § 60, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
Læs alt
»Aftaler, hvori der deltager en amtskommune, Frederiksberg Kommune
eller Københavns Kommune, skal alene godkendes af indenrigsministeren.«
9. § 60, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, 2. pkt.,
ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1998.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 615 af 18. juli
1995, som ændret ved § 11 i lov nr. 1048 af 11. december 1996, foretages
følgende ændringer:
1. I § 31 a, stk. 1, ændres »forhandlingerne«
til: »møderne«.
2. I § 42, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Endvidere vurderes det, om udførelsen af kommunalbestyrelsens og
udvalgenes beslutninger og den øvrige forvaltning af kommunens anliggender er
varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.«.
3. I § 42 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Revisionen må ikke deltage i eller tage medansvar
for beslutninger, hvorved revisionens stilling som uafhængig revision vil
kunne bringes i fare.«.
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
4. I § 45, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »fremkomne
bemærkninger«: »og regnskabets godkendelse«.
5. I § 47 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Tilsynet med kommunale fællesskaber, jf. § 60, hvori
der deltager en amtskommune, Frederiksberg Kommune eller Københavns Kommune,
varetages af indenrigsministeren. Tilsynet med øvrige kommunale fællesskaber
varetages af vedkommende tilsynsråd. Er de deltagende kommuner ikke
undergivet samme tilsynsråd, udøves tilsynet af tilsynsrådet for det amt,
hvori fællesskabets hjemstedskommune er beliggende.«.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
6. I § 47, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættesefter
»kommunalbestyrelse«: »eller kommunale fællesskab«.
7. I § 48, stk. 1, ændres »amtmanden« til:
»statsamtmanden«.
8. I § 60, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Aftaler, hvori der deltager en amtskommune, Frederiksberg Kommune
eller Københavns Kommune, skal alene godkendes af indenrigsministeren.«.
9. § 60, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, 2. pkt.,
ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1998.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets indhold
Hovedformålet med lovforslaget er at indføre forvaltningsrevision i alle
kommuner og amtskommuner, jf. nedenfor pkt. 1.1.
Lovforslaget indeholder desuden forslag til en forenkling af tilsynet med
kommunale fællesskaber, således at tilsynet samles hos en tilsynsmyndighed,
jf. pkt. 1.2.
1.1. Obligatorisk forvaltningsrevision
Efter de gældende regler i § 42 i den kommunale styrelseslov skal de
kommunale regnskaber alene underkastes en finansiel revision. Der stilles
ikke i den kommunale styrelseslov krav om, at der skal foretages en
økonomisk-kritisk revision, såkaldt forvaltningsrevision.
De fleste kommuner og amtskommuner har i dag på frivilligt grundlag
indført ordninger med forvaltningsrevision og har haft gode erfaringer
hermed. På denne baggrund har regeringen fundet det rimeligt, at
forvaltningsrevision nu indføres som en obligatorisk ordning for kommunerne
og amtskommunerne, således at alle kommunalpolitikere og borgere får grundlag
for at vurdere, om forvaltningen fungerer på en økonomisk hensigtsmæssig
måde.
1.1.1. Hidtidige overvejelser om indførelse af forvaltningsrevision
som en obligatorisk ordning
Forvaltningsrevision som en obligatorisk ordning for kommunerne har i
flere år været genstand for overvejelse.
I betænkning 894/1980 om kommunale styrelsesformer og kommunalpolitikernes
arbejdsvilkår m.v. er der i kap. IV, afsnit 13, redegjort for spørgsmålet om
indførelse af forvaltningsrevision i kommunerne. Udvalget kunne ikke anbefale
en obligatorisk ordning.
I forbindelse med Folketingets behandling af et lovforslag om ændring af
de kommunale styrelseslove, der var udarbejdet på grundlag af den nævnte
betænkning, blev et af et mindretal fremsat ændringsforslag om indførelse af
obligatorisk forvaltningsrevision forkastet af Folketinget. Der henvises til
Folketingstidende 1980/81, sp. 301, 589, 4237 og 4520, samt tillæg A, sp.
423, tillæg B, sp. 271 og sp. 287 samt tillæg C, sp. 157.
I Rigsrevisionens beretning nr. 8/1991 om revision af kommunernes
regnskaber, særligt på det sociale område, samt om offentlig revision på
Færøerne og i Grønland blev spørgsmålet om indførelse af forvaltningsrevision
i kommunerne på ny taget op til overvejelse og vurdering. På baggrund af
Rigsrevisionens beretning bemærkede et flertal af statsrevisorerne, at den
kommunale revision også bør omfatte økonomisk-kritisk revision af
gennemførelsen og forvaltningen af kommunalbestyrelsens beslutninger, og
henstillede samtidig til Folketinget at tage dette spørgsmål op til
overvejelse, jf. side 75 i beretningen.
Statsrevisorerne har senere på baggrund af Rigsrevisionens notater af
henholdsvis 19. september 1994 og 31. august 1995 drøftet spørgsmålet om
indførelse af forvaltningsrevision, jf. endelig betænkning over
statsregnskabet for finansåret 1992, side 93 ff., og for finansåret 1993,
side 58 ff. I statsrevisorernes beretning nr. 20/95 om bevillingskontrollen
for 1995, side 75-80, indgår en omtale af de senere års overvejelser om
indførelse af obligatorisk forvaltningsrevision i kommunerne.
Udvalget om fornyelse og effektivisering i den kommunale sektor
(Betænkning nr. 1268/1994, side 19) fandt ikke, at tiden endnu var inde til
en central regulering af forvaltningsrevision, idet der foregik en betydelig
indholdsmæssig udvikling af forvaltningsrevision både generelt og i den
enkelte kommune.
Forslag om obligatorisk forvaltningsrevision indgik endvidere i et forslag
til folketingsbeslutning om regnskabslov for kommunerne (Folketingstidende
1994-95, sp. 4364, 5121 og 6345, tillæg A, sp. 2588 og tillæg B, sp. 531),
der blev fremsat af Fremskridtspartiet, og som var en genfremsættelse af et
beslutningsforslag fra 1993 (Folketingstidende 1992-93, sp. 7327, 8296 og
10546, tillæg A, sp. 8585 og tillæg B, sp. 1661). Beslutningsforslaget blev
forkastet af Folketinget.
1.1.2. Forvaltningsrevision på det statslige område
Forvaltningsrevision i form af løbende undersøgelser og større, mere
dybtgående undersøgelser er en fast bestanddel af revisionen af statens
regnskaber.
Efter § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
(lovbekendtgørelse nr. 489 af 24. juni 1991 med senere ændringer) foretages
ved revisionen af statens regnskaber m.m. en vurdering af, hvorvidt der er
taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af
de virksomheder, der er omfattet af regnskabet.
Efter § 5 i lov om revision af statens regnskaber m.m. skal Rigsrevisor
efter anmodning have adgang til at gennemgå den del af de amtskommunale og
kommunale regnskaber, som vedrører virksomhed, for hvilken der skal ske
afregning over for staten. Efter § 6 i lov om revision af statens regnskaber
m.m. påses ved denne gennemgang bl.a., at der er taget skyldige økonomiske
hensyn ved forvaltningen af midlerne. Kravet om forvaltningsrevision på det
statslige område er ved denne bestemmelse overført til de kommunale
regnskaber for så vidt angår opgaver, hvortil staten yder tilskud eller
refunderer kommunernes udgifter.
1.1.3. Forvaltningsrevision på det kommunale område
Efter reglerne i § 42 i den kommunale styrelseslov skal de kommunale
regnskaber underkastes en finansiel revision, og der er ikke i loven noget
krav om, at der skal foretages forvaltningsrevision.
Flertallet af kommuner og amtskommuner har imidlertid på frivilligt
grundlag indført ordninger med forvaltningsrevision. Den aftalte
forvaltningsrevision omfatter normalt alle regnskabsområder under
kommunalbestyrelsen og alle dispositioner, for hvilke der skal aflægges
regnskab. Kommunalbestyrelsens og udvalgenes politiske beslutninger er dog
ikke undergivet forvaltningsrevision.
Med hensyn til den forvaltningsrevision, der gennemføres i kommunerne,
sondres der mellem løbende forvaltningsrevision (løbende undersøgelser) og
udvidet forvaltningsrevision (større undersøgelser).
Løbende forvaltningsrevision foretages sideløbende med den finansielle
revision. Udgangspunktet for den løbende forvaltningsrevision er de analyser
og vurderinger, som allerede udføres til støtte for den almindelige revision
af regnskabet, f.eks. analyse af udgifts- og indtægtsposter, beregning af
nøgletal, undersøgelse af usædvanlige tendenser i udviklingen, analyse af
budgetafvigelser sammenholdt med budgettets forudsætninger m.m. Disse
analyser og vurderinger suppleres eventuelt med yderligere undersøgelser af
mere begrænset omfang.
Ved udvidet forvaltningsrevision foretages mere dybtgående undersøgelser
og analyser, der ikke udføres som et sædvanligt led i revisionen af
årsregnskabet. Beslutning om iværksættelse af udvidet forvaltningsrevision
træffes af kommunen, enten på initiativ af kommunen eller på baggrund af, at
kommunens revision eventuelt har påpeget et behov herfor. De større, mere
dybtgående undersøgelser vedrører typisk sagligt afgrænsede områder, hvor der
er konstateret et behov for en nærmere analyse og vurdering af kommunens
forvaltning. Større undersøgelser adskiller sig i øvrigt hverken formåls-
eller emnemæssigt fra de løbende undersøgelser, men der stilles større krav
til det materiale, der inddrages i undersøgelsen, og til udformningen af
revisionsprotokollatet. Der afgives særskilt revisionsberetning om udvidet
forvaltningsrevision.
1.1.4. Afgrænsning af begrebet forvaltningsrevision
Forvaltningsrevision omfatter en bedømmelse af, om enkeltdispositioner,
aktiviteter, programmer eller en myndigheds samlede opgaver er gennemført på
en økonomisk hensigtsmæssig måde, og om resultaterne svarer til de opstillede
mål.
Forvaltningsrevision er ikke et præcist og velafgrænset begreb, der kan
defineres klart i lovgivningen. Indholdet af begrebet forvaltningsrevision
udvikler sig over tid i takt med udviklingen i samfundet. Fra at være en
økonomisk-kritisk revision, der i høj grad var rettet mod enkeltsager, har
forvaltningsrevision gradvist ændret sig til i højere grad at være en
ledelsesrevision, der vurderer helheder.
Forvaltningsrevision retter sig dels mod den måde, hvorpå en kommune
anskaffer sine ressourcer: Om det sker billigst muligt under hensyn til den
ønskede kvalitet (sparsommelighedsanalyse), dels mod kommunens præstationer,
bedømt i forhold til de anvendte ressourcer (produktivitetsanalyse).
Endvidere undersøges, om der sker en opfyldelse af de opstillede mål for
virksomheden, set i forhold til de anvendte ressourcer
(effektivitetsanalyse). Endelig bedømmes kommunens samlede aktiviteter ud fra
en gennemgang af kommunens styringsfunktioner (ledelsesrevision).
1.1.5. Formålet med forvaltningsrevision i kommunerne
Kommunernes regnskaber har ikke til formål at vise overskud eller
underskud, og regnskaberne kan derfor som udgangspunkt ikke danne grundlag
for en vurdering af, hvordan de kommunale anliggender er forvaltet, set ud
fra det økonomiske resultat. Der er derfor behov for andre redskaber, når de
opnåede resultater skal vurderes.
Der findes i dag en række metoder til at vurdere, hvordan den enkelte
kommunes ressourcer udnyttes, f.eks. budget- og aktivitetsanalyser,
kvalitetsudviklingsanalyser, brugerundersøgelser o.s.v. Også indførelse af
konkurrence, f.eks. i form af udbud og udlicitering kan være en måde, hvorpå
en kommune får afprøvet, om de anvendte ressourcer lever op til
kommunalbestyrelsens målsætninger herfor.
Med indførelse af forvaltningsrevision skabes et supplement til andre
styrings- og kontrolsystemer, idet der bl.a. opnås en uvildig og sagkyndig
vurdering af de opnåede resultater set i forhold til de mål, der er sat af
kommunalbestyrelsen. Forvaltningsrevision er dermed et velegnet kontrol- og
ledelsesredskab for den enkelte kommunalbestyrelse.
Indførelse af forvaltningsrevision vil endvidere bidrage til at skabe et
bedre overblik over driften af forvaltninger og institutioner. Udviklingen i
den kommunale sektor i form af intern decentralisering af økonomisk ansvar
til institutioner og decentralisering af kompetence og økonomisk ansvar til
brugerbestyrelser har tillige øget kommunalbestyrelsens behov for at kunne
følge produktiviteten og effektiviteten i institutionernes og
forvaltningernes opgaveløsning.
Indførelsen af forvaltningsrevision kan desuden ses som et supplement til
de nye regler i styrelseslovens § 62 om information over for kommunens
borgere om den kommunale service, der skal sikre borgernes muligheder for at
vurdere indholdet og omfanget af de væsentligste kommunale serviceydelser
samt målsætningerne herfor.
Den forvaltningsrevision, der foreslås gjort obligatorisk på det kommunale
område, adskiller sig i sit omfang fra forvaltningsrevisionen på det
statslige område. Det er først og fremmest en følge af de principielle
forskelle mellem det kommunale og det statslige bevillingssystem. På det
statslige område er bevillingsmyndigheden hos Folketinget og ansvaret for
bevillingernes anvendelse hos ministrene. På det kommunale område er såvel
bevillingsmyndighed som ansvar for anvendelse af bevillinger hos
kommunalbestyrelsen.
Den politiske og administrative beslutningsproces er således principielt
ikke adskilt inden for det kommunale område i modsætning til det statslige
område, hvilket har betydning for omfanget af forvaltningsrevisionen.
Formålet med forvaltningsrevisionen i kommunerne er ikke at opnå en
vurdering af lovlige politiske beslutningers hensigtsmæssighed, men derimod
en vurdering af, om udførelsen af beslutninger og forvaltningen i øvrigt er
gennemført på en økonomisk forsvarlig måde og i overensstemmelse med de fra
politisk side opstillede mål og meddelte bevillingsmæssige forudsætninger.
Det er derfor alene udførelsen af kommunalbestyrelsens og udvalgenes
beslutninger - og ikke de politiske beslutninger - der foreslås omfattet af
den obligatoriske forvaltningsrevision.
Herved sikres, at den kommunale revision ikke bliver inddraget i
vurderingen af politiske beslutninger, således at revisionens kritik heraf
kunne blive udnyttet af den politiske opposition i kommunalbestyrelsen.
Et lovkrav om forvaltningsrevision af kommunalbestyrelsens og udvalgenes
politiske beslutninger vil endvidere harmonere dårligt med det kommunale
selvstyre.
1.2. Ændrede regler om tilsyn med kommunale fællesskaber m.v.
Det følger af § 60 i den kommunale styrelseslov, at aftaler om samarbejde
mellem kommuner, som vil medføre indskrænkninger i kommunalbestyrelsernes
beføjelser, skal godkendes af tilsynsmyndigheden.
Tilsynet med kommunerne udøves af tilsynsrådene og tilsynet med
amtskommunerne (og Frederiksberg og Københavns Kommuner) af
Indenrigsministeriet, jf. styrelseslovens § 47.
Ved indgåelse af aftaler i henhold til § 60 mellem en kommune og en
amtskommune træffes afgørelse om godkendelse af Indenrigsministeriet for så
vidt angår den amtskommunale deltagelse og af tilsynsrådet for så vidt angår
den kommunale deltagelse. Indgås sådanne aftaler mellem kommuner i flere
amter, træffes afgørelsen af de pågældende tilsynsråd.
Hvis der efter aftalen skal oprettes et selvstændigt styrelsesorgan,
betegnes det kommunale samarbejde som et kommunalt fællesskab.
Et kommunalt fællesskab, der omfatter både kommuner og amtskommuner eller
kommuner i flere amter, vil være undergivet tilsyn fra samtlige de
tilsynsmyndigheder, der har godkendt oprettelsen af fællesskabet.
Dette betyder, at såvel Indenrigsministeriet som tilsynsrådet er
tilsynsmyndighed i forhold til et kommunalt fællesskab med kommunal og
amtskommunal deltagelse. Tilsvarende vil et fællesskab med deltagelse af
kommuner beliggende i flere amter være undergivet tilsyn fra flere
tilsynsråd.
Hver tilsynsmyndighed har i princippet selv kompetence til at afgive
vejledende udtalelser og træffe afgørelser i forhold til fællesskabet. Det er
dog forudsat i lovgivningen, at tilsynsmyndighederne skal koordinere
sanktionsanvendelsen. For så vidt angår øvrige sager i forbindelse med
udøvelsen af det retlige tilsyn har Indenrigsministeriet udtalt, at udøvelsen
af tilsynet i disse sager også bør ske efter forudgående koordination mellem
tilsynsmyndighederne.
Da den efterprøvelse, der sker ved tilsynsmyndighederne, er den samme, og
da der ikke er tale om, at tilsynsmyndighederne skal inddrage forskellige
hensyn, foreslås det, at de kommunale fællesskaber, der i dag er undergivet
to eller flere kommunale tilsynsmyndigheder, fremover alene skal være
undergivet en tilsynsmyndighed.
Ved forslaget tilgodeses administrative hensyn, idet der opnås en klar
kompetencefordeling og undgås en overflødig dobbeltsagsbehandling. Der opnås
samtidig en administrativ forenkling for det kommunale fællesskab.
Det er mest naturligt, at Indenrigsministeriet som øverste kommunale
tilsynsmyndighed udøver tilsynet med kommunale fællesskaber, hvori der
deltager amtskommuner, jf. den foreslåede bestemmelse i § 47, stk. 3
(lovforslagets § 1, nr. 5). Herfor taler endvidere habilitetsmæssige
betragtninger.
I betænkningen om ansvarsplacering i kommunestyret (betænkning nr.
996/1983) overvejede udvalget, hvorvidt Indenrigsministeriet generelt skulle
tillægges funktionen som tilsynsmyndighed i forhold til kommunale
fællesskaber, der er undergivet tilsyn fra flere tilsynsmyndigheder. Udvalget
fandt dog ikke tilstrækkeligt grundlag for at stille forslag herom, men
anbefalede i stedet, at tilsynsmyndighederne i praksis koordinerede
sanktionsanvendelsen.
Der synes fortsat ikke at være anledning til at tillægge
Indenrigsministeriet funktionen som tilsynsmyndighed i forhold til kommunale
fællesskaber, der er undergivet tilsyn fra to eller flere tilsynsråd.
Det foreslås i stedet, at tilsynet udøves af tilsynsrådet for det amt,
hvori fællesskabets hjemstedskommune er beliggende, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 47, stk. 3.
De ovennævnte administrative hensyn taler endvidere for, at alene en
kommunal tilsynsmyndighed skal godkende aftaler efter § 60, der indgås mellem
kommuner og amtskommuner eller mellem kommuner i flere amter.
Det foreslås derfor, at det alene bliver Indenrigsministeriet, der skal
godkende aftaler efter § 60, som indgås mellem kommuner og amtskommuner, jf.
den foreslåede ændring af § 60, stk. 1 (lovforslaget § 1, nr. 8).
Det er imidlertid ikke muligt generelt på samme måde i forhold til
tilsynsrådene at angive, hvilket tilsynsråd der i givet fald skulle være
godkendelsesmyndighed. På dette område bibeholdes derfor den nuværende
retsstilling, hvorefter indgåelse af aftaler efter § 60 mellem kommuner i
flere amter skal godkendes af de pågældende tilsynsråd.
2. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser m.v.
Det er ikke muligt at opgøre de økonomiske konsekvenser for kommunerne og
amtskommunerne vedrørende forslaget om obligatorisk forvaltningsrevision. Som
nævnt ovenfor under pkt. 1.1.3. har de fleste kommuner og amtskommuner
allerede indført ordninger med forvaltningsrevision. For de øvrige kommuner
og amtskommuner vil indgåelse af aftaler om forvaltningsrevision kunne
medføre merudgifter, som dog skal sammenholdes med de besparelser, der opnås
ved, at forvaltningsrevisionen kan sikre en mere økonomisk drift af den
kommunale virksomhed. Forslaget medfører ingen økonomiske eller
administrative konsekvenser for staten.
Forslaget om ændringer i tilsynet med kommunale fællesskaber og de øvrige
ændringsforslag vil ikke medføre nævneværdige økonomiske og administrative
konsekvenser for kommunerne, amtskommunerne eller staten.
Lovforslaget medfører ingen erhvervsøkonomiske eller miljømæssige
konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter.
3. Hørte myndigheder
Lovforslaget har været forelagt samtlige ministerier, Rigsrevisionen,
Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Frederiksberg og
Københavns Kommuner, Kommunernes Revisionsafdeling, Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Revisionsaktieselskabet af 1/12 1962 m.fl.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1 Til nr. 1
Uanset at den gældende bestemmelse i § 31 a, stk. 1, alene omtaler
borgmesterens adgang til at overvære og deltage i forhandlingerne i
udvalgene, antages det, at borgmesteren tillige har ret til at overvære
udvalgenes afgørelser af de behandlede sager. Ved den foreslåede ændring
præciseres dette.
Til nr. 2
Om baggrunden for forslaget henvises til de almindelige bemærkninger, pkt.
1.1.
Efter den gældende bestemmelse i § 42 i den kommunale styrelseslov skal de
kommunale regnskaber alene underkastes finansiel revision. Der sker en
efterprøvelse af, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er
omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte
bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre
forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen indebærer, at revisionen også skal
omfatte forvaltningsrevision. Forvaltningsrevision skal forstås i
overensstemmelse med det almindelig begreb, som er blevet fastlagt i praksis
i form af standarder og normer for god offentlig revisionsskik.
Forvaltningsrevision består i en bedømmelse af, om enkeltdispositioner,
aktiviteter, programmer eller en kommunes samlede opgaver er gennemført på en
økonomisk hensigtsmæssig måde, og om resultaterne svarer til de opstillede
mål.
I teori og praksis skelnes mellem løbende og udvidet forvaltningsrevision.
Med den foreslåede lovændring stilles alene krav om, at forvaltningsrevision
udføres som løbende forvaltningsrevision sideløbende med den almindelige
finansielle revision.
Det vil bero på de konkrete omstændigheder, hvilke undersøgelser der er
fornødne for, at revisor i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik
kan vurdere, om der er handlet økonomisk hensigtsmæssigt.
Det vil derfor først og fremmest være revisor, som afgør, på hvilke
områder og i hvilket omfang der skal foretages forvaltningsrevision ud fra en
vurdering af væsentlighed og risiko i relation til det pågældende område.
Løbende forvaltningsrevision kan udføres ved stedlige besøg på den
reviderede institution m.v. og i form af større, tværgående undersøgelser.
Som al anden revision udføres forvaltningsrevision som stikprøvekontrol.
En kommune kan ikke kræve, at bestemte områder skal være undtaget eller
undergivet en mindre grundig forvaltningsrevision. Derimod kan en kommune
aftale supplerende revision ud over det, der følger af lovens obligatoriske
ordning.
Såfremt revisor i forbindelse med den løbende forvaltningsrevision
vurderer, at der er behov for en særlig dybtgående forvaltningsrevision på et
bestemt område, kan revisor påpege dette over for kommunalbestyrelsen i
revisionsberetningen eller en delberetning. Af hensyn til kommunens
budgettering bør revisor så vidt muligt angive det forventede
ressourceforbrug ved en sådan undersøgelse.
Den foreslåede obligatoriske forvaltningsrevision omfatter den virksomhed,
der foregår i de kommunale forvaltninger, institutioner m.v., men ikke
kommunalbestyrelsens og udvalgenes beslutninger. Gennemførelsen af
kommunalbestyrelsens og udvalgenes beslutninger er derimod omfattet af
forvaltningsrevisionen.
Revisionen skal rapportere om den udførte forvaltningsrevision til
kommunalbestyrelsen, og revisionsberetninger om forvaltningsrevision vil -
som en del af kommunernes årsregnskab - være offentlig tilgængelige hos
kommunerne og hos den kommunale tilsynsmyndighed.
Efter § 6, stk. 1, 3. pkt., i bekendtgørelse om kommunernes budget- og
regnskabsvæsen, revision m.v. (bekendtgørelse nr. 703 af 18. august 1995 med
senere ændringer) skal revisionens bemærkninger som følge af udført finansiel
revision fremgå særskilt af revisionsberetningen. Revisionens bemærkninger
som følge af udført forvaltningsrevision vil ligeledes skulle fremgå særskilt
af revisionsberetningen.
Kommunalbestyrelsen træffer i et møde afgørelse med hensyn til de afgivne
revisionsbemærkninger, jf. § 45, stk. 2, 2. pkt.
Kommunalbestyrelsens afgørelse med hensyn til revisionsbemærkninger som
resultat af den udførte forvaltningsrevision kan eventuelt være, at der ikke
foretages videre.
Kommunens årsregnskab sendes inden udgangen af september måned til
tilsynsmyndigheden sammen med revisionsberetningen, og de afgørelser
kommunalbestyrelsen har truffet i forbindelse hermed.
Da de kommunale tilsynsmyndigheder alene fører legalitetskontrol, er
revisionsbemærkninger m.v. som følge af udført forvaltningsrevision og
kommunalbestyrelsens afgørelser truffet i forbindelse hermed ikke omfattet af
tilsynsmyndighedernes kompetence.
Den obligatoriske forvaltningsrevision omfatter også kommunale
fællesskaber, jf. den kommunale styrelseslovs § 60. Derimod er andre
selskaber med kommunal deltagelse ikke omfattet.
Til nr. 3
Det følger af almindelige retsgrundsætninger, at revisionen skal være
uafhængig af kommunen, og at revisionen derfor ikke må deltage i eller tage
medansvar for kommunale beslutninger på en sådan måde, at revisionens
uafhængighed bringes i fare.
Ved den foreslåede ændring af § 42, stk. 5, lovfæstes dette princip.
Til nr. 4
Ved ændringen af § 45, stk. 2, 2. pkt., præciseres, at det reviderede
årsregnskab endeligt skal godkendes af kommunalbestyrelsen, jf.
forudsætningen herom i § 45, stk. 3.
Til nr. 5
Efter de gældende regler varetages tilsynet med et kommunalt fællesskab,
jf. § 60, af den eller de kommunale tilsynsmyndigheder, der har godkendt
oprettelsen af fællesskabet.
Dette betyder, at kommunale fællesskaber, som omfatter både kommuner og
amtskommuner eller kommuner i flere amter, vil være undergivet tilsyn fra
flere tilsynsmyndigheder. Indenrigsministeriet og tilsynsrådet vil således
begge føre tilsyn med et kommunalt fællesskab med kommunal og amtskommunal
deltagelse, og tilsvarende vil flere tilsynsråd føre tilsyn med et kommunalt
fællesskab, hvori der deltager kommuner beliggende i flere amter.
Da der ikke er behov for mere end en kommunal tilsynsmyndighed for et
kommunalt fællesskab, jf. de almindelige bemærkninger, pkt. 1.2., foreslås
det, at Indenrigsministeriet fremover alene skal udøve tilsynet med kommunale
fællesskaber, hvori der deltager en amtskommune, Frederiksberg Kommune eller
Københavns Kommune.
For kommunale fællesskaber, der som deltagere har kommuner i flere amter
og dermed er undergivet flere tilsynsråd, foreslås det, at tilsynet udøves af
tilsynsrådet for det amt, hvori fællesskabets hjemstedskommune er beliggende.
Til nr. 6
Ved ændringen af § 47, stk. 3, der bliver stk. 4, præciseres det, at
tilsynsrådenes afgørelser også kan ankes af vedkommende kommunale fællesskab.
Til nr. 7
Ændringen skyldes, at stillingsbetegnelsen »amtmand« er blevet
ændret til »statsamtmand«.
Til nr. 8
Efter de gældende regler skal aftale om samarbejde efter § 60, der indgås
mellem kommuner og amtskommuner, godkendes af såvel tilsynsrådet som
Indenrigsministeriet.
I praksis vil tilsynsrådet afvente - og følge - Indenrigsministeriets
afgørelse vedrørende spørgsmålet om godkendelse og eventuelle vilkår herfor.
Administrative hensyn taler for, at alene Indenrigsministeriet er
godkendelsesmyndighed, jf. herved også den foreslåede bestemmelse i § 47,
stk. 3 (lovforslagets § 1, nr. 5).
Det foreslås derfor, at aftaler om samarbejde, jf. § 60, hvori der
deltager en amtskommune, Frederiksberg Kommune eller Københavns Kommune,
fremover alene skal godkendes af Indenrigsministeriet.
Til nr. 9
Som en følge af den foreslåede nye bestemmelse i § 47, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter samtlige kommunale fællesskaber alene vil
være undergivet en kommunal tilsynsmyndighed, vil der ikke længere være behov
for de pågældende bestemmelser.
Til § 2 Det foreslås, at loven træder i kraft samtidig med den nye
valgperiodes begyndelse den 1. januar 1998.
Skriftlig fremsættelse
Indenrigsministeren (Birte Weiss):
Hermed tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse.
(Forvaltningsrevision m.v.).
(Lovforslag nr. L 137).
Hovedformålet med lovforslaget er at indføre forvaltningsrevision i alle
kommuner og amtskommuner.
Efter de gældende regler i § 42 i den kommunale styrelseslov skal de
kommunale regnskaber alene underkastes finansiel revision. Der sker en
efterprøvelse af, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er
omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte
bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre
forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
Forvaltningsrevision rækker videre. Ved forvaltningsrevision vurderer
revisionen tillige, om enkeltdispositioner, aktiviteter, programmer eller en
myndigheds samlede opgaver er gennemført på en økonomisk hensigtsmæssig måde,
og om resultaterne svarer til de opstillede mål.
De fleste kommuner og amtskommuner har i dag på frivilligt grundlag
indført ordninger med forvaltningsrevision og har haft gode erfaringer
hermed. Med lovforslaget indføres forvaltningsrevision som en obligatorisk
ordning for alle kommuner og amtskommuner.
Lovforslaget har først og fremmest til formål at skabe bedre muligheder
for kommunalbestyrelser og amtsråd for at vurdere, om opgaveløsningen foregår
på en økonomisk hensigtsmæssig måde.
Indførelsen af forvaltningsrevision kan desuden ses som et supplement til
de nye regler i styrelseslovens § 62 om serviceinformation, der skal sikre
borgernes muligheder for at vurdere indholdet og omfanget af de væsentligste
kommunale serviceydelser samt målsætningerne herfor.
I teori og praksis skelnes mellem løbende forvaltningsrevision (løbende
undersøgelser) og udvidet forvaltningsrevision (større undersøgelser). Med
den foreslåede lovændring stilles alene krav om løbende forvaltningsrevision.
Det er alene udførelsen af kommunalbestyrelsens og udvalgenes beslutninger
- og ikke de politiske beslutninger - der foreslås omfattet af den
obligatoriske forvaltningsrevision. Herved sikres bl.a, at den kommunale
revision ikke bliver inddraget i vurderingen af lovlige politiske
beslutningers hensigtsmæssighed, således at revisionens kritik heraf kunne
blive udnyttet af den politiske opposition i kommunalbestyrelsen.
Forslaget om at indføre forvaltningsrevision forventes at medføre en
effektivisering for kommunerne og amtskommunerne i form af en mere økonomisk
drift af den kommunale virksomhed.
Lovforslaget indeholder desuden forslag til en forenkling af tilsynet med
kommunale fællesskaber. Med henblik på at opnå en klarere kompetencefordeling
og undgå overflødig dobbeltsagsbehandling foreslås det, at de kommunale
fællesskaber, der i dag er undergivet to eller flere kommunale
tilsynsmyndigheder, fremover alene skal være undergivet en tilsynsmyndighed.
Med disse ord skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige
behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 17 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNERNES STYRELSE OG BEREDSKABSLOVEN (ÅBNE UDVALGSDAGSORDENER M.V.) Retsinformation · 30. december 1997
- Domstolens dom (Store Afdeling) af 18. december 2025. — Slagelse Almennyttige Boligselskab Afdeling Schackenborgvænge m.fl. mod MV m.fl. EU-domme · 18. december 2025
- 1994 BSF 99 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM REGNSKABSLOV FOR KOMMUNERNE Retsinformation · 29. marts 1995
- 1996 LSF 70 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNERNES STYRELSE(KØBENHAVNS KOMMUNES INDDRAGELSE UNDER LOVEN) Retsinformation · 2. april 1997
- Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om orlov, lov om arbejdsmarkedsuddannelser og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om social service, lov om aktiv socialpolitik og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område) Retsinformation · 18. december 1997
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Van Gerven fremsat den 29. juni 1989. - TORFAEN BOROUGH COUNCIL MOD B & Q PLC. - ANMODNING OM PRAEJUDICIEL AFGOERELSE: CWMBRAN MAGISTRATES'COURT - FORENEDE KONGERIGE. - FRIE VAREBEVAEGELSER - FORTOLKNINGEN AF EOEF-TRAKTATENS ARTIKLER 30 OG 36 - FORBUD MOD HANDEL OM SOENDAGEN. - SAG 145/88 EU-domme · 29. juni 1989