Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 55/1999
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
55/1999
K har ved advokat Jytte Thorbek klaget til
Pressenævnet over en artikel bragt i Politiken den 14. april 1999, idet
hun mener, at god presseskik er tilsidesat.
Artiklen lød:
"Sex-misbrug var opdigtet
For første gang er en mor dømt for urigtige
anklager mod far om misbrug af deres barn.
For første gang i Danmark er en forælder
blevet dømt for uretmæssigt at have anklaget en tidligere
samlever for seksuelt misbrug af deres fælles barn. En 32-årig
kvinde fra Sjælland har fået dom for mod bedre vidende
løgnagtigt at have beskyldt faren til hendes datter for seksuelt
misbrug af datteren.
Retten i Lyngby dømte kvinden for
overtrædelse af straffelovens paragraf 267 om injurier. Hun blev
desuden dømt til at betale farens sagsomkostninger og en erstatning
på 25.000 kroner et efter danske retsforhold usædvanlig
højt beløb.
Fem år undervejs
Dommen har været fem år undervejs og
udspringer af en samværssag, der har kørt siden 1991.
Forældrene gik fra hinanden i 1990, da datteren var et år gammel.
samvær med datteren forløb fint et års tid. Så
blev han og moren uenige om samværet.
Efter nogle år, hvor moren nægtede at udlevere
datteren til ham, efter utallige retsmøder og gentagne beskyldninger
om seksuelt misbrug, lagde [F] i december 1994 sag an mod moren for injurier.
Dels for at få renset sit navn, dels for at anklagerne om seksuelt
Læs alt
misbrug ikke skulle få indflydelse på den verserende
samværssag.
Få måneder senere, i foråret 1995,
anmeldte moren [F] til politiet for seksuelt misbrug. Efter tre
måneders afhøringer og undersøgelser afviste politiet
sagen.
Det er tvivlsomt, om det gavner [F]s samværssag, at
han nu har rettens ord for, at beskyldningerne var løgn. For det
første har de mange års kamp kostet ham fire års kendskab
til datteren. De har ikke set hinanden siden 3. april 1995, selv om han
gentagne gange har fået myndighedernes ord for, at han har krav
på det. Og de mange års adskillelse betyder, at myndighederne af
hensyn til barnets tarv er tilbageholdende med at gennemtvinge samvær
mellem pigen og en halvfremmed far. Samtidig flyttede moren for en
måned siden sin folkeregisteradresse til Spanien. Og fogeden
kører ikke til Sydeuropa for at kræve en datter udleveret til
samvær fredag eftermiddag.
Det lykkes en dag
[F] regner ikke med, at han kommer til at se sin datter
foreløbig men håber, at det lykkes en dag. Så vil han ikke
kaster sagsakter i hovedet på hende for at bevise, at hendes mor har
løjet for hende om, at hun er blevet seksuelt misbrugt.
"Det er ikke dét, det handler om. Det handler om,
at hun skal vide, at hun er det værd, at hun er så vigtig, at jeg
bliver ved med at kæmpe. Det handler om at være til stede i
hendes bevidsthed, så hun ved, at jeg er der", siger den i dag
51-årige far.
Det har ikke været muligt at få kontakt til
morens advokat hverken mandag eller tirsdag."
Klageren har anført, at der i dommen der i
øvrigt er påanket - ikke findes bemærkninger om, at
"sexmisbrug var opdigtet". Denne overskrift er derfor urigtig og
tendentiøs. Klageren har i den forbindelse anført, at dommen
vedrørte et spørgsmål om sandhedsbevis og bevis for at
have været i god tro.
Klageren har videre anført, at bladet ikke har haft
grundlag for at fremkomme med påstandene om klageren, at bladet kun har
støttet sig på oplysninger fra [F], og at bladet har bragt
krænkende oplysninger. Klageren har i den forbindelse påpeget, at
der i artiklen blev anvendt ord som løgnagtigt og løgn.
Klageren har herudover anført, at klageren
ifølge artiklen har anmeldt den biologiske fader til politiet for
seksuelt misbrug, hvilket ikke er tilfældet. Klageren har alene rettet
en henvendelse til politiet om mistanke om krænkelser af hendes
datter.
Klageren har videre anført, at det er urigtigt,
når det er anført, at familien gik fra hinanden i 1990, idet
parterne aldrig har været gift eller samlevende.
Klagerens advokat har anført, at hun tirsdag den
13. april 1999 to gange forsøgte at få kontakt med journalisten
umiddelbart efter, at denne havde forsøgt at kontakte hende. Advokaten
har videre anført, at journalisten kunne have faxet artiklen til
hende, så havde problemet med at få kontakt været
løst. Den skriftlige forelæggelse burde i øvrigt have
fundet sted under alle omstændigheder, idet der var tale om en
kontroversiel artikel.
Advokaten har i tilknytning hertil anført, at det
ville have været umuligt for hende at fremkomme med en kommentar
på grund af sagens indviklede karakter og ikke mindst hendes
tavshedspligt som advokat.
Klageren har ikke krævet et genmæle bragt.
Bladet har i en udtalelse anført, at bladet kun har
skrevet om det hjørne af sagskomplekset, der består af en
injuriedom i Lyngby ret. Grundlaget for omtalen var dommen suppleret med
oplysninger fra [F], der vandt sagen, dennes advokat, interviews med Lyngby
politi og andre kilder. Som det fremgår af artiklen, havde bladet forud
for offentliggørelsen forgæves forsøgt at få
advokat Jytte Thorbeks kommentar i flere dage. Bladet har i den forbindelse
anført, at advokaten blev ringet op 5-6 gange over to dage. Bladet har
i øvrigt anført, at problemstillingen er noget teoretisk, i
betragtning af, at advokaten har anført, at hun ikke ville have udtalt
sig.
Bladet har videre anført, at man intet tidspunkt
har nævnt klagerens navn eller i øvrigt nævnt oplysninger,
der gør det muligt at identificere hende.
Bladet har yderligere anført, at bladet den 22.
april gennemførte et fire timer langt interview med klageren. Klageren
var forud herfor orienteret om, at også andre ville udtale sig i den
pågældende artikel. Efter gennemførelsen af interviewet
tilkendegav klageren, at hun ikke ville udtale sig, "hvis andre kom til
orde". Derfor er interviewet ikke blevet bragt.
Bladet har endelig anført, at
spørgsmålet om, hvilke midler der tages i anvendelse i
forbindelse med samværssager, i stigende grad er til offentlig debat,
og at bladets artikel om udfaldet af en usædvanlig og principiel
injuriesag, en artikel hvori den dømte omhyggeligt ikke er
identificeret, således i høj grad har offentlig interesse.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Nørgaard, Aage Lundgaard,
Tage Clausen og Erling Fugl.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet kan ikke foretage en
bevisførelse, og nævnet kan derfor ikke tage nærmere
stilling til karakteren af den henvendelse, klageren har foretaget til Lyngby
politi.
Pressenævnet finder ikke grundlag for at kritisere
artiklens overskrift.
Pressenævnet lægger efter de foreliggende
oplysninger til grund, at bladet på fornøden måde har
søgt at indhente en udtalelse fra klagerens advokat. Af denne grund,
og da bladet efterfølgende ønskede at bringe en artikel, der
hovedsagelig var baseret på et interview med klageren, finder
Pressenævnet, at bladet ikke har tilsidesat god presseskik i
forbindelse med den påklagede artikel.
Afsagt den 10. august 1999.
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 19/2001 Retsinformation · 12. september 2001
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-69 Retsinformation · 4. januar 2005
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-10228 Retsinformation · 1. oktober 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-10230 Retsinformation · 1. oktober 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 68/1999 Retsinformation · 12. august 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0857 Retsinformation · 20. august 2009