Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 55/1999

KEN nr 10269 af 10/08/1999Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet12. august 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

55/1999

K har ved advokat Jytte Thorbek klaget til

Pressenævnet over en artikel bragt i Politiken den 14. april 1999, idet

hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

Artiklen lød:

"Sex-misbrug var opdigtet

For første gang er en mor dømt for urigtige

anklager mod far om misbrug af deres barn.

For første gang i Danmark er en forælder

blevet dømt for uretmæssigt at have anklaget en tidligere

samlever for seksuelt misbrug af deres fælles barn. En 32-årig

kvinde fra Sjælland har fået dom for mod bedre vidende

løgnagtigt at have beskyldt faren til hendes datter for seksuelt

misbrug af datteren.

Retten i Lyngby dømte kvinden for

overtrædelse af straffelovens paragraf 267 om injurier. Hun blev

desuden dømt til at betale farens sagsomkostninger og en erstatning

på 25.000 kroner et efter danske retsforhold usædvanlig

højt beløb.

Fem år undervejs

Dommen har været fem år undervejs og

udspringer af en samværssag, der har kørt siden 1991.

Forældrene gik fra hinanden i 1990, da datteren var et år gammel.

samvær med datteren forløb fint et års tid. Så

blev han og moren uenige om samværet.

Efter nogle år, hvor moren nægtede at udlevere

datteren til ham, efter utallige retsmøder og gentagne beskyldninger

om seksuelt misbrug, lagde [F] i december 1994 sag an mod moren for injurier.

Dels for at få renset sit navn, dels for at anklagerne om seksuelt

Læs alt

misbrug ikke skulle få indflydelse på den verserende

samværssag.

Få måneder senere, i foråret 1995,

anmeldte moren [F] til politiet for seksuelt misbrug. Efter tre

måneders afhøringer og undersøgelser afviste politiet

sagen.

Det er tvivlsomt, om det gavner [F]s samværssag, at

han nu har rettens ord for, at beskyldningerne var løgn. For det

første har de mange års kamp kostet ham fire års kendskab

til datteren. De har ikke set hinanden siden 3. april 1995, selv om han

gentagne gange har fået myndighedernes ord for, at han har krav

på det. Og de mange års adskillelse betyder, at myndighederne af

hensyn til barnets tarv er tilbageholdende med at gennemtvinge samvær

mellem pigen og en halvfremmed far. Samtidig flyttede moren for en

måned siden sin folkeregisteradresse til Spanien. Og fogeden

kører ikke til Sydeuropa for at kræve en datter udleveret til

samvær fredag eftermiddag.

Det lykkes en dag

[F] regner ikke med, at han kommer til at se sin datter

foreløbig men håber, at det lykkes en dag. Så vil han ikke

kaster sagsakter i hovedet på hende for at bevise, at hendes mor har

løjet for hende om, at hun er blevet seksuelt misbrugt.

"Det er ikke dét, det handler om. Det handler om,

at hun skal vide, at hun er det værd, at hun er så vigtig, at jeg

bliver ved med at kæmpe. Det handler om at være til stede i

hendes bevidsthed, så hun ved, at jeg er der", siger den i dag

51-årige far.

Det har ikke været muligt at få kontakt til

morens advokat hverken mandag eller tirsdag."

Klageren har anført, at der i dommen der i

øvrigt er påanket - ikke findes bemærkninger om, at

"sexmisbrug var opdigtet". Denne overskrift er derfor urigtig og

tendentiøs. Klageren har i den forbindelse anført, at dommen

vedrørte et spørgsmål om sandhedsbevis og bevis for at

have været i god tro.

Klageren har videre anført, at bladet ikke har haft

grundlag for at fremkomme med påstandene om klageren, at bladet kun har

støttet sig på oplysninger fra [F], og at bladet har bragt

krænkende oplysninger. Klageren har i den forbindelse påpeget, at

der i artiklen blev anvendt ord som løgnagtigt og løgn.

Klageren har herudover anført, at klageren

ifølge artiklen har anmeldt den biologiske fader til politiet for

seksuelt misbrug, hvilket ikke er tilfældet. Klageren har alene rettet

en henvendelse til politiet om mistanke om krænkelser af hendes

datter.

Klageren har videre anført, at det er urigtigt,

når det er anført, at familien gik fra hinanden i 1990, idet

parterne aldrig har været gift eller samlevende.

Klagerens advokat har anført, at hun tirsdag den

13. april 1999 to gange forsøgte at få kontakt med journalisten

umiddelbart efter, at denne havde forsøgt at kontakte hende. Advokaten

har videre anført, at journalisten kunne have faxet artiklen til

hende, så havde problemet med at få kontakt været

løst. Den skriftlige forelæggelse burde i øvrigt have

fundet sted under alle omstændigheder, idet der var tale om en

kontroversiel artikel.

Advokaten har i tilknytning hertil anført, at det

ville have været umuligt for hende at fremkomme med en kommentar

på grund af sagens indviklede karakter og ikke mindst hendes

tavshedspligt som advokat.

Klageren har ikke krævet et genmæle bragt.

Bladet har i en udtalelse anført, at bladet kun har

skrevet om det hjørne af sagskomplekset, der består af en

injuriedom i Lyngby ret. Grundlaget for omtalen var dommen suppleret med

oplysninger fra [F], der vandt sagen, dennes advokat, interviews med Lyngby

politi og andre kilder. Som det fremgår af artiklen, havde bladet forud

for offentliggørelsen forgæves forsøgt at få

advokat Jytte Thorbeks kommentar i flere dage. Bladet har i den forbindelse

anført, at advokaten blev ringet op 5-6 gange over to dage. Bladet har

i øvrigt anført, at problemstillingen er noget teoretisk, i

betragtning af, at advokaten har anført, at hun ikke ville have udtalt

sig.

Bladet har videre anført, at man intet tidspunkt

har nævnt klagerens navn eller i øvrigt nævnt oplysninger,

der gør det muligt at identificere hende.

Bladet har yderligere anført, at bladet den 22.

april gennemførte et fire timer langt interview med klageren. Klageren

var forud herfor orienteret om, at også andre ville udtale sig i den

pågældende artikel. Efter gennemførelsen af interviewet

tilkendegav klageren, at hun ikke ville udtale sig, "hvis andre kom til

orde". Derfor er interviewet ikke blevet bragt.

Bladet har endelig anført, at

spørgsmålet om, hvilke midler der tages i anvendelse i

forbindelse med samværssager, i stigende grad er til offentlig debat,

og at bladets artikel om udfaldet af en usædvanlig og principiel

injuriesag, en artikel hvori den dømte omhyggeligt ikke er

identificeret, således i høj grad har offentlig interesse.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Nørgaard, Aage Lundgaard,

Tage Clausen og Erling Fugl.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet kan ikke foretage en

bevisførelse, og nævnet kan derfor ikke tage nærmere

stilling til karakteren af den henvendelse, klageren har foretaget til Lyngby

politi.

Pressenævnet finder ikke grundlag for at kritisere

artiklens overskrift.

Pressenævnet lægger efter de foreliggende

oplysninger til grund, at bladet på fornøden måde har

søgt at indhente en udtalelse fra klagerens advokat. Af denne grund,

og da bladet efterfølgende ønskede at bringe en artikel, der

hovedsagelig var baseret på et interview med klageren, finder

Pressenævnet, at bladet ikke har tilsidesat god presseskik i

forbindelse med den påklagede artikel.

Afsagt den 10. august 1999.

Lignende dokumenter