Vejledning om pensionisters ret til helårsbeboelse i sommerhusområder (Planlovens § 41 og forholdet til sommerhusloven)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning om pensionisters ret til
helårsbeboelse i sommerhusområder
(Planlovens § 41 og forholdet til
sommerhusloven)
1. Planlovens § 41
Med virkning fra 1. oktober 1991 er der indført nye regler om
pensionisters ret til at bo hele året i en bolig på en ejendom i et
sommerhusområde, når pensionisten har ejet ejendommen i 8 år.
De nye regler findes i § 41 i lov nr. 388 af 6.juni 1991 om planlægning
(planloven). § 41 har følgende ordlyd:
» § 41. En pensionist, der ejer en bolig i et
sommerhusområde, har en personlig ret til at benytte boligen til
helårsbeboelse, når pensionisten har ejet ejendommen i 8 år. Retten til
helårsbeboelse bortfalder dog, hvis der nedlægges forbud mod, at boligen
anvendes til helårsbeboelse efter reglerne om boligtilsyn i kapitel VIII i
lov om byfornyelse og boligforbedring. Bestemmelserne i kapitel VII i lov om
midlertidig regulering af boligforholdene finder ikke anvendelse på boliger,
der benyttes til helårsbeboelse efter 1. pkt.
Stk. 2. Ved pensionist forstås en person på 67 år og
derover, en person over 60 år, der oppebærer pension eller efterløn, samt en
førtidspensionist i henhold til lov om social pension.
Stk. 3. En pensionists ægtefælle, samlever eller nært
beslægtede kan sammen med pensionisten benytte boligen til helårsbeboelse.
Efter pensionistens død, kan ægtefællen, samleveren eller den nært beslægtede
fortsætte med at benytte boligen til helårsbeboelse. Ved fraflytning
bortfalder denne ret.
Stk. 4. Dør pensionisten uden at efterlade sig en
ægtefælle eller samlever, har en anden person, der har haft fælles husstand
med pensionisten, ret til at fortsætte med at benytte boligen til
helårsbeboelse.
Læs alt
Stk. 5. Retten efter stk. 3 og 4 bortfalder ved
fraflytning.«
2. Retten til helårsbeboelse
Retten efter § 41 er en personlig ret for dem, der opfylder
betingelserne. Der skal således ikke søges nogen tilladelse, heller ikke
nogen byggetilladelse, jfr. nedenfor om kravene til huset. Men kommunen er
efter forvaltningsloven forpligtet til at vejlede de pensionister, der ønsker
oplysning f.eks. om, hvorvidt der kan være risiko for, at en bolig er
kondemnabel.
2.1 Hvilke områder
Bestemmelserne i planlovens § 41 omfatter kun boliger i
sommerhusområder. Det er områder, der blev udlagt til
sommerhusbebyggelse i en bygningsvedtægt eller en byplanvedtægt, og områder,
der (efter kommuneplanloven) er udlagt til sommerhusbebyggelse i en
lokalplan. Det er ikke tilstrækkeligt, at området er udlagt i
kommuneplanen.
Der er også sommerhuse i byzone og navnlig i landzone. For disse boliger
er begrænsningen i anvendelsen fastsat som en betingelse for de
dispensationer fra byggelovs- og zonelovsbestemmelser, der har været
nødvendige for at boligen kunne opføres. Sådanne betingelser er ikke ophævet
ved planlovens § 41. Helårsbeboelse i sommerhuse uden for sommerhusområder er
ikke omfattet af § 41 og kræver i alle tilfælde en dispensation eller
tilladelse.
Udover den offentligretlige regulering kan anvendelsen af en bolig - både
i sommerhusområder, byzone og landzone - være begrænset af private
servitutter, hvor f.eks. en grundejerforening kan være påtaleberettiget.
Sådanne servitutter er heller ikke ophævet ved planlovens § 41, og et forbud
mod helårsbeboelse heri kan derfor håndhæves ved domstolene af dem, der har
påtaleret, herunder kommunalbestyrelsen, hvis den har påtaleret f. eks. på
vegne af en grundejerforening. Kommunalbestyrelsen vil derimod ikke kunne
håndhæve sådanne bestemmelser efter kommuneplanlovens § 37 (planlovens § 43).
2.2 Hvilke personer har ret til helårsbeboelse
Det er angivet i § 41, stk. 2, hvilke personer der anses for
pensionister. Det er
- alle, der er fyldt 67 år,
- personer over 60 år, der oppebærer pension eller efterløn,
- førtidspensionister i henhold til lov om social pension.
Den førstnævnte gruppe omfatter folkepensionister, d.v.s. de pensionister,
der er omfattet af henstillingen om dispensation i Miljøministeriets
vejledning af 3. juli 1989. De har nu ret til helårsbeboelse, når de har ejet
ejendommen i 8 år.
Den anden gruppe omfatter alle over 60 år, der har en pension fra stat
eller kommune eller en privat pensionsordning. Pension kan være både
egenpension og pension efter en ægtefælle. Endvidere omfatter denne gruppe
alle, der modtager efterløn efter reglerne i lov om arbejdsformidling og
arbejdsløshedsforsikring.
Den tredje gruppe omfatter førtidspensionister i henhold til lov om social
pension - uden aldersbegrænsning.
Fælles for de tre grupper er, at pensionisten skal have ejet
ejendommen i 8 år og fortsat skal være ejer af den. Det er ikke
nødvendigt, at ejendommen har været bebygget.
Er der tale om et hus på lejet grund, er det huset, der er ejendommen,
d.v.s. at huset skal have været ejet i 8 år.
Er huset i sameje mellem flere personer, har de enkelte medejere hver for
sig ret til helårsbeboelse, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne.
Sædvanligt formuefællesskab i et ægteskab betragtes i denne relation som
sameje. Tilhører huset den ene af ægtefællerne som særeje, skal den
pågældende opfylde betingelserne.
Efter § 41, stk. 3 kan en pensionists ægtefælle, samlever eller nært
beslægtede sammen med pensionisten benytte boligen til helårsbeboelse. Ved
nært beslægtede forstås slægtninge i op- og nedstigende linie, d.v.s.
forældre, børn, børnebørn samt søskende. Men også andre kan bo sammen med
pensionisten, hvis de hører til husstanden. Det fremgår af § 41, stk. 4.
Bestemmelserne giver derimod ikke ret til at udleje eller udlåne en del af
boligen til helårsbeboelse.
Hvis pensionisten flytter, bortfalder retten til helårsbeboelse også for
ægtefælle/samlever eller andre medlemmer af husstanden. Men pensionisten kan
genoptage beboelsen, hvis betingelserne fortsat er opfyldt.
Efter pensionistens død har ægtefællen/samleveren og en nært beslægtet,
der har boet sammen med pensionisten, ret til at fortsætte helårsbeboelsen.
En arving, der ikke har boet i huset sammen med pensionisten, har således
ikke denne ret.
Dør pensionisten uden at efterlade sig ægtefælle/samlever har også en
anden person, der har haft fælles husstand med pensionisten, ret til at
fortsætte helårsbeboelsen. Den pågældende behøver ikke at være i slægt med
pensionisten.
Bestemmelserne i § 41, stk. 3 og 4 er en udvidelse i forhold til hidtidig
praksis i forbindelse med personlige dispensationer til helårsbeboelse, idet
det efter denne praksis kun har været ægtefællen eller en samlever, der har
haft ret til at fortsætte helårsbeboelsen på ejendommen. I bemærkningerne til
forslagene til de vedtagne bestemmelser i folketingsudvalgets betænkning
anføres, at bestemmelserne »åbner mulighed for, at andre medlemmer af
pensionistens husstand end ægtefælle eller samlever efter pensionistens død
kan fortsætte med at benytte sommerhuset til helårsbeboelse. Reglen vil
f.eks. gælde for et hjemmeboende barn. Reglen bortfalder ved fraflytning.
Retten omfatter ikke medlemmer af ægtefællens, samleverens eller f.eks.
barnets senere husstand.«
2.3 Krav til huset
Retten til helårsbeboelse bortfalder efter § 41, stk. 1, 2. pkt., hvis
boligen kondemneres.
Efter hidtidig praksis har det været en af betingelserne for at dispensere
fra helårsforbudet, at huset kunne anses for egnet til helårsbeboelse. Ved
lovbestemmelsen er spørgsmålet om husets egnethed til helårsbeboelse overladt
til pensionisten selv således, at det eneste krav, der stilles til huset er,
at det ikke er kondemnabelt som helårsbolig. Der skal derfor ikke foretages
byggesagsbehandling efter byggeloven i anledning af anvendelsesskiftet til
helårsbeboelse.
Bestemmelsen betyder, at sommerhuset ikke må være belastet med en sådan
brandfare eller sundhedsfare, at kommunalbestyrelsen (boligkommissionen, hvis
en sådan er oprettet i kommunen) vil kunne nedlægge forbud mod, at huset
anvendes til beboelse eller ophold for mennesker i medfør af
byfornyelseslovens kapitel VIII om boligtilsyn.
En kondemneringskendelse, der afsiges efter at pensionisten er flyttet til
sommerhuset, vil udløse ret til genhusning, men bestemmelsen i
byfornyelseslovens § 74 a om et særligt tilskud til en ejer af en ejerbolig,
der kondemneres, finder ikke anvendelse. Det vil derfor være både i kommunens
og ejerens interesse, at eventuelle tvivlsspørgsmål om, hvorvidt der kan være
en risiko for kondemnering søges afklaret, før pensionisten flytter.
2.4 Forholdet til boligreguleringsloven
Efter § 41, stk. 1, 3. pkt. finder bestemmelserne i kapitel VII i lov om
midlertidig regulering af boligforholdene ikke anvendelse på boliger, der
benyttes til helårsbeboelse efter 1. pkt. Kapitel VII i boligreguleringsloven
indeholder de bestemmelser, hvorefter en (helårs)bolig ikke må nedlægges
eller overgå til midlertidig anvendelse uden kommunens tilladelse, samt de
bestemmelser, hvorefter kommunen kan anvise lejere til en lejlighed, der ikke
benyttes. Bestemmelserne i boligreguleringslovens kapitel VII finder således
ikke anvendelse på sommerhuset. Baggrunden herfor er, at retten efter § 41 er
en personlig ret, der bortfalder ved fraflytning. Husets status som sommerhus
ændres ikke af bestemmelserne i § 41.
Der er ikke med de nye regler i planlovens § 41 sket ændringer for så vidt
angår anvendelsen af boligreguleringslovens kapitel VII på pensionistens
hidtidige bolig. Det er således fortsat den kommune, hvor den hidtidige bolig
er beliggende, der afgør, om anvendelsen af boligen er i strid med kapitel
VII. Afgørelsen heraf vil som udgangspunkt afhænge af, om pensionisten tager
bopæl i sommerhuset, og derved skal tilmelde sig folkeregistret på
sommerhusadressen. Det skyldes, at pensionisten har ret til at bo i
sommerhuset i vinterhalvåret, men ikke nogen pligt hertil. Det er således
ikke udelukket, at pensionisten kan bevare sin hidtidige bolig, selvom en del
af vinterhalvåret tilbringes i sommerhuset.
3. Klage
Efter planlovens § 58, stk. 1 kan en kommunalbestyrelses afgørelser om
forhold, der er omfattet af loven, påklages til miljøministeren
(Planstyrelsen) for så vidt angår retlige spørgsmål. Da der ikke skal søges
om nogen tilladelse efter § 41, vil der ikke kunne opstå spørgsmål om klage i
anledning af afslag på ansøgninger. Men der vil være adgang til at klage over
kommunale afgørelser af, om betingelserne efter lovens § 41 er opfyldt, f.
eks. et påbud, der udstedes, fordi kommunen ikke anser betingelserne for
opfyldt. Klagefristen er 4 uger, og klage skal indgives skriftligt til
Planstyrelsen. Der skal efter forvaltningsloven gives klagevejledning.
En afgørelse om kondemnering kan efter reglerne i byfornyelsesloven
påklages til byfornyelsesnævnet.
4. Overgangsregler
Bestemmelserne i § 41 træder i kraft 1. oktober 1991. Det fremgår af
planlovens § 65, 2. pkt. Det er kun § 41, der træder i kraft den nævnte dato.
De øvrige bestemmelser i planloven om sommerhusområder, der viderefører
bestemmelserne i sommerhusloven, træder først i kraft den 1. januar 1992.
Indtil da gælder bestemmelserne om forbud mod helårsbeboelse og dispensation
herfra i §§ 7 a, 7 b og 7 c i lov om sommerhuse og campering m.v.
(lovbekendtgørelse nr. 920 af 22. december 1989).
Miljøministeriets vejledning af 3. juli 1989 om dispensation fra forbudet
mod helårsbeboelse i sommerhusområder gælder fortsat indtil 1. januar 1992
for ansøgninger om tilladelse til helårsbeboelse fra andre end de
pensionister og deres husstand, som efter planlovens § 41 har ret hertil. I
vejledningens pkt. 5 er der dog en henvisning til Indenrigsministeriets
cirkulære af 15. maj 1986 om folkeregistrering, der ikke længere er gældende.
Der henvises i stedet til Indenrigsministeriets cirkulære nr. 234 af 7.
december 1990.
Miljøankenævnet afgør klager over afgørelser i dispensationssager efter
sommerhuslovens §§ 7 a og 7 b. Miljøankenævnet færdigbehandler sager, der er
indbragt for nævnet inden 1. januar 1992. Det må oplyses i klagevejledningen
i de afgørelser af dispensationsansøgninger, der meddeles inden denne dato.
Planstyrelsen, den 3. september 1991
Birgit Herslund
/ Anne Birte Boeck
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning Retsinformation · 2. februar 1999
- 1997 LSF 51 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PLANLÆGNING (SIKRING AF RET TIL HELÅRSBEBOELSE I SOMMERHUSE) Retsinformation · 3. april 1998
- 1997 LSF 187 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PLANLÆGNING (SIKRING AF RET TIL HELÅRSBEBOELSE I SOMMERHUSE) Retsinformation · 18. februar 1998
- Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning (Pensionisters adgang til helårsbeboelse i sommerhuse) Retsinformation · 16. april 2004
- 1990 LSF 23 FORSLAG TIL LOV OM PLANLÆGNING Retsinformation · 4. oktober 1990
- 1989 LSF 166 FORSLAG TIL LOV OM PLANLÆGNING Retsinformation · 18. januar 1990