Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning om pensionisters ret til helårsbeboelse i sommerhusområder (Planlovens § 41 og forholdet til sommerhusloven)

Gældende VEJ nr 153 af 03/09/1991VejledningMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri12. september 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning om pensionisters ret til

helårsbeboelse i sommerhusområder

(Planlovens § 41 og forholdet til

sommerhusloven)

1. Planlovens § 41

Med virkning fra 1. oktober 1991 er der indført nye regler om

pensionisters ret til at bo hele året i en bolig på en ejendom i et

sommerhusområde, når pensionisten har ejet ejendommen i 8 år.

De nye regler findes i § 41 i lov nr. 388 af 6.juni 1991 om planlægning

(planloven). § 41 har følgende ordlyd:

» § 41. En pensionist, der ejer en bolig i et

sommerhusområde, har en personlig ret til at benytte boligen til

helårsbeboelse, når pensionisten har ejet ejendommen i 8 år. Retten til

helårsbeboelse bortfalder dog, hvis der nedlægges forbud mod, at boligen

anvendes til helårsbeboelse efter reglerne om boligtilsyn i kapitel VIII i

lov om byfornyelse og boligforbedring. Bestemmelserne i kapitel VII i lov om

midlertidig regulering af boligforholdene finder ikke anvendelse på boliger,

der benyttes til helårsbeboelse efter 1. pkt.

Stk. 2. Ved pensionist forstås en person på 67 år og

derover, en person over 60 år, der oppebærer pension eller efterløn, samt en

førtidspensionist i henhold til lov om social pension.

Stk. 3. En pensionists ægtefælle, samlever eller nært

beslægtede kan sammen med pensionisten benytte boligen til helårsbeboelse.

Efter pensionistens død, kan ægtefællen, samleveren eller den nært beslægtede

fortsætte med at benytte boligen til helårsbeboelse. Ved fraflytning

bortfalder denne ret.

Stk. 4. Dør pensionisten uden at efterlade sig en

ægtefælle eller samlever, har en anden person, der har haft fælles husstand

med pensionisten, ret til at fortsætte med at benytte boligen til

helårsbeboelse.

Læs alt

Stk. 5. Retten efter stk. 3 og 4 bortfalder ved

fraflytning.«

2. Retten til helårsbeboelse

Retten efter § 41 er en personlig ret for dem, der opfylder

betingelserne. Der skal således ikke søges nogen tilladelse, heller ikke

nogen byggetilladelse, jfr. nedenfor om kravene til huset. Men kommunen er

efter forvaltningsloven forpligtet til at vejlede de pensionister, der ønsker

oplysning f.eks. om, hvorvidt der kan være risiko for, at en bolig er

kondemnabel.

2.1 Hvilke områder

Bestemmelserne i planlovens § 41 omfatter kun boliger i

sommerhusområder. Det er områder, der blev udlagt til

sommerhusbebyggelse i en bygningsvedtægt eller en byplanvedtægt, og områder,

der (efter kommuneplanloven) er udlagt til sommerhusbebyggelse i en

lokalplan. Det er ikke tilstrækkeligt, at området er udlagt i

kommuneplanen.

Der er også sommerhuse i byzone og navnlig i landzone. For disse boliger

er begrænsningen i anvendelsen fastsat som en betingelse for de

dispensationer fra byggelovs- og zonelovsbestemmelser, der har været

nødvendige for at boligen kunne opføres. Sådanne betingelser er ikke ophævet

ved planlovens § 41. Helårsbeboelse i sommerhuse uden for sommerhusområder er

ikke omfattet af § 41 og kræver i alle tilfælde en dispensation eller

tilladelse.

Udover den offentligretlige regulering kan anvendelsen af en bolig - både

i sommerhusområder, byzone og landzone - være begrænset af private

servitutter, hvor f.eks. en grundejerforening kan være påtaleberettiget.

Sådanne servitutter er heller ikke ophævet ved planlovens § 41, og et forbud

mod helårsbeboelse heri kan derfor håndhæves ved domstolene af dem, der har

påtaleret, herunder kommunalbestyrelsen, hvis den har påtaleret f. eks. på

vegne af en grundejerforening. Kommunalbestyrelsen vil derimod ikke kunne

håndhæve sådanne bestemmelser efter kommuneplanlovens § 37 (planlovens § 43).

2.2 Hvilke personer har ret til helårsbeboelse

Det er angivet i § 41, stk. 2, hvilke personer der anses for

pensionister. Det er

- alle, der er fyldt 67 år,

- personer over 60 år, der oppebærer pension eller efterløn,

- førtidspensionister i henhold til lov om social pension.

Den førstnævnte gruppe omfatter folkepensionister, d.v.s. de pensionister,

der er omfattet af henstillingen om dispensation i Miljøministeriets

vejledning af 3. juli 1989. De har nu ret til helårsbeboelse, når de har ejet

ejendommen i 8 år.

Den anden gruppe omfatter alle over 60 år, der har en pension fra stat

eller kommune eller en privat pensionsordning. Pension kan være både

egenpension og pension efter en ægtefælle. Endvidere omfatter denne gruppe

alle, der modtager efterløn efter reglerne i lov om arbejdsformidling og

arbejdsløshedsforsikring.

Den tredje gruppe omfatter førtidspensionister i henhold til lov om social

pension - uden aldersbegrænsning.

Fælles for de tre grupper er, at pensionisten skal have ejet

ejendommen i 8 år og fortsat skal være ejer af den. Det er ikke

nødvendigt, at ejendommen har været bebygget.

Er der tale om et hus på lejet grund, er det huset, der er ejendommen,

d.v.s. at huset skal have været ejet i 8 år.

Er huset i sameje mellem flere personer, har de enkelte medejere hver for

sig ret til helårsbeboelse, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne.

Sædvanligt formuefællesskab i et ægteskab betragtes i denne relation som

sameje. Tilhører huset den ene af ægtefællerne som særeje, skal den

pågældende opfylde betingelserne.

Efter § 41, stk. 3 kan en pensionists ægtefælle, samlever eller nært

beslægtede sammen med pensionisten benytte boligen til helårsbeboelse. Ved

nært beslægtede forstås slægtninge i op- og nedstigende linie, d.v.s.

forældre, børn, børnebørn samt søskende. Men også andre kan bo sammen med

pensionisten, hvis de hører til husstanden. Det fremgår af § 41, stk. 4.

Bestemmelserne giver derimod ikke ret til at udleje eller udlåne en del af

boligen til helårsbeboelse.

Hvis pensionisten flytter, bortfalder retten til helårsbeboelse også for

ægtefælle/samlever eller andre medlemmer af husstanden. Men pensionisten kan

genoptage beboelsen, hvis betingelserne fortsat er opfyldt.

Efter pensionistens død har ægtefællen/samleveren og en nært beslægtet,

der har boet sammen med pensionisten, ret til at fortsætte helårsbeboelsen.

En arving, der ikke har boet i huset sammen med pensionisten, har således

ikke denne ret.

Dør pensionisten uden at efterlade sig ægtefælle/samlever har også en

anden person, der har haft fælles husstand med pensionisten, ret til at

fortsætte helårsbeboelsen. Den pågældende behøver ikke at være i slægt med

pensionisten.

Bestemmelserne i § 41, stk. 3 og 4 er en udvidelse i forhold til hidtidig

praksis i forbindelse med personlige dispensationer til helårsbeboelse, idet

det efter denne praksis kun har været ægtefællen eller en samlever, der har

haft ret til at fortsætte helårsbeboelsen på ejendommen. I bemærkningerne til

forslagene til de vedtagne bestemmelser i folketingsudvalgets betænkning

anføres, at bestemmelserne »åbner mulighed for, at andre medlemmer af

pensionistens husstand end ægtefælle eller samlever efter pensionistens død

kan fortsætte med at benytte sommerhuset til helårsbeboelse. Reglen vil

f.eks. gælde for et hjemmeboende barn. Reglen bortfalder ved fraflytning.

Retten omfatter ikke medlemmer af ægtefællens, samleverens eller f.eks.

barnets senere husstand.«

2.3 Krav til huset

Retten til helårsbeboelse bortfalder efter § 41, stk. 1, 2. pkt., hvis

boligen kondemneres.

Efter hidtidig praksis har det været en af betingelserne for at dispensere

fra helårsforbudet, at huset kunne anses for egnet til helårsbeboelse. Ved

lovbestemmelsen er spørgsmålet om husets egnethed til helårsbeboelse overladt

til pensionisten selv således, at det eneste krav, der stilles til huset er,

at det ikke er kondemnabelt som helårsbolig. Der skal derfor ikke foretages

byggesagsbehandling efter byggeloven i anledning af anvendelsesskiftet til

helårsbeboelse.

Bestemmelsen betyder, at sommerhuset ikke må være belastet med en sådan

brandfare eller sundhedsfare, at kommunalbestyrelsen (boligkommissionen, hvis

en sådan er oprettet i kommunen) vil kunne nedlægge forbud mod, at huset

anvendes til beboelse eller ophold for mennesker i medfør af

byfornyelseslovens kapitel VIII om boligtilsyn.

En kondemneringskendelse, der afsiges efter at pensionisten er flyttet til

sommerhuset, vil udløse ret til genhusning, men bestemmelsen i

byfornyelseslovens § 74 a om et særligt tilskud til en ejer af en ejerbolig,

der kondemneres, finder ikke anvendelse. Det vil derfor være både i kommunens

og ejerens interesse, at eventuelle tvivlsspørgsmål om, hvorvidt der kan være

en risiko for kondemnering søges afklaret, før pensionisten flytter.

2.4 Forholdet til boligreguleringsloven

Efter § 41, stk. 1, 3. pkt. finder bestemmelserne i kapitel VII i lov om

midlertidig regulering af boligforholdene ikke anvendelse på boliger, der

benyttes til helårsbeboelse efter 1. pkt. Kapitel VII i boligreguleringsloven

indeholder de bestemmelser, hvorefter en (helårs)bolig ikke må nedlægges

eller overgå til midlertidig anvendelse uden kommunens tilladelse, samt de

bestemmelser, hvorefter kommunen kan anvise lejere til en lejlighed, der ikke

benyttes. Bestemmelserne i boligreguleringslovens kapitel VII finder således

ikke anvendelse på sommerhuset. Baggrunden herfor er, at retten efter § 41 er

en personlig ret, der bortfalder ved fraflytning. Husets status som sommerhus

ændres ikke af bestemmelserne i § 41.

Der er ikke med de nye regler i planlovens § 41 sket ændringer for så vidt

angår anvendelsen af boligreguleringslovens kapitel VII på pensionistens

hidtidige bolig. Det er således fortsat den kommune, hvor den hidtidige bolig

er beliggende, der afgør, om anvendelsen af boligen er i strid med kapitel

VII. Afgørelsen heraf vil som udgangspunkt afhænge af, om pensionisten tager

bopæl i sommerhuset, og derved skal tilmelde sig folkeregistret på

sommerhusadressen. Det skyldes, at pensionisten har ret til at bo i

sommerhuset i vinterhalvåret, men ikke nogen pligt hertil. Det er således

ikke udelukket, at pensionisten kan bevare sin hidtidige bolig, selvom en del

af vinterhalvåret tilbringes i sommerhuset.

3. Klage

Efter planlovens § 58, stk. 1 kan en kommunalbestyrelses afgørelser om

forhold, der er omfattet af loven, påklages til miljøministeren

(Planstyrelsen) for så vidt angår retlige spørgsmål. Da der ikke skal søges

om nogen tilladelse efter § 41, vil der ikke kunne opstå spørgsmål om klage i

anledning af afslag på ansøgninger. Men der vil være adgang til at klage over

kommunale afgørelser af, om betingelserne efter lovens § 41 er opfyldt, f.

eks. et påbud, der udstedes, fordi kommunen ikke anser betingelserne for

opfyldt. Klagefristen er 4 uger, og klage skal indgives skriftligt til

Planstyrelsen. Der skal efter forvaltningsloven gives klagevejledning.

En afgørelse om kondemnering kan efter reglerne i byfornyelsesloven

påklages til byfornyelsesnævnet.

4. Overgangsregler

Bestemmelserne i § 41 træder i kraft 1. oktober 1991. Det fremgår af

planlovens § 65, 2. pkt. Det er kun § 41, der træder i kraft den nævnte dato.

De øvrige bestemmelser i planloven om sommerhusområder, der viderefører

bestemmelserne i sommerhusloven, træder først i kraft den 1. januar 1992.

Indtil da gælder bestemmelserne om forbud mod helårsbeboelse og dispensation

herfra i §§ 7 a, 7 b og 7 c i lov om sommerhuse og campering m.v.

(lovbekendtgørelse nr. 920 af 22. december 1989).

Miljøministeriets vejledning af 3. juli 1989 om dispensation fra forbudet

mod helårsbeboelse i sommerhusområder gælder fortsat indtil 1. januar 1992

for ansøgninger om tilladelse til helårsbeboelse fra andre end de

pensionister og deres husstand, som efter planlovens § 41 har ret hertil. I

vejledningens pkt. 5 er der dog en henvisning til Indenrigsministeriets

cirkulære af 15. maj 1986 om folkeregistrering, der ikke længere er gældende.

Der henvises i stedet til Indenrigsministeriets cirkulære nr. 234 af 7.

december 1990.

Miljøankenævnet afgør klager over afgørelser i dispensationssager efter

sommerhuslovens §§ 7 a og 7 b. Miljøankenævnet færdigbehandler sager, der er

indbragt for nævnet inden 1. januar 1992. Det må oplyses i klagevejledningen

i de afgørelser af dispensationsansøgninger, der meddeles inden denne dato.

Planstyrelsen, den 3. september 1991

Birgit Herslund

/ Anne Birte Boeck

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter