Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning (Pensionisters adgang til helårsbeboelse i sommerhuse)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 16. april 2004 af Jørn Dohrmann (DF),
Colette L. Brix (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),
Christian H. Hansen (DF), Pia Kjærsgaard (DF),
Aase D. Madsen (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om planlægning
(Pensionisters adgang til helårsbeboelse i sommerhuse)
§ 1
I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 763 af
11. september 2002, som ændret ved lov nr. 440 af 10. juni 2003 og § 4 i lov
nr. 1151 af 17. december 2003, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 41, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »8 år«
til: »3 år«.
2.
I
§ 41, stk. 2,
ændres »67 år« til: »65
år«.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Formålet med lovforslaget
Formålet med dette lovforslag er at lette adgangen for
pensionister til at opnå en egentlig ret for sig selv og for en efterlevende
Læs alt
ægtefælle til at bo i eget sommerhus. Lempelsen består i, at det hidtidige
krav
i planlovens § 41 om 8 års ejertid som betingelse for at erhverve ret til at
benytte eget sommerhus til beboelse, ændres til et krav om 3 års ejertid.
Samtidig ændres planlovens definition af pensionister, idet aldersgrænsen
sættes til 65 år i stedet for 67 år. Dette er en konsekvens af, at
folkepensionsalderen i 1998 blev nedsat fra 67 år til 65 år.
2. Baggrund for lovforslaget
For mange pensionister er det et ønske at kunne bo i eget
sommerhus hele året. Mange vil gerne, når arbejdslivet er afsluttet, kunne
flytte væk fra bylivet og tilbringe alderdommen under mere rolige og
fredelige
forhold.
Selv om der er omkring 200.000 sommerhuse her i landet, og
selv om antallet af pensionister, der ejer et sommerhus, er betydeligt, er
det
kun et fåtal, der kan opfylde de strenge krav, der stilles for at kunne bruge
et sommerhus til boligformål hele året.
Dansk Folkeparti mener, at det er et helt igennem legitimt
ønske, når pensionister gerne vil bo i deres sommerhus året rundt. Det kan
skyldes ønsket om at bo tæt på naturen eller at føre en sundere tilværelse,
end
man kan i byen. Det kan også være ønsket om at bo i en økonomisk overkommelig
bolig eller tættere på den egn, hvor man er opvokset, eller hvortil man har
en
særlig tilknytning.
Dansk Folkeparti mener, at 8-års-reglen er både gammeldags
og udtryk for en forældet tankegang. I de år, hvor Socialdemokratiet førte
det
store ord her i landet, var det måske ikke overraskende, at statsmagten så
det
som en vigtig opgave at gøre indgreb i retten til at disponere over egen
sommerbolig. Men i dag hersker der en langt mere positiv holdning til, at
mennesker selv har frie valg.
Ofte har pensionister, enten enlige eller pensionistægtepar,
i de aktive år købt et fritidshus i en egn af landet, som de føler
tilknytning
til og gerne vil tilbage til, når tiden tillader det. Det ønske kan
Folketinget
gøre det lettere at få opfyldt ved at lette ejertidskravet i planlovens § 41.
Det vil oven i købet skaffe flere ledige boliger i byerne, hvis 8-års-kravet
lempes. Mange pensionister er nemlig i dag nødt til at opretholde deres
helårsbolig i byen, selv om de reelt bor i sommerhuset størstedelen af året,
f.eks. fra april til oktober og igen i juleferien og i weekender, og selv om
deres sommerbolig er tilstrækkelig komfortabelt indrettet til at være fuldt
forsvarlig til beboelse året rundt. Hvis der kan aflastes blot nogle få
tusinde
boliger i byerne, vil det i sig selv være et lille, men dog værdifuldt tiltag
til at aflaste boligmangelen.
I mange kommuner værdsætter man, at der bor pensionister i
nogle sommerhuse. Det skaber mere liv i udprægede sommerhusområder, og det er
grundlag for en fornuftig naboovervågning, hvor de fastboende pensionister
kan
holde lidt øje med området. Det giver godt naboskab, og det har en god
forebyggende virkning med hensyn til at hindre indbrudstyverier m.m.
Der er fra mange sider givet eksempler på, at den nuværende
»pensionistregel« ofte virker uretfærdigt og urimeligt:
Et pensionistægtepar har måske været så heldige at kunne
købe et sommerhus som 52-årige og kan flytte ind, når de som 60-årige går på
efterløn. Et andet ægtepar får måske først råd til at købe sommerhus som
60-årige og skal vente indtil 68-års-alderen. Forskellen skyldes måske
hovedsagelig, at det første ægtepar har valgt at købe et sommerhus uden først
at spare op, mens det andet ægtepar har opsparet en kapitalpension, der ved
60-års-alderen kommer til udbetaling, og som bruges som udbetaling på
sommerhuset. Denne forskelsbehandling kan ikke begrundes med saglige
argumenter.
Den lovændring, der nu foreslås, fjerner ikke enhver
urimelighed. Men den medfører, at det i fremtiden vil blive meget lettere at
opfylde ejertidskravet. Ordningen vil således blive meget mere fleksibel end
det nuværende 8-års-krav.
Dansk Folkeparti har i flere år arbejdet for at gennemføre
denne lettelse for pensionisterne. Der henvises i denne forbindelse bl.a. til
spørgsmål nr. S 2660 til miljøministeren stillet af Jørn Dohrmann (DF), jf.
MPU, folketingsåret 2001-02, 2. samling, alm. del – bilag 827. I sit
svar
dengang antydede ministeren – dog uden nogen nærmere begrundelse –
at
8-års-reglen hænger sammen med den EU-særregel, som Danmark har om
begrænsninger i udlændinges adgang til at købe fast ejendom i Danmark
(»sommerhusreglen«). Ministeren pegede desuden på, at der ikke alle steder er
et lokalt ønske om »massiv« bosætning i sommerhusområdet. Endelig
understregede
ministeren vigtigheden af ikke at miste de danske sommerhusområders mange
fine
kvaliteter ved en for omfattende bosætning. Ministeren oplyste samtidig, at
han
var optaget af at finde den rette balance i dispensationssagerne, og
ministeren
understregede, at han har igangsat initiativer, der vil skabe grundlag for
videre overvejelser om eventuelle ændringer i regler og praksis.
Der er imidlertid ikke fra regeringens side fremkommet
noget udspil, og Dansk Folkeparti har derfor valgt nu at fremsætte nærværende
lovforslag.
Dansk Folkeparti lægger stor vægt på at beskytte
kystområderne. Også i det øvrige landskab skal landskabelige helheder med høj
natur- og landskabsværdi fastholdes. Generelt lægger Dansk Folkeparti derfor
også vægt på at undgå en massiv bosætning i sommerhusområder, ligesom partiet
er enigt i, at »pensionistreglen« efter planlovens § 41 er en
undtagelsesregel
og skal vedblive med at være en undtagelsesregel. Der er ikke i de år, hvor
pensionistreglen har eksisteret, forekommet nogen eksempler på »massiv«
bosætning af pensionister, og der er intet, der taler for, at en ændring af
8-års-kravet til et 3-års-krav vil ændre herved. Der findes ikke tilgængelig
statistik, der viser, hvor mange personer der benytter sig af
pensionistreglen.
Men forslagsstillerne anslår, at det kan dreje sig om højst 10.000-20.000
husstande. Den foreslåede lempelse vil formentlig indebære, at yderligere
nogle
få tusinde husstande kan få gavn af reglen. Der er imidlertid al mulig grund
til
at fastslå, at dette hverken vil føre til massiv bosætning eller til trusler
mod de landskabelige kvaliteter.
Der er ingen oplysninger, der tyder på, endsige
dokumenterer, at Danmarks sommerhusregel vil blive berørt af, at
ejertidskravet
i pensionistreglen ændres fra 8 år til 3 år. Efter sommerhusreglen er det som
udgangspunkt kun personer med bopæl i Danmark, der kan erhverve ejendomme til
ferie- og fritidsformål her i landet. Det er fastlagt i protokollen om
ejendomserhvervelse i Danmark (»sommerhusprotokollen«), at Danmark kan
opretholde den lovgivning om erhvervelse af ejendomme, der ikke er
helårsboliger, der var gældende den 1. november 1993, da Maastrichttraktaten
trådte i kraft.
Lovforslagets ændring af pensionistreglens
8-års-ejertidskrav berører ikke den retsregel, at kun personer med bopæl i
Danmark kan erhverve ejendomme til fritidsformål her i landet. Lovforslaget
retter sig alene mod pensionister, der i forvejen ejer sommerhus, og ændrer
ikke betingelserne for ejerskabserhvervelse, som er det forhold,
sommerhusprotokollen regulerer. Forslagsstillerne må lægge til grund, at de i
planloven fastlagte betingelser for at være omfattet af pensionistreglen til
enhver tid kan tilpasses efter de aktuelle behov ved lovændringer, når blot
selve betingelserne for ejerskabserhvervelse ikke ændres. Da der heller ikke
fra regeringen er fremkommet juridiske vurderinger, der tyder på det
modsatte,
må det lægges til grund, at Danmark kan tilrette sin pensionistregel, uden at
dette rokker ved de garantier, Danmark har modtaget af EU gennem
sommerhusprotokollen.
Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo, har på sin
hjemmeside,
www.vesselbo.dk/ind_3f.htm
,
udtrykt synspunkter, der ligger på linje med Dansk
Folkepartis. Eyvind Vesselbo skriver bl.a., at efter Venstres mening er de
nuværende regler uheldige: »Regeringen vil se på, om det er muligt at ændre
reglerne, så de blive mere lempelige for pensionister, der ønsker at bo i
deres
sommerhus året rundt.«
Efter en gennemgang af, hvordan reglerne kan virke
uretfærdigt, slutter Eyvind Vesselbo:
»Det er i Venstres øjne uheldigt. I stedet for bør alle
pensionister efter langt kortere tids ejerskab kunne tage deres sommerhus i
brug – hvad enten det har været købt flere år før pensionsalderen eller
først
er erhvervet for opsparede pensionsmidler. Det ville stille alle pensionister
lige, give bedre adgang til danske naturværdier og som sidegevinst frigøre
boliger i de større danske byer, hvor der er boligmangel. Derfor er vi i
Venstre glade for ministerens initiativ.«
Som nævnt foran lader det bebudede initiativ fra ministeren
imidlertid vente på sig. Derfor er det Dansk Folkeparti, der nu fremsætter
dette lovforslag.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ejertidskravet ændres fra de nuværende 8 år til 3 år.
Til nr. 2
Aldersgrænsen for folkepension er ved en lovændring i 1998
ændret til 65 år. Da bestemmelsen i planlovens § 41 (»pensionistreglen«) er
tænkt at skulle rette sig til folkepensionister, efterlønsmodtagere og
førtidspensionister, bør aldersgrænsen ændres til 65 år.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 41.
En
pensionist, der ejer en bolig i et sommerhusområde, har en personlig ret til
at benytte boligen til helårsbeboelse, når pensionisten har ejet ejendommen i
8 år. Retten til helårsbeboelse bortfalder dog, hvis der nedlægges forbud
mod, at boligen anvendes til helårsbeboelse efter reglerne om boligtilsyn i
kap. 9 i lov om byfornyelse og boligforbedring. Bestemmelserne i kap. VII i
lov om midlertidig regulering af boligforholdene finder ikke anvendelse på
boliger, der benyttes til helårsbeboelse efter 1. pkt.
1.
I
§ 41, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »8 år«
til: »3 år«.
Stk. 2.
Ved pensionist
forstås en person på 67 år og derover, en person over 60 år, der oppebærer
pension eller efterløn, samt en førtidspensionist i henhold til lov om social
pension.
Stk. 3.
En pensionists
ægtefælle, samlever eller nært beslægtede kan sammen med pensionisten benytte
boligen til helårsbeboelse. Efter pensionistens død kan ægtefællen,
samleveren eller den nært beslægtede fortsætte med at benytte boligen til
helårsbeboelse. Ved fraflytning bortfalder denne ret.
Stk. 4.
Dør
pensionisten uden at efterlade sig en ægtefælle eller samlever, har en anden
person, der har haft fælles husstand med pensionisten, ret til at fortsætte
med at benytte boligen til helårsbeboelse.
Stk. 5.
Retten efter
stk. 3 og 4 bortfalder ved fraflytning.
2.
I
§ 41, stk. 2,
ændres »67 år« til: »65
år«.
Lignende dokumenter
- Om der indtrådte fuld skattepligt for klageren den 21. april 2005 i forbindelse med tilflytning til Danmark Landsskatteretten · 20. januar 2016
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om planlægning (Pensionisters adgang til helårsbeboelse i sommerhuse) Retsinformation · 28. maj 2004
- Skriftlig fremsættelse (16. april 2004) - L 228 Retsinformation · 16. april 2004
- Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning Retsinformation · 2. februar 1999
- Styresignal om sommerhuse, som pensionister efter planloven kan anvende som bolig hele året Retsinformation · 17. august 2017
- 1997 LSF 51 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PLANLÆGNING (SIKRING AF RET TIL HELÅRSBEBOELSE I SOMMERHUSE) Retsinformation · 3. april 1998