Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning (Pensionisters adgang til helårsbeboelse i sommerhuse)

2003/1 LSF 228Lovforslag som fremsatFolketinget16. april 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 16. april 2004 af Jørn Dohrmann (DF),

Colette L. Brix (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),

Christian H. Hansen (DF), Pia Kjærsgaard (DF),

Aase D. Madsen (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om planlægning

(Pensionisters adgang til helårsbeboelse i sommerhuse)

§ 1

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 763 af

11. september 2002, som ændret ved lov nr. 440 af 10. juni 2003 og § 4 i lov

nr. 1151 af 17. december 2003, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 41, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »8 år«

til: »3 år«.

2.

I

§ 41, stk. 2,

ændres »67 år« til: »65

år«.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Formålet med lovforslaget

Formålet med dette lovforslag er at lette adgangen for

pensionister til at opnå en egentlig ret for sig selv og for en efterlevende

Læs alt

ægtefælle til at bo i eget sommerhus. Lempelsen består i, at det hidtidige

krav

i planlovens § 41 om 8 års ejertid som betingelse for at erhverve ret til at

benytte eget sommerhus til beboelse, ændres til et krav om 3 års ejertid.

Samtidig ændres planlovens definition af pensionister, idet aldersgrænsen

sættes til 65 år i stedet for 67 år. Dette er en konsekvens af, at

folkepensionsalderen i 1998 blev nedsat fra 67 år til 65 år.

2. Baggrund for lovforslaget

For mange pensionister er det et ønske at kunne bo i eget

sommerhus hele året. Mange vil gerne, når arbejdslivet er afsluttet, kunne

flytte væk fra bylivet og tilbringe alderdommen under mere rolige og

fredelige

forhold.

Selv om der er omkring 200.000 sommerhuse her i landet, og

selv om antallet af pensionister, der ejer et sommerhus, er betydeligt, er

det

kun et fåtal, der kan opfylde de strenge krav, der stilles for at kunne bruge

et sommerhus til boligformål hele året.

Dansk Folkeparti mener, at det er et helt igennem legitimt

ønske, når pensionister gerne vil bo i deres sommerhus året rundt. Det kan

skyldes ønsket om at bo tæt på naturen eller at føre en sundere tilværelse,

end

man kan i byen. Det kan også være ønsket om at bo i en økonomisk overkommelig

bolig eller tættere på den egn, hvor man er opvokset, eller hvortil man har

en

særlig tilknytning.

Dansk Folkeparti mener, at 8-års-reglen er både gammeldags

og udtryk for en forældet tankegang. I de år, hvor Socialdemokratiet førte

det

store ord her i landet, var det måske ikke overraskende, at statsmagten så

det

som en vigtig opgave at gøre indgreb i retten til at disponere over egen

sommerbolig. Men i dag hersker der en langt mere positiv holdning til, at

mennesker selv har frie valg.

Ofte har pensionister, enten enlige eller pensionistægtepar,

i de aktive år købt et fritidshus i en egn af landet, som de føler

tilknytning

til og gerne vil tilbage til, når tiden tillader det. Det ønske kan

Folketinget

gøre det lettere at få opfyldt ved at lette ejertidskravet i planlovens § 41.

Det vil oven i købet skaffe flere ledige boliger i byerne, hvis 8-års-kravet

lempes. Mange pensionister er nemlig i dag nødt til at opretholde deres

helårsbolig i byen, selv om de reelt bor i sommerhuset størstedelen af året,

f.eks. fra april til oktober og igen i juleferien og i weekender, og selv om

deres sommerbolig er tilstrækkelig komfortabelt indrettet til at være fuldt

forsvarlig til beboelse året rundt. Hvis der kan aflastes blot nogle få

tusinde

boliger i byerne, vil det i sig selv være et lille, men dog værdifuldt tiltag

til at aflaste boligmangelen.

I mange kommuner værdsætter man, at der bor pensionister i

nogle sommerhuse. Det skaber mere liv i udprægede sommerhusområder, og det er

grundlag for en fornuftig naboovervågning, hvor de fastboende pensionister

kan

holde lidt øje med området. Det giver godt naboskab, og det har en god

forebyggende virkning med hensyn til at hindre indbrudstyverier m.m.

Der er fra mange sider givet eksempler på, at den nuværende

»pensionistregel« ofte virker uretfærdigt og urimeligt:

Et pensionistægtepar har måske været så heldige at kunne

købe et sommerhus som 52-årige og kan flytte ind, når de som 60-årige går på

efterløn. Et andet ægtepar får måske først råd til at købe sommerhus som

60-årige og skal vente indtil 68-års-alderen. Forskellen skyldes måske

hovedsagelig, at det første ægtepar har valgt at købe et sommerhus uden først

at spare op, mens det andet ægtepar har opsparet en kapitalpension, der ved

60-års-alderen kommer til udbetaling, og som bruges som udbetaling på

sommerhuset. Denne forskelsbehandling kan ikke begrundes med saglige

argumenter.

Den lovændring, der nu foreslås, fjerner ikke enhver

urimelighed. Men den medfører, at det i fremtiden vil blive meget lettere at

opfylde ejertidskravet. Ordningen vil således blive meget mere fleksibel end

det nuværende 8-års-krav.

Dansk Folkeparti har i flere år arbejdet for at gennemføre

denne lettelse for pensionisterne. Der henvises i denne forbindelse bl.a. til

spørgsmål nr. S 2660 til miljøministeren stillet af Jørn Dohrmann (DF), jf.

MPU, folketingsåret 2001-02, 2. samling, alm. del – bilag 827. I sit

svar

dengang antydede ministeren – dog uden nogen nærmere begrundelse –

at

8-års-reglen hænger sammen med den EU-særregel, som Danmark har om

begrænsninger i udlændinges adgang til at købe fast ejendom i Danmark

(»sommerhusreglen«). Ministeren pegede desuden på, at der ikke alle steder er

et lokalt ønske om »massiv« bosætning i sommerhusområdet. Endelig

understregede

ministeren vigtigheden af ikke at miste de danske sommerhusområders mange

fine

kvaliteter ved en for omfattende bosætning. Ministeren oplyste samtidig, at

han

var optaget af at finde den rette balance i dispensationssagerne, og

ministeren

understregede, at han har igangsat initiativer, der vil skabe grundlag for

videre overvejelser om eventuelle ændringer i regler og praksis.

Der er imidlertid ikke fra regeringens side fremkommet

noget udspil, og Dansk Folkeparti har derfor valgt nu at fremsætte nærværende

lovforslag.

Dansk Folkeparti lægger stor vægt på at beskytte

kystområderne. Også i det øvrige landskab skal landskabelige helheder med høj

natur- og landskabsværdi fastholdes. Generelt lægger Dansk Folkeparti derfor

også vægt på at undgå en massiv bosætning i sommerhusområder, ligesom partiet

er enigt i, at »pensionistreglen« efter planlovens § 41 er en

undtagelsesregel

og skal vedblive med at være en undtagelsesregel. Der er ikke i de år, hvor

pensionistreglen har eksisteret, forekommet nogen eksempler på »massiv«

bosætning af pensionister, og der er intet, der taler for, at en ændring af

8-års-kravet til et 3-års-krav vil ændre herved. Der findes ikke tilgængelig

statistik, der viser, hvor mange personer der benytter sig af

pensionistreglen.

Men forslagsstillerne anslår, at det kan dreje sig om højst 10.000-20.000

husstande. Den foreslåede lempelse vil formentlig indebære, at yderligere

nogle

få tusinde husstande kan få gavn af reglen. Der er imidlertid al mulig grund

til

at fastslå, at dette hverken vil føre til massiv bosætning eller til trusler

mod de landskabelige kvaliteter.

Der er ingen oplysninger, der tyder på, endsige

dokumenterer, at Danmarks sommerhusregel vil blive berørt af, at

ejertidskravet

i pensionistreglen ændres fra 8 år til 3 år. Efter sommerhusreglen er det som

udgangspunkt kun personer med bopæl i Danmark, der kan erhverve ejendomme til

ferie- og fritidsformål her i landet. Det er fastlagt i protokollen om

ejendomserhvervelse i Danmark (»sommerhusprotokollen«), at Danmark kan

opretholde den lovgivning om erhvervelse af ejendomme, der ikke er

helårsboliger, der var gældende den 1. november 1993, da Maastrichttraktaten

trådte i kraft.

Lovforslagets ændring af pensionistreglens

8-års-ejertidskrav berører ikke den retsregel, at kun personer med bopæl i

Danmark kan erhverve ejendomme til fritidsformål her i landet. Lovforslaget

retter sig alene mod pensionister, der i forvejen ejer sommerhus, og ændrer

ikke betingelserne for ejerskabserhvervelse, som er det forhold,

sommerhusprotokollen regulerer. Forslagsstillerne må lægge til grund, at de i

planloven fastlagte betingelser for at være omfattet af pensionistreglen til

enhver tid kan tilpasses efter de aktuelle behov ved lovændringer, når blot

selve betingelserne for ejerskabserhvervelse ikke ændres. Da der heller ikke

fra regeringen er fremkommet juridiske vurderinger, der tyder på det

modsatte,

må det lægges til grund, at Danmark kan tilrette sin pensionistregel, uden at

dette rokker ved de garantier, Danmark har modtaget af EU gennem

sommerhusprotokollen.

Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo, har på sin

hjemmeside,

www.vesselbo.dk/ind_3f.htm

,

udtrykt synspunkter, der ligger på linje med Dansk

Folkepartis. Eyvind Vesselbo skriver bl.a., at efter Venstres mening er de

nuværende regler uheldige: »Regeringen vil se på, om det er muligt at ændre

reglerne, så de blive mere lempelige for pensionister, der ønsker at bo i

deres

sommerhus året rundt.«

Efter en gennemgang af, hvordan reglerne kan virke

uretfærdigt, slutter Eyvind Vesselbo:

»Det er i Venstres øjne uheldigt. I stedet for bør alle

pensionister efter langt kortere tids ejerskab kunne tage deres sommerhus i

brug – hvad enten det har været købt flere år før pensionsalderen eller

først

er erhvervet for opsparede pensionsmidler. Det ville stille alle pensionister

lige, give bedre adgang til danske naturværdier og som sidegevinst frigøre

boliger i de større danske byer, hvor der er boligmangel. Derfor er vi i

Venstre glade for ministerens initiativ.«

Som nævnt foran lader det bebudede initiativ fra ministeren

imidlertid vente på sig. Derfor er det Dansk Folkeparti, der nu fremsætter

dette lovforslag.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ejertidskravet ændres fra de nuværende 8 år til 3 år.

Til nr. 2

Aldersgrænsen for folkepension er ved en lovændring i 1998

ændret til 65 år. Da bestemmelsen i planlovens § 41 (»pensionistreglen«) er

tænkt at skulle rette sig til folkepensionister, efterlønsmodtagere og

førtidspensionister, bør aldersgrænsen ændres til 65 år.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 41.

En

pensionist, der ejer en bolig i et sommerhusområde, har en personlig ret til

at benytte boligen til helårsbeboelse, når pensionisten har ejet ejendommen i

8 år. Retten til helårsbeboelse bortfalder dog, hvis der nedlægges forbud

mod, at boligen anvendes til helårsbeboelse efter reglerne om boligtilsyn i

kap. 9 i lov om byfornyelse og boligforbedring. Bestemmelserne i kap. VII i

lov om midlertidig regulering af boligforholdene finder ikke anvendelse på

boliger, der benyttes til helårsbeboelse efter 1. pkt.

1.

I

§ 41, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »8 år«

til: »3 år«.

Stk. 2.

Ved pensionist

forstås en person på 67 år og derover, en person over 60 år, der oppebærer

pension eller efterløn, samt en førtidspensionist i henhold til lov om social

pension.

Stk. 3.

En pensionists

ægtefælle, samlever eller nært beslægtede kan sammen med pensionisten benytte

boligen til helårsbeboelse. Efter pensionistens død kan ægtefællen,

samleveren eller den nært beslægtede fortsætte med at benytte boligen til

helårsbeboelse. Ved fraflytning bortfalder denne ret.

Stk. 4.

Dør

pensionisten uden at efterlade sig en ægtefælle eller samlever, har en anden

person, der har haft fælles husstand med pensionisten, ret til at fortsætte

med at benytte boligen til helårsbeboelse.

Stk. 5.

Retten efter

stk. 3 og 4 bortfalder ved fraflytning.

2.

I

§ 41, stk. 2,

ændres »67 år« til: »65

år«.

Lignende dokumenter