Spring til indhold

Retsinformation

1997 LSF 187 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PLANLÆGNING (SIKRING AF RET TIL HELÅRSBEBOELSE I SOMMERHUSE)

1997/1 LSF 187Lovforslag som fremsatFolketinget18. februar 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 563 af 30. juni 1997,

foretages følgende ændringer:

1) §§ 40 og 41 ophæves.

2) I § 64, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 39 og § 40, stk.

1« til: »og § 39«.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 256 fra

folketingsåret 1993-94, se Folketingstidende 1993-94, FF sp. 10386 og 11458

og tillæg A sp. 8783.

Gældende lovgivning

Lov om sommerhuse og campering m.v. blev gennemført i forbindelse med

Danmarks indtræden i EF. Lovens hovedformål er at regulere naturressourcerne

i Danmark ved at kontrollere efterspørgslen af jord til fritidsformål. De

grundlæggende regler findes stadig i sommerhusloven, mens reglerne om

anvendelse af ejendommene i sommerhusområder som et planlægningsanliggende nu

udgør en del af planloven.

Forbudet mod helårsbeboelse i sommerhuse kom ind i sommerhusloven i

forbindelse med lov nr. 288 den 26. juni 1975, der trådte i kraft den 1.

februar 1977.

Den seneste ændring i bestemmelserne vedrørende forbud mod helårsbeboelse

i sommerhuse blev foretaget ved lov nr. 388 af 6. juni 1991 om planlægning.

Ved denne ændring opnåede pensionister efter otte års ejerskab en personlig

ret til at bo i deres sommerhus hele året (ved en pensionist forstås en

person på 67 år og derover, en efterlønsmodtager eller en førtidspensionist i

henhold til lov om social bistand). En pensionists ægtefælle eller samlever

kan sammen med pensionisten benytte boligen til helårsbeboelse. Efter

Læs alt

pensionistens død kan ægtefællen eller samleveren fortsætte med at benytte

boligen til helårsbeboelse. Ved fraflytning bortfalder denne ret.

Miljøankenævnet statuerede i 1987, at anvendelse af sommerhus (samt enhver

bebyggelse, der er bestemt til beboelsesformål, eller som naturligt opføres i

tilknytning hertil, f.eks. også gæstehus, anneks, garage eller campingvogn,

der er opstillet på ejendommen) i 100 dage sammenlagt i vinterhalvåret

krævede tilladelse.

Kommunalbestyrelserne kan i særlige tilfælde dispensere fra forbudet om

helårsbeboelse. Imidlertid har praksis hidtil været ret restriktiv. I

overensstemmelse med praksis i sommerhusloven gælder det, at dispensationer

til helårsbeboelse er personlige.

Efter praksis er der givet tilladelse til ejere og forpagtere af

dagligvarebutikker og af de i sommerhuslovens § 1, stk. 4, nævnte

virksomheder (virksomheder, der er omfattet af lov om restaurations- og

hotelvirksomhed m.v. eller virksomhed med uddannelsesmæssigt og kulturelt

eller forskningsmæssigt formål), til personer, der i forbindelse med

ejendommens erhvervelse fejlagtigt af kommunen har fået oplyst, at denne

lovligt kunne benyttes til helårsbeboelse, og ved alvorlig sygdom og

invaliditet, hvor en rimelig tilværelse kun har kunnet opnås i sommerhuset.

Helbredsmæssige årsager i øvrigt har normalt ikke bevirket, at der er givet

dispensation.

Forvaltningen af loven

I mange sommerhuskommuner har det i mange år været almindeligt, at et vist

antal sommerhuse benyttes til helårsbeboelse. I nogle kommuner er op til 20

procent af sommerhusene ulovligt beboet, og mange har været det i mange år.

Trods regeringens hidtidige bestræbelser på at bremse tusinder af

danskeres ulovlige indflytning i sommerhuse vokser antallet af nye

helårsbeboere i sommerhusområderne. I Nordsjælland er hvert femte af områdets

knap 30.000 sommerhuse beboet hele året, jf. Ritzaus Bureau den 19. januar

1998. Tallene er indhentet fra Hovedstadsregionens Statistikkontor. I 1991

var kun 9 pct. af sommerhusene beboet året rundt. Tilsvarende udvikling

opleves andre steder i landet.

Af Danmarks samlede antal sommerhuse på cirka 210.000 skønnede miljø- og

energiministeren i januar 1996, at antallet af ulovlige helårsbeboelser

udgjorde omkring 20.000, jf. Folketingstidende 1995-96, FF s. 3136.

I dag er det således lovligt at tilmelde sig folkeregistret på en

sommerhusadresse og derefter modtage de samme offentlige ydelser, som

tildeles personer, der bor i helårsboliger. De kommunale myndigheder har

indirekte accepteret, at mange sommerhuse benyttes som helårsbeboelse ved at

godkende tilmeldinger til folkeregistret og modtage skatter og afgifter fra

adresser, der ikke har tilladelse til helårsbeboelse. De kommunale

myndigheder har yderligere indirekte accepteret, at sommerhuse benyttes som

helårsbeboelse, ved at yde boligsikring og brændselstilskud samt ved at

henvise boligsøgende til adresser, der ikke har tilladelse til

helårsbeboelse.

Kommunernes brug af sommerhuse til henvisning for boligløse medfører den

paradoksale situation, at kommunerne skal opfordre sommerhusejere, der

benytter deres sommerhuse til helårsbeboelse, til at fraflytte i

vinterhalvåret samtidig med, at de kan anmode om at leje samme sommerhus i

vinterhalvåret til at genhuse boligløse.

Den 8. marts 1994 udsendte Indenrigsministeriet, Justitsministeriet,

Miljøministeriet og Socialministeriet en cirkulæreskrivelse til kommunerne,

politiet og anklagemyndigheden om håndhævelse af forbudet mod helårsbeboelse

i sommerhuse. Ifølge cirkulæreskrivelsen skulle kontrollen med, om sommerhuse

bebos helårligt, skærpes. For at efterkomme opfordringen om at skærpe

kontrollen vil det være nødvendigt for kommunerne at inddrage politiet i et

omfattende overvågnings- og kontrolarbejde. Flere medier betegnede

cirkulæreskrivelsen som en opfordring til regulært dyneløfteri. Mange

borgmestre, herunder også socialdemokratiske borgmestre, tilkendegav, at de

ikke ønskede at skærpe kontrollen med ulovlige vinterbeboere. Senere har

justitsministeren tilkendegivet, at han ikke ønsker at drive klapjagt på

sommerhusejerne.

Baggrunden for lovforslaget

Forslagsstillerne ønsker med lovforslaget at ophæve de bestemmelser i

planloven, der begrænser retten til helårsbeboelse af sommerhuse.

Forslagsstillerne mener, at det er nødvendigt at gøre den praksis, der

allerede i dag udøves i mange kommuner om at acceptere helårsbeboelse i

sommerhuse, lovlig.

Forslagsstillerne ønsker endvidere at sikre, at lovhjemmelen, der i dag

benyttes til at hindre, at bl.a. svage personer kan udnytte deres retmæssigt

erhvervede ejendom, afskaffes.

Forslagsstillerne opfatter den liberalisering af bestemmelserne vedrørende

forbud mod helårsbeboelse i sommerhuse, der fandt sted ved ændringen af

planloven ved lov nr. 388 af 6. juni 1991, som et skridt i den rigtige

retning. Forslagsstillerne mener, at liberaliseringen taler for, at adgangen

til helårsbeboelse udvides. Selv om bestemmelserne i planloven vedrørende

helårsbeboelse i sommerhuse er mere acceptable, end de var før ændringerne i

1991, er bestemmelserne stadig urimelige. Således finder der i dag en grov

diskriminering sted af alle personer, der ikke opfylder de i § 41 fastsatte

alders- og pensionskriterier for helårsbeboelse af sommerhus. Det er ikke

rimeligt, at alders- og pensionsforhold skal være afgørende for, hvordan og

hvor meget man kan udnytte retmæssigt erhvervet ejendom.

Det er af flere blevet påpeget, at reglerne om helårsbeboelse er blevet

indført, fordi sommerhuskommunerne ikke skulle belastes med skoler, veje,

kloakering og anden infrastruktur, og for at undgå, at sommerhusområderne

skulle udvikle sig til slum og i øvrigt for at få skabt klarhed om, hvilken

kommune der var beskatningskommune. Mange af disse problemer har løst sig

selv, da det er upraktisk for børnefamilier at bo langt fra

børneinstitutionerne.

Overvågning af og kontrol med landets borgere på dette område hører efter

forslagsstillernes opfattelse ikke hjemme i Danmark. Metoden til at undgå, at

der iværksættes overvågning og kontrol, er efter forslagsstillernes

opfattelse ikke, at der udøves en moderat forvaltning. Metoden er derimod, at

lovgrundlaget for at iværksætte overvågning og kontrol ophæves.

Forslagsstillerne mener, at erfaringerne med cirkulæreskrivelsen af den 8.

marts 1994 fra Indenrigsministeriet, Justitsministeriet, Miljøministeriet og

Socialministeriet til kommunerne, politiet og anklagemyndigheden om

håndhævelse af forbudet mod helårsbeboelse i sommerhuse understreger

nødvendigheden af at ophæve bestemmelserne i planloven om helårsbeboelse i

sommerhuse.

Forslagsstillerne ønsker endvidere med lovforslaget at påpege, at de

eksisterende bestemmelser i planloven vedrørende helårsbeboelse i sommerhuse

er umoralske. Sommerhusejere betaler ligesom andre grundejere skat og

bidrager således til, at der kan opbygges en brugbar infrastruktur.

Forslagsstillerne frygter, at bestemmelserne om helårsbeboelse i

sommerhuse i planloven vil medvirke til en yderligere undergravning og

modificering af den private ejendomsret. Hvis man retmæssigt har købt og

betalt en ejendom og i øvrigt betaler de tilknyttede ejendomsskatter, bør det

være fuldt lovligt at benytte ejendommen efter eget ønske, så længe det ikke

medfører gener for andre.

Forslagsstillerne vil påpege, at planlovens bestemmelser om helårsbeboelse

i sommerhuse indskrænker almindelige lønmodtageres mulighed for at holde

ferie, når det passer dem. I de senere år er der sket en større spredning af

ferierne, således at ferierne i større grad afvikles uden for den

traditionelle feriesæson. Denne udvikling gælder både for danskeres og

udenlandske turisters afholdelse af ferie. Derfor har planlovens bestemmelser

om helårsbeboelse i sommerhuse negative økonomiske konsekvenser for

sommerhusudlejere og tilknyttede erhverv som f.eks. dagligvarebutikker,

restaurations- og hotelvirksomhed m.v. og kulturvirksomheder. Dette er

specielt uheldigt i en periode, hvor Danmark oplever en stigende

turisttilstrømning.

Problemerne omkring helårsbeboelse i sommerhuse er efterhånden vokset til

en anselig dimension. Nyhedsbureauet Ritzau beretter den 19. januar 1998 om,

at tilflytningen til sommerhuse i Nordsjælland er massiv - ca. 500 familier

om året, hvilket langt overstiger antallet af tilflyttere til nye parcelhuse.

20 pct. af befolkningen i Bramsnæs Kommune har ligeledes helårsadresse i

deres sommerhuse, jf. Berlingske Tidende den 27. januar 1998. Flere

borgmestre ser igennem fingrene med udviklingen og mener, at sommerhuslovens

bestemmelser bør ophæves. Loven kræver store ressourcer at håndhæve. I

princippet bør loven naturligvis altid overholdes. Forslagsstillerne gør

opmærksom på den store modstand mod loven, og at den er umulig at praktisere.

Desuden mener forslagsstillerne, at der er noget principelt forkert i loven,

at der er tale om frarøvelse af grundlæggende rettigheder, og at håndhævelse

af loven vil medføre myndighedernes dyneløfteri. Det ønsker forslagsstillerne

ikke. Miljø- og energiministerens melding om en stramning af

sommerhuslovgivningen er derfor en meget dårlig ide.

Forslagsstillerne mener, at denne udvikling vidner om, at loven ikke lader

sig administrere, og at der er brug for større fleksibilitet inden for

området. Først og fremmest mener forslagsstillerne dog, at det er krænkende

for den enkelte borger, at denne fratages retten til at råde over egne

besiddelser og bebo eget sommerhus efter ønske og behov.

Forslagsstillerne ønsker at give borgerne rettigheden over egen bolig.

Borgere, der betaler afdrag, skatter, afgifter, renovation m.m., bør også

have fuld råderet og ikke blot 30 uger om året - alt andet strider imod

grundlovens § 73 om »ejendomsrettens ukrænkelighed«.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte punkter

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at §§ 40 og 41 vedrørende helårsbeboelse af sommerhuse

ophæves. Efter § 40 må en bolig i et sommerhusområde bortset fra kortvarige

ferieophold m.v. ikke anvendes til overnatning i perioden fra 1. oktober til

31. marts. I § 41 gives en pensionist, der har ejet et sommerhus i 8 år, en

personlig ret til at benytte sommerhuset til helårsbeboelse.

Til nr. 2

Som konsekvens af, at § 40 foreslås ophævet, foreslås også bestemmelsen om

straf for at overtræde § 40 ophævet.

Til § 2

Det er forslagsstillernes ønske, at reglerne om forbud mod helårsbeboelse

af sommerhuse ophæves hurtigst muligt, hvorfor loven foreslås at træde i

kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Skriftlig fremsættelse

Aage Brusgaard (FP):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig hermed at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om planlægning. (Sikring af ret til

helårsbeboelse i sommerhuse).

(Lovforslag nr. L 187).

Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg

anbefale det til Tingets hurtige og velvillige behandling.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter