1997 LSF 187 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PLANLÆGNING (SIKRING AF RET TIL HELÅRSBEBOELSE I SOMMERHUSE)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 563 af 30. juni 1997,
foretages følgende ændringer:
1) §§ 40 og 41 ophæves.
2) I § 64, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 39 og § 40, stk.
1« til: »og § 39«.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 256 fra
folketingsåret 1993-94, se Folketingstidende 1993-94, FF sp. 10386 og 11458
og tillæg A sp. 8783.
Gældende lovgivning
Lov om sommerhuse og campering m.v. blev gennemført i forbindelse med
Danmarks indtræden i EF. Lovens hovedformål er at regulere naturressourcerne
i Danmark ved at kontrollere efterspørgslen af jord til fritidsformål. De
grundlæggende regler findes stadig i sommerhusloven, mens reglerne om
anvendelse af ejendommene i sommerhusområder som et planlægningsanliggende nu
udgør en del af planloven.
Forbudet mod helårsbeboelse i sommerhuse kom ind i sommerhusloven i
forbindelse med lov nr. 288 den 26. juni 1975, der trådte i kraft den 1.
februar 1977.
Den seneste ændring i bestemmelserne vedrørende forbud mod helårsbeboelse
i sommerhuse blev foretaget ved lov nr. 388 af 6. juni 1991 om planlægning.
Ved denne ændring opnåede pensionister efter otte års ejerskab en personlig
ret til at bo i deres sommerhus hele året (ved en pensionist forstås en
person på 67 år og derover, en efterlønsmodtager eller en førtidspensionist i
henhold til lov om social bistand). En pensionists ægtefælle eller samlever
kan sammen med pensionisten benytte boligen til helårsbeboelse. Efter
Læs alt
pensionistens død kan ægtefællen eller samleveren fortsætte med at benytte
boligen til helårsbeboelse. Ved fraflytning bortfalder denne ret.
Miljøankenævnet statuerede i 1987, at anvendelse af sommerhus (samt enhver
bebyggelse, der er bestemt til beboelsesformål, eller som naturligt opføres i
tilknytning hertil, f.eks. også gæstehus, anneks, garage eller campingvogn,
der er opstillet på ejendommen) i 100 dage sammenlagt i vinterhalvåret
krævede tilladelse.
Kommunalbestyrelserne kan i særlige tilfælde dispensere fra forbudet om
helårsbeboelse. Imidlertid har praksis hidtil været ret restriktiv. I
overensstemmelse med praksis i sommerhusloven gælder det, at dispensationer
til helårsbeboelse er personlige.
Efter praksis er der givet tilladelse til ejere og forpagtere af
dagligvarebutikker og af de i sommerhuslovens § 1, stk. 4, nævnte
virksomheder (virksomheder, der er omfattet af lov om restaurations- og
hotelvirksomhed m.v. eller virksomhed med uddannelsesmæssigt og kulturelt
eller forskningsmæssigt formål), til personer, der i forbindelse med
ejendommens erhvervelse fejlagtigt af kommunen har fået oplyst, at denne
lovligt kunne benyttes til helårsbeboelse, og ved alvorlig sygdom og
invaliditet, hvor en rimelig tilværelse kun har kunnet opnås i sommerhuset.
Helbredsmæssige årsager i øvrigt har normalt ikke bevirket, at der er givet
dispensation.
Forvaltningen af loven
I mange sommerhuskommuner har det i mange år været almindeligt, at et vist
antal sommerhuse benyttes til helårsbeboelse. I nogle kommuner er op til 20
procent af sommerhusene ulovligt beboet, og mange har været det i mange år.
Trods regeringens hidtidige bestræbelser på at bremse tusinder af
danskeres ulovlige indflytning i sommerhuse vokser antallet af nye
helårsbeboere i sommerhusområderne. I Nordsjælland er hvert femte af områdets
knap 30.000 sommerhuse beboet hele året, jf. Ritzaus Bureau den 19. januar
1998. Tallene er indhentet fra Hovedstadsregionens Statistikkontor. I 1991
var kun 9 pct. af sommerhusene beboet året rundt. Tilsvarende udvikling
opleves andre steder i landet.
Af Danmarks samlede antal sommerhuse på cirka 210.000 skønnede miljø- og
energiministeren i januar 1996, at antallet af ulovlige helårsbeboelser
udgjorde omkring 20.000, jf. Folketingstidende 1995-96, FF s. 3136.
I dag er det således lovligt at tilmelde sig folkeregistret på en
sommerhusadresse og derefter modtage de samme offentlige ydelser, som
tildeles personer, der bor i helårsboliger. De kommunale myndigheder har
indirekte accepteret, at mange sommerhuse benyttes som helårsbeboelse ved at
godkende tilmeldinger til folkeregistret og modtage skatter og afgifter fra
adresser, der ikke har tilladelse til helårsbeboelse. De kommunale
myndigheder har yderligere indirekte accepteret, at sommerhuse benyttes som
helårsbeboelse, ved at yde boligsikring og brændselstilskud samt ved at
henvise boligsøgende til adresser, der ikke har tilladelse til
helårsbeboelse.
Kommunernes brug af sommerhuse til henvisning for boligløse medfører den
paradoksale situation, at kommunerne skal opfordre sommerhusejere, der
benytter deres sommerhuse til helårsbeboelse, til at fraflytte i
vinterhalvåret samtidig med, at de kan anmode om at leje samme sommerhus i
vinterhalvåret til at genhuse boligløse.
Den 8. marts 1994 udsendte Indenrigsministeriet, Justitsministeriet,
Miljøministeriet og Socialministeriet en cirkulæreskrivelse til kommunerne,
politiet og anklagemyndigheden om håndhævelse af forbudet mod helårsbeboelse
i sommerhuse. Ifølge cirkulæreskrivelsen skulle kontrollen med, om sommerhuse
bebos helårligt, skærpes. For at efterkomme opfordringen om at skærpe
kontrollen vil det være nødvendigt for kommunerne at inddrage politiet i et
omfattende overvågnings- og kontrolarbejde. Flere medier betegnede
cirkulæreskrivelsen som en opfordring til regulært dyneløfteri. Mange
borgmestre, herunder også socialdemokratiske borgmestre, tilkendegav, at de
ikke ønskede at skærpe kontrollen med ulovlige vinterbeboere. Senere har
justitsministeren tilkendegivet, at han ikke ønsker at drive klapjagt på
sommerhusejerne.
Baggrunden for lovforslaget
Forslagsstillerne ønsker med lovforslaget at ophæve de bestemmelser i
planloven, der begrænser retten til helårsbeboelse af sommerhuse.
Forslagsstillerne mener, at det er nødvendigt at gøre den praksis, der
allerede i dag udøves i mange kommuner om at acceptere helårsbeboelse i
sommerhuse, lovlig.
Forslagsstillerne ønsker endvidere at sikre, at lovhjemmelen, der i dag
benyttes til at hindre, at bl.a. svage personer kan udnytte deres retmæssigt
erhvervede ejendom, afskaffes.
Forslagsstillerne opfatter den liberalisering af bestemmelserne vedrørende
forbud mod helårsbeboelse i sommerhuse, der fandt sted ved ændringen af
planloven ved lov nr. 388 af 6. juni 1991, som et skridt i den rigtige
retning. Forslagsstillerne mener, at liberaliseringen taler for, at adgangen
til helårsbeboelse udvides. Selv om bestemmelserne i planloven vedrørende
helårsbeboelse i sommerhuse er mere acceptable, end de var før ændringerne i
1991, er bestemmelserne stadig urimelige. Således finder der i dag en grov
diskriminering sted af alle personer, der ikke opfylder de i § 41 fastsatte
alders- og pensionskriterier for helårsbeboelse af sommerhus. Det er ikke
rimeligt, at alders- og pensionsforhold skal være afgørende for, hvordan og
hvor meget man kan udnytte retmæssigt erhvervet ejendom.
Det er af flere blevet påpeget, at reglerne om helårsbeboelse er blevet
indført, fordi sommerhuskommunerne ikke skulle belastes med skoler, veje,
kloakering og anden infrastruktur, og for at undgå, at sommerhusområderne
skulle udvikle sig til slum og i øvrigt for at få skabt klarhed om, hvilken
kommune der var beskatningskommune. Mange af disse problemer har løst sig
selv, da det er upraktisk for børnefamilier at bo langt fra
børneinstitutionerne.
Overvågning af og kontrol med landets borgere på dette område hører efter
forslagsstillernes opfattelse ikke hjemme i Danmark. Metoden til at undgå, at
der iværksættes overvågning og kontrol, er efter forslagsstillernes
opfattelse ikke, at der udøves en moderat forvaltning. Metoden er derimod, at
lovgrundlaget for at iværksætte overvågning og kontrol ophæves.
Forslagsstillerne mener, at erfaringerne med cirkulæreskrivelsen af den 8.
marts 1994 fra Indenrigsministeriet, Justitsministeriet, Miljøministeriet og
Socialministeriet til kommunerne, politiet og anklagemyndigheden om
håndhævelse af forbudet mod helårsbeboelse i sommerhuse understreger
nødvendigheden af at ophæve bestemmelserne i planloven om helårsbeboelse i
sommerhuse.
Forslagsstillerne ønsker endvidere med lovforslaget at påpege, at de
eksisterende bestemmelser i planloven vedrørende helårsbeboelse i sommerhuse
er umoralske. Sommerhusejere betaler ligesom andre grundejere skat og
bidrager således til, at der kan opbygges en brugbar infrastruktur.
Forslagsstillerne frygter, at bestemmelserne om helårsbeboelse i
sommerhuse i planloven vil medvirke til en yderligere undergravning og
modificering af den private ejendomsret. Hvis man retmæssigt har købt og
betalt en ejendom og i øvrigt betaler de tilknyttede ejendomsskatter, bør det
være fuldt lovligt at benytte ejendommen efter eget ønske, så længe det ikke
medfører gener for andre.
Forslagsstillerne vil påpege, at planlovens bestemmelser om helårsbeboelse
i sommerhuse indskrænker almindelige lønmodtageres mulighed for at holde
ferie, når det passer dem. I de senere år er der sket en større spredning af
ferierne, således at ferierne i større grad afvikles uden for den
traditionelle feriesæson. Denne udvikling gælder både for danskeres og
udenlandske turisters afholdelse af ferie. Derfor har planlovens bestemmelser
om helårsbeboelse i sommerhuse negative økonomiske konsekvenser for
sommerhusudlejere og tilknyttede erhverv som f.eks. dagligvarebutikker,
restaurations- og hotelvirksomhed m.v. og kulturvirksomheder. Dette er
specielt uheldigt i en periode, hvor Danmark oplever en stigende
turisttilstrømning.
Problemerne omkring helårsbeboelse i sommerhuse er efterhånden vokset til
en anselig dimension. Nyhedsbureauet Ritzau beretter den 19. januar 1998 om,
at tilflytningen til sommerhuse i Nordsjælland er massiv - ca. 500 familier
om året, hvilket langt overstiger antallet af tilflyttere til nye parcelhuse.
20 pct. af befolkningen i Bramsnæs Kommune har ligeledes helårsadresse i
deres sommerhuse, jf. Berlingske Tidende den 27. januar 1998. Flere
borgmestre ser igennem fingrene med udviklingen og mener, at sommerhuslovens
bestemmelser bør ophæves. Loven kræver store ressourcer at håndhæve. I
princippet bør loven naturligvis altid overholdes. Forslagsstillerne gør
opmærksom på den store modstand mod loven, og at den er umulig at praktisere.
Desuden mener forslagsstillerne, at der er noget principelt forkert i loven,
at der er tale om frarøvelse af grundlæggende rettigheder, og at håndhævelse
af loven vil medføre myndighedernes dyneløfteri. Det ønsker forslagsstillerne
ikke. Miljø- og energiministerens melding om en stramning af
sommerhuslovgivningen er derfor en meget dårlig ide.
Forslagsstillerne mener, at denne udvikling vidner om, at loven ikke lader
sig administrere, og at der er brug for større fleksibilitet inden for
området. Først og fremmest mener forslagsstillerne dog, at det er krænkende
for den enkelte borger, at denne fratages retten til at råde over egne
besiddelser og bebo eget sommerhus efter ønske og behov.
Forslagsstillerne ønsker at give borgerne rettigheden over egen bolig.
Borgere, der betaler afdrag, skatter, afgifter, renovation m.m., bør også
have fuld råderet og ikke blot 30 uger om året - alt andet strider imod
grundlovens § 73 om »ejendomsrettens ukrænkelighed«.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte punkter
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at §§ 40 og 41 vedrørende helårsbeboelse af sommerhuse
ophæves. Efter § 40 må en bolig i et sommerhusområde bortset fra kortvarige
ferieophold m.v. ikke anvendes til overnatning i perioden fra 1. oktober til
31. marts. I § 41 gives en pensionist, der har ejet et sommerhus i 8 år, en
personlig ret til at benytte sommerhuset til helårsbeboelse.
Til nr. 2
Som konsekvens af, at § 40 foreslås ophævet, foreslås også bestemmelsen om
straf for at overtræde § 40 ophævet.
Til § 2
Det er forslagsstillernes ønske, at reglerne om forbud mod helårsbeboelse
af sommerhuse ophæves hurtigst muligt, hvorfor loven foreslås at træde i
kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Skriftlig fremsættelse
Aage Brusgaard (FP):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig hermed at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om planlægning. (Sikring af ret til
helårsbeboelse i sommerhuse).
(Lovforslag nr. L 187).
Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg
anbefale det til Tingets hurtige og velvillige behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 51 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PLANLÆGNING (SIKRING AF RET TIL HELÅRSBEBOELSE I SOMMERHUSE) Retsinformation · 3. april 1998
- Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning Retsinformation · 2. februar 1999
- Forslag til Lov om ændring af lov om sommerhuse og campering m.v., lov om midlertidig regulering af boligforholdene og byggeloven (Udlejning af egen fulde helårsbolig til ferie- og fritidsformål m.v.) Retsinformation · 28. februar 2019
- Vejledning om glamping Retsinformation · 11. december 2024
- Skriftlig fremsættelse (27. februar 2019) - L 188 Retsinformation · 28. februar 2019
- Vejledning om campingreglementet Retsinformation · 7. juli 2020