Afgørelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Afgørelse
K E N D E L S E
Ved skrivelse af 6. januar 1999 har I/S
Fynsværket klaget over Elprisudvalgets afgørelse af 14. december
1998, hvorved Udvalget fandt, at det nye fjernvarmeregulativ for I/S
Fynsværket ikke opfyldte bestemmelserne i elforsyningslovens § 9, stk.
4, idet betalingen for den samlede kapacitet, som fjernvarmen kan lægge
beslag på, ikke tager udgangspunkt i Fynsværkets faktiske
økonomiske forhold.
Klager v/advokat Claus Høeg Madsen har
påstået afgørelsen ophævet, subsidiært
hjemvist.
Elprisudvalget har påstået
stadfæstelse.
Ankenævnet har den 7. april 1999 ikke fundet
grundlag for at tillægge klagen opsættende virkning.
Danske Energiselskabers Forening er indtrådt i sagen
til støtte for Fynsværket.
Sagen har været mundtligt forhandlet.
Elprisudvalgets afgørelse af 14. december 1998
er sålydende:
"På Elprisudvalgets møde den 14.
december 1998 blev I/S Fynsværkets ændrede fjernvarmeregulativ
behandlet.
Udvalget vedtog at meddele I/S Fynsværket, at det af
værket den 30. september 1998 til ikrafttræden den 1. oktober
1998 anmeldte nye fjernvarmeregulativ for fjernvarmeafregning fra I/S
Fynsværket ikke opfylder bestemmelserne i elforsyningslovens § 9, stk.
4.
Fjernvarmeregulativet medfører, at afregningen af
Læs alt
fjernvarmeleverancer bl.a. tager udgangspunkt i en kapacitetsbetaling for den
samlede kapacitet som fjernvarmen kan lægge beslag på. Denne
kapacitetsbetaling tager udgangspunkt i hvad fremskaffelsen af denne
kapacitet ville koste nyopført pr. oktober 1998 ved et kulfyret
anlæg på 385 MW og tager således ikke udgangspunkt i de
faktiske økonomiske forhold der gælder for I/S
Fynsværket.
Begrundelsen for denne afgørelse fremgår af
det medsendte notat, hvoraf i øvrigt også fremgår
den faktuelle sagsbeskrivelse der tidligere ved udvalgets brev af 24.
november 1998 blev tilsendt med henblik på eventuelle kommentarer.
. . .
."
Af sagsfremstillingen i det medsendte notat fremgår
bl.a.:
"Det nye fjernvarmeregulativ indebærer en
ændring af beregningsmåden for den fjernvarme der produceres ved
kombineret produktion med el.
I/S Fynsværkets anmeldelse består af en
beregning af den efter 1. oktober 1998 gældende
fjernvarmeafregningspris.
. . .
Endelig er anmeldt baggrundsmateriale til
fjernvarmeregulativet indeholdende en række
beregningsforudsætninger.
Med udgangspunkt i den liberalisering af elsektoren der
har fundet sted gennem vedtagelsen af lov 486 finder I/S Fynsværket, at
den hidtidige afregningsform for fjernvarmeproduktionen med den dertil
hørende fordeling af omkostningerne ved den forenede produktion, ikke
kan opretholdes.
I/S Fynsværket fremhæver i den forbindelse, at
markedsliberaliseringen medfører at værkets interessenters pligt
til at aftage elproduktionen gennem vedtagelsen af lov 486 er blevet
ophævet. Elproduktionen vil fremover skulle afsættes på
markedsvilkår.
Herudover vil den prioriterede elproduktion ikke fremover
indgå i I/S Fynsværkets regnskab ligesom 60 og 150 kV-nettene
forventes udskilt.
I/S Fynsværket finder, at værkets
omkostningsstruktur efter disse ændringer nødvendiggør,
at der således også sker en ændring af
fjernvarmeafregningen.
Efter det hidtil gældende fjernvarmeregulativ
betaltes samme pris pr. Kwh for el og fjernvarme. Herudover blev
brændselsfordelen fordelt ligeligt mellem el og varme.
For 1998 (indtil ændringen) har dette medført
en afregningspris på 17,71 kr./GJ for fjernvarmen.
Det nye princip for afregning af fjernvarme tager
udgangspunkt i, at fjernvarmen overtager den kapacitet den har til
rådighed til dagens pris og skal afholde samtlige
vedligeholdelsesomkostninger derved.
Den kapacitet varmen maksimalt har til rådighed
andrager 108 MW.
Udover disse afledte kapacitetsomkostninger samt drifts-
og vedligeholdelsesomkostninger skal varmen betale de med varmeproduktionen
forbundne brændselsomkostninger. Til gengæld vil varmen fremover
få tillagt hele brændselsfordelen ved den kombinerede
produktion.
Denne nye beregningsmetode medfører en anmeldt
varmepris på nøjagtig samme beløb som var gældende
inden ændringen, nemlig 17,71 kr./GJ.
Efter I/S Fynsværkets nye fjernvarmeregulativ skal
fjernvarmen altså betale:
Brændselsomkostninger
Øvrige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger
og
Kapacitetsomkostninger
Til gengæld vil fjernvarmen fremover som nævnt
få hele brændselsfordelen ved den kombinerede produktion.
Hvad angår kapacitetsbetalingen er denne opbygget
således, at fjernvarmen overtager den maksimale effekt den kan
lægge beslag på, nemlig 108 MW. Men den overtages til dagens
pris. Da værdien af I/S Fynsværket stort set er nedskrevet til 0
finder I/S Fynsværket, at beregningen af kapacitetsbetalingen skal tage
udgangspunkt i et referenceværk, nemlig i prisen for oktober 1998 for
opførelse af et 385 MW kulfyret anlæg Nordjyllandsværket
med en afskrivningstid på 25 år og med en årlig rente
på 7%.
Den nye fjernvarmetarif får derefter følgende
udformning pr. 1. oktober 1998:
Brændselsudgift
4,33 kr./GJ
Øvrige drifts- og
vedligeholdelsesomkostninger
5,90 kr./GJ
Kapacitetsomkostninger
7,48 kr./GJ
17,71 kr./GJ"
I den begrundelse, som er indeholdt i notatet, hedder det
bl.a.:
"Udgangspunktet for udvalgets behandling er den
nugældende elforsyningslovs § 9, stk. 4, hvori det fastslås, at
for elforsyningsvirksomheder der i kombineret produktion leverer varme og
elektricitet, skal omkostningerne fordeles på de to produkter efter
rimelige, driftsøkonomiske principper.
Kraftvarmeværkernes omkostninger opdeles i
særomkostninger vedrørende henholdsvis el og varme og i
fællesomkostninger. Særomkostningerne skal herefter alene
bæres af de respektive produkter, mens fællesomkostningerne skal
fordeles efter en fordelingsnøgle. Udvalget har ikke fundet, at lovens
forarbejder angiver noget nærmere om, hvorledes særomkostningerne
opgøres, og heller ikke angiver nærmere retningslinier for,
hvilke kriterier der kan anses for rimelige med hensyn til
fællesomkostningernes fordeling. Fællesomkostningerne kan ikke
fordeles objektivt på varme og el, og man kan næppe regne med
samme fordelingsnorm for alle værker og fra år til år.
I/S Fynsværkets afregningspriser for
kraftvarmeproduktionen har tidligere været behandlet af udvalget. I maj
1988 behandlede udvalget en klage fra Fåborg Elektricitetsværk
over fjernvarmeleveringsaftalen mellem I/S Fynsværket og Odense
Kommune.
I sin afgørelse tog udvalget I/S Fynsværkets
prissystem til efterretning og afviste således Fåborg
Elektricitetsværks påstand om, at aftalen var for gunstig for
varmesiden.
Fåborg Elektricitetsværk indbragte udvalgets
afgørelse for ankenævnet der i sin kendelse fra april 1988
stadfæstede udvalgets afgørelse.
Ankenævnet udtalte i den forbindelse, at den
foretagne fordeling af fordelen ved den kombinerede produktion af el og varme
var sket ud fra en aftale opnået gennem forhandling mellem parterne.
Fordelingen af fællesomkostningerne måtte efter sagens natur
være behæftet med en vis usikkerhed.
Fåborg Elektricitetsværk havde under sagen
fremhævet, at andre kraftvarmeværker fordelte anderledes.
Ankenævnet udtalte hertil, at dette ikke fandtes at give en sådan
mulighed for sammenligning, at det derigennem kunne anses for godtgjort, at
den foretagne fordeling var urimelig.
Generelt kan det siges, at i ELSAM-området har det
fremherskende princip hidtil været, at fordele den opnåede
brændselsfordel ved den kombinerede produktion mellem el- og
varmesiden. For det meste ligeligt således som det også har
været tilfældet i I/S Fynsværkets hidtidige
afregningsmodel.
I ELKRAFT-området med de to relativt nyetablerede
kraftvarmeselskaber CTR og VEKS har det fremherskende princip været, at
fordele den opnåede brændselsfordel, således at
kraftvarmeværkerne har givet hele fordelen til varmesiden i 10 til 15
år.
Udvalget behandlede dette forhold i 1985 og besluttede at
tage også denne fordelingsform til efterretning. Udvalget lagde
vægt på, at varmesiden, på grund af investeringsomfanget i
bl.a. de to førnævnte selskaber, ikke for tiden kunne betale en
større andel af omkostningerne på kraftvarmeværkerne,
såfremt varmepriserne skulle være konkurrencedygtige.
Efter I/S Fynsværkets nye fjernvarmeregulativ skal
fjernvarmen betale:
Brændselsomkostninger
Øvrige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger
og
Kapacitetsomkostninger
Til gengæld vil fjernvarmen fremover som nævnt
få hele brændselsfordelen ved den kombinerede produktion.
. . .
I hvert fald beregningen af kapacitetsomkostningen
forekommer at være "opfundet til lejligheden" med det formål, at
fjernvarmeafregningsprisen bliver af nøjagtig samme størrelse
efter den nye afregningsmodel som den var efter den gamle.
Som tidligere nævnt er I/S Fynsværket stort
set afskrevet. Denne afskrivning er tilvejebragt ved både el- og
varmekundernes betalinger for leveret energi.
Den nye beregningsmodel kommer dermed for
varmeforbrugernes vedkommende til at betyde, at de fortsat skal betale for
noget som de allerede har betalt én gang, hvilket ikke forekommer
rimeligt.
Ved den nye afregningsmodel kommer fjernvarmekunderne
således i realiteten til at betale et tilskud til I/S Fynsværkets
elproduktion på knap 78 mio.kr. om året.
Modellen kan dermed ikke siges at overholde bestemmelserne
i elforsyningslovens § 9, stk. 4, der som nævnt kræver at
omkostningerne ved den forenede produktion fordeles efter rimelige,
driftsøkonomiske principper.
Det skal understreges, at udvalgets underkendelse af
indregning af dette kapacitetsomkostningsbeløb vil medføre, at
fjernvarmeafregningsprisen til bl.a. Odense Kommune bliver endnu billigere
end den er i dag, hvor den kommunale fjernvarmeforsynings afregningspriser
hører til blandt landets absolut billigste.
I/S Fynsværkets og Odense Kommunes formål med
det nye fjernvarmeregulativ fremgår af en artikel i DFFs blad
Fjernvarmen fra oktober 1998.
Det oplyses i artiklen, at formålet har været
at undgå den beregningsmåde af afgiften som Skatteministeriet ved
udsendelse af et cirkulære den 20. august 1998 om centrale
kraftvarmeværkers opgørelse og fordeling af
brændselsforbrug har lagt op til.
I artiklen oplyses, at konsekvensen af det nye
cirkulære ville blive at hver af Odenses 50.000 fjernvarmeforbrugere
vil komme til at betale en afgift på 2.400 kr. om året eller
alene for I/S Fynsværkets område 120 mio. kr.
I/S Fynsværket og Odense Kommune har derfor
overvejet en række muligheder for at undgå denne afgiftsbetaling.
Det oplyses endvidere, at den nye afregningsmodel der betyder at afgiften
undgås betragtes som en slags prøvesag overfor
Skatteministeriet og at en række andre af de centrale
kraftvarmeværker overvejer en lignende afregningsmodel.
. . .
".
Klagers argumentation:
Det fremgår af den påklagede afgørelse,
at Elprisudvalget ikke har indvendinger mod den anmeldte fjernvarmepris, men
alene mod beregningsmåden. Udvalget har imidlertid ikke i
elforsyningslovens § 10, stk. 4, hjemmel til at tilsidesætte
beregningsmåden, når Udvalget ikke samtidig har haft noget at
indvende mod den anmeldte fjernvarmepris, idet det af elforsyningslovens §
10, stk. 4, fremgår, at Udvalget alene kan give pålæg om
ændring af priser, betingelser og aktiviteter. Fjernvarmeregulativet
fastlægger bestemmelser om afregning for fjernvarmeaftagning
altså om priser men vedrører ikke "betingelser og
aktiviteter".
Det anmeldte fjernvarmeregulativ er i øvrigt i
overensstemmelse med elforsyningslovens § 9, stk. 4. Lovbestemmelsens krav om
fordeling af omkostningerne efter "rimelige, driftsøkonomiske
principper" betyder ikke, at der kun kan ske fordeling efter de faktiske
omkostninger ved fjernvarmeproduktion. Heller ikke det hidtidige godkendte
fjernvarmeregulativ var baseret på de faktiske omkostninger ved
fjernvarmeproduktion. Det anmeldte fjernvarmeregulativ er forhandlet og
aftalt mellem ligeværdige parter, resulterende i en pris, der ikke
indikerer nogen udnyttelse af en monopolstilling.
I det første lovforslag til en elforsyningslov, der
blev fremsat i Folketinget (lovforslag nr. 86 fremsat den 15. november 1974),
fandtes bestemmelsen om prissætning af varmeproduktet på de
centrale kraftvarmeværker i § 9, stk. 3. Det var dér bestemt, at
"hvile-i-sig-selv-princippet", som det var formuleret i forslagets
§ 9, stk. 1-2, ligeledes gjaldt for prisfastsættelse af varmeproduktet.
I de senere lovforslag (lovforslag nr. 180 fremsat den 20. marts 1975 og
lovforslag nr. 40 fremsat den 17. oktober 1975), som blev vedtaget af
Folketinget, blev bestemmelsen ændret til den nugældende
formulering, hvorefter omkostningerne fordeles på varme og elektricitet
efter rimelige, driftsøkonomiske principper. Hermed må
hvile-i-sig-selv-princippet anses for at være forladt i forhold til
prissætningen af varmeproduktet. Omvendt kan det konstateres, at
fastsættelse af varmeprisen bør tage udgangspunkt i rimelige
driftsøkonomiske principper. I et svar til Folketinget på
spørgsmål 24 til lovforslag nr. 180, hvori der bl.a. blev bedt
om en definition på "rimelige, driftsøkonomiske
principper", hedder det, at "omkostninger, der rettelig
vedrører den ene af de to produktioner, bør således ikke
kunne overvæltes på den anden. En del af omkostningerne er
imidlertid fællesomkostninger, der ikke objektivt kan fordeles på
de to produktioner". Lovforarbejderne give således ikke megen
vejledning i, hvad der kan rummes i terminologien rimelige,
driftsøkonomiske principper, når der er tale om
fællesomkostninger. Der er derfor ingen grund til at afvise, at der kan
tages udgangspunkt i en alternativ omkostning baseret på
nutidsværdi for så vidt angår fællesomkostninger til
kapaciteten.
I den hidtil gældende fjernvarmetarif indgik et
beløb svarende til betalingen for den el, der kunne have været
produceret, hvis man ikke i stedet (som sket) havde produceret fjernvarme.
Denne manglende elproduktion fik Fynsværket kompensation for ved, at
der i fjernvarmetariffen blev indregnet et beløb svarende til, hvad
Fynsværket kunne have solgt denne elproduktion til. I tariffen var
inkluderet et beløb svarende til 28 øre/kWh for den
elproduktion, der ellers kunne være foretaget. Denne betaling var ikke
udtryk for de faktiske produktionsomkostninger. I tariffen var indregnet et
beløb svarende til cirka 13% af samtlige udgifter, hvilket blandt
andet vil sige Fynsværkets egne afskrivninger og henlæggelser
(herunder til højspændingsanlæg, decentrale
kraftvarmeværker og vindmøller), ELSAMs afskrivninger og
henlæggelser vedrørende værker tilhørende de andre
interessenter i ELSAM og Norges-forbindelsen, og køb af prioriteret
produktion fra vindmøller og decentrale anlæg, herunder
således også sparede afskrivninger og henlæggelser
(kapacitetsomkostninger). Fjernvarmekunderne har således hidtil over
fjernvarmetariffen deltaget i den samlede kapacitetsudbygning i
ELSAM-området. Tariffen inkluderede endvidere halvdelen af en beregnet
brændselsfordel. Beregningen af brændsels-fordelen tog
udgangspunkt i henholdsvis I/S Fynsværkets faktiske
produktionsanlæg og et tænkt referenceanlæg, der alene
producerer fjernvarme med en virkningsgrad på 85%. Forskellen mellem
det brændsel, der ville være indfyret på
referenceanlægget ved den givne fjernvarmeproduktion, og det
brændsel, der rent faktisk blev merindfyret på I/S
Fynsværkets anlæg til fjernvarmeproduktionen, blev opgjort, og
fjernvarmen indbetalte 50% af det således opgjorte sparede
brændsel.
I/S Fynsværkets forhandlinger med
fjernvarmeaftagerne om et nyt fjernvarmeregulativ blev indledt i december
1997. Begrundelsen var den enkle, at man allerede dengang vidste, at I/S
Fynsværket som følge af liberaliseringen af elmarkedet samt
konkurrencelovgivningen ikke længere ville kunne fastsætte
én afregningspris for interessenternes elaftag fra I/S
Fynsværket, hvorfor man besluttede, at interessenterne fra den 1.
januar 1999 frit ville kunne købe el fra alle producenter, og at I/S
Fynsværket alene ville sælge sin elproduktion gennem ELSAM.
Tilsvarende vidste man, at 60 kV- og 150 kV-nettene ville blive udskilt fra
I/S Fynsværket, og at den prioriterede produktion ville blive indregnet
i nettariffen. En fastsættelse af fjernvarmeprisen ud fra I/S
Fynsværkets hidtidige fjernvarmeregulativ ville derfor være uden
mening.
Da man som nævnt ovenfor vidste, at I/S
Fynsværket fra den 1. januar 1999 ikke længere ville
fastsætte én afregningspris for el, ønskede
fjernvarmeaftagerne med det nye fjernvarmeregulativ, at fjernvarmeprisen blev
gjort uafhængig af elprisen, at fjernvarmeprisen blev holdt på
uændret niveau, og at fjernvarmeprisen kunne beregnes ud fra
administrativt enkle metoder, der ikke er afhængige af I/S
Fynsværkets forretningsmæssige dispositioner i et liberaliseret
marked. Disse hensyn er netop tilgodeset af det nye fjernvarmeregulativ, der
i modsætning til det tidligere tager udgangspunkt i de langsigtede
omkostninger ved produktion af fjernvarme. Det er fremkommet efter
forhandling, og der er fuld enighed mellem Fynsværket og
fjernvarmeaftagerne, der alle er kommuner eller gartnerselskaber.
Ønsket med det nye fjernvarmeregulativ har
været, at fjernvarmekunderne skal betale for de MW, som
ELSAM-værkerne kunne have undgået at opføre kapacitet til,
hvis der ikke var sket fjernvarmeleverancer. Fastsættelsen af
kapacitetsbetalingen har således ikke taget udgangspunkt i de
nedskrevne værdier af Fynsværkets anlæg, men hvad det har
kostet at opføre det sidste nye værk inden for
ELSAM-samarbejdet. Det nye fjernvarmeregulativ tager udgangspunkt i de 108
MW, som fjernvarmen rent faktisk beslaglægger på
Fynsværket, og derfor skal betale for. Opgaven ved udarbejdelsen af det
nye fjernvarmeregulativ var at få fastsat prisen på de
nævnte 108 MW og denne opgave blev løst ved, at der blev
opnået enighed mellem Fynsværket og fjernvarmeaftagerne om at
tage udgangspunkt i, hvad det ville koste pr. MW at opføre en 400 MW
kraftværksenhed (svarende til Fynsværkets blok 7). og med
udgangspunkt heri beregne varmens kapacitetsbetaling. Til brug for denne
beregning var det mest tilgængelige materiale det, der kunne indhentes
fra Nordjyllandsværket vedrørende omkostninger ved
opførelsen af Nordjyllandsværkets kulfyrede 385 MW enhed. Disse
oplysninger fra Nordjyllandsværket er altså alene blevet brugt
som grundlag for beregning af omkostningerne ved en nyopført 400 MW
kraftsværksenhed. Der er således ikke tale om, at betalingen
bliver fuldstændig løsrevet fra I/S Fynsværkets egne
økonomiske forhold.
Elprisudvalgets argumentation:
Det bestrides, at afgørelsen ikke har hjemmel i
elforsyningslovens § 10, stk. 4, idet udvalget efter denne bestemmelse har
beføjelse til at gribe ind ved tilsidesættelse af § 9, stk. 4,
uden hensyn til den resulterende varmepris.
De omkostninger, som efter lovens § 9, stk. 4, skal
fordeles, skal være nogle faktiske økonomiske størrelser,
som efterfølgende kan verificeres i Fynsværkets
regnskabsmateriale. Sådan var det efter den hidtidige fjernvarmetarif,
og sådan bør det fortsat være. Kapacitetsomkostninger kan
ikke skrives i regning ud fra et fiktivt værk. Det strider mod lovens
omkostningsprincip.
Konkurrenceankenævnets
bemærkninger:
Elforsyningsloven af 1976 angav i § 9, stk. 1, hvad der
kunne indregnes i prisen ved levering af elektricitet (nødvendige
driftsudgifter, driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til
nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital). 1976-loven indeholdt
endvidere i § 9, stk. 3, den bestemmelse, som nu findes uændret i §
9, stk. 4, hvorefter det for "elforsyningsvirksomheder, som i
kombineret produktion leverer varme og elektricitet", gælder,
at "omkostningerne" skal "fordeles på de
pågældende produktioner efter rimelige, driftsøkonomiske
principper".
Af § 9, stk. 1, i elforsyningsloven af 1976 fulgte det
således, at elprisen skulle fastsættes ud fra et
"hvile-i-sig-selv"-princip. Elprisen skulle reflektere de faktisk
budgetterede og regnskabsførte driftsudgifter, afskrivninger,
henlæggelser og forrentninger af indskudskapital. Det fulgte endvidere
af sammenhængen mellem § 9, stk. 1, og § 9, stk. 3, at
fællesomkostninger kun kunne omfatte poster, som efter § 9, stk. 1,
kunne indgå i elprisen.
Om kraftvarmeværkers prissætning er det i
øvrigt i et ministersvar på et af folketingsudvalget under
behandlingen af forslaget til 1976-elforsyningsloven stillet
spørgsmål om forståelsen af § 9, stk. 3, anført, at
"omkostninger, der rettelig vedrører den ene af de to
produktioner, bør således ikke kunne overvæltes på
den anden", at "en del af omkostningerne er imidlertid
fællesomkostninger, der ikke objektivt kan fordeles på de to
produktioner", og at der kan "næppe regnes med samme
fordelingsnorm for alle værker og fra år til år",
"da de to produktioner og mulighederne for afsætning kan have
varierende betydning for de enkelte kraft-varmeværker" (svar
på spørgsmål 24 ved udvalgsbehandling af lovforslag nr.
180 af 20. marts 1975).
Det fulgte endvidere af 1976-lovens § 9, stk. 1, og 3, at
kraftvarmeværker måtte foretage en opdeling af deres budgetterede
og regnskabsførte omkostninger i omkostninger, som alene
vedrørte henholdsvis el og varme, og i fællesomkostninger, og at
fællesomkostninger skulle fordeles efter de nævnte principper
på el og varme.
Efter en lovændring i 1995 kan der i elprisen
yderligere ske indregning af udgifter ved at elforsyningsvirksomheder
tilbyder "deres kunder energirådgivning samt finansiering af
elbesparende foranstaltninger ", jf. § 9, stk. 1, og § 9 b i den
gældende lov. Efter denne lovændring kan der endvidere i elprisen
indregnes "overskud ved produktion, transmission, distribution eller
salg af elektricitet", jf. § 9, stk. 2, i den gældende
lov.
Det er en følge af denne lovændring, at
1976-lovens § 9, stk. 3, er blevet til § 9, stk. 4. Lovændringen om,
hvad der yderligere kan indregnes i elprisen, ændrer imidlertid ikke
ved 1976-lovens princip, hvorefter fællesomkostninger kun kan omfatte
budget- og regnskabsposter, som efter den oprindelige § 9, stk. 1, kunne
indgå i elprisen. Der skal således fortsat foretages en opdeling
af et kraftvarmeværks budgetterede og regnskabsførte
omkostninger i omkostninger, som alene vedrører henholdsvis el og
varme, og i fællesomkostninger, og fællesomkostningerne skal
fortsat fordeles efter de nævnte principper på el og varme.
Efter elforsyningslovens § 10, stk. 1, skal et
kraftvarmeværks priser og betingelser med angivelse af grundlaget for
prisfastsættelsen anmeldes til Elprisudvalget, som i medfør af §
10, stk. 4, giver pålæg om bl.a. ændring af priser og
betingelser, der er i strid med § 9. Efter varmeforsyningslovens § 21, stk.
1, skal et kraftvarmeværks priser og betingelser for
fjernvarmeleverancer med angivelse af prisgrundlaget anmeldes til Gas- og
Varmeprisudvalget, som i medfør af § 21, stk. 5, giver
pålæg om bl.a. ændring af priser, der er i strid med § 20,
som angiver, hvad der i overensstemmelse med
"hvile-i-sig-selv-princippet" kan indregnes i varmeprisen.
På denne baggrund finder Ankenævnet, at det
påhviler Elprisudvalget at gribe ind, hvis Fynsværkets
prissætning ikke er baseret på den nævnte opdeling af
budgetterede og regnskabsførte omkostninger i særomkostninger
for henholdsvis el og varme og i fællesomkostninger, og at det
endvidere påhviler Elprisudvalget at gribe ind, hvis
fællesomkostningerne indeholder omkostningsposter, som ikke er
indregningsberettigede efter § 9, stk. 1, og hvis fællesomkostningerne
fordeles på el og varme i strid med § 9, stk. 4. Elprisudvalget har
derfor haft fornøden hjemmel til at træffe afgørelse om,
hvorvidt Fynsværkets fjernvarmeregulativ er i overensstemmelse med
elforsyningslovens § 9, stk. 4.
Fjernvarmeregulativet indeholder ikke en opdeling og
fordeling af kapacitetsomkostninger som anført, men fastsætter
en kapacitetsbetaling for varmesiden, som skal beregnes ud fra et
tænkt, nyopført værk og således ikke er baseret
på Fynsværkets faktiske kapacitetsomkostninger efter budget og
regnskab. Ankenævnet kan ikke afvise, at udgiften til nyanskaffelse af
den kapacitet, som værket kan lægge beslag på, kan
indgå i en nøgle for fordeling af de fælles
kapacitetsomkostninger, men Ankenævnet tiltræder, at det er i
strid med elforsyningslovens § 9, stk. 4, at fastsætte varmesidens
kapacitetsbidrag på et andet grundlag end en opdeling og fordeling af
Fynsværkets faktiske kapacitetsomkostninger. Ankenævnet
stadfæster derfor den påklagede afgørelse.
Herefter bestemmes:
Elprisudvalgets afgørelse af 14. december 1998
stadfæstes.
Ole Jess Olsen
Jens Fejø
Børge Dahl
Udskriftens rigtighed bekræftes.
Konkurrenceankenævnet, den 2. november 1999.
Ulrik Friis
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Prisfastsættelse på varme leveret fra Slagelse Kraftvarmeværk Klagenævn (Nævnenes Hus) · 16. juni 2006
- HEF's tariffer over for Aars Elforsyning Klagenævn (Nævnenes Hus) · 26. oktober 2004
- Grundlaget for opkrævning af rådighedsbetaling Klagenævn (Nævnenes Hus) · 30. juni 2004
- Forrentning af Københavns Kommunes melllemværender Klagenævn (Nævnenes Hus) · 10. december 2004
- Energiklagenævnets afgørelse i sag om [Virksomhed 2]s priser for varme fra blok 6 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 2. juli 2025
- Energiklagenævnets afgørelse i sag om [Virksomhed 1]s priser for varme fra blok 6 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 2. juli 2025
Lignende dokumenter
- Fredericia Forsyning ctr. Elprisudvalget Retsinformation · 6. november 1998
- Esbjerg Kommune ctr. Gas- og Varmeprisudvalget Retsinformation · 22. april 1999
- SKAT har for perioden 1. december 1998 – 30. juni 1999 opkrævet yderligere kul-, mineralolie-, CO 2- og svovlafgift med i alt 68.179.925 kr., svarende til den… Landsskatteretten · 31. januar 2017
- 1991 BSF 84 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN NY ENERGIFORSYNINGSSTRUKTUR Retsinformation · 8. april 1992
- SKAT har opkrævet yderligere 97.328.303 kr. i kulafgift, mineralolieafgift og CO 2-afgift af kul og olie for perioden 1. januar 1999 - 30. juni 1999 Landsskatteretten · 31. januar 2017
- ELSAM ctr. Elprisudvalget Retsinformation · 6. november 1998