Lov om elforsyning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 948 afgørelser
Klagenævn (Nævnenes Hus) 821, Ankenævnet på Energiområdet 69, Retsinformation 29, Landsskatteretten 22, Domsdatabasen 5, Huslejenævnene 1
- § 89 610
- § 69 137
- § 6 100
- § 77 95
- § 1 70
- § 78 68
- § 70 64
- § 72 46
- § 5 43
- § 46 43
- § 80 41
- § 73 40
- § 76 39
- § 9 38
- § 19 34
De nyeste afgørelser
- Energiklagenævnets afgørelse i sag om indregning af ikke-nødvendige renteudgifter i perioden 2018-2023 i [Virksomhed1] Klagenævn (Nævnenes Hus) · 15. oktober 2026
- Energiklagenævnets afgørelse i sag om Vores Elnets administration af tilslutningsbestemmelser Klagenævn (Nævnenes Hus) · 28. september 2026
- Stadfæstelse af § 25-tilladelse til etablering af solcelleanlæg med tilhørende kabel i Haderslev Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. august 2026
- Salg på ekspropriationslignende vilkår, elsikkerhedslovens § 27 #2 Retsinformation · 29. juli 2026
- Afgørelse i klagesag om Haderslev Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 14-4, Solenergianlæg ved Kastvrå, med tilhørende miljørapport Klagenævn (Nævnenes Hus) · 26. juni 2026
- Salg på ekspropriationslignende vilkår, elsikkerhedslovens § 27 #1 Retsinformation · 17. juni 2026
- Energiklagenævnets afgørelse i sag om anmodning om genoptagelse af Energiklagenævnets afgørelse af 6. maj 2026 med j.nr. 26/04170 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 28. maj 2026
- Moms – Omvendt betalingspligt ved indenlandsk levering af elektricitet hvor aftageren er en afgiftspligtig videreforhandler Retsinformation · 20. maj 2026
- Sager om pristillæg ved produktion af elektricitet ved anvendelse af forgasningsgas og biogas efter § 43 f, stk. 1, og § 43 g, stk. 1, i den dagældende VE-lov, samt spørgsmål om hvorvidt Energistyrelsen kan opkræve en negativ differencen mellem den opnåede salgspris og markedsprisen anført i loven Domsdatabasen · 19. maj 2026
- Energiklagenævnets afgørelse i sag om Forsyningstilsynets afgørelse om aktindsigt af 1. april 2026 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. maj 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Lov om elforsyning1)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør
vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet
følgende lov:
Kapitel 1
Indledende bestemmelser
§ 1. Lovens formål er at sikre, at landets
elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med
hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og
forbrugerbeskyttelse. Loven skal inden for denne målsætning sikre
forbrugerne adgang til billig elektricitet og fortsat give forbrugerne
indflydelse på forvaltningen af elsektorens værdier.
Stk. 2.
Loven skal i overensstemmelse med de i stk. 1
nævnte formål særligt fremme en bæredygtig
energianvendelse, herunder ved energibesparelser og anvendelse af kraftvarme,
vedvarende og miljøvenlige energikilder, samt sikre en effektiv
anvendelse af økonomiske ressourcer og skabe konkurrence på
markeder for produktion og handel med elektricitet.
§ 2. Loven finder anvendelse på produktion,
transport, handel og levering af elektricitet.
Stk. 2.
Loven gælder på land- og
søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone.
Stk. 3.
Loven omfatter ikke virksomhed, der er reguleret efter
lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg.
Stk. 4.
Miljø- og energiministeren kan bestemme, at
Læs alt
mindre anlæg eller mindre omfattende aktiviteter, som er omfattet af
loven, helt eller delvis skal undtages fra lovens bestemmelser.
§ 3. Miljø- og energiministeren holder et
af Folketinget nedsat udvalg orienteret om alle væsentlige forhold
vedrørende landets elforsyning.
§ 4. Kommuner kan varetage netvirksomhed og
produktion af elektricitet ved afbrænding af affald. Kommuner og
amtskommuner kan deltage i al øvrig virksomhed, som er omfattet af
§ 2, stk. 1, når virksomheden varetages af et selskab med
begrænset ansvar.
Stk. 2.
Kommuner kan deltage i anden virksomhed, som har
tilknytning til virksomhed efter loven, jf. § 2, stk. 1.
Virksomheden skal udøves på kommercielle vilkår i
selvstændige selskaber med begrænset ansvar.
Stk. 3.
Miljø- og energiministeren kan fastsætte
regler om den i stk. 2 nævnte virksomhed, herunder om de
aktiviteter, der kan udøves efter stk. 2, og om regnskabs- og
forretningsmæssige forhold.
Stk. 4.
De bestemmelser i loven, som gælder for
netvirksomheder og elproduktionsvirksomheder, gælder kun for de af en
kommunes opgaver, der er en del af netvirksomhed eller
elproduktionsvirksomhed efter stk. 1, 1 pkt.
§ 5. I denne lov forstås ved
følgende:
Decentrale kraftvarmeanlæg:
Kraftvarmeanlæg, som ikke
er beliggende på centrale kraftværkspladser, jf. § 10,
stk. 6.
Direkte elforsyningsnet:
Elforsyningsnet, beregnet for levering af
elektricitet fra en elproduktionsvirksomhed til en anden
elproduktionsvirksomhed eller bestemte forbrugere, og som helt eller delvis
erstatter benyttelsen af det kollektive elforsyningsnet.
Distributionsnet:
Kollektivt elforsyningsnet, som har til
formål at levere elektricitet til en ubestemt kreds af forbrugere, samt
net, som ejes af en kollektiv elforsyningsvirksomhed, og som har til
formål at forbinde en forbruger direkte med transmissionsnettet.
Elværksejet anlæg:
Anlæg ejet af virksomhed, som
var berettiget til at indregne henlæggelser efter § 9 i den hidtil
gældende elforsyningslov.
Forbrugssted:
Punkt, hvorfra der aftages elektricitet til ét
samlet matrikelnummer eller til sammenhængende bygninger fordelt
på flere matrikelnumre med kun én forbruger af elektricitet.
Forsyningspligtig virksomhed:
Virksomhed med bevilling, der
forsyner forbrugere, som ikke har eller ikke gør brug af muligheden
for valg af egen leverandør, med elektricitet.
Kollektiv elforsyningsvirksomhed:
Offentlig eller privat ejet
virksomhed med bevilling, som på offentligt regulerede vilkår har
til formål at udføre aktiviteter som net-, transmissions-,
forsyningspligtig eller systemansvarlig virksomhed.
Kollektive elforsyningsnet:
Transmissions- og distributionsnet, som
på offentligt regulerede vilkår har til formål at
transportere elektricitet for en ubestemt kreds af elleverandører og
elforbrugere.
MW:
Måleenhed for elektrisk effekt.
Netvirksomhed:
Virksomhed med bevilling, der driver
distributionsnet.
Sammenhængende elforsyningssystem:
Kollektive elforsyningsnet
med tilhørende anlæg i et større område, som er
indbyrdes forbundet med henblik på fælles drift.
Systemansvarlig virksomhed:
Virksomhed med bevilling, der har det
overordnede ansvar for at opretholde forsyningssikkerhed og en effektiv
udnyttelse af et sammenhængende elforsyningssystem.
Transit:
Transport af elektricitet med henblik på at opfylde
aftaler om elhandel, hvor ingen af aftaleparterne aftager eller producerer
den pågældende elektricitet her i landet.
Transmissionsnet:
Kollektivt elforsyningsnet som har til
formål at transportere elektricitet fra produktionssteder til et
overordnet center i distributionsnettet eller at forbinde det med andre
sammenhængende elforsyningsnet.
Transmissionsvirksomhed:
Virksomhed med bevilling, der driver
transmissionsnet.
Kapitel 2
Elforbrugernes stilling
§ 6. Enhver har ret til mod betaling at blive
forsynet med elektricitet her i landet. Denne forsyningsret indebærer
ret til levering af elektricitet gennem et leveringstilbud fra en
forsyningspligtig virksomhed, jf. kapitel 6, og fra de i § 7
nævnte tidspunkter ret til valg af leverandør.
Stk. 2.
Forbrugere, som har adgang til valg af
leverandør, har ret til at opsige og genindtræde i leveringen
fra den forsyningspligtige virksomhed inden for rimelige frister og på
rimelige vilkår.
Stk. 3.
Kollektive elforsyningsvirksomheder skal stille deres
ydelser til rådighed for forbrugerne på gennemsigtige, objektive,
rimelige og ensartede vilkår.
§ 7. Enhver elforbruger har fra følgende
tidspunkter ret til valg af leverandør:
1) Forbrugere med et årligt forbrug på 100 GWh og derover:
Fra denne lovs ikrafttræden.
2) Forbrugere med et årligt forbrug på 10 GWh og derover:
Fra den 1. april 2000.
3) Forbrugere med et årligt forbrug på 1 GWh og derover:
Fra den 1. januar 2001.
4) Alle øvrige forbrugere: Fra den 1. januar 2003.
Stk. 2.
Forbruget opgøres pr. forbrugssted på
grundlag af forbruget i seneste aflæste 12 måneders forbrug inden
den i stk. 1 nævnte skæringsdato.
Stk. 3.
Uanset bestemmelsen i stk. 1 har
elproduktionsvirksomheder adgang til at levere elektricitet til egne
faciliteter og datterselskaber.
Stk. 4.
Miljø- og energiministeren kan fastsætte
nærmere regler om den i stk. 3 nævnte forsyning.
Stk. 5.
Hvis tekniske forhold taler herfor, kan miljø-
og energiministeren efter forelæggelse for det i § 3 nævnte
udvalg ændre de i stk. 1 nævnte frister.
§ 8. Enhver elforbruger her i landet skal aftage
en forholdsmæssig andel af den elektricitet, som netvirksomhederne og
de systemansvarlige virksomheder i henhold til lovens kapitel 9 eller regler
eller afgørelser i medfør af loven er forpligtet til at aftage.
For elektriciteten betales den pris, der følger af loven eller af
bestemmelser fastsat efter loven.
Stk. 2.
Forbrugere af elektricitet kan ved aftale med
netselskabet frigøre sig for aftageforpligtelsen efter stk. 1 mod
en betaling, som skal være rimelig over for de øvrige
forbrugere.
Stk. 3.
Enhver elforbruger her i landet skal fra det af
miljø- og energiministeren efter § 61 fastsatte tidspunkt
erhverve VE-beviser efter reglerne i kapitel 9.
Stk. 4.
Medmindre andet følger af bestemmelsen i
stk. 5, skal enhver elforbruger her i landet afholde en
forholdsmæssig andel af de kollektive forsyningsvirksomheders
nødvendige omkostninger ved at gennemføre de offentlige
forpligtelser, som disse er pålagt ifølge denne lov eller anden
lovgivning eller regler eller afgørelser i medfør af denne lov,
jf. § 9.
Stk. 5.
Netvirksomhedernes og de systemansvarlige
virksomheders omkostninger til det i § 59, stk. 1, 2. pkt.,
nævnte pristillæg på maksimalt 27 øre pr. kWh
opkræves hos elforbrugerne efter følgende principper:
1) For et årligt elforbrug på 100 GWh eller derunder pr.
forbrugssted opkræves en forholdsmæssig andel af
netvirksomhedernes og de systemansvarlige virksomheders samlede omkostninger
til pristillægget inden for et sammenhængende elforsyningssystem,
herunder en forholdsmæssig andel af de udgifter til
pristillægget, der ikke kan dækkes som følge af
bestemmelsen i nr. 2.
2) For det elforbrug, der overstiger 100 GWh pr. forbrugssted,
opkræves ikke beløb til dækning af netvirksomhedernes og
de systemansvarlige virksomheders omkostninger til det i § 59,
stk. 1, nævnte pristillæg.
§ 9. Følgende omkostninger til offentlige
forpligtelser skal afholdes af alle elforbrugere inden for et
sammenhængende elforsyningssystem:
1) Den systemansvarlige virksomheds nødvendige omkostninger til
dækning af de opgaver, som denne er pålagt efter bestemmelserne i
§ 28, stk. 3, nr. 4, § 29, § 30, § 56 og § 57,
stk. 1.
2) Netvirksomhedernes nødvendige omkostninger til dækning
af de opgaver, som disse er pålagt efter bestemmelserne i § 22,
stk. 1, nr. 3 og 4, samt stk. 5, § 57, stk. 1, § 67
og § 68.
Stk. 2.
De kollektive elforsyningsvirksomheders øvrige
omkostninger påhviler de brugere, der modtager virksomhedens ydelser og
opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer.
Kapitel 3
Elproduktion
§ 10. Elproduktion fra anlæg med en
kapacitet på over 25 MW kan kun udøves af virksomheder, der har
opnået bevilling fra miljø- og energiministeren.
Stk. 2.
Bevilling efter stk. 1 gives for mindst 20
år.
Stk. 3.
Der kan kun gives bevilling til en ansøger, som
kan dokumentere, at denne har den fornødne tekniske og finansielle
kapacitet.
Stk. 4.
For elproduktionsvirksomheder, som ved lovens
ikrafttræden har bevilling til elproduktion, kan bevilling efter
stk. 1 gives på vilkår af, at den pågældende
virksomhed opfylder de pålæg vedrørende
miljøvenlige elproduktionsanlæg, som virksomheden har fået
i medfør af § 13 i den hidtil gældende elforsyningslov.
Stk. 5.
Miljø- og energiministeren kan dispensere fra
vilkår i bevillinger som nævnt i stk. 4, hvis dette
skønnes nødvendigt for elproduktionsvirksomhedens mulighed for
fortsat økonomisk forsvarlig drift.
Stk. 6.
Miljø- og energiministeren kan fastsætte
regler om, hvilke kraftværkspladser der betegnes som centrale
kraftværkspladser, jf. § 5.
§ 11. Etablering af nye elproduktionsanlæg
samt væsentlige ændringer i bestående anlæg kan kun
foretages efter forudgående tilladelse fra miljø- og
energiministeren.
Stk. 2.
Meddelelse af tilladelse er betinget af, at
ansøgeren dokumenterer opfyldelsen af nærmere angivne
offentliggjorte betingelser vedrørende det ansøgte anlægs
energieffektivitet, brændselsanvendelse og miljøforhold i
øvrigt.
Stk. 3.
Miljø- og energiministeren fastsætter
regler om betingelserne og procedurer for meddelelse af tilladelse, herunder
at nærmere angivne tilladelser kan gøres
tidsbegrænsede.
Stk. 4.
Nukleare produktionsanlæg kan ikke etableres i
medfør af denne lov.
§ 12. Der kan i en tilladelse efter § 11
eller i en bevilling efter § 10 fastsættes vilkår om, at
ejeren
1) forpligter sig til at ændre produktionsomfanget efter den
systemansvarlige virksomheds bestemmelse, når denne finder det
nødvendigt for at opretholde en effektiv udnyttelse af nettet,
forsyningssikkerheden eller kvaliteten i det sammenhængende
forsyningsnet,
2) stiller sikkerhed for nedtagning af anlæg,
3) påtager sig, for så vidt angår
kraftvarmeanlæg, en forsyningspligt for fjernvarme i et nærmere
fastlagt forsyningsområde og
4) forpligter sig til at underrette forsyningsområdets
systemansvarlige virksomhed mindst et år i forvejen, såfremt det
besluttes, at et anlæg skal lukkes eller tages ud af drift, så
det ikke er til rådighed i en længere periode.
Elproduktionsanlæg på havet
§ 13. Adgangen til at udnytte energi fra vand og
vind på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone
tilkommer alene den danske stat.
Stk. 2.
Forundersøgelser og udnyttelse af energi
omfattet af stk. 1 kan kun finde sted efter tilladelse fra miljø-
og energiministeren.
Stk. 3.
Tilladelse gives for et nærmere angivet
område og kan meddeles særskilt for henholdsvis
forundersøgelser og udnyttelse af energi.
Stk. 4.
Miljø- og energiministeren kan fastsætte
vilkår for tilladelsen, herunder om rapportering om
forundersøgelsernes forløb og resultater samt om overholdelse
af sikkerhedskrav og lign.
Stk. 5.
Miljø- og energiministeren kan fastsætte
regler eller træffe afgørelse om tilladelser efter denne
bestemmelse, herunder om betaling for behandling af ansøgninger og om
tidsbegrænsning af tilladelser.
§ 14. Tilladelsen efter § 13 meddeles efter
miljø- og energiministerens nærmere bestemmelse enten efter
offentlig indkaldelse af ansøgninger i forbindelse med udbud i henhold
til regler fastsat af miljø- og energiministeren eller efter
offentliggørelse af en modtaget ansøgning, hvor andre
interesserede parter opfordres til at indgive ansøgning.
§ 15. I forbindelse med udbud efter § 14 kan
miljø- og energiministeren angive særlige forhold eller
vilkår, som ministeren vil lægge vægt på ved
stillingtagen til de indkomne tilbud.
Stk. 2.
Vilkår som nævnt i stk. 1 kan
vedrøre produktionsanlægget eller den infrastruktur, som skal
forbinde anlægget med det sammenhængende elforsyningssystem,
eller krav om, at forbrugere eller andre sammen med ansøgeren skal
kunne deltage som parter i projektet.
§ 16. Etablering af elproduktionsanlæg, der
udnytter vand og vind, med tilhørende interne ledningsanlæg
på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone samt
væsentlige ændringer i bestående anlæg kan kun
foretages efter forudgående tilladelse fra miljø- og
energiministeren. Tilladelserne meddeles til ansøgere, der
skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle
kapacitet.
Stk. 2.
Miljø- og energiministeren kan betinge
godkendelsen af disse anlæg af vilkår, herunder krav til
konstruktion, indretning, installationer, opstilling, drift, nedtagning og
sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg samt tekniske og
sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med etablering og drift.
Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
§ 17. Tilladelse til etablering af anlæg
efter § 16, som må antages at påvirke miljøet i
væsentlig grad, kan kun meddeles på baggrund af en vurdering af
de miljømæssige konsekvenser, og efter at offentligheden og de
berørte myndigheder og organisationer har haft lejlighed til at udtale
sig herom.
Stk. 2.
Miljø- og energiministeren kan fastsætte
nærmere regler om afgrænsningen af de anlæg, der er
omfattet af stk. 1.
Stk. 3.
Miljø- og energiministeren kan fastsætte
nærmere regler for, hvilke oplysninger og eventuelle
undersøgelser der er nødvendige for, at en vurdering af de
miljømæssige konsekvenser kan foretages. Miljø- og
energiministeren kan beslutte, at der skal foretages vurderinger af et af
§ 16 omfattet anlægs miljømæssige påvirkninger
under og efter etablering. Miljø- og energiministeren kan beslutte, at
vurderinger af de miljømæssige konsekvenser af de af § 16
omfattede anlæg skal bedømmes af uafhængige eksperter.
Stk. 4.
Miljø- og energiministeren kan fastsætte
nærmere regler om underretning og høring af offentligheden og de
berørte myndigheder og organisationer i forbindelse med
1) de i stk. 1 nævnte vurderinger,
2) den i stk. 2 nævnte afgrænsning samt
afgørelser i forbindelse hermed og
3) ansøgninger om tilladelse efter § 16.
§ 18. Anlæg, der etableres efter påbud
meddelt efter § 13 i den hidtil gældende elforsyningslov, og
anlæg, hvortil der er meddelt foreløbig eller endelig tilladelse
efter den hidtil gældende elforsyningslov, er undtaget fra bestemmelser
om udbud efter §§ 14 og 15.
Kapitel 4
Elforsyningsnet
Det kollektive elforsyningsnet - Transmissions- og
netbevillinger
§ 19. Transmissionsvirksomhed og netvirksomhed kan
kun udøves efter bevilling, der kan gives til virksomheder, som
opfylder kravene i kapitel 7 og 8 og § 97, stk. 2.
Stk. 2.
Bevilling, der gives for mindst 20 år, meddeles
af miljø- og energiministeren for et nærmere afgrænset
område.
§ 20. Bevillingshavere efter § 19,
stk. 1, skal sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af
elektricitet med tilhørende ydelser, herunder
1) vedligeholde, om- og udbygge forsyningsnettet i
forsyningsområdet i fornødent omfang,
2) tilslutte leverandører og købere af elektricitet til
det kollektive elforsyningsnet,
3) stille fornøden transportkapacitet til rådighed og
4) måle levering og aftag af elektricitet i nettet.
Stk. 2.
Opfylder en transmissions- eller netvirksomhed ikke de
i stk. 1 nævnte forpligtelser, kan miljø- og
energiministeren pålægge den systemansvarlige virksomhed at drage
omsorg herfor, herunder at udføre nødvendige
anlægsarbejder vedrørende det kollektive elforsyningsnet.
Stk. 3.
Den systemansvarlige virksomhed kan mod behørig
legitimation til brug for udførelsen af nødvendige
anlægsarbejder i henhold til stk. 2 få adgang til en
transmissions- eller netvirksomheds ejendom.
Stk. 4.
Politiet yder bistand ved udøvelsen af
beføjelser efter stk. 3.
§ 21. Etablering af nye transmissionsnet beregnet
for spændinger på over 100 kV og væsentlige ændringer
i tilsvarende bestående net kan kun foretages efter forudgående
tilladelse fra miljø- og energiministeren. Tilladelsen kan kun gives,
hvis ansøgeren kan dokumentere, at der er tilstrækkeligt behov
for udbygningen. Tilladelsen kan betinges af overholdelse af vilkår
vedrørende den nærmere etablering og drift af nettet, herunder
sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg.
Stk. 2.
Bevillingshaveren skal mod en rimelig betaling stille
transmissionsnettet til rådighed for den systemansvarlige virksomhed, i
det omfang den systemansvarlige virksomhed finder det fornødent til
varetagelse af de opgaver, som denne er pålagt.
Stk. 3.
Bevillingshaveren skal dog stille transmissionsnettet
vederlagsfrit til rådighed for den systemansvarlige til brug for dennes
efterkommelse af et påbud efter § 20, stk. 2.
§ 22. En netvirksomhed skal
1) opretholde den tekniske kvalitet i nettet,
2) måle den elektricitet, der transporteres igennem virksomhedens
net,
3) opkræve betaling fra forbrugerne for de
betalingsforpligtelser, som er fastsat ved denne lov,
4) formidle og afregne elektricitet, som leveres ifølge en
aftageforpligtelse, som er fastsat ved denne lov,
5) udføre informationsaktiviteter for at skabe størst
mulig gennemsigtighed om markedsforholdene for alle forbrugergrupper,
6) kortlægge energiforbruget samt planlægge og sikre
gennemførelsen af energibesparelser i forsyningsområdet og
7) give energirådgivning og rådgivning om
elsikkerhedsmæssige spørgsmål til forbrugerne i
forsyningsområdet.
Stk. 2.
Netvirksomheden skal samarbejde med den
systemansvarlige virksomhed ved udførelsen af de i stk. 1
nævnte opgaver.
Stk. 3.
Netvirksomheden skal forsyne brugere af nettet med de
nødvendige oplysninger om måling af elektricitet, der
transporteres gennem virksomhedens net.
Stk. 4.
Miljø- og energiministeren kan fastsætte
regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1-3, herunder
regler om afgrænsning af opgaverne og om fakturering og
opkrævning af beløb. Miljø- og energiministeren kan
endvidere bestemme, at nærmere angivne forudsætninger skal
lægges til grund for planlægningen efter stk. 1, nr. 6, og
for rådgivning efter stk. 1, nr. 7.
Stk. 5.
Miljø- og energiministeren kan beslutte, at
netvirksomheder i samarbejde skal iværksætte forskning og
udvikling med henblik på effektiv energianvendelse. Miljø- og
energiministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om
udarbejdelse af planer for aktiviteterne og om godkendelse af disse.
Stk. 6.
Netvirksomheder skal i samarbejde med
transmissionsvirksomheder udarbejde årlige oversigter og prognoser til
brug for markedets aktuelle og potentielle aktører og til belysning af
opfyldelsen af offentlige forpligtelser.
Direkte elforsyningsnet
§ 23. Direkte elforsyningsnet kan kun
anlægges efter tilladelse fra miljø- og energiministeren.
Stk. 2.
Tilladelsen kan kun gives, hvis ansøgeren
forinden har fået afslag på en anmodning om transport af
elektricitet gennem det kollektive elforsyningsnet og
spørgsmålet ikke har kunnet løses ved forelæggelse
for Energitilsynet.
Stk. 3.
Tilladelsen kan betinges af overholdelse af
vilkår som nævnt i § 21, stk. 1. § 21,
stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Adgang til det kollektive elforsyningsnet
§ 24. Enhver har ret til mod betaling at benytte
det kollektive elforsyningsnet til transport af elektricitet, jf. dog
§ 25, stk. 5.
Stk. 2.
Transport af elektricitet til forbrugere her i landet
kan dog kun ske med henblik på levering til de forbrugere, der har ret
til at få leveret elektricitet efter bestemmelserne i § 7,
stk. 1 og 3, eller med henblik på forsyningspligtige virksomheders
levering til forbrugere i virksomhedens forsyningsområde.
§ 25. Transporten af elektricitet efter § 24
skal foregå efter priser og betingelser, som fastsættes
henholdsvis af den systemansvarlige virksomhed og af net- og
transmissionsvirksomhederne, jf. kapitel 10.
Stk. 2.
Anmodning om transport rettes til den netvirksomhed,
hvortil slutmodtageren af elektriciteten er tilsluttet.
Stk. 3.
Vilkårene for transit fastsættes ved
forhandling. Anmodning herom rettes til den systemansvarlige virksomhed.
Stk. 4.
Netvirksomheden og den systemansvarlige virksomhed
skal give ansøgere, som opfylder betingelserne herfor, adgang til
transport af elektricitet uden ugrundet ophold. Forhandlinger med
ansøgere om transitadgang skal indledes uden ugrundet ophold.
Stk. 5.
Netvirksomheden og den systemansvarlige virksomhed kan
afvise en anmodning om transport eller transit på grund af mangel
på transportkapacitet.
§ 26. For at kunne blive tilsluttet det kollektive
elforsyningsnet skal anlæg og installationer opfylde fastsatte tekniske
krav og standarder.
Stk. 2.
Miljø- og energiministeren kan fastsætte
nærmere regler herom, herunder bestemme, at visse tekniske krav og
standarder skal fastlægges af den systemansvarlige virksomhed.
Kapitel 5
Systemansvarlig virksomhed
§ 27. Systemansvarlig virksomhed kan kun
udøves efter bevilling, der kan gives til virksomheder, som opfylder
kravene i kapitel 7 og 8 og § 97, stk. 2.
Stk. 2.
Bevilling, der gives for 20 år, meddeles af
miljø- og energiministeren for et nærmere afgrænset
område.
§ 28. Den systemansvarlige virksomhed skal i
samarbejde med de øvrige kollektive elforsyningsvirksomheder sikre, at
de offentlige forpligtelser, jf. § 9, opfyldes.
Stk. 2.
Den systemansvarlige virksomhed skal iagttage
fortrolighed om kommercielle oplysninger og må ikke forskelsbehandle
brugere af systemet eller kategorier af brugere eller begunstige egne
selskaber eller ejere.
Stk. 3.
Den systemansvarlige virksomhed skal udføre
følgende opgaver:
1) Opretholde den tekniske kvalitet og balance inden for det
sammenhængende elforsyningssystem, herunder sørge for, at den
nødvendige forsyningskapacitet til systemets fysiske regulering er til
stede.
2) Udarbejde årlige oversigter og prognoser til brug for
markedets aktuelle og potentielle aktører og til belysning af
opfyldelsen af offentlige forpligtelser.
3) Samarbejde med andre systemansvarlige virksomheder i Danmark og i
andre lande om etablering af gensidige, ligeværdige principper for
elforsyning samt om nettariffer, netadgang og transit,
markedsspørgsmål m.v., samkøring af
transmissionsforbindelser, herunder håndtering af balance- og
kapacitetsproblemer samt indgå nødvendige fælles
systemdriftaftaler, som sikrer udnyttelsen af de fordele, som sammenkoblede
systemer giver.
4) Sikre, at den prioriterede produktion efter § 57 aftages, og at
denne fordeles forholdsmæssigt til forbrugerne.
5) Samarbejde med netvirksomhederne om at sikre netadgang og adgang til
transit.
6) Sikre brugerne lige adgang til informationer om adgangen til
køb og salg af elektricitet.
7) Udarbejde en plan for det fremtidige behov for
transmissionskapacitet i det sammenhængende elforsyningssystem og
transmissionsforbindelser til andre net.
8) I samarbejde med transmissionsvirksomhederne sikre nødvendig
om- og nybygning af transmissionsnet i overensstemmelse med
transmissionsnetplanlægningen, jf. nr. 7.
9) Fremsende en årlig miljøberetning til miljø- og
energiministeren, som redegør for udviklingen i de væsentligste
miljøforhold for el- og kraftvarmeproduktion inden for det samlede
elforsyningssystem.
10) Udarbejde forskrifter for netvirksomhedernes målinger.
11) Opgøre og gennemføre den nødvendige afregning
og opkræve betalinger til varetagelse af de offentlige forpligtelser,
jf. § 9.
Stk. 4.
Miljø- og energiministeren kan fastsætte
nærmere regler om indholdet og udførelsen af de opgaver, som
påhviler en systemansvarlig virksomhed.
§ 29. Den systemansvarlige virksomhed skal sikre,
at der udføres sådanne forsknings- og udviklingsprojekter, som
er nødvendige for udnyttelse af miljøvenlige
elproduktionsteknologier.
Stk. 2.
Miljø- og energiministeren kan fastsætte
regler om de i stk. 1 nævnte projekter, herunder regler om, at en
plan herfor skal godkendes, før udgifterne hertil kan
pålægges forbrugerne, jf. § 9, stk. 1, nr. 1.
§ 30. Miljø- og energiministeren kan
fastsætte regler om, at den systemansvarlige virksomhed skal drage
omsorg for, at der opretholdes lagre af brændsel til el- og
kraftvarmeproduktion af hensyn til forsyningssikkerheden, herunder regler om,
at elproduktionsvirksomheder skal bistå ved indkøb og
anbringelse m.v. af lagrene.
Stk. 2.
Miljø- og energiministeren kan påbyde de
systemansvarlige virksomheder at anlægge og drive
transmissionsanlæg mellem Fyn og Sjælland.
§ 31. Den systemansvarlige virksomhed kan med
henblik på varetagelsen af systemets døgn- og
balanceplanlægning og til opfyldelse af sine forpligtelser
1) indhente nødvendige oplysninger hos brugere af nettet og
2) kræve de nødvendige omlægninger af planlagte
transaktioner, herunder nødvendige reguleringer af produktionen i
såvel selve driftsdøgnet som umiddelbart forinden.
§ 32. Miljø- og energiministeren
udnævner 2 medlemmer uden stemmeret i den systemansvarlige virksomheds
bestyrelse.
Stk. 2.
De af ministeren udnævnte medlemmer udpeges for
en periode af 4 år og skal være uafhængige af kommercielle
el- og varmeforsyningsinteresser og af erhvervsmæssige interesser i
øvrigt.
Kapitel 6
Forsyningspligtig virksomhed
§ 33. Forsyningspligtig virksomhed kan kun
udøves efter bevilling, der kan gives til virksomheder, som opfylder
kravene i kapitel 7 og 8 og § 97, stk. 2.
Stk. 2.
Bevilling, der gives for 5 år, meddeles af
miljø- og energiministeren for et nærmere afgrænset
område.
§ 34. En forsyningspligtig virksomhed skal tilbyde
forbrugerne i virksomhedens forsyningsområde
1) levering af tilstrækkelig elektricitet som nævnt i
§ 6,
2) opfyldelse af købsforpligtelsen for VE-beviser efter reglerne
i kapitel 9 og
3) tjenesteydelser vedrørende energibesparelser.
Stk. 2.
Miljø- og energiministeren kan fastsætte
regler om indholdet af bevillingshaverens forpligtelser, herunder regler om
samarbejde mellem flere forsyningspligtige virksomheder om udførelsen
af forpligtelserne.
Kapitel 7
Overdragelse, forbrugerindflydelse, udskillelse af
aktiviteter m.v.
§ 35. Inden et transmissionsnet på 200 kV
eller derover eller en netforbindelse til udlandet, som ejes af en
bevillingshaver, eller ejerandele i virksomheder, der ejer sådanne net,
kan afstås til andre, skal staten forud tilbydes at købe
transmissionsnettet, netforbindelsen eller ejerandelen. Forkøbsretten
udøves på statens vegne af miljø- og
energiministeren.
Stk. 2.
Stk. 1 finder også anvendelse ved
afståelse af ejerandele i en systemansvarlig virksomhed.
Stk. 3.
Forkøbsretten bortfalder, hvis ministeren ikke
inden 3 måneder, fra tilbudet er kommet frem, tilkendegiver at ville
udnytte denne. Prisen fastsættes på almindelige
markedsvilkår. Ved uenighed fastsættes prisen samt
betalingsvilkårene af taksationskommissionen efter reglerne i kapitel 4
i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast
ejendom.
Stk. 4.
En aftale, som indgås i strid med stk. 1 og
2, er ugyldig.
§ 36. En netvirksomhed må hverken helt eller
delvis afstå sine ejerandele i en elproduktionsvirksomhed til
1) en virksomhed, hvori netvirksomheden direkte eller indirekte
besidder ejerandele,
2) en virksomhed, som direkte eller indirekte besidder ejerandele i
netvirksomheden,
3) en virksomhed, som direkte eller indirekte er helt eller delvis ejet
af en virksomhed, der tillige direkte eller indirekte besidder ejerandele i
netvirksomheden.
Stk. 2.
Miljø- og energiministeren kan dispensere fra
bestemmelsen i stk. 1.
§ 37. En kommune eller en amtskommune skal i
forbindelse med salg af en elforsyningsvirksomhed eller andele eller aktier
m.v. i en elforsyningsvirksomhed opgøre størrelsen af kommunens
eller amtskommunens indskudskapital i elforsyningsvirksomheden samt
nettoprovenuet ved salget.
Stk. 2.
Med salg, jf. stk. 1, sidestilles enhver
form for hel eller delvis, direkte eller indirekte overdragelse eller
lignende af
1) elforsyningsvirksomhed,
2) direkte eller indirekte rådighed eller anden rettighed over
elforsyningsvirksomhed,
3) kapitalandele som i elforsyningsvirksomheden besiddes direkte eller
indirekte.
Stk. 3.
Opgørelsen indsendes til Energitilsynet efter
regler fastsat af tilsynet.
Stk. 4.
Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder
også, hvis sælgeren eller overdrageren er en virksomhed eller et
selskab m.v., som kommunen eller amtskommunen direkte eller indirekte har en
kapitalandel i, eller hvis kommunen eller amtskommunen opnår et provenu
gennem salg eller overdragelse m.v. af en virksomhed eller et selskab, der
ejer kapitalandele i en elforsyningsvirksomhed. Bestemmelserne i
stk. 1-3 gælder endvidere, hvis kommunen eller amtskommunen
på anden måde opnår et provenu gennem salg eller
overdragelse m.v. som nævnt i 1. pkt.
Stk. 5.
Energitilsynet træffer afgørelse om,
hvorvidt opgørelsen kan godkendes. Kan Energitilsynet ikke godkende
denne, fastsætter tilsynet størrelsen af kommunens eller
amtskommunens direkte eller indirekte andel af indskudskapitalen i
elforsyningsvirksomheden samt nettoprovenuet ved salget, jf. stk. 1, 2
og 4.
Stk. 6.
Energitilsynet giver senest den 1. juni hvert år
Indenrigsministeriet meddelelse om størrelsen af det beløb, som
en kommune eller en amtskommune direkte eller indirekte har opnået i
nettoprovenu ved salg, jf. herved stk. 5.
Stk. 7.
Indenrigsministeriet reducerer herefter kommunens
eller amtskommunens statstilskud efter bestemmelserne i §§ 10 og 17 i
lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner
med det i stk. 6 nævnte beløb inklusive forrentning
som nævnt i stk. 8.
Stk. 8.
Indenrigsministeriet beregner en forrentning, som
beregnes fra det tidspunkt, hvor kommunen eller amtskommunen får
rådighed over provenuet fra salget eller overdragelsen, og indtil det
år, hvor reduktionen i statstilskuddet til kommunen eller amtskommunen
sker. Forrentningen beregnes af nettoprovenuet, jf. stk. 6,
fraregnet den årlige tilskudsreduktion som nævnt i stk. 7.
Renten fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar for det
år eller de år, for hvilket forrentningen skal beregnes.
Stk. 9.
Ved elforsyningsvirksomhed i denne bestemmelse
forstås enhver form for virksomhed, som er omfattet af § 2.
§ 38. Elproduktions- og elhandelsvirksomheder og
disse virksomheders datterselskaber må tilsammen ikke
1) eje mere end 15 pct. af en kollektiv elforsyningsvirksomheds samlede
kapital eller
2) besidde en bestemmende indflydelse i kraft af særlige
stemmerettigheder i en kollektiv elforsyningsvirksomheds ledende
organer.
Stk. 2.
Forsyningspligtige virksomheder må tilsammen
ikke
1) eje mere end 15 pct. af en netvirksomheds, transmissionsvirksomheds
eller systemansvarlig virksomheds samlede kapital eller
2) besidde en bestemmende indflydelse i kraft af særlige
stemmerettigheder i en netvirksomheds, transmissionsvirksomheds eller
systemansvarlig virksomheds ledende organer.
Stk. 3.
Aftaler om overdragelser af kapitalandele og aftaler
eller vedtægtsbestemmelser om tildeling af stemmerettigheder i strid
med bestemmelserne i stk. 1 og 2 er ugyldige.
§ 39. Kollektive elforsyningsvirksomheder skal
skriftligt underrette Energitilsynet om enhver hel eller delvis
afståelse af sine ejerandele i elproduktionsvirksomheder eller andre
kollektive elforsyningsvirksomheder. Endvidere skal kollektive
elforsyningsvirksomheder underrette Energitilsynet om, hvilke virksomheder
der besidder ejerandele i virksomheden, i det omfang virksomheden er bekendt
med dette.
Forbrugerindflydelse
§ 40. Flertallet af en netvirksomheds
bestyrelsesmedlemmer skal vælges af forbrugere i netvirksomhedens
forsyningsområde eller af en eller flere kommunale eller amtskommunale
bestyrelser i virksomhedens forsyningsområde i kraft af disses
udøvelse af deres ejerbeføjelser på netvirksomhedens
generalforsamling eller på anden måde. Flertallet kan også
vælges af forbrugere og en eller flere kommunale eller amtskommunale
bestyrelser i forening.
Stk. 2.
Indflydelseskravet i stk. 1 anses for opfyldt,
hvis bestyrelsen i en netvirksomhed, der drives i andelsselskabsform, udpeges
af et repræsentantskab, der er valgt af andelshaverne i
forsyningsområdet. Det samme gælder for en netvirksomhed, der
drives som selvejende institution eller i foreningsform, hvis bestyrelsen
udpeges af repræsentanter, der er valgt af en eller flere
kommunalbestyrelser i forsyningsområdet, af en flerhed af forbrugere i
netvirksomhedens forsyningsområde eller af sådanne
kommunalbestyrelser og forbrugere i forening. Det samme gælder for
kommunal netvirksomhed, jf. § 4, stk. 1, 1. pkt.
Stk. 3.
I en netvirksomhed, der ejes af en juridisk person,
anses indflydelseskravet i stk. 1 for opfyldt, hvis flertallet af
medlemmerne i bestyrelsen for den juridiske person er valgt eller udpeget
på den i stk. 1 nævnte måde og denne bestyrelse
vælger netvirksomhedens bestyrelse.
Stk. 4.
Miljø- og energiministeren kan, såfremt
særlige hensyn tilsiger det, dispensere fra indflydelseskravet i
stk. 1.
§ 41. Såfremt forbrugere eller kommunale
eller amtskommunale bestyrelser eller disse i forening ikke har den i
§ 40 nævnte indflydelse i netvirksomheden, skal der etableres et
forbrugerrepræsentantskab. Forbrugerrepræsentantskabet skal
bestå af 11 medlemmer valgt af forbrugerne i netvirksomhedens
forsyningsområde og har til opgave at vælge flertallet af
bestyrelsesmedlemmerne i netvirksomheden.
Stk. 2.
Miljø- og energiministeren kan fastsætte
nærmere regler om betingelserne for forbrugeres valgret og valgbarhed
samt varigheden af forbrugerrepræsentantskabsmedlemmernes mandat.
Stk. 3.
Forbrugerrepræsentantskabets valg af
bestyrelsesmedlemmer kan alene ske blandt kandidater opstillet af medlemmerne
af forbrugerrepræsentantskabet. Bestyrelsesmedlemmerne vælges for
en periode svarende til den periode, der efter vedtægterne gælder
for andre bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 4.
Hvis netvirksomheden drives i aktieselskabsform,
finder aktieselskabslovens § 49, stk. 6, § 59, stk. 1, og
stk. 2, 2. pkt., ikke anvendelse.
§ 42. Et forbrugerrepræsentantskab efter
§ 41, stk. 1, skal vælges første gang senest 2
måneder efter, at netvirksomheden ikke opfylder det i § 40
nævnte indflydelseskrav. Forbrugerrepræsentantskabet vælger
flertallet af netvirksomhedens bestyrelsesmedlemmer inden for en frist
på 4 uger.
Stk. 2.
Netvirksomheden skal drage omsorg for at etablere et
forbrugerrepræsentantskab efter § 41.
§ 43. Mindst en tredjedel af medlemmerne i en
forsyningspligtig virksomheds bestyrelse skal være valgt af en flerhed
af forbrugerne i virksomhedens forsyningsområde eller af en eller flere
kommunalbestyrelser i forsyningsområdet .
Stk. 2.
§§ 40-42 finder anvendelse med de
nødvendige tilpasninger.
Stk. 3.
Miljø- og energiministeren kan, såfremt
særlige hensyn tilsiger det, dispensere fra indflydelseskravet i
stk. 1.
§ 44. En net- og forsyningspligtvirksomheds
vedtægter skal indeholde nærmere bestemmelser, der sikrer
gennemførelsen af §§ 40 43.
Stk. 2.
Miljø- og energiministeren kan fastsætte
regler om, at de i stk. 1 nævnte virksomheders vedtægter for
at kunne godkendes, jf. § 53, stk. 2, skal udarbejdes inden for
rammerne af en af ministeren fastlagt standardvedtægt.
Habilitetskrav
§ 45. Et bestyrelsesmedlem i en systemansvarlig
virksomhed kan ikke være bestyrelsesmedlem eller direktør i en
elproduktions- eller elhandelsvirksomhed.
Stk. 2.
Direktører, vicedirektører,
underdirektører og ledende medarbejdere i en systemansvarlig
virksomhed må ikke deltage i driften eller ledelsen af en
elproduktions- eller elhandelsvirksomhed
Långivning og sikkerhedsstillelse m.v.
§ 46. En kollektiv elforsyningsvirksomhed må
ikke yde lån til eller stille sikkerhed for andre virksomheder,
herunder andre kollektive elforsyningsvirksomheder.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, i det
omfang der ved långivningen eller sikkerheds-stillelsen alene
disponeres over den i § 74, stk. 3, nævnte kapital.
Stk. 3.
Aftaler, som kollektive elforsyningsvirksomheder
indgår med andre virksomheder, herunder koncernforbundne virksomheder,
skal indgås på markedsbestemte vilkår.
Udskillelse af aktiviteter
§ 47. Bevilling til forsyningspligtig virksomhed,
systemansvarlig virksomhed, netvirksomhed og transmissionsvirksomhed kan med
de i stk. 2 nævnte undtagelser ikke gives til samme virksomhed, og
bevillingshaveren kan i virksomheden alene drive de aktiviteter, som ligger
inden for bevillingen.
Stk. 2.
Bevilling til netvirksomhed og bevilling til
transmissionsvirksomhed kan dog gives til samme virksomhed, hvis
miljø- og energiministeren vurderer, at dette kan ske, uden at det er
til hinder for en forsvarlig varetagelse af de bevillingspligtige
aktiviteter. Bevilling til transmissionsvirksomhed og bevilling til
systemansvarlig virksomhed kan under tilsvarende betingelser gives til samme
virksomhed.
Stk. 3.
I de i stk. 2 nævnte tilfælde skal
der i virksomheden være regnskabsmæssig adskillelse mellem de to
bevillingspligtige aktiviteter.
Stk. 4.
Andre aktiviteter, som ligger uden for bevillingen,
herunder produktion eller handel med elektricitet, skal udøves i
selvstændige selskaber med begrænset ansvar.
Stk. 5.
Stk. 4 gælder ikke for kommuner, der
varetager virksomhed i henhold til § 4, stk. 1, 1. pkt.
§ 48. Virksomheder, som producerer elektricitet
ved forbrænding af affald, må ikke i samme virksomhed
udøve anden elproduktionsvirksomhed eller elhandelsvirksomhed.
§ 49. Midler, som bevillingshaveren opkræver
for andre ifølge bestemmelserne i denne lov, skal holdes adskilt fra
bevillingshaverens formue.
Kapitel 8
Generelle bestemmelser om bevillinger
§ 50. I bevillinger kan der ud over de
vilkår, der kan fastsættes i medfør af kapitel 3-6, i
særlige tilfælde af hensyn til opfyldelse af lovens formål
fastsættes sådanne vilkår, som er begrundet i den
pågældende virksomheds særlige forhold. Endvidere kan der
fastsættes vilkår, som er nødvendige af hensyn til
overholdelsen af EU-regler eller EU-henstillinger på
området.
Stk. 2.
Miljø- og energiministeren kan i bevillingen
stille vilkår om, at ministeren med 1 års varsel kan bestemme, at
elproduktionsvirksomheder af hensyn til forsyningssikkerheden skal opretholde
en nærmere fastsat mindste produktionskapacitet.
Stk. 3.
Ministeren kan i bevillingen stille vilkår om,
at ministeren med 1 års varsel kan bestemme, at
eltransmissionsvirksomheder af hensyn til forsyningssikkerheden skal
opretholde en nærmere fastsat transmissionskapacitet.
§ 51. Miljø- og energiministeren
fører tilsyn med overholdelsen af vilkårene i
bevillingerne.
Stk. 2.
Bevillingshaverne skal efter regler fastsat af
miljø- og energiministeren betale de udgifter, som er forbundet med
tilsynet.
Stk. 3.
De kollektive elforsyningsvirksomheder skal efter
regler fastsat af miljø- og energiministeren betale de udgifter, som
er forbundet med ministerens behandling og vurdering af de kollektive
elforsyningsvirksomheders planlægnings-, udviklings- og
forskningsopgaver, herunder de i § 22, stk. 1, nr. 6, § 22,
stk. 6, § 28, stk. 3, nr. 2 og 7, og § 29 nævnte
aktiviteter.
Stk. 4.
Bevillingshavere til net-, transmissions- og
produktionsvirksomhed skal eje de anlæg, som anvendes til
gennemførelsen af de bevillingspligtige aktiviteter.
Stk. 5.
Miljø- og energiministeren kan i særlige
tilfælde give dispensation fra bestemmelsen i stk. 4.
§ 52. Efter 5 år og med et forudgående
varsel på 1 år kan der fastsættes nye vilkår i en
bevilling.
§ 53. Bevillinger efter denne lov er undtaget fra
retsforfølgning og kan hverken direkte eller indirekte overdrages til
andre, medmindre miljø- og energiministeren tillader overdragelsen og
godkender vilkårene herfor.
Stk. 2.
De kollektive elforsyningsvirksomheders
vedtægter og ændringer i disse skal godkendes af miljø- og
energiministeren.
§ 54. En bevilling kan inddrages, hvis
1) bestemmelser, vilkår eller påbud efter denne lov eller
regler udstedt i medfør af loven gentagne gange overtrædes,
2) der i en ansøgning om bevilling eller tilladelse i
tilknytning til bevillingen er givet urigtige eller vildledende oplysninger,
eller
3) indehaveren af bevillingen eller tilladelsen anmelder
betalingsstandsning, indgiver konkursbegæring eller erklæres
konkurs.
Stk. 2.
Hvis en overtrædelse som nævnt i
stk. 1 kan afhjælpes, kan miljø- og energiministeren
meddele indehaveren, at denne inden for en fastsat frist skal overholde sine
forpligtelser efter bevillingen eller tilladelsen.
Stk. 3.
Beslutning efter stk. 1, nr. 1 og 2,
træffes af retten og efter stk. 1, nr. 3, af miljø- og
energiministeren.
Stk. 4.
Hvis en overtrædelse af bestemmelser,
vilkår eller påbud efter denne lov eller regler udstedt i
medfør af loven indebærer tilsidesættelse af
væsentlige hensyn til forsyningssikkerheden, kan miljø- og
energiministeren midlertidigt inddrage bevillingen. Miljø- og
energiministeren skal i forbindelse med afgørelsen vejlede den
pågældende om prøvelsesadgangen, jf. stk. 5.
Stk. 5.
Den, hvis bevilling er midlertidigt inddraget efter
stk. 4, kan forlange inddragelsen prøvet af retten.
Kapitel 9
Miljøvenlig elproduktion
§ 55. Ved VE-elektricitet forstås
elektricitet, der fremstilles ved vindkraft, biogas, biomasse, solenergi og
bølgeenergi, samt elektricitet, der fremstilles på
vandkraftanlæg under 10 MW.
Stk. 2.
Miljø- og energiministeren kan fastsætte
regler om afgrænsningen af de i stk. 1 nævnte energikilder
samt ændre kapacitetsgrænsen for vandkraftanlæg omfattet af
stk. 1. Miljø- og energiministeren kan endvidere fastsætte
regler eller træffe afgørelse om, at andre energikilder og
teknologier end de i stk. 1 nævnte er omfattet af begrebet
VE-elektricitet.
Generel prioritering af miljøvenlig
elproduktion
§ 56. De systemansvarlige virksomheder skal
tilbyde balanceringsydelser til kraftvarmeproducenter i forhold til den
varmebundne elproduktion samt til elproduktionsanlæg, der producerer
VE-elektricitet, efter regler fastsat af miljø- og
energiministeren.
Stk. 2.
Miljø- og energiministeren kan fastsætte
regler om, hvilke anlæg der skal tilbydes balanceringsydelser efter
stk. 1 og betingelserne herfor.
Prioriteret afsætning af miljøvenlig
elproduktion
§ 57. Til fremme af miljøvenlig
energiproduktion er netvirksomheder og systemansvarlige virksomheder
forpligtet til at aftage elektricitet fra
1) decentrale, herunder industrielle, kraftvarmeproduktionsanlæg
og elektricitet fra elproduktionsanlæg, der producerer VE-elektricitet
eller anvender affald som brændsel, til den betaling, der følger
af §§ 58 og 59, og
2) andre kraftvarmeværker bestemt til at levere fjernvarme, i det
omfang elektriciteten ikke kan afsættes til priser, der dækker de
nødvendige omkostninger ved den pågældende
elproduktion.
Stk. 2.
Miljø- og energiministeren kan efter
forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte
nærmere regler eller træffe afgørelse om indholdet og
omfanget af de i stk. 1 nævnte forpligtelser til at aftage
elektricitet, herunder den tidsmæssige udstrækning af
aftageforpligtelsen og beregning af afregningsprisen efter stk. 1, nr.
2.
Stk. 3.
Miljø- og energiministeren kan efter
forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte
regler om, at elproduktion fra elværksejede anlæg eller
anlæg opført af disse virksomheder ikke skal være
omfattet af aftageforpligtelsen i stk. 1.
Afregningsregler for prioriteret elektricitet
§ 58. Elektricitet fra anlæg som nævnt
i § 57, stk. 1, nr. 1, aftages til en betaling, der svarer til
omkostningerne ved at producere og transportere elektricitet, herunder
brændsels- og driftsomkostninger m.v. og langsigtede
anlægsomkostninger. Ved fastsættelsen af de langsigtede
anlægsomkostninger skal der tages hensyn til de i lovens § 1
nævnte formål. VE-elektricitet, herunder VE-elektricitet
produceret af kraftvarmeanlæg, afregnes efter regler fastsat i
medfør af § 59, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
Miljø- og energiministeren kan fastsætte
nærmere regler om, hvilke anlæg der omfattes af bestemmelserne i
stk. 1 og om beregningen af afregningsprisen efter stk. 1.
Stk. 3.
Efter forelæggelse for det i § 3
nævnte udvalg kan miljø- og energiministeren fastsætte
særlige afregningsregler for elektricitet, herunder VE-elektricitet,
produceret på elværksejede anlæg eller anlæg
opført af disse virksomheder.
§ 59. Efter forelæggelse for det i § 3
nævnte udvalg fastsætter miljø- og energiministeren regler
for afregning af VE-elektricitet, herunder at der kan anvendes forskellige
afregningspriser for forskellige teknologier. Miljø- og
energiministeren fastsætter endvidere regler om, at der ud over
afregningsprisen skal ydes et pristillæg på maksimalt 27
øre pr. kWh for VE-elektricitet, såfremt der ikke udstedes
VE-beviser efter § 60 til denne elektricitet. Miljø- og
energiministeren fastsætter regler om, for hvilke
produktionsanlæg pristillægget ydes, samt regler om den
tidsmæssige udstrækning af afregningsreglerne og
pristillægget.
Stk. 2.
Elektricitet fra vindmøller, som VE-fonden i
medfør af § 66 overtager, afregnes til en betaling, der svarer
til VE-fondens omkostninger ved den i § 66 nævnte overtagelse.
Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
beregning af afregningsprisen.
Stk. 3.
Efter forelæggelse for det i § 3
nævnte udvalg kan miljø- og energiministeren fastsætte
særlige afregningsregler for VE-elektricitet produceret på
anlæg, der opføres som følge af pålæg givet i
medfør af § 13 i den hidtil gældende elforsyningslov.
VE-beviser
§ 60. Producenter af VE-elektricitet modtager
beviser for den mængde VE-elektricitet, som de har produceret.
Beviserne benævnes »VE-beviser« og er omsættelige.
Stk. 2.
Miljø- og energiministeren fastsætter
regler om, hvilke producenter der fra et af ministeren fastsat tidspunkt er
omfattet af bestemmelsen i stk. 1, og om udstedelse, tildeling og
omsætning af VE-beviser.
§ 61. Fra et af miljø- og energiministeren
fastsat tidspunkt har enhver elforbruger her i landet pligt til at erhverve
VE-beviser. Miljø- og energiministeren fastsætter efter
forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg årligt det
antal VE-beviser, som enhver elforbruger som minimum skal erhverve.
Købsforpligtelsen fastsættes ensartet for alle elforbrugere som
en pligt til at erhverve en bestemt andel VE-beviser i forhold til
elforbruget.
Stk. 2.
Miljø- og energiministeren nedsætter
købsforpligtelsen efter stk. 1 i de tilfælde, hvor det
viser sig umuligt at opfylde denne.
§ 62. De forsyningspligtige virksomheder er
ansvarlige for varetagelsen af købsforpligtelsen efter § 61 for
deres kunder.
Stk. 2.
Forbrugere med en anden leverandør end den
forsyningspligtige virksomhed kan selv varetage deres købsforpligtelse
eller anmode den forsyningspligtige virksomhed i det pågældende
forsyningsområde om at indkøbe VE-beviser på deres
vegne.
Stk. 3.
Miljø- og energiministeren fastsætter
regler for, hvornår og hvordan opfyldelsen af købsforpligtelsen
skal dokumenteres.
§ 63. Ved manglende opfyldelse af
købsforpligtelsen efter § 61 betales 27 øre for hver kWh,
som den forpligtede efter § 62 skulle have købt VE-beviser for.
Beløbet betales til statskassen.
Stk. 2.
Miljø- og energiministeren kan fastsætte
regler om betaling og inddrivelse af det i stk. 1 nævnte
beløb, herunder at beløbet opkræves af de kollektive
elforsyningsvirksomheder. Der er udpantningsret for beløbet.
VE-fonden
§ 64. Med det formål at opkøbe
VE-beviser efter reglerne i § 65 og at overtage vindmøller efter
reglerne i § 66 oprettes en fond, der benævnes »VE-fonden«.
Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at fonden
også på anden måde skal fremme VE-elektricitet. Fonden
administreres af miljø- og energiministeren.
Stk. 2.
Til de i stk. 1 nævnte formål yder
staten årligt et beløb til VE-fonden på finansloven.
Beløb, der ikke anvendes i ét år, overføres til
næste år.
Stk. 3.
Miljø- og energiministeren fastsætter
regler om oprettelse af VE-fonden, herunder regler om VE-fondens ledelse og
om anvendelse af fondens midler.
Stk. 4.
Omkostningerne til VE-fondens administration afholdes
af fondens midler.
§ 65. Såfremt det antal VE-beviser, der
samlet set skal aftages her i landet efter købsforpligtelsen i
§ 61, ikke er afsat på et i medfør af § 62,
stk. 3, fastsat tidspunkt, opkøber VE-fonden det antal
VE-beviser, som er nødvendigt for på landsplan at opfylde
købsforpligtelsen. VE-beviserne opkøbes for minimum 10
øre og maksimum 27 øre pr. kWh.
§ 66. Vindmølleejere, der kan dokumentere,
at de ikke vil kunne afvikle restgælden på lån i en
vindmølle på grund af ændrede pristillæg til
vindmølleelektricitet fastsat i medfør af § 59,
stk. 1, kan anmode VE-fonden om at overtage vindmøllen og
forpligtelsen til betaling af restgælden. Bestemmelsen finder
også anvendelse på lån optaget af vindmølleejere,
der ejer en del af en vindmølle.
Stk. 2.
Stk. 1 finder alene anvendelse på
lån, der inden den 29. april 1999 er optaget til at finansiere
købet af vindmøllen. Stk. 1 finder ikke anvendelse
på elværksejede vindmøller.
Stk. 3.
Miljø- og energiministeren kan fastsætte
nærmere regler om anvendelsen af stk. 1, herunder regler om,
hvornår anmodningen senest skal være fremsat, samt om ordningens
omfang og anvendelse.
Stk. 4.
VE-fonden kan nedtage, videresælge eller drive
vindmøller, der overtages efter stk. 1.
Stk. 5.
Elektricitet fra vindmøller, som VE-fonden har
overtaget i medfør af stk. 1, afregnes efter reglerne i
§ 59, stk. 2. Midler, der hidrører fra nedtagning,
videresalg eller drift af vindmøller, som VE-fonden har overtaget
efter stk. 1, tilfalder statskassen.
Tilslutning m.m. af miljøvenlige el- og
kraftvarmeproduktionsanlæg
§ 67. Ved tilslutning af et af de i § 57,
stk. 1, nr. 1, nævnte anlæg til elforsyningsnettet skal
ejeren af anlægget alene afholde den udgift, der ville være
forbundet med at lade sig tilslutte 10-20 kV-nettet, uanset om
netvirksomheden ud fra objektive kriterier vælger et andet
tilslutningspunkt. Øvrige omkostninger, herunder til
netforstærkning og netudbygning, afholdes af netvirksomheden.
Stk. 2.
Ejere af anlæg som nævnt i § 57,
stk. 1, nr. 1, der ønsker at levere elektricitet på et
højere spændingsniveau end 10-20 kV, skal selv afholde den
udgift, der er forbundet med at lade sig tilslutte et net med det tilsvarende
højere spændingsniveau. Øvrige omkostninger, herunder til
netforstærkning og netudbygning, afholdes af netvirksomheden.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke
for vindmøller.
§ 68. Miljø- og energiministeren kan
fastsætte regler om vindmøllers opstilling og tilslutning til
elnettet, herunder regler om fordeling af omkostningerne ved nettilslutning
og ved at være tilsluttet elnettet. Miljø- og energiministeren
kan fastsætte regler om vindmøllers konstruktion, installation,
indretning og drift samt regler om anerkendelse af certifikater og
prøvninger vedrørende disse forhold.
Stk. 2.
Miljø- og energiministeren kan fastsætte
regler om, at de kollektive elforsyningsvirksomheder administrerer regler
fastsat i medfør af stk. 1 og § 59, stk. 1, samt
træffer afgørelse i forhold, der er reguleret af regler fastsat
i medfør af disse bestemmelser.
Stk. 3.
Miljø- og energiministeren fører tilsyn
med overholdelse af regler fastsat i medfør af stk. 1.
Miljø- og energiministeren kan påbyde, at forhold, der strider
mod regler eller afgørelser i medfør af stk. 1 og 2,
bringes i orden straks eller inden en frist.
Stk. 4.
Miljø- og energiministeren kan fastsætte
gebyrer for anmodning om nettilslutning efter regler fastsat i medfør
af stk. 1 og for tilsyn samt for registrering og kontrol med
vindmøller og vindmølleejere i forbindelse med oprettelse af et
landsdækkende register over vindmøller og vindmølleejere.
Der er udpantningsret for de fastsatte gebyrer.
Kapitel 10
Priser og betingelser for elektricitet
Elforsyningsvirksomhedernes priser og betingelser
§ 69. Priserne for ydelser fra de kollektive
elforsyningsvirksomheder fastsættes under hensyntagen til
virksomhedernes omkostninger til indkøb af energi, lønninger,
tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og
afskrivninger samt forrentning af kapital.
Stk. 2.
Miljø- og energiministeren kan fastsætte
regler for beregning af driftsmæssige afskrivninger og for
opgørelsen af virksomhedernes kapital, herunder eventuel
indskudskapital, samt de satser, der kan anvendes ved indregning af
forrentning efter stk. 1. Miljø- og energiministeren kan
endvidere fastsætte regler om regnskabsmæssig adskillelse mellem
forskellige aktiviteter samt regler om kollektive elforsyningsvirksomheders
regnskabsføring og budgettering, herunder at kollektive
elforsyningsvirksomheder skal udarbejde, lade revidere og
offentliggøre årsregnskaber i overensstemmelse med
bestemmelserne i årsregnskabsloven.
§ 70. Priser for net- og
transmissionsvirksomhedernes ydelser fastsættes i overensstemmelse med
de i stk. 2 nævnte indtægtsrammer. Rammerne fastsættes
med henblik på dækning af de i § 69 nævnte
omkostninger ved en effektiv drift af virksomheden.
Stk. 2.
Miljø- og energiministeren fastsætter
regler om generelle indtægtsrammer for alle berørte virksomheder
for et nærmere angivet antal år. Inden for de nævnte rammer
fastsætter Energitilsynet årligt en indtægtsramme for hver
af de berørte virksomheder.
Stk. 3.
Energitilsynet kan give dispensation fra de af
tilsynet fastsatte rammer, såfremt det er nødvendigt for, at
virksomheden kan gennemføre forpligtelser, som er pålagt i
bevillingen, i loven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven.
Stk. 4.
Enhver form for indtægt i virksomheden skal
medgå til dækning af udgifter ved de bevillingspligtige
aktiviteter. Dette gælder dog ikke overskud i form af forrentning af
indskudskapital og ekstraordinære effektiviseringsgevinster i forhold
til indtægtsrammerne. Miljø- og energiministeren kan
fastsætte regler om, hvad der kan anses for ekstraordinære
effektiviseringsgevinster, og om fastsættelsen af størrelsen
heraf.
Stk. 5.
Virksomheder, som i deres priser har indregnet
realiserede tab ved sideordnet virksomhed efter bestemmelserne i § 9,
stk. 6, i den hidtil gældende elforsyningslov, kan dog ikke
anvende bestemmelsen i stk. 4, 2. pkt., før det nævnte tab
er dækket.
Stk. 6.
Kommuner og amtskommuner må ikke yde tilskud til
kommunal netvirksomhed, som efter bestemmelsen i § 4, stk. 1, ikke
drives i selskaber med begrænset ansvar.
§ 71. Systemansvarlige virksomheder kan i priserne
indregne nødvendige omkostninger som nævnt i § 69,
stk. 1. Ved nødvendige omkostninger forstås omkostninger,
som virksomheden afholder ud fra driftsøkonomiske overvejelser med
henblik på at opretholde en effektiv drift.
Stk. 2.
Enhver indtægt i virksomheden skal medgå
til dækning af udgifter ved de bevillingspligtige aktiviteter. Dette
gælder dog ikke overskud i form af en rimelig forrentning af
indskudskapital.
Stk. 3.
Energitilsynet godkender prisfastsættelsen efter
anmeldelse, jf. § 76. Godkendelsen kan ledsages af vilkår.
Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om vilkår
for godkendelsen.
§ 72. Forsyningspligtige virksomheder kan i deres
priser som nævnt i § 69, stk. 1, indkalkulere et overskud,
som er rimeligt i forhold til omsætningens størrelse og
effektiviteten ved indkøb af elektricitet og andre omkostninger.
Stk. 2.
Energitilsynet godkender prisfastsættelsen efter
anmeldelse, jf. § 76. Godkendelsen kan ledsages af vilkår.
Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om indholdet af
vilkårene.
§ 73. De kollektive elforsyningsvirksomheders
prisfastsættelse af deres ydelser efter §§ 69-72 skal ske efter
rimelige, objektive og ikkediskriminerende kriterier i forhold til, hvilke
omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til.
§ 74. De kollektive elforsyningsvirksomheder skal
til Energitilsynet anmelde størrelsen af den kapital, som
ifølge virksomheden skal danne grundlag for fastsættelsen af den
forrentning, som i medfør af § 69, stk. 1, kan indregnes i
priserne. Virksomhederne skal særskilt opgøre størrelsen
af en eventuel indskudskapital.
Stk. 2.
På grundlag af den i stk. 1 nævnte
anmeldelse opgør Energitilsynet under hensyntagen til virksomhedens
finansieringsforhold og omsætning størrelsen af den kapital, som
danner grundlag for fastsættelsen af den indregningsberettigede
forrentning, samt størrelsen af den eventuelle indskudskapital.
Stk. 3.
Uanset bestemmelserne i §§ 69-72 vil kollektive
elforsyningsvirksomheder og disses ejere frit kunne disponere over kapital og
indtægter, som de i medfør af den hidtil gældende
elforsyningslov frit kunne disponere over.
Produktionspriser
§ 75. Priser og leveringsbetingelser for
elproduktionsvirksomheders salg af elektricitet fastsættes ved aftale,
medmindre afregning sker efter bestemmelserne i kapitel 9.
Stk. 2.
Ejere af kraftvarmeproduktionsanlæg må ved
fastsættelsen af priser og leveringsbetingelser for fjernvarme ikke
udnytte deres stilling til at fordele deres omkostninger på en
måde, der må anses for urimelig for fjernvarmeforbrugerne.
Stk. 3.
Virksomheder, som producerer elektricitet ved
forbrænding af affald, skal økonomisk hvile i sig selv. Ejere af
affaldsforbrændingsanlæg må ved fastsættelsen af
priser og betingelser for affaldsbehandling og for levering af fjernvarme
ikke udnytte deres stilling til at fordele deres omkostninger på en
måde, der anses for urimelig for brugerne af
affaldsbehandlingsanlægget eller for fjernvarmeforbrugerne.
Stk. 4.
Miljø- og energiministeren kan fastsætte
regler om fordelingen efter stk. 2 og 3.
Tilsyn med priser, fastsættelse af regler
§ 76. De kollektive elforsyningsvirksomheder skal
til Energitilsynet anmelde
1) priser, tariffer og betingelser for ydelser, der omfattes af
bevillingerne, samt grundlaget for fastsættelsen af disse, herunder
leveringsaftaler efter Energitilsynets nærmere bestemmelse,
2) anmodninger og aftaler om transit, herunder forhandlede priser og
betingelser,
3) dokumentation for udskillelse af kommercielle aktiviteter,
4) opgørelser af indskudskapital og kapital, som ønskes
forrentet, jf. § 74,
5) opgørelser over dækning af realiserede tab ved
sideordnet virksomhed efter bestemmelserne i § 9, stk. 6, i den
hidtil gældende elforsyningslov og
6) regnskaber, budgetter og andre oplysninger efter tilsynets
nærmere bestemmelse til brug ved fastsættelsen af og tilsynet med
de i § 70 nævnte indtægtsrammer.
Stk. 2.
Energitilsynet kan endvidere pålægge ejere
af kraftvarmeproduktionsanlæg at anmelde salgspriser for fjernvarme
samt grundlaget for prisfastsættelsen.
Stk. 3.
Energitilsynet kan fastsætte regler om
anmeldelser efter stk. 1 og 2.
§ 77. Hvis Energitilsynet finder, at priser og
leveringsbetingelser må anses for at være i strid med
bestemmelserne i denne lov, kan tilsynet give pålæg om
ændring af priser og betingelser.
Stk. 2.
Hvis et urimeligt forhold i forbindelse med
forhandlinger om netadgang ikke kan bringes til ophør ved
pålæg efter stk. 1, kan Energitilsynet udstede
pålæg til bevillingshavere om at indgå en aftale om
forholdet på sædvanligt gældende vilkår for
tilsvarende aftaler.
Stk. 3.
Finder Energitilsynet, at priser, betingelser eller
aftaler må anses for at give en miljømæssig eller
samfundsøkonomisk uhensigtmæssig anvendelse af energi, kan
tilsynet efter forhandling med parterne give påbud om ændring
heraf.
Stk. 4.
Energitilsynet kan træffe bestemmelse om, at en
kollektiv elforsyningsvirksomhed skal ændre forbrugerpriserne, hvis
virksomheden har foretaget en disposition, der ikke kan anses for rimelig for
forbrugerne. Energitilsynet kan herunder bestemme, at virksomheden i
nærmere angivet omfang skal anvende et overskud til ændring af
priserne.
Kapitel 11
Energitilsynet
§ 78. Til varetagelse af tilsyns- og klagefunktion
på energiområdet nedsætter miljø- og
energiministeren et Energitilsyn.
Stk. 2.
Energitilsynet er et uafhængigt udvalg, som ikke
er undergivet instruktionsbeføjelse fra miljø- og
energiministeren.
Stk. 3.
Miljø- og energiministeren fastsætter
nærmere regler for, hvilke opgaver Energitilsynet skal varetage.
Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at tilsynet
skal varetage opgaver, som er henlagt til ministeren. Miljø- og
energiministeren godkender tilsynets forretningsorden.
Stk. 4.
Energitilsynets formand kan efter nærmere aftale
med tilsynet træffe afgørelse på tilsynets vegne.
Stk. 5.
Konkurrencestyrelsen og Energistyrelsen stiller
sekretariatsbistand til rådighed for tilsynet og dettes formand.
Stk. 6.
De med Energitilsynets etablering og drift forbundne
udgifter betales af de virksomheder, som tilsynet fører tilsyn med
efter denne lov, jf. dog stk. 7.
Stk. 7.
Miljø- og energiministeren kan fastsætte
nærmere regler eller træffe afgørelse om de i stk. 5
nævnte forhold og kan fastsætte nærmere regler om betaling
efter stk. 6, herunder at der skal betales et gebyr for indbringelse af
klage for Energitilsynet.
§ 79. Energitilsynet består af en formand og
6 andre medlemmer, som udpeges af miljø- og energiministeren.
Medlemmerne skal være uafhængige af energisektorens parter og
skal repræsentere juridisk, økonomisk, teknisk, miljø- og
erhvervs- og forbrugermæssig sagkundskab.
Stk. 2.
Tilsynsmedlemmer samt 2 faste suppleanter beskikkes
for 4 år. Hvis et medlem eller en suppleant afgår inden
udløbet af beskikkelsesperioden, foretages nybeskikkelse kun for den
resterende del af perioden.
§ 80. Energitilsynet kan behandle og afgøre
sager på eget initiativ eller på grundlag af en anmeldelse eller
en klage.
§ 81. Energitilsynet kan uden retskendelse mod
behørig legitimation til brug for tilsynet efter loven
1) på stedet gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver
oplysning, herunder regnskaber, regnskabsmaterialer, bøger, andre
forretningspapirer og elektronisk lagrede data, og
2) få adgang til en virksomheds eller sammenslutnings
lokaler.
Stk. 2.
Politiet yder bistand ved udøvelsen af
beføjelser efter stk. 1.
§ 82. Energitilsynet aflægger årligt
beretning for sin virksomhed til miljø- og energiministeren.
Stk. 2.
Energitilsynet opretter et offentligt
tilgængeligt register over anmeldte tariffer, betingelser, tekniske
krav og standarder og offentliggør et repræsentativt udsnit af
disse mindst 1 gang årligt. Registret skal endvidere indeholde
oplysninger om de kollektive elforsyningsvirksomheders ejerandele i
elproduktionsvirksomheder og andre kollektive elforsyningsvirksomheder samt
om, hvem der besidder ejerandele i kollektive elforsyningsvirksomheder.
Stk. 3.
Anmeldelser er offentligt tilgængelige.
Energitilsynet kan dog beslutte, at en anmeldelse ikke offentliggøres,
hvis væsentlige hensyn taler herimod.
Stk. 4.
Energitilsynet udarbejder og offentliggør
periodiske analyser af de kollektive elforsyningsvirksomheders
indtægts- og omkostningsforhold og vurderinger af disse virksomheders
udførelse af deres opgaver.
Stk. 5.
Energitilsynet tager fornødne skridt til i
øvrigt at sikre gennemsigtighed omkring priser, tariffer, rabatter og
vilkår. Energitilsynet kan fastsætte regler om, hvorledes
sådanne forhold skal offentliggøres af virksomhederne, og regler
om fakturering og specificering af omkostninger over for modtagere af
transport- og energiydelser.
Stk. 6.
Energitilsynet kan træffe beslutning om, at en
uvildig sagkyndig skal gennemgå regnskaber, kontrakter m.m. i en
virksomhed m.v. med henblik på at udarbejde en sagkyndig rapport til
brug for tilsynet.
§ 83. Energitilsynet gør miljø- og
energiministeren opmærksom på forhold, som tilsynet mener kan
have betydning for løsningen af opgaverne med bl.a udstedelse,
ændring og kontrol med bevillinger.
Kapitel 12
Oplysningspligt, regnskabsforhold
§ 84. Miljø- og energiministeren,
Energitilsynet og Energiklagenævnet kan i forbindelse med behandling af
en klage eller i forbindelse med udøvelsen af tilsyn hos
bevillingspligtige virksomheder, andre elproduktionsvirksomheder,
elhandelsvirksomheder og berørte forbrugere indhente oplysninger, som
er nødvendige til varetagelsen af deres opgaver.
Stk. 2.
Miljø- og energiministeren kan til sikring af
prisgennemsigtighed, forsyningssikkerhed og til opfølgning af energi-
og miljøpolitiske målsætninger, herunder til udarbejdelse
af det nødvendige datagrundlag i forbindelse hermed,
pålægge kollektive elforsyningsvirksomheder,
elproduktionsvirksomheder og elhandelsvirksomheder at udarbejde og udlevere
nærmere angivne oplysninger vedrørende virksomhedernes
produktions- og driftsmæssige forhold samt om de i virksomheden
købte og solgte ydelser.
Stk. 3.
Kollektive elforsyningsvirksomheder og elproducenter
skal efter anmodning meddele de systemansvarlige virksomheder de oplysninger,
der er nødvendige til varetagelsen af disses opgaver.
Stk. 4.
Kollektive elforsyningsvirksomheder skal efter
anmodning meddele andre virksomheder tilstrækkelige oplysninger til at
sikre, at net- og transmissionsvirksomhed kan foregå på en
måde, der er forenelig med en sikker og effektiv drift af det
sammenkoblede system.
Stk. 5.
Virksomheder skal bevare fortroligheden af kommercielt
følsomme oplysninger, som modtages i henhold til stk. 1-4.
§ 85. Elproduktionsvirksomheder og virksomheder,
der driver handel med elektricitet, skal udarbejde årsregnskaber i
henhold til årsregnskabsloven. Årsregnskaberne skal være
offentligt tilgængelige.
Stk. 2.
Virksomhederne skal føre konsoliderede
regnskaber for ikkeelektricitetsrelaterede aktiviteter, som de ville skulle
gøre, såfremt de pågældende aktiviteter blev
udført af særskilte selskaber.
Stk. 3.
Miljø- og energiministeren kan fastsætte
nærmere regler om virksomhedernes regnskabsføring efter
stk. 1 og 2.
Kapitel 13
Sanktionsbestemmelser
§ 86. Undlader nogen rettidigt at efterkomme et
påbud meddelt af Energitilsynet i medfør af § 77, kan
Energitilsynet som tvangsmiddel pålægge de pågældende
daglige eller ugentlige bøder.
Stk. 2.
Der er udpantningsret for de i stk. 1
nævnte bøder.
§ 87. Medmindre højere straf er forskyldt
efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
1) undlader at indhente bevilling til produktions-, net-,
transmissions- og forsyningspligtig virksomhed eller til systemansvarlig
virksomhed efter §§ 10, 19, 27 og 33,
2) undlader at indhente tilladelse til etablering og drift af net eller
anlæg efter §§ 11, 13, 16, 21 og 23,
3) tilsidesætter vilkår for en bevilling eller tilladelse
efter de i nr. 1 og 2 nævnte bestemmelser,
4) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter loven,
herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold,
5) undlader at afgive oplysninger som omhandlet i kapitel 12,
6) meddeler miljø- og energiministeren, Energitilsynet eller
Energiklagenævnet urigtige eller vildledende oplysninger eller efter
anmodning undlader at afgive oplysninger.
§ 88. I regler, som udstedes i henhold til loven,
kan der fastsættes bødestraf for overtrædelse af
bestemmelserne i eller vilkår og påbud udstedt i henhold til
reglerne.
Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 14
Klager, Energiklagenævn m.m.
§ 89. Energiklagenævnet behandler klager
over afgørelser truffet af miljø- og energiministeren eller af
Energitilsynet efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven.
Stk. 2.
Miljø- og energiministerens og Energitilsynets
afgørelser efter loven eller regler udstedt i henhold til loven kan
ikke indbringes for anden administrativ myndighed end det i stk. 1
nævnte Energiklagenævn. Afgørelserne kan ikke indbringes
for domstolene, før den endelige administrative afgørelse
foreligger.
§ 90. Miljø- og energiministeren kan
fastsætte regler om
1) adgangen til at klage over afgørelser, der efter loven eller
regler udstedt i henhold til loven træffes af miljø- og
energiministeren eller af Energitilsynet, herunder at visse afgørelser
ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet, samt at
afgørelser truffet af en institution under Miljø- og
Energiministeriet eller anden myndighed, som ministeren i henhold til
§ 92 har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke skal kunne
indbringes for miljø- og energiministeren, og
2) betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for
Energiklagenævnet.
§ 91. Ved afgørelser efter denne lov eller
regler udstedt i henhold til loven erstattes repræsentanter i
Energiklagenævnet, som er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri
og Landbrugsraadet, af 2 medlemmer med særlig økonomisk eller
teknisk sagkundskab inden for elforsyning, som udpeges af miljø- og
energiministeren.
§ 92. Miljø- og energiministeren kan
bemyndige en under ministeriet oprettet institution eller anden myndighed til
at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt
ministeren.
Kapitel 15
Ikrafttrædelses-, ophævelses- og
overgangsbestemmelser
§ 93. Tidspunktet for lovens ikrafttræden
fastsættes af miljø- og energiministeren. Ministeren kan
fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele
af loven.
§ 94. Miljø- og energiministeren kan
ophæve elforsyningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 1.
juli 1996. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven ophæves
før andre dele af loven.
§ 95. Miljø- og energiministeren kan
ophæve kapitel 2 i lov om udnyttelse af vedvarende energikilder m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 837 af 7. oktober 1992, som senest
ændret ved lov nr. 427 af 10. juni 1997.
§ 96. Miljø- og energiministeren kan
fastsætte regler om, at regler, der er fastsat i henhold til de i
§§ 94 og 95 nævnte love forbliver i kraft, indtil de
afløses af regler fastsat i henhold til denne lov. Overtrædelse
af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.
§ 97. En virksomhed, som ved lovens
ikrafttræden lovligt udøvede virksomhed og som efter denne lov
er bevillingspligtig, har ret til at få bevilling til sin virksomhed,
når
1) virksomheden erklærer at ville opfylde de forpligtelser, som
pålægges denne efter bestemmelserne i loven og i bevillingen,
2) virksomhedens vedtægter ikke strider imod bestemmelser i denne
lov eller regler udstedt i medfør af loven og kan godkendes af
miljø- og energiministeren og
3) virksomheden opfylder de i denne lov stillede krav for at kunne
meddeles bevilling.
Stk. 2.
Det er en betingelse for meddelelse af bevilling til
netvirksomheder, at direkte eller indirekte ejerandele i
elproduktionsvirksomheder, transmissionsvirksomheder, systemansvarlige
virksomheder og forsyningspligtige virksomheder, der den 29. april 1999
besiddes af netvirksomheden eller af virksomheder, der direkte eller
indirekte besidder ejerandele i netvirksomheden, overføres til
netvirksomheden, således at denne direkte besidder de
pågældende ejerandele. Det er ligeledes en betingelse for
meddelelse af bevilling til transmissionsvirksomheder, systemansvarlige
virksomheder og forsyningspligtige virksomheder, at ejerandelene i disse
virksomheder er overført til den eller de berørte
netvirksomheder i overensstemmelse med 1. pkt.
Stk. 3.
Miljø- og energiministeren kan dispensere fra
bestemmelsen i stk. 2, såfremt særlige hensyn tilsiger
det.
§ 98. Godkendelser til etablering og
ændringer af produktionsanlæg, transmissionsnet og bevillinger
til elproduktion og transmission, som er givet efter bestemmelserne i den
hidtil gældende elforsyningslov, opretholdes i overensstemmelse med
deres indhold og varighed.
Stk. 2.
En bevillingspligtig virksomhed kan, når den
inden en af miljø- og energiministeren fastsat frist indgiver
fornøden ansøgning om bevilling, midlertidigt fortsætte
sin virksomhed uden bevilling, indtil miljø- og energiministeren har
afgjort ansøgningen, forudsat at den ansøgende virksomhed
overholder lovens bestemmelser for virksomheden.
Stk. 3.
Miljø- og energiministeren fastsætter det
tidspunkt, fra hvilket bevillingskravet for net- og
forsyningspligtvirksomheder er gældende.
§ 99. Miljø- og energiministeren kan
fastsætte overgangsbestemmelser, hvorved den hidtil gældende
retsstilling i en overgangsperiode opretholdes med de ændringer, som
denne lov nødvendiggør, for så vidt angår
virksomheder omfattet af § 98, stk. 2 og 3.
§ 100. Kollektive elforsyningsvirksomheder skal
ved lovens ikrafttræden efter regler fastsat af miljø- og
energiministeren udarbejde en opgørelse over ikke anvendte
henlæggelser foretaget efter den hidtil gældende elforsyningslov,
over- og underdækning for perioden før nærværende
lovs ikrafttræden samt øvrige kapitalforhold. Virksomhederne
skal herefter udarbejde en åbningsbalance, der udformes efter regler
fastsat af miljø- og energiministeren, og som vil skulle danne
grundlag for den fremtidige prisfastsættelse efter bestemmelserne i
denne lov. Opgørelsen og åbningsbalancen fremsendes til
Energitilsynet inden en af tilsynet fastsat frist.
Stk. 2.
Kollektive elforsyningsvirksomheder skal inden en af
Energitilsynet fastsat frist fremsende en redegørelse for, hvorledes
ikke anvendte henlæggelser foretaget efter den hidtil gældende
elforsyningslov, over- og underdækning for perioden før denne
lovs ikrafttræden samt øvrige aktiver eller passiver, der
indgår i den i stk. 1 omhandlede åbningsbalance, vil blive
udlignet i kommende års priser.
Stk. 3.
Energitilsynet træffer afgørelse om,
hvorvidt de af virksomhederne fremsendte opgørelser og
åbningsbalancer efter stk. 1 kan godkendes. Energitilsynet
træffer endvidere afgørelse om, i hvilket omfang virksomhedernes
redegørelser efter stk. 2 kan danne grundlag for udligningen af
henlæggelser m.v. i kommende års priser.
Stk. 4.
Såfremt en virksomhed ikke har opfyldt sine
forpligtelser efter stk. 1 og 2 inden for den af Energitilsynet
fastsatte frist, fastsætter tilsynet opgørelsen og
åbningsbalancen.
Stk. 5.
Kollektive elforsyningsvirksomheders forpligtelser i
medfør af godkendelser efter § 9, stk. 6, i den hidtil
gældende elforsyningslov til indregning af realiserede tab ved
sideordnet virksomhed opretholdes.
§ 101. Virksomheder, som driver
elproduktionsvirksomhed omfattet af den hidtil gældende
elforsyningslov, skal ved lovens ikrafttræden og efter miljø- og
energiministerens nærmere bestemmelse udarbejde en opgørelse
over ikke anvendte henlæggelser foretaget efter den hidtil
gældende elforsyningslov, over- og underdækning for perioden
før nærværende lovs ikrafttræden samt øvrige
forhold.
Stk. 2.
Den i stk. 1 nævnte opgørelse vil
skulle danne grundlag for virksomhedernes økonomiske
åbningsbalance i forbindelse med overgangen til prisfastsættelse
efter § 75.
Stk. 3.
Virksomheder omfattet af stk. 1, som ved lovens
ikrafttræden udøver virksomhed ved forbrænding af affald,
skal efter retningslinjer fastsat af miljø- og energiministeren
udarbejde en særskilt opgørelse over
affaldsforbrændingsanlæggets økonomiske forhold.
Stk. 4.
Den i stk. 3 nævnte opgørelse skal
danne grundlag for den økonomiske åbningsbalance i forbindelse
med udskillelsen af affaldsforbrændingsaktiviteten i en
selvstændig virksomhed i henhold til § 48. Opgørelsen og
åbningsbalancen sendes til miljø- og energiministeren inden en
af ministeren fastsat frist.
Stk. 5.
Miljø- og energiministeren kan godkende, at
ejeren ved opgørelsen af den økonomiske åbningsbalance
for affaldsforbrændingsvirksomheder efter stk. 3 fastsætter,
at det påhviler affaldsforbrændingsanlægget at betale et
beløb svarende til den nødvendige fremmedkapital, som er en
følge af, at aktiverne forøges, fordi tidligere foretagne
henlæggelser over elprisen trækkes ud af opgørelsen til
den virksomhed, som udskiller affaldsforbrændingsanlægget.
Stk. 6.
Miljø- og energiministeren træffer
afgørelse om, hvorvidt de af virksomhederne fremsendte
opgørelser efter stk. 1 og 3 kan godkendes. Miljø-
og energiministeren træffer på denne baggrund afgørelse
om, hvilke forpligtelser der skal påhvile elproduktionsvirksomhederne
efter overgangen til prisfastsættelse efter § 75.
§ 102. Såfremt denne lov indebærer, at
en virksomhed omfattet af den tidligere gældende elforsyningslov vil
skulle opdeles i flere selvstændige juridiske enheder, skal opdelingen
gennemføres således, at der til hver enhed henføres de
aktiver og passiver, der naturligt er knyttet til den aktivitet, der vil
skulle udøves af den pågældende enhed. I relation til
virksomhedens passiver har den stedfundne opdeling ikke virkning i forhold
til virksomhedens kreditorer.
Stk. 2.
Energitilsynet henholdsvis miljø- og
energiministeren påser overholdelsen af bestemmelsen i stk. 1 i
forbindelse med fastlæggelsen af virksomhedernes åbningsbalancer
i henhold til §§ 100 og 101.
§ 103. Sager, som er under behandling af
Energistyrelsen, Elprisudvalget eller Konkurrenceankenævnet,
overføres ved denne lovs ikrafttræden eller fra et af
miljø- og energiministeren fastsat senere tidspunkt til den myndighed,
som efter denne lov skulle behandle sagen, såfremt sagen var indbragt
efter denne lovs ikrafttræden.
§ 104. I lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af
4. juli 1997, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 117 af 2. marts
1999, foretages følgende ændringer:
1.
I § 10, stk. 6, og § 17,
stk. 6, ændres »Elprisudvalget« til: »Energitilsynet«.
2.
I § 10, stk. 6, og § 17,
stk. 6, ændres to steder »§ 10 b« til: »§ 37«.
§ 105. De kommunalt ansatte tjenestemænd,
der gør tjeneste i en kommunal virksomhed omfattet af denne lov
på tidspunktet for kommunens etablering af de i medfør af denne
lov nødvendiggjorte selskaber til fortsættelse af den
nævnte virksomhed, er forpligtet til at gøre tjeneste i et eller
flere af disse selskaber med bevarelse af deres ansættelsesforhold til
kommunen.
Stk. 2.
De i stk. 1 nævnte selskaber tilbyder de i
stk. 1 nævnte tjenestemænd overgang til ansættelse i
pågældende selskaber.
Stk. 3.
Til de tjenestemænd, som ikke ønsker at
overgå til ansættelse efter stk. 2, udbetaler kommunen
løn m.v. og afholder udgifter til pension i overensstemmelse med herom
fastsatte regler.
Stk. 4.
En tjenestemand, som i henhold til stk. 3
vælger at opretholde den kommunale ansættelse, og som i henhold
til stk. 1 forpligtes til at gøre tjeneste i det ved denne lov
nødvendiggjorte selskab, har ikke som følge heraf krav på
ventepenge, rådighedsløn eller pension. Tjenestemanden har pligt
til at underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og
beskaffenhed, som følger af etableringen af de ved denne lov
nødvendiggjorte selskaber.
Stk. 5.
Selskaberne refunderer fra overtagelsen af driften
kommunen de lønninger m.v., der udbetales i henhold til stk. 3,
og indbetaler efter nærmere aftale med kommunen løbende
pensionsbidrag til kommunen for den pensionsalder, tjenestemanden optjener
fra overtagelsen.
Stk. 6.
De kommunalt ansatte tjenestemænd, der
udlånes til et eller flere af de i stk. 1 nævnte selskaber,
er berettiget til at deltage på lige fod med medarbejderne i
pågældende selskab ved valg af medarbejderrepræsentanter
til bestyrelsen for selskabet og er på tilsvarende måde valgbare
til denne, såfremt der efter aktie- eller anpartsselskabslovens
almindelige regler er adgang til valg af medarbejderrepræsentanter i
pågældende selskab.
§ 106. Miljø- og energiministeren kan
fastsætte overgangsregler.
§ 107. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Givet på Christiansborg slot, den 2. juni
1999
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
Margrethe R.
/Svend Auken
Officielle noter
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/92/EF af 19. december 1996
om fælles regler for det indre marked for elektricitet, jf. EF-Tidende
1997, nr. L 27, side 20, Rådets direktiv 90/ 547/EØF af 29.
oktober 1990 om transit af elektricitet gennem de overordnede net, jf.
EF-Tidende 1990, nr. L 330, side 30, Rådets direktiv 90/377/EØF
af 29. juni 1990 om en fælleskabsprocedure med hensyn til
gennemsigtighed af priserne på gas og elektricitet til den endelige
forbruger i industrien, jf. EF-Tidende 1990, nr. L 185, side 16, samt
Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af
visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet,
jf. EF-Tidende 1997, nr. L 73, side 5, og Rådets direktiv 97/11/EF af
3. marts 1997 om ændring af forannævnte direktiv, for så
vidt angår anlæg til udnyttelse af energi fra vand og vind
på søterritoriet og i den eksklusive zone, jf. EF-Tidende 1985,
nr. L 175, side 40.
Lignende dokumenter
- 1995 LSF 239 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING (ADGANG TIL ELFORSYNINGSNETTET M.V.) Retsinformation · 12. juni 1996
- Skriftlig fremsættelse (21. april 2004) - L 236 Retsinformation · 21. april 2004
- Forslag til Lov om ændring af lov om elforsyning og forskellige andre love (Tariffer, udfasning af PSO, forenkling af bevillingskrav for VE-elproduktion, justering af netvirksomheders økonomiske regulering, opfølgning på konkurrenceanalysen, tilbagelevering af digitalt tv-udstyr, m.v.) Retsinformation · 28. oktober 2021
- Forslag til Lov om elforsyning Retsinformation · 28. maj 1999
- Skriftlig fremsættelse (29. april 1999) - L 234, L 235, L 236, L 237, L 238 Retsinformation · 3. maj 1999
- 1995 BTL 66 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING (AFREGNING AF ELEKTRICITET FRA DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER M.V.) NR L 66 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 11. januar 1996