Spring til indhold

Retsinformation

Lov om elforsyning

Ikke gældende LOV nr 375 af 02/06/1999LovKlima-, Energi- og Forsyningsministeriet3. juni 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 948 afgørelser

Klagenævn (Nævnenes Hus) 821, Ankenævnet på Energiområdet 69, Retsinformation 29, Landsskatteretten 22, Domsdatabasen 5, Huslejenævnene 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Lov om elforsyning1)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør

vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet

følgende lov:

Kapitel 1

Indledende bestemmelser

§ 1. Lovens formål er at sikre, at landets

elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med

hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og

forbrugerbeskyttelse. Loven skal inden for denne målsætning sikre

forbrugerne adgang til billig elektricitet og fortsat give forbrugerne

indflydelse på forvaltningen af elsektorens værdier.

Stk. 2.

Loven skal i overensstemmelse med de i stk. 1

nævnte formål særligt fremme en bæredygtig

energianvendelse, herunder ved energibesparelser og anvendelse af kraftvarme,

vedvarende og miljøvenlige energikilder, samt sikre en effektiv

anvendelse af økonomiske ressourcer og skabe konkurrence på

markeder for produktion og handel med elektricitet.

§ 2. Loven finder anvendelse på produktion,

transport, handel og levering af elektricitet.

Stk. 2.

Loven gælder på land- og

søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone.

Stk. 3.

Loven omfatter ikke virksomhed, der er reguleret efter

lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg.

Stk. 4.

Miljø- og energiministeren kan bestemme, at

Læs alt

mindre anlæg eller mindre omfattende aktiviteter, som er omfattet af

loven, helt eller delvis skal undtages fra lovens bestemmelser.

§ 3. Miljø- og energiministeren holder et

af Folketinget nedsat udvalg orienteret om alle væsentlige forhold

vedrørende landets elforsyning.

§ 4. Kommuner kan varetage netvirksomhed og

produktion af elektricitet ved afbrænding af affald. Kommuner og

amtskommuner kan deltage i al øvrig virksomhed, som er omfattet af

§ 2, stk. 1, når virksomheden varetages af et selskab med

begrænset ansvar.

Stk. 2.

Kommuner kan deltage i anden virksomhed, som har

tilknytning til virksomhed efter loven, jf. § 2, stk. 1.

Virksomheden skal udøves på kommercielle vilkår i

selvstændige selskaber med begrænset ansvar.

Stk. 3.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte

regler om den i stk. 2 nævnte virksomhed, herunder om de

aktiviteter, der kan udøves efter stk. 2, og om regnskabs- og

forretningsmæssige forhold.

Stk. 4.

De bestemmelser i loven, som gælder for

netvirksomheder og elproduktionsvirksomheder, gælder kun for de af en

kommunes opgaver, der er en del af netvirksomhed eller

elproduktionsvirksomhed efter stk. 1, 1 pkt.

§ 5. I denne lov forstås ved

følgende:

Decentrale kraftvarmeanlæg:

Kraftvarmeanlæg, som ikke

er beliggende på centrale kraftværkspladser, jf. § 10,

stk. 6.

Direkte elforsyningsnet:

Elforsyningsnet, beregnet for levering af

elektricitet fra en elproduktionsvirksomhed til en anden

elproduktionsvirksomhed eller bestemte forbrugere, og som helt eller delvis

erstatter benyttelsen af det kollektive elforsyningsnet.

Distributionsnet:

Kollektivt elforsyningsnet, som har til

formål at levere elektricitet til en ubestemt kreds af forbrugere, samt

net, som ejes af en kollektiv elforsyningsvirksomhed, og som har til

formål at forbinde en forbruger direkte med transmissionsnettet.

Elværksejet anlæg:

Anlæg ejet af virksomhed, som

var berettiget til at indregne henlæggelser efter § 9 i den hidtil

gældende elforsyningslov.

Forbrugssted:

Punkt, hvorfra der aftages elektricitet til ét

samlet matrikelnummer eller til sammenhængende bygninger fordelt

på flere matrikelnumre med kun én forbruger af elektricitet.

Forsyningspligtig virksomhed:

Virksomhed med bevilling, der

forsyner forbrugere, som ikke har eller ikke gør brug af muligheden

for valg af egen leverandør, med elektricitet.

Kollektiv elforsyningsvirksomhed:

Offentlig eller privat ejet

virksomhed med bevilling, som på offentligt regulerede vilkår har

til formål at udføre aktiviteter som net-, transmissions-,

forsyningspligtig eller systemansvarlig virksomhed.

Kollektive elforsyningsnet:

Transmissions- og distributionsnet, som

på offentligt regulerede vilkår har til formål at

transportere elektricitet for en ubestemt kreds af elleverandører og

elforbrugere.

MW:

Måleenhed for elektrisk effekt.

Netvirksomhed:

Virksomhed med bevilling, der driver

distributionsnet.

Sammenhængende elforsyningssystem:

Kollektive elforsyningsnet

med tilhørende anlæg i et større område, som er

indbyrdes forbundet med henblik på fælles drift.

Systemansvarlig virksomhed:

Virksomhed med bevilling, der har det

overordnede ansvar for at opretholde forsyningssikkerhed og en effektiv

udnyttelse af et sammenhængende elforsyningssystem.

Transit:

Transport af elektricitet med henblik på at opfylde

aftaler om elhandel, hvor ingen af aftaleparterne aftager eller producerer

den pågældende elektricitet her i landet.

Transmissionsnet:

Kollektivt elforsyningsnet som har til

formål at transportere elektricitet fra produktionssteder til et

overordnet center i distributionsnettet eller at forbinde det med andre

sammenhængende elforsyningsnet.

Transmissionsvirksomhed:

Virksomhed med bevilling, der driver

transmissionsnet.

Kapitel 2

Elforbrugernes stilling

§ 6. Enhver har ret til mod betaling at blive

forsynet med elektricitet her i landet. Denne forsyningsret indebærer

ret til levering af elektricitet gennem et leveringstilbud fra en

forsyningspligtig virksomhed, jf. kapitel 6, og fra de i § 7

nævnte tidspunkter ret til valg af leverandør.

Stk. 2.

Forbrugere, som har adgang til valg af

leverandør, har ret til at opsige og genindtræde i leveringen

fra den forsyningspligtige virksomhed inden for rimelige frister og på

rimelige vilkår.

Stk. 3.

Kollektive elforsyningsvirksomheder skal stille deres

ydelser til rådighed for forbrugerne på gennemsigtige, objektive,

rimelige og ensartede vilkår.

§ 7. Enhver elforbruger har fra følgende

tidspunkter ret til valg af leverandør:

1) Forbrugere med et årligt forbrug på 100 GWh og derover:

Fra denne lovs ikrafttræden.

2) Forbrugere med et årligt forbrug på 10 GWh og derover:

Fra den 1. april 2000.

3) Forbrugere med et årligt forbrug på 1 GWh og derover:

Fra den 1. januar 2001.

4) Alle øvrige forbrugere: Fra den 1. januar 2003.

Stk. 2.

Forbruget opgøres pr. forbrugssted på

grundlag af forbruget i seneste aflæste 12 måneders forbrug inden

den i stk. 1 nævnte skæringsdato.

Stk. 3.

Uanset bestemmelsen i stk. 1 har

elproduktionsvirksomheder adgang til at levere elektricitet til egne

faciliteter og datterselskaber.

Stk. 4.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte

nærmere regler om den i stk. 3 nævnte forsyning.

Stk. 5.

Hvis tekniske forhold taler herfor, kan miljø-

og energiministeren efter forelæggelse for det i § 3 nævnte

udvalg ændre de i stk. 1 nævnte frister.

§ 8. Enhver elforbruger her i landet skal aftage

en forholdsmæssig andel af den elektricitet, som netvirksomhederne og

de systemansvarlige virksomheder i henhold til lovens kapitel 9 eller regler

eller afgørelser i medfør af loven er forpligtet til at aftage.

For elektriciteten betales den pris, der følger af loven eller af

bestemmelser fastsat efter loven.

Stk. 2.

Forbrugere af elektricitet kan ved aftale med

netselskabet frigøre sig for aftageforpligtelsen efter stk. 1 mod

en betaling, som skal være rimelig over for de øvrige

forbrugere.

Stk. 3.

Enhver elforbruger her i landet skal fra det af

miljø- og energiministeren efter § 61 fastsatte tidspunkt

erhverve VE-beviser efter reglerne i kapitel 9.

Stk. 4.

Medmindre andet følger af bestemmelsen i

stk. 5, skal enhver elforbruger her i landet afholde en

forholdsmæssig andel af de kollektive forsyningsvirksomheders

nødvendige omkostninger ved at gennemføre de offentlige

forpligtelser, som disse er pålagt ifølge denne lov eller anden

lovgivning eller regler eller afgørelser i medfør af denne lov,

jf. § 9.

Stk. 5.

Netvirksomhedernes og de systemansvarlige

virksomheders omkostninger til det i § 59, stk. 1, 2. pkt.,

nævnte pristillæg på maksimalt 27 øre pr. kWh

opkræves hos elforbrugerne efter følgende principper:

1) For et årligt elforbrug på 100 GWh eller derunder pr.

forbrugssted opkræves en forholdsmæssig andel af

netvirksomhedernes og de systemansvarlige virksomheders samlede omkostninger

til pristillægget inden for et sammenhængende elforsyningssystem,

herunder en forholdsmæssig andel af de udgifter til

pristillægget, der ikke kan dækkes som følge af

bestemmelsen i nr. 2.

2) For det elforbrug, der overstiger 100 GWh pr. forbrugssted,

opkræves ikke beløb til dækning af netvirksomhedernes og

de systemansvarlige virksomheders omkostninger til det i § 59,

stk. 1, nævnte pristillæg.

§ 9. Følgende omkostninger til offentlige

forpligtelser skal afholdes af alle elforbrugere inden for et

sammenhængende elforsyningssystem:

1) Den systemansvarlige virksomheds nødvendige omkostninger til

dækning af de opgaver, som denne er pålagt efter bestemmelserne i

§ 28, stk. 3, nr. 4, § 29, § 30, § 56 og § 57,

stk. 1.

2) Netvirksomhedernes nødvendige omkostninger til dækning

af de opgaver, som disse er pålagt efter bestemmelserne i § 22,

stk. 1, nr. 3 og 4, samt stk. 5, § 57, stk. 1, § 67

og § 68.

Stk. 2.

De kollektive elforsyningsvirksomheders øvrige

omkostninger påhviler de brugere, der modtager virksomhedens ydelser og

opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer.

Kapitel 3

Elproduktion

§ 10. Elproduktion fra anlæg med en

kapacitet på over 25 MW kan kun udøves af virksomheder, der har

opnået bevilling fra miljø- og energiministeren.

Stk. 2.

Bevilling efter stk. 1 gives for mindst 20

år.

Stk. 3.

Der kan kun gives bevilling til en ansøger, som

kan dokumentere, at denne har den fornødne tekniske og finansielle

kapacitet.

Stk. 4.

For elproduktionsvirksomheder, som ved lovens

ikrafttræden har bevilling til elproduktion, kan bevilling efter

stk. 1 gives på vilkår af, at den pågældende

virksomhed opfylder de pålæg vedrørende

miljøvenlige elproduktionsanlæg, som virksomheden har fået

i medfør af § 13 i den hidtil gældende elforsyningslov.

Stk. 5.

Miljø- og energiministeren kan dispensere fra

vilkår i bevillinger som nævnt i stk. 4, hvis dette

skønnes nødvendigt for elproduktionsvirksomhedens mulighed for

fortsat økonomisk forsvarlig drift.

Stk. 6.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte

regler om, hvilke kraftværkspladser der betegnes som centrale

kraftværkspladser, jf. § 5.

§ 11. Etablering af nye elproduktionsanlæg

samt væsentlige ændringer i bestående anlæg kan kun

foretages efter forudgående tilladelse fra miljø- og

energiministeren.

Stk. 2.

Meddelelse af tilladelse er betinget af, at

ansøgeren dokumenterer opfyldelsen af nærmere angivne

offentliggjorte betingelser vedrørende det ansøgte anlægs

energieffektivitet, brændselsanvendelse og miljøforhold i

øvrigt.

Stk. 3.

Miljø- og energiministeren fastsætter

regler om betingelserne og procedurer for meddelelse af tilladelse, herunder

at nærmere angivne tilladelser kan gøres

tidsbegrænsede.

Stk. 4.

Nukleare produktionsanlæg kan ikke etableres i

medfør af denne lov.

§ 12. Der kan i en tilladelse efter § 11

eller i en bevilling efter § 10 fastsættes vilkår om, at

ejeren

1) forpligter sig til at ændre produktionsomfanget efter den

systemansvarlige virksomheds bestemmelse, når denne finder det

nødvendigt for at opretholde en effektiv udnyttelse af nettet,

forsyningssikkerheden eller kvaliteten i det sammenhængende

forsyningsnet,

2) stiller sikkerhed for nedtagning af anlæg,

3) påtager sig, for så vidt angår

kraftvarmeanlæg, en forsyningspligt for fjernvarme i et nærmere

fastlagt forsyningsområde og

4) forpligter sig til at underrette forsyningsområdets

systemansvarlige virksomhed mindst et år i forvejen, såfremt det

besluttes, at et anlæg skal lukkes eller tages ud af drift, så

det ikke er til rådighed i en længere periode.

Elproduktionsanlæg på havet

§ 13. Adgangen til at udnytte energi fra vand og

vind på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone

tilkommer alene den danske stat.

Stk. 2.

Forundersøgelser og udnyttelse af energi

omfattet af stk. 1 kan kun finde sted efter tilladelse fra miljø-

og energiministeren.

Stk. 3.

Tilladelse gives for et nærmere angivet

område og kan meddeles særskilt for henholdsvis

forundersøgelser og udnyttelse af energi.

Stk. 4.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte

vilkår for tilladelsen, herunder om rapportering om

forundersøgelsernes forløb og resultater samt om overholdelse

af sikkerhedskrav og lign.

Stk. 5.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte

regler eller træffe afgørelse om tilladelser efter denne

bestemmelse, herunder om betaling for behandling af ansøgninger og om

tidsbegrænsning af tilladelser.

§ 14. Tilladelsen efter § 13 meddeles efter

miljø- og energiministerens nærmere bestemmelse enten efter

offentlig indkaldelse af ansøgninger i forbindelse med udbud i henhold

til regler fastsat af miljø- og energiministeren eller efter

offentliggørelse af en modtaget ansøgning, hvor andre

interesserede parter opfordres til at indgive ansøgning.

§ 15. I forbindelse med udbud efter § 14 kan

miljø- og energiministeren angive særlige forhold eller

vilkår, som ministeren vil lægge vægt på ved

stillingtagen til de indkomne tilbud.

Stk. 2.

Vilkår som nævnt i stk. 1 kan

vedrøre produktionsanlægget eller den infrastruktur, som skal

forbinde anlægget med det sammenhængende elforsyningssystem,

eller krav om, at forbrugere eller andre sammen med ansøgeren skal

kunne deltage som parter i projektet.

§ 16. Etablering af elproduktionsanlæg, der

udnytter vand og vind, med tilhørende interne ledningsanlæg

på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone samt

væsentlige ændringer i bestående anlæg kan kun

foretages efter forudgående tilladelse fra miljø- og

energiministeren. Tilladelserne meddeles til ansøgere, der

skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle

kapacitet.

Stk. 2.

Miljø- og energiministeren kan betinge

godkendelsen af disse anlæg af vilkår, herunder krav til

konstruktion, indretning, installationer, opstilling, drift, nedtagning og

sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg samt tekniske og

sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med etablering og drift.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 17. Tilladelse til etablering af anlæg

efter § 16, som må antages at påvirke miljøet i

væsentlig grad, kan kun meddeles på baggrund af en vurdering af

de miljømæssige konsekvenser, og efter at offentligheden og de

berørte myndigheder og organisationer har haft lejlighed til at udtale

sig herom.

Stk. 2.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte

nærmere regler om afgrænsningen af de anlæg, der er

omfattet af stk. 1.

Stk. 3.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte

nærmere regler for, hvilke oplysninger og eventuelle

undersøgelser der er nødvendige for, at en vurdering af de

miljømæssige konsekvenser kan foretages. Miljø- og

energiministeren kan beslutte, at der skal foretages vurderinger af et af

§ 16 omfattet anlægs miljømæssige påvirkninger

under og efter etablering. Miljø- og energiministeren kan beslutte, at

vurderinger af de miljømæssige konsekvenser af de af § 16

omfattede anlæg skal bedømmes af uafhængige eksperter.

Stk. 4.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte

nærmere regler om underretning og høring af offentligheden og de

berørte myndigheder og organisationer i forbindelse med

1) de i stk. 1 nævnte vurderinger,

2) den i stk. 2 nævnte afgrænsning samt

afgørelser i forbindelse hermed og

3) ansøgninger om tilladelse efter § 16.

§ 18. Anlæg, der etableres efter påbud

meddelt efter § 13 i den hidtil gældende elforsyningslov, og

anlæg, hvortil der er meddelt foreløbig eller endelig tilladelse

efter den hidtil gældende elforsyningslov, er undtaget fra bestemmelser

om udbud efter §§ 14 og 15.

Kapitel 4

Elforsyningsnet

Det kollektive elforsyningsnet - Transmissions- og

netbevillinger

§ 19. Transmissionsvirksomhed og netvirksomhed kan

kun udøves efter bevilling, der kan gives til virksomheder, som

opfylder kravene i kapitel 7 og 8 og § 97, stk. 2.

Stk. 2.

Bevilling, der gives for mindst 20 år, meddeles

af miljø- og energiministeren for et nærmere afgrænset

område.

§ 20. Bevillingshavere efter § 19,

stk. 1, skal sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af

elektricitet med tilhørende ydelser, herunder

1) vedligeholde, om- og udbygge forsyningsnettet i

forsyningsområdet i fornødent omfang,

2) tilslutte leverandører og købere af elektricitet til

det kollektive elforsyningsnet,

3) stille fornøden transportkapacitet til rådighed og

4) måle levering og aftag af elektricitet i nettet.

Stk. 2.

Opfylder en transmissions- eller netvirksomhed ikke de

i stk. 1 nævnte forpligtelser, kan miljø- og

energiministeren pålægge den systemansvarlige virksomhed at drage

omsorg herfor, herunder at udføre nødvendige

anlægsarbejder vedrørende det kollektive elforsyningsnet.

Stk. 3.

Den systemansvarlige virksomhed kan mod behørig

legitimation til brug for udførelsen af nødvendige

anlægsarbejder i henhold til stk. 2 få adgang til en

transmissions- eller netvirksomheds ejendom.

Stk. 4.

Politiet yder bistand ved udøvelsen af

beføjelser efter stk. 3.

§ 21. Etablering af nye transmissionsnet beregnet

for spændinger på over 100 kV og væsentlige ændringer

i tilsvarende bestående net kan kun foretages efter forudgående

tilladelse fra miljø- og energiministeren. Tilladelsen kan kun gives,

hvis ansøgeren kan dokumentere, at der er tilstrækkeligt behov

for udbygningen. Tilladelsen kan betinges af overholdelse af vilkår

vedrørende den nærmere etablering og drift af nettet, herunder

sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg.

Stk. 2.

Bevillingshaveren skal mod en rimelig betaling stille

transmissionsnettet til rådighed for den systemansvarlige virksomhed, i

det omfang den systemansvarlige virksomhed finder det fornødent til

varetagelse af de opgaver, som denne er pålagt.

Stk. 3.

Bevillingshaveren skal dog stille transmissionsnettet

vederlagsfrit til rådighed for den systemansvarlige til brug for dennes

efterkommelse af et påbud efter § 20, stk. 2.

§ 22. En netvirksomhed skal

1) opretholde den tekniske kvalitet i nettet,

2) måle den elektricitet, der transporteres igennem virksomhedens

net,

3) opkræve betaling fra forbrugerne for de

betalingsforpligtelser, som er fastsat ved denne lov,

4) formidle og afregne elektricitet, som leveres ifølge en

aftageforpligtelse, som er fastsat ved denne lov,

5) udføre informationsaktiviteter for at skabe størst

mulig gennemsigtighed om markedsforholdene for alle forbrugergrupper,

6) kortlægge energiforbruget samt planlægge og sikre

gennemførelsen af energibesparelser i forsyningsområdet og

7) give energirådgivning og rådgivning om

elsikkerhedsmæssige spørgsmål til forbrugerne i

forsyningsområdet.

Stk. 2.

Netvirksomheden skal samarbejde med den

systemansvarlige virksomhed ved udførelsen af de i stk. 1

nævnte opgaver.

Stk. 3.

Netvirksomheden skal forsyne brugere af nettet med de

nødvendige oplysninger om måling af elektricitet, der

transporteres gennem virksomhedens net.

Stk. 4.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte

regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1-3, herunder

regler om afgrænsning af opgaverne og om fakturering og

opkrævning af beløb. Miljø- og energiministeren kan

endvidere bestemme, at nærmere angivne forudsætninger skal

lægges til grund for planlægningen efter stk. 1, nr. 6, og

for rådgivning efter stk. 1, nr. 7.

Stk. 5.

Miljø- og energiministeren kan beslutte, at

netvirksomheder i samarbejde skal iværksætte forskning og

udvikling med henblik på effektiv energianvendelse. Miljø- og

energiministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om

udarbejdelse af planer for aktiviteterne og om godkendelse af disse.

Stk. 6.

Netvirksomheder skal i samarbejde med

transmissionsvirksomheder udarbejde årlige oversigter og prognoser til

brug for markedets aktuelle og potentielle aktører og til belysning af

opfyldelsen af offentlige forpligtelser.

Direkte elforsyningsnet

§ 23. Direkte elforsyningsnet kan kun

anlægges efter tilladelse fra miljø- og energiministeren.

Stk. 2.

Tilladelsen kan kun gives, hvis ansøgeren

forinden har fået afslag på en anmodning om transport af

elektricitet gennem det kollektive elforsyningsnet og

spørgsmålet ikke har kunnet løses ved forelæggelse

for Energitilsynet.

Stk. 3.

Tilladelsen kan betinges af overholdelse af

vilkår som nævnt i § 21, stk. 1. § 21,

stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Adgang til det kollektive elforsyningsnet

§ 24. Enhver har ret til mod betaling at benytte

det kollektive elforsyningsnet til transport af elektricitet, jf. dog

§ 25, stk. 5.

Stk. 2.

Transport af elektricitet til forbrugere her i landet

kan dog kun ske med henblik på levering til de forbrugere, der har ret

til at få leveret elektricitet efter bestemmelserne i § 7,

stk. 1 og 3, eller med henblik på forsyningspligtige virksomheders

levering til forbrugere i virksomhedens forsyningsområde.

§ 25. Transporten af elektricitet efter § 24

skal foregå efter priser og betingelser, som fastsættes

henholdsvis af den systemansvarlige virksomhed og af net- og

transmissionsvirksomhederne, jf. kapitel 10.

Stk. 2.

Anmodning om transport rettes til den netvirksomhed,

hvortil slutmodtageren af elektriciteten er tilsluttet.

Stk. 3.

Vilkårene for transit fastsættes ved

forhandling. Anmodning herom rettes til den systemansvarlige virksomhed.

Stk. 4.

Netvirksomheden og den systemansvarlige virksomhed

skal give ansøgere, som opfylder betingelserne herfor, adgang til

transport af elektricitet uden ugrundet ophold. Forhandlinger med

ansøgere om transitadgang skal indledes uden ugrundet ophold.

Stk. 5.

Netvirksomheden og den systemansvarlige virksomhed kan

afvise en anmodning om transport eller transit på grund af mangel

på transportkapacitet.

§ 26. For at kunne blive tilsluttet det kollektive

elforsyningsnet skal anlæg og installationer opfylde fastsatte tekniske

krav og standarder.

Stk. 2.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte

nærmere regler herom, herunder bestemme, at visse tekniske krav og

standarder skal fastlægges af den systemansvarlige virksomhed.

Kapitel 5

Systemansvarlig virksomhed

§ 27. Systemansvarlig virksomhed kan kun

udøves efter bevilling, der kan gives til virksomheder, som opfylder

kravene i kapitel 7 og 8 og § 97, stk. 2.

Stk. 2.

Bevilling, der gives for 20 år, meddeles af

miljø- og energiministeren for et nærmere afgrænset

område.

§ 28. Den systemansvarlige virksomhed skal i

samarbejde med de øvrige kollektive elforsyningsvirksomheder sikre, at

de offentlige forpligtelser, jf. § 9, opfyldes.

Stk. 2.

Den systemansvarlige virksomhed skal iagttage

fortrolighed om kommercielle oplysninger og må ikke forskelsbehandle

brugere af systemet eller kategorier af brugere eller begunstige egne

selskaber eller ejere.

Stk. 3.

Den systemansvarlige virksomhed skal udføre

følgende opgaver:

1) Opretholde den tekniske kvalitet og balance inden for det

sammenhængende elforsyningssystem, herunder sørge for, at den

nødvendige forsyningskapacitet til systemets fysiske regulering er til

stede.

2) Udarbejde årlige oversigter og prognoser til brug for

markedets aktuelle og potentielle aktører og til belysning af

opfyldelsen af offentlige forpligtelser.

3) Samarbejde med andre systemansvarlige virksomheder i Danmark og i

andre lande om etablering af gensidige, ligeværdige principper for

elforsyning samt om nettariffer, netadgang og transit,

markedsspørgsmål m.v., samkøring af

transmissionsforbindelser, herunder håndtering af balance- og

kapacitetsproblemer samt indgå nødvendige fælles

systemdriftaftaler, som sikrer udnyttelsen af de fordele, som sammenkoblede

systemer giver.

4) Sikre, at den prioriterede produktion efter § 57 aftages, og at

denne fordeles forholdsmæssigt til forbrugerne.

5) Samarbejde med netvirksomhederne om at sikre netadgang og adgang til

transit.

6) Sikre brugerne lige adgang til informationer om adgangen til

køb og salg af elektricitet.

7) Udarbejde en plan for det fremtidige behov for

transmissionskapacitet i det sammenhængende elforsyningssystem og

transmissionsforbindelser til andre net.

8) I samarbejde med transmissionsvirksomhederne sikre nødvendig

om- og nybygning af transmissionsnet i overensstemmelse med

transmissionsnetplanlægningen, jf. nr. 7.

9) Fremsende en årlig miljøberetning til miljø- og

energiministeren, som redegør for udviklingen i de væsentligste

miljøforhold for el- og kraftvarmeproduktion inden for det samlede

elforsyningssystem.

10) Udarbejde forskrifter for netvirksomhedernes målinger.

11) Opgøre og gennemføre den nødvendige afregning

og opkræve betalinger til varetagelse af de offentlige forpligtelser,

jf. § 9.

Stk. 4.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte

nærmere regler om indholdet og udførelsen af de opgaver, som

påhviler en systemansvarlig virksomhed.

§ 29. Den systemansvarlige virksomhed skal sikre,

at der udføres sådanne forsknings- og udviklingsprojekter, som

er nødvendige for udnyttelse af miljøvenlige

elproduktionsteknologier.

Stk. 2.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte

regler om de i stk. 1 nævnte projekter, herunder regler om, at en

plan herfor skal godkendes, før udgifterne hertil kan

pålægges forbrugerne, jf. § 9, stk. 1, nr. 1.

§ 30. Miljø- og energiministeren kan

fastsætte regler om, at den systemansvarlige virksomhed skal drage

omsorg for, at der opretholdes lagre af brændsel til el- og

kraftvarmeproduktion af hensyn til forsyningssikkerheden, herunder regler om,

at elproduktionsvirksomheder skal bistå ved indkøb og

anbringelse m.v. af lagrene.

Stk. 2.

Miljø- og energiministeren kan påbyde de

systemansvarlige virksomheder at anlægge og drive

transmissionsanlæg mellem Fyn og Sjælland.

§ 31. Den systemansvarlige virksomhed kan med

henblik på varetagelsen af systemets døgn- og

balanceplanlægning og til opfyldelse af sine forpligtelser

1) indhente nødvendige oplysninger hos brugere af nettet og

2) kræve de nødvendige omlægninger af planlagte

transaktioner, herunder nødvendige reguleringer af produktionen i

såvel selve driftsdøgnet som umiddelbart forinden.

§ 32. Miljø- og energiministeren

udnævner 2 medlemmer uden stemmeret i den systemansvarlige virksomheds

bestyrelse.

Stk. 2.

De af ministeren udnævnte medlemmer udpeges for

en periode af 4 år og skal være uafhængige af kommercielle

el- og varmeforsyningsinteresser og af erhvervsmæssige interesser i

øvrigt.

Kapitel 6

Forsyningspligtig virksomhed

§ 33. Forsyningspligtig virksomhed kan kun

udøves efter bevilling, der kan gives til virksomheder, som opfylder

kravene i kapitel 7 og 8 og § 97, stk. 2.

Stk. 2.

Bevilling, der gives for 5 år, meddeles af

miljø- og energiministeren for et nærmere afgrænset

område.

§ 34. En forsyningspligtig virksomhed skal tilbyde

forbrugerne i virksomhedens forsyningsområde

1) levering af tilstrækkelig elektricitet som nævnt i

§ 6,

2) opfyldelse af købsforpligtelsen for VE-beviser efter reglerne

i kapitel 9 og

3) tjenesteydelser vedrørende energibesparelser.

Stk. 2.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte

regler om indholdet af bevillingshaverens forpligtelser, herunder regler om

samarbejde mellem flere forsyningspligtige virksomheder om udførelsen

af forpligtelserne.

Kapitel 7

Overdragelse, forbrugerindflydelse, udskillelse af

aktiviteter m.v.

§ 35. Inden et transmissionsnet på 200 kV

eller derover eller en netforbindelse til udlandet, som ejes af en

bevillingshaver, eller ejerandele i virksomheder, der ejer sådanne net,

kan afstås til andre, skal staten forud tilbydes at købe

transmissionsnettet, netforbindelsen eller ejerandelen. Forkøbsretten

udøves på statens vegne af miljø- og

energiministeren.

Stk. 2.

Stk. 1 finder også anvendelse ved

afståelse af ejerandele i en systemansvarlig virksomhed.

Stk. 3.

Forkøbsretten bortfalder, hvis ministeren ikke

inden 3 måneder, fra tilbudet er kommet frem, tilkendegiver at ville

udnytte denne. Prisen fastsættes på almindelige

markedsvilkår. Ved uenighed fastsættes prisen samt

betalingsvilkårene af taksationskommissionen efter reglerne i kapitel 4

i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast

ejendom.

Stk. 4.

En aftale, som indgås i strid med stk. 1 og

2, er ugyldig.

§ 36. En netvirksomhed må hverken helt eller

delvis afstå sine ejerandele i en elproduktionsvirksomhed til

1) en virksomhed, hvori netvirksomheden direkte eller indirekte

besidder ejerandele,

2) en virksomhed, som direkte eller indirekte besidder ejerandele i

netvirksomheden,

3) en virksomhed, som direkte eller indirekte er helt eller delvis ejet

af en virksomhed, der tillige direkte eller indirekte besidder ejerandele i

netvirksomheden.

Stk. 2.

Miljø- og energiministeren kan dispensere fra

bestemmelsen i stk. 1.

§ 37. En kommune eller en amtskommune skal i

forbindelse med salg af en elforsyningsvirksomhed eller andele eller aktier

m.v. i en elforsyningsvirksomhed opgøre størrelsen af kommunens

eller amtskommunens indskudskapital i elforsyningsvirksomheden samt

nettoprovenuet ved salget.

Stk. 2.

Med salg, jf. stk. 1, sidestilles enhver

form for hel eller delvis, direkte eller indirekte overdragelse eller

lignende af

1) elforsyningsvirksomhed,

2) direkte eller indirekte rådighed eller anden rettighed over

elforsyningsvirksomhed,

3) kapitalandele som i elforsyningsvirksomheden besiddes direkte eller

indirekte.

Stk. 3.

Opgørelsen indsendes til Energitilsynet efter

regler fastsat af tilsynet.

Stk. 4.

Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder

også, hvis sælgeren eller overdrageren er en virksomhed eller et

selskab m.v., som kommunen eller amtskommunen direkte eller indirekte har en

kapitalandel i, eller hvis kommunen eller amtskommunen opnår et provenu

gennem salg eller overdragelse m.v. af en virksomhed eller et selskab, der

ejer kapitalandele i en elforsyningsvirksomhed. Bestemmelserne i

stk. 1-3 gælder endvidere, hvis kommunen eller amtskommunen

på anden måde opnår et provenu gennem salg eller

overdragelse m.v. som nævnt i 1. pkt.

Stk. 5.

Energitilsynet træffer afgørelse om,

hvorvidt opgørelsen kan godkendes. Kan Energitilsynet ikke godkende

denne, fastsætter tilsynet størrelsen af kommunens eller

amtskommunens direkte eller indirekte andel af indskudskapitalen i

elforsyningsvirksomheden samt nettoprovenuet ved salget, jf. stk. 1, 2

og 4.

Stk. 6.

Energitilsynet giver senest den 1. juni hvert år

Indenrigsministeriet meddelelse om størrelsen af det beløb, som

en kommune eller en amtskommune direkte eller indirekte har opnået i

nettoprovenu ved salg, jf. herved stk. 5.

Stk. 7.

Indenrigsministeriet reducerer herefter kommunens

eller amtskommunens statstilskud efter bestemmelserne i §§ 10 og 17 i

lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner

med det i stk. 6 nævnte beløb inklusive forrentning

som nævnt i stk. 8.

Stk. 8.

Indenrigsministeriet beregner en forrentning, som

beregnes fra det tidspunkt, hvor kommunen eller amtskommunen får

rådighed over provenuet fra salget eller overdragelsen, og indtil det

år, hvor reduktionen i statstilskuddet til kommunen eller amtskommunen

sker. Forrentningen beregnes af nettoprovenuet, jf. stk. 6,

fraregnet den årlige tilskudsreduktion som nævnt i stk. 7.

Renten fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar for det

år eller de år, for hvilket forrentningen skal beregnes.

Stk. 9.

Ved elforsyningsvirksomhed i denne bestemmelse

forstås enhver form for virksomhed, som er omfattet af § 2.

§ 38. Elproduktions- og elhandelsvirksomheder og

disse virksomheders datterselskaber må tilsammen ikke

1) eje mere end 15 pct. af en kollektiv elforsyningsvirksomheds samlede

kapital eller

2) besidde en bestemmende indflydelse i kraft af særlige

stemmerettigheder i en kollektiv elforsyningsvirksomheds ledende

organer.

Stk. 2.

Forsyningspligtige virksomheder må tilsammen

ikke

1) eje mere end 15 pct. af en netvirksomheds, transmissionsvirksomheds

eller systemansvarlig virksomheds samlede kapital eller

2) besidde en bestemmende indflydelse i kraft af særlige

stemmerettigheder i en netvirksomheds, transmissionsvirksomheds eller

systemansvarlig virksomheds ledende organer.

Stk. 3.

Aftaler om overdragelser af kapitalandele og aftaler

eller vedtægtsbestemmelser om tildeling af stemmerettigheder i strid

med bestemmelserne i stk. 1 og 2 er ugyldige.

§ 39. Kollektive elforsyningsvirksomheder skal

skriftligt underrette Energitilsynet om enhver hel eller delvis

afståelse af sine ejerandele i elproduktionsvirksomheder eller andre

kollektive elforsyningsvirksomheder. Endvidere skal kollektive

elforsyningsvirksomheder underrette Energitilsynet om, hvilke virksomheder

der besidder ejerandele i virksomheden, i det omfang virksomheden er bekendt

med dette.

Forbrugerindflydelse

§ 40. Flertallet af en netvirksomheds

bestyrelsesmedlemmer skal vælges af forbrugere i netvirksomhedens

forsyningsområde eller af en eller flere kommunale eller amtskommunale

bestyrelser i virksomhedens forsyningsområde i kraft af disses

udøvelse af deres ejerbeføjelser på netvirksomhedens

generalforsamling eller på anden måde. Flertallet kan også

vælges af forbrugere og en eller flere kommunale eller amtskommunale

bestyrelser i forening.

Stk. 2.

Indflydelseskravet i stk. 1 anses for opfyldt,

hvis bestyrelsen i en netvirksomhed, der drives i andelsselskabsform, udpeges

af et repræsentantskab, der er valgt af andelshaverne i

forsyningsområdet. Det samme gælder for en netvirksomhed, der

drives som selvejende institution eller i foreningsform, hvis bestyrelsen

udpeges af repræsentanter, der er valgt af en eller flere

kommunalbestyrelser i forsyningsområdet, af en flerhed af forbrugere i

netvirksomhedens forsyningsområde eller af sådanne

kommunalbestyrelser og forbrugere i forening. Det samme gælder for

kommunal netvirksomhed, jf. § 4, stk. 1, 1. pkt.

Stk. 3.

I en netvirksomhed, der ejes af en juridisk person,

anses indflydelseskravet i stk. 1 for opfyldt, hvis flertallet af

medlemmerne i bestyrelsen for den juridiske person er valgt eller udpeget

på den i stk. 1 nævnte måde og denne bestyrelse

vælger netvirksomhedens bestyrelse.

Stk. 4.

Miljø- og energiministeren kan, såfremt

særlige hensyn tilsiger det, dispensere fra indflydelseskravet i

stk. 1.

§ 41. Såfremt forbrugere eller kommunale

eller amtskommunale bestyrelser eller disse i forening ikke har den i

§ 40 nævnte indflydelse i netvirksomheden, skal der etableres et

forbrugerrepræsentantskab. Forbrugerrepræsentantskabet skal

bestå af 11 medlemmer valgt af forbrugerne i netvirksomhedens

forsyningsområde og har til opgave at vælge flertallet af

bestyrelsesmedlemmerne i netvirksomheden.

Stk. 2.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte

nærmere regler om betingelserne for forbrugeres valgret og valgbarhed

samt varigheden af forbrugerrepræsentantskabsmedlemmernes mandat.

Stk. 3.

Forbrugerrepræsentantskabets valg af

bestyrelsesmedlemmer kan alene ske blandt kandidater opstillet af medlemmerne

af forbrugerrepræsentantskabet. Bestyrelsesmedlemmerne vælges for

en periode svarende til den periode, der efter vedtægterne gælder

for andre bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 4.

Hvis netvirksomheden drives i aktieselskabsform,

finder aktieselskabslovens § 49, stk. 6, § 59, stk. 1, og

stk. 2, 2. pkt., ikke anvendelse.

§ 42. Et forbrugerrepræsentantskab efter

§ 41, stk. 1, skal vælges første gang senest 2

måneder efter, at netvirksomheden ikke opfylder det i § 40

nævnte indflydelseskrav. Forbrugerrepræsentantskabet vælger

flertallet af netvirksomhedens bestyrelsesmedlemmer inden for en frist

på 4 uger.

Stk. 2.

Netvirksomheden skal drage omsorg for at etablere et

forbrugerrepræsentantskab efter § 41.

§ 43. Mindst en tredjedel af medlemmerne i en

forsyningspligtig virksomheds bestyrelse skal være valgt af en flerhed

af forbrugerne i virksomhedens forsyningsområde eller af en eller flere

kommunalbestyrelser i forsyningsområdet .

Stk. 2.

§§ 40-42 finder anvendelse med de

nødvendige tilpasninger.

Stk. 3.

Miljø- og energiministeren kan, såfremt

særlige hensyn tilsiger det, dispensere fra indflydelseskravet i

stk. 1.

§ 44. En net- og forsyningspligtvirksomheds

vedtægter skal indeholde nærmere bestemmelser, der sikrer

gennemførelsen af §§ 40 43.

Stk. 2.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte

regler om, at de i stk. 1 nævnte virksomheders vedtægter for

at kunne godkendes, jf. § 53, stk. 2, skal udarbejdes inden for

rammerne af en af ministeren fastlagt standardvedtægt.

Habilitetskrav

§ 45. Et bestyrelsesmedlem i en systemansvarlig

virksomhed kan ikke være bestyrelsesmedlem eller direktør i en

elproduktions- eller elhandelsvirksomhed.

Stk. 2.

Direktører, vicedirektører,

underdirektører og ledende medarbejdere i en systemansvarlig

virksomhed må ikke deltage i driften eller ledelsen af en

elproduktions- eller elhandelsvirksomhed

Långivning og sikkerhedsstillelse m.v.

§ 46. En kollektiv elforsyningsvirksomhed må

ikke yde lån til eller stille sikkerhed for andre virksomheder,

herunder andre kollektive elforsyningsvirksomheder.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, i det

omfang der ved långivningen eller sikkerheds-stillelsen alene

disponeres over den i § 74, stk. 3, nævnte kapital.

Stk. 3.

Aftaler, som kollektive elforsyningsvirksomheder

indgår med andre virksomheder, herunder koncernforbundne virksomheder,

skal indgås på markedsbestemte vilkår.

Udskillelse af aktiviteter

§ 47. Bevilling til forsyningspligtig virksomhed,

systemansvarlig virksomhed, netvirksomhed og transmissionsvirksomhed kan med

de i stk. 2 nævnte undtagelser ikke gives til samme virksomhed, og

bevillingshaveren kan i virksomheden alene drive de aktiviteter, som ligger

inden for bevillingen.

Stk. 2.

Bevilling til netvirksomhed og bevilling til

transmissionsvirksomhed kan dog gives til samme virksomhed, hvis

miljø- og energiministeren vurderer, at dette kan ske, uden at det er

til hinder for en forsvarlig varetagelse af de bevillingspligtige

aktiviteter. Bevilling til transmissionsvirksomhed og bevilling til

systemansvarlig virksomhed kan under tilsvarende betingelser gives til samme

virksomhed.

Stk. 3.

I de i stk. 2 nævnte tilfælde skal

der i virksomheden være regnskabsmæssig adskillelse mellem de to

bevillingspligtige aktiviteter.

Stk. 4.

Andre aktiviteter, som ligger uden for bevillingen,

herunder produktion eller handel med elektricitet, skal udøves i

selvstændige selskaber med begrænset ansvar.

Stk. 5.

Stk. 4 gælder ikke for kommuner, der

varetager virksomhed i henhold til § 4, stk. 1, 1. pkt.

§ 48. Virksomheder, som producerer elektricitet

ved forbrænding af affald, må ikke i samme virksomhed

udøve anden elproduktionsvirksomhed eller elhandelsvirksomhed.

§ 49. Midler, som bevillingshaveren opkræver

for andre ifølge bestemmelserne i denne lov, skal holdes adskilt fra

bevillingshaverens formue.

Kapitel 8

Generelle bestemmelser om bevillinger

§ 50. I bevillinger kan der ud over de

vilkår, der kan fastsættes i medfør af kapitel 3-6, i

særlige tilfælde af hensyn til opfyldelse af lovens formål

fastsættes sådanne vilkår, som er begrundet i den

pågældende virksomheds særlige forhold. Endvidere kan der

fastsættes vilkår, som er nødvendige af hensyn til

overholdelsen af EU-regler eller EU-henstillinger på

området.

Stk. 2.

Miljø- og energiministeren kan i bevillingen

stille vilkår om, at ministeren med 1 års varsel kan bestemme, at

elproduktionsvirksomheder af hensyn til forsyningssikkerheden skal opretholde

en nærmere fastsat mindste produktionskapacitet.

Stk. 3.

Ministeren kan i bevillingen stille vilkår om,

at ministeren med 1 års varsel kan bestemme, at

eltransmissionsvirksomheder af hensyn til forsyningssikkerheden skal

opretholde en nærmere fastsat transmissionskapacitet.

§ 51. Miljø- og energiministeren

fører tilsyn med overholdelsen af vilkårene i

bevillingerne.

Stk. 2.

Bevillingshaverne skal efter regler fastsat af

miljø- og energiministeren betale de udgifter, som er forbundet med

tilsynet.

Stk. 3.

De kollektive elforsyningsvirksomheder skal efter

regler fastsat af miljø- og energiministeren betale de udgifter, som

er forbundet med ministerens behandling og vurdering af de kollektive

elforsyningsvirksomheders planlægnings-, udviklings- og

forskningsopgaver, herunder de i § 22, stk. 1, nr. 6, § 22,

stk. 6, § 28, stk. 3, nr. 2 og 7, og § 29 nævnte

aktiviteter.

Stk. 4.

Bevillingshavere til net-, transmissions- og

produktionsvirksomhed skal eje de anlæg, som anvendes til

gennemførelsen af de bevillingspligtige aktiviteter.

Stk. 5.

Miljø- og energiministeren kan i særlige

tilfælde give dispensation fra bestemmelsen i stk. 4.

§ 52. Efter 5 år og med et forudgående

varsel på 1 år kan der fastsættes nye vilkår i en

bevilling.

§ 53. Bevillinger efter denne lov er undtaget fra

retsforfølgning og kan hverken direkte eller indirekte overdrages til

andre, medmindre miljø- og energiministeren tillader overdragelsen og

godkender vilkårene herfor.

Stk. 2.

De kollektive elforsyningsvirksomheders

vedtægter og ændringer i disse skal godkendes af miljø- og

energiministeren.

§ 54. En bevilling kan inddrages, hvis

1) bestemmelser, vilkår eller påbud efter denne lov eller

regler udstedt i medfør af loven gentagne gange overtrædes,

2) der i en ansøgning om bevilling eller tilladelse i

tilknytning til bevillingen er givet urigtige eller vildledende oplysninger,

eller

3) indehaveren af bevillingen eller tilladelsen anmelder

betalingsstandsning, indgiver konkursbegæring eller erklæres

konkurs.

Stk. 2.

Hvis en overtrædelse som nævnt i

stk. 1 kan afhjælpes, kan miljø- og energiministeren

meddele indehaveren, at denne inden for en fastsat frist skal overholde sine

forpligtelser efter bevillingen eller tilladelsen.

Stk. 3.

Beslutning efter stk. 1, nr. 1 og 2,

træffes af retten og efter stk. 1, nr. 3, af miljø- og

energiministeren.

Stk. 4.

Hvis en overtrædelse af bestemmelser,

vilkår eller påbud efter denne lov eller regler udstedt i

medfør af loven indebærer tilsidesættelse af

væsentlige hensyn til forsyningssikkerheden, kan miljø- og

energiministeren midlertidigt inddrage bevillingen. Miljø- og

energiministeren skal i forbindelse med afgørelsen vejlede den

pågældende om prøvelsesadgangen, jf. stk. 5.

Stk. 5.

Den, hvis bevilling er midlertidigt inddraget efter

stk. 4, kan forlange inddragelsen prøvet af retten.

Kapitel 9

Miljøvenlig elproduktion

§ 55. Ved VE-elektricitet forstås

elektricitet, der fremstilles ved vindkraft, biogas, biomasse, solenergi og

bølgeenergi, samt elektricitet, der fremstilles på

vandkraftanlæg under 10 MW.

Stk. 2.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte

regler om afgrænsningen af de i stk. 1 nævnte energikilder

samt ændre kapacitetsgrænsen for vandkraftanlæg omfattet af

stk. 1. Miljø- og energiministeren kan endvidere fastsætte

regler eller træffe afgørelse om, at andre energikilder og

teknologier end de i stk. 1 nævnte er omfattet af begrebet

VE-elektricitet.

Generel prioritering af miljøvenlig

elproduktion

§ 56. De systemansvarlige virksomheder skal

tilbyde balanceringsydelser til kraftvarmeproducenter i forhold til den

varmebundne elproduktion samt til elproduktionsanlæg, der producerer

VE-elektricitet, efter regler fastsat af miljø- og

energiministeren.

Stk. 2.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte

regler om, hvilke anlæg der skal tilbydes balanceringsydelser efter

stk. 1 og betingelserne herfor.

Prioriteret afsætning af miljøvenlig

elproduktion

§ 57. Til fremme af miljøvenlig

energiproduktion er netvirksomheder og systemansvarlige virksomheder

forpligtet til at aftage elektricitet fra

1) decentrale, herunder industrielle, kraftvarmeproduktionsanlæg

og elektricitet fra elproduktionsanlæg, der producerer VE-elektricitet

eller anvender affald som brændsel, til den betaling, der følger

af §§ 58 og 59, og

2) andre kraftvarmeværker bestemt til at levere fjernvarme, i det

omfang elektriciteten ikke kan afsættes til priser, der dækker de

nødvendige omkostninger ved den pågældende

elproduktion.

Stk. 2.

Miljø- og energiministeren kan efter

forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte

nærmere regler eller træffe afgørelse om indholdet og

omfanget af de i stk. 1 nævnte forpligtelser til at aftage

elektricitet, herunder den tidsmæssige udstrækning af

aftageforpligtelsen og beregning af afregningsprisen efter stk. 1, nr.

2.

Stk. 3.

Miljø- og energiministeren kan efter

forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte

regler om, at elproduktion fra elværksejede anlæg eller

anlæg opført af disse virksomheder ikke skal være

omfattet af aftageforpligtelsen i stk. 1.

Afregningsregler for prioriteret elektricitet

§ 58. Elektricitet fra anlæg som nævnt

i § 57, stk. 1, nr. 1, aftages til en betaling, der svarer til

omkostningerne ved at producere og transportere elektricitet, herunder

brændsels- og driftsomkostninger m.v. og langsigtede

anlægsomkostninger. Ved fastsættelsen af de langsigtede

anlægsomkostninger skal der tages hensyn til de i lovens § 1

nævnte formål. VE-elektricitet, herunder VE-elektricitet

produceret af kraftvarmeanlæg, afregnes efter regler fastsat i

medfør af § 59, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte

nærmere regler om, hvilke anlæg der omfattes af bestemmelserne i

stk. 1 og om beregningen af afregningsprisen efter stk. 1.

Stk. 3.

Efter forelæggelse for det i § 3

nævnte udvalg kan miljø- og energiministeren fastsætte

særlige afregningsregler for elektricitet, herunder VE-elektricitet,

produceret på elværksejede anlæg eller anlæg

opført af disse virksomheder.

§ 59. Efter forelæggelse for det i § 3

nævnte udvalg fastsætter miljø- og energiministeren regler

for afregning af VE-elektricitet, herunder at der kan anvendes forskellige

afregningspriser for forskellige teknologier. Miljø- og

energiministeren fastsætter endvidere regler om, at der ud over

afregningsprisen skal ydes et pristillæg på maksimalt 27

øre pr. kWh for VE-elektricitet, såfremt der ikke udstedes

VE-beviser efter § 60 til denne elektricitet. Miljø- og

energiministeren fastsætter regler om, for hvilke

produktionsanlæg pristillægget ydes, samt regler om den

tidsmæssige udstrækning af afregningsreglerne og

pristillægget.

Stk. 2.

Elektricitet fra vindmøller, som VE-fonden i

medfør af § 66 overtager, afregnes til en betaling, der svarer

til VE-fondens omkostninger ved den i § 66 nævnte overtagelse.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om

beregning af afregningsprisen.

Stk. 3.

Efter forelæggelse for det i § 3

nævnte udvalg kan miljø- og energiministeren fastsætte

særlige afregningsregler for VE-elektricitet produceret på

anlæg, der opføres som følge af pålæg givet i

medfør af § 13 i den hidtil gældende elforsyningslov.

VE-beviser

§ 60. Producenter af VE-elektricitet modtager

beviser for den mængde VE-elektricitet, som de har produceret.

Beviserne benævnes »VE-beviser« og er omsættelige.

Stk. 2.

Miljø- og energiministeren fastsætter

regler om, hvilke producenter der fra et af ministeren fastsat tidspunkt er

omfattet af bestemmelsen i stk. 1, og om udstedelse, tildeling og

omsætning af VE-beviser.

§ 61. Fra et af miljø- og energiministeren

fastsat tidspunkt har enhver elforbruger her i landet pligt til at erhverve

VE-beviser. Miljø- og energiministeren fastsætter efter

forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg årligt det

antal VE-beviser, som enhver elforbruger som minimum skal erhverve.

Købsforpligtelsen fastsættes ensartet for alle elforbrugere som

en pligt til at erhverve en bestemt andel VE-beviser i forhold til

elforbruget.

Stk. 2.

Miljø- og energiministeren nedsætter

købsforpligtelsen efter stk. 1 i de tilfælde, hvor det

viser sig umuligt at opfylde denne.

§ 62. De forsyningspligtige virksomheder er

ansvarlige for varetagelsen af købsforpligtelsen efter § 61 for

deres kunder.

Stk. 2.

Forbrugere med en anden leverandør end den

forsyningspligtige virksomhed kan selv varetage deres købsforpligtelse

eller anmode den forsyningspligtige virksomhed i det pågældende

forsyningsområde om at indkøbe VE-beviser på deres

vegne.

Stk. 3.

Miljø- og energiministeren fastsætter

regler for, hvornår og hvordan opfyldelsen af købsforpligtelsen

skal dokumenteres.

§ 63. Ved manglende opfyldelse af

købsforpligtelsen efter § 61 betales 27 øre for hver kWh,

som den forpligtede efter § 62 skulle have købt VE-beviser for.

Beløbet betales til statskassen.

Stk. 2.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte

regler om betaling og inddrivelse af det i stk. 1 nævnte

beløb, herunder at beløbet opkræves af de kollektive

elforsyningsvirksomheder. Der er udpantningsret for beløbet.

VE-fonden

§ 64. Med det formål at opkøbe

VE-beviser efter reglerne i § 65 og at overtage vindmøller efter

reglerne i § 66 oprettes en fond, der benævnes »VE-fonden«.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at fonden

også på anden måde skal fremme VE-elektricitet. Fonden

administreres af miljø- og energiministeren.

Stk. 2.

Til de i stk. 1 nævnte formål yder

staten årligt et beløb til VE-fonden på finansloven.

Beløb, der ikke anvendes i ét år, overføres til

næste år.

Stk. 3.

Miljø- og energiministeren fastsætter

regler om oprettelse af VE-fonden, herunder regler om VE-fondens ledelse og

om anvendelse af fondens midler.

Stk. 4.

Omkostningerne til VE-fondens administration afholdes

af fondens midler.

§ 65. Såfremt det antal VE-beviser, der

samlet set skal aftages her i landet efter købsforpligtelsen i

§ 61, ikke er afsat på et i medfør af § 62,

stk. 3, fastsat tidspunkt, opkøber VE-fonden det antal

VE-beviser, som er nødvendigt for på landsplan at opfylde

købsforpligtelsen. VE-beviserne opkøbes for minimum 10

øre og maksimum 27 øre pr. kWh.

§ 66. Vindmølleejere, der kan dokumentere,

at de ikke vil kunne afvikle restgælden på lån i en

vindmølle på grund af ændrede pristillæg til

vindmølleelektricitet fastsat i medfør af § 59,

stk. 1, kan anmode VE-fonden om at overtage vindmøllen og

forpligtelsen til betaling af restgælden. Bestemmelsen finder

også anvendelse på lån optaget af vindmølleejere,

der ejer en del af en vindmølle.

Stk. 2.

Stk. 1 finder alene anvendelse på

lån, der inden den 29. april 1999 er optaget til at finansiere

købet af vindmøllen. Stk. 1 finder ikke anvendelse

på elværksejede vindmøller.

Stk. 3.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte

nærmere regler om anvendelsen af stk. 1, herunder regler om,

hvornår anmodningen senest skal være fremsat, samt om ordningens

omfang og anvendelse.

Stk. 4.

VE-fonden kan nedtage, videresælge eller drive

vindmøller, der overtages efter stk. 1.

Stk. 5.

Elektricitet fra vindmøller, som VE-fonden har

overtaget i medfør af stk. 1, afregnes efter reglerne i

§ 59, stk. 2. Midler, der hidrører fra nedtagning,

videresalg eller drift af vindmøller, som VE-fonden har overtaget

efter stk. 1, tilfalder statskassen.

Tilslutning m.m. af miljøvenlige el- og

kraftvarmeproduktionsanlæg

§ 67. Ved tilslutning af et af de i § 57,

stk. 1, nr. 1, nævnte anlæg til elforsyningsnettet skal

ejeren af anlægget alene afholde den udgift, der ville være

forbundet med at lade sig tilslutte 10-20 kV-nettet, uanset om

netvirksomheden ud fra objektive kriterier vælger et andet

tilslutningspunkt. Øvrige omkostninger, herunder til

netforstærkning og netudbygning, afholdes af netvirksomheden.

Stk. 2.

Ejere af anlæg som nævnt i § 57,

stk. 1, nr. 1, der ønsker at levere elektricitet på et

højere spændingsniveau end 10-20 kV, skal selv afholde den

udgift, der er forbundet med at lade sig tilslutte et net med det tilsvarende

højere spændingsniveau. Øvrige omkostninger, herunder til

netforstærkning og netudbygning, afholdes af netvirksomheden.

Stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke

for vindmøller.

§ 68. Miljø- og energiministeren kan

fastsætte regler om vindmøllers opstilling og tilslutning til

elnettet, herunder regler om fordeling af omkostningerne ved nettilslutning

og ved at være tilsluttet elnettet. Miljø- og energiministeren

kan fastsætte regler om vindmøllers konstruktion, installation,

indretning og drift samt regler om anerkendelse af certifikater og

prøvninger vedrørende disse forhold.

Stk. 2.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte

regler om, at de kollektive elforsyningsvirksomheder administrerer regler

fastsat i medfør af stk. 1 og § 59, stk. 1, samt

træffer afgørelse i forhold, der er reguleret af regler fastsat

i medfør af disse bestemmelser.

Stk. 3.

Miljø- og energiministeren fører tilsyn

med overholdelse af regler fastsat i medfør af stk. 1.

Miljø- og energiministeren kan påbyde, at forhold, der strider

mod regler eller afgørelser i medfør af stk. 1 og 2,

bringes i orden straks eller inden en frist.

Stk. 4.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte

gebyrer for anmodning om nettilslutning efter regler fastsat i medfør

af stk. 1 og for tilsyn samt for registrering og kontrol med

vindmøller og vindmølleejere i forbindelse med oprettelse af et

landsdækkende register over vindmøller og vindmølleejere.

Der er udpantningsret for de fastsatte gebyrer.

Kapitel 10

Priser og betingelser for elektricitet

Elforsyningsvirksomhedernes priser og betingelser

§ 69. Priserne for ydelser fra de kollektive

elforsyningsvirksomheder fastsættes under hensyntagen til

virksomhedernes omkostninger til indkøb af energi, lønninger,

tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og

afskrivninger samt forrentning af kapital.

Stk. 2.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte

regler for beregning af driftsmæssige afskrivninger og for

opgørelsen af virksomhedernes kapital, herunder eventuel

indskudskapital, samt de satser, der kan anvendes ved indregning af

forrentning efter stk. 1. Miljø- og energiministeren kan

endvidere fastsætte regler om regnskabsmæssig adskillelse mellem

forskellige aktiviteter samt regler om kollektive elforsyningsvirksomheders

regnskabsføring og budgettering, herunder at kollektive

elforsyningsvirksomheder skal udarbejde, lade revidere og

offentliggøre årsregnskaber i overensstemmelse med

bestemmelserne i årsregnskabsloven.

§ 70. Priser for net- og

transmissionsvirksomhedernes ydelser fastsættes i overensstemmelse med

de i stk. 2 nævnte indtægtsrammer. Rammerne fastsættes

med henblik på dækning af de i § 69 nævnte

omkostninger ved en effektiv drift af virksomheden.

Stk. 2.

Miljø- og energiministeren fastsætter

regler om generelle indtægtsrammer for alle berørte virksomheder

for et nærmere angivet antal år. Inden for de nævnte rammer

fastsætter Energitilsynet årligt en indtægtsramme for hver

af de berørte virksomheder.

Stk. 3.

Energitilsynet kan give dispensation fra de af

tilsynet fastsatte rammer, såfremt det er nødvendigt for, at

virksomheden kan gennemføre forpligtelser, som er pålagt i

bevillingen, i loven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven.

Stk. 4.

Enhver form for indtægt i virksomheden skal

medgå til dækning af udgifter ved de bevillingspligtige

aktiviteter. Dette gælder dog ikke overskud i form af forrentning af

indskudskapital og ekstraordinære effektiviseringsgevinster i forhold

til indtægtsrammerne. Miljø- og energiministeren kan

fastsætte regler om, hvad der kan anses for ekstraordinære

effektiviseringsgevinster, og om fastsættelsen af størrelsen

heraf.

Stk. 5.

Virksomheder, som i deres priser har indregnet

realiserede tab ved sideordnet virksomhed efter bestemmelserne i § 9,

stk. 6, i den hidtil gældende elforsyningslov, kan dog ikke

anvende bestemmelsen i stk. 4, 2. pkt., før det nævnte tab

er dækket.

Stk. 6.

Kommuner og amtskommuner må ikke yde tilskud til

kommunal netvirksomhed, som efter bestemmelsen i § 4, stk. 1, ikke

drives i selskaber med begrænset ansvar.

§ 71. Systemansvarlige virksomheder kan i priserne

indregne nødvendige omkostninger som nævnt i § 69,

stk. 1. Ved nødvendige omkostninger forstås omkostninger,

som virksomheden afholder ud fra driftsøkonomiske overvejelser med

henblik på at opretholde en effektiv drift.

Stk. 2.

Enhver indtægt i virksomheden skal medgå

til dækning af udgifter ved de bevillingspligtige aktiviteter. Dette

gælder dog ikke overskud i form af en rimelig forrentning af

indskudskapital.

Stk. 3.

Energitilsynet godkender prisfastsættelsen efter

anmeldelse, jf. § 76. Godkendelsen kan ledsages af vilkår.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om vilkår

for godkendelsen.

§ 72. Forsyningspligtige virksomheder kan i deres

priser som nævnt i § 69, stk. 1, indkalkulere et overskud,

som er rimeligt i forhold til omsætningens størrelse og

effektiviteten ved indkøb af elektricitet og andre omkostninger.

Stk. 2.

Energitilsynet godkender prisfastsættelsen efter

anmeldelse, jf. § 76. Godkendelsen kan ledsages af vilkår.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om indholdet af

vilkårene.

§ 73. De kollektive elforsyningsvirksomheders

prisfastsættelse af deres ydelser efter §§ 69-72 skal ske efter

rimelige, objektive og ikkediskriminerende kriterier i forhold til, hvilke

omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til.

§ 74. De kollektive elforsyningsvirksomheder skal

til Energitilsynet anmelde størrelsen af den kapital, som

ifølge virksomheden skal danne grundlag for fastsættelsen af den

forrentning, som i medfør af § 69, stk. 1, kan indregnes i

priserne. Virksomhederne skal særskilt opgøre størrelsen

af en eventuel indskudskapital.

Stk. 2.

På grundlag af den i stk. 1 nævnte

anmeldelse opgør Energitilsynet under hensyntagen til virksomhedens

finansieringsforhold og omsætning størrelsen af den kapital, som

danner grundlag for fastsættelsen af den indregningsberettigede

forrentning, samt størrelsen af den eventuelle indskudskapital.

Stk. 3.

Uanset bestemmelserne i §§ 69-72 vil kollektive

elforsyningsvirksomheder og disses ejere frit kunne disponere over kapital og

indtægter, som de i medfør af den hidtil gældende

elforsyningslov frit kunne disponere over.

Produktionspriser

§ 75. Priser og leveringsbetingelser for

elproduktionsvirksomheders salg af elektricitet fastsættes ved aftale,

medmindre afregning sker efter bestemmelserne i kapitel 9.

Stk. 2.

Ejere af kraftvarmeproduktionsanlæg må ved

fastsættelsen af priser og leveringsbetingelser for fjernvarme ikke

udnytte deres stilling til at fordele deres omkostninger på en

måde, der må anses for urimelig for fjernvarmeforbrugerne.

Stk. 3.

Virksomheder, som producerer elektricitet ved

forbrænding af affald, skal økonomisk hvile i sig selv. Ejere af

affaldsforbrændingsanlæg må ved fastsættelsen af

priser og betingelser for affaldsbehandling og for levering af fjernvarme

ikke udnytte deres stilling til at fordele deres omkostninger på en

måde, der anses for urimelig for brugerne af

affaldsbehandlingsanlægget eller for fjernvarmeforbrugerne.

Stk. 4.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte

regler om fordelingen efter stk. 2 og 3.

Tilsyn med priser, fastsættelse af regler

§ 76. De kollektive elforsyningsvirksomheder skal

til Energitilsynet anmelde

1) priser, tariffer og betingelser for ydelser, der omfattes af

bevillingerne, samt grundlaget for fastsættelsen af disse, herunder

leveringsaftaler efter Energitilsynets nærmere bestemmelse,

2) anmodninger og aftaler om transit, herunder forhandlede priser og

betingelser,

3) dokumentation for udskillelse af kommercielle aktiviteter,

4) opgørelser af indskudskapital og kapital, som ønskes

forrentet, jf. § 74,

5) opgørelser over dækning af realiserede tab ved

sideordnet virksomhed efter bestemmelserne i § 9, stk. 6, i den

hidtil gældende elforsyningslov og

6) regnskaber, budgetter og andre oplysninger efter tilsynets

nærmere bestemmelse til brug ved fastsættelsen af og tilsynet med

de i § 70 nævnte indtægtsrammer.

Stk. 2.

Energitilsynet kan endvidere pålægge ejere

af kraftvarmeproduktionsanlæg at anmelde salgspriser for fjernvarme

samt grundlaget for prisfastsættelsen.

Stk. 3.

Energitilsynet kan fastsætte regler om

anmeldelser efter stk. 1 og 2.

§ 77. Hvis Energitilsynet finder, at priser og

leveringsbetingelser må anses for at være i strid med

bestemmelserne i denne lov, kan tilsynet give pålæg om

ændring af priser og betingelser.

Stk. 2.

Hvis et urimeligt forhold i forbindelse med

forhandlinger om netadgang ikke kan bringes til ophør ved

pålæg efter stk. 1, kan Energitilsynet udstede

pålæg til bevillingshavere om at indgå en aftale om

forholdet på sædvanligt gældende vilkår for

tilsvarende aftaler.

Stk. 3.

Finder Energitilsynet, at priser, betingelser eller

aftaler må anses for at give en miljømæssig eller

samfundsøkonomisk uhensigtmæssig anvendelse af energi, kan

tilsynet efter forhandling med parterne give påbud om ændring

heraf.

Stk. 4.

Energitilsynet kan træffe bestemmelse om, at en

kollektiv elforsyningsvirksomhed skal ændre forbrugerpriserne, hvis

virksomheden har foretaget en disposition, der ikke kan anses for rimelig for

forbrugerne. Energitilsynet kan herunder bestemme, at virksomheden i

nærmere angivet omfang skal anvende et overskud til ændring af

priserne.

Kapitel 11

Energitilsynet

§ 78. Til varetagelse af tilsyns- og klagefunktion

på energiområdet nedsætter miljø- og

energiministeren et Energitilsyn.

Stk. 2.

Energitilsynet er et uafhængigt udvalg, som ikke

er undergivet instruktionsbeføjelse fra miljø- og

energiministeren.

Stk. 3.

Miljø- og energiministeren fastsætter

nærmere regler for, hvilke opgaver Energitilsynet skal varetage.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at tilsynet

skal varetage opgaver, som er henlagt til ministeren. Miljø- og

energiministeren godkender tilsynets forretningsorden.

Stk. 4.

Energitilsynets formand kan efter nærmere aftale

med tilsynet træffe afgørelse på tilsynets vegne.

Stk. 5.

Konkurrencestyrelsen og Energistyrelsen stiller

sekretariatsbistand til rådighed for tilsynet og dettes formand.

Stk. 6.

De med Energitilsynets etablering og drift forbundne

udgifter betales af de virksomheder, som tilsynet fører tilsyn med

efter denne lov, jf. dog stk. 7.

Stk. 7.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte

nærmere regler eller træffe afgørelse om de i stk. 5

nævnte forhold og kan fastsætte nærmere regler om betaling

efter stk. 6, herunder at der skal betales et gebyr for indbringelse af

klage for Energitilsynet.

§ 79. Energitilsynet består af en formand og

6 andre medlemmer, som udpeges af miljø- og energiministeren.

Medlemmerne skal være uafhængige af energisektorens parter og

skal repræsentere juridisk, økonomisk, teknisk, miljø- og

erhvervs- og forbrugermæssig sagkundskab.

Stk. 2.

Tilsynsmedlemmer samt 2 faste suppleanter beskikkes

for 4 år. Hvis et medlem eller en suppleant afgår inden

udløbet af beskikkelsesperioden, foretages nybeskikkelse kun for den

resterende del af perioden.

§ 80. Energitilsynet kan behandle og afgøre

sager på eget initiativ eller på grundlag af en anmeldelse eller

en klage.

§ 81. Energitilsynet kan uden retskendelse mod

behørig legitimation til brug for tilsynet efter loven

1) på stedet gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver

oplysning, herunder regnskaber, regnskabsmaterialer, bøger, andre

forretningspapirer og elektronisk lagrede data, og

2) få adgang til en virksomheds eller sammenslutnings

lokaler.

Stk. 2.

Politiet yder bistand ved udøvelsen af

beføjelser efter stk. 1.

§ 82. Energitilsynet aflægger årligt

beretning for sin virksomhed til miljø- og energiministeren.

Stk. 2.

Energitilsynet opretter et offentligt

tilgængeligt register over anmeldte tariffer, betingelser, tekniske

krav og standarder og offentliggør et repræsentativt udsnit af

disse mindst 1 gang årligt. Registret skal endvidere indeholde

oplysninger om de kollektive elforsyningsvirksomheders ejerandele i

elproduktionsvirksomheder og andre kollektive elforsyningsvirksomheder samt

om, hvem der besidder ejerandele i kollektive elforsyningsvirksomheder.

Stk. 3.

Anmeldelser er offentligt tilgængelige.

Energitilsynet kan dog beslutte, at en anmeldelse ikke offentliggøres,

hvis væsentlige hensyn taler herimod.

Stk. 4.

Energitilsynet udarbejder og offentliggør

periodiske analyser af de kollektive elforsyningsvirksomheders

indtægts- og omkostningsforhold og vurderinger af disse virksomheders

udførelse af deres opgaver.

Stk. 5.

Energitilsynet tager fornødne skridt til i

øvrigt at sikre gennemsigtighed omkring priser, tariffer, rabatter og

vilkår. Energitilsynet kan fastsætte regler om, hvorledes

sådanne forhold skal offentliggøres af virksomhederne, og regler

om fakturering og specificering af omkostninger over for modtagere af

transport- og energiydelser.

Stk. 6.

Energitilsynet kan træffe beslutning om, at en

uvildig sagkyndig skal gennemgå regnskaber, kontrakter m.m. i en

virksomhed m.v. med henblik på at udarbejde en sagkyndig rapport til

brug for tilsynet.

§ 83. Energitilsynet gør miljø- og

energiministeren opmærksom på forhold, som tilsynet mener kan

have betydning for løsningen af opgaverne med bl.a udstedelse,

ændring og kontrol med bevillinger.

Kapitel 12

Oplysningspligt, regnskabsforhold

§ 84. Miljø- og energiministeren,

Energitilsynet og Energiklagenævnet kan i forbindelse med behandling af

en klage eller i forbindelse med udøvelsen af tilsyn hos

bevillingspligtige virksomheder, andre elproduktionsvirksomheder,

elhandelsvirksomheder og berørte forbrugere indhente oplysninger, som

er nødvendige til varetagelsen af deres opgaver.

Stk. 2.

Miljø- og energiministeren kan til sikring af

prisgennemsigtighed, forsyningssikkerhed og til opfølgning af energi-

og miljøpolitiske målsætninger, herunder til udarbejdelse

af det nødvendige datagrundlag i forbindelse hermed,

pålægge kollektive elforsyningsvirksomheder,

elproduktionsvirksomheder og elhandelsvirksomheder at udarbejde og udlevere

nærmere angivne oplysninger vedrørende virksomhedernes

produktions- og driftsmæssige forhold samt om de i virksomheden

købte og solgte ydelser.

Stk. 3.

Kollektive elforsyningsvirksomheder og elproducenter

skal efter anmodning meddele de systemansvarlige virksomheder de oplysninger,

der er nødvendige til varetagelsen af disses opgaver.

Stk. 4.

Kollektive elforsyningsvirksomheder skal efter

anmodning meddele andre virksomheder tilstrækkelige oplysninger til at

sikre, at net- og transmissionsvirksomhed kan foregå på en

måde, der er forenelig med en sikker og effektiv drift af det

sammenkoblede system.

Stk. 5.

Virksomheder skal bevare fortroligheden af kommercielt

følsomme oplysninger, som modtages i henhold til stk. 1-4.

§ 85. Elproduktionsvirksomheder og virksomheder,

der driver handel med elektricitet, skal udarbejde årsregnskaber i

henhold til årsregnskabsloven. Årsregnskaberne skal være

offentligt tilgængelige.

Stk. 2.

Virksomhederne skal føre konsoliderede

regnskaber for ikkeelektricitetsrelaterede aktiviteter, som de ville skulle

gøre, såfremt de pågældende aktiviteter blev

udført af særskilte selskaber.

Stk. 3.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte

nærmere regler om virksomhedernes regnskabsføring efter

stk. 1 og 2.

Kapitel 13

Sanktionsbestemmelser

§ 86. Undlader nogen rettidigt at efterkomme et

påbud meddelt af Energitilsynet i medfør af § 77, kan

Energitilsynet som tvangsmiddel pålægge de pågældende

daglige eller ugentlige bøder.

Stk. 2.

Der er udpantningsret for de i stk. 1

nævnte bøder.

§ 87. Medmindre højere straf er forskyldt

efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1) undlader at indhente bevilling til produktions-, net-,

transmissions- og forsyningspligtig virksomhed eller til systemansvarlig

virksomhed efter §§ 10, 19, 27 og 33,

2) undlader at indhente tilladelse til etablering og drift af net eller

anlæg efter §§ 11, 13, 16, 21 og 23,

3) tilsidesætter vilkår for en bevilling eller tilladelse

efter de i nr. 1 og 2 nævnte bestemmelser,

4) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter loven,

herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold,

5) undlader at afgive oplysninger som omhandlet i kapitel 12,

6) meddeler miljø- og energiministeren, Energitilsynet eller

Energiklagenævnet urigtige eller vildledende oplysninger eller efter

anmodning undlader at afgive oplysninger.

§ 88. I regler, som udstedes i henhold til loven,

kan der fastsættes bødestraf for overtrædelse af

bestemmelserne i eller vilkår og påbud udstedt i henhold til

reglerne.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 14

Klager, Energiklagenævn m.m.

§ 89. Energiklagenævnet behandler klager

over afgørelser truffet af miljø- og energiministeren eller af

Energitilsynet efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven.

Stk. 2.

Miljø- og energiministerens og Energitilsynets

afgørelser efter loven eller regler udstedt i henhold til loven kan

ikke indbringes for anden administrativ myndighed end det i stk. 1

nævnte Energiklagenævn. Afgørelserne kan ikke indbringes

for domstolene, før den endelige administrative afgørelse

foreligger.

§ 90. Miljø- og energiministeren kan

fastsætte regler om

1) adgangen til at klage over afgørelser, der efter loven eller

regler udstedt i henhold til loven træffes af miljø- og

energiministeren eller af Energitilsynet, herunder at visse afgørelser

ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet, samt at

afgørelser truffet af en institution under Miljø- og

Energiministeriet eller anden myndighed, som ministeren i henhold til

§ 92 har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke skal kunne

indbringes for miljø- og energiministeren, og

2) betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for

Energiklagenævnet.

§ 91. Ved afgørelser efter denne lov eller

regler udstedt i henhold til loven erstattes repræsentanter i

Energiklagenævnet, som er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri

og Landbrugsraadet, af 2 medlemmer med særlig økonomisk eller

teknisk sagkundskab inden for elforsyning, som udpeges af miljø- og

energiministeren.

§ 92. Miljø- og energiministeren kan

bemyndige en under ministeriet oprettet institution eller anden myndighed til

at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt

ministeren.

Kapitel 15

Ikrafttrædelses-, ophævelses- og

overgangsbestemmelser

§ 93. Tidspunktet for lovens ikrafttræden

fastsættes af miljø- og energiministeren. Ministeren kan

fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele

af loven.

§ 94. Miljø- og energiministeren kan

ophæve elforsyningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 1.

juli 1996. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven ophæves

før andre dele af loven.

§ 95. Miljø- og energiministeren kan

ophæve kapitel 2 i lov om udnyttelse af vedvarende energikilder m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 837 af 7. oktober 1992, som senest

ændret ved lov nr. 427 af 10. juni 1997.

§ 96. Miljø- og energiministeren kan

fastsætte regler om, at regler, der er fastsat i henhold til de i

§§ 94 og 95 nævnte love forbliver i kraft, indtil de

afløses af regler fastsat i henhold til denne lov. Overtrædelse

af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.

§ 97. En virksomhed, som ved lovens

ikrafttræden lovligt udøvede virksomhed og som efter denne lov

er bevillingspligtig, har ret til at få bevilling til sin virksomhed,

når

1) virksomheden erklærer at ville opfylde de forpligtelser, som

pålægges denne efter bestemmelserne i loven og i bevillingen,

2) virksomhedens vedtægter ikke strider imod bestemmelser i denne

lov eller regler udstedt i medfør af loven og kan godkendes af

miljø- og energiministeren og

3) virksomheden opfylder de i denne lov stillede krav for at kunne

meddeles bevilling.

Stk. 2.

Det er en betingelse for meddelelse af bevilling til

netvirksomheder, at direkte eller indirekte ejerandele i

elproduktionsvirksomheder, transmissionsvirksomheder, systemansvarlige

virksomheder og forsyningspligtige virksomheder, der den 29. april 1999

besiddes af netvirksomheden eller af virksomheder, der direkte eller

indirekte besidder ejerandele i netvirksomheden, overføres til

netvirksomheden, således at denne direkte besidder de

pågældende ejerandele. Det er ligeledes en betingelse for

meddelelse af bevilling til transmissionsvirksomheder, systemansvarlige

virksomheder og forsyningspligtige virksomheder, at ejerandelene i disse

virksomheder er overført til den eller de berørte

netvirksomheder i overensstemmelse med 1. pkt.

Stk. 3.

Miljø- og energiministeren kan dispensere fra

bestemmelsen i stk. 2, såfremt særlige hensyn tilsiger

det.

§ 98. Godkendelser til etablering og

ændringer af produktionsanlæg, transmissionsnet og bevillinger

til elproduktion og transmission, som er givet efter bestemmelserne i den

hidtil gældende elforsyningslov, opretholdes i overensstemmelse med

deres indhold og varighed.

Stk. 2.

En bevillingspligtig virksomhed kan, når den

inden en af miljø- og energiministeren fastsat frist indgiver

fornøden ansøgning om bevilling, midlertidigt fortsætte

sin virksomhed uden bevilling, indtil miljø- og energiministeren har

afgjort ansøgningen, forudsat at den ansøgende virksomhed

overholder lovens bestemmelser for virksomheden.

Stk. 3.

Miljø- og energiministeren fastsætter det

tidspunkt, fra hvilket bevillingskravet for net- og

forsyningspligtvirksomheder er gældende.

§ 99. Miljø- og energiministeren kan

fastsætte overgangsbestemmelser, hvorved den hidtil gældende

retsstilling i en overgangsperiode opretholdes med de ændringer, som

denne lov nødvendiggør, for så vidt angår

virksomheder omfattet af § 98, stk. 2 og 3.

§ 100. Kollektive elforsyningsvirksomheder skal

ved lovens ikrafttræden efter regler fastsat af miljø- og

energiministeren udarbejde en opgørelse over ikke anvendte

henlæggelser foretaget efter den hidtil gældende elforsyningslov,

over- og underdækning for perioden før nærværende

lovs ikrafttræden samt øvrige kapitalforhold. Virksomhederne

skal herefter udarbejde en åbningsbalance, der udformes efter regler

fastsat af miljø- og energiministeren, og som vil skulle danne

grundlag for den fremtidige prisfastsættelse efter bestemmelserne i

denne lov. Opgørelsen og åbningsbalancen fremsendes til

Energitilsynet inden en af tilsynet fastsat frist.

Stk. 2.

Kollektive elforsyningsvirksomheder skal inden en af

Energitilsynet fastsat frist fremsende en redegørelse for, hvorledes

ikke anvendte henlæggelser foretaget efter den hidtil gældende

elforsyningslov, over- og underdækning for perioden før denne

lovs ikrafttræden samt øvrige aktiver eller passiver, der

indgår i den i stk. 1 omhandlede åbningsbalance, vil blive

udlignet i kommende års priser.

Stk. 3.

Energitilsynet træffer afgørelse om,

hvorvidt de af virksomhederne fremsendte opgørelser og

åbningsbalancer efter stk. 1 kan godkendes. Energitilsynet

træffer endvidere afgørelse om, i hvilket omfang virksomhedernes

redegørelser efter stk. 2 kan danne grundlag for udligningen af

henlæggelser m.v. i kommende års priser.

Stk. 4.

Såfremt en virksomhed ikke har opfyldt sine

forpligtelser efter stk. 1 og 2 inden for den af Energitilsynet

fastsatte frist, fastsætter tilsynet opgørelsen og

åbningsbalancen.

Stk. 5.

Kollektive elforsyningsvirksomheders forpligtelser i

medfør af godkendelser efter § 9, stk. 6, i den hidtil

gældende elforsyningslov til indregning af realiserede tab ved

sideordnet virksomhed opretholdes.

§ 101. Virksomheder, som driver

elproduktionsvirksomhed omfattet af den hidtil gældende

elforsyningslov, skal ved lovens ikrafttræden og efter miljø- og

energiministerens nærmere bestemmelse udarbejde en opgørelse

over ikke anvendte henlæggelser foretaget efter den hidtil

gældende elforsyningslov, over- og underdækning for perioden

før nærværende lovs ikrafttræden samt øvrige

forhold.

Stk. 2.

Den i stk. 1 nævnte opgørelse vil

skulle danne grundlag for virksomhedernes økonomiske

åbningsbalance i forbindelse med overgangen til prisfastsættelse

efter § 75.

Stk. 3.

Virksomheder omfattet af stk. 1, som ved lovens

ikrafttræden udøver virksomhed ved forbrænding af affald,

skal efter retningslinjer fastsat af miljø- og energiministeren

udarbejde en særskilt opgørelse over

affaldsforbrændingsanlæggets økonomiske forhold.

Stk. 4.

Den i stk. 3 nævnte opgørelse skal

danne grundlag for den økonomiske åbningsbalance i forbindelse

med udskillelsen af affaldsforbrændingsaktiviteten i en

selvstændig virksomhed i henhold til § 48. Opgørelsen og

åbningsbalancen sendes til miljø- og energiministeren inden en

af ministeren fastsat frist.

Stk. 5.

Miljø- og energiministeren kan godkende, at

ejeren ved opgørelsen af den økonomiske åbningsbalance

for affaldsforbrændingsvirksomheder efter stk. 3 fastsætter,

at det påhviler affaldsforbrændingsanlægget at betale et

beløb svarende til den nødvendige fremmedkapital, som er en

følge af, at aktiverne forøges, fordi tidligere foretagne

henlæggelser over elprisen trækkes ud af opgørelsen til

den virksomhed, som udskiller affaldsforbrændingsanlægget.

Stk. 6.

Miljø- og energiministeren træffer

afgørelse om, hvorvidt de af virksomhederne fremsendte

opgørelser efter stk. 1 og 3 kan godkendes. Miljø-

og energiministeren træffer på denne baggrund afgørelse

om, hvilke forpligtelser der skal påhvile elproduktionsvirksomhederne

efter overgangen til prisfastsættelse efter § 75.

§ 102. Såfremt denne lov indebærer, at

en virksomhed omfattet af den tidligere gældende elforsyningslov vil

skulle opdeles i flere selvstændige juridiske enheder, skal opdelingen

gennemføres således, at der til hver enhed henføres de

aktiver og passiver, der naturligt er knyttet til den aktivitet, der vil

skulle udøves af den pågældende enhed. I relation til

virksomhedens passiver har den stedfundne opdeling ikke virkning i forhold

til virksomhedens kreditorer.

Stk. 2.

Energitilsynet henholdsvis miljø- og

energiministeren påser overholdelsen af bestemmelsen i stk. 1 i

forbindelse med fastlæggelsen af virksomhedernes åbningsbalancer

i henhold til §§ 100 og 101.

§ 103. Sager, som er under behandling af

Energistyrelsen, Elprisudvalget eller Konkurrenceankenævnet,

overføres ved denne lovs ikrafttræden eller fra et af

miljø- og energiministeren fastsat senere tidspunkt til den myndighed,

som efter denne lov skulle behandle sagen, såfremt sagen var indbragt

efter denne lovs ikrafttræden.

§ 104. I lov om kommunal udligning og generelle

tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af

4. juli 1997, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 117 af 2. marts

1999, foretages følgende ændringer:

1.

I § 10, stk. 6, og § 17,

stk. 6, ændres »Elprisudvalget« til: »Energitilsynet«.

2.

I § 10, stk. 6, og § 17,

stk. 6, ændres to steder »§ 10 b« til: »§ 37«.

§ 105. De kommunalt ansatte tjenestemænd,

der gør tjeneste i en kommunal virksomhed omfattet af denne lov

på tidspunktet for kommunens etablering af de i medfør af denne

lov nødvendiggjorte selskaber til fortsættelse af den

nævnte virksomhed, er forpligtet til at gøre tjeneste i et eller

flere af disse selskaber med bevarelse af deres ansættelsesforhold til

kommunen.

Stk. 2.

De i stk. 1 nævnte selskaber tilbyder de i

stk. 1 nævnte tjenestemænd overgang til ansættelse i

pågældende selskaber.

Stk. 3.

Til de tjenestemænd, som ikke ønsker at

overgå til ansættelse efter stk. 2, udbetaler kommunen

løn m.v. og afholder udgifter til pension i overensstemmelse med herom

fastsatte regler.

Stk. 4.

En tjenestemand, som i henhold til stk. 3

vælger at opretholde den kommunale ansættelse, og som i henhold

til stk. 1 forpligtes til at gøre tjeneste i det ved denne lov

nødvendiggjorte selskab, har ikke som følge heraf krav på

ventepenge, rådighedsløn eller pension. Tjenestemanden har pligt

til at underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og

beskaffenhed, som følger af etableringen af de ved denne lov

nødvendiggjorte selskaber.

Stk. 5.

Selskaberne refunderer fra overtagelsen af driften

kommunen de lønninger m.v., der udbetales i henhold til stk. 3,

og indbetaler efter nærmere aftale med kommunen løbende

pensionsbidrag til kommunen for den pensionsalder, tjenestemanden optjener

fra overtagelsen.

Stk. 6.

De kommunalt ansatte tjenestemænd, der

udlånes til et eller flere af de i stk. 1 nævnte selskaber,

er berettiget til at deltage på lige fod med medarbejderne i

pågældende selskab ved valg af medarbejderrepræsentanter

til bestyrelsen for selskabet og er på tilsvarende måde valgbare

til denne, såfremt der efter aktie- eller anpartsselskabslovens

almindelige regler er adgang til valg af medarbejderrepræsentanter i

pågældende selskab.

§ 106. Miljø- og energiministeren kan

fastsætte overgangsregler.

§ 107. Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg slot, den 2. juni

1999

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Svend Auken

Officielle noter

1)

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/92/EF af 19. december 1996

om fælles regler for det indre marked for elektricitet, jf. EF-Tidende

1997, nr. L 27, side 20, Rådets direktiv 90/ 547/EØF af 29.

oktober 1990 om transit af elektricitet gennem de overordnede net, jf.

EF-Tidende 1990, nr. L 330, side 30, Rådets direktiv 90/377/EØF

af 29. juni 1990 om en fælleskabsprocedure med hensyn til

gennemsigtighed af priserne på gas og elektricitet til den endelige

forbruger i industrien, jf. EF-Tidende 1990, nr. L 185, side 16, samt

Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af

visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet,

jf. EF-Tidende 1997, nr. L 73, side 5, og Rådets direktiv 97/11/EF af

3. marts 1997 om ændring af forannævnte direktiv, for så

vidt angår anlæg til udnyttelse af energi fra vand og vind

på søterritoriet og i den eksklusive zone, jf. EF-Tidende 1985,

nr. L 175, side 40.

Lignende dokumenter