Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning
Gældende udgave: LBK nr 465 af 07/05/2026
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 964 afgørelser
Klagenævn (Nævnenes Hus) 866, Ankenævnet på Energiområdet 46, Retsinformation 31, Landsskatteretten 10, Huslejenævnene 9, Domsdatabasen 2
- § 26 752
- § 21 321
- § 20 212
- § 12 136
- § 11 125
- § 3 78
- § 2 61
- § 1 60
- § 9 50
- § 4 47
- § 19 36
- § 20 a 31
- § 20 b 22
- § 23 k 20
- § 27 19
De nyeste afgørelser
- Energiklagenævnets afgørelse i sag om indregning af ikke-nødvendige renteudgifter i perioden 2018-2023 i [Virksomhed1] Klagenævn (Nævnenes Hus) · 15. oktober 2026
- Energiklagenævnets afgørelse i sag om afslag på genoptagelse af afgørelse om godkendelse af projektforslag Klagenævn (Nævnenes Hus) · 16. september 2026
- Energiklagenævnets afgørelse i sag om tilbageførsel af for meget opkrævet varmepris som følge af omkostningsfordeling og CO2-kvoter Klagenævn (Nævnenes Hus) · 16. september 2026
- Klage over stigning i varmepriser og udtrædelsesvilkår – Nævnet havde ikke kompetence Ankenævnet på Energiområdet · 15. september 2026
- Udtrædelse af fjernvarmeforsyning – Forbrugeren skulle fritages for betaling af udtrædelsesgodtgørelse – Bristende forudsætninger og e-mail om gratis udtrædelse Ankenævnet på Energiområdet · 15. september 2026
- Energiklagenævnets afgørelse i sag om afslag på ansøgning om udbetaling af tilskud fra Fjernvarmepuljen til projektet "[Vej1] i Lunderskov" Klagenævn (Nævnenes Hus) · 15. september 2026
- Energiklagenævnets afgørelse i sag om klage over afgørelse om dispensation fra tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning Klagenævn (Nævnenes Hus) · 31. juli 2026
- Energiklagenævnets afgørelse i sag om [Virksomhed1] ’ indregning af afskrivninger og fremførsel af underdækning Klagenævn (Nævnenes Hus) · 31. juli 2026
- Udtrædelse af fjernvarmeforsyning - Forbrugerne skulle fritages for betaling af udtrædelsesgodtgørelse Ankenævnet på Energiområdet · 2. juli 2026
- Klage over stigning i varmepriser - Nævnet havde ikke kompetence Ankenævnet på Energiområdet · 2. juli 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning
Herved bekendtgøres lov nr. 382 af 13. juni 1990 om
varmeforsyning med de ændringer, som følger af § 1 i lov nr. 96 af 9. februar
1994, § 1, nr. 1, i lov nr. 213 af 29. marts 1995, § 1, nr. 2, i lov nr. 436
af
10. juni 1997 og § 1 i lov nr. 451 af 31. maj 2000.
Kapitel 1
Formål og definition
§ 1.
Lovens
formål er at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af
energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand samt at
formindske
energiforsyningens afhængighed af olie.
Stk. 2.
Tilrettelæggelsen
af varmeforsyningen skal i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte formål ske
med henblik på at fremme samproduktionen af varme og elektricitet mest
muligt.
§ 2.
Ved
kollektive varmeforsyningsanlæg forstås virksomhed, der driver følgende anlæg
med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med
varmt vand:
1)
Anlæg til produktion
og fremføring af andre brændbare gasarter end naturgas.
2)
Anlæg til fremføring
af opvarmet vand eller damp fra kraftvarmeværker, affaldsforbrændingsanlæg,
Læs alt
industrivirksomheder, geotermiske anlæg m.v.
3)
Fjernvarmeforsyningsanlæg,
solvarmeanlæg, affaldsforbrændingsanlæg m.v., herunder kraftvarmeanlæg med en
eleffekt op til 25 MW.
4)
Blokvarmecentraler med
en varmekapacitet på mere end 0,25 MW, herunder kraftvarmecentraler med en
eleffekt op til 25 MW.
Stk. 2.
I lovens kapitel
2 og 3 omfatter kollektive varmeforsyningsanlæg tillige distributionsnet til
fremføring af naturgas.
Stk. 3.
Kollektive
varmeforsyningsanlæg som nævnt i stk. 1 omfatter ikke virksomhed, der er
reguleret i lov om anvendelse af Danmarks undergrund eller lov om elforsyning
bortset fra kraftvarmeanlæg med en eleffekt op til 25 MW.
Stk. 4.
Miljø- og
energiministeren kan fastsætte regler om, at visse former for kollektive
varmeforsyningsanlæg helt eller delvis ikke skal være omfattet af loven.
Kapitel 2
Varmeforsyningsplanlægning
§ 3.
Det
påhviler kommunalbestyrelsen i samarbejde med forsyningsselskaber og andre
berørte parter at udføre en planlægning for varmeforsyningen i kommunen.
Stk. 2.
Miljø- og
energiministeren kan bestemme, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges
til grund for den kommunale varmeforsyningsplanlægning, herunder for
afgørelser
efter dette kapitel.
Stk. 3.
Miljø- og
energiministeren skal over for Folketingets Energipolitiske Udvalg redegøre
for
mere betydende foranstaltninger, som påtænkes gennemført i medfør af loven.
§ 4.
Kommunalbestyrelsen
godkender projekter for etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg
eller
udførelsen af større ændringer i eksisterende anlæg.
Stk. 2.
Miljø- og
energiministeren kan bestemme, at godkendelse i henhold til stk. 1 i særlige
tilfælde meddeles af miljø- og energiministeren eller forudsætter miljø- og
energiministerens samtykke.
Stk. 3.
Producenter og
leverandører af ledningsbunden energi samt varmeforbrugere skal efter
anmodning
meddele miljø- og energiministeren og kommunalbestyrelsen de oplysninger, der
findes nødvendige for varmeforsyningsplanlægningen.
§ 5.
Miljø-
og energiministeren kan efter forhandling med de kommunale organisationer
fastsætte regler om planlægningen efter § 3, stk. 1, og behandlingen af sager
efter § 4.
§ 6.
Det
påhviler kommunalbestyrelsen at drage omsorg for, at der udarbejdes projekter
for kollektive varmeforsyningsanlæg, der belyser mulighederne for,
1)
at et anlæg forsyner
et nærmere angivet område med energi til opvarmningsformål i et nærmere
angivet
omfang,
2)
at anlægget indrettes
på en måde, som sikrer den mest økonomiske anvendelse af energi,
3)
at anlægget samkøres
med andre anlæg, og
4)
at anlæg over 1 MW
overgår til kraftvarmeproduktion.
Stk. 2.
Hvis
kommunalbestyrelsen forestår udarbejdelsen af et projekt, skal kollektive
varmeforsyningsanlæg meddele kommunalbestyrelsen de nødvendige oplysninger.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen
kan påbyde et eksisterende kollektivt varmeforsyningsanlæg at gennemføre et
godkendt projekt inden en vis frist.
Stk. 4.
Hvis et privat
kollektivt varmeforsyningsanlæg ikke mener at kunne opfylde et påbud efter
stk.
3, jf. stk. 1, nr. 1-3, kan det kræve, at kommunen overtager anlægget. Hvis
et
kollektivt varmeforsyningsanlæg ikke mener at kunne opfylde et påbud efter
stk.
3, jf. stk. 1, nr. 4, om etablering af produktionsanlæg til
kraftvarmeforsyning, vil det være forpligtet til at lade andre overtage
etablering og drift af anlægget og i fornødent omfang stille eksisterende
faciliteter, produktionsanlæg m.v. til rådighed. Vilkårene herfor fastsættes
i
mangel af mindelig overenskomst af Energitilsynet.
§ 7.
Hvis
det forudsættes i et godkendt projekt efter § 4, kan kommunalbestyrelsen
pålægge et kollektivt varmeforsyningsanlæg
1)
at indrette dets
produktionsanlæg således, at angivne former for energi kan anvendes i
produktionen, og
2)
at anvende bestemte
former for energi i produktionen i et nærmere fastsat omfang.
Stk. 2.
Miljø- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af bestemmelsen
efter stk. 1.
§ 8.
Kommunalbestyrelsen
kan pålægge et kollektivt varmeforsyningsanlæg at udarbejde de i §§ 6 og 7
nævnte projekter.
§ 9.
For
eksisterende produktionsanlæg gælder, at de på et af miljø- og
energiministeren
fastsat tidspunkt, jf. dog stk. 2, skal overgå til kraftvarmeforsyning,
anvendelse af naturgas eller lignende miljøvenligt brændsel i
overensstemmelse
med de forudsætninger, der meddeles af miljø- og energiministeren efter § 3,
stk. 2.
Stk. 2.
Projekter til
gennemførelse af bestemmelsen i stk. 1 skal være godkendt senest den 1.
januar
1996.
Stk. 3.
Miljø- og
energiministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra den i stk. 2 nævnte
frist.
§ 10.
Det
påhviler kommunalbestyrelsen at følge udviklingen i tilslutningen til den
kollektive varmeforsyning i kommunen. Med henblik herpå skal virksomheder,
der
leverer fjernvarme og naturgas, hvert andet år og første gang senest den 1.
januar 1991 forelægge kommunalbestyrelsen en redegørelse for tilslutningen
til
anlægget. Såfremt de nævnte virksomheder driver kollektiv varmeforsyning i
flere kommuner, skal redegørelsen omfatte udviklingen i tilslutningen dels i
hver enkelt kommune, dels i det samlede forsyningsområde.
Stk. 2.
Redegørelsen
skal nærmere belyse den stedfundne og forventede udvikling i tilslutningen
til
anlægget og de initiativer, som er planlagt med henblik på at øge
tilslutningen.
Stk. 3.
Som grundlag for
behandlingen i kommunalbestyrelsen skal redegørelsen ledsages af projekter,
der
belyser de tekniske og økonomiske forudsætninger for anvendelsen af de i §§
11-13 nævnte styringsmidler.
§ 11.
Hvis
det forudsættes i et godkendt projekt for et kollektivt varmeforsyningsanlæg,
kan kommunalbestyrelsen senest ved udstedelse af byggetilladelse bestemme, at
ny bebyggelse ved ibrugtagningen skal tilsluttes anlægget.
Kommunalbestyrelsen
godkender vilkårene for tilslutningen.
Stk. 2.
Miljø- og
energiministeren kan efter forhandling med de kommunale organisationer
fastsætte regler om adgangen til at træffe bestemmelse efter stk. 1.
Stk. 3.
Kan ny
bebyggelse, der er pålagt tilslutningspligt efter stk. 1, ikke opnå
tilslutning
til det kollektive varmeforsyningsanlæg inden for den i projektet fastsatte
tidsfrist på grund af forsinkelse med etablering af varmeforsyningen, er
kommunen og anlægget, hver med halvdelen, pligtig til uden ekstraudgift for
brugerne at sikre bebyggelsen en midlertidig varmeforsyning.
§ 12.
Hvis
det forudsættes i et godkendt projekt for et kollektivt varmeforsyningsanlæg,
kan kommunalbestyrelsen bestemme, at eksisterende bebyggelse inden for en
bestemt tidsfrist skal tilsluttes anlægget, bl.a. under hensyntagen til den
naturlige udskiftningstakt for eksisterende opvarmningsanlæg.
Kommunalbestyrelsen godkender vilkårene for tilslutningen.
Stk. 2.
Miljø- og
energiministeren fastsætter efter forhandling med de kommunale organisationer
regler om adgangen til at træffe bestemmelse efter stk. 1.
Stk. 3.
Miljø- og
energiministeren kan fastsætte regler om, at ejere af ejendomme, der skal
tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg ifølge en beslutning efter stk.
1, kan få udbetalt en godtgørelse af kommunen og anlægget, der hver udreder
halvdelen. Beslutning om udbetaling af godtgørelsen og dennes størrelse
træffes
af kommunalbestyrelsen. Godtgørelsen fastsættes i mangel af mindelig
overenskomst af de taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 57-62 i lov om
offentlige veje.
§ 13.
Kommunalbestyrelsen
kan pålægge ejendomme, der ifølge bestemmelserne i § 11 og § 12 kan kræves
tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg, bidrag til anlægget, når en
forsyning herfra er mulig.
Stk. 2.
Miljø- og
energiministeren fastsætter efter forhandling med de kommunale organisationer
regler om adgangen til at pålægge bidrag efter stk. 1.
§ 14.
Hvis
det skønnes nødvendigt til gennemførelse af varmeforsyningsplanlægningen, kan
kommunalbestyrelsen bestemme, at nærmere angivne opvarmningssystemer ikke må
etableres i eksisterende eller ny bebyggelse inden for et afgrænset
geografisk
område.
Stk. 2.
Miljø- og
energiministeren kan pålægge kommunalbestyrelsen at træffe bestemmelse efter
stk. 1.
Stk. 3.
Miljø- og
energiministeren kan efter forhandling med de kommunale organisationer
fastsætte regler om adgangen til at dispensere fra en beslutning efter stk.
1.
§ 15.
Miljø-
og energiministeren kan fastsætte regler om, hvorledes kommunalbestyrelsens
beslutninger efter §§ 11-14 skal meddeles eller offentliggøres, samt om at
beslutningerne skal tinglyses på de pågældende ejendomme.
Kapitel 3
Ekspropriation
§ 16.
Såfremt
det er af væsentlig betydning for etableringen af de for et godkendt
kollektivt
varmeforsyningsanlæg nødvendige rørledninger og varmeforsyningsanlæg og de
til
en naturgasforsyning nødvendige fordelings- og distributionsanlæg, der skal
levere naturgas til andre formål end rumopvarmning, kan der ved
ekspropriation
1)
erhverves ejendomsret
til arealer, bygninger og indretninger, der er fast knyttet til arealer eller
bygninger samt tilbehør hertil,
2)
endeligt eller
midlertidigt pålægges indskrænkninger i ejernes rådighed eller erhverves ret
til at udøve en særlig råden over fast ejendom, og
3)
endeligt eller
midlertidigt ske erhvervelse eller ophævelse af eller foretages begrænsninger
i
brugsrettigheder, servitutrettigheder samt andre rettigheder over fast
ejendom.
Stk. 2.
Ved
ekspropriation efter stk. 1, nr. 1, bortfalder alle rettigheder over det
eksproprierede, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde. Ved
ekspropriation efter stk. 1, nr. 2, skal rettigheder over fast ejendom, der
stiftes ved ekspropriation, respekteres af indehavere af alle rettigheder
over
ejendommen, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde.
§ 17.
Beslutning
om ekspropriation efter § 16 træffes af kommunalbestyrelsen.
Stk. 2.
Ved
ekspropriationens gennemførelse finder bestemmelserne i lov om offentlige
veje
§ 45 og §§ 47-49 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Skal der til
fordel for samme anlæg samtidig ske ekspropriation i flere kommuner, kan
miljø-
og energiministeren bestemme, at ekspropriationen skal ske efter reglerne i
lov
om fremgangsmåden ved ekspropriation af fast ejendom.
§ 18.
De
taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 57-62 i lov om offentlige veje,
afgør
spørgsmål om erstatning efter § 17, stk. 1.
Stk. 2.
Om sagens
behandling for taksationsmyndighederne og om erstatningens fastsættelse og
udbetaling finder lov om offentlige veje § 51, stk. 2-7, §§ 52-56, §§ 63-64,
§
66, stk. 1, og § 67 tilsvarende anvendelse.
§ 19.
By-
og boligministeren henholdsvis justitsministeren kan fastsætte regler om
fremgangsmåden ved matrikulære henholdsvis tinglysningsmæssige berigtigelser,
der foranlediges af ekspropriationer efter denne lov.
Kapitel 4
Priser
§ 20.
Inden for de i § 20 a nævnte indtægtsrammer kan kollektive
varmeforsyningsanlæg, industrivirksomheder, kraftvarmeværker med en eleffekt
over 25 MW samt geotermiske anlæg m.v. i priserne for levering til det
indenlandske marked af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas
indregne nødvendige udgifter til energi, lønninger og andre
driftsomkostninger,
efterforskning, administration og salg, omkostninger som følge af pålagte
offentlige forpligtelser samt finansieringsudgifter ved fremmedkapital og
underskud fra tidligere perioder opstået i forbindelse med etablering og
væsentlig udbygning af forsyningssystemerne, jf. dog § 20 a, stk. 7, og § 20
b.
Stk. 2.
Efter regler
fastsat af miljø- og energiministeren kan der endvidere indregnes
driftsmæssige
afskrivninger og med det i § 21 nævnte Energitilsyns tiltræden henlæggelser
til
nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital.
Stk. 3.
Miljø- og
energiministeren kan fastsætte regler om fordeling af omkostningerne til
produktion af elektricitet og varme på biomassebaserede kraftvarmeværker.
Stk. 4.
Miljø- og
energiministeren kan fastsætte regler om et prisloft for opvarmet vand eller
damp fra affaldsforbrændingsanlæg. Miljø- og energiministeren kan fastsætte
regler om fordelingen af omkostningerne til behandling af affald og
produktion
af varme på affaldsforbrændingsanlæg.
Stk. 5.
De kollektive
varmeforsyningsanlæg kan fastsætte forskellige priser til enkelte forbrugere,
grupper af forbrugere og geografiske områder. Miljø- og energiministeren kan
fastsætte regler om priser i forbindelse med tilslutning af ejendomme til et
kollektivt varmeforsyningsanlæg.
Stk. 6.
Hvor det er teknisk gennemførligt, skal betaling efter målt
forbrug for varmt vand, damp eller gas bortset fra naturgas ske i et direkte
kundeforhold mellem forbruger og det kollektive forsyningsanlæg, uanset om
forbrugeren er lejer, andelshaver eller ejer.
§ 20 a.
Priser for ydelser fra de i § 20, stk. 1, nævnte anlæg fastsættes i
overensstemmelse med de i stk. 2 nævnte indtægtsrammer. Rammerne fastsættes
med
henblik på dækning af de i § 20 nævnte omkostninger ved en effektiv drift af
anlægget.
Stk. 2.
Miljø- og
energiministeren kan fastsætte generelle indtægtsrammer for de i § 20, stk.
1,
nævnte anlæg for et nærmere angivet antal år. Inden for de nævnte rammer
fastsætter Energitilsynet årligt en indtægtsramme for hvert af de berørte
anlæg.
Stk. 3.
Energitilsynet
kan give dispensation fra de af tilsynet fastsatte rammer, hvis særlige
forhold
og hensynet til forsyningssikkerheden taler for det.
Stk. 4.
Indtægter, som
et af § 20, stk. 1, omfattet anlæg opnår på aktiviteter, der ikke er omfattet
af § 20, skal indgå ved Energitilsynets fastsættelse af indtægtsrammen.
Stk. 5.
Miljø- og
energiministeren kan fastætte regler om brugen af overskud, der fremkommer
under overholdelse af de i stk. 2 nævnte indtægtsrammer.
Stk. 6.
Kommuner må ikke
yde tilskud til kommunale varmeforsyningsanlæg.
Stk. 7.
Stk. 1-5 gælder
ikke for affaldsforbrændingsanlæg.
§ 20 b.
Geotermiske anlæg, solvarmeanlæg og biogas- eller biomassebaserede varme-
eller
kraftvarmeværker, som leverer opvarmet vand, damp eller gas bortset fra
naturgas til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, kan i prisen for de i § 20,
stk. 1, nævnte ydelser indkalkulere et overskud. Ligeledes kan
industrivirksomheder, der leverer overskudsvarme til et kollektivt
varmeforsyningsanlæg,
indkalkulere et overskud.
Stk. 2.
Miljø- og
energiministeren kan bestemme, at andre end de i stk. 1 nævnte anlæg kan
indkalkulere et overskud i prisen for de i § 20, stk. 1, nævnte ydelser,
såfremt disse er baserede på vedvarende energi og indgår i tilsvarende
leveranceforhold som nævnt i stk. 1.
Stk. 3.
Miljø- og
energiministeren kan fastsætte regler om et prisloft for de i stk. 1 og 2
nævnte anlægs ydelser.
§ 21.
Tariffer, omkostningsfordeling og andre betingelser for de af § 20 og § 20 b
omfattede ydelser skal med angivelse af grundlaget herfor anmeldes til et af
miljø- og energiministeren nedsat tilsyn (Energitilsynet) efter regler
fastsat
af tilsynet.
Stk. 2.
Miljø- og
energiministeren kan bestemme, at visse sager ikke skal anmeldes.
Stk. 3.
Tariffer,
omkostningsfordeling og andre betingelser, der ikke er anmeldt som
foreskrevet
efter stk. 1, er ugyldige.
Stk. 4.
Finder
Energitilsynet, at tariffer, omkostningsfordeling eller andre betingelser er
urimelige eller i strid med bestemmelserne i §§ 20, 20 a eller 20 b eller
regler udstedt i henhold til loven, giver tilsynet, såfremt forholdet ikke
gennem forhandling kan bringes til ophør, pålæg om ændring af tariffer,
omkostningsfordeling eller betingelser.
Stk. 5.
Såfremt
tariffer, omkostningsfordeling eller andre betingelser må antages at ville
medføre en i samfundsmæssig henseende uøkonomisk anvendelse af energi, kan
tilsynet efter forhandling som nævnt i stk. 4 give pålæg om ændring af
tariffer, omkostningsfordeling eller betingelser.
Stk. 6.
Bestemmelserne i
stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse for vedtægtsbestemmelser i
forbrugerejede forsyningsvirksomheder.
§ 22.
Regnskaber, budgetter og andre oplysninger til brug ved fastsættelsen af og
tilsynet med de i § 20 a nævnte indtægtsrammer skal anmeldes til
Energitilsynet
efter regler fastsat af tilsynet.
Stk. 2.
Miljø- og
energiministeren kan fastsætte regler om de i § 20 nævnte anlægs
regnskabsføring og budgettering.
Stk. 3.
Miljø- og
energiministeren kan fastsætte regler om de af loven omfattede anlægs
regnskabsføring m.v. med henblik på opfyldelse af Danmarks forpligtelser i
henhold til EU-retten.
Kapitel 4 a
Energitilsyn, oplysningspligt m.v.
§ 23.
Energitilsynets afgørelser skal meddeles skriftligt og indeholde oplysning om
de forhold og synspunkter, som har været bestemmende for afgørelsen.
§ 23 a.
Energitilsynet kan til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation
til brug for tilsynet efter loven få adgang til et af loven omfattet anlægs
lokaler og på stedet gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver oplysning,
herunder regnskaber, regnskabsmaterialer, bøger, andre forretningspapirer og
elektronisk lagrede data.
Stk. 2.
Politiet yder om
nødvendigt bistand ved udøvelsen af beføjelserne efter stk. 1.
§ 23 b.
Energitilsynet opretter et offentligt tilgængeligt register over anmeldte
tariffer, andre betingelser m.v. og offentliggør et repræsentativt udsnit af
disse mindst en gang årligt.
Stk. 2.
Energitilsynet
udarbejder og offentliggør periodiske analyser af de af loven omfattede
anlægs
indtægts- og omkostningsforhold og vurderinger af disse anlægs udførelse af
deres opgaver.
Stk. 3.
Energitilsynet
tager fornødne skridt til i øvrigt at sikre gennemsigtighed omkring tariffer,
rabatter og andre betingelser. Energitilsynet kan fastsætte regler om,
hvordan
sådanne forhold skal offentliggøres af de af loven omfattede anlæg, og regler
om fakturering og specificering af omkostninger.
Stk. 4.
Energitilsynet
kan træffe beslutning om, at en uvildig sagkyndig skal gennemgå regnskaber,
kontrakter m.m. i et af loven omfattet anlæg med henblik på at udarbejde en
sagkyndig rapport til brug for tilsynet.
Stk. 5.
Energitilsynet
kan hos de af loven omfattede anlæg indhente oplysninger, som er nødvendige
til
varetagelsen af tilsynets opgaver efter denne lov eller efter regler udstedt
i
henhold til loven.
Stk. 6.
Energitilsynet
gør miljø- og energiministeren opmærksom på forhold, som tilsynet mener kan
have betydning for ministerens varetagelse af opgaver efter denne lov.
§ 23 c.
Udgifterne til varetagelsen af Energitilsynets opgaver efter denne lov eller
efter regler udstedt i henhold til loven betales af de af loven omfattede
anlæg, som Energitilsynet fører tilsyn med. Miljø- og energiministeren kan
fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 2.
Miljø- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der skal betales gebyr
for
indbringelse af en klage for Energitilsynet.
§ 23 d.
Miljø- og energiministeren kan til sikring af prisgennemsigtighed,
forsyningssikkerhed og til opfølgning af energi- og miljøpolitiske
målsætninger,
herunder til udarbejdelse af det nødvendige datagrundlag i forbindelse
hermed,
pålægge de af loven omfattede anlæg at udarbejde og udlevere nærmere angivne
oplysninger om anlæggenes produktions- og driftsmæssige forhold samt om de af
anlæggene købte og solgte ydelser.
Stk. 2.
Miljø- og
energiministeren kan hos kommunerne indhente de nødvendige oplysninger til
brug
for kortlægningen af den kollektive forsyning med opvarmet vand, damp eller
gas.
Stk. 3.
Miljø- og
energiministeren kan fastsætte regler om omfanget af de i stk. 1 og 2 nævnte
oplysninger.
Kapitel 4 b
Overdragelse af virksomhed, udskillelse af
aktiviteter og forbrugerindflydelse
§ 23 e.
En kommune skal i forbindelse med salg af en virksomhed, der ejer et anlæg
til
fremføring af opvarmet vand eller damp, eller af andele eller aktier m.v. i
en
sådan virksomhed opgøre størrelsen af kommunens indskudskapital i
virksomheden
samt nettoprovenuet ved salget.
Stk. 2.
Med salg, jf.
stk. 1, sidestilles enhver form for hel eller delvis, direkte eller indirekte
overdragelse eller lignende af
1)
en virksomhed som
nævnt i stk. 1,
2)
direkte eller
indirekte rådighed eller anden rettighed over en virksomhed som nævnt i stk.
1,
eller
3)
kapitalandele som i
en virksomhed som nævnt i stk. 1 besiddes direkte eller indirekte.
Stk. 3.
Opgørelsen
indsendes til Energitilsynet efter regler fastsat af tilsynet.
Stk. 4.
Bestemmelserne i
stk. 1-3 gælder også, hvis sælgeren eller overdrageren er en virksomhed eller
et selskab m.v., som kommunen direkte eller indirekte har en kapitalandel i,
eller hvis kommunen opnår et provenu gennem salg eller overdragelse m.v. af
en
virksomhed eller et selskab, der ejer kapitalandele i en virksomhed som nævnt
i
stk. 1. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder endvidere, hvis kommunen på anden
måde
opnår et provenu gennem salg eller overdragelse m.v. som nævnt i 1. pkt.
Stk. 5.
Energitilsynet
træffer afgørelse om, hvorvidt opgørelsen kan godkendes. Kan Energitilsynet
ikke godkende denne, fastsætter tilsynet størrelsen af kommunens direkte
eller
indirekte andel af indskudskapitalen i en virksomhed som nævnt i stk. 1 samt
nettoprovenuet ved salget, jf. stk. 1, 2 og 4.
Stk. 6.
Energitilsynet
giver senest den 1. juni hvert år Indenrigsministeriet meddelelse om
størrelsen
af det beløb, som en kommune, jf. stk. 5, direkte eller indirekte har opnået
i
nettoprovenu ved salg.
Stk. 7.
Indenrigsministeriet reducerer herefter kommunens statstilskud efter
bestemmelserne i § 10 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner og amtskommuner med det i stk. 6 nævnte beløb inklusive forrentning
som nævnt i stk. 8.
Stk. 8.
Indenrigsministeriet beregner en forrentning, som beregnes fra det tidspunkt,
hvor kommunen får rådighed over provenuet fra salget eller overdragelsen, og
indtil det år, hvor reduktionen i statstilskuddet til kommunen sker.
Forrentningen beregnes af nettoprovenuet, jf. stk. 6, fraregnet den årlige
tilskudsreduktion som nævnt i stk. 7. Renten fastsættes til Nationalbankens
diskonto den 1. januar for det eller de år, for hvilken forrentningen skal
beregnes.
§ 23 f.
Inden et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp, som ikke ejes af
de
forbrugere, hvis ejendomme er tilsluttet det pågældende anlæg, kan afstås til
andre end kommuner, skal disse forbrugere tilbydes at købe anlægget til
markedspris.
Stk. 2.
Inden et anlæg
til fremføring af opvarmet vand eller damp, som ejes af de forbrugere, hvis
ejendomme er tilsluttet det pågældende anlæg, kan afstås til andre, skal den
eller de kommuner, hvori anlægget er beliggende, tilbydes at købe anlægget
til
markedspris.
Stk. 3.
Forkøbsretten
efter stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse ved afståelse af ejerandele i
et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp eller af ejerandele i
virksomheder, der ejer sådanne fremføringsanlæg.
Stk. 4.
Forkøbsretten
efter stk. 1 og 2 bortfalder, hvis forbrugerne eller kommunen ikke inden tre
måneder efter, at tilbuddet er kommet frem, tilkendegiver at ville benytte
den.
Vilkårene for overdragelsen af anlægget fastsættes i mangel af mindelig
overenskomst af Energitilsynet.
Stk. 5.
En aftale, som
er indgået i strid med stk. 1, 2 eller 3, er ugyldig.
§ 23 g.
Driften af et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp skal udøves i
et
selvstændigt selskab, såfremt anlægget ikke ejes af en eller flere kommuner,
af
de forbrugere, hvis ejendomme er tilsluttet det pågældende anlæg, eller af
kommuner og forbrugere i forening. Tilsvarende skal driften udøves i et
selvstændigt selskab, såfremt kommuner, forbrugere eller disse i forening
ikke
ejer alle ejerandele i en virksomhed, der ejer fremføringsanlægget.
Selskabet,
som driften af fremføringsanlægget skal udøves i, må ikke varetage anden
virksomhed, medmindre dette sker i et andet selvstændigt selskab.
Stk. 2.
Miljø- og
energiministeren kan dispensere fra kravene i stk. 1, såfremt særlige hensyn
tilsiger det.
§ 23 h.
Flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i en virksomhed, der ejer et anlæg til
fremføring af opvarmet vand eller damp, skal vælges af de forbrugere, hvis
ejendomme er tilsluttet virksomhedens anlæg, eller af en eller flere
kommunale
bestyrelser i virksomhedens forsyningsområde i kraft af disses udøvelse af
deres ejerbeføjelser på virksomhedens generalforsamling eller på anden måde.
Flertallet kan også vælges af forbrugere og en eller flere kommunale
bestyrelser i forening.
Stk. 2.
Indflydelseskravet i stk. 1 anses for opfyldt, hvis bestyrelsen i en
virksomhed
som nævnt i stk. 1, der drives i andelsselskabsform, udpeges af et
repræsentantskab, der er valgt af andelshaverne i forsyningsområdet. Det
samme
gælder for en virksomhed som nævnt i stk. 1, der drives som en selvejende
institution eller i foreningsform, hvis bestyrelsen udpeges af
repræsentanter,
der er valgt af en eller flere kommunale bestyrelser i forsyningsområdet, af
en
flerhed af forbrugere, hvis ejendomme er tilsluttet virksomhedens anlæg,
eller
af sådanne kommunale bestyrelser og forbrugere i forening. Det samme gælder
for
et kommunalt anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp.
Stk. 3.
I en virksomhed
som nævnt i stk. 1, der ejes af en juridisk person, anses indflydelseskravet
for opfyldt, hvis flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for den juridiske
person er valgt eller udpeget på den i stk. 1 nævnte måde, og denne
bestyrelse
vælger virksomhedens bestyrelse.
Stk. 4.
Miljø- og
energiministeren kan dispensere fra indflydelseskravet i stk. 1, såfremt
særlige hensyn tilsiger det.
§ 23 i.
Såfremt forbrugere eller kommunale bestyrelser eller disse i forening ikke
har
den i § 23 h nævnte indflydelse i virksomheden, skal der etableres et
forbrugerrepræsentantskab.
Forbrugerrepræsentantskabet skal bestå af 11 medlemmer valgt af de
forbrugere,
hvis ejendomme er tilsluttet virksomhedens anlæg, og har til opgave at vælge
flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i virksomheden.
Stk. 2.
Miljø- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for
forbrugernes
valgret og valgbarhed samt om varigheden af
forbrugerrepræsentantskabsmedlemmernes mandat.
Stk. 3.
Forbrugerrepræsentantskabets valg af bestyrelsesmedlemmer kan alene ske
blandt kandidater
opstillet af medlemmerne af forbrugerrepræsentantskabet.
Bestyrelsesmedlemmerne
vælges for en periode svarende til den periode, der efter vedtægterne gælder
for andre bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 4.
Hvis
virksomheden drives i aktieselskabsform, finder aktieselskabslovens § 49,
stk.
6, § 59, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., ikke anvendelse.
§ 23 j.
Et forbrugerrepræsentantskab efter § 23 i, stk. 1, skal vælges første gang
senest seks måneder efter, at virksomheden ikke opfylder det i § 23 h nævnte
indflydelseskrav. Forbrugerrepræsentantskabet vælger flertallet af
virksomhedens bestyrelsesmedlemmer inden for en frist på fire uger.
Stk. 2.
Virksomheden
skal drage omsorg for at etablere et forbrugerrepræsentantskab efter § 23 i.
§ 23 k.
Vedtægterne for en virksomhed, der ejer anlæg til fremføring af opvarmet vand
eller damp, skal indeholde nærmere bestemmelser, der sikrer gennemførelsen af
§§ 23 h-j.
Stk. 2.
I tilfælde af
uenighed mellem forbruger og virksomhed om, hvorvidt vedtægterne opfylder de
i
stk. 1 anførte krav, kan sagen af parterne indbringes for Energitilsynet.
Kapitel 5
Tilsyn
§ 24.
Miljø-
og energiministeren kan fastsætte regler om tekniske samt drifts- og
vedligeholdelsesmæssige krav til de af loven omfattede anlæg. Miljø- og
energiministeren kan endvidere fastsætte regler om de tekniske komponenter i
anlæggene.
§ 25.
Kommunalbestyrelsen
fører tilsyn med indretningen og driften af kollektive varmeforsyningsanlæg.
Stk. 2.
Miljø- og
energiministeren kan fastsætte regler om tilsynet.
Kapitel 6
Klage, Energiklagenævn m.v.
§ 26.
Energiklagenævnet
behandler klager over afgørelser truffet af kommunen, miljø- og
energiministeren eller Energitilsynet efter denne lov eller efter regler
udstedt i henhold til loven.
Stk. 2.
Kommunens,
miljø- og energiministerens og Energitilsynets afgørelser kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed end det i stk. 1 nævnte Energiklagenævn.
Afgørelserne kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige
administrative afgørelse foreligger.
Stk. 3.
Klage skal være
indgivet skriftligt inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt.
§ 26 a.
Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om
adgangen
til at klage over afgørelser, der efter loven eller efter regler udstedt i
henhold til loven træffes af kommunalbestyrelsen, miljø- og energiministeren
eller Energitilsynet, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes
for Energiklagenævnet,
at
afgørelser, truffet af en institution under Miljø- og Energiministeriet eller
af Energitilsynet i henhold til en bemyndigelse efter
§ 28, ikke skal kunne indbringes for miljø- og energiministeren,
og
3)
betaling af gebyr ved
indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.
§ 27.
Miljø-
og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om Energiklagenævnets
sammensætning ved nævnets behandling af afgørelser efter denne lov eller
efter
regler udstedt i henhold til loven.
Stk. 2.
Energiklagenævnets formand kan efter nærmere aftale med nævnet træffe
afgørelse
på nævnets vegne i sager, der skal behandles efter denne lov eller efter
regler
udstedt i henhold til loven.
Stk. 3.
Energiklagenævnet kan hos de af loven omfattede anlæg indhente oplysninger,
som
er nødvendige til varetagelsen af nævnets opgaver efter denne lov eller efter
regler udstedt i henhold til loven.
§ 28.
Miljø-
og energiministeren kan bemyndige Energitilsynet til at udøve beføjelser, der
i
denne lov er tillagt ministeren.
Kapitel 7
Offentlige forpligtelser for
varmeforsyningsanlæg
§ 29.
Miljø-
og energiministeren kan pålægge virksomheder, der driver et af loven omfattet
anlæg, at
1)
udføre aktiviteter
med henblik på at fremme tilslutningen til fjernvarme,
2)
kortlægge
varmeforbruget i forsyningsområderne og energiforbruget i de af loven
omfattede
anlæg samt planlægge og medvirke til gennemførelsen af energibesparelser og
energieffektiviseringer i de pågældende områder og anlæg,
3)
yde energirådgivning
over for forbrugerne i forsyningsområderne,
4)
udføre forsknings- og
udviklingsaktiviteter, som er nødvendige for anvendelsen af miljøvenlige
produktionsteknologier inden for varmeforsyningen, og
5)
udføre
udredningsopgaver om den fremtidige energianvendelse i forsyningsområderne.
Stk. 2.
Miljø- og
energiministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af aktiviteterne i
stk.
1, herunder regler om fakturering og opkrævning af beløb, samt om
tilrettelæggelsen af arbejdet med aktiviteterne og afgrænsningen af disse.
Stk. 3.
Miljø- og
energiministeren kan bestemme, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges
til grund for planlægningen efter stk. 1, nr. 2, for rådgivningen efter stk.
1,
nr. 3, og for udførelsen efter stk. 1, nr. 4 og 5. Miljø- og energiministeren
kan fastsætte regler om udarbejdelsen af planer for aktiviteterne i stk. 1 og
om godkendelse af disse.
§ 30.
(Ophævet)
§ 31.
(Ophævet)
§ 32.
(Ophævet)
Kapitel 8
Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 33.
Undlader
nogen rettidigt at anmelde eller give oplysninger i henhold til § 4, stk. 3,
§
21, stk. 1, § 22, stk. 1, § 23 b, stk. 5, § 23 d, stk. 2, og § 27, stk. 3, at
efterkomme pålæg i henhold til § 21, stk. 4 og 5, § 23 d, stk. 1, eller § 29,
stk. 1, at indsende opgørelse i henhold til § 23 e, stk. 3, at udskille
driften
efter § 23 g eller at overholde regler udstedt i henhold til § 24, kan miljø-
og energiministeren som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller
ugentlige bøder. Der er udpantningsret for disse.
§ 34.
Med
bøde straffes den, der
1)
undlader at indhente
tilladelse efter § 4,
2)
tilsidesætter vilkår
for en tilladelse efter loven,
3)
undlader at
efterkomme påbud eller forbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et
ulovligt forhold,
4)
afgiver urigtige
eller vildledende oplysninger eller opgørelser, jf. § 4, stk. 3, § 21, stk.
1,
§ 22, stk. 1, § 23 b, stk. 5, § 23 d, stk. 1 og 2, § 23 e, stk. 3, og § 27,
stk. 3.
Stk. 2.
I forskrifter,
der udfærdiges i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3.
Der
kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
§ 35.
Loven
træder i kraft den 15. juni 1990.
Stk. 2.
Ved lovens
ikrafttræden ophæves lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 330 af
29. juni 1983.
Stk. 3.
Indtil Miljø- og
energiministeren har truffet anden bestemmelse, kan kommunalbestyrelsen ikke
godkende projekter, der strider mod de i medfør af de hidtil gældende regler
godkendte regionale varmeforsyningsplaner.
§ 36.
Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bestemmelserne i § 9, stk. 3, er indsat og bestemmelserne i § 14,
stk. 1, er ændret ved § 1, i lov nr. 96 af 9. februar 1994, som indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2.
Loven træder i kraft den 1. marts 1994.
Overalt i loven er »Energiministeren« ændret til
»Miljø-
og Energiministeren« ved § 1, nr. 1, i lov nr. 213 af 29. marts 1995, som
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.
1)
Bestemmelsen i § 34, stk. 3, er ændret ved § 1, nr.
2, i
lov nr. 436 af 10. juni 1997, som indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.
2)
Bestemmelserne i § 2, stk.1, nr. 1 og 3, § 2, stk.
2, 3
og 4, § 6, stk. 4, §§ 20-24, §§ 26-34, er ændret ved § 1 i lov nr. 451 af 31.
maj 2000 som indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2.
Loven træder i kraft den 1. juli 2000. § 23 g træder dog først i kraft den 1.
januar 2001.
Miljø- og Energiministeriet, den 24. juli
2000
Svend Auken
/Ib Larsen
Officielle noter
1)
Loven er bekendtgjort den 30. marts 1995 i Lovtidende A
2) Loven er bekendtgjort den
11. juni 1997 i
Lovtidende A
Lignende dokumenter
- Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 5. december 2019. — „EVN Bulgaria Toplofikatsia“ EAD mod Nikolina Stefanova Dimitrova og „Toplofikatsia Sofia“ EAD mod Mitko Simeonov Dimitrov. EU-domme · 5. december 2019
- Aktivernes handelsværdi fastsat efter selskabsskattelovens § 5 i et varmeselskab SKM-databasen · 21. maj 2019
- 1989 LSF 60 FORSLAG TIL LOV OM VARMEFORSYNING Retsinformation · 7. december 1994
- Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 23. oktober 2025. — »EVN Bulgaria Toplofikatsia« EAD mod OZ. EU-domme · 23. oktober 2025
- 1989 BTL 60 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM VARMEFORSYNING NR L 60 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 11. juni 1990
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat H. Saugmandsgaard Øe fremsat den 30. april 2019. — „EVN Bulgaria Toplofikatsia“ EAD mod Nikolina Stefanova Dimitrova og „Toplofikatsia Sofia“ EAD mod Mitko Simeonov Dimitrov. EU-domme · 30. april 2019