Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning

Ikke gældende siden 26. maj 2005 LBK nr 772 af 24/07/2000LovbekendtgørelseKlima-, Energi- og Forsyningsministeriet29. august 2000

Gældende udgave: LBK nr 465 af 07/05/2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 964 afgørelser

Klagenævn (Nævnenes Hus) 866, Ankenævnet på Energiområdet 46, Retsinformation 31, Landsskatteretten 10, Huslejenævnene 9, Domsdatabasen 2

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning

Herved bekendtgøres lov nr. 382 af 13. juni 1990 om

varmeforsyning med de ændringer, som følger af § 1 i lov nr. 96 af 9. februar

1994, § 1, nr. 1, i lov nr. 213 af 29. marts 1995, § 1, nr. 2, i lov nr. 436

af

10. juni 1997 og § 1 i lov nr. 451 af 31. maj 2000.

Kapitel 1

Formål og definition

§ 1.

Lovens

formål er at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af

energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand samt at

formindske

energiforsyningens afhængighed af olie.

Stk. 2.

Tilrettelæggelsen

af varmeforsyningen skal i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte formål ske

med henblik på at fremme samproduktionen af varme og elektricitet mest

muligt.

§ 2.

Ved

kollektive varmeforsyningsanlæg forstås virksomhed, der driver følgende anlæg

med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med

varmt vand:

1)

Anlæg til produktion

og fremføring af andre brændbare gasarter end naturgas.

2)

Anlæg til fremføring

af opvarmet vand eller damp fra kraftvarmeværker, affaldsforbrændingsanlæg,

Læs alt

industrivirksomheder, geotermiske anlæg m.v.

3)

Fjernvarmeforsyningsanlæg,

solvarmeanlæg, affaldsforbrændingsanlæg m.v., herunder kraftvarmeanlæg med en

eleffekt op til 25 MW.

4)

Blokvarmecentraler med

en varmekapacitet på mere end 0,25 MW, herunder kraftvarmecentraler med en

eleffekt op til 25 MW.

Stk. 2.

I lovens kapitel

2 og 3 omfatter kollektive varmeforsyningsanlæg tillige distributionsnet til

fremføring af naturgas.

Stk. 3.

Kollektive

varmeforsyningsanlæg som nævnt i stk. 1 omfatter ikke virksomhed, der er

reguleret i lov om anvendelse af Danmarks undergrund eller lov om elforsyning

bortset fra kraftvarmeanlæg med en eleffekt op til 25 MW.

Stk. 4.

Miljø- og

energiministeren kan fastsætte regler om, at visse former for kollektive

varmeforsyningsanlæg helt eller delvis ikke skal være omfattet af loven.

Kapitel 2

Varmeforsyningsplanlægning

§ 3.

Det

påhviler kommunalbestyrelsen i samarbejde med forsyningsselskaber og andre

berørte parter at udføre en planlægning for varmeforsyningen i kommunen.

Stk. 2.

Miljø- og

energiministeren kan bestemme, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges

til grund for den kommunale varmeforsyningsplanlægning, herunder for

afgørelser

efter dette kapitel.

Stk. 3.

Miljø- og

energiministeren skal over for Folketingets Energipolitiske Udvalg redegøre

for

mere betydende foranstaltninger, som påtænkes gennemført i medfør af loven.

§ 4.

Kommunalbestyrelsen

godkender projekter for etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg

eller

udførelsen af større ændringer i eksisterende anlæg.

Stk. 2.

Miljø- og

energiministeren kan bestemme, at godkendelse i henhold til stk. 1 i særlige

tilfælde meddeles af miljø- og energiministeren eller forudsætter miljø- og

energiministerens samtykke.

Stk. 3.

Producenter og

leverandører af ledningsbunden energi samt varmeforbrugere skal efter

anmodning

meddele miljø- og energiministeren og kommunalbestyrelsen de oplysninger, der

findes nødvendige for varmeforsyningsplanlægningen.

§ 5.

Miljø-

og energiministeren kan efter forhandling med de kommunale organisationer

fastsætte regler om planlægningen efter § 3, stk. 1, og behandlingen af sager

efter § 4.

§ 6.

Det

påhviler kommunalbestyrelsen at drage omsorg for, at der udarbejdes projekter

for kollektive varmeforsyningsanlæg, der belyser mulighederne for,

1)

at et anlæg forsyner

et nærmere angivet område med energi til opvarmningsformål i et nærmere

angivet

omfang,

2)

at anlægget indrettes

på en måde, som sikrer den mest økonomiske anvendelse af energi,

3)

at anlægget samkøres

med andre anlæg, og

4)

at anlæg over 1 MW

overgår til kraftvarmeproduktion.

Stk. 2.

Hvis

kommunalbestyrelsen forestår udarbejdelsen af et projekt, skal kollektive

varmeforsyningsanlæg meddele kommunalbestyrelsen de nødvendige oplysninger.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen

kan påbyde et eksisterende kollektivt varmeforsyningsanlæg at gennemføre et

godkendt projekt inden en vis frist.

Stk. 4.

Hvis et privat

kollektivt varmeforsyningsanlæg ikke mener at kunne opfylde et påbud efter

stk.

3, jf. stk. 1, nr. 1-3, kan det kræve, at kommunen overtager anlægget. Hvis

et

kollektivt varmeforsyningsanlæg ikke mener at kunne opfylde et påbud efter

stk.

3, jf. stk. 1, nr. 4, om etablering af produktionsanlæg til

kraftvarmeforsyning, vil det være forpligtet til at lade andre overtage

etablering og drift af anlægget og i fornødent omfang stille eksisterende

faciliteter, produktionsanlæg m.v. til rådighed. Vilkårene herfor fastsættes

i

mangel af mindelig overenskomst af Energitilsynet.

§ 7.

Hvis

det forudsættes i et godkendt projekt efter § 4, kan kommunalbestyrelsen

pålægge et kollektivt varmeforsyningsanlæg

1)

at indrette dets

produktionsanlæg således, at angivne former for energi kan anvendes i

produktionen, og

2)

at anvende bestemte

former for energi i produktionen i et nærmere fastsat omfang.

Stk. 2.

Miljø- og

energiministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af bestemmelsen

efter stk. 1.

§ 8.

Kommunalbestyrelsen

kan pålægge et kollektivt varmeforsyningsanlæg at udarbejde de i §§ 6 og 7

nævnte projekter.

§ 9.

For

eksisterende produktionsanlæg gælder, at de på et af miljø- og

energiministeren

fastsat tidspunkt, jf. dog stk. 2, skal overgå til kraftvarmeforsyning,

anvendelse af naturgas eller lignende miljøvenligt brændsel i

overensstemmelse

med de forudsætninger, der meddeles af miljø- og energiministeren efter § 3,

stk. 2.

Stk. 2.

Projekter til

gennemførelse af bestemmelsen i stk. 1 skal være godkendt senest den 1.

januar

1996.

Stk. 3.

Miljø- og

energiministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra den i stk. 2 nævnte

frist.

§ 10.

Det

påhviler kommunalbestyrelsen at følge udviklingen i tilslutningen til den

kollektive varmeforsyning i kommunen. Med henblik herpå skal virksomheder,

der

leverer fjernvarme og naturgas, hvert andet år og første gang senest den 1.

januar 1991 forelægge kommunalbestyrelsen en redegørelse for tilslutningen

til

anlægget. Såfremt de nævnte virksomheder driver kollektiv varmeforsyning i

flere kommuner, skal redegørelsen omfatte udviklingen i tilslutningen dels i

hver enkelt kommune, dels i det samlede forsyningsområde.

Stk. 2.

Redegørelsen

skal nærmere belyse den stedfundne og forventede udvikling i tilslutningen

til

anlægget og de initiativer, som er planlagt med henblik på at øge

tilslutningen.

Stk. 3.

Som grundlag for

behandlingen i kommunalbestyrelsen skal redegørelsen ledsages af projekter,

der

belyser de tekniske og økonomiske forudsætninger for anvendelsen af de i §§

11-13 nævnte styringsmidler.

§ 11.

Hvis

det forudsættes i et godkendt projekt for et kollektivt varmeforsyningsanlæg,

kan kommunalbestyrelsen senest ved udstedelse af byggetilladelse bestemme, at

ny bebyggelse ved ibrugtagningen skal tilsluttes anlægget.

Kommunalbestyrelsen

godkender vilkårene for tilslutningen.

Stk. 2.

Miljø- og

energiministeren kan efter forhandling med de kommunale organisationer

fastsætte regler om adgangen til at træffe bestemmelse efter stk. 1.

Stk. 3.

Kan ny

bebyggelse, der er pålagt tilslutningspligt efter stk. 1, ikke opnå

tilslutning

til det kollektive varmeforsyningsanlæg inden for den i projektet fastsatte

tidsfrist på grund af forsinkelse med etablering af varmeforsyningen, er

kommunen og anlægget, hver med halvdelen, pligtig til uden ekstraudgift for

brugerne at sikre bebyggelsen en midlertidig varmeforsyning.

§ 12.

Hvis

det forudsættes i et godkendt projekt for et kollektivt varmeforsyningsanlæg,

kan kommunalbestyrelsen bestemme, at eksisterende bebyggelse inden for en

bestemt tidsfrist skal tilsluttes anlægget, bl.a. under hensyntagen til den

naturlige udskiftningstakt for eksisterende opvarmningsanlæg.

Kommunalbestyrelsen godkender vilkårene for tilslutningen.

Stk. 2.

Miljø- og

energiministeren fastsætter efter forhandling med de kommunale organisationer

regler om adgangen til at træffe bestemmelse efter stk. 1.

Stk. 3.

Miljø- og

energiministeren kan fastsætte regler om, at ejere af ejendomme, der skal

tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg ifølge en beslutning efter stk.

1, kan få udbetalt en godtgørelse af kommunen og anlægget, der hver udreder

halvdelen. Beslutning om udbetaling af godtgørelsen og dennes størrelse

træffes

af kommunalbestyrelsen. Godtgørelsen fastsættes i mangel af mindelig

overenskomst af de taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 57-62 i lov om

offentlige veje.

§ 13.

Kommunalbestyrelsen

kan pålægge ejendomme, der ifølge bestemmelserne i § 11 og § 12 kan kræves

tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg, bidrag til anlægget, når en

forsyning herfra er mulig.

Stk. 2.

Miljø- og

energiministeren fastsætter efter forhandling med de kommunale organisationer

regler om adgangen til at pålægge bidrag efter stk. 1.

§ 14.

Hvis

det skønnes nødvendigt til gennemførelse af varmeforsyningsplanlægningen, kan

kommunalbestyrelsen bestemme, at nærmere angivne opvarmningssystemer ikke må

etableres i eksisterende eller ny bebyggelse inden for et afgrænset

geografisk

område.

Stk. 2.

Miljø- og

energiministeren kan pålægge kommunalbestyrelsen at træffe bestemmelse efter

stk. 1.

Stk. 3.

Miljø- og

energiministeren kan efter forhandling med de kommunale organisationer

fastsætte regler om adgangen til at dispensere fra en beslutning efter stk.

1.

§ 15.

Miljø-

og energiministeren kan fastsætte regler om, hvorledes kommunalbestyrelsens

beslutninger efter §§ 11-14 skal meddeles eller offentliggøres, samt om at

beslutningerne skal tinglyses på de pågældende ejendomme.

Kapitel 3

Ekspropriation

§ 16.

Såfremt

det er af væsentlig betydning for etableringen af de for et godkendt

kollektivt

varmeforsyningsanlæg nødvendige rørledninger og varmeforsyningsanlæg og de

til

en naturgasforsyning nødvendige fordelings- og distributionsanlæg, der skal

levere naturgas til andre formål end rumopvarmning, kan der ved

ekspropriation

1)

erhverves ejendomsret

til arealer, bygninger og indretninger, der er fast knyttet til arealer eller

bygninger samt tilbehør hertil,

2)

endeligt eller

midlertidigt pålægges indskrænkninger i ejernes rådighed eller erhverves ret

til at udøve en særlig råden over fast ejendom, og

3)

endeligt eller

midlertidigt ske erhvervelse eller ophævelse af eller foretages begrænsninger

i

brugsrettigheder, servitutrettigheder samt andre rettigheder over fast

ejendom.

Stk. 2.

Ved

ekspropriation efter stk. 1, nr. 1, bortfalder alle rettigheder over det

eksproprierede, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde. Ved

ekspropriation efter stk. 1, nr. 2, skal rettigheder over fast ejendom, der

stiftes ved ekspropriation, respekteres af indehavere af alle rettigheder

over

ejendommen, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde.

§ 17.

Beslutning

om ekspropriation efter § 16 træffes af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2.

Ved

ekspropriationens gennemførelse finder bestemmelserne i lov om offentlige

veje

§ 45 og §§ 47-49 tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Skal der til

fordel for samme anlæg samtidig ske ekspropriation i flere kommuner, kan

miljø-

og energiministeren bestemme, at ekspropriationen skal ske efter reglerne i

lov

om fremgangsmåden ved ekspropriation af fast ejendom.

§ 18.

De

taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 57-62 i lov om offentlige veje,

afgør

spørgsmål om erstatning efter § 17, stk. 1.

Stk. 2.

Om sagens

behandling for taksationsmyndighederne og om erstatningens fastsættelse og

udbetaling finder lov om offentlige veje § 51, stk. 2-7, §§ 52-56, §§ 63-64,

§

66, stk. 1, og § 67 tilsvarende anvendelse.

§ 19.

By-

og boligministeren henholdsvis justitsministeren kan fastsætte regler om

fremgangsmåden ved matrikulære henholdsvis tinglysningsmæssige berigtigelser,

der foranlediges af ekspropriationer efter denne lov.

Kapitel 4

Priser

§ 20.

Inden for de i § 20 a nævnte indtægtsrammer kan kollektive

varmeforsyningsanlæg, industrivirksomheder, kraftvarmeværker med en eleffekt

over 25 MW samt geotermiske anlæg m.v. i priserne for levering til det

indenlandske marked af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas

indregne nødvendige udgifter til energi, lønninger og andre

driftsomkostninger,

efterforskning, administration og salg, omkostninger som følge af pålagte

offentlige forpligtelser samt finansieringsudgifter ved fremmedkapital og

underskud fra tidligere perioder opstået i forbindelse med etablering og

væsentlig udbygning af forsyningssystemerne, jf. dog § 20 a, stk. 7, og § 20

b.

Stk. 2.

Efter regler

fastsat af miljø- og energiministeren kan der endvidere indregnes

driftsmæssige

afskrivninger og med det i § 21 nævnte Energitilsyns tiltræden henlæggelser

til

nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital.

Stk. 3.

Miljø- og

energiministeren kan fastsætte regler om fordeling af omkostningerne til

produktion af elektricitet og varme på biomassebaserede kraftvarmeværker.

Stk. 4.

Miljø- og

energiministeren kan fastsætte regler om et prisloft for opvarmet vand eller

damp fra affaldsforbrændingsanlæg. Miljø- og energiministeren kan fastsætte

regler om fordelingen af omkostningerne til behandling af affald og

produktion

af varme på affaldsforbrændingsanlæg.

Stk. 5.

De kollektive

varmeforsyningsanlæg kan fastsætte forskellige priser til enkelte forbrugere,

grupper af forbrugere og geografiske områder. Miljø- og energiministeren kan

fastsætte regler om priser i forbindelse med tilslutning af ejendomme til et

kollektivt varmeforsyningsanlæg.

Stk. 6.

Hvor det er teknisk gennemførligt, skal betaling efter målt

forbrug for varmt vand, damp eller gas bortset fra naturgas ske i et direkte

kundeforhold mellem forbruger og det kollektive forsyningsanlæg, uanset om

forbrugeren er lejer, andelshaver eller ejer.

§ 20 a.

Priser for ydelser fra de i § 20, stk. 1, nævnte anlæg fastsættes i

overensstemmelse med de i stk. 2 nævnte indtægtsrammer. Rammerne fastsættes

med

henblik på dækning af de i § 20 nævnte omkostninger ved en effektiv drift af

anlægget.

Stk. 2.

Miljø- og

energiministeren kan fastsætte generelle indtægtsrammer for de i § 20, stk.

1,

nævnte anlæg for et nærmere angivet antal år. Inden for de nævnte rammer

fastsætter Energitilsynet årligt en indtægtsramme for hvert af de berørte

anlæg.

Stk. 3.

Energitilsynet

kan give dispensation fra de af tilsynet fastsatte rammer, hvis særlige

forhold

og hensynet til forsyningssikkerheden taler for det.

Stk. 4.

Indtægter, som

et af § 20, stk. 1, omfattet anlæg opnår på aktiviteter, der ikke er omfattet

af § 20, skal indgå ved Energitilsynets fastsættelse af indtægtsrammen.

Stk. 5.

Miljø- og

energiministeren kan fastætte regler om brugen af overskud, der fremkommer

under overholdelse af de i stk. 2 nævnte indtægtsrammer.

Stk. 6.

Kommuner må ikke

yde tilskud til kommunale varmeforsyningsanlæg.

Stk. 7.

Stk. 1-5 gælder

ikke for affaldsforbrændingsanlæg.

§ 20 b.

Geotermiske anlæg, solvarmeanlæg og biogas- eller biomassebaserede varme-

eller

kraftvarmeværker, som leverer opvarmet vand, damp eller gas bortset fra

naturgas til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, kan i prisen for de i § 20,

stk. 1, nævnte ydelser indkalkulere et overskud. Ligeledes kan

industrivirksomheder, der leverer overskudsvarme til et kollektivt

varmeforsyningsanlæg,

indkalkulere et overskud.

Stk. 2.

Miljø- og

energiministeren kan bestemme, at andre end de i stk. 1 nævnte anlæg kan

indkalkulere et overskud i prisen for de i § 20, stk. 1, nævnte ydelser,

såfremt disse er baserede på vedvarende energi og indgår i tilsvarende

leveranceforhold som nævnt i stk. 1.

Stk. 3.

Miljø- og

energiministeren kan fastsætte regler om et prisloft for de i stk. 1 og 2

nævnte anlægs ydelser.

§ 21.

Tariffer, omkostningsfordeling og andre betingelser for de af § 20 og § 20 b

omfattede ydelser skal med angivelse af grundlaget herfor anmeldes til et af

miljø- og energiministeren nedsat tilsyn (Energitilsynet) efter regler

fastsat

af tilsynet.

Stk. 2.

Miljø- og

energiministeren kan bestemme, at visse sager ikke skal anmeldes.

Stk. 3.

Tariffer,

omkostningsfordeling og andre betingelser, der ikke er anmeldt som

foreskrevet

efter stk. 1, er ugyldige.

Stk. 4.

Finder

Energitilsynet, at tariffer, omkostningsfordeling eller andre betingelser er

urimelige eller i strid med bestemmelserne i §§ 20, 20 a eller 20 b eller

regler udstedt i henhold til loven, giver tilsynet, såfremt forholdet ikke

gennem forhandling kan bringes til ophør, pålæg om ændring af tariffer,

omkostningsfordeling eller betingelser.

Stk. 5.

Såfremt

tariffer, omkostningsfordeling eller andre betingelser må antages at ville

medføre en i samfundsmæssig henseende uøkonomisk anvendelse af energi, kan

tilsynet efter forhandling som nævnt i stk. 4 give pålæg om ændring af

tariffer, omkostningsfordeling eller betingelser.

Stk. 6.

Bestemmelserne i

stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse for vedtægtsbestemmelser i

forbrugerejede forsyningsvirksomheder.

§ 22.

Regnskaber, budgetter og andre oplysninger til brug ved fastsættelsen af og

tilsynet med de i § 20 a nævnte indtægtsrammer skal anmeldes til

Energitilsynet

efter regler fastsat af tilsynet.

Stk. 2.

Miljø- og

energiministeren kan fastsætte regler om de i § 20 nævnte anlægs

regnskabsføring og budgettering.

Stk. 3.

Miljø- og

energiministeren kan fastsætte regler om de af loven omfattede anlægs

regnskabsføring m.v. med henblik på opfyldelse af Danmarks forpligtelser i

henhold til EU-retten.

Kapitel 4 a

Energitilsyn, oplysningspligt m.v.

§ 23.

Energitilsynets afgørelser skal meddeles skriftligt og indeholde oplysning om

de forhold og synspunkter, som har været bestemmende for afgørelsen.

§ 23 a.

Energitilsynet kan til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation

til brug for tilsynet efter loven få adgang til et af loven omfattet anlægs

lokaler og på stedet gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver oplysning,

herunder regnskaber, regnskabsmaterialer, bøger, andre forretningspapirer og

elektronisk lagrede data.

Stk. 2.

Politiet yder om

nødvendigt bistand ved udøvelsen af beføjelserne efter stk. 1.

§ 23 b.

Energitilsynet opretter et offentligt tilgængeligt register over anmeldte

tariffer, andre betingelser m.v. og offentliggør et repræsentativt udsnit af

disse mindst en gang årligt.

Stk. 2.

Energitilsynet

udarbejder og offentliggør periodiske analyser af de af loven omfattede

anlægs

indtægts- og omkostningsforhold og vurderinger af disse anlægs udførelse af

deres opgaver.

Stk. 3.

Energitilsynet

tager fornødne skridt til i øvrigt at sikre gennemsigtighed omkring tariffer,

rabatter og andre betingelser. Energitilsynet kan fastsætte regler om,

hvordan

sådanne forhold skal offentliggøres af de af loven omfattede anlæg, og regler

om fakturering og specificering af omkostninger.

Stk. 4.

Energitilsynet

kan træffe beslutning om, at en uvildig sagkyndig skal gennemgå regnskaber,

kontrakter m.m. i et af loven omfattet anlæg med henblik på at udarbejde en

sagkyndig rapport til brug for tilsynet.

Stk. 5.

Energitilsynet

kan hos de af loven omfattede anlæg indhente oplysninger, som er nødvendige

til

varetagelsen af tilsynets opgaver efter denne lov eller efter regler udstedt

i

henhold til loven.

Stk. 6.

Energitilsynet

gør miljø- og energiministeren opmærksom på forhold, som tilsynet mener kan

have betydning for ministerens varetagelse af opgaver efter denne lov.

§ 23 c.

Udgifterne til varetagelsen af Energitilsynets opgaver efter denne lov eller

efter regler udstedt i henhold til loven betales af de af loven omfattede

anlæg, som Energitilsynet fører tilsyn med. Miljø- og energiministeren kan

fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 2.

Miljø- og

energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der skal betales gebyr

for

indbringelse af en klage for Energitilsynet.

§ 23 d.

Miljø- og energiministeren kan til sikring af prisgennemsigtighed,

forsyningssikkerhed og til opfølgning af energi- og miljøpolitiske

målsætninger,

herunder til udarbejdelse af det nødvendige datagrundlag i forbindelse

hermed,

pålægge de af loven omfattede anlæg at udarbejde og udlevere nærmere angivne

oplysninger om anlæggenes produktions- og driftsmæssige forhold samt om de af

anlæggene købte og solgte ydelser.

Stk. 2.

Miljø- og

energiministeren kan hos kommunerne indhente de nødvendige oplysninger til

brug

for kortlægningen af den kollektive forsyning med opvarmet vand, damp eller

gas.

Stk. 3.

Miljø- og

energiministeren kan fastsætte regler om omfanget af de i stk. 1 og 2 nævnte

oplysninger.

Kapitel 4 b

Overdragelse af virksomhed, udskillelse af

aktiviteter og forbrugerindflydelse

§ 23 e.

En kommune skal i forbindelse med salg af en virksomhed, der ejer et anlæg

til

fremføring af opvarmet vand eller damp, eller af andele eller aktier m.v. i

en

sådan virksomhed opgøre størrelsen af kommunens indskudskapital i

virksomheden

samt nettoprovenuet ved salget.

Stk. 2.

Med salg, jf.

stk. 1, sidestilles enhver form for hel eller delvis, direkte eller indirekte

overdragelse eller lignende af

1)

en virksomhed som

nævnt i stk. 1,

2)

direkte eller

indirekte rådighed eller anden rettighed over en virksomhed som nævnt i stk.

1,

eller

3)

kapitalandele som i

en virksomhed som nævnt i stk. 1 besiddes direkte eller indirekte.

Stk. 3.

Opgørelsen

indsendes til Energitilsynet efter regler fastsat af tilsynet.

Stk. 4.

Bestemmelserne i

stk. 1-3 gælder også, hvis sælgeren eller overdrageren er en virksomhed eller

et selskab m.v., som kommunen direkte eller indirekte har en kapitalandel i,

eller hvis kommunen opnår et provenu gennem salg eller overdragelse m.v. af

en

virksomhed eller et selskab, der ejer kapitalandele i en virksomhed som nævnt

i

stk. 1. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder endvidere, hvis kommunen på anden

måde

opnår et provenu gennem salg eller overdragelse m.v. som nævnt i 1. pkt.

Stk. 5.

Energitilsynet

træffer afgørelse om, hvorvidt opgørelsen kan godkendes. Kan Energitilsynet

ikke godkende denne, fastsætter tilsynet størrelsen af kommunens direkte

eller

indirekte andel af indskudskapitalen i en virksomhed som nævnt i stk. 1 samt

nettoprovenuet ved salget, jf. stk. 1, 2 og 4.

Stk. 6.

Energitilsynet

giver senest den 1. juni hvert år Indenrigsministeriet meddelelse om

størrelsen

af det beløb, som en kommune, jf. stk. 5, direkte eller indirekte har opnået

i

nettoprovenu ved salg.

Stk. 7.

Indenrigsministeriet reducerer herefter kommunens statstilskud efter

bestemmelserne i § 10 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til

kommuner og amtskommuner med det i stk. 6 nævnte beløb inklusive forrentning

som nævnt i stk. 8.

Stk. 8.

Indenrigsministeriet beregner en forrentning, som beregnes fra det tidspunkt,

hvor kommunen får rådighed over provenuet fra salget eller overdragelsen, og

indtil det år, hvor reduktionen i statstilskuddet til kommunen sker.

Forrentningen beregnes af nettoprovenuet, jf. stk. 6, fraregnet den årlige

tilskudsreduktion som nævnt i stk. 7. Renten fastsættes til Nationalbankens

diskonto den 1. januar for det eller de år, for hvilken forrentningen skal

beregnes.

§ 23 f.

Inden et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp, som ikke ejes af

de

forbrugere, hvis ejendomme er tilsluttet det pågældende anlæg, kan afstås til

andre end kommuner, skal disse forbrugere tilbydes at købe anlægget til

markedspris.

Stk. 2.

Inden et anlæg

til fremføring af opvarmet vand eller damp, som ejes af de forbrugere, hvis

ejendomme er tilsluttet det pågældende anlæg, kan afstås til andre, skal den

eller de kommuner, hvori anlægget er beliggende, tilbydes at købe anlægget

til

markedspris.

Stk. 3.

Forkøbsretten

efter stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse ved afståelse af ejerandele i

et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp eller af ejerandele i

virksomheder, der ejer sådanne fremføringsanlæg.

Stk. 4.

Forkøbsretten

efter stk. 1 og 2 bortfalder, hvis forbrugerne eller kommunen ikke inden tre

måneder efter, at tilbuddet er kommet frem, tilkendegiver at ville benytte

den.

Vilkårene for overdragelsen af anlægget fastsættes i mangel af mindelig

overenskomst af Energitilsynet.

Stk. 5.

En aftale, som

er indgået i strid med stk. 1, 2 eller 3, er ugyldig.

§ 23 g.

Driften af et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp skal udøves i

et

selvstændigt selskab, såfremt anlægget ikke ejes af en eller flere kommuner,

af

de forbrugere, hvis ejendomme er tilsluttet det pågældende anlæg, eller af

kommuner og forbrugere i forening. Tilsvarende skal driften udøves i et

selvstændigt selskab, såfremt kommuner, forbrugere eller disse i forening

ikke

ejer alle ejerandele i en virksomhed, der ejer fremføringsanlægget.

Selskabet,

som driften af fremføringsanlægget skal udøves i, må ikke varetage anden

virksomhed, medmindre dette sker i et andet selvstændigt selskab.

Stk. 2.

Miljø- og

energiministeren kan dispensere fra kravene i stk. 1, såfremt særlige hensyn

tilsiger det.

§ 23 h.

Flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i en virksomhed, der ejer et anlæg til

fremføring af opvarmet vand eller damp, skal vælges af de forbrugere, hvis

ejendomme er tilsluttet virksomhedens anlæg, eller af en eller flere

kommunale

bestyrelser i virksomhedens forsyningsområde i kraft af disses udøvelse af

deres ejerbeføjelser på virksomhedens generalforsamling eller på anden måde.

Flertallet kan også vælges af forbrugere og en eller flere kommunale

bestyrelser i forening.

Stk. 2.

Indflydelseskravet i stk. 1 anses for opfyldt, hvis bestyrelsen i en

virksomhed

som nævnt i stk. 1, der drives i andelsselskabsform, udpeges af et

repræsentantskab, der er valgt af andelshaverne i forsyningsområdet. Det

samme

gælder for en virksomhed som nævnt i stk. 1, der drives som en selvejende

institution eller i foreningsform, hvis bestyrelsen udpeges af

repræsentanter,

der er valgt af en eller flere kommunale bestyrelser i forsyningsområdet, af

en

flerhed af forbrugere, hvis ejendomme er tilsluttet virksomhedens anlæg,

eller

af sådanne kommunale bestyrelser og forbrugere i forening. Det samme gælder

for

et kommunalt anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp.

Stk. 3.

I en virksomhed

som nævnt i stk. 1, der ejes af en juridisk person, anses indflydelseskravet

for opfyldt, hvis flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for den juridiske

person er valgt eller udpeget på den i stk. 1 nævnte måde, og denne

bestyrelse

vælger virksomhedens bestyrelse.

Stk. 4.

Miljø- og

energiministeren kan dispensere fra indflydelseskravet i stk. 1, såfremt

særlige hensyn tilsiger det.

§ 23 i.

Såfremt forbrugere eller kommunale bestyrelser eller disse i forening ikke

har

den i § 23 h nævnte indflydelse i virksomheden, skal der etableres et

forbrugerrepræsentantskab.

Forbrugerrepræsentantskabet skal bestå af 11 medlemmer valgt af de

forbrugere,

hvis ejendomme er tilsluttet virksomhedens anlæg, og har til opgave at vælge

flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i virksomheden.

Stk. 2.

Miljø- og

energiministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for

forbrugernes

valgret og valgbarhed samt om varigheden af

forbrugerrepræsentantskabsmedlemmernes mandat.

Stk. 3.

Forbrugerrepræsentantskabets valg af bestyrelsesmedlemmer kan alene ske

blandt kandidater

opstillet af medlemmerne af forbrugerrepræsentantskabet.

Bestyrelsesmedlemmerne

vælges for en periode svarende til den periode, der efter vedtægterne gælder

for andre bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 4.

Hvis

virksomheden drives i aktieselskabsform, finder aktieselskabslovens § 49,

stk.

6, § 59, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., ikke anvendelse.

§ 23 j.

Et forbrugerrepræsentantskab efter § 23 i, stk. 1, skal vælges første gang

senest seks måneder efter, at virksomheden ikke opfylder det i § 23 h nævnte

indflydelseskrav. Forbrugerrepræsentantskabet vælger flertallet af

virksomhedens bestyrelsesmedlemmer inden for en frist på fire uger.

Stk. 2.

Virksomheden

skal drage omsorg for at etablere et forbrugerrepræsentantskab efter § 23 i.

§ 23 k.

Vedtægterne for en virksomhed, der ejer anlæg til fremføring af opvarmet vand

eller damp, skal indeholde nærmere bestemmelser, der sikrer gennemførelsen af

§§ 23 h-j.

Stk. 2.

I tilfælde af

uenighed mellem forbruger og virksomhed om, hvorvidt vedtægterne opfylder de

i

stk. 1 anførte krav, kan sagen af parterne indbringes for Energitilsynet.

Kapitel 5

Tilsyn

§ 24.

Miljø-

og energiministeren kan fastsætte regler om tekniske samt drifts- og

vedligeholdelsesmæssige krav til de af loven omfattede anlæg. Miljø- og

energiministeren kan endvidere fastsætte regler om de tekniske komponenter i

anlæggene.

§ 25.

Kommunalbestyrelsen

fører tilsyn med indretningen og driften af kollektive varmeforsyningsanlæg.

Stk. 2.

Miljø- og

energiministeren kan fastsætte regler om tilsynet.

Kapitel 6

Klage, Energiklagenævn m.v.

§ 26.

Energiklagenævnet

behandler klager over afgørelser truffet af kommunen, miljø- og

energiministeren eller Energitilsynet efter denne lov eller efter regler

udstedt i henhold til loven.

Stk. 2.

Kommunens,

miljø- og energiministerens og Energitilsynets afgørelser kan ikke indbringes

for anden administrativ myndighed end det i stk. 1 nævnte Energiklagenævn.

Afgørelserne kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige

administrative afgørelse foreligger.

Stk. 3.

Klage skal være

indgivet skriftligt inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt.

§ 26 a.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om

adgangen

til at klage over afgørelser, der efter loven eller efter regler udstedt i

henhold til loven træffes af kommunalbestyrelsen, miljø- og energiministeren

eller Energitilsynet, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes

for Energiklagenævnet,

at

afgørelser, truffet af en institution under Miljø- og Energiministeriet eller

af Energitilsynet i henhold til en bemyndigelse efter

§ 28, ikke skal kunne indbringes for miljø- og energiministeren,

og

3)

betaling af gebyr ved

indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.

§ 27.

Miljø-

og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om Energiklagenævnets

sammensætning ved nævnets behandling af afgørelser efter denne lov eller

efter

regler udstedt i henhold til loven.

Stk. 2.

Energiklagenævnets formand kan efter nærmere aftale med nævnet træffe

afgørelse

på nævnets vegne i sager, der skal behandles efter denne lov eller efter

regler

udstedt i henhold til loven.

Stk. 3.

Energiklagenævnet kan hos de af loven omfattede anlæg indhente oplysninger,

som

er nødvendige til varetagelsen af nævnets opgaver efter denne lov eller efter

regler udstedt i henhold til loven.

§ 28.

Miljø-

og energiministeren kan bemyndige Energitilsynet til at udøve beføjelser, der

i

denne lov er tillagt ministeren.

Kapitel 7

Offentlige forpligtelser for

varmeforsyningsanlæg

§ 29.

Miljø-

og energiministeren kan pålægge virksomheder, der driver et af loven omfattet

anlæg, at

1)

udføre aktiviteter

med henblik på at fremme tilslutningen til fjernvarme,

2)

kortlægge

varmeforbruget i forsyningsområderne og energiforbruget i de af loven

omfattede

anlæg samt planlægge og medvirke til gennemførelsen af energibesparelser og

energieffektiviseringer i de pågældende områder og anlæg,

3)

yde energirådgivning

over for forbrugerne i forsyningsområderne,

4)

udføre forsknings- og

udviklingsaktiviteter, som er nødvendige for anvendelsen af miljøvenlige

produktionsteknologier inden for varmeforsyningen, og

5)

udføre

udredningsopgaver om den fremtidige energianvendelse i forsyningsområderne.

Stk. 2.

Miljø- og

energiministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af aktiviteterne i

stk.

1, herunder regler om fakturering og opkrævning af beløb, samt om

tilrettelæggelsen af arbejdet med aktiviteterne og afgrænsningen af disse.

Stk. 3.

Miljø- og

energiministeren kan bestemme, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges

til grund for planlægningen efter stk. 1, nr. 2, for rådgivningen efter stk.

1,

nr. 3, og for udførelsen efter stk. 1, nr. 4 og 5. Miljø- og energiministeren

kan fastsætte regler om udarbejdelsen af planer for aktiviteterne i stk. 1 og

om godkendelse af disse.

§ 30.

(Ophævet)

§ 31.

(Ophævet)

§ 32.

(Ophævet)

Kapitel 8

Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 33.

Undlader

nogen rettidigt at anmelde eller give oplysninger i henhold til § 4, stk. 3,

§

21, stk. 1, § 22, stk. 1, § 23 b, stk. 5, § 23 d, stk. 2, og § 27, stk. 3, at

efterkomme pålæg i henhold til § 21, stk. 4 og 5, § 23 d, stk. 1, eller § 29,

stk. 1, at indsende opgørelse i henhold til § 23 e, stk. 3, at udskille

driften

efter § 23 g eller at overholde regler udstedt i henhold til § 24, kan miljø-

og energiministeren som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller

ugentlige bøder. Der er udpantningsret for disse.

§ 34.

Med

bøde straffes den, der

1)

undlader at indhente

tilladelse efter § 4,

2)

tilsidesætter vilkår

for en tilladelse efter loven,

3)

undlader at

efterkomme påbud eller forbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et

ulovligt forhold,

4)

afgiver urigtige

eller vildledende oplysninger eller opgørelser, jf. § 4, stk. 3, § 21, stk.

1,

§ 22, stk. 1, § 23 b, stk. 5, § 23 d, stk. 1 og 2, § 23 e, stk. 3, og § 27,

stk. 3.

Stk. 2.

I forskrifter,

der udfærdiges i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for

overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3.

Der

kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

§ 35.

Loven

træder i kraft den 15. juni 1990.

Stk. 2.

Ved lovens

ikrafttræden ophæves lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 330 af

29. juni 1983.

Stk. 3.

Indtil Miljø- og

energiministeren har truffet anden bestemmelse, kan kommunalbestyrelsen ikke

godkende projekter, der strider mod de i medfør af de hidtil gældende regler

godkendte regionale varmeforsyningsplaner.

§ 36.

Loven

gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bestemmelserne i § 9, stk. 3, er indsat og bestemmelserne i § 14,

stk. 1, er ændret ved § 1, i lov nr. 96 af 9. februar 1994, som indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2.

Loven træder i kraft den 1. marts 1994.

Overalt i loven er »Energiministeren« ændret til

»Miljø-

og Energiministeren« ved § 1, nr. 1, i lov nr. 213 af 29. marts 1995, som

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

1)

Bestemmelsen i § 34, stk. 3, er ændret ved § 1, nr.

2, i

lov nr. 436 af 10. juni 1997, som indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

2)

Bestemmelserne i § 2, stk.1, nr. 1 og 3, § 2, stk.

2, 3

og 4, § 6, stk. 4, §§ 20-24, §§ 26-34, er ændret ved § 1 i lov nr. 451 af 31.

maj 2000 som indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2.

Loven træder i kraft den 1. juli 2000. § 23 g træder dog først i kraft den 1.

januar 2001.

Miljø- og Energiministeriet, den 24. juli

2000

Svend Auken

/Ib Larsen

Officielle noter

1)

Loven er bekendtgjort den 30. marts 1995 i Lovtidende A

2) Loven er bekendtgjort den

11. juni 1997 i

Lovtidende A

Lignende dokumenter