Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulære om anvendelse af slagger og flyveaske (Til kommunalbestyrelser, amtsråd og hovedstadsrådet)

Gældende CIR nr 60223 af 08/12/1983CirkulæreMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulære om anvendelse af slagger og flyveaske

(Til kommunalbestyrelser, amtsråd og

hovedstadsrådet)

Kapitel 1

Indledning

1. Almindelige bemærkninger om bekendtgørelse af 6.

december 1983 om anvendelse af slagger og flyveaske

Efter § 11, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse (lovbekendtgørelse nr. 663

af 16. december 1982) er det miljøministeren, der har myndighed til at

tillade nedgravning i eller oplægning på jorden af flyveaske og slagger fra

kul- og affaldsforbrænding. Hidtil er det miljøstyrelsen, der i alle tilfælde

har meddelt tilladelse til anvendelse af slagger og flyveaske, idet

ministerens beføjelser i henhold til § 11, stk. 1, er henlagt til

miljøstyrelsen, jfr. bekendtgørelse nr. 178 af 29. marts 1974 om henlæggelse

af opgaver og beføjelser til miljøstyrelsen.

I medfør af § 11, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse kan ministeren

imidlertid fastsætte regler om, at der ikke kræves tilladelse efter § 11,

stk. 1, såfremt visse nærmere angivne betingelser er opfyldt. Efter lovens §

69 b kan ministeren endvidere henlægge sin adgang til at træffe afgørelser i

spørgsmål om miljøbeskyttelse til amtsrådene eller kommunalbestyrelserne. Ved

amtsråd forstås i dette cirkulære for hovedstadsområdets vedkommende

hovedstadsrådet.

Med hjemmel i bl.a. disse bestemmelser i lov om miljøbeskyttelse er det i

bekendtgørelsen af 6. december 1983 om anvendelse af slagger og flyveaske

fastsat, at slagger og flyveaske kan anvendes til bygge- og anlægsarbejder

uden forudgående tilladelse efter § 11, stk. 1, hvis anvendelsen opfylder

nogle i bekendtgørelsen nærmere fastsatte krav, herunder at anvendelse af

større mængder slagger og flyveaske anmeldes til amtsrådet, forinden arbejdet

påbegyndes. Endvidere er kompetencen til at meddele tilladelse til anvendelse

af slagger og flyveaske i de tilfælde, hvor bekendtgørelsens bestemmelser

Læs alt

ikke kan overholdes, henlagt til amtsrådene.

Baggrunden for, at kompetencen er henlagt til amtsrådene, er, at

amtsrådene allerede behandler en række andre sager om grundvandsbeskyttelse,

at amtsrådene efter vandforsyningsloven er ansvarlig for de vandressourcer,

der er til rådighed for vandforsyningen, og at amtsrådene er

recipientansvarlig myndighed.

2. Baggrunden for bekendtgørelsen

Gennem de senere år er slagger og flyveaske fra kul- og affaldsforbrænding

blevet undersøgt med henblik på en vurdering af de miljømæssige problemer,

der er forbundet med bortskaffelse eller anvendelse af disse restprodukter.

Foreløbig har miljøstyrelsen publiceret rapporterne »Flyveaske;

karakterisering og vurdering af disponeringsmuligheder« i miljøprojekt

nr. 12 og »Undersøgelse af forbrændingsslagger fra typiske kommunale

forbrændingsanlæg« i miljøprojekt nr. 13. I 1983 vil rapporten

»Undersøgelse af slagger fra kulfyrede kraftværker« blive

publiceret af miljøstyrelsen. Foruden disse undersøgelser foreligger der en

askø-undersøgelse og erfaringer fra en endnu ikke afsluttet undersøgelse om

landdeponering af flyveaske fra forbrænding af kul og tørv.

Disse undersøgelser har vist, at hvis flyveaske og slagger anvendes

indenfor rammerne af bekendtgørelsen vil spredningen i naturen af

tungmetallerne i slagger og flyveaske være på et miljømæssigt acceptabelt

niveau. Det har vist sig, at indholdet af tungmetaller i flyveaske og slagger

fra kulforbrænding ligger på et konstant niveau, mens koncentrationen af

tungmetaller i flyveaske og slagger fra affaldsforbrænding både er varierende

og ligger på et højere niveau end i flyveaske og slagger fra kulforbrænding.

For at sikre at stærkt forurenende flyveaske og slagger ikke bliver anvendt,

stilles der krav om, at flyveaske og slagger fra affaldsforbrændingsanlæg

skal opfylde visse kvalitetskrav, som er angivet i bilag 1 til

bekendtgørelsen.

Endvidere har det vist sig, at anvendelse af slagger fra kulforbrænding

ikke giver væsentlige forureningsmæssige gener. Som følge heraf er det i

bekendtgørelsen om anvendelse af flyveaske og slagger fastsat, at slagger fra

kulforbrænding kan anvendes på særdeles lempelige vilkår.

På baggrund af undersøgelser af indholdet af salte og forløbet af

udvaskningen af salte fra flyveaske og slagger har miljøstyrelsen vurderet, i

hvilken grad anvendelsen af flyveaske og slagger kan påvirke

vandindvindingsanlæg. Under hensyntagen til fortynding af de udvaskede salte

har EDB-modelberegninger vist, at vandindvindingsanlæg i en afstand af mere

end 20 m fra anvendelsesområdet normalt ikke vil blive påvirket af anvendelse

af flyveaske og slagger efter §§ 5, 6 og 7. Når denne afstand holdes, sikres

det endvidere, at der ikke siver vand fra slagge- eller flyveaskelaget langs

med boringens/ brøndens forerør ned til grundvandet.

Kapitel 2

Bekendtgørelsens område

Bekendtgørelsen fastsætter regler om anvendelsen af slagger og flyveaske

fra forbrænding af affald og kul i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder,

jfr. bekendtgørelsens § 1. De bygge- og anlægsarbejder, der er omfattet af

kapitel 5 i lov om miljøbeskyttelse, berøres dog ikke af bekendtgørelsens

bestemmelser, jfr. nedenfor kapitel 5.

I bekendtgørelsens § 2 defineres de restprodukter fra kul- og

affaldsforbrænding, der er omfattet af bekendtgørelsen. Det bemærkes, at

blandinger af slagger og flyveaske og flyveaske og slagger, der er dannet i

forbindelse med støttefyring eller optænding med olieprodukter, er omfattet

af bekendtgørelsens bestemmelser.

Kapitel 3

Kvalitetskrav og analyser

I bekendtgørelsens § 3, jfr. bilag 1 til bekendtgørelsen, er der fastsat

kvalitetskrav til slagger og flyveaske fra forbrænding af affald, som skal

være opfyldt, hvis slaggerne og flyveasken skal anvendes uden forudgående

tilladelse. Der stilles derimod ikke i bekendtgørelsen særlige krav til

kvaliteten af slagger og flyveaske fra kulforbrænding.

Hvis der anvendes blandinger af slagger og flyveaske skal hver enkelt

bestanddel af blandingen overholde kvalitetskravene i det omfang, det er

fastsat i bekendtgørelsens § 3.

Baggrunden for, at der stilles særlige kvalitetskrav til slagger og

flyveaske fra affaldsforbrænding er, at de ændrer sig fra parti til parti, og

at slagger og flyveaske fra affaldsforbrænding indeholder væsentlig større

mængder tungmetaller end de tilsvarende restprodukter fra kulforbrænding.

I henhold til bekendtgørelsens § 3, stk. 2, skal slagger og flyveaske fra

såvel affalds- som kulforbrænding analyseres i overensstemmelse med bilag 2

til bekendtgørelsen.

I § 3, stk. 3, er det fastsat, at alle analyser af slagger og flyveaske

løbende skal sendes til miljøstyrelsen sammen med en opgørelse over de

mængder, der er leveret. Ved denne indberetning finder miljøstyrelsen det

hensigtsmæssigt, at kedeltypen tillige angives. Miljøstyrelsen vil anvende

oplysningerne til en vurdering af, om der senere vil være behov for at

revidere bilagene til bekendtgørelsen. Oplysningerne kan endvidere danne

grundlag for en bedømmelse af, i hvilket omfang slagger og flyveaske

anvendes.

Det forhold, at der stilles krav til kvaliteten af slagger og flyveaske

fra affaldsforbrænding, jfr. § 3, stk. 1, indebærer, at slaggerne og

flyveasken skal analyseres, før de anvendes uden forudgående tilladelse efter

bekendtgørelsens kapitel 3, således at det kan konstateres, om

kvalitetskravene er overholdt. Slagger og flyveaske fra affaldsforbrænding

skal derfor oplagres i partier på op til 5.000 tons for udtagning af prøver

til analysering, jfr. bekendtgørelsens bilag 2.

I bekendtgørelsens § 4 er der dog åbnet mulighed for, at miljøstyrelsen

kan dispensere fra kvalitetskravene og bestemmelserne om udførelse af

analyser. Et alternativ til analyseprogrammet i bilag 2 kan f.eks. være et

program, hvor prøverne af slagger og flyveaske udtages samtidig med, at de

anvendes, d.v.s. en procedure svarende til prøveudtagning fra slagger og

flyveaske fra kulforbrænding. Til gengæld kunne der f.eks. stilles krav om et

udvidet analyse- og prøveudtagningsprogram. Forudsætningen for, at der kan

opnås en dispensation vil bl.a. være, at forbrændingsanlægget kan

dokumentere, at slaggerne og flyveasken over en årrække har overholdt de

kvalitetskrav, der er fastsat i bilag 1, og eventuelt sandsynliggøre, at de

kan overholde kravene fremover.

Kapitel 4

Anvendelse af slagger og flyveaske der ikke

kræver tilladelse efter

miljøbeskyttelseslovens § 11, stk. 1

1. Friktionsmateriale

Friktionsmateriale er et kornet materiale, hvis forskydningsstyrke

fortrinsvis hidrører fra gnidningsmodstanden mellem kornene. I praksis består

friktionsmateriale af sand og grus. Friktionsmateriale anvendes typisk i

bærelag og bundsikringslag.

Friktionsmateriale, der ikke indeholder mere end 25 pct. flyveaske, kan

anvendes uden tilladelse, uanset hvor det anvendes, jfr. bekendtgørelsens §

5. Sammenblandingen af flyveaske og jord kan efter bygherrens eget valg ske

ved sammenblanding på stedet, eller det kan ske uafhængigt af det enkelte

projekt.

Flyveaske, der ønskes anvendt ved produktion af friktionsmateriale, skal

overholde kvalitetskravene og være analyseret som angivet i § 3.

Friktionsmateriale, der indeholder slagger eller mere end 25 pct.

flyveaske, kan anvendes uden tilladelse efter reglerne i bekendtgørelsens §§

6 og 7, jfr. nedenfor afsnit 2 og 3.

Hvis der er behov for varig deponering af flyveaske på produktionsstedet

for friktionsmateriale, skal depotet godkendes i henhold til § 35 i

miljøbeskyttelsesloven. Om godkendelsespligten for specialdepoter for slagger

og flyveaske henvises til kapitel 5. Midlertidige oplag af flyveaske i

forbindelse med produktion af friktionsmateriale til bygge- og anlægsarbejder

kræver dog ikke en godkendelse efter § 11, stk. 1, eller § 35 i

miljøbeskyttelsesloven. Baggrunden herfor er, at der vil forløbe en vis tid,

før der sker udvaskning af forurenende stoffer fra depotet.

Oplag, der er placeret det samme sted mere end 6 måneder, kan ikke

betragtes som midlertidige. Tilsvarende gælder for skiftende oplag på samme

sted, hvor den samlede varighed af de skiftende oplag er mere end 6 måneder.

Opmærksomheden henledes på, at det bør sikres, at der ikke forekommer

væsentlige støvgener for omgivelserne som følge af den midlertidige

oplagring. Endvidere bør oplaget placeres således, at slagger og flyveaske

ikke kan skylles væk ved overfladeafstrømning af vand.

2. Slagger fra kulforbrænding

I medfør af bekendtgørelsens § 6 kan kulslagger anvendes uden tilladelse,

hvis de udlægges i lag på under 2 m, og hvis afstanden til indvindingsanlæg

for vandforsyning, hvortil der stilles krav om drikkevandskvalitet, er mindst

20 m.

Drikkevandskvalitet kræves for vandindvindingsanlæg til husholdningsbrug

og for vandindvindingsanlæg til brug for virksomheder, der fremstiller

levnedsmidler, lægemidler eller andre produkter, der stiller særlige

sundhedsmæssige krav til vandforsyningen. Endvidere kræves der som hovedregel

vand af drikkevandskvalitet til vanding eller vaskning af spiselige

gartneriafgrøder. Der henvises om disse spørgsmål til § 4 i bekendtgørelse

nr. 6 af 4. januar 1980 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

Det bemærkes, at bestemmelserne i bekendtgørelsen om, at der kun skal

holdes en afstand på 20 m til vandindvindingsanlæg, ikke er til hinder for,

at amtsrådet i særlige tilfælde i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 12 kan

fastlægge større beskyttelsesområder omkring vandindvindingsanlæg for almene

vandforsyningsanlæg, der er særligt sårbare overfor forurening, således at

anvendelse af slagger og flyveaske indenfor beskyttelsesområdet forbydes.

3. Flyveaske fra kul- og affaldsforbrænding og slagger

fra affaldsforbrænding

I henhold til bekendtgørelsens § 7 kan slagger og flyveaske fra

forbrænding af affald og flyveaske fra forbrænding af kul anvendes uden

tilladelse til en række forskellige formål.

Anvendelse af cementstabiliseret flyveaske, hvor sammensætningen er f.eks.

90 pct. flyveaske og 10 pct. cement, er omfattet af § 7.

I § 7 skelnes mellem de bygge- og anlægsarbejder, hvor slaggen og

flyveasken dækkes med et vandstandsende lag (asfalt, beton m.v.), og de

arbejder, hvor dette ikke er tilfældet.

§ 7, stk. 1, omhandler anvendelse af flyveaske og

slagger til veje, stier og pladser m.v., til lægning af rør i stier, veje,

pladser m.v., hvor disse anlæg belægges med et vandstandsende lag.

Bestemmelsen omfatter endvidere anvendelse af slagger og flyveaske til

opfyldning under eller i bygninger.

Ved anvendelse af flyveaske og slagger til veje, stier, pladser m.v., der

belægges med et vandstandsende lag, anses rabatter for at være en del af

vejen, stien eller pladsen. Flyveasken eller slaggen må som følge heraf

anvendes under rabatten, uanset om denne er overdækket med vandstandsende lag

eller ikke.

Ved anvendelse i henhold til § 7, stk. 1, skal slaggen eller flyveasken

være placeret over højeste grundvandsstand for at sikre, at slaggen eller

flyveasken ikke udvaskes horisontalt, jfr. stk. 1, litra b.

Når flyveasken eller slaggen overdækkes, må den udlægges i lagtykkelser på

ca. 1 m, jfr. § 7, stk. 1, litra c. Stedvist må slaggen eller flyveasken

udlægges i lagtykkelser på op til 2 m, men pr. 1.000 m2 flyveaske- og

slaggelag skal gennemsnitstykkelsen være 1 m.

Ved lægning af rør og lignende i befæstede arealer, hvor der ikke

tidligere er anvendt flyveaske eller slagger, må flyveasken eller slaggen i

forbindelse med rørlægningen anvendes i op til 2 m tykke lag.

I de tilfælde hvor flyveasken eller slaggen ikke overdækkes af et

vandstandsende lag er der i § 7, stk. 2, åbnet mulighed for, at de kan

anvendes i op til 30 cm tykke lag på pladser på højst 2000 m2 og veje med 1

vognbane samt på stier. Ved veje med 1 vognbane forstås veje, der højst er 4

m brede. Nedfræsning af flyveaske på ubefæstede veje, stier og pladser er

omfattet af § 7, stk. 2.

Endvidere kan der ifølge § 7, stk. 3, anvendes op til 0,5 m3 flyveaske

eller slagge pr. løbende meter lægningsarbejde ved lægning af rør eller

lignende, når slaggen eller flyveasken ikke overdækkes af et vandstandsende

lag.

Lægning af f.eks. olietanke, hvor man ønsker at placere tanken på et

afrettet lag flyveaske, er omfattet af § 7, stk. 3. Længden af olietanken på

dens længste vandrette flade skal benyttes ved udregningen af, hvor meget

flyveaske eller slagge der må anvendes.

Nedbør vil uhindret kunne strømme gennem slagger og flyveaske, der

anvendes efter § 7, stk. 2 og 3, hvorfor en eventuel horisontal

gennemvaskning af slaggen eller flyveasken vil være uden betydning. Der er

derfor ikke i stk. 2 og 3 stillet krav om, at slaggen eller flyveasken skal

udlægges over højeste grundvandsstand. Disse forhold har medført, at der kun

må anvendes mindre mængder flyveaske eller slagger efter § 7, stk. 2 og 3.

Ved alle de anvendelsesområder, der er omfattet af § 7, skal flyveasken

eller slaggen være placeret mindst 20 m fra indvindingsanlæg for

vandforsyning, hvortil der stilles krav om drikkevandskvalitet, jfr. ovenfor

afsnit 2.

Også i forbindelse med anlægsarbejder i henhold til § 7 kan det være

nødvendigt at oplagre flyveaske og slagger i en kortere periode. Denne

oplagring må anses for en del af bygge- og anlægsarbejdet, og der kræves

derfor ikke særskilt tilladelse til en sådan midlertidig oplagring, jfr.

ovenfor afsnit 1.

4. Anmeldelsespligt for større projekter

Ved anvendelse af op til 100 tons slagger og flyveaske til et bygge- eller

anlægsarbejde kan arbejdet uden videre påbegyndes, hvis vilkårene i §§ 3, 5

og 7 overholdes.

Ved anvendelse af mere end 100 tons flyveaske fra affalds- og

kulforbrænding eller slagger fra affaldsforbrænding skal tidspunktet for

arbejdets udførelse anmeldes til amtsrådet og kommunalbestyrelsen som

tilsynsmyndighed, jfr. bekendtgørelsens § 8, stk. 1. Anvendelse af mere end

100 tons slagger fra kulforbrænding skal derimod ikke anmeldes. Anmeldelsen

skal indgives senest 4 uger før, slaggen og flyveasken ønskes anvendt af den

bygherre eller vejbestyrelse, der er ansvarlig for projektet. Sammen med

anmeldelsen skal der indsendes en beskrivelse af projektet.

Hvis amtsrådet er bygherre for et bygge- og anlægsarbejde, hvor man ønsker

at anvende mere end 100 tons flyveaske eller slagger, skal amtsrådet anmelde

projektet til kommunalbestyrelsen efter reglerne i § 8, stk. 1 og 2.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 8, stk. 2, at en projektbeskrivelse som

minimum skal indeholde oplysning om følgende:

1. Anlæggets eller bygningens udformning, herunder

hvorledes og i hvilke mængder flyveasken eller slaggen indgår i projektet

(gerne illustreret ved tegning).

2. Anlæggets eller bygningens beliggenhed (placeringen

bør angives på et kort, og matr.nr. bør anføres).

3. Slaggens eller flyveaskens produktionssted.

4. Sammensætningen af flyveaske eller slagger fra

affaldsforbrænding.

Når amtsrådet har modtaget anmeldelsen har amtsrådet efter § 9, stk. 1, 4

uger til at vurdere, om udførelsen af projektet skal udsættes, så projektets

påvirkning af miljøet kan blive nærmere undersøgt eller vurderet. På baggrund

af undersøgelsen eller vurderingen kan amtsrådet i medfør af § 9, stk. 2,

nedlægge forbud mod, at slagger eller flyveaske anvendes til bygge- eller

anlægsarbejdet eller stille særlige vilkår for arbejdets udførelse.

Hvis f.eks. en vejbestyrelse har konkrete planer om at bygge en række veje

over en længere årrække, kan det, hvis man ønsker at anvende slagger eller

flyveaske i de projekterede veje, være hensigtsmæssigt at indsende en samlet

anmeldelse til amtsrådet efter § 8. Anmeldelsen skal indeholde de

oplysninger, som er nævnt ovenfor. På det planlæggende stadie kan det

imidlertid være vanskeligt at foretage en nøjere præcisering af slagge- og

flyveaskelagenes tykkelse og af den mængde slagger eller flyveaske, som man

regner med at anvende. I disse situationer finder miljøstyrelsen det

acceptabelt, at der i stedet angives et lille interval for lagtykkelse og

mængder, indenfor hvilket anvendelsen vil ligge. Det vil dog ikke være muligt

at foretage en sådan samlet anmeldelse af anvendelsen af slagger og flyveaske

fra forbrændingsanlæg for affald, medmindre man opnår en dispensation efter

bekendtgørelsens § 4, idet der ellers for disse produkters vedkommende skal

foreligge en analyse af de slagger og flyveaske, man ønsker at anvende.

Med bestemmelserne i §§ 8 og 9 har amtsrådet mulighed for at gribe ind,

hvis amtsrådet vurderer, at anvendelse af flyveaske og slagger vil komme i

konflikt med vandindvindings- og recipientinteresser. Konflikten kan f.eks.

bestå i, at anvendelse af flyveaske og slagger hindrer etablering af

vandindvindingsanlæg til drikkevandsforsyning i en afstand af indtil 20 m fra

anvendelsesområdet. En sådan indskrænkning af mulighederne for at anvende

området fremover bør af amtsrådet vurderes i relation til planlægningen for

den pågældende region. Amtsrådet har mulighed for at nedlægge forbud mod

eller stille skærpede krav til udførelsen af bygge- og anlægsarbejder i

områder, hvor det vurderes, at overfladerecipienter eller

grundvandsressourcer er særligt sårbare.

Det skal i forbindelse med amtsrådets mulighed for at gøre indsigelse mod

et projekt i medfør af bekendtgørelsens § 9 bemærkes, at det ikke indebærer,

at amtsrådet skal træffe en egentlig afgørelse i de tilfælde, hvor amtsrådet

ikke finder, at der er grund til at gribe ind over for et projekt, jfr.

nedenfor kapitel 6.

Kapitel 5

Anvendelse af slagger eller flyveaske, der

kræver tilladelse fra

amtsrådet efter miljøbeskyttelseslovens § 11, stk. 1

I medfør af bekendtgørelsens § 10, stk. 1, kan amtsrådet meddele

tilladelse til anvendelse af slagger og flyveaske i de tilfælde, hvor

- der er tale om andre anvendelsesformer end de, der er omfattet af § 7,

eller

- de betingelser, der er fastsat i §§ 3, 5, 6 og 7, for at de deri nævnte

anvendelser kan ske uden tilladelse, ikke kan overholdes.

Det skal understreges, at bestemmelsen i § 10, stk. 1, kun omfatter

anvendelse af slagger og flyveaske i forbindelse med bygge- og

anlægsarbejder.

De tilfælde, hvor anvendelsen sker i forbindelse med virksomheder m.v.,

der er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, er ikke omfattet af

bekendtgørelsen, idet amtsrådet i disse tilfælde må tage stilling til

anvendelsen i forbindelse med godkendelsessagen, jfr. bekendtgørelsens § 10,

stk. 2.

Det fremgår af pkt. G 1 på listen over virksomheder, anlæg og

indretninger, i bilaget til miljøbeskyttelsesloven, at anlæg for oplagring

eller deponering af affald, herunder fyldpladser, lossepladser og

specialdepoter til slam eller slagger, skal godkendes af amtsrådet i medfør

af bestemmelserne i lovens kapitel 5.

Amtsrådets afgørelse om godkendelsespligt er således resultatet af en

konkret vurdering i forbindelse med hvert enkelt projekt. Et moment, der bør

indgå i overvejelserne om godkendelsespligt er, om anvendelsen har karakter

af en deponering. Amtsrådets afgørelser vedrørende godkendelsespligt kan

påklages til miljøstyrelsen og miljøankenævnet.

Det må dog formentlig antages, at bygge- og anlægsarbejder, hvor der

anvendes op til 30.000 tons slagger eller flyveaske, og hvor slagger og

flyveaske udlægges i lag på mindre end 5 m, som hovedregel bør behandles

efter reglerne i § 10, stk. 1, i bekendtgørelsen om anvendelse af slagger og

flyveaske.

Endelig skal opmærksomheden henledes på, at amtsrådets tilladelser i

henhold til § 10, stk. 1, til enhver tid kan ændres eller tilbagekaldes uden

erstatning, når dette måtte vise sig ønskeligt af hensyn til fare for

forurening af vandforsyningsanlæg, eller når hensynet til miljøbeskyttelsen i

øvrigt gør det ønskeligt, jfr. § 11, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse.

Kapitel 6

Regler om afgørelser og klager

Amtsrådets afgørelser efter §§ 9 og 10 skal meddeles skriftligt i

overensstemmelse med reglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 10, jfr.

bekendtgørelsens § 11. I medfør af miljøbeskyttelseslovens § 65 skal alle,

der må anses for klageberettigede underrettes om amtsrådets afgørelse. Det

følger endvidere af lovens § 66, at der i amtsrådets afgørelser skal gives

klagevejledning.

Det skal i denne forbindelse fremhæves, at amtsrådets vurdering af, at der

ikke i medfør af bekendtgørelsens § 9 er grundlag for at gribe ind overfor et

bygge- og anlægsarbejde, der er anmeldt til amtsrådet efter § 8, ikke kan

betragtes som en afgørelse, der skal meddeles efter reglerne i

miljøbeskyttelseslovens kapitel 10, og som kan påklages. Konsekvensen af, at

amtsrådet ikke anvender bestemmelserne i § 9, er, at bekendtgørelsens

hovedregel om, at slaggen eller flyveasken kan anvendes uden tilladelse,

gælder.

Amtsrådets afgørelser efter §§ 9 og 10 kan påklages til miljøstyrelsen

efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 11, jfr. bekendtgørelsens §

12.

Udnyttelsen af en tilladelse fra amtsrådet i medfør af bekendtgørelsens §

10 vil altid forudsætte udførelse af bygge- og anlægsarbejder. I henhold til

miljøbeskyttelseslovens § 72, stk. 3, må sådanne arbejder derfor ikke

påbegyndes, før klagefristen på 4 uger er udløbet. Hvis tilladelsen påklages

inden for klagefristen, må arbejderne ikke påbegyndes, før klagemyndighedens

afgørelse foreligger. I medfør af § 72, stk. 4, kan klagemyndigheden dog

efter klagefristens udløb på begæring meddele tilladelse til påbegyndelse af

bygge- og anlægsarbejder.

Miljøstyrelsens afgørelser efter bekendtgørelsen kan ikke påklages til

højere administrativ myndighed, jfr. bekendtgørelsens § 13. Dette indebærer,

at miljøstyrelsens afgørelser i første instans om dispensation i medfør af

bekendtgørelsens § 4 ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Miljøstyrelsen, den 8. december 1983

Jens Kampmann

/ Hans Henrik Christensen

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter