Cirkulære om anvendelse af slagger og flyveaske (Til kommunalbestyrelser, amtsråd og hovedstadsrådet)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulære om anvendelse af slagger og flyveaske
(Til kommunalbestyrelser, amtsråd og
hovedstadsrådet)
Kapitel 1
Indledning
1. Almindelige bemærkninger om bekendtgørelse af 6.
december 1983 om anvendelse af slagger og flyveaske
Efter § 11, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse (lovbekendtgørelse nr. 663
af 16. december 1982) er det miljøministeren, der har myndighed til at
tillade nedgravning i eller oplægning på jorden af flyveaske og slagger fra
kul- og affaldsforbrænding. Hidtil er det miljøstyrelsen, der i alle tilfælde
har meddelt tilladelse til anvendelse af slagger og flyveaske, idet
ministerens beføjelser i henhold til § 11, stk. 1, er henlagt til
miljøstyrelsen, jfr. bekendtgørelse nr. 178 af 29. marts 1974 om henlæggelse
af opgaver og beføjelser til miljøstyrelsen.
I medfør af § 11, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse kan ministeren
imidlertid fastsætte regler om, at der ikke kræves tilladelse efter § 11,
stk. 1, såfremt visse nærmere angivne betingelser er opfyldt. Efter lovens §
69 b kan ministeren endvidere henlægge sin adgang til at træffe afgørelser i
spørgsmål om miljøbeskyttelse til amtsrådene eller kommunalbestyrelserne. Ved
amtsråd forstås i dette cirkulære for hovedstadsområdets vedkommende
hovedstadsrådet.
Med hjemmel i bl.a. disse bestemmelser i lov om miljøbeskyttelse er det i
bekendtgørelsen af 6. december 1983 om anvendelse af slagger og flyveaske
fastsat, at slagger og flyveaske kan anvendes til bygge- og anlægsarbejder
uden forudgående tilladelse efter § 11, stk. 1, hvis anvendelsen opfylder
nogle i bekendtgørelsen nærmere fastsatte krav, herunder at anvendelse af
større mængder slagger og flyveaske anmeldes til amtsrådet, forinden arbejdet
påbegyndes. Endvidere er kompetencen til at meddele tilladelse til anvendelse
af slagger og flyveaske i de tilfælde, hvor bekendtgørelsens bestemmelser
Læs alt
ikke kan overholdes, henlagt til amtsrådene.
Baggrunden for, at kompetencen er henlagt til amtsrådene, er, at
amtsrådene allerede behandler en række andre sager om grundvandsbeskyttelse,
at amtsrådene efter vandforsyningsloven er ansvarlig for de vandressourcer,
der er til rådighed for vandforsyningen, og at amtsrådene er
recipientansvarlig myndighed.
2. Baggrunden for bekendtgørelsen
Gennem de senere år er slagger og flyveaske fra kul- og affaldsforbrænding
blevet undersøgt med henblik på en vurdering af de miljømæssige problemer,
der er forbundet med bortskaffelse eller anvendelse af disse restprodukter.
Foreløbig har miljøstyrelsen publiceret rapporterne »Flyveaske;
karakterisering og vurdering af disponeringsmuligheder« i miljøprojekt
nr. 12 og »Undersøgelse af forbrændingsslagger fra typiske kommunale
forbrændingsanlæg« i miljøprojekt nr. 13. I 1983 vil rapporten
»Undersøgelse af slagger fra kulfyrede kraftværker« blive
publiceret af miljøstyrelsen. Foruden disse undersøgelser foreligger der en
askø-undersøgelse og erfaringer fra en endnu ikke afsluttet undersøgelse om
landdeponering af flyveaske fra forbrænding af kul og tørv.
Disse undersøgelser har vist, at hvis flyveaske og slagger anvendes
indenfor rammerne af bekendtgørelsen vil spredningen i naturen af
tungmetallerne i slagger og flyveaske være på et miljømæssigt acceptabelt
niveau. Det har vist sig, at indholdet af tungmetaller i flyveaske og slagger
fra kulforbrænding ligger på et konstant niveau, mens koncentrationen af
tungmetaller i flyveaske og slagger fra affaldsforbrænding både er varierende
og ligger på et højere niveau end i flyveaske og slagger fra kulforbrænding.
For at sikre at stærkt forurenende flyveaske og slagger ikke bliver anvendt,
stilles der krav om, at flyveaske og slagger fra affaldsforbrændingsanlæg
skal opfylde visse kvalitetskrav, som er angivet i bilag 1 til
bekendtgørelsen.
Endvidere har det vist sig, at anvendelse af slagger fra kulforbrænding
ikke giver væsentlige forureningsmæssige gener. Som følge heraf er det i
bekendtgørelsen om anvendelse af flyveaske og slagger fastsat, at slagger fra
kulforbrænding kan anvendes på særdeles lempelige vilkår.
På baggrund af undersøgelser af indholdet af salte og forløbet af
udvaskningen af salte fra flyveaske og slagger har miljøstyrelsen vurderet, i
hvilken grad anvendelsen af flyveaske og slagger kan påvirke
vandindvindingsanlæg. Under hensyntagen til fortynding af de udvaskede salte
har EDB-modelberegninger vist, at vandindvindingsanlæg i en afstand af mere
end 20 m fra anvendelsesområdet normalt ikke vil blive påvirket af anvendelse
af flyveaske og slagger efter §§ 5, 6 og 7. Når denne afstand holdes, sikres
det endvidere, at der ikke siver vand fra slagge- eller flyveaskelaget langs
med boringens/ brøndens forerør ned til grundvandet.
Kapitel 2
Bekendtgørelsens område
Bekendtgørelsen fastsætter regler om anvendelsen af slagger og flyveaske
fra forbrænding af affald og kul i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder,
jfr. bekendtgørelsens § 1. De bygge- og anlægsarbejder, der er omfattet af
kapitel 5 i lov om miljøbeskyttelse, berøres dog ikke af bekendtgørelsens
bestemmelser, jfr. nedenfor kapitel 5.
I bekendtgørelsens § 2 defineres de restprodukter fra kul- og
affaldsforbrænding, der er omfattet af bekendtgørelsen. Det bemærkes, at
blandinger af slagger og flyveaske og flyveaske og slagger, der er dannet i
forbindelse med støttefyring eller optænding med olieprodukter, er omfattet
af bekendtgørelsens bestemmelser.
Kapitel 3
Kvalitetskrav og analyser
I bekendtgørelsens § 3, jfr. bilag 1 til bekendtgørelsen, er der fastsat
kvalitetskrav til slagger og flyveaske fra forbrænding af affald, som skal
være opfyldt, hvis slaggerne og flyveasken skal anvendes uden forudgående
tilladelse. Der stilles derimod ikke i bekendtgørelsen særlige krav til
kvaliteten af slagger og flyveaske fra kulforbrænding.
Hvis der anvendes blandinger af slagger og flyveaske skal hver enkelt
bestanddel af blandingen overholde kvalitetskravene i det omfang, det er
fastsat i bekendtgørelsens § 3.
Baggrunden for, at der stilles særlige kvalitetskrav til slagger og
flyveaske fra affaldsforbrænding er, at de ændrer sig fra parti til parti, og
at slagger og flyveaske fra affaldsforbrænding indeholder væsentlig større
mængder tungmetaller end de tilsvarende restprodukter fra kulforbrænding.
I henhold til bekendtgørelsens § 3, stk. 2, skal slagger og flyveaske fra
såvel affalds- som kulforbrænding analyseres i overensstemmelse med bilag 2
til bekendtgørelsen.
I § 3, stk. 3, er det fastsat, at alle analyser af slagger og flyveaske
løbende skal sendes til miljøstyrelsen sammen med en opgørelse over de
mængder, der er leveret. Ved denne indberetning finder miljøstyrelsen det
hensigtsmæssigt, at kedeltypen tillige angives. Miljøstyrelsen vil anvende
oplysningerne til en vurdering af, om der senere vil være behov for at
revidere bilagene til bekendtgørelsen. Oplysningerne kan endvidere danne
grundlag for en bedømmelse af, i hvilket omfang slagger og flyveaske
anvendes.
Det forhold, at der stilles krav til kvaliteten af slagger og flyveaske
fra affaldsforbrænding, jfr. § 3, stk. 1, indebærer, at slaggerne og
flyveasken skal analyseres, før de anvendes uden forudgående tilladelse efter
bekendtgørelsens kapitel 3, således at det kan konstateres, om
kvalitetskravene er overholdt. Slagger og flyveaske fra affaldsforbrænding
skal derfor oplagres i partier på op til 5.000 tons for udtagning af prøver
til analysering, jfr. bekendtgørelsens bilag 2.
I bekendtgørelsens § 4 er der dog åbnet mulighed for, at miljøstyrelsen
kan dispensere fra kvalitetskravene og bestemmelserne om udførelse af
analyser. Et alternativ til analyseprogrammet i bilag 2 kan f.eks. være et
program, hvor prøverne af slagger og flyveaske udtages samtidig med, at de
anvendes, d.v.s. en procedure svarende til prøveudtagning fra slagger og
flyveaske fra kulforbrænding. Til gengæld kunne der f.eks. stilles krav om et
udvidet analyse- og prøveudtagningsprogram. Forudsætningen for, at der kan
opnås en dispensation vil bl.a. være, at forbrændingsanlægget kan
dokumentere, at slaggerne og flyveasken over en årrække har overholdt de
kvalitetskrav, der er fastsat i bilag 1, og eventuelt sandsynliggøre, at de
kan overholde kravene fremover.
Kapitel 4
Anvendelse af slagger og flyveaske der ikke
kræver tilladelse efter
miljøbeskyttelseslovens § 11, stk. 1
1. Friktionsmateriale
Friktionsmateriale er et kornet materiale, hvis forskydningsstyrke
fortrinsvis hidrører fra gnidningsmodstanden mellem kornene. I praksis består
friktionsmateriale af sand og grus. Friktionsmateriale anvendes typisk i
bærelag og bundsikringslag.
Friktionsmateriale, der ikke indeholder mere end 25 pct. flyveaske, kan
anvendes uden tilladelse, uanset hvor det anvendes, jfr. bekendtgørelsens §
5. Sammenblandingen af flyveaske og jord kan efter bygherrens eget valg ske
ved sammenblanding på stedet, eller det kan ske uafhængigt af det enkelte
projekt.
Flyveaske, der ønskes anvendt ved produktion af friktionsmateriale, skal
overholde kvalitetskravene og være analyseret som angivet i § 3.
Friktionsmateriale, der indeholder slagger eller mere end 25 pct.
flyveaske, kan anvendes uden tilladelse efter reglerne i bekendtgørelsens §§
6 og 7, jfr. nedenfor afsnit 2 og 3.
Hvis der er behov for varig deponering af flyveaske på produktionsstedet
for friktionsmateriale, skal depotet godkendes i henhold til § 35 i
miljøbeskyttelsesloven. Om godkendelsespligten for specialdepoter for slagger
og flyveaske henvises til kapitel 5. Midlertidige oplag af flyveaske i
forbindelse med produktion af friktionsmateriale til bygge- og anlægsarbejder
kræver dog ikke en godkendelse efter § 11, stk. 1, eller § 35 i
miljøbeskyttelsesloven. Baggrunden herfor er, at der vil forløbe en vis tid,
før der sker udvaskning af forurenende stoffer fra depotet.
Oplag, der er placeret det samme sted mere end 6 måneder, kan ikke
betragtes som midlertidige. Tilsvarende gælder for skiftende oplag på samme
sted, hvor den samlede varighed af de skiftende oplag er mere end 6 måneder.
Opmærksomheden henledes på, at det bør sikres, at der ikke forekommer
væsentlige støvgener for omgivelserne som følge af den midlertidige
oplagring. Endvidere bør oplaget placeres således, at slagger og flyveaske
ikke kan skylles væk ved overfladeafstrømning af vand.
2. Slagger fra kulforbrænding
I medfør af bekendtgørelsens § 6 kan kulslagger anvendes uden tilladelse,
hvis de udlægges i lag på under 2 m, og hvis afstanden til indvindingsanlæg
for vandforsyning, hvortil der stilles krav om drikkevandskvalitet, er mindst
20 m.
Drikkevandskvalitet kræves for vandindvindingsanlæg til husholdningsbrug
og for vandindvindingsanlæg til brug for virksomheder, der fremstiller
levnedsmidler, lægemidler eller andre produkter, der stiller særlige
sundhedsmæssige krav til vandforsyningen. Endvidere kræves der som hovedregel
vand af drikkevandskvalitet til vanding eller vaskning af spiselige
gartneriafgrøder. Der henvises om disse spørgsmål til § 4 i bekendtgørelse
nr. 6 af 4. januar 1980 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.
Det bemærkes, at bestemmelserne i bekendtgørelsen om, at der kun skal
holdes en afstand på 20 m til vandindvindingsanlæg, ikke er til hinder for,
at amtsrådet i særlige tilfælde i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 12 kan
fastlægge større beskyttelsesområder omkring vandindvindingsanlæg for almene
vandforsyningsanlæg, der er særligt sårbare overfor forurening, således at
anvendelse af slagger og flyveaske indenfor beskyttelsesområdet forbydes.
3. Flyveaske fra kul- og affaldsforbrænding og slagger
fra affaldsforbrænding
I henhold til bekendtgørelsens § 7 kan slagger og flyveaske fra
forbrænding af affald og flyveaske fra forbrænding af kul anvendes uden
tilladelse til en række forskellige formål.
Anvendelse af cementstabiliseret flyveaske, hvor sammensætningen er f.eks.
90 pct. flyveaske og 10 pct. cement, er omfattet af § 7.
I § 7 skelnes mellem de bygge- og anlægsarbejder, hvor slaggen og
flyveasken dækkes med et vandstandsende lag (asfalt, beton m.v.), og de
arbejder, hvor dette ikke er tilfældet.
§ 7, stk. 1, omhandler anvendelse af flyveaske og
slagger til veje, stier og pladser m.v., til lægning af rør i stier, veje,
pladser m.v., hvor disse anlæg belægges med et vandstandsende lag.
Bestemmelsen omfatter endvidere anvendelse af slagger og flyveaske til
opfyldning under eller i bygninger.
Ved anvendelse af flyveaske og slagger til veje, stier, pladser m.v., der
belægges med et vandstandsende lag, anses rabatter for at være en del af
vejen, stien eller pladsen. Flyveasken eller slaggen må som følge heraf
anvendes under rabatten, uanset om denne er overdækket med vandstandsende lag
eller ikke.
Ved anvendelse i henhold til § 7, stk. 1, skal slaggen eller flyveasken
være placeret over højeste grundvandsstand for at sikre, at slaggen eller
flyveasken ikke udvaskes horisontalt, jfr. stk. 1, litra b.
Når flyveasken eller slaggen overdækkes, må den udlægges i lagtykkelser på
ca. 1 m, jfr. § 7, stk. 1, litra c. Stedvist må slaggen eller flyveasken
udlægges i lagtykkelser på op til 2 m, men pr. 1.000 m2 flyveaske- og
slaggelag skal gennemsnitstykkelsen være 1 m.
Ved lægning af rør og lignende i befæstede arealer, hvor der ikke
tidligere er anvendt flyveaske eller slagger, må flyveasken eller slaggen i
forbindelse med rørlægningen anvendes i op til 2 m tykke lag.
I de tilfælde hvor flyveasken eller slaggen ikke overdækkes af et
vandstandsende lag er der i § 7, stk. 2, åbnet mulighed for, at de kan
anvendes i op til 30 cm tykke lag på pladser på højst 2000 m2 og veje med 1
vognbane samt på stier. Ved veje med 1 vognbane forstås veje, der højst er 4
m brede. Nedfræsning af flyveaske på ubefæstede veje, stier og pladser er
omfattet af § 7, stk. 2.
Endvidere kan der ifølge § 7, stk. 3, anvendes op til 0,5 m3 flyveaske
eller slagge pr. løbende meter lægningsarbejde ved lægning af rør eller
lignende, når slaggen eller flyveasken ikke overdækkes af et vandstandsende
lag.
Lægning af f.eks. olietanke, hvor man ønsker at placere tanken på et
afrettet lag flyveaske, er omfattet af § 7, stk. 3. Længden af olietanken på
dens længste vandrette flade skal benyttes ved udregningen af, hvor meget
flyveaske eller slagge der må anvendes.
Nedbør vil uhindret kunne strømme gennem slagger og flyveaske, der
anvendes efter § 7, stk. 2 og 3, hvorfor en eventuel horisontal
gennemvaskning af slaggen eller flyveasken vil være uden betydning. Der er
derfor ikke i stk. 2 og 3 stillet krav om, at slaggen eller flyveasken skal
udlægges over højeste grundvandsstand. Disse forhold har medført, at der kun
må anvendes mindre mængder flyveaske eller slagger efter § 7, stk. 2 og 3.
Ved alle de anvendelsesområder, der er omfattet af § 7, skal flyveasken
eller slaggen være placeret mindst 20 m fra indvindingsanlæg for
vandforsyning, hvortil der stilles krav om drikkevandskvalitet, jfr. ovenfor
afsnit 2.
Også i forbindelse med anlægsarbejder i henhold til § 7 kan det være
nødvendigt at oplagre flyveaske og slagger i en kortere periode. Denne
oplagring må anses for en del af bygge- og anlægsarbejdet, og der kræves
derfor ikke særskilt tilladelse til en sådan midlertidig oplagring, jfr.
ovenfor afsnit 1.
4. Anmeldelsespligt for større projekter
Ved anvendelse af op til 100 tons slagger og flyveaske til et bygge- eller
anlægsarbejde kan arbejdet uden videre påbegyndes, hvis vilkårene i §§ 3, 5
og 7 overholdes.
Ved anvendelse af mere end 100 tons flyveaske fra affalds- og
kulforbrænding eller slagger fra affaldsforbrænding skal tidspunktet for
arbejdets udførelse anmeldes til amtsrådet og kommunalbestyrelsen som
tilsynsmyndighed, jfr. bekendtgørelsens § 8, stk. 1. Anvendelse af mere end
100 tons slagger fra kulforbrænding skal derimod ikke anmeldes. Anmeldelsen
skal indgives senest 4 uger før, slaggen og flyveasken ønskes anvendt af den
bygherre eller vejbestyrelse, der er ansvarlig for projektet. Sammen med
anmeldelsen skal der indsendes en beskrivelse af projektet.
Hvis amtsrådet er bygherre for et bygge- og anlægsarbejde, hvor man ønsker
at anvende mere end 100 tons flyveaske eller slagger, skal amtsrådet anmelde
projektet til kommunalbestyrelsen efter reglerne i § 8, stk. 1 og 2.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 8, stk. 2, at en projektbeskrivelse som
minimum skal indeholde oplysning om følgende:
1. Anlæggets eller bygningens udformning, herunder
hvorledes og i hvilke mængder flyveasken eller slaggen indgår i projektet
(gerne illustreret ved tegning).
2. Anlæggets eller bygningens beliggenhed (placeringen
bør angives på et kort, og matr.nr. bør anføres).
3. Slaggens eller flyveaskens produktionssted.
4. Sammensætningen af flyveaske eller slagger fra
affaldsforbrænding.
Når amtsrådet har modtaget anmeldelsen har amtsrådet efter § 9, stk. 1, 4
uger til at vurdere, om udførelsen af projektet skal udsættes, så projektets
påvirkning af miljøet kan blive nærmere undersøgt eller vurderet. På baggrund
af undersøgelsen eller vurderingen kan amtsrådet i medfør af § 9, stk. 2,
nedlægge forbud mod, at slagger eller flyveaske anvendes til bygge- eller
anlægsarbejdet eller stille særlige vilkår for arbejdets udførelse.
Hvis f.eks. en vejbestyrelse har konkrete planer om at bygge en række veje
over en længere årrække, kan det, hvis man ønsker at anvende slagger eller
flyveaske i de projekterede veje, være hensigtsmæssigt at indsende en samlet
anmeldelse til amtsrådet efter § 8. Anmeldelsen skal indeholde de
oplysninger, som er nævnt ovenfor. På det planlæggende stadie kan det
imidlertid være vanskeligt at foretage en nøjere præcisering af slagge- og
flyveaskelagenes tykkelse og af den mængde slagger eller flyveaske, som man
regner med at anvende. I disse situationer finder miljøstyrelsen det
acceptabelt, at der i stedet angives et lille interval for lagtykkelse og
mængder, indenfor hvilket anvendelsen vil ligge. Det vil dog ikke være muligt
at foretage en sådan samlet anmeldelse af anvendelsen af slagger og flyveaske
fra forbrændingsanlæg for affald, medmindre man opnår en dispensation efter
bekendtgørelsens § 4, idet der ellers for disse produkters vedkommende skal
foreligge en analyse af de slagger og flyveaske, man ønsker at anvende.
Med bestemmelserne i §§ 8 og 9 har amtsrådet mulighed for at gribe ind,
hvis amtsrådet vurderer, at anvendelse af flyveaske og slagger vil komme i
konflikt med vandindvindings- og recipientinteresser. Konflikten kan f.eks.
bestå i, at anvendelse af flyveaske og slagger hindrer etablering af
vandindvindingsanlæg til drikkevandsforsyning i en afstand af indtil 20 m fra
anvendelsesområdet. En sådan indskrænkning af mulighederne for at anvende
området fremover bør af amtsrådet vurderes i relation til planlægningen for
den pågældende region. Amtsrådet har mulighed for at nedlægge forbud mod
eller stille skærpede krav til udførelsen af bygge- og anlægsarbejder i
områder, hvor det vurderes, at overfladerecipienter eller
grundvandsressourcer er særligt sårbare.
Det skal i forbindelse med amtsrådets mulighed for at gøre indsigelse mod
et projekt i medfør af bekendtgørelsens § 9 bemærkes, at det ikke indebærer,
at amtsrådet skal træffe en egentlig afgørelse i de tilfælde, hvor amtsrådet
ikke finder, at der er grund til at gribe ind over for et projekt, jfr.
nedenfor kapitel 6.
Kapitel 5
Anvendelse af slagger eller flyveaske, der
kræver tilladelse fra
amtsrådet efter miljøbeskyttelseslovens § 11, stk. 1
I medfør af bekendtgørelsens § 10, stk. 1, kan amtsrådet meddele
tilladelse til anvendelse af slagger og flyveaske i de tilfælde, hvor
- der er tale om andre anvendelsesformer end de, der er omfattet af § 7,
eller
- de betingelser, der er fastsat i §§ 3, 5, 6 og 7, for at de deri nævnte
anvendelser kan ske uden tilladelse, ikke kan overholdes.
Det skal understreges, at bestemmelsen i § 10, stk. 1, kun omfatter
anvendelse af slagger og flyveaske i forbindelse med bygge- og
anlægsarbejder.
De tilfælde, hvor anvendelsen sker i forbindelse med virksomheder m.v.,
der er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, er ikke omfattet af
bekendtgørelsen, idet amtsrådet i disse tilfælde må tage stilling til
anvendelsen i forbindelse med godkendelsessagen, jfr. bekendtgørelsens § 10,
stk. 2.
Det fremgår af pkt. G 1 på listen over virksomheder, anlæg og
indretninger, i bilaget til miljøbeskyttelsesloven, at anlæg for oplagring
eller deponering af affald, herunder fyldpladser, lossepladser og
specialdepoter til slam eller slagger, skal godkendes af amtsrådet i medfør
af bestemmelserne i lovens kapitel 5.
Amtsrådets afgørelse om godkendelsespligt er således resultatet af en
konkret vurdering i forbindelse med hvert enkelt projekt. Et moment, der bør
indgå i overvejelserne om godkendelsespligt er, om anvendelsen har karakter
af en deponering. Amtsrådets afgørelser vedrørende godkendelsespligt kan
påklages til miljøstyrelsen og miljøankenævnet.
Det må dog formentlig antages, at bygge- og anlægsarbejder, hvor der
anvendes op til 30.000 tons slagger eller flyveaske, og hvor slagger og
flyveaske udlægges i lag på mindre end 5 m, som hovedregel bør behandles
efter reglerne i § 10, stk. 1, i bekendtgørelsen om anvendelse af slagger og
flyveaske.
Endelig skal opmærksomheden henledes på, at amtsrådets tilladelser i
henhold til § 10, stk. 1, til enhver tid kan ændres eller tilbagekaldes uden
erstatning, når dette måtte vise sig ønskeligt af hensyn til fare for
forurening af vandforsyningsanlæg, eller når hensynet til miljøbeskyttelsen i
øvrigt gør det ønskeligt, jfr. § 11, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse.
Kapitel 6
Regler om afgørelser og klager
Amtsrådets afgørelser efter §§ 9 og 10 skal meddeles skriftligt i
overensstemmelse med reglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 10, jfr.
bekendtgørelsens § 11. I medfør af miljøbeskyttelseslovens § 65 skal alle,
der må anses for klageberettigede underrettes om amtsrådets afgørelse. Det
følger endvidere af lovens § 66, at der i amtsrådets afgørelser skal gives
klagevejledning.
Det skal i denne forbindelse fremhæves, at amtsrådets vurdering af, at der
ikke i medfør af bekendtgørelsens § 9 er grundlag for at gribe ind overfor et
bygge- og anlægsarbejde, der er anmeldt til amtsrådet efter § 8, ikke kan
betragtes som en afgørelse, der skal meddeles efter reglerne i
miljøbeskyttelseslovens kapitel 10, og som kan påklages. Konsekvensen af, at
amtsrådet ikke anvender bestemmelserne i § 9, er, at bekendtgørelsens
hovedregel om, at slaggen eller flyveasken kan anvendes uden tilladelse,
gælder.
Amtsrådets afgørelser efter §§ 9 og 10 kan påklages til miljøstyrelsen
efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 11, jfr. bekendtgørelsens §
12.
Udnyttelsen af en tilladelse fra amtsrådet i medfør af bekendtgørelsens §
10 vil altid forudsætte udførelse af bygge- og anlægsarbejder. I henhold til
miljøbeskyttelseslovens § 72, stk. 3, må sådanne arbejder derfor ikke
påbegyndes, før klagefristen på 4 uger er udløbet. Hvis tilladelsen påklages
inden for klagefristen, må arbejderne ikke påbegyndes, før klagemyndighedens
afgørelse foreligger. I medfør af § 72, stk. 4, kan klagemyndigheden dog
efter klagefristens udløb på begæring meddele tilladelse til påbegyndelse af
bygge- og anlægsarbejder.
Miljøstyrelsens afgørelser efter bekendtgørelsen kan ikke påklages til
højere administrativ myndighed, jfr. bekendtgørelsens § 13. Dette indebærer,
at miljøstyrelsens afgørelser i første instans om dispensation i medfør af
bekendtgørelsens § 4 ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Miljøstyrelsen, den 8. december 1983
Jens Kampmann
/ Hans Henrik Christensen
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Cirkulære om kortlægning af og redegørelse for affaldsbortskaffelsen (Til samtlige amtsråd og kommunalbestyrelser og Hovedstadsrådet) Retsinformation · 20. juni 1985
- Cirkulære om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Til samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd samt hovedstadsrådet) Retsinformation · 24. marts 1983
- Regionen har foretaget opkrævning af affaldsafgift med 6.917.635 kr. for perioden 1. januar 1997 til 30. juni 2000 Landsskatteretten · 4. januar 2010
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 26. september 2000
- Cirkulæreskrivelse om godkendelse af ældre affaldsforbrændingsanlæg efter miljøbeskyttelseslovens § 36 (Til samtlige kommunalbestyrelser, amtsråd og Hovedstadsrådet) Retsinformation · 9. december 1985
- 1985 LSF 143 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MILJØBESKYTTELSE Retsinformation · 21. maj 1988