Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse

KEN nr 11364 af 18/11/1999Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet26. september 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse

Kraftværk

- anvendelse af restprodukter

- registreringspligt

Reference:

Affaldsafgiftsloven § 11, stk. 5.

I/S A's klage til Landsskatteretten skyldtes, at Told- og

Skatteregionen ved afgørelse af 10. marts 1998 havde anset selskabet

for registreringspligtig efter Lov om afgift af affald og råstoffer for

affald i form af restproduktionerne flyveaske og slagger anvendt til

opfyldning af egne arealer, idet deponeringen af restprodukterne ikke var

anset for fritaget for registreringspligt efter affaldsafgiftslovens § 11,

stk. 5, 2. pkt.

Følgende var oplyst:

I/S B oprettede kraftværkspladsen C i 1963 og

byggede blok 1, som blev idriftsat i 1967, efterfulgt af blok 2, som blev

idriftsat i 1977. Pr. 1. januar 1995 fusionerede I/S B og I/S D i selskabet

I/S A. I/S A havde herefter to produktionssteder - C-værket med

blokkene NVVB1 og NVVB2, samt E-værket med blokken NVAB1. Inden

fusionen påbegyndte I/S B og I/S D projekteringen og opførelsen

af en ny blok med arbejdstitlen A-værk. Efter fusionen fik den nye blok

navnet C-værk blok 3 (NVVB3), som blev idriftsat i 1998.

I/S A, som var 2 steder og i 2 kommuner, var et

kraftvarmeværk, hvis produktion af elektricitet og varme var baseret

på fossile brændsler, hovedsageligt kul, hvorfra der dannedes

restprodukterne flyveaske og slagger. C-værket var

fjernvarmetyngdepunkt i landsdelen.

Siden etableringen af kraftværkspladsen i 1963 havde

virksomheden successivt ændret den daværende kystlinie med det

formål at indvinde nye arealer til planlagte og fremtidige

Læs alt

installationer af forskellig art. I begyndelsen foregik opfyldningen af de

kystnære arealer med tilførte stabiliseringsprodukter, men siden

værkets ombygning til kulfyring i 1982 anvendtes restprodukterne

flyveaske og slagger fra egen produktion ved opfyldningen. Disse

restprodukter anvendte virksomheden i videst muligt omfang i bygge- og

anlægsarbejder. I øvrigt deponerede virksomheden restprodukterne

på et nærmere afgrænset område af virksomhedens

arealer.

Ved miljøgodkendelse af 18. august 1987 meddelte

Amtsrådet i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 35, jf.

miljøministeriets bekendtgørelse nr. 783 af 21. november 1986,

tilladelse til etablering af et depot for restprodukter - slagger, flyveaske

og afsvovlingsprodukter - fra I/S B m.fl. på en del af X, samt en del

af et inddæmmet areal af Y. Miljøgodkendelsen var

tidsbegrænset og gjaldt til 1. januar 2010, hvorefter depotet inden 6

måneder skulle være retableret i sin helhed i overensstemmelse

med godkendelsens vilkår for retablering.

Følgende vilkår var opstillet i

miljøgodkendelsen for etablering og indretning m.v.:

"Etablering og indretning m.v.

2.

Anlægsarbejder, herunder diger kontrolboringer m.v.,

skal være afsluttet og det nyindrettede depot taget i drift senest den

1. januar 1990. Godkendelsen bortfalder, hvis denne tidsfrist

overskrides.

I/S B skal skriftligt underrette tilsynsmyndigheden,

miljøkontoret i amtet, umiddelbart efter at det nyindrettede depot er

taget i anvendelse.

3.

Depotet må ikke ændres areal-, anlægs-

eller driftsmæssigt i forhold til det hermed tilladte, før en

sådan udvidelse eller ændring er godkendt.

4.

Depotindretningen, herunder etableringen af diger og

kontrolboringer m.v. skal foretages som angivet i afsnit 2.3 i

nærværende skrivelse og iøvrigt udføres i

overensstemmelse med det i sagen oplyste samt vilkårene for denne

godkendelse.

5.

Området skal sikres, således at uvedkommende

adgang effektivt forhindres.

6.

Der skal om deponeringsområdet etableres

afskærende grøfter/volde i nødvendigt omfang,

således at overfladevand fra tilgrænsende arealer hindres i at

strømme ind i området.

7.

I depotet må deponeres flyveaske, slagger og

afsvovlingsprodukter fra I/S B m.fl.

(...)

11.

Opfyldning af pladsen skal ske etapevis.

(....)

Reetablering

16.

Pladsen skal retableres efter retningslinier angivet i

lokalplanforslag nr. ... for kommunen.

17.

Efter færdig opfyldning og efterbehandling skal

bygninger og hegn m.v. fjernes af I/S B.

(....)"

Af miljøgodkendelsens forudsætning fremgik

bl.a. følgende omkring beliggenhed m.v., jf. afsnit 2.3:

"Beliggenhed

Depotet for flyveaske, slagge og afsvovlingsprodukter

etableres i landzone på en del af matr.nr. .... X Kommune, samt

på en del af et inddæmmet areal af ...fjord.

For området er udarbejdet lokalplanforslag samt

forslag til tillæg til kommuneplanen.

Den nærmeste bebyggelse er beliggende ca. 500 m

øst for depotet, dvs. umiddelbart øst for C-værket.

Den planlagte kontrollerede losseplads placeres

umiddelbart nord - nordvest for depotet.

Havneslamdepotet placeres umiddelbart vest for

depotet.

(....)

Retablering

Efter afsluttet opfyldning retableres depotet i

overensstemmelse med retningslinierne i lokalplanforslaget. Den nordvestlige

del af området, der tænkes anvendt til rekreative formål,

udformes med passende hældning til sikring af en overfladisk

afstrømning af nedbør, overdækkes med ca. 30 cm grus og

ca. 60 cm råjord og tilsås med græs. Eksisterende

læbælter fortsættes i det omfang, det vil forekomme

naturligt. Den sydøstlige del, der udlægges til udvidelse af

værkets kulpladser og produktionsanlæg, udjævnes og

overdækkes med et lag passende jordfyld og tilsås med græs,

i det omfang det er påkrævet for at hindre støvflugt

m.v."

Ved afgørelse af 29. november 1988

stadfæstede Miljøstyrelsen amtets godkendelse til etablering af

depot for slagger og flyveaske dog med den ændring, at

afsvovlingsprodukter udgik af godkendelsen.

Ved miljøgodkendelse af 22. april 1994 godkendte

Amtsrådet i henhold til miljøbeskyttelseslovens §§ 33 og 35

etableringen af A samt driften af C, på matr.nr. ... Af

miljøgodkendelsens forudsætninger, jf. afsnit 2, fremgik

følgende:

"2.3

B's projektbeskrivelse

(.....)

6. Virksomhedens affald og restprodukter

(....)

6.2 Metode til bortskaffelse af affald og

restprodukter

Flyveaske og slagge

Hovedparten af flyveaske, der opstår ved den

kulfyrede elproduktion, påregnes nyttiggjort/solgt til industrielle

formål. Hvis der ikke er tilstrækkelig afsætning, deponeres

flyveasken i det eksisterende godkendte depot på C-værket.

Flyveasken kan umiddelbart anvendes som råstof i

cementindustrien eller anvendes til opfyldningsformål. I begge

tilfælde erstatter det udvundne råstoffer. Det forventes, at

60-90 % af flyveasken genbruges og ca. 10-40 % deponeres i

flyveaskedepotet.

Transport af flyveaske foregår med tankvogn fra

værket.

Slaggen fra kedlen forventes deponeret i flyveaskedepotet,

men en mindre del kan blive anvendt til vejfyld og lignende.

Gips, spildevand, spildevandsslam og katalysatormasse

fra røgrensningsanlæg

(.....)

For at sikre A-værkets kontinuerte drift med

røgrensning i tilfælde af svigt i slamgenindfyringssystemet,

findes det hensigtsmæssigt, at der etableres mulighed for at deponere

flyveaskestabiliseret spildevandsslam på C-værkets eksisterende

flyveaskedepot.

(.....)

6.3 Deponering af afsvovlingsgips og spildevandsslam fra

røgrensningsanlægget

(.....)

For imidlertid at imødegå eventuelle

aftagesvigt fra potentielle gipsbrugere og tekniksvigt ved genindfyring af

spildevandsslam søges om supplerende godkendelse til i givet fald at

kunne deponere den fulde mængde afsvovlingsgips og spildevandsslam fra

vådprocessen på C-værkets eksisterende flyveaskedepot.

(......)

F. ASKE- OG SLAGGEDEPONERINGSPLADSER

Idet der henvises til godkendelse af deponi Amtskommune af

den 18. august 1987 samt Miljøstyrelsens godkendelse af 29. november

1988 redegøres der ikke nærmere for flyveaske, slagger, som er

omfattet af godkendelsen.

Derudover tilledes deponiet via udløb nr. 10 en del

opspædet industrielt spildevand fra områderne 3 og 10. Dette

spildevand indeholder opslammede partikler af aske og slagger. Endvidere

tilledes opspædet spildevand fra syre- og ammoniaklageret samt fra

akkumuleringstank og fjernvarmepumpehus via udløb nr. 11, jf. afsnit

D.4.6.".

Videre fremgik af godkendelsens forudsætninger, jf.

afsnit 2.7 vedrørende planlægningsmæssige forhold:

"Amtsrådet har den 12. april 1994 i

specialtillæg til regionplan 1993 - 2005 for Amtet opstillet

følgende retningslinier for A-værket:

RETNINGSLINIER

1.

Området vest for A-værket, som vist i figur A,

planlægges anvendt til A-værket med tilhørende

kajanlæg, kullager, ledningsanlæg, miljøanlæg og

tankanlæg.

(...)

4.

Anlægget skal opføres i overensstemmelse med

redegørelsen, kapitel 2-4. Der må ikke ske væsentlige

afvigelser i forbindelse med detailprojekteringen.

(....)

7.

A-værket skal opføres med anlæg til

røgrensning for støv, svovldioxid og kvælstofoxider.

Restprodukterne fra røgrensningen skal kunne anvendes til andre

formål, således at deponering kan undgås i videst muligt

omfang.

(.....)"

For bl.a. matr.nr... gjaldt lokalplan fra februar 1996.

Lokalplansområdet var et 17,4 ha stort område, hvoraf ca. 12,3 ha

var et inddæmmet område dækket af 4 meter dybt vand.

På området forefandtes lager for svovlsyre og ammoniak. Mod nord

i området var der beplantning. Området var tidligere omfattet af

lokalplan fra oktober 1987, hvorefter området var bestemt til

restprodukter fra elproduktion samt reserveret til

kraftværksudvidelse.

Det fremgik af lokalplan, at planens formål var at

sikre, at der i området kunne etableres en varmeakkumuleringstank

på knap 40 meters højde med tilhørende teknikbygninger.

Ligeledes skulle planen sikre, at der kunne placeres en kulplads med plads

til 500.000 tons kul, samt at der fortsat kunne deponeres restprodukter fra

elproduktionen. I områdets nordvestlige del langs fjorden var bygget

dæmninger, hvor et kommende, inddæmmet areal nordøst for

C-værket var beregnet til depot for flyveaske og øvrige

restprodukter.

Af lokalplanens sammenhæng med anden

planlægning fremgik det, at lokalplanen åbnede mulighed for en

udvidelse af kraftværksområdet, og at deponeringen af

restprodukter ville fortsætte uændret. Endvidere fremgik det, at

efter opfyldning af en del af det inddæmmede areal, ville området

blive inddraget til kulplads.

Told- og skatteregionen havde ved den påklagede

afgørelse anset virksomheden for registreringspligtig for affald i

form af restprodukterne flyveaske og slagger anvendt til opfyldning af egne

arealer, idet anvendelsen af restprodukterne ikke var anset for fritaget for

registreringspligt efter affaldsafgiftslovens § 11, stk. 5, 2. punktum.

Regionen havde som begrundelse herfor anført, at

der efter regionens opfattelse var tale om registreringspligtig deponering af

affald, idet arealet udelukkende var miljøgodkendt hertil, og idet

planlagte bygge- og anlægsarbejder ikke var så konkrete eller

bindende, at regionen kunne vurdere, om deponering/opfyldning skete til

egentlig deponering eller til bygge- og anlægsarbejder, og ikke havde

sikkerhed for, at der blev tale om et bygge- og anlægsarbejde, der

ville kunne fritages for registrering efter affaldsafgiftsloven.

Regionen havde videre anført, at ifølge §

11, stk. 5, i lovbekendtgørelse nr. 335 af 10.5.1997 om afgift af

affald og råstoffer som ændret ved lov nr. 1098, 1099 og 1107 af

29. december 1997 skulle deponeringsanlæg til restprodukter fra

kraftværker baseret på fossile brændsler eller biomasse

registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder. Anvendelse af

restprodukter fra sådanne kraftværker i bygge-og

anlægsarbejder var fritaget for registrering.

Miljøgodkendelsen af 18. august 1987 for det

omhandlede areal godkendte etablering af et depot for slagger, flyveaske mv.

efter miljøbeskyttelseslovens § 35. Der var således ikke tale om

godkendelse af materialer til anvendelse ved opfyldning eller ved bygge- og

anlægsarbejder, hverken efter miljøbeskyttelseslovens kap. 5

eller § 19, stk. 5.

Ifølge lokalplan af februar 1996 var lokalplanens

formål, at der kunne etableres en varmeakkumuleringstank med

tilhørende teknikbygninger, at der kunne placeres en kulplads, samt at

der fortsat kunne deponeres restprodukter fra elproduktionen.

Ifølge lokalplanens retsvirkninger havde

grundejerne og bruger ikke pligt til at gennemføre lokalplanen.

Der sås i øvrigt ikke efter

affaldsafgiftsloven at være grundlag for at indrømme

afgiftsfritagelse for affaldsdepoter, der efter afslutning og retablering var

udlagt til anlægsformål i medfør af en lokalplan. Der

henvistes i denne forbindelse til § 9, stk. 3, nr. 5, der tog udgangspunkt i,

at der én gang var betalt afgift af affald, som blev fjernet fra et

afsluttet deponi i forbindelse med anlægsarbejder mv.

Den klagende virksomhed havde over for Landsskatteretten

nedlagt påstand om, at restprodukter, som af virksomheden anvendtes til

opfyldning af det inddæmmede område indenfor grænserne i

lokalplan, friholdtes for afgift i medfør af affaldsafgiftslovens §

11, stk. 5, 2. pkt.

Med henvisning til de foreliggende

miljøgodkendelser, de for området udarbejdede lokalplaner for

bygge- og anlægsarbejder samt bemærkningerne til lovforslaget var

det til støtte for den nedlagte påstand anført, at

anvendelsen af de omhandlede restprodukter til opfyldning måtte

betragtes som nyttiggørelse og dermed være afgiftsfritaget.

I punkt 6 i bemærkningerne til lovforslag nr. L 135

var det bl.a. anført "I gennemsnit har elværkerne m.v. i de

seneste år produceret ca. 1.450.000 ton slagge og aske m.v.

Størstedelen heraf - godt 1.100.000 ton - bliver nyttiggjort i

industrien i bygge- og anlægssektoren og til opfyldning, men netto er

godt 300.000 ton i gennemsnit blevet deponeret." Heraf kunne udledes, at

slagge og aske til opfyldning blev betragtet som nyttiggjort og afgiftsfri,

idet en anden angiven mængde blev deponeret. Videre var det til § 6

anført, "hermed skabes der yderligere incitament til, at restprodukter

fra kul (slagger, flyveaske m.v.) genanvendes i forbindelse med

cementproduktion, vejbygning og havneopfyldning mv." Teksten angav et mv.

efter vejbygning og havneopfyldning, hvoraf måtte udledes, at anden

planlagt opfyldning også kunne friholdes fra afgift. Generelt blev der

i lovforslaget skelnet mellem nyttiggørelse og deponering. Som det

fremgik af sagens dokumenter benyttedes udtrykket deponering generelt, hvor

der var tale om, at virksomheden havde planlagt en opfyldning. Dette

sprogbrug, der gennem årene havde været benyttet, havde nu en

uheldig klang, idet aske og slagge hidtil var blevet nyttiggjort til

successiv opfyldning på værkets arealer. Således var den

eksisterende kulplads etableret oven på et inddæmmet

område, der var opfyldt med flyveaske til ca. kote 2.0.

Der var videre henvist til godkendelse i henhold til

miljøbeskyttelsesloven af 18. august 1987 af etablering af et depot

for slagger, flyveaske og afsvovlingsprodukter. I punkt 1.2 meddeltes

godkendelse af depot for bl.a. slagger og flyveaske, som var

tidsbegrænset til 1. januar 2010, hvorefter retablering skulle finde

sted i.h.t. godkendelsens vilkår, jf. afsnit 2. Heri var det i punkt

2.3. vedrørende retablering anført "Den sydøstlige del,

der udlægges til udvidelse af værkets kulpladser og

produktionsanlæg, udjævnes og overdækkes med et lag

passende jordfyld ...". Der var således tale om en planlagt udnyttelse

af restprodukter til opfyldning. Førnævnte ordlyd blev fastholdt

ved den af Miljøstyrelsen i forbindelse med påklage af

ovennævnte godkendelse trufne afgørelse.

Videre var henvist til lokalplan februar 1996, hvori det

under lokalplanens formål anførtes "Ligeledes skal den sikre, at

der kan placeres en kulplads med plads til 500.000 tons kul, samt at der

fortsat kan deponeres restprodukter fra elproduktionen". Der skelnedes her

mellem kulplads og deponi, altså nyttiggørelse og deponering. I

lighed med tidligere landindvindinger på værkets arealer, som

anført i tilladelse af 29. december 1982 til udledning af

afløbsvand fra slagge og askedeponi ved C-værket samt til

nedsivning på kulpladserne punkt 4.1. "forinden de anvendes til

oplagring af kul, skal udlægges som deponeringspladser for slagge og

flyveaske med henblik på opfyldning af arealet...." opfyldtes

ønskede arealer, før de kunne udnyttes som planlagt. Under

punktet lokalplanområdet var det anført ".. Området vil

senere blive opfyldt" og "... samt reserveret til kraftværksudvidelse

(med henvisning til lokalplan). Under punktet lokalplanens sammenhæng

med anden planlægning var det anført, "... Denne lokalplan

åbner mulighed for en udvidelse af Kraftværksområdet ved

.." samt "Efter opfyldning af en del af det inddæmmede areal med

restprodukter, vil området blive inddraget til kulplads. El-systemets

krav er, at der lokalt ved C-værket skal være lagerkapacitet til

1 års forbrug, svarende til 1,2 mio. tons kul". Det var anført,

at lokalplanen omtalte planlagte værksaktiviteter som først

kunne iværksættes, når passende arealer var opfyldte. Dette

blev naturligvis gjort med egne restprodukter, som derved blev nyttiggjort.

Det var endvidere anført, at Energistyrelsens godkendelse af

C-værkets blok 3 rummede krav om, at blokken skulle være

forberedt til at kunne brænde en andel biomasse. Det fandtes derfor

sandsynligt, at der på det omhandlede område også skulle

anlægges et halmlager, hvorfor opfyldning også af den grund var

nødvendig.

Yderligere var henvist til miljøgodkendelsen af

C-værket, hvor det i afsnit 2.7 - Planlægningsmæssige

forhold - var anført "Området vest for C-værket, som vist

i figur A, planlægges anvendt til A-værket med tilhørende

kajanlæg, kullager, ledningsanlæg, miljøanlæg og

tankanlæg".

Det var anført, at det afgørende var, om de

i sagen omhandlede restprodukter kunne anses for nyttiggjort ved placeringen.

Ordene placering, deponering m.v. anvendtes tidligere i flæng. Det

fremgik af lovforslagets bemærkninger, at restprodukter i form af

slagger og aske m.v. anvendt til opfyldning ansås for nyttiggjort.

Således blev der skelnet mellem nyttiggørelse og deponering.

I relation til opfyldning, som var en langvarig proces,

gav det ikke mening at stille krav om konkrete projekter, hvilket regionen

havde gjort. I hvert fald kunne der i relation til opfyldning ikke forekomme

et mere konkret projekt end i nærværende sag, hvor opfyldningen

nøje var reguleret i lokalplanerne for området. Lokalplanerne

omtalte i øvrigt ikke affaldsdepot, deponi eller lignende. Planerne

omtalte derimod muliggørelse, udvidelse af værket,

varmeakkumulatortank, pumpestation, kullager og produktionsanlæg. Dvs.

alle nødvendige bygninger og havneanlæg, jf.

bemærkningerne til L 135. Det var virksomhedens opfattelse, at

lokalplan angav rammerne, anden lokalplan udfyldte disse. Videre kunne man

ikke forestille sig, at der - forinden opfyldning overhovedet var foretaget

på et givent sted - blev der søgt om og givet en konkret

byggetilladelse eller lignende for stedet. De fysiske rammer - opfyldningen -

skulle være på plads, førend der kunne tages stilling til

en ansøgning om bygge-/anlægstilladelse. I øvrigt var der

slet ikke hjemmel til at stille krav om, at der skulle have foreligget et

konkret projekt.

Det var standard for alle lokalplaner, at der ikke

forelå en ubetinget forpligtelse til at gennemføre planen. Det

var imidlertid et faktum i nærværende sag, at alle offentlige

myndigheder havde regnet med de omtalte lokalplaner, jf. "... skal

udlægges som deponeringspladser for slagge- og flyveaske med henblik

på opfyldning af arealet..." heraf fremgik altså, at amtet havde

forudsat, at lokalplanen blev gennemført. Således havde amtet

pålagt værket, at opfyldning først skulle finde sted.

Når det i nyhedsbrevet fra Told- og Skattestyrelsen

af 19. december 1997 var anført, at registreringsfritagelse forudsatte

miljøgodkendelse, kunne dette ikke ses som et skærpet

hjemmelskrav. Et nyhedsbrev kunne ikke skærpe gældende

lovgivning. Enhver affaldsplacering skulle imidlertid selvfølgelig

være miljømæssig godkendt. I den forbindelse var henvist

til følgende i miljøgodkendelsen under afsnittet "Reetablering"

anførte: "Efter afsluttet opfyldning retableres depotet i

overensstemmelse med retningslinierne i lokalplanforslaget... Den

sydøstlige del, der udlægges til udvidelse af værkets

kulpladser og produktionsanlæg, udjævnes og overdækkes med

et lag passende jordfyld og tilsås med græs, i det omfang det er

påkrævet for at hindre støvflugt m.v." Det vil sige, at

også miljømyndighederne havde vidst, hvad området og

affaldet skulle anvendes til.

Endelig var henvist til Miljøstyrelsens

høringsudkast af 3. marts 1999 vedrørende Bekendtgørelse

om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder.

Høringsudkastets intention omkring anvendelse og nyttiggørelse

af restprodukter var i overensstemmelse med værkets udsagn i denne sag.

Videre var henvist til bekendtgørelsens § 2, stk. 4 og 5, hvorved

begreberne bygge- og anlægsarbejder var defineret.

I en under sagens behandling ved Landsskatteretten afgiven

udtalelse havde Miljøstyrelsen anført, at det fremgik af

bekendtgørelse nr. 568 af 6. december 1983 og cirkulære af 8.

december 1983 om anvendelse af slagger og flyveaske, hvilke krav der blev

stillet til anvendelse af slagger og flyveaske uden godkendelse efter

miljøbeskyttelsesloven. Det omhandlede projekt var ikke vurderet at

overholde kravene i bekendtgørelsens §§ 6 og 7, hvorfor der i stedet

skulle ske godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 eller §

19, stk. 1. Det var videre anført, at projektet var godkendt efter

miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om særligt forurenende

virksomhed. Godkendelsen indeholdt vilkår for etablering af et depot

for slagger og flyveaske fra I/S B m.fl. Dette var i overensstemmelse med

retningslinierne i førnævnte cirkulære, i henhold til

hvilket bygge- og anlægsarbejder, hvor der anvendtes mere end 30.000

tons slagger og flyveaske, antoges at skulle behandles efter

miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 og ikke § 19, stk. 1. Der var

således ansøgt om miljøgodkendelse til deponering af

restprodukter og ikke til et konkret bygge- og anlægsprojekt, f.eks.

opfyldning af et område med henblik på etablering af en kulplads.

I relation til de foreliggende lokalplaner var det anført, at der

hermed var åbnet mulighed for en eventuel kraftværksudvidelse

gennem en arealreservation, men det fremgik tydeligt, at hensigten med at

bortskaffe restprodukter på netop det omhandlede sted var at sikre en

stabil driftssituation for værket.

Virksomheden havde hertil anført, at

Miljøstyrelsen i udtalelsen ikke direkte besvarede, hvorvidt placering

af restprodukterne forudsatte tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens

§ 19, stk. 5. Det var videre anført, at værket havde fulgt de

med hjemmel heri fastsatte regler i bekendtgørelse og cirkulære

om anvendelse af slagger og flyveaske. Anvendelsen af restprodukter skete i

overensstemmelse med disse regler. Værket havde endvidere søgt

om godkendelse til deponering efter miljøbeskyttelseslovens § 35, og

denne tilladelse var givet. Selvom ansøgningen var formuleret som en

ansøgning om et depot, var dette sagen uvedkommende, idet der ikke

heri lå nogen oplysning om, hvorvidt der skete nyttiggørelse

eller ej. Videre var gjort opmærksom på, at der ifølge

affaldsafgiftslovens § 11, stk. 5, ikke blev krævet speciel

miljøgodkendelse for, at restprodukterne kunne anses for fritaget for

registrering - afgørende var om restprodukterne blev nyttiggjort. Det

var endelig påpeget, at de i lokalplan anførte "rekreative

områder" var placeret vest for de arealer, som nærværende

sag drejede sig om.

Landsskatteretten udtalte:

Ved lov nr. 1107 af 29.12.1997 blev

registreringsfritagelsen for deponeringsanlæg til restprodukter fra

kraftværker baseret på fossile brændsler eller biomasse

ophævet, jf. lovens § 6, hvorved stk. 5 blev indsat i

affaldsafgiftslovens § 11 samt den tidligere gældende § 11, stk. 6,

litra d, blev ophævet. Lovændringen trådte i kraft den 1.

januar 1998.

Følgende fremgik herefter af affaldsafgiftslovens §

11 (lovb. nr. 335 af 10. maj 1997 med senere ændringer):

"Stk. 1. Virksomheder og anlæg, der til deponering

eller forbrænding modtager affald, der er omfattet af

kommunalbestyrelsens anvisningspligt eller en kommunal indsamlingsordning,

skal registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder.

(......)

Stk. 5. Deponeringsanlæg til restprodukter fra

kraftværker baseret på fossile brændsler eller biomasse

skal registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder. Anvendelse af

restprodukter fra sådanne kraftværker i bygge- og

anlægsarbejder er fritaget for registrering, medmindre

registreringspligt følger af stk. 1.

(.....)"

I forbindelse med ændring af affaldsafgiftslovens §

11 ved lov nr. 1224 af 27. december 1996 blev det i bemærkningerne til

lovforslaget (L 106) præciseret, at anvendelse af affald i bygge- og

anlægsarbejder ikke udløste registreringspligt, når

anvendelsen skete i henhold til regler udstedt med hjemmel i

miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 5. Affald, der skulle bortskaffes i

overensstemmelse med reglerne i sådanne særlige

bekendtgørelser, var ikke omfattet af den kommunale anvisningspligt,

jf. affaldsbekendtgørelsens § 1. Videre fremgik, at derimod ville

anvendelse af affald, der ikke var omfattet af særlig regulering i

bygge- og anlægsarbejder, udløste registreringspligt, når

anvendelsen kunne sidestilles med deponering. Dette gjaldt også

anvendelse af affald, der ikke opfyldte de kvalitetskrav, der var fastsat i

de pågældende regler, samt anvendelse af affaldet til andre

formål eller i større mængder end tilladt efter de

pågældende regler.

Der sås hverken på grundlag af ordlyden af den

senere indførte bestemmelse i § 11, stk. 5, eller forarbejderne hertil

anledning til at antage, at der, for så vidt angik de af bestemmelsen

omfattede restprodukter, herved blev indført en afgiftsfritagelse for

affald anvendt i bygge- og anlægsarbejder i videre omfang.

På grundlag af den af Miljøstyrelsen afgivne

udtalelse kunne det lægges til grund, at virksomhedens anvendelse af

restprodukterne ikke var sket i overensstemmelse med den med hjemmel i

miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 5 udstedte bekendtgørelse

nr. 568 af 6. december 1983 med tilhørende cirkulære. Det kunne

videre lægges til grund, at anvendelsen af restprodukterne var sket

på grundlag af den i medfør af miljøbeskyttelseslovens

kapitel 5 givne miljøgodkendelse af 18. august 1987 til etablering af

et depot for slagger og flyveaske. Retten fandt på baggrund heraf, at

der var tale om et i medfør af lovens § 11, stk. 5

registreringspligtigt deponeringsanlæg.

Den påklagede afgørelse blev

stadfæste

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter