Landsskatteretskendelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse
Kraftværk
- anvendelse af restprodukter
- registreringspligt
Reference:
Affaldsafgiftsloven § 11, stk. 5.
I/S A's klage til Landsskatteretten skyldtes, at Told- og
Skatteregionen ved afgørelse af 10. marts 1998 havde anset selskabet
for registreringspligtig efter Lov om afgift af affald og råstoffer for
affald i form af restproduktionerne flyveaske og slagger anvendt til
opfyldning af egne arealer, idet deponeringen af restprodukterne ikke var
anset for fritaget for registreringspligt efter affaldsafgiftslovens § 11,
stk. 5, 2. pkt.
Følgende var oplyst:
I/S B oprettede kraftværkspladsen C i 1963 og
byggede blok 1, som blev idriftsat i 1967, efterfulgt af blok 2, som blev
idriftsat i 1977. Pr. 1. januar 1995 fusionerede I/S B og I/S D i selskabet
I/S A. I/S A havde herefter to produktionssteder - C-værket med
blokkene NVVB1 og NVVB2, samt E-værket med blokken NVAB1. Inden
fusionen påbegyndte I/S B og I/S D projekteringen og opførelsen
af en ny blok med arbejdstitlen A-værk. Efter fusionen fik den nye blok
navnet C-værk blok 3 (NVVB3), som blev idriftsat i 1998.
I/S A, som var 2 steder og i 2 kommuner, var et
kraftvarmeværk, hvis produktion af elektricitet og varme var baseret
på fossile brændsler, hovedsageligt kul, hvorfra der dannedes
restprodukterne flyveaske og slagger. C-værket var
fjernvarmetyngdepunkt i landsdelen.
Siden etableringen af kraftværkspladsen i 1963 havde
virksomheden successivt ændret den daværende kystlinie med det
formål at indvinde nye arealer til planlagte og fremtidige
Læs alt
installationer af forskellig art. I begyndelsen foregik opfyldningen af de
kystnære arealer med tilførte stabiliseringsprodukter, men siden
værkets ombygning til kulfyring i 1982 anvendtes restprodukterne
flyveaske og slagger fra egen produktion ved opfyldningen. Disse
restprodukter anvendte virksomheden i videst muligt omfang i bygge- og
anlægsarbejder. I øvrigt deponerede virksomheden restprodukterne
på et nærmere afgrænset område af virksomhedens
arealer.
Ved miljøgodkendelse af 18. august 1987 meddelte
Amtsrådet i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 35, jf.
miljøministeriets bekendtgørelse nr. 783 af 21. november 1986,
tilladelse til etablering af et depot for restprodukter - slagger, flyveaske
og afsvovlingsprodukter - fra I/S B m.fl. på en del af X, samt en del
af et inddæmmet areal af Y. Miljøgodkendelsen var
tidsbegrænset og gjaldt til 1. januar 2010, hvorefter depotet inden 6
måneder skulle være retableret i sin helhed i overensstemmelse
med godkendelsens vilkår for retablering.
Følgende vilkår var opstillet i
miljøgodkendelsen for etablering og indretning m.v.:
"Etablering og indretning m.v.
2.
Anlægsarbejder, herunder diger kontrolboringer m.v.,
skal være afsluttet og det nyindrettede depot taget i drift senest den
1. januar 1990. Godkendelsen bortfalder, hvis denne tidsfrist
overskrides.
I/S B skal skriftligt underrette tilsynsmyndigheden,
miljøkontoret i amtet, umiddelbart efter at det nyindrettede depot er
taget i anvendelse.
3.
Depotet må ikke ændres areal-, anlægs-
eller driftsmæssigt i forhold til det hermed tilladte, før en
sådan udvidelse eller ændring er godkendt.
4.
Depotindretningen, herunder etableringen af diger og
kontrolboringer m.v. skal foretages som angivet i afsnit 2.3 i
nærværende skrivelse og iøvrigt udføres i
overensstemmelse med det i sagen oplyste samt vilkårene for denne
godkendelse.
5.
Området skal sikres, således at uvedkommende
adgang effektivt forhindres.
6.
Der skal om deponeringsområdet etableres
afskærende grøfter/volde i nødvendigt omfang,
således at overfladevand fra tilgrænsende arealer hindres i at
strømme ind i området.
7.
I depotet må deponeres flyveaske, slagger og
afsvovlingsprodukter fra I/S B m.fl.
(...)
11.
Opfyldning af pladsen skal ske etapevis.
(....)
Reetablering
16.
Pladsen skal retableres efter retningslinier angivet i
lokalplanforslag nr. ... for kommunen.
17.
Efter færdig opfyldning og efterbehandling skal
bygninger og hegn m.v. fjernes af I/S B.
(....)"
Af miljøgodkendelsens forudsætning fremgik
bl.a. følgende omkring beliggenhed m.v., jf. afsnit 2.3:
"Beliggenhed
Depotet for flyveaske, slagge og afsvovlingsprodukter
etableres i landzone på en del af matr.nr. .... X Kommune, samt
på en del af et inddæmmet areal af ...fjord.
For området er udarbejdet lokalplanforslag samt
forslag til tillæg til kommuneplanen.
Den nærmeste bebyggelse er beliggende ca. 500 m
øst for depotet, dvs. umiddelbart øst for C-værket.
Den planlagte kontrollerede losseplads placeres
umiddelbart nord - nordvest for depotet.
Havneslamdepotet placeres umiddelbart vest for
depotet.
(....)
Retablering
Efter afsluttet opfyldning retableres depotet i
overensstemmelse med retningslinierne i lokalplanforslaget. Den nordvestlige
del af området, der tænkes anvendt til rekreative formål,
udformes med passende hældning til sikring af en overfladisk
afstrømning af nedbør, overdækkes med ca. 30 cm grus og
ca. 60 cm råjord og tilsås med græs. Eksisterende
læbælter fortsættes i det omfang, det vil forekomme
naturligt. Den sydøstlige del, der udlægges til udvidelse af
værkets kulpladser og produktionsanlæg, udjævnes og
overdækkes med et lag passende jordfyld og tilsås med græs,
i det omfang det er påkrævet for at hindre støvflugt
m.v."
Ved afgørelse af 29. november 1988
stadfæstede Miljøstyrelsen amtets godkendelse til etablering af
depot for slagger og flyveaske dog med den ændring, at
afsvovlingsprodukter udgik af godkendelsen.
Ved miljøgodkendelse af 22. april 1994 godkendte
Amtsrådet i henhold til miljøbeskyttelseslovens §§ 33 og 35
etableringen af A samt driften af C, på matr.nr. ... Af
miljøgodkendelsens forudsætninger, jf. afsnit 2, fremgik
følgende:
"2.3
B's projektbeskrivelse
(.....)
6. Virksomhedens affald og restprodukter
(....)
6.2 Metode til bortskaffelse af affald og
restprodukter
Flyveaske og slagge
Hovedparten af flyveaske, der opstår ved den
kulfyrede elproduktion, påregnes nyttiggjort/solgt til industrielle
formål. Hvis der ikke er tilstrækkelig afsætning, deponeres
flyveasken i det eksisterende godkendte depot på C-værket.
Flyveasken kan umiddelbart anvendes som råstof i
cementindustrien eller anvendes til opfyldningsformål. I begge
tilfælde erstatter det udvundne råstoffer. Det forventes, at
60-90 % af flyveasken genbruges og ca. 10-40 % deponeres i
flyveaskedepotet.
Transport af flyveaske foregår med tankvogn fra
værket.
Slaggen fra kedlen forventes deponeret i flyveaskedepotet,
men en mindre del kan blive anvendt til vejfyld og lignende.
Gips, spildevand, spildevandsslam og katalysatormasse
fra røgrensningsanlæg
(.....)
For at sikre A-værkets kontinuerte drift med
røgrensning i tilfælde af svigt i slamgenindfyringssystemet,
findes det hensigtsmæssigt, at der etableres mulighed for at deponere
flyveaskestabiliseret spildevandsslam på C-værkets eksisterende
flyveaskedepot.
(.....)
6.3 Deponering af afsvovlingsgips og spildevandsslam fra
røgrensningsanlægget
(.....)
For imidlertid at imødegå eventuelle
aftagesvigt fra potentielle gipsbrugere og tekniksvigt ved genindfyring af
spildevandsslam søges om supplerende godkendelse til i givet fald at
kunne deponere den fulde mængde afsvovlingsgips og spildevandsslam fra
vådprocessen på C-værkets eksisterende flyveaskedepot.
(......)
F. ASKE- OG SLAGGEDEPONERINGSPLADSER
Idet der henvises til godkendelse af deponi Amtskommune af
den 18. august 1987 samt Miljøstyrelsens godkendelse af 29. november
1988 redegøres der ikke nærmere for flyveaske, slagger, som er
omfattet af godkendelsen.
Derudover tilledes deponiet via udløb nr. 10 en del
opspædet industrielt spildevand fra områderne 3 og 10. Dette
spildevand indeholder opslammede partikler af aske og slagger. Endvidere
tilledes opspædet spildevand fra syre- og ammoniaklageret samt fra
akkumuleringstank og fjernvarmepumpehus via udløb nr. 11, jf. afsnit
D.4.6.".
Videre fremgik af godkendelsens forudsætninger, jf.
afsnit 2.7 vedrørende planlægningsmæssige forhold:
"Amtsrådet har den 12. april 1994 i
specialtillæg til regionplan 1993 - 2005 for Amtet opstillet
følgende retningslinier for A-værket:
RETNINGSLINIER
1.
Området vest for A-værket, som vist i figur A,
planlægges anvendt til A-værket med tilhørende
kajanlæg, kullager, ledningsanlæg, miljøanlæg og
tankanlæg.
(...)
4.
Anlægget skal opføres i overensstemmelse med
redegørelsen, kapitel 2-4. Der må ikke ske væsentlige
afvigelser i forbindelse med detailprojekteringen.
(....)
7.
A-værket skal opføres med anlæg til
røgrensning for støv, svovldioxid og kvælstofoxider.
Restprodukterne fra røgrensningen skal kunne anvendes til andre
formål, således at deponering kan undgås i videst muligt
omfang.
(.....)"
For bl.a. matr.nr... gjaldt lokalplan fra februar 1996.
Lokalplansområdet var et 17,4 ha stort område, hvoraf ca. 12,3 ha
var et inddæmmet område dækket af 4 meter dybt vand.
På området forefandtes lager for svovlsyre og ammoniak. Mod nord
i området var der beplantning. Området var tidligere omfattet af
lokalplan fra oktober 1987, hvorefter området var bestemt til
restprodukter fra elproduktion samt reserveret til
kraftværksudvidelse.
Det fremgik af lokalplan, at planens formål var at
sikre, at der i området kunne etableres en varmeakkumuleringstank
på knap 40 meters højde med tilhørende teknikbygninger.
Ligeledes skulle planen sikre, at der kunne placeres en kulplads med plads
til 500.000 tons kul, samt at der fortsat kunne deponeres restprodukter fra
elproduktionen. I områdets nordvestlige del langs fjorden var bygget
dæmninger, hvor et kommende, inddæmmet areal nordøst for
C-værket var beregnet til depot for flyveaske og øvrige
restprodukter.
Af lokalplanens sammenhæng med anden
planlægning fremgik det, at lokalplanen åbnede mulighed for en
udvidelse af kraftværksområdet, og at deponeringen af
restprodukter ville fortsætte uændret. Endvidere fremgik det, at
efter opfyldning af en del af det inddæmmede areal, ville området
blive inddraget til kulplads.
Told- og skatteregionen havde ved den påklagede
afgørelse anset virksomheden for registreringspligtig for affald i
form af restprodukterne flyveaske og slagger anvendt til opfyldning af egne
arealer, idet anvendelsen af restprodukterne ikke var anset for fritaget for
registreringspligt efter affaldsafgiftslovens § 11, stk. 5, 2. punktum.
Regionen havde som begrundelse herfor anført, at
der efter regionens opfattelse var tale om registreringspligtig deponering af
affald, idet arealet udelukkende var miljøgodkendt hertil, og idet
planlagte bygge- og anlægsarbejder ikke var så konkrete eller
bindende, at regionen kunne vurdere, om deponering/opfyldning skete til
egentlig deponering eller til bygge- og anlægsarbejder, og ikke havde
sikkerhed for, at der blev tale om et bygge- og anlægsarbejde, der
ville kunne fritages for registrering efter affaldsafgiftsloven.
Regionen havde videre anført, at ifølge §
11, stk. 5, i lovbekendtgørelse nr. 335 af 10.5.1997 om afgift af
affald og råstoffer som ændret ved lov nr. 1098, 1099 og 1107 af
29. december 1997 skulle deponeringsanlæg til restprodukter fra
kraftværker baseret på fossile brændsler eller biomasse
registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder. Anvendelse af
restprodukter fra sådanne kraftværker i bygge-og
anlægsarbejder var fritaget for registrering.
Miljøgodkendelsen af 18. august 1987 for det
omhandlede areal godkendte etablering af et depot for slagger, flyveaske mv.
efter miljøbeskyttelseslovens § 35. Der var således ikke tale om
godkendelse af materialer til anvendelse ved opfyldning eller ved bygge- og
anlægsarbejder, hverken efter miljøbeskyttelseslovens kap. 5
eller § 19, stk. 5.
Ifølge lokalplan af februar 1996 var lokalplanens
formål, at der kunne etableres en varmeakkumuleringstank med
tilhørende teknikbygninger, at der kunne placeres en kulplads, samt at
der fortsat kunne deponeres restprodukter fra elproduktionen.
Ifølge lokalplanens retsvirkninger havde
grundejerne og bruger ikke pligt til at gennemføre lokalplanen.
Der sås i øvrigt ikke efter
affaldsafgiftsloven at være grundlag for at indrømme
afgiftsfritagelse for affaldsdepoter, der efter afslutning og retablering var
udlagt til anlægsformål i medfør af en lokalplan. Der
henvistes i denne forbindelse til § 9, stk. 3, nr. 5, der tog udgangspunkt i,
at der én gang var betalt afgift af affald, som blev fjernet fra et
afsluttet deponi i forbindelse med anlægsarbejder mv.
Den klagende virksomhed havde over for Landsskatteretten
nedlagt påstand om, at restprodukter, som af virksomheden anvendtes til
opfyldning af det inddæmmede område indenfor grænserne i
lokalplan, friholdtes for afgift i medfør af affaldsafgiftslovens §
11, stk. 5, 2. pkt.
Med henvisning til de foreliggende
miljøgodkendelser, de for området udarbejdede lokalplaner for
bygge- og anlægsarbejder samt bemærkningerne til lovforslaget var
det til støtte for den nedlagte påstand anført, at
anvendelsen af de omhandlede restprodukter til opfyldning måtte
betragtes som nyttiggørelse og dermed være afgiftsfritaget.
I punkt 6 i bemærkningerne til lovforslag nr. L 135
var det bl.a. anført "I gennemsnit har elværkerne m.v. i de
seneste år produceret ca. 1.450.000 ton slagge og aske m.v.
Størstedelen heraf - godt 1.100.000 ton - bliver nyttiggjort i
industrien i bygge- og anlægssektoren og til opfyldning, men netto er
godt 300.000 ton i gennemsnit blevet deponeret." Heraf kunne udledes, at
slagge og aske til opfyldning blev betragtet som nyttiggjort og afgiftsfri,
idet en anden angiven mængde blev deponeret. Videre var det til § 6
anført, "hermed skabes der yderligere incitament til, at restprodukter
fra kul (slagger, flyveaske m.v.) genanvendes i forbindelse med
cementproduktion, vejbygning og havneopfyldning mv." Teksten angav et mv.
efter vejbygning og havneopfyldning, hvoraf måtte udledes, at anden
planlagt opfyldning også kunne friholdes fra afgift. Generelt blev der
i lovforslaget skelnet mellem nyttiggørelse og deponering. Som det
fremgik af sagens dokumenter benyttedes udtrykket deponering generelt, hvor
der var tale om, at virksomheden havde planlagt en opfyldning. Dette
sprogbrug, der gennem årene havde været benyttet, havde nu en
uheldig klang, idet aske og slagge hidtil var blevet nyttiggjort til
successiv opfyldning på værkets arealer. Således var den
eksisterende kulplads etableret oven på et inddæmmet
område, der var opfyldt med flyveaske til ca. kote 2.0.
Der var videre henvist til godkendelse i henhold til
miljøbeskyttelsesloven af 18. august 1987 af etablering af et depot
for slagger, flyveaske og afsvovlingsprodukter. I punkt 1.2 meddeltes
godkendelse af depot for bl.a. slagger og flyveaske, som var
tidsbegrænset til 1. januar 2010, hvorefter retablering skulle finde
sted i.h.t. godkendelsens vilkår, jf. afsnit 2. Heri var det i punkt
2.3. vedrørende retablering anført "Den sydøstlige del,
der udlægges til udvidelse af værkets kulpladser og
produktionsanlæg, udjævnes og overdækkes med et lag
passende jordfyld ...". Der var således tale om en planlagt udnyttelse
af restprodukter til opfyldning. Førnævnte ordlyd blev fastholdt
ved den af Miljøstyrelsen i forbindelse med påklage af
ovennævnte godkendelse trufne afgørelse.
Videre var henvist til lokalplan februar 1996, hvori det
under lokalplanens formål anførtes "Ligeledes skal den sikre, at
der kan placeres en kulplads med plads til 500.000 tons kul, samt at der
fortsat kan deponeres restprodukter fra elproduktionen". Der skelnedes her
mellem kulplads og deponi, altså nyttiggørelse og deponering. I
lighed med tidligere landindvindinger på værkets arealer, som
anført i tilladelse af 29. december 1982 til udledning af
afløbsvand fra slagge og askedeponi ved C-værket samt til
nedsivning på kulpladserne punkt 4.1. "forinden de anvendes til
oplagring af kul, skal udlægges som deponeringspladser for slagge og
flyveaske med henblik på opfyldning af arealet...." opfyldtes
ønskede arealer, før de kunne udnyttes som planlagt. Under
punktet lokalplanområdet var det anført ".. Området vil
senere blive opfyldt" og "... samt reserveret til kraftværksudvidelse
(med henvisning til lokalplan). Under punktet lokalplanens sammenhæng
med anden planlægning var det anført, "... Denne lokalplan
åbner mulighed for en udvidelse af Kraftværksområdet ved
.." samt "Efter opfyldning af en del af det inddæmmede areal med
restprodukter, vil området blive inddraget til kulplads. El-systemets
krav er, at der lokalt ved C-værket skal være lagerkapacitet til
1 års forbrug, svarende til 1,2 mio. tons kul". Det var anført,
at lokalplanen omtalte planlagte værksaktiviteter som først
kunne iværksættes, når passende arealer var opfyldte. Dette
blev naturligvis gjort med egne restprodukter, som derved blev nyttiggjort.
Det var endvidere anført, at Energistyrelsens godkendelse af
C-værkets blok 3 rummede krav om, at blokken skulle være
forberedt til at kunne brænde en andel biomasse. Det fandtes derfor
sandsynligt, at der på det omhandlede område også skulle
anlægges et halmlager, hvorfor opfyldning også af den grund var
nødvendig.
Yderligere var henvist til miljøgodkendelsen af
C-værket, hvor det i afsnit 2.7 - Planlægningsmæssige
forhold - var anført "Området vest for C-værket, som vist
i figur A, planlægges anvendt til A-værket med tilhørende
kajanlæg, kullager, ledningsanlæg, miljøanlæg og
tankanlæg".
Det var anført, at det afgørende var, om de
i sagen omhandlede restprodukter kunne anses for nyttiggjort ved placeringen.
Ordene placering, deponering m.v. anvendtes tidligere i flæng. Det
fremgik af lovforslagets bemærkninger, at restprodukter i form af
slagger og aske m.v. anvendt til opfyldning ansås for nyttiggjort.
Således blev der skelnet mellem nyttiggørelse og deponering.
I relation til opfyldning, som var en langvarig proces,
gav det ikke mening at stille krav om konkrete projekter, hvilket regionen
havde gjort. I hvert fald kunne der i relation til opfyldning ikke forekomme
et mere konkret projekt end i nærværende sag, hvor opfyldningen
nøje var reguleret i lokalplanerne for området. Lokalplanerne
omtalte i øvrigt ikke affaldsdepot, deponi eller lignende. Planerne
omtalte derimod muliggørelse, udvidelse af værket,
varmeakkumulatortank, pumpestation, kullager og produktionsanlæg. Dvs.
alle nødvendige bygninger og havneanlæg, jf.
bemærkningerne til L 135. Det var virksomhedens opfattelse, at
lokalplan angav rammerne, anden lokalplan udfyldte disse. Videre kunne man
ikke forestille sig, at der - forinden opfyldning overhovedet var foretaget
på et givent sted - blev der søgt om og givet en konkret
byggetilladelse eller lignende for stedet. De fysiske rammer - opfyldningen -
skulle være på plads, førend der kunne tages stilling til
en ansøgning om bygge-/anlægstilladelse. I øvrigt var der
slet ikke hjemmel til at stille krav om, at der skulle have foreligget et
konkret projekt.
Det var standard for alle lokalplaner, at der ikke
forelå en ubetinget forpligtelse til at gennemføre planen. Det
var imidlertid et faktum i nærværende sag, at alle offentlige
myndigheder havde regnet med de omtalte lokalplaner, jf. "... skal
udlægges som deponeringspladser for slagge- og flyveaske med henblik
på opfyldning af arealet..." heraf fremgik altså, at amtet havde
forudsat, at lokalplanen blev gennemført. Således havde amtet
pålagt værket, at opfyldning først skulle finde sted.
Når det i nyhedsbrevet fra Told- og Skattestyrelsen
af 19. december 1997 var anført, at registreringsfritagelse forudsatte
miljøgodkendelse, kunne dette ikke ses som et skærpet
hjemmelskrav. Et nyhedsbrev kunne ikke skærpe gældende
lovgivning. Enhver affaldsplacering skulle imidlertid selvfølgelig
være miljømæssig godkendt. I den forbindelse var henvist
til følgende i miljøgodkendelsen under afsnittet "Reetablering"
anførte: "Efter afsluttet opfyldning retableres depotet i
overensstemmelse med retningslinierne i lokalplanforslaget... Den
sydøstlige del, der udlægges til udvidelse af værkets
kulpladser og produktionsanlæg, udjævnes og overdækkes med
et lag passende jordfyld og tilsås med græs, i det omfang det er
påkrævet for at hindre støvflugt m.v." Det vil sige, at
også miljømyndighederne havde vidst, hvad området og
affaldet skulle anvendes til.
Endelig var henvist til Miljøstyrelsens
høringsudkast af 3. marts 1999 vedrørende Bekendtgørelse
om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder.
Høringsudkastets intention omkring anvendelse og nyttiggørelse
af restprodukter var i overensstemmelse med værkets udsagn i denne sag.
Videre var henvist til bekendtgørelsens § 2, stk. 4 og 5, hvorved
begreberne bygge- og anlægsarbejder var defineret.
I en under sagens behandling ved Landsskatteretten afgiven
udtalelse havde Miljøstyrelsen anført, at det fremgik af
bekendtgørelse nr. 568 af 6. december 1983 og cirkulære af 8.
december 1983 om anvendelse af slagger og flyveaske, hvilke krav der blev
stillet til anvendelse af slagger og flyveaske uden godkendelse efter
miljøbeskyttelsesloven. Det omhandlede projekt var ikke vurderet at
overholde kravene i bekendtgørelsens §§ 6 og 7, hvorfor der i stedet
skulle ske godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 eller §
19, stk. 1. Det var videre anført, at projektet var godkendt efter
miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om særligt forurenende
virksomhed. Godkendelsen indeholdt vilkår for etablering af et depot
for slagger og flyveaske fra I/S B m.fl. Dette var i overensstemmelse med
retningslinierne i førnævnte cirkulære, i henhold til
hvilket bygge- og anlægsarbejder, hvor der anvendtes mere end 30.000
tons slagger og flyveaske, antoges at skulle behandles efter
miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 og ikke § 19, stk. 1. Der var
således ansøgt om miljøgodkendelse til deponering af
restprodukter og ikke til et konkret bygge- og anlægsprojekt, f.eks.
opfyldning af et område med henblik på etablering af en kulplads.
I relation til de foreliggende lokalplaner var det anført, at der
hermed var åbnet mulighed for en eventuel kraftværksudvidelse
gennem en arealreservation, men det fremgik tydeligt, at hensigten med at
bortskaffe restprodukter på netop det omhandlede sted var at sikre en
stabil driftssituation for værket.
Virksomheden havde hertil anført, at
Miljøstyrelsen i udtalelsen ikke direkte besvarede, hvorvidt placering
af restprodukterne forudsatte tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens
§ 19, stk. 5. Det var videre anført, at værket havde fulgt de
med hjemmel heri fastsatte regler i bekendtgørelse og cirkulære
om anvendelse af slagger og flyveaske. Anvendelsen af restprodukter skete i
overensstemmelse med disse regler. Værket havde endvidere søgt
om godkendelse til deponering efter miljøbeskyttelseslovens § 35, og
denne tilladelse var givet. Selvom ansøgningen var formuleret som en
ansøgning om et depot, var dette sagen uvedkommende, idet der ikke
heri lå nogen oplysning om, hvorvidt der skete nyttiggørelse
eller ej. Videre var gjort opmærksom på, at der ifølge
affaldsafgiftslovens § 11, stk. 5, ikke blev krævet speciel
miljøgodkendelse for, at restprodukterne kunne anses for fritaget for
registrering - afgørende var om restprodukterne blev nyttiggjort. Det
var endelig påpeget, at de i lokalplan anførte "rekreative
områder" var placeret vest for de arealer, som nærværende
sag drejede sig om.
Landsskatteretten udtalte:
Ved lov nr. 1107 af 29.12.1997 blev
registreringsfritagelsen for deponeringsanlæg til restprodukter fra
kraftværker baseret på fossile brændsler eller biomasse
ophævet, jf. lovens § 6, hvorved stk. 5 blev indsat i
affaldsafgiftslovens § 11 samt den tidligere gældende § 11, stk. 6,
litra d, blev ophævet. Lovændringen trådte i kraft den 1.
januar 1998.
Følgende fremgik herefter af affaldsafgiftslovens §
11 (lovb. nr. 335 af 10. maj 1997 med senere ændringer):
"Stk. 1. Virksomheder og anlæg, der til deponering
eller forbrænding modtager affald, der er omfattet af
kommunalbestyrelsens anvisningspligt eller en kommunal indsamlingsordning,
skal registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder.
(......)
Stk. 5. Deponeringsanlæg til restprodukter fra
kraftværker baseret på fossile brændsler eller biomasse
skal registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder. Anvendelse af
restprodukter fra sådanne kraftværker i bygge- og
anlægsarbejder er fritaget for registrering, medmindre
registreringspligt følger af stk. 1.
(.....)"
I forbindelse med ændring af affaldsafgiftslovens §
11 ved lov nr. 1224 af 27. december 1996 blev det i bemærkningerne til
lovforslaget (L 106) præciseret, at anvendelse af affald i bygge- og
anlægsarbejder ikke udløste registreringspligt, når
anvendelsen skete i henhold til regler udstedt med hjemmel i
miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 5. Affald, der skulle bortskaffes i
overensstemmelse med reglerne i sådanne særlige
bekendtgørelser, var ikke omfattet af den kommunale anvisningspligt,
jf. affaldsbekendtgørelsens § 1. Videre fremgik, at derimod ville
anvendelse af affald, der ikke var omfattet af særlig regulering i
bygge- og anlægsarbejder, udløste registreringspligt, når
anvendelsen kunne sidestilles med deponering. Dette gjaldt også
anvendelse af affald, der ikke opfyldte de kvalitetskrav, der var fastsat i
de pågældende regler, samt anvendelse af affaldet til andre
formål eller i større mængder end tilladt efter de
pågældende regler.
Der sås hverken på grundlag af ordlyden af den
senere indførte bestemmelse i § 11, stk. 5, eller forarbejderne hertil
anledning til at antage, at der, for så vidt angik de af bestemmelsen
omfattede restprodukter, herved blev indført en afgiftsfritagelse for
affald anvendt i bygge- og anlægsarbejder i videre omfang.
På grundlag af den af Miljøstyrelsen afgivne
udtalelse kunne det lægges til grund, at virksomhedens anvendelse af
restprodukterne ikke var sket i overensstemmelse med den med hjemmel i
miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 5 udstedte bekendtgørelse
nr. 568 af 6. december 1983 med tilhørende cirkulære. Det kunne
videre lægges til grund, at anvendelsen af restprodukterne var sket
på grundlag af den i medfør af miljøbeskyttelseslovens
kapitel 5 givne miljøgodkendelse af 18. august 1987 til etablering af
et depot for slagger og flyveaske. Retten fandt på baggrund heraf, at
der var tale om et i medfør af lovens § 11, stk. 5
registreringspligtigt deponeringsanlæg.
Den påklagede afgørelse blev
stadfæste
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Affaldsbehandlingsanlæg på Mindstrupgård Sortering og Genbrug. Opsættende virkning af klage over miljøgodkendelse. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 4. april 2005
- Ophævelse og hjemvisning i sag om miljøgodkendelse af havbrug i Kolding Kommune - Verserende retssag, BS-51579/2019-HRS Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. september 2019
- Ophævelse af afgørelse om ikke miljøvurderingspligt for drift af varmeværk i Odense Kommune og ophævelse af miljøgodkendelse til direkte udledning af spildevand i Odense Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 18. september 2024
- Sag om, hvorvidt at Sagsøgte, Miljø- og Fødevareklagenævnet, tilpligtes at anerkende, at Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 13. marts 2018 i sagen om ophævelse af miljøgodkendelse af Havbrug er ugyldig. Domsdatabasen · 24. april 2026
- Afgørelse i sag om Odense Kommunes midlertidige landzonetilladelse til etablering af et nedknusningsanlæg i Lumby Klagenævn (Nævnenes Hus) · 21. marts 2014
- Ophævelse og hjemvisning i sag om tilladelse til indvinding af overfladevand fra Haderis Å til ferskvandsdambrug i Herning Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 7. februar 2025
Lignende dokumenter
- Regionen har foretaget opkrævning af affaldsafgift med 6.917.635 kr. for perioden 1. januar 1997 til 30. juni 2000 Landsskatteretten · 4. januar 2010
- Affaldsafgift/registreringspligtig Retsinformation · 7. juni 2000
- E.A.7.3.4 Virksomheder og anlæg omfattet af reglerne Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Affaldsafgift ved etablering af biocover SKM-databasen · 30. april 2019
- Interessentskabet er ikke anset for berettiget til tilbagebetaling af affaldsafgift og affaldsvarmeafgift efter reglerne om medforbrænding Landsskatteretten · 30. januar 2009
- Kendelse afsagt af Domstolens Femte Afdeling den 27. februar 2003. - Oliehandel Koeweit BV m.fl. mod Minister van Volkshuisvesting, Ruimtelijke Ordening en Milieubeheer. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Raad van State - Nederlandene. - Procesreglementets artikel 104, stk. 3 - miljø - direktiv 75/442/EØF om affald - forordning (EØF) nr. 259/93 om overførsel af affald - direktiv 75/439/EØF om… EU-domme · 27. februar 2003