Cirkulære om kortlægning af og redegørelse for affaldsbortskaffelsen (Til samtlige amtsråd og kommunalbestyrelser og Hovedstadsrådet)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulære om kortlægning af og redegørelse for
affaldsbortskaffelsen
(Til samtlige amtsråd og
kommunalbestyrelser og Hovedstadsrådet)
Kapitel 1
Indledning
Ved lov nr. 204 af 18. maj 1982, jfr. miljøministeriets lovbekendtgørelse
nr. 663 af 16. december 1982, blev miljøbeskyttelsesloven ændret. Ændringen
trådte i kraft den 1. januar 1983. I miljøstyrelsens cirkulære af 16.
december 1982 er der nærmere redegjort for indhold og omfang af ændringerne.
Ved lovrevisionen ændredes bestemmelserne om affaldsplanlægningen. Den
tidligere planlægning på affaldsområdet tog udgangspunkt i spørgsmålet om
lokalisering af affaldsanlæg som særligt forurenende virksomhed, jfr. den
hidtil gældende lovs § 61 og § 62, som nu er videreført med reglerne i § 61
f. Med de nye bestemmelser tilstræbes en styrkelse af affaldsplanlægningen,
hvor en række andre hensyn end de rent lokaliseringsmæssige tilgodeses.
Således skal planlægningen tjene som et instrument for de involverede
myndigheder til at sikre, at affaldet gennem styring af affaldsstrømme
bortskaffes på den samfundsmæssigt mest fordelagtige måde, og at der ved valg
af bortskaffelsesmetoder tages hensyn til at formindske forbruget af
naturressourcer gennem genanvendelse.
Endvidere er det hensigten, at der skal sikres en bedre koordinering af
alle faser i affaldsbortskaffelsen, herunder af såvel eksisterende ordninger
som nye initiativer, ligesom der skal sikres en koordinering med anden
sektorplanlægning, den fysiske planlægning samt initiativer efter
genanvendelsesloven.
I de nye bestemmelser om affaldsplanlægningen er derfor inddraget samtlige
faser af affaldsbortskaffelsen, det vil sige opsamling, indsamling,
transport, behandling og slutdisponering, herunder genanvendelse, jfr.
miljøministeriets bekendtgørelse nr. 663 af 20. december 1984 om kortlægning
Læs alt
og redegørelse for affaldsbortskaffelsen.
Nærværende cirkulære indeholder i kapitel 2 en beskrivelse af
myndighedernes opgaver og i kapitel 3 angives den terminologi, der bør
anvendes.
Kapitel 4 og 5 omfatter en gennemgang af henholdsvis kortlægningens og
redegørelsens indhold, samt forslag til hvordan arbejdet hensigtsmæssigt kan
gennemføres. Det skal dog bemærkes, at der er tale om et forslag, idet
arbejdstilrettelæggelsen og detaljeringsniveauet bør fastlægges lokalt på
grundlag af de eksisterende data og erfaringer med henblik på en
problemorientering af ressourceanvendelsen. De problemer der især skal søges
belyst er affalds- og materialemængder, samt fra hvilke kilder affald kan
indsamles til genanvendelse og de heraf afledede konsekvenser for
affaldshåndteringen og -behandlingen.
Gennemførelsen af en kortlægning og udarbejdelsen af en redegørelse for
affaldsbortskaffelsen danner efterfølgende grundlag for
kommunalbestyrelsernes udarbejdelse af affaldsplaner, jfr. §§ 62 a og 62 b i
miljøbeskyttelsesloven.
Kapitel 2
Myndighedernes opgaver
Kortlægningen og redegørelsesarbejdet forudsætter inddragelse af både
amtsrådene (i hovedstadsområdet Hovedstadsrådet) og kommunalbestyrelserne.
Kortlægningen af affaldsbortskaffelsen skal gennemføres i et samarbejde
mellem amtsrådet og samtlige kommunalbestyrelser indenfor amtskommunens
område. Redegørelsen skal udarbejdes af amtsrådet efter forhandling med
kommunalbestyrelserne.
Som udgangspunkt består der derfor en fælles pligt for amtsrådet og
kommunalbestyrelserne til at kortlægningen og redegørelsen er tilvejebragt
indenfor den givne tidsramme samt at kortlægningen gennemføres indenfor et
tidsrum, der giver mulighed for nødvendig kontakt med andre myndigheder og
parter ved indledningen af redegørelsesarbejdet.
For at lette arbejdets tidsmæssige gennemførelse, dets koordinering og
sikringen af et ensartet grundlag er der i henhold til
miljøbeskyttelseslovens § 62, stk. 2, angivet en opgavefordeling mellem
amtsrådet og kommunalbestyrelserne, jfr. §§ 1, 2, 3, 5, 7 og 8 i
miljøministeriets bekendtgørelse nr. 663 af 20. december 1984 om kortlægning
og redegørelse af affaldsbortskaffelsen. Amtsrådet forestår kortlægningen
gennem sammenstilling, bearbejdning og præsentation af de kommunale data,
medens det påhviler kommunalbestyrelserne at indberette kortlægningsdata for
kommunens område efter nærmere aftale med amtsrådet. Amtsrådet er videre
tillagt den samlede opgave med at udarbejde redegørelsen for
affaldsbortskaffelsen, idet iværksættelsen sker efter aftale med
kommunalbestyrelserne. Under aftalebestemmelsen henhører spørgsmålet om,
hvorvidt kortlægningsresultatet i den foreliggende form kan danne grundlag
for redegørelsesarbejdet, samt spørgsmålet om, hvorvidt kommunalbestyrelserne
ønsker andre supplerende analyser gennemført end angivet i dette cirkulæres
kapitel 5.
Kapitel 3
Affaldsterminologi
1. Generelle bemærkninger
Indenfor den hidtidige affaldshåndtering og planlægning har der været
væsentlige variationer i den benyttede terminologi. Det har f.eks. været
almindeligt at opdele affald i typer, karakteriseret ved et aktuelt valg ud
fra den foreliggende kombination af indsamlingsordning, kilde og materiale i
affaldet.
Kortlægningen og udarbejdelsen af en redegørelse samt kommunalbestyrelsens
planlægning bør så vidt muligt ske på et ensartet grundlag. For at sikre
dette må der derfor benyttes en fælles terminologi, hvorved der skabes
grundlag for en ensartet beregning af affalds- og materialemængderne samt de
nødvendige analyser. En fælles terminologi vil i øvrigt give bedre muligheder
for udveksling af erfaringer f.eks. i forbindelse med udviklingsprojekter. På
foranledning af Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening og
miljøstyrelsen er der på Kommunedata iværksat en udvikling af et edb-system
til affaldsplanlægning.
2. Affaldskilder
Det grundlæggende princip ved kategoriseringen af affald er en opdeling i
affaldstyper ud fra de kilder, der frembringer affaldet. Der skelnes mellem
primære kilder og sekundære kilder afhængigt af kildens placering i
affaldssystemet. En primær kilde er karakteriseret ved, at det frembragte
affald ikke tidligere har været håndteret af affaldssystemet i den
foreliggende tilstand, medens en sekundær kilde er karakteriseret ved at
frembringe affald ved behandling af affald fra primære kilder. De sekundære
kilder er således bestemt af det eksisterende behandlingssystem samt
planlægningen.
3. Affaldstyper
Affaldet inddeles i affaldstyper efter deres fælles præg og kilde.
Endvidere er det hensigtsmæssigt at foretage en underinddeling ud fra
hensynet til beregning af affalds- og materialemængder, jfr. bilag 1,
»Underinddeling af affaldstyper og enhedsmængder«.
Nedenstående oversigt over inddelingen i affaldstyper indeholder en
karakteristik af den enkelte type med angivelse af Danmarks Statistiks
erhvervsgrupperingskode i parentes.
I. Husholdningsaffald
Husholdningsaffald består alene af kasserede materialer fra forbrug i
tilknytning til boligen, herunder storskrald og haveaffald. Til boliger
henregnes såvel helårs- som fritidsboliger.
II. Handels- og kontoraffald
Handels- og kontoraffald består af alle kasserede materialer fra
offentlige servicevirksomheder og private erhvervsvirksomheder uden egentligt
produktionsaffald. (6, 7, 8 og 9).
III. Industriaffald
Industriaffald består af alle kasserede materialer, herunder
fejlproduktioner. (3).
IV. Bygge- og anlægsaffald
Bygge- og anlægsaffald omfatter materialer fra nedrivning og ombygning
samt spild ved bygge- og anlægsvirksomhed herunder håndværksvirksomhed. (5).
V. Affald fra energifremstilling
Til denne affaldstype henhører affald fra el-, gas- og varmeproduktion,
primært slagger og flyveaske. (4).
VI. Affald fra renseanlæg
Slam, sand og ristestof fra spildevandsbehandling og -rensning.
VII. Andet affald
Omfatter kasserede produkter og andet affald, der skal bortskaffes fra
landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri. (1).
VIII. Særligt affald
Særligt affald omfatter affald, hvis bortskaffelse er reguleret gennem
særlig lovgivning.
IX. Affaldsbehandlingsrester
Affaldsbehandlingsrester omfatter affald fra samtlige forekommende
affaldsbehandlingsformer.
Kapitel 4
Kortlægningens gennemførelse
indhold og omfang
1. Indledning
I kortlægnings- og redegørelsesbekendtgørelsens §§ 2 og 3 er angivet efter
hvilke rammebestemmelser kortlægningen gennemføres samt nærmere omkring dens
indhold.
Kortlægningsarbejdet iværksættes efter aftale mellem kommunalbestyrelserne
og amtsrådet, idet selve datagrundlaget dog tilvejebringes af
kommunalbestyrelserne. Bearbejdning og rapportering af data gennemføres af
amtsrådet.
Kortlægningen medtager og beskriver alle faser i affaldsbortskaffelsen og
giver oplysninger om mængderne af affald fra de affaldsproducerende kilder.
Disse data skal dels referere til de faktiske forhold - statusoplysninger -
og dels til de fremtidige forhold - planoplysninger -, svarende til
regionplanernes tidshorisont, 1997. Det skal bemærkes, at planoplysninger i
kortlægningen generelt kan udelades, såfremt der ikke forventes ændringer i
affalds- og materialemængderne eller affaldshåndteringen og -behandlingen.
Samtlige data om affalds- og materialemængder søges oplyst ved angivelse
af faktisk målte mængder. Hvor dette ikke er muligt forudsættes det, at
mængderne beregnes. Der vil således i praksis blive tale om to alternative
kortlægningsmetoder, der tager udgangspunkt i henholdsvis foreliggende målte
data eller en teoretisk beregning af de frembragte affalds- og
materialemængder. Førstnævnte metode vil dog forudsætte at målingerne er
foretaget i affaldssystemer, der omfatter den samlede affaldsmængde. De to
kortlægningsmetoder vil endvidere kunne kombineres afhængigt af de lokale
forhold. Det skal bemærkes, at skemaerne i bilag 2 specielt er udarbejdet med
henblik på beregning af affaldsmængderne. Skemaerne vil dog ligeledes kunne
anvendes ved fordeling af målte affalds- og materialemængder på oplande og
kilder i kommunen.
Øvrige oplysninger om affaldsbortskaffelsen forudsættes beskrevet ved
faktisk foreliggende data, f.eks. behandlingskapacitet, økonomi m.v.
Tilvejebringelse af oplysninger om behandlingskapacitet og
slutdisponeringsanlæg forestås og gennemføres af beliggenhedskommunen.
Indhentning af oplysninger til brug for kortlægningen er lovhjemlet i
miljøbeskyttelseslovens § 52. Oplysningspligten omfatter såvel offentlige som
private institutioner og virksomheder.
Som grundlag for kommunalbestyrelsens dataindsamling og amtsrådets
datafremstilling vil det være hensigtsmæssigt at benytte en skemaform som
angivet i vedlagte bilag (2, 3, 4, 5 og 6) med tilhørende bemærkninger. Disse
skemaer repræsenterer kortlægningens dataomfang og er iøvrigt udformet med
henblik på umiddelbart at kunne indgå i og udgøre den efterfølgende kommunale
affaldsplanlægnings statusoplysninger.
2. Kortlægningens iværksættelse
Umiddelbart efter kortlægnings- og redegørelsesbekendtgørelsens
ikrafttræden bør amtsrådet tage kontakt med samtlige kommunalbestyrelser
indenfor amtskommunens område. Denne kontakt skal afklare, i hvilken takt
data skal indberettes, samt i hvilket omfang amtsrådene allerede måtte være i
besiddelse af de pågældende data. Dette forhold vil især være aktuelt i
forbindelse med kommunale behandlings- og deponeringsanlæg, der er
miljøgodkendt, eller hvor tilsynet udføres af amtsrådet. Det bør herunder
endvidere aftales, hvorvidt (en) kommunalbestyrelse(erne) bistår amtsrådet i
bearbejdningen og rapporteringsarbejdet.
3. Oplysninger om frembragte affaldsmængder
Som grundlag for kommunalbestyrelsens registrering og beregning af de
frembragte affaldsmængder foretages en oplandsinddeling af kommunen.
Inddelingen kan f.eks. foretages på grundlag af arealanvendelse med støtte i
den igangværende kommuneplanlægning.
Oplandsinddelingen vil i amtsrådets affaldsredegørelse bl.a. kunne
anvendes som grundlag for udpegning og prioritering af de affaldskilder og
oplande, hvor det vil være fordelagtigt at iværksætte indsamlingsordninger
for genanvendelige materialer.
Opdelingen bør ske udfra hensynet til en rimelig ensartet kildekarakter og
opsamlingsform indenfor det enkelte delopland samt de foreliggende kommunale
statistikker over fordelingen af indbyggere, institutionspladser,
beskæftigede m.v. En oplandsinddeling med ensartede kilder vil forenkle
beregningerne eller fordelingen af målte affalds- og materialemængder.
Endvidere vil optimering og valg af indsamlingssystemer i den kommunale
affaldsplanlægning bl.a. være afhængig af affaldsmængden pr. indsamlingssted.
Som eksempel kan nævnes villaområder og etageboliger med fælles
nedstyrtningsskakte.
Den valgte oplandsinddeling indtegnes på et oversigtskort i målestok
1:25.000, der i nødvendigt omfang understøttes af detailkort i målestok
1:10.000. Oplandene nummereres fortløbende, idet dog alle ikke eksisterende
men planlagte oplande frem til 1997 markeres med en særlig signatur.
Arealanvendelsen bør kunne aflæses af kortmaterialet. Oversigtskortet skal
iøvrigt angive alle eksisterende og planlagte affaldsbehandlings- og
deponeringsanlæg med karakteristika som angivet i miljøstyrelsens 2.
delrapport om miljøplanforudsætninger, »Signaturer til
affaldsplanlægning« (1975).
Oplandsinddelingen benyttes som udgangspunkt for den eventuelle beregning
af de frembragte affaldsmængder indenfor de enkelte oplande eller angivelsen
af faktisk målte affaldsmængder.
En beregning af de frembragte affaldsmængder kan foretages på grundlag af
en registrering af antallet af samtlige kildeenheder indenfor hvert opland -
antal indbyggere, beskæftigede, børn m.v., - jfr. bilag 1,
»Underinddeling af affaldstyper og enhedsmængder«. De angivne
enhedsmængder bør alene benyttes, hvor der ikke ud fra kendskabet til de
lokale forhold kan fastsættes repræsentative enhedsmængder. Anvendes
enhedsmængderne i bilag 1, bør der dog specielt for affaldstyperne II-VII
søges en verifikation af de angivne størrelser hos de(n) dominerende
kilde(r).
Ved registreringen eller beregningen af affaldsmængder kan benyttes det i
bilag 2 med tilhørende bemærkninger angivne skema, »Frembragte
affaldsmængder«, for såvel status som plansituationen. Ved registrering
alene ud fra faktisk målte mængder kan beregningsdataene følgeligt udelades.
Angivelse af planoplysningerne bør ske på grundlag af overvejelser af hvilke
ændringer, der eventuelt vil ske i antallet af kildeenheder indenfor det
enkelte opland.
Det bemærkes, at en direkte beregning af affaldsmængder og en
efterfølgende beregning af materialemængder ved anvendelse af oplysningerne i
bilag 1 angiver den frembragte affalds- og materialemængde før reduktion i
tilknytning til kilden, f.eks. forbrænding i brændeovne. Opgørelsen af
affalds- og materialemængder bør imidlertid repræsentere de faktiske mængder,
der håndteres eller skal håndteres i bortskaffelsessystemet, hvorfor der
generelt bør foretages en vurdering af sådanne reduktionsfaktorers betydning
for enhedsmængde og materialefordelingstal, samt de målte mængder.
Ved fastsættelse af enhedsmængder og materialefordelingstal ud fra det
nærmere lokale kendskab bør tilsvarende princip finde anvendelse.
Faktisk målte mængder angives ud fra kommunens foreliggende kendskab
hertil samt eventuelt ved indhentning af oplysninger hos andre, der varetager
affaldsindsamlingen, og hos affaldsbehandlingsanlæggene.
4. Oplysninger om materialepotentialer
Ud fra opgørelsen af affaldsmængder foretages en oplandsfordelt
bestemmelse af materialepotentialet i affaldet. Der bestemmes potentialer for
følgende fraktioner: madaffald, pap, papir, plast, andet brændbart affald,
glas, metal, og andet ikke brændbart affald.
Bestemmelsen vil kunne ske ud fra en eventuel i kommunen foreliggende
viden om materialeindholdet i affaldet, f.eks. erhvervet gennem
genanvendelsesinitiativer. Alternativt kan benyttes den materialefordeling,
som er angivet i bilag 1, »Affaldstyperne opdelt på
materialefraktioner«. I så fald bør der foretages en vurdering af,
hvorvidt disse fordelinger er tilstrækkeligt repræsentative, eventuelt gennem
indhentning af oplysninger hos specielt de(n) kilde(r), der må antages at
have væsentlig indflydelse herpå.
For opgørelsen af materialepotentialerne kan det i bilag 3 angivne skema,
»Materialepotentialer«, med tilhørende bemærkninger benyttes.
5. Oplysninger om indsamlings- og
transportordninger
Oplysningerne om indsamlings- og transportordninger omhandler data, der
belyser ordningens organisering, ordningens betjeningsopland,
tømningshyppighed, modtageanlæg, samt ordningens økonomi.
For så vidt angår planoplysninger vil det være tilstrækkeligt at oplyse om
eventuelle planlagte ændringer, idet der dog generelt angives de forventede
driftsudgifter og -indtægter for plantidspunktet, 1997, samt eventuelt
planlagte investeringer i perioden. Oplysningerne angives i
statustidspunktets pristal.
Oplysningerne om affaldsmængder bør om muligt baseres på faktisk målte
mængder. Det vil specielt i denne sammenhæng kunne være nødvendigt for
kommunen at indhente oplysninger hos private vognmænd og virksomheder samt
hos modtageanlæg. Indhentning af sådanne oplysninger er lovhjemlet i
miljøbeskyttelseslovens § 52.
Indsamlingsordningens distrikter vil kunne afvige fra den områdeinddeling,
der foretages til beskrivelse af de frembragte affaldsmængder. Det vil derfor
være hensigtsmæssigt at understøtte med kortbilag, der viser
distriktsinddelingen. Et rimeligt målestokforhold er 1:25.000, der eventuelt
kan suppleres med mere detaljerede kort 1:10.000.
I bilag 4 er angivet et skema med tilhørende bemærkninger -
»Indsamlings- og transportordninger« - der kan anbefales til
dataregistreringen.
6. Oplysninger om affaldsbehandlingsanlæg
Affaldsbehandlingsanlæg omfatter forbrændingsanlæg, komposteringsanlæg,
formalingsanlæg samt anlæg til behandling af genanvendelige materialer,
herunder mekaniske sorteringsanlæg. Der forudsættes tilvejebragt oplysninger
om såvel eksisterende anlæg som planlagte udvidelser/ nedlæggelser samt nye
anlæg.
For hvert anlæg angives data, der belyser anlæggets art, dets
betjeningsopland, kapacitet, udnyttelsesgrad, driftsforhold,
fjernvarmeproduktion, affaldsprodukter, miljøpåvirkning,
forureningsbegrænsende foranstaltninger samt økonomi. Belastningen i form af
tilført affaldsmængde opdeles i affaldstyper. For at opnå samtlige data kan
det vise sig nødvendigt, at beliggenhedskommunen indhenter supplerende
oplysninger hos anlæggets ansvarlige. Indhentning af oplysningerne er
lovhjemlet i miljøbeskyttelseslovens § 52.
I bilag 5 er angivet et skema med tilhørende bemærkninger -
»Affaldsbehandlingsanlæg« - der med fordel vil kunne benyttes ved
registreringen af oplysningerne.
7. Oplysninger om slutdisponeringsanlæg og -metoder
Slutdisponeringsanlæg omfatter lossepladser og fyldpladser. Oplysninger
angives for såvel eksisterende anlæg som udvidelser/ nedlæggelser samt nye
anlæg.
For hvert anlæg gives data, der belyser anlæggets art, betjeningsopland,
belastning, kapacitet, driftsforhold, miljøpåvirkning, samt økonomi.
Belastningen i form af tilførte affaldsmængder angives i videst mulige omfang
fordelt på affaldstyper.
Beliggenhedskommunen må ved eventuelt manglende oplysninger søge disse
indhentet direkte hos anlæggets ansvarlige. Indhentning af oplysningerne er
lovhjemlet i miljøbeskyttelseslovens § 52.
Affaldsmængder, som ikke slutdisponeres på ovennævnte anlæg men udlægges
på anden måde, f.eks. slam på landbrugsjord i henhold til bekendtgørelse om
anvendelse af slam i landbruget, eller slagger og flyveaske til
vejbygningsformål i henhold til bekendtgørelse om anvendelse af slagger og
flyveaske, angives særskilt.
Det i bilag 6 angivne skema med tilhørende bemærkninger kan
hensigtsmæssigt anvendes ved dataregistreringen.
8. Amtsrådets bearbejdning af kommunalbestyrelsens
kortlægningsresultater og rapportering af kortlægningen
Amtsrådet er i kortlægningsfasen i det væsentlige pålagt opgaven med at
sammenstille, bearbejde og rapportere de kortlægningsdata, der indhentes og
indberettes af kommunalbestyrelserne efter de aftaler, der indgås mellem
parterne, jfr. kapitel 4, afsnit 2.
På grundlag af de modtagne data og oplysninger udarbejder amtsrådet en
kortlægningsrapport, der skal indeholde:
1. Et oversigtskort for amtskommunens område i
målestok 1:100.000 der angiver placeringen af samtlige
affaldsbehandlingsanlæg og deponeringsanlæg, herunder omlastestationer og
sorteringsanlæg, m.v. Af oversigten skal fremgå såvel status- som
plansituationen.
2. En anlægsfordelt opgørelse over tilførte
affaldsmængder fordelt på affaldstyper, materialer, kommuner og oplande.
Opgørelsen skal omhandle såvel status- som plansituationen.
3. Oversigtskort for hver kommune i målestok 1:25.000
der angiver kommunens oplands- og distriktsinddeling. Af oversigten skal
fremgå såvel status- som plansituationen.
4. En kommune- og oplandsfordelt opgørelse over
frembragte affaldsmængder fordelt på affaldstyper og materialer. Opgørelsen
skal omhandle såvel status- som planoplysninger.
5. En kommunefordelt beskrivelse af indsamlings- og
transportordninger. Beskrivelsen skal omfatte igangværende og planlagte
ordninger.
6. En opgørelse over den samlede affaldsmængdes
fordeling på bortskaffelsesmetoder samt tilsvarende kommunefordelt opgørelse
for såvel status- som plansituationen.
7. En beskrivelse af indhold og omfang af igangværende
og planlagte genanvendelsesordninger med angivelse af afsætningskanaler og
-mængder.
8. En opgørelse af de samlede driftsudgifter og
-indtægter til affaldsbortskaffelsen for de enkelte kommuners og
amtskommuners område som helhed for henholdsvis status- og plansituationen. I
tilknytning hertil angives planlagte investeringer specificeret på anlæg og
ordninger.
Som led i kortlægningen og rapporteringen foretager amtsrådet en vurdering
af de beregnede materialemængders overensstemmelse med oplyste, faktisk målte
mængder. Tilsvarende påser amtsrådet, at opgørelserne på et bolig-, erhvervs-
og arealmæssigt grundlag, er i overensstemmelse med amtsrådets
regionplanlægning.
I nødvendigt omfang foretager amtsrådet i samråd med de berørte
kommunalbestyrelser en justering af kortlægningens datagrundlag.
Kapitel 5
Redegørelsens udarbejdelse
indhold og omfang
1. Indledning
I kortlægnings- og redegørelsesbekendtgørelsen, §§ 5, 6 og 7 er angivet
efter hvilke bestemmelser redegørelsen udarbejdes samt nærmere omkring dens
indhold.
Udarbejdelsen af redegørelsen foretages af amtsrådet, der iværksætter
arbejdet efter aftale med kommunalbestyrelserne i umiddelbar fortsættelse af
kortlægningens færdiggørelse. Grundlaget for arbejdet udgøres af den samlede
kortlægning indenfor amtskommunens område, idet det forudsættes, at
relationer, der i kortlægningen er registreret på tværs af de amtskommunale
grænser, også inddrages i redegørelsesarbejdet.
I lighed med kortlægningen inddrages samtlige faser i
affaldsbortskaffelsen i redegørelsesarbejdet, der skal udgøre en gennemgang
og vurdering af hele affaldssystemet under forudsætning af forskellige
fordelinger af affaldet på behandlingsformer. Hovedsigtet i denne gennemgang
og vurdering er en lokalisering af mulighederne for og konsekvenserne af en
øget genvinding og genudnyttelse af ressourcer i affaldet, herunder
nyttiggørelse af energiindhold, samt en minimering af deponeringsmængderne.
Det er således ikke hensigten med redegørelsesarbejdet at fjerne eller
ændre grundlaget for allerede igangværende genanvendel- sesinitiativer,
hvorfor redegørelsen samt amtsrådets målsætningsformulering i sine
konsekvensanalyser i det væsentlige må tage hensyn hertil, når et
helhedssynspunkt for den fremtidige bortskaffelsesstruktur teknisk-økonomisk
iøvrigt gør det muligt.
Redegørelsen skal indeholde en prognose over affaldsmængderne i amtet
svarende til den udfyldte regionplanramme. Prognosen skal være kommunefordelt
og indeholde oplysninger om affaldsmængdens fordeling på affaldstyper,
materialer og oplande.
Dernæst skal redegørelsen indeholde konsekvensanalyser af det samlede
affaldssystem ved forskellige genanvendelsesniveauer for
materialefraktionerne papir, pap, plast, madaffald, metal og glas. I
analyserne indgår en undersøgelse af afsætningsmulighederne for
genanvendelige materialer og behovet for supplerende afsætningsmuligheder
samt konsekvenserne for driften af forbrændingsanlæg, herunder behovet for
indsamling af substitutionsaffald til forbrænding med henblik på
opretholdelse eller udvidelse af fjernvarmeproduktion. De økonomiske og
miljømæssige konsekvenser beskrives.
På grundlag af konsekvensanalyserne opstilles en målsætning for affaldets
fremtidige fordeling på behandlingsformer, og i tilknytning hertil opstilles
en tidsfølgeplan for tilvejebringelsen af de kommunale affaldsplaner.
2. Redegørelsesarbejdets igangsættelse
Det fremgår af kortlægnings- og redegørelsesbekendtgørelsen, at
igangsættelsen af redegørelsesarbejdet ikke er forbundet med iagttagelse af
særlige forskrifter. Iværksættelsen skal ske efter aftale med
kommunalbestyrelserne, men til denne aftalebestemmelse knytter der sig alene
spørgsmålet om, hvilke konsekvensanalyser kommunalbestyrelserne eller
amtsrådet har ønske om at gennemføre udfra de lokale forhold samt den
nuværende bortskaffelsesstruktur.
Amtsrådet bør tidligst muligt søge dette forhold afklaret, hvorefter
igangsættelsen af redegørelsesarbejdet kan ske ved underretning af
kommunalbestyrelserne.
3. Prognose for affaldsmængderne
I forbindelse med kortlægningen opstilles en oversigt over de nuværende
affaldsmængder samt de forventede mængder i 1997 ud fra den forventede
udvikling i erhvervsstruktur, boligtilvækst m.v. og fordelt på affaldstyper,
materialer, kommuner og oplande.
Der vil ikke nødvendigvis være overensstemmelse mellem den forventede
udvikling frem til 1997 og den ikke tidsspecifikke vækstmulighed indenfor
regionplanens fysiske rammer. Som første fase i redegørelsesarbejdet vil
amtsrådet derfor skulle udarbejde en prognose over affaldsmængder ved en
udfyldt regionplanramme.
Prognosen skal udarbejdes kommunefordelt og skal i lighed med status- og
planoplysninger fra kortlægningen indeholde oplysninger om affaldsmængdernes
fordeling på affaldstyper og materialer.
De prognosticerede affaldsmængder for den udfyldte regionplanramme vil
bl.a. på baggrund af tidshorisonten indeholde en større usikkerhed end de
opgjorte plandata for 1997. Den vil dog være retningsgivende i amtsrådets
vurdering af affaldssystemets fremtidige struktur og eventuelle ændringer af
det eksisterende.
4. Konsekvensanalyser af affaldssystemet
Hovedelementet i redegørelsesarbejdet vil være en konsekvensanalyse af det
samlede affaldssystem, hvor der tages udgangspunkt i forskellige niveauer for
genvinding og genudnyttelse af ressourcer i den enkelte materialefraktion.
Analysen koncentreres om materialefraktionerne papir, pap, plast, madaffald,
glas og metal, men der kan efter ønske og behov foretages analyser for mere
specifikke materialer. Som udgangspunkt for arbejdet med konsekvensanalyserne
kan anvendes de nedenfor angivne genanvendelsesniveauer for
materialefraktioner, idet de enkelte niveauer analyseres uafhængigt af
hinanden eller i kombination. Der kan efter de regionale forhold vælges andre
niveauer, men det bør i så fald tilstræbes, at der herved sker en tilsvarende
og dækkende analyse af affaldsbortskaffelsen.
--------------------------------------------------------------------
Materiale- Brændværdi- Brændværdi- Stærkt brænd
fraktioner reducerende forøgende værdi forøgende
Genanvendelses
niveau
---------------------------------------------------------------------
Papir Pap Plast Madaffald Metal Glas
Maksimum 30 pct. 40 pct. 20 pct. 15 pct. - 50 pct.
15 pct. 30 pct. - 35 pct.
Minimum 10 pct. 25 pct. 10 pct. 5 pct. - 20 pct.
Materialefraktionerne er inddelt i 3 hovedgrupper på grundlag af deres
betydning for driften af affaldsforbrændingsanlæg ved materialets overgang
til genanvendelse. De i skemaet angivne værdier udtrykker den vægtprocent,
der skal søges indsamlet og genanvendt af den samlede mængde af hver
materialefraktion. Niveaufastsættelsen er iøvrigt sket ud fra foreliggende
viden om, hvor stor en del af den enkelte affaldstype og materialefraktion,
der potentielt vil kunne indsamles.
I den indledende fase af analysearbejdet foretager amtsrådet en opstilling
af, hvilke indsamlingsordninger, der skal opereres med. Der bør her tages
hensyn til allerede etablerede ordninger. Kildesortering/ -indsamling af
husholdningsaffald samt henholdsvis kildesortering og central sortering af
erhvervsaffald bør inddrages. I tilknytning hertil fastlægges ordningernes
forudsætninger angivet ved materialeomfang og tilhørende virkningsgrad.
Virkningsgraden repræsenterer den del af materialepotentialet, der i praksis
vil kunne indsamles, og er afhængig af kildernes deltagelsesgrad og deres
sorteringseffektivitet. Den detaljerede tilrettelæggelse af
indsamlingsordninger, borgerinformation m.v. sker i de kommunale
affaldsplaner.
Miljøstyrelsen vil efter ønske kunne bidrage hertil med rådgivning, hvor
de lokale forhold tages i betragtning. Iøvrigt kan der henvises til
miljøstyrelsens vejledning nr. 2/ 1982, »Vejledning i kommunale
indsamlinger af papir og glas fra private husstande«. Denne vejledning
vil blive fulgt af tilsvarende vejledninger om indsamlingsordninger for andre
affaldstyper og materialer.
Indledningsvis foretager amtsrådet endvidere en beregning af samtlige
oplandes kildestyrke, defineret som M:m, hvor M betegner oplandets
materialepotentiale og m antallet af indsamlingssteder.
For så vidt der ved fastlæggelsen af de valgte indsamlingsordningers
materialeomfang iøvrigt er foretaget en udvælgelse af delkvaliteter indenfor
de beregnede materialepotentialer, vil det være hensigtsmæssigt at supplere
med en kildestyrkeberegning alene på grundlag af de pågældende kvaliteter.
For hvert af de angivne genanvendelsesniveauer foretages herefter i den
efterfølgende fase en afgrænsning af, i hvilke områder og oplande de
pågældende materialer og mængder mest hensigtsmæssigt vil kunne indsamles.
Den beregnede kildestyrke kan danne grundlag for indbyrdes prioritering af
områder, idet amtsrådet dog bør lægge vægt på, at eksisterende
genanvendelsesordninger understøttes og/ eller udvides. Det bør således være
centralt i oplandsprioriteringer, at de eksisterende ordninger og de hertil
knyttede problemer tillægges en særlig vægt i vurderingen og
oplandsafgrænsningen. Endelig bør amtsrådet vurdere afgrænsningen udfra
hensynet til transportafstanden til potentielle materialemodtagere samt en
hensigtsmæssig transportform.
Afgrænsningen sker således, at de inddragne oplande netop tilfredsstiller
forudsætningerne om den materialemængde, der skal indsamles, når der tages
hensyn til indsamlingsordningernes virkningsgrad. Det må bemærkes, at det i
praksis ofte vil være økonomisk fordelagtigt at etablere materialeindsamling
i tilknytning til allerede eksisterende renovationsordninger, f.eks. for
dagrenovation eller storskrald og haveaffald.
På grundlag af hver enkelt kombination af genanvendelsesniveauer foretager
amtsrådet en opgørelse/ beregning af følgende forhold:
Genanvendelse
- Mængder (omfang og materialer), der vil skulle føres til genanvendelse.
- Afsætningsmuligheder via eksisterende aftagere af genanvendelige
materialer.
- Behovet for yderligere afsætningsmuligheder af genanvendelige materialer
samt lokalisering af behandlingsanlæg.
Affaldsforbrænding
- Mængden af affald, der i henhold til kortlægningen er forudsat ført til
forbrændingsanlæg, reduceret for de beregnede materialemængder der føres til
genanvendelse.
- Mængden af affald fordelt på oplande, der i henhold til kortlægningen
ikke er forudsat ført til forbrænding eller genanvendelse, men kunne
forbrændes og således substituere andet brændbart affald der genanvendes.
- Behovet for lokalisering af eventuel yderligere forbrændingskapacitet
samt koordination heraf med varmeforsyningsplanlægningen.
- Fordeling af substitutionsaffald og andet brændbart materiale på
forbrændingsanlæg ved manglende udnyttelse af forbrændingskapacitet og/ eller
uhensigtsmæssig affaldssammensætning.
Deponering
- Behovet for deponeringskapacitet, herunder udnyttelse af eksisterende og
planlagte deponeringsanlæg.
- Lokaliseringsmuligheder for eventuelle nye deponeringsanlæg.
Økonomi
- Forventede indtægter ved energi- og materialesalg samt anlægs- og
driftsudgifter ved det pågældende bortskaffelsessystem, herunder særskilt
udgifterne ved det forudsatte indsamlingssystem.
Det bemærkes som angivet, at beregningerne skal ske med udgangspunkt i den
opgjorte planbelastning, svarende til den forventede 1997-situation, mens
prognoseopgørelsen for den udfyldte regionplanramme inddrages i de
strukturelle overvejelser.
I beregningerne og vurderingerne bør der generelt tages udgangspunkt i de
eksisterende anlæg, ligesom de problemer der knytter sig hertil primært bør
søges løst. Herved reduceres kompleksiteten samtidig med, at der sker en
vægtning af problemløsningen i forhold til det tidsmæssige behov.
5. Amtsrådets målsætning for affaldsbortskaffelsen.
På grundlag af resultaterne af konsekvensanalyserne opstiller amtsrådet en
målsætning for affaldets fremtidige fordeling på behandlingsformer.
Målsætningen skal indeholde en kommunefordelt angivelse af, hvilke
affaldstyper og mængder der forudsættes fremtidig at gå til henholdsvis
genanvendelse, forbrænding og deponering samt anlæggenes fremtidige
oplandsafgrænsning.
Målsætningen skal iøvrigt baseres på en prioritering af
deponeringsanlæggene udfra hensynet til sikring af anvendelige
grundvandsressourcer samt muligheden for en forsvarlig perkolatbortskaffelse.
I tilknytning til målsætningsformuleringen bør amtsrådet nøje vurdere
strukturens overensstemmelse med planlægningen efter miljøbeskyttelseslovens
§ 61 f, med eventuelle allerede optagne retningslinier for særligt
forurenende virksomheder i en godkendt regionplan eller tillæg til en sådan,
samt med varmeforsyningen i regionplanen. Målsætningens overensstemmelse med
amtsrådets øvrige sektor- og regionplanlægning bør ligeledes vurderes.
Med udgangspunkt i målsætningen, de konstaterede problemer i det
eksisterende bortskaffelsessystem samt ud fra hensynet til en koordineret
løsning og en gradvis opfyldelse af målsætningen, opstiller amtsrådet et
forslag til en intern tidsrækkefølge for udarbejdelse og færdiggørelse af de
kommunale affaldsplaner.
6. Amtsrådets forhandling af redegørelsen med
kommunalbestyrelserne samt tidsfrister
Resultaterne af amtsrådets redegørelsesarbejde, herunder de gennemførte
konsekvensanalyser samt målsætningerne forelægges kommunalbestyrelserne til
udtalelse.
I tilfælde af uenighed optager amtsrådet forhandling med
kommunalbestyrelserne.
Efter gennemførelsen af eventuelle forhandlinger vedtager amtsrådet den
endelige målsætning.
Amtsrådet fremsender herefter en rapportering af redegørelsesarbejdet til
kommunalbestyrelserne og miljøstyrelsen. Rapporteringen skal indeholde den
vedtagne målsætning med angivelse af dens forudsætninger, jfr. afsnit 5,
resultaterne af konsekvensanalyserne samt den opstillede prognose for
affaldsmængder og -materialer. Endvidere skal rapporteringen omfatte en
sammenfatning af forhandlingerne med kommunalbestyrelserne og deres
udtalelser i anledning af redegørelsen.
Rapporteringen skal finde sted senest den 1. januar 1987.
På grundlag af amtsrådets kortlægning og redegørelse samt eventuelle
forhandlinger med kommunalbestyrelserne fastsætter miljøministeren
tidspunkter for iværksættelse af den kommunale affaldsplanlægning, herunder
tidsfølge for planernes fremsendelse til amtsrådet.
Miljøstyrelsen, den 25. marts 1985
Jens Kampmann
/ Suzanne Arup Veltze
Underinddeling af affaldstyper og enhedsmængder Bilag 1
---------------------------------------------------------------------
Affaldstype (isic-kode) Enhedsmængde Vækst
(lineær)
--------------------------------------------------------------------
I. Husholdningsaffald
a) dagrenovation fra helårsboliger 225 kg/ indb./ år 1 %
(etageboliger og enfamilieboliger)
b) dagrenovation fra fritidsboliger 75 kg/ hus/ år 0
c) storskrald 100-150 kg/ ind./ år 0
d) haveaffald 20-50 kg/ indb./ år 0
II. Handels- og kontoraffald
a) engroshandel (61) 910 kg/ besk./ år 1 %
b) detailhandel (62) 1.030 kg/ besk./ år
c) restaurations- og
hotelvirksomhed (63) 1.270 kg/ besk./ år
d) bank- og finansierings
virksomhed (81) 100 kg/ besk./ år
forsikringsvirksomhed (82) 100 kg/ besk./ år
div. forretningsservice (83) 100 kg/ besk./ år
offentlig administration (91) 100 kg/ besk./ år
postkontorer (72000) 100 kg/ besk./ år
biblioteker m.v. (94) 100 kg/ besk./ år
praktiserende læger (93312-93319) 100 kg/ besk./ år
e) daginstitutioner (93402) 30 kg/ barn/ år
f) militærinstitutioner (91030) 300 kg/ besk./ år
g) døgnplejeinstitutioner (93403-93409) 310 kg/ seng/ år
h) sygehuse (93311) 550 kg/ seng/ år
i) undervisningsinstitutioner (931-932) 15 kg/ elev/ år
III. Industriaffald
a) nærings- og
nydelsesmiddelindustri (31) 1.400 kg/ besk./ år 0-0,5%
b) tekstil-, beklædnings
og læderindustri (32) 750 kg/ besk./ år
c) træ- og møbelindustri (33) 1.000 kg/ besk./ år
d) papir- og grafisk industri (34) 1.780 kg/ besk./ år
e) kemisk industri (35) 1.150 kg/ besk./ år
f) sten-, ler- og glasindustri (36) 4.000 kg/ besk./ år
g) jern- og metalværker og
støberier (37) 500 kg/ besk./ år
h) jern- og metalvareindustri (38) 790 kg/ besk./ år
i) anden fremstillingsvirksomhed (39) 570 kg/ besk./ år
IV. Bygge- og anlægsvirksomhed (5) 2.500 kg/ besk./ år 0,5 %
V. Affald fra energifremstilling (41)
Kulfyrede anlæg: ristefyring: slagge 127,5 kg ts/ ton kul 0
flyveaske 22,5 kg ts/ ton kul
støvfyring: slagge 15 kg ts/ ton kul
flyveaske 135 kg ts/ ton kul
VI. Affald fra renseanlæg (92)
Mekanisk rensning 12 kg ts/ pe/ år 0
Mekanisk, biologisk rensning 22 kg ts/ pe/ år
Mekanisk, biologisk, kemisk rensning 33 kg ts/ pe/ år
VII. Andet affald (11-13)
(21-29)
Bilag 1
Bilag 2
Bilag 2
Bemærkninger til bilag 2
Rubrik nr. 1:
Oplandsnummer svarende til kortbilag.
Rubrik nr. 2-4:
Over den stiplede linie anføres antal indbyggere i etageboliger (rubrik 2)
henholdsvis en-familieboliger (villaer og rækkehuse) (rubrik 3) samt antal
sommerhuse (rubrik nr. 4). Opdelingen på etage- og enfamilieboliger foretages
bl.a. af hensyn til opgørelsen af indsamlingssteder der i etageejendomme
normalt er fælles for flere boliger i modsætning til enfamilieboliger. Der
vil ligeledes være mulighed for anvendelse af forskellige enhedsmængder
afhængigt af boligtype.
Opdelingen vil iøvrigt lette tilrettelæggelsen af indsamlingsordninger i
de kommunale affaldsplaner.
Under den stiplede linie anføres antal indsamlingssteder i hver af
kategorierne.
Rubrik nr. 5-13:
(Jfr. bilag 1 og den der definerede underinddeling af handels- og
kontorvirksomhed, a-i).
Over den stiplede linie anføres antal beskæftigede (rubrik 5, 6, 7, 8 og
10), antal børn (rubrik 9), antal senge (rubrik 11 og 12) henholdsvis antal
elever (rubrik 13).
Under den stiplede linie anføres antal indsamlingssteder i hver af
kategorierne.
Rubrik nr. 14-22:
(Jfr. bilag 1 og den definerede underinddeling af industrivirksomhed,
a-i).
Over den stiplede linie anføres antal beskæftigede i hver branche.
Under den stiplede linie anføres antal indsamlingssteder i hver branche.
Rubrik nr. 23:
Over den stiplede linie anføres antal beskæftigede i bygge- og
anlægsvirksomhed.
Under den stiplede linie anføres antal indsamlingssteder.
Rubrik nr. 24:
Jfr. rubrik nr. 1.
Rubrik nr. 25:
Dagrenovationsmængden beregnes ved hjælp af rubrik nr. 2 og 3, antal
indbyggere * enhedsmængde.
Rubrik nr. 26:
Affaldsmængden fra sommerhuse beregnes ved hjælp af rubrik nr. 4.
Rubrik nr. 27-28:
Storskralds- og haveaffaldsmængder beregnes som antal indbyggere i
oplandet * enhedsmængde.
Rubrik nr. 29-37:
Handels- og kontoraffaldsmængder beregnes ved hjælp af rubrik nr. 5-13,
antal enheder * enhedsmængde.
Rubrik nr. 38-46:
Industriaffaldsmængden beregnes ved hjælp af rubrik nr. 14-22, antal
enheder * enhedsmængde. Større virksomheder kontaktes som kontrol.
Rubrik nr. 47:
Som for industriaffald (rubrik nr. 23 benyttes).
Rubrik nr. 48:
Her anføres de samlede frembragte affaldsmængder i de enkelte oplande.
Bilag 3
Bemærkninger til bilag 3
Der udfyldes et skema for hver materialefraktion, jfr. bilag 1
Rubrik nr. 1:
Oplandsnummer svarende til kortbilag.
Rubrik nr. 2-23:
Materialepotentialet for de enkelte oplande og affaldstyper beregnes ved
at multiplicere de frembragte affaldsmængder (jfr. bilag 2) med de respektive
materialefraktioners procentvise vægtandel af hver affaldstype (jfr. bilag
nr. 1).
Rubrik nr. 24:
Her anføres den pågældende materialefraktions samlede størrelse i hvert
opland.
Bilag 4
Bemærkninger til bilag 4
Rubrik nr. 1:
Selskabets/ kommunens navn og adresse, samt eventuel kontaktperson.
Rubrik nr. 2:
Betjeningsopland angives ved at oplyse de oplande (nummer), der er
omfattet af indsamlingsordningen. Betjeningsoplandet indtegnes på
kortbilaget.
Rubrik nr. 3:
Organisationsformen kan principielt enten være privat eller kommunal/
fælleskommunal. Der anvendes kode, henholdsvis »P«, »K«
og »FK«.
Endelig er der mulighed for, at indsamlingsordningen er udliciteret af
kommunen. Hvis dette er tilfældet, anføres der »PK« i rubrikken.
Rubrik nr. 4:
Det oplyses, om affaldet indsamles sammenblandet »B«, eller om
enkelte materialer indsamles separat »S«. Er der tale om en
kombination af ovennævnte ordninger, anføres »B/ S«.
Rubrik nr. 5-10:
Der anføres i muligt omfang affaldstype, branche og målte mængder.
Dagrenovation opdeles så vidt muligt i dagrenovation fra henholdsvis
helårs- og fritidsboliger.
Rubrik nr. 11:
Der angives ved kode, om der anvendes papir/ plastsække »S«
eller containere »C«. Endvidere angives sækkenes eller containernes
volumen. Antallet oplyses.
Rubrik nr. 12:
Oplysninger angives ved kode. Er der etableret en regelmæssig indsamling,
anføres »R« og frekvensen. Hvis der ikke er etableret regelmæssig
indsamling, eller hvis der er tilkaldeordning, anføres henholdsvis
»U« og »T«, samt antal afhentninger pr. år.
Rubrik nr. 13-14:
Det oplyses, hvor affaldet transporteres hen, og til hvilken
behandlingsform. Der anvendes følgende koder: genanvendelse »G«,
forbrænding »F«, kompostering »K« og deponering
»DL« (losseplads), samt »DF« (fyldplads).
Anlæggets navn og adresse oplyses i rubrik 16, eventuelt anvendes et
referencenummer.
Rubrik nr. 15:
Udgifter ialt for ordningen kr/ år, incl. behandlings- og
deponeringsafgifter.
Rubrik nr. 16:
Ordningens samlede indtægter pr. år.
Rubrik nr. 17:
Indtægt pr. år ved opkrævning af afgifter, gebyr eller skattefinansiering,
kr/ år.
Rubrik nr. 18:
Indtægter fra salg af returmateriale kr/ år.
Rubrik nr. 19:
Større planlagte investeringer, der ikke finansieres over driften oplyses
med art, størrelse og totalangivelse.
Bilag 5
Bemærkninger til bilag 5
Rubrik nr. 1:
Anlæggets navn og adresse.
Rubrik nr. 2:
Der skelnes mellem følgende anlægstyper, der angives ved kode,
affaldsforbrændingsanlæg »F«, komposteringsanlæg »K«,
formalings- og neddelingsanlæg »N«, affaldssorteringsanlæg
»S« og genanvendelsesanlæg, der forarbejder affald til
genanvendelige materialer »G«.
Rubrik nr. 3:
Oplysning om ejerforhold. Det angives ved kode om behandlingsanlægget er
kommunalt »K«, fælleskommunalt »FK«, privat
»P«, eller delvist kommunalt ejet »KP«.
Rubrik nr. 4:
Betjeningsoplandet oplyses ved angivelse af kommunekode (f.eks. 165 for
Albertslund kommune). Af hensyn til oplysninger om målte mængder udfyldes
skemaet med en linie for hver kommune i betjeningsoplandet.
Rubrik nr. 5-9:
Affaldstyper og målte mængder oplyses i videst muligt omfang for hver
kommune i betjeningsoplandet. Husholdningsaffald opdeles i muligt omfang i
dagrenovation fra helårshuse og fritidshuse, storskrald og haveaffald.
Rubrik nr. 10:
Teoretisk kapacitet. For forbrændingsanlæg angives den teoretiske
kapacitet som antal tons pr. time pr. ovn ved en brændværdi for affaldet.
Rubrik nr. 11:
Målt behandlet mængde i tons pr. år.
Rubrik nr. 12:
Driftsrytme angives som (antal arbejdsdage pr. uge) * (antal timer pr.
dag). F.eks. 5 * 8.
Rubrik nr. 13:
Materialer og målt mængde pr. år. F.eks. slagge og aske til vejbygning.
Rubrik nr. 14:
Den samlede producerede energi anføres i Giga Joule pr. år.
Rubrik nr. 15:
Leveret energi ab anlæg anføres i Giga Joule pr. år.
Rubrik nr. 16:
Mængde og typer fra anlægget, der skal deponeres.
Rubrik nr. 17:
Affaldets destination oplyses.
Rubrik nr. 18:
Samlede udgifter i kr/ år.
Rubrik nr. 19:
Udgifter til transport og deponering af sekundært affald i kr/ år.
Rubrik nr. 20:
Samlede indtægter ialt kr/ år.
Rubrik nr. 21:
Samlet indtægt ved afgifter for modtagelse af affald.
Rubrik nr. 22:
Indtægter ved energisalg angives i kr/ år ved koden »V« for
varmeenergi og »E« for el.
Indtægter ved salg af returmaterialer angives i kr/ år ved kode
»G«.
Rubrik nr. 23:
Planlagte investeringer der ikke finansieres over driften oplyses med art,
størrelse og tidsangivelse.
Rubrik nr. 24:
Der oplyses om anlægget er miljøgodkendt i henhold til
miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 ved ja/ nej.
Rubrik nr. 25:
Røgrensningstype. »E«: elektrofilter, »C«:
cyklonfilter, »A«: anden rensning. Arten angives eventuelt i
bemærkninger til skemaet.
Rubrik nr. 26:
Kendes luftemissionen oplyses mængde og stoffer i bilag til skemaet eller
ved henvisning til måle- eller tilsynsrapporter.
Rubrik nr. 27:
Andre væsentlige miljøforhold, f.eks. spildevandsrecipient, oplyses
(f.eks. kloak). Emission, mængde og stoffer oplyses eventuelt ved henvisning
til måle- eller tilsynsrapporter.
Bilag 6
Bemærkninger til bilag 6
Rubrik nr. 1:
Anlæggets navn og adresse.
Rubrik nr. 2:
Der skelnes mellem følgende anlægstyper, der angives ved kode. Losseplads
»L«, fyldplads »F« og specialdepot »C« jfr.
Miljøstyrelsens vejledning i affaldsdeponering, november 1982. Er
deponeringspladsen opdelt i flere typer, udfyldes skemaet med en linie for
hver anlægstype.
Rubrik nr. 3:
Organisationsformen angives ved kode. Kommunal »K«,
fælleskommunal »FK«, privat »P«, kommunal og privat
»KP«.
Rubrik nr. 4:
Betjeningsoplandet oplyses ved angivelse af kommunekode. Skemaet udfyldes
med en linie for hver kommune.
Rubrik nr. 5-10:
Modtagne affaldstyper og mængder oplyses i videst muligt omfang for hver
kommune.
Rubrik nr. 11:
Membrantypen angives ved kode. Ingen membran »-», kunstofmembran
»K«, lermembran »L«. Endvidere angives, om membranen er
placeret under og/ eller over affaldet ved henholdsvis »U« og
»O«.
Rubrik nr. 12:
Kontrol af tilført affald angives ved kode. Ingen kontrol »-»,
kontrol »+». Modtagekontrollen skal omfatte registrering af
affaldstyper og mængder enten ved vejning eller ved vurdering af
læsstørrelse.
Rubrik nr. 13:
Det angives ved afkrydsning, om affaldet indvejes.
Rubrik nr. 14:
Det oplyses, om der er fastlagt et program for kontrol af
grundvandsforurening. Ved kontrolprogram forstås prøvetagning fra
kontrolboringer og analyse for bestemte parametre efter en fastlagt
prøveudtagnings- og analysefrekvens. Ingen kontrol »-», kontrol
»+».
Rubrik nr. 15:
Opfyldt volumen angives i 106 m3.
Rubrik nr. 16:
Resterende miljøgodkendt opfyldningsvolumen angives i 106 m3.
Rubrik nr. 17:
Årlig opfyldning i m3.
Rubrik nr. 18:
Der angives data om percolathåndteringen ved kode. Nedsivning
»N«, separat rensning »S«. Tilføres renseanlæg
»R«, direkte udledning »D«, forbrænding »F«,
recirkulation af percolat »C«. Koderne kombineres. Endvidere
angives mængden/ år.
Rubrik nr. 19:
Frasorteres der affald, som bortskaffes til andre affaldsanlæg, oplyses
arten og mængden.
Rubrik nr. 20:
Udgifter ialt, kr/ år.
Rubrik nr. 21:
Indtægter ialt pr. år.
Rubrik nr. 22:
Deponeringsafgift pr. enhed og ialt pr. år.
Rubrik nr. 23:
Planlagte investeringer der ikke finansieres over driften. Art, størrelse
og tidspunkt angives.
Rubrik nr. 24:
Det oplyses, om deponeringspladsen er godkendt i henhold til
miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 ved ja/ nej samt ibrugtagnings-/
nedlæggelsesår.
Rubrik nr. 25:
Er anlægget placeret i område med vandforsyningsinteresser ja/ nej.
Rubrik nr. 26:
Andre miljøforhold af væsentlig interesse.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Cirkulære om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Til samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd samt hovedstadsrådet) Retsinformation · 24. marts 1983
- 1985 LSF 143 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MILJØBESKYTTELSE Retsinformation · 21. maj 1988
- Cirkulære om kortlægning og planlægning efter miljøbeskyttelseslovens kap. 9 og sammenhængen med region- og kommuneplanlægningen. (Til samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd samt hovedstadsrådet). Retsinformation · 5. maj 1977
- 1985 LSF 176 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MILJØBESKYTTELSE Retsinformation · 21. maj 1988
- 1985 LSF 144 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE MILJØ- OG PLANLÆGNINGSLOVEN (REGION- OG SEKTORPLANLÆGNING) Retsinformation · 21. maj 1988
- 1986 LSF 24 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE MILJØ- OG PLANLÆGNINGSLOVE (REGION- OG SEKTORPLANLÆGNING) Retsinformation · 21. maj 1988