Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulære om kortlægning af og redegørelse for affaldsbortskaffelsen (Til samtlige amtsråd og kommunalbestyrelser og Hovedstadsrådet)

Gældende CIR nr 35 af 25/03/1985CirkulæreMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri20. juni 1985

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulære om kortlægning af og redegørelse for

affaldsbortskaffelsen

(Til samtlige amtsråd og

kommunalbestyrelser og Hovedstadsrådet)

Kapitel 1

Indledning

Ved lov nr. 204 af 18. maj 1982, jfr. miljøministeriets lovbekendtgørelse

nr. 663 af 16. december 1982, blev miljøbeskyttelsesloven ændret. Ændringen

trådte i kraft den 1. januar 1983. I miljøstyrelsens cirkulære af 16.

december 1982 er der nærmere redegjort for indhold og omfang af ændringerne.

Ved lovrevisionen ændredes bestemmelserne om affaldsplanlægningen. Den

tidligere planlægning på affaldsområdet tog udgangspunkt i spørgsmålet om

lokalisering af affaldsanlæg som særligt forurenende virksomhed, jfr. den

hidtil gældende lovs § 61 og § 62, som nu er videreført med reglerne i § 61

f. Med de nye bestemmelser tilstræbes en styrkelse af affaldsplanlægningen,

hvor en række andre hensyn end de rent lokaliseringsmæssige tilgodeses.

Således skal planlægningen tjene som et instrument for de involverede

myndigheder til at sikre, at affaldet gennem styring af affaldsstrømme

bortskaffes på den samfundsmæssigt mest fordelagtige måde, og at der ved valg

af bortskaffelsesmetoder tages hensyn til at formindske forbruget af

naturressourcer gennem genanvendelse.

Endvidere er det hensigten, at der skal sikres en bedre koordinering af

alle faser i affaldsbortskaffelsen, herunder af såvel eksisterende ordninger

som nye initiativer, ligesom der skal sikres en koordinering med anden

sektorplanlægning, den fysiske planlægning samt initiativer efter

genanvendelsesloven.

I de nye bestemmelser om affaldsplanlægningen er derfor inddraget samtlige

faser af affaldsbortskaffelsen, det vil sige opsamling, indsamling,

transport, behandling og slutdisponering, herunder genanvendelse, jfr.

miljøministeriets bekendtgørelse nr. 663 af 20. december 1984 om kortlægning

Læs alt

og redegørelse for affaldsbortskaffelsen.

Nærværende cirkulære indeholder i kapitel 2 en beskrivelse af

myndighedernes opgaver og i kapitel 3 angives den terminologi, der bør

anvendes.

Kapitel 4 og 5 omfatter en gennemgang af henholdsvis kortlægningens og

redegørelsens indhold, samt forslag til hvordan arbejdet hensigtsmæssigt kan

gennemføres. Det skal dog bemærkes, at der er tale om et forslag, idet

arbejdstilrettelæggelsen og detaljeringsniveauet bør fastlægges lokalt på

grundlag af de eksisterende data og erfaringer med henblik på en

problemorientering af ressourceanvendelsen. De problemer der især skal søges

belyst er affalds- og materialemængder, samt fra hvilke kilder affald kan

indsamles til genanvendelse og de heraf afledede konsekvenser for

affaldshåndteringen og -behandlingen.

Gennemførelsen af en kortlægning og udarbejdelsen af en redegørelse for

affaldsbortskaffelsen danner efterfølgende grundlag for

kommunalbestyrelsernes udarbejdelse af affaldsplaner, jfr. §§ 62 a og 62 b i

miljøbeskyttelsesloven.

Kapitel 2

Myndighedernes opgaver

Kortlægningen og redegørelsesarbejdet forudsætter inddragelse af både

amtsrådene (i hovedstadsområdet Hovedstadsrådet) og kommunalbestyrelserne.

Kortlægningen af affaldsbortskaffelsen skal gennemføres i et samarbejde

mellem amtsrådet og samtlige kommunalbestyrelser indenfor amtskommunens

område. Redegørelsen skal udarbejdes af amtsrådet efter forhandling med

kommunalbestyrelserne.

Som udgangspunkt består der derfor en fælles pligt for amtsrådet og

kommunalbestyrelserne til at kortlægningen og redegørelsen er tilvejebragt

indenfor den givne tidsramme samt at kortlægningen gennemføres indenfor et

tidsrum, der giver mulighed for nødvendig kontakt med andre myndigheder og

parter ved indledningen af redegørelsesarbejdet.

For at lette arbejdets tidsmæssige gennemførelse, dets koordinering og

sikringen af et ensartet grundlag er der i henhold til

miljøbeskyttelseslovens § 62, stk. 2, angivet en opgavefordeling mellem

amtsrådet og kommunalbestyrelserne, jfr. §§ 1, 2, 3, 5, 7 og 8 i

miljøministeriets bekendtgørelse nr. 663 af 20. december 1984 om kortlægning

og redegørelse af affaldsbortskaffelsen. Amtsrådet forestår kortlægningen

gennem sammenstilling, bearbejdning og præsentation af de kommunale data,

medens det påhviler kommunalbestyrelserne at indberette kortlægningsdata for

kommunens område efter nærmere aftale med amtsrådet. Amtsrådet er videre

tillagt den samlede opgave med at udarbejde redegørelsen for

affaldsbortskaffelsen, idet iværksættelsen sker efter aftale med

kommunalbestyrelserne. Under aftalebestemmelsen henhører spørgsmålet om,

hvorvidt kortlægningsresultatet i den foreliggende form kan danne grundlag

for redegørelsesarbejdet, samt spørgsmålet om, hvorvidt kommunalbestyrelserne

ønsker andre supplerende analyser gennemført end angivet i dette cirkulæres

kapitel 5.

Kapitel 3

Affaldsterminologi

1. Generelle bemærkninger

Indenfor den hidtidige affaldshåndtering og planlægning har der været

væsentlige variationer i den benyttede terminologi. Det har f.eks. været

almindeligt at opdele affald i typer, karakteriseret ved et aktuelt valg ud

fra den foreliggende kombination af indsamlingsordning, kilde og materiale i

affaldet.

Kortlægningen og udarbejdelsen af en redegørelse samt kommunalbestyrelsens

planlægning bør så vidt muligt ske på et ensartet grundlag. For at sikre

dette må der derfor benyttes en fælles terminologi, hvorved der skabes

grundlag for en ensartet beregning af affalds- og materialemængderne samt de

nødvendige analyser. En fælles terminologi vil i øvrigt give bedre muligheder

for udveksling af erfaringer f.eks. i forbindelse med udviklingsprojekter. På

foranledning af Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening og

miljøstyrelsen er der på Kommunedata iværksat en udvikling af et edb-system

til affaldsplanlægning.

2. Affaldskilder

Det grundlæggende princip ved kategoriseringen af affald er en opdeling i

affaldstyper ud fra de kilder, der frembringer affaldet. Der skelnes mellem

primære kilder og sekundære kilder afhængigt af kildens placering i

affaldssystemet. En primær kilde er karakteriseret ved, at det frembragte

affald ikke tidligere har været håndteret af affaldssystemet i den

foreliggende tilstand, medens en sekundær kilde er karakteriseret ved at

frembringe affald ved behandling af affald fra primære kilder. De sekundære

kilder er således bestemt af det eksisterende behandlingssystem samt

planlægningen.

3. Affaldstyper

Affaldet inddeles i affaldstyper efter deres fælles præg og kilde.

Endvidere er det hensigtsmæssigt at foretage en underinddeling ud fra

hensynet til beregning af affalds- og materialemængder, jfr. bilag 1,

»Underinddeling af affaldstyper og enhedsmængder«.

Nedenstående oversigt over inddelingen i affaldstyper indeholder en

karakteristik af den enkelte type med angivelse af Danmarks Statistiks

erhvervsgrupperingskode i parentes.

I. Husholdningsaffald

Husholdningsaffald består alene af kasserede materialer fra forbrug i

tilknytning til boligen, herunder storskrald og haveaffald. Til boliger

henregnes såvel helårs- som fritidsboliger.

II. Handels- og kontoraffald

Handels- og kontoraffald består af alle kasserede materialer fra

offentlige servicevirksomheder og private erhvervsvirksomheder uden egentligt

produktionsaffald. (6, 7, 8 og 9).

III. Industriaffald

Industriaffald består af alle kasserede materialer, herunder

fejlproduktioner. (3).

IV. Bygge- og anlægsaffald

Bygge- og anlægsaffald omfatter materialer fra nedrivning og ombygning

samt spild ved bygge- og anlægsvirksomhed herunder håndværksvirksomhed. (5).

V. Affald fra energifremstilling

Til denne affaldstype henhører affald fra el-, gas- og varmeproduktion,

primært slagger og flyveaske. (4).

VI. Affald fra renseanlæg

Slam, sand og ristestof fra spildevandsbehandling og -rensning.

VII. Andet affald

Omfatter kasserede produkter og andet affald, der skal bortskaffes fra

landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri. (1).

VIII. Særligt affald

Særligt affald omfatter affald, hvis bortskaffelse er reguleret gennem

særlig lovgivning.

IX. Affaldsbehandlingsrester

Affaldsbehandlingsrester omfatter affald fra samtlige forekommende

affaldsbehandlingsformer.

Kapitel 4

Kortlægningens gennemførelse

indhold og omfang

1. Indledning

I kortlægnings- og redegørelsesbekendtgørelsens §§ 2 og 3 er angivet efter

hvilke rammebestemmelser kortlægningen gennemføres samt nærmere omkring dens

indhold.

Kortlægningsarbejdet iværksættes efter aftale mellem kommunalbestyrelserne

og amtsrådet, idet selve datagrundlaget dog tilvejebringes af

kommunalbestyrelserne. Bearbejdning og rapportering af data gennemføres af

amtsrådet.

Kortlægningen medtager og beskriver alle faser i affaldsbortskaffelsen og

giver oplysninger om mængderne af affald fra de affaldsproducerende kilder.

Disse data skal dels referere til de faktiske forhold - statusoplysninger -

og dels til de fremtidige forhold - planoplysninger -, svarende til

regionplanernes tidshorisont, 1997. Det skal bemærkes, at planoplysninger i

kortlægningen generelt kan udelades, såfremt der ikke forventes ændringer i

affalds- og materialemængderne eller affaldshåndteringen og -behandlingen.

Samtlige data om affalds- og materialemængder søges oplyst ved angivelse

af faktisk målte mængder. Hvor dette ikke er muligt forudsættes det, at

mængderne beregnes. Der vil således i praksis blive tale om to alternative

kortlægningsmetoder, der tager udgangspunkt i henholdsvis foreliggende målte

data eller en teoretisk beregning af de frembragte affalds- og

materialemængder. Førstnævnte metode vil dog forudsætte at målingerne er

foretaget i affaldssystemer, der omfatter den samlede affaldsmængde. De to

kortlægningsmetoder vil endvidere kunne kombineres afhængigt af de lokale

forhold. Det skal bemærkes, at skemaerne i bilag 2 specielt er udarbejdet med

henblik på beregning af affaldsmængderne. Skemaerne vil dog ligeledes kunne

anvendes ved fordeling af målte affalds- og materialemængder på oplande og

kilder i kommunen.

Øvrige oplysninger om affaldsbortskaffelsen forudsættes beskrevet ved

faktisk foreliggende data, f.eks. behandlingskapacitet, økonomi m.v.

Tilvejebringelse af oplysninger om behandlingskapacitet og

slutdisponeringsanlæg forestås og gennemføres af beliggenhedskommunen.

Indhentning af oplysninger til brug for kortlægningen er lovhjemlet i

miljøbeskyttelseslovens § 52. Oplysningspligten omfatter såvel offentlige som

private institutioner og virksomheder.

Som grundlag for kommunalbestyrelsens dataindsamling og amtsrådets

datafremstilling vil det være hensigtsmæssigt at benytte en skemaform som

angivet i vedlagte bilag (2, 3, 4, 5 og 6) med tilhørende bemærkninger. Disse

skemaer repræsenterer kortlægningens dataomfang og er iøvrigt udformet med

henblik på umiddelbart at kunne indgå i og udgøre den efterfølgende kommunale

affaldsplanlægnings statusoplysninger.

2. Kortlægningens iværksættelse

Umiddelbart efter kortlægnings- og redegørelsesbekendtgørelsens

ikrafttræden bør amtsrådet tage kontakt med samtlige kommunalbestyrelser

indenfor amtskommunens område. Denne kontakt skal afklare, i hvilken takt

data skal indberettes, samt i hvilket omfang amtsrådene allerede måtte være i

besiddelse af de pågældende data. Dette forhold vil især være aktuelt i

forbindelse med kommunale behandlings- og deponeringsanlæg, der er

miljøgodkendt, eller hvor tilsynet udføres af amtsrådet. Det bør herunder

endvidere aftales, hvorvidt (en) kommunalbestyrelse(erne) bistår amtsrådet i

bearbejdningen og rapporteringsarbejdet.

3. Oplysninger om frembragte affaldsmængder

Som grundlag for kommunalbestyrelsens registrering og beregning af de

frembragte affaldsmængder foretages en oplandsinddeling af kommunen.

Inddelingen kan f.eks. foretages på grundlag af arealanvendelse med støtte i

den igangværende kommuneplanlægning.

Oplandsinddelingen vil i amtsrådets affaldsredegørelse bl.a. kunne

anvendes som grundlag for udpegning og prioritering af de affaldskilder og

oplande, hvor det vil være fordelagtigt at iværksætte indsamlingsordninger

for genanvendelige materialer.

Opdelingen bør ske udfra hensynet til en rimelig ensartet kildekarakter og

opsamlingsform indenfor det enkelte delopland samt de foreliggende kommunale

statistikker over fordelingen af indbyggere, institutionspladser,

beskæftigede m.v. En oplandsinddeling med ensartede kilder vil forenkle

beregningerne eller fordelingen af målte affalds- og materialemængder.

Endvidere vil optimering og valg af indsamlingssystemer i den kommunale

affaldsplanlægning bl.a. være afhængig af affaldsmængden pr. indsamlingssted.

Som eksempel kan nævnes villaområder og etageboliger med fælles

nedstyrtningsskakte.

Den valgte oplandsinddeling indtegnes på et oversigtskort i målestok

1:25.000, der i nødvendigt omfang understøttes af detailkort i målestok

1:10.000. Oplandene nummereres fortløbende, idet dog alle ikke eksisterende

men planlagte oplande frem til 1997 markeres med en særlig signatur.

Arealanvendelsen bør kunne aflæses af kortmaterialet. Oversigtskortet skal

iøvrigt angive alle eksisterende og planlagte affaldsbehandlings- og

deponeringsanlæg med karakteristika som angivet i miljøstyrelsens 2.

delrapport om miljøplanforudsætninger, »Signaturer til

affaldsplanlægning« (1975).

Oplandsinddelingen benyttes som udgangspunkt for den eventuelle beregning

af de frembragte affaldsmængder indenfor de enkelte oplande eller angivelsen

af faktisk målte affaldsmængder.

En beregning af de frembragte affaldsmængder kan foretages på grundlag af

en registrering af antallet af samtlige kildeenheder indenfor hvert opland -

antal indbyggere, beskæftigede, børn m.v., - jfr. bilag 1,

»Underinddeling af affaldstyper og enhedsmængder«. De angivne

enhedsmængder bør alene benyttes, hvor der ikke ud fra kendskabet til de

lokale forhold kan fastsættes repræsentative enhedsmængder. Anvendes

enhedsmængderne i bilag 1, bør der dog specielt for affaldstyperne II-VII

søges en verifikation af de angivne størrelser hos de(n) dominerende

kilde(r).

Ved registreringen eller beregningen af affaldsmængder kan benyttes det i

bilag 2 med tilhørende bemærkninger angivne skema, »Frembragte

affaldsmængder«, for såvel status som plansituationen. Ved registrering

alene ud fra faktisk målte mængder kan beregningsdataene følgeligt udelades.

Angivelse af planoplysningerne bør ske på grundlag af overvejelser af hvilke

ændringer, der eventuelt vil ske i antallet af kildeenheder indenfor det

enkelte opland.

Det bemærkes, at en direkte beregning af affaldsmængder og en

efterfølgende beregning af materialemængder ved anvendelse af oplysningerne i

bilag 1 angiver den frembragte affalds- og materialemængde før reduktion i

tilknytning til kilden, f.eks. forbrænding i brændeovne. Opgørelsen af

affalds- og materialemængder bør imidlertid repræsentere de faktiske mængder,

der håndteres eller skal håndteres i bortskaffelsessystemet, hvorfor der

generelt bør foretages en vurdering af sådanne reduktionsfaktorers betydning

for enhedsmængde og materialefordelingstal, samt de målte mængder.

Ved fastsættelse af enhedsmængder og materialefordelingstal ud fra det

nærmere lokale kendskab bør tilsvarende princip finde anvendelse.

Faktisk målte mængder angives ud fra kommunens foreliggende kendskab

hertil samt eventuelt ved indhentning af oplysninger hos andre, der varetager

affaldsindsamlingen, og hos affaldsbehandlingsanlæggene.

4. Oplysninger om materialepotentialer

Ud fra opgørelsen af affaldsmængder foretages en oplandsfordelt

bestemmelse af materialepotentialet i affaldet. Der bestemmes potentialer for

følgende fraktioner: madaffald, pap, papir, plast, andet brændbart affald,

glas, metal, og andet ikke brændbart affald.

Bestemmelsen vil kunne ske ud fra en eventuel i kommunen foreliggende

viden om materialeindholdet i affaldet, f.eks. erhvervet gennem

genanvendelsesinitiativer. Alternativt kan benyttes den materialefordeling,

som er angivet i bilag 1, »Affaldstyperne opdelt på

materialefraktioner«. I så fald bør der foretages en vurdering af,

hvorvidt disse fordelinger er tilstrækkeligt repræsentative, eventuelt gennem

indhentning af oplysninger hos specielt de(n) kilde(r), der må antages at

have væsentlig indflydelse herpå.

For opgørelsen af materialepotentialerne kan det i bilag 3 angivne skema,

»Materialepotentialer«, med tilhørende bemærkninger benyttes.

5. Oplysninger om indsamlings- og

transportordninger

Oplysningerne om indsamlings- og transportordninger omhandler data, der

belyser ordningens organisering, ordningens betjeningsopland,

tømningshyppighed, modtageanlæg, samt ordningens økonomi.

For så vidt angår planoplysninger vil det være tilstrækkeligt at oplyse om

eventuelle planlagte ændringer, idet der dog generelt angives de forventede

driftsudgifter og -indtægter for plantidspunktet, 1997, samt eventuelt

planlagte investeringer i perioden. Oplysningerne angives i

statustidspunktets pristal.

Oplysningerne om affaldsmængder bør om muligt baseres på faktisk målte

mængder. Det vil specielt i denne sammenhæng kunne være nødvendigt for

kommunen at indhente oplysninger hos private vognmænd og virksomheder samt

hos modtageanlæg. Indhentning af sådanne oplysninger er lovhjemlet i

miljøbeskyttelseslovens § 52.

Indsamlingsordningens distrikter vil kunne afvige fra den områdeinddeling,

der foretages til beskrivelse af de frembragte affaldsmængder. Det vil derfor

være hensigtsmæssigt at understøtte med kortbilag, der viser

distriktsinddelingen. Et rimeligt målestokforhold er 1:25.000, der eventuelt

kan suppleres med mere detaljerede kort 1:10.000.

I bilag 4 er angivet et skema med tilhørende bemærkninger -

»Indsamlings- og transportordninger« - der kan anbefales til

dataregistreringen.

6. Oplysninger om affaldsbehandlingsanlæg

Affaldsbehandlingsanlæg omfatter forbrændingsanlæg, komposteringsanlæg,

formalingsanlæg samt anlæg til behandling af genanvendelige materialer,

herunder mekaniske sorteringsanlæg. Der forudsættes tilvejebragt oplysninger

om såvel eksisterende anlæg som planlagte udvidelser/ nedlæggelser samt nye

anlæg.

For hvert anlæg angives data, der belyser anlæggets art, dets

betjeningsopland, kapacitet, udnyttelsesgrad, driftsforhold,

fjernvarmeproduktion, affaldsprodukter, miljøpåvirkning,

forureningsbegrænsende foranstaltninger samt økonomi. Belastningen i form af

tilført affaldsmængde opdeles i affaldstyper. For at opnå samtlige data kan

det vise sig nødvendigt, at beliggenhedskommunen indhenter supplerende

oplysninger hos anlæggets ansvarlige. Indhentning af oplysningerne er

lovhjemlet i miljøbeskyttelseslovens § 52.

I bilag 5 er angivet et skema med tilhørende bemærkninger -

»Affaldsbehandlingsanlæg« - der med fordel vil kunne benyttes ved

registreringen af oplysningerne.

7. Oplysninger om slutdisponeringsanlæg og -metoder

Slutdisponeringsanlæg omfatter lossepladser og fyldpladser. Oplysninger

angives for såvel eksisterende anlæg som udvidelser/ nedlæggelser samt nye

anlæg.

For hvert anlæg gives data, der belyser anlæggets art, betjeningsopland,

belastning, kapacitet, driftsforhold, miljøpåvirkning, samt økonomi.

Belastningen i form af tilførte affaldsmængder angives i videst mulige omfang

fordelt på affaldstyper.

Beliggenhedskommunen må ved eventuelt manglende oplysninger søge disse

indhentet direkte hos anlæggets ansvarlige. Indhentning af oplysningerne er

lovhjemlet i miljøbeskyttelseslovens § 52.

Affaldsmængder, som ikke slutdisponeres på ovennævnte anlæg men udlægges

på anden måde, f.eks. slam på landbrugsjord i henhold til bekendtgørelse om

anvendelse af slam i landbruget, eller slagger og flyveaske til

vejbygningsformål i henhold til bekendtgørelse om anvendelse af slagger og

flyveaske, angives særskilt.

Det i bilag 6 angivne skema med tilhørende bemærkninger kan

hensigtsmæssigt anvendes ved dataregistreringen.

8. Amtsrådets bearbejdning af kommunalbestyrelsens

kortlægningsresultater og rapportering af kortlægningen

Amtsrådet er i kortlægningsfasen i det væsentlige pålagt opgaven med at

sammenstille, bearbejde og rapportere de kortlægningsdata, der indhentes og

indberettes af kommunalbestyrelserne efter de aftaler, der indgås mellem

parterne, jfr. kapitel 4, afsnit 2.

På grundlag af de modtagne data og oplysninger udarbejder amtsrådet en

kortlægningsrapport, der skal indeholde:

1. Et oversigtskort for amtskommunens område i

målestok 1:100.000 der angiver placeringen af samtlige

affaldsbehandlingsanlæg og deponeringsanlæg, herunder omlastestationer og

sorteringsanlæg, m.v. Af oversigten skal fremgå såvel status- som

plansituationen.

2. En anlægsfordelt opgørelse over tilførte

affaldsmængder fordelt på affaldstyper, materialer, kommuner og oplande.

Opgørelsen skal omhandle såvel status- som plansituationen.

3. Oversigtskort for hver kommune i målestok 1:25.000

der angiver kommunens oplands- og distriktsinddeling. Af oversigten skal

fremgå såvel status- som plansituationen.

4. En kommune- og oplandsfordelt opgørelse over

frembragte affaldsmængder fordelt på affaldstyper og materialer. Opgørelsen

skal omhandle såvel status- som planoplysninger.

5. En kommunefordelt beskrivelse af indsamlings- og

transportordninger. Beskrivelsen skal omfatte igangværende og planlagte

ordninger.

6. En opgørelse over den samlede affaldsmængdes

fordeling på bortskaffelsesmetoder samt tilsvarende kommunefordelt opgørelse

for såvel status- som plansituationen.

7. En beskrivelse af indhold og omfang af igangværende

og planlagte genanvendelsesordninger med angivelse af afsætningskanaler og

-mængder.

8. En opgørelse af de samlede driftsudgifter og

-indtægter til affaldsbortskaffelsen for de enkelte kommuners og

amtskommuners område som helhed for henholdsvis status- og plansituationen. I

tilknytning hertil angives planlagte investeringer specificeret på anlæg og

ordninger.

Som led i kortlægningen og rapporteringen foretager amtsrådet en vurdering

af de beregnede materialemængders overensstemmelse med oplyste, faktisk målte

mængder. Tilsvarende påser amtsrådet, at opgørelserne på et bolig-, erhvervs-

og arealmæssigt grundlag, er i overensstemmelse med amtsrådets

regionplanlægning.

I nødvendigt omfang foretager amtsrådet i samråd med de berørte

kommunalbestyrelser en justering af kortlægningens datagrundlag.

Kapitel 5

Redegørelsens udarbejdelse

indhold og omfang

1. Indledning

I kortlægnings- og redegørelsesbekendtgørelsen, §§ 5, 6 og 7 er angivet

efter hvilke bestemmelser redegørelsen udarbejdes samt nærmere omkring dens

indhold.

Udarbejdelsen af redegørelsen foretages af amtsrådet, der iværksætter

arbejdet efter aftale med kommunalbestyrelserne i umiddelbar fortsættelse af

kortlægningens færdiggørelse. Grundlaget for arbejdet udgøres af den samlede

kortlægning indenfor amtskommunens område, idet det forudsættes, at

relationer, der i kortlægningen er registreret på tværs af de amtskommunale

grænser, også inddrages i redegørelsesarbejdet.

I lighed med kortlægningen inddrages samtlige faser i

affaldsbortskaffelsen i redegørelsesarbejdet, der skal udgøre en gennemgang

og vurdering af hele affaldssystemet under forudsætning af forskellige

fordelinger af affaldet på behandlingsformer. Hovedsigtet i denne gennemgang

og vurdering er en lokalisering af mulighederne for og konsekvenserne af en

øget genvinding og genudnyttelse af ressourcer i affaldet, herunder

nyttiggørelse af energiindhold, samt en minimering af deponeringsmængderne.

Det er således ikke hensigten med redegørelsesarbejdet at fjerne eller

ændre grundlaget for allerede igangværende genanvendel- sesinitiativer,

hvorfor redegørelsen samt amtsrådets målsætningsformulering i sine

konsekvensanalyser i det væsentlige må tage hensyn hertil, når et

helhedssynspunkt for den fremtidige bortskaffelsesstruktur teknisk-økonomisk

iøvrigt gør det muligt.

Redegørelsen skal indeholde en prognose over affaldsmængderne i amtet

svarende til den udfyldte regionplanramme. Prognosen skal være kommunefordelt

og indeholde oplysninger om affaldsmængdens fordeling på affaldstyper,

materialer og oplande.

Dernæst skal redegørelsen indeholde konsekvensanalyser af det samlede

affaldssystem ved forskellige genanvendelsesniveauer for

materialefraktionerne papir, pap, plast, madaffald, metal og glas. I

analyserne indgår en undersøgelse af afsætningsmulighederne for

genanvendelige materialer og behovet for supplerende afsætningsmuligheder

samt konsekvenserne for driften af forbrændingsanlæg, herunder behovet for

indsamling af substitutionsaffald til forbrænding med henblik på

opretholdelse eller udvidelse af fjernvarmeproduktion. De økonomiske og

miljømæssige konsekvenser beskrives.

På grundlag af konsekvensanalyserne opstilles en målsætning for affaldets

fremtidige fordeling på behandlingsformer, og i tilknytning hertil opstilles

en tidsfølgeplan for tilvejebringelsen af de kommunale affaldsplaner.

2. Redegørelsesarbejdets igangsættelse

Det fremgår af kortlægnings- og redegørelsesbekendtgørelsen, at

igangsættelsen af redegørelsesarbejdet ikke er forbundet med iagttagelse af

særlige forskrifter. Iværksættelsen skal ske efter aftale med

kommunalbestyrelserne, men til denne aftalebestemmelse knytter der sig alene

spørgsmålet om, hvilke konsekvensanalyser kommunalbestyrelserne eller

amtsrådet har ønske om at gennemføre udfra de lokale forhold samt den

nuværende bortskaffelsesstruktur.

Amtsrådet bør tidligst muligt søge dette forhold afklaret, hvorefter

igangsættelsen af redegørelsesarbejdet kan ske ved underretning af

kommunalbestyrelserne.

3. Prognose for affaldsmængderne

I forbindelse med kortlægningen opstilles en oversigt over de nuværende

affaldsmængder samt de forventede mængder i 1997 ud fra den forventede

udvikling i erhvervsstruktur, boligtilvækst m.v. og fordelt på affaldstyper,

materialer, kommuner og oplande.

Der vil ikke nødvendigvis være overensstemmelse mellem den forventede

udvikling frem til 1997 og den ikke tidsspecifikke vækstmulighed indenfor

regionplanens fysiske rammer. Som første fase i redegørelsesarbejdet vil

amtsrådet derfor skulle udarbejde en prognose over affaldsmængder ved en

udfyldt regionplanramme.

Prognosen skal udarbejdes kommunefordelt og skal i lighed med status- og

planoplysninger fra kortlægningen indeholde oplysninger om affaldsmængdernes

fordeling på affaldstyper og materialer.

De prognosticerede affaldsmængder for den udfyldte regionplanramme vil

bl.a. på baggrund af tidshorisonten indeholde en større usikkerhed end de

opgjorte plandata for 1997. Den vil dog være retningsgivende i amtsrådets

vurdering af affaldssystemets fremtidige struktur og eventuelle ændringer af

det eksisterende.

4. Konsekvensanalyser af affaldssystemet

Hovedelementet i redegørelsesarbejdet vil være en konsekvensanalyse af det

samlede affaldssystem, hvor der tages udgangspunkt i forskellige niveauer for

genvinding og genudnyttelse af ressourcer i den enkelte materialefraktion.

Analysen koncentreres om materialefraktionerne papir, pap, plast, madaffald,

glas og metal, men der kan efter ønske og behov foretages analyser for mere

specifikke materialer. Som udgangspunkt for arbejdet med konsekvensanalyserne

kan anvendes de nedenfor angivne genanvendelsesniveauer for

materialefraktioner, idet de enkelte niveauer analyseres uafhængigt af

hinanden eller i kombination. Der kan efter de regionale forhold vælges andre

niveauer, men det bør i så fald tilstræbes, at der herved sker en tilsvarende

og dækkende analyse af affaldsbortskaffelsen.

--------------------------------------------------------------------

Materiale- Brændværdi- Brændværdi- Stærkt brænd

fraktioner reducerende forøgende værdi forøgende

Genanvendelses

niveau

---------------------------------------------------------------------

Papir Pap Plast Madaffald Metal Glas

Maksimum 30 pct. 40 pct. 20 pct. 15 pct. - 50 pct.

15 pct. 30 pct. - 35 pct.

Minimum 10 pct. 25 pct. 10 pct. 5 pct. - 20 pct.

Materialefraktionerne er inddelt i 3 hovedgrupper på grundlag af deres

betydning for driften af affaldsforbrændingsanlæg ved materialets overgang

til genanvendelse. De i skemaet angivne værdier udtrykker den vægtprocent,

der skal søges indsamlet og genanvendt af den samlede mængde af hver

materialefraktion. Niveaufastsættelsen er iøvrigt sket ud fra foreliggende

viden om, hvor stor en del af den enkelte affaldstype og materialefraktion,

der potentielt vil kunne indsamles.

I den indledende fase af analysearbejdet foretager amtsrådet en opstilling

af, hvilke indsamlingsordninger, der skal opereres med. Der bør her tages

hensyn til allerede etablerede ordninger. Kildesortering/ -indsamling af

husholdningsaffald samt henholdsvis kildesortering og central sortering af

erhvervsaffald bør inddrages. I tilknytning hertil fastlægges ordningernes

forudsætninger angivet ved materialeomfang og tilhørende virkningsgrad.

Virkningsgraden repræsenterer den del af materialepotentialet, der i praksis

vil kunne indsamles, og er afhængig af kildernes deltagelsesgrad og deres

sorteringseffektivitet. Den detaljerede tilrettelæggelse af

indsamlingsordninger, borgerinformation m.v. sker i de kommunale

affaldsplaner.

Miljøstyrelsen vil efter ønske kunne bidrage hertil med rådgivning, hvor

de lokale forhold tages i betragtning. Iøvrigt kan der henvises til

miljøstyrelsens vejledning nr. 2/ 1982, »Vejledning i kommunale

indsamlinger af papir og glas fra private husstande«. Denne vejledning

vil blive fulgt af tilsvarende vejledninger om indsamlingsordninger for andre

affaldstyper og materialer.

Indledningsvis foretager amtsrådet endvidere en beregning af samtlige

oplandes kildestyrke, defineret som M:m, hvor M betegner oplandets

materialepotentiale og m antallet af indsamlingssteder.

For så vidt der ved fastlæggelsen af de valgte indsamlingsordningers

materialeomfang iøvrigt er foretaget en udvælgelse af delkvaliteter indenfor

de beregnede materialepotentialer, vil det være hensigtsmæssigt at supplere

med en kildestyrkeberegning alene på grundlag af de pågældende kvaliteter.

For hvert af de angivne genanvendelsesniveauer foretages herefter i den

efterfølgende fase en afgrænsning af, i hvilke områder og oplande de

pågældende materialer og mængder mest hensigtsmæssigt vil kunne indsamles.

Den beregnede kildestyrke kan danne grundlag for indbyrdes prioritering af

områder, idet amtsrådet dog bør lægge vægt på, at eksisterende

genanvendelsesordninger understøttes og/ eller udvides. Det bør således være

centralt i oplandsprioriteringer, at de eksisterende ordninger og de hertil

knyttede problemer tillægges en særlig vægt i vurderingen og

oplandsafgrænsningen. Endelig bør amtsrådet vurdere afgrænsningen udfra

hensynet til transportafstanden til potentielle materialemodtagere samt en

hensigtsmæssig transportform.

Afgrænsningen sker således, at de inddragne oplande netop tilfredsstiller

forudsætningerne om den materialemængde, der skal indsamles, når der tages

hensyn til indsamlingsordningernes virkningsgrad. Det må bemærkes, at det i

praksis ofte vil være økonomisk fordelagtigt at etablere materialeindsamling

i tilknytning til allerede eksisterende renovationsordninger, f.eks. for

dagrenovation eller storskrald og haveaffald.

På grundlag af hver enkelt kombination af genanvendelsesniveauer foretager

amtsrådet en opgørelse/ beregning af følgende forhold:

Genanvendelse

- Mængder (omfang og materialer), der vil skulle føres til genanvendelse.

- Afsætningsmuligheder via eksisterende aftagere af genanvendelige

materialer.

- Behovet for yderligere afsætningsmuligheder af genanvendelige materialer

samt lokalisering af behandlingsanlæg.

Affaldsforbrænding

- Mængden af affald, der i henhold til kortlægningen er forudsat ført til

forbrændingsanlæg, reduceret for de beregnede materialemængder der føres til

genanvendelse.

- Mængden af affald fordelt på oplande, der i henhold til kortlægningen

ikke er forudsat ført til forbrænding eller genanvendelse, men kunne

forbrændes og således substituere andet brændbart affald der genanvendes.

- Behovet for lokalisering af eventuel yderligere forbrændingskapacitet

samt koordination heraf med varmeforsyningsplanlægningen.

- Fordeling af substitutionsaffald og andet brændbart materiale på

forbrændingsanlæg ved manglende udnyttelse af forbrændingskapacitet og/ eller

uhensigtsmæssig affaldssammensætning.

Deponering

- Behovet for deponeringskapacitet, herunder udnyttelse af eksisterende og

planlagte deponeringsanlæg.

- Lokaliseringsmuligheder for eventuelle nye deponeringsanlæg.

Økonomi

- Forventede indtægter ved energi- og materialesalg samt anlægs- og

driftsudgifter ved det pågældende bortskaffelsessystem, herunder særskilt

udgifterne ved det forudsatte indsamlingssystem.

Det bemærkes som angivet, at beregningerne skal ske med udgangspunkt i den

opgjorte planbelastning, svarende til den forventede 1997-situation, mens

prognoseopgørelsen for den udfyldte regionplanramme inddrages i de

strukturelle overvejelser.

I beregningerne og vurderingerne bør der generelt tages udgangspunkt i de

eksisterende anlæg, ligesom de problemer der knytter sig hertil primært bør

søges løst. Herved reduceres kompleksiteten samtidig med, at der sker en

vægtning af problemløsningen i forhold til det tidsmæssige behov.

5. Amtsrådets målsætning for affaldsbortskaffelsen.

På grundlag af resultaterne af konsekvensanalyserne opstiller amtsrådet en

målsætning for affaldets fremtidige fordeling på behandlingsformer.

Målsætningen skal indeholde en kommunefordelt angivelse af, hvilke

affaldstyper og mængder der forudsættes fremtidig at gå til henholdsvis

genanvendelse, forbrænding og deponering samt anlæggenes fremtidige

oplandsafgrænsning.

Målsætningen skal iøvrigt baseres på en prioritering af

deponeringsanlæggene udfra hensynet til sikring af anvendelige

grundvandsressourcer samt muligheden for en forsvarlig perkolatbortskaffelse.

I tilknytning til målsætningsformuleringen bør amtsrådet nøje vurdere

strukturens overensstemmelse med planlægningen efter miljøbeskyttelseslovens

§ 61 f, med eventuelle allerede optagne retningslinier for særligt

forurenende virksomheder i en godkendt regionplan eller tillæg til en sådan,

samt med varmeforsyningen i regionplanen. Målsætningens overensstemmelse med

amtsrådets øvrige sektor- og regionplanlægning bør ligeledes vurderes.

Med udgangspunkt i målsætningen, de konstaterede problemer i det

eksisterende bortskaffelsessystem samt ud fra hensynet til en koordineret

løsning og en gradvis opfyldelse af målsætningen, opstiller amtsrådet et

forslag til en intern tidsrækkefølge for udarbejdelse og færdiggørelse af de

kommunale affaldsplaner.

6. Amtsrådets forhandling af redegørelsen med

kommunalbestyrelserne samt tidsfrister

Resultaterne af amtsrådets redegørelsesarbejde, herunder de gennemførte

konsekvensanalyser samt målsætningerne forelægges kommunalbestyrelserne til

udtalelse.

I tilfælde af uenighed optager amtsrådet forhandling med

kommunalbestyrelserne.

Efter gennemførelsen af eventuelle forhandlinger vedtager amtsrådet den

endelige målsætning.

Amtsrådet fremsender herefter en rapportering af redegørelsesarbejdet til

kommunalbestyrelserne og miljøstyrelsen. Rapporteringen skal indeholde den

vedtagne målsætning med angivelse af dens forudsætninger, jfr. afsnit 5,

resultaterne af konsekvensanalyserne samt den opstillede prognose for

affaldsmængder og -materialer. Endvidere skal rapporteringen omfatte en

sammenfatning af forhandlingerne med kommunalbestyrelserne og deres

udtalelser i anledning af redegørelsen.

Rapporteringen skal finde sted senest den 1. januar 1987.

På grundlag af amtsrådets kortlægning og redegørelse samt eventuelle

forhandlinger med kommunalbestyrelserne fastsætter miljøministeren

tidspunkter for iværksættelse af den kommunale affaldsplanlægning, herunder

tidsfølge for planernes fremsendelse til amtsrådet.

Miljøstyrelsen, den 25. marts 1985

Jens Kampmann

/ Suzanne Arup Veltze

Underinddeling af affaldstyper og enhedsmængder Bilag 1

---------------------------------------------------------------------

Affaldstype (isic-kode) Enhedsmængde Vækst

(lineær)

--------------------------------------------------------------------

I. Husholdningsaffald

a) dagrenovation fra helårsboliger 225 kg/ indb./ år 1 %

(etageboliger og enfamilieboliger)

b) dagrenovation fra fritidsboliger 75 kg/ hus/ år 0

c) storskrald 100-150 kg/ ind./ år 0

d) haveaffald 20-50 kg/ indb./ år 0

II. Handels- og kontoraffald

a) engroshandel (61) 910 kg/ besk./ år 1 %

b) detailhandel (62) 1.030 kg/ besk./ år

c) restaurations- og

hotelvirksomhed (63) 1.270 kg/ besk./ år

d) bank- og finansierings

virksomhed (81) 100 kg/ besk./ år

forsikringsvirksomhed (82) 100 kg/ besk./ år

div. forretningsservice (83) 100 kg/ besk./ år

offentlig administration (91) 100 kg/ besk./ år

postkontorer (72000) 100 kg/ besk./ år

biblioteker m.v. (94) 100 kg/ besk./ år

praktiserende læger (93312-93319) 100 kg/ besk./ år

e) daginstitutioner (93402) 30 kg/ barn/ år

f) militærinstitutioner (91030) 300 kg/ besk./ år

g) døgnplejeinstitutioner (93403-93409) 310 kg/ seng/ år

h) sygehuse (93311) 550 kg/ seng/ år

i) undervisningsinstitutioner (931-932) 15 kg/ elev/ år

III. Industriaffald

a) nærings- og

nydelsesmiddelindustri (31) 1.400 kg/ besk./ år 0-0,5%

b) tekstil-, beklædnings

og læderindustri (32) 750 kg/ besk./ år

c) træ- og møbelindustri (33) 1.000 kg/ besk./ år

d) papir- og grafisk industri (34) 1.780 kg/ besk./ år

e) kemisk industri (35) 1.150 kg/ besk./ år

f) sten-, ler- og glasindustri (36) 4.000 kg/ besk./ år

g) jern- og metalværker og

støberier (37) 500 kg/ besk./ år

h) jern- og metalvareindustri (38) 790 kg/ besk./ år

i) anden fremstillingsvirksomhed (39) 570 kg/ besk./ år

IV. Bygge- og anlægsvirksomhed (5) 2.500 kg/ besk./ år 0,5 %

V. Affald fra energifremstilling (41)

Kulfyrede anlæg: ristefyring: slagge 127,5 kg ts/ ton kul 0

flyveaske 22,5 kg ts/ ton kul

støvfyring: slagge 15 kg ts/ ton kul

flyveaske 135 kg ts/ ton kul

VI. Affald fra renseanlæg (92)

Mekanisk rensning 12 kg ts/ pe/ år 0

Mekanisk, biologisk rensning 22 kg ts/ pe/ år

Mekanisk, biologisk, kemisk rensning 33 kg ts/ pe/ år

VII. Andet affald (11-13)

(21-29)

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 2

Bemærkninger til bilag 2

Rubrik nr. 1:

Oplandsnummer svarende til kortbilag.

Rubrik nr. 2-4:

Over den stiplede linie anføres antal indbyggere i etageboliger (rubrik 2)

henholdsvis en-familieboliger (villaer og rækkehuse) (rubrik 3) samt antal

sommerhuse (rubrik nr. 4). Opdelingen på etage- og enfamilieboliger foretages

bl.a. af hensyn til opgørelsen af indsamlingssteder der i etageejendomme

normalt er fælles for flere boliger i modsætning til enfamilieboliger. Der

vil ligeledes være mulighed for anvendelse af forskellige enhedsmængder

afhængigt af boligtype.

Opdelingen vil iøvrigt lette tilrettelæggelsen af indsamlingsordninger i

de kommunale affaldsplaner.

Under den stiplede linie anføres antal indsamlingssteder i hver af

kategorierne.

Rubrik nr. 5-13:

(Jfr. bilag 1 og den der definerede underinddeling af handels- og

kontorvirksomhed, a-i).

Over den stiplede linie anføres antal beskæftigede (rubrik 5, 6, 7, 8 og

10), antal børn (rubrik 9), antal senge (rubrik 11 og 12) henholdsvis antal

elever (rubrik 13).

Under den stiplede linie anføres antal indsamlingssteder i hver af

kategorierne.

Rubrik nr. 14-22:

(Jfr. bilag 1 og den definerede underinddeling af industrivirksomhed,

a-i).

Over den stiplede linie anføres antal beskæftigede i hver branche.

Under den stiplede linie anføres antal indsamlingssteder i hver branche.

Rubrik nr. 23:

Over den stiplede linie anføres antal beskæftigede i bygge- og

anlægsvirksomhed.

Under den stiplede linie anføres antal indsamlingssteder.

Rubrik nr. 24:

Jfr. rubrik nr. 1.

Rubrik nr. 25:

Dagrenovationsmængden beregnes ved hjælp af rubrik nr. 2 og 3, antal

indbyggere * enhedsmængde.

Rubrik nr. 26:

Affaldsmængden fra sommerhuse beregnes ved hjælp af rubrik nr. 4.

Rubrik nr. 27-28:

Storskralds- og haveaffaldsmængder beregnes som antal indbyggere i

oplandet * enhedsmængde.

Rubrik nr. 29-37:

Handels- og kontoraffaldsmængder beregnes ved hjælp af rubrik nr. 5-13,

antal enheder * enhedsmængde.

Rubrik nr. 38-46:

Industriaffaldsmængden beregnes ved hjælp af rubrik nr. 14-22, antal

enheder * enhedsmængde. Større virksomheder kontaktes som kontrol.

Rubrik nr. 47:

Som for industriaffald (rubrik nr. 23 benyttes).

Rubrik nr. 48:

Her anføres de samlede frembragte affaldsmængder i de enkelte oplande.

Bilag 3

Bemærkninger til bilag 3

Der udfyldes et skema for hver materialefraktion, jfr. bilag 1

Rubrik nr. 1:

Oplandsnummer svarende til kortbilag.

Rubrik nr. 2-23:

Materialepotentialet for de enkelte oplande og affaldstyper beregnes ved

at multiplicere de frembragte affaldsmængder (jfr. bilag 2) med de respektive

materialefraktioners procentvise vægtandel af hver affaldstype (jfr. bilag

nr. 1).

Rubrik nr. 24:

Her anføres den pågældende materialefraktions samlede størrelse i hvert

opland.

Bilag 4

Bemærkninger til bilag 4

Rubrik nr. 1:

Selskabets/ kommunens navn og adresse, samt eventuel kontaktperson.

Rubrik nr. 2:

Betjeningsopland angives ved at oplyse de oplande (nummer), der er

omfattet af indsamlingsordningen. Betjeningsoplandet indtegnes på

kortbilaget.

Rubrik nr. 3:

Organisationsformen kan principielt enten være privat eller kommunal/

fælleskommunal. Der anvendes kode, henholdsvis »P«, »K«

og »FK«.

Endelig er der mulighed for, at indsamlingsordningen er udliciteret af

kommunen. Hvis dette er tilfældet, anføres der »PK« i rubrikken.

Rubrik nr. 4:

Det oplyses, om affaldet indsamles sammenblandet »B«, eller om

enkelte materialer indsamles separat »S«. Er der tale om en

kombination af ovennævnte ordninger, anføres »B/ S«.

Rubrik nr. 5-10:

Der anføres i muligt omfang affaldstype, branche og målte mængder.

Dagrenovation opdeles så vidt muligt i dagrenovation fra henholdsvis

helårs- og fritidsboliger.

Rubrik nr. 11:

Der angives ved kode, om der anvendes papir/ plastsække »S«

eller containere »C«. Endvidere angives sækkenes eller containernes

volumen. Antallet oplyses.

Rubrik nr. 12:

Oplysninger angives ved kode. Er der etableret en regelmæssig indsamling,

anføres »R« og frekvensen. Hvis der ikke er etableret regelmæssig

indsamling, eller hvis der er tilkaldeordning, anføres henholdsvis

»U« og »T«, samt antal afhentninger pr. år.

Rubrik nr. 13-14:

Det oplyses, hvor affaldet transporteres hen, og til hvilken

behandlingsform. Der anvendes følgende koder: genanvendelse »G«,

forbrænding »F«, kompostering »K« og deponering

»DL« (losseplads), samt »DF« (fyldplads).

Anlæggets navn og adresse oplyses i rubrik 16, eventuelt anvendes et

referencenummer.

Rubrik nr. 15:

Udgifter ialt for ordningen kr/ år, incl. behandlings- og

deponeringsafgifter.

Rubrik nr. 16:

Ordningens samlede indtægter pr. år.

Rubrik nr. 17:

Indtægt pr. år ved opkrævning af afgifter, gebyr eller skattefinansiering,

kr/ år.

Rubrik nr. 18:

Indtægter fra salg af returmateriale kr/ år.

Rubrik nr. 19:

Større planlagte investeringer, der ikke finansieres over driften oplyses

med art, størrelse og totalangivelse.

Bilag 5

Bemærkninger til bilag 5

Rubrik nr. 1:

Anlæggets navn og adresse.

Rubrik nr. 2:

Der skelnes mellem følgende anlægstyper, der angives ved kode,

affaldsforbrændingsanlæg »F«, komposteringsanlæg »K«,

formalings- og neddelingsanlæg »N«, affaldssorteringsanlæg

»S« og genanvendelsesanlæg, der forarbejder affald til

genanvendelige materialer »G«.

Rubrik nr. 3:

Oplysning om ejerforhold. Det angives ved kode om behandlingsanlægget er

kommunalt »K«, fælleskommunalt »FK«, privat

»P«, eller delvist kommunalt ejet »KP«.

Rubrik nr. 4:

Betjeningsoplandet oplyses ved angivelse af kommunekode (f.eks. 165 for

Albertslund kommune). Af hensyn til oplysninger om målte mængder udfyldes

skemaet med en linie for hver kommune i betjeningsoplandet.

Rubrik nr. 5-9:

Affaldstyper og målte mængder oplyses i videst muligt omfang for hver

kommune i betjeningsoplandet. Husholdningsaffald opdeles i muligt omfang i

dagrenovation fra helårshuse og fritidshuse, storskrald og haveaffald.

Rubrik nr. 10:

Teoretisk kapacitet. For forbrændingsanlæg angives den teoretiske

kapacitet som antal tons pr. time pr. ovn ved en brændværdi for affaldet.

Rubrik nr. 11:

Målt behandlet mængde i tons pr. år.

Rubrik nr. 12:

Driftsrytme angives som (antal arbejdsdage pr. uge) * (antal timer pr.

dag). F.eks. 5 * 8.

Rubrik nr. 13:

Materialer og målt mængde pr. år. F.eks. slagge og aske til vejbygning.

Rubrik nr. 14:

Den samlede producerede energi anføres i Giga Joule pr. år.

Rubrik nr. 15:

Leveret energi ab anlæg anføres i Giga Joule pr. år.

Rubrik nr. 16:

Mængde og typer fra anlægget, der skal deponeres.

Rubrik nr. 17:

Affaldets destination oplyses.

Rubrik nr. 18:

Samlede udgifter i kr/ år.

Rubrik nr. 19:

Udgifter til transport og deponering af sekundært affald i kr/ år.

Rubrik nr. 20:

Samlede indtægter ialt kr/ år.

Rubrik nr. 21:

Samlet indtægt ved afgifter for modtagelse af affald.

Rubrik nr. 22:

Indtægter ved energisalg angives i kr/ år ved koden »V« for

varmeenergi og »E« for el.

Indtægter ved salg af returmaterialer angives i kr/ år ved kode

»G«.

Rubrik nr. 23:

Planlagte investeringer der ikke finansieres over driften oplyses med art,

størrelse og tidsangivelse.

Rubrik nr. 24:

Der oplyses om anlægget er miljøgodkendt i henhold til

miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 ved ja/ nej.

Rubrik nr. 25:

Røgrensningstype. »E«: elektrofilter, »C«:

cyklonfilter, »A«: anden rensning. Arten angives eventuelt i

bemærkninger til skemaet.

Rubrik nr. 26:

Kendes luftemissionen oplyses mængde og stoffer i bilag til skemaet eller

ved henvisning til måle- eller tilsynsrapporter.

Rubrik nr. 27:

Andre væsentlige miljøforhold, f.eks. spildevandsrecipient, oplyses

(f.eks. kloak). Emission, mængde og stoffer oplyses eventuelt ved henvisning

til måle- eller tilsynsrapporter.

Bilag 6

Bemærkninger til bilag 6

Rubrik nr. 1:

Anlæggets navn og adresse.

Rubrik nr. 2:

Der skelnes mellem følgende anlægstyper, der angives ved kode. Losseplads

»L«, fyldplads »F« og specialdepot »C« jfr.

Miljøstyrelsens vejledning i affaldsdeponering, november 1982. Er

deponeringspladsen opdelt i flere typer, udfyldes skemaet med en linie for

hver anlægstype.

Rubrik nr. 3:

Organisationsformen angives ved kode. Kommunal »K«,

fælleskommunal »FK«, privat »P«, kommunal og privat

»KP«.

Rubrik nr. 4:

Betjeningsoplandet oplyses ved angivelse af kommunekode. Skemaet udfyldes

med en linie for hver kommune.

Rubrik nr. 5-10:

Modtagne affaldstyper og mængder oplyses i videst muligt omfang for hver

kommune.

Rubrik nr. 11:

Membrantypen angives ved kode. Ingen membran »-», kunstofmembran

»K«, lermembran »L«. Endvidere angives, om membranen er

placeret under og/ eller over affaldet ved henholdsvis »U« og

»O«.

Rubrik nr. 12:

Kontrol af tilført affald angives ved kode. Ingen kontrol »-»,

kontrol »+». Modtagekontrollen skal omfatte registrering af

affaldstyper og mængder enten ved vejning eller ved vurdering af

læsstørrelse.

Rubrik nr. 13:

Det angives ved afkrydsning, om affaldet indvejes.

Rubrik nr. 14:

Det oplyses, om der er fastlagt et program for kontrol af

grundvandsforurening. Ved kontrolprogram forstås prøvetagning fra

kontrolboringer og analyse for bestemte parametre efter en fastlagt

prøveudtagnings- og analysefrekvens. Ingen kontrol »-», kontrol

»+».

Rubrik nr. 15:

Opfyldt volumen angives i 106 m3.

Rubrik nr. 16:

Resterende miljøgodkendt opfyldningsvolumen angives i 106 m3.

Rubrik nr. 17:

Årlig opfyldning i m3.

Rubrik nr. 18:

Der angives data om percolathåndteringen ved kode. Nedsivning

»N«, separat rensning »S«. Tilføres renseanlæg

»R«, direkte udledning »D«, forbrænding »F«,

recirkulation af percolat »C«. Koderne kombineres. Endvidere

angives mængden/ år.

Rubrik nr. 19:

Frasorteres der affald, som bortskaffes til andre affaldsanlæg, oplyses

arten og mængden.

Rubrik nr. 20:

Udgifter ialt, kr/ år.

Rubrik nr. 21:

Indtægter ialt pr. år.

Rubrik nr. 22:

Deponeringsafgift pr. enhed og ialt pr. år.

Rubrik nr. 23:

Planlagte investeringer der ikke finansieres over driften. Art, størrelse

og tidspunkt angives.

Rubrik nr. 24:

Det oplyses, om deponeringspladsen er godkendt i henhold til

miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 ved ja/ nej samt ibrugtagnings-/

nedlæggelsesår.

Rubrik nr. 25:

Er anlægget placeret i område med vandforsyningsinteresser ja/ nej.

Rubrik nr. 26:

Andre miljøforhold af væsentlig interesse.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter