Cirkulære om recipientkvalitetsplanlægning (Til samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd samt Hovedstadsrådet)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulære om recipientkvalitetsplanlægning
(Til samtlige kommunalbestyrelser og
amtsråd samt Hovedstadsrådet)
1. Indledning
Ved lov nr. 204 af 18. maj 1982 er lov nr. 372 af 13. juni 1973 om
miljøbeskyttelse blevet ændret. Ændringerne er trådt i kraft den 1. januar
1983. Miljøbeskyttelsesloven er med de vedtagne ændringer bekendtgjort ved
lovbekendtgørelse nr. 663 af 16. december 1982.
I loven er der sket en præcisering af bestemmelserne om
recipientkvalitetsplanlægningen, således at denne styrkes som et
koordinerende styringsinstrument i forhold til spildevandsplanlægningen og
den konkrete administration af miljøbeskyttelsesloven.
I § 61 a er det bestemt, at amtsrådet med bistand fra
kommunalbestyrelserne foretager en kortlægning af forureningstilstanden og
belastningen fra de enkelte forureningskilder af vandløb, søer og de kystnære
dele af søterritoriet.
På grundlag af kortlægningen efter § 61 a udarbejder amtsrådet efter
forhandling med kommunalbestyrelserne en recipientkvalitetsplan, jfr. § 61 e.
Planens »handlingsdel« indeholder målsætninger for vandkvaliteten i
de enkelte recipientafsnit med angivelse af, inden for hvilket tidsrum de
fastlagte målsætninger og de tilhørende kvalitetskrav forudsættes opfyldt (§
61 e, stk. 1, nr. 1 og 3). Desuden skal planen omfatte en redegørelse for
forudsætningerne om eksisterende og planlagte spildevandsudledninger, som er
lagt til grund for de angivne målsætninger, og amtsrådets vurdering af
planens økonomiske konsekvenser (§ 61 e, stk. 1, nr. 2 og 4).
Ved recipientkvalitetsplanlægningen skal der skabet grundlag for en samlet
vurdering af spildevandsudledningerne samt for en afvejning af de forskellige
interesser, der er knyttet til vandområderne.
Denne planlægning er nærmere beskrevet i miljøstyrelsens Vejledning i
recipientkvalitetsplanlægning, del I og II (vejledning nr. 1 og 2/ 1983).
Læs alt
Nærværende cirkulære indeholder som supplement til vejledningen i
recipientkvalitetsplanlægning bl.a. en række retningslinier for proceduren i
forbindelse med recipientkvalitetsplanernes udarbejdelse og sammenhæng med
normaltillæg 1985 til regionplanerne. Der pågår for tiden overvejelser om at
ændre sammenhængen mellem regionplan og recipientkvalitetsplan, og
miljøministeriet vil derfor på et senere tidspunkt vende tilbage til
proceduren i forbindelse med ændringer af recipientkvalitetsplanlægningen og
øvrig miljøkvalitetsplanlægning. Det bemærkes imidlertid, at cirkulæret ikke
afskærer et amtsråd eller Hovedstadsrådet fra at udarbejde
område-recipientkvalitetsplaner, hvor dette ud fra en samlet vurdering er
fundet mest hensigtsmæssigt, jfr. herved pkt. 3.
2. Hvilke recipienter skal indgå i
planlægningen
Da miljøbeskyttelseslovens planlægningsbestemmelser i princippet omfatter
alle vandløb, søer og kystvande, herunder afvandingskanaler, opstemmede søer
o. lign., skal planlægningen som udgangspunkt gennemføres for alle disse
recipienttyper.
For søers vedkommende kan det være hensigtsmæssigt at arbejde med en nedre
grænse på 3 ha, idet planlægningen dog bør udstrækkes til at omfatte mindre
søer, såfremt der opstår behov for afvejning af interesser for disse
vandområder (jfr. i øvrigt naturfredningslovens § 43).
I de kystnære dele af søterritoriet skal planlægningen omfatte:
1. Fjorde og bugter. Afgrænsningen af fjorde og bugter
fremgår af figur 1, hvor streger markerer grænsen. Denne afgrænsning er
identisk med den, der blev foretaget af forureningsrådet, jfr.
Forureningsrådets publikation nr. 12, 1971, om Recipientforhold.
2. Lavvandende områder. Alle kystvande inden for 6
meter dybdekurven på nyeste søkort med størst detaljerethed for det enkelte
område.
3. Kystnære områder. Alle kystvande inden for en
afstand på 1 sømil (1862 m) fra land ifølge samme søkort som nævnt under 2.
Ved udførelsen af de opgaver, der er beskrevet i dette cirkulære, herunder
kortlægning og kontrol, skal amtsrådene/ Hovedstadsrådet herudover behandle
følgende områder på linie med de under punkt 1-3 nævnte farvande:
4. Områder med lempet målsætning.
Nærområder omkring udledninger af spildevand/ spildvarme, også hvor de går
ud over de i punkt 1-3 nævnte områder.
5. Referenceområder. Referenceområder for den
generelle målsætning, som det måtte være hensigtsmæssigt at placere uden for
områderne nævnt i punkt 1-3.
Af vejledningen i recipientkvalitetsplanlægning fremgår det, at der ved
fastlæggelse af udlederkrav kan være behov for at tage særskilt hensyn til
visse områder med kritiske naturforhold (iltsvinds- og
sedimentationsområder). Ofte vil disse områder ligge inden for afgrænsningen
givet ovenfor. Såfremt sådanne områder skulle falde helt eller delvis uden
for den ovenfor beskrevne afgrænsning, bør amtsrådene alligevel tage hensyn
til dem ved kortlægningen, planlægning og kontrol, eventuelt efter samråd med
miljøstyrelsen.
3. Recipientkvalitetsplanlægningens indhold
Miljøstyrelsen har i Vejledning i recipientkvalitetsplanlægning, del I,
vandløb og søer (vejledning 1/ 1983) i kapitel 3, 4 og 5 beskrevet, hvorledes
en recipientkvalitetsplan vil kunne udarbejdes. For kystvande findes den
tilsvarende anvisning i vejledningens del II (vejledning 2/ 1983), kapitel 2,
3 og 4.
Det er ønskeligt hurtigt at få gennemført et planlægnings- og
tilsynssystem, der dækker alle vandområder. I det omfang, det er nødvendigt
at foretage prioriteringer for at kunne præsentere en plan i tidsmæssig
overensstemmelse med regionplanlægningens terminer, skal disse prioriteringer
ske under hensyntagen til, at planlægningen er et styringsinstrument for
udledninger og et grundlag for afvejninger i forhold til andre sektorer og
interesser. Ved tilrettelæggelsen af arbejdet skal amtsrådet og
Hovedstadsrådet derfor tage udgangspunkt i, ved hvilke lokaliteter og
vandområder der i den foreliggende planperiode er særligt behov for styring
af udledninger og afvejning af interesser. Det er i disse områder, man skal
tilstræbe den relativt største detaljeringsgrad i planlægningen og intensitet
i tilsynet.
4. Recipientkvalitetsplanens bindende
virkning
I henhold til lovens § 61 e, stk. 4, skal recipientkvalitetsplanen lægges
til grund ved administrationen af sager efter miljøbeskyttelsesloven. Denne
binding indtræder fra det tidspunkt planen vedtages endeligt af amtsrådet,
efter at de i planen fastlagte målsætninger er optaget som retningslinier for
vandkvaliteten i en godkendt regionplan (første gang i forbindelse med
1985-regionplantillægget); jfr. neden for afsnit 6.2. Det ses således, at
recipientkvalitetsplanen ikke skal igennem en særlig statslig godkendelse,
men at de i planen fastlagte målsætninger skal optages i regionplantillæggets
retningsliniedel.
At planen skal lægges til grund ved administrationen af
miljøbeskyttelsesloven betyder, at såvel fremtidige som eksisterende
spildevandsudledninger må vurderes i lyset af de i planen fastlagte
målsætninger. Omvendt må naturligvis såvel eksisterende som forventede
fremtidige udledninger tages i betragtning ved målsætningernes fastlæggelse.
For udledninger fra kommunale renseanlæg indebærer planen, at
kommunalbestyrelsen må tilrettelægge sin spildevandsplanlægning i
overensstemmelse med de fastlagte målsætninger.
For så vidt angår udledninger fra virksomheder direkte til recipienten vil
der i givet fald kunne foretages indgreb i medfør af bestemmelserne i lovens
§§ 25 og 44 med henblik på at sikre opfyldelsen af den fastlagte målsætning.
Uanset om en virksomheds udledning er godkendt efter lovens § 35 og således
omfattet af beskyttelsesreglen i § 44, stk. 4 kan der foreligge en situation,
hvor indgreb kan være nødvendige for at sikre opfyldelse af målsætningen. I
denne situation må den enkelte virksomheds forhold vurderes konkret, og
indgrebet må afpasses under hensyn til de tidsmæssige rammer, der er fastlagt
for opnåelse af målsætningen, jfr. herved også lovens § 1, stk. 3.
De foreløbige recipientkvalitetsplaner fra 1975 er i større eller mindre
udstrækning medtaget i regionplanerne, som af miljøministeren er godkendt i
1981. Amtskommunerne må derfor i overgangsperioden indtil regionplantillæg
1985 er godkendt tage udgangspunkt i disse planer, der må lægges til grund
for administrationen af loven i det omfang, planerne er lagt til grund for
den godkendte regionplan.
Som regel vil det dog være nødvendigt, at amtsrådene ved behandling af
konkrete sager om udledningstilladelser frem til godkendelsen af
regionplantillæg 1985, ikke alene tager udgangspunkt i de foreløbige
recipientkvalitetsplaner, men også gennem supplerende recipientundersøgelser
og tilsyn sikrer sig, at det pågældende plangrundlag ikke er ændret.
Når miljøministerens godkendelse af regionplantillæg 1985 foreligger, og
målsætningerne for de enkelte recipienter ligger fast, træder de nye regler
om myndighedsbehandlingen af spildevandsplaner i kraft, idet den i lovens §
21, stk. 3, nævnte betingelse for, at kommunalbestyrelserne selv kan vedtage
spildevandsplanerne, hermed er opfyldt.
Det vil som udgangspunkt gælde, selvom den pågældende
recipientkvalitetsplan og dermed regionplanens retningsliniedel ikke måtte
indeholder målsætninger for samtlige vandområder i regionen, jfr. herved
ovenfor under punkt 3 om nødvendigheden af at koncentrere
planlægningsindsatsen om de vandområder, hvor der er særligt behov for at
foretage en interesseafvejning.
Imidlertid vil der kunne opstå situationer, hvor spørgsmålet om overgangen
til de nye regler efter bestemmelsen i § 21, stk. 3, kan give anledning til
tvivl. Miljøministeriet vil derfor i forbindelse med godkendelsen af
regionplantillægget tage stilling til, hvorvidt de nye regler om
myndighedsbehandlingen af spildevandsplanerne i enkelte tilfælde ikke skal
tages i anvendelse. I denne forbindelse vil der indgå en vurdering af de
hermed forbundne administrative konsekvenser. Amtsrådet/ Hovedstadsrådet
forudsættes at fremkomme med en begrundet tilkendegivelse om disse forhold i
redegørelsen for regionplanen, herunder hvorledes man kan sikre et klart
administrationsgrundlag for den kommende spildevandsplanlægning.
De mere detaljerede rammer for sagsbehandlingen efter lovens § 21, stk.
3-7 vil blive fastlagt i forbindelse med den nødvendige revision af
miljøministeriets bekendtgørelse nr. 174 af 29. marts 1974 om behandling af
sager om tilførsel af spildevand til vandløb, søer eller havet
(spildevandsbekendtgørelsen) samt det dertil hørende cirkulære om spildevand
af 17. april 1974 (spildevandscirkulæret). I den forbindelse vil mulighederne
for revision af recipientkvalitetsplanen, såfremt de kommunaløkonomiske
konsekvenser af planen afviger væsentligt fra forudsætningerne, blive
behandlet.
5. Recipientkvalitetsplanens optagelse i
regionplanen
Recipientkvalitetsplanen må ikke stride imod regionplanlægningen. Der er
en vekselvirkning mellem recipientkvalitetsplanlægningen og planlægningen på
en række andre sektorområder, herunder vandindvindingsplanlægning,
affaldsplanlægning, landbrugsplanlægning, planlægning for beliggenhed af
virksomheder m.v., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må
stilles særlige beliggenhedskrav, fredningsplanlægning m.m. Desuden vil
recipientkvalitetsplanen få væsentlig betydning for udarbejdelsen af
regulativer efter den reviderede vandløbslov.
I lov om lands- og regionplanlægning er det med virkning fra 1. januar
1983 ved en ændring af § 7 bestemt, at der i regionplanen skal optages
retningslinier for vandkvaliteten i vandløb, søer og de kystnære dele af
søterritoriet. En tilsvarende bestemmelse er indføjet i lov om
regionplanlægning i hovedstadsområdet, § 2. Reglen indebærer, at
målsætningerne for de enkelte recipienter eller recipientafsnit skal optages
i regionplanernes retningsliniedel.
I praksis foretages en sammenfatning af de enkelte målsætninger i 5-6
målsætningsgrupper for henholdsvis vandløb, søer og kystvande, der med
forskellige signaturer vises på de kortbilag til regionplantillægget, der
beskriver recipientkvalitetsplanen. Retningslinier for disse sammenfattende
målsætninger og deres signaturer er givet i vejledningen i
recipientkvalitetsplanlægning.
I den udstrækning, der ved recipientkvalitetsplanens udarbejdelse er
foretaget afvejninger, som har resulteret i tilsidesættelse af væsentlige
interesser (f.eks. andre sektorinteresser), vil disse afvejninger fremgå af
regionplanenes redegørelsesdel.
Amtsrådet kan herudover i regionplanens redegørelsesdel i fornødent omfang
henvise til den foreliggende recipientkvalitetsplan, som på en række områder
vil rumme mere detaljerede beskrivelser af baggrunden for de enkelte
målsætninger.
Som nævnt i punkt 3 bør recipientkvalitetsplanlægningen tilrettelægges med
udgangspunkt i de vandområder, hvor der i planperioden er det største behov
for afvejning og styring af spildevandsudledninger. Det kan dog ikke afvises,
at der i planperioden efter regionplantillæg 1985 vil kunne opstå behov for
at tage stilling til udledning af spildevand til en recipient, hvor der endnu
ikke er fastlagt en målsætning med tilhørende kvalitetskrav. Spørgsmålet om
hvorledes det manglende plangrundlag tilvejebringes vil blive taget op i
forbindelse med miljøministerens godkendelse af regionplantillægget, herunder
den i afsnit 4 nævnte stillingtagen til om og i givet fald i hvilken
udstrækning de nye regler i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 21, stk. 3
ikke skal træde i kraft.
6. Tilvejebringelse af recipientkvalitetsplanen i
forbindelse med regionplantillæg 1985
6.1. Udarbejdelse af forslag til recipientkvalitetsplan
Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 61 e, at recipientkvalitetsplanen
skal udarbejdes efter forhandling med kommunalbestyrelserne. Amtsrådet må
derfor tidligst muligt i forbindelse med planforslagets udarbejdelse tage
kontakt med de enkelte kommunalbestyrelser med henblik på, at kommunernes
synspunkter kan indgå i udarbejdelsen af planforslaget.
Recipientkvalitetsplanerne vil som nævnt berøre en række andre interesser.
En del af disse interesser vil være varetaget gennem anden sektorplanlægning,
f.eks. landbrugsplanlægning og fredningsplanlægning, mens andre, f.eks.
fiskerierhvervets interesser ikke varetages gennem en selvstændig
planlægning.
Visse interesser vil, som det fremgår af miljøstyrelsens vejledning i
recipientkvalitetsplanlægning, del II/ 1983, ikke kunne reguleres af
amtsrådet, f.eks. råstofindvinding på søterritoriet. Såfremt amtsrådet måtte
finde behov for en regulering på råstofområdet, bør der rettes henvendelse
til fredningsstyrelsen med henblik på at afklare muligheden for at gennemføre
denne regulering.
Den færdige recipientkvalitetsplan får betydning for de fremtidige
udledningsforhold på virksomheder med direkte udledning til recipienten. Det
er derfor vigtigt, at amtsrådet som led i planlægningen også inddrager disse
udledere.
Endvidere er der grund til at påpege nødvendigheden af, at amtskommuner
med fælles recipienter sikrer, at der sker den fornødne koordination af
målsætninger, kvalitetskrav og tilsyn.
Når henses til recipientkvalitetsplanens betydning for en række væsentlige
miljø- og erhvervsintersser samt amtsrådets behov for oplysninger om og
tilkendegivelser vedrørende disse, må recipientkvalitetsplanen udarbejdes på
en sådan måde, at disse interesser søges inddraget - eventuelt ved
forhandlinger med berørte parter, inddragelse af særligt sagkyndige m.v. -
inden forslaget fremlægges efter retningslinierne i afsnit 6.2.
6.2. Fremlæggelse og endelig vedtagelse
Amtsrådets forslag til recipientkvalitetsplan fremlægges senest samtidig
med forslaget til regionplantillæg 1985, d.v.s. senest 1. januar 1985.
Forslaget sendes til de berørte kommunalbestyrelser med oplysning om, at
eventuelle indsigelser eller bemærkninger kan fremsættes over for amtsrådet
inden 4 måneder. Samtidig sendes forslaget til miljøstyrelsen til
orientering.
Forslaget fremlægges endvidere for offentligheden til gennemsyn i samme
4-måneders periode på steder, der bestemmes af amtsrådet, eventuelt efter
aftale med vedkommende kommunalbestyrelser.
Ud over fremlæggelse på amtskommunens kontor og kommunekontorerne kan
planerne f.eks. fremlægges på biblioteker m.v.
Meddelelse om forslagets fremlæggelse sker ved offentlig annoncering.
Særskilt meddelelse om fremlæggelsen sendes samtidig til myndigheder,
organisationer, virksomheder m.v., som har været inddraget i planens
udarbejdelse eller som skønnes at have særlig interesse heri.
I perioden fra fremlæggelse af forslaget til recipientkvalitetsplan til
den endelige vedtagelse af planen, bør tilladelse til nye eller udvidelser af
eksisterende udledninger udformes på en sådan måde, at de ikke vil være
hindrende for recipientkvalitetsplanens opfyldelse.
Efter fremlæggelsesperiodens udløb drøfter amtsrådet i fornødent omfang
påny planforslaget med de berørte myndigheder, organisationer, virksomheder
m.v. og tager stilling til, om forslaget bør ændres som følge af fremkomne
indsigelser, bemærkninger eller andre forhold.
Det endeligt behandlede forslag til recipientkvalitetsplan må ikke stride
imod regionplantillæg 1985 eller beslutninger om regionplanlægning, jfr.
vejledning nr. 4 Regionplanlægning.
Når regionplantillægget er godkendt af miljøministeren, vedtager amtsrådet
recipientkvalitetsplanen med de eventuelle ændringer og tilføjelser, som
godkendelsen af regionplantillægget har givet anledning til.
Amtsrådet offentliggør herefter den således vedtagne
recipientkvalitetsplan. Planen sendes samtidig til de berørte
kommunalbestyrelser samt til andre myndigheder, organisationer, virksomheder
m.v., der må skønnes at have interesse heri samt til miljøstyrelsen.
6.3. Indsigelsesproceduren efter lovens § 61 e, stk. 2
Recipientkvalitetsplanen kan som andre planer i medfør af
miljøbeskyttelseslovens kapitel 9 ikke gøres til genstand for klage i medfør
af reglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 11.
Da imidlertid en væsentlig del af de omkostninger, der er forbundet med
recipientkvalitetsplaners gennemførelse, som hovedregel vil påhvile
kommunerne, er der i miljøbeskyttelseslovens § 61 e, stk. 2, fastlagt en
særlig procedureregel, som åbner mulighed for, at en kommunalbestyrelse kan
fremsætte indsigelse mod en recipientkvalitetsplan under hensyn til planens
virkninger for den pågældende kommune. Amtsrådet vil herefter ikke kunne
vedtage planen endeligt, før der er opnået enighed med kommunalbestyrelsen,
eller spørgsmålet er afgjort af miljøministeren.
Indsigelser efter § 61 e, stk. 2, kan fremsættes inden for den i punkt 6.2
omtalte periode på 4 måneder, hvor forslaget til recipientkvalitetsplan er
fremlagt for offentligheden. Kommunalbestyrelsen skal ved fremsættelsen af
indsigelsen gøre opmærksom på, at der er tale om en indsigelse af den i § 61
e, stk. 2, omhandlede art.
I forbindelse med sin stillingtagen til indsigelsen bør amtsrådet tage
kontakt med organisationer, virksomheder m.v., der måtte blive berørt af en
eventuel ændring i planforslagets bestemmelser for det pågældende område.
Hvis amtsrådet ikke finder grundlag for at følge kommunalbestyrelsens
indsigelse, optager amtsrådet efter udløbet af offentlighedsfasen kontakt med
kommunalbestyrelsen med henblik på forhandling.
Opnås der enighed mellem de to myndigheder, foretages de eventuelle
nødvendige ændringer i forslaget til henholdsvis recipientkvalitetsplanen og
regionplantillægget.
Hvis enighed ikke opnås, fremsendes kommunalbestyrelsens indsigelse og
amtsrådets vurdering heraf til miljøstyrelsen sammen med det af amtsrådet
vedtagne endelige forslag til recipientkvalitetsplan, senest den 1. november
1985.
Miljøstyrelsen vil herefter forberede sagen med henblik på at
miljøministeren kan træffe endelig afgørelse efter § 61 e, stk. 2. Det
bemærkes, at sagen først kan indbringes for miljøministeren efter § 61 e,
stk. 2, når det er konstateret, at forhandlingsmulighederne parterne imellem
er udtømt. Der må således ikke i den skrivelse, hvormed sagen indbringes for
miljøstyrelsen, anføres forhold, som ikke tidligere har været drøftet med den
anden part.
Miljøstyrelsen, den 10. oktober 1984
Jens Kampmann
/ Erik Somer
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Cirkulære om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Til samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd samt hovedstadsrådet) Retsinformation · 24. marts 1983
- Cirkulære om kortlægning og planlægning efter miljøbeskyttelseslovens kap. 9 og sammenhængen med region- og kommuneplanlægningen. (Til samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd samt hovedstadsrådet). Retsinformation · 5. maj 1977
- 1986 BTL 24 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE MILJØ- OG PLANLÆGNINGSLOVE (REGION- OG SEKTORPLANLÆGNING) NR L 24 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 656 Retsinformation · 21. maj 1988
- 1985 LSF 144 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE MILJØ- OG PLANLÆGNINGSLOVEN (REGION- OG SEKTORPLANLÆGNING) Retsinformation · 21. maj 1988
- 1986 LSF 24 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE MILJØ- OG PLANLÆGNINGSLOVE (REGION- OG SEKTORPLANLÆGNING) Retsinformation · 21. maj 1988
- Cirkulære om ophør af landvæsensretternes behandling af sager om afledning af spildevand m.v. (Til samtlige kommunalbestyrelser, amtsråd, hovedstadsrådet og formænd for landvæsens- og overlandvæsenskommissioner) Retsinformation · 15. oktober 1976