Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulære om recipientkvalitetsplanlægning (Til samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd samt Hovedstadsrådet)

Gældende CIR nr 159 af 10/10/1984CirkulæreMiljø- og Ligestillingsministeriet19. februar 1985

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulære om recipientkvalitetsplanlægning

(Til samtlige kommunalbestyrelser og

amtsråd samt Hovedstadsrådet)

1. Indledning

Ved lov nr. 204 af 18. maj 1982 er lov nr. 372 af 13. juni 1973 om

miljøbeskyttelse blevet ændret. Ændringerne er trådt i kraft den 1. januar

1983. Miljøbeskyttelsesloven er med de vedtagne ændringer bekendtgjort ved

lovbekendtgørelse nr. 663 af 16. december 1982.

I loven er der sket en præcisering af bestemmelserne om

recipientkvalitetsplanlægningen, således at denne styrkes som et

koordinerende styringsinstrument i forhold til spildevandsplanlægningen og

den konkrete administration af miljøbeskyttelsesloven.

I § 61 a er det bestemt, at amtsrådet med bistand fra

kommunalbestyrelserne foretager en kortlægning af forureningstilstanden og

belastningen fra de enkelte forureningskilder af vandløb, søer og de kystnære

dele af søterritoriet.

På grundlag af kortlægningen efter § 61 a udarbejder amtsrådet efter

forhandling med kommunalbestyrelserne en recipientkvalitetsplan, jfr. § 61 e.

Planens »handlingsdel« indeholder målsætninger for vandkvaliteten i

de enkelte recipientafsnit med angivelse af, inden for hvilket tidsrum de

fastlagte målsætninger og de tilhørende kvalitetskrav forudsættes opfyldt (§

61 e, stk. 1, nr. 1 og 3). Desuden skal planen omfatte en redegørelse for

forudsætningerne om eksisterende og planlagte spildevandsudledninger, som er

lagt til grund for de angivne målsætninger, og amtsrådets vurdering af

planens økonomiske konsekvenser (§ 61 e, stk. 1, nr. 2 og 4).

Ved recipientkvalitetsplanlægningen skal der skabet grundlag for en samlet

vurdering af spildevandsudledningerne samt for en afvejning af de forskellige

interesser, der er knyttet til vandområderne.

Denne planlægning er nærmere beskrevet i miljøstyrelsens Vejledning i

recipientkvalitetsplanlægning, del I og II (vejledning nr. 1 og 2/ 1983).

Læs alt

Nærværende cirkulære indeholder som supplement til vejledningen i

recipientkvalitetsplanlægning bl.a. en række retningslinier for proceduren i

forbindelse med recipientkvalitetsplanernes udarbejdelse og sammenhæng med

normaltillæg 1985 til regionplanerne. Der pågår for tiden overvejelser om at

ændre sammenhængen mellem regionplan og recipientkvalitetsplan, og

miljøministeriet vil derfor på et senere tidspunkt vende tilbage til

proceduren i forbindelse med ændringer af recipientkvalitetsplanlægningen og

øvrig miljøkvalitetsplanlægning. Det bemærkes imidlertid, at cirkulæret ikke

afskærer et amtsråd eller Hovedstadsrådet fra at udarbejde

område-recipientkvalitetsplaner, hvor dette ud fra en samlet vurdering er

fundet mest hensigtsmæssigt, jfr. herved pkt. 3.

2. Hvilke recipienter skal indgå i

planlægningen

Da miljøbeskyttelseslovens planlægningsbestemmelser i princippet omfatter

alle vandløb, søer og kystvande, herunder afvandingskanaler, opstemmede søer

o. lign., skal planlægningen som udgangspunkt gennemføres for alle disse

recipienttyper.

For søers vedkommende kan det være hensigtsmæssigt at arbejde med en nedre

grænse på 3 ha, idet planlægningen dog bør udstrækkes til at omfatte mindre

søer, såfremt der opstår behov for afvejning af interesser for disse

vandområder (jfr. i øvrigt naturfredningslovens § 43).

I de kystnære dele af søterritoriet skal planlægningen omfatte:

1. Fjorde og bugter. Afgrænsningen af fjorde og bugter

fremgår af figur 1, hvor streger markerer grænsen. Denne afgrænsning er

identisk med den, der blev foretaget af forureningsrådet, jfr.

Forureningsrådets publikation nr. 12, 1971, om Recipientforhold.

2. Lavvandende områder. Alle kystvande inden for 6

meter dybdekurven på nyeste søkort med størst detaljerethed for det enkelte

område.

3. Kystnære områder. Alle kystvande inden for en

afstand på 1 sømil (1862 m) fra land ifølge samme søkort som nævnt under 2.

Ved udførelsen af de opgaver, der er beskrevet i dette cirkulære, herunder

kortlægning og kontrol, skal amtsrådene/ Hovedstadsrådet herudover behandle

følgende områder på linie med de under punkt 1-3 nævnte farvande:

4. Områder med lempet målsætning.

Nærområder omkring udledninger af spildevand/ spildvarme, også hvor de går

ud over de i punkt 1-3 nævnte områder.

5. Referenceområder. Referenceområder for den

generelle målsætning, som det måtte være hensigtsmæssigt at placere uden for

områderne nævnt i punkt 1-3.

Af vejledningen i recipientkvalitetsplanlægning fremgår det, at der ved

fastlæggelse af udlederkrav kan være behov for at tage særskilt hensyn til

visse områder med kritiske naturforhold (iltsvinds- og

sedimentationsområder). Ofte vil disse områder ligge inden for afgrænsningen

givet ovenfor. Såfremt sådanne områder skulle falde helt eller delvis uden

for den ovenfor beskrevne afgrænsning, bør amtsrådene alligevel tage hensyn

til dem ved kortlægningen, planlægning og kontrol, eventuelt efter samråd med

miljøstyrelsen.

3. Recipientkvalitetsplanlægningens indhold

Miljøstyrelsen har i Vejledning i recipientkvalitetsplanlægning, del I,

vandløb og søer (vejledning 1/ 1983) i kapitel 3, 4 og 5 beskrevet, hvorledes

en recipientkvalitetsplan vil kunne udarbejdes. For kystvande findes den

tilsvarende anvisning i vejledningens del II (vejledning 2/ 1983), kapitel 2,

3 og 4.

Det er ønskeligt hurtigt at få gennemført et planlægnings- og

tilsynssystem, der dækker alle vandområder. I det omfang, det er nødvendigt

at foretage prioriteringer for at kunne præsentere en plan i tidsmæssig

overensstemmelse med regionplanlægningens terminer, skal disse prioriteringer

ske under hensyntagen til, at planlægningen er et styringsinstrument for

udledninger og et grundlag for afvejninger i forhold til andre sektorer og

interesser. Ved tilrettelæggelsen af arbejdet skal amtsrådet og

Hovedstadsrådet derfor tage udgangspunkt i, ved hvilke lokaliteter og

vandområder der i den foreliggende planperiode er særligt behov for styring

af udledninger og afvejning af interesser. Det er i disse områder, man skal

tilstræbe den relativt største detaljeringsgrad i planlægningen og intensitet

i tilsynet.

4. Recipientkvalitetsplanens bindende

virkning

I henhold til lovens § 61 e, stk. 4, skal recipientkvalitetsplanen lægges

til grund ved administrationen af sager efter miljøbeskyttelsesloven. Denne

binding indtræder fra det tidspunkt planen vedtages endeligt af amtsrådet,

efter at de i planen fastlagte målsætninger er optaget som retningslinier for

vandkvaliteten i en godkendt regionplan (første gang i forbindelse med

1985-regionplantillægget); jfr. neden for afsnit 6.2. Det ses således, at

recipientkvalitetsplanen ikke skal igennem en særlig statslig godkendelse,

men at de i planen fastlagte målsætninger skal optages i regionplantillæggets

retningsliniedel.

At planen skal lægges til grund ved administrationen af

miljøbeskyttelsesloven betyder, at såvel fremtidige som eksisterende

spildevandsudledninger må vurderes i lyset af de i planen fastlagte

målsætninger. Omvendt må naturligvis såvel eksisterende som forventede

fremtidige udledninger tages i betragtning ved målsætningernes fastlæggelse.

For udledninger fra kommunale renseanlæg indebærer planen, at

kommunalbestyrelsen må tilrettelægge sin spildevandsplanlægning i

overensstemmelse med de fastlagte målsætninger.

For så vidt angår udledninger fra virksomheder direkte til recipienten vil

der i givet fald kunne foretages indgreb i medfør af bestemmelserne i lovens

§§ 25 og 44 med henblik på at sikre opfyldelsen af den fastlagte målsætning.

Uanset om en virksomheds udledning er godkendt efter lovens § 35 og således

omfattet af beskyttelsesreglen i § 44, stk. 4 kan der foreligge en situation,

hvor indgreb kan være nødvendige for at sikre opfyldelse af målsætningen. I

denne situation må den enkelte virksomheds forhold vurderes konkret, og

indgrebet må afpasses under hensyn til de tidsmæssige rammer, der er fastlagt

for opnåelse af målsætningen, jfr. herved også lovens § 1, stk. 3.

De foreløbige recipientkvalitetsplaner fra 1975 er i større eller mindre

udstrækning medtaget i regionplanerne, som af miljøministeren er godkendt i

1981. Amtskommunerne må derfor i overgangsperioden indtil regionplantillæg

1985 er godkendt tage udgangspunkt i disse planer, der må lægges til grund

for administrationen af loven i det omfang, planerne er lagt til grund for

den godkendte regionplan.

Som regel vil det dog være nødvendigt, at amtsrådene ved behandling af

konkrete sager om udledningstilladelser frem til godkendelsen af

regionplantillæg 1985, ikke alene tager udgangspunkt i de foreløbige

recipientkvalitetsplaner, men også gennem supplerende recipientundersøgelser

og tilsyn sikrer sig, at det pågældende plangrundlag ikke er ændret.

Når miljøministerens godkendelse af regionplantillæg 1985 foreligger, og

målsætningerne for de enkelte recipienter ligger fast, træder de nye regler

om myndighedsbehandlingen af spildevandsplaner i kraft, idet den i lovens §

21, stk. 3, nævnte betingelse for, at kommunalbestyrelserne selv kan vedtage

spildevandsplanerne, hermed er opfyldt.

Det vil som udgangspunkt gælde, selvom den pågældende

recipientkvalitetsplan og dermed regionplanens retningsliniedel ikke måtte

indeholder målsætninger for samtlige vandområder i regionen, jfr. herved

ovenfor under punkt 3 om nødvendigheden af at koncentrere

planlægningsindsatsen om de vandområder, hvor der er særligt behov for at

foretage en interesseafvejning.

Imidlertid vil der kunne opstå situationer, hvor spørgsmålet om overgangen

til de nye regler efter bestemmelsen i § 21, stk. 3, kan give anledning til

tvivl. Miljøministeriet vil derfor i forbindelse med godkendelsen af

regionplantillægget tage stilling til, hvorvidt de nye regler om

myndighedsbehandlingen af spildevandsplanerne i enkelte tilfælde ikke skal

tages i anvendelse. I denne forbindelse vil der indgå en vurdering af de

hermed forbundne administrative konsekvenser. Amtsrådet/ Hovedstadsrådet

forudsættes at fremkomme med en begrundet tilkendegivelse om disse forhold i

redegørelsen for regionplanen, herunder hvorledes man kan sikre et klart

administrationsgrundlag for den kommende spildevandsplanlægning.

De mere detaljerede rammer for sagsbehandlingen efter lovens § 21, stk.

3-7 vil blive fastlagt i forbindelse med den nødvendige revision af

miljøministeriets bekendtgørelse nr. 174 af 29. marts 1974 om behandling af

sager om tilførsel af spildevand til vandløb, søer eller havet

(spildevandsbekendtgørelsen) samt det dertil hørende cirkulære om spildevand

af 17. april 1974 (spildevandscirkulæret). I den forbindelse vil mulighederne

for revision af recipientkvalitetsplanen, såfremt de kommunaløkonomiske

konsekvenser af planen afviger væsentligt fra forudsætningerne, blive

behandlet.

5. Recipientkvalitetsplanens optagelse i

regionplanen

Recipientkvalitetsplanen må ikke stride imod regionplanlægningen. Der er

en vekselvirkning mellem recipientkvalitetsplanlægningen og planlægningen på

en række andre sektorområder, herunder vandindvindingsplanlægning,

affaldsplanlægning, landbrugsplanlægning, planlægning for beliggenhed af

virksomheder m.v., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må

stilles særlige beliggenhedskrav, fredningsplanlægning m.m. Desuden vil

recipientkvalitetsplanen få væsentlig betydning for udarbejdelsen af

regulativer efter den reviderede vandløbslov.

I lov om lands- og regionplanlægning er det med virkning fra 1. januar

1983 ved en ændring af § 7 bestemt, at der i regionplanen skal optages

retningslinier for vandkvaliteten i vandløb, søer og de kystnære dele af

søterritoriet. En tilsvarende bestemmelse er indføjet i lov om

regionplanlægning i hovedstadsområdet, § 2. Reglen indebærer, at

målsætningerne for de enkelte recipienter eller recipientafsnit skal optages

i regionplanernes retningsliniedel.

I praksis foretages en sammenfatning af de enkelte målsætninger i 5-6

målsætningsgrupper for henholdsvis vandløb, søer og kystvande, der med

forskellige signaturer vises på de kortbilag til regionplantillægget, der

beskriver recipientkvalitetsplanen. Retningslinier for disse sammenfattende

målsætninger og deres signaturer er givet i vejledningen i

recipientkvalitetsplanlægning.

I den udstrækning, der ved recipientkvalitetsplanens udarbejdelse er

foretaget afvejninger, som har resulteret i tilsidesættelse af væsentlige

interesser (f.eks. andre sektorinteresser), vil disse afvejninger fremgå af

regionplanenes redegørelsesdel.

Amtsrådet kan herudover i regionplanens redegørelsesdel i fornødent omfang

henvise til den foreliggende recipientkvalitetsplan, som på en række områder

vil rumme mere detaljerede beskrivelser af baggrunden for de enkelte

målsætninger.

Som nævnt i punkt 3 bør recipientkvalitetsplanlægningen tilrettelægges med

udgangspunkt i de vandområder, hvor der i planperioden er det største behov

for afvejning og styring af spildevandsudledninger. Det kan dog ikke afvises,

at der i planperioden efter regionplantillæg 1985 vil kunne opstå behov for

at tage stilling til udledning af spildevand til en recipient, hvor der endnu

ikke er fastlagt en målsætning med tilhørende kvalitetskrav. Spørgsmålet om

hvorledes det manglende plangrundlag tilvejebringes vil blive taget op i

forbindelse med miljøministerens godkendelse af regionplantillægget, herunder

den i afsnit 4 nævnte stillingtagen til om og i givet fald i hvilken

udstrækning de nye regler i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 21, stk. 3

ikke skal træde i kraft.

6. Tilvejebringelse af recipientkvalitetsplanen i

forbindelse med regionplantillæg 1985

6.1. Udarbejdelse af forslag til recipientkvalitetsplan

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 61 e, at recipientkvalitetsplanen

skal udarbejdes efter forhandling med kommunalbestyrelserne. Amtsrådet må

derfor tidligst muligt i forbindelse med planforslagets udarbejdelse tage

kontakt med de enkelte kommunalbestyrelser med henblik på, at kommunernes

synspunkter kan indgå i udarbejdelsen af planforslaget.

Recipientkvalitetsplanerne vil som nævnt berøre en række andre interesser.

En del af disse interesser vil være varetaget gennem anden sektorplanlægning,

f.eks. landbrugsplanlægning og fredningsplanlægning, mens andre, f.eks.

fiskerierhvervets interesser ikke varetages gennem en selvstændig

planlægning.

Visse interesser vil, som det fremgår af miljøstyrelsens vejledning i

recipientkvalitetsplanlægning, del II/ 1983, ikke kunne reguleres af

amtsrådet, f.eks. råstofindvinding på søterritoriet. Såfremt amtsrådet måtte

finde behov for en regulering på råstofområdet, bør der rettes henvendelse

til fredningsstyrelsen med henblik på at afklare muligheden for at gennemføre

denne regulering.

Den færdige recipientkvalitetsplan får betydning for de fremtidige

udledningsforhold på virksomheder med direkte udledning til recipienten. Det

er derfor vigtigt, at amtsrådet som led i planlægningen også inddrager disse

udledere.

Endvidere er der grund til at påpege nødvendigheden af, at amtskommuner

med fælles recipienter sikrer, at der sker den fornødne koordination af

målsætninger, kvalitetskrav og tilsyn.

Når henses til recipientkvalitetsplanens betydning for en række væsentlige

miljø- og erhvervsintersser samt amtsrådets behov for oplysninger om og

tilkendegivelser vedrørende disse, må recipientkvalitetsplanen udarbejdes på

en sådan måde, at disse interesser søges inddraget - eventuelt ved

forhandlinger med berørte parter, inddragelse af særligt sagkyndige m.v. -

inden forslaget fremlægges efter retningslinierne i afsnit 6.2.

6.2. Fremlæggelse og endelig vedtagelse

Amtsrådets forslag til recipientkvalitetsplan fremlægges senest samtidig

med forslaget til regionplantillæg 1985, d.v.s. senest 1. januar 1985.

Forslaget sendes til de berørte kommunalbestyrelser med oplysning om, at

eventuelle indsigelser eller bemærkninger kan fremsættes over for amtsrådet

inden 4 måneder. Samtidig sendes forslaget til miljøstyrelsen til

orientering.

Forslaget fremlægges endvidere for offentligheden til gennemsyn i samme

4-måneders periode på steder, der bestemmes af amtsrådet, eventuelt efter

aftale med vedkommende kommunalbestyrelser.

Ud over fremlæggelse på amtskommunens kontor og kommunekontorerne kan

planerne f.eks. fremlægges på biblioteker m.v.

Meddelelse om forslagets fremlæggelse sker ved offentlig annoncering.

Særskilt meddelelse om fremlæggelsen sendes samtidig til myndigheder,

organisationer, virksomheder m.v., som har været inddraget i planens

udarbejdelse eller som skønnes at have særlig interesse heri.

I perioden fra fremlæggelse af forslaget til recipientkvalitetsplan til

den endelige vedtagelse af planen, bør tilladelse til nye eller udvidelser af

eksisterende udledninger udformes på en sådan måde, at de ikke vil være

hindrende for recipientkvalitetsplanens opfyldelse.

Efter fremlæggelsesperiodens udløb drøfter amtsrådet i fornødent omfang

påny planforslaget med de berørte myndigheder, organisationer, virksomheder

m.v. og tager stilling til, om forslaget bør ændres som følge af fremkomne

indsigelser, bemærkninger eller andre forhold.

Det endeligt behandlede forslag til recipientkvalitetsplan må ikke stride

imod regionplantillæg 1985 eller beslutninger om regionplanlægning, jfr.

vejledning nr. 4 Regionplanlægning.

Når regionplantillægget er godkendt af miljøministeren, vedtager amtsrådet

recipientkvalitetsplanen med de eventuelle ændringer og tilføjelser, som

godkendelsen af regionplantillægget har givet anledning til.

Amtsrådet offentliggør herefter den således vedtagne

recipientkvalitetsplan. Planen sendes samtidig til de berørte

kommunalbestyrelser samt til andre myndigheder, organisationer, virksomheder

m.v., der må skønnes at have interesse heri samt til miljøstyrelsen.

6.3. Indsigelsesproceduren efter lovens § 61 e, stk. 2

Recipientkvalitetsplanen kan som andre planer i medfør af

miljøbeskyttelseslovens kapitel 9 ikke gøres til genstand for klage i medfør

af reglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 11.

Da imidlertid en væsentlig del af de omkostninger, der er forbundet med

recipientkvalitetsplaners gennemførelse, som hovedregel vil påhvile

kommunerne, er der i miljøbeskyttelseslovens § 61 e, stk. 2, fastlagt en

særlig procedureregel, som åbner mulighed for, at en kommunalbestyrelse kan

fremsætte indsigelse mod en recipientkvalitetsplan under hensyn til planens

virkninger for den pågældende kommune. Amtsrådet vil herefter ikke kunne

vedtage planen endeligt, før der er opnået enighed med kommunalbestyrelsen,

eller spørgsmålet er afgjort af miljøministeren.

Indsigelser efter § 61 e, stk. 2, kan fremsættes inden for den i punkt 6.2

omtalte periode på 4 måneder, hvor forslaget til recipientkvalitetsplan er

fremlagt for offentligheden. Kommunalbestyrelsen skal ved fremsættelsen af

indsigelsen gøre opmærksom på, at der er tale om en indsigelse af den i § 61

e, stk. 2, omhandlede art.

I forbindelse med sin stillingtagen til indsigelsen bør amtsrådet tage

kontakt med organisationer, virksomheder m.v., der måtte blive berørt af en

eventuel ændring i planforslagets bestemmelser for det pågældende område.

Hvis amtsrådet ikke finder grundlag for at følge kommunalbestyrelsens

indsigelse, optager amtsrådet efter udløbet af offentlighedsfasen kontakt med

kommunalbestyrelsen med henblik på forhandling.

Opnås der enighed mellem de to myndigheder, foretages de eventuelle

nødvendige ændringer i forslaget til henholdsvis recipientkvalitetsplanen og

regionplantillægget.

Hvis enighed ikke opnås, fremsendes kommunalbestyrelsens indsigelse og

amtsrådets vurdering heraf til miljøstyrelsen sammen med det af amtsrådet

vedtagne endelige forslag til recipientkvalitetsplan, senest den 1. november

1985.

Miljøstyrelsen vil herefter forberede sagen med henblik på at

miljøministeren kan træffe endelig afgørelse efter § 61 e, stk. 2. Det

bemærkes, at sagen først kan indbringes for miljøministeren efter § 61 e,

stk. 2, når det er konstateret, at forhandlingsmulighederne parterne imellem

er udtømt. Der må således ikke i den skrivelse, hvormed sagen indbringes for

miljøstyrelsen, anføres forhold, som ikke tidligere har været drøftet med den

anden part.

Miljøstyrelsen, den 10. oktober 1984

Jens Kampmann

/ Erik Somer

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter