Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulære om kortlægning og planlægning efter miljøbeskyttelseslovens kap. 9 og sammenhængen med region- og kommuneplanlægningen. (Til samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd samt hovedstadsrådet).

Gældende CIR nr 46 af 22/02/1977CirkulæreMiljø- og Ligestillingsministeriet5. maj 1977

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulære om kortlægning og planlægning efter

miljøbeskyttelseslovens kap. 9 og sammenhængen med region- og

kommuneplanlægningen. (Til samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd samt

hovedstadsrådet).

INDHOLDSFORTEGNELSE

Kapitel 1. Side

Indledning 244

Miljøbeskyttelseslovens kap. 9 244

Kapitel 2. 246

Lovene om lands- og regionplanlægning og kommuneplanlægning,

samt andet lovgrundlag af betydning for miljøbeskyttelsen 246

1 Lov om lands- og regionplanlægning og lov om

planlægning i hovedstaden 246

2 Kommuneplanloven 246

3 Lov om by- og landzoner 247

4 Naturfredningsloven 247

5 Råstofloven 248

6 Vandforsyningsloven 248

Kapitel 3.

Koordinering af kortlægning og planlægning indenfor

miljøområdet med region- og kommuneplanlægningen 248

1. Forholdet til regionplanlægnigen 249

2. Forholdet til kommuneplanlægningen 250

diagram: tidsrammer udfra foreliggende bestemmelser 251

Kapitel 4.

Virksomheder eller anlæg, hvortil der af hensyn

til forebyggelse af forurening må stilles

særlige beliggenhedskrav 252

1. Klassificering af virksomheder og anlæg 252

2. Lokalisering af virksomheder og anlæg 253

Læs alt

3. Afgrænsning og udpegning af arealer 353

Bilag til kapitel 4.

Virksomheder eller anlæg som indgår i

sektorplanlægningen, eller indgår som

enkeltelementer i den sammenfattende fysiske planlægning 255

Virksomheder i øvrigt 256

KAPITEL 1.

Indledning.

Miljøbeskyttelsesloven pålægger amtsrådene, hovedstadsrådet og

kommunalbestyrelerne en række opgaver med hensyn til planlægning af

miljøbeskyttelen, herunder at »søge sikret de kvaliteter i de ydre

omgivelser, som er af betydning for menneskers hygiejniske og rekreative

levevilkår og for besvarelsen af et alsidigt dyre- og planteliv«.

samtidig skal det gennem region- og kommuneplanlægningen tilstræbes, at

arealanvendelse fastlægges på en sådan måde, »at forureningen af luft,

vand og jord samt støjulemper forebygges, bl.a. ved bedst mulig adskillelse

af miljøbelastende aktiviteter og beboelse«.

Den samordning af miljøbeskyttelse og fysisk planlægning, der her lægges

op til, er nærmere omhandlet i miljøbeskyttelseslovens kap. 9, hvorefter

amtsrådene med bistand fra kommunalbestyrelserne, ved kortlægning af

forureningskilder og forureningsbelastninger skal tilvejebringe det

vurderingsgrundlag med hensyn til miljøbeskyttelse og forebyggelse af

forurening, som skal indgå i planlægningen af arealanvendelsen.

Samtidig med vedtagelsen af loven om kommuneplanlægning (lov nr. 287 af

26. juni 1975) blev der foretaget ændringer i et antal andre love, herunder i

miljøbeskyttelseslovens kap. 9 §§ 61 og 62 om kortlægning og planlægning med

sigte på at tydeliggøre sammenhængen mellem planlægningen efter

miljøbeskyttelseslovens kap. 9 og regionplanlægningen og den øvrige fysiske

planlægning.

I forbindelse med den igangværende regionplanlægning har der imidlertid

vist sig behov for en nærmere konkretisiring af kap. 9. Det gælder især

bestemmelsen om udarbejdelse af planer for den fremtidige beliggenhed af

virksomhed m.v., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må

stilles særlige beliggenhedskrav, idet retningslinier for beliggenheden af

sådanne virksomheder også skal indgå i region- og kommuneplanlægningen, jfr.

lands- og regionplanlovens § 7, stk. 1 nr. 3, lov om regionplanlægning i

hovedstaden § 2, stk. 1 nr. 4, og kommuneplanlovens § 3, stk. 2 nr. 6.

Dette cirkulære sigter på, med udgangspunkt i kap. 9's bestemmelser, at

angive rammerne for den tids- og indholdsmæssige koordinering af

kortlægningen og planlægningen indenfor miljøområdet med faserne i

regionplanlægningen og kommuneplanlægningen. Til yderligere støtte for

amtskommunerne og kommunerne i denne planlægningsvirksomhed er der i

cirkulærets kap. 4 med tilhørende bilag foretaget en vejledende afgrænsning

af virksomheder og anlæg, hvortil der af hensyn til forebyggelse af

forurening må stilles særlige beliggenhedskrav.

Miljøbeskyttelseslovens kapitel 9.

Ved lovændringen, som trådte i kraft den 10. juli 1975 (bekendtgørelse nr.

320 af 27. juli 1975), vedtoges følgende affattelse af

miljøbeskyttelseslovens kortlægnings- og planlægningsbestemmelser i kap. 9,

§§ 61 og 62:

» § 61. Amtsrådet foretager med bistand fra

kommunalbestyrelserne en kortlægning af forureningskilderne inden for

amtskommunens område og af den forurening, omgivelserne udsættes for.

Kortlægningen tjener til støtte for amtsrådet og andre myndigheder i

forbindelse med miljøbeskyttelsen.

Stk. 2. Når kortlægningen er udført, udarbejder

amtsrådet med bistand fra kommunalbestyrelserne planer for den fremtidige

beliggenhed af virksomhed m.v., hvortil der af hensyn til forebyggelse af

forurening må stilles særlige beliggenhedskrav. Planerne skal omfatte

etablering eller udbygning af spildevandsanlæg, rensningsanlæg,

forbrændingsanstaltninger, lossepladser o. lign. indretninger til oplagring

eller behandling af affaldsprodukter.

Stk. 3. Planerne, nævnt i stk. 2 skal baseres på

hensynet til omgivelsernes sårbarhed over for forurening, hensynet til de

enkelte områders fremtidige anvendelsesmuligheder og behovet for de

pågældende virksomheders placering inden for området.

Stk. 4. I hovedstadsområdet udføres amtsrådets opgaver

efter stk. 1-3 i stedet af hovedstadsrådet.

§ 62. De i § 61, stk. 2 nævnte planer indgår i

regionplanlægningen.

Stk. 2. Indtil en regionplan er godkendt, er planerne,

nævnt i § 61, stk. 2, vejledende såvel ved administrationen af denne lov som

for offentlige myndigheder ved deres planlægningsvirksomhed.

Stk. 3. Når en regionplan er godkendt, skal planerne,

nævnt i § 61, stk. 2, læggges til grund ved behandlingen af sager, efter

kapitlerne 3, 4 og 5 i den udstrækning, disse planer er lagt til grund for

regionplanen«.

Kortlægning og planlægning.

I miljøstyrelsens vejledning nr. 2 »Miljøhensyn ved

planlægning«, maj 1974, er anvendt udtrykket miljøkvalitetsplanlægning

om den side af planlægningen, som vedrører miljøbeskyttelsen.

Miljøkvalitetsplanlægningen, som består i »en klassificering af, hvilke

forureningsbelastninger der kan toleres i de enkelte områder eller dele af

miljøet(f.eks. vandløb)» har som udgangspunkt: En kortlægning af

forureningskilder og af den forurening omgivelserne udsættes for.

De forureningskilder, som bør kortlægges, omfatter bl.a.:

Fælles spildevandsanlæg.

Virksomheder med særskilt spildevandsudledning (omfattet af bilaget til

miljøbeskyttelsesloven).

Større trafikanlæg (veje, lufthavne, jernbaner).

Støjende og luftforurenende enkeltvirksomheder.

Støjende aktiviteter.

Anlæg til behandling, deponering m.v. af affald.

Som hovedreglen vil der være tale om at stedfæste kilden og at angive

arten og evt. mængden af forurening, som udsendes eller udledes (emissionen).

Med hensyn til kortlægning af omgivelsernes forureningsbelastning

(immission) skelnes imellem en kortlægning af forureningstilstanden i

vandløb, søer og de kystnære dele af søterritoriet og en kortlægning af

støjbelastninger f.eks. fra større trafikanlæg og af luftforurening.

Retningslinier for en systematisk kortlægning af luftforureningen er dog

endnu kun på det forberedene stade.

Der vil endvidere, jfr. vandforsyningslovens § 6, blive tale om at

kortlægge de vandmængder, der vil være til rådighed for

drikkevandsforsyningen, samt lokalisering og udstrækning af grundvandsområder

og deres beskyttelsesbehov.

De planer for fremtidig beliggenhed af virksomheder m.v., hvortil der af

hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav,

som herefter skal udarbejdes, skal ifølge § 61, stk. 3, baseres på hensynet

til omgivelsernes sårbarhed overfor forurening, hensynet til de enkelte

områders fremtidige anvendelsesmuligheder og behovet for de pågældende

virksomheders placering indenfor området.

Som grundlag for en vurdering og afvejning af de her nævnte hensyn, bør

det tilstræbes, at der med udgangspunkt i den stedfundne kortlægning,

opstilles målsætninger for miljøkvaliteten for forskellige arealanvendelser

og dele af miljøet, (f.eks. støjniveau for et boligområde eller renhedsgrad

for et fiskevand). Det vil sige, at der så vidt muligt gives mål for de

forureningsbelastninger, i form af vand-, jord-, luftforurening eller støj,

omgivelserne, afhængig af deres eksisterende eller planlagte anvendelses, bør

beskyttes imod eller maksimalt udsættes for i forbindelse med lokalisering af

de særligt forurende virksomheder og anlæg, jfr. § 61, stk. 2, - eller med

andre ord, at der foretages en miljøkvalitetsplanlægning.

Det vil herved være muligt at vurdere,hvilken betydning en eller flere

forureningskilder vil have for omgivelsernes miljøkvalitet og hermed deres

anvendelsesmuligheder, ligesom det vil være muligt at bedømme, hvilke

rensnings- eller forebyggelsesforanstaltninger alternative arealanvendelser

forudsætter og de økonomiske konsekvenser heraf.

En oversigt over de miljøkvalitetsmålsætninger, som det på basis af

kortlægningen og den stedfundne afvejning af miljøhensyn med andre planhensyn

vil være muligt at stedfæste, er indeholdt i efterfølgende kapitel 3 om

kortlægnings- og planlægningsfaserne indenfor miljøområdet i relation til

region- og kommuneplanlægningen.

Planerne for fremtidig beliggenhed af særligt forurenende virksomheder og

anlæg skal ifølge § 62, stk. 1 indgå i regionsplanlægningen. Det er hermed

præciseret at der er tale om en integreret planlægning, hvor de

miljøbeskyttelseshensyn, der jfr. § 61, stk. 3, skal tilgodeses, indgår som

en væsentlig faktor i den sammenfattende fysiske planlægning.

Disse planer og de miljøkvalitetsmålsætninger, der er indeholdt heri, vil

sålænge der ikke er godkendte regionplaner, jfr. § 62, stk. 2, være

vejledende for administration af miljøbeskyttelsesloven og for offentlige

myndigheder ved deres planlægningsvirksomhed. På længere sigt, når godkendte

regionplaner foreligger, jfr. § 62, stk. 3, vil planerne, i det omfang de

ligger til grund herfor, udgøre en del af regionplanen. Der vil således

foreligge et samlet plangrundlag for behandlingen af sager efter kapitlerne

3, 4 og 5 i miljøbeskyttelsesloven, dvs. sager vedrørende beskyttelse af

grundvand, overfladevand og godkendelse af særligt forurenende virksomheder

Kortlægningen og planlægningen på miljøområdet vil således indgå i

regionplanarbejdet og i den øvrige fysiske planlægning, som skal finde sted

inden for rammerne af regionplanlægningen.

KAPITEL 2.

Lovene om lands- og regionplanlægning og

kommuneplanlægning, samt

andet lovgrundlag af betydning for miljøbeskyttelsen.

Efterfølgende oversigt over lovgrundlag af betydning for miljøbeskyttelsen

berører kun den del af lovgivningen indenfor miljøministeriets område, som

har en direkte sammenhæng hermed. Hensynet til omgivelserne, til den

økologiske balance samt beskyttelse og udnyttelse af naturressoucer

implicerer også andre interesser, det gælder bl.a. etablering af og

beskyttelse af skovområder, såvel ud fra rekreative som driftsøkonomiske

interesser. Landbrugsinteresserne, som administreres af landbrugsministeriet,

er også væsentlige at nævne, hvor den igangværende klassificering af

landbrugsjord vil give et bedre grundlag for at inddrage hensynet til jordens

dyrkningsmæssige værdi i overvejelser om planlægningen af arealanvendelsen,

herunder lokaliseringen af særligt forurenende virksomheder og anlæg.

1. Lov om lands- og regionplanlægning og lov om

regionplanlægning i hovedstadsområdet.

Ifølge § 7, stk. 1 i lov om lands- og regionplanlægning og § 2, stk. 1 i

lov om regionplanlægning i hovedstadsområdet skal regionplanerne indeholde

retningslinier for en lang række forhold af afgørende betydning for

arealanvendelsen, herunder »beliggenheden af virksomhed m.v., hvortil

der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige

beliggenhedskrav«. Regionplanen for hovedstadsområdet skal endvidere

indeholde hovedretningslinier for den væsentligte regionale

sektorplanlægning, herunder for vejanlæg, vandforsyning og

spildevandsafledning.

Lovene anvender udtrykket retningslinier som en tilkendegivelse af, at

regionplanerne er oversigtlige og kun skal angive rammerne for den mere

detaljerede planlægning. Regionplanerne er ikke umiddelbart bindende for

borgerne, men kun for amtsrådenes henholdsvis hovedstadsrådets og

kommunalbestyrelsernes planlægning og administration.

2. Kommuneplanloven.

Ved en kommuneplan fastlægges ifølge § 3 i lov om kommuneplanlægning

hovedstrukturen i kommunen, herunder bymønstret og centerstrukturen med

angivelse af oplande. Denne hovedstruktur skal fastlægges inden for rammerne

af regionplanlægningen ved en sammenfattende planlægning af en række nærmere

angivne forhold bl.a., »beliggenheden af virksomhed m.v.,hvortil der af

hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige

beliggenhedskrav.«

For de enkelte dele af kommunen skal der foretages en konkretisering af

kommuneplanens hovedstruktur, hvorved der bl.a. foretages en fordeling af

bebyggelsen efter art og anvendelsesformål, forsyningen med institutioner og

tekniske anlæg, serviceanlæg, trafiksytemer m.v.

Arealanvendelsen vil derefter blive endeligt fastlagt gennem udarbejdelsen

af lokalplaner, jfr. lovens § 18. Først når en lokalplan er vedtaget (eller

godkendt) og offentligt bekendtgjort, er den bindende for borgerne.

For at kommuneplanlægningen så vidt muligt ikke skal præjudicere

regionplanlægningen, er det bestemt, at der ikke vedtages kommuneplaner, før

det foreligger godkendte regionplaner. I mellemtiden skal den med loven

tilsigtede rammestyring af lokalplanlægningen ske gennem tilvejebringelse af

midlertidige rammer for lokalplanlægningen som aftales mellem kommunerne og

miljøministeriet i samarbejde med amtsrådene og som i medfør af

kommuneplanlovens § 15 godkendes af miljøministeriet. De midlertidige rammer

forudsættes baseret på den hidtil udførte kommunale byplanlægning.

3.Lov om by- og landzone.

By- og landzoneloven (lovbekendtgørelse nr. 474 af 19. september 1975) har

til formål ved en opdeling af landet i by- og landzone

- at sikre en planmæssig udvikling af bebyggelsen med henblik på en

økonomisk hensigtsmæssig investering i bygge- og bymodning,

- at bidrage til, at der til enhver tid forefindes et passende udbud af

bygge- og bymodnet jord, og

- at beskytte det åbne land og medvirke til, at bebyggelsen ikke sker i

strid med hensynet til befolkningens rekreative interesser og hensynet til

bevarelsen af landskabelige værdier.

Ved brug af zoneloven kan myndighederne forhindre en tilfældig spredning

af bebyggelse i tilfælde, hvor den overordnede planlægning og de tekniske

forudsætninger ikke er tilvejebragt. Ny bebyggelse må således ikke uden

tilladelse fra amtsråd (hovedstadsrådet) opføres i landzone medmindre den er

erhvervsmæssig nødvendig for ejendommens drift som landbrug. Det er også

muligt at friholde arealer omkring en stærk forurenende virksomhed, som af

zonelovsmyndigheden tillades placeret i landzone, jfr. punkt 24 i cirkulære

af 25 april 1973 om by- og landzoner.

4. Naturfredningsloven.

Fredningsplanudvalgene skal ifølge naturfredningslovens § 35 foretage

landskabsanalyser og udarbejde vejledende retningslinier til støtte for andre

myndigheders planlægning og administration. Naturfredningsloven blev i 1972

ændret, således at fredningsplanmyndighederne, jfr. § 1, stk. 2, nr. 4 skal

»medvirke til, at det menneskelige miljø ikke forringes gennem

forurening«.

Ved den seneste ændring af naturfredningsloven (lov nr. 297 af 26. juni

1975) er det, jfr. § 36 fastslået, at fredningsplanudvalgene udarbejder

planer for landskabets beskyttelse ved fredning, erhvervelse for det

offentlige eller på anden måde samt for, hvorledes lovens formål i øvrigt kan

tilgodeses. Der er videre, jfr. § 36, stk. 2, givet miljøministeren

beføjelser til at fastsætte regler for planlægningens gennemførelse og for

samarbejdet mellem udvalgene og andre myndigheder.

Grundlaget for en samordning med anden planlægning er hermed blevet

udbygget og miljøministeriet har netop udsendt en vejledning om

fredningssektorens bidrag til regionplanlægningen. Ifølge denne vejledning

udarbejder fredningsplanudvalgene ideskitser til regionplanlægningen, som

bl.a. bør indeholde en udpegning og beskrivelse af de vigtigste naturområder

beliggende i regionen, herunder naturområder af national betydning

(naturparker, som tillige er oplæg til en statslig naturparkplanlægning som

et led i landsplanlægningen), naturområder af overvejende regional betydning

og naturområder af overvejende lokal betydning.

Ved den nærmere fastlæggelse af arealanvendelsen vil der indenfor sådanne

områder være en særlig miljømæssig interesse i at undgå lokalisering af

virksomhed m.v., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må

stilles særlige beliggenhedskrav.

Det er i øvrigt vedrørende evt. lokalisering af forurenende virksomhed i

det åbne land, gennem § 43, stk. 1 bestemt, at følgende anlæg må kun

etableres med fredningsplanudvalgenes tilladelse:

1. oplagspladser, der ikke er nødvendige for

landbrugs-, skovbrugs- eller fiskerierhvervet samt lossepladser og

2. pelsdyrfarme og dambrug.

5. Råstofloven.

Lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus og andre

naturforekomster i jorden og på søterritoriet trådte i kraft den 1. oktober

1972.

Der forventes i folketingssamlingen 1976-77 fremsat forslag til ny

råstoflov, der bl.a. vil indeholde bestemmelse om kortlægning af råstoffer og

om råstofplanlægningen. En vejledning om administration og planlægning i

tiden indtil råstofplanlægningen er gennemført, forventes snarest udsendt.

Råstofkortlægningen og -planlægningen indgår i grundlaget for afvejningen af

arealinteresserne i den sammenfattende planlægning, jfr. § 7, stk. 2 i lov om

lands- og regionplanlægning og kommuneplanlovens § 3, stk. 2, hvorefter

region- - henholdsvis kommuneplanerne skal indeholde retningslinier for

anvendelsen af arealer til råstofudnyttelse.

6. Vandforsyningsloven.

Lov om ændring af lov om vandforsyning (lovbekendtgørelse nr. 524 af 26.

september 1973) trådte i kraft 1. oktober 1974, samtidig med

miljøbeskyttelsesloven.

Efter vandforsyningslovens § 6 påhviler det amtsrådene (hovedstadsrådet)

med bistand fra kommunalbestyrelserne at iværksætte undersøgelser over de

vandmængder, der vil være til rådighed for kommunernes vandforsyning. På

grundlag heraf udarbejder amtsrådene planer for den fremtidige vandforsyning,

hvorefter ministeren, jfr. vandforsyningslovens § 7, på det grundlag

udarbejder samlede planer for landets vandforsyning.

Den hydrogeologiske basiskortlægning til undersøgelse af

grundvandsressourcer vil samtidig kunne bidrage med oplysninger, som kan

medvirke til lokaliseringen af råstofforekomster.

Den afvejning mellem forskellige arealanvendelsesinteresser, der skal ske

i forbindelse med regionplanlægningen, indebærer, jfr.

miljøbeskyttelseslovens kp. 9, hensyntagen til og beskyttelse af

vandforsyningsinteresser.

KAPITEL 3.

Koordinering af kortlægning og planlægning

indenfor miljøområdet med

region- og kommuneplanlægningen.

Det vil være amtsrådenes (hovedstadsrådets) opgave, med bistand fra

kommunalbestyrelserne at sikre, at kortlægningen og planlægningen inden for

sektorerne vandforsyning, spildevandsafledning og affaldsbortskaffelse

samordnes med region- og kommuneplanlægningen og denne planlægnings

tidsterminer. Det bliver endvidere amtsrådenes (hovedstadsrådets) opgave i

samarbejde med kommunalbestyrelserne at sikre, at planlægningen inden for de

nævnte sektorer i tilslutning til den foreløbige decentralisering af

lokalplanlægningen ikke på uheldig vis foregriber regionplanlægningen.

Til støtte for denne kortlægning og planlægning og en koordinering med den

sammenfattende fysiske planlægning, har miljøministeriet i samarbejde med de

kommunale organisationer, som rummer signaturer til gengivelse af

miljøinformationer og retningslinier for signaturernes anvendelse.

Serien (»Miljøplan-forudsætninger«) omfatter:

Signaturer til recipientkvalitets-

og spildevandsplanlægning juni 1975

Signaturer til affaldsplanlægning nov. 1975

Signaturer til vandforsynings

planlægning hydrogeologisk

kortlægning og foreløbig

registrering af råstoffer feb. 1976

Vejledning og signaturer til

støjkortlægning maj 1976

Disse vejledninger, hvis hovedformål er at sikre en vis enartethed i

informationsindhold og vurderingsgrundlag angiver kun rammerne for

kortlægningen og de oplysninger, der herved kan tilvejebringes som en del af

grundlaget for region- og kommuneplanlægningen og den pågældende

sektorplanlægning.

Nærmere bestemmelser om planindhold og tidsfrister foreligger alene for

spildevandsområdet, mens retningslinier for planlægning af vandforsyningen er

under forberedelse. Efterhånden som yderligere erfaringsmateriale foreligger,

tænkes der ligeledes udarbejdet retningslinier for affaldsplanlægningen.

Det er endvidere miljøministeriets hensigt, bl.a. i forbindelse med den

forestående revision af miljøbeskyttelsesloven, at vurdere behovet for en

udbygning af lovgrundlaget til sikring af den forudsatte samordning af

sektorplanlægningen og region- og kommuneplanlægningen og af sektorplanerne

indbyrdes.

Den samordning, som med baggrund i foreliggende bestemmelser og

vejledninger bør tilstræbes i forbindelse med den igangværende region- og

kommuneplanlægning, er sammenfattet i det efterfølgende.

Da der gælder særlige bestemmelser og tidsfrister for planlægningen i

hovedstadsområdet, tager efterfølgende afsnit væsentligst sigte på områder

uden for hovedstadsområdet.

1. Forholdet til regionplanlægningen.

1.1. Alternative regionplanskitser:

De alternative skitser til regionplaner uden for hovedstadsområdet skal

foreligge inden 1. oktober 1977. Miljøministeriet har i marts 1975 udsendt en

vejledning om udarbejdelsen af skitserne. Ifølge denne vejledning skal de

foreløbige resultater af kortlægningen og planlægningen på miljøområdet indgå

i grundlaget for skitsernes udarbejdelse. Dette materiale, som bl.a. skal

lægges til grund for en foreløbig udpegning af eventuelle egnede arealer til

virksomheder og anlæg, hvortil der må stilles særlige beliggenhedskrav,

herunder rensningsanlæg, forbrændingsanstalter, lossepladser o.lign., bør så

vidt muligt omfatte:

- Beskyttelse af vandforsyningsinteresser, hvor amtsrådene indsamler

oplysninger fra kommunerne om vandindvinding og vandforsyning og foretager en

hydrogeologisk kortlægning, som kan danne basis for en foreløbig udpegning af

områder, som er uden interesse for vandforsyningen, og hvor der - forudsat at

andre hensyn er tilgodeset - alternativt er mulighed for placering af

lossepladser, spildevandsanlæg m.v.

- Beskyttelse af overfladevand, hvor amtsrådene, på basis af en

kortlægning af forureningstilstanden i amtskommunens vandområder, har

udarbejdet foreløbige recipientkvalitetsplaner i løbet af 1975, dvs.

opstillet foreløbige målsætninger for den fremtidige vandkvalitet, som skal

være vejledende for den kommunale spildevandsplanlægning.

- Beskyttelse mod støjgener, hvor amtsrådene med bistand fra

kommunalbestyrelserne skal foretage en kortlægning af støjkilder og

støjbelastninger og en vurdering af arealanvendelsen i forhold til

eksisterende og planlage større vej- og transportanlæg og anden støjende

virksomhed.

- Beskyttelse mod luftforurening og lugtgener, hvor oversigter over

særligt luftforurenende virksomheder og fortagne undersøgelser af

luftkvalitet, så vidt muligt bør indgå ved vurdering af arealanvendelsen.

1.2. Udarbejdelsen af regionplanerne:

Efter offenlighedsfasen i regionplanlægningen senest 1. oktober 1977 til

1. april 1978 udarbejdes selve regionplanen. De endelige forslag til

regionplaner uden for hovedstadsområdet skal foreligge senest 31. december

1979. I forbindelse med udarbejdelsen af regionplanerne foretager

amtskommunerne, i samarbejde med kommunerne, den nødvendige revision og

udbygning af sektorplanerne, inden for områderne vandforsyning, spildevand og

affald, som omfatter:

- Vandforsyningsplaner, hvor amtsrådene når den hydrogeologiske

kortlægning er gennemført, på basis af videregående undersøgelser udpeger

kildeområder for vandforsyningen. Amtsrådene udarbejder herefter på basis af

prognoser for det fremtidige vandforbrug og den forventede arealanvendelse

planer for den fremtidige vandforsyning, dvs. regionale vandforsyningsplaner.

Disse forventes tidligst at foreligge med udgangen af 1979.

- Spildevandsplaner, hvor amtsrådene skal koordinere og godkende de

kommunale spildevandsplaner inden for rammerne af regionplanlægningen. De

kommunale spildevandsplaner skal inden 1. oktober1976 indsendes til

amtsrådene.

- Affaldsplaner, hvor amtsrådene på basis af den stedfundne kortlægning af

affaldsanlæg, samt oversigter over den nuværende affaldsproduktion og ud fra

prognoser over de fremtidige affaldsmængder, udarbejder planer for en

regional affaldsbortskaffelsesstruktur, herunder lokalisering af lossepladser

og andre affaldsanlæg.

Som led i regionplanlægningen og i tilknytning til sektorplanlægningen på

vandforsynings-, spildevands- og affaldsområdet udpeges områder til

virksomheder og anlæg, hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening

må stilles særlige beliggenhedskrav. Hermed stedfæstes de målsætninger for

omgivelsernes miljøkvalitet, som skal være vejledende for den forsatte

planlægning og for administration af miljøbeskyttelsesloven. Disse

miljøkvalitetsmålsætninger omfatter:

- Beskyttelse af grundvandsforekomster, hvor amtsrådene med bistand fra

kommunalbestyrelsen udarbejder oversigter over grundvandsområders

beskyttelsesbehov over for anden anvendelse, f.eks. affaldsdeponering eller

råstofudnyttelse.

- Recipientkvalitetsplaner, hvor amtsrådene på grundlag af § 21-planerne

og den planlagte arealanvendelse, således som den fastlægges i den

sammenfattende fysiske planlægning, udarbejder egentlige

recipientkvalitetsplaner.

- Herudover bør der i forbindelse med regionplanlægningen ved

udarbejdelsen af retningslinier for fremtidig beliggenhed af særligt støjende

eller luftforurenende virksomheder, anlæg og aktiviteter, så vidt muligt

angives de miljøkvalitetsmålsætninger, udtrykt ved vejledende afstande m.v.,

(jfr.efterfølgende kap. 4 med bilag), som skal søges opfyldt ved den nærmere

fastlæggelse af arealanvendelsen.

2. Forholdet til kommuneplanlægningen.

2.1. § 15-rammerne (det midlertidige decentraliseringsgrundlag).

§ 15-rammerne vil sammen med areal- og byggemodningsundersøgelserne være

et udgangspunkt for den kommunale sektorplanlægning.

Planer, som kommunerne udarbejder indenfor de forskellige sektorer,

vandforsyning, spildevand og affald, bør så vidt muligt koordineres med

fastlæggelsen af § 15-rammerne. Sektorplanernes konkrete del bør derfor ikke

række ud over § 15-rammernes tidshorisont. Efterhånden som der gradvis sker

en afklaring af regionplanlægningen, vil denne kunne supplere det

planlægningsgrundlag, der kan lægges til grund for sektorplanlægningen og

dennes revision.

Ved udarbejdelsen af de kommunale spildevandsplaner, § 21-planerne, vil

det under hensyn til en eventuel udbygning på længere sigt således være en

fordel at vælge planløsninger og anlægstyper, der er fleksible, hvorved den

eventuelle udbygning kan ske mest økonomisk samtidig med, at en foregribelse

af regionplanlægningen og de efterfølgende kommuneplaner så vidt muligt

undgås. Der må her (jfr. miljøstyrelsens vejlendende bestemmelser for

udarbejdelsen af kommunale spildevandsplaner »Spildevandsplaner §

21-planer«, oktober 1975) tilstræbes en balance mellem på den ene side

en effektiv sektorplanlægning (specielt med henblik på en opretning af

efterslæb i rensningsanlæg til eksisterende bysamfund) og på den anden side

en indpasning af spildevandssektoren i den sammenfattende fysiske

planlægning.

For så vidt angår planer for den fremtidige beliggenhed af virksomhed

m.v., hvortil der under hensyn til forebyggelse af forurening må stilles

særlige beliggenhedskrav, jfr. miljøbeskyttelseslovens kap. 9, bemærkes, at

arealer der skal forbeholdes sådan virksomhed, normalt ikke vil være udpeget

således, at de kan indgå i § 15-rammerne, jfr. planstyrelsens vejledning nr.

1 i kommuneplanlægning, s. 21. Dette gælder dog ikke fuldt ud for anlæg,

f.eks. rensningsanlæg, der indgår i den kommunale sektorplanlægning, jfr.

ovenfor.

Lokalisering af virksomheder og anlæg, hvortil må stilles særlige

beliggenhedskrav må derfor gøres til til genstand for en konkret behandling

og vurdering i de enkelte tilfælde. Da arealer til disse formål som nævnt

ikke kan forventes omfattet af godkendte § 15-rammer, vil lokalplaner, der

udlægger arealer til særligt forurenende virksomheder, som regel skulle

godkendes af planstyrelsen indtil arealerne er omfattet af en kommuneplan,

jfr. kommuneplanlovens § 28, stk. 3.

2.2. Kommuneplaner.

Når en godkendt regionplan foreligger træder kommuneplanlovens

bestemmelser om udarbejdelse af kommuneplaner i kraft.

Kommunalbestyrelserne kan herefter i overensstemmelse med en godkendt

regionplan udarbejde kommuneplaner, hvori indgår planer for udbygningen af

offentlige forsyningsanlæg og andre tekniske anlæg (herunder spildevands-,

vandforsynings- og affaldsanlæg), samt planer for beliggenhed af virksomheder

og anlæg i øvrigt, hvortil der under hensyn til forebyggelse af forurening må

stilles særlige beliggenhedskrav.

KAPITEL 4.

Virksomheder eller anlæg, hvortil der af

hensyn til forebyggelse af

forurening må stilles særlige beliggenhedskrav.

Der er gennem lovgivningen skabt et grundlag for både planlægning og

regelfastsættelse i forbindelse med lokalisering af virksomheder eller anlæg,

hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige

beliggenhedskrav. Men loven fastlægger ikke direkte, hvilke virksomheder

eller anlæg, der er tale om udover de i § 61, stk. 2 nævnte spildevands- og

affaldsanlæg.

De særlige beliggenhedskrav i forureningsmæssig henseende forudsætter

imidlertid, at der er tale om virksomheder, og anlæg hvis emission af støj,

røg, lugt, spildevand m.v., kan forventes i særlig grad at ville belaste de

nære omgivelser, selvom virksomhederne ved tidssvarende forureningsbekæmpende

foranstaltninger opfylder de krav, som normalt vil blive stillet som vilkår

for nye virksomheder ved godkendelse efter kap. 5 i miljøbeskyttelsesloven.

1. Klassificering af virksomheder og anlæg.

En vejledende afgrænsning af virksomheder og anlæg, hvortil der af hensyn

til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav, tager

udgangspunkt i virksomheder, anlæg og indretninger, som er omfattet af

miljøbeskyttelseslovens kap. 5.

I bilaget til nærværende cirkulæres kap. 4 er foretaget en klassificering

af forurenende virksomheder og anlæg udfra beliggenhedsmæssige hensyn.

De beliggenhedskrav, som herved kan knyttes til en række virksomheder og

anlæg, omfatter:

1) betydelig afstand til nærmeste samlede boligbebyggelse, kontorer m.v.,

rekreative områder og tilsvarende forureningsfølsomme funktioner, således at

forureningsbelastninger (emissioner til luft, udbredelse af støj) eller

risici kan nedbringes til et acceptabelt niveau for de pågældende

anvendelser.

2) adgang til egnet vandrecipient, p.g.a. udledning af spildevand, incl.

kølevand med overtemperaturer.

3) hensyntagen til grundvandsressourcer, sårbare vandrecipienter m.v. på

grund af risiko for nedsivning ved oplagring af forurenende stoffer.

Disse beliggenhedskrav er alene vejledende for planlægningen, dvs. for

amtsrådenes og kommunalbestyrelsernes vurdering af lokaliseringsbehov og

lokaliseringsmuligheder.

Det skal dog påpeges, at virksomhedens størrelse vil have afgørende

betydning for, om og i hvilket omfang særlige hensyn bør indgå ved eventuel

lokalisering, ligesom en række forhold inden for den enkelte kommune og

amtskommune, herunder eksisterende industriarealers placering,

recipientforhold m.v., vil være bestemmende for, hvilke beliggenhedskrav der

bør have størst vægt i vurderingen af lokaliseringsbehov og -muligheder.

Selv om det således ikke er muligt på forhånd at anvise en eentydig

afgrænsning af virksomheder, hvortil der under hensyn til forebyggelse af

forurening må stilles særlige beliggenhedskrav, bør det imidlertid bemærkes,

at det fortrinsvis vil dreje sig om sådanne virksomheder og anlæg, som jfr.

miljøministeriets bekendtgørelse nr. 176 af 25. marts 1974 skal godkendes af

amtsrådet (hovedstadsrådet).

Samtidig skal det understreges, at fastsættelse af vilkår for den enkelte

virksomhed først vil kunne ske i forbindelse med en godkendelse efter

miljøbeskyttelseslovens kap. 5.

2. Lokalisering af virksomheder og anlæg.

Særligt forurenende virksomheder bør som hovedregel, og forudsat det er

teknisk muligt og økonomisk forsvarligt, placeres i industriområder.

Planlægningen bør derfor tilrettelægges således, at en del af de områder

som er udlagt til industriformål, så vidt muligt indrettes til at modtage

sådanne virksomheder. Til brug ved planlægningen af den fremtidige

beliggenhed af virksomheder og anlæg hvortil der under hensyn til

forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav, vil det

imidlertid være hensigtsmæssigt at skelne mellem følgende:

a. Virksomheder eller anlæg, som indgår i den kommunale, amtskommunale

eller statslige sektorplanlægning omfattende tekniske anlæg (affalds- og

spildevandsanlæg, trafikanlæg m.v.), samt andre forureningsbelastende anlæg

og aktiviteter, der indgår som enkeltelementer i den fysiske planlægning.

b. Virksomheder i øvrigt, som dækker et bredt spektrum af

virksomhedstyper, i hovedsagen produktionsvirksomhed, og som omfatter et

mindre udsnit af virksomheder i bilaget til miljøbeskyttelseslovens kap. 5.

For de under pkt. a nævnte anlæg gælder, at behovene for disse anlæg i

hovedsagen kan afledes af den forventede/planlagte udvikling i den enkelte

kommune og amtskommune, og at det enkelte anlægs placering normalt fastlægges

i forbindelse med den fysiske planlægning. Disse anlæg, som også omfatter

andre end kap. 5-virksomheder, er derfor behandlet hver for sig i bilagets

første del.

Med hensyn til de under pkt. b nævnte virksomheder og anlæg har kommunerog

amtskommuner ikke tilsvarende baggrund for umiddelbart at kunne skønne over

lokaliseringsbehovene. Her vil graden af forureningsbelastninger og de

forskellige krav, disse vil medføre, kunne danne udgangskunkt for vurdering

af lokaliseringsmuligheder, hvortil også hører en belysning af transportbehov

m.v.

Af disse virksomheder vil et begrænset antal være specielt belastende, i

bilaget mærket med B. Det drejer sig fortrinsvis om store komplekse

enkeltvirksomheder, hvor afstandskravene vil være meget store (ofte 1 km

eller mere), ligesom der kan stilles krav om sikkerhedszoner. Disse

afstandskrav sammenholdt med andre væsentlige lokaliseringsfaktorer, herunder

adgang til naturressourcer, råstoffer, vanddybde m.v. betyder, at

lokaliseringsovervejelser fortrinsvis må tage udgangspunkt i den enkelte type

virksomhed eller anlæg.

De fleste af de under pkt. b omtalte virksomheder, jfr. bilaget

fortrinsvis virksomheder med ret betydelige afstandskrav, vil dog som

hovedregel kunne placeres i eksisterende industriområder, hvor betydelige

afstandskrav og andre særlige beliggenhedskrav vil kunne opfyldes.

3. Afgrænsning og udpegning af arealer.

Kortlægning efter miljøbeskyttelseslovens kap. 9 vil sammen med de

miljøkvalitetsmålsætninger, der herudfra foreløbigt kan opstilles, kunne

danne udgangspunkt for en afgrænsning af områder, hvor eller i nærheden af

hvilke placering af særligt forurenende virksomheder og anlæg ikke bør

forekomme. Herved kan der tages de nødvendige hensyn til forureningsfølsomme

eksisterende og planlagte arealanvendelser, sårbare vandrecipienter m.v.

Denne afgrænsning indebærer kun en foreløbig udpegning af områder,

indenfor hvilke nærmere undersøgelser med henblik på eventuel lokalisering i

givet fald skal finde sted og tager både sigte på en vurdering af fremtidig

beliggenhed af virksomheder og anlæg, som normalt ikke placeres i

industriområder, f.eks. lossepladser, flyvepladser m.m., dvs. fortrinsvis

virksomheder og anlæg jfr. pkt. a, og på en vurdering af mulig beliggenhed af

industriområder forbeholdt særligt forurenende virksomheder. Den nærmere

fastlæggelse af pågældende anlægs og arealers beliggenhed vil herefter ske i

forbindelse med den sammenfattende fysiske planlægning.

De beliggenhedskrav, som er specielt belastende, med B mærkede

virksomheder, stiller, vil formentlig kun kunne opfyldes få steder i landet.

Da der samtidig er tale om virksomheder som kun kan forventes etableret i et

for landet som helhed begrænset antal, vil planstyrelsen sammen med

miljøstyrelsen, erhvervsorganisationer og andre berørte myndigheder og

organisationer overveje, om der er behov for at udpege nogle få egnede

industriområder som led i landsplanlægningen. Det må således antages, at de

umiddelbare behov for udpegning af arealer til de specielt belastende

virksomheder vil være af så begrænset omfang, at der i de enkelte

regionplaner kun bør angives arealer til de pågældende virksomheder, hvis der

ligger konkrete lokaliseringsovervejelser til grund herfor.

Udpegningen af egnede områder til andre virksomheder, hvortil der må

stilles særlige beliggenhedskrav, bør ske i forbindelse med

regionplanlægningen. Et foreløbigt skøn over arealbehovene til disse

virksomheder må dels tage udgangspunkt i de oversigter over forurenende

virksomheder inden for amtskommunens område, som er tilvejebragt gennem

kortlægningen, dels i vurderinger af den mulige fremtidige erhvervsudvikling

sammenholdt med nærværende bilags oversigt over særligt forurenende

virksomheder og anlæg.

Det bør herefter inden for den enkelte amtskommune vurderes i hvilket

omfang det inden for allerede eksisterende og/eller udlagte industriområder

vil være muligt at udpege arealer, som kan tilgodese det fremtidige behov for

lokalisering af disse virksomheder. Dette indebærer bl.a., at der ved

udpegning af områder, som skal forbeholdes fremtidig lokalisering af særligt

luftforurenende og/eller støjende virksomheder og anlæg, bør sikres en vis

afstand mellem sådanne industriområder og forureningsfølsomme

arealanvendelser.

Det bemærkes hertil, at den tilbageværende rummelighed inden for

eksisterende og udlagte områder til industri og håndværk (jfr. areal- og

byggemodningsundersøgelser pr. 1.1. 1974) udgør ca. 12.000 ha. (hvilket

skønsmæssigt svarer til ca. 370.000 arbejdspladser i industri og håndværk).

Det skal samtidig bemærkes, at de gældende anvendelsesbestemmelser for

mange eksisterende industriområder, som er fastlagt til industriformål i

byplanvedtægt eller lokalplan udelukker placering af særligt forurenende

virksomheder og anlæg, idet der ikke tillades nogen form for virksomhed, som

ved støv, røg, lugt, støj m.v. efter kommunalbestyrelsens skøn er til ulempe

for den omliggende bebyggelse. Der kan derfor, under forudsætning af, at

afstandskrav m.v. kan opfyldes, blive tale om at revidere bestemmelserne for

en del af de udlagte industriområder.

Det må derfor forudses, at det fremover, på basis af nærmere undersøgelser

af udviklingen inden for de forskellige produktionsgrene, den teknologiske

udvikling m.v., vil være ønskeligt ikke alene at koncentrere særligt

forurenende virksomheder i enkelte særligt placerede og udstyrede

industriområder, men også at nå frem til en tydeligere differentiering af

det, der i planlægningen generelt kaldes områder til industri og håndværk.

Miljøministeriet, den 22. februar 1977.

Niels Matthiasen.

/ Gertrud Goldschmidt.

Bilag til kapitel 4.

Virksomheder eller anlæg som indgår i sektorplanlægningen, eller indgår

som enkeltelementer i den sammenfattende fysiske planlægning, jfr. kap. 4

pkt. 2 a.

1. Affaldsanlæg.

Behandlingsanlæg (formalings-, komposterings-, forbrændingsanlæg m.v.) og

deponeringsanlæg (fyldpladser, lossepladser eller specialdepoter).

Af hensyn til forebyggelse af støj-, støv- og lugtgener fra anlæggenes

drift såvel som fra til- og frakørsel, bør der ved planlægningen sikres

betydelig afstand til nærmeste forureningsfølsomme arealanvendelse. Normalt

må vejledende afstandskrav på 0.3 - 0.5 km anses for rimelige. Større

variationer i afstandskravene kan forekomme, afhængig af bl.a. anlægstype og

topografiske forhold.

Af flyvesikkerhedsmæssige grunde bør lossepladser, på grund af risikoen

for kollision mellem fly og tilholdende fugle, ikke placeres i en afstand af

mindre end 6,5 km fra lufthavne og flyvepladser eller iøvrigt på en sådan

måde, at overflyvning af lufthavnen/flyvepladsen finder sted mellem

lossepladsen og eventuelle rugesteder.

På grund af risiko for nedsivning skal der ved lokalisering af

lossepladser og specialdepoter tages hensyn til vandforsyningsinteresser,

jordbundsforhold og recipientkvalitetskrav. Der henvises til miljøstyrelsens

rapport »Signaturer til affaldsplanlægning«, november 1975. I denne

rapport er endvidere en række andre lokaliseringshensyn som landskabelige

hensyn, landbrugsinteresser og råstofudnyttelsen omtalt. Derudover kan det

være hensigtsmæssigt bl.a. ud fra samfundsøkonomiske hensyn at tilstræbe en

lokalisering nær det lokale eller regionale affaldstyngdepunkt med adgang til

veje, bygget til tung trafik. I øvrigt henvises til miljøstyrelsens

vejledning nr. 1/1974 »Vejledning for kontrollerede lossepladser«.

2. Rensningsanlæg.

Rensningsanlæg anbringes mellem de betjente kloakoplande og den nærmeste

egnede recipient. Arealkravet er ikke stort, ca. 1 kvm/p.e., men der må

sikres areal til udvidelse og udbygning med yderligere rensningstrin. Af

hensyn til eventuelle lugtgener er de vejledende afstandskrav 0.1 km.

Ved slutdisponering af slam vil der være behov for egnede

affaldsbehandlingsanlæg og/eller jordrecipient.

3. Lufthavne.

Af hensyn til forebyggelse af støjgener må der sikres meget stor afstand

til forureningsfølsomme arealanvendelser. De vejledende afstandskrav er 3-5

km, idet det dog i start og landingsbanernes forlængelse ofte vil være

nødvendigt med noget større afstand. Endvidere må der tages hensyn til

topografiske forhold. Den endelige fastlæggelse af et støjkonsekvensområde må

ske med udgangspunkt i oplysninger om og prognoser for flytrafikkens

størrelse, sammensætning og fordeling.

4. Flyvepladser.

For disse anlæg er de vejledende afstandskrav 1-2 km (i øvrigt henvises

til »lufthavne«). Anlæggene kan eventuelt lokaliseres i nær

tilknytning til andre støjende funktioner som motorveje, motorbaner m.v.

Vedr. placering i forhold til lossepladser se pkt. 1 affaldsanlæg.

5. Motorbaner, knallertbaner samt skydebaner.

Af hensyn til forebyggelse af støjgener må der ved planlægningen sikres

betydelig afstand til forureningsfølsomme arealanvendelser. Normalt må

vejledende afstandskrav 0.5-1 km anses for rimelige. Den endelige

fastsættelse af afstandskrav vil i væsentlig grad anhænge af de topografiske

forhold, idet denne kategori af anlæg med fordel vil kunne lokaliseres i

lavninger i terrænet. Anlæggene kan eventuelt lokaliseres i nær tilknytning

til andre støjende funktioner, som motorveje, flyvepladser m.v.

6. Militære øvelsesterræner.

Anvendelsen af øvelsesterræn er af meget forskellig karakter, gående fra

konditionstræning af mandskab til øvelser med forskellige typer

forsvarsmateriel.

Af hensyntil forebygggelseaf støjgener bør der være betydelig afstand

mellem øvelsesterræn, der anvendes til skydning med artelleri og kampvogne og

forureningsfølsomme arealanvendelser. Der kan ikke angives vejledende

afstandskrav udover at afstandene bør være betydelig større end de for

skydebaner (til håndvåben) anførte. Det skal bemærkes, at der udover

støjgener i disse tilfælde også kan være tale om gener fra rystelser.

Virksomheder i øvrigt, jfr. kap. 4, pkt. 2 b.

I efterfølgende liste over forurenende virksomheder, anlæg og

indretninger, som er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kap. 5, er der for

de enkelte virksomheder angivet vejledende beliggenhedskrav markeret med tal

og bogstaver.

Vejledende beliggenhedskrav under hensyn til forebyggelse af forurening.

1 = fremtidig lokalisering i betydelig afstand til nærmeste

forureningsfølsomme arealanvendelse er angivet for virksomheder, hvor

erfaringsmæssigt ofte forekommer gener i form af partikler og gasser fra

skorstene eller andre afkast, emission af lugtende gasser og støj kan få

betydning for den fremtidige beliggenhed.

I listen er alene mærket virksomheder og anlæg, hvor de nødvendige

afstande til nedbringelse af forureningsbelastninger og/eller risici til

acceptabelt niveau kan forventes at række ud over, hvad der normalt kan

tilgodeses i lokalplanlægningen ved bebyggelsesplacering, afskærmende

foranstaltninger o.lign.

De nødvendige afstande som ved planlægningen af arealanvendelsen bør

sikres mellem forureningsfølsomme arealanvendelser og områder forbeholdt

omtalte virksomhedstyper vil være betinget af topografiske forhold,

beplantninger samt pågældende industriområders udstrækning og de heraf givne

muligheder for inden for arealet at differentiere placeringen af

virksomheder. Som vejledende gennemsnitlig afstand mellem industriområde og

forureningsfølsomme arealanvendelser må 500 m (baseret på variationer fra

2-300 m til 7-800 m) dog normalt anses for tilstrækkelig.

2 = fremtidig lokalisering med adgang til egnet vandrecipient er angivet

for virksomheder, hvor større udledning af spildevand, incl. kølevand med

overtemperatur kan få betydning for den fremtidige beliggenhed.

Krav om adgang til egnet vandrecipient gælder en lang række virksomheder

omfattet af lovens kap. 5 og vil normalt kunne tilgodeses ved lokalisering i

almindelige industriområder.

I listen er alene mærket virksomheder som forudsætter direkte adgang til

egnet vandrecipient, f.eks. papirfabrikker og dambrug, samt større

virksomheder som af andre grunde - adgang til råstoffer m.m. - fordrer særlig

placering, og hvor der derfor må tages særlige recipienthensyn.

3 = fremtidig lokalisering under hensyntagen til grundvandsressourcer,

sårbare vandrecipienter m.v. er angivet for virksomheder, hvor der på grund

af oplagring af forurenende stoffer eller ved uheld kan være risiko for

nedsivning eller udslip, som kan forurene grundvand og jord m.v.

Specielt belastende virksomheder er mærket med B

Der er her, jfr. kap 4, tale om en mindre gruppe ofte komplekse

virksomhedstyper med meget store afstandskrav og/eller virksomheder som

kræver sikkerhedszone og derfor vil beslaglægge arealer på 1 til 2 kvkm eller

mere. Disse virksomheder vil som regel forudsætte særlig placering, hvorfor

planer for den fremtidige beliggenhed må tage udgangspunkt i den enkelte type

virksomhed.

Andre vejledende beliggenhedskrav.

Til virksomhederne i bilagslisten er yderligere føjet andre

lokaliseringsfaktorer, som ikke er baseret i hensynet til forebyggelse af

forurening, men som i væsentlig grad influrerer på planlægningen.

(r) = ressourcebehov er angivet for virksomheder, som fordrer direkte

adgang til råstoffer og/eller virksomheder, hvis produktion forudsætter

adgang til store mængder ferskvand.

(t) = transportbehov er angivet for virksomheder, som fordrer adgang til

veje bygget til tung trafik.

(T) = særlige transportbehov er angivet for virksomheder, som fordrer

adgang til veje bygget til tung trafik samt jernbane og/eller skibstransport.

Liste over virksomheder, anlæg og indretninger, som er omfattet af lovens

kapitel 5.

(Optaget som bilag til lov nr. 372 af 13. juni 1973 om miljøbeskyttelse).

Til nærværende liste over forurenende virksomheder, anlæg og indretninger

er føjet vejledende beliggenhedskrav, jfr. cirkulærets kap. 4 og foranstående

nærmere angivne retningslinier, til brug for amtskommuners og kommuners

planlægningsvirksomhed.

Specielt belastende virksomheder er mærket med - B.

A. Fremstilling og forarbejning af jern, stål og metaller.

1. Jernværker, stålværker og stålvalseværker. (a) 1.2.(rT)-B

2. Jernstøberier, stålstøberier og metalstøbrier. (a) 1.2. (rT)

3. Anlæg og virksomheder for overfladebehandling

af emner af jern, stål eller metal (t)

4. Stålskibsværfter 1. (T)

5. Maskinfabrikker og -værksteder

6. Sænksmedjer, blikvarefabrikker og

trådspinderier 1. (t)

7. Kedelsmedjer, beholder- og rørfabrikker (t)

8. Elektrotekniske virksomheder, herunder

kabelfabrikker og akkumulatorfabrikker *

B. Udvinding og forarbejdning af kalk, ler,

sten, grus, kul og lignende.

1. Minedrift. (a) 1.2.(rT)

2. Cementfabrikker, kalk- og mørtelværker

samt teglværker. (a) 1.2.(rT)-B

3. Glasværker og glas- og mineraluldsfabrikker 1..3.(t)-B

4. Grusværker, stenknuserier, fabrikation af

vejmaterialer og kalcinering af flint (jfr. C.4.) (a)1.2.(r)

5. Cementstøberier og betonblanderier (t)

6. Virksomheder til fabrikation af porcelæn,

fajance og lervarer (herunder kaolinslemmerier).*

C. Behandling af mineralolie, mineralolieprodukter,

asfalt, naturgas og kul.

1. Anlæg for raffinering af mineralolie. (a) 1.2.3.(rT)-B

2. Anlæg for behandling og oparbejdning af naturgas. (a)1.2. (rT) -B

3. Gasværker og koksværker 1..3.(t)

4. Anlæg for tilberedning af asfalt og

fremstilling af bituminøse vejmaterialer

(jfr. B.4.).(a) 1..3.(t)

5. Tagpapfabrikker 3.(t)

6. Anlæg for oparbejdning eller destruktion

af spildolie og andet affald af

raffinaderiprodukter. (a) 2.3.(T)

7. Lagre over 12 kbm af flydende gas (t)

8. Formbrændselsfabrikker (herunder

fremstilling af tørvestrøelse) (t)

D. Kemisk fabrikation.

1. Anlæg for fremstilling og oplag af organiske

og uorganiske grundkemikalier. (a) 2.3.(t)

2. Petrokemisk industri. (a) 1.2.3.(T)-B

3. Kunstgødningsfabrikker og oplag

af nitratholdige gødninger over 500 tons (a) 1.2.3.(rT)

4. Medicinalvarefabrikker. (a) 3

5. Anlæg for fremstilling af farve- og

tilsætningsstoffer til bl.a.

levnedsmiddelindustrien

6. Anlæg for fremstilling af pesticider. (a) 1.3.

7. Sæbe-, vaskemiddel- og

rengøringsmiddelfabrikker

8. Farve- og lakfabrikker 3.

9. Fotografisk industri og fremkalderanstalter

10. Anlæg for oparbejdning eller

destruktion af affald af kemikalier

og af opløse- og rensemidler samt for destruktion

af affald i øvrigt fra kemisk industri. (a) 1.2.3.(T)-B

11. Virksomheder for aftapning og pakning

af ovennævnte kemikalier, jfr. D.1.-10 3.(T)

12. Virksomheder for trykstøbning,

presning og extrudering af plastvarer.*

13. Limfabrikker

E. Oparbejdning af vegetabilske råvarer.

1. Cellulose-, 1.2.(rT)

papir- og papfabrikker. (a) 2.(rT)

2. Træimprægneringsanstalter. (a) 3.(t)

3. Rotations-, offset- og bogtrykkerier.*

4. Papirvare- og kartonnage-

fabrikker samt bogbinderier.*

5. Savværker, anlæg for fremstilling af finer

eller fiberplader samt møbelfabrikker

og maskinsnedkerier 1.(t)

6. Gummifabrikker. (a)

7, Textilblegerier og -farverier

8. Væverier, spinderier, trikotagefabrikker,

konfektionsfabrikker og rebslagerier.*

9. Vaskerier og renserier

10. Anlæg for raffinering og anden

behandling af vegetabilske olier (t)

11. Anlæg for behandling og forarbejdning

af korn og foderstoffer, herunder

lucernemel og grøntpiller. (a) 1.(T)

12. Møllerier

13. Engrosbagerier (herunder brødfabrikker).*

14. Bryggerier, maltfabrikker

og mineralvandsfabrikker 2.(rT)

15. Spritfabrikker og gærfabrikker 2.(rt)

16. Kartoffelmels- og stivelsesfabrikker

17. Kartoffelkogerier

18. Kartoffelproduktfabrikker

19. Sukkerfabrikker. (a) 1.2.3.(rt)

20. Frugt- og grønsagskonservesfabrikker

21. Anlæg til vask og rensning af grøntsager (r)

22. Eddike- og sennepsfabrikker.*

23. Kaffebrænderier og

kaffesurrogatfabrikker

24. Løgristerier*

F. Oparbejdning af animalske råvarer.

1. Slagterier af enhver art samt

tarmrenserier. (a) central slagterier i) 1.2.(rt)

2. Kødfoderfabrikker (destruktionsanstalter)

samt benmels-,

blodmels-, fjermels- og limfabrikker. (a) 1.2.(t)

3. Garverier og pelsberederier samt oplag

og behandling af svinebørster og krølhår.(a) 2.3.

4. Talg- og fedtsmelterier samt anlæg for

raffinering af animalske olier og fedtstoffer

5. Kødkonservesfabrikker

6. Røgerier samt slagter- og vikualiebutikker

med tilberedning af madvarer i

større omfang (over 500 kg/dag).*

7. Mejerier samt konsumis-,

mælkekonserves- og tørmælksfabrikker.

(a) central mejerier i) 1.2.(rT)

8. Margarinefabrikker

9. Fiskemels-, fiskeolie-, fiskefilet-

og fiskekonservesfabrikker samt rejefabrikker. (a) 1.2.(T)

10. Anlæg for tørring og formaling

af østers- og muslingeskaller. (a) 1.(t)

11. Foderstoffabrikker, herunder

fremstilling af minkfoder

12. Lædervare- og skotøjsfabrikker.*

Med hensyn til textilvirksomheder

henvises til pkt. E.7.-E.9.

G. Oplagring og behandling af affald i øvrigt.

1. Lossepladser (herunder deponering af slam og slagger)

samt bilkirkegårde og skrotpladser.(a) se bilags-

afsnit 1.

2. Anlæg for behandling af fast affald,

herunder animalsk gødning samt slam fra

spildevandsrensning.(a) se bilagsaf-

snit 1 og 2.

Større skrotningsanlæg (bilfragmenteringsanlæg) i) 1.(T)

H. Kraft- og varmeproduktion.

1. Kraft- og varmeværker med en

ydelse på mindst 25 MW.(a) 1.2.(rT)

I. Anlæg for motorkøretøjer og andre transportmidler.

1. Motorbaner og knallertbaner. (a) se bilags-

afsnit 5.

2. Lufthavne og flyvepladser. (a) se bilagsaf-

snit 3. og 4.

3. Garageanlæg og hyrevogns

holdepladser samt busholdepladser

4. Autovaskebaner, autoservice-

og reparationsanlæg

J. Dyrehold.

1. Pelsdyrfarme, fjerkræfarme og svinefarme 1.

2. Dyrehospitaler, -klinikker og -pensioner

samt stalde for forsøgsdyr

3. Dambrug.(a) 2.(r)

4. Erhvervsmæssige hundehandler

og -kenneler

K. Andre virksomheder.

1. Skydebaner se bilags-

afsnit 5.

2. Forlystelsesparker

For de med * mærkede virksomheder m.v. er indhentelse af godkendelse efter

lovens § 35 til nyanlæg af virksomheder ufornøden, såfremt virksomheden

anlægges i overensstemmelse med godkendt byplanvedtægt.

i) er ikke specificeret i bilag til Mbl.kap.5.

virksomhed angivet med kursiv betyder, at de vejledende beliggenhedskrav

gælder pågældende virksomhed.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter