Cirkulære om kortlægning og planlægning efter miljøbeskyttelseslovens kap. 9 og sammenhængen med region- og kommuneplanlægningen. (Til samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd samt hovedstadsrådet).
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulære om kortlægning og planlægning efter
miljøbeskyttelseslovens kap. 9 og sammenhængen med region- og
kommuneplanlægningen. (Til samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd samt
hovedstadsrådet).
INDHOLDSFORTEGNELSE
Kapitel 1. Side
Indledning 244
Miljøbeskyttelseslovens kap. 9 244
Kapitel 2. 246
Lovene om lands- og regionplanlægning og kommuneplanlægning,
samt andet lovgrundlag af betydning for miljøbeskyttelsen 246
1 Lov om lands- og regionplanlægning og lov om
planlægning i hovedstaden 246
2 Kommuneplanloven 246
3 Lov om by- og landzoner 247
4 Naturfredningsloven 247
5 Råstofloven 248
6 Vandforsyningsloven 248
Kapitel 3.
Koordinering af kortlægning og planlægning indenfor
miljøområdet med region- og kommuneplanlægningen 248
1. Forholdet til regionplanlægnigen 249
2. Forholdet til kommuneplanlægningen 250
diagram: tidsrammer udfra foreliggende bestemmelser 251
Kapitel 4.
Virksomheder eller anlæg, hvortil der af hensyn
til forebyggelse af forurening må stilles
særlige beliggenhedskrav 252
1. Klassificering af virksomheder og anlæg 252
2. Lokalisering af virksomheder og anlæg 253
Læs alt
3. Afgrænsning og udpegning af arealer 353
Bilag til kapitel 4.
Virksomheder eller anlæg som indgår i
sektorplanlægningen, eller indgår som
enkeltelementer i den sammenfattende fysiske planlægning 255
Virksomheder i øvrigt 256
KAPITEL 1.
Indledning.
Miljøbeskyttelsesloven pålægger amtsrådene, hovedstadsrådet og
kommunalbestyrelerne en række opgaver med hensyn til planlægning af
miljøbeskyttelen, herunder at »søge sikret de kvaliteter i de ydre
omgivelser, som er af betydning for menneskers hygiejniske og rekreative
levevilkår og for besvarelsen af et alsidigt dyre- og planteliv«.
samtidig skal det gennem region- og kommuneplanlægningen tilstræbes, at
arealanvendelse fastlægges på en sådan måde, »at forureningen af luft,
vand og jord samt støjulemper forebygges, bl.a. ved bedst mulig adskillelse
af miljøbelastende aktiviteter og beboelse«.
Den samordning af miljøbeskyttelse og fysisk planlægning, der her lægges
op til, er nærmere omhandlet i miljøbeskyttelseslovens kap. 9, hvorefter
amtsrådene med bistand fra kommunalbestyrelserne, ved kortlægning af
forureningskilder og forureningsbelastninger skal tilvejebringe det
vurderingsgrundlag med hensyn til miljøbeskyttelse og forebyggelse af
forurening, som skal indgå i planlægningen af arealanvendelsen.
Samtidig med vedtagelsen af loven om kommuneplanlægning (lov nr. 287 af
26. juni 1975) blev der foretaget ændringer i et antal andre love, herunder i
miljøbeskyttelseslovens kap. 9 §§ 61 og 62 om kortlægning og planlægning med
sigte på at tydeliggøre sammenhængen mellem planlægningen efter
miljøbeskyttelseslovens kap. 9 og regionplanlægningen og den øvrige fysiske
planlægning.
I forbindelse med den igangværende regionplanlægning har der imidlertid
vist sig behov for en nærmere konkretisiring af kap. 9. Det gælder især
bestemmelsen om udarbejdelse af planer for den fremtidige beliggenhed af
virksomhed m.v., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må
stilles særlige beliggenhedskrav, idet retningslinier for beliggenheden af
sådanne virksomheder også skal indgå i region- og kommuneplanlægningen, jfr.
lands- og regionplanlovens § 7, stk. 1 nr. 3, lov om regionplanlægning i
hovedstaden § 2, stk. 1 nr. 4, og kommuneplanlovens § 3, stk. 2 nr. 6.
Dette cirkulære sigter på, med udgangspunkt i kap. 9's bestemmelser, at
angive rammerne for den tids- og indholdsmæssige koordinering af
kortlægningen og planlægningen indenfor miljøområdet med faserne i
regionplanlægningen og kommuneplanlægningen. Til yderligere støtte for
amtskommunerne og kommunerne i denne planlægningsvirksomhed er der i
cirkulærets kap. 4 med tilhørende bilag foretaget en vejledende afgrænsning
af virksomheder og anlæg, hvortil der af hensyn til forebyggelse af
forurening må stilles særlige beliggenhedskrav.
Miljøbeskyttelseslovens kapitel 9.
Ved lovændringen, som trådte i kraft den 10. juli 1975 (bekendtgørelse nr.
320 af 27. juli 1975), vedtoges følgende affattelse af
miljøbeskyttelseslovens kortlægnings- og planlægningsbestemmelser i kap. 9,
§§ 61 og 62:
» § 61. Amtsrådet foretager med bistand fra
kommunalbestyrelserne en kortlægning af forureningskilderne inden for
amtskommunens område og af den forurening, omgivelserne udsættes for.
Kortlægningen tjener til støtte for amtsrådet og andre myndigheder i
forbindelse med miljøbeskyttelsen.
Stk. 2. Når kortlægningen er udført, udarbejder
amtsrådet med bistand fra kommunalbestyrelserne planer for den fremtidige
beliggenhed af virksomhed m.v., hvortil der af hensyn til forebyggelse af
forurening må stilles særlige beliggenhedskrav. Planerne skal omfatte
etablering eller udbygning af spildevandsanlæg, rensningsanlæg,
forbrændingsanstaltninger, lossepladser o. lign. indretninger til oplagring
eller behandling af affaldsprodukter.
Stk. 3. Planerne, nævnt i stk. 2 skal baseres på
hensynet til omgivelsernes sårbarhed over for forurening, hensynet til de
enkelte områders fremtidige anvendelsesmuligheder og behovet for de
pågældende virksomheders placering inden for området.
Stk. 4. I hovedstadsområdet udføres amtsrådets opgaver
efter stk. 1-3 i stedet af hovedstadsrådet.
§ 62. De i § 61, stk. 2 nævnte planer indgår i
regionplanlægningen.
Stk. 2. Indtil en regionplan er godkendt, er planerne,
nævnt i § 61, stk. 2, vejledende såvel ved administrationen af denne lov som
for offentlige myndigheder ved deres planlægningsvirksomhed.
Stk. 3. Når en regionplan er godkendt, skal planerne,
nævnt i § 61, stk. 2, læggges til grund ved behandlingen af sager, efter
kapitlerne 3, 4 og 5 i den udstrækning, disse planer er lagt til grund for
regionplanen«.
Kortlægning og planlægning.
I miljøstyrelsens vejledning nr. 2 »Miljøhensyn ved
planlægning«, maj 1974, er anvendt udtrykket miljøkvalitetsplanlægning
om den side af planlægningen, som vedrører miljøbeskyttelsen.
Miljøkvalitetsplanlægningen, som består i »en klassificering af, hvilke
forureningsbelastninger der kan toleres i de enkelte områder eller dele af
miljøet(f.eks. vandløb)» har som udgangspunkt: En kortlægning af
forureningskilder og af den forurening omgivelserne udsættes for.
De forureningskilder, som bør kortlægges, omfatter bl.a.:
Fælles spildevandsanlæg.
Virksomheder med særskilt spildevandsudledning (omfattet af bilaget til
miljøbeskyttelsesloven).
Større trafikanlæg (veje, lufthavne, jernbaner).
Støjende og luftforurenende enkeltvirksomheder.
Støjende aktiviteter.
Anlæg til behandling, deponering m.v. af affald.
Som hovedreglen vil der være tale om at stedfæste kilden og at angive
arten og evt. mængden af forurening, som udsendes eller udledes (emissionen).
Med hensyn til kortlægning af omgivelsernes forureningsbelastning
(immission) skelnes imellem en kortlægning af forureningstilstanden i
vandløb, søer og de kystnære dele af søterritoriet og en kortlægning af
støjbelastninger f.eks. fra større trafikanlæg og af luftforurening.
Retningslinier for en systematisk kortlægning af luftforureningen er dog
endnu kun på det forberedene stade.
Der vil endvidere, jfr. vandforsyningslovens § 6, blive tale om at
kortlægge de vandmængder, der vil være til rådighed for
drikkevandsforsyningen, samt lokalisering og udstrækning af grundvandsområder
og deres beskyttelsesbehov.
De planer for fremtidig beliggenhed af virksomheder m.v., hvortil der af
hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav,
som herefter skal udarbejdes, skal ifølge § 61, stk. 3, baseres på hensynet
til omgivelsernes sårbarhed overfor forurening, hensynet til de enkelte
områders fremtidige anvendelsesmuligheder og behovet for de pågældende
virksomheders placering indenfor området.
Som grundlag for en vurdering og afvejning af de her nævnte hensyn, bør
det tilstræbes, at der med udgangspunkt i den stedfundne kortlægning,
opstilles målsætninger for miljøkvaliteten for forskellige arealanvendelser
og dele af miljøet, (f.eks. støjniveau for et boligområde eller renhedsgrad
for et fiskevand). Det vil sige, at der så vidt muligt gives mål for de
forureningsbelastninger, i form af vand-, jord-, luftforurening eller støj,
omgivelserne, afhængig af deres eksisterende eller planlagte anvendelses, bør
beskyttes imod eller maksimalt udsættes for i forbindelse med lokalisering af
de særligt forurende virksomheder og anlæg, jfr. § 61, stk. 2, - eller med
andre ord, at der foretages en miljøkvalitetsplanlægning.
Det vil herved være muligt at vurdere,hvilken betydning en eller flere
forureningskilder vil have for omgivelsernes miljøkvalitet og hermed deres
anvendelsesmuligheder, ligesom det vil være muligt at bedømme, hvilke
rensnings- eller forebyggelsesforanstaltninger alternative arealanvendelser
forudsætter og de økonomiske konsekvenser heraf.
En oversigt over de miljøkvalitetsmålsætninger, som det på basis af
kortlægningen og den stedfundne afvejning af miljøhensyn med andre planhensyn
vil være muligt at stedfæste, er indeholdt i efterfølgende kapitel 3 om
kortlægnings- og planlægningsfaserne indenfor miljøområdet i relation til
region- og kommuneplanlægningen.
Planerne for fremtidig beliggenhed af særligt forurenende virksomheder og
anlæg skal ifølge § 62, stk. 1 indgå i regionsplanlægningen. Det er hermed
præciseret at der er tale om en integreret planlægning, hvor de
miljøbeskyttelseshensyn, der jfr. § 61, stk. 3, skal tilgodeses, indgår som
en væsentlig faktor i den sammenfattende fysiske planlægning.
Disse planer og de miljøkvalitetsmålsætninger, der er indeholdt heri, vil
sålænge der ikke er godkendte regionplaner, jfr. § 62, stk. 2, være
vejledende for administration af miljøbeskyttelsesloven og for offentlige
myndigheder ved deres planlægningsvirksomhed. På længere sigt, når godkendte
regionplaner foreligger, jfr. § 62, stk. 3, vil planerne, i det omfang de
ligger til grund herfor, udgøre en del af regionplanen. Der vil således
foreligge et samlet plangrundlag for behandlingen af sager efter kapitlerne
3, 4 og 5 i miljøbeskyttelsesloven, dvs. sager vedrørende beskyttelse af
grundvand, overfladevand og godkendelse af særligt forurenende virksomheder
Kortlægningen og planlægningen på miljøområdet vil således indgå i
regionplanarbejdet og i den øvrige fysiske planlægning, som skal finde sted
inden for rammerne af regionplanlægningen.
KAPITEL 2.
Lovene om lands- og regionplanlægning og
kommuneplanlægning, samt
andet lovgrundlag af betydning for miljøbeskyttelsen.
Efterfølgende oversigt over lovgrundlag af betydning for miljøbeskyttelsen
berører kun den del af lovgivningen indenfor miljøministeriets område, som
har en direkte sammenhæng hermed. Hensynet til omgivelserne, til den
økologiske balance samt beskyttelse og udnyttelse af naturressoucer
implicerer også andre interesser, det gælder bl.a. etablering af og
beskyttelse af skovområder, såvel ud fra rekreative som driftsøkonomiske
interesser. Landbrugsinteresserne, som administreres af landbrugsministeriet,
er også væsentlige at nævne, hvor den igangværende klassificering af
landbrugsjord vil give et bedre grundlag for at inddrage hensynet til jordens
dyrkningsmæssige værdi i overvejelser om planlægningen af arealanvendelsen,
herunder lokaliseringen af særligt forurenende virksomheder og anlæg.
1. Lov om lands- og regionplanlægning og lov om
regionplanlægning i hovedstadsområdet.
Ifølge § 7, stk. 1 i lov om lands- og regionplanlægning og § 2, stk. 1 i
lov om regionplanlægning i hovedstadsområdet skal regionplanerne indeholde
retningslinier for en lang række forhold af afgørende betydning for
arealanvendelsen, herunder »beliggenheden af virksomhed m.v., hvortil
der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige
beliggenhedskrav«. Regionplanen for hovedstadsområdet skal endvidere
indeholde hovedretningslinier for den væsentligte regionale
sektorplanlægning, herunder for vejanlæg, vandforsyning og
spildevandsafledning.
Lovene anvender udtrykket retningslinier som en tilkendegivelse af, at
regionplanerne er oversigtlige og kun skal angive rammerne for den mere
detaljerede planlægning. Regionplanerne er ikke umiddelbart bindende for
borgerne, men kun for amtsrådenes henholdsvis hovedstadsrådets og
kommunalbestyrelsernes planlægning og administration.
2. Kommuneplanloven.
Ved en kommuneplan fastlægges ifølge § 3 i lov om kommuneplanlægning
hovedstrukturen i kommunen, herunder bymønstret og centerstrukturen med
angivelse af oplande. Denne hovedstruktur skal fastlægges inden for rammerne
af regionplanlægningen ved en sammenfattende planlægning af en række nærmere
angivne forhold bl.a., »beliggenheden af virksomhed m.v.,hvortil der af
hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige
beliggenhedskrav.«
For de enkelte dele af kommunen skal der foretages en konkretisering af
kommuneplanens hovedstruktur, hvorved der bl.a. foretages en fordeling af
bebyggelsen efter art og anvendelsesformål, forsyningen med institutioner og
tekniske anlæg, serviceanlæg, trafiksytemer m.v.
Arealanvendelsen vil derefter blive endeligt fastlagt gennem udarbejdelsen
af lokalplaner, jfr. lovens § 18. Først når en lokalplan er vedtaget (eller
godkendt) og offentligt bekendtgjort, er den bindende for borgerne.
For at kommuneplanlægningen så vidt muligt ikke skal præjudicere
regionplanlægningen, er det bestemt, at der ikke vedtages kommuneplaner, før
det foreligger godkendte regionplaner. I mellemtiden skal den med loven
tilsigtede rammestyring af lokalplanlægningen ske gennem tilvejebringelse af
midlertidige rammer for lokalplanlægningen som aftales mellem kommunerne og
miljøministeriet i samarbejde med amtsrådene og som i medfør af
kommuneplanlovens § 15 godkendes af miljøministeriet. De midlertidige rammer
forudsættes baseret på den hidtil udførte kommunale byplanlægning.
3.Lov om by- og landzone.
By- og landzoneloven (lovbekendtgørelse nr. 474 af 19. september 1975) har
til formål ved en opdeling af landet i by- og landzone
- at sikre en planmæssig udvikling af bebyggelsen med henblik på en
økonomisk hensigtsmæssig investering i bygge- og bymodning,
- at bidrage til, at der til enhver tid forefindes et passende udbud af
bygge- og bymodnet jord, og
- at beskytte det åbne land og medvirke til, at bebyggelsen ikke sker i
strid med hensynet til befolkningens rekreative interesser og hensynet til
bevarelsen af landskabelige værdier.
Ved brug af zoneloven kan myndighederne forhindre en tilfældig spredning
af bebyggelse i tilfælde, hvor den overordnede planlægning og de tekniske
forudsætninger ikke er tilvejebragt. Ny bebyggelse må således ikke uden
tilladelse fra amtsråd (hovedstadsrådet) opføres i landzone medmindre den er
erhvervsmæssig nødvendig for ejendommens drift som landbrug. Det er også
muligt at friholde arealer omkring en stærk forurenende virksomhed, som af
zonelovsmyndigheden tillades placeret i landzone, jfr. punkt 24 i cirkulære
af 25 april 1973 om by- og landzoner.
4. Naturfredningsloven.
Fredningsplanudvalgene skal ifølge naturfredningslovens § 35 foretage
landskabsanalyser og udarbejde vejledende retningslinier til støtte for andre
myndigheders planlægning og administration. Naturfredningsloven blev i 1972
ændret, således at fredningsplanmyndighederne, jfr. § 1, stk. 2, nr. 4 skal
»medvirke til, at det menneskelige miljø ikke forringes gennem
forurening«.
Ved den seneste ændring af naturfredningsloven (lov nr. 297 af 26. juni
1975) er det, jfr. § 36 fastslået, at fredningsplanudvalgene udarbejder
planer for landskabets beskyttelse ved fredning, erhvervelse for det
offentlige eller på anden måde samt for, hvorledes lovens formål i øvrigt kan
tilgodeses. Der er videre, jfr. § 36, stk. 2, givet miljøministeren
beføjelser til at fastsætte regler for planlægningens gennemførelse og for
samarbejdet mellem udvalgene og andre myndigheder.
Grundlaget for en samordning med anden planlægning er hermed blevet
udbygget og miljøministeriet har netop udsendt en vejledning om
fredningssektorens bidrag til regionplanlægningen. Ifølge denne vejledning
udarbejder fredningsplanudvalgene ideskitser til regionplanlægningen, som
bl.a. bør indeholde en udpegning og beskrivelse af de vigtigste naturområder
beliggende i regionen, herunder naturområder af national betydning
(naturparker, som tillige er oplæg til en statslig naturparkplanlægning som
et led i landsplanlægningen), naturområder af overvejende regional betydning
og naturområder af overvejende lokal betydning.
Ved den nærmere fastlæggelse af arealanvendelsen vil der indenfor sådanne
områder være en særlig miljømæssig interesse i at undgå lokalisering af
virksomhed m.v., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må
stilles særlige beliggenhedskrav.
Det er i øvrigt vedrørende evt. lokalisering af forurenende virksomhed i
det åbne land, gennem § 43, stk. 1 bestemt, at følgende anlæg må kun
etableres med fredningsplanudvalgenes tilladelse:
1. oplagspladser, der ikke er nødvendige for
landbrugs-, skovbrugs- eller fiskerierhvervet samt lossepladser og
2. pelsdyrfarme og dambrug.
5. Råstofloven.
Lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus og andre
naturforekomster i jorden og på søterritoriet trådte i kraft den 1. oktober
1972.
Der forventes i folketingssamlingen 1976-77 fremsat forslag til ny
råstoflov, der bl.a. vil indeholde bestemmelse om kortlægning af råstoffer og
om råstofplanlægningen. En vejledning om administration og planlægning i
tiden indtil råstofplanlægningen er gennemført, forventes snarest udsendt.
Råstofkortlægningen og -planlægningen indgår i grundlaget for afvejningen af
arealinteresserne i den sammenfattende planlægning, jfr. § 7, stk. 2 i lov om
lands- og regionplanlægning og kommuneplanlovens § 3, stk. 2, hvorefter
region- - henholdsvis kommuneplanerne skal indeholde retningslinier for
anvendelsen af arealer til råstofudnyttelse.
6. Vandforsyningsloven.
Lov om ændring af lov om vandforsyning (lovbekendtgørelse nr. 524 af 26.
september 1973) trådte i kraft 1. oktober 1974, samtidig med
miljøbeskyttelsesloven.
Efter vandforsyningslovens § 6 påhviler det amtsrådene (hovedstadsrådet)
med bistand fra kommunalbestyrelserne at iværksætte undersøgelser over de
vandmængder, der vil være til rådighed for kommunernes vandforsyning. På
grundlag heraf udarbejder amtsrådene planer for den fremtidige vandforsyning,
hvorefter ministeren, jfr. vandforsyningslovens § 7, på det grundlag
udarbejder samlede planer for landets vandforsyning.
Den hydrogeologiske basiskortlægning til undersøgelse af
grundvandsressourcer vil samtidig kunne bidrage med oplysninger, som kan
medvirke til lokaliseringen af råstofforekomster.
Den afvejning mellem forskellige arealanvendelsesinteresser, der skal ske
i forbindelse med regionplanlægningen, indebærer, jfr.
miljøbeskyttelseslovens kp. 9, hensyntagen til og beskyttelse af
vandforsyningsinteresser.
KAPITEL 3.
Koordinering af kortlægning og planlægning
indenfor miljøområdet med
region- og kommuneplanlægningen.
Det vil være amtsrådenes (hovedstadsrådets) opgave, med bistand fra
kommunalbestyrelserne at sikre, at kortlægningen og planlægningen inden for
sektorerne vandforsyning, spildevandsafledning og affaldsbortskaffelse
samordnes med region- og kommuneplanlægningen og denne planlægnings
tidsterminer. Det bliver endvidere amtsrådenes (hovedstadsrådets) opgave i
samarbejde med kommunalbestyrelserne at sikre, at planlægningen inden for de
nævnte sektorer i tilslutning til den foreløbige decentralisering af
lokalplanlægningen ikke på uheldig vis foregriber regionplanlægningen.
Til støtte for denne kortlægning og planlægning og en koordinering med den
sammenfattende fysiske planlægning, har miljøministeriet i samarbejde med de
kommunale organisationer, som rummer signaturer til gengivelse af
miljøinformationer og retningslinier for signaturernes anvendelse.
Serien (»Miljøplan-forudsætninger«) omfatter:
Signaturer til recipientkvalitets-
og spildevandsplanlægning juni 1975
Signaturer til affaldsplanlægning nov. 1975
Signaturer til vandforsynings
planlægning hydrogeologisk
kortlægning og foreløbig
registrering af råstoffer feb. 1976
Vejledning og signaturer til
støjkortlægning maj 1976
Disse vejledninger, hvis hovedformål er at sikre en vis enartethed i
informationsindhold og vurderingsgrundlag angiver kun rammerne for
kortlægningen og de oplysninger, der herved kan tilvejebringes som en del af
grundlaget for region- og kommuneplanlægningen og den pågældende
sektorplanlægning.
Nærmere bestemmelser om planindhold og tidsfrister foreligger alene for
spildevandsområdet, mens retningslinier for planlægning af vandforsyningen er
under forberedelse. Efterhånden som yderligere erfaringsmateriale foreligger,
tænkes der ligeledes udarbejdet retningslinier for affaldsplanlægningen.
Det er endvidere miljøministeriets hensigt, bl.a. i forbindelse med den
forestående revision af miljøbeskyttelsesloven, at vurdere behovet for en
udbygning af lovgrundlaget til sikring af den forudsatte samordning af
sektorplanlægningen og region- og kommuneplanlægningen og af sektorplanerne
indbyrdes.
Den samordning, som med baggrund i foreliggende bestemmelser og
vejledninger bør tilstræbes i forbindelse med den igangværende region- og
kommuneplanlægning, er sammenfattet i det efterfølgende.
Da der gælder særlige bestemmelser og tidsfrister for planlægningen i
hovedstadsområdet, tager efterfølgende afsnit væsentligst sigte på områder
uden for hovedstadsområdet.
1. Forholdet til regionplanlægningen.
1.1. Alternative regionplanskitser:
De alternative skitser til regionplaner uden for hovedstadsområdet skal
foreligge inden 1. oktober 1977. Miljøministeriet har i marts 1975 udsendt en
vejledning om udarbejdelsen af skitserne. Ifølge denne vejledning skal de
foreløbige resultater af kortlægningen og planlægningen på miljøområdet indgå
i grundlaget for skitsernes udarbejdelse. Dette materiale, som bl.a. skal
lægges til grund for en foreløbig udpegning af eventuelle egnede arealer til
virksomheder og anlæg, hvortil der må stilles særlige beliggenhedskrav,
herunder rensningsanlæg, forbrændingsanstalter, lossepladser o.lign., bør så
vidt muligt omfatte:
- Beskyttelse af vandforsyningsinteresser, hvor amtsrådene indsamler
oplysninger fra kommunerne om vandindvinding og vandforsyning og foretager en
hydrogeologisk kortlægning, som kan danne basis for en foreløbig udpegning af
områder, som er uden interesse for vandforsyningen, og hvor der - forudsat at
andre hensyn er tilgodeset - alternativt er mulighed for placering af
lossepladser, spildevandsanlæg m.v.
- Beskyttelse af overfladevand, hvor amtsrådene, på basis af en
kortlægning af forureningstilstanden i amtskommunens vandområder, har
udarbejdet foreløbige recipientkvalitetsplaner i løbet af 1975, dvs.
opstillet foreløbige målsætninger for den fremtidige vandkvalitet, som skal
være vejledende for den kommunale spildevandsplanlægning.
- Beskyttelse mod støjgener, hvor amtsrådene med bistand fra
kommunalbestyrelserne skal foretage en kortlægning af støjkilder og
støjbelastninger og en vurdering af arealanvendelsen i forhold til
eksisterende og planlage større vej- og transportanlæg og anden støjende
virksomhed.
- Beskyttelse mod luftforurening og lugtgener, hvor oversigter over
særligt luftforurenende virksomheder og fortagne undersøgelser af
luftkvalitet, så vidt muligt bør indgå ved vurdering af arealanvendelsen.
1.2. Udarbejdelsen af regionplanerne:
Efter offenlighedsfasen i regionplanlægningen senest 1. oktober 1977 til
1. april 1978 udarbejdes selve regionplanen. De endelige forslag til
regionplaner uden for hovedstadsområdet skal foreligge senest 31. december
1979. I forbindelse med udarbejdelsen af regionplanerne foretager
amtskommunerne, i samarbejde med kommunerne, den nødvendige revision og
udbygning af sektorplanerne, inden for områderne vandforsyning, spildevand og
affald, som omfatter:
- Vandforsyningsplaner, hvor amtsrådene når den hydrogeologiske
kortlægning er gennemført, på basis af videregående undersøgelser udpeger
kildeområder for vandforsyningen. Amtsrådene udarbejder herefter på basis af
prognoser for det fremtidige vandforbrug og den forventede arealanvendelse
planer for den fremtidige vandforsyning, dvs. regionale vandforsyningsplaner.
Disse forventes tidligst at foreligge med udgangen af 1979.
- Spildevandsplaner, hvor amtsrådene skal koordinere og godkende de
kommunale spildevandsplaner inden for rammerne af regionplanlægningen. De
kommunale spildevandsplaner skal inden 1. oktober1976 indsendes til
amtsrådene.
- Affaldsplaner, hvor amtsrådene på basis af den stedfundne kortlægning af
affaldsanlæg, samt oversigter over den nuværende affaldsproduktion og ud fra
prognoser over de fremtidige affaldsmængder, udarbejder planer for en
regional affaldsbortskaffelsesstruktur, herunder lokalisering af lossepladser
og andre affaldsanlæg.
Som led i regionplanlægningen og i tilknytning til sektorplanlægningen på
vandforsynings-, spildevands- og affaldsområdet udpeges områder til
virksomheder og anlæg, hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening
må stilles særlige beliggenhedskrav. Hermed stedfæstes de målsætninger for
omgivelsernes miljøkvalitet, som skal være vejledende for den forsatte
planlægning og for administration af miljøbeskyttelsesloven. Disse
miljøkvalitetsmålsætninger omfatter:
- Beskyttelse af grundvandsforekomster, hvor amtsrådene med bistand fra
kommunalbestyrelsen udarbejder oversigter over grundvandsområders
beskyttelsesbehov over for anden anvendelse, f.eks. affaldsdeponering eller
råstofudnyttelse.
- Recipientkvalitetsplaner, hvor amtsrådene på grundlag af § 21-planerne
og den planlagte arealanvendelse, således som den fastlægges i den
sammenfattende fysiske planlægning, udarbejder egentlige
recipientkvalitetsplaner.
- Herudover bør der i forbindelse med regionplanlægningen ved
udarbejdelsen af retningslinier for fremtidig beliggenhed af særligt støjende
eller luftforurenende virksomheder, anlæg og aktiviteter, så vidt muligt
angives de miljøkvalitetsmålsætninger, udtrykt ved vejledende afstande m.v.,
(jfr.efterfølgende kap. 4 med bilag), som skal søges opfyldt ved den nærmere
fastlæggelse af arealanvendelsen.
2. Forholdet til kommuneplanlægningen.
2.1. § 15-rammerne (det midlertidige decentraliseringsgrundlag).
§ 15-rammerne vil sammen med areal- og byggemodningsundersøgelserne være
et udgangspunkt for den kommunale sektorplanlægning.
Planer, som kommunerne udarbejder indenfor de forskellige sektorer,
vandforsyning, spildevand og affald, bør så vidt muligt koordineres med
fastlæggelsen af § 15-rammerne. Sektorplanernes konkrete del bør derfor ikke
række ud over § 15-rammernes tidshorisont. Efterhånden som der gradvis sker
en afklaring af regionplanlægningen, vil denne kunne supplere det
planlægningsgrundlag, der kan lægges til grund for sektorplanlægningen og
dennes revision.
Ved udarbejdelsen af de kommunale spildevandsplaner, § 21-planerne, vil
det under hensyn til en eventuel udbygning på længere sigt således være en
fordel at vælge planløsninger og anlægstyper, der er fleksible, hvorved den
eventuelle udbygning kan ske mest økonomisk samtidig med, at en foregribelse
af regionplanlægningen og de efterfølgende kommuneplaner så vidt muligt
undgås. Der må her (jfr. miljøstyrelsens vejlendende bestemmelser for
udarbejdelsen af kommunale spildevandsplaner »Spildevandsplaner §
21-planer«, oktober 1975) tilstræbes en balance mellem på den ene side
en effektiv sektorplanlægning (specielt med henblik på en opretning af
efterslæb i rensningsanlæg til eksisterende bysamfund) og på den anden side
en indpasning af spildevandssektoren i den sammenfattende fysiske
planlægning.
For så vidt angår planer for den fremtidige beliggenhed af virksomhed
m.v., hvortil der under hensyn til forebyggelse af forurening må stilles
særlige beliggenhedskrav, jfr. miljøbeskyttelseslovens kap. 9, bemærkes, at
arealer der skal forbeholdes sådan virksomhed, normalt ikke vil være udpeget
således, at de kan indgå i § 15-rammerne, jfr. planstyrelsens vejledning nr.
1 i kommuneplanlægning, s. 21. Dette gælder dog ikke fuldt ud for anlæg,
f.eks. rensningsanlæg, der indgår i den kommunale sektorplanlægning, jfr.
ovenfor.
Lokalisering af virksomheder og anlæg, hvortil må stilles særlige
beliggenhedskrav må derfor gøres til til genstand for en konkret behandling
og vurdering i de enkelte tilfælde. Da arealer til disse formål som nævnt
ikke kan forventes omfattet af godkendte § 15-rammer, vil lokalplaner, der
udlægger arealer til særligt forurenende virksomheder, som regel skulle
godkendes af planstyrelsen indtil arealerne er omfattet af en kommuneplan,
jfr. kommuneplanlovens § 28, stk. 3.
2.2. Kommuneplaner.
Når en godkendt regionplan foreligger træder kommuneplanlovens
bestemmelser om udarbejdelse af kommuneplaner i kraft.
Kommunalbestyrelserne kan herefter i overensstemmelse med en godkendt
regionplan udarbejde kommuneplaner, hvori indgår planer for udbygningen af
offentlige forsyningsanlæg og andre tekniske anlæg (herunder spildevands-,
vandforsynings- og affaldsanlæg), samt planer for beliggenhed af virksomheder
og anlæg i øvrigt, hvortil der under hensyn til forebyggelse af forurening må
stilles særlige beliggenhedskrav.
KAPITEL 4.
Virksomheder eller anlæg, hvortil der af
hensyn til forebyggelse af
forurening må stilles særlige beliggenhedskrav.
Der er gennem lovgivningen skabt et grundlag for både planlægning og
regelfastsættelse i forbindelse med lokalisering af virksomheder eller anlæg,
hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige
beliggenhedskrav. Men loven fastlægger ikke direkte, hvilke virksomheder
eller anlæg, der er tale om udover de i § 61, stk. 2 nævnte spildevands- og
affaldsanlæg.
De særlige beliggenhedskrav i forureningsmæssig henseende forudsætter
imidlertid, at der er tale om virksomheder, og anlæg hvis emission af støj,
røg, lugt, spildevand m.v., kan forventes i særlig grad at ville belaste de
nære omgivelser, selvom virksomhederne ved tidssvarende forureningsbekæmpende
foranstaltninger opfylder de krav, som normalt vil blive stillet som vilkår
for nye virksomheder ved godkendelse efter kap. 5 i miljøbeskyttelsesloven.
1. Klassificering af virksomheder og anlæg.
En vejledende afgrænsning af virksomheder og anlæg, hvortil der af hensyn
til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav, tager
udgangspunkt i virksomheder, anlæg og indretninger, som er omfattet af
miljøbeskyttelseslovens kap. 5.
I bilaget til nærværende cirkulæres kap. 4 er foretaget en klassificering
af forurenende virksomheder og anlæg udfra beliggenhedsmæssige hensyn.
De beliggenhedskrav, som herved kan knyttes til en række virksomheder og
anlæg, omfatter:
1) betydelig afstand til nærmeste samlede boligbebyggelse, kontorer m.v.,
rekreative områder og tilsvarende forureningsfølsomme funktioner, således at
forureningsbelastninger (emissioner til luft, udbredelse af støj) eller
risici kan nedbringes til et acceptabelt niveau for de pågældende
anvendelser.
2) adgang til egnet vandrecipient, p.g.a. udledning af spildevand, incl.
kølevand med overtemperaturer.
3) hensyntagen til grundvandsressourcer, sårbare vandrecipienter m.v. på
grund af risiko for nedsivning ved oplagring af forurenende stoffer.
Disse beliggenhedskrav er alene vejledende for planlægningen, dvs. for
amtsrådenes og kommunalbestyrelsernes vurdering af lokaliseringsbehov og
lokaliseringsmuligheder.
Det skal dog påpeges, at virksomhedens størrelse vil have afgørende
betydning for, om og i hvilket omfang særlige hensyn bør indgå ved eventuel
lokalisering, ligesom en række forhold inden for den enkelte kommune og
amtskommune, herunder eksisterende industriarealers placering,
recipientforhold m.v., vil være bestemmende for, hvilke beliggenhedskrav der
bør have størst vægt i vurderingen af lokaliseringsbehov og -muligheder.
Selv om det således ikke er muligt på forhånd at anvise en eentydig
afgrænsning af virksomheder, hvortil der under hensyn til forebyggelse af
forurening må stilles særlige beliggenhedskrav, bør det imidlertid bemærkes,
at det fortrinsvis vil dreje sig om sådanne virksomheder og anlæg, som jfr.
miljøministeriets bekendtgørelse nr. 176 af 25. marts 1974 skal godkendes af
amtsrådet (hovedstadsrådet).
Samtidig skal det understreges, at fastsættelse af vilkår for den enkelte
virksomhed først vil kunne ske i forbindelse med en godkendelse efter
miljøbeskyttelseslovens kap. 5.
2. Lokalisering af virksomheder og anlæg.
Særligt forurenende virksomheder bør som hovedregel, og forudsat det er
teknisk muligt og økonomisk forsvarligt, placeres i industriområder.
Planlægningen bør derfor tilrettelægges således, at en del af de områder
som er udlagt til industriformål, så vidt muligt indrettes til at modtage
sådanne virksomheder. Til brug ved planlægningen af den fremtidige
beliggenhed af virksomheder og anlæg hvortil der under hensyn til
forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav, vil det
imidlertid være hensigtsmæssigt at skelne mellem følgende:
a. Virksomheder eller anlæg, som indgår i den kommunale, amtskommunale
eller statslige sektorplanlægning omfattende tekniske anlæg (affalds- og
spildevandsanlæg, trafikanlæg m.v.), samt andre forureningsbelastende anlæg
og aktiviteter, der indgår som enkeltelementer i den fysiske planlægning.
b. Virksomheder i øvrigt, som dækker et bredt spektrum af
virksomhedstyper, i hovedsagen produktionsvirksomhed, og som omfatter et
mindre udsnit af virksomheder i bilaget til miljøbeskyttelseslovens kap. 5.
For de under pkt. a nævnte anlæg gælder, at behovene for disse anlæg i
hovedsagen kan afledes af den forventede/planlagte udvikling i den enkelte
kommune og amtskommune, og at det enkelte anlægs placering normalt fastlægges
i forbindelse med den fysiske planlægning. Disse anlæg, som også omfatter
andre end kap. 5-virksomheder, er derfor behandlet hver for sig i bilagets
første del.
Med hensyn til de under pkt. b nævnte virksomheder og anlæg har kommunerog
amtskommuner ikke tilsvarende baggrund for umiddelbart at kunne skønne over
lokaliseringsbehovene. Her vil graden af forureningsbelastninger og de
forskellige krav, disse vil medføre, kunne danne udgangskunkt for vurdering
af lokaliseringsmuligheder, hvortil også hører en belysning af transportbehov
m.v.
Af disse virksomheder vil et begrænset antal være specielt belastende, i
bilaget mærket med B. Det drejer sig fortrinsvis om store komplekse
enkeltvirksomheder, hvor afstandskravene vil være meget store (ofte 1 km
eller mere), ligesom der kan stilles krav om sikkerhedszoner. Disse
afstandskrav sammenholdt med andre væsentlige lokaliseringsfaktorer, herunder
adgang til naturressourcer, råstoffer, vanddybde m.v. betyder, at
lokaliseringsovervejelser fortrinsvis må tage udgangspunkt i den enkelte type
virksomhed eller anlæg.
De fleste af de under pkt. b omtalte virksomheder, jfr. bilaget
fortrinsvis virksomheder med ret betydelige afstandskrav, vil dog som
hovedregel kunne placeres i eksisterende industriområder, hvor betydelige
afstandskrav og andre særlige beliggenhedskrav vil kunne opfyldes.
3. Afgrænsning og udpegning af arealer.
Kortlægning efter miljøbeskyttelseslovens kap. 9 vil sammen med de
miljøkvalitetsmålsætninger, der herudfra foreløbigt kan opstilles, kunne
danne udgangspunkt for en afgrænsning af områder, hvor eller i nærheden af
hvilke placering af særligt forurenende virksomheder og anlæg ikke bør
forekomme. Herved kan der tages de nødvendige hensyn til forureningsfølsomme
eksisterende og planlagte arealanvendelser, sårbare vandrecipienter m.v.
Denne afgrænsning indebærer kun en foreløbig udpegning af områder,
indenfor hvilke nærmere undersøgelser med henblik på eventuel lokalisering i
givet fald skal finde sted og tager både sigte på en vurdering af fremtidig
beliggenhed af virksomheder og anlæg, som normalt ikke placeres i
industriområder, f.eks. lossepladser, flyvepladser m.m., dvs. fortrinsvis
virksomheder og anlæg jfr. pkt. a, og på en vurdering af mulig beliggenhed af
industriområder forbeholdt særligt forurenende virksomheder. Den nærmere
fastlæggelse af pågældende anlægs og arealers beliggenhed vil herefter ske i
forbindelse med den sammenfattende fysiske planlægning.
De beliggenhedskrav, som er specielt belastende, med B mærkede
virksomheder, stiller, vil formentlig kun kunne opfyldes få steder i landet.
Da der samtidig er tale om virksomheder som kun kan forventes etableret i et
for landet som helhed begrænset antal, vil planstyrelsen sammen med
miljøstyrelsen, erhvervsorganisationer og andre berørte myndigheder og
organisationer overveje, om der er behov for at udpege nogle få egnede
industriområder som led i landsplanlægningen. Det må således antages, at de
umiddelbare behov for udpegning af arealer til de specielt belastende
virksomheder vil være af så begrænset omfang, at der i de enkelte
regionplaner kun bør angives arealer til de pågældende virksomheder, hvis der
ligger konkrete lokaliseringsovervejelser til grund herfor.
Udpegningen af egnede områder til andre virksomheder, hvortil der må
stilles særlige beliggenhedskrav, bør ske i forbindelse med
regionplanlægningen. Et foreløbigt skøn over arealbehovene til disse
virksomheder må dels tage udgangspunkt i de oversigter over forurenende
virksomheder inden for amtskommunens område, som er tilvejebragt gennem
kortlægningen, dels i vurderinger af den mulige fremtidige erhvervsudvikling
sammenholdt med nærværende bilags oversigt over særligt forurenende
virksomheder og anlæg.
Det bør herefter inden for den enkelte amtskommune vurderes i hvilket
omfang det inden for allerede eksisterende og/eller udlagte industriområder
vil være muligt at udpege arealer, som kan tilgodese det fremtidige behov for
lokalisering af disse virksomheder. Dette indebærer bl.a., at der ved
udpegning af områder, som skal forbeholdes fremtidig lokalisering af særligt
luftforurenende og/eller støjende virksomheder og anlæg, bør sikres en vis
afstand mellem sådanne industriområder og forureningsfølsomme
arealanvendelser.
Det bemærkes hertil, at den tilbageværende rummelighed inden for
eksisterende og udlagte områder til industri og håndværk (jfr. areal- og
byggemodningsundersøgelser pr. 1.1. 1974) udgør ca. 12.000 ha. (hvilket
skønsmæssigt svarer til ca. 370.000 arbejdspladser i industri og håndværk).
Det skal samtidig bemærkes, at de gældende anvendelsesbestemmelser for
mange eksisterende industriområder, som er fastlagt til industriformål i
byplanvedtægt eller lokalplan udelukker placering af særligt forurenende
virksomheder og anlæg, idet der ikke tillades nogen form for virksomhed, som
ved støv, røg, lugt, støj m.v. efter kommunalbestyrelsens skøn er til ulempe
for den omliggende bebyggelse. Der kan derfor, under forudsætning af, at
afstandskrav m.v. kan opfyldes, blive tale om at revidere bestemmelserne for
en del af de udlagte industriområder.
Det må derfor forudses, at det fremover, på basis af nærmere undersøgelser
af udviklingen inden for de forskellige produktionsgrene, den teknologiske
udvikling m.v., vil være ønskeligt ikke alene at koncentrere særligt
forurenende virksomheder i enkelte særligt placerede og udstyrede
industriområder, men også at nå frem til en tydeligere differentiering af
det, der i planlægningen generelt kaldes områder til industri og håndværk.
Miljøministeriet, den 22. februar 1977.
Niels Matthiasen.
/ Gertrud Goldschmidt.
Bilag til kapitel 4.
Virksomheder eller anlæg som indgår i sektorplanlægningen, eller indgår
som enkeltelementer i den sammenfattende fysiske planlægning, jfr. kap. 4
pkt. 2 a.
1. Affaldsanlæg.
Behandlingsanlæg (formalings-, komposterings-, forbrændingsanlæg m.v.) og
deponeringsanlæg (fyldpladser, lossepladser eller specialdepoter).
Af hensyn til forebyggelse af støj-, støv- og lugtgener fra anlæggenes
drift såvel som fra til- og frakørsel, bør der ved planlægningen sikres
betydelig afstand til nærmeste forureningsfølsomme arealanvendelse. Normalt
må vejledende afstandskrav på 0.3 - 0.5 km anses for rimelige. Større
variationer i afstandskravene kan forekomme, afhængig af bl.a. anlægstype og
topografiske forhold.
Af flyvesikkerhedsmæssige grunde bør lossepladser, på grund af risikoen
for kollision mellem fly og tilholdende fugle, ikke placeres i en afstand af
mindre end 6,5 km fra lufthavne og flyvepladser eller iøvrigt på en sådan
måde, at overflyvning af lufthavnen/flyvepladsen finder sted mellem
lossepladsen og eventuelle rugesteder.
På grund af risiko for nedsivning skal der ved lokalisering af
lossepladser og specialdepoter tages hensyn til vandforsyningsinteresser,
jordbundsforhold og recipientkvalitetskrav. Der henvises til miljøstyrelsens
rapport »Signaturer til affaldsplanlægning«, november 1975. I denne
rapport er endvidere en række andre lokaliseringshensyn som landskabelige
hensyn, landbrugsinteresser og råstofudnyttelsen omtalt. Derudover kan det
være hensigtsmæssigt bl.a. ud fra samfundsøkonomiske hensyn at tilstræbe en
lokalisering nær det lokale eller regionale affaldstyngdepunkt med adgang til
veje, bygget til tung trafik. I øvrigt henvises til miljøstyrelsens
vejledning nr. 1/1974 »Vejledning for kontrollerede lossepladser«.
2. Rensningsanlæg.
Rensningsanlæg anbringes mellem de betjente kloakoplande og den nærmeste
egnede recipient. Arealkravet er ikke stort, ca. 1 kvm/p.e., men der må
sikres areal til udvidelse og udbygning med yderligere rensningstrin. Af
hensyn til eventuelle lugtgener er de vejledende afstandskrav 0.1 km.
Ved slutdisponering af slam vil der være behov for egnede
affaldsbehandlingsanlæg og/eller jordrecipient.
3. Lufthavne.
Af hensyn til forebyggelse af støjgener må der sikres meget stor afstand
til forureningsfølsomme arealanvendelser. De vejledende afstandskrav er 3-5
km, idet det dog i start og landingsbanernes forlængelse ofte vil være
nødvendigt med noget større afstand. Endvidere må der tages hensyn til
topografiske forhold. Den endelige fastlæggelse af et støjkonsekvensområde må
ske med udgangspunkt i oplysninger om og prognoser for flytrafikkens
størrelse, sammensætning og fordeling.
4. Flyvepladser.
For disse anlæg er de vejledende afstandskrav 1-2 km (i øvrigt henvises
til »lufthavne«). Anlæggene kan eventuelt lokaliseres i nær
tilknytning til andre støjende funktioner som motorveje, motorbaner m.v.
Vedr. placering i forhold til lossepladser se pkt. 1 affaldsanlæg.
5. Motorbaner, knallertbaner samt skydebaner.
Af hensyn til forebyggelse af støjgener må der ved planlægningen sikres
betydelig afstand til forureningsfølsomme arealanvendelser. Normalt må
vejledende afstandskrav 0.5-1 km anses for rimelige. Den endelige
fastsættelse af afstandskrav vil i væsentlig grad anhænge af de topografiske
forhold, idet denne kategori af anlæg med fordel vil kunne lokaliseres i
lavninger i terrænet. Anlæggene kan eventuelt lokaliseres i nær tilknytning
til andre støjende funktioner, som motorveje, flyvepladser m.v.
6. Militære øvelsesterræner.
Anvendelsen af øvelsesterræn er af meget forskellig karakter, gående fra
konditionstræning af mandskab til øvelser med forskellige typer
forsvarsmateriel.
Af hensyntil forebygggelseaf støjgener bør der være betydelig afstand
mellem øvelsesterræn, der anvendes til skydning med artelleri og kampvogne og
forureningsfølsomme arealanvendelser. Der kan ikke angives vejledende
afstandskrav udover at afstandene bør være betydelig større end de for
skydebaner (til håndvåben) anførte. Det skal bemærkes, at der udover
støjgener i disse tilfælde også kan være tale om gener fra rystelser.
Virksomheder i øvrigt, jfr. kap. 4, pkt. 2 b.
I efterfølgende liste over forurenende virksomheder, anlæg og
indretninger, som er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kap. 5, er der for
de enkelte virksomheder angivet vejledende beliggenhedskrav markeret med tal
og bogstaver.
Vejledende beliggenhedskrav under hensyn til forebyggelse af forurening.
1 = fremtidig lokalisering i betydelig afstand til nærmeste
forureningsfølsomme arealanvendelse er angivet for virksomheder, hvor
erfaringsmæssigt ofte forekommer gener i form af partikler og gasser fra
skorstene eller andre afkast, emission af lugtende gasser og støj kan få
betydning for den fremtidige beliggenhed.
I listen er alene mærket virksomheder og anlæg, hvor de nødvendige
afstande til nedbringelse af forureningsbelastninger og/eller risici til
acceptabelt niveau kan forventes at række ud over, hvad der normalt kan
tilgodeses i lokalplanlægningen ved bebyggelsesplacering, afskærmende
foranstaltninger o.lign.
De nødvendige afstande som ved planlægningen af arealanvendelsen bør
sikres mellem forureningsfølsomme arealanvendelser og områder forbeholdt
omtalte virksomhedstyper vil være betinget af topografiske forhold,
beplantninger samt pågældende industriområders udstrækning og de heraf givne
muligheder for inden for arealet at differentiere placeringen af
virksomheder. Som vejledende gennemsnitlig afstand mellem industriområde og
forureningsfølsomme arealanvendelser må 500 m (baseret på variationer fra
2-300 m til 7-800 m) dog normalt anses for tilstrækkelig.
2 = fremtidig lokalisering med adgang til egnet vandrecipient er angivet
for virksomheder, hvor større udledning af spildevand, incl. kølevand med
overtemperatur kan få betydning for den fremtidige beliggenhed.
Krav om adgang til egnet vandrecipient gælder en lang række virksomheder
omfattet af lovens kap. 5 og vil normalt kunne tilgodeses ved lokalisering i
almindelige industriområder.
I listen er alene mærket virksomheder som forudsætter direkte adgang til
egnet vandrecipient, f.eks. papirfabrikker og dambrug, samt større
virksomheder som af andre grunde - adgang til råstoffer m.m. - fordrer særlig
placering, og hvor der derfor må tages særlige recipienthensyn.
3 = fremtidig lokalisering under hensyntagen til grundvandsressourcer,
sårbare vandrecipienter m.v. er angivet for virksomheder, hvor der på grund
af oplagring af forurenende stoffer eller ved uheld kan være risiko for
nedsivning eller udslip, som kan forurene grundvand og jord m.v.
Specielt belastende virksomheder er mærket med B
Der er her, jfr. kap 4, tale om en mindre gruppe ofte komplekse
virksomhedstyper med meget store afstandskrav og/eller virksomheder som
kræver sikkerhedszone og derfor vil beslaglægge arealer på 1 til 2 kvkm eller
mere. Disse virksomheder vil som regel forudsætte særlig placering, hvorfor
planer for den fremtidige beliggenhed må tage udgangspunkt i den enkelte type
virksomhed.
Andre vejledende beliggenhedskrav.
Til virksomhederne i bilagslisten er yderligere føjet andre
lokaliseringsfaktorer, som ikke er baseret i hensynet til forebyggelse af
forurening, men som i væsentlig grad influrerer på planlægningen.
(r) = ressourcebehov er angivet for virksomheder, som fordrer direkte
adgang til råstoffer og/eller virksomheder, hvis produktion forudsætter
adgang til store mængder ferskvand.
(t) = transportbehov er angivet for virksomheder, som fordrer adgang til
veje bygget til tung trafik.
(T) = særlige transportbehov er angivet for virksomheder, som fordrer
adgang til veje bygget til tung trafik samt jernbane og/eller skibstransport.
Liste over virksomheder, anlæg og indretninger, som er omfattet af lovens
kapitel 5.
(Optaget som bilag til lov nr. 372 af 13. juni 1973 om miljøbeskyttelse).
Til nærværende liste over forurenende virksomheder, anlæg og indretninger
er føjet vejledende beliggenhedskrav, jfr. cirkulærets kap. 4 og foranstående
nærmere angivne retningslinier, til brug for amtskommuners og kommuners
planlægningsvirksomhed.
Specielt belastende virksomheder er mærket med - B.
A. Fremstilling og forarbejning af jern, stål og metaller.
1. Jernværker, stålværker og stålvalseværker. (a) 1.2.(rT)-B
2. Jernstøberier, stålstøberier og metalstøbrier. (a) 1.2. (rT)
3. Anlæg og virksomheder for overfladebehandling
af emner af jern, stål eller metal (t)
4. Stålskibsværfter 1. (T)
5. Maskinfabrikker og -værksteder
6. Sænksmedjer, blikvarefabrikker og
trådspinderier 1. (t)
7. Kedelsmedjer, beholder- og rørfabrikker (t)
8. Elektrotekniske virksomheder, herunder
kabelfabrikker og akkumulatorfabrikker *
B. Udvinding og forarbejdning af kalk, ler,
sten, grus, kul og lignende.
1. Minedrift. (a) 1.2.(rT)
2. Cementfabrikker, kalk- og mørtelværker
samt teglværker. (a) 1.2.(rT)-B
3. Glasværker og glas- og mineraluldsfabrikker 1..3.(t)-B
4. Grusværker, stenknuserier, fabrikation af
vejmaterialer og kalcinering af flint (jfr. C.4.) (a)1.2.(r)
5. Cementstøberier og betonblanderier (t)
6. Virksomheder til fabrikation af porcelæn,
fajance og lervarer (herunder kaolinslemmerier).*
C. Behandling af mineralolie, mineralolieprodukter,
asfalt, naturgas og kul.
1. Anlæg for raffinering af mineralolie. (a) 1.2.3.(rT)-B
2. Anlæg for behandling og oparbejdning af naturgas. (a)1.2. (rT) -B
3. Gasværker og koksværker 1..3.(t)
4. Anlæg for tilberedning af asfalt og
fremstilling af bituminøse vejmaterialer
(jfr. B.4.).(a) 1..3.(t)
5. Tagpapfabrikker 3.(t)
6. Anlæg for oparbejdning eller destruktion
af spildolie og andet affald af
raffinaderiprodukter. (a) 2.3.(T)
7. Lagre over 12 kbm af flydende gas (t)
8. Formbrændselsfabrikker (herunder
fremstilling af tørvestrøelse) (t)
D. Kemisk fabrikation.
1. Anlæg for fremstilling og oplag af organiske
og uorganiske grundkemikalier. (a) 2.3.(t)
2. Petrokemisk industri. (a) 1.2.3.(T)-B
3. Kunstgødningsfabrikker og oplag
af nitratholdige gødninger over 500 tons (a) 1.2.3.(rT)
4. Medicinalvarefabrikker. (a) 3
5. Anlæg for fremstilling af farve- og
tilsætningsstoffer til bl.a.
levnedsmiddelindustrien
6. Anlæg for fremstilling af pesticider. (a) 1.3.
7. Sæbe-, vaskemiddel- og
rengøringsmiddelfabrikker
8. Farve- og lakfabrikker 3.
9. Fotografisk industri og fremkalderanstalter
10. Anlæg for oparbejdning eller
destruktion af affald af kemikalier
og af opløse- og rensemidler samt for destruktion
af affald i øvrigt fra kemisk industri. (a) 1.2.3.(T)-B
11. Virksomheder for aftapning og pakning
af ovennævnte kemikalier, jfr. D.1.-10 3.(T)
12. Virksomheder for trykstøbning,
presning og extrudering af plastvarer.*
13. Limfabrikker
E. Oparbejdning af vegetabilske råvarer.
1. Cellulose-, 1.2.(rT)
papir- og papfabrikker. (a) 2.(rT)
2. Træimprægneringsanstalter. (a) 3.(t)
3. Rotations-, offset- og bogtrykkerier.*
4. Papirvare- og kartonnage-
fabrikker samt bogbinderier.*
5. Savværker, anlæg for fremstilling af finer
eller fiberplader samt møbelfabrikker
og maskinsnedkerier 1.(t)
6. Gummifabrikker. (a)
7, Textilblegerier og -farverier
8. Væverier, spinderier, trikotagefabrikker,
konfektionsfabrikker og rebslagerier.*
9. Vaskerier og renserier
10. Anlæg for raffinering og anden
behandling af vegetabilske olier (t)
11. Anlæg for behandling og forarbejdning
af korn og foderstoffer, herunder
lucernemel og grøntpiller. (a) 1.(T)
12. Møllerier
13. Engrosbagerier (herunder brødfabrikker).*
14. Bryggerier, maltfabrikker
og mineralvandsfabrikker 2.(rT)
15. Spritfabrikker og gærfabrikker 2.(rt)
16. Kartoffelmels- og stivelsesfabrikker
17. Kartoffelkogerier
18. Kartoffelproduktfabrikker
19. Sukkerfabrikker. (a) 1.2.3.(rt)
20. Frugt- og grønsagskonservesfabrikker
21. Anlæg til vask og rensning af grøntsager (r)
22. Eddike- og sennepsfabrikker.*
23. Kaffebrænderier og
kaffesurrogatfabrikker
24. Løgristerier*
F. Oparbejdning af animalske råvarer.
1. Slagterier af enhver art samt
tarmrenserier. (a) central slagterier i) 1.2.(rt)
2. Kødfoderfabrikker (destruktionsanstalter)
samt benmels-,
blodmels-, fjermels- og limfabrikker. (a) 1.2.(t)
3. Garverier og pelsberederier samt oplag
og behandling af svinebørster og krølhår.(a) 2.3.
4. Talg- og fedtsmelterier samt anlæg for
raffinering af animalske olier og fedtstoffer
5. Kødkonservesfabrikker
6. Røgerier samt slagter- og vikualiebutikker
med tilberedning af madvarer i
større omfang (over 500 kg/dag).*
7. Mejerier samt konsumis-,
mælkekonserves- og tørmælksfabrikker.
(a) central mejerier i) 1.2.(rT)
8. Margarinefabrikker
9. Fiskemels-, fiskeolie-, fiskefilet-
og fiskekonservesfabrikker samt rejefabrikker. (a) 1.2.(T)
10. Anlæg for tørring og formaling
af østers- og muslingeskaller. (a) 1.(t)
11. Foderstoffabrikker, herunder
fremstilling af minkfoder
12. Lædervare- og skotøjsfabrikker.*
Med hensyn til textilvirksomheder
henvises til pkt. E.7.-E.9.
G. Oplagring og behandling af affald i øvrigt.
1. Lossepladser (herunder deponering af slam og slagger)
samt bilkirkegårde og skrotpladser.(a) se bilags-
afsnit 1.
2. Anlæg for behandling af fast affald,
herunder animalsk gødning samt slam fra
spildevandsrensning.(a) se bilagsaf-
snit 1 og 2.
Større skrotningsanlæg (bilfragmenteringsanlæg) i) 1.(T)
H. Kraft- og varmeproduktion.
1. Kraft- og varmeværker med en
ydelse på mindst 25 MW.(a) 1.2.(rT)
I. Anlæg for motorkøretøjer og andre transportmidler.
1. Motorbaner og knallertbaner. (a) se bilags-
afsnit 5.
2. Lufthavne og flyvepladser. (a) se bilagsaf-
snit 3. og 4.
3. Garageanlæg og hyrevogns
holdepladser samt busholdepladser
4. Autovaskebaner, autoservice-
og reparationsanlæg
J. Dyrehold.
1. Pelsdyrfarme, fjerkræfarme og svinefarme 1.
2. Dyrehospitaler, -klinikker og -pensioner
samt stalde for forsøgsdyr
3. Dambrug.(a) 2.(r)
4. Erhvervsmæssige hundehandler
og -kenneler
K. Andre virksomheder.
1. Skydebaner se bilags-
afsnit 5.
2. Forlystelsesparker
For de med * mærkede virksomheder m.v. er indhentelse af godkendelse efter
lovens § 35 til nyanlæg af virksomheder ufornøden, såfremt virksomheden
anlægges i overensstemmelse med godkendt byplanvedtægt.
i) er ikke specificeret i bilag til Mbl.kap.5.
virksomhed angivet med kursiv betyder, at de vejledende beliggenhedskrav
gælder pågældende virksomhed.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Cirkulære nr. 1 om fredningsplanlægning m.v. (Til samtlige amtsråd, hovedstadsrådet og samtlige kommunalbestyrelser) Retsinformation · 16. april 1980
- 1986 LSF 24 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE MILJØ- OG PLANLÆGNINGSLOVE (REGION- OG SEKTORPLANLÆGNING) Retsinformation · 21. maj 1988
- 1985 LSF 144 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE MILJØ- OG PLANLÆGNINGSLOVEN (REGION- OG SEKTORPLANLÆGNING) Retsinformation · 21. maj 1988
- Cirkulære om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Til samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd samt hovedstadsrådet) Retsinformation · 24. marts 1983
- 1988 LSF 106 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVBESTEMMELSER SOM FØLGE AF NEDLÆGGELSEN AF HOVEDSTADSRÅDET Retsinformation · 17. maj 1989
- 1989 LSF 166 FORSLAG TIL LOV OM PLANLÆGNING Retsinformation · 18. januar 1990