Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulære om begrænsning af svovlindhold i brændsel til fyrings- og transportformål (Til samtlige kommunalbestyrelser, amtsråd og Hovedstadsrådet)

Gældende CIR nr 122 af 14/10/1986CirkulæreMiljø- og Ligestillingsministeriet4. februar 1987

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulære om begrænsning af svovlindhold i

brændsel til fyrings- og transportformål

(Til samtlige kommunalbestyrelser,

amtsråd og Hovedstadsrådet)

1. Indledning

Dette cirkulære træder i stedet for Miljøstyrelsens cirkulære af 25.

oktober 1979 om begrænsning af svovlindhold i olier til fyrings- og

transportformål.

Cirkulæret redegør for de ændrede regler om svovl i brændsel.

2. Regelgrundlaget

Reglerne om svovl i brændsel findes nu i bekendtgørelse nr. 317 af 26.

juni 1985 om begrænsning af svovlindhold i brændsel til fyrings- og

transportformål. Denne bekendtgørelse ophævede de tidligere gældende regler

om svovl i olie (bekendtgørelse nr. 436 af 25. august 1976).

De nye regler er udarbejdet på baggrund af en betænkning, som Folketinget

har udarbejdet i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 251 af 23. maj 1984

om begrænsning af svovldioxidforurening fra kraftværker; i denne forbindelse

besluttedes det, at reglerne om svovl i olieprodukter skulle skærpes, og at

der skulle fastsættes en grænse for maksimalt svovlindhold i kul, der ikke

anvendes i kraftværker.

3. Formål og anvendelsesområde

Formålet med at skærpe reglerne om svovl i brændsel har været at nedbringe

emissionen af svovldioxid fra dansk område.

Der fastsættes regler for det maksimalt tilladelige svovlindhold i

fyringsgasolie, fuelolie og kul, herunder cinders og brunkul. Andre typer af

brændsel, f.eks. koks og petcoke (økonomikoks), er ikke omfattet af

bekendtgørelsen.

For fyringsgasolies vedkommende gælder reglerne for anvendelse såvel til

fyring i faste anlæg som til transportformål på landjorden; for fuelolie og

kuls vedkommende gælder reglerne derimod kun for fyring i faste anlæg.

Læs alt

For alle 3 brændselstyper gælder det imidlertid, at de fastsatte

maksimalgrænser gælder såvel for anvendelsen som for forhandlingen til de af

reglerne omfattede formål. Bekendtgørelsen er ikke til hinder for, at SAMME

type brændsel med forskelligt svovlindhold blandes forinden afbrænding, når

blot det brændsel, der afbrændes, overholder grænseværdien for det pågældende

brændsel.

Hvad angår specielt olieraffinaderiernes anvendelse af brændsel er det

besluttet, at svovlindholdet i dette skal reguleres i en særlig

bekendtgørelse, og at olieraffinaderierne dermed undtages fra de gældende

generelle bestemmelser for så vidt angår anvendelse af brændsel.

4. Gældende maksimalgrænser for svovlindhold i olie og

kul

GASOLIE: Det maksimalt tilladelige svovlindhold i fyringsgasolie

(destillatolie), herunder dieselolie, er nedsat fra 0,5 vægtprocent til 0,3

vægtprocent, jfr. bekendtgørelsens § 1. I modsætning til de tidligere

gældende regler omfatter denne grænse nu også gasolie, der anvendes i

kraftværker.

FUELOLIE: Det maksimalt tilladelige svovlindhold i fuelolie er nedsat fra

2,5 vægtprocent til 1,5 vægtprocent, jfr. bekendtgørelsens § 2, stk. 1. For

Storkøbenhavn fastholdes et maksimalt tilladeligt svovlindhold på 1,0

vægtprocent, jfr. bekendtgørelsens § 2, stk. 2.

KUL: Der har ikke tidligere været fastsat generelle regler om svovlindhold

i kul. Ifølge bekendtgørelsens § 3, stk. 1 og 2, er der nu fastsat en grænse

for det maksimalt tilladelige svovlindhold i kul på 1,2 vægtprocent ved 8

pct. vand. Ifølge bekendtgørelsens § 3, stk. 3, gælder denne grænse ikke for

kul, der anvendes i kraftværker. Ved kraftværker forstås i denne forbindelse

kraftværker, som er omfattet af lov om begrænsning af svovldioxidforurening

fra kraftværker.

5. Dispensation

I medfør af bekendtgørelsens § 4 kan Miljøstyrelsen meddele dispensation

for grænseværdierne for svovl i olie og kul, såfremt ansøgeren kan

dokumentere, at der ved den anvendte teknik, ved afsvovlingsanlæg eller

lignende opnås en begrænsning af svovldioxidudsendelsen svarende til en

anvendelse af olie eller kul med et svovlindhold, der overholder

grænseværdierne.

I forhold til den tidligere gældende bekendtgørelse er der sket en

begrænsning i mulighederne for at opnå dispensation, idet Miljøstyrelsen kun

har mulighed for at dispensere, når de i § 4 nævnte kriterier er opfyldt.

5.1. SITUATIONER, HVOR DISPENSATION KAN MEDDELES:

Dispensation vil således kunne meddeles, såfremt ansøgeren enten har

opført eller agter at opføre et afsvovlingsanlæg.

Der vil ligeledes være mulighed for at få dispensation, såfremt der under

produktionsprocessen tilsættes stoffer, der binder svovlet, f.eks. kalk.

Endelig vil dispensation kunne meddeles i de tilfælde, hvor

produktionsprocessen i sig selv binder svovl; dette vil f.eks. være tilfældet

ved fremstilling af cement.

For alle de tre nævnte tilfælde, hvor bekendtgørelsen åbner mulighed for

dispensation, vil dispensation dog kun blive meddelt, såfremt det kan

dokumenteres, at der opnås en begrænsning af svovldioxidudsendelsen svarende

til brug af olie/ kul med et svovlindhold, der overholder grænseværdierne.

I de tilfælde, hvor den dispensationsansøgende virksomhed er omfattet af

miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, vil de foranstaltninger, som virksomheden

skal udføre for at få dispensation, ofte kræve en miljøgodkendelse, der i 1.

instans meddeles af de lokale miljømyndigheder. Dette følger af

miljøbeskyttelseslovens § 35, hvorefter en virksomhed, der er omfattet af

denne bestemmelse, ikke må udvides eller ændres bygningsmæssigt eller

driftsmæssigt på en måde, som indebærer forøget forurening, før udvidelsen

eller ændringen er godkendt.

Såfremt et afsvovlingsanlæg skal installeres på en sådan virksomhed, vil

det være omfattet af godkendelsespligten. Et afsvovlingsanlæg vil nemlig

ganske vist begrænse udsendelsen af svovldioxid, men anlægget kan på andre

måder medføre forøget forurening f.eks. med hensyn til støj, spildevand og

affaldsprodukter. I forbindelse med godkendelsen vil der blive fastsat vilkår

om anlæggets drift.

Også i de tilfælde, hvor den dispensationsansøgende virksomhed skal

omlægge produktionsprocessen ved at tilsætte svovlbindende stoffer, vil der i

nogle tilfælde være tale om en ændring, der må betragtes som indebærende en

forøget forurening bl.a. i form af restprodukter, og dermed som en ændring,

der kræver godkendelse.

I de tilfælde, hvor Miljøstyrelsen under behandlingen af en

dispensationsansøgning konstaterer, at dispensation efter bekendtgørelsens §

4 kan meddeles, men at dette forudsætter en godkendelse efter

miljøbeskyttelsesloven, vil Miljøstyrelsen meddele dispensation på betingelse

af, at miljøgodkendelsen kan opnås.

5.2. SITUATIONER, HVOR DISPENSATION IKKE KAN MEDDELES:

Bekendtgørelsen åbner ikke mulighed for at opnå dispensation alene med den

begrundelse, at forskellige typer af brændsel med forskelligt svovlindhold

anvendes skiftevis eller parallelt. F.eks. vil der ikke kunne meddeles

dispensation fra kravene til fuelolie, selv om der ved siden af anvendes

naturgas, der har et lavt svovlindhold.

Bekendtgørelsen åbner heller ikke mulighed for at opnå dispensation alene

med den begrundelse, at forskellige TYPER af brændsel blandes forinden

afbrænding. Som eksempel kan nævnes, at dispensation fra kravene til fuelolie

ikke vil kunne meddeles i den situation, hvor fuelolie blandes med et andet

brændsel f.eks. spildolie.

Endvidere åbner bekendtgørelsen ikke mulighed for at opnå dispensation i

de situationer, hvor en virksomhed består af flere fyringsanlæg, i hvilke der

anvendes f.eks. fuelolie med forskelligt svovlindhold. I disse situationer

skal det anvendte brændsel i de enkelte anlæg overholde bekendtgørelsens

grænseværdier.

5.3. KLAGEADGANG:

Miljøstyrelsens afgørelser efter § 4 kan påklages til Miljøankenævnet

inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

6. Tilsyn og kontrol Ifølge bekendtgørelsens § 5 påser

kommunalbestyrelsen, at reglerne overholdes. Kontrollen med de af

kommunalbestyrelserne drevne virksomheder, anlæg eller indretninger føres af

amtsrådet, i hovedstadsområdet dog af Hovedstadsrådet.

Til gennemførelse af kontrollen er såvel producenter, importører,

forhandlere som forbrugere af olie og kul forpligtet til efter anmodning at

meddele kontrolmyndighederne alle oplysninger, som er af betydning for

kontrollen, jfr. bekendtgørelsens § 6, stk. 1. Som nævnt under punkt 7 er der

for olieprodukters vedkommende i bekendtgørelsen indsat en

overgangsbestemmelse. Det vil derfor f.eks. være af betydning for kontrollen

fra producent/ importør at få oplyst lagerbeholdningen pr. 1. januar 1985.

Forhandlerne af olie og kul er forpligtet til efter anmodning fra en

forbruger at give skriftlig oplysning om svovlindholdet i det leverede

brændsel, jfr. bekendtgørelsens § 6, stk. 2.

Udover denne oplysningspligt, der bør danne hovedgrundlaget for

myndighedernes kontrol, kan myndighederne ifølge bekendtgørelsens § 5, stk.

3, lade udtage prøver af olie og kul hos producenter, importører, forhandlere

og forbrugere.

Der er således hjemmel til at udtage prøver i alle led; men i de fleste

tilfælde vil det ikke være nødvendigt at lade udtage prøver i andre led end i

importleddet samt for olies vedkommende ligeledes på olieraffinaderierne.

Ved prøveudtagning skal der udtages to prøver. Den ene prøve indsendes til

det af tilsynsmyndigheden udpegede laboratorium. Såfremt analysen af denne

prøve viser et for højt svovlindhold, indsendes den anden prøve som kontrol

til firmaet dk-Teknik. Prøverne sendes sammen med et udfyldt skema, som kan

rekvireres hos dk-Teknik.

En olieprøve skal udtages i overensstemmelse med ISO 3170 og en kulprøve i

overensstemmelse med ISO 1988. Referencemetoderne for analyse af svovl i

olier er defineret i henholdsvis ISO 2192 (gasolie) og ASTM.D. 129

(fuelolie), samt for kul i ASTM.D. 3177 - method B. Som målemetoder kan

anvendes metoder, der giver samme resultat og har samme målenøjagtighed som

referencemetoderne.

Oplysninger om disse standarder, nødvendigt apparatur m.v. kan fås ved

henvendelse til dk-Teknik, hvortil spørgsmål om prøveudtagning og analyser

også kan rettes, idet Miljøstyrelsen har bemyndiget dk-Teknik til at fungere

som referencelaboratorium i sager vedrørende bestemmelse af svovlindhold i

olier og kul.

En koordineret prøveudtagning i importleddet samt fra raffinaderierne vil

medføre, at antallet af prøveudtagninger begrænses, og Miljøstyrelsen

anbefaler derfor, at tilsynsmyndigheden træffer aftale med dk-Teknik om at

lade firmaet udtage og analysere prøver på tilsynsmyndighedens vegne.

dk-Teknik har i denne forbindelse overfor Miljøstyrelsen tilkendegivet, at

man er indforstået med at udarbejde en landsdækkende plan for udtagning af

prøver i importleddet og på raffinaderierne, således at tilsynsmyndighedernes

udgifter i forbindelse med tilsynet vil blive af beskedent omfang.

Uanset om selve tilsynsarbejdet overdrages til andre, vil det være

tilsynsmyndigheden, der i konstaterede tilfælde af for højt svovlindhold

træffer beslutning om, hvorvidt forholdet bør anmeldes til politimesteren med

anmodning om eventuel tiltalerejsning.

dk-Tekniks adresse er Gladsaxe Møllevej 15, 2860 Søborg, tlf. 01 69 65 11.

7. Ikrafttrædelses- og overgangsregler

Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. oktober 1985, jfr. bekendtgørelsens

§ 8.

Der er ikke i bekendtgørelsen indført overgangsbestemmelser for kul. Der

må således ikke efter 1. oktober 1985 til fyring i faste anlæg anvendes eller

forhandles kul med et højere svovlindhold end 1,2 vægtprocent, medmindre der

af Miljøstyrelsen er meddelt dispensation.

Derimod er der i bekendtgørelsens § 9 indført en overgangsbestemmelse for

olie. Olie, der opfylder de tidligere gældende regler, dvs. svovlindhold på

højst 0,5 vægtprocent for gasolie og 2,5 vægtprocent for fuelolie (udenfor

Storkøbenhavn), kan fortsat forhandles til fyrings- og transportformål også

efter 1. oktober 1985, når olien er modtaget her i landet inden den 1. januar

1985.

Forbrugerne kan anvende olie, der er indkøbt før den 1. oktober 1985,

efter denne dato; også olie, forbrugerne har indkøbt efter 1. oktober 1985,

kan anvendes, når olien er modtaget her i landet inden den 1. januar 1985.

MILJØSTYRELSEN, DEN 14. OKTOBER 1986

JENS KAMPMANN

/Per B. Suhr

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter