Cirkulære om begrænsning af svovlindhold i brændsel til fyrings- og transportformål (Til samtlige kommunalbestyrelser, amtsråd og Hovedstadsrådet)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulære om begrænsning af svovlindhold i
brændsel til fyrings- og transportformål
(Til samtlige kommunalbestyrelser,
amtsråd og Hovedstadsrådet)
1. Indledning
Dette cirkulære træder i stedet for Miljøstyrelsens cirkulære af 25.
oktober 1979 om begrænsning af svovlindhold i olier til fyrings- og
transportformål.
Cirkulæret redegør for de ændrede regler om svovl i brændsel.
2. Regelgrundlaget
Reglerne om svovl i brændsel findes nu i bekendtgørelse nr. 317 af 26.
juni 1985 om begrænsning af svovlindhold i brændsel til fyrings- og
transportformål. Denne bekendtgørelse ophævede de tidligere gældende regler
om svovl i olie (bekendtgørelse nr. 436 af 25. august 1976).
De nye regler er udarbejdet på baggrund af en betænkning, som Folketinget
har udarbejdet i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 251 af 23. maj 1984
om begrænsning af svovldioxidforurening fra kraftværker; i denne forbindelse
besluttedes det, at reglerne om svovl i olieprodukter skulle skærpes, og at
der skulle fastsættes en grænse for maksimalt svovlindhold i kul, der ikke
anvendes i kraftværker.
3. Formål og anvendelsesområde
Formålet med at skærpe reglerne om svovl i brændsel har været at nedbringe
emissionen af svovldioxid fra dansk område.
Der fastsættes regler for det maksimalt tilladelige svovlindhold i
fyringsgasolie, fuelolie og kul, herunder cinders og brunkul. Andre typer af
brændsel, f.eks. koks og petcoke (økonomikoks), er ikke omfattet af
bekendtgørelsen.
For fyringsgasolies vedkommende gælder reglerne for anvendelse såvel til
fyring i faste anlæg som til transportformål på landjorden; for fuelolie og
kuls vedkommende gælder reglerne derimod kun for fyring i faste anlæg.
Læs alt
For alle 3 brændselstyper gælder det imidlertid, at de fastsatte
maksimalgrænser gælder såvel for anvendelsen som for forhandlingen til de af
reglerne omfattede formål. Bekendtgørelsen er ikke til hinder for, at SAMME
type brændsel med forskelligt svovlindhold blandes forinden afbrænding, når
blot det brændsel, der afbrændes, overholder grænseværdien for det pågældende
brændsel.
Hvad angår specielt olieraffinaderiernes anvendelse af brændsel er det
besluttet, at svovlindholdet i dette skal reguleres i en særlig
bekendtgørelse, og at olieraffinaderierne dermed undtages fra de gældende
generelle bestemmelser for så vidt angår anvendelse af brændsel.
4. Gældende maksimalgrænser for svovlindhold i olie og
kul
GASOLIE: Det maksimalt tilladelige svovlindhold i fyringsgasolie
(destillatolie), herunder dieselolie, er nedsat fra 0,5 vægtprocent til 0,3
vægtprocent, jfr. bekendtgørelsens § 1. I modsætning til de tidligere
gældende regler omfatter denne grænse nu også gasolie, der anvendes i
kraftværker.
FUELOLIE: Det maksimalt tilladelige svovlindhold i fuelolie er nedsat fra
2,5 vægtprocent til 1,5 vægtprocent, jfr. bekendtgørelsens § 2, stk. 1. For
Storkøbenhavn fastholdes et maksimalt tilladeligt svovlindhold på 1,0
vægtprocent, jfr. bekendtgørelsens § 2, stk. 2.
KUL: Der har ikke tidligere været fastsat generelle regler om svovlindhold
i kul. Ifølge bekendtgørelsens § 3, stk. 1 og 2, er der nu fastsat en grænse
for det maksimalt tilladelige svovlindhold i kul på 1,2 vægtprocent ved 8
pct. vand. Ifølge bekendtgørelsens § 3, stk. 3, gælder denne grænse ikke for
kul, der anvendes i kraftværker. Ved kraftværker forstås i denne forbindelse
kraftværker, som er omfattet af lov om begrænsning af svovldioxidforurening
fra kraftværker.
5. Dispensation
I medfør af bekendtgørelsens § 4 kan Miljøstyrelsen meddele dispensation
for grænseværdierne for svovl i olie og kul, såfremt ansøgeren kan
dokumentere, at der ved den anvendte teknik, ved afsvovlingsanlæg eller
lignende opnås en begrænsning af svovldioxidudsendelsen svarende til en
anvendelse af olie eller kul med et svovlindhold, der overholder
grænseværdierne.
I forhold til den tidligere gældende bekendtgørelse er der sket en
begrænsning i mulighederne for at opnå dispensation, idet Miljøstyrelsen kun
har mulighed for at dispensere, når de i § 4 nævnte kriterier er opfyldt.
5.1. SITUATIONER, HVOR DISPENSATION KAN MEDDELES:
Dispensation vil således kunne meddeles, såfremt ansøgeren enten har
opført eller agter at opføre et afsvovlingsanlæg.
Der vil ligeledes være mulighed for at få dispensation, såfremt der under
produktionsprocessen tilsættes stoffer, der binder svovlet, f.eks. kalk.
Endelig vil dispensation kunne meddeles i de tilfælde, hvor
produktionsprocessen i sig selv binder svovl; dette vil f.eks. være tilfældet
ved fremstilling af cement.
For alle de tre nævnte tilfælde, hvor bekendtgørelsen åbner mulighed for
dispensation, vil dispensation dog kun blive meddelt, såfremt det kan
dokumenteres, at der opnås en begrænsning af svovldioxidudsendelsen svarende
til brug af olie/ kul med et svovlindhold, der overholder grænseværdierne.
I de tilfælde, hvor den dispensationsansøgende virksomhed er omfattet af
miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, vil de foranstaltninger, som virksomheden
skal udføre for at få dispensation, ofte kræve en miljøgodkendelse, der i 1.
instans meddeles af de lokale miljømyndigheder. Dette følger af
miljøbeskyttelseslovens § 35, hvorefter en virksomhed, der er omfattet af
denne bestemmelse, ikke må udvides eller ændres bygningsmæssigt eller
driftsmæssigt på en måde, som indebærer forøget forurening, før udvidelsen
eller ændringen er godkendt.
Såfremt et afsvovlingsanlæg skal installeres på en sådan virksomhed, vil
det være omfattet af godkendelsespligten. Et afsvovlingsanlæg vil nemlig
ganske vist begrænse udsendelsen af svovldioxid, men anlægget kan på andre
måder medføre forøget forurening f.eks. med hensyn til støj, spildevand og
affaldsprodukter. I forbindelse med godkendelsen vil der blive fastsat vilkår
om anlæggets drift.
Også i de tilfælde, hvor den dispensationsansøgende virksomhed skal
omlægge produktionsprocessen ved at tilsætte svovlbindende stoffer, vil der i
nogle tilfælde være tale om en ændring, der må betragtes som indebærende en
forøget forurening bl.a. i form af restprodukter, og dermed som en ændring,
der kræver godkendelse.
I de tilfælde, hvor Miljøstyrelsen under behandlingen af en
dispensationsansøgning konstaterer, at dispensation efter bekendtgørelsens §
4 kan meddeles, men at dette forudsætter en godkendelse efter
miljøbeskyttelsesloven, vil Miljøstyrelsen meddele dispensation på betingelse
af, at miljøgodkendelsen kan opnås.
5.2. SITUATIONER, HVOR DISPENSATION IKKE KAN MEDDELES:
Bekendtgørelsen åbner ikke mulighed for at opnå dispensation alene med den
begrundelse, at forskellige typer af brændsel med forskelligt svovlindhold
anvendes skiftevis eller parallelt. F.eks. vil der ikke kunne meddeles
dispensation fra kravene til fuelolie, selv om der ved siden af anvendes
naturgas, der har et lavt svovlindhold.
Bekendtgørelsen åbner heller ikke mulighed for at opnå dispensation alene
med den begrundelse, at forskellige TYPER af brændsel blandes forinden
afbrænding. Som eksempel kan nævnes, at dispensation fra kravene til fuelolie
ikke vil kunne meddeles i den situation, hvor fuelolie blandes med et andet
brændsel f.eks. spildolie.
Endvidere åbner bekendtgørelsen ikke mulighed for at opnå dispensation i
de situationer, hvor en virksomhed består af flere fyringsanlæg, i hvilke der
anvendes f.eks. fuelolie med forskelligt svovlindhold. I disse situationer
skal det anvendte brændsel i de enkelte anlæg overholde bekendtgørelsens
grænseværdier.
5.3. KLAGEADGANG:
Miljøstyrelsens afgørelser efter § 4 kan påklages til Miljøankenævnet
inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
6. Tilsyn og kontrol Ifølge bekendtgørelsens § 5 påser
kommunalbestyrelsen, at reglerne overholdes. Kontrollen med de af
kommunalbestyrelserne drevne virksomheder, anlæg eller indretninger føres af
amtsrådet, i hovedstadsområdet dog af Hovedstadsrådet.
Til gennemførelse af kontrollen er såvel producenter, importører,
forhandlere som forbrugere af olie og kul forpligtet til efter anmodning at
meddele kontrolmyndighederne alle oplysninger, som er af betydning for
kontrollen, jfr. bekendtgørelsens § 6, stk. 1. Som nævnt under punkt 7 er der
for olieprodukters vedkommende i bekendtgørelsen indsat en
overgangsbestemmelse. Det vil derfor f.eks. være af betydning for kontrollen
fra producent/ importør at få oplyst lagerbeholdningen pr. 1. januar 1985.
Forhandlerne af olie og kul er forpligtet til efter anmodning fra en
forbruger at give skriftlig oplysning om svovlindholdet i det leverede
brændsel, jfr. bekendtgørelsens § 6, stk. 2.
Udover denne oplysningspligt, der bør danne hovedgrundlaget for
myndighedernes kontrol, kan myndighederne ifølge bekendtgørelsens § 5, stk.
3, lade udtage prøver af olie og kul hos producenter, importører, forhandlere
og forbrugere.
Der er således hjemmel til at udtage prøver i alle led; men i de fleste
tilfælde vil det ikke være nødvendigt at lade udtage prøver i andre led end i
importleddet samt for olies vedkommende ligeledes på olieraffinaderierne.
Ved prøveudtagning skal der udtages to prøver. Den ene prøve indsendes til
det af tilsynsmyndigheden udpegede laboratorium. Såfremt analysen af denne
prøve viser et for højt svovlindhold, indsendes den anden prøve som kontrol
til firmaet dk-Teknik. Prøverne sendes sammen med et udfyldt skema, som kan
rekvireres hos dk-Teknik.
En olieprøve skal udtages i overensstemmelse med ISO 3170 og en kulprøve i
overensstemmelse med ISO 1988. Referencemetoderne for analyse af svovl i
olier er defineret i henholdsvis ISO 2192 (gasolie) og ASTM.D. 129
(fuelolie), samt for kul i ASTM.D. 3177 - method B. Som målemetoder kan
anvendes metoder, der giver samme resultat og har samme målenøjagtighed som
referencemetoderne.
Oplysninger om disse standarder, nødvendigt apparatur m.v. kan fås ved
henvendelse til dk-Teknik, hvortil spørgsmål om prøveudtagning og analyser
også kan rettes, idet Miljøstyrelsen har bemyndiget dk-Teknik til at fungere
som referencelaboratorium i sager vedrørende bestemmelse af svovlindhold i
olier og kul.
En koordineret prøveudtagning i importleddet samt fra raffinaderierne vil
medføre, at antallet af prøveudtagninger begrænses, og Miljøstyrelsen
anbefaler derfor, at tilsynsmyndigheden træffer aftale med dk-Teknik om at
lade firmaet udtage og analysere prøver på tilsynsmyndighedens vegne.
dk-Teknik har i denne forbindelse overfor Miljøstyrelsen tilkendegivet, at
man er indforstået med at udarbejde en landsdækkende plan for udtagning af
prøver i importleddet og på raffinaderierne, således at tilsynsmyndighedernes
udgifter i forbindelse med tilsynet vil blive af beskedent omfang.
Uanset om selve tilsynsarbejdet overdrages til andre, vil det være
tilsynsmyndigheden, der i konstaterede tilfælde af for højt svovlindhold
træffer beslutning om, hvorvidt forholdet bør anmeldes til politimesteren med
anmodning om eventuel tiltalerejsning.
dk-Tekniks adresse er Gladsaxe Møllevej 15, 2860 Søborg, tlf. 01 69 65 11.
7. Ikrafttrædelses- og overgangsregler
Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. oktober 1985, jfr. bekendtgørelsens
§ 8.
Der er ikke i bekendtgørelsen indført overgangsbestemmelser for kul. Der
må således ikke efter 1. oktober 1985 til fyring i faste anlæg anvendes eller
forhandles kul med et højere svovlindhold end 1,2 vægtprocent, medmindre der
af Miljøstyrelsen er meddelt dispensation.
Derimod er der i bekendtgørelsens § 9 indført en overgangsbestemmelse for
olie. Olie, der opfylder de tidligere gældende regler, dvs. svovlindhold på
højst 0,5 vægtprocent for gasolie og 2,5 vægtprocent for fuelolie (udenfor
Storkøbenhavn), kan fortsat forhandles til fyrings- og transportformål også
efter 1. oktober 1985, når olien er modtaget her i landet inden den 1. januar
1985.
Forbrugerne kan anvende olie, der er indkøbt før den 1. oktober 1985,
efter denne dato; også olie, forbrugerne har indkøbt efter 1. oktober 1985,
kan anvendes, når olien er modtaget her i landet inden den 1. januar 1985.
MILJØSTYRELSEN, DEN 14. OKTOBER 1986
JENS KAMPMANN
/Per B. Suhr
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Tilladelse til fyring med bioolie samt revurdering af vilkår for H. C. Ørstedsværket blok 7. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 3. august 2010
- Cirkulære om miljøbeskyttelsesloven. (Til samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd samt hovedstadsrådet). Retsinformation · 30. juli 1974
- Svovlafgift Retsinformation · 1. maj 2001
- SKAT har truffet afgørelse om, at selskabet for perioden 1. januar 2010 - 30. juni 2014 ikke er berettiget til godtgørelse af NOx-afgift. SKAT har endvidere… Landsskatteretten · 11. oktober 2022
- Varmeværkets anmodning om tilladelse til at afregne svovlafgift efter udledningen af svovldioxid, jf. svovlafgiftslovens § 2, stk. 2 og 6, ikke er imødekommet Landsskatteretten · 25. juni 2009
- Cirkulære om olieaffald Retsinformation · 17. november 1977