Svovlafgift
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Svovlafgift
fjernvarmeværk
indfyret træflis
Reference:
Svovlafgiftslovens § 2, stk. 3, jf. § 1, nr. 14
A AmbA's klage til Landsskatteretten skyldes, at told- og skatteregionen
ved den påklagede afgørelse har anset fjernvarmeværket for
afgiftspligtig i medfør af svovlafgiftslovens § 2, stk. 3, jf. § 1,
nr. 14, af indfyret træflis.
Det er oplyst, at selskabet fremstiller fjernvarme ved forbrænding
af træflis. Værket har siden 1. juli 1998 været registreret
efter svovlafgiftsloven og har siden 1. januar 1999 betalt svovlafgift af den
forbrugte mængde træflis ved fjernvarmefremstillingen.
Den forbrugte træflis er udelukkende leveret fra B. Af en skrivelse
fra B af 11. august 1999 fremgår følgende:
"Som svar på jeres henvendelse vedr. svovlindholdet i den flis vi
leverer, kan jeg oplyse, at der allerede foreligger et ganske omfattende
analysemateriale for dansk skovflis. Analyserne er dels foretaget af
DK-teknik dels af Elsam Projekt og er i en række tilfælde
foretaget på Flis fra B's løbende produktion.
Analyserne viser, at svovlindholdet varierer - tilsyneladende efter
træernes voksested og barkandelen i flisen. Som gennemsnit er
svovlindholdet ca. 0,03 % beregnet på brændselsbasis, og det
når kun helt undtagelsesvis op over 0,05 %.
Beregnes svovlindholdet på basis af træets
tørstofindhold bliver svovlindholdet i gennemsnit ca. 0,05%.
(..........)"
Videre har værket fremlagt følgende skrivelse fra Skov- og
Naturstyrelsen af 9. april 1999 hvoraf bl.a. fremgår:
"Foranlediget af at svovlafgiften er blevet gældende for flisfyrede
Læs alt
værker fra 1. januar 1999, fremsendes hermed erklæring om
svovlindhold for skovflis leveret af Skov- og Naturstyrelsen.
(.....)
Svovlindhold
Flisens fugtighed har stor indflydelse på svovlindholdet, idet
beregningen af indholdet bliver foretaget på vægtbasis. Skovflis
handles og forbrændes med fugtindhold hvorfor svovlandelen beregnes
heraf. Idet en løbende prøvetagning med beregning af
svovlindhold vil være en væsentlig økonomisk belastning,
finder Skov- og Naturstyrelsen det hensigtsmæssigt at drage nytte af
eksisterende undersøgelse.
I Vidensblad nr. 126 udgivet af Videncentret for Halm- og Flisfyring,
gengives en undersøgelse foretaget af dk-TEKNIK. Undersøgelsen
bygger på 53 flisprøver med varierende fugtighed udtaget ra
forskellige lokaliteter og producenter.
I gennemsnit for alle prøverne er svovlindholdet 0,034 % af
brændselsvægten. Af de 53 prøver indeholder 5
prøver mere end 0,05 % svovl.
Da undersøgelsen viser at det gennemsnitlige svovlindhold for
skovflis ligger væsentligt under grænsen for at skulle svare
afgift, findes det godtgjort, at der ikke er behov for løbende
prøvetagninger og at der ikke skal svares svovlafgift for skovflis
leveret af Skov- og Naturstyrelsen."
Af en af dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ i september 1998 udarbejdet
rapport vedrørende "Svovlbalancer for biomassefyrede værker"
fremgår, at projektets formål er af skaffe tilstrækkelig
dokumentation til at fastsætte en standardgodtgørelse for
tilbageholdelsen af svovl i asken fra biomassefyrede værker. Videre
fremgår følgende af rapporten:
"Konklusioner og anbefalinger
(.....)
Flis
Svovlindholdet i flis er lavere end lovens mindstegrænse.
Svovlindholdet på tørstofbasis varierer ikke ret meget og
gennemsnittet er maksimalt 0,034 % svovl på brændselsbasis. 12 ud
af 53 prøver har et svovlindhold mindre end detektionsgrænserne
og kun 5 ud af 53 prøver har et svovlindhold højere end lovens
mindstegrænse. Det største fund svovlindhold i prøverne
er 0,13 % på tørstofbasis.
(...)
Svovlafgiften
(....)
Forskellige brændslers svovlindhold
For biobrændsler og affald omfatter svovlloven varer med over 0,05 %
svovl. Der er afgørende forskel på om begrebet vare dækker
over brændslet eller over dets brændbare dele.
Et brændsel er sammensat af brændbart tørstof, aske og
vand. Ved forbrændingen og de forudliggende processer (tørring,
pyrolyse og forgasning) fordampes vandet og tørstoffet omsættes
til varm røggas. Asken falder ud efter risten eller fjernes fra
røggassen med en cyklon, en vådscrubber, et elektrofilter eller
et osefilter inden røggassen sendes ud gennem skorstenen.
Det er kun biomassens tørstof, der brænder. Asken regnes
oftest inaktiv og vandindholdet "optager plads" for brændbart
tørstof og kræver energi til at blive fordampet. Begge forhold
reducerer brændværdien. Især problematikken omkring vandet
i brændslet er vigtig i forbindelse med svovlloven, da vandindholdet i
brændslerne til værkerne varierer mellem 5 % (tørre
træpiller) og 60 % (frisk skovflis). Deles en flisbunke med 50 %
vandindhold i 2 bunker, hvoraf den ene tørres til 30 % vandindhold,
vil svovlindholdet være hhv. 0,025 % og 0,035 % for brændslet
(eller varen, som er det udtryk, svovlloven anvender), hvis en
brændselsanalyse har vist et svovlindhold på 0,05 % på
tør basis.
(....)
Flis
På grund af det større vandindhold i flis er der
større forskel på, om mængden af svovl opgøres
på tørstofbasis eller på brændselsbasis, som det ses
nedenfor. Også for flisen findes der adskillige prøver med et
svovlindhold under detektionsgrænsen, så gennemsnittet angiver
den maksimalt mulige værdi."
Af oversigt over analyseresultater fremgår, at der er målt et
gennemsnit på max. 0,054 % svovl på tørstofbasis og et
gennemsnit på max. 0,034 % på brændselsbasis.
Fjernvarmeværket har over for Landsskatteretten fremlagt 5
analyseresultater på grundlag af prøver udtaget fra leverancer
fra B i marts 2000 hvoraf fremgår, at svovlindholdet i mg/kg TS
udgør henholdsvis 270, 100, 160, 200 og 150.
Ved afgørelse af 14. september 1999 havde told- og skatteregionen
anset fjernvarmeværket for afgiftspligtig af den forbrugte
træflis i medfør af svovlafgiftslovens § 1, nr. 14. Det er som
begrundelse herfor anført, at der ikke er fremlagt dokumentation for,
at der er under 0,05 % svovl i den indfyrede træflis, idet der ikke
sker løbende registrering/måling af varens svovlindhold. Det er
videre anført, at da der ej heller sker måling af den udledte
svovlmængde, er fjernvarmeværket omfattet af lovens § 2, stk. 3,
hvorefter afgiften skal beregnes på grundlag af den indfyrede
mængde. Det er endelig anført, at regionen er bekendt med den af
dk-Teknik udarbejdede rapport, der har været forelagt
Skatteministeriets Departement med henblik på en lovændring.
Fjernvarmeværket har over for Landsskatteretten nedlagt
påstand om, at den af værket forbrugte træflis ikke er
afgiftspligtig efter svovlafgiftsloven.
Det er til støtte herfor anført, at der i henhold til
svovlafgiftslovens § 1 skal betales afgift af svovlindholdet af de i
bestemmelsen opregnede varer, såfremt varen indeholder over 0,05 %
svovl. Det er herved gjort gældende, at det i henhold til loven ikke er
et krav, at svovlindholdet for det omhandlede brændsel skal
opgøres på tørstofbasis. Da den af værket forbrugte
skovflis med et vandindhold på ca. 45 % med alt overvejende
sandsynlighed indeholder under 0,05 % svovl, er denne ikke omfattet af
afgiftspligten. Værket har herved henvist til den af dk-Teknik,
Energistyrelsens j.nr. 51161/96-0067, udarbejdede rapport hvoraf
fremgår, at der kun er fundet svovlindhold på over 0,05 % i 5 ud
af 53 træflisprøver. Prøverne, der i figuren på
rapportens side 18 er angivet med 0,05 % svovl, er for de fleste vedkommende
resultater, hvor analysemetoden har været valgt sådan, at
resultatet er angivet som svovlindhold <0,05%. Analysemetoden har
således ikke været valgt, så det har været muligt at
arbejde med en lavere detektionsgrænse. I relation til denne rapport er
det videre bemærket, at analyseresultaterne er baseret på
generelle arkivprøver, som ikke var foretaget specielt med henblik
på konstatering af svovlindhold. Rapporten bør derfor
læses med disse forbehold. Værket har videre henvist til breve
fra landets to største flisleverandører, Hedeselskabet og Skov-
og Naturstyrelsen. I øvrigt er det efter værkets opfattelse ved
de nu foreliggende analyseresultater gjort gældende, at svovlindholdet
i det fra B leverede flis opgjort på tørstofbasis ikke
overstiger lovens bundgrænse.
Told- og Skattestyrelsen har over for Landsskatteretten indstillet den
påklagede afgørelse stadfæstet. At der ved
bedømmelse af afgiftspligtens omfang efter lovens § 1 skal tages
udgangspunkt i tørstofindholdet, finder styrelsen er det eneste
naturlige, jf. intern meddelelse af 3. marts 2000, og som i øvrigt
klart understøttes af
det bl.a. af tabel 2 i lovforslag 213 fremgår, at afgiften for kul
i 2000 vil være 180 kr. pr. ton. Dette tal kan kun fremkomme ved, at
der er korrigeret for vandindhold på 10%. I tabel 3, der
vedrører fuelolie, er der ikke foretaget noget fradrag for
vandindhold, idet fuelolies indhold af vand er yderst
begrænset,
det af lovens § 6, stk. 6 og 7, direkte fremgår, at
opgørelsen foretages på grundlag af tørstofindholdet. De
i § 6, stk. 7, anførte procenter er i øvrigt fastsat ud fra § 4
i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 901 af 31. oktober 1994
om begrænsning af svovlindhold i brændsel til fyrings- og
transportformål, hvoraf fremgår, at procenterne er ekskl.
Vand,
det fremgår af bemærkningerne til § 7, nr. 4, 5 og 9, i
lovforslag L 68, at der ved fastsættelse af standardafgiftssatsen for
halm og træpiller er korrigeret for vandindholdet, mens der for
træ mv. kan kompenseres for vandindholdet, hvis der udtages
prøver. Muligheden for fradrag af vandindhold ændrer ikke
på det faktum, at afgiften på 11 kr. pr. ton er fastsat ud fra
tørstofindholdet (svovlprocent på 0,055 %). Hvis skovflisen
indeholder vand, og der ikke korrigeres for dette gennem udtagning af
prøver, vil der reelt blive betalt for meget i svovlafgift.
I lovens § 1 er alle afgiftspligtige varer opremset, herunder kul og
biobrændsler, og styrelsen ser ikke noget belæg i loven eller
bemærkningerne hertil, jf. ovenfor, for at antage, at svovlindholdet
efter § 1 skal beregnes på ét grundlag for kul (tørstof)
og på et andet grundlag for biobrændsler (inkl. vand).
Fastsættelsen af konkrete svovlprocenter for biobrændsler, som
følge af disses uensartede karakter, kan være besværlig
for virksomhederne. Det er netop derfor, at der ved opgørelse af den
afgiftspligtige mængde for disse varer - i modsætning til f.eks.
kul og fuelolie - er fastsat en standardafgift/bundfradrag pr. ton af varen,
således at der ikke skal udtages prøver og foretages
målinger af hvert eneste læs. Denne standardafgift er f.eks. for
skovflis fastsat til 11 kr. pr. kg, hvilket svarer til et svovlindhold i
varen på 0,055%. Det vil sige, at afgiftssatsen er fastsat i
overensstemmelse med bemærkningerne i loven: "Det er som udgangspunkt
forudsat, at svovlindholdet er over de anførte 0,05 %".
Landsskatteretten udtalte:
Ved lov nr. 421 af 14. juni 1995 blev der bl.a. indført svovlafgift
af følgende vareområde, jf. lovens § 1:
"Der betales afgift af svovlindholdet i følgende varer,
såfremt varen indeholder over 0,05 pct. svovl:
(...)
14) Træ, træflis, halm, affald og andre svovlholdige
brændsler, der indfyres i produktionsanlæg med en indfyret effekt
på over 1.000 kW."
Endvidere fremgår af lovens § 2, stk. 3, at afgiften, for
virksomheder der ikke foretager måling af den til luften udledte svovl,
opgøres på grundlag af virksomhedens samlede energiproduktion.
For træflis mv. udgør afgiften 80 øre pr. GJ. Yderligere
fremgår af lovens § 10, stk. 3, at registrerede virksomheder skal
konstatere eller verificere det afgiftspligtige svovlindhold i varer omfattet
af § 1.
Ved lovens § 32 blev der vedtaget en indfasning af afgiften indtil 31.
december 1999 ved gradvist at nedtrappe et afgiftsfrit bundfradrag for
svovlindholdet i de enkelte brændsler (tærskelværdier). For
så vidt angår træ, træflis mv. og halm til
brændselsformål skulle der efter bestemmelsen i perioden fra
lovens ikrafttræden til 31. december 1999 alene betales afgift af den
del af svovlindholdet i varen, der lå over henholdsvis 0,2 %, 0,15 %,
0,1 % og 0,05 % i årene 1996, 1997, 1998 og 1999.
Følgende fremgår af bemærkningerne til lovforslagets §
1 og 2 (L 213):
"Ligeledes vil der skulle betales afgift af træ, træflis,
halm, affald og andre svovlholdige brændsler, der anvendes i
anlæg med en indbygget effekt på over 1000 kW. Det er som
udgangspunkt forudsat, at svovlindholdet er over de anførte 0,05 pct."
I det oprindelige lovforslag fremgik af § 32, stk. 1, sidste punktum, at
"de anførte svovlprocenter er vægtprocenter af varernes
vægt ekskl. vand". I betænkning afgivet af Skatteudvalget den 24.
maj 1995 blev der stillet og efterfølgende vedtaget
ændringsforslag til § 32, hvorefter denne sætning blev indsat
efter hvert af de nærmere foreslåede afsnit i bestemmelsen,
bortset fra afsnittene vedrørende "Træ, træflis m.v. og
halm til brændselsformål" samt "Affald til
brændselsformål". Af bemærkningerne til
ændringsforslaget fremgår, at sidste punktum i § 32, stk. 1, ikke
i det oprindelige lovforslag vedrører biobrændsler og affald, da
det i praksis er forbundet med store vanskeligheder at konstatere
tørstofindholdet i disse brændsler.
Ved lov nr. 1101 af 20. december 1995 blev skovflis og træpiller
tilføjet svovlafgiftslovens § 1, nr. 14. Samtidig blev lovens § 2,
stk. 3 ændret således, at registrerede virksomheder, der anvender
varer omfattet af § 1, nr. 14, og som ikke foretager måling af den
samlede mængde svovl udledt til luften, skal opgøre afgiften
efter virksomhedens forbrug af disse varer. Afgiften udgør i så
fald 11 kr. pr. tons, jf. § 2, stk. 3, nr. 3. I loven blev endvidere
indføjet § 2, stk. 4, hvorefter virksomheder, der anvender varer med
et afgiftspligtigt svovlindhold nævnt i stk. 3, nr. 3, og udtager
prøver af vandindholdet i brændslet, kan reducere afgiften
forholdsmæssigt med vandindholdet i procent. Videre blev
overgangsbestemmelsen i lovens § 32 ændret for så vidt
angår disse brændsler, således at der alene betales afgift
af det beløb, jf. § 2, stk. 3, der ligger over et bundfradrag på
henholdsvis 38, 29, 19 og 10 kr. pr. t. i årene 1996, 1997, 1998 og
1999. Det blev i § 32, stk. 3, tilføjet, at bundfradraget reduceres
forholdsmæssigt med vandindholdet i procent for virksomheder, der
udtager prøver af vandindholdet i det i § 2, stk. 3, nr. 3
nævnte brændsel.
Af bemærkningerne til disse ændringer i svovlafgiftsloven (L
68) fremgår bl.a., at det har vist sig, at svovlindholdet kan variere
betydeligt imellem træpiller med eller uden svovlholdigt bindemiddel.
Det er derfor foreslået, at satsernes ændres, således at de
bedre afspejler brændslernes reelle svovlindhold. Det foreslås
endvidere, at der kompenseres for vandindholdet i træ og andre
træholdige brændsler, såfremt virksomheden udtager
prøver af vandindholdet i brændslerne. For skovflis m.v. kan
vandindholdet variere betydeligt. For halm og træpiller, hvor
variationen er mindre, er der allerede korrigeret for vandindholdet ved
fastsættelsen af satserne.
Videre foreligger en af Told- og Skattestyrelsen den 3. marts 2000 afgiven
intern meddelelse hvori følgende bl.a. er anført:
"Efter styrelsens opfattelse skal svovlindholdet altid beregnes efter
brændslets tørstofindhold, eftersom det er brændslets
tørstofindhold, der indeholder svovl, og ikke vandet. Det gælder
uanset brændslets art og uanset, om svovlindholdet bestemmes til brug
for afgørelse af, om brændslet er omfattet af afgiftspligten,
eller for opgørelse af den afgiftspligtige mængde.
En opgørelse af svovlindholdet på brændselsbasis (inkl.
vand) ville betyde, at uvedkommende faktorer kom til at påvirke
resultatet, fx. brændslets opbevaring inden prøveudtagningen.
Af ovenanførte rapport fra dk-TEKNIK om bl.a. svovlindholdet i
skovflis fremgår i øvrigt, at svovlindholdet i skovflis svinger
meget, men opgjort på tørstofbasis dog omkring den grænse,
som antages i loven.
(......)
Såfremt værket mener, at den pågældende skovflis
ikke er omfattet af afgiftspligten, skal værket dokumentere dette ved
en analyse på basis af tørstofindhold af hvert enkelt læs
af skovflis, der tilføres værket. Vægten af det
pågældende læs kan herefter holdes uden for
opgørelse af den afgiftspligtige mængde. Udgiften til analyse
mv. påhviler værket, jf. lovens § 10, stk. 3.
Regionen kan fritage værket for at udtage prøver af
efterfølgende læs af skovflis, såfremt værket
fremlægger dokumentation fra skovejeren om, at der er tale om flis af
samme art og type og fra samme geografiske lokalitet (voksested), som den
flis der er omfattet af analysen."
Efter formuleringen af lovens § 1, nr. 14, sammenholdt med den oprindelige
lovs § 32 og bemærkningerne til sidstnævnte finder
Landsskatteretten ikke grundlag for at antage, at opgørelse af
svovlindholdet for de i lovens § 1, nr. 14, omfattede brændsler skal
ske på grundlag af tørstofindholdet. Den ændring af loven
der skete med lov nr. 1101 af 20. december 1995, hvorved afgiften herefter
kunne opgøres på grundlag af forbruget af de afgiftspligtige
varer, findes ikke at kunne føre til en anden fortolkning af lovens §
1, nr. 14. Af den samtidig hermed indførte bestemmelse i lovens § 2,
stk. 4, kan således udledes, at afgiften som udgangspunkt beregnes af
brændslets vægt inkl. vand. Landsskatteretten finder ikke
grundlag for at antage, at målingen af svovlindholdet i de
pågældende varer desuagtet skal foretages ekskl. dette
vandindhold. Virksomhedens anvendelse af træflis er derfor
afgiftsfritaget i det omfang det godtgøres, at svovlindholdet har
været under 0,05%. Retten bemærker herved, at
efterfølgende analyseresultater ikke kan anses som tilstrækkelig
dokumentation herfor efter svovlafgiftslovens § 10, stk. 3. Den
påklagede afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsskatteretsafgørelse vedr. anmodning om tilladelse til at afregne svovlafgift efter udledning af svovldioxid Retsinformation · 22. juli 2009
- Varmeværkets anmodning om tilladelse til at afregne svovlafgift efter udledningen af svovldioxid, jf. svovlafgiftslovens § 2, stk. 2 og 6, ikke er imødekommet Landsskatteretten · 25. juni 2009
- SKAT har truffet afgørelse om, at selskabet for perioden 1. januar 2010 - 30. juni 2014 ikke er berettiget til godtgørelse af NOx-afgift. SKAT har endvidere… Landsskatteretten · 11. oktober 2022
Lignende dokumenter
- Varmeværkets anmodning om tilladelse til at afregne svovlafgift efter udledningen af svovldioxid, jf. svovlafgiftslovens § 2, stk. 2 og 6, ikke er imødekommet Landsskatteretten · 25. juni 2009
- SKAT har truffet afgørelse om, at selskabet for perioden 1. januar 2010 - 30. juni 2014 ikke er berettiget til godtgørelse af NOx-afgift. SKAT har endvidere… Landsskatteretten · 11. oktober 2022
- Forslag til Lov om ændring af forskellige miljø- og energiafgiftslove (Afgiftslempelser på fjernvarme m.v. som led i udmøntning af finanslovsaftalen for 2006, afgiftslempelser på kvælstof i lastbilers miljøfiltre og mikrokraftvarme samt justeringer af forbrugsregistrering m.v.) Retsinformation · 16. november 2005
- E.A.7.11.4.1 Varer omfattet af reglerne Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Sagen drejer sig om, hvorvidt der skal afregnes moms af fældning, flisning, bortkørsel mv. i forbindelse med køb af træ på rod, samt om SKATs afgørelse af 19. august 2015 er gyldig Domsdatabasen · 24. november 2021
- Forslag til Lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og af andre energiafgiftslove Retsinformation · 11. oktober 2001