Spring til indhold

Retsinformation

Ikke dispensation til revisors medejerskab af 3 udlejningsejendomme

AFG nr 10500 af 29/06/1998AfgørelseErhvervsministeriet30. september 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ikke dispensation til revisors medejerskab af

3 udlejningsejendomme

Advokat NN har for klageren, statsautoriseret revisor K,

ved skrivelse af 8. august 1997 klaget over, at Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen senest ved skrivelse af 23. juli 1997 har afslået af

dispensere fra bestemmelsen i § 10, stk. 4, i lov om statsautoriserede

revisorer med hensyn til medejerskab af 3 beboelsesejendomme.

Sagens omstændigheder:

Klageren, der modtog beskikkelse som statsautoriseret

revisor den 22. januar 1997, ejer i lige sameje med en anden bl.a. de af

klagen omfattede 3 beboelsesejendomme: En ejendom erhvervet i 1987 med 3

beboelseslejligheder og et driftsoverskud i 1996 på 43.933 kr., en

ejendom erhvervet i 1988 med 2 beboelseslejligheder og et driftsoverskud i

1996 på 35.502 kr. og en ejendom erhvervet i 1991 med 3

beboelseslejligheder og et driftsoverskud i 1996 på 12.779 kr. I 1994

erhvervedes endvidere en ejendom med 3 beboelseslejligheder, hvoraf klageren

bebor den ene lejlighed.

Ved skrivelse af 19. februar 1997 ansøgte klageren

om dispensation efter § 10, stk. 4, i lov om statsautoriserede revisorer om

tilladelse til at beholde ejerandelene i alle 4 ejendomme, subsidiært -

for så vidt angår de af klagen omfattede 3 ejendomme - om en

frist på 4 år til at afstå ejerandelene til klagerens

kommende hustru eller tredjemand, og mere subsidiært om tilladelse til

at overdrage ejendommene til et anpartsselskab med klageren som ejer af

halvparten af anparterne og med særlige vedtægtsbestemmelser, som

ville afskære klageren fra indflydelse på driften.

Ved skrivelse af 19. marts 1997 afslog Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen at give dispensation og gav klageren en frist på 1

år til at afhænde ejendommene.

Ved skrivelse af 6. maj 1997 ansøgte klageren bl.a.

Læs alt

subsidiært om tilladelse til at beholde en mindre ejerandel end 50% i

ejendommene eller en længere frist end 1 år til

afhændelse.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forelagde herefter sagen

for Revisorkommissionen, der i skrivelse af 16. juni 1997 bl.a. udtalte

følgende:

"For så vidt angår den ejendom, som revisor

selv beboer, er det kommissionens opfattelse, at revisor kan bibeholde sin

ejerandel i ejendommen, idet revisor beboer mindst 1/3 af ejendommen.

For så vidt angår advokatens anmodninger A, B,

og D, kan Revisorkommissionen imidlertid ikke imødekomme det

ansøgte, idet der efter kommissionens opfattelse er tale om en anden

erhvervsvirksomhed i revisorlovens forstand.

Samtidig skal det oplyses, at kommissionen i øvrigt

kan tilslutte sig den af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsatte tidsfrist

for afhændelse af revisors øvrige ejerandele i

udlejningsejendomme."

Ved skrivelse af 23. juli 1997 fastholdt Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen herefter sin afgørelse, idet klageren dog fik

dispensation til at beholde ejerandelen i den ejendom, han selv beboede.

I klagen af 8. august 1997 til ankenævnet har

klagerens advokat bl.a. anført:

"Klageren, der ikke deler Kommissionens opfattelse af, at

der er tale om anden erhvervsvirksomhed, men om anskaffelser foretaget i

pensionsøjemed, ønsker Erhvervsankenævnets

prøvelse af de i ansøgningen under pkt. A, B, C og D

anførte dispensationsmuligheder, ligesom klageren, der antageligt ikke

inden for 1 år kan sælge uden derved at konstatere tab, som

alternativ ønsker fastsat en frist på 2-3 år til salg til

tredjemand.

I forbindelse med sin vurdering af det under pkt. D

anførte, bedes Erhvervsankenævnet været opmærksom

på, at man i den herved indklagede afgørelse fra Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens side ikke har taget stilling til den subsidiære

anmodning om tilladelse til en mindre ejerandel i et selskab, og den i

skrivelsen af 6. maj d.å. refererede afgørelse fra

Revisorkommissionen samt bemærkningerne til lovforslaget

vedrørende forståelsen og anvendelsen af lov om

statsautoriserede revisorer, § 10, samt endelig statsautoriserede revisorers

muligheder for at foretage normale passive investeringer."

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har afgivet en

redegørelse af 6. oktober 1997, hvori bl.a. anføres:

"Det oplyses, at ejendommene igennem en længere

periode har givet overskud, og at der efter renovering i forbindelse med

byfornyelsen ikke er forestående behov for renovering eller

vedligeholdelsesarbejder.

Klager har henvist til en sag fra 1992, hvor

Revisorkommissionen fandt, at en statsautoriseret revisor kunne deltage i et

kommanditselskab, der skulle købe en erhvervsejendom, og at dette ikke

var i strid med lovgivningen.

Klager henviser til, at der i hans situation er tale om en

investering, der er meget mere beskeden end sagen om deltagelse i et

kommanditselskab og en i realiteten betydelig mere passiv

formueanbringelse.

Styrelsen har ved brev af 3. juni 1997 anmodet

Revisorkommissionen om en stillingtagen til, samt udtalelse om, hvorvidt der

efter Kommissionens opfattelse kan meddeles dispensation i henhold til lov om

statsautoriserede revisorer § 10, stk. 4.

Ved brev af 16. juni 1997 har Revisorkommissionen udtalt

følgende: "For så vidt angår den ejendom, som revisor selv

bebor, er det kommissionens opfattelse, at revisor kan bibeholde sin

ejerandel i ejendommen, idet revisor beboer mindst 1/3 af ejendommen.

For så vidt angår advokatens anmodninger A, B,

og D, kan Revisorkommissionen imidlertid ikke imødekomme det

ansøgte, idet der efter kommissionens opfattelse er tale om en anden

erhvervsvirksomhed i revisorlovens forstand.

Samtidig kan det oplyses, at kommissionen i øvrigt

kan tilslutte sig den af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsatte tidsfrist

for afhændelse af revisors øvrige ejerandele i

udlejningsejendomme."

Ved brev af 23. juli 1997 meddelte styrelsen klager, at

styrelsen kunne tilslutte sig Revisorkommissionens udtalelser, og der

meddeltes derfor tilladelse til, at revisor bibeholder sin ejerandel i den

ejendom, som revisor selv beboer, under forudsætning af, at revisor

selv beboer mindst 1/3 af ejendommen.

Afslutningsvis meddeles, at styrelsen fastholder sit

afslag jf. brev af 19. marts 1997 for så vidt angår de

øvrige ejendomme, ligesom styrelsen fastholder 1 års fristen til

afhændelse af udlejningsejendommene.

Sagens retlige omstændigheder:

Det følger af bekendtgørelse nr. 603 af 28.

juni 1996 af lov om statsautoriserede revisorer § 10, stk. 2, at stillingen

som statsautoriseret revisor er uforenelige med udøvelsen af anden

erhvervsvirksomhed end den i § 6 a nævnte eller med stillingen som

bestyrelsesmedlem, direktør, administrator, likvidator, eller i

øvrigt som ansat i en virksomhed, der driver anden erhvervsvirksomhed

end den i § 6 a nævnte.

Af § 6 a fremgår det, at en statsautoriseret

revisors virksomhed omfatter revision af regnskaber m.v. samt

rådgivning og assistance i forbindelse hermed og inden for

tilgrænsende områder.

Forbudet i § 10, stk. 2, omfatter alene

erhvervsmæssig udlejning. Revisorkommissionen har i en skrivelse fra

1996 meddelt styrelsen, at Kommissionen som udgangspunkt er indstillet

på at anbefale dispensation i de tilfælde, hvor revisor udlejer

dele af en ejendom, hvorfra der tillige drives revisionsvirksomhed i min. 30%

af ejendommens arealer. Endvidere er kommissionen indstillet på at

anbefale dispensation til udlejning af sommerhuse, som af ejeren benyttes i

begrænset omfang, samt til udlejning til nærmeste familie af

ejerlejligheder.

Uanset det oplyste om at erhvervelsen af ejendommene er

sket som passiv investering i pensionsøjemed er der efter styrelsens

opfattelse tale om en erhvervsmæssig udlejning, jf. lov om

statsautoriserede revisorer § 10, stk. 2, hvortil Revisorkommissionen som

nævnt ikke har kunnet anbefale en dispensation.

For så vidt angår den overfor omtalte sag

vedrørende et kommanditselskabs køb af en erhvervsejendom kan

det oplyses, at der i kommanditselskabet var 7 kommanditister med lige store

andele. 4 kommanditister var statsautoriserede revisorer, som ikke var

involveret i udlejning og administration. Det er styrelsens opfattelse, at

nærværende sag ikke er sammenlignelig med den nævnte

sag.

Revisorkommissionen kan efter sit brev af 16. juni 1997

ikke tilslutte sig den løsning, at klager stifter et selskab og

overdrager ejendommene til dette selskab, hvori han ejer halvparten af

anparterne. Revisorkommissionen er ligesom styrelsen af den opfattelse, at

der i givet fald ville være tale om anden erhvervsvirksomhed i

revisorlovens forstand.

På baggrund af ovenstående skal styrelsen

fastholde sin afgørelse af 23. juli 1997."

Ved skrivelse af 10. november 1997 bemærkede

klagerens advokat, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke havde taget

stilling til, om klagerens ejerskab kunne accepteres ved en mindre ejerandel

end halvdelen.

Efter yderligere skriftveksling blev det sidstnævnte

spørgsmål af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forelagt for

Revisorkommissionen, der i skrivelse af 25. marts 1998 bl.a udtalte:

"Ifølge § 10, stk. 3, i bekendtgørelse nr.

603 af 28. juni 1996 af lov om statsautoriserede revisorer, må en

statsautoriseret revisor ikke have en sådan ejerandel i en virksomhed,

der driver anden virksomhed end revisionsvirksomhed, at han derved får

indflydelse på eller en mere betydelig interesse i den

pågældende virksomhed.

Kommissionen ønsker ikke at fravige praksis

på området, hvorefter der fordres dispensation, såfremt den

pågældende ejer mere end 10-15 % af anparterne i det nævnte

selskab.

Kommissionen finder ikke anledning til at anbefale en

dispensation."

I skrivelse af 22. april 1998 har klagerens advokat

herefter afslutningsvist anført:

"Sammenfattende skal vi gøre opmærksom

på, at de løsningsmodeller, især selskabsløsningen,

hvor min klient er uden indflydelse, bygger på, at min klient

forstår og vil respektere de nuværende intentioner i lovgivningen

som revisorer, og således vil sikre revisorens fuldstændige

uafhængighed.

Ved vurderingen bør det haves i erindring, at min

klient anskaffede ejendommene for mere end 10 år siden, dvs. på

et tidspunkt, hvor reglerne ikke var så restriktive, som de er i

øjeblikket. Det synes derfor hårdt, at en mellemkommende

lovgivning skal ødelægge en i øvrigt fornuftig

pengeanbringelse.

Som anført i Revisorkommissionens indlæg af

25. marts 1998 har Styrelsen i sin afgørelse af 23. juli 1997 ikke

taget stilling til en eventuel ejerandel på mindre end 50% af et

selskab, hvori de 4 udlejningsejendomme placeres. Denne del ønskes

naturligvis afgjort ved Erhvervsankenævnets afgørelse.

Afslutningsvis skal jeg oplyse, at min klient og jeg er

bekendt med, at der i øjeblikket arbejdes på at

gennemføre en mindre restriktiv lovgivning på området, dog

uden at der er fremsat lovforslag desangående. På baggrund heraf

burde der være mulighed for en lempelig dispensation, eventuelt

åremålsbegrænset, således at min klient ikke tvinges

til afståelse på et tidspunkt, hvor han efterfølgende

må konstatere, at en nyere lovgivning ville have givet mulighed for et

fortsat ejerskab uden reel økonomisk indflydelse og dermed

afhængighed."

Ankenævnet udtaler:

Det bemærkes indledningsvis, at det fra d. 1. juli

1967, jf. bekendtgørelse 293/1967 om statsautoriserede revisorers

virksomhed, og indtil regler herom pr. 1. september 1994 blev optaget i loven

om statsautoriserede revisorer, var forbudt statsautoriserede revisorer at

drive bl.a. udlejningsvirksomhed, dog - som efter de gældende regler -

med mulighed for dispensation.

Ankenævnet tiltræder, at udlejningen af de

omhandlede lejligheder må anses som erhvervsmæssig.

Efter lovens § 10, stk. 3, må klagerens ejerandel

herefter ikke være så stor, at klageren derved får

"indflydelse på eller en mere betydelig økonomisk

interesse" i virksomheden.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at

tilsidesætte Revisorkommissionens praksis, hvorefter en ejerandel

på mere end 10-15% giver "en mere betydelig økonomisk interesse"

i virksomheden.

Ankenævnet tiltræder endvidere, at der ikke

foreligger sådanne særlige omstændigheder i klagerens

tilfælde, at der er grundlag for at tillade klageren direkte eller

gennem et selskab at beholde en større ejerandel, end hvad der

følger af den ovennævnte praksis, eller for at meddele klageren

en længere frist end allerede meddelt til afhændelse af

ejerandele.

Ankenævnet stadfæster derfor Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens afgørelse af 23. juli 1997.

I sagens behandling har Suzanne Helsteen, Christen

Sørensen og Vagn Joensen deltaget.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter