Ulovlig virksomhed
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Ulovlig virksomhed
Udskrift af Revisornævnets kendelsesprotokol.
År 1994, den 3. januar blev der i sagen j.nr. 93-7.400, statsautoriseret
revisor Bjarne Bertelsen afsagt sålydende
K E N D E L S E
Under denne sag har Foreningen af Statsautoriserede Revisorer i skrivelse
af 29. januar 1993 anmodet Revisornævnet om at tage stilling til, om
statsautoriseret revisor Bjarne Bertelsen ved sin virksomhed som revisor i
forbindelse med udarbejdelse af forpagtningskontrakter og lejeaftaler mellem
koncernselskaber med Restaurant Italia Holding ApS har handlet i strid med §
10, stk. 2, i lov om statsautoriserede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr.
321 af 18. maj 1993.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer har endvidere i skrivelse af 15.
marts 1993 anmodet Revisornævnet om at tage stilling til, om statsautoriseret
revisor Bjarne Bertelsen har handlet i strid med § 9 i ovennævnte lov om
statsautoriserede revisorer, i forbindelse med revisionsvirksomhed med
kontorsted i København.
Indklagede er født 30. september 1952 og er beskikket som statsautoriseret
revisor 28. februar 1986. Han er partner i revisionsfirmaet Krogh &
Ronald I/S, Århus.
Klagepunkterne har været behandlet i udvalget for god revisorskik under
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.
ad klagepunkt 1. - revisorlovens § 9.
Mellem revisionsfirmaet Krogh & Ronald og revisionsfirmaet Poul Gabe
og Partnere, København, blev der den 15. november 1989 etableret et
interessentskab med kontorsted på sidstnævnte firmas adresse i København fra
1. januar 1990. Til ansvarlig leder blev udpeget en statsautoriseret revisor
fra revisionsfirmaet Poul Gabe og Partnere.
I løbet af 1990 blev der indgået aftale om at fusionere Krogh & Ronald
og Gabe og Partnere. Fusionsaftalen blev imidlertid opsagt 20. november 1990
Læs alt
af Gabe og Partnere med virkning fra 1. januar 1991. Opsigelsen beroede på,
at Krogh & Ronald havde udfærdiget brochurer i strid med aftalen med
fusionspartneren.
Der foreligger ikke oplysning om, hvorvidt det nævnte kontorsted blev
anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for perioden 1. januar 1990 til
31. december 1990.
I tiden efter 1. januar 1991 angav revisionsfirmaet Krogh & Ronald på
sit brevpapir fortsat at have et kontorsted i København, men uden angivelse
af en adresse. Ved skrivelse af 9. april 1992 anmeldte indklagede efter sine
oplysninger til sagen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen et forretningssted
for revisionsfirmaet med adresse, »att: statsautoriseret revisor Bjarne
Bertelsen, Frederiks Holms Kanal 2, 1220 K«. Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen har dog ikke været i stand til at bekræfte modtagelsen af
indklagedes anmeldelse.
Der foreligger ikke oplysning om, at revisionsfirmaet drev virksomhed i
perioden fra 1. januar 1991 til anmeldelsen til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen den 9. april 1992.
ad klagepunkt 2. - revisorlovens § 10, stk. 2.
Det fremgår af klageskrivelsen af 29. januar 1993, at indklagede over for
foreningens udvalg for god revisorskik »har erkendt at have udarbejdet
forpagtningskontrakter og lejeaftaler«.
Der er i sagen fremlagt et dokument, der i overskriften er betegnet
forpagtningskontrakt, dateret 1. september 1989, mellem Ristorante Italia
Århus Holding ApS og selskabet Det Italienske Spisehus ApS på den ene side og
selskabet Ristorante Italia Århus ApS på den anden side, samt en kontrakt,
dateret 1. januar 1990, hvor Det Italienske Spisehus ApS overdrager sine
lejerettigheder m.m. til Restaurant Italia Holding ApS.
Under sagen har indklagedes advokat, Carsten Fode, 29. april 1993 afgivet
redegørelse i henhold til § 8, stk.1, i bekendtgørelsen for Revisornævnet
samt en supplerende redegørelse af 17. juni 1993, sidstnævnte efter at have
gjort sig bekendt med Revisornævnets afgørelser af 1. april 1993 vedrørende
overtrædelse af § 10, stk. 2 i lov om statsautoriserede revisorer, og den for
registrerede revisorer tilsvarende bestemmelse i § 1, i
virksomhedsbekendtgørelsen for registrerede revisorer, jf. § 8, stk. 2, i lov
om registrerede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 57 af 19. januar 1989.
Sagen er mundtligt forhandlet på nævnets møde 9. december 1993, hvor
indklagede gav møde med sin advokat.
Indklagede har forklaret, at der ikke var medarbejdere på kontorstedet i
København. Revisionsfirmaet havde lejet sig ind hos et andet revisionsfirma,
således at der ophængtes et navneskilt på døren, der angav Krogh &
Ronalds kontorsted. Indklagede arbejdede fortsat i Århus på hovedkontoret,
hvis leder er statsautoriseret revisor P. Krogh Petersen. Der blev etableret
kontakt til indklagede ved hjælp af en telefonslynge, og der blev kun afholdt
1 eller 2 møder på kontorstedet i København. Disse møder blev ledet af
indklagede. Revisonsfirmaet har siden opgivet at drive virksomhed fra
kontorstedet, der således er nedlagt.
Indklagede har vedrørende sagens andet klagepunkt forklaret, at han i
forbindelse med sin revision af klienten Fulvio Capuzzis forskellige
selskabers regnskaber (»Italia-koncernen«) fandt det nødvendigt med
dokumentation af nogle mellem selskaberne indgåede aftaler. Han anmodede
således om dokumentation af vilkårene i en aftale om forpagtning mellem
Ristorante Italia Århus Holding ApS og Det Italienske Spisehus ApS på den ene
side og Ristorante Italia Århus ApS.
Indklagedes anmodning skyldtes kravet i Revisionsvejledning 5, punkt 1.3,
der lyder:
»For at begrænse mulighederne for misforståelser er det som
hovedregel nødvendigt, at en række af de oplysninger, revisor indhenter,
afgives af virksomhedens ledelse i skriftlig form. Erklæringen vil kunne
erstattes af et af klient og revisor godkendt referat af møder, i hvilke de
spørgsmål, revisor har stillet, er blevet behandlet og besvaret.«
Der var imidlertid ikke udarbejdet forpagtningsaftaler eller andet
skriftligt materiale, fordi hovedanpartshaveren i koncernens selskaber var
samme person. Hovedanpartshaveren dikterede derfor på indklagedes kontor
aftalen, der blev renskrevet og underskrevet, og aftalen indgik derefter i
indklagedes arbejdspapirer. Der er ikke faktureret for aftalen, og den er
ikke blevet udleveret til andre.
Indklagede benægter at have medvirket ved indgåelsen af en lejekontrakt.
Han har erkendt, at han ikke plejer at lave arbejdspapirer på den i dette
tilfælde anvendte måde. Alle Fulvio Capuzzis selskaber er momsregistreret
samlet, og den oprettede kontrakt har heller ikke været anvendt overfor
skattevæsenet. Indklagede har erkendt, at kontrakten fastlægger forholdet
mellem selskaberne på en måde, der må anses for juridisk bindende.
Indklagedes advokat har i sin redegørelse af 29. april 1993 gjort
gældende, at angivelsen af København på firmaets brevpapir i tiden efter 1.
januar 1991 og indtil anmeldelsen til Erhvervs-og Selskabsstyrelsen ikke er
en overtrædelse af § 9 i lov om statsautoriserede revisorer, fordi der ikke
er angivet en bestemt adresse. Da der heller ikke var nogen aktivitet i
København i denne periode, har der ikke været tale om et kontorsted. Først da
der var blevet etableret et kontorsted i Frederiksholms Kanal, blev dette
anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i overensstemmelse med den nævnte
lovbestemmelses stk. 2.
Indklagedes advokat har vedrørende sagens andet klagepunkt gjort gældende,
at advokatvirksomhed i § 10, stk. 2, i lov om statsautoriserede revisorer,
»skal fortolkes i overensstemmelse med retsplejeloven og de indenfor
revisorbranchen faktisk eksisterende forhold.« Da revisorloven ikke
fastsætter nærmere regler for, hvad begrebet advokatarbejde omfatter, må
begrebet forstås med udgangspunkt i advokaters eneret i henhold til
retsplejeloven »til at udføre retssager for andre, herunder møde i
retten som fuldmægtig for sagens parter.« Begrebet advokatarbejde
»i revisorlovens forstand« må derfor i følge advokaten fortolkes
»i lyset af«, at der af revisorer udøves »virksomhed af
rådgivende og anden karakter, som ligger langt udenfor begrebet
revision.«
Indklagedes advokat bestrider imidlertid, at indklagede » har
udfærdiget kontrakter eller andet, som på nogen måde kan opfattes som
advokatarbejde i nærværende sag.« De udfærdigede dokumenter er
»interne arbejdsdokumenter/dokumentation i henhold til
Revisionsvejledning nr. 5, punkt 1.3«, der er kommet til eksistens under
møder hos indklagede, hvorfor de er skrevet på indklagedes kontor, men
indholdet er bestemt af klienten, og der er ikke af indklagede »udøvet
nogen form for juridisk rådgivning i forbindelse med formuleringen af
dokumenterne....«.
Revisiornævnet skal udtale:
Den omstændighed, at revisionsfirmaet angav København på sit brevpapir i
en periode, hvor det ikke havde et kontorsted i denne by, og derfor heller
ikke angav en adresse, er ikke en overtrædelse af bestemmelserne i § 9 i lov
om statsautoriserede revisorer. Efter det oplyste har der ikke været ansat
medarbejdere på det i Frederiksholms Kanal etablerede kontorsted, som blev
ledet af indklagede. Indklagede havde ikke lederfunktion i firmaets
hovedkontor i Århus. På denne baggrund finder nævnet, at indklagede kan
frifindes for dette klagepunkt.
Ved behandlingen af det andet klagepunkt i sagen, stillingtagen til, om
indklagede har handlet i strid med § 10, stk. 2, i lov om statsautoriserede
revisorer, lægger nævnet til grund, at han under sit arbejde som revisor har
været klienten Fulvio Capuzzi behjælpelig med udfærdigelsen af de fremlagte
dokumenter. Efter klageskrivelsens indhold tager nævnet dog alene stilling
til spørgsmålet, om udfærdigelsen af forpagtningskontrakten må antages at
falde udenfor de opgaver, som en statsautoriseret revisor i medfør af
bekendtgørelse nr. 125 af 28. februar 1989 § 1 må beskæftige sig med, og ind
under den form for rådgivningsvirksomhed, der traditionelt varetages af
advokater.
Uanset i hvilke sammenhænge dokumentet har været anvendt, finder nævnet,
at det med bindende fastlæggelse af parternes retstilling overfor hinanden i
påkommende tilfælde har kunnet anvendes fx som dokumentation i skattemæssige
forhold, hvorved det har en videre betydning end blot som et af indklagedes
arbejdspapirer.
Som følge heraf anser nævnet indklagedes medvirken ved dokumentets
tilblivelse som en virksomhed, han ikke må udføre som statsautoriseret
revisor.
Ved således at have tilsidesat de pligter, som stillingen medfører, findes
indklagede at have forskyldt en bøde i medfør af § 19, stk. 1 i lov om
statsautoriserede revisorer. Bøden fastsættes til 5000,- kr.
Thi bestemmes:
Statsautoriseret revisor Bjarne Bertelsen pålægges en bøde på 5000,- kr.
Henning Kjær
Udskriftens rigtighed bekræftes.
Revisornævnet, den 3. januar 1994.
Winkler Kromann,
sekr.
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Anden virksomhed end revision trods beskikkelse som statsautoriseret revisor. Retsinformation · 24. september 1997
- 98-190.694 - Revisors anmodning om tilladelse til at eje udlejet erhvervslejlighed afslået (02. juni 1999) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 2. juni 1999
- Tilsidesat pligter stillingen som revisor medfører Ulovlig publikationsvirksomhed Anden erhvervsvirksomhed Retsinformation · 22. april 1999
Lignende dokumenter
- Ulovlig virksomhed, manglende omhu og nøjagtighed. Retsinformation · 24. september 1997
- Sag 023-2024+024-2024 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 8. november 2024
- Sag 023+024-2024 kendelse af 8. november 2024 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 8. november 2024
- Revisorskik Retsinformation · 24. september 1997
- Uafhængighed Retsinformation · 24. september 1997
- Ulovlig virksomhed. Retsinformation · 24. september 1997