Spring til indhold

Retsinformation

Ulovlig virksomhed

KEN nr 60365 af 03/01/1994Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ulovlig virksomhed

Udskrift af Revisornævnets kendelsesprotokol.

År 1994, den 3. januar blev der i sagen j.nr. 93-7.400, statsautoriseret

revisor Bjarne Bertelsen afsagt sålydende

K E N D E L S E

Under denne sag har Foreningen af Statsautoriserede Revisorer i skrivelse

af 29. januar 1993 anmodet Revisornævnet om at tage stilling til, om

statsautoriseret revisor Bjarne Bertelsen ved sin virksomhed som revisor i

forbindelse med udarbejdelse af forpagtningskontrakter og lejeaftaler mellem

koncernselskaber med Restaurant Italia Holding ApS har handlet i strid med §

10, stk. 2, i lov om statsautoriserede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr.

321 af 18. maj 1993.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer har endvidere i skrivelse af 15.

marts 1993 anmodet Revisornævnet om at tage stilling til, om statsautoriseret

revisor Bjarne Bertelsen har handlet i strid med § 9 i ovennævnte lov om

statsautoriserede revisorer, i forbindelse med revisionsvirksomhed med

kontorsted i København.

Indklagede er født 30. september 1952 og er beskikket som statsautoriseret

revisor 28. februar 1986. Han er partner i revisionsfirmaet Krogh &

Ronald I/S, Århus.

Klagepunkterne har været behandlet i udvalget for god revisorskik under

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.

ad klagepunkt 1. - revisorlovens § 9.

Mellem revisionsfirmaet Krogh & Ronald og revisionsfirmaet Poul Gabe

og Partnere, København, blev der den 15. november 1989 etableret et

interessentskab med kontorsted på sidstnævnte firmas adresse i København fra

1. januar 1990. Til ansvarlig leder blev udpeget en statsautoriseret revisor

fra revisionsfirmaet Poul Gabe og Partnere.

I løbet af 1990 blev der indgået aftale om at fusionere Krogh & Ronald

og Gabe og Partnere. Fusionsaftalen blev imidlertid opsagt 20. november 1990

Læs alt

af Gabe og Partnere med virkning fra 1. januar 1991. Opsigelsen beroede på,

at Krogh & Ronald havde udfærdiget brochurer i strid med aftalen med

fusionspartneren.

Der foreligger ikke oplysning om, hvorvidt det nævnte kontorsted blev

anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for perioden 1. januar 1990 til

31. december 1990.

I tiden efter 1. januar 1991 angav revisionsfirmaet Krogh & Ronald på

sit brevpapir fortsat at have et kontorsted i København, men uden angivelse

af en adresse. Ved skrivelse af 9. april 1992 anmeldte indklagede efter sine

oplysninger til sagen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen et forretningssted

for revisionsfirmaet med adresse, »att: statsautoriseret revisor Bjarne

Bertelsen, Frederiks Holms Kanal 2, 1220 K«. Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen har dog ikke været i stand til at bekræfte modtagelsen af

indklagedes anmeldelse.

Der foreligger ikke oplysning om, at revisionsfirmaet drev virksomhed i

perioden fra 1. januar 1991 til anmeldelsen til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen den 9. april 1992.

ad klagepunkt 2. - revisorlovens § 10, stk. 2.

Det fremgår af klageskrivelsen af 29. januar 1993, at indklagede over for

foreningens udvalg for god revisorskik »har erkendt at have udarbejdet

forpagtningskontrakter og lejeaftaler«.

Der er i sagen fremlagt et dokument, der i overskriften er betegnet

forpagtningskontrakt, dateret 1. september 1989, mellem Ristorante Italia

Århus Holding ApS og selskabet Det Italienske Spisehus ApS på den ene side og

selskabet Ristorante Italia Århus ApS på den anden side, samt en kontrakt,

dateret 1. januar 1990, hvor Det Italienske Spisehus ApS overdrager sine

lejerettigheder m.m. til Restaurant Italia Holding ApS.

Under sagen har indklagedes advokat, Carsten Fode, 29. april 1993 afgivet

redegørelse i henhold til § 8, stk.1, i bekendtgørelsen for Revisornævnet

samt en supplerende redegørelse af 17. juni 1993, sidstnævnte efter at have

gjort sig bekendt med Revisornævnets afgørelser af 1. april 1993 vedrørende

overtrædelse af § 10, stk. 2 i lov om statsautoriserede revisorer, og den for

registrerede revisorer tilsvarende bestemmelse i § 1, i

virksomhedsbekendtgørelsen for registrerede revisorer, jf. § 8, stk. 2, i lov

om registrerede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 57 af 19. januar 1989.

Sagen er mundtligt forhandlet på nævnets møde 9. december 1993, hvor

indklagede gav møde med sin advokat.

Indklagede har forklaret, at der ikke var medarbejdere på kontorstedet i

København. Revisionsfirmaet havde lejet sig ind hos et andet revisionsfirma,

således at der ophængtes et navneskilt på døren, der angav Krogh &

Ronalds kontorsted. Indklagede arbejdede fortsat i Århus på hovedkontoret,

hvis leder er statsautoriseret revisor P. Krogh Petersen. Der blev etableret

kontakt til indklagede ved hjælp af en telefonslynge, og der blev kun afholdt

1 eller 2 møder på kontorstedet i København. Disse møder blev ledet af

indklagede. Revisonsfirmaet har siden opgivet at drive virksomhed fra

kontorstedet, der således er nedlagt.

Indklagede har vedrørende sagens andet klagepunkt forklaret, at han i

forbindelse med sin revision af klienten Fulvio Capuzzis forskellige

selskabers regnskaber (»Italia-koncernen«) fandt det nødvendigt med

dokumentation af nogle mellem selskaberne indgåede aftaler. Han anmodede

således om dokumentation af vilkårene i en aftale om forpagtning mellem

Ristorante Italia Århus Holding ApS og Det Italienske Spisehus ApS på den ene

side og Ristorante Italia Århus ApS.

Indklagedes anmodning skyldtes kravet i Revisionsvejledning 5, punkt 1.3,

der lyder:

»For at begrænse mulighederne for misforståelser er det som

hovedregel nødvendigt, at en række af de oplysninger, revisor indhenter,

afgives af virksomhedens ledelse i skriftlig form. Erklæringen vil kunne

erstattes af et af klient og revisor godkendt referat af møder, i hvilke de

spørgsmål, revisor har stillet, er blevet behandlet og besvaret.«

Der var imidlertid ikke udarbejdet forpagtningsaftaler eller andet

skriftligt materiale, fordi hovedanpartshaveren i koncernens selskaber var

samme person. Hovedanpartshaveren dikterede derfor på indklagedes kontor

aftalen, der blev renskrevet og underskrevet, og aftalen indgik derefter i

indklagedes arbejdspapirer. Der er ikke faktureret for aftalen, og den er

ikke blevet udleveret til andre.

Indklagede benægter at have medvirket ved indgåelsen af en lejekontrakt.

Han har erkendt, at han ikke plejer at lave arbejdspapirer på den i dette

tilfælde anvendte måde. Alle Fulvio Capuzzis selskaber er momsregistreret

samlet, og den oprettede kontrakt har heller ikke været anvendt overfor

skattevæsenet. Indklagede har erkendt, at kontrakten fastlægger forholdet

mellem selskaberne på en måde, der må anses for juridisk bindende.

Indklagedes advokat har i sin redegørelse af 29. april 1993 gjort

gældende, at angivelsen af København på firmaets brevpapir i tiden efter 1.

januar 1991 og indtil anmeldelsen til Erhvervs-og Selskabsstyrelsen ikke er

en overtrædelse af § 9 i lov om statsautoriserede revisorer, fordi der ikke

er angivet en bestemt adresse. Da der heller ikke var nogen aktivitet i

København i denne periode, har der ikke været tale om et kontorsted. Først da

der var blevet etableret et kontorsted i Frederiksholms Kanal, blev dette

anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i overensstemmelse med den nævnte

lovbestemmelses stk. 2.

Indklagedes advokat har vedrørende sagens andet klagepunkt gjort gældende,

at advokatvirksomhed i § 10, stk. 2, i lov om statsautoriserede revisorer,

»skal fortolkes i overensstemmelse med retsplejeloven og de indenfor

revisorbranchen faktisk eksisterende forhold.« Da revisorloven ikke

fastsætter nærmere regler for, hvad begrebet advokatarbejde omfatter, må

begrebet forstås med udgangspunkt i advokaters eneret i henhold til

retsplejeloven »til at udføre retssager for andre, herunder møde i

retten som fuldmægtig for sagens parter.« Begrebet advokatarbejde

»i revisorlovens forstand« må derfor i følge advokaten fortolkes

»i lyset af«, at der af revisorer udøves »virksomhed af

rådgivende og anden karakter, som ligger langt udenfor begrebet

revision.«

Indklagedes advokat bestrider imidlertid, at indklagede » har

udfærdiget kontrakter eller andet, som på nogen måde kan opfattes som

advokatarbejde i nærværende sag.« De udfærdigede dokumenter er

»interne arbejdsdokumenter/dokumentation i henhold til

Revisionsvejledning nr. 5, punkt 1.3«, der er kommet til eksistens under

møder hos indklagede, hvorfor de er skrevet på indklagedes kontor, men

indholdet er bestemt af klienten, og der er ikke af indklagede »udøvet

nogen form for juridisk rådgivning i forbindelse med formuleringen af

dokumenterne....«.

Revisiornævnet skal udtale:

Den omstændighed, at revisionsfirmaet angav København på sit brevpapir i

en periode, hvor det ikke havde et kontorsted i denne by, og derfor heller

ikke angav en adresse, er ikke en overtrædelse af bestemmelserne i § 9 i lov

om statsautoriserede revisorer. Efter det oplyste har der ikke været ansat

medarbejdere på det i Frederiksholms Kanal etablerede kontorsted, som blev

ledet af indklagede. Indklagede havde ikke lederfunktion i firmaets

hovedkontor i Århus. På denne baggrund finder nævnet, at indklagede kan

frifindes for dette klagepunkt.

Ved behandlingen af det andet klagepunkt i sagen, stillingtagen til, om

indklagede har handlet i strid med § 10, stk. 2, i lov om statsautoriserede

revisorer, lægger nævnet til grund, at han under sit arbejde som revisor har

været klienten Fulvio Capuzzi behjælpelig med udfærdigelsen af de fremlagte

dokumenter. Efter klageskrivelsens indhold tager nævnet dog alene stilling

til spørgsmålet, om udfærdigelsen af forpagtningskontrakten må antages at

falde udenfor de opgaver, som en statsautoriseret revisor i medfør af

bekendtgørelse nr. 125 af 28. februar 1989 § 1 må beskæftige sig med, og ind

under den form for rådgivningsvirksomhed, der traditionelt varetages af

advokater.

Uanset i hvilke sammenhænge dokumentet har været anvendt, finder nævnet,

at det med bindende fastlæggelse af parternes retstilling overfor hinanden i

påkommende tilfælde har kunnet anvendes fx som dokumentation i skattemæssige

forhold, hvorved det har en videre betydning end blot som et af indklagedes

arbejdspapirer.

Som følge heraf anser nævnet indklagedes medvirken ved dokumentets

tilblivelse som en virksomhed, han ikke må udføre som statsautoriseret

revisor.

Ved således at have tilsidesat de pligter, som stillingen medfører, findes

indklagede at have forskyldt en bøde i medfør af § 19, stk. 1 i lov om

statsautoriserede revisorer. Bøden fastsættes til 5000,- kr.

Thi bestemmes:

Statsautoriseret revisor Bjarne Bertelsen pålægges en bøde på 5000,- kr.

Henning Kjær

Udskriftens rigtighed bekræftes.

Revisornævnet, den 3. januar 1994.

Winkler Kromann,

sekr.

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter