God revisorskik Omhu Nøjagtighed
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
God revisorskik
Omhu
Nøjagtighed
Under denne sag har bestyrelsen for VB-Invest A/S ved
skrivelse af 2. august 1995 indgivet klage over statsautoriseret revisor
Peter Gammelvind og statsautoriseret revisor Kurt Rotbøl.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har ved skrivelse af 15.
august 1995 oplyst, at revisor Peter Gammelvind blev beskikket som
statsautoriseret revisor den 8. februar 1980, og at revisor Kurt
Rotbøl blev beskikket som statsautoriseret revisor den 13. februar
1978.
1. Klagen:
Det påklages,
at revisorerne den 19. februar 1992 afgav en blank
revisionspåtegning i årsregnskabet for Aktieselskabet Varde Bank
for 1991, uagtet
at der ikke var sket konsolidering i regnskabet mellem
banken og Investeringsselskabet af 5/11 1951 A/S-koncernen og uagtet,
at regnskabet ikke indeholder en note om bankens
associerede selskaber,
at revisorerne den 27. august 1992 påtegnede
prospekterne i forbindelse med en aktieemission på 75 mio. kr. i
september 1992 og en samtidig obligationsemission uden at oplyse
om forholdet til Investeringsselskabet af 5/11 1951
A/S-koncernen, herunder at konsolidering var undladt på trods af, at
Finanstilsynet den 2. juli 1992 havde påbudt konsolideringen og uden at
oplyse
om bankens aktuelle solvensgrad, herunder at banken
på emissionstidspunktet blev drevet i henhold til en dispensation fra
Finanstilsynet samt uden at oplyse
Læs alt
om forudsætningerne for at anse banken for en
"going" virksomhed, selv om banken var i krise, og
at revisorerne i november 1992 påtegnede et
prospekt i forbindelse med en aktieemission på 60 mio. kr. i december
1992 uden at oplyse
om forholdet til Investeringsselskabet af 5/11 1951
A/S-koncernen, herunder at konsolidering var undladt på trods af, at
Finanstilsynet den 2. juli 1992 havde påbudt konsolideringen og uden at
oplyse
om bankens aktuelle solvensgrad, herunder at banken
på emissionstidspunktet blev drevet i henhold til en dispensation fra
Finanstilsynet samt uden at oplyse
om forudsætningerne for at anse banken for en
"going" virksomhed, selv om banken var i krise.
2. Sagsfremstilling:
2.1. Baggrundsoplysninger og forløbet til og med
1991.
I 1984 overtog Varde Bank sammen med andre
Investeringsselskabet af 5/11 1951 A/S ( i det følgende forkortet
til 5/11 A/S). I forbindelse med erhvervelsen fik selskabet det nævnte
navn. Selskabets formål blev ændret til at muliggøre
opkøb af fast ejendom i det sydvestjyske område for i denne
forbindelse at forestå udviklingen af projekter inden for fast ejendom.
Selskabet udviklede sig hurtigt til en koncern med flere
datterselskaber.
Fra 1987/88 ejede Varde Bank 21 % af aktierne i 5/11 A/S
og gennem sit 100 % ejede datterselskab, Vest Finans A/S, yderligere 24 % af
aktierne, i alt 45 % af aktierne. De øvrige 55 % af aktierne blev ejet
af to brødre, Ole Pedersen og Peder Pedersen, samt af Ole Pedersens
samleverske, Birgit V. Jensen.
Peder Pedersen var medlem af bestyrelsen for Varde Bank i
perioden 3. oktober 1988 - 4. november 1992. Ole Pedersen var direktør
i 5/11-koncernen fra 1984 til foråret 1994.
Revisor for 5/11 A/S var revisionsfirmaet Krogh &
Ronald A/S, Århus v/statsautoriseret revisor Steen G. Hansen og
Schøbel & Marholt Revisionsaktieselskab, Århus
v/statsautoriseret revisor Steen Mikkelsen. De var tillige revisorer enten
sammen eller hver for sig i 5/11 koncernen.
Der var oprettet en overenskomst mellem aktionærerne
i 5/11 A/S, der i § 1 bestemte, at den gjaldt forud for selskabets
vedtægter.
I henhold til aktionæroverenskomstens § 4 havde
aktionærer, der ejede mindst 24 % af aktiekapitalen, ret til at udpege
et bestyrelsesmedlem, og det af Varde Bank/Vest Finans A/S udpegede
bestyrelsesmedlem skulle være formand for bestyrelsen i 5/11 A/S.
Prokurist i Varde Bank Michael Jensen var i den heromhandlede periode
formand for bestyrelsen.
Selskabet blev i henhold til vedtægternes § 10
tegnet af formanden for bestyrelsen sammen med selskabets direktion eller af
den samlede bestyrelse.
I henhold til vedtægternes § 7 gav hver aktie
på 25.000 kr. en stemme på generalforsamlingen, og alle
anliggender skulle afgøres ved simpel stemmeflerhed (§ 8), bortset fra
vedtægtsændringer og vedtagelse af selskabets opløsning.
Aktionæroverenskomstens § 7 bestemte, at alle
anliggender skulle afgøres ved simpel stemmeflerhed, medmindre andet
var foreskrevet i selskabets vedtægter eller i
aktionæroverenskomsten, idet der dog skulle tilstræbes enighed i
bestyrelsen ved køb og salg af fast ejendom samt andre større
beslutninger. § 7 bestemte endelig, at aktionæroverenskomsten og
vedtægterne alene kunne ændres, hvis mere end 76 % af
aktiekapitalen stemte for ændringen.
Det fremgår af sagen, at direktør i Varde
Bank Alex Holm Jensen, der fra 1989 var ordførende direktør,
deltog i selskabets bestyrelsesmøder, der ofte fandt sted i bankens
lokaler. Desuden modtog Alex Holm Jensen stort set en gang om ugen materiale
fra Ole Pedersen vedrørende koncernens aktiviteter m.v. med henblik
på senere drøftelser i bestyrelsesmøder og ved andre
lejligheder, og han bistod ved udarbejdelsen af regnskabet i 5/11 A/S.
Det var koncernens bestyrelsesformand, Michael Jensen,
der som prokurist i banken udarbejdede de indstillinger, der blev forelagt
bankens bestyrelse vedrørende koncernen.
Bankens bestyrelse havde i 1988 bedt om få tilsendt
kreditsagerne inden bestyrelsesmøderne, hvilket direktionen afviste
med henvisning til diskretionshensyn. Først fra juli 1992 fik
bestyrelsen mulighed for umiddelbart inden møderne at sætte sig
ind i lånesagerne. Fra slutningen af 1992 blev lånesagerne
udsendt til bestyrelsesmedlemmerne inden møderne.
Lånesagerne vedrørende 5/11 koncernen blev
forelagt bankens bestyrelse af Alex Holm Jensen.
I midten af 1991 var der i banken overvejelser om,
hvorvidt Finanstilsynet ville kunne sætte spørgsmålstegn
ved engagementet med 5/11 koncernen, hvis det ikke blev nedbragt
væsentligt, og man forudså endvidere problemer ved Peder
Pedersens fortsatte medlemskab af bestyrelsen i banken. Banken ønskede
engagementet nedbragt med 200 mio. kr. i løbet af de næste 2
år.
I september 1991 blev en del af 5/11 koncernen udskilt til
et søsterselskab, ADM Udvikling A/S, med samme ejerkreds som 5/11
A/S. Søsterselskabet overtog næsten samtlige medarbejdere fra
5/11 koncernen samt koncernens administrationsopgaver.
Ved udgangen af regnskabsåret 1991 var Varde Banks
engagement med 5/11 A/S på kr. 407,3 mio. kr., heraf 371,5 mio. kr.
blanco.
2.2. Begivenhederne i 1992 og begyndelsen af 1993.
I forbindelse med gennemgangen af bankens engagementer pr.
31. december 1991 anmodede indklagede om, at der blev fortaget en gennemgang
af værdiansættelserne i 5/11-koncernen. Indklagede modtog
herefter 5/11 koncernens regnskaber for 1990 samt et arbejdsnotat
vedrørende koncernens interne avancer fra revisionsfirmaet Krogh &
Ronald. På grundlag af gennemgangen af koncernen og dens associerede
selskaber fandt de indklagede ikke grundlag for at kræve
hensættelser på engagementet, og de afgav derfor den 19. februar
1992 blank revisionspåtegning i regnskabet for 1991 for Varde Bank
.
Regnskabet indeholder i balancen oplysning om
kapitalandele i associerede selskaber, hvortil 5/11 A/S blev henregnet af
banken og af revisorerne. Regnskabets note 9 specificerer bevægelserne
i bankens investeringer i de associerede selskaber, og note 26
redegør for bankens samlede tilgodehavender og gæld til
associerede virksomheder. Regnskabet indeholder ikke en note med oplysning om
navn, hjemsted og ejerandel vedrørende 5/11-koncernen (og andre
associerede selskaber).
Finanstilsynet foretog i maj 1992 ordinært eftersyn.
Tilsynet fandt ikke behov for at kræve nogen hensættelse i
bankens regnskab på engagementet med 5/11 koncernen, men anbefalede
stærkt en nedsættelse af engagementet og bebudede krav om
konsolidering med koncernen.
Den 26. juni 1992 blev regnskabet for 1991 for 5/11
koncernen vedtaget. Regnskabet, der viste et overskud på 11 mio. kr. og
en egenkapital på 70 mio. kr., blev af koncernens revisorer forsynet
med blank revisionspåtegning.
På baggrund af bankens halvårsregnskab, der
viste et underskud før skat på 231 mio. kr., besluttede bankens
bestyrelse den 1. juli 1992 at gennemføre en handlingsplan, der blandt
andet skulle bestå dels i en udvidelse af bankens aktiekapital med 75
mio. kr. med fortegningsret for aktionærerne til kurs 150, dels i en
optagelse af et obligationslån på 150 mio. kr. til supplement af
den ansvarlige kapital i banken.
I skrivelse af 2. juli 1992 pålagde Finanstilsynet
- som varslet - i medfør af den dagældende Bank- og
Sparekasselov (BSL) § 37 a, stk. 9, banken, at dens regnskaber skulle
konsolideres fuldt ud med 5/11-koncernen. Finanstilsynet angav som
begrundelse herfor:
tegningsreglen i 5/11 A/S sammenholdt med, at bankens
repræsentant var formand for bestyrelsen og dermed deltog i alle
væsentlige beslutninger i selskabet, samt
Varde Banks aktiepost på 45 % i 5/11
A/S.
Endvidere tog Finanstilsynet "i betragtning,
at
en anden af de store aktionærer, Peder Pedersen,
sidder i bankens bestyrelse, og at
der blandt 5/11-koncernens kreditorer må antages
at være en forventning om, at Varde Bank står bag selskabet. De
øvrige aktionærer har efter det oplyste en vis egenkapital, men
denne vil forsvinde, hvis 5/11-koncernen får alvorlige
økonomiske problemer. Det er således Varde Bank, der kommer til
at dække en eventuel underbalance i koncernen."
Finanstilsynet fastsatte ikke et tidspunkt for,
hvornår konsolideringen skulle ske. Afgørelsen kunne indbringes
for Industriministeriets Erhvervsankenævn inden 4 uger. Ifølge
en håndskreven påtegning på skrivelsen sendte banken
tilsyneladende en kopi af skrivelsen til de indklagede.
Under udarbejdelsen af emissionsprospekterne til den
nævnte aktieudvidelse og optagelse af obligationslån forelagde
bankens bestyrelse de indklagede et udkast til den revisorerklæring,
der skulle indgå i tegningsprospektet. De indklagede stillede
imidlertid i skrivelse af 7. juli 1992 som betingelse for at underskrive
erklæringen, at de fik lejlighed til at gennemgå hele prospektet
samt halvårsregnskabet pr. 30. juni 1992, herunder
hensættelserne, og at gennemgangen ikke ville give oplysninger om
forhold, som efter de indklagedes opfattelse burde fremgå af
prospektet, henholdsvis halvårsregnskabet.
På et møde den 29. juli 1992 besluttede
bestyrelsen, at aktietegningen skulle finde sted med fortegningsret for
bankens aktionærer til kurs 105 i stedet for kurs 150, da
børskursen for bankens aktier var faldet.
Den 10. august 1992 blev halvårsregnskabet og
beretningen for 1. halvdel af 1992 offentliggjort. Beretningen indeholdt
oplysning om bestyrelsens handlingsplan samt om, at solvensen pr. 30. juni
1992 var beregnet til 11,3 % mod lovens krav om 10 %, og at solvensen pr.
30. september 1992 forventedes at være 12 %. Banken sendte samtidig
meddelelse til Fondsbørsen herom.
På et bestyrelsesmøde den 25. august 1992
forelagde de indklagede konklusionen af deres undersøgelser i form af
et revisionsprotokollat af samme dato med krav om yderligere
hensættelser i forhold til 1991-regnskabet på ca. 100 mio. kr. og
om nedskrivning af bankens aktier i 5/11 A/S til 0 kr. som betingelse for at
underskrive revisorerklæringen i emissionsprospekterne.
Hensættelseskravet beroede på engagementet med selskabet
Scandinavian Center of Copenhagen af 1987 A/S, der ejede
"B&W-grunden", og på engagementet med 5/11-koncernen. De
indklagede afsluttede revisionsprotokollatet med at understrege, "at
vurderingen er foretaget ud fra en forudsætning om, at
Investeringsselskabet fortsætter sin aktivitet i sædvanlig
drift med den sædvanlige ledelse og fortsat skaffer sig fortjeneste
fra administrations- og developervirksomhed."
De indklagede oplyste på bestyrelsesmødet, at
5/11 koncernens regnskab for 1991 korrigeret efter bestemmelserne i 7.
selskabsdirektiv, der skulle finde anvendelse med virkning fra 1. januar
1992, ville udvise et underskud på 22 mio. kr. i stedet for et overskud
på 11 mio. kr., og at regnskabet for 1990 opgjort efter samme
bestemmelser også ville have vist et underskud. Desuden viste alle
koncernens associerede selskaber underskud, og 5/11 A/S var formentlig
insolvent.
Efter at de indklagede havde forladt
bestyrelsesmødet konstaterede bankens direktør, at
hensættelseskravet ville medføre, at solvensprocenten blev
omkring lovens minimum. Bestyrelsen overvejede forskellige løsninger,
herunder fusion. Konklusionen på overvejelserne blev, at banken fulgte
de indklagedes krav om yderligere hensættelser, og at emissionerne
skulle gennemføres.
Revisionens krav om hensættelse blev på
foranledning af de indklagede meddelt Finanstilsynet telefonisk af
bestyrelsen samme dag og tillige af de indklagede selv.
Den 27.august 1992 sendte banken - ligeledes på
foranledning af de indklagede - meddelelse til Fondsbørsen om
hensættelsen på 100 mio. kr. på engagementer inden for
erhvervsejendomme med virkning for 2. halvår af 1992. Det fremgår
endvidere af meddelelsen, at resultatet for 1. halvår af 1992 var et
underskud på 231 mio. kr., og at der i den efterfølgende periode
til dato var lidt et kurstab på 30 mio. kr.
Samme dag oplyste bankens bestyrelse i en skrivelse til
Finanstilsynet, at den ikke var sikker på, om banken efter
hensættelsen opfyldte solvenskravet i bank- og sparekasseloven. Det
fremgik af skrivelsen, at der var vedlagt en opgørelse pr. ultimo juli
1992, hvorefter bankens solvens var faldet til 10,499 %, idet banken skulle
indfri 100 mio. kr. i ansvarlig indskudskapital, hvorved beregningsgrundlaget
for solvensen blev reduceret tilsvarende. Hertil kom virkningen af kravet om
hensættelse på 100 mio. kr., som der ikke var taget hensyn til i
beregningen, men som ville reducere solvensen med yderligere 0,8
procentpoint. Bestyrelsen søgte derfor for en sikkerheds skyld
Tilsynet om dispensation fra solvenskravet blandt andet under henvisning til
de vedtagne, forestående emissioner, hvorefter solvensen pr. 30.
september 1992 forventedes at blive mindst 11 %.
De indklagede, der ikke var bekendt med bankens
ansøgning om dispensation, udbad sig samme dag oplysning om
solvensprocenten og underskrev samme dag revisorerklæringen i
emissionsprospekterne.
Revisorerklæringen i prospekterne af 27. august 1992
har flg. ordlyd:
"Som generalforsamlingsvalgte revisorer har vi
gennemgået de i prospektet indeholdte regnskabsmæssige
oplysninger og kan bekræfte, at de anførte oplysninger er i
overensstemmelse med de offentliggjorte halvårsberetninger pr. 30. juni
1992 og 1991.
Vi har - i overensstemmelse med sædvanlig praksis -
ikke revideret halvårsberetningerne pr. 30. juni 1992 og 1991.
Med baggrund i vor revision af årsregnskabet for
1991 skal vi bekræfte, at alle forhold vedrørende Aktieselskabet
VARDE BANK, som er os bekendt, og som efter vor opfattelse kan påvirke
investorerne og deres investeringsrådgiveres vurdering af bankens
aktiver og passiver, finansielle stilling, resultater og udsigter, er
indeholdt i nærværende prospekt.
Vedrørende udsigterne til fremtiden henvises til
halvårsberetningen pr. 30. juni 1992 samt bankens meddelelse til
Københavns Fondsbørs af 27. august 1992.
Esbjerg, den 27. august 1992
.."
Tegningsprospekterne indeholdt årsregnskabet for
1991, halvårsberetningen for 1992 samt meddelelsen af 27. august
1992 til Københavns Fondsbørs .
De indklagede modtog den 28. august 1992 kopi af
ansøgningen til Finanstilsynet om dispensation fra solvenskravet.
På et møde i bestyrelsen den 31. august 1992
orienterede formanden for bestyrelsen om den indgivne ansøgning og
tilføjede samtidig, at den interne revisions undersøgelse af
bankens solvens havde vist, at banken opfyldte solvenskravet.
På samme møde underskrev bestyrelsen
emissionsprospekterne.
I skrivelse af 1. september 1992 - med kopi til de
indklagede - imødekom Finanstilsynet ansøgningen om
dispensation fra solvenskravet med virkning indtil udgangen af september 1992
på vilkår, at såvel bankens som koncernens solvensprocent
skulle udgøre mindst 9,5 %.
Tegningen fandt sted i dagene 9. - 22. september 1992 for
aktieemissionens vedkommende, og i dagene 9. - 15. september 1992 for
obligationslånets vedkommende.
I september 1992 opstod der en voldsom valutauro, som
forventedes at medføre betydelige tab på kundeengagementer.
På et bestyrelsesmøde den 29. september 1992 besluttede man
derfor at udarbejde en ny handlingsplan.
I skrivelse af 1. oktober 1992 meddelte banken
Finanstilsynet, at man ville overholde påbudet om konsolidering med
5/11 koncernen, men man ville forsøge at undgå den situation,
der skabte behov for konsolideringen. Banken redegjorde for, hvad den ville
iværksætte for at undgå konsolideringen, og søgte
derfor om udsættelse med konsolideringen til udgangen af 1992. Det
fremgik, at henvendelsen forinden havde været drøftet med de
indklagede, der havde tilsluttet sig ansøgningen.
Efter at dispensationen fra solvenskravet var
udløbet med udgangen af september måned, meddelte banken under
et møde den 2. oktober 1992 med Finanstilsynet, at solvenskravet
fortsat ikke var overholdt, idet solvensen pr. 30. september 1992 udgjorde
9,6 % mod lovens minimumskrav om 10 %. Tilsynet forlængede herefter
dispensationen til 31. oktober 1992 stadig på vilkår, at
solvensen skulle andrage mindst 9,5 %. På et møde i
Finanstilsynet den 19. oktober 1992 med bestyrelsens næstformand og
direktionen samt de indklagede forlængede tilsynet dispensationen
vedrørende solvenskravet til udgangen af 1992.
Varde Bank udsendte den 21. oktober 1992 en meddelelse
til Københavns Fondsbørs om, at banken, der i årets
første to kvartaler havde haft et underskud på 231 mio. kr., nu
i tredje kvartal havde tabt yderligere 232 mio. kr., således at der i
alt i den forløbne del af 1992 var realiseret et underskud på
463 mio. kr. Der blev givet en forklaring på underskuddet samt henvist
til den tidligere fondsbørsmeddelelse af 27. august 1992. Det blev
oplyst, at indtjeningen på de egentlige bankforretninger viste en
tilfredsstillende udvikling, mens omkostningerne stort set var
uændrede, og at man også for årets sidste kvartal
forventede et underskud om end mindre markant end for tredje kvartal.
Om bankens balance blev det i meddelelsen oplyst, at
reduktionen i udlånsporteføljen var fortsat, mens indlån
viste en svagt stigende tendens. Bankens egenkapital var pr. ultimo
september 675 mio. kr. efter fradrag af det konstaterede underskud samt
efter tilførsel af 75 mio. kr. i forbindelse med aktieemissionen i
september 1992.
Endelig oplyste bestyrelsen om fremtidige
foranstaltninger, at der i lys af det utilfredsstillende resultat ville blive
gennemført en ny aktieemission på 60 mio. kr., der var
garanteret, og en slankning af koncernen, der ville indebære, at banken
på ny blev en vestjysk regionalbank, samt at der ville blive
gennemført omkostningsbesparelser på 25 % og foretaget
ændringer i bestyrelsen og direktionen.
I skrivelse af 29. oktober 1992 imødekom
Finanstilsynet - med kopi til de indklagede - bankens ansøgning af 1.
oktober 1992 om, at konsolideringen senest skete fra og med
årsregnskabet for 1992.
På en ekstraordinær generalforsamling i banken
den 4. november 1992, der var indkaldt på grund af den megen offentlige
omtale af banken, udtrådte Peder Pedersen, der var medejer af 5/11
koncernen, af bankens bestyrelse.
I dagene 5. til 8. november 1992 afholdtes møder
med Nationalbanken og Finanstilsynet om bankens fortsatte eksistens.
På et møde i bestyrelsen den 8. november 1992
drøftedes en løsningsmodel fra Nationalbanken og
Finanstilsynet. Herunder gav et medlem af bankens direktion udtryk for, at
der formentlig var behov for yderligere hensættelser på 200 mio.
kr. på B&W- grunden og engagementet med 5/11 koncernen. De
indklagede deltog ikke i mødet.
Senere samme dag fremsendte Varde Bank en meddelelse til
Københavns Fondsbørs, der gengav Danmarks Nationalbanks og
Finanstilsynets pressemeddelelse af samme dato, og som blandt andet oplyste,
at et konsortium bestående af Danmarks Nationalbank og en kreds af
pengeinstitutter havde stillet en garanti på 750 mio. kr. til fordel
for banken, så driften kunne fortsættes. Garantien skulle
være efterstillet Varde Banks kernekapital og supplerende kapital, og
den blev stillet for at skaffe ro om banken, mens den offentliggjorte plan
blev gennemført. Banken oplyste videre i meddelelsen, at beslutningen
om en ny aktieemission på 60 mio. kr. fastholdtes.
Den 16. november 1992 udsendte Varde Bank
pressemeddelelse om valg af ny formand og næstformand for
repræsentantskabet og dermed også for bankens bestyrelse.
I børsprospektet vedrørende den i oktober
1992 besluttede aktieemission afgav de indklagede følgende udaterede
erklæring:
"Som generalforsamlingsvalgte revisorer har vi
gennemgået de i prospektet indeholdte regnskabsmæssige
oplysninger og kan bekræfte, at de anførte oplysninger er i
overensstemmelse med de offentliggjorte halvårsberetninger pr. 30. juni
1992 og 1991.
Vi har - i overensstemmelse med sædvanlig praksis -
ikke revideret halvårsberetningerne pr. 30. juni 1992 og 1991 samt
resultatopgørelse og balance pr. 30. september 1992 og 1991.
Med baggrund i vor revision af årsregnskabet for
1991 skal vi bekræfte, at alle forhold vedrørende Aktieselskabet
VARDE BANK, som er os bekendt, og som efter vor opfattelse kan påvirke
investorerne og deres investeringsrådgiveres vurdering af bankens
aktiver og passiver, finansielle stilling, resultater og udsigter, er
indeholdt i nærværende prospekt.
Vedrørende fremtidsudsigterne henvises til bankens
redegørelser til Københavns Fondsbørs af 21. oktober
1992 og 8. november 1992, som begge er indeholdt i dette prospekt (side 13 -
17).
.."
Tegningsprospektet indeholdt årsregnskabet for 1991,
halvårsberetningen for 1992, meddelelserne af 21. oktober og af 8.
november 1992 til Københavns Fondsbørs samt pressemeddelelsen
af 16. november 1992.
Tegningen fandt sted i dagene 2. - 15. december 1992.
På et bestyrelsesmøde den 3. december 1992
gentog direktionen (jf. bestyrelsesmødet den 8. november 1992), at
det ville have været hensigtsmæssigt at hensætte
yderligere 2 x 100 mio. kr. på B&W -grunden og på
engagementet med 5/11 koncernen, hvis banken havde haft rigtig mange
kræfter. De indklagede deltog ikke i mødet.
Den 31. december 1992 var bankens solvensprocent efter
aktieemissionen 9,87. Efter et yderligere underskud på 164 mio. kr. i
4. kvartal blev det samlede resultat for 1992 et underskud på 627 mio.
kr.
I skrivelse af 7. januar 1993 til Finanstilsynet oplyste
Varde Bank, at der i løbet af efteråret 1992 var indgået
aftaler vedrørende 5/11 koncernen med henblik på at bringe Varde
Banks medejerskab af koncernen til ophør og etablere en
organisationsstruktur for afviklingen af koncernens aktiver, hvorved den
bedst mulige nedbringelse og afvikling af bankens engagement med koncernen
skulle sikres. Endvidere ville koncernen fremover blive 100 % ejet af Ole
Pedersen. Banken tilføjede, at der efter bankens vurdering herefter
ikke længere var grundlag for at foretage den påbudte
konsolidering med 5/11 koncernen.
Finanstilsynet meddelte banken ved skrivelse af 20.
januar 1993, at der efter tilsynets vurdering ikke længere var hjemmel
i bank- og sparekasseloven til at kræve konsolidering med 5/11
koncernen.
2.3. Efterspil.
En svækkelse af den svenske krone i september 1993
ramte Varde Banks datterselskaber, VB Invest 1 og 2, meget hårdt som
følge af investeringer i svenske obligationer. Da banken ikke kunne
opfylde de krav om hensættelser, der herefter blev krævet af
Finanstilsynet, måtte banken i november 1993 standse sin virksomhed.
Den egentlige bankvirksomhed blev overdraget til Sydbank pr. 1. januar 1994.
Banken blev på en generalforsamling den 23. marts 1994 omdannet til et
finansieringsselskab med henblik på at afvikle de af bankens
forretninger, der ikke var blevet overdraget til Sydbank, og den
ændrede samtidig navn til VB Finans A/S.
Den 13. juli 1994 standsede 5/11 A/S sine betalinger
tillige med et antal koncernselskaber.
3. Tidligere undersøgelser og vurderinger.
3.1. Undersøgelsesudvalget.
I fortsættelse af den omtalte generalforsamling i
Varde Bank den 23. marts 1994, hvor salget til Sydbank blev vedtaget, blev
det besluttet at nedsætte et uvildigt ekspertudvalg. På grundlag
af et kommissorium, der blev fastlagt af Finanstilsynet og Nationalbanken den
16. marts 1994, skulle udvalget foretage en undersøgelse af de forhold
og omstændigheder, der havde ført til, at banken havde mistet
stort set hele sit kapitalgrundlag.
Efter drøftelse med klageren udpegede
Finanstilsynet og Nationalbanken direktør Kaj Egon Hansen, Lån
& Spar Bank A/S, statsautoriseret revisor B.L. Rasmussen, Ernst &
Young, samt advokat Henrik Andersen, Bech-Bruun & Trolle Advokatfirma,
til at forestå undersøgelsen herefter i det følgende
betegnet udvalget.
Den 5. december 1994 forelå resultatet af udvalgets
undersøgelser i form af en rapport bestående af en hovedrapport
med underrapport. Den samlede rapport indeholder dels en redegørelse
for det faktiske forløb, således som dette fremstår for
udvalget efter udvalgets undersøgelser, dels en vurdering, hvori
udvalget på en række punkter har fremsat kritiske
bemærkninger. Udvalget fandt dog ikke i de afdækkede forhold
anledning til at indgive politianmeldelse mod nogen.
De klagepunkter, der i forhold til bankens eksterne
revisorer er omfattet af nærværende sag for
disciplinærnævnet, har alle været gjort til genstand for
behandling af udvalget.
3.1.2. Udvalgets kommissorium.
Kommissoriet havde følgende ordlyd (hovedrapporten
s. 3 4):
"På baggrund af Varde Banks tab af næsten
hele sit kapitalgrundlag skal der foretages en undersøgelse, der i sit
indhold svarer til den gennemgang, som kurator gennemfører i
tilfælde af konkurs.
Undersøgelsen skal omfatte:
- en særskilt gennemgang af bankens aktiviteter med
og relationer til 5/11-koncernen, der har forårsaget samlet tab og
hensættelser i banken på ca. 400 mio. kr.,
- en supplerende redegørelse for bankens
relationer til personer og selskaber med tilknytning til 5/11-koncernen.
Såfremt der i forbindelse med undersøgelsen
fremkommer andre forhold, der bør gøres til genstand for en
gennemgang som den beskrevne, skal en sådan foretages.
Som led i undersøgelsen skal det afklares, hvorvidt
banken har haft de fornødne interne forskrifter for behandling af
sager om kreditgivning i tilfælde som de ovenfor nævnte, og om
disse har været overholdt. Det skal specifikt afdækkes, hvorvidt
banken løbende har afgivet korrekte og fyldestgørende
oplysninger til Finanstilsynet i medfør af bank- og
sparekasseloven.
Såfremt der under gennemgangen dukker forhold op,
der findes at kunne give anledning til politimæssig efterforskning,
skal der indgives anmeldelse herom.
Undersøgelsen gennemføres af et udvalg
på 3 af Varde Bank uafhængige medlemmer, der udpeges af
Finanstilsynet og Danmarks Nationalbank. Varde Bank giver Udvalgets medlemmer
fuld adgang til alt materiale og alle oplysninger, banken måtte
være i besiddelse af eller kan fremskaffe om de forhold, som er
omfattet af kommissoriet.
Finanstilsynet og Danmarks Nationalbank holdes
løbende orienteret om undersøgelsens forløb.
Udvalgets arbejde skal resultere i en rapport til
bestyrelsen for Varde Bank. Rapporten skal endvidere tilgå
Finanstilsynet og Danmarks Nationalbank. Udvalget har samme tavshedspligt,
som gælder for pengeinstitutter i henhold til bank- og sparekasselovens
§ 54, stk.2. Det afgøres efter bank- og Sparekasselovens § 50b, stk.2,
i hvilket omfang rapporten kan gøres tilgængelig for andre.
Udvalget forventes at aflevere sin rapport inden udgangen
af september 1994."
3.1.3. Udvalgets konklusioner.
Det overordnede resultat af udvalgets vurderinger er i
rapporten sammenfattet i kapitel 18 (hovedrapporten s. 131 135), hvorfra
citeres:
"K A P I T E L 18
Udvalgets samlede bedømmelse samt udvalgets
bemærkninger om ansvar og ansvarsplacering
18.1. Indledning
Ved Udvalgets nedsættelse medio marts 1994 var det
den almindelige antagelse, at Varde Banks endeligt som selvstændig bank
i det væsentlige kunne henføres til to enkeltforhold, nemlig
bankens engagementer med 5/11-koncernen og B & W-grunden. Udvalgets
undersøgelser har bekræftet denne antagelse. Samtidigt er
afdækket en lang række andre forhold, som hidtil enten ikke har
været ofret opmærksomhed eller simpelthen ikke har været
kendt af de involverede. Det drejer sig om såvel faktiske forhold,
herunder forholds indbyrdes sammenhænge, som om overholdelse af
regelsæt. Konstateringer i positiv retning har været få om
overhovedet nogen. Det nærmeste Udvalget er kommet i så
henseende, er en samlet opfattelse af, at ingen har handlet med henblik
på egen vinding. Der har snarere været tale om handlemåder,
som afspejler ukyndighed respektive overfladiskhed.
Kapitlet tilsigter ikke en samlet gentagelse af de i
hovedrapporten og undersøgelsesrapporterne fremførte
konklusioner, men Udvalget finder det dog hensigtsmæssigt her at
resumere sine hovedkonklusioner. Resuméet afspejler ikke i sin
prioritering Udvalgets bedømmelse for så vidt angår
indvirkningen på bankens ophør.
18.2. 5/11-koncernen
Banken fejlbedømte i væsentlig grad sit
engagement med 5/11-koncernen. Engagementet var problemfyldt både i
relation til BSL § 23 og i relation til koncernens kreditværdighed.
Ledelsesmæssigt var engagementet i konflikt med BSL § 19, stk. 5, og
bevillingsprocedurerne var i strid med de almindelige habilitetsregler.
Indtjeningen i 5/11-koncernen hidrørte i vidt
omfang fra interne avancer udløst af handler mellem koncernens
"egne" selskaber. Regnskaberne gav ikke et dækkende billede
af koncernens økonomiske stilling. Engagementet blev på en
række væsentlige punkter administreret i strid med bankens
interne regler. 5/11-koncernen er siden trådt i betalingsstandsning, og
Varde Banks udsigter til dækning må anses for yderst
begrænsede.
18.3. Varde Banks Regnskaber
Varde Banks undladelse af at medtage 5/11-koncernen i
konsolideringen har givet et gunstigere billede af bankens økonomiske
stilling end tilfældet var.
Bankens årsregnskaber for 1991 og 1992 indeholdt
ikke de tilstrækkelige og nødvendige hensættelser og gav
derfor et alt for optimistisk billede af bankens reelle økonomiske
situation. Særlig i betragtning af at der var tale om en
børsnoteret bank burde ledelsen i højere grad have sikret
sig, at de tilstrækkelige og nødvendige informationer var
medtaget, ligesom revisorerne burde have gjort opmærksom på de
manglende hensættelser i de respektive revisionspåtegninger for
1991 og 1992.
18.4. B & W-grunden
Bankens engagement vedrørende B & W-grunden,
der af Tilsynet blev omtalt som helt unormalt i dansk bankvæsen,
medførte en binding og en risiko, der stod i urimeligt forhold til
bankens kapitalgrundlag, og risikoen kom ikke i fornødent omfang til
udtryk i bankens årsregnskaber for 1991 og 1992.
18.5. Finanstilsynets gennemgang (1992)
Ved sin ordinære gennemgang af bankens forhold i
maj-juni 1992 burde Tilsynet, i samarbejde med bankens ledelse, have
afdækket bankens reelle økonomi. En sådan afdækning
ville efter omstændighederne have givet et bedre beslutningsgrundlag
for de efterfølgende rekonstruktionsbestræbelser
18.6. Handlingsplaner of
rekonstruktionsbestræbelser (1992)
Bankens handlingsplaner og
rekonstruktionsbestræbelser i 1992 var, som følge af basale
mangler i kapitalgrundlaget og de involveredes manglende erkendelse heraf
eller uvidenhed herom, utilstrækkelige.
18.7. Børsprospekter (1992)
Bankens børsprospekter i 1992 var
ufyldestgørende og vildledende på væsentlige punkter.
18.8.Udhandlingen
Den gennemførte udhandling vedrørende
5/11-koncernen var udelukkende af kosmetisk karakter og efterlader
iøvrigt et omfattende og uløst omstødelsesproblem.
18.9. VB-INVEST
Bankens initiativ og engagement med VB-Invest selskaberne
må betragtes som uprofessionelt. Hertil kommer at bankens risiko var
helt ude af proportion med den forventede indtjening på
engagementerne.
18.10. Udvalgets bemærkninger om ansvar og
ansvarsplacering
Udvalgets opgave har været at redegøre for de
vigtigste årsager til, at Varde Bank måtte ophøre som
selvstændig bank. Udvalget har herunder udredet og analyseret en lang
række forhold og på det tilvejebragte grundlag draget en
række konklusioner. Sådanne konklusioner vil i mange
tilfælde give det indtryk, at Udvalget udpeger én eller flere
ansvarlige. Dette er ikke tilfældet. Hertil har Udvalget ingen
myndighed.
Fastlæggelsen af de faktiske handlingsforløb
og de juridiske vurderinger heraf med henblik på afgørelsen af
eventuelle ansvarsspørgsmål strafferetligt som civilretligt
henhører under domstolene, hvor de i øvrigt skal afgøres
under iagttagelse af en lang række retsplejemæssige og
retssikkerhedsmæssige krav, som ikke er iagttaget ved tilblivelsen af
Udvalgets rapport."
3.1.4. Konsolidering
I sagen for nævnet angår 1. klagepunkt
spørgsmålet, om der uafhængigt af
Finanstilsynets senere konsolideringspåbud af 2.
juli 1992 i medfør af BSL § 37 a, stk. 9 var pligt til i henhold
til BSL § 37 a, stk. 2, nr. 5, at foretage konsolidering med 5/11-koncernen
allerede i bankens årsregnskab for 1991.
Dette spørgsmål såvel som
spørgsmålet om konsolideringspligt for tidligere
regnskabsår behandles af udvalget i hovedrapportens kapitel 6 (s. 50
52) og i underrapportens afsnit 8 (s. 124 164). Specielt med hensyn
til bankens årsregnskab konkluderer udvalget, at der burde være
foretaget konsolidering med 5/11-koncernen. Det hedder herom (underrapporten
s. 158 -161):
"Hvad angår årsregnskabet for 1991
skal vurderingen foretages på grundlag af de nye regler i BSL, som
trådte i kraft den 1. januar 1991, hvorved der skete en harmonisering
af koncerndefinitionen med definitionerne i ÅRL og selskabslovene.
Dette rejser spørgsmålet, om der for dette
regnskabsår forelå en pligt for bankens bestyrelse og direktion
til at udarbejde koncernregnskab.
Varde Bank besad ikke flertallet af stemmerettighederne,
idet man ejede under 50% af aktierne i 5/11-selskabet, og Varde Bank kan ikke
på grundlag af aktionæroverenskomsten alene hævdes at have
haft bestemmende indflydelse.
Det, som primært må vurderes, er, om forholdet
mellem Varde Bank og 5/11 omfattes af den definition, som går ud
på, at der foreligger et koncernforhold, når en bank besidder
kapitalandele i en virksomhed og udøver bestemmende indflydelse over
denne, jfr. BSL § 37 a, stk. 1, nr. 5.
Hvad førstnævnte betingelse angår, er
der ingen tvivl om, at betingelsen er opfyldt derved, at Varde Bank ejede 45%
af aktiekapitalen i 5/11-selskabet.
Det, som kræver nærmere overvejelse, er, om
Varde Bank faktisk udøvede en bestemmende indflydelse over
5/11-koncernen.
Ved nærmere gennemgang af de faktiske forhold, som
forelå på dette tidspunkt, må det vurderes, at Varde Bank
udøvede en bestemmende indflydelse, idet der herved må
lægges vægt på følgende momenter:
1. Varde Bank besad fra 1986 formandsposten i
5/11-selskabet, og ifølge vedtægterne for selskabet tegnedes
dette af bestyrelsens formand i forening med en direktør eller af den
samlede bestyrelse. Dette indebar med andre ord, at der ved selskabets
tegning over for omverdenen altid krævedes formandens og dermed Varde
Banks medvirken.
2. Engagementer med Varde Bank udgjorde pr. 31. december
1991 kr. 407 mio., hvoraf kr. 372 mio. var blanco. Blancodelen udgjorde ca.
35% af den regnskabsmæssige egenkapital i Varde Bank på dette
tidspunkt. I denne forbindelse skal det tillige bemærkes, at
soliditeten i 5/11-koncernen kun androg ca. 11%.
3. Alex Holm Jensens deltagelse i alle
bestyrelsesmøder i 5/11-selskabet.
På grund af engagementets størrelse må
det vurderes, at Varde Bank havde anledning til at udøve bestemmende
indflydelse over 5/11-koncernen.
At Varde Bank faktisk udøvede en bestemmende
indflydelse fremgår eksempelvis af, at man på Varde Banks
initiativ i efteråret 1991 etablerede selskabet ADM-Udvikling med den
samme ejerkreds, som stod bag 5/11-selskabet. Tilsvarende er det
åbenbart, at den ultimo 1992 gennemførte udhandling af
aktiviteter i 5/11-koncernen netop skete for ikke at skulle opfylde det af
Tilsynet den 2. juli 1992 fremsatte krav om konsolidering.
På den anførte baggrund må det
konkluderes, at der, i hvert fald fra 1991 efter de ændrede regler i
lovgivningen som følge af implementeringen af EF´s 7. direktiv,
forelå en pligt for såvel bestyrelse som direktion til at
foretage konsolidering mellem Varde Bank og 5/11-koncernen, og dermed
også en pligt for bankens revisorer til i revisionspåtegningen at
gøre opmærksom på, at konsolidering burde være
foretaget og forklare konsekvenserne for resultat og egenkapital.
For så vidt angår Tilsynets muligheder for at
kræve konsolidering bestod denne stadig, efter at ændringerne i
BSL var trådt i kraft den 1. januar 1991, dog således at hjemlen
nu ændredes til at fremgå af § 37 a, stk. 12.
For så vidt kan det hævdes, at bestemmelsen
ikke finder anvendelse, eftersom det ovenfor er konkluderet, at betingelserne
for konsolidering i medfør af § 37, stk.1 var opfyldte allerede fra
1991-regnskabet, men når dette ikke skete, havde Tilsynet på
samme måde, som det rent faktisk skete i 1992, og som det kunne
være sket allerede i 1988, anledning til at bringe bestemmelsen i
anvendelse.
..
Som redegjort for nedenfor under 5.2 er det Udvalgets
opfattelse, at der inden for 5/11-koncernen burde være foretaget
konsolidering af selskaber, hvor 5/11-selskabet sammen med SMBK 1209 ejede
over 50% af aktierne, og den beløbsmæssige effekt heraf vurderes
at være i størrelsesordenen kr. 152 mio. Som følge af
Varde Banks ejerskab på 45% af 5/11-koncernen ville konsolidering af
5/11-koncernen i Varde Banks regnskab skulle ske pro rata, og den
beløbsmæssige effekt ville således være kr. 68,4
mio. i Varde Bank. Hertil kommer den effekt, som måtte være en
følge af, at Varde Bank i medfør af regnskabsreglerne for
pengeinstitutter ville være nødsaget til at anvende mere
konservative værdiansættelsesprincipper for fast ejendom end man
anvendte i 5/11-koncernen. Den beløbsmæssige effekt heraf er
ikke opgjort.
Det ovenfor anførte om konsolidering mellem Varde
Bank og 5/11-koncernen giver anledning til også at rejse
spørgsmålet om foreneligheden med BSL´s regler om
pengeinstitutvirksomhed, jfr. tidligere § 1, stk. 3, og fra 1. januar 1991
som denne suppleres af § 1 a. Af Tilsynets skrivelse af 16. marts 1984 til
Varde Bank fremgår, at Tilsynet dengang tillagde det afgørende
betydning for 5/11-projektets forenelighed med BSL, at banken ikke indtog en
så dominerende stilling, at banken kunne siges at drive virksomheden.
Udvalget har ikke hermed foretaget en nærmere vurdering af den
selvstændige betydning heraf i relation til gennemførelsen af
krav om konsolidering."
3.1.5. Børsprospekterne
I sagen for nævnet angår 2. og 3. klagepunkt
emissionerne i august og november 1992, hvor der klages over, at de
indklagede påtegnede børsprospekterne blandt andet uden at
oplyse om bankens forhold til 5/11-koncernen, herunder at Finanstilsynet den
2. juli 1992 havde påbudt konsolidering i bankens regnskaber, og uden
at oplyse om bankens aktuelle solvensgrad, herunder at banken siden 1.
september 1992 blev drevet i henhold til Finanstilsynets dispensation fra
solvenskravet.
3.1.5.1. Specielt om solvensen i Varde Bank.
I hovedrapportens kapitel 8 (s. 64 66) og
underrapportens afsnit 3 (s. 63 71) beskæftiger udvalget sig specielt
med spørgsmålet om, i hvilket omfang Varde Bank må antages
at have overholdt kravet i BSL § 21 til bankens solvens. I denne forbindelse
kommer udvalget også ind på en vurdering af, om
børsprospekterne efter udvalgets opfattelse var fyldestgørende
med hensyn til bankens solvens.
Udvalgets konklusion fremgår af underrapportens s.
63, hvor det hedder:
"1. Problemstilling
Der er på baggrund af materiale omfattende
bl.a. årsregnskaber, perioderegnskaber og mødereferater
foretaget en gennemgang af udviklingen i Varde Banks solvensprocent i
perioden 1992/93.
På baggrund af de foreliggende oplysninger har
det ikke været muligt at foretage selvstændige beregninger af
solvensens størrelse. Det skyldes, at vi ikke har rådighed over
materiale til opgørelse af de vægtede aktiver. For en
opgørelse heraf kræves detaljerede specifikationer af aktivernes
sammensætning.
2.
Hovedkonklusion
Det fremgår af nedenstående, at Varde Bank
havde betydelige problemer allerede fra medio 1992 med at overholde
solvensbestemmelserne i BSL.
Hovedårsagen til den faldende solvens var det
løbende underskud. Samtidig var der i juli 1992 udgået kr. 100
mio. af beregningen vedrørende ansvarlig kapital, som skulle indfries
i juli 1993. Denne nedbringelse skal ses i sammenhæng med den
større forøgelse i forbindelse med de to
kapitaltilførsler i september 1992.
Der beregnedes ikke et nyt korrigeret tal for solvensen
pr. 30. juni 1992, efter at der på revisionens foranledning var hensat
yderligere kr. 100 mio. på engagementer. Det formodes, at solvensen
allerede på dette tidspunkt ville være faldet til under det
lovkrævede.
27. august 1992 udsendtes samtidig børsprospektet
og en meddelelse til Fondsbørsen. Det burde have været oplyst,
at der samme dag hos Tilsynet ansøgtes om dispensation for
solvensbestemmelserne efter BSL § 21, stk. 3.
Af børsprospektet i forbindelse med
kapitalforhøjelsen i december 1992 fremgik heller ikke, at banken ikke
overholdt de lovkrævede solvensbestemmelser.
Banken opfyldte i hele 2. halvår 1992 ikke
solvensgrænsen på 10%. Der bevilgedes dispensation hertil af
Tilsynet.
Det må endvidere tages i betragtning, at
hensættelserne burde have været forøget væsentligt
både pr. 31. december 1991 og i de forskellige kvartalsindberetninger i
1992 samt pr. 31. december 1992. Dette ville have medført et
yderligere væsentligt fald i solvensen.
Vi har ikke haft mulighed for at kontrollere, om de
opgivne størrelser af solvensprocenten er korrekt beregnede."
3.1.5.2. Solvens og konsolidering.
Børsprospekterne er af udvalget gjort til genstand
for behandling dels i hovedrapportens kapitel 12 (s. 110 111), dels i
underrapportens afsnit 9 (s. 164 198). Herunder har udvalget i særlig
grad vurderet, om børsprospekterne kunne anses for
tilstrækkeligt oplysende for potentielle investorer i henseende til
bankens solvensgrundlag og forhold til 5/11-koncernen.
Udvalgets overvejelser fremgår navnlig af
underrapportens s. 191 197, og konklusionen på s. 164 165 er
sålydende:
"2. Konklusion
Henset til at Varde Bank udøvede en bestemmende
indflydelse over 5/11-koncernen med den konsekvens, at der i hvert fald fra
1991 forelå en pligt til konsolidering, og henset til Tilsynets
skrivelse af 2. juli 1992, vurderes det at være en væsentlig
mangel i prospekterne fra august 1992, at disse ikke oplyste herom eller i
øvrigt på nogen måde nævnte relationerne mellem
Varde Bank og 5/11-koncernen.
Betingelserne for konsolidering var til stede, da
henholdsvis aktie- og obligationsemissonen gennemførtes i september
1992, og konsolidering måtte anses at indebære en væsentlig
reduktion af bankens egenkapital. Den manglende omtale må anses at
bevirke, at prospekterne fra august 1992 var ufyldestgørende i
væsentlig grad.
Det i de to prospekter om bankens solvens, hvoraf fremgik,
at denne pr. 30. juni 1992 var beregnet til 11,3% mod lovens krav om 10%, og
at solvensen med udgangen af september 1992 ville være ca. 12% efter
emissionernes gennemførelse, må under omstændigheder, hvor
der samtidig med eller umiddelbart inden prospekternes
offentliggørelse var indgivet ansøgning til Tilsynet om
dispensation på grund af manglende sikkerhed for overholdelse af
solvenskravene, anses at være vildledende i væsentlig grad.
Prospekterne tegnede ikke noget selvstændigt billede
af Varde Banks situation, udover det i halvårsberetningen og
fondbørsmeddelelsen af 27. august 1992 anførte. Selv om
standarden for, hvad der var god prospektskik i 1992 i relation til bankers
emission af værdipapirer, formentligt var lavere end tilfældet er
i dag, er det Udvalgets vurdering, at prospekterne også med datidens
standard for god prospektskik ikke tegnede et tilstrækkeligt billede af
udstederens situation. Varde Bank var på dette tidspunkt en bank i
krise, og dette signal blev ikke givet.
Samlet må august-prospekterne betegnes som
ufyldestgørende og vildledende på væsentlige punkter og
således ikke have været i overensstemmelse med god prospektskik
og markedsføringsloven.
Med hensyn til november-prospektet er konklusionen den
samme, idet dette prospekt led af de samme mangler som ovenfor beskrevet,
blot med den forskel, at der slet ikke var beskrevet noget om bankens
solvens, uagtet der på dette tidspunkt var givet dispensation fra
Tilsynet med hensyn til overholdelse af 10% solvenskravet"
3.2. [Afsnittet er undtaget fra
offentliggørelse jf. § 18a, stk. 6 i lov om statsautoriserede
revisorer.]
4. Parternes anbringender.
4.1. Ad klagepunkt 1: årsregnskabet for 1991.
4.1.1. Ad 1 a: manglende konsolidering.
Klager
har anført, at Varde Bank havde en
bestemmende indflydelse i 5/11 A/S, således at konsolidering skulle
være foretaget i 1991-regnskabet i medfør af BSL § 37 a, stk. 2,
nr. 5, hvorefter et pengeinstitut er moderselskab, hvis det er
virksomhedsdeltager og udøver bestemmende indflydelse over
virksomheden.
Til støtte herfor peger klager på, at banken
udpegede formanden i 5/11 A/S sammenholdt med selskabets tegningsregel,
på størrelsen af bankens engagement med 5/11 koncernen, på
den ordførende direktørs deltagelse i bestyrelsesmøderne
og bistand ved udformningen af selskabets årsregnskab og endelig
på bankens relationer til de øvrige aktionærer i 5/11 A/S.
De nævnte forhold ville isoleret betragtet ikke betyde, at Varde Bank
udøvede en bestemmende indflydelse over 5/11 koncernen, men helheden
og samspillet mellem forholdene betyder i hvert tilfælde under disse
omstændigheder, at der var tale om bestemmende indflydelse.
Det er klagers påstand, at etableringen af
selskabet ADM-Udvikling A/S i efteråret 1991 skete på initiativ
af Varde Bank, og klager påpeger, at der efter Finanstilsynets
pålæg om konsolidering i 1992 hurtigt skete en afvikling af
5/11-koncernens aktiviteter.
Klager anfører, at betydningen af en konsolidering
ville være en eliminering af interne avancer i 5/11-koncernen med en
beløbsmæssig reduktion på 68,4 mio. kr. for Varde Banks
vedkommende. Værdiansættelsen af fast ejendom skulle
således ske efter de for pengeinstitutter gældende regler,
hvilket ville have medført en negativ effekt for koncernens aktiver og
følgelig også for engagementets bonitet.
Klager finder, at det er irrelevant for
bedømmelsen, at Finanstilsynet først den 2. juli 1992
krævede konsolidering i medfør af BSL § 37 a, stk. 9. De
indklagede revisorer havde en selvstændig pligt til at undersøge
bankens forhold, og uden en konsolidering med 5/11-koncernens regnskab er
regnskabet for 1991 ikke retvisende. Klager gør derfor gældende,
at de indklagedes gennemgang af 5/11 koncernens engagement med Varde Bank i
forbindelse med årsregnskabet for 1991 ikke var tilstrækkelig
dybdegående.
Indklagede
har gjort gældende, at det er en
betingelse, for at pligten til konsolidering indtræder, at selskabet
faktisk skal udøve bestemmende indflydelse, hvilket ikke er godtgjort
af klager, der har bevisbyrden herfor. De indklagede er ikke bekendt med
antydninger af eller eksempler på, at Varde Bank har sat sin vilje
igennem over for 5/11 A/S, og banken var ikke i stand til at udpege
flertallet i bestyrelsen, hverken retligt eller faktisk.
Vedrørende tegningsreglen i 5/11 A/S anfører
indklagede, at det er uden selvstændig betydning, at Varde Bank besad
formandsposten i selskabet, da tegningsretten kun er en legitimation til at
forpligte selskabet. De tegningsberettigede var kun forpligtet til at
underskrive i de tilfælde, hvor bestyrelsens flertal havde truffet
afgørelse om et forhold, og tegningsreglen indebar i øvrigt, at
direktøren i 5/11 A/S, Ole Pedersen, der var uden tilknytning til
Varde Bank, skulle medvirke.
De indklagede erkender, at der var et betydeligt
låneforhold mellem Varde Bank og 5/11 A/S, men det fremhæves, at
dette forhold ikke medførte, at der blev etableret et koncernforhold.
Efter Varde Banks opfattelse udøvede banken en
betydelig indflydelse i 5/11 A/S, som således var et associeret
selskab, men der var ikke tale om en bestemmende indflydelse, og denne
opfattelse delte de indklagede.
De indklagede var ikke bekendt med den ordførende
direktørs deltagelse i bestyrelsesmøderne i 5/11 A/S og bistand
ved udformningen af selskabets årsregnskab, og de havde ikke kendskab
til interne notater og "lørdagsbreve", som klageren har fremlagt i
sagen.
De indklagede bestrider, at stiftelsen af ADM Udvikling
A/S skete på initiativ af Varde Bank. Afviklingen af 5/11-koncernens
aktiviteter fandt sted ultimo 1992, efter at Varde Bank havde foretaget en
hensættelse på koncernen som henstillet af de indklagede. Denne
afvikling kan derfor ikke tillægges betydning i forhold til
spørgsmålet om konsolidering af bankens regnskab for 1991.
Om betydningen af en konsolidering gør de
indklagede gældende, at denne ikke ville ikke have haft effekt på
bankens resultat og egenkapital, for der var ikke interne avancer mellem
banken og koncernen, og en konsolidering ville ikke have medført en
hensættelse på engagementet med koncernen. Det var dokumenteret
for de indklagede, at 5/11-koncernen havde positiv indtjening, og at
finansieringen var i orden. Konsolidering mellem Varde Bank og 5/11-koncernen
ville alene have medført en forøgelse af bankens
koncernbalance.
4.1.2. Ad 1 b: manglende note:
Klager
gør gældende, at den manglende
note bevirker, at regnskabet ikke er retvisende, og at det er af stor
betydning at vide hvilke selskaber, der er associerede. Oplysningen om Varde
Banks tilknytning til 5/11 A/S med angivelse af ejerandele ville i
væsentligt omfang have øget informationsværdien af
regnskabet for 1991.
Indklagede
erkender, at noten ikke er kommet med
i regnskabet, skønt den forelå i et udkast til regnskabet. I
henhold til revisionsinstruksen for den interne revision, der er godkendt af
den eksterne revision, skal den interne revision kontrollere, "at alle
tvangsnoter, jf. regnskabsbestemmelserne, fremgår af regnskabet".
Indklagede finder dog ikke, at de manglende oplysninger
kan have afgørende betydning for offentligheden og henviser til, at
bankens forhold til 5/11-koncernen er nævnt i Greens og i Dansk
Aktiehåndbog, så forholdet har ikke været ukendt for
offentligheden.
4.2. Ad klagepunkt 2: emissionsprospekterne i september
1992.
4.2.1. Ad 2 a: manglende angivelse af forholdet til
5/11- koncernen.
Klager
har anført, at Finanstilsynet ikke
havde givet Varde Bank ret til at udskyde konsolideringen, og at de
indklagede ved underskrivelsen af erklæringen den 27. august 1992 var
bekendt med regnskabet for 1991 for 5/11 A/S, der nu var blevet aflagt. De
indklagede var således bekendt med, at 5/11 koncernen havde store
økonomiske problemer, samt at værdiansættelsen af 5/11
koncernens aktiver i koncernens regnskaber var tvivlsomme.
Prospekterne fra august 1992 er derfor
ufyldestgørende ved, at de indklagedes erklæring ikke oplyser,
at konsolidering var undladt.
Indklagede
gør gældende, at
Finanstilsynet ikke havde nævnt noget om, hvornår
konsolideringen skulle finde sted, men havde gjort opmærksom på,
at tilsynets afgørelse kunne indbringes for Erhvervsministeriets
Erhvervsankenævn indenfor 4 uger. I øvrigt ville det ikke have
været praktisk muligt at gennemføre konsolideringen i
halvårsberetningen, der i overensstemmelse med sædvanlig praksis
var udarbejdet pr. 30. juni 1992.
De indklagede foretog imidlertid selvstændige
undersøgelser af værdiansættelserne i 5/11-koncernen, som
resulterede i yderligere hensættelser på 100 mio. kr.
4.2.2. Ad 2 b: manglende oplysning om Varde Banks
aktuelle solvensgrad.
Klager
har anført, at selvom de indklagede ved
underskrivelsen af erklæringen den 27. august 1992 ikke var bekendt med
ansøgningen om dispensation fra solvenskravet, så fremgår
det af prospektbekendtgørelsens § 22, at enhver ny væsentlig
omstændighed, der kan påvirke vurderingen af værdipapirerne
og som indtræder mellem tidspunktet for prospektets vedtagelse og
påbegyndelsen af den officielle notering skal optages i et tillæg
til prospektet. Det er uden betydning for denne bedømmelse, at de
indklagede selv fandt ansøgningen om dispensation fra solvenskravet
overflødig, hvilket de kunne have oplyst i tillægget .
Indklagede
gør gældende, at pligten
efter prospektbekendtgørelsens § 22 ikke påhviler selskabets
revisorer, der alene skal vurdere og bekræfte, at alle dem bekendte
forhold er indeholdt i prospektet. Prospektet udarbejdes alene på
bestyrelsens ansvar.
De indklagede sikrede sig inden underskrivelsen af
erklæringen af 27. august 1992, at den foreskrevne solvensprocent var
opfyldt.
4.2.3. Ad 2 c: manglende omtale af , at Varde Bank var
i krise.
Klager
har anført, at prospekterne ikke
indeholdt en selvstændig udtalelse om bankens fremtidsudsigter, men
alene henviste til halvårsberetningen og fondsbørsmeddelelsen
af 27. august 1992, og at prospekterne ikke giver en potentiel investor
indtryk af, at banken var i krise.
Indklagede
gør gældende, at
prospekterne, årsregnskabet for 1991, halvårsberetningen for 1992
samt meddelelsen af 27. august 1992 til Københavns
Fondsbørs, der var optrykt i prospekterne, skal betragtes som
helhed.
I fondsbørsmeddelelsen af 27. august 1992 er der en
overskrift benævnt "Seneste udvikling og fremtidsudsigter",
og det fremgik af aktieprospektet, at udvidelsen skyldtes behovet for at
fastholde og udvide forretningsomfanget, efter at banken i 1991 og 1. halvdel
af 1992 havde realiseret utilfredsstillende resultater.
Det fremgår endvidere af fondsbørsmeddelelsen
af 27. august 1992, at banken havde besluttet at hensætte yderligere
100 mio. kr. på engagementer inden for erhvervsejendomme, og at der i
perioden efter 30. juni 1992 var lidt et yderligere kurstab på 30 mio.
kr., og at banken således i perioden 1. juli 1992 til 27. august 1992
havde lidt et tab på 130 mio. kr.
Sammenfattende oplyste prospekterne, at banken i perioden
1. januar 1991 til 27. august 1992 havde lidt tab for i alt 465 mio. kr., og
da det af regnskabet for 1991 fremgik, at bankens egenkapital primo 1991
udgjorde 1,2 mia. kr., fremgik det således, at den havde mistet 40 % af
egenkapitalen i denne periode.
Desuden fremgik det af halvårsberetningen for 1992,
at bestyrelsen på baggrund af det dårlige resultat havde vedtaget
en handlingsplan, der omfattede aktieemission og optagelse af supplerende
kapital. Investorerne var således orienteret om, at de ved køb
af aktier og obligationer medvirkede til gennemførelse af en
handlingsplan.
4.3. Ad klagepunkt 3: aktieemissionen i december
1992.
4.3.1. Ad 3 a: manglende angivelse af forholdet til
5/11- koncernen.
Parterne
har henvist til det ovenfor under
klagepunkt 2 a anførte .
4.3.2. Ad 3 b: manglende oplysning om Varde Banks
aktuelle solvensgrad.
Klager
har anført, at prospektet skal give
potentielle investorer et retvisende billede af bankens forhold, selv om
prospektbekendtgørelsen ikke indeholder krav om oplysning af
solvensgraden. Varde Banks solvensgrad var pr. 31. december 1991 9,87 %
efter indregning af provenuet ved aktieemissionen på 60 mio. kr. og
således under den foreskrevne procent på 10. I sådanne
tilfælde vil oplysningen være af væsentlig betydning for
prospektets værdi og må derfor være indeholdt i
prospektet.
Indklagede
har gjort gældende, at solvensen
på tidspunktet for emissionen i december 1992 har været over
9,87 %, da der var oparbejdet et underskud på 157 mio. kr. i fjerde
kvartal, og således tæt på og måske større end
10 %. I øvrigt var der meddelt frist for overholdelse af
solvenskravet til udgangen af 1992, og med virkning fra 1. januar 1993 blev
kravet nedsat til 9 %, 15 dage efter emissionsperiodens udløb.
4.3.3. Ad 3 c: manglende omtale af , at Varde Bank var
i krise.
Klager
anfører, at det på
møder i bestyrelsen den 8. november og 3. december 1992 blev udtalt,
at det ville hensigtsmæssigt at hensætte yderligere 2 x 100
mio. kr. på 5/11-engagementet og B&W grunden, hvilket ville have
bragt solvensprocenten ned under 8. Disse forhold var ikke omtalt i
prospektet.
Indklagede
gør gældende, at
prospektet, årsregnskabet for 1991, halvårsberetningen for 1992,
meddelelserne af 21. oktober og af 8. november 1992 til Københavns
Fondsbørs, der var optrykt i aktieemissionsprospektet, samt
pressemeddelelsen af 16. november 1992, skal betragtes som en helhed, og
heraf fremgik det, at der var tale om en virksomhed i krise.
Med hensyn til behovet for yderligere hensættelser
er udtalelserne på bestyrelsesmøderne udtryk for et skøn.
Tegningsprospektet gav derfor et retvisende billede af
virksomheden på prospekttidspunktet.
5. Disciplinærnævnets bemærkninger.
Ad klagepunkt 1 a, manglende konsolidering.
Den under dette punkt rejste klage angår det
forhold, at 5/11-koncernen ikke blev behandlet som en dattervirksomhed, men
derimod som en associeret virksomhed i Varde Banks årsregnskab for
1991, således at banken ikke foretog konsolidering med denne
koncern.
Retningslinierne for, hvornår et pengeinstitut skal
anses som moderselskab for en anden virksomhed og konsolidere med denne,
fremgår af § 37 a i bank- og sparekasseloven. Denne bestemmelse fik sin
nuværende affattelse ved lov nr. 306 af 16. maj 1990 og trådte i
kraft den 1. januar 1991. Anledningen til lovændringen var
gennemførelsen af 7. selskabsdirektiv, og bestemmelsen må
forstås i overensstemmelse med den tilsvarende ændring af
koncerndefinitionen i årsregnskabsloven. Disse lovregler sondrer mellem
en associeret virksomhed, der er knyttet til begrebet "betydelig
indflydelse", og en dattervirksomhed, der er knyttet til begrebet
"bestemmende indflydelse".
Mellem parterne er der enighed om, at Varde Bank ikke
på retligt grundlag udøvede eller kunne udøve bestemmende
indflydelse over 5/11-koncernen efter bestemmelserne i § 37 a, stk. 2, nr.
1-4, idet banken ikke havde majoritet i kraft af aktiebesiddelse,
stemmerettigheder, vedtægter, aktionæroverenskomst eller
lignende.
Ved vurderingen af, om Varde Bank desuagtet rent faktisk
udøvede en bestemmende indflydelse over 5/11-koncernen, jf. § 37 a,
stk. 2, nr. 5, lægger nævnet til grund, at banken havde et
betydeligt engagement med koncernen. Engagementet var ved udgangen af
regnskabsåret 1991 på ca. 407 mio. kr., heraf ca. 371 mio. kr.
blanco. Endvidere havde banken en betydelig aktiepost i koncernen, idet
banken i alt rådede over 45 % af aktierne. De resterende 55 % var
fordelt mellem to brødre og disses nærtstående.
Det må videre lægges til grund, at der var
personsammenfald mellem banken som mindretalsaktionær og
brødrene Pedersen som flertalsaktionærer. I 1991, som det
påklagede regnskab vedrører, var den ene af brødrene
medlem af bankens bestyrelse, hvor han havde haft sæde i nogle
år. Samtidig var banken repræsenteret i koncernens bestyrelse. I
kraft af den aktionæroverenskomst, der var indgået mellem banken
og de to brødre, var banken permanent indehaver af posten som formand
for bestyrelsen og havde placeret en ledende medarbejder på denne post.
Det fremgår yderligere af sagen, at bankens
ordførende direktør deltog i bestyrelsesmøderne, der
ofte fandt sted i bankens lokaler, og at koncernens lånesager blev
forelagt for bankens bestyrelse på grundlag af indstillinger fra den
ledende medarbejder, som banken havde placeret som formand for
5/11-selskabets bestyrelse. Efter sagens oplysninger er der dog ikke grundlag
for at fastslå, at de indklagede mod deres benægtelse har
været bekendt hermed på det tidspunkt, da de påtegnede
bankens årsregnskab for 1991.
Endelig kan det lægges til grund efter
vedtægterne for 5/11-selskabet, at alle afgørelser i bestyrelsen
skulle træffes ved simpel stemmeflerhed. Tegningsreglen gik imidlertid
ud på, at selskabet kun kunne forpligtes af formanden i forening med
enten den samlede bestyrelse eller den samlede direktion. Begge parters
medvirken krævedes således til gennemførelsen af
retshandler med trediemand. I dette omfang kunne både banken som
mindretalsaktionær og brødrene Pedersen som
flertalsaktionærer derfor hver for sig reelt hindre, at der blev
truffet beslutninger mod deres vilje. I overensstemmelse hermed bestemte
aktionæroverenskomsten da også, at der skulle tilstræbes
enighed i bestyrelsen ved køb og salg af fast ejendom samt ved andre
større beslutninger uanset den almindelige regel i både
vedtægterne og i aktionæroverenskomsten om, at afgørelser
blev truffet ved almindelig stemmeflerhed.
Efter nævnets bedømmelse kan ingen af de
ovenfor fremhævede momenter hver for sig anses for
tilstrækkelige til at fastslå, at Varde Bank har udøvet
bestemmende indflydelse over 5/11-koncernen.
Ved vurderingen af, om de nævnte momenter i forening
må føre til, at banken alligevel må siges rent faktisk at
have udøvet bestemmende indflydelse, lægger nævnet
vægt på, at klageren ikke har påvist eksempler på, at
banken - forud for den 19. februar 1992, hvor de indklagede påtegnede
bankens årsregnskab for 1991 - reelt havde gennemtvunget beslutninger i
5/11-selskabets bestyrelse mod brødrene Pedersens ønske som
flertalsaktionærer.
Nævnet må desuden lægge vægt
på den holdning, som Finanstilsynet indtog til spørgsmålet
om konsolidering. Det påhviler generelt Finanstilsynet at påse,
at pengeinstitutterne overholder bank- og sparekasselovgivningen, og at
foretage undersøgelser af pengeinstitutternes forhold, jf. §§ 49 og 50
i bank- og sparekasseloven. I maj 1992 foretog Finanstilsynet ordinært
eftersyn i Varde Bank. Som resultat af undersøgelsen pålagde
Finanstilsynet den 2. juli 1992 banken at konsolidere med 5/11-koncernen.
Finanstilsynet henviste som hjemmel til § 37 a, stk. 9, i bank- og
sparekasseloven. Denne bestemmelse giver Finanstilsynet en
skønsmæssig adgang til at påbyde konsolidering "i andre
tilfælde", hvor et krav om konsolidering ikke direkte følger af
bestemmelserne i stk. 2. Det må således forudsætningsvis
kunne antages, at Finanstilsynet efter den stedfundne undersøgelse
ikke fandt, at banken allerede i kraft af stk. 2, nr. 5, havde pligt til at
konsolidere med 5/11-koncernen.
Herefter finder nævnet det ikke godtgjort, at Varde
Bank på det faktiske plan udøvede bestemmende indflydelse over
5/11-koncernen. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere, at
de indklagede uden supplerende bemærkninger eller forbehold
påtegnede Varde Banks årsregnskab for 1991, hvori 5/11-koncernen
var behandlet som et associeret selskab, som banken alene udøvede
betydelig indflydelse i. Nævnet frifinder således de indklagede
for den i dette forhold rejste klage.
Ad klagepunkt 1b, manglende note.
Finanstilsynets bekendtgørelse om
regnskabsaflæggelse m.v. for pengeinstitutter, visse kreditinstitutter
og visse spare- og udlånsvirksomheder indeholder en række
detailkrav til indholdet af et bankregnskab. Den udgave, der var
gældende for Varde Banks årsregnskab for 1991, er
bekendtgørelsen af 17. december 1990. Det fremgår af § 114, at
regnskabet for 1991 for første gang skulle indeholde en note med
oplysning om navn, hjemsted og ejerandel for bankens associerede
virksomheder. Det er ubestridt, at denne note manglede i det endelige
regnskab.
Efter § 3 i bekendtgørelse nr. 746 af 5. december
1989 om revisionens gennemførelse i pengeinstitutter har der
påhvilet de indklagede pligt til at påse, at kravene i bank- og
sparekasselovgivningen til regnskabets indhold var overholdt, herunder
særligt, jf. § 3, stk. 2, nr. 5, at regnskabet indeholdt de
nødvendige noter.
Nævnet finder derfor i dette forhold, at de
indklagede - i øvrigt i overensstemmelse med deres erkendelse - ikke
har levet op til god revisorskik.
Ad klagepunkt 2 og 3.
De klager, som er rejst under disse punkter, angår
hver af de to emissioner i efteråret 1992, men er i øvrigt
identiske. Nævnet finder det derfor hensigtsmæssigt at behandle
de enkelte klagepunkter under ét.
Ad klagepunkt 2 a og 3 a, manglende oplysning om
bankens forhold til 5/11-koncernen.
Under disse punkter er der klaget over, at de indklagede
henholdsvis den 27. august og i november 1992 påtegnede Varde Banks
emissionsprospekter uden i tilstrækkelig grad at oplyse om bankens
forhold til 5/11-koncernen, herunder at konsolidering var undladt på
trods af, at Finanstilsynet den 2. juli 1992 havde påbudt banken at
konsolidere med koncernen.
Finanstilsynets påbud af 2. juli 1992 fremkom efter,
at banken havde aflagt sit årsregnskab for 1991, og efter, at
skæringsdagen for halvårsregnskabet pr. 30. juni 1992 var
passeret. Der er herefter ikke grundlag for at forstå påbudet
på anden måde, end at det skulle finde anvendelse første
gang med virkning for bankens førstkommende regnskab, som var
årsregnskabet for 1992 pr. 31. december 1992 - således som det da
også senere blev præciseret af Finanstilsynet ved skrivelse af
29. oktober 1992.
Inden de indklagede underskrev påtegningerne den 27.
august 1992, havde de underkastet en række af bankens større
engagementer en nøjere undersøgelse. De havde forholdt sig til
5/11-koncernen ved betingelsesløst at forlange en hensættelse
på 100 mio. kr. på dette og et andet af bankens engagementer,
idet de ellers ikke ville påtegne emissionsprospekterne. Varde
Bank bøjede sig for de indklagedes krav og gennemførte
hensættelsen. I både august- og november-prospekterne er den
yderligere hensættelse nævnt med angivelse af, at den
vedrørte imødegåelse af tab på engagementer inden
for ejendomssektoren. Klageren har ikke påvist, at den
hensættelse, som de indklagede krævede, var utilstrækkelig
på det dengang foreliggende grundlag.
Nævnet må således konstatere, at de
indklagede havde forholdt sig til bankens forhold til 5/11-koncernen, at de
havde stået fast på kravet om en betydelig hensættelse, og
at hensættelsen og dens baggrund fremgik af prospekterne.
Prospekterne omtalte ikke konsolideringspåbudet af
2. juli 1992. I betragtning af, at prospekterne som nævnt indeholdt
oplysning om hensættelsen på de 100 mio. kr., har denne
udeladelse efter nævnets opfattelse ikke påvirket det billede,
som prospekterne tegnede af Varde Banks økonomiske situation, idet
konsolideringskravet sandsynligvis var uden betydning for opgørelsen
af bankens egenkapital.
For november-prospektets vedkommende manglede der
yderligere anledning til at omtale konsolideringskravet, idet Varde Bank
på dette tidspunkt havde vedtaget den plan, den såkaldte
udhandling, som netop havde til formål at undgå
konsolideringskravet og også førte til, at Finanstilsynet ved
skrivelse af 20. januar 1993 ophævede kravet.
Efter nævnets opfattelse har prospekterne på
denne baggrund haft et sådant indhold, at de indklagede ikke har
handlet i strid med god revisorskik ved at påtegne prospekterne som
sket uden yderligere oplysninger om bankens forhold til 5/11-koncernen,
herunder konsolideringskravet. Nævnet frifinder således de
indklagede for disse klagepunkters vedkommende.
Ad klagepunkt 2 b og 3 b, manglende oplysning om
bankens aktuelle solvensgrad.
Klager har i disse forhold klaget over, at de indklagede
påtegnede Varde Banks emissionsprospekter fra august og november 1992
uden at oplyse om bankens aktuelle solvensgrad, herunder at banken på
emissionstidspunktet blev drevet i henhold til en dispensation fra
Finanstilsynet.
Med hensyn til august-prospekterne fremgår det af
referatet af bankens bestyrelsesmøde den 31. august 1992, at de
indklagede den 27. august 1992, hvor de underskrev påtegningen på
prospekterne, udbad sig oplysninger om bankens solvensprocent og
konstaterede, at solvenskravet i bank- og sparekasseloven var overholdt.
Nævnet må således lægge til grund, at de indklagede i
forbindelse med deres påtegning af emissionsprospekterne overbeviste
sig om, at banken aktuelt respekterede solvenskravet.
Det fremgik klart af prospekterne, at emissionerne havde
til formål at styrke ikke blot indtjeningen i banken, men også
solvensen, og heri lå en tydelig tilkendegivelse til potentielle
investorer om, at bankens solvensprocent til tider kunne bevæge sig
omkring lovens minimum. Henset hertil kan det ikke kritiseres, at de
indklagede påtegnede prospekterne, uden at disse indeholdt specifikke
oplysninger om bankens aktuelle solvensgrad.
Det kan heller ikke give nævnet anledning til kritik
i forhold til de indklagede, at prospekterne ikke omtalte, at banken den 27.
august 1992 havde ansøgt Finanstilsynet om dispensation fra
solvenskravet, idet der ikke er grundlag for at fastslå, at de
indklagede allerede havde kendskab til ansøgningen, da de samme dag
underskrev påtegningen på prospekterne. I den forbindelse
henviser nævnet endvidere til Revisornævnets kendelse af 14.
november 1990 i sag 90-19.377, hvorefter der under tilsvarende
omstændigheder ikke havde påhvilet revisorerne pligt til at
reagere på oplysninger, som de efterfølgende modtog, idet
pligten efter § 22 i prospektbekendtgørelsen til om fornødent
at udsende et tillægsprospekt påhvilede udstederen og ikke
dennes revisorer.
Hvad dernæst angår november-prospektet burde
bankens ledelse efter nævnets opfattelse have foranlediget, at
Finanstilsynets dispensation af 1. september 1992 fra solvenskravet og de
senere forlængelser i oktober 1992 blev omtalt i prospektet. Det kan
dog ikke give nævnet anledning til kritik, at de indklagede i denne
situation ikke selv tog initiativ til, at der i prospekterne blev givet
oplysning om dispensationerne. Nævnet lægger herved vægt
på, at indholdet af november-prospektet under alle omstændigheder
var så alarmerende, at potentielle investorer ikke kunne være i
tvivl om, at investering i emissionen var meget risikofyldt.
Efter det således anførte frifinder
nævnet de indklagede for de under disse klagepunkter påklagede
forhold.
Ad klagepunkt 2 c og 3 c, manglende omtale af bankens
krise.
Klagerne har under disse punkter klaget over, at de
indklagede påtegnede august- og november-prospekterne uden at oplyse om
forudsætningerne for at anse banken for en "going" virksomhed til trods
for, at banken befandt sig i en krise.
Med hensyn til både august- og november-emissionerne
fremgik det af prospekterne, at de pågældende emissioner havde
til formål at muliggøre bankens fortsatte drift og var
resultatet af de planer, der var lagt for at opnå dette mål. Der
er ikke grundlag for at fastslå, at planerne på daværende
tidspunkt måtte forekomme urealistiske.
For november-prospektets vedkommende gør sig
yderligere gældende, at der få dage tidligere havde været
ført forhandlinger med Finanstilsynet og Nationalbanken om Varde Banks
overlevelsesmuligheder som selvstændig bank. Det fremgik af prospektet,
at disse forhandlinger netop var endt med, at et konsortium af banker med
Nationalbanken i spidsen havde indvilliget i at stille en garanti på
750 mio. kr. til fordel for Varde Banks fortsatte drift.
Nævnet finder herefter, at potentielle investorer
gennem oplysningerne i prospekterne må antages at have været
bekendt med de nævnte forhold. Nævnet finder derfor ikke, at de
indklagede har tilsidesat god revisorskik ved at påtegne prospekterne i
den foreliggende form, og frifinder således de indklagede for den under
disse punkter rejste klage.
Sanktionsfastsættelsen.
Efter det anførte har nævnet fundet, at de
indklagede for så vidt angår klagepunkt 1 b ikke har levet op til
god revisorskik, mens de indklagede er blevet frifundet i de øvrige
klagepunkter.
Klagepunkt 1 b vedrører den manglende,
påbudte note om bankens associerede selskaber. Det må anses for
skærpende, at de indklagedes fejl vedrørte et regnskab for en
bank, idet lovgivningen generelt stiller strengere krav til regnskaberne for
pengeinstitutter end for øvrige selskaber. Det er endvidere en
skærpende omstændighed, at fejlen er begået i relation til
en påbudt note, hvis tilstedeværelse de indklagede ifølge
lovgivningen havde pligt til at påse.
Nævnet må dog også tage i betragtning i
formildende retning, at notekravet var gældende for første gang
for det pågældende årsregnskab for Varde Bank. Det er
endvidere dokumenteret over for nævnet, at de indklagede havde medtaget
noten i et tidligere udkast, og at den således faldt ud i det endelige
regnskab af uoplyste årsager.
Nævnet finder herefter, at sagen for hver af de
indklagedes vedkommende kan afgøres med en advarsel efter § 18 a, stk.
1, i loven om statsautoriserede revisorer.
Med afgørelsens offentliggørelse forholdes
som nedenfor bestemt, hvorved bemærkes, at afsnit 3.2 indeholder
oplysninger om anklagemyndighedens vurderinger vedrørende
enkeltpersoner.
T h i b e s t e m m e s :
De indklagede statsautoriserede revisorer Peter Gammelvind
og Kurt Rotbøl tildeles hver en advarsel.
Afgørelsen offentliggøres bortset fra afsnit
3.2, jf. § 18 a, stk. 6, i lov om statsautoriserede revisorer.
Lignende dokumenter
- God revisorskik Retlig interesse Retsinformation · 30. maj 2001
- God revisorskik. Retsinformation · 5. maj 1999
- God revisorskik Retsinformation · 11. marts 1999
- A.C.3.8.2.1 Klage til Revisornævnet Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Sag 025-2024 kendelse af 8. november 2024 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 8. november 2024
- Tilsidesættelse af pligter, som stillingen som registreret revisor medfører. Retsinformation · 24. september 1997