Spring til indhold

Retsinformation

God revisorskik Omhu Nøjagtighed

AFG nr 10379 af 12/05/1998AfgørelseErhvervsministeriet6. september 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

God revisorskik

Omhu

Nøjagtighed

Under denne sag har bestyrelsen for VB-Invest A/S ved

skrivelse af 2. august 1995 indgivet klage over statsautoriseret revisor

Peter Gammelvind og statsautoriseret revisor Kurt Rotbøl.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har ved skrivelse af 15.

august 1995 oplyst, at revisor Peter Gammelvind blev beskikket som

statsautoriseret revisor den 8. februar 1980, og at revisor Kurt

Rotbøl blev beskikket som statsautoriseret revisor den 13. februar

1978.

1. Klagen:

Det påklages,

at revisorerne den 19. februar 1992 afgav en blank

revisionspåtegning i årsregnskabet for Aktieselskabet Varde Bank

for 1991, uagtet

at der ikke var sket konsolidering i regnskabet mellem

banken og Investeringsselskabet af 5/11 1951 A/S-koncernen og uagtet,

at regnskabet ikke indeholder en note om bankens

associerede selskaber,

at revisorerne den 27. august 1992 påtegnede

prospekterne i forbindelse med en aktieemission på 75 mio. kr. i

september 1992 og en samtidig obligationsemission uden at oplyse

om forholdet til Investeringsselskabet af 5/11 1951

A/S-koncernen, herunder at konsolidering var undladt på trods af, at

Finanstilsynet den 2. juli 1992 havde påbudt konsolideringen og uden at

oplyse

om bankens aktuelle solvensgrad, herunder at banken

på emissionstidspunktet blev drevet i henhold til en dispensation fra

Finanstilsynet samt uden at oplyse

Læs alt

om forudsætningerne for at anse banken for en

"going" virksomhed, selv om banken var i krise, og

at revisorerne i november 1992 påtegnede et

prospekt i forbindelse med en aktieemission på 60 mio. kr. i december

1992 uden at oplyse

om forholdet til Investeringsselskabet af 5/11 1951

A/S-koncernen, herunder at konsolidering var undladt på trods af, at

Finanstilsynet den 2. juli 1992 havde påbudt konsolideringen og uden at

oplyse

om bankens aktuelle solvensgrad, herunder at banken

på emissionstidspunktet blev drevet i henhold til en dispensation fra

Finanstilsynet samt uden at oplyse

om forudsætningerne for at anse banken for en

"going" virksomhed, selv om banken var i krise.

2. Sagsfremstilling:

2.1. Baggrundsoplysninger og forløbet til og med

1991.

I 1984 overtog Varde Bank sammen med andre

Investeringsselskabet af 5/11 1951 A/S ( i det følgende forkortet

til 5/11 A/S). I forbindelse med erhvervelsen fik selskabet det nævnte

navn. Selskabets formål blev ændret til at muliggøre

opkøb af fast ejendom i det sydvestjyske område for i denne

forbindelse at forestå udviklingen af projekter inden for fast ejendom.

Selskabet udviklede sig hurtigt til en koncern med flere

datterselskaber.

Fra 1987/88 ejede Varde Bank 21 % af aktierne i 5/11 A/S

og gennem sit 100 % ejede datterselskab, Vest Finans A/S, yderligere 24 % af

aktierne, i alt 45 % af aktierne. De øvrige 55 % af aktierne blev ejet

af to brødre, Ole Pedersen og Peder Pedersen, samt af Ole Pedersens

samleverske, Birgit V. Jensen.

Peder Pedersen var medlem af bestyrelsen for Varde Bank i

perioden 3. oktober 1988 - 4. november 1992. Ole Pedersen var direktør

i 5/11-koncernen fra 1984 til foråret 1994.

Revisor for 5/11 A/S var revisionsfirmaet Krogh &

Ronald A/S, Århus v/statsautoriseret revisor Steen G. Hansen og

Schøbel & Marholt Revisionsaktieselskab, Århus

v/statsautoriseret revisor Steen Mikkelsen. De var tillige revisorer enten

sammen eller hver for sig i 5/11 koncernen.

Der var oprettet en overenskomst mellem aktionærerne

i 5/11 A/S, der i § 1 bestemte, at den gjaldt forud for selskabets

vedtægter.

I henhold til aktionæroverenskomstens § 4 havde

aktionærer, der ejede mindst 24 % af aktiekapitalen, ret til at udpege

et bestyrelsesmedlem, og det af Varde Bank/Vest Finans A/S udpegede

bestyrelsesmedlem skulle være formand for bestyrelsen i 5/11 A/S.

Prokurist i Varde Bank Michael Jensen var i den heromhandlede periode

formand for bestyrelsen.

Selskabet blev i henhold til vedtægternes § 10

tegnet af formanden for bestyrelsen sammen med selskabets direktion eller af

den samlede bestyrelse.

I henhold til vedtægternes § 7 gav hver aktie

på 25.000 kr. en stemme på generalforsamlingen, og alle

anliggender skulle afgøres ved simpel stemmeflerhed (§ 8), bortset fra

vedtægtsændringer og vedtagelse af selskabets opløsning.

Aktionæroverenskomstens § 7 bestemte, at alle

anliggender skulle afgøres ved simpel stemmeflerhed, medmindre andet

var foreskrevet i selskabets vedtægter eller i

aktionæroverenskomsten, idet der dog skulle tilstræbes enighed i

bestyrelsen ved køb og salg af fast ejendom samt andre større

beslutninger. § 7 bestemte endelig, at aktionæroverenskomsten og

vedtægterne alene kunne ændres, hvis mere end 76 % af

aktiekapitalen stemte for ændringen.

Det fremgår af sagen, at direktør i Varde

Bank Alex Holm Jensen, der fra 1989 var ordførende direktør,

deltog i selskabets bestyrelsesmøder, der ofte fandt sted i bankens

lokaler. Desuden modtog Alex Holm Jensen stort set en gang om ugen materiale

fra Ole Pedersen vedrørende koncernens aktiviteter m.v. med henblik

på senere drøftelser i bestyrelsesmøder og ved andre

lejligheder, og han bistod ved udarbejdelsen af regnskabet i 5/11 A/S.

Det var koncernens bestyrelsesformand, Michael Jensen,

der som prokurist i banken udarbejdede de indstillinger, der blev forelagt

bankens bestyrelse vedrørende koncernen.

Bankens bestyrelse havde i 1988 bedt om få tilsendt

kreditsagerne inden bestyrelsesmøderne, hvilket direktionen afviste

med henvisning til diskretionshensyn. Først fra juli 1992 fik

bestyrelsen mulighed for umiddelbart inden møderne at sætte sig

ind i lånesagerne. Fra slutningen af 1992 blev lånesagerne

udsendt til bestyrelsesmedlemmerne inden møderne.

Lånesagerne vedrørende 5/11 koncernen blev

forelagt bankens bestyrelse af Alex Holm Jensen.

I midten af 1991 var der i banken overvejelser om,

hvorvidt Finanstilsynet ville kunne sætte spørgsmålstegn

ved engagementet med 5/11 koncernen, hvis det ikke blev nedbragt

væsentligt, og man forudså endvidere problemer ved Peder

Pedersens fortsatte medlemskab af bestyrelsen i banken. Banken ønskede

engagementet nedbragt med 200 mio. kr. i løbet af de næste 2

år.

I september 1991 blev en del af 5/11 koncernen udskilt til

et søsterselskab, ADM Udvikling A/S, med samme ejerkreds som 5/11

A/S. Søsterselskabet overtog næsten samtlige medarbejdere fra

5/11 koncernen samt koncernens administrationsopgaver.

Ved udgangen af regnskabsåret 1991 var Varde Banks

engagement med 5/11 A/S på kr. 407,3 mio. kr., heraf 371,5 mio. kr.

blanco.

2.2. Begivenhederne i 1992 og begyndelsen af 1993.

I forbindelse med gennemgangen af bankens engagementer pr.

31. december 1991 anmodede indklagede om, at der blev fortaget en gennemgang

af værdiansættelserne i 5/11-koncernen. Indklagede modtog

herefter 5/11 koncernens regnskaber for 1990 samt et arbejdsnotat

vedrørende koncernens interne avancer fra revisionsfirmaet Krogh &

Ronald. På grundlag af gennemgangen af koncernen og dens associerede

selskaber fandt de indklagede ikke grundlag for at kræve

hensættelser på engagementet, og de afgav derfor den 19. februar

1992 blank revisionspåtegning i regnskabet for 1991 for Varde Bank

.

Regnskabet indeholder i balancen oplysning om

kapitalandele i associerede selskaber, hvortil 5/11 A/S blev henregnet af

banken og af revisorerne. Regnskabets note 9 specificerer bevægelserne

i bankens investeringer i de associerede selskaber, og note 26

redegør for bankens samlede tilgodehavender og gæld til

associerede virksomheder. Regnskabet indeholder ikke en note med oplysning om

navn, hjemsted og ejerandel vedrørende 5/11-koncernen (og andre

associerede selskaber).

Finanstilsynet foretog i maj 1992 ordinært eftersyn.

Tilsynet fandt ikke behov for at kræve nogen hensættelse i

bankens regnskab på engagementet med 5/11 koncernen, men anbefalede

stærkt en nedsættelse af engagementet og bebudede krav om

konsolidering med koncernen.

Den 26. juni 1992 blev regnskabet for 1991 for 5/11

koncernen vedtaget. Regnskabet, der viste et overskud på 11 mio. kr. og

en egenkapital på 70 mio. kr., blev af koncernens revisorer forsynet

med blank revisionspåtegning.

På baggrund af bankens halvårsregnskab, der

viste et underskud før skat på 231 mio. kr., besluttede bankens

bestyrelse den 1. juli 1992 at gennemføre en handlingsplan, der blandt

andet skulle bestå dels i en udvidelse af bankens aktiekapital med 75

mio. kr. med fortegningsret for aktionærerne til kurs 150, dels i en

optagelse af et obligationslån på 150 mio. kr. til supplement af

den ansvarlige kapital i banken.

I skrivelse af 2. juli 1992 pålagde Finanstilsynet

- som varslet - i medfør af den dagældende Bank- og

Sparekasselov (BSL) § 37 a, stk. 9, banken, at dens regnskaber skulle

konsolideres fuldt ud med 5/11-koncernen. Finanstilsynet angav som

begrundelse herfor:

tegningsreglen i 5/11 A/S sammenholdt med, at bankens

repræsentant var formand for bestyrelsen og dermed deltog i alle

væsentlige beslutninger i selskabet, samt

Varde Banks aktiepost på 45 % i 5/11

A/S.

Endvidere tog Finanstilsynet "i betragtning,

at

en anden af de store aktionærer, Peder Pedersen,

sidder i bankens bestyrelse, og at

der blandt 5/11-koncernens kreditorer må antages

at være en forventning om, at Varde Bank står bag selskabet. De

øvrige aktionærer har efter det oplyste en vis egenkapital, men

denne vil forsvinde, hvis 5/11-koncernen får alvorlige

økonomiske problemer. Det er således Varde Bank, der kommer til

at dække en eventuel underbalance i koncernen."

Finanstilsynet fastsatte ikke et tidspunkt for,

hvornår konsolideringen skulle ske. Afgørelsen kunne indbringes

for Industriministeriets Erhvervsankenævn inden 4 uger. Ifølge

en håndskreven påtegning på skrivelsen sendte banken

tilsyneladende en kopi af skrivelsen til de indklagede.

Under udarbejdelsen af emissionsprospekterne til den

nævnte aktieudvidelse og optagelse af obligationslån forelagde

bankens bestyrelse de indklagede et udkast til den revisorerklæring,

der skulle indgå i tegningsprospektet. De indklagede stillede

imidlertid i skrivelse af 7. juli 1992 som betingelse for at underskrive

erklæringen, at de fik lejlighed til at gennemgå hele prospektet

samt halvårsregnskabet pr. 30. juni 1992, herunder

hensættelserne, og at gennemgangen ikke ville give oplysninger om

forhold, som efter de indklagedes opfattelse burde fremgå af

prospektet, henholdsvis halvårsregnskabet.

På et møde den 29. juli 1992 besluttede

bestyrelsen, at aktietegningen skulle finde sted med fortegningsret for

bankens aktionærer til kurs 105 i stedet for kurs 150, da

børskursen for bankens aktier var faldet.

Den 10. august 1992 blev halvårsregnskabet og

beretningen for 1. halvdel af 1992 offentliggjort. Beretningen indeholdt

oplysning om bestyrelsens handlingsplan samt om, at solvensen pr. 30. juni

1992 var beregnet til 11,3 % mod lovens krav om 10 %, og at solvensen pr.

30. september 1992 forventedes at være 12 %. Banken sendte samtidig

meddelelse til Fondsbørsen herom.

På et bestyrelsesmøde den 25. august 1992

forelagde de indklagede konklusionen af deres undersøgelser i form af

et revisionsprotokollat af samme dato med krav om yderligere

hensættelser i forhold til 1991-regnskabet på ca. 100 mio. kr. og

om nedskrivning af bankens aktier i 5/11 A/S til 0 kr. som betingelse for at

underskrive revisorerklæringen i emissionsprospekterne.

Hensættelseskravet beroede på engagementet med selskabet

Scandinavian Center of Copenhagen af 1987 A/S, der ejede

"B&W-grunden", og på engagementet med 5/11-koncernen. De

indklagede afsluttede revisionsprotokollatet med at understrege, "at

vurderingen er foretaget ud fra en forudsætning om, at

Investeringsselskabet fortsætter sin aktivitet i sædvanlig

drift med den sædvanlige ledelse og fortsat skaffer sig fortjeneste

fra administrations- og developervirksomhed."

De indklagede oplyste på bestyrelsesmødet, at

5/11 koncernens regnskab for 1991 korrigeret efter bestemmelserne i 7.

selskabsdirektiv, der skulle finde anvendelse med virkning fra 1. januar

1992, ville udvise et underskud på 22 mio. kr. i stedet for et overskud

på 11 mio. kr., og at regnskabet for 1990 opgjort efter samme

bestemmelser også ville have vist et underskud. Desuden viste alle

koncernens associerede selskaber underskud, og 5/11 A/S var formentlig

insolvent.

Efter at de indklagede havde forladt

bestyrelsesmødet konstaterede bankens direktør, at

hensættelseskravet ville medføre, at solvensprocenten blev

omkring lovens minimum. Bestyrelsen overvejede forskellige løsninger,

herunder fusion. Konklusionen på overvejelserne blev, at banken fulgte

de indklagedes krav om yderligere hensættelser, og at emissionerne

skulle gennemføres.

Revisionens krav om hensættelse blev på

foranledning af de indklagede meddelt Finanstilsynet telefonisk af

bestyrelsen samme dag og tillige af de indklagede selv.

Den 27.august 1992 sendte banken - ligeledes på

foranledning af de indklagede - meddelelse til Fondsbørsen om

hensættelsen på 100 mio. kr. på engagementer inden for

erhvervsejendomme med virkning for 2. halvår af 1992. Det fremgår

endvidere af meddelelsen, at resultatet for 1. halvår af 1992 var et

underskud på 231 mio. kr., og at der i den efterfølgende periode

til dato var lidt et kurstab på 30 mio. kr.

Samme dag oplyste bankens bestyrelse i en skrivelse til

Finanstilsynet, at den ikke var sikker på, om banken efter

hensættelsen opfyldte solvenskravet i bank- og sparekasseloven. Det

fremgik af skrivelsen, at der var vedlagt en opgørelse pr. ultimo juli

1992, hvorefter bankens solvens var faldet til 10,499 %, idet banken skulle

indfri 100 mio. kr. i ansvarlig indskudskapital, hvorved beregningsgrundlaget

for solvensen blev reduceret tilsvarende. Hertil kom virkningen af kravet om

hensættelse på 100 mio. kr., som der ikke var taget hensyn til i

beregningen, men som ville reducere solvensen med yderligere 0,8

procentpoint. Bestyrelsen søgte derfor for en sikkerheds skyld

Tilsynet om dispensation fra solvenskravet blandt andet under henvisning til

de vedtagne, forestående emissioner, hvorefter solvensen pr. 30.

september 1992 forventedes at blive mindst 11 %.

De indklagede, der ikke var bekendt med bankens

ansøgning om dispensation, udbad sig samme dag oplysning om

solvensprocenten og underskrev samme dag revisorerklæringen i

emissionsprospekterne.

Revisorerklæringen i prospekterne af 27. august 1992

har flg. ordlyd:

"Som generalforsamlingsvalgte revisorer har vi

gennemgået de i prospektet indeholdte regnskabsmæssige

oplysninger og kan bekræfte, at de anførte oplysninger er i

overensstemmelse med de offentliggjorte halvårsberetninger pr. 30. juni

1992 og 1991.

Vi har - i overensstemmelse med sædvanlig praksis -

ikke revideret halvårsberetningerne pr. 30. juni 1992 og 1991.

Med baggrund i vor revision af årsregnskabet for

1991 skal vi bekræfte, at alle forhold vedrørende Aktieselskabet

VARDE BANK, som er os bekendt, og som efter vor opfattelse kan påvirke

investorerne og deres investeringsrådgiveres vurdering af bankens

aktiver og passiver, finansielle stilling, resultater og udsigter, er

indeholdt i nærværende prospekt.

Vedrørende udsigterne til fremtiden henvises til

halvårsberetningen pr. 30. juni 1992 samt bankens meddelelse til

Københavns Fondsbørs af 27. august 1992.

Esbjerg, den 27. august 1992

.."

Tegningsprospekterne indeholdt årsregnskabet for

1991, halvårsberetningen for 1992 samt meddelelsen af 27. august

1992 til Københavns Fondsbørs .

De indklagede modtog den 28. august 1992 kopi af

ansøgningen til Finanstilsynet om dispensation fra solvenskravet.

På et møde i bestyrelsen den 31. august 1992

orienterede formanden for bestyrelsen om den indgivne ansøgning og

tilføjede samtidig, at den interne revisions undersøgelse af

bankens solvens havde vist, at banken opfyldte solvenskravet.

På samme møde underskrev bestyrelsen

emissionsprospekterne.

I skrivelse af 1. september 1992 - med kopi til de

indklagede - imødekom Finanstilsynet ansøgningen om

dispensation fra solvenskravet med virkning indtil udgangen af september 1992

på vilkår, at såvel bankens som koncernens solvensprocent

skulle udgøre mindst 9,5 %.

Tegningen fandt sted i dagene 9. - 22. september 1992 for

aktieemissionens vedkommende, og i dagene 9. - 15. september 1992 for

obligationslånets vedkommende.

I september 1992 opstod der en voldsom valutauro, som

forventedes at medføre betydelige tab på kundeengagementer.

På et bestyrelsesmøde den 29. september 1992 besluttede man

derfor at udarbejde en ny handlingsplan.

I skrivelse af 1. oktober 1992 meddelte banken

Finanstilsynet, at man ville overholde påbudet om konsolidering med

5/11 koncernen, men man ville forsøge at undgå den situation,

der skabte behov for konsolideringen. Banken redegjorde for, hvad den ville

iværksætte for at undgå konsolideringen, og søgte

derfor om udsættelse med konsolideringen til udgangen af 1992. Det

fremgik, at henvendelsen forinden havde været drøftet med de

indklagede, der havde tilsluttet sig ansøgningen.

Efter at dispensationen fra solvenskravet var

udløbet med udgangen af september måned, meddelte banken under

et møde den 2. oktober 1992 med Finanstilsynet, at solvenskravet

fortsat ikke var overholdt, idet solvensen pr. 30. september 1992 udgjorde

9,6 % mod lovens minimumskrav om 10 %. Tilsynet forlængede herefter

dispensationen til 31. oktober 1992 stadig på vilkår, at

solvensen skulle andrage mindst 9,5 %. På et møde i

Finanstilsynet den 19. oktober 1992 med bestyrelsens næstformand og

direktionen samt de indklagede forlængede tilsynet dispensationen

vedrørende solvenskravet til udgangen af 1992.

Varde Bank udsendte den 21. oktober 1992 en meddelelse

til Københavns Fondsbørs om, at banken, der i årets

første to kvartaler havde haft et underskud på 231 mio. kr., nu

i tredje kvartal havde tabt yderligere 232 mio. kr., således at der i

alt i den forløbne del af 1992 var realiseret et underskud på

463 mio. kr. Der blev givet en forklaring på underskuddet samt henvist

til den tidligere fondsbørsmeddelelse af 27. august 1992. Det blev

oplyst, at indtjeningen på de egentlige bankforretninger viste en

tilfredsstillende udvikling, mens omkostningerne stort set var

uændrede, og at man også for årets sidste kvartal

forventede et underskud om end mindre markant end for tredje kvartal.

Om bankens balance blev det i meddelelsen oplyst, at

reduktionen i udlånsporteføljen var fortsat, mens indlån

viste en svagt stigende tendens. Bankens egenkapital var pr. ultimo

september 675 mio. kr. efter fradrag af det konstaterede underskud samt

efter tilførsel af 75 mio. kr. i forbindelse med aktieemissionen i

september 1992.

Endelig oplyste bestyrelsen om fremtidige

foranstaltninger, at der i lys af det utilfredsstillende resultat ville blive

gennemført en ny aktieemission på 60 mio. kr., der var

garanteret, og en slankning af koncernen, der ville indebære, at banken

på ny blev en vestjysk regionalbank, samt at der ville blive

gennemført omkostningsbesparelser på 25 % og foretaget

ændringer i bestyrelsen og direktionen.

I skrivelse af 29. oktober 1992 imødekom

Finanstilsynet - med kopi til de indklagede - bankens ansøgning af 1.

oktober 1992 om, at konsolideringen senest skete fra og med

årsregnskabet for 1992.

På en ekstraordinær generalforsamling i banken

den 4. november 1992, der var indkaldt på grund af den megen offentlige

omtale af banken, udtrådte Peder Pedersen, der var medejer af 5/11

koncernen, af bankens bestyrelse.

I dagene 5. til 8. november 1992 afholdtes møder

med Nationalbanken og Finanstilsynet om bankens fortsatte eksistens.

På et møde i bestyrelsen den 8. november 1992

drøftedes en løsningsmodel fra Nationalbanken og

Finanstilsynet. Herunder gav et medlem af bankens direktion udtryk for, at

der formentlig var behov for yderligere hensættelser på 200 mio.

kr. på B&W- grunden og engagementet med 5/11 koncernen. De

indklagede deltog ikke i mødet.

Senere samme dag fremsendte Varde Bank en meddelelse til

Københavns Fondsbørs, der gengav Danmarks Nationalbanks og

Finanstilsynets pressemeddelelse af samme dato, og som blandt andet oplyste,

at et konsortium bestående af Danmarks Nationalbank og en kreds af

pengeinstitutter havde stillet en garanti på 750 mio. kr. til fordel

for banken, så driften kunne fortsættes. Garantien skulle

være efterstillet Varde Banks kernekapital og supplerende kapital, og

den blev stillet for at skaffe ro om banken, mens den offentliggjorte plan

blev gennemført. Banken oplyste videre i meddelelsen, at beslutningen

om en ny aktieemission på 60 mio. kr. fastholdtes.

Den 16. november 1992 udsendte Varde Bank

pressemeddelelse om valg af ny formand og næstformand for

repræsentantskabet og dermed også for bankens bestyrelse.

I børsprospektet vedrørende den i oktober

1992 besluttede aktieemission afgav de indklagede følgende udaterede

erklæring:

"Som generalforsamlingsvalgte revisorer har vi

gennemgået de i prospektet indeholdte regnskabsmæssige

oplysninger og kan bekræfte, at de anførte oplysninger er i

overensstemmelse med de offentliggjorte halvårsberetninger pr. 30. juni

1992 og 1991.

Vi har - i overensstemmelse med sædvanlig praksis -

ikke revideret halvårsberetningerne pr. 30. juni 1992 og 1991 samt

resultatopgørelse og balance pr. 30. september 1992 og 1991.

Med baggrund i vor revision af årsregnskabet for

1991 skal vi bekræfte, at alle forhold vedrørende Aktieselskabet

VARDE BANK, som er os bekendt, og som efter vor opfattelse kan påvirke

investorerne og deres investeringsrådgiveres vurdering af bankens

aktiver og passiver, finansielle stilling, resultater og udsigter, er

indeholdt i nærværende prospekt.

Vedrørende fremtidsudsigterne henvises til bankens

redegørelser til Københavns Fondsbørs af 21. oktober

1992 og 8. november 1992, som begge er indeholdt i dette prospekt (side 13 -

17).

.."

Tegningsprospektet indeholdt årsregnskabet for 1991,

halvårsberetningen for 1992, meddelelserne af 21. oktober og af 8.

november 1992 til Københavns Fondsbørs samt pressemeddelelsen

af 16. november 1992.

Tegningen fandt sted i dagene 2. - 15. december 1992.

På et bestyrelsesmøde den 3. december 1992

gentog direktionen (jf. bestyrelsesmødet den 8. november 1992), at

det ville have været hensigtsmæssigt at hensætte

yderligere 2 x 100 mio. kr. på B&W -grunden og på

engagementet med 5/11 koncernen, hvis banken havde haft rigtig mange

kræfter. De indklagede deltog ikke i mødet.

Den 31. december 1992 var bankens solvensprocent efter

aktieemissionen 9,87. Efter et yderligere underskud på 164 mio. kr. i

4. kvartal blev det samlede resultat for 1992 et underskud på 627 mio.

kr.

I skrivelse af 7. januar 1993 til Finanstilsynet oplyste

Varde Bank, at der i løbet af efteråret 1992 var indgået

aftaler vedrørende 5/11 koncernen med henblik på at bringe Varde

Banks medejerskab af koncernen til ophør og etablere en

organisationsstruktur for afviklingen af koncernens aktiver, hvorved den

bedst mulige nedbringelse og afvikling af bankens engagement med koncernen

skulle sikres. Endvidere ville koncernen fremover blive 100 % ejet af Ole

Pedersen. Banken tilføjede, at der efter bankens vurdering herefter

ikke længere var grundlag for at foretage den påbudte

konsolidering med 5/11 koncernen.

Finanstilsynet meddelte banken ved skrivelse af 20.

januar 1993, at der efter tilsynets vurdering ikke længere var hjemmel

i bank- og sparekasseloven til at kræve konsolidering med 5/11

koncernen.

2.3. Efterspil.

En svækkelse af den svenske krone i september 1993

ramte Varde Banks datterselskaber, VB Invest 1 og 2, meget hårdt som

følge af investeringer i svenske obligationer. Da banken ikke kunne

opfylde de krav om hensættelser, der herefter blev krævet af

Finanstilsynet, måtte banken i november 1993 standse sin virksomhed.

Den egentlige bankvirksomhed blev overdraget til Sydbank pr. 1. januar 1994.

Banken blev på en generalforsamling den 23. marts 1994 omdannet til et

finansieringsselskab med henblik på at afvikle de af bankens

forretninger, der ikke var blevet overdraget til Sydbank, og den

ændrede samtidig navn til VB Finans A/S.

Den 13. juli 1994 standsede 5/11 A/S sine betalinger

tillige med et antal koncernselskaber.

3. Tidligere undersøgelser og vurderinger.

3.1. Undersøgelsesudvalget.

I fortsættelse af den omtalte generalforsamling i

Varde Bank den 23. marts 1994, hvor salget til Sydbank blev vedtaget, blev

det besluttet at nedsætte et uvildigt ekspertudvalg. På grundlag

af et kommissorium, der blev fastlagt af Finanstilsynet og Nationalbanken den

16. marts 1994, skulle udvalget foretage en undersøgelse af de forhold

og omstændigheder, der havde ført til, at banken havde mistet

stort set hele sit kapitalgrundlag.

Efter drøftelse med klageren udpegede

Finanstilsynet og Nationalbanken direktør Kaj Egon Hansen, Lån

& Spar Bank A/S, statsautoriseret revisor B.L. Rasmussen, Ernst &

Young, samt advokat Henrik Andersen, Bech-Bruun & Trolle Advokatfirma,

til at forestå undersøgelsen herefter i det følgende

betegnet udvalget.

Den 5. december 1994 forelå resultatet af udvalgets

undersøgelser i form af en rapport bestående af en hovedrapport

med underrapport. Den samlede rapport indeholder dels en redegørelse

for det faktiske forløb, således som dette fremstår for

udvalget efter udvalgets undersøgelser, dels en vurdering, hvori

udvalget på en række punkter har fremsat kritiske

bemærkninger. Udvalget fandt dog ikke i de afdækkede forhold

anledning til at indgive politianmeldelse mod nogen.

De klagepunkter, der i forhold til bankens eksterne

revisorer er omfattet af nærværende sag for

disciplinærnævnet, har alle været gjort til genstand for

behandling af udvalget.

3.1.2. Udvalgets kommissorium.

Kommissoriet havde følgende ordlyd (hovedrapporten

s. 3 4):

"På baggrund af Varde Banks tab af næsten

hele sit kapitalgrundlag skal der foretages en undersøgelse, der i sit

indhold svarer til den gennemgang, som kurator gennemfører i

tilfælde af konkurs.

Undersøgelsen skal omfatte:

- en særskilt gennemgang af bankens aktiviteter med

og relationer til 5/11-koncernen, der har forårsaget samlet tab og

hensættelser i banken på ca. 400 mio. kr.,

- en supplerende redegørelse for bankens

relationer til personer og selskaber med tilknytning til 5/11-koncernen.

Såfremt der i forbindelse med undersøgelsen

fremkommer andre forhold, der bør gøres til genstand for en

gennemgang som den beskrevne, skal en sådan foretages.

Som led i undersøgelsen skal det afklares, hvorvidt

banken har haft de fornødne interne forskrifter for behandling af

sager om kreditgivning i tilfælde som de ovenfor nævnte, og om

disse har været overholdt. Det skal specifikt afdækkes, hvorvidt

banken løbende har afgivet korrekte og fyldestgørende

oplysninger til Finanstilsynet i medfør af bank- og

sparekasseloven.

Såfremt der under gennemgangen dukker forhold op,

der findes at kunne give anledning til politimæssig efterforskning,

skal der indgives anmeldelse herom.

Undersøgelsen gennemføres af et udvalg

på 3 af Varde Bank uafhængige medlemmer, der udpeges af

Finanstilsynet og Danmarks Nationalbank. Varde Bank giver Udvalgets medlemmer

fuld adgang til alt materiale og alle oplysninger, banken måtte

være i besiddelse af eller kan fremskaffe om de forhold, som er

omfattet af kommissoriet.

Finanstilsynet og Danmarks Nationalbank holdes

løbende orienteret om undersøgelsens forløb.

Udvalgets arbejde skal resultere i en rapport til

bestyrelsen for Varde Bank. Rapporten skal endvidere tilgå

Finanstilsynet og Danmarks Nationalbank. Udvalget har samme tavshedspligt,

som gælder for pengeinstitutter i henhold til bank- og sparekasselovens

§ 54, stk.2. Det afgøres efter bank- og Sparekasselovens § 50b, stk.2,

i hvilket omfang rapporten kan gøres tilgængelig for andre.

Udvalget forventes at aflevere sin rapport inden udgangen

af september 1994."

3.1.3. Udvalgets konklusioner.

Det overordnede resultat af udvalgets vurderinger er i

rapporten sammenfattet i kapitel 18 (hovedrapporten s. 131 135), hvorfra

citeres:

"K A P I T E L 18

Udvalgets samlede bedømmelse samt udvalgets

bemærkninger om ansvar og ansvarsplacering

18.1. Indledning

Ved Udvalgets nedsættelse medio marts 1994 var det

den almindelige antagelse, at Varde Banks endeligt som selvstændig bank

i det væsentlige kunne henføres til to enkeltforhold, nemlig

bankens engagementer med 5/11-koncernen og B & W-grunden. Udvalgets

undersøgelser har bekræftet denne antagelse. Samtidigt er

afdækket en lang række andre forhold, som hidtil enten ikke har

været ofret opmærksomhed eller simpelthen ikke har været

kendt af de involverede. Det drejer sig om såvel faktiske forhold,

herunder forholds indbyrdes sammenhænge, som om overholdelse af

regelsæt. Konstateringer i positiv retning har været få om

overhovedet nogen. Det nærmeste Udvalget er kommet i så

henseende, er en samlet opfattelse af, at ingen har handlet med henblik

på egen vinding. Der har snarere været tale om handlemåder,

som afspejler ukyndighed respektive overfladiskhed.

Kapitlet tilsigter ikke en samlet gentagelse af de i

hovedrapporten og undersøgelsesrapporterne fremførte

konklusioner, men Udvalget finder det dog hensigtsmæssigt her at

resumere sine hovedkonklusioner. Resuméet afspejler ikke i sin

prioritering Udvalgets bedømmelse for så vidt angår

indvirkningen på bankens ophør.

18.2. 5/11-koncernen

Banken fejlbedømte i væsentlig grad sit

engagement med 5/11-koncernen. Engagementet var problemfyldt både i

relation til BSL § 23 og i relation til koncernens kreditværdighed.

Ledelsesmæssigt var engagementet i konflikt med BSL § 19, stk. 5, og

bevillingsprocedurerne var i strid med de almindelige habilitetsregler.

Indtjeningen i 5/11-koncernen hidrørte i vidt

omfang fra interne avancer udløst af handler mellem koncernens

"egne" selskaber. Regnskaberne gav ikke et dækkende billede

af koncernens økonomiske stilling. Engagementet blev på en

række væsentlige punkter administreret i strid med bankens

interne regler. 5/11-koncernen er siden trådt i betalingsstandsning, og

Varde Banks udsigter til dækning må anses for yderst

begrænsede.

18.3. Varde Banks Regnskaber

Varde Banks undladelse af at medtage 5/11-koncernen i

konsolideringen har givet et gunstigere billede af bankens økonomiske

stilling end tilfældet var.

Bankens årsregnskaber for 1991 og 1992 indeholdt

ikke de tilstrækkelige og nødvendige hensættelser og gav

derfor et alt for optimistisk billede af bankens reelle økonomiske

situation. Særlig i betragtning af at der var tale om en

børsnoteret bank burde ledelsen i højere grad have sikret

sig, at de tilstrækkelige og nødvendige informationer var

medtaget, ligesom revisorerne burde have gjort opmærksom på de

manglende hensættelser i de respektive revisionspåtegninger for

1991 og 1992.

18.4. B & W-grunden

Bankens engagement vedrørende B & W-grunden,

der af Tilsynet blev omtalt som helt unormalt i dansk bankvæsen,

medførte en binding og en risiko, der stod i urimeligt forhold til

bankens kapitalgrundlag, og risikoen kom ikke i fornødent omfang til

udtryk i bankens årsregnskaber for 1991 og 1992.

18.5. Finanstilsynets gennemgang (1992)

Ved sin ordinære gennemgang af bankens forhold i

maj-juni 1992 burde Tilsynet, i samarbejde med bankens ledelse, have

afdækket bankens reelle økonomi. En sådan afdækning

ville efter omstændighederne have givet et bedre beslutningsgrundlag

for de efterfølgende rekonstruktionsbestræbelser

18.6. Handlingsplaner of

rekonstruktionsbestræbelser (1992)

Bankens handlingsplaner og

rekonstruktionsbestræbelser i 1992 var, som følge af basale

mangler i kapitalgrundlaget og de involveredes manglende erkendelse heraf

eller uvidenhed herom, utilstrækkelige.

18.7. Børsprospekter (1992)

Bankens børsprospekter i 1992 var

ufyldestgørende og vildledende på væsentlige punkter.

18.8.Udhandlingen

Den gennemførte udhandling vedrørende

5/11-koncernen var udelukkende af kosmetisk karakter og efterlader

iøvrigt et omfattende og uløst omstødelsesproblem.

18.9. VB-INVEST

Bankens initiativ og engagement med VB-Invest selskaberne

må betragtes som uprofessionelt. Hertil kommer at bankens risiko var

helt ude af proportion med den forventede indtjening på

engagementerne.

18.10. Udvalgets bemærkninger om ansvar og

ansvarsplacering

Udvalgets opgave har været at redegøre for de

vigtigste årsager til, at Varde Bank måtte ophøre som

selvstændig bank. Udvalget har herunder udredet og analyseret en lang

række forhold og på det tilvejebragte grundlag draget en

række konklusioner. Sådanne konklusioner vil i mange

tilfælde give det indtryk, at Udvalget udpeger én eller flere

ansvarlige. Dette er ikke tilfældet. Hertil har Udvalget ingen

myndighed.

Fastlæggelsen af de faktiske handlingsforløb

og de juridiske vurderinger heraf med henblik på afgørelsen af

eventuelle ansvarsspørgsmål strafferetligt som civilretligt

henhører under domstolene, hvor de i øvrigt skal afgøres

under iagttagelse af en lang række retsplejemæssige og

retssikkerhedsmæssige krav, som ikke er iagttaget ved tilblivelsen af

Udvalgets rapport."

3.1.4. Konsolidering

I sagen for nævnet angår 1. klagepunkt

spørgsmålet, om der uafhængigt af

Finanstilsynets senere konsolideringspåbud af 2.

juli 1992 i medfør af BSL § 37 a, stk. 9 var pligt til i henhold

til BSL § 37 a, stk. 2, nr. 5, at foretage konsolidering med 5/11-koncernen

allerede i bankens årsregnskab for 1991.

Dette spørgsmål såvel som

spørgsmålet om konsolideringspligt for tidligere

regnskabsår behandles af udvalget i hovedrapportens kapitel 6 (s. 50

52) og i underrapportens afsnit 8 (s. 124 164). Specielt med hensyn

til bankens årsregnskab konkluderer udvalget, at der burde være

foretaget konsolidering med 5/11-koncernen. Det hedder herom (underrapporten

s. 158 -161):

"Hvad angår årsregnskabet for 1991

skal vurderingen foretages på grundlag af de nye regler i BSL, som

trådte i kraft den 1. januar 1991, hvorved der skete en harmonisering

af koncerndefinitionen med definitionerne i ÅRL og selskabslovene.

Dette rejser spørgsmålet, om der for dette

regnskabsår forelå en pligt for bankens bestyrelse og direktion

til at udarbejde koncernregnskab.

Varde Bank besad ikke flertallet af stemmerettighederne,

idet man ejede under 50% af aktierne i 5/11-selskabet, og Varde Bank kan ikke

på grundlag af aktionæroverenskomsten alene hævdes at have

haft bestemmende indflydelse.

Det, som primært må vurderes, er, om forholdet

mellem Varde Bank og 5/11 omfattes af den definition, som går ud

på, at der foreligger et koncernforhold, når en bank besidder

kapitalandele i en virksomhed og udøver bestemmende indflydelse over

denne, jfr. BSL § 37 a, stk. 1, nr. 5.

Hvad førstnævnte betingelse angår, er

der ingen tvivl om, at betingelsen er opfyldt derved, at Varde Bank ejede 45%

af aktiekapitalen i 5/11-selskabet.

Det, som kræver nærmere overvejelse, er, om

Varde Bank faktisk udøvede en bestemmende indflydelse over

5/11-koncernen.

Ved nærmere gennemgang af de faktiske forhold, som

forelå på dette tidspunkt, må det vurderes, at Varde Bank

udøvede en bestemmende indflydelse, idet der herved må

lægges vægt på følgende momenter:

1. Varde Bank besad fra 1986 formandsposten i

5/11-selskabet, og ifølge vedtægterne for selskabet tegnedes

dette af bestyrelsens formand i forening med en direktør eller af den

samlede bestyrelse. Dette indebar med andre ord, at der ved selskabets

tegning over for omverdenen altid krævedes formandens og dermed Varde

Banks medvirken.

2. Engagementer med Varde Bank udgjorde pr. 31. december

1991 kr. 407 mio., hvoraf kr. 372 mio. var blanco. Blancodelen udgjorde ca.

35% af den regnskabsmæssige egenkapital i Varde Bank på dette

tidspunkt. I denne forbindelse skal det tillige bemærkes, at

soliditeten i 5/11-koncernen kun androg ca. 11%.

3. Alex Holm Jensens deltagelse i alle

bestyrelsesmøder i 5/11-selskabet.

På grund af engagementets størrelse må

det vurderes, at Varde Bank havde anledning til at udøve bestemmende

indflydelse over 5/11-koncernen.

At Varde Bank faktisk udøvede en bestemmende

indflydelse fremgår eksempelvis af, at man på Varde Banks

initiativ i efteråret 1991 etablerede selskabet ADM-Udvikling med den

samme ejerkreds, som stod bag 5/11-selskabet. Tilsvarende er det

åbenbart, at den ultimo 1992 gennemførte udhandling af

aktiviteter i 5/11-koncernen netop skete for ikke at skulle opfylde det af

Tilsynet den 2. juli 1992 fremsatte krav om konsolidering.

På den anførte baggrund må det

konkluderes, at der, i hvert fald fra 1991 efter de ændrede regler i

lovgivningen som følge af implementeringen af EF´s 7. direktiv,

forelå en pligt for såvel bestyrelse som direktion til at

foretage konsolidering mellem Varde Bank og 5/11-koncernen, og dermed

også en pligt for bankens revisorer til i revisionspåtegningen at

gøre opmærksom på, at konsolidering burde være

foretaget og forklare konsekvenserne for resultat og egenkapital.

For så vidt angår Tilsynets muligheder for at

kræve konsolidering bestod denne stadig, efter at ændringerne i

BSL var trådt i kraft den 1. januar 1991, dog således at hjemlen

nu ændredes til at fremgå af § 37 a, stk. 12.

For så vidt kan det hævdes, at bestemmelsen

ikke finder anvendelse, eftersom det ovenfor er konkluderet, at betingelserne

for konsolidering i medfør af § 37, stk.1 var opfyldte allerede fra

1991-regnskabet, men når dette ikke skete, havde Tilsynet på

samme måde, som det rent faktisk skete i 1992, og som det kunne

være sket allerede i 1988, anledning til at bringe bestemmelsen i

anvendelse.

..

Som redegjort for nedenfor under 5.2 er det Udvalgets

opfattelse, at der inden for 5/11-koncernen burde være foretaget

konsolidering af selskaber, hvor 5/11-selskabet sammen med SMBK 1209 ejede

over 50% af aktierne, og den beløbsmæssige effekt heraf vurderes

at være i størrelsesordenen kr. 152 mio. Som følge af

Varde Banks ejerskab på 45% af 5/11-koncernen ville konsolidering af

5/11-koncernen i Varde Banks regnskab skulle ske pro rata, og den

beløbsmæssige effekt ville således være kr. 68,4

mio. i Varde Bank. Hertil kommer den effekt, som måtte være en

følge af, at Varde Bank i medfør af regnskabsreglerne for

pengeinstitutter ville være nødsaget til at anvende mere

konservative værdiansættelsesprincipper for fast ejendom end man

anvendte i 5/11-koncernen. Den beløbsmæssige effekt heraf er

ikke opgjort.

Det ovenfor anførte om konsolidering mellem Varde

Bank og 5/11-koncernen giver anledning til også at rejse

spørgsmålet om foreneligheden med BSL´s regler om

pengeinstitutvirksomhed, jfr. tidligere § 1, stk. 3, og fra 1. januar 1991

som denne suppleres af § 1 a. Af Tilsynets skrivelse af 16. marts 1984 til

Varde Bank fremgår, at Tilsynet dengang tillagde det afgørende

betydning for 5/11-projektets forenelighed med BSL, at banken ikke indtog en

så dominerende stilling, at banken kunne siges at drive virksomheden.

Udvalget har ikke hermed foretaget en nærmere vurdering af den

selvstændige betydning heraf i relation til gennemførelsen af

krav om konsolidering."

3.1.5. Børsprospekterne

I sagen for nævnet angår 2. og 3. klagepunkt

emissionerne i august og november 1992, hvor der klages over, at de

indklagede påtegnede børsprospekterne blandt andet uden at

oplyse om bankens forhold til 5/11-koncernen, herunder at Finanstilsynet den

2. juli 1992 havde påbudt konsolidering i bankens regnskaber, og uden

at oplyse om bankens aktuelle solvensgrad, herunder at banken siden 1.

september 1992 blev drevet i henhold til Finanstilsynets dispensation fra

solvenskravet.

3.1.5.1. Specielt om solvensen i Varde Bank.

I hovedrapportens kapitel 8 (s. 64 66) og

underrapportens afsnit 3 (s. 63 71) beskæftiger udvalget sig specielt

med spørgsmålet om, i hvilket omfang Varde Bank må antages

at have overholdt kravet i BSL § 21 til bankens solvens. I denne forbindelse

kommer udvalget også ind på en vurdering af, om

børsprospekterne efter udvalgets opfattelse var fyldestgørende

med hensyn til bankens solvens.

Udvalgets konklusion fremgår af underrapportens s.

63, hvor det hedder:

"1. Problemstilling

Der er på baggrund af materiale omfattende

bl.a. årsregnskaber, perioderegnskaber og mødereferater

foretaget en gennemgang af udviklingen i Varde Banks solvensprocent i

perioden 1992/93.

På baggrund af de foreliggende oplysninger har

det ikke været muligt at foretage selvstændige beregninger af

solvensens størrelse. Det skyldes, at vi ikke har rådighed over

materiale til opgørelse af de vægtede aktiver. For en

opgørelse heraf kræves detaljerede specifikationer af aktivernes

sammensætning.

2.

Hovedkonklusion

Det fremgår af nedenstående, at Varde Bank

havde betydelige problemer allerede fra medio 1992 med at overholde

solvensbestemmelserne i BSL.

Hovedårsagen til den faldende solvens var det

løbende underskud. Samtidig var der i juli 1992 udgået kr. 100

mio. af beregningen vedrørende ansvarlig kapital, som skulle indfries

i juli 1993. Denne nedbringelse skal ses i sammenhæng med den

større forøgelse i forbindelse med de to

kapitaltilførsler i september 1992.

Der beregnedes ikke et nyt korrigeret tal for solvensen

pr. 30. juni 1992, efter at der på revisionens foranledning var hensat

yderligere kr. 100 mio. på engagementer. Det formodes, at solvensen

allerede på dette tidspunkt ville være faldet til under det

lovkrævede.

27. august 1992 udsendtes samtidig børsprospektet

og en meddelelse til Fondsbørsen. Det burde have været oplyst,

at der samme dag hos Tilsynet ansøgtes om dispensation for

solvensbestemmelserne efter BSL § 21, stk. 3.

Af børsprospektet i forbindelse med

kapitalforhøjelsen i december 1992 fremgik heller ikke, at banken ikke

overholdt de lovkrævede solvensbestemmelser.

Banken opfyldte i hele 2. halvår 1992 ikke

solvensgrænsen på 10%. Der bevilgedes dispensation hertil af

Tilsynet.

Det må endvidere tages i betragtning, at

hensættelserne burde have været forøget væsentligt

både pr. 31. december 1991 og i de forskellige kvartalsindberetninger i

1992 samt pr. 31. december 1992. Dette ville have medført et

yderligere væsentligt fald i solvensen.

Vi har ikke haft mulighed for at kontrollere, om de

opgivne størrelser af solvensprocenten er korrekt beregnede."

3.1.5.2. Solvens og konsolidering.

Børsprospekterne er af udvalget gjort til genstand

for behandling dels i hovedrapportens kapitel 12 (s. 110 111), dels i

underrapportens afsnit 9 (s. 164 198). Herunder har udvalget i særlig

grad vurderet, om børsprospekterne kunne anses for

tilstrækkeligt oplysende for potentielle investorer i henseende til

bankens solvensgrundlag og forhold til 5/11-koncernen.

Udvalgets overvejelser fremgår navnlig af

underrapportens s. 191 197, og konklusionen på s. 164 165 er

sålydende:

"2. Konklusion

Henset til at Varde Bank udøvede en bestemmende

indflydelse over 5/11-koncernen med den konsekvens, at der i hvert fald fra

1991 forelå en pligt til konsolidering, og henset til Tilsynets

skrivelse af 2. juli 1992, vurderes det at være en væsentlig

mangel i prospekterne fra august 1992, at disse ikke oplyste herom eller i

øvrigt på nogen måde nævnte relationerne mellem

Varde Bank og 5/11-koncernen.

Betingelserne for konsolidering var til stede, da

henholdsvis aktie- og obligationsemissonen gennemførtes i september

1992, og konsolidering måtte anses at indebære en væsentlig

reduktion af bankens egenkapital. Den manglende omtale må anses at

bevirke, at prospekterne fra august 1992 var ufyldestgørende i

væsentlig grad.

Det i de to prospekter om bankens solvens, hvoraf fremgik,

at denne pr. 30. juni 1992 var beregnet til 11,3% mod lovens krav om 10%, og

at solvensen med udgangen af september 1992 ville være ca. 12% efter

emissionernes gennemførelse, må under omstændigheder, hvor

der samtidig med eller umiddelbart inden prospekternes

offentliggørelse var indgivet ansøgning til Tilsynet om

dispensation på grund af manglende sikkerhed for overholdelse af

solvenskravene, anses at være vildledende i væsentlig grad.

Prospekterne tegnede ikke noget selvstændigt billede

af Varde Banks situation, udover det i halvårsberetningen og

fondbørsmeddelelsen af 27. august 1992 anførte. Selv om

standarden for, hvad der var god prospektskik i 1992 i relation til bankers

emission af værdipapirer, formentligt var lavere end tilfældet er

i dag, er det Udvalgets vurdering, at prospekterne også med datidens

standard for god prospektskik ikke tegnede et tilstrækkeligt billede af

udstederens situation. Varde Bank var på dette tidspunkt en bank i

krise, og dette signal blev ikke givet.

Samlet må august-prospekterne betegnes som

ufyldestgørende og vildledende på væsentlige punkter og

således ikke have været i overensstemmelse med god prospektskik

og markedsføringsloven.

Med hensyn til november-prospektet er konklusionen den

samme, idet dette prospekt led af de samme mangler som ovenfor beskrevet,

blot med den forskel, at der slet ikke var beskrevet noget om bankens

solvens, uagtet der på dette tidspunkt var givet dispensation fra

Tilsynet med hensyn til overholdelse af 10% solvenskravet"

3.2. [Afsnittet er undtaget fra

offentliggørelse jf. § 18a, stk. 6 i lov om statsautoriserede

revisorer.]

4. Parternes anbringender.

4.1. Ad klagepunkt 1: årsregnskabet for 1991.

4.1.1. Ad 1 a: manglende konsolidering.

Klager

har anført, at Varde Bank havde en

bestemmende indflydelse i 5/11 A/S, således at konsolidering skulle

være foretaget i 1991-regnskabet i medfør af BSL § 37 a, stk. 2,

nr. 5, hvorefter et pengeinstitut er moderselskab, hvis det er

virksomhedsdeltager og udøver bestemmende indflydelse over

virksomheden.

Til støtte herfor peger klager på, at banken

udpegede formanden i 5/11 A/S sammenholdt med selskabets tegningsregel,

på størrelsen af bankens engagement med 5/11 koncernen, på

den ordførende direktørs deltagelse i bestyrelsesmøderne

og bistand ved udformningen af selskabets årsregnskab og endelig

på bankens relationer til de øvrige aktionærer i 5/11 A/S.

De nævnte forhold ville isoleret betragtet ikke betyde, at Varde Bank

udøvede en bestemmende indflydelse over 5/11 koncernen, men helheden

og samspillet mellem forholdene betyder i hvert tilfælde under disse

omstændigheder, at der var tale om bestemmende indflydelse.

Det er klagers påstand, at etableringen af

selskabet ADM-Udvikling A/S i efteråret 1991 skete på initiativ

af Varde Bank, og klager påpeger, at der efter Finanstilsynets

pålæg om konsolidering i 1992 hurtigt skete en afvikling af

5/11-koncernens aktiviteter.

Klager anfører, at betydningen af en konsolidering

ville være en eliminering af interne avancer i 5/11-koncernen med en

beløbsmæssig reduktion på 68,4 mio. kr. for Varde Banks

vedkommende. Værdiansættelsen af fast ejendom skulle

således ske efter de for pengeinstitutter gældende regler,

hvilket ville have medført en negativ effekt for koncernens aktiver og

følgelig også for engagementets bonitet.

Klager finder, at det er irrelevant for

bedømmelsen, at Finanstilsynet først den 2. juli 1992

krævede konsolidering i medfør af BSL § 37 a, stk. 9. De

indklagede revisorer havde en selvstændig pligt til at undersøge

bankens forhold, og uden en konsolidering med 5/11-koncernens regnskab er

regnskabet for 1991 ikke retvisende. Klager gør derfor gældende,

at de indklagedes gennemgang af 5/11 koncernens engagement med Varde Bank i

forbindelse med årsregnskabet for 1991 ikke var tilstrækkelig

dybdegående.

Indklagede

har gjort gældende, at det er en

betingelse, for at pligten til konsolidering indtræder, at selskabet

faktisk skal udøve bestemmende indflydelse, hvilket ikke er godtgjort

af klager, der har bevisbyrden herfor. De indklagede er ikke bekendt med

antydninger af eller eksempler på, at Varde Bank har sat sin vilje

igennem over for 5/11 A/S, og banken var ikke i stand til at udpege

flertallet i bestyrelsen, hverken retligt eller faktisk.

Vedrørende tegningsreglen i 5/11 A/S anfører

indklagede, at det er uden selvstændig betydning, at Varde Bank besad

formandsposten i selskabet, da tegningsretten kun er en legitimation til at

forpligte selskabet. De tegningsberettigede var kun forpligtet til at

underskrive i de tilfælde, hvor bestyrelsens flertal havde truffet

afgørelse om et forhold, og tegningsreglen indebar i øvrigt, at

direktøren i 5/11 A/S, Ole Pedersen, der var uden tilknytning til

Varde Bank, skulle medvirke.

De indklagede erkender, at der var et betydeligt

låneforhold mellem Varde Bank og 5/11 A/S, men det fremhæves, at

dette forhold ikke medførte, at der blev etableret et koncernforhold.

Efter Varde Banks opfattelse udøvede banken en

betydelig indflydelse i 5/11 A/S, som således var et associeret

selskab, men der var ikke tale om en bestemmende indflydelse, og denne

opfattelse delte de indklagede.

De indklagede var ikke bekendt med den ordførende

direktørs deltagelse i bestyrelsesmøderne i 5/11 A/S og bistand

ved udformningen af selskabets årsregnskab, og de havde ikke kendskab

til interne notater og "lørdagsbreve", som klageren har fremlagt i

sagen.

De indklagede bestrider, at stiftelsen af ADM Udvikling

A/S skete på initiativ af Varde Bank. Afviklingen af 5/11-koncernens

aktiviteter fandt sted ultimo 1992, efter at Varde Bank havde foretaget en

hensættelse på koncernen som henstillet af de indklagede. Denne

afvikling kan derfor ikke tillægges betydning i forhold til

spørgsmålet om konsolidering af bankens regnskab for 1991.

Om betydningen af en konsolidering gør de

indklagede gældende, at denne ikke ville ikke have haft effekt på

bankens resultat og egenkapital, for der var ikke interne avancer mellem

banken og koncernen, og en konsolidering ville ikke have medført en

hensættelse på engagementet med koncernen. Det var dokumenteret

for de indklagede, at 5/11-koncernen havde positiv indtjening, og at

finansieringen var i orden. Konsolidering mellem Varde Bank og 5/11-koncernen

ville alene have medført en forøgelse af bankens

koncernbalance.

4.1.2. Ad 1 b: manglende note:

Klager

gør gældende, at den manglende

note bevirker, at regnskabet ikke er retvisende, og at det er af stor

betydning at vide hvilke selskaber, der er associerede. Oplysningen om Varde

Banks tilknytning til 5/11 A/S med angivelse af ejerandele ville i

væsentligt omfang have øget informationsværdien af

regnskabet for 1991.

Indklagede

erkender, at noten ikke er kommet med

i regnskabet, skønt den forelå i et udkast til regnskabet. I

henhold til revisionsinstruksen for den interne revision, der er godkendt af

den eksterne revision, skal den interne revision kontrollere, "at alle

tvangsnoter, jf. regnskabsbestemmelserne, fremgår af regnskabet".

Indklagede finder dog ikke, at de manglende oplysninger

kan have afgørende betydning for offentligheden og henviser til, at

bankens forhold til 5/11-koncernen er nævnt i Greens og i Dansk

Aktiehåndbog, så forholdet har ikke været ukendt for

offentligheden.

4.2. Ad klagepunkt 2: emissionsprospekterne i september

1992.

4.2.1. Ad 2 a: manglende angivelse af forholdet til

5/11- koncernen.

Klager

har anført, at Finanstilsynet ikke

havde givet Varde Bank ret til at udskyde konsolideringen, og at de

indklagede ved underskrivelsen af erklæringen den 27. august 1992 var

bekendt med regnskabet for 1991 for 5/11 A/S, der nu var blevet aflagt. De

indklagede var således bekendt med, at 5/11 koncernen havde store

økonomiske problemer, samt at værdiansættelsen af 5/11

koncernens aktiver i koncernens regnskaber var tvivlsomme.

Prospekterne fra august 1992 er derfor

ufyldestgørende ved, at de indklagedes erklæring ikke oplyser,

at konsolidering var undladt.

Indklagede

gør gældende, at

Finanstilsynet ikke havde nævnt noget om, hvornår

konsolideringen skulle finde sted, men havde gjort opmærksom på,

at tilsynets afgørelse kunne indbringes for Erhvervsministeriets

Erhvervsankenævn indenfor 4 uger. I øvrigt ville det ikke have

været praktisk muligt at gennemføre konsolideringen i

halvårsberetningen, der i overensstemmelse med sædvanlig praksis

var udarbejdet pr. 30. juni 1992.

De indklagede foretog imidlertid selvstændige

undersøgelser af værdiansættelserne i 5/11-koncernen, som

resulterede i yderligere hensættelser på 100 mio. kr.

4.2.2. Ad 2 b: manglende oplysning om Varde Banks

aktuelle solvensgrad.

Klager

har anført, at selvom de indklagede ved

underskrivelsen af erklæringen den 27. august 1992 ikke var bekendt med

ansøgningen om dispensation fra solvenskravet, så fremgår

det af prospektbekendtgørelsens § 22, at enhver ny væsentlig

omstændighed, der kan påvirke vurderingen af værdipapirerne

og som indtræder mellem tidspunktet for prospektets vedtagelse og

påbegyndelsen af den officielle notering skal optages i et tillæg

til prospektet. Det er uden betydning for denne bedømmelse, at de

indklagede selv fandt ansøgningen om dispensation fra solvenskravet

overflødig, hvilket de kunne have oplyst i tillægget .

Indklagede

gør gældende, at pligten

efter prospektbekendtgørelsens § 22 ikke påhviler selskabets

revisorer, der alene skal vurdere og bekræfte, at alle dem bekendte

forhold er indeholdt i prospektet. Prospektet udarbejdes alene på

bestyrelsens ansvar.

De indklagede sikrede sig inden underskrivelsen af

erklæringen af 27. august 1992, at den foreskrevne solvensprocent var

opfyldt.

4.2.3. Ad 2 c: manglende omtale af , at Varde Bank var

i krise.

Klager

har anført, at prospekterne ikke

indeholdt en selvstændig udtalelse om bankens fremtidsudsigter, men

alene henviste til halvårsberetningen og fondsbørsmeddelelsen

af 27. august 1992, og at prospekterne ikke giver en potentiel investor

indtryk af, at banken var i krise.

Indklagede

gør gældende, at

prospekterne, årsregnskabet for 1991, halvårsberetningen for 1992

samt meddelelsen af 27. august 1992 til Københavns

Fondsbørs, der var optrykt i prospekterne, skal betragtes som

helhed.

I fondsbørsmeddelelsen af 27. august 1992 er der en

overskrift benævnt "Seneste udvikling og fremtidsudsigter",

og det fremgik af aktieprospektet, at udvidelsen skyldtes behovet for at

fastholde og udvide forretningsomfanget, efter at banken i 1991 og 1. halvdel

af 1992 havde realiseret utilfredsstillende resultater.

Det fremgår endvidere af fondsbørsmeddelelsen

af 27. august 1992, at banken havde besluttet at hensætte yderligere

100 mio. kr. på engagementer inden for erhvervsejendomme, og at der i

perioden efter 30. juni 1992 var lidt et yderligere kurstab på 30 mio.

kr., og at banken således i perioden 1. juli 1992 til 27. august 1992

havde lidt et tab på 130 mio. kr.

Sammenfattende oplyste prospekterne, at banken i perioden

1. januar 1991 til 27. august 1992 havde lidt tab for i alt 465 mio. kr., og

da det af regnskabet for 1991 fremgik, at bankens egenkapital primo 1991

udgjorde 1,2 mia. kr., fremgik det således, at den havde mistet 40 % af

egenkapitalen i denne periode.

Desuden fremgik det af halvårsberetningen for 1992,

at bestyrelsen på baggrund af det dårlige resultat havde vedtaget

en handlingsplan, der omfattede aktieemission og optagelse af supplerende

kapital. Investorerne var således orienteret om, at de ved køb

af aktier og obligationer medvirkede til gennemførelse af en

handlingsplan.

4.3. Ad klagepunkt 3: aktieemissionen i december

1992.

4.3.1. Ad 3 a: manglende angivelse af forholdet til

5/11- koncernen.

Parterne

har henvist til det ovenfor under

klagepunkt 2 a anførte .

4.3.2. Ad 3 b: manglende oplysning om Varde Banks

aktuelle solvensgrad.

Klager

har anført, at prospektet skal give

potentielle investorer et retvisende billede af bankens forhold, selv om

prospektbekendtgørelsen ikke indeholder krav om oplysning af

solvensgraden. Varde Banks solvensgrad var pr. 31. december 1991 9,87 %

efter indregning af provenuet ved aktieemissionen på 60 mio. kr. og

således under den foreskrevne procent på 10. I sådanne

tilfælde vil oplysningen være af væsentlig betydning for

prospektets værdi og må derfor være indeholdt i

prospektet.

Indklagede

har gjort gældende, at solvensen

på tidspunktet for emissionen i december 1992 har været over

9,87 %, da der var oparbejdet et underskud på 157 mio. kr. i fjerde

kvartal, og således tæt på og måske større end

10 %. I øvrigt var der meddelt frist for overholdelse af

solvenskravet til udgangen af 1992, og med virkning fra 1. januar 1993 blev

kravet nedsat til 9 %, 15 dage efter emissionsperiodens udløb.

4.3.3. Ad 3 c: manglende omtale af , at Varde Bank var

i krise.

Klager

anfører, at det på

møder i bestyrelsen den 8. november og 3. december 1992 blev udtalt,

at det ville hensigtsmæssigt at hensætte yderligere 2 x 100

mio. kr. på 5/11-engagementet og B&W grunden, hvilket ville have

bragt solvensprocenten ned under 8. Disse forhold var ikke omtalt i

prospektet.

Indklagede

gør gældende, at

prospektet, årsregnskabet for 1991, halvårsberetningen for 1992,

meddelelserne af 21. oktober og af 8. november 1992 til Københavns

Fondsbørs, der var optrykt i aktieemissionsprospektet, samt

pressemeddelelsen af 16. november 1992, skal betragtes som en helhed, og

heraf fremgik det, at der var tale om en virksomhed i krise.

Med hensyn til behovet for yderligere hensættelser

er udtalelserne på bestyrelsesmøderne udtryk for et skøn.

Tegningsprospektet gav derfor et retvisende billede af

virksomheden på prospekttidspunktet.

5. Disciplinærnævnets bemærkninger.

Ad klagepunkt 1 a, manglende konsolidering.

Den under dette punkt rejste klage angår det

forhold, at 5/11-koncernen ikke blev behandlet som en dattervirksomhed, men

derimod som en associeret virksomhed i Varde Banks årsregnskab for

1991, således at banken ikke foretog konsolidering med denne

koncern.

Retningslinierne for, hvornår et pengeinstitut skal

anses som moderselskab for en anden virksomhed og konsolidere med denne,

fremgår af § 37 a i bank- og sparekasseloven. Denne bestemmelse fik sin

nuværende affattelse ved lov nr. 306 af 16. maj 1990 og trådte i

kraft den 1. januar 1991. Anledningen til lovændringen var

gennemførelsen af 7. selskabsdirektiv, og bestemmelsen må

forstås i overensstemmelse med den tilsvarende ændring af

koncerndefinitionen i årsregnskabsloven. Disse lovregler sondrer mellem

en associeret virksomhed, der er knyttet til begrebet "betydelig

indflydelse", og en dattervirksomhed, der er knyttet til begrebet

"bestemmende indflydelse".

Mellem parterne er der enighed om, at Varde Bank ikke

på retligt grundlag udøvede eller kunne udøve bestemmende

indflydelse over 5/11-koncernen efter bestemmelserne i § 37 a, stk. 2, nr.

1-4, idet banken ikke havde majoritet i kraft af aktiebesiddelse,

stemmerettigheder, vedtægter, aktionæroverenskomst eller

lignende.

Ved vurderingen af, om Varde Bank desuagtet rent faktisk

udøvede en bestemmende indflydelse over 5/11-koncernen, jf. § 37 a,

stk. 2, nr. 5, lægger nævnet til grund, at banken havde et

betydeligt engagement med koncernen. Engagementet var ved udgangen af

regnskabsåret 1991 på ca. 407 mio. kr., heraf ca. 371 mio. kr.

blanco. Endvidere havde banken en betydelig aktiepost i koncernen, idet

banken i alt rådede over 45 % af aktierne. De resterende 55 % var

fordelt mellem to brødre og disses nærtstående.

Det må videre lægges til grund, at der var

personsammenfald mellem banken som mindretalsaktionær og

brødrene Pedersen som flertalsaktionærer. I 1991, som det

påklagede regnskab vedrører, var den ene af brødrene

medlem af bankens bestyrelse, hvor han havde haft sæde i nogle

år. Samtidig var banken repræsenteret i koncernens bestyrelse. I

kraft af den aktionæroverenskomst, der var indgået mellem banken

og de to brødre, var banken permanent indehaver af posten som formand

for bestyrelsen og havde placeret en ledende medarbejder på denne post.

Det fremgår yderligere af sagen, at bankens

ordførende direktør deltog i bestyrelsesmøderne, der

ofte fandt sted i bankens lokaler, og at koncernens lånesager blev

forelagt for bankens bestyrelse på grundlag af indstillinger fra den

ledende medarbejder, som banken havde placeret som formand for

5/11-selskabets bestyrelse. Efter sagens oplysninger er der dog ikke grundlag

for at fastslå, at de indklagede mod deres benægtelse har

været bekendt hermed på det tidspunkt, da de påtegnede

bankens årsregnskab for 1991.

Endelig kan det lægges til grund efter

vedtægterne for 5/11-selskabet, at alle afgørelser i bestyrelsen

skulle træffes ved simpel stemmeflerhed. Tegningsreglen gik imidlertid

ud på, at selskabet kun kunne forpligtes af formanden i forening med

enten den samlede bestyrelse eller den samlede direktion. Begge parters

medvirken krævedes således til gennemførelsen af

retshandler med trediemand. I dette omfang kunne både banken som

mindretalsaktionær og brødrene Pedersen som

flertalsaktionærer derfor hver for sig reelt hindre, at der blev

truffet beslutninger mod deres vilje. I overensstemmelse hermed bestemte

aktionæroverenskomsten da også, at der skulle tilstræbes

enighed i bestyrelsen ved køb og salg af fast ejendom samt ved andre

større beslutninger uanset den almindelige regel i både

vedtægterne og i aktionæroverenskomsten om, at afgørelser

blev truffet ved almindelig stemmeflerhed.

Efter nævnets bedømmelse kan ingen af de

ovenfor fremhævede momenter hver for sig anses for

tilstrækkelige til at fastslå, at Varde Bank har udøvet

bestemmende indflydelse over 5/11-koncernen.

Ved vurderingen af, om de nævnte momenter i forening

må føre til, at banken alligevel må siges rent faktisk at

have udøvet bestemmende indflydelse, lægger nævnet

vægt på, at klageren ikke har påvist eksempler på, at

banken - forud for den 19. februar 1992, hvor de indklagede påtegnede

bankens årsregnskab for 1991 - reelt havde gennemtvunget beslutninger i

5/11-selskabets bestyrelse mod brødrene Pedersens ønske som

flertalsaktionærer.

Nævnet må desuden lægge vægt

på den holdning, som Finanstilsynet indtog til spørgsmålet

om konsolidering. Det påhviler generelt Finanstilsynet at påse,

at pengeinstitutterne overholder bank- og sparekasselovgivningen, og at

foretage undersøgelser af pengeinstitutternes forhold, jf. §§ 49 og 50

i bank- og sparekasseloven. I maj 1992 foretog Finanstilsynet ordinært

eftersyn i Varde Bank. Som resultat af undersøgelsen pålagde

Finanstilsynet den 2. juli 1992 banken at konsolidere med 5/11-koncernen.

Finanstilsynet henviste som hjemmel til § 37 a, stk. 9, i bank- og

sparekasseloven. Denne bestemmelse giver Finanstilsynet en

skønsmæssig adgang til at påbyde konsolidering "i andre

tilfælde", hvor et krav om konsolidering ikke direkte følger af

bestemmelserne i stk. 2. Det må således forudsætningsvis

kunne antages, at Finanstilsynet efter den stedfundne undersøgelse

ikke fandt, at banken allerede i kraft af stk. 2, nr. 5, havde pligt til at

konsolidere med 5/11-koncernen.

Herefter finder nævnet det ikke godtgjort, at Varde

Bank på det faktiske plan udøvede bestemmende indflydelse over

5/11-koncernen. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere, at

de indklagede uden supplerende bemærkninger eller forbehold

påtegnede Varde Banks årsregnskab for 1991, hvori 5/11-koncernen

var behandlet som et associeret selskab, som banken alene udøvede

betydelig indflydelse i. Nævnet frifinder således de indklagede

for den i dette forhold rejste klage.

Ad klagepunkt 1b, manglende note.

Finanstilsynets bekendtgørelse om

regnskabsaflæggelse m.v. for pengeinstitutter, visse kreditinstitutter

og visse spare- og udlånsvirksomheder indeholder en række

detailkrav til indholdet af et bankregnskab. Den udgave, der var

gældende for Varde Banks årsregnskab for 1991, er

bekendtgørelsen af 17. december 1990. Det fremgår af § 114, at

regnskabet for 1991 for første gang skulle indeholde en note med

oplysning om navn, hjemsted og ejerandel for bankens associerede

virksomheder. Det er ubestridt, at denne note manglede i det endelige

regnskab.

Efter § 3 i bekendtgørelse nr. 746 af 5. december

1989 om revisionens gennemførelse i pengeinstitutter har der

påhvilet de indklagede pligt til at påse, at kravene i bank- og

sparekasselovgivningen til regnskabets indhold var overholdt, herunder

særligt, jf. § 3, stk. 2, nr. 5, at regnskabet indeholdt de

nødvendige noter.

Nævnet finder derfor i dette forhold, at de

indklagede - i øvrigt i overensstemmelse med deres erkendelse - ikke

har levet op til god revisorskik.

Ad klagepunkt 2 og 3.

De klager, som er rejst under disse punkter, angår

hver af de to emissioner i efteråret 1992, men er i øvrigt

identiske. Nævnet finder det derfor hensigtsmæssigt at behandle

de enkelte klagepunkter under ét.

Ad klagepunkt 2 a og 3 a, manglende oplysning om

bankens forhold til 5/11-koncernen.

Under disse punkter er der klaget over, at de indklagede

henholdsvis den 27. august og i november 1992 påtegnede Varde Banks

emissionsprospekter uden i tilstrækkelig grad at oplyse om bankens

forhold til 5/11-koncernen, herunder at konsolidering var undladt på

trods af, at Finanstilsynet den 2. juli 1992 havde påbudt banken at

konsolidere med koncernen.

Finanstilsynets påbud af 2. juli 1992 fremkom efter,

at banken havde aflagt sit årsregnskab for 1991, og efter, at

skæringsdagen for halvårsregnskabet pr. 30. juni 1992 var

passeret. Der er herefter ikke grundlag for at forstå påbudet

på anden måde, end at det skulle finde anvendelse første

gang med virkning for bankens førstkommende regnskab, som var

årsregnskabet for 1992 pr. 31. december 1992 - således som det da

også senere blev præciseret af Finanstilsynet ved skrivelse af

29. oktober 1992.

Inden de indklagede underskrev påtegningerne den 27.

august 1992, havde de underkastet en række af bankens større

engagementer en nøjere undersøgelse. De havde forholdt sig til

5/11-koncernen ved betingelsesløst at forlange en hensættelse

på 100 mio. kr. på dette og et andet af bankens engagementer,

idet de ellers ikke ville påtegne emissionsprospekterne. Varde

Bank bøjede sig for de indklagedes krav og gennemførte

hensættelsen. I både august- og november-prospekterne er den

yderligere hensættelse nævnt med angivelse af, at den

vedrørte imødegåelse af tab på engagementer inden

for ejendomssektoren. Klageren har ikke påvist, at den

hensættelse, som de indklagede krævede, var utilstrækkelig

på det dengang foreliggende grundlag.

Nævnet må således konstatere, at de

indklagede havde forholdt sig til bankens forhold til 5/11-koncernen, at de

havde stået fast på kravet om en betydelig hensættelse, og

at hensættelsen og dens baggrund fremgik af prospekterne.

Prospekterne omtalte ikke konsolideringspåbudet af

2. juli 1992. I betragtning af, at prospekterne som nævnt indeholdt

oplysning om hensættelsen på de 100 mio. kr., har denne

udeladelse efter nævnets opfattelse ikke påvirket det billede,

som prospekterne tegnede af Varde Banks økonomiske situation, idet

konsolideringskravet sandsynligvis var uden betydning for opgørelsen

af bankens egenkapital.

For november-prospektets vedkommende manglede der

yderligere anledning til at omtale konsolideringskravet, idet Varde Bank

på dette tidspunkt havde vedtaget den plan, den såkaldte

udhandling, som netop havde til formål at undgå

konsolideringskravet og også førte til, at Finanstilsynet ved

skrivelse af 20. januar 1993 ophævede kravet.

Efter nævnets opfattelse har prospekterne på

denne baggrund haft et sådant indhold, at de indklagede ikke har

handlet i strid med god revisorskik ved at påtegne prospekterne som

sket uden yderligere oplysninger om bankens forhold til 5/11-koncernen,

herunder konsolideringskravet. Nævnet frifinder således de

indklagede for disse klagepunkters vedkommende.

Ad klagepunkt 2 b og 3 b, manglende oplysning om

bankens aktuelle solvensgrad.

Klager har i disse forhold klaget over, at de indklagede

påtegnede Varde Banks emissionsprospekter fra august og november 1992

uden at oplyse om bankens aktuelle solvensgrad, herunder at banken på

emissionstidspunktet blev drevet i henhold til en dispensation fra

Finanstilsynet.

Med hensyn til august-prospekterne fremgår det af

referatet af bankens bestyrelsesmøde den 31. august 1992, at de

indklagede den 27. august 1992, hvor de underskrev påtegningen på

prospekterne, udbad sig oplysninger om bankens solvensprocent og

konstaterede, at solvenskravet i bank- og sparekasseloven var overholdt.

Nævnet må således lægge til grund, at de indklagede i

forbindelse med deres påtegning af emissionsprospekterne overbeviste

sig om, at banken aktuelt respekterede solvenskravet.

Det fremgik klart af prospekterne, at emissionerne havde

til formål at styrke ikke blot indtjeningen i banken, men også

solvensen, og heri lå en tydelig tilkendegivelse til potentielle

investorer om, at bankens solvensprocent til tider kunne bevæge sig

omkring lovens minimum. Henset hertil kan det ikke kritiseres, at de

indklagede påtegnede prospekterne, uden at disse indeholdt specifikke

oplysninger om bankens aktuelle solvensgrad.

Det kan heller ikke give nævnet anledning til kritik

i forhold til de indklagede, at prospekterne ikke omtalte, at banken den 27.

august 1992 havde ansøgt Finanstilsynet om dispensation fra

solvenskravet, idet der ikke er grundlag for at fastslå, at de

indklagede allerede havde kendskab til ansøgningen, da de samme dag

underskrev påtegningen på prospekterne. I den forbindelse

henviser nævnet endvidere til Revisornævnets kendelse af 14.

november 1990 i sag 90-19.377, hvorefter der under tilsvarende

omstændigheder ikke havde påhvilet revisorerne pligt til at

reagere på oplysninger, som de efterfølgende modtog, idet

pligten efter § 22 i prospektbekendtgørelsen til om fornødent

at udsende et tillægsprospekt påhvilede udstederen og ikke

dennes revisorer.

Hvad dernæst angår november-prospektet burde

bankens ledelse efter nævnets opfattelse have foranlediget, at

Finanstilsynets dispensation af 1. september 1992 fra solvenskravet og de

senere forlængelser i oktober 1992 blev omtalt i prospektet. Det kan

dog ikke give nævnet anledning til kritik, at de indklagede i denne

situation ikke selv tog initiativ til, at der i prospekterne blev givet

oplysning om dispensationerne. Nævnet lægger herved vægt

på, at indholdet af november-prospektet under alle omstændigheder

var så alarmerende, at potentielle investorer ikke kunne være i

tvivl om, at investering i emissionen var meget risikofyldt.

Efter det således anførte frifinder

nævnet de indklagede for de under disse klagepunkter påklagede

forhold.

Ad klagepunkt 2 c og 3 c, manglende omtale af bankens

krise.

Klagerne har under disse punkter klaget over, at de

indklagede påtegnede august- og november-prospekterne uden at oplyse om

forudsætningerne for at anse banken for en "going" virksomhed til trods

for, at banken befandt sig i en krise.

Med hensyn til både august- og november-emissionerne

fremgik det af prospekterne, at de pågældende emissioner havde

til formål at muliggøre bankens fortsatte drift og var

resultatet af de planer, der var lagt for at opnå dette mål. Der

er ikke grundlag for at fastslå, at planerne på daværende

tidspunkt måtte forekomme urealistiske.

For november-prospektets vedkommende gør sig

yderligere gældende, at der få dage tidligere havde været

ført forhandlinger med Finanstilsynet og Nationalbanken om Varde Banks

overlevelsesmuligheder som selvstændig bank. Det fremgik af prospektet,

at disse forhandlinger netop var endt med, at et konsortium af banker med

Nationalbanken i spidsen havde indvilliget i at stille en garanti på

750 mio. kr. til fordel for Varde Banks fortsatte drift.

Nævnet finder herefter, at potentielle investorer

gennem oplysningerne i prospekterne må antages at have været

bekendt med de nævnte forhold. Nævnet finder derfor ikke, at de

indklagede har tilsidesat god revisorskik ved at påtegne prospekterne i

den foreliggende form, og frifinder således de indklagede for den under

disse punkter rejste klage.

Sanktionsfastsættelsen.

Efter det anførte har nævnet fundet, at de

indklagede for så vidt angår klagepunkt 1 b ikke har levet op til

god revisorskik, mens de indklagede er blevet frifundet i de øvrige

klagepunkter.

Klagepunkt 1 b vedrører den manglende,

påbudte note om bankens associerede selskaber. Det må anses for

skærpende, at de indklagedes fejl vedrørte et regnskab for en

bank, idet lovgivningen generelt stiller strengere krav til regnskaberne for

pengeinstitutter end for øvrige selskaber. Det er endvidere en

skærpende omstændighed, at fejlen er begået i relation til

en påbudt note, hvis tilstedeværelse de indklagede ifølge

lovgivningen havde pligt til at påse.

Nævnet må dog også tage i betragtning i

formildende retning, at notekravet var gældende for første gang

for det pågældende årsregnskab for Varde Bank. Det er

endvidere dokumenteret over for nævnet, at de indklagede havde medtaget

noten i et tidligere udkast, og at den således faldt ud i det endelige

regnskab af uoplyste årsager.

Nævnet finder herefter, at sagen for hver af de

indklagedes vedkommende kan afgøres med en advarsel efter § 18 a, stk.

1, i loven om statsautoriserede revisorer.

Med afgørelsens offentliggørelse forholdes

som nedenfor bestemt, hvorved bemærkes, at afsnit 3.2 indeholder

oplysninger om anklagemyndighedens vurderinger vedrørende

enkeltpersoner.

T h i b e s t e m m e s :

De indklagede statsautoriserede revisorer Peter Gammelvind

og Kurt Rotbøl tildeles hver en advarsel.

Afgørelsen offentliggøres bortset fra afsnit

3.2, jf. § 18 a, stk. 6, i lov om statsautoriserede revisorer.

Lignende dokumenter