Spring til indhold

Retsinformation

God revisorskik.

AFG nr 9453 af 23/09/1997AfgørelseErhvervsministeriet5. maj 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

God revisorskik.

Under denne sag har Govind M. Jagwani ved skrivelse af 22.

december 1996 indgivet en klage over statsautoriseret revisor A.

Tamasauskas.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at indklagede

har haft beskikkelse som statsautoriseret revisor siden den 21. februar

1972.

Klagen angår indklagedes sagsbehandling i

forbindelse med indklagedes udarbejdelse af regnskab for Walk In, Valk In

ApS, hvori klageren er direktør, samt klagerens og dennes

ægtefælles personlige selvangivelser for 1995, hvilket har

medført et "skattetillæg" på 20.000 kr.

Det fremgår af sagen, at indklagede ved skrivelse af

2. juli 1996 meddelte klageren, at Revisionsfirmaet A. Tamasauskas A/S pr. 1.

juli 1996 fusionerede med RVT Revision, hvorfor klageren henvistes til at

finde en anden revisor.

Klagerens bank, Egnsbank Nord fremsendte ved skrivelse af

12. august 1996 en check stor 15.000 kr. til dækning af

regnskabsudarbejdelse med anmodning om, at regnskabsmaterialet ville

være banken i hænde senest den 20. august 1996. Indklagede

udarbejdede den 11. september 1996 resultatopgørelse for tiden 1.1. -

31.12.1995 for Konfektionsselskabet Walk In ApS, den 13. september 1996

indkomst- og formueopgørelse for 1995 for klageren og dennes

ægtefælle og den 12. september 1996 resultatopgørelse for

tiden 1.1. - 31.12.1995 og balance pr. 31. december 1995 for Walk In. I

revisionserklæringen på sidstnævnte har indklagede taget

forbehold, idet »Det har ikke været muligt at følge

virksomhedens kassebevægelser, idet disse er sammenblandet med

indehaverens egen økonomi. Der har i år således

været et væsentligt antal transaktioner, som ikke kan

Læs alt

efterprøves. Vi tager derfor forbehold for, om alle indtægter og

udgifter er medtaget«.

Indklagede fremsendte ved skrivelse af 16. september 1996

de udarbejdede regnskaber samt indkomst- og formueopgørelser for

klageren og dennes ægtefælle til klagerens bank.

Ved skrivelse af 3. oktober 1996 meddelte indklagede

konfektionsselskabet Walk In ApS, at selskabet som følge af fusionen

med RVT Revision A/S måtte finde en anden revisor, hvilket Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen samtidig blev underrettet om.

For så vidt angår Konfektionsselskabet Walk In

ApS fremgår det af sagen, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved

skrivelse af 7. maj 1996 i forbindelse med retablering af indskudskapitalen i

Konfektionsselskabet Walk In ApS meddelte, at der ikke var modtaget

erklæring om, hvorvidt selskabet opfyldte budgetterne og anmodede om

indsendelse af erklæring fra revisor om overholdelse af budgettet inden

4 uger eller årsregnskabet for 1995. Imodsat fald ville selskabet blive

sendt til opløsning.

Klageren

har anført, at ansvaret for den

forsinkede indlevering af selvangivelser påhviler indklagede. Der er

sendt kopi af samtlige henvendelser og rykkere fra kommune og

selskabsstyrelse til indklagede, og indklagede er rykket adskillige gange af

klageren for færdiggørelsen af regnskaberne. Først da

klagerens bank bad om en forklaring på forsinkelserne, meddelte

indklagede, at der skulle deponeres 15.000 kr. for udførelse af

arbejdet. Uanset banken omgående sendte det forlangte depositum,

fremkom regnskaberne først den 27. september 1996.

Klageren har endvidere anført, at indklagede har

vildledt klageren med hensyn til fristerne for indberetningerne til

ligningskontoret og selskabsstyrelsen. Indklagede meddelte klageren i

foråret 1996, at der var rigelig tid til udarbejdelse af regnskaberne,

idet regnskaberne blot skulle være indleveret inden den 1. juli.

Indklagede

har anført, at han ikke har haft

nogen aftale med klageren om, hvornår regnskaberne præcis skulle

udarbejdes. I foråret 1996 meddelte han klageren på grund af

dennes restancer, at han mod betaling af depositum ville udarbejde

regnskaberne for 1995. Da indklagede ikke modtog noget depositum fra

klageren, fremsendte indklagede skrivelsen af 2. juli 1996 til klageren.

Indklagede blev herefter kontaktet af klageren om udarbejdelse af regnskaber,

men fastholdt over for denne, at udarbejdelse heraf forudsatte depositum.

Efter en henvendelse fra klagerens bank, modtog indklagede den 13. august

1996 et depositum på 15.000 kr., hvorefter bogføring og

udarbejdelse af regnskaberne blev sat i værk. Der opstod i forbindelse

med udarbejdelsen af regnskaberne problemer som følge af

regnskabsmaterialets ringe tilstand, navnlig at der ingen registreringer var

over de kontante bevægelser. Efter udarbejdelsen af regnskabet viste

det sig, at klageren havde et negativt forbrug på 5.113 kr., hvilket

efter en fornyet gennemgang af materialet førte til, at klageren

oplyste, at han havde modtaget lån fra udlandet, hvilket ikke kunne

konstateres. Dokumentation for långivers eksistens modtog indklagede

først ved fax i tiden fra den 9. - 13. september 1996. Regnskaberne

blev fremsendt til banken den 16. september 1996, men først til

myndighederne den 26. september 1996, fordi klageren først underskrev

regnskaberne denne dato.

For så vidt angår anpartsselskabet har

indklagede anført, at den af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

ønskede erklæring fra indklagede, ønskede klageren ikke

afgivet, fordi den ville være negativ. Klageren ønskede i stedet

at undersøge muligheden for at indskyde ny kapital i selskabet.

Oplysningen om at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen først behøvede

svar ultimo juni vedrørte indlevering af regnskabet senest den 30.

juni 1996.

Klageren

har afvist, at indklagede i foråret

1996 mundtligt skulle have meddelt klageren, at han ikke kunne

fortsætte som revisor for klageren, og skrivelsen af 2. juli 1996 har

klageren aldrig set. Endelig er klageren uforstående overfor

indklagedes påstand om at skylde indklagede 50.000 kr. for tidligere

års arbejde. Der resterer alene restfaktura på 10.103 kr., der

afventer nærværende sags udfald.

Disciplinærnævnet skal udtale:

Efter § 61 e, stk. 1, i årsregnskabsloven har en

revisor, der fratræder som revisor for et selskab, pligt til

"straks (at) give Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddelelse om

fratrædelsestidspunktet". Det fremgår af indklagedes

skrivelse af 3. oktober 1996 til klagerens anpartsselskab, at indklagede

frasagde sig hvervet som selskabets revisor, og at han samme dag i

overensstemmelse med den nævnte bestemmelse havde underrettet Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen herom.

Herefter er der ikke belæg for at antage, at

indklagede endeligt er fratrådt som revisor på et tidligere

tidspunkt, end indklagede selv har indberettet til styrelsen. Det må

således lægges til grund, at indklagede stadig var revisor for

klageren og hans hustru samt for hans selskab pr. 30. juni 1996, hvor fristen

for rettidig indgivelse af selvangivelserne udløb.

Under disse omstændigheder påhvilede det

indklagede som revisor at drage omsorg for rettidig udarbejdelse og

indgivelse af de pågældendes selvangivelser, medmindre han var

forhindret heri på grund af manglende oplysninger eller betaling fra

klagerens side. I en situation som den sidstnævnte må god

revisorskik imidlertid tilsige, at revisor søger at afbøde de

virkninger, der i form af bøder er forbundet med oversiddelse af

fristen, ved at anmode skattevæsenet om udsættelse, og at revisor

tillige gør det klart for klienten, hvad der mangler, for at revisor

kan løse sin opgave.

Da indklagede, skønt han ikke var fratrådt

ved fristens udløb den 30. juni 1996, hverken har sørget for

rettidig indgivelse af selvangivelserne eller har forholdt sig som netop

beskrevet, finder nævnet, at indklagede ikke har udført sit

hverv med den omhu, nøjagtighed og hurtighed, som hvervet tillader, og

i overensstemmelse med god revisorskik, jf. § 6 a, stk. 2, i lov om

statsautoriserede revisorer.

Det påkendte forhold har fundet sted forud for

nævnets upåklagede afgørelse af 14. maj 1997. Da

nævnet finder, at samtidig påkendelse af begge sager ville have

medført en strengere sanktion end pålagt indklagede ved den

nævnte afgørelse, fastsættes disciplinærstraffen i

medfør af § 18 a, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer og

princippet i straffelovens § 89 til en tillægsbøde på

5.000 kr.

Thi bestemmes:

Statsautoriseret revisor Algirdas Tamasauskas

pålægges en tillægsbøde på 5.000 kr.

Afgørelsen offentliggøres, jf. § 18 a, stk.

6, i lov om statsautoriserede revisorer.

Gebyr kr. 500 tilbagebetales klageren.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter