God revisorskik
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
God revisorskik
Under denne sag har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved
skrivelse af 17. juni 1997 indgivet en klage over statsautoriseret revisor
Flemming Robert Gustav Adolph.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at Flemming
Robert Gustav Adolph blev beskikket som statsautoriseret revisor den 3. marts
1972.
Det fremgår af sagen, at klageren har udtaget
årsregnskabet for 1993/94 for Dansk Storkøkken Indretning ApS
til undersøgelse. Indklagede, der har været revisor for
selskabet siden 23. november 1987, har forsynet det pågældende
årsregnskab med følgende underskrevne påtegning, dateret
den 19. juni 1995:
»Revisionspåtegning
Jeg har revideret selskabets årsregnskab 1993/94 med
tilhørende noter samt årsberetning.
Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med
lovgivningens og vedtægternes krav til regnskabsaflæggelsen.
Efter min opfattelse indeholder det aflagte regnskab ikke
de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af årets
resultat og selskabets økonomiske stilling pr. 30. september
1994
".
Det fremgår i øvrigt af regnskabet, at
selskabets anpartskapital udgjorde 80.000 kr., og at egenkapitalen ved
regnskabsårets afslutning, den 30. september 1994, var opgjort til ca.
¸
6,1 millioner kr.
Den 7. december 1995 skrev klageren til indklagede og bad
om en nærmere redegørelse for bemærkningerne i
Læs alt
revisionspåtegningen. Det anførtes bl.a. i skrivelsen:
»[Erhvervs- og Selskabsstyrelsen] har bemærket,
at revisionspåtegningen blandt andet indeholder udsagn om, at Efter
min opfattelse indeholder det aflagte regnskabet ikke de oplysninger, som er
nødvendige til bedømmelse af årets resultat og selskabets
økonomiske stilling pr. 30. september 1994«.
Det fremgår ikke tydeligt, om det anførte
skal betragtes som et forbehold, herunder om der er taget forbehold
for virksomhedens mulighed for at fortsætte driften (going-concern
forbehold), hhv. forbehold for om regnskabet giver et retvisende billede af
virksomhedens aktiver og passiver, den økonomiske stilling samt
resultat. Der skal her henvises til § 3, stk. 3, i bekendtgørelse nr.
121 af 23. februar 1989 om revisors påtegning på regnskaber,
hvoraf det fremgår. at tager revisor forbehold, skal dette ...
klart fremgår af påtegningen«.
Ved skrivelse af 29. marts 1996 skrev indklagede til
klageren i denne anledning, at
»det p.g.a. EDB problemer hos min klient ikke var
muligt at færdiggøre årsregnskabet til revision før
ca. 1. juni 1995, uagtet at regnskabsafslutningen fandt sted den 30.
september 1994.
Der var således en meget kort tidsfrist til en
revisionsmæssig gennemgang, og der viste sig herunder problemer med at
få bekræftet størrelse og bonitet af debitorbeholdningen
samt størrelsen af leverandørgælden.
Da regnskabet skulle indleveres, valgte jeg at fraskrive
mig ansvaret.
Der er ikke tale om, at jeg mener, at virksomheden ikke er
en fortsættende virksomhed, idet hovedkreditor har erklæret sig
villig til at understøtte det finansielle beredskab i nødvendig
grad, hvad der også efterfølgende er sket«.
- oo0oo -
Klageren
har gjort gældende, at indklagede har
overtrådt § 12 i lov om statsautoriserede revisorer samt § 1 i den
dagældende bekendtgørelse nr. 121 af 23. februar 1989
(påtegningsbekendtgørelsen) ved at erklære at have
revideret det omhandlede årsregnskab for 1993/94, uagtet han
ifølge sin egen skrivelse af 29. marts 1996 rent faktisk ikke har
foretaget fuld revision. Indklagedes udsagn i revisionspåtegningen
»Efter min opfattelse indeholder det aflagte regnskab ikke de oplysninger,
som er nødvendige til bedømmelse af årets resultat og
selskabets økonomiske stilling pr. 30. september 1994« er efter
klagerens opfattelse ikke tilstrækkelig indikator for, at der ikke er
foretaget revision. Der er således ikke taget et tilstrækkeligt
tydeligt forbehold, jf. påtegningsbekendtgørelsens § 3, stk. 3,
samt revisionsvejledning nr. 7. Det tagne forbehold er ikke vejledende for en
regnskabslæser, idet årsagen til forbeholdet og dets konsekvenser
for årsregnskabet ikke kan udledes.
Klageren har videre gjort gældende, at indklagede
har overtrådt påtegningsbekendtgørelsens § 3, stk. 4, ved
i revisionspåtegningen at undlade at gøre opmærksom
på forhold, der kan medføre strafansvar for medlemmer af
ledelsen. Indklagede har således ikke oplyst, at ledelsen har
forsømt sine pligter i relation til kapitaltab, jf. den
dagældende anpartsselskabslovs § 85 a, som var bødesanktioneret.
Klageren har i denne forbindelse peget på, at selskabets regnskaber
over en årrække havde vist kapitaltab (i 1991/92 en egenkapital
på ¸
1.040.000 kr., i 1992/93 en egenkapital på ¸
1.527.000 kr.).
Endelig har klageren gjort gældende, at indklagede
har tilsidesat god revisorskik ved ikke i sin påtegning at oplyse, at
over halvdelen af selskabets indskudskapital var tabt, jf.
årsregnskabslovens § 61 g samt den dagældende anpartsselskabslovs
§ 85 a.
Indklagede
har anført, at hele
årsregnskabet har været underlagt revision. Klageren har
således fejllæst indholdet i indklagedes skrivelse af 29. marts
1996, hvor han alene underbygger, hvorfor han har taget et forbehold, nemlig
at han ikke havde fået bekræftet størrelse og bonitet af
så væsentlige regnskabsposter som varedebitorer og
leverandørgæld, der var anført i regnskabet med i alt
godt 4 millioner kr. Såfremt der havde været fejl i de fremlagte
bogholderital, ville han ikke senere gøres ansvarlig for eventuelle
andre talstørrelsers indvirken på resultatopgørelse og
balance. Det har i øvrigt efterfølgende vist sig, at de
fremlagte tal var korrekte. Forbeholdet, der informerer om, at regnskabet
ikke indeholder de oplysninger, som er nødvendige til
bedømmelse af årets resultat og selskabets økonomiske
stilling, og oplyser, at regnskabet er aflagt efter princippet om
going-concern, opfylder derfor til fulde
påtegningsbekendtgørelsens § 3, stk. 3, og er i overensstemmelse
med FSR´s revisionsvejledning nr. 7.
Med hensyn til klagepunktet vedrørende tabet af
over halvdelen af selskabets egenkapital har indklagede anført, at han
hidtil har betragtet sin påtegning som en udtalelse om det
årsregnskab, den vedrører, herunder også egenkapitalens
størrelse. I nærværende tilfælde var det helt
åbenlyst, at over halvdelen af selskabets indskudskapital var tabt.
Indklagede har dog taget til efterretning, at dette skulle have været
oplyst i påtegningen.
Disciplinærnævnet skal udtale:
Som valgt revisor for et anpartsselskab er det, jf.
årsregnskabslovens § 61 g, stk. 1, revisors opgave at revidere
årsregnskabet i overensstemmelse med god revisionsskik og herunder
foretage en kritisk gennemgang af selskabets regnskabsmateriale og dets
forhold i øvrigt.
Revisors påtegning på årsregnskabet
anses, medmindre andet fremgår af påtegningen, som udtryk for, at
regnskabet er revideret af den pågældende, og at det er rigtigt
opstillet på grundlag af bogføringen og opgjort under omhyggelig
hensyntagen til bestående værdier, rettigheder og forpligtelser
og i overensstemmelse med lovgivningens og eventuelle vedtægters krav
til regnskabsaflæggelsen, jf. § 12 i lov om statsautoriserede
revisorer.
I nærværende sag fremgår det af
indklagedes egne oplysninger, at det inden for den givne, meget korte,
tidsramme ikke var muligt for ham at få bekræftet
størrelsen og boniteten af selskabets varedebitorer og
leverandørgæld, anført i årsregnskabet med i alt
ca. 4 millioner kr. Det må derfor lægges til grund, at indklagede
ikke har foretaget revision af disse også efter indklagedes egen
opfattelse særdeles væsentlige poster i regnskabet.
For så vidt indklagede i tilknytning hertil har
henvist til det af ham i revisionspåtegningen angiveligt tagne
forbehold, bemærkes, at det på ingen måde fremgår af
påtegningen, at forbeholdet som indklagede efterfølgende har
oplyst netop vedrørte usikkerheden omkring størrelsen af de
angivne poster i regnskabet. Indklagede har således i påtegningen
alene generelt henvist til, at regnskabet ikke indeholdt de »oplysninger,
som [var] nødvendige til bedømmelse af årets resultat og
selskabets økonomiske stilling« ved regnskabsårets
afslutning. Et forbehold skal imidlertid være entydigt, klart og
forståeligt, og hvor forbeholdet skyldes usikkerhed, skal revisor ikke
alene klart beskrive de forhold, som giver anledning hertil, men så
vidt muligt oplyse hvilke poster i regnskabet, usikkerheden
vedrører.
Disciplinærnævnet finder på denne
baggrund at måtte konstatere, at den af indklagede underskrevne
revisionspåtegning fremtræder som en erklæring om
fuldstændig revision af det omhandlede årsregnskab. Da dette
reelt ikke har været tilfældet, jf. ovenfor, har indklagede
således overtrådt § 12 i loven om statsautoriserede
revisorer.
Det fremgår i øvrigt af
årsregnskabslovens § 61 g, stk. 3, at et anpartsselskabs revisor i
forbindelse med revisionen skal påse, at bestyrelsen overholder sine
forpligtelser i henhold til anpartsselskabsloven. Endelig skal revisor oplyse
i sin påtegning på årsregnskabet, hvis han ved sin revision
finder, at der foreligger forhold, som kan medføre ansvar for
bestyrelsesmedlemmer, direktører eller medlemmer af andre
ledelsesorganer, jf. § 3, stk. 4, i den dagældende
påtegningsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 121 af 23.
februar 1989, jf. nu erklæringsbekendtgørelsens § 6, stk. 2).
Det må imidlertid i nærværende sag
lægges til grund som ubestridt, at hele indskudskapitalen i
anpartsselskabet var tabt pr. 30. september 1994, og at ledelsen af selskabet
desuagtet ikke havde opfyldt sine pligter i relation til kapitaltab, jf. den
dagældende anpartsselskabslovs § 85 a (nu tilsvarende § 52). Da
tilsidesættelse af den pågældende bestemmelse endvidere var
belagt med strafansvar (jf. tidligere lovens § 131, nu § 80), burde
indklagede således både have omtalt kapitaltabet og bestyrelsens
ansvar i sin påtegning på årsregnskabet. Det findes i denne
forbindelse uden betydning, at tabet af indskudskapitalen fremgik endog
tydeligt andetsteds i regnskabet.
Da begge forhold imidlertid er uomtalt i
påtegningen, findes indklagede også herved at have tilsidesat
sine pligter som statsautoriseret revisor.
Indklagede findes derfor ikke at have udført sit
hverv med den fornødne omhu og nøjagtighed samt i
overensstemmelse med god revisorskik, jf. § 6 a, stk. 2, i loven om
statsautoriserede revisorer. I medfør af samme lovs § 18, stk. 1,
pålægges han derfor en bøde, der efter
omstændigheder passende findes at burde fastsættes til 15.000
kr.
T h i b e s t e m m e s:
Statsautoriseret revisor Flemming Robert Gustav Adolph
pålægges en bøde på 15.000 kr.
Afgørelsen offentliggøres, jf. § 18 a, stk.
6, i lov om statsautoriserede revisorer
Afgørelser om de samme bestemmelser
- God revisorskik. Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- A.C.3.8.2.1 Klage til Revisornævnet Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- 98-139.475 - Afgift ikke eftergivet (02. februar 1999) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 2. februar 1999
- Sag om bøde, som Revisornævnet har pålagt statsaut. revisor for tilsidesættelse af god revisorskik og overtrædelse af revisorloven § 24, stk. 1 og stk. 2, jf. uafhængighedsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 5 Domsdatabasen · 3. februar 2023
- 01-213.792 - Afgift ikke eftergivet (01. maj 2002) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 1. maj 2002
- God revisionsskik Retsinformation · 7. september 1999
- Ophævelse af Revisornævnets kendelse vedrørende uafhængighed for godkendte revisorer Domsdatabasen · 12. marts 2026