Spring til indhold

Retsinformation

God revisorskik

AFG nr 9165 af 24/04/1998AfgørelseErhvervsministeriet11. marts 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

God revisorskik

Under denne sag har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved

skrivelse af 17. juni 1997 indgivet en klage over statsautoriseret revisor

Flemming Robert Gustav Adolph.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at Flemming

Robert Gustav Adolph blev beskikket som statsautoriseret revisor den 3. marts

1972.

Det fremgår af sagen, at klageren har udtaget

årsregnskabet for 1993/94 for Dansk Storkøkken Indretning ApS

til undersøgelse. Indklagede, der har været revisor for

selskabet siden 23. november 1987, har forsynet det pågældende

årsregnskab med følgende underskrevne påtegning, dateret

den 19. juni 1995:

»Revisionspåtegning

Jeg har revideret selskabets årsregnskab 1993/94 med

tilhørende noter samt årsberetning.

Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med

lovgivningens og vedtægternes krav til regnskabsaflæggelsen.

Efter min opfattelse indeholder det aflagte regnskab ikke

de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af årets

resultat og selskabets økonomiske stilling pr. 30. september

1994

".

Det fremgår i øvrigt af regnskabet, at

selskabets anpartskapital udgjorde 80.000 kr., og at egenkapitalen ved

regnskabsårets afslutning, den 30. september 1994, var opgjort til ca.

¸

6,1 millioner kr.

Den 7. december 1995 skrev klageren til indklagede og bad

om en nærmere redegørelse for bemærkningerne i

Læs alt

revisionspåtegningen. Det anførtes bl.a. i skrivelsen:

»[Erhvervs- og Selskabsstyrelsen] har bemærket,

at revisionspåtegningen blandt andet indeholder udsagn om, at Efter

min opfattelse indeholder det aflagte regnskabet ikke de oplysninger, som er

nødvendige til bedømmelse af årets resultat og selskabets

økonomiske stilling pr. 30. september 1994«.

Det fremgår ikke tydeligt, om det anførte

skal betragtes som et forbehold, herunder om der er taget forbehold

for virksomhedens mulighed for at fortsætte driften (going-concern

forbehold), hhv. forbehold for om regnskabet giver et retvisende billede af

virksomhedens aktiver og passiver, den økonomiske stilling samt

resultat. Der skal her henvises til § 3, stk. 3, i bekendtgørelse nr.

121 af 23. februar 1989 om revisors påtegning på regnskaber,

hvoraf det fremgår. at tager revisor forbehold, skal dette ...

klart fremgår af påtegningen«.

Ved skrivelse af 29. marts 1996 skrev indklagede til

klageren i denne anledning, at

»det p.g.a. EDB problemer hos min klient ikke var

muligt at færdiggøre årsregnskabet til revision før

ca. 1. juni 1995, uagtet at regnskabsafslutningen fandt sted den 30.

september 1994.

Der var således en meget kort tidsfrist til en

revisionsmæssig gennemgang, og der viste sig herunder problemer med at

få bekræftet størrelse og bonitet af debitorbeholdningen

samt størrelsen af leverandørgælden.

Da regnskabet skulle indleveres, valgte jeg at fraskrive

mig ansvaret.

Der er ikke tale om, at jeg mener, at virksomheden ikke er

en fortsættende virksomhed, idet hovedkreditor har erklæret sig

villig til at understøtte det finansielle beredskab i nødvendig

grad, hvad der også efterfølgende er sket«.

- oo0oo -

Klageren

har gjort gældende, at indklagede har

overtrådt § 12 i lov om statsautoriserede revisorer samt § 1 i den

dagældende bekendtgørelse nr. 121 af 23. februar 1989

(påtegningsbekendtgørelsen) ved at erklære at have

revideret det omhandlede årsregnskab for 1993/94, uagtet han

ifølge sin egen skrivelse af 29. marts 1996 rent faktisk ikke har

foretaget fuld revision. Indklagedes udsagn i revisionspåtegningen

»Efter min opfattelse indeholder det aflagte regnskab ikke de oplysninger,

som er nødvendige til bedømmelse af årets resultat og

selskabets økonomiske stilling pr. 30. september 1994« er efter

klagerens opfattelse ikke tilstrækkelig indikator for, at der ikke er

foretaget revision. Der er således ikke taget et tilstrækkeligt

tydeligt forbehold, jf. påtegningsbekendtgørelsens § 3, stk. 3,

samt revisionsvejledning nr. 7. Det tagne forbehold er ikke vejledende for en

regnskabslæser, idet årsagen til forbeholdet og dets konsekvenser

for årsregnskabet ikke kan udledes.

Klageren har videre gjort gældende, at indklagede

har overtrådt påtegningsbekendtgørelsens § 3, stk. 4, ved

i revisionspåtegningen at undlade at gøre opmærksom

på forhold, der kan medføre strafansvar for medlemmer af

ledelsen. Indklagede har således ikke oplyst, at ledelsen har

forsømt sine pligter i relation til kapitaltab, jf. den

dagældende anpartsselskabslovs § 85 a, som var bødesanktioneret.

Klageren har i denne forbindelse peget på, at selskabets regnskaber

over en årrække havde vist kapitaltab (i 1991/92 en egenkapital

på ¸

1.040.000 kr., i 1992/93 en egenkapital på ¸

1.527.000 kr.).

Endelig har klageren gjort gældende, at indklagede

har tilsidesat god revisorskik ved ikke i sin påtegning at oplyse, at

over halvdelen af selskabets indskudskapital var tabt, jf.

årsregnskabslovens § 61 g samt den dagældende anpartsselskabslovs

§ 85 a.

Indklagede

har anført, at hele

årsregnskabet har været underlagt revision. Klageren har

således fejllæst indholdet i indklagedes skrivelse af 29. marts

1996, hvor han alene underbygger, hvorfor han har taget et forbehold, nemlig

at han ikke havde fået bekræftet størrelse og bonitet af

så væsentlige regnskabsposter som varedebitorer og

leverandørgæld, der var anført i regnskabet med i alt

godt 4 millioner kr. Såfremt der havde været fejl i de fremlagte

bogholderital, ville han ikke senere gøres ansvarlig for eventuelle

andre talstørrelsers indvirken på resultatopgørelse og

balance. Det har i øvrigt efterfølgende vist sig, at de

fremlagte tal var korrekte. Forbeholdet, der informerer om, at regnskabet

ikke indeholder de oplysninger, som er nødvendige til

bedømmelse af årets resultat og selskabets økonomiske

stilling, og oplyser, at regnskabet er aflagt efter princippet om

going-concern, opfylder derfor til fulde

påtegningsbekendtgørelsens § 3, stk. 3, og er i overensstemmelse

med FSR´s revisionsvejledning nr. 7.

Med hensyn til klagepunktet vedrørende tabet af

over halvdelen af selskabets egenkapital har indklagede anført, at han

hidtil har betragtet sin påtegning som en udtalelse om det

årsregnskab, den vedrører, herunder også egenkapitalens

størrelse. I nærværende tilfælde var det helt

åbenlyst, at over halvdelen af selskabets indskudskapital var tabt.

Indklagede har dog taget til efterretning, at dette skulle have været

oplyst i påtegningen.

Disciplinærnævnet skal udtale:

Som valgt revisor for et anpartsselskab er det, jf.

årsregnskabslovens § 61 g, stk. 1, revisors opgave at revidere

årsregnskabet i overensstemmelse med god revisionsskik og herunder

foretage en kritisk gennemgang af selskabets regnskabsmateriale og dets

forhold i øvrigt.

Revisors påtegning på årsregnskabet

anses, medmindre andet fremgår af påtegningen, som udtryk for, at

regnskabet er revideret af den pågældende, og at det er rigtigt

opstillet på grundlag af bogføringen og opgjort under omhyggelig

hensyntagen til bestående værdier, rettigheder og forpligtelser

og i overensstemmelse med lovgivningens og eventuelle vedtægters krav

til regnskabsaflæggelsen, jf. § 12 i lov om statsautoriserede

revisorer.

I nærværende sag fremgår det af

indklagedes egne oplysninger, at det inden for den givne, meget korte,

tidsramme ikke var muligt for ham at få bekræftet

størrelsen og boniteten af selskabets varedebitorer og

leverandørgæld, anført i årsregnskabet med i alt

ca. 4 millioner kr. Det må derfor lægges til grund, at indklagede

ikke har foretaget revision af disse også efter indklagedes egen

opfattelse særdeles væsentlige poster i regnskabet.

For så vidt indklagede i tilknytning hertil har

henvist til det af ham i revisionspåtegningen angiveligt tagne

forbehold, bemærkes, at det på ingen måde fremgår af

påtegningen, at forbeholdet som indklagede efterfølgende har

oplyst netop vedrørte usikkerheden omkring størrelsen af de

angivne poster i regnskabet. Indklagede har således i påtegningen

alene generelt henvist til, at regnskabet ikke indeholdt de »oplysninger,

som [var] nødvendige til bedømmelse af årets resultat og

selskabets økonomiske stilling« ved regnskabsårets

afslutning. Et forbehold skal imidlertid være entydigt, klart og

forståeligt, og hvor forbeholdet skyldes usikkerhed, skal revisor ikke

alene klart beskrive de forhold, som giver anledning hertil, men så

vidt muligt oplyse hvilke poster i regnskabet, usikkerheden

vedrører.

Disciplinærnævnet finder på denne

baggrund at måtte konstatere, at den af indklagede underskrevne

revisionspåtegning fremtræder som en erklæring om

fuldstændig revision af det omhandlede årsregnskab. Da dette

reelt ikke har været tilfældet, jf. ovenfor, har indklagede

således overtrådt § 12 i loven om statsautoriserede

revisorer.

Det fremgår i øvrigt af

årsregnskabslovens § 61 g, stk. 3, at et anpartsselskabs revisor i

forbindelse med revisionen skal påse, at bestyrelsen overholder sine

forpligtelser i henhold til anpartsselskabsloven. Endelig skal revisor oplyse

i sin påtegning på årsregnskabet, hvis han ved sin revision

finder, at der foreligger forhold, som kan medføre ansvar for

bestyrelsesmedlemmer, direktører eller medlemmer af andre

ledelsesorganer, jf. § 3, stk. 4, i den dagældende

påtegningsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 121 af 23.

februar 1989, jf. nu erklæringsbekendtgørelsens § 6, stk. 2).

Det må imidlertid i nærværende sag

lægges til grund som ubestridt, at hele indskudskapitalen i

anpartsselskabet var tabt pr. 30. september 1994, og at ledelsen af selskabet

desuagtet ikke havde opfyldt sine pligter i relation til kapitaltab, jf. den

dagældende anpartsselskabslovs § 85 a (nu tilsvarende § 52). Da

tilsidesættelse af den pågældende bestemmelse endvidere var

belagt med strafansvar (jf. tidligere lovens § 131, nu § 80), burde

indklagede således både have omtalt kapitaltabet og bestyrelsens

ansvar i sin påtegning på årsregnskabet. Det findes i denne

forbindelse uden betydning, at tabet af indskudskapitalen fremgik endog

tydeligt andetsteds i regnskabet.

Da begge forhold imidlertid er uomtalt i

påtegningen, findes indklagede også herved at have tilsidesat

sine pligter som statsautoriseret revisor.

Indklagede findes derfor ikke at have udført sit

hverv med den fornødne omhu og nøjagtighed samt i

overensstemmelse med god revisorskik, jf. § 6 a, stk. 2, i loven om

statsautoriserede revisorer. I medfør af samme lovs § 18, stk. 1,

pålægges han derfor en bøde, der efter

omstændigheder passende findes at burde fastsættes til 15.000

kr.

T h i b e s t e m m e s:

Statsautoriseret revisor Flemming Robert Gustav Adolph

pålægges en bøde på 15.000 kr.

Afgørelsen offentliggøres, jf. § 18 a, stk.

6, i lov om statsautoriserede revisorer

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter