Flemming Enevoldsen ctr. Gas- og Varmeprisudvalget
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Flemming Enevoldsen ctr. Gas- og
Varmeprisudvalget
K E N D E L S E
1. Flemming Enevoldsen har ved skrivelse af 12.
december 1997 klaget over Gas- og Varmeprisudvalgets afgørelse af 17.
november 1997, hvorved Udvalget meddelte, at tarifforslag for Store
Merløse Varmeværk er taget til efterretning, hvilket bl.a.
betyder, at der ikke skal ske prisdifferentiering mellem de allerede
tilsluttede forbrugere og kommende tvangstilsluttede forbrugere.
Klageren har påstået prisstrukturen for Store
Merløse Varmeværk ændret.
Gas- og Varmeprisudvalget har påstået
afgørelsen stadfæstet.
Tølløse Kommune er indtrådt i sagen
til støtte for Gas- og Varmeprisudvalget.
Gas- og Varmeprisudvalgets skrivelse af 17. november
1997 er sålydende:
"Ved brev af 6. august 1996 klagede De over Store
Merløse Varmeværks priser i forbindelse med at
Tølløse Kommune havde vedtaget at tvangstilslutte et antal
ejendomme til fjernvarmeforsyning fra den kommunale fjernvarmeforsyning.
Gas- og Varmeprisudvalget behandlede Deres klage på
sit møde den 17. marts 1997. Som det blev meddelt i udvalgets brev til
Dem af samme dato bemyndigedes udvalgets sekretariat til at forhandle med
Tølløse Kommune om mulighederne for en ændret
tarifstruktur for Store Merløse Varmeværk, eventuelt ved at
tvangstilsluttede forbrugere i en periode fra tilslutningstidspunktet skal
betale en lavere varmepris end de øvrige forbrugere. En sådan
overgangsordning vil betyde, at såvel de allerede tvangstilsluttede
kunder som de kommende tvangstilsluttede kunder får mulighed for at
Læs alt
tilpasse sig den påtvungne stigning i opvarmningsudgifterne.
Med udgangspunkt i denne afgørelse her
sekretariatet gennemført forhandlinger med Tølløse
Kommune den 15. august 1997.
Tølløse Kommune har som et resultat af
forhandlingerne foretaget et omfattende beregningsarbejde af værkets
økonomi, bl.a. med hjælp af Danske Fjernvarmeværkers
forening.
Tølløse Kommune har herefter fremsendt et
forslag til nye tariffer for Store Merløse Varmeværk.
Det var på den baggrund, at sagen atter blev
behandlet af Gas- og Varmeprisudvalget på mødet den 17. november
1997.
Grundlaget for udvalgets behandling var bl.a. en
udarbejdet faktuel sagsfremstilling. Denne er tidligere med brev af 30.
oktober 1997 fremsendt til Dem . . .
Den fremsendelse medførte, at De den 4. november
1997 fremsendte endnu et indlæg i sagen. Dette indlæg med bilag
blev i sin helhed tilsendt udvalgets medlemmer forinden udvalgsmødet
den 17. november 1997.
Udvalget vedtog i medfør af varmeforsyningslovens §
21, stk. 5, at meddele Dem samt Tølløse Kommune, at udvalget
har taget tarifforslaget fra Store Merløse Varmeværk til
efterretning. Tarifforslaget betyder, at der fra den 1. januar 1998 anvendes
følgende takster (ekskl. moms):
Abonnementsbidrag 1.281 kr.
Effektbidrag institutioner 55 kr./m2
Effektbidrag øvrige 50 kr./m2
Disse beløb fastholdes i en 10-årig
periode.
Prisen pr. MWh fastsættes i 1998 til 218 kr. og
forventes faldende til 182 kr. over den 10-årige budgetperiode.
Udvalget har ved denne afgørelse lagt vægt
på, at hvad angik spørgsmålet om at differentiere priserne
mellem de gamle forbrugere og de nye der er eller skal tvangstilsluttes har
kommunen peget på, at tvangstilslutningsperioden (de 9 år)
udløber i 1999.
Hvis kun de forbrugere der endnu ikke har tilsluttet sig
skulle omfattes af en prisdifferentiering, ville dette være en
præmiering af de forbrugere der har trukket tilslutningen ud mest
muligt og en straf for dem som allerede havde ladet sig tilslutte, og en
differentiering mellem de "gamle" kunder og de nye der var omfattet
af tvangstilslutningen forekommer ikke indlysende rigtig på
nuværende tidspunkt, med kun 2 år tilbage af den 9-årige
tvangstilslutningsperiode.
Kommunen havde i stedet peget på en anden
differentieringsmulighed, nemlig den faste afgift. Hidtil har alle kategorier
af forbrugere betalt samme faste afgift effektafgift nemlig 55 kr. pr.
m2 BBR registreret areal.
Kommunens forslag går ud på at fastholde denne
takst for institutioner o. lign. og så foretage en nedsættelse
med 5 kr. til 50 kr. pr. m2 for alle øvrige kunder.
Tarifforslaget betyder dog samtidig, at energiprisen ville
stige yderligere dog kun en beskeden stigning nemlig fra 210 kr./MWh i
1997 til 218 kr./MWh i 1998.
Der vil være basis for en prisnedsættelse af
MWh-prisen efter år 2000 med ca. 30 kr., svarende til et prisfald
på knap 15%. Dette skyldes at værkets nuværende
halmkontrakt, der ikke var særligt gunstig for varmekunderne,
udløber i år 2000. Danske Fjernvarmeværkers Forening har
vurderet, at halmpriserne efter kontraktens udløb kan reduceres
væsentligt formentlig med knap 20%.
Udvalget fandt, at det fremlagte tarifforslag forekom at
være realistisk og "robust" og det ville betyde, at der over
den 10-årige periode ville være basis for en reduktion af den
samlede gæld på lidt over 20 mio.kr. til godt 7. mio. kr.
Udvalget bemærkede endvidere, at det nye
tarifforslag ville betyde et prisfald for værkets kunder på ca.
4%.
Ved en række standardberegninger . . . er der
med udgangspunkt i det nye tarifforslag beregnet, at fjernvarmeforsyning af
en ejendom af en størrelse som Deres vil være mellem godt 6% og
knap 17% dyrere, end fortsat egenfyring med fyringsolie.
Udvalget understregede, at dette var standardberegninger,
og at der i beregningerne ikke var medtaget nogen form for
kapitalomkostninger, hverken af et nyt oliefyringsanlæg eller af de
tilslutningsomkostninger der opkræves af Store Merløse
Varmeværk.
Udvalget måtte konstatere, at økonomien i
Store Merløse Varmeværk var af en sådan karakter, at det
var nødvendigt med meget høje varmepriser. De gennemregninger
der var foretaget havde ikke fremvist nye muligheder for at reducere
omkostningerne og dermed priserne. Den prisdifferentiering der fremgik af
Tølløse Kommunes tarifforslag var et udtryk for, at tingene gik
i den rigtige retning, men det var af beskeden virkning for forbrugerne her
og nu.
. . .
."
3. Sagens baggrund
3.1 I oktober 1990 overtog Tølløse
Kommune det forbrugerejede halmvarmeværk i Store Merløse.
Værket havde på overtagelsestidspunktet
akkumuleret et underskud på knap 2 mio. kr. og der var en samlet
gæld på 12,3 mio. kr. Kommunen havde stillet en garanti på
8,2 mio. kr., som ikke blev indfriet ved overtagelsen. Gælden er siden
steget til 21 mio. kr., da der ikke efter kommunens overtagelse blev afdraget
på gælden, men alene betalt renter af gælden.
Samtidig besluttede kommunen ud fra
varmeplanbestemmelserne og efter bestemmelserne i varmeforsyningsloven at
tvangstilslutte yderligere et antal ejendomme i forsyningsområdet med
den sædvanlige 9-årige frist. Klageren var omfattet heraf.
Værkets "dårlige" økonomi og
deraf følgende høje priser medførte, at klageren i
første omgang klagede til Gas- og Varmeprisudvalgets over
værkets priser i forbindelse med tvangstilslutningen. Han gjorde
gældende, at tvangstilslutningen vil bringe de tvangstilsluttede
forbrugere i en helt urimelig økonomisk situation.
Klagen blev behandlet af Udvalget den 17 marts 1998 og
udvalgssekretariatet blev bemyndiget til at forhandle med
Tølløse Kommune om en ændret tarifstruktur, der kunne
skelne mellem de forbrugere, der allerede havde tilsluttet sig
varmeværket, og de nye forbrugere, som kommunen havde meddelt
tvangstilslutning.
Udvalget bemærkede i forbindelse med
afgørelsen, at der ville blive tale om store merudgifter ved
tvangstilslutningen i forhold til fortsat egenfyring med fyringsolie, men
fandt dog samtidig, at det i den foreliggende sag drejede sig om den fulde
tvangstilslutningsfrist på 9 år.
Endvidere understregede Udvalget, at forhandlingerne med
Tølløse Kommune ikke måtte føre til et incitament
til, at de tvangstilsluttede forbrugere udskød tilslutningen
længst muligt.
Tølløse Kommune har som følge af
forhandlingerne søgt hjælp hos Danske Fjernvarmeværkers
Forening, der har foretaget en række kontrolberegninger af kommunens
egne beregninger ud fra de opstillede forudsætninger.
Forhandlingerne og det udførte beregningsarbejde
resulterede i det omtvistede forslag fra Tølløse Kommune til en
ny fjernvarmetarif for 1998 og fremefter.
3.2 Af overdragelsesaftalen mellem
Tølløse Kommune og Store Merløse Varmeværk
fremgår, at overtagelsen pr. 25. september 1990 omfattende samtlige
aktiver og pasiver. Af en fremlagt status pr. 25. september 1990
fremgår, at de overtagne passiver var på 13,4 mio. kr. De
overtagne aktiver omfattede halmværk og andre anlæg (11,1 mio.
kr.) og et opsamlet driftsunderskud (2,3 mio. kr.).
3.3 I Gas- og Varmeprisudvalgets afgørelse af
17. marts 1997, som meddelt klageren i skrivelse af 24. marts 1997, hedder
det bl.a. :
"Endelig fandt udvalget, at der i sagen skulle ske en
henvendelse til energistyrelsen, hvori styrelsen gøres opmærksom
på de meget betydelige stigninger i opvarmningsomkostningerne som
forbrugerne bliver pålagt gennem kommunens beslutning om
tvangstilslutning."
Udvalget har over for Ankenævnet oplyst, at der
skulle ske en sådan henvendelse til Energistyrelsen, idet det er denne
styrelse, der er rekursmyndighed, for så vidt angår kommunale
projekter om tvangstilslutning, og yderligere anført:
"I det cirkulære, som Energistyrelsen udsendte
den 22. juni 1982 i relation til den tidligere
tilslutningsbekendtgørelse, blev det anført, at
kommunalbestyrelsen i forbindelse med tvangstilslutningsprojekter skulle
vurdere "om tilslutningen kan ske uden den enkelte bruger derved bringes
i en urimelig økonomiske situation."
Cirkulæreskrivelsen er ikke blevet
"fornyet" i forbindelse med den seneste ændring af
tilslutningsbekendtgørelsen bekendtgørelse nr. 196 af 22.
marts 1991 om tilslutning m.v. til kollektive energiforsyningsanlæg
. . .
Energistyrelsen har dog oplyst, at dette punkt i "det
gamle cirkulære" stadig gælder, men energistyrelsen har ved
en efterfølgende drøftelse oplyst, at det almindeligvis
ikke indgår i styrelsens vurderinger om en tvangstilslutning
derved bringer tvangstilsluttede i en urimelig økonomisk
situation.
Det kan i den forbindelse oplyses, at hr. Flemming
Enevoldsen i oktober 1990 indbragte en klage over tvangstilslutning til
Energistyrelsen. I sin afgørelse slog styrelsen fast, at der ikke var
grund til at tilsidesætte kommunalbestyrelsens beslutning om
tvangstilslutning."
3.4 I en skrivelse af 11. september 1997 fra
Vestsjællands Statsamt, Tilsynsrådet, til Arbejdsgruppen
vedrørende Store Merløse Varmeværk og til
Tølløse kommune heddet det bl.a.:
"Arbejdsgruppen vedr. Store Merløse
Varmeværk har ved skrivelse af 26. november 1996 anmodet
tilsynsrådet om at vurdere Tølløse Kommunes dispositioner
i forhold til varmeværket. Særligt anmodes om en vurdering dels
af lovligheden og dels af hensigtsmæssigheden af kommunens krav om, at
varmeværksbrugerne betaler de på hele kommunens vegne stillede
garantier for det i 1990 opløste a.m.b.a., herunder at
kautionistforpligtelsen, opsamlet driftsunderskud pr. 25. september 1990 og
underskud, oparbejdet i kommunens ejertid overføres og gennem
varmeprisen belaster såvel de oprindelige brugere som de brugere, der i
1990 blev tvunget tilsluttet varmeværket. Endelig anmodes om en
vurdering af lovmæssigheden af opløsning af det oprindelige
a.m.b.a. og overdragelse af aktiver og passiver til kommunen uden samtidig
indfrielse af kommunegaranterede forpligtelser.
Der foreligger udtalelse af 27. februar 1997 fra
Tølløse kommune.. . .
I udtalelsen redegør kommunen tillige for sin
opfattelse, hvorefter det er en lovlig kommunal opgave at overtage og drive
en forsyningsvirksomhed, og hvorefter varmeværkets drift skal
være baseret på hvile-i-sig-selv-princippet. Havde kommunen
undladt at overtage værket, kunne resultatet have været, at
værket gik konkurs, og i så fald måtte alle kommunens
skatteborgere dække tabet ved indfrielsen af kommunegarantien på
kr. 8,2 mio.. . .
Sagen har været behandlet på et møde i
tilsynsrådet den 10. september 1997, hvor rådet vedtog at udtale
følgende:
"Det er tilsynsrådets opgave at påse, at
kommunalbestyrelsen og de stående udvalg overholder lovgivningen,
herunder almindelige offentligretlige grundsætninger, og om
fornødent at skride ind med foranstaltninger i medfør af den
kommunale styrelseslovs § 61, hvis en kommunalbestyrelse træffer
ulovlige beslutninger eller undlader at opfylde en forpligtelse, som er
pålagt den i lovgivningen, det såkaldte legalitetstilsyn.
. . .
Det er almindeligt antaget, at en kommune lovligt kan
oprette og drive et varmeforsyningsselskab. En kommune må derfor
tilsvarende kunne overtage et allerede eksisterende selskab.
Af de nu fremsendte akter og de akter, tilsynsrådet
har modtaget i forbindelse med en tidligere forelagt sag om forholdene
vedrørende værkets overtagelse og drift fremgår det, at
overtagelsen i 1990 af Store Merløse Varmeværk skete med en
gæld i selskabet på ca. 12-13 mio. Gælden er siden vokset
til 20,7 mio., da der ikke efter kommunens overtagelse blev afdraget på
gælden, men alene betalt renter af samme. Kommunen har begrundet
underskuddet med, at værket har haft en række startproblemer med
heraf følgende udgifter til etablering og til senere levering af nye
energimålere til alle forbrugere og udskiftning i
hovedledningsnettet.
Kommunen har nu tilvejebragt et langtidsbudget, hvorefter
varmeværkets gæld vil kunne afvikles af forbrugerne over en
periode på 15 år.
Det er tilsynsrådets vurdering, at hverken de for
rådet foreliggende oplysninger eller en eventuel yderligere
undersøgelse af sagen, ville kunne føre til, at rådet har
grundlag for at fastslå, at kommunen har handlet ulovligt i forbindelse
med overtagelsen eller driften af værket på de i sagen beskrevne
vilkår.
Det bemærkes, at lovligheden af den tvungne
tilslutningspligt tidligere har været påklaget til
energiministeriet. Det var ifølge afgørelse af 13. september
1991 ministeriets opfattelse, at kommunalbestyrelsens beslutning om
tilslutningspligt var lovlig. Ministeriet havde herved lagt vægt
på, at kommunalbestyrelsen havde vurderet, om
tilslutningspålæg ville være rimeligt ud fra en overordnet
samfundsøkonomisk betragtning, om
tilslutningspålægget ville medføre en samfundsmæssig
mere økonomisk anvendelse af energi og medvirke til øget
oliefortrængning, og om der kunne opnås en sådan
forbedring af anlæggets driftsøkonomi, at dette gjorde det
rimeligt at pålægge tilslutningspligt.
Det var ministeriets opfattelse, at disse krav var opfyldt
i det pågældende tilfælde, idet et øget
kundegrundlag ville medføre, at det eksisterende halmvarmeværk
på længere sigt opnåede en forbedring af
driftsøkonomien, ligesom det ud fra en overordnet samfundsmæssig
betragtning var ønskeligt, at det allerede etablerede varmeværk
fungerede optimalt.
Sagen har også tidligere været forelagt
indenrigsministeriet, som i skrivelse af 21. juli 1992 afviste at tage
stilling til tilslutningspligten, idet dette spørgsmål
henhørte under energiministeriet, som senest havde truffet
ovennævnte afgørelse.
Særligt bemærkes i tilslutning til disse
tilkendegivelser fra energiministeriet og indenrigsministeriet, at heller
ikke det forhold, at den af kommunen stillede garanti ikke blev indfriet i
forbindelse med kommunens overtagelse af værket, og at det derved ikke
længere er alle skatteborgere, der hæfter for mulig forpligtelse,
men at forpligtelsen nu via fastsættelse af varmeprisen alene
påhviler brugerne, efter tilsynsrådet opfattelse har en karakter,
så dette kunne give rådet anledning til at overveje, at bringe
styrelseslovens § 61 i anvendelse.
Tilsynsrådet finder derfor ikke grundlag for at
foretage sig videre i sagen.
. . .
."
3.5 Om forhandlingen med Tølløse Kommune
efter Gas- og Varmeprisudvalgets afgørelse af 17. marts 1997 har
udvalget bl.a. oplyst:
"Tølløse Kommune har som følge
af forhandlingerne på konstruktiv måde gennemregnet Store
Merløse Varmeværks økonomi med udgangspunkt i de ting der
fra sekretariatets side blev peget på. Herudover har kommunen
søgt hjælp hos Danske Fjernvarmeværks Forening, der
tilsvarende har foretaget en række kontrolberegninger af kommunens egne
beregninger ud fra de opstillede forudsætninger.
Forhandlingerne og det udførte beregningsarbejde,
hvor stort set "enhver sten blev vendt" og stort set enhver
mulighed er blevet gennemprøvet, resulterede i et forslag fra
Tølløse Kommune til en ny fjernvarmetarif for 1998 og
fremefter."
4. Klagerens argumentation
Klageren har anført, at Tølløse
Kommune bør erkende sit ansvar i forbindelse med både sin
kautionsstillelse til det gamle fjernvarmeværk på 8 mio. kr. og
sit ansvar for den stigende gæld i perioden 1990 til 1997 og indbetale
eksempelvis halvdelen heraf, svarende til 8 mio. kr. til
fjernvarmeværket. Dette vil reducere effektbidraget med ca. 40% til 30
kr. pr. m2 hvilket svarer til en reduktion på 3.500 kr. for
en bolig på 175 m2. En sådan reduktion vil ikke yde
klageren fuld retfærdighed i forhold til de beregnede priser baseret
på Tølløse Kommunes oprindelige budgetforbrugstal, men
vil svare til de tal, en rådgivende ingeniør har anvendt. En
meget positiv konsekvens af en sådan beslutning vil være, at alle
forbrugere får reduceret deres fjernvarmepriser til et rimeligt
niveau.
Udvalget bør som tilsynsmyndighed
pålægge Tølløse Kommune at nedbringe gælden.
Kommunen har kautioneret for et banklån, og overført
gælden til det nye selskab. I et ikke-monopolholdende selskab kunne det
kun finde sted, hvis man med nye forretningsstrategier hurtigt kunne
gøre sig konkurrencedygtig. Det er Gas- og Varmeprisudvalgets opgave
at sørge for, at betingelserne under et monopolselskab bliver så
meget lig det frie markeds betingelser som muligt.
Siden kommunens overtagelse af værket er
gælden stedet fra 12 mio. kr. til 21 mio.kr. Dette skyldes, at kommunen
i de 4 første driftsår efter overtagelsen satte varmeprisen ned
i stedet for at opkræve en realistisk pris. Værket var
nødlidende, da det blev overtaget. Når kommunen derfor vidste,
at de tvangstilsluttede brugere derved ville blive bragt i en urimelig
økonomisk situation, var beslutningen om tvangstilslutning i strid med
den daværende bekendtgørelse.
Omkostningerne, som kommunen argumenterer med var af
uventet karakter, var i virkeligheden kendte og forventelige. Udgifterne
stammer fra manglende opkrævning vedrørende planlagte
vedligeholdelsesarbejder, nye målere samt tilslutningsomkostninger
vedrørende brugere og ikke fra etablering eller væsentlig
udbygning af fjernvarmesystemet,.
En forhøjelse af afgifterne på 10-20% efter
første år til ekstra udgifter til renovering af fjernvarmenettet
og en fastholdelse af denne politik i årene til uventede
ekstraomkostninger ville have forhindret gælden i at vokse til de nu
uacceptable højder og have stillet fjernvarmeværket i en langt
mere robust situation i de næste 10 år, hvor der kun er plads til
minimale renoveringer, hvis ikke en ny periode med uventede akkumulerede
underskud skal blive resultatet.
Konsekvensen af de manglende langtidsbudgetter må
være, at det akkumulerede underskud fjernes af Tølløse
Kommune eller af de gamle forbrugere, inden nye forbrugere tilsluttes. Kun
på denne måde kan fremgangsmåden accepteres.
En anden mulighed ville være, at etablere et
skyggeafgiftsprincip for tvangstilsluttede brugere. Dette princip går
ud på, at man efterkalkulerer varmeprisen svarende til
oliefyrsopvarmning. Hvis kommunen ikke kan ændre det officielle
afregningsprincip, ville det eksempelvis være acceptabelt, at der sker
en foreløbig opkrævning efter de normale principper, og at
tvangstilsluttede efter årsafslutningen så selv kan beregne
opvarmningsprisen efter olieopvarmningsprincippet, og få eventuelt for
meget betalt varmeafgift refunderet. Dette princip burde være
acceptabelt for Tølløse Kommune.
Det er i dag forholdsvis simpelt at foretage en
sammenligning af økonomien mellem oliefyrsbaseret opvarmning og
fjernvarme, idet varmeforbruget i begge tilfælde i dag måles i
MWh. Derimod er der stor uenighed om et passende MWh-forbrug for de enkelte
boligstørrelser.
I de af Tølløse Kommune offentliggjorte
budgettal regner man med ca. 100 kWh pr. m2 bolig.
I rapporten "tilslutningsprojekt for fjernvarme maj
1990" vedrørende Store Merløse Varmeværk AmbA
udarbejdet af Rådgivende ingeniører: Holger Sørensens
Eftf. A/S regner man med 17,5 liter olie pr. m2 svarende til 128
kWh pr. m2 bolig, når der tages hensyn til varmetab.
Kommunen har i denne konkrete sag valgt at afvige fra sine
egne officielle budgettal og fra videnskabeligt underbyggede forbrugstal, og
i stedet anvendt ikke offentliggjorte forbrugstal fra tre forbrugere på
26MWh for en bolig på 175 m2, eller 149 kWh pr.
m2. Man taler selv om et noget højt forbrug og antyder
dermed, at det ikke burde anvendes i en normdannende beslutning. Det er
useriøst ikke at bygge på videnskabelige eller statistiske tal,
men i stedet basere sig på et så spinkelt beregningsgrundlag. Det
virker vildledende.
For at sammenligne fjernvarme med oliefyrsopvarmning skal
der tages hensyn til, at oliefyr har en virkningsgrad på 75%,
således som det er dokumenteret ved Dansk Fjernvarmeforenings brev.
Opgjort efter de korrekte budgettal er der tale om, at
fjernvarme er 5.000 kr. eller 41% dyrere for et hus på 175
m2.
Hvis man ser hele forløbet over en 20 års
periode er der således en samlet fordyrelse for fjernvarmen i forhold
til privat oliefyr på i alt: 91.250 kr. + 20 år x 5.000 kr. =
191.250 kr. Følgelig burde Gas- og Varmeprisudvalget ikke godkende
tariffen.
Med hensyn til tilslutnings- og stikledningsafgiften
så vil det være rimeligt, at de tvangstilsluttede brugere bliver
tilsluttet gratis, idet udgifter til varmeveksler og andre påtvungne
ændringer svarer nogenlunde til installation af en ny kedel. Det vil
stadig være en god forretning for fjernvarme-værket at få
nye forbrugere, så længe disse betaler så meget mere end de
variable omkostninger, at tilslutningsomkostningerne kan afskrives.
De foreliggende tvangstilslutningsvilkår må
karakteriseres som ekspropriationslignende.
5. Gas- og Varmeprisudvalgets argumentation
Udvalget har anfør, at de stigninger, der er tale
om, ikke bringer de tvangstilsluttede brugere og herunder klageren i en
urimelig økonomisk situation.
Det forhold, at værkets samlede gæld er steget
forekommer at være en naturlig følge af, at værket
på tidspunktet for den kommunale overtagelse var i en teknisk
dårlig forfatning .
Værket er i dag velfunderet og veldrevet. De
løbende driftsomkostninger er således ud fra de givne
omstændigheder acceptable og i orden, og den store gæld er
oparbejdet i tidligere perioder. Underskudsfremføring kan kun anvendes
i tilfælde af, at der foreligger et langtidsbudget, der viser, at der
inden for en vis tidshorisont kan opnås balance i økonomien.
Det af Tølløse Kommune foreslåede og
af udvalget accepterede tarifforslag for 1998 og fremefter viser netop en
sådan økonomisk udvikling.
Som udgangspunkt må det være varmeforbrugerne
der skal betale de omkostninger, der er og har været forbundet med at
producere varmen. Klagerens forslag om at indfri halvdelen af den
garantistillelse kommunen oprindeligt gav til Store Merløse
Varmeværk og at afløfte halvdelen af den tilvækst i
gælden, der er opstået efter den kommunale overtagelse ville
betyde, at det er Tølløse Kommunes skatteydere der i stedet
komme til at betale.
Udvalget finder ikke at have kompetence til at
påbyde kommunen, at "indfri" hverken helt eller delvist den
garantistillelse, som kommunen oprindeligt gav til det daværende
private varmeværk Store Merløse Varmeværk, eller for den
sags skyld indfri en del af den forøgede gæld, der blev
oparbejdet efter den kommunale overtagelse.
I den forbindelse har Udvalget henvist til, at
Konkurrenceankenævnet i 1991 afsagde en kendelse om en delvist
tilsvarende problemstilling vedrørende Svendborg Kommune.
Ankenævnets kendelse slog fast, at et fortsættende selskab kunne
overtage samtlige rettigheder og forpligtelser uden at dette var i strid med
varmeforsyningsloven, jf. Konkurrenceankenævnets kendelse af 19.
december 1991 Svendborg Kommune ctr. Gas- og Varmeprisudvalget j. nr.
91-38.791.
Tølløse Kommune har således ret til at
indregne de nødvendige omkostninger her renter og afskrivning
på den gamle gæld i det fortsættende selskabs priser.
Økonomien i det nu kommunale Store Merløse
Varmeværk er af en sådan karakter, at høje varmepriser er
nødvendige. På denne baggrund er der påvist et realistisk
og "robust" langtidsbudget med balance mellem værkets
udgifter og indtægter. Tølløse Kommune har således
fremlagt et tarifforslag, der vil betyde en reduktion i de løbende
varmebetalinger for fjernvarme på 4%. Tarifforslaget indeholder en
differentiering i de faste afgifter mellem institutioner m.v. og de private
kunder som indebærer, at institutionerne m.v. fremover kommer til at
betale en større fast afgift end for de almindelige kunder.
Udvalget finder i den foreliggende situation, at kommunens
tarifforslag er det bedst mulige, idet det samtidig må slås fast,
at økonomien for Store Merløse Varmeværk stadig er af en
sådan karakter, at det er nødvendigt med meget høje
varmepriser. De gennemregninger, der er foretaget, har ikke fremvist nye
muligheder for at reducere omkostningerne og dermed priserne. Den
prisdifferentiering, der fremgår af Tølløse Kommunes
tarifforslag, for så vidt angår den faste betaling
effektbidraget - er selvfølgelig et udtryk for, at tingene går
i den rigtige retning, men er dog af beskeden virkning for forbrugerne.
Udvalget lagde ved afgørelsen vægt på,
at hvad angik spørgsmålet om at differentiere priserne mellem de
gamle forbrugere og de nye, der er eller skal tvangstilsluttes, har kommunen
peget på, at tvangstilslutningsperioden (de 9 år) udløber
i 1999. Det skal i den forbindelse understreges, at hr. Enevoldsens ejendom
stadig ikke er tilsluttet varmeværket.
Hvis kun de forbrugere, der endnu ikke har tilsluttet sig,
skulle omfattes af en prisdifferentiering, ville dette være en
præmiering af de forbrugere, der har trukket beslutningen ud
længst muligt, og en straf for dem, som allerede havde ladet sig
tilslutte, og en differentiering mellem de "gamle" kunder og de
nye, der var omfattet af tvangstilslutning, forekom ikke indlysende rigtig
på nuværende tidspunkt med kun 2 år tilbage af den
9-årige tvangstilslutningsperiode.
Hvad angår gælden til kommunen, bliver denne
forrentet med 4,5% p.a., hvilket ikke kan give udvalget anledning til
bemærkninger.
Der vil være basis for en prisnedsættelse af
MWh-prisen efter år 2000 med ca. 30 kr. svarende til et prisfald
på knap 15%. Dette skyldes, at værkets nuværende
halmkontrakt, der ikke var særlig gunstig for varmekunderne,
udløber i år 2000. Danske Fjernvarmeværkers Forening har
vurderet, at halmpriserne efter kontraktens udløb kan reduceres
væsentligt formentlig med knap 20%.
Udvalget har taget tarifforslaget til efterretning , da
der principielt kun er de tilsluttede forbrugere til at betale de
omkostninger der er forbundet med driften af varmeværket.
For en kommende tvangstilsluttet bruger har en række
standardberegninger vist, at tvangstilslut-ningen vil medføre en
stigning i den samlede varmebetaling på mellem 6 og knap 17% i forhold
til fortsat egenfyring med fyringsolie. Der er tale om standardberegninger,
som ikke medtager nogen form for kapitalomkostninger, hverken
vedrørende et nyt oliefyr eller fjernvarmetilslutning. Der kan ikke
tages udgangspunkt i et konkret fjernvarmeforbrug for klagers ejendom, idet
denne endnu ikke er tilsluttet fjernvarmeforsyningen.
Dette forhold har bl.a. nødvendiggjort, at de
foretagne beregninger af de økonomiske konsekvenser af en
tvangstilslutning har måttet tage udgangspunkt i standardberegninger om
forventet energiforbrug.
Selv om situationen er beklagelig, bringer dette ikke de
tvangstilsluttede forbruger, der har haft i alt 9 års
tilslutningsfrist, i en egentlig urimelig økonomisk situation.
6. Tølløse Kommunes argumentation
Kommunen har anført, at de tilslutningsafgifter,
som forbrugerne betaler til værket, endnu ikke har dækket de
faktiske omkostninger ved tilslutning af ejendommene. Tilslutningsafgifterne
kan derfor ikke sættes ned, når der skal tages hensyn til
værkets samlede økonomi.
Hertil kommer, at de samlede tilslutningsudgifter for en
ejendom er meget individuelle, da de samlede udgifter vil være
afhængig af kvaliteten i den pågældende ejendoms
eksisterende varmeanlæg.
7. Ankenævnets bemærkninger
Ved Tølløse Kommunes overtagelse og
fortsættelse af det private værk modsvaredes værkets
passiver af dets aktiver, når bortses fra det opsamlede driftsunderskud
på 2,3 mio. kr. Ved overtagelsen og den samtidig gennemførte
udvidelse af kundeunderlaget gennem tvangstilslutning inden for en
9-årig periode samt andre foranstaltninger søgtes aktiverne
bevaret og udnyttet således, at værket over tid kunne afvikle sin
gæld ved varmelevering til omkostningsbestemte priser, som ikke ville
påføre hverken nye eller gamle kunder nogen urimelighed. Det er
af Energiministeriet fastslået, at kommunen har handlet i
overensstemmelse med de bag reglerne om tilslutningspligt liggende
særlige energipolitiske og samfundsøkonomiske formål, og
at kommunen herved har taget hensyn til mulighederne for at opnå en
rimelig driftsøkonomi. Statsamtet har fundet, at kommunen ikke har
handlet ulovligt ved ikke at indfri den af kommunen stillede garanti ved
kommunens overtagelse af værket.
På denne baggrund finder Ankenævnet ikke
fornødent grundlag for at fastslå, at kommunen ved overtagelsen
og beslutningen om tilslutningspligt opnåede en sådan
frigørelse for sin kautionsforpligtelse, at
overtagelsesvilkårene ikke efter varmeforsyningslovens prisbestemmelser
kunne lægges til grund for den fremtidige prisfastsættelse i
værket.
Efter de foreliggende oplysninger om værkets drift
og prissætning under hensyn til udviklingen over tid er der ikke
grundlag for at holde gældsforøgelsen i årene efter
kommunens overtagelse af værket uden for det omkostningsgrundlag, som
efter varmeforsyningsloven kan indregnes i priserne hverken helt eller
delvist.
Det må uanset de foretagne beregninger af en
alternativ varmepris ved eget oliefyr og uanset den aktuelle høje
fjernvarmepris anses for usikkert, om det over en periode på f.eks.
de kommende 20 år vil blive dyrere med fjernvarme end med alternativ
egenopvarmning med olie. Når hertil kommer, at der er en
tvangstilslutningsperiode på 9 år, og at de tvangstilsluttedes
aktuelle tilslutningstidspunkter varierer, finder Ankenævnet ikke
fornødent grundlag for nu at pålægge værket at
foretage en prisdifferentiering, for så vidt angår samtlige eller
nogle af de tvangstilsluttede brugere under hensyn til den alternative
olieopvarmningsudgift.
Med disse bemærkninger- og i øvrigt under
henvisning til det af Gas- og Varmeprisudvalget anførte
tiltræder Ankenævnet, at Udvalget har taget de anmeldte priser
til efterretning, og stadfæster derfor udvalgets afgørelse.
Herefter bestemmes:
Gas- og Varmeprisudvalgets afgørelse af 17.
november 1997 stadfæstes.
Lignende dokumenter
- Rønne Revisionskontor ctr. Gas- og Varmeprisudvalget Retsinformation · 6. november 1998
- Jægerspris Boligselskab ctr. Gas- og Varmeprisudvalget Retsinformation · 6. november 1998
- Hjørring Varmeforsyning ctr. Gas- og Varmeprisudvalget og AVV I/S ctr. Gas- og Varmeprisudvalget Retsinformation · 6. november 1998
- Tønder Fjernvarmeselskab A.m.b.a. ctr. Gas- og Varmeprisudvalget Retsinformation · 6. november 1998
- Esbjerg Kommune ctr. Gas- og Varmeprisudvalget Retsinformation · 22. april 1999
- 1994 LSF 131 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VARMEFORSYNING (ÆNDRING AF GAS- OG VARMEPRISUDVALGETS KOMPETENCE M.V.) Retsinformation · 30. marts 1995