Spring til indhold

Retsinformation

Flemming Enevoldsen ctr. Gas- og Varmeprisudvalget

AFG nr 9359 af 29/09/1998AfgørelseErhvervsministeriet22. april 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Flemming Enevoldsen ctr. Gas- og

Varmeprisudvalget

K E N D E L S E

1. Flemming Enevoldsen har ved skrivelse af 12.

december 1997 klaget over Gas- og Varmeprisudvalgets afgørelse af 17.

november 1997, hvorved Udvalget meddelte, at tarifforslag for Store

Merløse Varmeværk er taget til efterretning, hvilket bl.a.

betyder, at der ikke skal ske prisdifferentiering mellem de allerede

tilsluttede forbrugere og kommende tvangstilsluttede forbrugere.

Klageren har påstået prisstrukturen for Store

Merløse Varmeværk ændret.

Gas- og Varmeprisudvalget har påstået

afgørelsen stadfæstet.

Tølløse Kommune er indtrådt i sagen

til støtte for Gas- og Varmeprisudvalget.

Gas- og Varmeprisudvalgets skrivelse af 17. november

1997 er sålydende:

"Ved brev af 6. august 1996 klagede De over Store

Merløse Varmeværks priser i forbindelse med at

Tølløse Kommune havde vedtaget at tvangstilslutte et antal

ejendomme til fjernvarmeforsyning fra den kommunale fjernvarmeforsyning.

Gas- og Varmeprisudvalget behandlede Deres klage på

sit møde den 17. marts 1997. Som det blev meddelt i udvalgets brev til

Dem af samme dato bemyndigedes udvalgets sekretariat til at forhandle med

Tølløse Kommune om mulighederne for en ændret

tarifstruktur for Store Merløse Varmeværk, eventuelt ved at

tvangstilsluttede forbrugere i en periode fra tilslutningstidspunktet skal

betale en lavere varmepris end de øvrige forbrugere. En sådan

overgangsordning vil betyde, at såvel de allerede tvangstilsluttede

kunder som de kommende tvangstilsluttede kunder får mulighed for at

Læs alt

tilpasse sig den påtvungne stigning i opvarmningsudgifterne.

Med udgangspunkt i denne afgørelse her

sekretariatet gennemført forhandlinger med Tølløse

Kommune den 15. august 1997.

Tølløse Kommune har som et resultat af

forhandlingerne foretaget et omfattende beregningsarbejde af værkets

økonomi, bl.a. med hjælp af Danske Fjernvarmeværkers

forening.

Tølløse Kommune har herefter fremsendt et

forslag til nye tariffer for Store Merløse Varmeværk.

Det var på den baggrund, at sagen atter blev

behandlet af Gas- og Varmeprisudvalget på mødet den 17. november

1997.

Grundlaget for udvalgets behandling var bl.a. en

udarbejdet faktuel sagsfremstilling. Denne er tidligere med brev af 30.

oktober 1997 fremsendt til Dem . . .

Den fremsendelse medførte, at De den 4. november

1997 fremsendte endnu et indlæg i sagen. Dette indlæg med bilag

blev i sin helhed tilsendt udvalgets medlemmer forinden udvalgsmødet

den 17. november 1997.

Udvalget vedtog i medfør af varmeforsyningslovens §

21, stk. 5, at meddele Dem samt Tølløse Kommune, at udvalget

har taget tarifforslaget fra Store Merløse Varmeværk til

efterretning. Tarifforslaget betyder, at der fra den 1. januar 1998 anvendes

følgende takster (ekskl. moms):

Abonnementsbidrag 1.281 kr.

Effektbidrag institutioner 55 kr./m2

Effektbidrag øvrige 50 kr./m2

Disse beløb fastholdes i en 10-årig

periode.

Prisen pr. MWh fastsættes i 1998 til 218 kr. og

forventes faldende til 182 kr. over den 10-årige budgetperiode.

Udvalget har ved denne afgørelse lagt vægt

på, at hvad angik spørgsmålet om at differentiere priserne

mellem de gamle forbrugere og de nye der er eller skal tvangstilsluttes har

kommunen peget på, at tvangstilslutningsperioden (de 9 år)

udløber i 1999.

Hvis kun de forbrugere der endnu ikke har tilsluttet sig

skulle omfattes af en prisdifferentiering, ville dette være en

præmiering af de forbrugere der har trukket tilslutningen ud mest

muligt og en straf for dem som allerede havde ladet sig tilslutte, og en

differentiering mellem de "gamle" kunder og de nye der var omfattet

af tvangstilslutningen forekommer ikke indlysende rigtig på

nuværende tidspunkt, med kun 2 år tilbage af den 9-årige

tvangstilslutningsperiode.

Kommunen havde i stedet peget på en anden

differentieringsmulighed, nemlig den faste afgift. Hidtil har alle kategorier

af forbrugere betalt samme faste afgift effektafgift nemlig 55 kr. pr.

m2 BBR registreret areal.

Kommunens forslag går ud på at fastholde denne

takst for institutioner o. lign. og så foretage en nedsættelse

med 5 kr. til 50 kr. pr. m2 for alle øvrige kunder.

Tarifforslaget betyder dog samtidig, at energiprisen ville

stige yderligere dog kun en beskeden stigning nemlig fra 210 kr./MWh i

1997 til 218 kr./MWh i 1998.

Der vil være basis for en prisnedsættelse af

MWh-prisen efter år 2000 med ca. 30 kr., svarende til et prisfald

på knap 15%. Dette skyldes at værkets nuværende

halmkontrakt, der ikke var særligt gunstig for varmekunderne,

udløber i år 2000. Danske Fjernvarmeværkers Forening har

vurderet, at halmpriserne efter kontraktens udløb kan reduceres

væsentligt formentlig med knap 20%.

Udvalget fandt, at det fremlagte tarifforslag forekom at

være realistisk og "robust" og det ville betyde, at der over

den 10-årige periode ville være basis for en reduktion af den

samlede gæld på lidt over 20 mio.kr. til godt 7. mio. kr.

Udvalget bemærkede endvidere, at det nye

tarifforslag ville betyde et prisfald for værkets kunder på ca.

4%.

Ved en række standardberegninger . . . er der

med udgangspunkt i det nye tarifforslag beregnet, at fjernvarmeforsyning af

en ejendom af en størrelse som Deres vil være mellem godt 6% og

knap 17% dyrere, end fortsat egenfyring med fyringsolie.

Udvalget understregede, at dette var standardberegninger,

og at der i beregningerne ikke var medtaget nogen form for

kapitalomkostninger, hverken af et nyt oliefyringsanlæg eller af de

tilslutningsomkostninger der opkræves af Store Merløse

Varmeværk.

Udvalget måtte konstatere, at økonomien i

Store Merløse Varmeværk var af en sådan karakter, at det

var nødvendigt med meget høje varmepriser. De gennemregninger

der var foretaget havde ikke fremvist nye muligheder for at reducere

omkostningerne og dermed priserne. Den prisdifferentiering der fremgik af

Tølløse Kommunes tarifforslag var et udtryk for, at tingene gik

i den rigtige retning, men det var af beskeden virkning for forbrugerne her

og nu.

. . .

."

3. Sagens baggrund

3.1 I oktober 1990 overtog Tølløse

Kommune det forbrugerejede halmvarmeværk i Store Merløse.

Værket havde på overtagelsestidspunktet

akkumuleret et underskud på knap 2 mio. kr. og der var en samlet

gæld på 12,3 mio. kr. Kommunen havde stillet en garanti på

8,2 mio. kr., som ikke blev indfriet ved overtagelsen. Gælden er siden

steget til 21 mio. kr., da der ikke efter kommunens overtagelse blev afdraget

på gælden, men alene betalt renter af gælden.

Samtidig besluttede kommunen ud fra

varmeplanbestemmelserne og efter bestemmelserne i varmeforsyningsloven at

tvangstilslutte yderligere et antal ejendomme i forsyningsområdet med

den sædvanlige 9-årige frist. Klageren var omfattet heraf.

Værkets "dårlige" økonomi og

deraf følgende høje priser medførte, at klageren i

første omgang klagede til Gas- og Varmeprisudvalgets over

værkets priser i forbindelse med tvangstilslutningen. Han gjorde

gældende, at tvangstilslutningen vil bringe de tvangstilsluttede

forbrugere i en helt urimelig økonomisk situation.

Klagen blev behandlet af Udvalget den 17 marts 1998 og

udvalgssekretariatet blev bemyndiget til at forhandle med

Tølløse Kommune om en ændret tarifstruktur, der kunne

skelne mellem de forbrugere, der allerede havde tilsluttet sig

varmeværket, og de nye forbrugere, som kommunen havde meddelt

tvangstilslutning.

Udvalget bemærkede i forbindelse med

afgørelsen, at der ville blive tale om store merudgifter ved

tvangstilslutningen i forhold til fortsat egenfyring med fyringsolie, men

fandt dog samtidig, at det i den foreliggende sag drejede sig om den fulde

tvangstilslutningsfrist på 9 år.

Endvidere understregede Udvalget, at forhandlingerne med

Tølløse Kommune ikke måtte føre til et incitament

til, at de tvangstilsluttede forbrugere udskød tilslutningen

længst muligt.

Tølløse Kommune har som følge af

forhandlingerne søgt hjælp hos Danske Fjernvarmeværkers

Forening, der har foretaget en række kontrolberegninger af kommunens

egne beregninger ud fra de opstillede forudsætninger.

Forhandlingerne og det udførte beregningsarbejde

resulterede i det omtvistede forslag fra Tølløse Kommune til en

ny fjernvarmetarif for 1998 og fremefter.

3.2 Af overdragelsesaftalen mellem

Tølløse Kommune og Store Merløse Varmeværk

fremgår, at overtagelsen pr. 25. september 1990 omfattende samtlige

aktiver og pasiver. Af en fremlagt status pr. 25. september 1990

fremgår, at de overtagne passiver var på 13,4 mio. kr. De

overtagne aktiver omfattede halmværk og andre anlæg (11,1 mio.

kr.) og et opsamlet driftsunderskud (2,3 mio. kr.).

3.3 I Gas- og Varmeprisudvalgets afgørelse af

17. marts 1997, som meddelt klageren i skrivelse af 24. marts 1997, hedder

det bl.a. :

"Endelig fandt udvalget, at der i sagen skulle ske en

henvendelse til energistyrelsen, hvori styrelsen gøres opmærksom

på de meget betydelige stigninger i opvarmningsomkostningerne som

forbrugerne bliver pålagt gennem kommunens beslutning om

tvangstilslutning."

Udvalget har over for Ankenævnet oplyst, at der

skulle ske en sådan henvendelse til Energistyrelsen, idet det er denne

styrelse, der er rekursmyndighed, for så vidt angår kommunale

projekter om tvangstilslutning, og yderligere anført:

"I det cirkulære, som Energistyrelsen udsendte

den 22. juni 1982 i relation til den tidligere

tilslutningsbekendtgørelse, blev det anført, at

kommunalbestyrelsen i forbindelse med tvangstilslutningsprojekter skulle

vurdere "om tilslutningen kan ske uden den enkelte bruger derved bringes

i en urimelig økonomiske situation."

Cirkulæreskrivelsen er ikke blevet

"fornyet" i forbindelse med den seneste ændring af

tilslutningsbekendtgørelsen bekendtgørelse nr. 196 af 22.

marts 1991 om tilslutning m.v. til kollektive energiforsyningsanlæg

. . .

Energistyrelsen har dog oplyst, at dette punkt i "det

gamle cirkulære" stadig gælder, men energistyrelsen har ved

en efterfølgende drøftelse oplyst, at det almindeligvis

ikke indgår i styrelsens vurderinger om en tvangstilslutning

derved bringer tvangstilsluttede i en urimelig økonomisk

situation.

Det kan i den forbindelse oplyses, at hr. Flemming

Enevoldsen i oktober 1990 indbragte en klage over tvangstilslutning til

Energistyrelsen. I sin afgørelse slog styrelsen fast, at der ikke var

grund til at tilsidesætte kommunalbestyrelsens beslutning om

tvangstilslutning."

3.4 I en skrivelse af 11. september 1997 fra

Vestsjællands Statsamt, Tilsynsrådet, til Arbejdsgruppen

vedrørende Store Merløse Varmeværk og til

Tølløse kommune heddet det bl.a.:

"Arbejdsgruppen vedr. Store Merløse

Varmeværk har ved skrivelse af 26. november 1996 anmodet

tilsynsrådet om at vurdere Tølløse Kommunes dispositioner

i forhold til varmeværket. Særligt anmodes om en vurdering dels

af lovligheden og dels af hensigtsmæssigheden af kommunens krav om, at

varmeværksbrugerne betaler de på hele kommunens vegne stillede

garantier for det i 1990 opløste a.m.b.a., herunder at

kautionistforpligtelsen, opsamlet driftsunderskud pr. 25. september 1990 og

underskud, oparbejdet i kommunens ejertid overføres og gennem

varmeprisen belaster såvel de oprindelige brugere som de brugere, der i

1990 blev tvunget tilsluttet varmeværket. Endelig anmodes om en

vurdering af lovmæssigheden af opløsning af det oprindelige

a.m.b.a. og overdragelse af aktiver og passiver til kommunen uden samtidig

indfrielse af kommunegaranterede forpligtelser.

Der foreligger udtalelse af 27. februar 1997 fra

Tølløse kommune.. . .

I udtalelsen redegør kommunen tillige for sin

opfattelse, hvorefter det er en lovlig kommunal opgave at overtage og drive

en forsyningsvirksomhed, og hvorefter varmeværkets drift skal

være baseret på hvile-i-sig-selv-princippet. Havde kommunen

undladt at overtage værket, kunne resultatet have været, at

værket gik konkurs, og i så fald måtte alle kommunens

skatteborgere dække tabet ved indfrielsen af kommunegarantien på

kr. 8,2 mio.. . .

Sagen har været behandlet på et møde i

tilsynsrådet den 10. september 1997, hvor rådet vedtog at udtale

følgende:

"Det er tilsynsrådets opgave at påse, at

kommunalbestyrelsen og de stående udvalg overholder lovgivningen,

herunder almindelige offentligretlige grundsætninger, og om

fornødent at skride ind med foranstaltninger i medfør af den

kommunale styrelseslovs § 61, hvis en kommunalbestyrelse træffer

ulovlige beslutninger eller undlader at opfylde en forpligtelse, som er

pålagt den i lovgivningen, det såkaldte legalitetstilsyn.

. . .

Det er almindeligt antaget, at en kommune lovligt kan

oprette og drive et varmeforsyningsselskab. En kommune må derfor

tilsvarende kunne overtage et allerede eksisterende selskab.

Af de nu fremsendte akter og de akter, tilsynsrådet

har modtaget i forbindelse med en tidligere forelagt sag om forholdene

vedrørende værkets overtagelse og drift fremgår det, at

overtagelsen i 1990 af Store Merløse Varmeværk skete med en

gæld i selskabet på ca. 12-13 mio. Gælden er siden vokset

til 20,7 mio., da der ikke efter kommunens overtagelse blev afdraget på

gælden, men alene betalt renter af samme. Kommunen har begrundet

underskuddet med, at værket har haft en række startproblemer med

heraf følgende udgifter til etablering og til senere levering af nye

energimålere til alle forbrugere og udskiftning i

hovedledningsnettet.

Kommunen har nu tilvejebragt et langtidsbudget, hvorefter

varmeværkets gæld vil kunne afvikles af forbrugerne over en

periode på 15 år.

Det er tilsynsrådets vurdering, at hverken de for

rådet foreliggende oplysninger eller en eventuel yderligere

undersøgelse af sagen, ville kunne føre til, at rådet har

grundlag for at fastslå, at kommunen har handlet ulovligt i forbindelse

med overtagelsen eller driften af værket på de i sagen beskrevne

vilkår.

Det bemærkes, at lovligheden af den tvungne

tilslutningspligt tidligere har været påklaget til

energiministeriet. Det var ifølge afgørelse af 13. september

1991 ministeriets opfattelse, at kommunalbestyrelsens beslutning om

tilslutningspligt var lovlig. Ministeriet havde herved lagt vægt

på, at kommunalbestyrelsen havde vurderet, om

tilslutningspålæg ville være rimeligt ud fra en overordnet

samfundsøkonomisk betragtning, om

tilslutningspålægget ville medføre en samfundsmæssig

mere økonomisk anvendelse af energi og medvirke til øget

oliefortrængning, og om der kunne opnås en sådan

forbedring af anlæggets driftsøkonomi, at dette gjorde det

rimeligt at pålægge tilslutningspligt.

Det var ministeriets opfattelse, at disse krav var opfyldt

i det pågældende tilfælde, idet et øget

kundegrundlag ville medføre, at det eksisterende halmvarmeværk

på længere sigt opnåede en forbedring af

driftsøkonomien, ligesom det ud fra en overordnet samfundsmæssig

betragtning var ønskeligt, at det allerede etablerede varmeværk

fungerede optimalt.

Sagen har også tidligere været forelagt

indenrigsministeriet, som i skrivelse af 21. juli 1992 afviste at tage

stilling til tilslutningspligten, idet dette spørgsmål

henhørte under energiministeriet, som senest havde truffet

ovennævnte afgørelse.

Særligt bemærkes i tilslutning til disse

tilkendegivelser fra energiministeriet og indenrigsministeriet, at heller

ikke det forhold, at den af kommunen stillede garanti ikke blev indfriet i

forbindelse med kommunens overtagelse af værket, og at det derved ikke

længere er alle skatteborgere, der hæfter for mulig forpligtelse,

men at forpligtelsen nu via fastsættelse af varmeprisen alene

påhviler brugerne, efter tilsynsrådet opfattelse har en karakter,

så dette kunne give rådet anledning til at overveje, at bringe

styrelseslovens § 61 i anvendelse.

Tilsynsrådet finder derfor ikke grundlag for at

foretage sig videre i sagen.

. . .

."

3.5 Om forhandlingen med Tølløse Kommune

efter Gas- og Varmeprisudvalgets afgørelse af 17. marts 1997 har

udvalget bl.a. oplyst:

"Tølløse Kommune har som følge

af forhandlingerne på konstruktiv måde gennemregnet Store

Merløse Varmeværks økonomi med udgangspunkt i de ting der

fra sekretariatets side blev peget på. Herudover har kommunen

søgt hjælp hos Danske Fjernvarmeværks Forening, der

tilsvarende har foretaget en række kontrolberegninger af kommunens egne

beregninger ud fra de opstillede forudsætninger.

Forhandlingerne og det udførte beregningsarbejde,

hvor stort set "enhver sten blev vendt" og stort set enhver

mulighed er blevet gennemprøvet, resulterede i et forslag fra

Tølløse Kommune til en ny fjernvarmetarif for 1998 og

fremefter."

4. Klagerens argumentation

Klageren har anført, at Tølløse

Kommune bør erkende sit ansvar i forbindelse med både sin

kautionsstillelse til det gamle fjernvarmeværk på 8 mio. kr. og

sit ansvar for den stigende gæld i perioden 1990 til 1997 og indbetale

eksempelvis halvdelen heraf, svarende til 8 mio. kr. til

fjernvarmeværket. Dette vil reducere effektbidraget med ca. 40% til 30

kr. pr. m2 hvilket svarer til en reduktion på 3.500 kr. for

en bolig på 175 m2. En sådan reduktion vil ikke yde

klageren fuld retfærdighed i forhold til de beregnede priser baseret

på Tølløse Kommunes oprindelige budgetforbrugstal, men

vil svare til de tal, en rådgivende ingeniør har anvendt. En

meget positiv konsekvens af en sådan beslutning vil være, at alle

forbrugere får reduceret deres fjernvarmepriser til et rimeligt

niveau.

Udvalget bør som tilsynsmyndighed

pålægge Tølløse Kommune at nedbringe gælden.

Kommunen har kautioneret for et banklån, og overført

gælden til det nye selskab. I et ikke-monopolholdende selskab kunne det

kun finde sted, hvis man med nye forretningsstrategier hurtigt kunne

gøre sig konkurrencedygtig. Det er Gas- og Varmeprisudvalgets opgave

at sørge for, at betingelserne under et monopolselskab bliver så

meget lig det frie markeds betingelser som muligt.

Siden kommunens overtagelse af værket er

gælden stedet fra 12 mio. kr. til 21 mio.kr. Dette skyldes, at kommunen

i de 4 første driftsår efter overtagelsen satte varmeprisen ned

i stedet for at opkræve en realistisk pris. Værket var

nødlidende, da det blev overtaget. Når kommunen derfor vidste,

at de tvangstilsluttede brugere derved ville blive bragt i en urimelig

økonomisk situation, var beslutningen om tvangstilslutning i strid med

den daværende bekendtgørelse.

Omkostningerne, som kommunen argumenterer med var af

uventet karakter, var i virkeligheden kendte og forventelige. Udgifterne

stammer fra manglende opkrævning vedrørende planlagte

vedligeholdelsesarbejder, nye målere samt tilslutningsomkostninger

vedrørende brugere og ikke fra etablering eller væsentlig

udbygning af fjernvarmesystemet,.

En forhøjelse af afgifterne på 10-20% efter

første år til ekstra udgifter til renovering af fjernvarmenettet

og en fastholdelse af denne politik i årene til uventede

ekstraomkostninger ville have forhindret gælden i at vokse til de nu

uacceptable højder og have stillet fjernvarmeværket i en langt

mere robust situation i de næste 10 år, hvor der kun er plads til

minimale renoveringer, hvis ikke en ny periode med uventede akkumulerede

underskud skal blive resultatet.

Konsekvensen af de manglende langtidsbudgetter må

være, at det akkumulerede underskud fjernes af Tølløse

Kommune eller af de gamle forbrugere, inden nye forbrugere tilsluttes. Kun

på denne måde kan fremgangsmåden accepteres.

En anden mulighed ville være, at etablere et

skyggeafgiftsprincip for tvangstilsluttede brugere. Dette princip går

ud på, at man efterkalkulerer varmeprisen svarende til

oliefyrsopvarmning. Hvis kommunen ikke kan ændre det officielle

afregningsprincip, ville det eksempelvis være acceptabelt, at der sker

en foreløbig opkrævning efter de normale principper, og at

tvangstilsluttede efter årsafslutningen så selv kan beregne

opvarmningsprisen efter olieopvarmningsprincippet, og få eventuelt for

meget betalt varmeafgift refunderet. Dette princip burde være

acceptabelt for Tølløse Kommune.

Det er i dag forholdsvis simpelt at foretage en

sammenligning af økonomien mellem oliefyrsbaseret opvarmning og

fjernvarme, idet varmeforbruget i begge tilfælde i dag måles i

MWh. Derimod er der stor uenighed om et passende MWh-forbrug for de enkelte

boligstørrelser.

I de af Tølløse Kommune offentliggjorte

budgettal regner man med ca. 100 kWh pr. m2 bolig.

I rapporten "tilslutningsprojekt for fjernvarme maj

1990" vedrørende Store Merløse Varmeværk AmbA

udarbejdet af Rådgivende ingeniører: Holger Sørensens

Eftf. A/S regner man med 17,5 liter olie pr. m2 svarende til 128

kWh pr. m2 bolig, når der tages hensyn til varmetab.

Kommunen har i denne konkrete sag valgt at afvige fra sine

egne officielle budgettal og fra videnskabeligt underbyggede forbrugstal, og

i stedet anvendt ikke offentliggjorte forbrugstal fra tre forbrugere på

26MWh for en bolig på 175 m2, eller 149 kWh pr.

m2. Man taler selv om et noget højt forbrug og antyder

dermed, at det ikke burde anvendes i en normdannende beslutning. Det er

useriøst ikke at bygge på videnskabelige eller statistiske tal,

men i stedet basere sig på et så spinkelt beregningsgrundlag. Det

virker vildledende.

For at sammenligne fjernvarme med oliefyrsopvarmning skal

der tages hensyn til, at oliefyr har en virkningsgrad på 75%,

således som det er dokumenteret ved Dansk Fjernvarmeforenings brev.

Opgjort efter de korrekte budgettal er der tale om, at

fjernvarme er 5.000 kr. eller 41% dyrere for et hus på 175

m2.

Hvis man ser hele forløbet over en 20 års

periode er der således en samlet fordyrelse for fjernvarmen i forhold

til privat oliefyr på i alt: 91.250 kr. + 20 år x 5.000 kr. =

191.250 kr. Følgelig burde Gas- og Varmeprisudvalget ikke godkende

tariffen.

Med hensyn til tilslutnings- og stikledningsafgiften

så vil det være rimeligt, at de tvangstilsluttede brugere bliver

tilsluttet gratis, idet udgifter til varmeveksler og andre påtvungne

ændringer svarer nogenlunde til installation af en ny kedel. Det vil

stadig være en god forretning for fjernvarme-værket at få

nye forbrugere, så længe disse betaler så meget mere end de

variable omkostninger, at tilslutningsomkostningerne kan afskrives.

De foreliggende tvangstilslutningsvilkår må

karakteriseres som ekspropriationslignende.

5. Gas- og Varmeprisudvalgets argumentation

Udvalget har anfør, at de stigninger, der er tale

om, ikke bringer de tvangstilsluttede brugere og herunder klageren i en

urimelig økonomisk situation.

Det forhold, at værkets samlede gæld er steget

forekommer at være en naturlig følge af, at værket

på tidspunktet for den kommunale overtagelse var i en teknisk

dårlig forfatning .

Værket er i dag velfunderet og veldrevet. De

løbende driftsomkostninger er således ud fra de givne

omstændigheder acceptable og i orden, og den store gæld er

oparbejdet i tidligere perioder. Underskudsfremføring kan kun anvendes

i tilfælde af, at der foreligger et langtidsbudget, der viser, at der

inden for en vis tidshorisont kan opnås balance i økonomien.

Det af Tølløse Kommune foreslåede og

af udvalget accepterede tarifforslag for 1998 og fremefter viser netop en

sådan økonomisk udvikling.

Som udgangspunkt må det være varmeforbrugerne

der skal betale de omkostninger, der er og har været forbundet med at

producere varmen. Klagerens forslag om at indfri halvdelen af den

garantistillelse kommunen oprindeligt gav til Store Merløse

Varmeværk og at afløfte halvdelen af den tilvækst i

gælden, der er opstået efter den kommunale overtagelse ville

betyde, at det er Tølløse Kommunes skatteydere der i stedet

komme til at betale.

Udvalget finder ikke at have kompetence til at

påbyde kommunen, at "indfri" hverken helt eller delvist den

garantistillelse, som kommunen oprindeligt gav til det daværende

private varmeværk Store Merløse Varmeværk, eller for den

sags skyld indfri en del af den forøgede gæld, der blev

oparbejdet efter den kommunale overtagelse.

I den forbindelse har Udvalget henvist til, at

Konkurrenceankenævnet i 1991 afsagde en kendelse om en delvist

tilsvarende problemstilling vedrørende Svendborg Kommune.

Ankenævnets kendelse slog fast, at et fortsættende selskab kunne

overtage samtlige rettigheder og forpligtelser uden at dette var i strid med

varmeforsyningsloven, jf. Konkurrenceankenævnets kendelse af 19.

december 1991 Svendborg Kommune ctr. Gas- og Varmeprisudvalget j. nr.

91-38.791.

Tølløse Kommune har således ret til at

indregne de nødvendige omkostninger her renter og afskrivning

på den gamle gæld i det fortsættende selskabs priser.

Økonomien i det nu kommunale Store Merløse

Varmeværk er af en sådan karakter, at høje varmepriser er

nødvendige. På denne baggrund er der påvist et realistisk

og "robust" langtidsbudget med balance mellem værkets

udgifter og indtægter. Tølløse Kommune har således

fremlagt et tarifforslag, der vil betyde en reduktion i de løbende

varmebetalinger for fjernvarme på 4%. Tarifforslaget indeholder en

differentiering i de faste afgifter mellem institutioner m.v. og de private

kunder som indebærer, at institutionerne m.v. fremover kommer til at

betale en større fast afgift end for de almindelige kunder.

Udvalget finder i den foreliggende situation, at kommunens

tarifforslag er det bedst mulige, idet det samtidig må slås fast,

at økonomien for Store Merløse Varmeværk stadig er af en

sådan karakter, at det er nødvendigt med meget høje

varmepriser. De gennemregninger, der er foretaget, har ikke fremvist nye

muligheder for at reducere omkostningerne og dermed priserne. Den

prisdifferentiering, der fremgår af Tølløse Kommunes

tarifforslag, for så vidt angår den faste betaling

effektbidraget - er selvfølgelig et udtryk for, at tingene går

i den rigtige retning, men er dog af beskeden virkning for forbrugerne.

Udvalget lagde ved afgørelsen vægt på,

at hvad angik spørgsmålet om at differentiere priserne mellem de

gamle forbrugere og de nye, der er eller skal tvangstilsluttes, har kommunen

peget på, at tvangstilslutningsperioden (de 9 år) udløber

i 1999. Det skal i den forbindelse understreges, at hr. Enevoldsens ejendom

stadig ikke er tilsluttet varmeværket.

Hvis kun de forbrugere, der endnu ikke har tilsluttet sig,

skulle omfattes af en prisdifferentiering, ville dette være en

præmiering af de forbrugere, der har trukket beslutningen ud

længst muligt, og en straf for dem, som allerede havde ladet sig

tilslutte, og en differentiering mellem de "gamle" kunder og de

nye, der var omfattet af tvangstilslutning, forekom ikke indlysende rigtig

på nuværende tidspunkt med kun 2 år tilbage af den

9-årige tvangstilslutningsperiode.

Hvad angår gælden til kommunen, bliver denne

forrentet med 4,5% p.a., hvilket ikke kan give udvalget anledning til

bemærkninger.

Der vil være basis for en prisnedsættelse af

MWh-prisen efter år 2000 med ca. 30 kr. svarende til et prisfald

på knap 15%. Dette skyldes, at værkets nuværende

halmkontrakt, der ikke var særlig gunstig for varmekunderne,

udløber i år 2000. Danske Fjernvarmeværkers Forening har

vurderet, at halmpriserne efter kontraktens udløb kan reduceres

væsentligt formentlig med knap 20%.

Udvalget har taget tarifforslaget til efterretning , da

der principielt kun er de tilsluttede forbrugere til at betale de

omkostninger der er forbundet med driften af varmeværket.

For en kommende tvangstilsluttet bruger har en række

standardberegninger vist, at tvangstilslut-ningen vil medføre en

stigning i den samlede varmebetaling på mellem 6 og knap 17% i forhold

til fortsat egenfyring med fyringsolie. Der er tale om standardberegninger,

som ikke medtager nogen form for kapitalomkostninger, hverken

vedrørende et nyt oliefyr eller fjernvarmetilslutning. Der kan ikke

tages udgangspunkt i et konkret fjernvarmeforbrug for klagers ejendom, idet

denne endnu ikke er tilsluttet fjernvarmeforsyningen.

Dette forhold har bl.a. nødvendiggjort, at de

foretagne beregninger af de økonomiske konsekvenser af en

tvangstilslutning har måttet tage udgangspunkt i standardberegninger om

forventet energiforbrug.

Selv om situationen er beklagelig, bringer dette ikke de

tvangstilsluttede forbruger, der har haft i alt 9 års

tilslutningsfrist, i en egentlig urimelig økonomisk situation.

6. Tølløse Kommunes argumentation

Kommunen har anført, at de tilslutningsafgifter,

som forbrugerne betaler til værket, endnu ikke har dækket de

faktiske omkostninger ved tilslutning af ejendommene. Tilslutningsafgifterne

kan derfor ikke sættes ned, når der skal tages hensyn til

værkets samlede økonomi.

Hertil kommer, at de samlede tilslutningsudgifter for en

ejendom er meget individuelle, da de samlede udgifter vil være

afhængig af kvaliteten i den pågældende ejendoms

eksisterende varmeanlæg.

7. Ankenævnets bemærkninger

Ved Tølløse Kommunes overtagelse og

fortsættelse af det private værk modsvaredes værkets

passiver af dets aktiver, når bortses fra det opsamlede driftsunderskud

på 2,3 mio. kr. Ved overtagelsen og den samtidig gennemførte

udvidelse af kundeunderlaget gennem tvangstilslutning inden for en

9-årig periode samt andre foranstaltninger søgtes aktiverne

bevaret og udnyttet således, at værket over tid kunne afvikle sin

gæld ved varmelevering til omkostningsbestemte priser, som ikke ville

påføre hverken nye eller gamle kunder nogen urimelighed. Det er

af Energiministeriet fastslået, at kommunen har handlet i

overensstemmelse med de bag reglerne om tilslutningspligt liggende

særlige energipolitiske og samfundsøkonomiske formål, og

at kommunen herved har taget hensyn til mulighederne for at opnå en

rimelig driftsøkonomi. Statsamtet har fundet, at kommunen ikke har

handlet ulovligt ved ikke at indfri den af kommunen stillede garanti ved

kommunens overtagelse af værket.

På denne baggrund finder Ankenævnet ikke

fornødent grundlag for at fastslå, at kommunen ved overtagelsen

og beslutningen om tilslutningspligt opnåede en sådan

frigørelse for sin kautionsforpligtelse, at

overtagelsesvilkårene ikke efter varmeforsyningslovens prisbestemmelser

kunne lægges til grund for den fremtidige prisfastsættelse i

værket.

Efter de foreliggende oplysninger om værkets drift

og prissætning under hensyn til udviklingen over tid er der ikke

grundlag for at holde gældsforøgelsen i årene efter

kommunens overtagelse af værket uden for det omkostningsgrundlag, som

efter varmeforsyningsloven kan indregnes i priserne hverken helt eller

delvist.

Det må uanset de foretagne beregninger af en

alternativ varmepris ved eget oliefyr og uanset den aktuelle høje

fjernvarmepris anses for usikkert, om det over en periode på f.eks.

de kommende 20 år vil blive dyrere med fjernvarme end med alternativ

egenopvarmning med olie. Når hertil kommer, at der er en

tvangstilslutningsperiode på 9 år, og at de tvangstilsluttedes

aktuelle tilslutningstidspunkter varierer, finder Ankenævnet ikke

fornødent grundlag for nu at pålægge værket at

foretage en prisdifferentiering, for så vidt angår samtlige eller

nogle af de tvangstilsluttede brugere under hensyn til den alternative

olieopvarmningsudgift.

Med disse bemærkninger- og i øvrigt under

henvisning til det af Gas- og Varmeprisudvalget anførte

tiltræder Ankenævnet, at Udvalget har taget de anmeldte priser

til efterretning, og stadfæster derfor udvalgets afgørelse.

Herefter bestemmes:

Gas- og Varmeprisudvalgets afgørelse af 17.

november 1997 stadfæstes.

Lignende dokumenter