Tønder Fjernvarmeselskab A.m.b.a. ctr. Gas- og Varmeprisudvalget
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Tønder Fjernvarmeselskab A.m.b.a.
ctr. Gas- og Varmeprisudvalget
År 1998, den 10. februar afsagde
Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr. 97-55.284, Tønder
Fjernvarmeselskab A.m.b.a. ctr. Gas- og Varmeprisudvalget,
sålydende:
K E N D E L S E
1. Ved skrivelse af 14. april 1997 har advokat Henrik
Seligmann på vegne Tønder Fjernvarmeselskab A.m.b.a. klaget over
en af Gas- og Varmeprisudvalget den 21. marts 1997 meddelt afgørelse.
Ved afgørelsen fandt Udvalget, at en afregningspris for den fra et
decentralt kraftvarmeværk leverede fjernvarme, der ikke overstiger den
laveste pris af enten den omkostningsbestemte varmepris på det
decentrale kraftvarmeværk, opgjort efter varme-forsyningslovens
bestemmelser, eller Tønder Fjernvarmeselskabs egenproduktionspris
på fjernvarmeselskabets naturgasfyrede kedler for den tilsvarende
varmemængde, ikke var urimelig, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk.
5.
Klageren har principalt påstået Gas- og
Varmeprisudvalgets afgørelse af 21. marts 1997 ophævet.
Subsidiært har klageren påstået, at der
bør vedtages en afregningspris, der ikke overstiger den laveste pris
af enten den omkostningsbestemte varmepris på det decentrale
varmeværk, opgjort efter varmeforsyningslovens bestemmelser, eller ikke
væsentligt overstiger Tønder Fjernvarme-selskabs realistiske
egenproduktionspris ved varmeproduktion på det faktiske alternativ, der
forelå som en konkret mulighed umiddelbart inden etablering af
varmeleveringsaftalen i 1994, og hvor varmeproduktionen ville have
været i overensstemmelse med lovgivning og
myndighedsforudsætninger, og at dette spørgsmål hjemvises
Læs alt
til fornyet behandling i Gas- og Varmeprisudvalget.
Mere subsidiært har klageren påstået, at
Brødrene Hartmanns omkostningsbestemte varmepris på det
decentrale varmeværk ikke er korrekt opgjort, og at dette
spørgsmål hjemvises til fornyet behandling i Gas- og
Varmeprisudvalget.
Gas- og Varmeprisudvalget har påstået
afgørelsen stadfæstet.
Brødrene Hartmann A/S ved advokat Peter-Ulrik
Plesner er indtrådt i sagen til støtte for Gas- og
Varmeprisudvalget.
Sagen har været mundtligt forhandlet.
2. Gas- og Varmeprisudvalgets afgørelse af 21.
marts 1997 er sålydende:
"Den 4. marts 1996 fremsendte erhvervsvirksomheden
Brdr. Hartmann til Udvalget en kopi til orientering af virksomhedens brev af
s.d. til Tønder Fjernvarmeselskab.
Brevet vedrørte en efter Brdr. Hartmanns opfattelse
nødvendig prisforhøjelse på den kraftvarmemængde,
der leveres til Tønder Fjernvarmeselskab fra et af Brdr. Hartmann ejet
og drevet kraftvarmeværk.
Stigningen begrundedes med, at der efter en ændring
i naturgasafgiftsberegningen ellers ville fremkomme et stigende negativt
dækningsbidrag for kraftvarmeproduktion.
Tønder Fjernvarmeselskab har påstået,
at det kunne der ikke være tale om og henholdt sig til en mellem
parterne i 1994 indgået samarbejdsaftale.
Sagen drejede sig for udvalget om en
rimelighedsbedømmelse af en konkret pris i relation til en
omkostningsbestemt pris på det industrielle kraftvarmeværk og
tilsvarende en substitutionspris baseret på fjernvarmeværkets
egne naturgaskedler.
Gas- og Varmeprisudvalget har på sit møde den
17. marts 1997 behandlet sagen.
Grundlaget for udvalgets behandling var bl.a. en
udarbejdet faktuel sagsfremstilling. Denne er tidligere ved brev af 28.
februar 1997 blevet fremsendt til orientering, hvorfor den ikke
vedlægges her.
Udvalget vedtog i medfør af varmeforsyningslovens §
21, stk. 5, at meddele Tønder Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Brdr.
Hartmann A/S for så vidt angår selskabets decentrale
kraftvarmeværk, at en afregningspris for den leverede fjernvarme, der
ikke overstiger den laveste pris af enten den omkostningsbestemte varmepris
på det decentrale kraftvarmeværk, opgjort efter
varmeforsyningslovens bestemmelser, eller Tønder Fjernvarmeselskabs
egenproduktionspris på fjernvarmeselskabets naturgasfyrede kedler for
den tilsvarende varmemængde, ikke findes urimelig efter
varmeforsyningslovens bestemmelser.
Udvalget har ved denne afgørelse dermed ikke taget
stilling til den konkrete pris, der fremkommer af den mellem Tønder
Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Brdr. Hartmann A/S indgåede
samarbejdsaftale om fjernvarmelevering.
Udvalget lagde ved denne afgørelse vægt
på, at de omtvistede priser var lavere end den laveste af enten
substitutionsprisen på den varme, den erstatter (Tønder
Fjernvarmeselskab egenproduktionspris), eller den omkostningsbestemte pris
(Brdr. Hartmann omkostningsbestemte pris), hvilket har været Udvalgets
vurderingsgrundlag ved en lang række af tidligere afgørelser om
samme problemstilling om substitutionspriser contra omkostningsbestemt pris
ved forenet produktion.
Udvalget understregede, at afgørelsen dermed alene
kom til at vedrøre en vurdering af den omkostningsbestemte pris fra
Brdr. Hartmann og Tønder Fjernvarmeselskabs egenproduktionspris
på eksisterende kedler. Afgørelsen indebar dermed ikke nogen
vurdering af den konkrete pris, der kunne udledes af den mellem parterne
indgåede kontrakt. Dette forhold skulle påpeges over for sagens
parter.
Udvalget bemærkede sig, at Tønder
Fjernvarmeselskab fandt, at varmeprisen fra et decentralt
kraftvarmeværk i eget regi måtte være grundlaget for
fjernvarmeselskabets substitutionspris. Men et sådant
kraftvarmeværk er ikke opført.
Udvalget lægger vægt på, at efter en
kendelse fra Konkurrenceankenævnet, kan et ikke eksisterende værk
normalt ikke lægges til grund ved beregningen af en substitutionspris.
Dette medfører, at det må forudsættes, at
substitutionsprisen skal vedrøre et konkret alternativ, hvilket i den
foreliggende sag udgøres af fjernvarmeselskabets eksisterende
naturgaskedler.
"
3. Sagens baggrund:
I forbindelse med de af Energiministeriet udsendte
såkaldte forudsætningsskrivelser fra 1990 om den fremtidige
forsyningsstruktur, skulle der i Tønder udbygges med decentral
kraftvarme. Der forelå i den forbindelse to alternative projektforslag.
Det ene var udarbejdet af Tønder Fjernvarmeselskab, det andet af
Brødrene Hartmann A/S. Brødrene Hartmann, der blandt andet
producerer æggebakker og genbrugspapir, har et meget stort energibehov
mest i form af procesdamp.
Det var Brødrene Hartmanns projekt, der
opnåede myndighedernes godkendelse, og med økonomisk
støtte fra Energistyrelsen opførte virksomheden et decentralt
kraftvarmeværk, der ud over el og varme også kunne producere
procesdamp.
Brødrene Hartmann og Tønder
Fjernvarmeselskab indgik i 1994 en samarbejdsaftale, der blandt andet
indeholdt en prisudregningsformel for den mængde kraftvarme, som
fjernvarmeselskabet skal aftage.
4. Klagerens argumentation
4.1 Klageren har til støtte for den principale
påstand om ophævelse af Gas- og Varmeprisudvalgets
afgørelse af 21. marts 1997 anført, at Udvalget ikke burde have
behandlet en sag om godkendelse af fiktive priser, som Udvalget på
behandlingstidspunktet ikke kender de realistiske vilkår for. Der
føres samtidig voldgiftssag mellem parterne omkring denne pris, og der
kan være flere kontraktsbestemte forhold, der kan forhindre
varmesælgeren i at opnå prisforhøjelser.
Udvalget burde endvidere ikke på foranledning af en
henvendelse fra en sælger af varme have taget en sag op og
fastsætte en højere pris end den mellem parterne aftalte.
Gas- og Varmeprisudvalget opgave som priskontrollerende
myndighed er efter anmodning af forbrugere og varmekunder at efterse, om
konkrete eksisterende priser måtte være i strid med
gældende regler. Udvalget skal derimod ikke være prisdannende og
medvirke til gennemførelse af prisforhøjelser.
4.2 For så vidt angår den subsidiære
påstand om en ændring af kriterierne for beregning af
substitutionsprisen, henviser klageren til det af Gas- og Varmeprisudvalgets
sekretariat udarbejdede notat af 25. oktober 1995 vedrørende
substitutionspris og omkostningsbestemt pris til Udvalgets møde den 6.
november 1995.
Det hedder i notatet, at det, for at der kan være
tale om en substitutionsmulighed, må forudsættes, at der er tale
om et alternativ, der er:
"eksisterende (der er et fysisk anlæg)
faktisk (af tilstrækkelig
kapacitet)
muligt ( kan der opnås tilladelse til
produktion udover som spids- og reservelast)
lovligt (må det overhovedet bruges)
realistisk (kan der skaffes
brændsel)"
Klageren har anført, at notatet kan være af
vejledende karakter, men Gas- og Varmeprisudvalget kan ikke forlange, at alle
disse fem kriterier er opfyldt eller opfyldt fuldt ud i alle tilfælde.
En anvendelse af kriterierne vil i langt de fleste situationer resultere i,
at der intet alternativ kan opstilles, eftersom kun én produktionsform
er lovlig. Derimod forekommer kravet om, at alternativet skal være
realistisk som værende mere indiskutabelt. F.eks. bør man
naturligvis ikke opstille et alternativ om naturgasbaseret varme i et
område, der ikke er eller vil blive naturgasforsynet.
Det er navnlig Udvalgets anvendelse af betingelsen om, at
der skal være tale om et faktisk eksisterende anlæg, der giver
anledning til problemer. Der er ikke hjemmel til, at dette kriterium
gøres til en ufravigelig betingelse, og hvis denne betingelse
opretholdes, må Udvalget som tiden går anvende helt utidssvarende
varmeproduktionsanlæg som grundlag for prissammenligningen.
Gas- og Varmeprisudvalget kommer i en uløselig
konflikt med sine egne kriterier ved at fastsætte gasfyret
kedelproduktion som alternativ og referencepris, idet det fremgår
ordret af Energiministeriets forudsætningsskrivelse, at en sådan
produktion vil være klart ulovlig.
For så vidt angår Gas- og Varmeprisudvalgets
henvisning i afgørelsen til Konkurrence-ankenævnets praksis
på området, påpeges, at de relativt få
afgørelser, der findes, er af helt konkret karakter, og at
afgørelserne hver for sig stort set kun har anvendt et enkelt af de
opstillede fem kriterier. Der er derfor ikke i Ankenævnets praksis
baggrund for at sammenkæde sådanne kriterier til en række
krav, der samtidigt skal være opfyldt.
Konkurrenceankenævnets kendelse af 27. marts 1995
vedrørende Nykøbing Falster Kommune (j.nr.: 93-65-246) er
udelukkende udtryk for en konkret afgørelse. Afgørelsen var for
det første af midlertidig karakter. For det andet var der tale om, at
Gas- og Varmeprisudvalget og Konkurrenceankenævnet dengang ikke ville
anvende et alternativ, som endnu ikke eksisterede, men som muligvis ville
blive realiseret. Sagen var derfor af en helt anden karakter end den
foreliggende sag, hvor der efter beslutningen i 1994 om samarbejde mellem
Brødrene Hartmann og Tønder Fjernvarmeselskab ikke er udsigt
til andre produktionsformer.
Konkurrenceankenævnets kendelse af 17.april 1997
vedrørende Skagen Varmeværk (j.nr.: 96-130.734) afviser
ligeledes at gå ind i en nærmere bedømmelse af en
referencevurdering på baggrund af en uafklaret situation, der vurderes
at stå over for en snarlig afklaring. Også denne afgørelse
angives at være af midlertidig karakter. Der ligger endvidere i
afgørelsen nogle meget klare signaler, som afviger fra Gas- og
Varmeprisudvalgets betragtninger om referencepris-begrebet.
Stadfæstelsen af Udvalgets afgørelse kan derfor ikke betragtes
som en godkendelse af de principper, som sekretariatets notat fra 1995 giver
udtryk for. Ankenævnets bemærkninger må tværtimod
læses som en anvisning af, at Udvalget i en vurdering af en
referencepris må tage mere nuancerede overvejelser i brug.
I Tønder forelå der et helt konkret valg
mellem to produktionsformer. Det af Tønder Fjernvarmeselskab
udarbejdede projektforslag må derfor indgå som en model for en
kontrol af, om der er rimelighed i de priser og i den opdeling af
omkostningerne, som foretages af
Brødrene Hartmann. En anvendelse af et ikke faktisk
eksisterende værk som reference kan være acceptabelt, når
der trods alt ikke er tale om en fjerntliggende mulighed, men derimod som i
dette tilfælde et veldokumenteret projekt, der forelå
sideløbende med det realiserede projekt.
Når det samtidig forholder sig på den
måde, at dette alternative projekt er et kraftvarmeværk, der i
konstruktion, størrelse og drift findes mange andre steder i landet,
og hvis den således udregnede referencepris anvendes med en rimelig
margen, kan det ikke være betænkeligt at anvende dette alternativ
evt. med nogle tillempelser - som reference til og kontrol af
varmeprisen.
4.3 Klageren har til støtte for sin mere
subsidiære påstand, om at den omkostningsbestemte varmepris
på det decentrale varmeværk ikke er korrekt opgjort,
anført, at Gas- og Varmeprisudvalget ikke har behandlet de fra
Brødrene Hartmann indhentede prisberegninger tilstrækkeligt
kritisk. Udvalget burde have foretaget en dyberegående
undersøgelse af disse priser for at sikre, at disse er korrekt
udregnet. Navnlig i en sag som denne, hvor varmesælgeren har en
samproduktion af procesenergi til egne produktionsformål og varme til
salg til Tønder Fjernvarmeselskab.
De opstillinger og udregninger, der ligger til grund for
Brødrene Hartmanns beregninger af udgifterne ved produktion af varmen
til Tønder Fjernvarmeselskab, er ikke tilstrækkelig detaljerede
eller dokumenterede. Det er ikke muligt for Gas- og Varmeprisudvalget
på det foreliggende grundlag at føre nogen som helst kontrol
med, om der ikke ved Brødrene Hartmanns vurdering af, hvorledes
omkostningerne skal fordeles på de to formål, sker en forkert
afvejning. Det er oplagt, at Brødrene Hartmann A/S har en interesse i
at belaste varmeproduktionen med den størst mulige andel af
omkostningerne.
Brødrene Hartmanns økonomiske oversigt
afspejler således ikke det overskud, der vil opstå efter fem
års produktion. Oversigten tager ligeledes ikke hensyn til
samproduktionen, men placerer hele samproduktionsfordelen på sin egen
produktions side. Udvalget burde som uvildig instans foretage den vanskelige
og følsomme afvejning af, hvorledes en sådan samproduktions
fordel på retfærdig vis bør tilkomme den enkelte part.
Endvidere tages der i oversigten slet ikke hensyn til elsalg og CO2 tilskud.
Der er anført forkerte forrentningsprocenter, og der er forskel
på ca. 10 % i virkningsgrad i forhold til projektoplysningerne. Endelig
er der ikke taget hensyn til ledningstab og til det forhold, at Tønder
Fjernvarmeselskab ved køb af varme udefra selv skal opretholde spids-
og reservelastbehov.
5. Gas- og Varmeprisudvalgets argumentation
5.1 Gas- og Varmeprisudvalget har over for klagerens
principale påstand anført, at Udvalget netop ikke har vurderet
en fiktiv pris, og at Udvalget ikke har vurderet nogen prisforhøjelse
i henhold til den kontrakt, som Tønder Fjernvarmeselskab og
Brødrene Hartmann har indgået. Udvalget har truffet en helt
generel afgørelse omkring prisfastsættelse for leverancen af
fjernvarme mellem parterne.
Det blev således i afgørelsen understreget,
at Udvalget ikke med afgørelsen tog stilling til den konkrete pris,
der fremkommer af den mellem parterne indgåede samarbejdsaftale om
fjernvarmelevering. Udvalget understregede endvidere, at afgørelsen
alene vedrørte en vurdering af den omkostningsbestemte pris og
klagerens egenproduktionspris på eksisterende kedler og ikke en
vurdering af den konkrete pris, der kunne udledes af den mellem parterne
indgåede kontrakt.
5.2 Over for klagerens subsidiære påstand har
Gas- og Varmeprisudvalget anført, at projektet om et decentralt
kraftvarmeværk ejet og drevet af Tønder Fjernvarmeværk
ikke opnåede myndighedernes accept og dermed alene eksisterer som et
ingeniørberegnet projekt fra marts 1993.
Udvalget har i den foreliggende sag fastholdt sit og
Ankenævnets hovedprincip om, at der må kræves en faktisk
substitutionsmulighed, for at der kan udregnes en substitutionspris. Der
henvises i den forbindelse til Ankenævnets kendelser i sagerne
vedrørende Nykøbing Falster Kommune og Skagen Varmeværk,
som stadfæster dette hovedprincip.
Det anlæg, som klageren henviser til som det
"realistiske" alternativ, er et ikke eksisterende alternativ.
Skulle varmen fra Brødrene Hartmanns anlæg bortfalde, vil det
eneste alternativ være varmeproduktionen på Tønder
Fjernvarmeselskabs egne eksisterende naturgaskedler.
For så vidt angår klagerens henvisning til
sekretariatets notat til Gas- og Varmeprisudvalgets møde den 6.
november 1995 bemærkes, at det pågældende notat var et
orienterende notat alene til Udvalgets medlemmer. Notatet skulle
således ikke umiddelbart føre til konkrete afgørelser,
men alene være udgangspunkt for en generel debat i Udvalget om hele
substitutionspris-problematikken. Det understreges, at denne debat stadig
foregår, og at Udvalget vedtog, at der skulle indledes forhandlinger om
substitutionsprisproblematikken med Energistyrelsen i lyset af styrelsens
såkaldte "forudsætningsskrivelser" om den fremtidige
forsyningsstruktur. Udvalget vil under disse forhandlinger gøre
opmærksom på, at kravet om en eksisterende substitutionsmulighed
kan være problematisk, når der er gået lang tid siden
indgåelsen af aftale om levering. I den foreliggende sag har dette dog
ikke betydning på grund af den markante forskel mellem lofterne og
Brødrene Hartmanns pris.
Med hensyn beregningen af den omkostningsbestemte pris for
decentral kraftvarme har Brødrene Hartmann i forbindelse med sagens
behandling anmeldt en omkostningsbestemt varmepris på det af
virksomheden ejede og drevne anlæg. Anlægget producerer ved
forenet produktion i alt tre produkter: elektricitet, fjernvarme til
Tønder Fjernvarmeselskab og procesdamp til eget forbrug.
Ved forenet produktion findes der ikke nogen
fuldstændig objektive, entydige og korrekte fordelingsnøgler for
fællesomkostningerne, det vil sige de omkostninger, der ikke entydigt
kan fordeles på de enkelte produkter som særomkostninger.
Fællesomkostningerne udgør i den foreliggende
sag som i den helt overvejende del af de sager Udvalget har behandlet om
omkostningsfordeling ved forenet produktion langt den største del af
omkostningerne. Fællesomkostningerne er af Brødrene Hartmann
fordelt efter en nøgle, der udgøres af energiindholdet i det
tre produkter el, fjernvarme og procesdamp. Dette princip finder Udvalget
ikke som sådan urimeligt.
Virksomheden har ved beregningerne af den
omkostningsbestemte pris anvendt et "usikkerhedsbånd"
på +/- 5 %. Udvalget har ikke fundet det fornødent med en
indsnævring af dette usikkerhedsbånd, ligesom Udvalget ikke har
kunnet følge klagerens krav, som fremsat under sagens behandling, om
at den omkostningsbestemte udregning af prisen skulle ledsages af
underskrevne revisorerklæringer.
Det har for Udvalget ligget fast, at hverken den
omkostningsbestemte pris på Brødrene Hartmanns anlæg eller
Tønder Fjernvarmeselskabs egenproduktionspris på de eksisterende
naturgasbaserede kedler skal anvendes i afregningsøjemed. De to
prislofter har hermed alene skullet tjene til en sandsynliggørelse af
niveauet i forhold til den kontraktbaserede pris, som de to parter strides
om.
Nedenstående tabel, der fremgik af det skriftlige
sagsoplæg, der dannede baggrund for udvalgsbehandlingen, viser de to
prislofter samt kontraktsprisen før og efter den af Brødrene
Hartmann ønskede ændring. Som det ses, er der en ganske
betragtelig afstand fra kontraktsprisen både før og efter den
omstridte ændring og op til de to prislofter.
Kr. pr. Mwh gns.
TF´s egenproduktionspris med naturgas
"substitutionsprisen"
229,00
BH´s beregnede omkostningsbestemte pris
245,50
Den "gamle" kontraktpris
ca. 145,00
Den nye afregningspris efter omkostningsstigningen
165,50
Da prislofterne ikke for øjeblikket skal bruges i
afregningsøjemed, har Udvalget fundet det tilstrækkeligt med den
anmeldelse af niveauet af prislofterne, der fremgår af de fra parterne
fremsendte beregninger. Skulle enten Tønder Fjernvarmeselskabs
egenproduktionspris eller den omkostningsbestemte pris på
Brødrene Hartmanns anlæg på et senere tidspunkt blive
afgørende for den afregningspris, som den leverede fjernvarme afregnes
til, vil Udvalget til den tid kunne indkræve aktuelt materiale til
belysning af forholdene.
6. Brødrene Hartmanns argumentation
6.1 Brødrene Hartmann v/advokat Peter-Ulrik Plesner
har anført, at Brødrene Hartmann opkræver en
afregningspris på 165,50 kr. pr./Mwh, og at Tønder
Fjernvarmeselskab betaler en pris på ca. 145,00 kr. pr./Mwh, idet
fjernvarmeselskabet nægter at betale den opkrævede pris. Der
verserer en voldgiftssag om, hvilken afregningspris der skal anvendes, men
der kan ikke herske tvivl om, at én af de to nævnte priser er
gældende.
Gas- og Varmeprisudvalget tager derfor i sin
afgørelse udgangspunkt i, at der består to mulige priser, og
ingen af disse to priser overstiger det "loft", der følger
af gas- og varmeprislovgivningen.
Gas- og Varmeprisudvalget intervenerer ikke i en
privatretlig konflikt. Voldgiftsagen mellem Brødrene Hartmann og
Tønder Fjernvarmeselskab vedrører spørgsmålet om,
hvilken pris der kontraktsretligt er aftalt, mens sagen for Gas- og
Varmeprisudvalget og nærværende sag vedrører
spørgsmålet om det offentligt fastsatte loft for den fastsatte
pris.
Gas- og Varmeprisudvalgets afgørelse
præjudicerer på ingen måde udfaldet af Voldgiftssagen,
udover at fastlægge at såvel den pris Brødrene Hartmann
som den pris Tønder Fjernvarmeselskab gør gældende,
ligger inden for rammerne af, hvad der gyldigt kan aftales i henhold til lov
om varmeforsyning. Der er imidlertid principielt intet i Gas- og
Varmeprisudvalgets afgørelse, der hindrer Voldgiftsretten i at
nå frem til, at en lavere pris end den af Udvalget godkendte er aftalt
mellem parterne. Det må derfor afvises, at Gas- og Varmeprisudvalget
som af klageren anført er prisdannende eller medvirker til at
gennemføre prisforhøjelser.
Anvendelse af et substitutionsprincip, der ikke har
udtrykkelig hjemmel i lov om varmeforsyning, jf. herved § 20, må som
det er sket i Gas- og Varmeprisudvalgets og Konkurrenceankenævnets
praksis ske med en vis forsigtighed. En udbredelse af det i praksis fast
antagne substitutionsprincip til at omfatte den fiktive pris, der ved
udformning af et projektforslag antages at ville gælde ved
udførelse i overensstemmelse med projektets etableringsomkostninger,
finansieringsmæssige forudsætninger m.m., vil give en betydelig
usikkerhed om prisfastsættelsen. Et sådan princip ville endvidere
være særdeles vanskeligt at anvende i praksis.
Det forekommer uigennemskueligt, hvordan Gas- og
Varmeprisudvalget skal kunne sondre mellem mere eller mindre
gennemførlige projekter med henblik på at afgøre, om de
kan bruges som reference. Det forekommer ligeledes umuligt at give
retningslinier for, hvor længe et ikke-realiseret projekt skal kunne
bruges som reference, hvordan hensyn til udvikling i byggepriser o.lign. skal
indgå, samt i hvilket omfang og hvordan Udvalget skal kontrollere, at
projektmaterialet ikke var baseret på forkerte og for optimistiske
forudsætninger, der leder til en for lavt skønnet pris.
Hvis Tønder Fjernvarmeselskabs projektforslag kan
anvendes som reference, påpeges det endvidere, at hvis projektet var
blevet ført ud i livet, ville produktionsprisen på
anlægget være blevet forhøjet som følge af de
ændringer, der fremkom med hensyn til CO2-afgifter og naturgas-afgifter
ved årsskiftet 1995/1996. Der er heller ingen sikkerhed for, at de
øvrige forudsætninger for projektet fra marts 1993 ville have
kunnet holde stik.
Brødrene Hartmann A/S har overfor Gas- og
Varmeprisudvalget sammenfattet og forklaret sine produktionsomkostninger, og
klager er ikke på nogen måde fremkommet med konkrete indsigelser
imod disse beregninger. Det fastholdes, at beregningerne korrekt og
fyldestgørende viser, hvad en omkostningsbestemt pris ville
være. Hvor der er en vis usikkerhed i beregningerne, angives dette
loyalt. Det fremgår således, at beregningerne er behæftet
med et usikkerhedsbånd på +/- 5 %.
Forholdet i den foreliggende sag er i øvrigt
specielt, i og med Brødrene Hartmann ikke afregner til den beregnede
omkostningsbestemte pris, der gennemsnitligt udgør 245,50 kr. pr. Mwh,
men til en langt lavere afregningspris, der udgør 165,50 kr. pr Mwh.
Som følge heraf ville det være fuldt berettiget, hvis Gas- og
Varmeprisudvalget i den foreliggende sag undlod at gå ind i en meget
intensiv prøvelse af den beregnede omkostningsbestemte pris.
Det er i øvrigt kun den såkaldte
skyggeafgift, der opkræves, hvilket svarer til differencen mellem
gasselskabets fjernvarmetarif og erhvervstarif. Der indgår
således hverken brændsels-afgift eller faste udgifter i
prisen.
Det er således dokumenteret, at Brødrene
Hartmanns omkostningsbestemte pris, selv hvis denne som følge af den
angivne usikkerhedsmargen eventuelt i perioder måtte være en
smule lavere end det af selskabet beregnede gennemsnit, helt utvivlsomt
ligger over den faktiske afregningspris.
7. Ankenævnets bemærkninger
Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere, at
Gas- og Varmeprisudvalget behandlede sagen på grundlag af
Brødrene Hartmanns skrivelse af 4. marts 1996.
Gas- og Varmeprisudvalget har ved fastsættelsen af
substitutionsprisen krævet, at denne skal opgøres på
grundlag af et eksisterende alternativ og har således afvist at anvende
produktionsprisen ved et anlæg, som Tønder Fjernvarme havde
projekteret, men som ikke blev opført, idet der i stedet i 1994 blev
indgået en aftale ed Brødrene Hartmann om
fjernvarmelevering.
Ankenævnet kan i hvert fald i det foreliggende
tilfælde tiltræde, at substitutionsprisen er beregnet på
grundlag Tønder Fjernvarmes eksisterende egenproduktion.
Under henvisning til det, der er anført af Gas- og
Varmeprisudvalget finder Ankenævnet ikke grundlag for at hjemvise sagen
til Udvalget med henblik på en ændret opgørelse af
Brødrene Hartmanns omkostningsbestemte pris.
Ankenævnet stadfæster derfor Udvalgets
afgørelse.
Som anført af Udvalget er der ikke herved taget
stilling til, hvilken konkret pris der følger af aftalen mellem
Tønder Fjernvarmeselskab og Brødrene Hartmann.
Herefter bestemmes:
Gas- og Varmeprisudvalgets afgørelse af 21. marts
1997 stadfæstes.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Regningsklage - Opgørelse af forbrug - Krav om refusion af fjernvarmeforbrug som følge af fejlindstillet ventil Ankenævnet på Energiområdet · 19. maj 2006
- Takstforhoejelse for tilslutningsbidrag Ankenævnet på Energiområdet · 4. oktober 2006
- Manglende anmeldelse af ændret beregningsprincip Ankenævnet på Energiområdet · 18. december 2006
- 20-årige uopsigelige forbrugeraftaler om fjernvarmelevering Ankenævnet på Energiområdet · 19. december 2008
- Ugyldigt krav om betaling for et mindsteforbrug Ankenævnet på Energiområdet · 7. juli 2009
- Manglende efterregulering af forbrug Ankenævnet på Energiområdet · 20. april 2010
Lignende dokumenter
- Hjørring Varmeforsyning ctr. Gas- og Varmeprisudvalget og AVV I/S ctr. Gas- og Varmeprisudvalget Retsinformation · 6. november 1998
- Sag om prøvelse af myndighedsafgørelse konkret Energiklagenævnets afgørelse vedrørende varmeværks varmeproduktionsanlæg Domsdatabasen · 16. januar 2024
- Prisfastsættelse for affaldsvarme fra Skagen Forbrænding Klagenævn (Nævnenes Hus) · 9. december 2004
- Esbjerg Kommune ctr. Gas- og Varmeprisudvalget Retsinformation · 22. april 1999
- Flemming Enevoldsen ctr. Gas- og Varmeprisudvalget Retsinformation · 22. april 1999
- Jægerspris Boligselskab ctr. Gas- og Varmeprisudvalget Retsinformation · 6. november 1998