Spring til indhold

Retsinformation

En fremgangsmåde til fremstilling af et agglomereret pulverformet mælkeprodukt fandtes ikke at adskille sig væsentligt fra, hvad der er beskrevet i et tidligere patentskrift

AFG nr 9112 af 04/06/1997AfgørelseErhvervsministeriet25. februar 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

En fremgangsmåde til fremstilling af et

agglomereret pulverformet mælkeprodukt fandtes ikke at adskille sig

væsentligt fra, hvad der er beskrevet i et tidligere patentskrift

År 1997, den 28. maj afsagde

Patentankenævnet

(Hans Chr. Thomsen, Herborg, Lindberg Møller, A.

Sørensen)

følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. P 19/93: Klage fra

APV Anhydro A/S,

Søborg,

v/Hofman-Bang & Boutard,

Lehmann & Ree A/S

over

Patentdirektoratets afgørelse

af 29. oktober 1993 vedrørende

patentansøgning nr. 2670/1982 for

A/S Niro Holding, København,

v/Internationalt Patent-Bureau.

Den 6. november 1989 fremlagdes under nr. 157053B en den

14. juni 1982 indleveret ansøgning om patent på

fremgangsmåde til fremstilling af et agglomereret pulverformet

mælkeprodukt.

De fremlagte krav lød således:

"P A T E N T K R A V"

1. Fremgangsmåde til fremstilling af et

agglomereret pulverformet mælkeprodukt ved kombineret

forstøvningstørring og tørring i fluidiseret leje,

kendetegnet ved, at man:

Læs alt

(a) forstøver en fra mælk afledt

væske i den øvre del af et tørrekammer ind i en central

nedadrettet strøm af tørregas med en temperatur på 200 -

400 ?C til frembringelse af

partikler,

(b) i den nedre del af tørrekammeret

opretholder et lag med en højde på mindst en halv meter

partikler fluidiseret i en opadrettet strøm af gas med en hastighed

på 0,3 - 1,5 m/sek., idet temperaturen af denne gas reguleres til en

værdi mellem 10 og 150?C til

opretholdelse af den temperatur, der kræves af de fluidiserede

partikler for at sikre disse partiklers evne til at agglomerere med de

partikler, der dannes i trin (a),

(c) beregner og regulerer mængden af den

pågældende væske i forhold til mængden og

tørrekapaciteten af den nedadrettede strøm til sikring af et

fugtighedsindhold i primærpartiklerne, når disse når det

fluidiserede lag på mellem 2 og 16% og tilstrækkeligt til at

disse partikler agglomererer under dannelse af klynger, men mindre end det

fugtighedsindhold, som ville medføre dannelse af monogranulære

korn,

(d) udtager en strøm omfattende gassen fra

nævnte nedadrettede strøm og gassen fra nævnte opadrettede

strøm fra et ikke-centralt sted i den øvre del af

tørrekammeret, og

(e) udtager agglomererede partikler fra det

fluidiserede lag i en sådan mængde, at højden af det

fluidiserede lag holdes konstant.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1,

kendetegnet ved, at man anvender et tørrekammer, som har en i

det væsentlige konisk nedadindsnævrende facon.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2,

kendetegnet ved, at forholdet mellem den kinetiske energi af den

nedadrettede gasstrøm og den kinetiske energi af den opadrettede

gasstrøm er i området fra 1000 og 15.000.

4. Fremgangsmåde ifølge et

vilkårligt af de foregående krav, kendetegnet ved, at den

gennemsnitlige opholdstid for partiklerne i laget er mindst fem minutter.

5. Fremgangsmåde ifølge et

vilkårligt af de foregående krav, kendetegnet ved, at de

agglomererede partikler, der udtages fra det fluidiserede lag i trinet (e)

tørres yderligere og/eller afkøles udenfor

tørrekammeret, fortrinsvis i et vibreret fluidiseret leje.

6. Fremgangsmåde ifølge et

vilkårligt af de foregående krav til fremstilling af agglomereret

skummetmælkspulver, kendetegnet ved, at man

(a) forstøver et

skummetmælkskoncentrat med 45-52 vægt% tørstof ind i en

luftstrøm ved 230-350?C og

med en nedadrettet hastighed på 20 m/sek, hvorhos mængden af

koncentrat afpasses til frembringelse af partikler af

skummetmælkspulver som, når de når overfladen af det

fluidiserede lag, har et fugtighedsindhold på 10-15%.

(b) opretholder en temperatur på 60-80?C for laget af fluidiserede partikler

ved indførelse af tørreluft ved 70-150?C med en opadrettet hastighed på 0,3-1,5

m/sek i den nedre del af laget,

(c) fra den øvre del af tørrekammeret

udtager en strøm af luft medrivende fine partikler af

skummetmælkspulver,

(d) opsamler nævnte fine medrevne

partikler,

(e) tilbagefører de opsamlede fine partikler

til det fluidiserede lag i tørrekammeret, og

(f) udtager agglomererede partikler af

skummetmælkspulver med et fugtighedsindhold på 3,0-9% fra det

fluidiserede lag.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 6,

kendetegnet ved, at skummetmælkspulverpartiklerne, der udtages i

trin (f) tørres udenfor tørrekammeret, fortrinsvis i et

vibreret fluidiseret leje, til et fugtighedsindhold på 2-5%

8. Fremgangsmåde ifølge et

vilkårligt af kravene 1-5 til fremstilling af agglomereret

sødmælkspulver, kendetegnet ved, at man

(a) forstøver et

sødmælkskoncentrat med 45-52 vægt% tørstof ind i en

luftstrøm, ved 200-300?C og

med en nedadrettet hastighed på 20-40 m/sek, hvorved mængden af

koncentrat afpasses til frembringelse af partikler af

sødmælkspulver som, når de når overfladen af det

fluidiserede lag, har et fugtighedsindhold på 8-16%,

(b) holder laget af fluidiserede partikler ved en

temperatur på 60-80%C ved indførelse af tørreluft ved

70-150?C med en opadrettet

hastighed på 0,3-1,5 m/sek i den nedre del af laget

(c) fra den øvre del af tørrekammeret

udtager en luftstrøm, som medriver fine partikler af

sødmælkspulver,

(d) opsamler disse fine medrevne partikler,

(e) tilbageføre de opsamlede fine partikler

til det fluidiserede lag i tørrekammeret, og

(f) udtager agglomererede partikler af

sødmælkspulver med et fugtighedsindhold på 4,5-9% fra det

fluidiserede lag.

9. Fremgangsmåde ifølge krav 8,

kendetegnet ved, at partiklerne, der udtages i trin (f), yderligere

tørres og afkøles udenfor tørrekammeret, fortrinsvis i

et fluidiseret leje til et fugtighedsindhold på 2-4%.

10. Fremgangsmåde ifølge et

vilkårligt af kravene 1-4 til fremstilling af agglomereret vallepulver,

kendetegnet ved, at man

(a) forstøver et fortrinsvis

præ-krystalliseret vallekoncentrat med et tørstofindhold

på 48-58 vægt% ind i en luftstrøm ved 230-360? med en nedadrettet hastighed på

20-40 m/sek., hvorved mængden af koncentrat afpasses til fremstilling

af partikler af vallepulver der, når de når overfladen af det

fluidiserede leje, har et fugtighedsindhold på 2-6%,

(b) holder af dette lag af fluidiserede partikler

ved en temperatur på 70-90?C

ved indføring af tørreluft ved 10-80?C med en opadrettet hastighed på 0,3-1,5

m/sek. i den nedre del af laget,

(c) fra den øvre del af tørrekammeret

udtager en strøm af luft, der medriver finepartikler af

vallepulver

(d) opsamler disse fine medrevne partikler,

(e) tilbagefører de opsamlede fine partikler

til det fluidiserede lag i tørrekammeret,

(f) udtagning af agglomererede vallepulverpartikler

fra det fluidiserede lag, hvilke partikler har en gennemsnitlig

partikelstørrelse på 200-700 µ og et fugtighedsindhold på

1-5%."

Klageren, APV Anhydro A/S, Søborg v/Hofman-Bang

& Boutard A/S, nedlagde ved skrivelse af 5. februar 1990 indsigelse mod

udstedelse af patent, idet man udtalte:

"....Essensen i begrundelsen for denne indsigelse er, at

den i krav 1 omhandlede fremgangsmåde ikke adskiller sig

væsentligt fra det, der er kendt fra bl.a. DE OS 2 122 237, US patent

nr. 3 735 792 samt vedlagte artikel af M V Lykov i Trudy etc. Vol 237, p 3-25

(1980) (russisk tekst; engelsk oversættelse også vedlagt) og at

de øvrige krav alene angår kendte og/eller for en fagmand

nærliggende foranstaltninger.

Endvidere kan vi oplyse, at vi også har nedlagt

indsigelse mod EP patentskrift nr. 97 484, som krævede prioritet fra

den foreliggende danske ansøgning, og at EPO efter mundtlig

forhandling d. 15. januar 1990 besluttede at nævnte EP patent skulle

omstødes...."

Efter at indsigeren derefter to gange var bevilget 2

måneders yderligere frist, henstillede ansøger i skrivelse af

14. juni 1990, at ansøgningen

"...nu fremmes til patent med beskrivelse og krav svarende

til fremlæggelsesskriftet, uden hensyntagen til den af firmaet APV

Anhydro A/S nedlagte indsigelse.

Indsigelsen støtter sig på DE OS 2 122 237,

US patent nr. 3 735 792 samt en artikel af M. V. Lykov.

De to førstnævnte skrifter er nævnt og

kommenteret i nærværende ansøgnings beskrivelse, og

indholdet af den nævnte artikel svarer til fransk patentskrift nr. 1

526 498, som ligeledes er kommenteret i ansøgningens beskrivelse.

Indsigelsen indeholder således intet, som bør

kunne ændre Patentdirektoratets beslutning, som ligger bag

ansøgningens godkendelse til fremlæggelse.

Gennem kopier, modtaget fra Patentbureauet Hofman-Bang

& Boutard A/S, er vi gjort bekendt med, at indsigerne to gange, den 3.

april og den 6. juni 1990, har søgt om yderligere forlængelse af

den først meddelte frist til at fremkomme med yderligere motivering

for indsigelsen.

Indsigerne begrunder disse fristansøgninger med et

ønske om at afvente en afgørelse i det tilsvarende

europæiske patent.

Denne motivering er imidlertid ikke acceptabel. Det

pågældende europæiske patent blev ved en mundtlig

forhandling den 15. januar 1990 fundet ugyldigt ved første instans.

Den pågældende mundtlige forhandling drejede sig for den

væsentlige dels vedkommende om gyldigheden af prioritetskravet og

dermed om relevansen af en af ansøgernes egne

offentliggørelser, stammende fra tidsrummet efter indleveringen af

nærværende ansøgning.

Afgørelsen blev taget ud fra den

forudsætning, at den pågældende offentliggørelse var

gyldigt modhold.

Uafhængigt af hvilken motivering, der måtte

blive benyttet i den skriftlige afgørelse fra EPO, vil den

pågældende afgørelse derfor være uden al

væsentlig betydning for nærværende sag, og i

modsætning til, hvad indsigerne anfører i

fristansøgningerne, er det på ingen måde rationelt eller

hensigtsmæssigt at afvente afgørelsen. Indsigernes

bemærkning om det rationelle for alle parter i at udnytte det ved

EP-indsigelsen stedfundne opklaringsarbejde, er efter undertegnedes mening

absurd, da et sådant "opklaringsarbejde" ikke med rette kan

hævdes at have fundet sted.

Vi henstiller derfor, at Direktoratet ikke lader

indsigerne forsinke patentudstedelsen yderligere, men nu afgør sagen

på det foreliggende grundlag."

Hertil bemærkede indsigeren i skrivelse af 20. juni

1990 som følger:

"Idet vi henviser til vedlagte kopi af et brev fra

ansøgerens fuldmægtig af 14. juni 1990, skal vi hermed

gøre opmærksom på, at vi ikke finder gengivelsen af

forhandlingsforløbet ved EPO den 15. januar 1990 korrekt, og at vi er

parate til at give en udførlig redegørelse herfor, hvis det

skulle være nødvendigt.

Vi forstår ikke hvorledes ansøgerne kan

påstå, at den skriftlige afgørelse fra EPO vil være

"uden al væsentlig betydning for nærværende sag". Vi finder

intet grundlag for denne påstand, hverken i forhandlingsforløbet

eller i den særdeles lakoniske begrundelse af EPO's kendelse efter

afslutningen af den mundtlige forhandling den 15. januar 1990.

For en ordens skyld skal vi bemærke, at indsigerne

også er særdeles interesserede i at få denne sag

overstået hurtigst muligt dvs. i en hurtig og effektiv sagsbehandling,

og at vi netop derfor har søgt om disse

fristforlængelser, selvom det (rent arbejdsmæssigt) havde

været ulige nemmere at udfærdige en endelig

indsigelsesbegrundelse ved hjemkomsten fra München medio januar

1990.

Vi forstår heller ikke ansøgernes

bemærkning om at indholdet af Lykov-artiklen svarer til (indholdet) af

FR PS 1 526 498, vi skal her blot pege på de to væsentlige

passager i LYKOV-artiklen, som ikke har modsvarighed i nævnte FR

PS:

(1) Fig. 9 med tilhørende omtale, specielt side

16 i Doc (4), transl., "An essential condition for stable operation .....

penetration of jet into fluid bed ...... increases inter-phase contact

......".

(2) Side 22, 1. 3 f.m. - side 23, 1. 4 f.o.: "....The

apparatus promises to come into more widespread use in various branches

....... including products of the food industry".

Dette betyder, at LYKOV-artiklen, men ikke FR PS 1 526

498, indeholder:

(1) omtale af en vekselvirkning mellem de to

tørrezoner, der side 6, 1. 32 - side 7, 1. 22 i DK

fremlæggelsesskrift 157053 omtales som et væsentligt træk

ved den omstridte opfindelses virkemåde, og

(2) en henvisning til at den i nævnte FR PS

omtalte metode også med fordel kan anvendes i levnedsmiddelindu-strien,

altså f.eks. ved tørring og granulering/agglomerering af

mælkeprodukter, dvs. oplysninger, som er særdeles

væsentlige ved vurderingen af den omstridte opfindelses

patenterbarhed.

Endelig forstår vi ikke indsigernes

bemærkninger om "ikke stedfundet opklaringsarbejde", idet det

fremgår af vore notater fra den mundtlige forhandling den 15. januar

1990, at

- det først hurtigt blev konstateret, at den

tilsvarende EP-ansøgnings prioritet ikke kunne holde,

- at det der skulle diskuteres var

opfindelseshøjde, og

- at LYKOV-artiklen blev betragtet som det mest

relevante modhold, idet en række andre skrifter, herunder den

på side 2, 1. 8 i brevet af 14. juni 1990 omtalte

offentliggørelse også måtte tages i betragtning.

På denne baggrund finder vi det fortsat

hensigtsmæssigt og administrativt forenklende at lade den

ekstraordinært forsinkede skriftlige EPO-afgørelse indgå

som et væsentligt element i denne sag, og vi går derfor ud fra,

at den med Direktoratets skrivelse af 8. ds. bevilligede

fristforlængelse står ved magt."

Vedrørende indsigerens seneste fristanmodning skrev

ansøgeren den 7. august 1990 følgende:

"I sagen A/S NIRO ATOMIZER, ans. nr. 2670/82

(fremlæggelsesnummer 157 053) er vi gennem en fra Patentbureauet

Hofman-Bang & Boutard A/S modtaget kopi af skrivelse til Direktoratet,

dateret 6. august 1990, blevet gjort bekendt med, at Indsigerne nu for tredje

gang har søgt om yderligere forlængelse af den først

frist til at fremkomme med yderligere motivering for indsigelsen, udover hvad

der allerede er anført i indlæggene af 5. februar og 20. juni

1990.

Vi henstiller, at en sådan yderligere

fristforlængelse ikke meddeles.

Indsigernes motivering for anmodningen om

forlængelsen mangler enhver rimelig begrundelse.

Man henviser ganske vist til Direktoratets vejledning P2.

1-1 og har i den tidligere korrespondance anført, at der skulle kunne

opnås en administrativ forenkling af sagsbehandlingen ved at afvente

EPO's afgørelse.

En accept af dette argument fra Direktoratets side vil

være ensbetydende med en tilkendegivelse af, at udfaldet af denne

danske indsigelsessag skal afgøres i München.

Hertil kommer, som nævnt i vort indlæg af 14.

juni 1990, at afgørelsen ved EPO's første instans blev taget ud

fra den forudsætning, at ansøgernes egen offentliggørelse

i prioritetsåret var gyldigt modhold, hvilken forudsætning ikke

gælder i nærværende sag.

Endelig skal vi bemærke, at om der måtte

fremkomme en for ansøgerne negativ skriftlig afgørelse fra

EPO's første in- stans, vil denne formodentlig blive appelleret, og

det er vel ikke Direktoratets hensigt i så fald at bevilge Indsigeren

udsættelse indtil en sådan appelsag er afgjort.

Da Indsigernes motivering for at anmode om

fristforlængelse, nemlig at der herved skulle kunne opnås en

forenkling af Direktoratets arbejde, ikke er holdbar, ser vi ikke at

Direktoratet med rimelighed kan bevilge yderligere forlængelse med

heraf følgende forhaling af patentudstedelsen i denne nu mere end 8

år gamle ansøgning...."

Indsigeren anførte i sin indsigelsesbegrundelse af

8. oktober 1990 som følger:

"Idet vi henviser til vor skrivelse af 5. februar 1990 og

den senere korrespondance vedrørende forlængelse af frister,

bl.a. seneste direktoratsskrivelse af 10. august 1990, hvor fristen til

besvarelse af Direktoratets skrivelse af 7. februar 1990 sættes til den

7. oktober 1990, skal vi hermed oplyse, at vi stadig ikke har modtaget den i

ovennævnte korrespondance omtalte skriftlige afgørelse fra EPO,

hvilket er helt usædvanligt, når man tager i betragtning, at den

tilsvarende EP-ansøgning blev omstødt efter mundtlig

forhandling den 15. januar 1990.

Da Direktoratet i sin skrivelse af 10. august 1990

angiver, at fristen ikke vil blive forlænget yderligere, skal vi hermed

fremføre følgende på ansøgernes vegne:

I. PÅSTAND

De i krav 1-10 omhandlede fremgangsmåder ses

ikke at adskille sig væsentligt fra den på

ansøgningsdatoen kendte teknik.

Da de i dansk ansøgning nr. 2670/82, i det

følgende betegnet "NIRO-ansøgningen", beskrevne opfindelser

således ikke opfylder anden patenterbarhedsbetingelse i den danske

patentlovs paragraf 2, stk. 1, bør ansøgningen

afslås.

Til belysning af nævnte kendte teknik henvises

specielt til følgende skrifter:

(1) W. Masters, Spray Drying Handbook, Third Ed.

(1979), (MASTERS)

(2) US PS 3956 521 (PISECKY)

(3) (DE OS 2 122 237 (UTAG)

(4) M.V. Lykov, "Heat and Mass...", Trudy, Vol. 237. p.

3-25 (1980) (LYKOV)

(5) US PS 3 735 792 (ASIZAWA)

(7") BULLETIN C-3

Kopier af (3), (4) og (5) samt engelsk oversættelse

af (4) er fremsendt med vor skrivelse af 5. februar 1990. Kopier af (1), (2)

og (7") in triplo vedlægges.

II. BEGRUNDELSE

1. GENNEMGANG AF ALMEN TEKNISK FAGVIDEN INDEN FOR

FORSTØVNINGSTØRRINGSTEKNOLOGIEN

1.1 Der kendes adskillige fremgangsmåder til

fremstilling af pulverformige mælkeprodukter omfattende

forstøvningstørring:

1.1.1 AFS, "Almindelig

forstøvningstørring", ved hvilken der fremstilles et fint

tørt mælkeprodukt ved en tørreproces i et trin, hvori

tørringen gennemføres ved

forstøvningstørring.

1.1.2 TSFS, "Two Stage

forstøvningstørring", ved hvilken der i en første

tørringszone, hvori tørringen foregår ved

forstøvningstørring, fremstilles et fint fugtigt pulver, som

overføres til en anden tørringszone, hvori det overførte

pulver tørres til den for slutproduktet ønskede fugtighedsgrad

i fluidiseret masse, hvorved slutproduktet fremkommer som et tørt fint

pulver.

1.1.3 STFS, "Straight Through

forstøvningstørring, som er en to-trinsproces svarende til

TSFS, men ved hvilken de med afgangsgassen fra de to tørrezoner

udførte fine partikler udskilles og recirkuleres til første

tørringszone. Herved dannes "agglomererede partikler" eller

"agglomerater", som defineret i linie 25-29 på side 2 i

NIRO-ansøgningen (her og i det følgende refereres til

fremlæggelsesskriftet). Disse agglomerater har en betydeligt

større middelpartikelstørrelse end de i afsnit 1.1.1 og 1.1.2

omtalte pulvere.

1.2 En mere uførlig omtale af TSFS og STFS og

disses fordele findes f.eks. i afsnit 1.2.4 i MASTERS, dok. 4. Nærmere

omtale af alle tre processer anvendt ved fremstilling af mælkeprodukter

med udførlige angivelser af driftsbetingelser for forskellige

mælketyper findes i afsnit 15.1.2 [afsnit (c) og (d)], 15.1.5

[bemærk bl.a. de fig. 15.7 c) viste skummetmælks- agglomerater

fremstillet ved STFS og omtalen heraf i (d)] 15.1.6 og 15.1.7 [bemærk

bl.a. (b) (2), fremstilling af agglomereret vallepulver ved STFS].

1.3 Det skal bemærkes, at MASTERS er en

standardhåndbog inden for

forstøvningstørringsteknologien, og at den ovenfor

gennemgåede teknik må anses for at være almen teknisk

fagviden, som må forudsættes præsent hos enhver fagmand

inden for mælketørringsområdet.

1.4 Dette gælder specielt følgende fakta

vedrørende tørring af mælkeprodukter:

- Typisk tørrelufttemperatur ved AFS: 200? eller lidt derunder.

- Tørrelufttemperatur i

forstøvningstørringszonen ved TSFS og STFS: noget

højere, f.eks. 250?C eller

højere.

- Fugtighedsindhold af slutprodukt: 2-4%.

- Fugtighedsindhold ex

forstøvningstørringszonen ved TSFS: ca. 6%.

- Fugtighedsindhold ex

forstøvningstørringszone ved STFS: højere end ved TSFS,

idet det overførte pulver ved STFS gerne skal have en vis

klæbrighed, således at der kan foregå yderligere

agglomerering i 2. zone, jvf. 15.1.2. (c), bemærk også vor

kommentar i afsnit 3.3.2.

1.5 Typiske drifsbetingelser ved tørring af

sød- og skummetmælk kan i øvrigt findes i tabel I og II i

dokument (2). Bemærk at temperaturen for tørreluften til den

fluidiserede masse er 90 ?C [sp. 8,

linie 59], og at eks. 1-5/6/7-8 illustrerer tørring af

sødmælk ved TSFS/STFS/AFS, medens eks. 9-12/13/14-15 illustrerer

tørring af skummetmælk ved TSFS/STFS/AFS.

2. DEN FORELIGGENDE OPFINDELSE

2.1 Ifølge krav 1 angår den

foreliggende opfindelse en fremgangsmåde til fremstilling af et

agglomereret pulverformet mælkeprodukt ved kombineret

forstøvningstørring og tørring i fluidiseret leje,

som er ejendommelig ved, at man:

(a) forstøver en fra mælk afledt

væske i den øvre del af et tørrekammer ind i en

central nedadrettet strøm af tørregas med en temperatur

på 200 - 400 ?C til

frembringelse af partikler,

(b) i den nedre del af tørrekammeret

opretholder et lag med en højde på mindst en halv meter

partikler fluidiseret i en opadrettet strøm af gas med en

hastighed på 0,3 - 1,5 m/sek., idet temperaturen af denne gas

reguleres til en værdi mellem 10 og 150 ?C til opretholdelse af den temperatur, der

kræves af de fluidiserede partikler for at sikre disse partiklers evne

til at agglomerere med de partikler, der dannes i trin (a),

(c) beregner og regulerer mængden af den

pågældende væske i forhold til mængden og

tørrekapaciteten af den nedadrettede strøm til sikring af et

fugtigshedsindhold i primærpartiklerne, når disse når

det fluidiserede lag på mellem 2 og 16% og tilstrækkeligt til

at disse partikler agglomererer under dannelse af klynger, men mindre end

det fugtighedsindhold, som ville medføre dannelse af

monogranulære korn,

(d) udtager en strøm omfattende gassen fra

nævnte nedadrettede strøm og gassen fra nævnte opadrettede

strøm fra et ikke-centralt sted i den øvre del af

tørrekammeret, og

(e) udtager agglomererede partikler fra

det fluidiserede lag i en sådan mængde, at højden af det

fluidiserede lag holdes konstant.

2.2 Det fremgår af beskrivelsens indledning, at

den til grund for opfindelsen liggende opgave går ud på at

tilvejebringe en fremgangsmåde af den i hovedkravets indledning angivne

art, ved hvilken der kan fremstilles pulverformige mælkeprodukter af

høj kvalitet i form af agglomerater, men ikke i form af

monogranulære korn, idet man i øvrigt ønsker af

undgå varmebeskadigelse af produktet og god økonomi for energi

og apparatinvestering.

I denne forbindelse defineres "monogranulære korn",

som

"korn med en meget kompakt struktur, som har meget lidt

mellemrumsluft som følge af, at de har en løglignende struktur

eller består af partikler, der er praktisk taget fuldstændigt

sammensmeltede eller sammenflydende", [side 2, 1. 14-18] medens

"agglomerater" defineres som

"grupper af partikler, der er sammenknyttede ved visse

kontaktpunkter, hvilke grupper har en ikke-kompakt struktur, der omfatter en

betydelig mængde mellemrumsluft". [side 2, linie 26-29].

2.3 Om opfindelsens karakteristiske virkemåde

anføres især følgende:

2.3.1 "Ved fremgangsmåden ifølge

opfindelsen opnås der en forbedret agglomerering, idet der hersker

ekstremt turbulente betingelser i det fluidiserede leje, specielt i de

øvre dele af denne, hvor der sker kollision med den nedadrettede

partikelholdige gasstrøm og derfor er særligt gode muligheder

for ønsket sammenstød mellem partiklerne, medens disse har den

for agglomeratdannelsen optimale fugtighed. " [side 6, linie 32 - side 7,

linie 3]

2.3.2 "Ved fremgangsmåden ifølge

opfindelsen er der imidlertid en høj grad af samvirken mellem de to

tørretrin. Denne samvirken finder sted, fordi den nedadrettede

strøm af tørregas og partikler, på det tidspunkt hvor den

når det fluidiserede leje, stadig har tørrekapacitet og

tilstrækkelig hastighed til at trænge ned i det fluidiserede

leje, og sammen med den gas, som indføres fra neden, bidrager til den

tørring, som finder sted i det fluidiserede lag. Samtidig vil den gas,

som foroven trænger ned i det fluidiserede lag, forøge den

opadrettede hastighed for de blandede gasser, der forlader laget. Dette

medfører en ønsket forøgelse af mængden af

partikler, som føres til den øvre del af tørrekammeret,

hvilket fremmer agglomereringen." [side 7, linie 8-22]

2.3.3 "Det er vigtigt, at der sker en vis samvirkning

mellem den nedadrettede strøm af partikelholdig tørregas og det

fluidiserede lag. " [side 8, linie 21-23]

3. OPFINDELSEN SET PÅ BAGGRUND AF DEN KENDTE

TEKNIK

3.1 DET CENTRALE MODHOLD ER LYKOV (dok. (4)).

3.1.1 Heri beskrives en to-zoneproces til

tørring og granulering af pulp og opløsninger, i det

følgende betegnet "LYKOV-processen".

3.1.2 Betragter man Fig. 9 i LYKOV og den

tilhørende forklaring, ser man, at der i den understregede del af krav

1 (jvf. afsnit 2.1) beskrives en tørringsproces med en lay-out, der i

alle enkeltheder er identisk med LYKOV-processens lay-out.

3.1.3 Også de i afsnit 2.3.1 omtalte

karakteristiske procesbetingelser, turbulens i fluidiseret lag, kollision med

nedadrettet gasstrøm, er omtalt i LYKOV, jvf. side 16, linie 5-4 fn.,

"An essential condition ...". Det samme gælder de i afsnit 2.3.2

omtalte betingelser, som omtales i LYKOV, bl.a. side 17 (sidste punktum i 2.

afsnit "The heat of the gas jet is utilized in the fluid bed" og side 16,

linie 13-1 fn., "kraftig vekselvirkning mellem de to tørrezoner. " Det

i afsnit 2.3.3 omtalte samvirke er også klart omtalt i de sidste linier

på side 16 i LYKOV.

3.2 ER LYKOV ET RELEVANT MODHOLD?

3.2.1 I LYKOV gives en udførlig beskrivelse

af anvendelsen af LYKOV-processen ved tørring og granulering af

opløsninger af diverse uorganiske gødningsmaterialer,

hvorved produktet fremkommer som monogranulære korn (jvf. def. i

afsnit 2.2).

3.2.2 Dette betyder imidlertid ikke, at en fagmand

ville betragte det som et karakteristisk træk ved LYKOV-processen

per se, at der ved denne fås et produkt i form af

monogranulære korn.

Den faktor, som primært bestemmer produktets

karakter (monogranulære korn eller agglomerater?) vedrører ikke

processens lay-out, men på, hvad der sker, når en partikel

møder en (delvis tørret) dråbe: vil dråben brede

sig ud over partiklen, således at der opbygges "et

løgskæl" eller vil dråben i hovedsagen bevare sin form og

klæbe sig fast til partiklen ved kontaktpunktet mellem dråbe og

partikel?

I første tilfælde fås

monogranulære korn, i sidste tilfælde agglomerater.

Om en delvis udtørret væskedråbe

"breder sig " eller fastklæbes, afhænger primært af

viskositet og befugtningsevne af den i dråben indeholdte væske,

men det betyder, at spørgsmålet dannes der monogranulære

korn eller agglomerater ikke bestemmes af den anvendte tørringsproces,

men af den tørrede væskes egenskaber, idet dråber af

saltopløsninger f.eks. vil "brede sig", medens dråber af

mælkekoncentrater vil "klæbe".

Der skal i denne forbindelse henvises til spalte 1, linie

57-60 på side 2 i det tilsvarende EP PS nr. 97 484 (kopi vedlagt ),

hvor ansøgerne peger på sammenhængen mellem

gødningsprodukternes løgskalstruktur og det faktum, at disse

produkter er fremstillet ved tørring af koncentrerede

saltopløsninger.

3.2.3 På denne baggrund er der således

intet grundlag for en påstand om, at en fagmand, der stod over for den

til grund for opfindelsen liggende opgave, ville finde LYKOV irrelevant,

fordi dette skrift angår fremstilling af monogranulære korn.

Tværtimod peges der i LYKOV (side 23, linie 1-79 udtrykkeligt på

anvendelse af LYKOV-processen inden for "the food industry". LYKOV er

således et særdeles relevant modhold.

4.2.3 I denne sammenhæng skal det også

påpeges

i) at den del af den til grund for opfindelsen liggende

opgave, der går på at undgå dannelse af monogranulære

korn, samt

ii) at bestemmelsen i krav 1, pkt. c) "mindre end ...,

som ville medføre dannelse af monogranulære korn",

må anses for overflødige, idet

mælkekoncentraters viskositet og befugtningsevne over for

mælkepulver ikke åbner mulighed for dannelse af

monogranulære korn, idet der enten dannes agglomerater eller en

sammenhængende kage af mælkepartikler.

3.3 OPFINDELSEN SET PÅ BAGGRUND AF DEN I LYKOV

BESKREVNE TEKNIK

3.3.1 På baggrund af det i afsnit 3.1 og 3.2

anførte ser man, at den foreliggende opfindelse er en

nærliggende anvendelse af LYKOV-processen tilvejebragt ved

"LYKOVISERING" af den kendte STFS-teknologi, hvor man (inviteret dertil af

LYKOV, jvf. side 23, linie 1-7) flytter den fluidiserede masse fra en

særskilt enhed til bunden af forstøvningstørringskammeret

og recirkulerer fint materiale fra afgangsgassen ikke direkte til

forstøvningstørringszonen (som i STFS-teknikken), men til den

fluidiserede masse (som i LYKOV-teknologien, jvf. fig. 9 i LYKOV).

3.3.2 Denne modifikation er ikke mindst

nærliggende, når man betænker, at STSF-processen har den

"indbyggede ulempe", at det til 2. zone overførte materiale gerne skal

være noget fugtigt (af hensyn til god varmeøkonomi, men

også for at opnå agglomerering i den fluidiserede masse i 2.

tørretrin), men netop derved giver klistringsproblemer ved passagen

fra 1. til 2. zone, når disse foregår i adskilte apparatdele. Ved

at følge LYKOV's anvisning elimineres disse klistringsproblemer

på enkel måde.

3.3.3 Ganske vist indeholder krav 1 en række

tekniske træk (nemlig de ikke understregede dele af citatet af krav 1 i

afsnit 2.1), som ikke fremgår af LYKOV, men som nærmere begrundet

i det følgende angår disse tekniske træk imidlertid blot

justeringer af LYKOV-processens procesbetingelser, som har karakter af rene

rutinemæssige procesindstillinger, der er nærliggende for en

fagmand, jvf. specielt omtalen af den almene tekniske fagviden i afsnit

1.4:

Krav 1

pkt. (a): Gastemperatur

, jvf. pkt. 1.4.

pkt. (b): Højde af laget:

svarende til

mindst halvdelen af lagets bredde, typisk 0,5-1 m (beskrivelsens side 8,

linie 35 - side 9, linie 5), kan aflæses af fig. 9 i LYKOV.

Gashastighed:

0,3 - 1,5 m/s, jvf. LYKOV, side 21,

hvor der omtales gashastigheder på 1,3 - 2,2 m/s for partikler, der er

større og tungere end mælkeagglomerater. Indstilling af

gashastigheden i en fluidiseret masse er ren rutine.

Gastemperatur i 2. zone

: 10 - 150 ?C, jvf. f.eks. de 90 ?C, der er angivet i PISECKY, jvf. vore

bemærkninger i afsnit 1.5, men også tabel I på side 49 i

MASTERS (130?C).

pkt. (c): Fugtighedsindhold i

primærpartikler

(i) mellem 2 og 16% og

(ii) tilstrækkeligt til agglomering under

klyngedannelse, men mindre end det, der fører til monogranulære

korn

.

Re (i): Da de (ikke klæbrige)

færdigprodukter som nævnt i 1.4 har et fugtighedsindhold på

2-4%, og da fugtighedsindholdet for de (ikke klæbende) overførte

partikler ved TSFS iøvrigt typisk er ca. 6% (jvf. tabel 1.2 i

MASTERS), er det åbenbart for en fagmand at fugtighedsindholdet skal

være godt over 2%. Fagmanden vil også vide, at en passende

klæbrighed vi optræde ved fugtighedsindhold noget over 6%.

Re (ii): Som omtalt i afsnit 3.2.4 betyder denne

angivelse blot, at produktet ikke må være så tørt,

at der ikke kan dannes agglomerater, men heller ikke så vådt, at

der fås sammenbagning, hvilket er så indlysende, at (ii) ikke kan

karakteriseres som en teknisk anvisning med konkret indhold.

3.2.4 I denne sammenhæng skal der også

henvises til UTAG, der angår en to-trinsproces med

forstøvningstørring i første trin og eftertørring

og agglomering i fluidiseret masse i andet trin. Her peges på at det

til andet trin overførte materiale har en tilfredsstillende

agglomereringsevne, når det har et fugtighedsindhold på 6-15%,

jvf. side 6, 1. 1-7. I krav 6 foreslås temperaturer for

tørreluften til den fluidiserede masse på 10-60?C, og i krav 8 foreslås gashastigheder i

andet trin på 0,2-1 m/s.

3.2.5 Selvom disse parametervalg kan synes trivielle,

set hver for sig, kunne det tænkes, at der blev opnået en

overraskende fordelagtig teknisk virkning ved kombinationen af disse

valg.

En sådan fordelagtig virkning kunne manifestere sig

ved i) procesmæssige træk og/eller ved ii) produkt-

egenskaber.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen ses

imidlertid ikke udvise andre fordelagtige procesmæssige træk end

dem, der er beskrevet i LYKOV, og det ses ej heller at være

dokumenteret, at der tilvejebringes nogen overraskende fordelagtige

produktegenskaber, idet de i eksemplerne angivne værdier for

opløselighedsindeks, dispergerbarhed etc. ikke udmærker sig

på baggrund af det, der opnås ved anvendelse af kendt teknik.

3.6 Krav 2-5

Krav 2's indhold er kendt fra LYKOV, jvf. fig. 9.

Det i krav 3 angivne interval overlapper med de

værdier for forholdet mellem de kinetiske energier, der kan udledes fra

de detaljerede angivelser i LYKOV.

Den i krav 4 angivne minimale opholdstid i 2. zone svarer

til minimale opholdstider ved STFS og TSFS.

Den i krav 5 omtalte eftertørring og/eller

afkøling er velkendt fra bl.a. STFS, jvf. f.eks. MASTERS 15.1.2 (c),

1. 8 ff, "The moist powder ....... into the second vibrating fluid bed for

powder cooling."

De i krav 2-5 angivne tekniske foranstaltninger indeholder

således ikke opfinderiske træk, hverken set isoleret eller i

kombination med de i krav 1 anførte tekniske foranstaltninger.

4. KONKLUSION

De i krav 1-10 omhandlede fremgangsmåder

består af:

- et nærliggende valg af den fra LYKOV-processen

kendte proces-lay-out, samt

- en rutinemæssig indstilling af procesparametre,

som uden vanskelighed kan gennemføres af en fagmand.

Da dette valg ikke kræver overvindelse af tekniske

fordomme, og da der ikke opnås andet end hvad der kunne forventes ved

de angivne intervaller for procesparametrene, ses nævnte

fremgangsmåder ikke at udvise nogen opfindelseshøjde i forhold

til den kendte teknik. NIRO-ansøgningen bør derfor ikke

føre til patent.

5. SLUTBEMÆRKNINGER

I forbindelse med ansøgerens bemærkninger

om den i ASIZAWA beskrevne proces [side 4, 1. 36 - side 5, 1. 13], skal vi

bestride rigtigheden af forklaringen i 1. 10-13 på side 5, jvf. vore

analoge betragtninger i afsnit 3.32.

Iøvrigt skal vi påpege, at den kendte teknik

på ansøgningsdagen omfattede anvendelse af ASIZAWA-processen til

fremstilling af agglomererede mælkeprodukter, idet en ubestemt

personkreds d. 6.-9. marts 1979 havde lejlighed til at se og modtage

"BULLETIN C-3" [dok (7")], jvf. den til dok. (7") vedhæftede

erklæring. Det skal bemærkes, at TYPHOON-processen svarer til

ASIZAWA-processen."

I skrivelse af 20. december 1990 fremsendte indsigeren

diverse bilag og udtalte:

"1. I fortsættelse af vort indlæg af 8.

oktober 1990 og med henvisning til tidligere korrespondance, specielt vore

breve af 6. juni 1990 og 20. juni 1990, fremsendes hermed en kopi af den

skriftlige afgørelse fra EPO med bilag vedrørende EP 97484, som

kræver prioritet fra ovennævnte danske

patentansøgning.

2. Vi vedlægger endvidere kopi af EP 97484 (D21),

samt en ekstra kopi af dennes krav, hvor vi har indrammet de passager i det

europæiske krav 1, som afviger fra det danske krav 1 (og hvoraf flere

mangler basis i den danske prioritetsansøgning). Også det

europæiske krav 10 (apparatkravet) mangler side- stykke i den danske

tekst.

3. Endvidere vedlægges kopi af de i den

europæiske indsigelsessag indgående skrifter, som ikke er blevet

fremsendt tidligere, d.v.s. D2, D3, D7, D8, D9 og D10, bemærk at D1 er

dok. (4), D4 er dok. (1), D5 er dok. (2), og D6 er dok (3).

4. Ang. D7 skal det for det første betones, at

dette dokument ikke er relevant for den danske ansøgning, idet D7

først er offentliggjort efter indleveringen af denne (men inden

prioritetsårets udløb).

For det andet vil en nærmere gennemgang af

EPO-afgørelsen vise, at D7 ikke har spillet en afgørende rolle.

Om nødvendigt vil vi gerne uddybe denne påstand yderligere, men

vi skal her blot henvise til markeringerne i margenen af den skriftlige

afgørelse, der viser de relevante steder, hvor D7 indgår.

Korrektheden af ovennævnte påstand skulle fremgå helt

utvetydigt ved simpel betragtning af de passager, hvor D7 omtales.

5. Da dansk praksis bør tilpasses EPO-praksis,

må den fremsendte skriftlige afgørelse anses for særdeles

relevant, og den bedes derfor blive betragtet som et supplement til vort

indlæg af 8. oktober 1990, nærmere betegnet som endnu en

begrundelse for, at ovennævnte ansøgning bør

afslås, fordi opfindelsen ikke har den nødvendige

opfindelseshøjde."

Ansøgeren fremsendte med skrivelse af 9. september

1991 sin imødegåelse af indsigelsen og skrev bl.a.:

"....I: Afgørelsen i EPO vedrørende EP

97 484 og dens relevans

Med Indsigernes skrivelse af 20. december 1990 fulgte

en kopi af afgørelsen i indsigelsessagen ved EPO i første

instans vedrørende EP 97 484, som kræver prioritet fra

nærværende danske ansøgning.

I betragtning af, at Patentdirektoratet øjensynligt

tillægger denne afgørelse relevans, jvf. de mange

fristforlængelser, der er meddelt Indsigerne i afventning af

afgørelsens fremkomst, skal vi oplyse, at afgørelsen er

appelleret, og vi vedlægger in triplo Appelbegrundelsen med de fire

bilag dertil (betegnet Annex I, II, III og VI).

Denne førsteinstansafgørelse er truffet ud

fra den forudsætning, at opfindernes egen offentliggørelse D7 i

prioritetsåret er gyldigt modhold.

D7 kan selvsagt ikke modholdes nærværende

ansøgning, og EPO afgørelsen er derfor uden al væsentlig

relevans. Vi er uenige med Indsigerne i, at D7 ikke skulle have spillet en

afgørende rolle for EPO's afgørelse; selv i begrundelsens

afsluttende korte resumé nævnes D7 sammen med kun to andre

modhold.

For at vise, at D7 ikke skulle have spillet en

afgørende rolle, har Indsigerne på en kopi af EPO

afgørelsen markeret, hvor D7 er nævnt direkte.

Det skal i den forbindelse nævnes, at selv om det

ved en overfladisk betragtning ikke er så mange steder, at D7 er

anført, gør et nærmere studium af afgørelsen det

klart, at dette modhold har været væsentligt for

afgørelsen.

Som vi allerede har nævnt i vor tidligere

korrespondance herom, finder vi derfor, at EPO afgørelsen må

lades ude af betragtning i forbindelse med vurderingen af

nærværende ansøgning, hvortil iøvrigt kommer, at

EPO-afgørelsen har undladt at tage fornødent hensyn til

væsentlige patentmotiverende faktorer, specielt de særegne og

uforudsigelige produktegenskaber samt andre argumenter, som det er forklaret

i vor appelbegrundelse.

Da EPO-afgørelsen nu er indbragt i sagen af

Indsigerne, bedes Direktoratet læse vor Appelbegrundelse (med bilag) i

sin helhed.

II: Opfindelsen

En tilstrækkelig beskrivelse af

fremgangsmåden ifølge opfindelsen findes i

fremlæggelsesskriftet. Der kan derimod måske være behov for

at supplere den i fremlæggelsesskriftet givne forklaring af det

tekniske fremskridt, som opnås ved denne fremgangsmåde. Vi

henviser derfor til Annex I til vor EPO-appelbegrundelse (Jan Pisecky: 20

Years of Instant Whole Milk Powder, Scandinavian Dairy Information 2/90),

hvor der er givet en nærmere definition på de forskellige

egenskaber, som er bestemmende for kvaliteten af instant

sødmælkspulver. Dette Annex I gengiver i Tabel 1 en

sammenligning af egenskaberne af sødmælkspulver fremstillet

efter fremgangsmåden ifølge nærværende

ansøgning med sødmælkspulver, fremstillet efter

konventionelle tørremetoder, idet forkortelsen MSD betegner Multi

Stage Drying, dvs. anvendelse af fremgangsmåden ifølge

nærværende ansøgning. Forkortelsen CDI betegner en

fremgangsmåde, som ikke er relevant i nærværende

forbindelse.

Af nævnte Tabel I fremgår det, at

forsåvidt angår visse vigtige egenskaber, er de resultater, som

opnås under anvendelse af MSD overraskende overlegne i forhold til,

hvad der opnås under anvendelse af SDI (hvilket vil sige

sædvanlig forstøvningstørring med roterende

forstøver og eftertørring i fluidiseret leje) eller med TFD

(hvilket betegnet tall-form dryer, hvor der anvendes trykdyser og

eftertørring i fluidiseret leje).

Således er den gennemsnitlige

partikelstørrelse større, og andelen af små partikler

(fines, hvilket hér betyder partikler under 120µ) er mindre end

halvdelen af mængden heraf i konventionelle

sødmælkspulvere. Også forskellen med hensyn til

risledygtighed (flowability) er påfaldende, idet MSD-produktet er 3-4

gange bedre i denne henseende end de konventionelle produkter.

Som forklaret i Annex I er en god risledygtighed en meget

væsentlig egenskab hos mælkepulvere. Grunden til at pulveret, som

fås ved fremgangsmåden ifølge nærværende

ansøgning har en langt bedre risledygtighed end de produkter, som

fremstilles efter konventionelle metoder, er ikke alene at den gennemsnitlige

partikelstørrelse er højere, og at andelen af fine partikler er

mindre, men skyldes også, og sandsynligvis først og fremmest, at

der er forskel på de enkelte agglomeraters facon.

Agglomeraterne, som fås ved fremgangsmåden

ifølge opfindelsen, er ikke alene forholdsvis store og af relativt

ensartet størrelse, men deres facon er mere sphærisk og deres

overflade jævnere, end hvad der gælder for agglomerater som

fås med de kendte fremgangsmåder. Tilstedeværelse af disse

forskelle afspejles i overlegenheden med hensyn til risledygtighed, og det er

iøvrigt denne risledygtighed, som er vigtig ud fra et kommercielt og

industrielt synspunkt.

Årsagen til at der opnås agglomerater, som i

særlig høj grad er kugleformede og har en ensartet og mere

jævn overflade, er sandsynligvis at der i det stationære

fluisiderede leje i bunden af forstøvningstørringsapparatet

sker en mere intens mekanisk bearbejdning end i konventionelle apparater med

vibreret fluidiseret leje, f.eks. som følge af at

fluidiseringshastigheden er større, og højden af det

fluidiserede leje er større end i disse konventionelle apparater.

Derved er der en slibende påvirkning på agglomeraterne, som

frembringer runde partikler med jævne overflader. Det støv, som

dannes ved denne slibning, giver ikke problemer, da det straks føres

bort fra det fluisiderede lag og agglomereres i den øvre del af

apparatet.

Det skal bemærkes, at de resultater med hensyn til

risledygtighed, gennemsnitlig partikelstørrelse og fraktion <120µ,

som er anført for MSD-produktet i Tabel I i Annex I, svarer

nøje til de resultater, der er anført i Eksempel 2 i

nærværende ansøgning.

Det var ikke tidligere muligt at opnå et

mælkeprodukt med en sådan risledygtighed og

partikelstørrelsesfordeling, navnlig med et så ringe indhold af

fine partikler, som resultat af en direkte produktionsproces.

I denne forbindelse henviser vi til Annex II til vor

EPO-appelbegrundelse, hvor direktør Arne Skjold Petersen

bekræfter, at produktet, som fås ved fremgangsmåden

ifølge nærværende ansøgning, må betragtes som

et helt nyt produkt, idet ingen af de tidligere kendte fremgangsmåder

har muliggjort opnåelse af et agglomereret mælkepulver med en

gennemsnitlig partikelstørrelse på 250 mikron kombineret med en

så høj pulvermassefylde og et så lavt fines-indhold.

Det fremgår iøvrigt af Annex II, at

fremgangsmåden ifølge nærværende ansøgning er

overlegen i forhold til kendte fremgangsmåder på en lang

række punkter. I erklæringen tages der i punkt 4. og punkt 8.

forbehold forsåvidt angår den kendte Filtermat-proces. Denne

proces afviger imidlertid så meget fra nærværende, at den

ikke logisk kan inddrages i en vurdering af det tekniske fremskridt, som

opnås ifølge nærværende ansøgning.

Annex II dokumenterer iøvrigt, at

fremgangsmåden ifølge nærværende ansøgning

har været en betydelig kommerciel succes som følge af de store

tekniske fordele den medfører. Da det ikke har været bestredet

af Indsigerne, skal vi ikke komme nærmere ind herpå men blot

henvise til Annex II i sin helhed. Fagmanden kunne på ingen måde

forudse, at man ved at gå frem, som defineret i krav 1, ville kunne

opnå disse ganske unikke produkt- egenskaber. Til supplering af det i

Annex II anførte kan vi oplyse, at verdens største anlæg

til sødmælkstørring (kapacitet næsten 10 t pulver

pr. time) for få uger siden er sat i drift i New Zealand. Dette

anlæg er baseret på nærværende opfindelse, og

produktet er af kunderne blevet betegnet som det bedste instant

sødmælkspulver i New Zealand.

Med hensyn til den særligt gode varmeøkonomi

og store produktioskapacitet gælder det, at den nok kan forklares ved,

at fremgangsmåden muliggør anvendelse af meget høje

temperaturer for den primære tørregas, samt at en relativt stor

del af tørringen er henlagt til det fluidiserede leje. Man kunne

imidlertid ikke på forhånd vide, at det var muligt at anvende

disse høje primære tørregastemperaturer uden at

varmebeskadige produktet, og den omstændighed, at der kan angives

årsager til de særlige fordele, som opnås ved

fremgangsmåden, er på ingen måde ensbetydende med, at

fremgangsmåden har været nærliggende, eller at dens

gennemførlighed med de gode resultater har været forudsigelig.

Indsigernes bemærkninger desangående er derfor en typisk ex post

facto argumentation.

III: Kommentar til Indsigernes gennemgang af almen

teknisk fagviden samt deres udtalelse om agglomerering af

mælkepulver.

Indsigerne gengiver i Indsigelsesbegrundelsen under

afsnit II forskellige oplysninger, specielt temperaturer og

fugtighedsindhold, som er angivet i forbindelse med kendte

fremgangsmåder af anden art, end de i nærværende

ansøgninger omhandlede.

De angivne data synes forsåvidt at være

gengivet korrekt, men de betegner en med hensigt foretaget udvælgelse,

og litteraturen om forstøvningstørring af mælkeprodukter

er så omfattende, at der også ville kunne udvælges helt

andre data end de i Indsigelsesbegrundelsen anførte.

I Indsigelsesbegrundelsen afsnittene III, 2.2-4

fremsættes den udtalelse, at "mælkekoncentraters viskositet og

befugtningsevne overfor mælkepulver ikke åbner mulighed for

dannelse af monogranulære korn".

Denne udtalelse, som har en meget central placering i

Indsigelsen, og hvis rigtighed er forudsætning for de

væsentligste dele af denne, er ikke korrekt.

I nærværende ansøgnings beskrivelse

(fremlæggelsesskriftet side 2, linie 13-18) defineres udtrykket

"monogranulære korn" som

"korn med en meget kompakt struktur, som har meget lidt

mellemrumsluft som følge af, at de har en løglignende struktur

eller består af partikler, der er praktisk taget fuldstændigt

sammensmeltede eller sammenflydende".

Sådanne korn kan udmærket dannes ud fra

mælkekoncentrat, og de er uønskede, da de ikke giver instante

egenskaber. Vi henviser til dansk fremlæggelsesskrift nr. 160 809, hvor

fig. 1 og den tilhørende tekst i beskrivelsen side 5 og 6 viser

forskellige typer af korn, der kan dannes, når fine partikler

til-bageføres til forskellige steder i forstøverskyen i en

forstøvningstørrer.

Ved fremgangsmåden ifølge

nærværende ansøgning sker der en kontakt mellem fine

partikler, som blæses op fra det fluidiserede leje i bunden af

forstøvningstørreren, og partielt tørrede,

forstøvede dråber, som i visse henseender kan sidestilles med

hvad der sker ved tilbageførelse af fine partikler som beskrevet i

nævnte fremlæggelsesskrift.

Indsigernes påstand om, at monogranulære korn,

dvs. korn svarende til typerne a, b og c i ovennævnte

fremlæggelses-skrift, ikke skulle kunne dannes når materialet,

der tørres, er mælkekoncentrat, er i modstrid med

ansøgernes erfaringer, og rigtigheden af Indsigernes angivelser

desangående må derfor bestrides.

I den forbindelse kan vi henvise til vedlagte

forsøgsrapport fr 19/6/1978 vedrørende tørring af

vallekoncentrat ved forstøvning over et fluidiseret leje. Af denne

rapport fremgår, at der blev opnået følgende

pulvermassefylder:

Forsøg nr.

13

14

15

16

17

Pulvermassefylde/g/cm3

hældt

0,61

0,60

0,58

0,57

0,57

banket 100 gange

0,67

0,66

0,64

0,63

0,64

banket 1250 gange

0,70

0,69

0,69

0,66

0,66

og følgende sigteanalyse

Sigteananlyse

% > 3000 μ

1,0

spor

spor

spor

spor

%3000 μ 2000 μ

1,0

1,0

0,0

0,5

6,0

%2000 μ 1000 μ

27,5

17,0

12,0

11,5

6,0

%1000 μ 500 μ

54,5

53,0

60,0

62,5

65,0

% 500 μ 250 μ

12,5

18,0

21,0

20,5

23,5

% 250 μ 120 μ

2,5

6,5

5,0

4,0

4,5

% < 120 μ

1,0

2,5

2,0

1,0

1,0

Ud fra denne sigteanalyser kan det beregnes, at

middelpartikelstørrelsen var 550-675 µm.

Den store pulvermassefylde sammenholdt med granulometrien

indikerer, at pulveret falder under definitionen "monogranulære korn"

som anvendt i nærværende beskrivelse.

Ansøgerne har sådanne erfaringer med dannelse

af kompakte, dårligt opløselige korn, faldende under

definitionen "monogranulære korn" ved tørring af

sødmælks- eller skummetmælks- koncentrat, at de er villige

til at udføre forsøg som beviser, at sådanne korn kan

dannes med disse koncentrater, såfremt Direktoratet måtte

betvivle Ansøgernes udtalelse. Vi beder Direkto- ratet venligst give

meddelelse, hvis man anser sådanne forsøg nødvendige.

Indsigerne henviser, under benyttelse af et ikke korrekt

referat, til ansøgernes europæiske patent 97 484 spalte 1, linie

57-60. Det anføres det pågældende sted, at en kompakt

struktur fås "partly as a result of the fact that the droplets to be

dried contain a relatively high proportion of dissolved salts". Hermed menes

selvsagt blot, at et indhold af sådant salt kan spille en rolle, ikke

at det i sig selv er bestemmende for strukturen. Iøvrigt skal det

pointers, at da EP 97 484 er yngre end nærværende

ansøgning, kan det ikke benyttes til at belyse, hvordan fagmanden

ville vurdere den fra fransk patent 1 526 478 (svarende til Lykov) kendte

teknik, (hvortil ovenstående angivelse knytter sig) før

indleveringsdagen for nærværende ansøgning.

IV: De modholdte skrifter

I Indsigelsesbegrundelsen er fremdraget

følgende skrifter:

(1) W. Masters, Spray Drying Handbook, Third Ed.

(1979), (MASTERS)

(2) US PS 3 956 521 (PISECKY)

(3) DE OS 2 122 237 (UTAG)

(4) M.V. Lykov, "Heat and Mass .....", Trudy, Vol. 237,

p. 3-25 (1980) (LYKOV)

(5) US PS 3 735 792 (ASIZAWA)

(7") BULLETIN C-3

Det første skrift, MASTERS, beskriver nogle

konventionelle forstøvningstørringssystemer, og det er

egentligt ikke klart, med hvilket formål Indsigerne refererer til

pågældende skrift.

Det andet modholdte skrift, PISECKY, er det US

patentskrift, som kommenteres i nærværende ansøgnings

beskrivelse side 1. Dette US patentskrift er rettet på den

såkaldte totrinsproces, hvor sluttørringen foregår i et

fluidiseret leje uden for forstøvningstørringskammeret. Denne

kendte proces har i forhold til fremgangsmåden ifølge

nærværende ansøgning den ulempe, at pulveret skal

tørres mere vidtgående i kammeret, end hvad der er optimalt ud

fra ønsket om at kunne anvende en høj temperatur for

tørreluften, som ledes til kammeret, og dermed opnå en god

varmeøkonomi, og/eller at undgå varmebeskadigelse af produktet.

Hertil kommer, at denne kendte totrinsproces ikke giver de sær-lige

produktegenskaber, som er beskrevet ovenfor.

Det tredie skrift, UTAG, der af EPO's indsigelses-

afdeling betragtes som det mest relevante, er det tyske

offentliggørelsesskrift, som er diskuteret udførligt i

nærværende ansøgning side 3 og 4. Til supplering af denne

omtale tillader vi os at henvise til vore kommentarer i Appelbegrundelsen,

hvor det pågældende tyske offentliggørelsesskrift betegnes

D6. Vore nævnte kommentarer findes i Appelbegrundelsen side 9, linie 20

- side 12, linie 24.

Skriftet (4), LYKOV, betragtes af Indsigerne som

det væsentligste modhold.

Vi skal indledningsvis bemærke, at den

oversættelse Indsigerne har leveret af denne russiske artikel er

mangelfuld, idet den ikke har medtaget tegningerne 11 og 12, som er

målrig-tige gengivelser af to af de i artiklen beskrevne apparater, og

som er forsynede med detaillerede dimensionsangivelser.

Lykov svarer i det væsentlige til fransk

patentskrift nr. 1 526 478, der er taget i betragtning ved udarbejdelse af

nærværende ansøgning og diskuteret i dennes

beskrivelse.

Lykov er kommenteret i vor Appelbegrundelse under V. d)

side 12, linie 8 fra neden - side 16, linie 19), hvortil vi tillader os at

henvise.

Fremgangsmåden ifølge nærværende

ansøgning er ikke nærliggende på baggrund af Lykovs

lære. Lykov er, på trods af den mere almene indledning,

forsåvidt angår den teknik som har lighed med det i

nærværende ansøgning anvendte, énsidigt rettet

på frembringelse af monogranulære korn og ikke agglomerater af

den art, som kræves i et instant mælkepulver, hvor der

ønskes agglomerater bestående af partikler, der er

sammenknyttede ved visse kontaktpunkter, hvilke agglomerater har en

ikke-kompakt struktur, der omfatter en betydelig mængde mellemrumsluft.

Når sådanne agglomerater indføres i vand, dispergeres de,

og de enkelte partikler fordeles let i vandet.

Lykov har tydeligvis kun interesseret sig for fremstilling

af gødningsprodukter eller lignende, og i de patent-

ansøgninger, som er udarbejdet på basis af Lykovs opfindelse, er

der kun tale om fremstilling af sådanne.

Den omstændighed, at Lykov helt ueksemplificeret

nævner, at hans fremgangsmåde også kan anvendes til

"products of the food industry", tilskynder ikke fagmanden til at anvende

Lykovs princip ved tørring af mælkeprodukter.

Da Lykov ikke taler om "instante" næringsmidler, er

der ingen grund til at antage, at henvisningen til "products" of the food

industry" skulle vedrøre andet end tørring af

næringsmidler til monogranulære korn.

Hvis Lykov virkelig skulle have erkendt, at

tørringsprincipper med lighed til hans

gødningstørringsmetode skulle være velegnede til

tørring af mælkeprodukter, havde han selvsagt anført det.

Inden for forstøvningstørringsområdet udgør

mælkeprodukter så absolut den mest interessante gruppe. Det er i

forbindelse med sådanne, at de største økonomiske

interesser ligger, og det er i forbindelse med sådanne der findes de

mest veldefinerede kvalitetskrav. Det er derfor utænkeligt, at Lykov

ikke skulle have nævnt mælkeprodukter, hvis han mente at

fremgangsmåden var egnet til sådanne.

Som diskuteret ovenfor har Indsigerne nu, i

modsætning til hvad tilfældet var i den tilsvarende

indsigelsessag ved EPO, indført det argument, at

mælkekoncentrater slet ikke rummer mulighed for dannelse af

monogranulære korn, og Indsigernes argumentation for, at Lykov skulle

gøre nærværende fremgangsmåde nærliggende, er

i høj grad bundet til denne udtalelse, der, som anført ovenfor,

ikke er korrekt.

Da Lykov beskriver fremstilling af produkter med en

struktur, som er uønsket ved tørring af mælkekoncentrat

til opnåelse af et instant pulver, ville det for fagmanden ikke

være nærliggende at overføre principper fra Lykovs metode

til mælketørring. Hertil kommer, at hvis man på basis af

oplysningerne i Lykov ville søge at tørre mælkekoncentrat

under justering af temperaturerne, ville man ikke opnå et

tilfredsstillende produkt. Således giver Lykovs apparater, som

illustreret på figurerne 11 og 12, en for kort afstand fra dyse til det

fluidiserede lag, hvorfor dråberne af mælkekoncentrat vil

nå dette med for stort fugtighedsindhold med det resultat, at produktet

vil bestå af partikler, som falder under nærværende

ansøgnings definition på monogranulære korn.

Sammenfattende kan vi derfor om Lykov sige,

(i) at fagmanden ikke ville finde nogen tilskyndelse

til at arbejde efter Lykovs principper ved tørring af

mælkeprodukter,

(ii) at han, hvis han forsøgte det, selv efter

passende justeringer af temperatur etc., ikke ville opnå

tilfredsstillende resultater, samt endelig

(iii) at han på ingen måde kunne forudse de

fordelagtige produktegenskaber, som fås, hvis Lykov-processen

ændres så vidtgående, at man når til den i

nærværende ansøgning omhandlede

fremgangsmåde.

Hvad angår de to sidste af de i

indsigelsesbegrundelsen fremdragne skrifter, nemlig ASIZAWA og BULLETIN C-3,

skal vi bemærke, at førstnævnte svarer til fransk

patentskrift nr. 1 423 090, som vi har omtalt i ansøgningens

beskrivelse under fremhævelse af, at apparatet ifølge dette

skrift er konstrueret til undgåelse af væsentlig kontakt mellem

det fluidiserede leje og partiklerne i

forstøvningstørringszonen, hvorfor det er uegnet til

opnåelse af det formål, som tilstræbes ved

nærværende ansøgning. Til opnåelse af dette

kræves der nemlig kontakt mellem små partikler, som afdrives fra

det fluidiserede leje, og fugtige klæbende partikler til opnåelse

af den ønskede agglomerering.

BULLETIN C-3 kan knap nok betragtes som et bevis på,

at det skulle være kendt at anvende ASIZAWA-processen til

mælkeprodukter, i alle tilfælde viser den intet om de

opnåede resultater.

V: Påstand

Da Indsigerne ikke har anført noget, som viser

at den i nærværende ansøgning omhandlede opfindelse ikke

skulle opfylde patenterbarhedskriterierne, henstiller vi, at Indsigelsen

afvises og at der udstedes patent med beskrivelse og krav svarende til den

fremlagte ansøgning."

Indsigeren kommenterede i skrivelse af 27. april 1992

ansøgers ovennævnte skrivelse som følger:

"..........1. Ang. den tilsvarende europæiske

sag

1.1. Fra den europæiske appelsag

vedlægger vi en kopi af vort indlæg dateret 23. januar 1992 med

bilag, som bedes betragtet som et indlæg i den foreliggende sag, idet

vi specielt skal henlede opmærksomheden på afsnit 4, 4.5, 5 og

6.

1.2. Angående relevansen af EPO's

afgørelse af den tilsvarende europæiske indsigelsessag:

1.2.1. Ansøgerne hævder, at denne

afgørelse "er uden al væsentlig relevans", idet et nærmere

studium af afgørelsen i den europæiske indsigelsessag skulle

vise, at D7 (der ikke kan figurere som modhold imod den foreliggende danske

ansøgning) skulle have haft en væsentlig betydning for denne

afgørelses udfald. Ansøgerne giver imidlertid ingen begrundelse

for, hvorfor et nærmere studium af afgørelsen skulle føre

til denne konklusion.

1.2.2. Det skal bemærkes, at D7 aldrig citeres

alene i den europæiske afgørelse, jvf. f.eks. dennes side

17, linie 4 [agglomerering af mælkeprodukter kendt fra (D6), (D10) og

(D7) eller (D10)] etc.

1.2.3. Dette betyder, at hele argumentationen i den

europæiske afgørelse holder, hvis man sletter alle henvisninger

til D7, idet hvert af de diskuterede tekniske træk i alle

tilfælde er kendt fra mindst to kilder, også når D7 lades

ude af betragtning.

1.2.4. Derfor kan der ikke herske tvivl om, at den

europæiske afgørelse er særdeles relevant i den

foreliggende sag.

1.3. I øvrigt forstår vi ikke

ansøgernes bemærkninger i sidste afsnit på side 2 om, at

EPO ved afgørelsen har undladt at tage fornødent hensyn

til væsentlige patentmotiverende faktorer, specielt de særegne

og uforudsigelige produktegenskaber, da det hverken var eller er

sandsynliggjort endsige påvist, at sådanne faktorer

eksisterer.

2. "Opfindelsen og dens resultater"

2.1. Da ansøgernes afsnit II med

påstand om (I) overraskende gode produktegenskaber (med henvisning til

Annex I) og (II) procesmæssig overlegenhed i forhold til kendte

fremgangsmåder (med henvisning til Annex II) er indholdsmæssigt

identisk med de tilsvarende påstande i ansøgernes

europæiske appelbegrundelse af 13. marts 1991, skal vi henvise til

vores udførlige imødegåelse af disse påstande i

afsnit 4 (ingen overraskende gode produktegenskaber) og afsnit 4.5

(kommentarer til Hr. Arne Skjold Petersens erklæring) i vedlagte

indlæg af 23. januar 1992 og her blot rekapitulere:

(I) Ganske vist fremgår det af Jan Pisecky's

"20 Years ..." (Annex I), at MSD- produktet udviser forbedret risledygtighed

og partikelspektrum i forhold til det traditionelt fremstillede produkt,

der er valgt til sammenligning i nævnte artikel, men ikke desto

mindre er MSD-produktet ikke overlegent i forhold til traditionel

fremstillede produkter, der var kommercielt tilgængelig før

ovennævnte ansøgnings indleveringsdag, jvf. f.eks. pulver 5

omtalt i den 251. beretning fra Statens Forsøgsmejeri.

(II) Ingen af påstandene om

procesmæssig overlegenhed i Annex II kan stå for en nærmere

prøvelse.

3. Kommentarer til ansøgernes afsnit III

3.1. Re afsnit 1 og 2 (om "med hensigt"

udvalgte driftsdata):

De i afsnit II (nærmere betegnet afsnit 1.) i vort

indlæg af 8. oktober 1990 (i det følgende betegnet "vort

første indlæg") angivne driftsdata for AFS-, TSFS- og

STFS-processerne for tørring (og agglomerering) af sød- og

skummetmælk er taget fra MASTERS (dok. (1)), der som nævnt er en

standardhåndbog inden for forstøvningsteknologien, samt fra

PISECKY (dok. (2)). Hensigten med denne "udvælgelse" er at vise typiske

driftsdata (velkendte for enhver fagmand) for de tre kendte procestyper, mere

specifikt: tørregas- temperaturer (specielt i beskadigelse af

produkterne, og fugtighedsindholdet af produkter og delvis tørrede

produkter.

3.2. Re afsnit 3-12 (om muligheden for dannelse

af monogranulære korn ved tørring af mælkeprodukter):

3.2.1. Ansøgerne hævder, at den opdeling

af procesresul- taterne, vi har opstillet i afsnit 3.2.4 i vort

første indlæg, er oversimplificeret, idet der ved tørring

af mælkekoncentrater, eksemplificeret ved vallekoncentrater, ikke blot

kan dannes (de ønskede) ag- glomerater (eller en sammenhængende

kage af mælkepartikler), men også monogranulære

korn.

Som det vil fremgå af det følgende, er denne

påstand imidlertid uden betydning for vores konklusion (i afsnit

3.2.3.), som har følgende indhold:

"selvom LYKOV (dok. (4)) giver en detaljeret beskrivelse

af tørring og granulering af saltopløsninger, hvorved der

dannes monogranulære korn udvisende den såkaldte

løgskalstruktur, ville en fagmand, der stod over for den til

grund for opfindelsen liggende opgave, ikke af denne grund finde dette

skrift irrelevant".

3.2.2. Fagmanden ville nemlig være klar over, at

dannelse af monogranulære korn i form af korn med

løgskalstruktur forudsætter, at den (delvis tørrede)

dråbe udviser visse viskositets- og befugtningsegenskaber, når

den møder en partikel, og for det andet vide, at (delvis

tørrede) dråber af mælkekoncentrater ikke udviser

de egenskaber, som er nødvendige for, at der kan dannes

mælkeprodukter med løgskalstruktur.

Fagmanden, som har til opgave at fremstille

mælkeprodukter i form af agglomerater og undgå dannelse af

monogranulære korn, vil altså i kraft af selve udgangsmaterialets

natur være garderet mod dannelse af monogranulære korn med

løgskalstruktur ved anvendelse af den af LYKOV beskrevne

metode.

3.2.3. Essensen af ansøgernes påstand er

altså: "Men fagmanden ville alligevel betragte LYKOV (dok. (4)) som

irrelevant, fordi han ikke kunne udelukke muligheden for (eller måske

direkte ville forvente), at der (ved visse driftsomstændigheder) kunne

dannes monogranulære korn, nemlig i form af partikler, der er praktisk

taget fuldstændigt sammensmeltede eller sammenflydende".

3.2.3.1. Denne påstand søges underbygget

med data fra en forsøgsrapport fra 19. juni 1978 vedrørende

tørring af vallekoncentrat ved forstøvning over et fluidiseret

leje, der skal sandsynliggøre dannelse af monogranulære korn i

form af praktisk taget fuldstændigt sammensmeltede eller sammenflydende

partikler.

3.2.3.2. Det skal ikke bestrides, at der ved visse

tørrings- og agglomereringsprocesser under visse driftsbetingelser,

f.eks. ved den omtalte tørring af vallekoncentrat ved

forstøvning over et fluidiseret leje (ved ikke nærmere

angivne procesbetingelser), kan dannes monogranulære korn ved

"sintring af materialet i termoplastisk tilstand", jvf. ABB. 10.52, side 270

i Kessler's Lebensmittel-Verfahrenstechnik (dvs. D3 fremsendt med vort brev

af 20. december 1990).

Det skal i denne forbindelse bemærkes,

- at netop valle som bekendt kan give et produkt med

udprægede termoplastiske egenskaber, og

- at en nærmere analyse og vurdering af

ansøgernes dokumentationsmateriale ikke er mulig på grund af

totalt manglende oplysninger om processens lay-out og driftsbetingelser.

3.2.3.3. På trods af disse væsentlige

mangler, kan man dog drage én væsentlig konklusion ud fra dette

dokumentationsmateriale: Det må afvises som irrelevant, fordi

ansøgerne ved disse forsøg har anvendt den såkaldte

"spray fluidiser proces" [som f.eks. er illusteret i fig. 7 i LYKOV (dok.

(4))]. Denne proces omfatter tørring og agglomerering i ét

trin, nemlig i en fluid bed, uden anvendelse af

forstøvningstørring, idet den væske, der skal

tørres, forstøves over eller i den fluidiserede masse. Denne

tørringsproces er i øvrigt omtalt på beskrivelsens side

4, linie 10-23, hvor den i linie 19-20 (med rette) er karakteriseret som "en

fremgangsmåde af anden art end fremgangsmåden ifølge

opfindelsen".

3.2.3.4 Hvis man "modificerede" LYKOV-processen,

således at man lukkede for tørregassen til

forstøvningstørringszonen, ville LYKOV-processen altså

konvergere mod spray fluidiser processen.

3.2.3.5 Da det imidlertid netop er et væsentligt

træk ved LYKOV-processen, at der foregår en væsentlig

tørring i forstøvningstørringszonen (jvf. LYKOV, side

17, afsnit 3), må denne "modifikation" karakteriseres som en

modifikation til ugenkendelighed.

3.2.3.6 Risikoen for dannelse af monogranulære

granuler foreligger således ikke, for så vidt angår

dannelse af produkter med løgskalstruktur.

Risikoen for dannelse af monogranulære granuler kan

ganske vist forekomme, for så vidt angår dannelse af praktisk

taget fuldstændigt sammensmeltede eller sammenflydende partikler, men

kun såfremt man eliminerer det for LYKOV-processen karakteristiske

træk (væsentlig tørring i forstøvningszonen).

Hermed er det godtgjort, at den i ovenstående punkt

3.2.1. omtalte konklusion fortsat står ved magt.

3.2.4. Dette betyder, at fagmanden under alle

omstændigheder ville forudse,

i) at det vil være muligt at

undgå dannelse af sådanne monogranulære korn ved anvendelse

af LYKOV-metoden til tørring og agglomerering af

mælkeprodukter.

Desuden ville han vide,

ii) hvordan man skal undgå dannelsen

af sådanne monogranulære korn.

3.2.4.1. Denne erkendelse kan for det første

hentes fra den almene tekniske fagviden, idet

i) fremstilling af agglomerater af

mælkepartikler (med ikke-kompakt struktur) er en velkendt

standardmetode i mælketørringsteknologien, jvf. vort

første indlæg, se specielt MASTERS (dok. (1)) side 576, afsnit

(c) med omtale af STFS-metoden, hvor tørring og agglomerering

gennemføres både i

forstøvningstørringszonen (hvortil der returneres fine

partikler fra fluid-bed'en) og i den (separat anbragte) fluid-bed zone

(hvor de fra forstøvningszonen udtagne endnu noget fugtige partikler

agglomereres yderligere) under dannelse af en række

mælkeprodukter (bl.a. sødmælks- og vallepulver) "of coarse

size, being free of fines and possessing a high degree of flowability,

wettability and dispersibility", dvs. produkter med typiske

"agglomerategenskaber, altså netop ikke i form af monogranulære

korn.

Som nævnt i afsnit 3.3.1. i vort første

indlæg er den foreliggende opfindelse netop en nærliggende

anvendelse af LYKOV-processen tilvejebragt ved "LYKOVISERING" af den kendte

STFS-teknologi, hvor man (inviteret dertil af LYKOV, jvf. side 23, linie 1-7

og for at eliminere den i afsnit 3.3.2. i vort første indlæg

omtalte "indbyggede ulempe" ved STFS-processen) flytter den fluidiserede

masse fra en særskilt enhed til bunden af

forstøvningstørringskammeret og recirkulerer fint materiale fra

afgangsgassen ikke direkte til forstøvningstørringszonen (som i

STFS-teknikken), men til den fluidiserede masse (som i LYKOV-teknologien,

jvf. fig. 9 i LYKOV).

ii) Indstilling af drifsparametre ved

agglomeratfremstilling er en ren håndværksmæssig

foranstaltning, som er velkendt fra bl.a. STFS-teknologien.

3.2.4.2. For det andet kan denne erkendelse hentes fra

UTAG (dok. (3)), der

i) beskriver fremstilling af

letopløselige agglomerater, dvs. agglomerater med ikke-kompakt

struktur, af bl.a. mælkeprodukter ved en to-trinsmetode, der i

øvrigt nøje svarer til LYKOV, bortset fra, at

forstøvningstørringen foretages i modstrøm, og

ii) indeholder angivelse af driftsbetingelser,

fugtighedsindhold af det til fluid bed'en overførte materiale,

temperatur i fluid bed etc., der sikrer dannelse af (letopløselige)

agglomerater (med ikke-kompakt struktur), jvf. i øvrigt også

sidste afsnit på side 17 i oversættelsen af LYKOV (dok.

(4)).

3.2.5. Hermed skulle det være godtgjort med

tilstrækkelig tydelighed, at LYKOV er et relevant modhold, også

når man tager ansøgernes seneste bemærkninger i

betragtning.

3.2.6. Endelig skal det påpeges, at den ene

angivelse af fugtighedsindholdet i krav 1, punkt c) "tilstrækkeligt til

agglomerering under dannelse af klynger, men mindre end det

fugtighedsindhold, som ville medføre dannelse af monogranulære

korn" ikke udgør en konkret teknisk anvisning, medens den anden (mere

konkrete) anvisning "et fugtighedsindhold i intervallet 2-16%" er kendt fra

UTAG.

4. Bemærkninger angående de modholdte

skrifter

4.1 Om relevansen og brugen af MASTERS (dok. (1))

og PISECKY (dok. (2)) henviser vi til vore bemærkninger i

overstående afsnit 3.1.

4.2 Om fortolkningen af den tekniske lære, der

gives i UTAG (dok. (3)), henvises til afsnit 5 c) ["What is disclosed in

UTAG?] i det i overstående afsnit 1.1 omtalte indlæg.

4.2.1. UTAG er naturligvis et særdeles relevant

skrift, idet det angår en integreret

forstøvningstørrings- og fluid bed proces til tørring og

agglomerering af mælkeprodukter, hvor den fluidiserede masse er anbragt

nederst i forstøvningstørringskammeret.

4.2.2. Den eneste forskel mellem UTAG- og

LYKOV-processen består i, at UTAG arbejder med

forstøvningstørring i modstrøm, medens LYKOV

arbejder i medstrøm.

4.3 Hvilken teknisk lære kan man drage af LYKOV

(dok. (4))?

4.3.1. Er det korrekt, når ansøgerne

hævder, at LYKOV ("på trods af den mere almene

indledning") ensidigt er rettet på frembringelse af

monogranulære korn?

4.3.2. Efter vor opfattelse er svaret på dette

spørgsmål nej, idet der gives en klar teknisk anvisning i de

sidste tre linier på side 22 og på side 23, som siger:

"selvom LYKOV-processen ovenfor er illustreret i

forbindelse med anvendelse til tørring og granulering af

gødningsstoffer, vil den naturligvis også kunne anvendes til

tørring og granulering af en lang række andre materialer, bl.a.

vil den være velegnet til tørring og granulering af

termoplastiske, hygroskopiske og varmefølsomme materialer, bl.a.

"products of the food industry".

Denne fortolkning af LYKOV blev også anlagt ved

afgørelsen af den tilsvarende europæiske indsigelsessag, jvf.

punkt 9.26 og 9.27 i den europæiske afgørelse.

I denne forbindelse skal det for den gode ordens skyld

bemærkes, at ansøgernes kritik af disse punkter i deres

europæiske appelindlæg, jvf. dettes side 13-16, ikke er holdbar,

bl.a. fordi

- LYKOV's ovenfor gengivne slutbemærkninger ikke

er "distinct from or even in contradiction with the integral teaching of doc.

(4)",

- EPO's kombination af UTAG (dok. (3)) og LYKOV (dok.

(4)) ikke med rette kan karakteriseres som en hindsight-betragtning, og

- argumentet på side 15 ("At least there is

..."), som bygger på en påstand om tilvejebringelse af et

agglomereret produkt med overraskende fordelagtige egenskaber ikke holder,

idet det som forklaret i punkt 2.1. ovenfor hverken er godt- eller

sandsynliggjort, at sådanne egenskaber er tilvejebragt.

4.3.3. Selvom LYKOV specielt illustrerer anvendelsen af

sin proces med tørring og granulering af gødningsstoffer,

hvorved der dannes monogranulære korn (med løgskal- struktur),

findes der intet grundlag for ansøgernes påstand om, at

fagmanden skulle få det indtryk af LYKOV's artikel, at det skulle

være et karakteristisk træk ved LYKOV processen, at der

ved denne alene kan fremstilles produkter i form af

monogranulære granuler. Derfor ville en fagmand, der stod over

for opgaven at tørre og agglomerere mælkeprodukter som forklaret

i ovenstående afsnit 3.2., ikke skulle overvinde nogen tekniske

fordomme for at tage LYKOV's lay-out i anvendelse.

Tværtimod ville han straks erkende,

- at de med UTAG-processen forbundne ulemper (ved

anvendelse af forstøvningstørring i modstrøm) kan

elimineres ved anvendelse af LYKOV's lay-out (med

forstøvningstørring i medstrøm), og

- at der ved denne proces kan fremstilles et produkt

bestående af agglomererede mælkepartikler.

4.3.4. I forbindelse med ansøgernes spekulative

betragt- ninger over, hvad LYKOV har vidst, tænkt og ment, skal vi

for den gode ordens skyld bemærke, at man ved vurderingen af et

modholds tekniske lære skal anlægge ikke subjektive, men

objektive kriterier, dvs. ikke stille spørgsmålet: Hvad

tænkte LYKOV?, men derimod stille spørgsmålet: Hvad ville

en fagmand have tænkt ved læsning af dette modhold?

5. Konklusion

5.1 Ansøgerne har søgt at argumentere

for eksistens af opfindelseshøjde af tre grunde:

1) Fordi processens lay-out er patenterbar per

se i forbindelse med forstøvningstørring og agglomerering

af mælkeprodukter, idet dannelsen af mælkeagglome-

rater, dvs. ikke monogranulære mælkegranuler, skulle

være overraskende og uventet.

Som vist ovenfor er det imidlertid nærliggende at

vælge LYKOV-processens lay-out.

2) Fordi det specifikke valg af procesparametre,

såsom gastemperaturer, gashastigheder, tryktab, afstand mellem dyse og

fluid bed, etc. ikke skulle være nærliggende for en

fagmand.

Som vist ovenfor er det imidlertid nærliggende for

en fagmand at vælge de i patentkravene angivne

parameterintervaller.

3) Fordi de ved processen fremstillede produkter skulle

udvise overraskende gode materialeegenskaber, samt fordi selve processen

skulle udvise overraskende gode driftsmæssige egenskaber.

Som vist ovenfor er det imidlertid hverken godtgjort eller

sandsynliggjort, at de ved processen fremstillede produkter udviser

materialeegenskaber, der udmærker sig i forhold til egenskaberne ved

produkter, der er fremstillet under anvendelse af kendt teknik, og der findes

heller ikke nogen indikation for, at der skulle være opnået nogen

procesmæssige fordele udover, hvad en fagmand måtte

forvente.

5.2 Da de i krav 1-10 omhandlede fremgangsmåder

således ikke udviser opfindelseshøjde, bør

ovennævnte ansøgning ikke føre til patent...."

I duplik af 22. december 1992 udtalte ansøgeren

bl.a.:

I: Førsteinstansafgørelsen og

appelsagen vedrørende EP 97 484

Som bilag til indlægget af 27. april 1992 har

indsigerne til det danske Patentdirektorat indleveret en kopi af deres

indlæg dateret 23. januar 1992 i appelsagen mod EP 97 484.

Vi vedlægger derfor kopi af vore

bemærkninger dateret 12. maj 1992, hvori der tages stilling til det

i nævnte indlæg anførte og anføres yderligere

bevisligheder. Vi vedlægger endvidere kopi af de til nævnte

bemærkninger hørende bilag som specificeret i

følgeskrivelsen til nærværende duplik. Vi anmoder om, at

nævnte akter fra appelsagen betragtes som del af nærværende

duplik.

Indsigerne forsøger i indlægget af 27. april

1992, afsnit 1.2 - 1.3 atter at påvirke Patentdirektoratets vurdering

af denne sag ved at henvise til den af EPO i førsteinstans trufne

afgørelse.

I den forbindelse skal vi fastholde, at

EPO-afgørelsen er truffet på et andet grundlag end det i

nærværende sag foreliggende, fordi man ved EPO har betragtet

bilag D7 som hørende til kendt teknik.

Af begrundelsen for afgørelsen fremgår, at D7

har haft væsentlig betydning for udfaldet. Således henvises der i

afgørelsen (som indsigerne tidligere har indsendt til Direktoratet)

side 17, linie 4 til "(D6), (10) and in particular (D7)", og i de

følgende otte linier gives en forklaring som kun er relevant

for D7, og som øjensynligt er afgørende, eller i hvert

tilfælde væsentlig for, at man har fundet anvendelse af Lykov's

RKSG-apparat til mælkeprodukter nærliggende. Fra D6 og D10

refereres intet. Som nævnt vedrører den pågældende

forklaring kun D7, og indsigernes påstand i afsnit 1.2.3 er derfor

usand.

I afgørelsen side 18, næstsidste afsnit og

side 22, næstsidste afsnit, fremhæves det, at D7 angiver visse

tempera- turintervaller, hvilke intervaller ikke findes i de andre modhold,

og side 23, andet afsnit fremhæves, at D7 angiver et relevant interval

for fugtighedsindholdet, hvilket interval heller ikke findes i andre af

modholdene, medens det side 9, femte afsnit fremhæves, at D7 angiver et

særligt interval for partikelstørrelsen, som heller ikke

umiddelbart ses at genfindes i andre af modholdene. Den omstændighed at

D7 de pågældende steder citeres sammen med andre modhold, som

rummer andre oplysninger, giver ingen grund til at antage, at D7 ikke skulle

være afgørende for udfaldet.

Alene af den grund at D7 ikke kan modholdes

nærværende ansøgning, bør Patentdirektoratet derfor

træffe afgørelse i sagen uden nogen som helst hensyntagen til

den appellerede EPO-afgørelse.

Indsigernes bemærkning i afsnit 1.3 angående

produktegenskaber virker ejendommelig og rejser tvivl om, hvorvidt indsigerne

overhovedet har læst vor imødegåelse af 9. september 1991.

Vi henviser i øvrigt til den nedenfor givne forklaring af de

særlige produktegenskaber.

II: Opfindelsens resultater: Produktegenskaber og

procesmæssige fordele

I forbindelse med diskussion af produktegenskaberne

henviser indsigerne til deres indlæg af 23. januar 1992 i

EPO-appelsagen, og vi tillader os derfor tilsvarende at henvise til vort

indlæg af 12. maj 1992 i nævnte sag, hvor der i kapitlet I.

Product Characteristics, side 2-4, bl.a. tages stilling til alle indsigernes

argumenter vedrørende produktegenskaber.

Under henvisning til J. Pisecky's redegørelse af

14. april 1992 ("Comments to the Opposition") (kopi vedlagt) forklares

det, at det ved korrekt vurdering af resultaterne i rapporten fra statens

Forsøgsmejeri fremgår, at den gennemsnitlige

partikelstørrelse af agglomerater fremstillet ved fremgangsmåden

ifølge nærværende ansøgning, dvs. produkterne a) og

b) er væsentligt større end af de kendte produkter, samt at

mængden af fine partikler er meget mindre end i de kendte

produkter.

I den pågældende redegørelse forklarer

opfinderen endvidere, at de forholdsvis lave værdier (dvs. gode) for

risledygtighed, som fås med nogle af de kendte produkter,

udmærket kan forklares med den manglende reproducerbarhed af

analysemetoden, når der anvendes forskellige apparater. Dette finder

Dr. Pisecky (hovedopfinderen i nærværende ansøgning) meget

sandsynligt, og det skal bemærkes, at det er ham, som har udviklet og

publiseret den pågældende analysemetode, og at Niro A/S

fremstiller og sælger apparater til bestemmelsen, hvorfor opfinder og

ansøgerne må have de største erfaringer med metoden.

Hertil kommer, at da der i rapporten fra Statens

Forsøgsmejeri ikke er nogen oplysninger om oprindelsen af de ti

prøver, men det blot er angivet, at disse er fremstillet kommercielt,

behøver de ikke nødvendigvis at være det direkte resultat

af en tørringsproces, hvorfor de forholdsvis lave værdier for

risledygtighed for to af prøverne også kan skyldes, at disse

materialer har været efterbehandlet.

I den nævnte redegørelse henleder opfinderen

også opmærksomheden på en artikel af Hols and

Steenbergen: Agglomeratie verbetert melkpoedereigenschappen,

procestecknologie, Nr. 8, p. 18-21 (august 1991) (kopi vedlagt med

oversættelse).

Denne artikel, hvis forfattere ikke er tilknyttede eller

på nogen måde er afhængige af ansøgerne, efterlader,

når den læses i forbindelse med opfinderens kommentarer dertil i

nævnte redegørelse, ingen tvivl om, at MSD (dvs.

fremgangsmåden ifølge nærværende opfindelse) giver

et mælkepulver med særlige og overlegne egenskaber.

Således betragter artiklen af Hols og Steenbergen

tydeligt MSD-produktet som hørende til en klasse for sig, med

overlegne egenskaber med hensyn til gennemsnitlig partikeldiameter,

fravær af fine partikler, befugtelighed og dispergerbar- hed og endda

opløselighed (omend dette er mindre betydningsfuldt i

nærværende sammenhæng). Endvidere er den særdeles

overlegne befugtelighed opnået under anvendelse af væsentligt

mindre leci-thin, en hvad der bruges for at opnå væsentligt

ringere resultater med totrinstørringsproduktet (med eller uden

tilbageførelse af fines).

Vi finder, at ovenstående, i kombination med den

yderligere forklaring i vort indlæg af 12. maj 192 og opfinderens

"Comments to the Opposition" af 14. april 1992 godtgør, at der ved

fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan opnås særligt

gode produktegenskaber.

Indsigerne har søgt at rejse tvivl om Arne Skjold

Petersens erklærings omtale af produktets "outstanding reconstitution

properties and outstanding flowability". Disse egenskaber fremgår

imidlertid også af brochuren "Te Rapa Dairy Factory Expansion

Project", der er vedlagt som bilag til vort indlæg af 12.5.92 i

EPC-sagen. Det drejer sig om en brochure fra et firma, som er

uafhængigt af ansøgerne, hvori man, efter at have haft

MSD-anlægget i drift i næsten en hel sæson, under

overskriften: "Te Rapa's Niro drier is unequalled in flexibility, capability

and customer-specific service" bruger bl.a. følgende udtryk til at

karakterisere kvaliteten af produktet:

- exceptional flowability characteristics

- excellent instant properties

- good agglomeration

- very low amount of fines

Samme sted anføres endvidere: "the multistage Niro

drier offers Te Rapa customers a number of major advantages".

Fremgangsmådens overlegenhed i procesmæssig

henseende affærdiger indsigerne blot med udtalelsen, at de ikke kan

stå for en nærmere prøvelse. Da denne påstand er

anført ganske uden forklaring endsige dokumentation, skal vi

indskrænke os til blot som eksempel på procesmæssig

overlegenhed at fremhæve den forbedrede varmeøkonomi i forhold

til tørringsprocesser, hvor det fluidiserede leje ikke findes i bunden

af tørrekammeret, men uden for dette. Ved fremgangsmåden

ifølge opfindelsen kan en større andel af tørringen ske

i det fluidiserede leje end ved disse kendte fremgangsmåder. Endvidere

kan der ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen anvendes en

højere temperatur for den primære tørreluft end for

nævnte kendte fremgangsmåde (og oven i købet med

væsentlig lavere afgangstemperatur), som følge af at de i

forstøvningstørringszonen værende partikler har

større fugtighedsindhold og derfor beskyttes bedre af

fordampningsvarmen mod varmebeskadigelse.

Ingen fagmand vil bestride, at de nævnte to

forskelle bevirker en bedre varmeøkonomi.

Med hensyn til fremgangsmådens overlegenhed til

tørring af særligt vanskelige produkter henvises til

forklaringen i vort vedlagte indlæg i EPO-appelsagen.

Det er således fuldt ud dokumenteret, at

fremgangsmåden giver uforudsigelige, unikke produktkvaliteter og

endvidere driftsmæssige fordele.

III: Indsigernes generelle udtalelser om

agglomerering af mælkepulver

I indsigelsesbegrundelsen af 8. oktober 1990

anfører indsigerne under punkterne 3.2.2 og 3.2.4 at

spørgsmålet om, hvorvidt der dannes monogranulære korn

eller agglomerater, ikke bestemmes af tørringsprocessen men af den

tørrede væskes egenskaber, samt at mælkekoncentraters

viskositet og befugtningsevne over for mælkepulver ikke åbner

mulighed for dannelse af monogranulære korn, idet der enten dannes

agglomerater eller en sammenhængende kage af mælkepartikler.

Af indsigernes andet indlæg, afsnit 3,

fremgår, at man nu har erkendt, at denne påstand ikke var

holdbar.

I stedet hævder man nu, at mælkekoncentrater

ikke udviser de egenskaber, som er nødvendige for at der kan dannes

mælkeprodukter med løgskalstruktur. Denne påstand er ikke

underbygget.

Man henviser ganske vist til, at D3 (Kessler) angiver, at

der kan dannes monogranulære korn ved sintring af materialet i

termoplastisk tilstand, men dette er da ingen sandsynliggørelse af, at

der ikke skulle kunne dannes en løgskal- struktur.

I øvrigt er det i nærværende

forbindelse ganske ligegyldigt, om tunge, monogranulære partikler af

mælkeprodukter (hvis de overhovedet kunne fremstilles i et

Lykov-apparat) ville have løgskalstruktur eller ej, det

afgørende er, at de er uønskede.

Indsigerne fremhæver, at vor tidligere indleverede

forsøgsrapport, som viser dannelse af monogranulære

vallepartikler, vedrøre en tørring i fluidiseret leje, hvor

væskedråber forstøves over dette.

Lykov-processen har imidlertid meget stor lighed med en

sådan tørring, idet der også her er en udbredt kontakt

mellem væskedråber og partikler, ved hvilken væsken

fordeles på partiklernes overflade og fordamper herfra under dannelse

af monogranulære korn. Det fremgår i øvrigt af Lykovs

artikel, at hans udgangspunkt og forbillede, som han har modificeret til et

ændret apparat, var spray fluidizeren.

Der er derfor ingen basis for at hævde, at

Lykov-processen af fagmanden ikke måtte opfattes som en

fremgangsmåde til opnåelse af monogranulære korn,

også hvis udgangsmaterialet var mælkeprodukter.

I afsnittet 3.2.4 bruger indsigerne mange ord på at

forklare, at fagmanden under alle omstændigheder ville forudse, at det

ville være muligt at undgå dannelse af monogranulære korn

ved anvendelse af Lykov-metoden til tørring og agglomerering af

mælkeprodukter.

Denne argumentation er for en væsentlig del

gentagelser, som vi tidligere har kommenteret i denne sag eller som er

kommenteret i vore indlæg i EPO-sagen, hvorfor vi til fremhævelse

af dens manglende relevans her blot skal fremhæve, at en

fremgangsmåde, som den i nærværende ansøgning

omhandlede, som giver et i høj grad agglomereret mælkepulver,

ikke kan udføres i et apparat som det, der beskrives af Lykov, som det

dokumenteres i det umiddelbart herefter følgende kapitel.

IV: De modholdte skrifter

LYKOV omtales udførligt også i

indsigernes andet indlæg.

Vi skal i denne forbindelse anholde den i indlæggets

afsnit 4.3.2 anførte "gengivelse", hvor indsigerne tilsyneladende

søger at vildlede Patentdirektoratet, idet man ved at gengive en tekst

i anførselstegn og med mindre liniebredde giver indtryk af, at der er

tale om et citat eller en direkte oversættelse af de

pågældende linier fra Lykov, hvortil der henvises.

Den af indsigerne gengivne tekst er imidlertid ikke en

oversættelse, men en af indsigerne forfattet forklaring, som kun har

partiel modsvarighed hos Lykov.

Vi har tidligere forklaret, hvorfor fagmanden, som

følge af den manglende specifikke henvisning til mælkepulver,

ikke vil opfatte "Products of the food industry" som omfattende dette,

ligesom vi har argumenteret, at fagmanden ikke har grund til at antage, at

Lykov's henvisning til "products of the food industry" refererer til andet

end fremstilling af monogranulære korn heraf, idet hele Lykov's

beskrivelse med den gentagne forklaring af betydningen af "embryos"

udelukkende er rettet på fremstilling af monogranulære

partikler.

I modsætning til hvad indsigerne hævder i

afsnit 4.3.3, gør Lykov's fremhævelse af betydningen af

"embryos" som kerner for partikeldannelsen fremstillingen af

monogranulære korn til et karakteristisk træk ved

Lykov-processen.

I forbindelse med diskussionen af Lykov skal vi

fremhæve, at Lykov ikke anfører, at betingelser, som

muliggør agglomerering, kan tilvejebringes ved anvendelse af hans

apparat. Dette skyldes ikke alene, at han ikke ønsker agglomerering

(der giver hurtigt opløselige produkter som følge af stor

overflade og evne til desintegrering i primærpartikler), men derimod

monogranulære korn (der er relativt langsomt opløselige, som det

kræves af gødning), men også at en fremgangsmåde som

den i nærværende ansøgning omhandlede, der resulterer i et

i høj grad agglomereret mælkepulver ikke kan

udføres i de af Lykov beskrevne apparater.

For at bevise dette og for at demonstrere andre

væsentlig forskelle mellem Lykov og nærværende

ansøgning henviser vi til vedlagte Table 1: "Comparison of various

heat balance calculations on RKSG-2.8 and MSD" og til de tilhørende

sider, som oplyser om grundlaget for beregningerne i nævnte tabel 1.

MSD (multi stage drying) er betegnelsen for fremgangsmåden

ifølge nærværende ansøgning.

De i Table 1 anførte resultater er beregnet

på basis af driftbetingelserne for apparatet RKSG-2.8 på side 17

hos Lykov (oversættelsens side 19). Baseret på de der

anførte betingelser er varmebalancen for apparatet RKSG-2.8 beregnet i

to tilfælde betegnet Case 1 og Case 2 svarende til de ekstreme

betingelser for grænserne, der anføres af Lykov.

Case 3 er beregnet til simulering af tørring af

instant sødmælkspulver (IWMP) på RKSG-2.8, dvs. den

varmebalance, som fagmanden må beregne, før han overhovedet kan

udtale sig om mulighederne for at tørre mælk på

RKSG-2.8.

Driftbetingelserne er som i nærværende

ansøgnings Eksempel 2.

Kolonnen til højre i tabellen (betegnet MSD) viser

massebalancen som fås ved anvendelse af parametrene fra

nærværende ansøgnings Eksempel 2, men i et større

anlæg svarende til Case 1 for så vidt angår

produktkapacitet.

Massebalanceberegningerne er udført under

anvendelse af principper, som er velkendte for fagmanden og under anvendelse

af de varmekapacitetsværdier, som er vist på de sider, der er

hæftet til tabel 1. Værdierne af cpair og

cpvapour, der er funktion at temperaturen, blev beregnet under

anvendelse af en alment kendt trediegradsligning.

Af Table 1 fremgår det, at hvis de betingelser, som

er anvendt i eksempel 2 i nærværende ansøgning, skal

opnås i Lykov-apparatet RKSG-2.8 til fremstilling af

sødmælkspulver (Case 3), vil den beregnede

fluidiseringshastighed (pkt. 29 i Table 1 betegnet som "Boiling speed m/s")

være kun 0,07 m/sek. En så ringe tørrelufthastighed vil

ikke være i stand til at tilvejebringe nogen fluidisering overhovedet.

Det fluidiserede leje vil "dø". Endvidere vil gassens opholdstid (pkt.

33 i Table 1 betegnet som "Gas retention time s") være ca. 1 minut.

Dertil kommer at pulveret ikke vil agglomerere som følge af ekstrem

lav lufthastighed i fribordet (pkt. 35 i Table 1 betegnet som "Free board

velocity m/s"), der ellers er en af de dominerende faktorer for

agglomerering. Det kan udledes flere årsager til, at RKSG-2.8

tørreapparatet ikke kan drives til opnåelse af instant

sødmælkspulver, men hvis fagmanden blot udfører de

refererede simple beregninger vedrørende mulighederne for

tørring af "heat sensitive products of food industry" på det

pågældende apparat, vil han aldrig kunne nå til den

slutning, at apparatet vil være egnet til dette formål.

UTAG (DE-OS 2122237)

beskriver, at der anvendes to

tørringsfaser, hvor den første er en

forstøvningstørringsfase, medens den anden er et fluidiseret

leje. At disse to faser skulle befinde sig i samme beholder er på ingen

måde antydet.

Der har i forbindelse med den tilsvarende EPC-sag

været fremført det argument, at UTAG's fremgangsmåde kun

synes gennemførlig, hvis man forudsætter anvendelse af et

fluidiseret leje i samme beholder som den, hvori forstøvningen finder

sted.

Af to årsager finder vi ikke dette argument

acceptabelt.

For det første er der intet i UTAG, der tyder

på, at man faktisk har gennemført fremgangsmåden. I

så fald ville ansøgningen omfatte et

udførelseseksempel.

For det andet kunne fremgangsmåden lige så vel

tændkes gennemført med et apparatur, hvor bunden af

tørrekammeret, hvor modstrømstørringen finder sted,

udmunder i den ene ende af et fluidiseret leje, gennem hvilket pulveret

passerer under den anden tørringsfase, som det i sig selv er kendt. Et

sådan lay-out ville ikke have nogen lighed med det i ansøgningen

omhandlede, og iøvrigt heller ikke med Lykov's arrangement.

Det ville være ganske urimeligt at indfortolke en

teknisk lære i UTAG, som faktisk ikke findes i dette skrift, blot fordi

oplysningerne i skriftet er så uklare og mangelfulde, som

tilfældet er. Vi tillader os at henvise til vor yderligere kommentarer

hertil i appelbegrundelsen og vort andet indlæg i appelsagen, hvor vi

bl.a. henviser til en Board of Appeal afgørelse, som fastslår,

at kun en tekniske lære, der er så velbeskrevet, at fagmanden kan

udøve den, kan tjene som prior art.

Ud over de ovenstående indvendinger mod indsigernes

mistolkning af UTAG, skal vi bemærke, at dette skrift, der tydeligvis

ikke angår tørring af sødmælk, skummetmælk

eller valle, jvf. anvendelsen af for-tørret luft, indeholder en del

angivelser, som nærmest leder bort fra det i nærværende

ansøgning omhandlede. Se f.eks. side 5, øverst, hvor der

angives en restfugtighed på 8-20% som værende nødvendig

til agglomereringen. Endvidere anvendelse af tørringstemperaturer i

forstøvningstørringsområdet på mellem 60 og

120?C (krav 5), samt endelig mod-

strømstørringen, der selvsagt umuliggør den samvirken

mellem forstøversky og fluidiseret leje, som er væsentlig ved

fremgangsmåden ifølge nærværende

ansøgning.

V: Påstand

Da opfindelsen ikke er nærliggende på

basis af Lykov's eller UTAG's skrifter eller ud fra en kombination af disse,

samt da den giver særligt fordelagtige, ganske uforudsigelige

produktegenskaber og endvidere har driftsmæssige fordele, ser vi ikke

rettere, end at opfindelsen som karakteriseret i de foreliggende krav

må være patenterbar.

Vor påstand er derfor, at ansøgningen fremmes

til patent med beskrivelse og krav svarende til

fremlæggelsesskriftets...."

Patentdirektoratet besluttede ved skrivelse af 29. oktober

1993 at udstede patent, idet indsigelsen blev afvist med følgende

begrundelse:

".... 2. Opfindelsen angår en fremgangsmåde

til fremstilling af et agglomereret mælkeprodukt ved kombineret

forstøvningstørring og tørring i et fluidiseret leje,

på den i krav 1 angivne måde.

3. Som det også fremgår af Deres brev af

08.10.90, er den gennemførte fremgangsmåde ny.

Der kan derfor gives Dem medhold i, at det der skal

afgøres er, om fremgangsmåden adskiller sig væsentligt

fra, hvad der er kendt.

4. Som kendt teknik fremdrager De blandt andet en artikel

af M. V. Lykov, "Heat and mass Transfer Processes in Manufacture of Mineral

Fertilizers", Vol. 237, p. 3 - 25 (1980).

I nævnte artikel er det i den engelske

oversættelse side 23, linie 4 angivet, at der kan tørres

varmefølsomme materialer, herunder næringsmidler ved den i

artiklen omhandlede tørreproces i en spraytørrer/fluid bed

tørrer-granulator (RKSG).

5. I Deres brev af 8.10-90 og 27.04.92 konkluderer De, at

det er nærliggende for en fagmand at vælge Lykov-processens

lay-out i forbindelse med tørring af mælk, og at

procesparametrene, såsom gastemperaturer, gashastigheder etc. alene

udgør en rutinemæssig indstilling, som uden vanskelighed kan

gennemføres af en fagmand.

6. Det er imidlertid ikke påvist kendt ved

tørring af mælk, at de to tørretrin:

- forstøvningstørring i medstrøm i

den øvre del af et tørrekammer ved tørregastemperaturer

på 200 - 400?C kombineret

med

- tørring i modstrøm i den nedre del af

apparater i en fluid bed, hvor temperaturerne for den opad rettede

tørregas på 10 - 150?

C

samvirker til opnåelse af særligt gode

produktegenskaber, såsom et agglomereret produkt med en

partikelstørrelsesfordeling i det væsentlige mellem 200 og 750

µ, under fravær af fine partikler, med overlegen befugtelighed,

dispergerbarhed risledygtighed og endda opløselighed.

7. Det må medgives ansøgeren, at de

refererede simple beregninger vedrørende tørring af "heat

sensitive products of food industry" på det pågældende

apparat ikke vil tilskynde en fagmand til at udnytte Lykov processen i

forbindelse med tørring af mælk.

8. Vi mener heller ikke, der i Lykov skriftet findes

angivelser, der tilskynder fagmanden til at udnytte processen specielt i

forbindelse med tørring af mælk, og vi kan derfor ikke give Dem

medhold i, at opfindelsen er nærliggende på basis af Lykovs

artikel.

9. Det fremgår af Deres brev af 08.10.90, at det

ifølge UTAG (DE offentliggørelsesskrift nr. 2122237) er

velkendt for fagmanden, at fremstille letopløselige produkter i en

to-trinsproces med forstøvningstørring i første trin og

eftertørring-/agglomerering i fluidiseret leje i andet trin.

Vi mener at den tekniske lære, der kan udledes af

dette skrift er, at det i modstrøm

forstøvningstørrede produkt (konglomerater) indeholder en

sådan restfugtighed 8-20%, at det i den anden tørringsfase

(hvirvellaget) gennem en vibrerende bevægelse kan omdannes til

agglomerater med restfugtigheder på 6 - 15%.

De til forstøvningstørringen anvendte

temperaturer i første tørringsfase angives at være 50 -

160?C, i modsætning til

nærværende ansøgning, der benytter

forstøvningstemperaturer på 200 - 400?C og tørring i medstrøm.

Vi kan ikke i skriftet finde angivelser der inspirerer

fagmanden til at etablere en samvirken mellem forstøversky og

fluidiseret leje, på den måde, som er angivet i

nærværende ansøgnings krav 1.

10. Vi mener derfor ikke, der i nævnte DE skrift

findes noget, der kan inspirere en fagmand til at ændre en mod-

strømstørring til en medstrømstørring, under

samtidig angivelse af de hertil nødvendige parametre. Vi finder derfor

ikke at skriftet kan føre til den konklusion, at opfindelsen er

nærliggende på basis af dette skrift.

11. Tilbage står herefter at bedømme om

kombinationen af den kendte teknik fra de 2 nævnte skrifter er

nærliggende.

Det mener vi ikke er tilfældet, fordi det hverken af

UTAG processen (DE skriftet) eller Lykov-processen kan udledes hvilke

procesparametre, der skal vælges for at opnå agglomerater, der

udviser større risledygtighed og bedre

partikelstørrelsesfordeling.

Lykov-processen kan alene inspirere en fagmand til at

forsøge om processen udført på eget produkt, vil

medføre besparelser med hensyn til driftsomkostninger og

kapitalinveste-ringer. Vi mener, at ved kombinationen af de mange forskellige

procesbetingelser for skånsom tørring med Lykov-processen, har

det været overraskende at opnå et produkt med nævnte gode

egenskaber.

12. Ganske vist anfører De i Deres brev af 27.04.92

at agglomerater med den angivne størrelse er kendt fra

forsøgsrapport nr. 251 fra Statens Forsøgsmejeri i

Hillerød, men der er i nævnte rapport ikke angivet noget om

hvordan de agglomererede produkter er fremstillet. Der er således ikke

angivet, at disse produkter kan fremstilles driftsøkonomisk

tilfredsstillende.

13. De øvrige af Dem fremdragne skrifter giver

henvisninger på egnede temperaturer for fremstillingen af agglomerater

af mælk. Det skønnes ikke ud fra kendskabet til denne almene

viden alene at udgøre en rutinemæssig indstilling af proces-

parametre, at kombinere Lykov-processen med UTAG processen samt de bedst

egnede temperaturer for fremstilling af agglomerater af mælkepartikler.

14. Det er derfor vores vurdering, at det ikke er

umiddelbart indlysende først at fremfinde disse procesparametre og

derefter kombinere dem, som det er gjort ved fremgangsmåden

ifølge krav 1-10.

Vi er derfor enige i ansøgerens opfattelse af

patenterbarhed også på baggrund af det materiale der er

fremdraget af Dem.

15. Da vi mener at sagen er tilstrækkelige belyst

til at vi kan afgøre den, mener vi ikke en mundtlig forhandling vil

virke fremmende og har derfor besluttet ikke at følge Deres

henstilling om at få en sådan.

16. Vi har derfor vedtaget at meddele patent på

grundlag af fremlæggelsesskrift nr. 157053 uden ændringer."

Denne afgørelse har klageren, APV Anhydro A/S,

Søborg v/Hofman-Bang & Boutard A/S ved skrivelse af 22. december

1993 indbragt for Patentankenævnet, idet man fortsat finder, at

"....den i krav 1 omhandlede fremgangsmåde ikke

adskiller sig væsentligt fra den fremdragne kendte teknik samt SU

patent nr. 736935 (LIPATOV et al), kopi vedlagt, og at de øvrige krav

alene angår kendte og/-eller for en fagmand nærliggende

foranstaltninger."

I klagebegrundelse af 28. marts 1994 har klageren fremsat

følgende påstande:

"PRIMÆR PÅSTAND:

Da afgørelsen i indsigelsessagen er forkert, idet

fremgangsmåden ifølge krav 1-10 ikke adskiller sig

væsentligt fra den kendte teknik, bør nævnte

afgørelse omstødes, og ansøgningen afslås i sin

helhed.

SEKUNDÆR PÅSTAND:

Da afgørelsen i indsigelssagen er truffet

på et mangelfuldt grundlag, og uden at vi har haft mulighed for at

få sagen tilstrækkeligt belyst, bør nævnte

afgørelse ophæves og sagen sendes tilbage til Patentdirektoratet

til fornyet behandling som indsigelsessag...."

Klageren udtaler endvidere:

"....3. Begrundelse for sekundær

påstand

3.1 Sagsfremstilling

Da vi (via aktindsigt) havde modtaget

ansøgernes 2. indlæg af 22. december 1992, der, som der vil

blive givet en detaljeret redegørelse for i afsnit 4, indeholdt en

lang række nye fejlagtige og direkte vildledende oplysninger og

påstande, som ikke kunne stå ukommenterede, sendte vi den 18.

juni 1993 en fornyet anmodning om mundtlig forhandling, idet vi henviste til

samme anmodning i vort brev af 27. april 1992.

Den 29. oktober 1993 afsendte Direktoratet sin

afgørelse om, at det havde vedtaget at meddele patent og gav

først da (i punkt 15) afslag på vores anmodning om mundtlig

forhandling.

3.2 Angående manglende mulighed for at

få sagen tilstrækkeligt belyst

Direktoratet har begået en alvorlig

procedurefejl ved at afvise vor indsigelse og vor anmodning om mundtlig

forhandling i en og samme skrivelse.

Den eneste korrekte håndtering af denne sag havde

været at afslå vor anmodning om mundtlig forhandling,

inden afgørelse blev truffet, således at vi havde haft

mulighed for at tage stilling til og kommentere den lange række nye,

fejlagtige og direkte vildledende oplysninger og påstande, der blev

fremført i ansøgernes indlæg af 22. december 1992, i et

afsluttende indlæg uden derved at forstyrre den afsluttende

realitetsbehandling.

Ved at afvise vor indsigelse og vor anmodning om mundtlig

forhandling i én og samme skrivelse har Direktoratet brudt et

fundamentalt retsprincip, idet det har truffet en afgørelse på

et for sagens udfald bestemmende grundlag, som det har forholdt os mulighed

for at tage stilling til og kommentere.

3.3 Angående mangelfuldt grundlag

Med hensyn til ansøgers nye oplysninger og

påstande af 22. december 1992 og vore kommentarer hertil henviser vi

til følgende punkter i det efterfølgende afsnit 4:

4.3.2 Parametervalg, specielt 4.3.2.1-2 og 4.3.2.3

4.3.3 Produktegenskaber

3.4 Konklusion

Som det vil fremgår af afsnit 4, bør

vores primære påstand tages til følge. Som allerede

nævnt i vort indlæg af 27. april 1992 er vi stærkt

interesserede i at få en hurtig afgørelse af sagen, men hvis

Ankenævnet skulle finde det hensigtsmæssigt at sende sagen

tilbage til Patentdirektoratet til fornyet behandling som indsigelsessag,

således at der åbnes mulighed for, at en række for sagens

afgørelse væsentlige anbringender kan blive prøvet i to

instanser, vil vi ikke finde dette urimeligt.

4. Begrundelse for primær påstand

4.1 Gennemgang af almen teknisk fagviden

4.1.1 Vedrørende de generelt kendte metoder til

fremstilling af forstøvningstørrede mælkeprodukter

henvises til vort indlæg af 8. oktober 1990.

Her skal blot præciseres, at den proces, der

betegnes straight through agglomerering dels omfatter agglomeratopbygning ved

returnering af fines, dels den videre agglomerering, der foregår i

tørrekammerets koniske del og i det efterfølgende fluidiserede

pulverlag som følge af høj pulverfugt.

Denne proces og den alternative, alment kendte og

benyttede genbefugtnings-(rewet)metode til agglomerering af såvel

skummetmælk- som sødmælkpulver er nærmere beskrevet

f.eks. i hhv. Statens Forsøgsmejeri, 202. Beretning p. 15-16 og i 219.

Beretning p. 5 ff.

4.1.2 Det er kendt, at mælkepulver skal

agglomereres for at tilvejebringe gode funktionelle egenskaber, herunder

instant- og flowegenskaber (Masters (1979) fig. 15.3 og p. 576).

4.1.2.1 Om straight through instantisering,

hedder det for skummetmælk (Masters 1979, p. 576):

Initial agglomeration of fines is carried out in the

atomization zone... Further powder agglomeration is achieved by operating the

spray dryer so that powder is still moist on leaving the drying chamber. ....

powder possesses properties which readily promote agglomeration through

self-adhesion of particles.

The final powder consists of granules of coarse size,

being free of fines and possesing a high degree of flowability, wettability

and dispersibility.

The staihgt through instantizer system can be incorporated

with spray dryers utilizing either rotary or nozzle atomizers.

Man opnår herved (Masters 1979, p. 583) store

agglomerater (i middel 300-400 µm), der

possesses a higher degree pf wettability and

dispersibility.

4.1.2.2 De gode egenskaber kan også opnås

ved agglomerering ved genbefugtningsmetoden (rewet), hvor

tørre pulverpartikler befugtes på overfladen, således at

de bliver klæbrige og derefter bringes i mekanisk kontakt over og i en

fluid bed,hvor de atter tørres.

Genbefugtningen kan ske enten ved kondensation af damp

på overfladen (Masters p. 585) eller ved direkt

påsprøjtning af vand gennem dyser (Statens

Forsøgs-mejeri, Beretning 202, 1973 p. 16).

Om rewet-aglomerering af skummetmælk hedder det

(Masters 1979, p. 586 øverst):

The product consists of big porous agglomerates. It is

this structure which gives the product excellent instant properties. The

product is also non-dusty, due to absence of fines which gives the powder the

additional advantage of having a low bulk density.

Tilsvarende lære om sødmælk og valle

kan uddrages (jvf. Masters 1979, p. 586 til 591).

4.1.3 Der er ingen grundlæggende forskel mellem

1) at ag- glomerere fugtige partikler som man er ved at tørre

(straight through) og 2) at agglomerere allerede tørre partikler, som

man befugter (rewet). Rewet giver en forbedring i de ønskede

funktionelle egenskaber (Masters p. 586 øverst), men det understreges

at rewet har den ulempe, at processen kræver to separate anlæg

(Master p. 583 midten).

Lipatov (1978) oplyser hertil, at det er vanskeligt at

styre agglomereringsprocessen og opnå store agglomerater med gode

flydeegenskaber når spraytørrings- og fluid

bedagglomereringsanlæggene er adskilte (1. 9-16).

4.2 Den foreliggende opfindelse:

Der henvises til vort indlæg af 8. oktober 1990,

afsnit II, pkt. 2.

4.3 Manglende opfindelseshøjde

4.3.1 Lay-out

4.3.1.1 Gennemgang af Lipatov

Lipatov (1978) viser et spraytørringskammer med

integreret fluid bed i kammerets nedre del til produktion af instant

mælkepulvere.

Forstøvningen sker med centrifugalforstøver;

luften føres ud centralt i kammeret og fines udskilles i cyclone og

returneres til befugtning i fluid bed'en.

I spraykammeret produceres pulver med relativt højt

vandindhold (4-7%). Pulveret i fluid bed'en befugtes yderligere lokalt med

dyser placeret umiddelbart over det fluidiserede pulverlag til opnåelse

af et endnu højere vandindhold (5-9%).

Fines befugtes under tilbageføringen ligeledes med

en dyse, der sidder umiddelbart over fluid bed'en.

Det agglomererede pulver eftertørres i en ekstern,

vibrerende fluid bed, adskilt fra den interne bed med et spjæld og

køles herefter i endnu en fluid bed. Spjældet anvendes til

regulering af højden af pulverlaget i den integrerede bed.

Lipatovs fremgangsmåde er en kombination af straight

through spraytørring og rewet-agglomerering af mælkepulver, idet

han først lader spraykammeret producere agglomerater og herefter

supplerer ved at udføre en rewet-lignende proces ved befugtning med

to-stofdyser lokalt over og i et fluidiseret pulverlag i bunden af

spraykammeret.

Han opnår herved at fremstille instant

mælkeprodukter med partikelstørrelse på 150 til 500 μm med gode egenskaber, nζrmere

betegnet:

"Coarse, easily dispersed, easily flowing, dry

agglimerated milk products, also having fat contents in the final product"

(p. 3 midten).

Ifølge Lipatovs fremgangsmåde er det

således muligt at fremstille instant agglomererede mælkeprodukter

- også med højt fedtindhold - med ønskede gode

funktionelle egenskaber ved at kombinere kendt spraytørring med kendt

agglomerering i et anlæg bestående af et spraykammer med

integreet fluid bed i bunden, hvor pulveret befugtes lokalt med dyser og

agglomererer som følge af højt fugtindhold.

4.3.1.2 Gennemgang af Lykov

Lykov (1980, fig. 9) viser ligeledes et

spraytørringskammer med integreret fluid bed i kammerets nedre del.

Forstøvningen i spraydelen sker med dyser og al luft føres ud

decentralt i toppen af kammeret. Fines udskilles i cyclone og returneres til

fluid bed'en.

Det fremgår af figuren og af beskrivelsen p. 16, at

forstøverskyen med højt fugtighedsindhold trænger ned

centralt i fluid bed'en, hvor der sker agglomerering og at fine partikler

indfanges i forstøverskyen til dannelse af agglomerater.

Lykov skaber rewet-lignende forhold med høj

pulverfugt lokalt over og i fluid bed'en og opnår herved agglomerering

direkte under anvendelse af spray- kammerets forstøver uden

anvendelse af ekstra dyser.

Lykov beskriver udførligt anvendelse af denne

fremgangsmåde til fremstilling af kompakte granulater, men

fremhæver (p. 23), at den ligeledes er velegnet til tørring og

agglomerering af termoplastiske, hygroskopiske og varmefølsomme

produkter, herunder levnedsmidler.

Endvidere angiver Lykov, at fordelen ved at kombinere

sprayanlæg med fluid bed er, at man opnår et kompakt og mindre

kompliceret anlæg med reduceret energiforbrug.

4.3.1.3 Sammenfatning vedrørende lay-out

Det er ovenfor påvist, at det er kendt at

fremstille agglomererede mælkepulvere ved at

forstøvningstørre og agglomerere i medstrøm i den

øvre del af et tørrekammer (straight through) også

kombineret med tørring i modstrøm i en integreret fluid bed i

den nedre del af kammeret, hvor agglomereringen sker som følge af et

lokalt højt fugtighedsindhold til opnåelse af særligt gode

produktegenskaber ved mælkepulveret (Lipatov). Det er endvidere kendt,

at en sådan lokal høj fugtighed med fordel kan opnås som

anvist af Lykov. Fordelene herved (kompakt proces) er indlys- ende.

Det er ligeledes en kendt del af almen teknisk

fagviden, at agglomerering ved returnering af fines til forstøverzonen

(som i straight through, Masters p. 583) også kan opnås ved lav

udgangstemperatur for gassen fra forstøvningstørringszonen og

tilsvarende høj pulverfugt (Masters, p. 49, linie 6-11 f.n.) og ved

rewet (Lipatov eller Masters p. 585). Returnering af fines til fluid beden

med samme formål for øje er endvidere kendt fra Lykov, fig. 9.

Det er også kendt, at anvendelse af Lykovs design medfører en

række fordele med hensyn til energi, dimensioner og betjening.

Ud fra dette kendskab til straight through og til rewet,

specielt Lipatov, er det derfor nærliggende at fremstille

agglomereret mælkepulver efter Lykovs fremgangsmåde. Det er

desuden nærliggende at forvente at spraydelen og fluid bed

delen vil samvirke til opnåelse af gode pulveregenskaber.

Derfor er Patentdirektoratets opfattelse punkt 6,

første 9 linier ikke korrekt. Resten af punkt 6 - parametre og

pulveregenskaber - behandles nedenfor.

4.3.2 Parametervalg

4.3.2.1 Ansøgeren argumenterer (22. december

1992, p. 8-9, med henvisning til Table 1 i indlæg 14. april 92) for at

Lykovs anlæg ikke vil kunne anvendes til fremstilling af

sødmælkpulver og Direktoratet godtager dette argument i sin

konklusion, 29. oktober 1993 punkt 7. Argumentet bygger imidlertid på

en række fejl og fejlvurderinger og det skal vises, at ganske simple

beregninger leder til den modsatte konklusion.

4.3.2.2 Ansøgeren overfører i Table 1,

Case 3 data fra den fremlagte ansøgnings eksempel 2 (tørring af

2283 kg/h sødmælkkoncentrat) til det hos Lykov viste anlæg

(figur 11) med en fluid bed diameter på 2.8 m. I sin beregning

går ansøgeren uden nærmere begrundelse ud fra en

fødeproduktmængde på 1000 kg/h. Han beregner herefter det

hertil svarende luftbehov, finder at luftmængden til fluid bed'en

bliver så lav (hastighed 0,07 m/s), at fluidisering ikke er mulig og

konkluderer, at Lykovs anlæg er uegnet for opgaven. Denne betragtning

er ikke korrekt.

4.3.2.3. Ansøgeren har i eksempel 2 anvendt et

kammer med diameter 5 m. Fluid bed'ens størrelse er ikke angivet, men

den kan ved en simpel beregning ses at være omkring 1,73 m, se skema

1.

Ved tørring i fluid bed er der som en følge

af linea- ritet i de indgående balancer ligefrem proportionalitet

mellem kapacitet og sipladeareal; forholdet mellem de to anlægs

kapaciteter skal derfor være det samme som forholdet mellem

sipladearealerne f = (2.8/1.73)2 = 2.62. RKSG 2.8-anlægget

har derfor en kapacitet på 2283 * f = 5980 kg/h, dvs. ca. 6000 kg/h i

stedet for de af ansøgeren anvendte 1000 kg/h.

I skema 2 kolonne A og B er for illustration vist simple

masse- og energibalancer for hhv. 6 og 1 t/h i et RKSG-2.8-anlæg og med

fugt og temperaturer direkte overført fra ansøgningens eksempel

2. Forholdet mellem alle ekstensive variable er naturligvis 6:1 og

fluidiseringshastigheden i A er naturligvis 0,75 m/s, som også givet i

eksempel 2. Det er forkert, vildledende og iøvrigt ubegrundet at

arbejde med 1000 kg/h.

Ansøgerens beregninger indeholder andre vildledende

fejl, der er nærmere dokumenteret i bilag 1.

Den nødvendige luftmængde til fluid bed'en

til tørring af 1000 kg feed ved eksempel 2-betingelser er 2853 kg/h

som vist i skema 2, B. Ansøgeren har i Table 1 Case 3 imidlertid valgt

1700 kg luft/h fordi han tilsyneladende ønsker at gennemføre

sin beregning ved et bestemt forhold mellem luftmængderne til

henholdsvis spray og fluid bed (fodnote 9).

Han vildleder hermed Patentdirektoratet ved at anvende en

forudsætning, der ikke har hjemmel i den fremlagte ansøgning

eller noget andet sted.

Tilmed angives luftmængden til fluid bed på

een gang at være både input og resultat af en varmebalance

(fodnote 6) og i øvrigt har han overført to temperaturer

forkert fra eksempel 2, se skema 2, B. Også herfor er den fundne

fludidiseringshastighed på 0,07 m/s forkert og ansøgerens

konklusion forkert og vildledende. Lykovs anlæg RKSG-2.8 vil fungere

præcis som angivet i eksempel 2, hvis man benytter den korrekte

fødemængde 6 t/h.

4.3.2.4 Der findes andre grunde til at Lykov er et

særdeles interessant og relevant modhold.

Forholdet mellem kammer og fluid bed diametre i

ansøgerens anlæg er det samme som i Lykovs RKSG-2.8 (5:1.73 =

8:2.8 = 2.9). Det betyder, at ansøgerens valg af kammer/fluid bed

diameter er fremkommet som en direkte nedskalering af Lykovs fig. 11, og

det betyder, at den af ansøgeren selv indførte - og for

agglomereringen påståede vigtige - lufthastighed i

kammertværsnit også bliver den samme når

ansøgningens fugt- og temperaturdata eksempel 2 anvendes i

RKSG-2.8.

Den eneste forskel i skaleringen fra Lykov er, at

ansøgeren har valgt en relativt større afstand mellem dyser og

fluid bed, i god overensstemmelse med traditionelle straight through kamre og

med Lipatov's design, begge til fremstilling af mælkepulvere.

Det kan således konstateres, at ansøgeren har

valgt samme forhold kammer/FB diametre som Lykov og at der derfor er

ligedannethed mellem kapaciteter og hastigheder i vandret tværsnit.

Det er derfor nærliggende at antage, at Lykovs

RKSG-2.8-anlæg vil være endda særdeles velegnet til

opnåelse af agglomereret mælkepulver med en kapacitet på 6

t fødeprodukt/h og en fluidiseringshastighed på 0,75 m/s.

Hastigheden i kammertværsnit er den samme som valgt af

ansøgeren.

4.3.2.5 Det skal nu vises, at man også

uden kendskab til ansøgningen - for at løse en opgave

som den, der er illustreret i eksempel 2 - på basis af almen kendt

fagviden og simple rutineberegninger vil komme frem til at skulle operere som

angivet i ansøgningens krav 1 og eksempel 2.

I vedlagte skema 3, A og B er taget udgangspunkt i

tørreparametre i US Patent 3 956 521 ("521", 1974) og der er valgt en

kammerdiameter 5 m som i ansøgningens eksempel 2. Kildeangivelse for

input er angivet i noter.

Kolonne A er præcist overførte data fra "521"

til totrinstørring af sødmælk; i kolonne B er et eksempel

på hvordan en fagmand ville ændre tørreparametre, givet

den opgave ud fra totrinstørring, hvor agglomerering er

uønsket, at fremstille et agglomereret produkt: lavere

udgangstemperatur i FB (øget vandfordampning i FB) og øget

fluidiseringshastighed (større partikelstørrelse).

Det ses, at anlæggets fluid bed i begge beregninger

skal have en diameter på 1,75 m og at dets kapacitet er ca. 2300 kg/h

sødmælkkoncentrat.

Det vil sige, at man ved anvendelse af alment kendte

parametre og simple rutineberegninger når frem til, at et kammer med 5

m diameter skal have en integreret fluid med samme størrelse som

beskrevet i eksempel 2 og at det får samme kapacitet som beskrevet i

eksempel 2.

Desuden fremgår det klart af "521", krav 2 og 4 at

man måtte forvente at skulle arbejde med tørretemperaturer

på mellem 190-429 ?C, hvor

ansøgningens krav 1 har 200-400 ?C. Luft til fluid bed er i "521" fast 90 ?C, hvor ansøgningen har 10-250

?C. I "521" anføres restfugt

fra kammeret til intervallet 5-18%, hvor krav 1 anfører 2-16%!

4.3.2.6 Selv hvis man antog, at en fagmand før

1982 ikke ville vide hvilken fluidiseringshastighed han skulle

vælge i et spraytørringsanlæg med integreret fluid bed,

ville han vide, at der er ligefrem proportionalitet mellem

fluidiseringshastighed og fødeproduktmængde, således at en

ændret fluidiseringshastighed nemt og direkte kan modsvares af en

ændring i fødeproduktmængde - med alt andet

uændret.

I skema 4 er eksempelvis demonstreret, at en variation af

fluidiseringshastighed i intervallet 0.3 til 1.5 m/s (ansøgningens

krav 1) kan modsvares af en ændring i fødeproduktmængde

(og luftmængde) i et og samme anlæg uden ændring i andre

parametre.

Det vil sige, at en fagmand ved simple rutineberegninger

ikke alene vil finde Lykovs anlæg velegnet til fremstilling af

agglomererede mælkeprodukter, han vil også uden vanskelighed

kunne komme frem til de i krav 1 nævnte parameterintervaller og til den

i eksempel 2 beskrevne kombination af apparatdimensioner og kapacitet.

4.3.2.7 Ansøgerens valg af hastighed i

intervallet 0.3 til 1.5 m/s til fluidisering af mælkepulverpartikler

med størrelse 200 til 750 µm er særdeles nærliggende. I

krav 8 i UTAG (DE OS 2 122 237) er anvist fra 0.2 til 1.0 m/s til

fluidisering af agglomereret mælkepulver. Vedlagte diagram fra Kessler,

Molkereitechnologie viser sammenhængen mellem partikelstørrelse

og fluidiseringshastighed. Det ses, at såvel Lykovs som

ansøgernes valg ligger inden for de anviste grænser, uanset

hvilken partikeldensitet mælkepulveret måtte have.

4.3.2.8 Sammenfattende kan det konkluderes, at

ansøgerens beregninger og argumenter er teknisk fejlagtige og

vildledende og at ansøgningens anlæg og proces er foregrebet af

"521" og Lipatov/Lykov både med hensyn til mål (kontinuert spray-

og fluid bed tørring til fremstilling af et agglomereret,

støvfrit mælkeprodukt med gode produktegenskaber i en kompakt

konstruktion med forventeligt reduceret energiforbrug) og med hensyn til

midler (spraytørringsanlæg med integreret fluid bed,

tørregastemperaturer på 200-400/10-150 ?C, fugtighedsindhold af pulver ved overgang fra

spray til fluid bed på 2-16% og fluidiseringshastighed 0.3-1.5

m/s).

4.3.2.9 Vedrørende pulver opholdstid, krav

4.

I en fluid bed som den i skema 3, A viste, med diameter

1.75 m og kapacitet på 2300 kg/h vil pulverets middelopholdstid

være 10 minutter. Der ses ikke at være noget patentbegrundende i

krav 4.

4.3.3 Produktegenskaber

I patentvedtagelsens punkt 6 fremhæver

Patentdirektoratet, at tørretrinene

"samvirker til opnåelse af særligt gode

produktegenskaber, såsom et agglomereret produkt med en

partikelstørrelsefordeling i det væsentlige mellem 200 og 750

µm, under fravær af fine partikler, med overlegen befugtelighed,

dispergerbarhed, risledygtighed og endda opløselighed".

Det skal i det følgende punkt for punkt

påvises, at de opnåede produktegenskaber ikke er særligt

gode, og at de er uden relevans eller allerede var kommercielt almindelige

før ansøgningens indlevering. Desuden skal det vises, at ingen

af de opnåede egenskaber er overraskende gode.

4.3.3.1 Partikelstørrelsefordeling

Store agglomerater og deres sammenhæng med gode

pulveregenskaber er velkendt før 1982. Konventionelt fremstillet straight through-pulver er 300-400 μm

(Masters 1979, p. 583) og ved rewet-agglomerering fεs endnu

stψrre partikler (fig. 15.7).

Imidlertid er det åbenbart ifølge opfinderen

selv, at der slet ikke fremstilles pulver med store agglomerater på

anlægget ifølge opfindelsen. Tre eksempler skal nævnes

her:

I "New generation of spray dryers", april 83, tabel 1, er

typiske partikelstørrelser for alle mælkeprodukter fremstillet

ved den aktuelle metode i intervallet 200-250 µm.

I et foredrag (Technologische Fortschritte.. 10. oktober

1986) oplyser ansøgeren, at middelpartikelstørrelsen for 6

forskellige sødmælkpulvere fremstillet ifølge opfindelsen

er mellem 200 og 270 µm.

endelig oplyser ansøgeren ("20 years of instant

whole milk powder", 1990, 8 år efter ansøgningens indlevering,

4. spalte nederst), at fraktionen over 500 µm ikke bør være over

10%. I den fremlagte ansøgning er fraktionen over 500 µm imidlertid i

eksempel 1 på 25%, i eksempel 2 på 21% og i eksempel 4 på

55%.

Man må konkludere, at enten kan anlægget slet

ikke producere den påståede store fraktioner af store partikler

direkte uønskede i kommercielt pulver.

Med hensyn til indhold af fine partikler og sammenligning

med måleresultater i Statens Forsøgsmejeri 251. Beretning skal

det pointeres, at de her refererede målinger ifølge beskrivelsen

er udført ved sigtning i 30 minutter mens ansøgerens

analysemetode A8a foreskriver sigtning i kun 5 min. En egentlig sammenligning

er derfor ikke mulig, men det er utvivlsomt at alene af denne grund vil

ansøgningens pulver fremtræde med et relativt lavere indhold af

fine partikler.

4.3.3.2 Befugtelighed, wettability

(lave

værdier er bedst) anføres kun i ansøgningens eksempel 2,

sødmælk, til over to minutter (NA metode 5A, skal formentlig

være A5a). Denne oplysning var i den oprindelige, prioritetsgivende

ansøgning angivet i eksempel 1, skummetmælk.

Ifølge analysebeskrivelsen (Remark 1) har der

været anvendt 40 ?C vand

under analysen.

Ifølge Statens Forsøgsmejeri 219. Beretning

p. 11 (1976), har langt bedre pulvere (under 20 sek.) været kommercielt

almindelige før prioritetsdagen og Patentdirektoratets

bemærkning i punkt 6 om "overlegen befugtelighed" er altså

direkte forkert.

Ansøgeren fremhæver (14. april 1992), at de

"considerably better and surprisingly improced properties" er opnået

med meget lav tilsætning af lecithin (der forbedrer befugtelighed),

0,12% mod normalt min. 0,20% (Steenbergen, august 91). Ifølge

ansøgeren "20 years", 1990 tilsættes der imidlertid

ifølge opfindelsen 0.23% (Tabel 1, spalte MSD).

4.3.3.3 Dispergerbarhed, dispersibility:

(måles i %, 100 er bedst)

De i ansøgningen angivne værdier for

dispergerbarhed er gode - og i overensstemmelse med standarden (IDF

foreskriver > 85%).

4.3.3.4 Risledygtighed, flowability:

(måles i sek; lave tal er bedst)

Risledygtighed målt efter ansøgerens metode

er kun sparsomt refereret i den åbne litteratur fra før 1982. Vi

skal derfor først referere nogle nyere referencer.

Ifølge "20 years" (Pisecky, 1990, 4. spalte) har

kommercielt instant sødmælkspulver en flowability mellem 20 og

250 sek; god flowability er under 80 sek. Analysemetoden angives at

være objektiv. I sine "Comments" (14. april 1992, p.2 1. 28) stiller

opfinderen imidlertid selv stort spørgsmål ved metodens

anvendelighed (reproducerbarhed) og oplyser, at forskelle på mere end

50% forekommer.

Den kommercielle handelsvare, produceret på

anlæg ifølge opfindelsen i dag har "typical 50 sec." (in- stant

skummetmælkspulver og instant og super instant

sødmælkspulver, Milco 1993).

Ved et foredrag (Technologische Fortschritte 10. oktober

86) har ansøgeren oplyst analyseresultater på 6 pulvere,

fremstillet ifølge opfindelsen. Her ligger flowability i intervallet

23 til 50 sek.

De 10 kommercielle prøver, der er undersøgt

af Baldwin efter ansøgerens metode og refereret i Statens

Forsøgsmejeri, 251. Beretning er produceret ved straight

thoughprocessen i 1980 og er altså relevante i nærværende

sammenhæng, jfr. Patentdirektoratets kommentar, punkt 12. Dokumentation

herfor er vedlagt i form af en erklæring fra Baldwin, 8 ud af disse

prøver ligger i intervallet 25 til 70 sek. og opfylder således

kriteriet < 80 sek. for god flowability.

Afgørende er det imidlertid, at det i

ansøgerens egen analysemetode A23a (1978) angives, at "examples of the

performance of some common types of powders" er 10-20 sek. for

skummetmælk og 20-50 for sødmælk, begge fremstillet ved

straight through-processen.

I ansøgningen angives opnået 10 sek. på

skummetmælk og 17 sek. på sødmælk.

Det bemærkes, at de 17 sek. er målt på

et mellemprodukt, der ikke er behandlet med lecithin, hvilken behandling

altid giver forøgede værdier for flowability. Det må

derfor antages, at det færdige produkt har flowability som angivet i

analysevejledningen.

Det kan herefter vedrørende flydeegenskaber

konkluderes, at

- det ifølge opfindelsen producerede,

kommercielt tilgængelige pulver har ikke flydeegenskaber der er

væsentligt bedre end kommercielle prøver fra 1980, og at

- de i ansøgningen opnåede meget lave

værdier er ikke væsentligt bedre, end hvad fagmanden kunne

forvente at opnå i henhold til ansøgerens egen analysevejledning

fra 1978.

4.3.3.5 Opløselighed, solubility index, SI

(lave tal er bedst)

Det er ikke noget problem at opnå under 0.1 på

hverken skummetmælk eller sødmælk (Masters 1979, p.

584).

Ansøgeren anfører 0.05-0.08 uden kommentarer

målt på 4 kommercielle prøver (Instant whole milk powder,

1978).

I ansøgningens eksempel 1 og 2 er opnået hhv.

0.3 og 0.1. Der er således intet belæg for Patentdirektoratets

beslutningsgrundlag i punkt 6 vedrørende "....og endda

opløselighed".

4.3.3.6 Bulk density (Markedsafhængig)

(er ikke kommenteret af Patentdirektoratet, men

nævnes her for fuldstændighedens skyld).

Skummetmælk, agglomereret

Masters 1979, straight through: 450-550

kg/m3

rewet 250-350

Ansøgningen 420

Sødmælk

Masters 1979, agglomereret 450-550

Pisecky 1978, commercial instant 410-520

Statens Forsøgsmejeri 470 i middel

Ansøgningen.

Der ses ikke at være belæg for en

påstand om, at ansøgningens pulver skulle adskille sig

væsentligt fra hvad hidtil havde været almindeligt.

4.3.3.7 Det kan konkluderes, at ingen af de i

ansøgningen refererede pulvere er overraskende gode:

Skummetmælkpulveret (eksempel 1) har vægtfylde

som en blanding af straight through og rewet pulver, der har ringe

opløselighed og det er alt for groft. Kun risledygtighed og

dispergeringsevne er god, men ikkebedre end anført i standarderne.

Sødmælkspulveret (eksempel 2) har

vægtfylde som "commercial instant" fra 1978, opløselighed er

ringere end hos kommercielt pulver fra 1978, det er alt for groft og

befugteligheden er afgørende direkte dårlig. Kun

risledygtigheden kunne siges at være god såfremt opfinderens egne

kommentarer havde været entydige.

4.3.3.8 Med hensyn til vurdering af samlede egenskaber

vildleder ansøgeren endvidere ved selv at fremdrage sammenlignende

målinger af Steenbergen, "Agglomeration ...." og hævde, at de

demonstrerer MSD pulverets unikke egenskaber.

Det fremgår tydeligt af Steenbergen, at

- MSD-partikelstørrelse (MVD) er for stor: 450

µm mod "required" 250-350 (table 2, forkert gengivet i engelsk

oversættelse !).

- MSD-agglomeratstyrke lav i forhold til MSD med fines

ført til forstøver, fig. 5.

Kun wettability og dispersibility (også her fejl i

oversættelse) kan siges at være god i de undersøgte

prøver.

4.3.3.9 Det må sammenfattende konstateres, at

ansøgeren også hvad angår pulveregenskaber vildleder

Patentdirektoratet ved til stadighed at repetere sin påstand - som

godtages af Direktoratet - at der er tilvejebragt en metode til fremstilling

af et mælkeprodukt med overraskende fordelagtige egenskaber.

Som påvist ovenfor punkt for punkt er dette ikke

korrekt og det er ikke hverken godt- eller sandsynliggjort, at der ved

fremgangsmåden skulle være fremstillet mælkepulver med

egenskaber, der adskiller sig væsentligt fra hvad fagmanden kunne

forvente at opnå før prioritetsdatoen.

Endvidere skal det bemærkes, at selv hvis man havde

kunnet opnå særligt gode pulveregenskaber ved

fremgangsmåden ifølge den fremlagte ansøgning, ville en

sådan effekt ikke haft karakter af en bonus-effekt, som fagmanden

uundgåeligt ville opnå ved et nærliggende valg af lay-out

og procesparametre.

Endelig skal det fremhæves, at den fremlagte

ansøgning kun vedrører en fremgangsmåde til fremstilling

af mælkepulver til anvendelse som foder, hvor pulverets fysiske

egenskaber endda er specielt uinteressante.

4.3.4 Konklusion

Da det som vist i afsnit 4.3.1 er nærliggende at

arrangere en fluid bed i den nedre del af

forstøvningstørringskammeret i forbindelse med fremstilling af

et agglomereret pulverformet mælkeprodukt, da valget af de i krav 1

angivne parameterintervaller som vist i afsnit 4.3.2 er rent

rutinemæssigt, og da egenskaberne ved de ved fremgangsmåden

fremstillede produkter som vist i afsnit 4.3.3 ikke er bedre, endsige

overraskende bedre end egenskaberne ved produkter fremstillet ifølge

den kendte teknik, bør ansøgningen afslås i sin

helhed."

Med skrivelse af 29. marts 1994 fremsendte klageren kopier

af Statens Forsøgsmejeris 202. og 219. beretning fra henholdsvis 1973

og 1976.

I sin imødegåelse af klagebegrundelsen af 5.

september 1994 påstod ansøgeren stadfæstelse af

direktoratets afgørelse og anførte endvidere:

"...Den fremgangsmåde, som er genstand for den

omstridte ansøgning, er karakteriseret ved en kombination af en

række foranstaltninger og parametre som defineret i ansøgningens

krav 1. Udviklingen siden ansøgningens indlevering for mere end 12

år siden har vist, at opfindelsen inden for det store og

betydningsfulde område: "Forstøvningstørring af

mælk og mælkeprodukter" har haft en så stor betydning, at

det ikke er overdrevet at betegne den som revolutionerende.

Dette vil blive berørt nærmere nedenfor i

afsnit V - Produktegenskaber - men skyldes ikke alene de særligt gode

produktkvaliteter, som kan opnås ved fremgangsmåden, men

også overlegenhed i forhold til alternative løsninger, hvad

angår investeringsomkostninger og driftsudgifter.

Da Ankenævnet tidligere har tilkendegivet, at man

frem for en fuldstændig sagsfremstilling i parternes indlæg til

Nævnet gerne ser en begrænsning af gentagelser af forklaringer,

som allerede findes i sagen fra dennes behandling ved første instans,

idet sådanne forklaringer kan betragtes som værende bekendte for

Nævnet, skal vi, til undgåelse af sådanne gentagelser

tillade os at henvise til opfindelsesforklaringen i

fremlæggelsesskriftet, til vore to indlæg i indsigelsessagen for

Patentdirektoratet samt til vor til Direktoratet ligeledes indleverede

appelbegrundelse i den af indsigerne i nærværende sag indbragte

europæiske sag.

I forbindelse med denne europæiske sag skal vi

oplyse, at der fortsat ikke er truffet afgørelse i appelsagen, men i

øvrigt fremhæve, at den afgørelse, efter hvilken patentet

blev omstødt efter indsigelse i første instans, er truffet

under henvisning til kendt teknik (opfinderens egen offentliggørelse),

der som følge af offentliggørelsestidspunktet ikke kan

modholdes nærværende ansøgning. Dette er nærmere

forklaret i vor imødegåelse af indsigelsen, indleveret til

Patentdirektoratet den 9. september 1991.

III: Kendt teknik

Ved indsigelsessagens behandling for

Patentdirektoratet har navnlig følgende kendte teknik været

diskuteret:

Lykov: "Heat and Mass Transfer Processes in manufacture

of Mineral Fertilizers", vol. 237, side 3-25 (1980).

Ifølge denne artikel fremstilles

monogranulære korn (dvs. ikke agglomerater) af kunstgødning ved

en proces, der kombinerer forstøvningstørring og tørring

i fluidiseret leje i et enkelt kammer.Til opnåelse af korn med den

ønskede monogranulære struktur drives processen således,

at partiklerne har stor fugtighed, når de overgår i det

fluidiserede leje, hvor en forholdsvis stor del af tørringen derfor

finder sted. Den manglende relevans af denne artikel i forbindelse med

tørring af mælkeprodukter til opnåelse af agglomerede

produkter er detaljeret beskrevet i vore indlæg i indsigelsessagen og

fremgår yderligere af nedenstående afsnit IV - Sammenlignende

beregninger.

Vi bemærker, at Klagebegrundelsens forklaring side

8, 3. afsnit af Lykov, p. 23, ikke er korrekt, idet man gengiver ordet

"granulation" som "agglomerering". Den opbygning af korn ud fra kerner, som

Lykov foretager, er ikke en agglomerering.

DE-OS 2 11 237 (UTAG)

beskriver på meget

mangelfuld og uklar måde en kombination af en

forstøvningstørring i modstrøm med en

eftertørring/agglomerering i fluidiseret leje. Det er ikke oplyst, om

de to processer tændkes udført i samme beholder, der

nævnes intet om eventuel anvendelse til tørring af mælk,

og de foreslåede temperaturer afviger væsentligt fra, hvad der

kommer i betragtning ved fremgangsmåden ifølge

nærværende opfindelse. Også i forbindelse med dette skrift

kan vi derfor henholde os til diskussionen i vore tidligere indlæg.

Forsøgsrapport nr. 21 fra Statens

Forsøgsmejeri

har indsigerne fremdraget for at dokumentere

produktegenskaber af mælkepulver fremstillet efter kendt teknik, og har

i forbindelse med Klagebegrundelsen indleveret en erklæring fra

forfatteren, som bekræfter, at analyseresultaterne refererer til

pulverprøver fra kommercielle anlæg. Vi skal imidlertid nedenfor

i forbindelse med diskussion af produktegenskaberne i afsnit V vise, at

resultaterne fra nævnte forsøgsrapport angiver en underlegenhed

i forhold til produkter, som fremstilles ifølge opfindelsen.

Klageren har i øvrigt nu indbragt en yderligere

beretning fra Statens Forsøgsmejeri, nemlig nr. 219 (samt til

uddybning af denne nr. 202). Formålet hermed er, under

henvisning til side 9, at vise, at man allerede i 1976 kendte agglomereret

sødmælkspulver med god befugtelighed. Imidlertid er den anvendte

prøvemetode, der anvender 2,5 g pulver, så forskellige fra NIRO

ATOMIZER's metode nr. A5a, som benytter 13 g sødmælkspulver, at

sammenligningen ikke har nogen mening.

Endelig har Klagerne nu indbragt et yderligere sovjetisk

modhold, nemlig et opfindercertifikat med Lipatov et al. som

opfindere. Dette skrift angår et tørreanlæg til

fremstilling af letopløseligt mælkepulver, i hvilket der

først foretages en forstøvningstørring af mælk,

hvorpå det dannede pulver genfugtes i et fluidiseret leje i bunden af

forstøvningstørringskammeret til agglomerering deraf, og

eftertørres og afkøles i vibrerende fluidiserede lejer uden for

forstøvningstørringskammeret.

Dette anlæg afviger på mindst to

væsentlige punkter fra de principper, som udnyttes ved

fremgangsmåden ifølge nærværende opfindelse.

Således sker udtagningen af brugt tørregas fra

forstøvningstørringskammeret fra et område i den nedre

del af dette kammer, medens det er helt afgørende for det

strømningsmønster, som udnyttes ved fremgangsmåden

ifølge opfindelsen, at denne udtagning finder sted i kammerets

øvre perifere del. Der er således ikke mulighed for ved

Lipatov's arrangement at opnå den samvirken mellem den nedadrettede sky

af forstøvet materiale og det fluidiserede leje samt

tilbageføring af fine partikler afdrevet fra det fluidiserede leje til

kammerets øvre el, som har betydning for opnåelse af det unikke

produkt. Hertil kommer, at anvendelse af genfugningtsprincippet ikke alene

medfører en kvalitetsforringelse som følge af de

ændringer, som genbefugtningen og den fornyede afdampning

medfører, men også selvsagt indebærer et øget

energiforbrug til bortdampning af genbefugningsvæsken. Dette stemmer

overens med, at genbefugtning ikke anvendes meget i forbindelse med

agglomerering (Hols & Steenbergen, oversættelsen s. 6, 2 afsnit -

Bilag D (kopi af denne oversættelse vedlægges som Bilag D, selv

om den allerede blev indleveret med behandlingen for Patentdirektoratet, idet

det da indleverede eksemplar indeholdt nogle skrivefejl i Tabel 2)).

Der ses ikke ud fra Lipatov at kunne hentes nogen

inspiration til at modificere Lykov's proces i retning af det i

nærværende ansøgning omhandlede, således som

Klagerne synes at antyde.

Klagerne indbringer også ansøgernes US

patent 3 956 521 i forsøg på at vise nærliggenhed for

nærværende opfindelse i forhold til en kombination af Lipatov,

Lykov og nævnte US patentskrift. hertil er imidlertid blot at

bemærke, at en sådan argumentation forudsætter, at det

skulle være nærliggende overhovedet at foretage en sådan

kombination. Der er imidlertid intet, der kunne tilskynde fagmanden hertil.

Dette vil fremgå ikke alene af den i sagen værende diskussion af

Lykov og de nedenfor beskrevne beregninger baseret derpå, men er

også en følge af, at litteraturen herunder patentlitteraturen,

gengiver talrige tørringsprocesser for mælkepulver, hvori f.eks.

temperaturerne er væsentligt forskellige fra, hvad der anføres i

US patentskriftet, se f.eks. det ovenfor omtalte modhold UTAG. Klageren

anfører ikke, hvorfor fagmanden skulle vælge specielt det

pågældende US patent frem for andre af de kendte

procesbeskrivelser til sin kombination med Lykov og Lipatov. Vi finder, at

den af Klageren foreslåede kombination er udtryk for bagklogskab.

IV: Sammenlignende beregninger

I vor Duplik af 22. december 1992 præsenterede

vi nogle beregninger til påvisning af, at Lykov's anlæg ikke er

egnet til gennemførelse af fremgangsmåden ifølge

opfindelsen.

I Klagebegrundelsen, Bilag 1, angribes nogle

talværdier i forudsætningerne for disse beregninger. Det drejer

sig dog om ret uvæsentlige detaljer, som ikke ændrer ved det

faktum, at det let beregnes, at Lykov's apparat, som betegnes RKSG-2.8, er

uegnet til at fremstille agglomereret sødmælkspulver. Ikke alene

muliggør det ikke opnåelse af de særlige pulveregenskaber,

som er karakteristiske for produktet, som fremstilles ifølge

opfindelsen, men det kan faktisk slet ikke benyttes til fremstilling af

agglomereret sødmælkspulver.

Klageren kritiserer (Klagebegrundelsen, side 10), at vi i

et tænkt eksempel ved beregning af varmebalancen for RKSG-2.8 ved

tørring af sødmælk har valgt en

fødeproduktmængde på 1000 kg/time uden nærmere

begrundelse.

Vi skal nedenfor forklare valget af denne værdi, men

det vil dog først være hensigtsmæssigt at fremdrage nogle

få af de mange faktorer, som har afgørende betydning for

fremstilling af mælkepulver ved MSD (dvs. efter fremgangsmåden

ifølge opfindelsen):

1. Pulveret, som fra det første tørretrin

(dvs. forstøvningstørringstrinnet) når det fluidiserede

leje i bunden af tørrekammeret, indeholder op til 16% fugtighed og er

klæbrigt og vanskeligt at fluidisere. Derfor må

fluidiseringshastigheden (der også betegnes boiling speed) justeres

afhængigt af det faktiske fugtighedsindhold for pulveret, som kommer

fra det første tørretrin. Den skal være mere end 1,0

m/sek, hvis fugtighedsindholdet i pulveret fra første trin er 16% (men

under opnåelse af ringere resultater), men ikke desto mindre

udgør 0,3 m/sek den absolutte minimumsværdi, som kræves,

for at holde pulveret fluidiseret. Hvis hastigheden er mindre, vil det

fluidiserede leje "dø", som det hedder i fagslang. I praksis er den

realistiske minimumshastighed 0,5 m/sek af hensyn til opnåelse af

tilfredsstillende produktegenskaber.

En anden vigtig faktor er hastigheden i fribordet, dvs.

hastigheden for den afgående luft i kammerets øvre cylindriske

del. Denne hastighed har både minimums- og maksimumsgrænser. En

for lav hastighed medfører, at for mange fine partikler tilbagebliver

i pulveret og dermed forringer kvaliteten deraf, medens en for høj

hastighed bevirker, at pulvercirkulationen og tilbageførelsen bliver

for stor med risiko for at cyklonerne tilstoppes. Med

sødmælkspulver skal fribordshastigheden være 0,20-0,35

m/sek.

Opholdstiden for luften i kammeret, som betegnes GRT (gas

retention time) er en faktor af stor betydning i alle

forstøvningstørringssystemer. Den afhænger af mange

faktorer. Generelt er de faktorer, som muliggør en reduktion af

gasopholdstiden følgende: Effektiv blanding af de forstøvede

væskedråber med den varme tørreluft understøttet

også af stor indførelseshastighed for tørreluften, en

lang bane for dråber/partikler fra forstøveren til

afgangsåbningen (i det specielle tilfælde det fluidiserede leje)

samt en høj afgangstemperatur for tørregassen. I

RKSG2.8-apparatet er ingen af disse betingelser opfyldt, tværtimod er

de meget langt fra at være dette. Indgangshastigheden for

tørreluften kan beregnes ud fra luftfordelerens diameter, som på

Lykov's tegning er 3,5 m. Derfor vil indgangshastigheden for

tørreluften i alle de beregnede eksempler være mellem 0,15 og

1,31 m/sek. Endvidere er afstanden fra dyserne til det fluidiserede leje c. 3

m, hvorfor dråberne selv med denne ringe hastighed vil ramme det

fluidiserede leje inden for få sekunder. Luftfordelerens konstruktion

tyder også på en dårlig blanding af de forstøvede

dråber med den varme luft, hvilket giver det indtryk, at

konstruktøren af det pågældende system har betragtet

forstøvningstørringstrinnet som kun af sekundær

betydning. I konventionelle forstøvningstørrere er GRT mellem

20 og 30 sek. I de såkaldte Tall-form tørreanlæg med

kammerhøjde ca. fem gange diameteren kan GRT reduceres til 10 sek. Ved

tørring af sødmælk på RKSG-2.8 kan den

nødvendige GRT under de relevante betingelser imidlertid antages at

skulle være mindst 60 sekunder.

Varmebalanceberegningen med en

fødeproduktmængde på 1000 kg/time var ikke den eneste

beregning, der blev foretaget. Vi udførte beregning af 18

tilfælde med varierende fødeproduktmængde stigende i trin

på 1000 kg/time fra 1000 kg til 6000 kg/time og for forhold mellem

primær og sekundær tørreluft (main air/fluid bed air)

på 2,75, 1,77 og 0,42. Førstnævnte af disse forhold er

det, der sædvanligvis anvendes på MSD-systemet, 1,77 er den

værdi, som Klageren har benyttet i sine beregninger, og 0,42 er

gennemsnitsværdien for de RKSG-2.8-driftsbeskrivelser, som findes hos

Lykov.

Resultaterne af disse beregninger, under angivelse af

ovennævnte afgørende faktorer nemlig fluidiseringshastighed,

fribordshastighed og gasopholdstid samt fugtighedsindhold i pulver ved

overgang i fluidiseret leje, er angivet i vedlagte Bilag A.

Beregningerne er denne gang udført med de af Klageren benyttede tal.

Det vil ses, at intet af dise beregnede tilfælde giver realistiske

driftbetingelser. Hvad angår GRT er det eksempel, som anvender en

fødeproduktmængde på 1000 kg/time og forholdet 2,75

tættest ved at kunne give et fluidiserbart pulver som resultat af

første tørretrin, og dette er grunden til, at dette eksempel

blev anvendt (den oprindelige værdi for opholdstiden var 57,6 sek, men

ved anvendelse af Klagerens tal fås 53 sek). Imidlertid selv med denne

lave kapacitet og store GRT er de øvrige faktorer uden for

grænserne, og systemet er således uegnet ikke alene til

agglomereret sødmælkspulver, men til en hvilken som helst type

mælkepulver. Ved anvendelse af et forhold mellem primær og

sekundær tørreluft (main air/fluid bed air) på 0,42, som

er det forhold, Lykov anvender, vil pulverfugtigheden fra

forstøvningstørringstrinnet være 30,7%. Det er selvsagt

umuligt af håndtere et sådant pulver i det fluidiserede leje, og

det antyder kraftigt, at Lykov's apparat er en slags spray fluidizer, hvori

forstøvningstørringstrinnet kun spiller en sekundær

rolle. Dette er i øvrigt i fuld overensstemmelse med de af Lykov

ønskede produktkarakteristika, som fremkommer som et resultat af, at

partiklerne opbygges med løglignende struktur som følge af, at

der endnu findes fri væskefase på partiklerne, som når det

fluidiserede leje.

Ifølge nærværende ansøgnings

krav 3 er forholdet mellem de kinetiske energier af den nedadgående

strøm af tørreluft og af den opadgående strøm af

tørreluft i området 1000-15000. ud fra ovennævnte

varmebalance beregnet for 18 driftssituationer for RKSG-2.8 på

sødmælk blev dette forhold beregnet at være mellem 0,08 og

22,54, dvs. en ganske ringe brøkdel af, hvad der benyttes ved

fremgangsmåden ifølge opfindelsen.

Den sidste tabel viser beregning for varmebalancen for

MSD-tørreren ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen. Det

er de samme beregninger, som præsenteret i vor Duplik, men suppleret

med ovenfor diskuterede parametre. Det vil ses, at alle de afgørende

faktorer falder inden for de krævede områder.

På basis af det ovenfor forklarede og Bilag A kan vi

således fastholde, at de for fagmanden sædvanlige beregninger,

udført på grundlag af de i Lykov givne informationer, ikke ville

give fagmanden inspiration til at anvende Lykov-lignende processer til

mælkeprodukter.

Vi må kraftigt protestere mod Klagerens udtalelser

side 11, om at ansøgerens valg af kammer/fluid bed diameter er

fremkommet som en direkte nedskalering af Lykov's fig. 11. De

pågældende diametre er et resultat af beregninger med

udgangspunkt i de for processen væsentlige parametre, og det skyldes en

tilfældighed, at det i ansøgningens eksempler benyttede apparat

har det samme diameterforhold som en af de af Lykov viste

udførelsesformer.

At den konklusion, Klageren side 12, 3. afsnit drager ud

fra denne sammenligning af diameterforholdene, er forkert, fremgår af

vore beregninger i Bilag A.

v: Produktegenskaber

På trods af de entydige beviser for de ved

fremgangsmåden ifølge opfindelsen opnåelige

produktegenskaber, som vi har præsenteret i vore indlæg til

Patentdirektoratet samt i Appelbegrundelsen i den europæiske sag,

fortsætter Klageren med at rejse tvivl om de overlegne resultater,

fremgangsmåden medfører med hensyn til produktegenskaberne.

Klageren river enkelte tal ud fra ansøgernes

eksempler på pulveranalyser, offentliggjort i forskellige publikationer

og foredrag, med det formål at vise, at kvaliteten af pulveret, som

fås med MSD-anlægget (dvs. ved at arbejde efter

fremgangsmåden ifølge opfindelsen), ikke altid svarer til, hvad

han betragter som de bedste kvalitetskrav.

Klageren sammenligner analyseresultater, der som

følge af forskelle med hensyn til produkter eller analyseresultater er

usammenlignelige.

Det skal i øvrigt bemærkes, at alle

prøver af de analyserede pulvere stammer fra industriel produktion fra

flere anlæg og firmaer og resultaterne er vist nøjagtigt, som de

blev analyseret i laboratoriet. Hvis en producent har været

interesseret i lidt andre værdier for kvalitetsparametrene, end de som

er typiske for MSD-pulver, giver fremgangsmåden tilstrækkelig

fleksibilitet til, at det kan lade sig gøre. Tilsvarende gælder,

at hvis producenten af en eller anden grund, f.eks. et traditionelt

ønske fra kunden, ønsker at bruge mere lecithin end

nødvendigt, kan han gøre dette, og Klageren kan ikke med rette

bygge et argument herpå.

Producenter af mælkepulver er naturligvis i en vis

grad bundet til at fremstille pulver, som svarer til det, som i dag betragtes

som officiel eller uofficiel kvalitetsstandard. Ansøgeren har selv

været meget involveret i en skabelse af en sådan standard. Den

stammer fra begyndelsen af 70'erne, hvor ansøgeren med sin opfindelse

(dansk patent nr. 123 067 plus talrige parallelle udenlandske patenter) af

processen til fremstilling af instant sødmælkspulver har

grundlagt de kvalitetskrav, som er gyldige indtil nu, idet den absolut

største andel af instant sødmælk, som er produceret i de

sidste 20 år er fremstillet efter denne proces.

De kvalitetsparametre, som stammer fra ca. 1972, afspejler

med hensyn til pulverstrukturen de muligheder, som var opnåelige

dengang, og er opnåelige ved hjælp af den gamle proces. Det

drejer sig først og fremmest om gennemsnitlig

partikelstørrelse, MPS (mean particle size), der skulle være

mindst 180 µm, dog ikke meget højre, for at opnå gode

pulveregenskaber. Lavere MPS har resulteret i

for mange fines (dvs. partikler mindre end 100 eller 125 μm). Bεde

befugtelighed og dispergerbarhed bliver

dεrlig, hvis fraktionen mindre ned 100 µm er større end

15%. MPS højere end 200 µm har resulteret i for mange

overstørrelsespartikler, dvs. for mange partikler større end

355 µm, som giver en dårlig dispergerbarhed.

Klageren prøver at bevise ved hjælp af

beretning nr. 251 fra Statens Forsøgsmejeri (forfatter A. Baldwin), at

pulver med gode pulveregenskaber har været fremstillet allerede

dengang. I vedlagte Bilag B omfatter tabel 1 et uddrag fra

nævnte rapport. Både fraktionen af fines (dvs.

vægtfraktionen af partikler mindre ned 100 og 125 µm) og

overstørrelsesfraktionen (dvs. partikler større end 355 µm) er

præsenteret og fremgår af kurverne nederst på bilaget. Det

ses, at kun en enkelt prøve ud af ti har en gennemsnitlig

partikelstørrelse større end 180 µm, nemlig prøve nr. 5,

og to prøver har nøjagtig størrelsen 180 μm.

Endvidere ses, at fraktionen af fine partikler er meget

afhængig af den gennemsnitlige partikelstørrelse, og det er

netop kun de tre ovennævnte prøver plus en prøve med

gennemsnitlig partikelstørrelse på 170 µ, som har en fraktion af

fine partikler (< 100 µm) mindre end 20%.

Endelig ses det, at overstørrelsesfraktionen (>

355 µm) også er meget afhængig af den gennemsnitlige

partikelstørrelse - der ses en stærk stigning af kurven,

når den gennemsnitlige partikelstørrelse bliver større

end 180 µm.

MSD-pulver har som påvist i vore tidligere

indlæg en helt enestående kvalitet, som for nogen egenskabers

vedkommende ligger uden for det område, der i dag stadigvæk

betragtes som standardkvalitet. Dette gælder først og fremmest

den gennemsnitlige partikelstørrelse, som er større, og efter

ønske kan være betydeligt større, end nuværende

standard 180 ìm. Også overstørrelsesfraktionen kan

være meget større end den som i konventionelle produkter

medfører dårlig dispergerbarhed. Agglomerater, selv de

allerstørste, i MSD-pulver er nemlig stadigvæk porøse og

kan let dispergeres. Fraktionen af fine partikler i MSD-pulver er kun en

brøkdel af den, som findes i de konventionelle pulvere.

Bilag D viser tydeligt, at MSD-pulvere er helt

enestående med hensyn til funktionelle egenskaber som

opløselighedsindex, befugtelighed, dispergerbarhed og mængden af

fines, samt ved at den krævede licithinmængde var næsten

kun halvdelen af den mængde, som normalt er nødvendig ved

fremstilling af instant sødmælkspulver efter den konventionelle

proces. Hols og Steenbergen præsenterer klart MSD-produktet som

hørende til en klasse for sig (side 8, 2. afsnit).

Denne artikel angiver også (Table 2), at

rumvægt og gennemsnitlig partikelstørrelse af MSD-pulver var

henholdsvis 350 kg/m3 og 450

μm, medens "required" er 450-500 kg/m3 og 250-350 μm. Udtrykket "required" skal

i denne forbindelse forstås som krævet med nuværende

kvalitetsstandard gældende pulvere fremstillet efter konventionelle

processer.

Klageren har som bilag brugt Milco's datablade for

mælkepulver fra 1993. Vi vedlægger som Bilag C et mere

komplet sæt af disse datablade omfattende sødmælkspulver

af fabrikaterne Milex og Dano og vedhæftet en erklæring fra

direktør Jørgen Siegaard, hvoraf fremgår, at udtrykket

"super instant" blev brugt som betegnelse for produkter, der blev fremstillet

på et MSD-anlæg, da der på et sådant kunne

fremstilles produkter, som havde bedre "instant quality" end tilsvarende

konkurrerende produkter, i det mindste på daværende

tidspunkt.

De pågældende datablade afspejler imidlertid

ikke MSD-processens muligheder fuldt ud, idet databladene er udtryk for

Milco's garanti, som hos alle producenter selvsagt er væsentligt

ringere end den opnåelige kvalitet. Det skal i øvrigt

bemærkes, at om der med et MSD-anlæg skulle være

fremstillet mælkeprodukter med kun middelmådige egenskaber i en

eller flere henseender, kan dette være et bevidst resultat af

økonomiske eller kommercielle overvejelser, der i virkeligheden blot

viser processens fleksibilitet.

I forbindelse med denne diskussion af produktegenskaberne

skal vi endvidere henvise til erklæringen af Arne Skjold Petersen med

bilag, der blev indleveret som Annex II til vor Appelbegrundelse i den

europæiske parallelsag.

Det er således hævet over enhver tvivl, at der

ved fremgangsmåden ifølge ansøgningen kan opnås

overlegne produktegenskaber, og at den omstændighed at Klageren kan

fremdrage nogle produkter fremstillet efter fremgangsmåden, som har

enkeltegenskaber, som ikke afviger synderligt fra tilsvarende egenskaber af

konventionelle produkter, ændrer af ovennævnte grunde ikke dette

forhold.

Da de særligt gunstige produktegenskaber ikke

på nogen måde kunne forudsiges, bidrager de selvsagt til at

begrunde patenterbarheden af den omhandlede fremgangsmåde, og netop som

følge af denne uforudsigelighed har det ikke været

nærliggende for fagmanden at foretage den kombination af

foranstaltninger, som udgør fremgangsmåden ifølge

opfindelsen.

Klagerens bemærkning side 21, nederst, at

ansøgningen "kun vedrører en fremgangsmåde til

fremstilling af mælkepulver til anvendelse som foder, hvor pulverets

fysiske egenskaber endda er specielt uinteressante" er irrelevant alene af

den grund, at overvejelser vedrørende

håndhævelsesmuligheder for patentet ikke hører hjemme i

nærværende argumentation.

Hertil kommer, at mælkepulveret ikke

nødvendigvis behøver at anvendes til foder, men også kan

anvendes til andre formål som f.eks. nydelsesmidler. Endelig er

pulverets fysiske egenskaber ved anvendelse til foder, f.eks. kalveforder

særdeles væsentlige.

VI: Indsigernes subsidiære

påstand

Klageren finder, at Patentdirektoratet har

begået en alvorlig procedurefejl og brudt et fundamentalt retsprincip

ved ikke at have indbudt Klageren til mundtlig forhandling.

Vi føler egentlig ikke, at det er vor opgave at

forsvare Direktoratet mod denne kritik, og det er vel heller ikke

nødvendigt. Man har blot fulgt sædvanlig praksis, og Klageren

har ikke haft nogen som helst grund til at forvente, at den fremsatte

begæring om mundtlig forhandling på det pågældende

tidspunkt ville blive imødekommet.

Navnlig da Klagerens udtalelse om, at vort indlæg af

22. december 1992 skulle indeholde direkte vildledende oplysninger og

påstande jo er åbenbart urigtig, synes Klagerens voldsomme

reaktion på den manglende indbydelse til mundtlig forhandling noget

uforståelig.

Vi henstiller derfor, at Klagerens subsidiære

påstand med deraf resulterende forsinkelse af patentudstedelsen ikke

tages til følge.

VII: Resumé og konklusion

I det ovenstående har vi påvist, at den af

Klageren påberåbte kombination af skrifter ikke gør den

til grund for ansøgningen liggende fremgangsmåde

nærliggende, da:

Lykov tydeligt angår en proces af anden art, nemlig

en om en spray fluidizing mindende metode, hvor en langt større del af

fordampningen sker i det fluidiserede leje, end hvad tilfældet er ved

fremgangsmåden ifølge opfindelsen, hvilket fører til om

en kerne opbyggede, kompakte monogranulære korn, dvs. en struktur som

er absolut uønsket i mælkeprodukter;

for fagmanden sædvanlige beregninger viser

umiddelbart Lykov-apparaturets uanvendelighed til mælkeprodukter;

UTAG er uklar, benytter forstøvningstørring

i mod- strøm, intet nævner om mælk og angiver

temperaturer, som afviger væsentligt fra de i ansøgningen

definerede;

Lipatov har et ganske andet

strømningsmønster i tørrekammeret, hvorfor der til

agglomerering foretages en genbefugtning ved indsprøjtning af vand

over det fluidiserede leje. Lipatov betegner derfor ikke nogen

væsentlig supplering af det materiale, som har ligget til grund for

Patentdirektoratets afgørelse; samt

da intet ville tilskynde fagmanden til at kombinere de

ovennævnte samt andre af Klageren nævnte skrifter, og det i

øvrigt er svært at se, at en sådan kombination skulle

kunne føre til det i nærværende ansøgning

omhandlede.

Vi har endvidere tilbagevist Klagerens udtalelser om, at

fremgangsmåden ikke skulle muliggøre opnåelse af en ganske

særlig produktkvalitet. Vore bilag C (erklæringen fra Dir.

Siegaard, Milco) og D (Hols & Steenbergen) samt den tidligere indleverede

erklæring af Anne Skjold Petersen viser, at fremgangsmådens

muligheder for opnåelse af særegne produktegenskaber er anerkendt

at fagfolk.

Da det for fagmanden har været ganske

uforudsigeligt, at fremgangsmåden kan give særegne og

fordelagtige produktegenskaber, er den alene af denne grund patenterbar, hvor

Patentdirektoratets afgørelse er korrekt, og vor i indledningen

nævnte påstand velbegrundet."

Indsiger har herefter i skrivelse af 28. april 1995

kommenteret ansøgers ovennævnte imødegåelse som

følger:

"....Angående afsnit II: Opfindelsen

Patentdirektoratets afgørelse af 29.10.93

bør omstødes, og ansøgningen bør afslås i

sin helhed, fordi fremgangsmåden ifølge krav 1-0 ikke adskiller

sig væsentligt fra den fremdragne kendte teknik, specielt "521", Lykov

og Lipatov, hvad enten disse skrifter betragtes enkeltvis eller i

vilkårlige kombinationer.

Angående afsnit II: Opfindelsen

p. 2, 1. afsnit:

Ansøgerens bemærkninger om opfindelsens (ikke

nærmere specificerede) betydning er irrelevante i relation til

vurderingen af dennes patenterbarhed.

p. 2, 2. afsnit:

Ansøgerens påstand om

MSD-fremgangsmådens overlegenhed i relation til

investeringsomkostninger og driftsudgifter er udokumenteret. En eventuel

overlegenhed ville dog ikke være overraskende, men tværtimod

forventelig, jvf. LYKOV p. 23, 1. 7-8 (Specific consuption of electric power

is reduced by 10-20%, of metal 5-8 times).

p. 2, 3. afsnit:

Vi henviser til vor indsigelse af 05.02.90, vor

indsigelsesbegrundelse af 08.10.90, vort indlæg af 23.10.92 i

indsigelsessagen mod det tilsvarende europæiske patent, der

førte til dettes fald, vort indlæg af 27.04.92 i den danske

indsigelsessag samt vor Klagebegrundelse af 28.03.94.

Angående afsnit III: Kendt teknik

p. 3,1. 4:

Vi har i indsigelsen citeret en artikel af M. V. Lykov med

titlen: Metods and Apparatus for Processes Comprising Drying and

Granulation. Ansøgernes påstand om, at denne artikel

udelukkende vedrører fremstilling af kunstgødning, er

tydeligevis forkert, jvf. bl.a. Lykov, p. 23.

p. 3, 1. 12:

Ansøgerens påstand, om at "en forholdsvis

stor del af tørringen finder sted" i Lykov's fluid bed er også

forkert:

Lykov finder eksperimentelt, at mellem 10 og 30 % af

vandfordampningen sker i fluid beden (p. 27 l. 23). 10-30 % kan ikke med

rette betegnes som en "forholdsvis stor del".

Ifølge ansøgningens Eksempel 2 foregår

13 % af den samlede vandfordampning i fluid beden (151 kg af i alt 989 + 151

kg, se Klage, Bilag 2, Skema 1), altså netop i det af Lykov angivne

interval.

Ansøgernes påstand er således forkert.

Relevansen af Lykov vil yderligere fremgå af vore kommentarer til

ansøgerens sammenligning med Spray Fluidizer, p. 9, 1. 19.

3, 4. afsnit:

Ansøgerens påstand om, at Lykov's proces ikke

kan betegnes som agglomerering er forkert. Den indskrænkende

definition, som ansøgeren ønsker at anvende på begrebet

agglomerering, kan ikke udledes af almindeligt anvendt sprogbrug.

I et standardværk, P. J. Sherrington: Granulation

(1981, p. 3-6) defineres granulering som "the generic term". Agglomerering er

"the general heading for granulation by agitation or random motion of a bed

of particles". For Lykov's proces foretrækkes betegnelsen "random"

eller endda "Layering agglomeration". Granulering er altså et

overbegreb, og Lykov's proces betegnes agglomerering. Relevante sider fra

Sherrington er vedlagt som Bilag X.

I Danmark har man ganske vist søgt at

indføre en særlig sprogbrug, hvor man skelner mellem henholdsvis

porøse "agglomerater" og løgskals-"granulater",

der begge er fremstillet ved befugtning i en fluid bed, jvf. f.eks. Due

Jensen, 1975 og fremlæggelsesskriftet p. 4, 1. 10.

B. Nielsen fremstillede således "granulater"

af chemical products og "agglomerater" af food additives i én

og samme "granulator", jvf. 1978, Dairy Industries International,

dokument D9. Denne granulator blev over for mælkeindustrien beskrevet

som et forstøvningstørringsanlæg med dyse i loftet og en

fluid bed integreret i bunden, akkurat ligesom ansøgerens

anlæg.

Vi mener, at Lykov i sin artikel (1980) anvendte

betegnelsen "drying and granulating" fordi denne normalt anvendte brug

af ordet granulating skulle indikere den korrekte, generiske

(fælles-)betegnelse.

I vedlagte brev, Bilag Y, bekræfter M. V. Lykov

tilmed, at et PKSG-anlæg som det i artiklen omtalte (i

oversættelse)

"was used for drying and granulating of milk

products. As it has been expected, under certain hydrodynamic and thermal

conditions the ready dry product consists of agglomerated particles of

porous structure".

Lykov's terminologi er altså helt i overensstemmelse

med den almindeligt anvendte sprogbrug.

Det er således korrekt at betegne

forstøvnings- og fluid bed tørring og granulering af

mælkepulver efter Lykov's metode som en agglomereringsproces.

Heraf følger endvidere, at en fagmand, der

før prioritetsdagen ønskede at fremstille agglomereret

mælkepulver, naturligvis ikke ville finde Lykov's artikel

irrelevant, blot fordi Lykov har betegnet sin proces som en "granulation"

proces.

p. 3, sidste afsnit:

Relevansen af UTAG fremgår tydeligt af vort

indlæg i den tilsvarende Europæiske sag af 23.10.92, afsnit 5 C

"What is disclosed in UTAG". Vi skal desuden erindre om, at UTAG tydeligt

omtaler tørring af diverse mælkeprodukter p. 7, 1. 9.

p. 4, 1. afsnit:

Vedrørende Rapport nr. 251 (ikke nr. 21) fra

Statens Forsøgsmejeri henviser ansøgeren til, at han

"nedenfor i forbindelse med diskussion af produkt-

egenskaber (skal) vise, at resultaterne fra nævnte

forsøgsrapport angiver en underlegenhed....".

Ansøgerens "diskussion" er indskrænket til

betragtningerne på p. 12, 2-4. afsnit, hvor ansøgeren foretager

en sammenligning af usammenlignelige angivelser af

partikelstørrelsesfordelinger. I øvrigt påviser

ansøgeren ikke nogen underlegenhed, og henvisningen er derfor uden

mening.

Forfatteren til Rapport 251, Baldwin, har i sin

erklæring af 15. januar 1992, jvf. bilag 3 til vor Klage,

bekræftet, at prøve 5 og 6 er taget fra kommercielt

tilgængelige produkter, der er fremstillet ved straight through

metoden.

Rapporten er bl.a. fremdraget, fordi forfatteren her

refererer den måske eneste offentliggjorte måling af

flydeegenskaber på kommercielt produceret sødmælkpulver,

udført efter ansøgerens analysemetode.

Det fremgår klart af rapporten, at de kommercielle

pulvere havde flydeegenskaber (25 sekunder), der er mindst lige så gode

som eller bedre end flydeegenskaber målt på pulvere, der er

fremstillet ifølge den foreliggende opfindelse.

p. 4, 2. afsnit:

Vedrørende befugtelighed: Som anført i pkt.

4.3.3.2 i Klagen er værdien for denne parameter - uden nærmere

begrundelse - under sagsbehandlingen blevet flyttet fra ansøgningens

Eksempel 1 (skummetmælk, indleveret ansøgning) til Eksempel 2

(sødmælk, fremlagt ansøgning).

Ansøgeren påstand om at de af os foretagne

sammenligninger mellem målinger af befugtelighed af

sødmælkspulver ikke har nogen mening er ikke korrekt:

Iflg. Masters pl. 584 er typiske værdier for

befugtelighed mellem 5 og 30 sekunder for et konventionelt

agglomereret og lecithineret sødmælkpulver produceret ved

straight through-metoden. Analysemetoden er IDF87 fra 1979 og udføres

med 10 g pulver i 25EC vand.

Befugteligheden af ansøgerens Eksempel 2-pulver er

målt til over 2 min (udført efter ansøgerens metode A5a

med 13 g pulver i 40EC varmt vand). Dette kan

under ingen omstændigheder kaldes overlegent eller enestående, og

ansøgerens påstand om at sammenligningen ikke har nogen mening

er forkert, specielt da anvendelse af varmere vand ved analysen skal give

lavere værdier, se f.eks. 219. Beretning p. 11. Vi må desuden

kritisere, at analysen kun er gengivet for et mellemprodukt og ikke for det

færdige, lecithinerede pulver.

Ansøgeren henviser senere (p. 13, 2. afsnit) til

Hols/Steenbergen, der imidlertid ikke angiver nogen analysemetode.

Forfatterne har en fodnote (3) under figur 1, men denne vedrører alene

en oversigt over metoder og intet specifikt om den faktisk anvendte

metode.

Ansøgeren henviser ligeledes (p. 13, 4. afsnit) til

Milex instant (50 sek.) eller Milex super instant (20 sek.), og de hermed

identiske Dano-pulvere, alle målt efter IDF87. Ingen af disse

værdier kan imidlertid som hævdet (p. 13, 2. afsnit) betegnes som

værende enestående, tværtimod, hverken ved sammenligning

med Masters (5 til 30 sekunder) eller med ansøgerens egen standard (20

til 50 sekunder).

Det kan derfor fastslås med sikkerhed, at

ansøgeren ikke har præsenteret ét troværdigt

eksempel på overlegen befugtelighed af pulver, fremstillet

ifølge ansøgningen, uanset analysemetode.

p. 4, 4. afsnit:

Vi indførte i Klagen et opfindercertifikat af

Lipatov. Dette skrift er relevant, fordi det her vises, at det allerede i

1978 var kendt at fremstille agglomererede mælkepulvere med gode

funktionelle egenskaber i medstrøms

forstøvningstørringsanlæg med integreret fluid bed i

bunden. Vedrørende tolkning i øvrigt af Lipatov henviser vi til

vor Klage, side 6 og 7, samt vore bemærkninger i resume og

konklusion.

p. 5, 2. afsnit:

De i Imødegåelsens foregående afsnit

nævnte ulemper ved genbefugtningsprincippet hos Lipatov

(kvalitetsforringelse og forøget energiforbrug ved genbefugtning) vil

netop give fagmanden inspiration til at modificere Lipatovs

fremgangsmåde og apparat, således at der anvendes et apparat med

Lykov's layout til fremstilling af agglomererede mælkeprodukter. Valget

af værdierne for driftsparametrene ved en sådan

fremgangsmåde er af rent håndværksmæssig art, jvf.

vore kommentarer nedenfor.

I øvrigt er det ikke nødvendigt at

modificere Lykov's apparat RKSG-2.8 til fremstilling af agglomereret

mælkepulver, som ansøgeren antyder. Dette har vi allerede

dokumenteret i Klagen p. 10-11, det fremgår desuden af Lykov's

erklæring (Bilag Y), og det vil yderligere fremgå af vore

kommentarer til afsnit IV nedenfor.

Den eneste modifikation, ansøgeren har foretaget

på RKSG-2.8 anlægget for at nå frem til det anlæg,

der er skematisk vist på ansøgningens tegning, består i en

forøgelse af højde/diameterforholdet. Dette relativt

større forhold anvendes ved alle traditionelle

forstøvningstørringsanlæg til mælk, se f.eks.

talrige tegninger hos Masters, kapitel 15. Modifikationen er derfor triviel

og repræsenterer ikke nogen selvstændig opfinderisk indsats.

p. 5, 3. afsnit - p. 6, 1. afsnit:

Ansøgeren anfører, at det efter hans mening

ikke skulle være nærliggende at indføre US Patent

3,956,521 ("521") i sagen og anvende dette skrifts oplysninger om

temperaturer og fugtighedsgrader ved valget af driftsparametre til en

fremgangsmåde til tørring og agglomerering af

mælkeprodukter i et apparat med Lykov's lay-out.

Vi skal erindre om, at dette skrift er omtalt i

ansøgningens beskrivelse, jvf. p. 1, 1. 18 ff.. Her nævnes det,

at det er kendt "521", at det ved tørring af mælkekoncentrater

og lignende væsker er fordelagtigt (i henseende til varmeøkonomi

og produktkvalitet) at dele tørringsprocessen i et spray og et fluid

bed trin, men at den i "521" beskrevne proces dog er behæftet med den

ulempe, at man, når

"pulveret skal udtages fra tørrekammeret (..), for

at undgå klæbning af fugtigt pulver på kammervægge

(..) må tørre pulveret mere vidtgående i kammeret, end

hvad der er optimalt...", p. 1, 1. 29-36,

hvilket medfører, at man må arbejde inden for

en række nærmere angivne grænser for acceptable

temperaturer og fugtighedsgrader, nærmere betegnet følgende:

temperatur for tørregas til første trin (spraytørring i

medstrøm): 190-270 C/210-420 C, fortrinsvis 240-260 C/265-285 C;

fugtighedsgrad for materiale fra første trin: 4-10 vægt-%/5-18

vægt-%, fortrinsvis 5-7 vægt-%/4-6 vægt-%, for

sødmælk/skummetmælk, jvf. krav 2-5.

En fagmand vil umiddelbart indse, at man netop kan

eliminere ovennævnte ulempe ved "521", når man, som det er kendt

fra og demonstreret hos både Lykov og Lipatov, lader pulveret fra

første tørringstrin, dvs. spraytørringszonen, lande

direkte i en i spraytørringskammerets bund anbragt ("integreret")

fluid bed, hvori andet tørringstrin gennemføres.

Det er endvidere en ren rutinesag at bestemme, hvorledes

elimineringen af denne ulempe influerer på rammerne for valget af

acceptable temperaturer og fugtighedsgrader, og i denne sammenhæng er

det netop særdeles nærliggende at tage udgangspunkt i de i "521"

angivne grænser for temperaturer og fugtighedsgrader, der tydeligvis

netop med fordel kan overskrides i en proces med integreret fluid bed.

"521" er desuden citeret som et let tilgængeligt og

overskueligt kildeskrift, der angiver typiske værdier for talrige

relevante driftsparametre, herunder temperaturer og fugtighedsgrader, ved

fremstilling af ikke-agglomererede (og agglomererede) mælkepulvere, som

alle tilhører den alment kendte tekniske fagviden inden for denne

teknologi, jvf. især tabel I og II.

Ansøgerens henvisning, p. 6, 1. 1, til UTAGs

angivelser af lufttemperaturer i spraytørringszonen er ikke relevant.

UTAG's proces vedrører tørring i modstrøm, hvor

man naturligvis må arbejde med helt andre temperaturer for

tørreluften i spraytørringszonen end ved den foreliggende

spraytørring i medstrøm.

Bortset fra denne irrelevante henvisning til UTAG er

ansøgernes påstand om at temperaturangivelserne i "521" skulle

være atypiske for spraytørring af mælkeprodukter i

medstrøm fuldstændig udokumenteret.

Vi er ikke bekendte med, at der skulle eksistere nogen

væsentlig modstid mellem temperaturangivelserne i henholds- vis "521"

og den øvrige litteratur ang. forstøvningstørring af

mælkeprodukter i medstrøm. Tværtimod er både

temperatur- og fugtighedsangivelserne i "521" i klar overensstemmelse med

tilsvarende angivelser i afsnit 1.2.4 og 15.1.1. i Masters, 1979, der som

bekendt er standardværket inden for den foreliggende

teknologi.

Uden nærmere dokumentation for en sådan

påstået modstrid kan der derfor ikke rejses tvivl om relevansen

af den tekniske lære i "521".

Dette træk er tydeligt beskrevet af Lykov, se p. 16

og fig. 9.

Et tredie teknisk træk er omtalt i

beskrivelsen:

"...det ved opfindelsen tilsigtede, som bl.a.

forudsætter, at der i tørrekammerets bund findes et fluidiseret

leje, som er i stand til at optage klæbrige partikler fra

forstøvningstørrezonen", p. 4, 1. 33-35.

Dette træk er ligeledes beskrevet af både

Lykov og - i forbindelse med mælk - Lipatov.

Endelig fremgår det af beskrivelsens side 7,

1.11-17, at der er et specielt samvirke mellem de to tørretrin, idet

tørregasmængder og -hastigheder skal afpasses således,

at

"den nedadrettede strøm af tørregas og

partikler, på det tidspunkt, hvor den når det fluidiserede leje,

stadig har tørrekapacitet og tilstrækkelig hastighed til at

trænge ned i det fluidiserede leje, og sammen med den gas, som

indføres fra neden, bidrager til den tørring, som finder sted i

det fludiserede lag".

Også dette tekniske træk er kendt fra Lykov,

se p. 17, 1.21 og fig. 9.

Resume:

Det er hermed godtgjort, at de omtalte skrifter er

relevante, at de ovenfor omtalte tekniske træk er kendte fra disse, at

det er både relevant og nærliggende at tage udgangspunkt i de i

"521" angivne værdier for procesparametre, og at kombinationen af "521"

med Lykov og/eller Lipatov netop er nærliggende og ikke - som

påstået af ansøgerne- et udtryk for bagklogskab.

Det er desuden vist, at det er nærliggende for en

fagmand at nå frem til opfindelsen udfra den i Lipatov og/eller Lykov

angivne lære og under anvendelse af almen teknisk fagviden.

Angående afsnit IV: Sammenlignende

beregninger

p. 6, 3. afsnit:

Ansøgeren påstår, at vi i

Klagen

"(angreb) nogle talværdier", der karakteriseres som

værende "ret uvæsentlige detaljer".

Det er imidlertid et faktum, at vi klart har påvist,

at ansøgeren i sin Duplik af 22.12.92 begik en række

fundamentale og særdeles graverende fejl.

Vi påviste ved simple beregninger, baseret på

data fra eksempel 2 i ansøgningen, at Lykov's RKSG-2.8-apparat ved

fremstilling af agglomereret sødmælkspulver i henseende til

samtlige intensive variable vil fungere præcist som angivet i Eksempel

2, når der arbejdes med en kapacitet på 6.000 kg koncentrat pr.

time. Vi påviste desuden, jvf. Klagens pkt. 4.3.2.2 og 4.3.2.3, at

ansøgerens valg af en kapacitet på 1000 kg/h ikke blot var

ubegrundet, men også inkonsistent med de øvrige valg af

parameterværdier, således at den heraf følgende konklusion

("fluid beden vil dø") var forkert.

På vor begæring blev vores enkle beregninger

nøje gennemgået af den tidligere vicerektor og anerkendte

forfatter til lærebøger i enhedsoperationer L. Alfred Hansen.

Denne erklærede, at:

"de trufne forudsætninger og de anvendte

beregningsmetoder er korrekte, de beregnede størrelser er korrekte og

der er ikke fundet fejl i de anførte konklusioner.", jvf. Klagen,

Bilag 3.

Det skulle hermed være tilstrækkeligt

dokumenteret, at et anlæg med dimensioner som RKSG-2.8 måtte

forventes at være velegnet til fremstilling af agglomereret sød-

og skummetmælkspulver, og at ansøgerens påstand om at

"fluid beden ville dø" var forkert.

Som eneste kommentar hertil fremfører

ansøgeren i sin Imødegåelse, Bilag A en række nye

beregninger, hvori han ikke blot begår en række nye fejl, men

tilmed gentager en del af de tidligere påpegede fejl.

Som vist i det følgende kan ansøgerens nye

beregninger i Bilag A ikke stå for en nærmere

prøvelse:

p. 7, 1. afsnit:

Ansøgeren indfører her et første

frasorteringskriterium for fluidiseringshastighed:

"I praksis er den realistiske minimumshastighed 0.5 m/s".

Dette kriterium har imidlertid hverken basis i ansøgningens

beskrivelse eller krav.

Ifølge krav 1 og beskrivelsen er den minimale

fluidiseringshastighed 0.3 m/s.

Det er både utilladeligt og vildledende, at

ansøgeren her uden noget som helst belæg i

ansøgningsteksten (hverken eksplicit eller implicit) ændrer et

af de essentielle tekniske træk, der tjener til definition af

opfindelsen, nemlig den nedre grænse for fluidiseringshastigheden fra

0.3 til 0.5 m/s, specielt fordi kassationen af en driftstilstand med en

fluidiseringshastighed på 0.46 m/s senere (p. 9, 1.2, Bilag A, forhold

2.75, 6000 kg/h), indgår som et væsentligt element i

ansøgerens argumentation.

p. 7, 2. afsnit:

Her indfører ansøgeren et andet

frasorteringskriterium:

"Med sødmælkspulver skal fribordshastigheden

være 0.20-0.35 m/sek.",

som heller ikke har basis i ansøgningens

beskrivelse eller krav.

Tilmed anvendes dette kriterium på en klart

inkonsistent måde:

Ved tørring af 6000 kg/h

sødmælkskoncentrat i Lykov's RKSG-2.8 fås en

fribordshastighed på 0.26 m/s (jvf. Klagen skema 2A), som altså

er accepteret af ansøgeren og indikerer, at Lykov's anlæg er

egnet.

Anvendelse af dette frasorteringskriterium fører

på den anden side til elimination af den af ansøgerens selv

beregnede og accepterede (!) driftstilstand (1000 kg/h, Klagen, Skema 2

B).

p. 7, 3. afsnit:

Ansøgeren opregner her en række faktorer, der

har sammenhæng med luftens middelopholdstid, men forbigår den

måske væsentligste: at tørringsanlæggets bruger

altid ønsker en bestemt rest fugt i det færdige pulver.

Til orientering vedlægges i Bilag Z (K. Masters:

Spray Drying Handbook, Third Ed. (1979), p. 140-143) en beskrivelse af denne

sammenhæng, der vil blive nærmere uddybet nedenfor under

diskussion af opholdstid.

p. 8, 1. 3-7:

Ansøgerens beregning af den nedadgående

gashastighed i RKSG-2.8 er ikke korrekt. Lykov angiver (p. 16, 1. 69 en

gashastighed i forstøverzonen omkring dyserne på 100-250 m/s,

hvilket (jvf. de på side 19 angivne driftsdata) medfører, at

luftfordeleren må have en diameter på mindre end 1 meter.

Lykov beskriver udførligt p. 16, at disse

høje hastigheder er væsentlige, idet de for det første

bevirker, at dråbeskyen og tørreluften suger fine partikler til

sig, penetrerer ned i beden og danner agglomerater, og for det andet

bevirker, at tørreluften ovenfra kan bidrage til

tørringsprocessen i fluid beden. Dette fremgår desuden tydeligt

af de viste hastighedsprofiler og strømningsangivelser i Lykov's figur

9.

Ansøgeren har tilsyneladende aflæst

diameteren af et ikke nærmere omtalt skørt i Lykov's fig. 11 og

forvekslet dettes diameter (3.5 m) med luftfordelerens udløbsdiameter,

der som ovenfor forklaret i overensstemmelse med både beskrivelse,

procesforklaring og strømningsskitse må være mindre end 1

m. Heraf følger, at ansøgerens beregninger af nedadgående

lufthastighed er mindst 3.52 = 12.25 gange for lav.

Ansøgerens beregninger af forholdet mellem kinetiske energier, oven-

hhv. nedenfra er derfor også forkert og mindst 3.54 = 150

gange for lavt.

p. 8, 1. 10:

Ansøgeren hævder uden nogen form for

begrundelse, at Lykov's luftfordeler skulle give en dårlig opblanding

af dråber i den varme tørreluft. Følgeslutningen, nemlig

at "konstruktøren ... har betragtet

forstøvningstørringstrinnet som kun af sekundær

betydning", er lige så uforståelig, jvf. vores kommentar til p.

3, 1. 12.

p. 8, 1. 15 til 20:

Ansøgeren fremsætter her en række

påstande vedrørende luftens opholdstid i tørrekammeret,

men tager fejlagtigt udgangspunkt i driftsdata for traditionelle

tørrere, der producerer færdigt pulver i eet tørretrin.

Ansøgeren overser, at Lykov (og ansøgeren selv i "521") opdeler

tørringsprocessen, således at spraykammeret producerer fugtigt

pulver, der efterfølgende tørres til færdigt pulver ved

lang tørretid i fluid beden.

Det er velkendt, jvf. Masters, 1979, p. 141-143, vedlagt

som Bilag Z, at der er en éntydig sammenhæng mellem

pulverrestfugt og luftopholdstid, GRT. Vi erindrer om, at øget

pulverrestfugt opnås ved øget luftmængde og deraf

følgende lavere opholdstid.

Ansøgerens påstand om nødvendigheden

af lang opholds- tid for tørreluften (mindst 60 sekunder) i et

Lykov-apparat i forhold til opholdstiden i konventionelle

1-trinstørrere (20-30 sekunder) er derfor helt forkert, idet

opholdstiden som forklaret ovenfor tværtimod bør være

kort i forhold til 20-30 sekunder.

Ansøgeren overser også, at den

afgørende faktor ved fremstilling af pulver ved

forstøvningstørring er den tid partiklerne er udsat for

tørring, og ikke (som påstået af ansøgeren) den tid

luften opholder sig i tørrekammeret.

Ansøgerens Eksempel-2-anlæg er, som

påvist i vor Klage (p. 11, 5. afsnit), ligedannet med Lykov's RKSG-2.8

i vandrette tværsnitsarealer i både fluid bed og kammer.

Alt andet lige vil de to anlæg derfor have samme separationshastigheder

i tværsnit og vil derfor også give partiklerne samme

middelopholdstider. Partiklernes opholdstid i spraydelen er længere end

luftens, jvf. Bilag Z, og er i fluid beden antagelig mindst 10 minutter

(Klage, Bilag 2, Skema 3). Også derfor er ansøgerens

betragtninger forkerte.

Ikke desto mindre indfører ansøgeren her et

tredje frasorteringskriterium:

"at den nødvendige gasopholdstid, GRT, under de

relevante betingelser () antages at skulle være mindst 60

sekunder".

Dette er endnu en arbitrær betingelse, der

hverken har basis i beskrivelse eller patentkrav.

Med hensyn til valget af størrelsen af GRT

antyder Masters mulighed for fra 5 sekunder og opefter, foretrukket 20-40

sekunder; en anden kilde, f.eks. A. Williams-Gardner (Industrial Drying,

1971, p. 213, bilag Ø), indikerer 4-10 sekunder for små (op til

5 m diameter) og 10-20 sekunder for større kamre.

Ansøgerens valg af værdien mindst 60 er

således teknisk forkert, teknisk ubegrundet og uden basis i beskrivelse

og krav.

Ansøgeren anvender herefter kriteriet "GRT mindst

60 sekunder", på en inkonsekvent og uforståelig måde:

For det første accepterer ansøgeren (hvidt

felt i Bilag A) opholdstider på 53, 49 og 36 sekunder, jfr. 1., 2. og

4. side, altså i modstrid med det kriterium, han netop har

opstillet.

For det andet kan luftens opholdstid i den fremlagte

ansøgnings Eksempel 2 beregnes til 13.5 sekunder (kammervolumen 67

m3, gasflow ud (11502 + 6513) kg/h, rho = 1, jfr. Klagen Skema 1).

Heraf følger bl.a., at Eksempel 2 repræsenterer en kassabel

driftstilstand, hvis man skal følge ansøgerens egne

frasorteringskriterier.

Helt absurd er det, at ansøgeren, der i sin Duplik

(22.12.92, p. 9, 1. 21) udtrykkeligt har hævdet, at en opholdstid

så høj som 60 sekunder i RKSG-2.8 er en årsag til at

"tørreapparatet ikke kan drives", nu i Imødegåelsen

hævder præcis det modsatte,

nemlig at opretholdelsen af en sådan høj opholdstid er en

nødvendig betingelse for at apparatet kan drives!

Det skal endvidere påpeges, at ansøgeren i

sammenligningsgrundlaget anvender definitionen GRT = kammervolumen divideret

med udgående hovedluftvolumenflow, mens der i Bilag A som flow anvendes

den totalt udgående luftmængde, dvs. hovedluft plus luft

fra fluid bed m.m. Det betyder, at de beregnede gasopholdstider i Bilag A

overslagsmæssigt bliver mellem 1.5 og 3.6 gange for lave i forhold til

de værdier, ansøgeren sammenligner med.

Da opholdstidskriteriet som vist er forkert opstillet,

inkonsekvent anvendt (oven i købet med forkert beregnede

værdier) og desuden mangler basis i beskrivelse og krav, er det

både ukorrekt og meningsløst at anvende det som

frasorteringskriterium i de 18 gennemregnede eksempler.

p. 8, 2. afsnit:

Ansøgeren forklarer, at hans beregninger af de 18

tilfælde og det heraf følgende valg af fødemængden

1000 kg/h er udført før indleveringen af hans Observations, maj

1992.

Dette kan imidlertid ikke være tilfældet, idet

ansøgeren har anvendt parameterværdier (luftmængdeforhold:

1.77), som først er blevet indført med vor Klage af 28. marts

1994.

Desuden skal vi her erindre om følgende alment

kendte principper vedrørende design og drift af en fluid bed til en

given opgave:

Først vælger

konstruktøren/operatøren en hensigtsmæssig

fluidiseringshastighed til en given opgave. Dette gør han ikke for at

opnå et bestemt luftmængdeforhold, men for at få en

velfungerende fluidisering med ønsket partikelbevægelse,

varmeovergang og opholdstid.

Derefter vælger han den temperatur for

tørreluften til fluid beden, der giver den ønskede

vandfordampning og pulverrestfugt.

Dersom han ønsker at opnå en

lavere/højere vandfordampning, kan han nogenlunde frit

reducere/øge temperaturen af tørreluften til beden, vel

at mærke uden at ændre fluidiseringshastigheden.

Det er derfor vildledende, når ansøgeren i

samtlige 18 beregninger i Bilag A fastsætter lufttemperaturen til fluid

beden til at være 128 C. En gennemsnitsfagmand ville have ændret

indgangstemperaturen og herved have undgået de uacceptabelt lave

fluidiseringshastigheder.

Den af os foreslåede fødemængde

på 6000 kg/h sødmælkskoncentrat til RKSG-2.8 svarer til en

indgangstemperatur for tørreluften til fluid beden på 128 C og

en fluidiseringshastighed på 0.75 m/s, ligesom i Eksempel 2. (Klage,

Skema 2 A). De af ansøgeren valgte 1000 kg/h svarer ved samme

fluidiseringshastighed til en indgangstemperatur for tørreluften

til fluid beden på 80 C (nemlig 70 + (128 - 70) : 6). Fluid beden vil

altså også kunne fungere ved tørring af 1000 kg/h, og i

begge tilfælde (6000 kg/h og 1000 kg/h) vil alle relevante

procesparametre ved drift RKSG-2.8 falde inden for samtlige de i krav 1

angivne grænser. Også derfor er ansøgerens ejendommelige

påstand om at "fluid beden vil dø" forkert.

Som dokumenteret i vedlagte Bilag Y har Lykov tilmed

selv foretaget forsøg med tørring og agglomerering af

mælkekoncentrat i RKSG og herved i praksis fundet dette anlæg

velegnet til fremstilling af agglomererede mælkepulvere.

p. 9, 1. 2-4:

Ansøgerens påstand, at

"intet af disse beregnede tilfælde giver realistiske

driftbetingelser"

er forkert:

Tilstandene ved luftmængdeforholdene 2.75 og 1.77

med feed rates henholdsvis fra 4000 til 6000 kg/h og fra 3000 til 6000 kg/h,

i alt 7 tilstande opfylder kravet om realistiske driftbetingelser,

idet

A. fluidiseringshastighederne 0.31, 0.34, 0.38, 0.46,

0.57 og 0.68 m/s klart falder inden for krav 1's rammer, og kassationen af

driftstilstande med fluidiseringshastigheder mindre end 0.5 m/s, som

forklaret i vore kommentarer til p. 7, 1. afsnit, mangler ethvert grundlag

;

B. "GRT-værdi større end eller lig med 60

sekunder" som nævnt ikke kan anvendes som frasorteringskriterium, for

det første fordi dette kriterium hverken har basis i krav eller

beskrivelse, for det andet fordi GRT-værdierne er forkert beregnet, og

for det tredje fordi selve kriteriet er forkert, jvf. vore kommentarer til

side 8, 1. 15-20;

C. forholdet mellem kinetiske energier for det

første ikke kan anvendes som kriterium, da det ikke optræder i

krav 1 og for det andet er forkert beregnet med en faktor 150, jfr. vore

kommentarer til side 8, 1. 3-7;

D. "fribordshastighed mellem 0.2 og 0.35 m/sek. som

nævnt ikke kan anvendes som frasorteringskriterium, jvf. vore

kommentarer til p. 7, 2. afsnit.

p. 9, 1. 4-7:

Ansøgerens påstand, at

"1000 kg/h og forholdet 2.75 er tættest ved at kunne

give et fluidiserbart pulver som resultat af første

tørretrin"

er forkert.

Ansøgeren finder jo samme vandindhold,

både i pulveret fra spray til fluid bed (11.8%) og i pulveret fra fluid

beden (4.1%), i alle beregninger ved luftmængdeforholdet 2.75,

altså også i hele fødemængdeintervallet 1000 til

6000 kg/h: Derfor kan ingen fødemængde være tættere

end en anden til at give fluidiserbart pulver. Der er derfor heller intet

belæg for denne påstand.

Iøvrigt er disse betragtninger stærkt

inkonsistente med ansøgerens tidligere bemærkninger:

Af ansøgerens Duplik (2.12.92, Table 1, Case 3,

note 9) fremgår det af kolonnen med 1000 kg/h fødeprodukt, at

den er baseret på:

"Calculation of RKSG-2.8 heat balance when trying to

operate under conditions as the Patent Application no. 83303441.6 on instant

whole milk powder and achieving the same ratio of PGR/BGR as in case

10."

Forkortelsen står for luftmængdeforholdet og

bortset fra at case 10 ikke eksisterer, kan denne note kun tolkes

således, at valget af 1000 kg/h var et resultat af et ønske

om et bestemt luftmængdeforhold (der som tidligere

nævnt heller ikke har nogen basis i den danske ansøgning, men er

tilføjet i ansøgerens EP-ansøgning).

I Imødegåelsen hævder ansøgeren

nu 2 år senere, at have foretaget 18 beregninger og lagt en

vurdering af fluidiserbarhed til grund for valget af en kapacitet

på 1000 kg/h, jvf. p. 9, 1. 7 "dette er grunden til, at dette eksempel

blev anvendt".

Begge forklaringer kan ikke være sande.

Hvad enten man følger den første eller den

anden forklaring, er der imidlertid ikke givet nogen plausibel begrundelse

for ansøgerens valg af en driftstilstand med en kapacitet på

1000 kg/h, et tørreluftforhold "som i case 10" og en

indgangstemperatur for tørreluften til fluid beden på 128 C,

jvf. også vore kommentarer til p. 8, 2. afsnit.

p. 9, 1. 10 til 13:

Vedrørende Lykov's anlæg konkluderer

ansøgeren her,

at

"selv med denne lave kapacitet og store GRT er de

øvrige faktorer uden for grænserne og systemet er således

uegnet ikke alene til agglomereret sødmælks- pulver men til en

hvilken som helst type mælkepulver".

Imidlertid er samtlige præmisser forkerte, se f.eks.

ved ansøgerens vurdering af 6. kolonne (forhold 2.75, 6000 kg/h):

fluidiseringshastigheden 0.46 m/s er i overensstemmelse med krav 1, der er

intet teknisk sagligt grundlag for at kassere en (i øvrigt forkert

beregnet) luftopholdstid på 9.5 sekunder, fribordshastigheden er 0.24

m/sek., altså inden for det arbitrært opstillede interval

0.2-0.35, og det kinetiske energiforhold er ikke 22.54, men ca. 150 22.54 = 3400, hvilket er i overensstemmelse med krav

3. Derfor er ansøgerens konklusion forkert.

Det er desuden helt ubegrundet, at ansøgeren i 1.

13 udstrækker sin konklusion til at gælde alle typer

mælkepulver, idet sammenligningsberegningerne alene vedrører

sødmælk.

p. 9, 1. 19:

Ansøgeren antyder her "kraftigt",

"at Lykov's anlæg er en slags spray fluidizer, hvori

forstøvningstørringstrinnet kun spiller en sekundær

rolle".

Denne sammenligning er vildledende og forkert.

Vi skal erindre om, at "Spray Fluidizer" er den

betegnelse ansøgeren anvender i sin markedsføring af et

apparat, hvori den væske, der ønskes tørret,

forstøves ned over et fluidiseret lag af allerede tørre

partikler. Formålet er - i følge ansøgerens eget

brochuremateriale - at kombinere tørring med granulering i en

1-trinsproces. Relevant dokumentation formodes ansøgeren

bekendt, til orientering for Ankenævnet vedlægges som et

eksempel, jvf. Bilag Æ, en udateret brochure fra NIRO. Processen findes

desuden beskrevet i Jenses "Agglomerating...", der er omtalt i

ansøgningen p. 4, 1. 10, samt i Lykov's omtale af fig. 6.

I en Spray Fluidizer sidder forstøverdysen

umiddelbart over pulverlaget, og den til tørringen nødvendige

energi tilføres nedefra via varm fluidiseringsluft.

I en Spray Fluidizer tilføres der således

ikke tørreluft ovenfra, og den indeholder derfor ikke noget trin med

forstøvningstørring. Da hele vandfordampningen sker i det

fluidiserede pulverlag, er sammenligningen af Lykov's anlæg med en

Spray Fluidiser meningsløs.

Lykov's anlæg er et spraytørringsanlæg

med integreret fluid bed, hvor mindst 1/3 af den totale luftmængde

anvendes oppefra til spraytørring, medens resten anvendes nedefra til

færdigtørring i fluid bed, ligesom i ansøgerens

MSD-anlæg.

Ansøgeren har selv beregnet, at ved 6.000 kg/h

koncentrat sker 90 % af tørringen i spraytørringsdelen (2735

kg/hspray/262 kg/hfluid, Bilag A, 1. side) og Lykov har

som anført ovenfor, jvf. vore kommentar til p. 3, 1. 12,

eksperimentelt fundet, at 70 til 90 % af fordampningen foregår i

spraytørringsdelen.

Der eksisterer således intet belæg for

ansøgerens påstand, at "Lykov's anlæg er en slags spray

fluidizer" (p. 9, 1. 19) eller "en om en spray fluidizing mindende metode"

(p. 15, 1. 28).

Det er ligeledes uforståeligt, at ansøgeren

på den ene side kan påstå, at pulver med 30.7 % restfugt

fra forstøvningstørretrinnet

"er selvsagt umuligt at håndtere i det

fluidiserede leje", og på den anden side samtidig antyder, at netop

denne håndtering er mulig i et - i denne sammenhæng

identisk fluidiseret leje - i en Spray Fluidizer.

Begge udsagn fra ansøgeren kan ikke være

sande.

p. 9, 2. afsnit:

Her indfører ansøgeren et fjerde

frasorteringskriterium:

"forholdet mellem de kinetiske energier af den

nedadgående strøm af tørreluft og af den opadgående

strøm af tørreluft i området 1.000 - 15.000",

som ikke fremgår i krav 1, men alene af krav 3.

De i Bilag A beregnede forhold er i øvrigt som vist

ovenfor, jvf. vore kommentarer til p. 8, 1. 3-7, mindst 150 gange for

lave.

p. 10, 1. 1:

I ansøgerens afsluttende beregning (Bilag A, sidste

side) er både "Outlet temperature" og "Product temperature" forkerte,

idet de begge skal være 70 EC som i

ansøgningens Eksempel 2.

Den anførte "Fines recirculation rate" er ikke

defineret (det er uvist om der regnes på faststof eller gas og hvorhen

fines føres), men størrelsen er angiveligt fejlagtigt hentet

hos Lykov p. 24 sidste linie, hvor den refererer til en i den aktuelle

sammenhæng fuldstændig irrelevant tromletørrer (note 5 i

Table 1, 12.05.92).

Beregningen hævdes øverst p. 10 at være

analog til MSD-beregningen i Duplikken. Alligevel er luftens opholdstid

pludselig af uforklarlige grunde ændret fra 28.56 sekunder (i Duplik)

til 36.04 sekunder (i Imødegåelse). Det er ikke muligt at

gennemskue, hvorledes ansøgeren har foretaget disse dunkle

beregninger.

p. 10, 3. afsnit:

Ansøgeren protesterer mod vor bemærkning om

at ansøgerens valg af kammer/fluid bed diameter for MSD-anlægget

er fremkommet ved en direkte nedskalering af Lykov's RKSG-2.8.

RProtesten ændrer ikke ved det faktum, at

anlæggene er ligedannede, hvilket tydeligt

sandsynliggør, at RKSG-2.8 anlægget er velegnet til produktion

af agglomereret sødmælkpulver med præcis samme egenskaber

som de, der opnås på ansøgerens anlæg, jvf. i

øvrigt bilag Y, hvori Lykov giver en eksperimentelt baseret

bekræftelse af, at RKSG-anlægget er velegnet til en sådan

produktion.

Det er et faktum, at det på tegningen til

ansøgningen viste MSD-anlæg kan betragtes som en

rutinemæssig tilpasning af et eksisterende, kendt anlæg, nemlig

Lykov's RKSG-2.8, hvor den eneste, nærliggende modifikation

består i at spraykammerets højde/diameter-forhold er valgt som

normalt ved kendte anlæg til spraytørring af

mælkeprodukter.

p. 10, 4. afsnit:

De konklusioner ansøgeren drager med henvisning til

"beregninger i Bilag A" er som vist forkerte.

Resumé:

Det er hermed godtgjort, såvel ved beregninger

som ved fremlæggelse af bevismateriale, jvf. Bilag Y, at RKSG-2.8 er

velegnet til fremstilling af agglomereret sødmælkpulver.

Det er desuden godtgjort, at ansøgerens

konkluderende påstand, at

"de for fagmanden sædvanlige beregninger,

udført på grundlag af de hos Lykov givne informationer, ikke

ville give fagmanden inspiration til at anvende Lykov-lignende processer til

mælkeprodukter" (p. 10, 1. 6)

ikke blot bygger på falske forudsætninger og

tekniske fejlberegninger, men også på anvendelse af de 4 ovenfor

anførte frasorteringskriterier, der ikke figurerer i hovedkravet

(hverken eksplicit eller implicit), og - bortset fra det 4. kriterium - end

ikke har nogen basis i hverken beskrivelse, krav eller tegning.

Såfremt opfyldelsen af disse kriterier skulle

være esentiel for realiseringen af den foreliggende opfindelse,

bør ansøgningen afslås, fordi beskrivelsen i så

fald

"ikke er så tydelig, at en fagmand på grundlag

deraf kan udøve opfindelsen", jvf. Patentloven ? 8.

Såfremt opfyldelsen af disse kriterier ikke er

essentiel for opfindelsen, kan de heller ikke anvendes som

frasorteringskriterier.

Angående afsnit V: Produktegenskaber.

p. 10. sidste afsnit:

Vi har i Klagen side 14-21 præsenteret en klar

dokumentation for, at egenskaberne ved det ved fremgangsmåden

ifølge opfindelsen fremstillede pulver hverken er overraskende eller

overlegne, og vi må afvise ansøgerens påstand om at vi

skulle have gjort dette ved at "rive enkelte tal ud fra ansøgernes

eksempler".

Tværtimod har vi korrekt citeret eksempler på,

hvad blandt andre ansøgeren selv har offentliggjort af pulverdata,

både før og efter prioritetdagen, som resultater af anvendelse

af ansøgerens egne analysemetode. Eksemplerne dokumenterer, at der ved

fremgangsmåden ikke er fremstillet pulver med egenskaber, der adskiller

sig væsentligt fra, hvad en fagmand måtte kunne forvente at

opnå før prioritetsdagen.

p. 11, 1. 4:

Det er ikke korrekt, at vi skulle have sammenlignet

usammenlignelige produkter eller analyserresultater.

Det produkt, der anvendes ved vore sammenligninger er

sødmælkskoncentrat, der i denne sammenhæng er

veldefineret. Det er udvalgt af ansøgeren selv, og ansøgeren

kan ikke med nogen rette påstå, at det skulle være uegnet

for sammenligninger.

Med hensyn til analysemetoder og de opnåede

resultater gælder følgende fem fakta:

1: Flowability: Analysemetoden giver resultater

med en vis usikkerhed, men er klart defineret, dvs. indiskutabel.

Før prioritetsdatoen har ansøgeren oplyst, at 20-50

sekunder var "common" for straight through sødmælkpulver, og

Baldwin har målt en værdi på 25 sek. på prøver

af sådanne kommercielt tilgængelige pulvere.

Efter prioritetsdatoen har ansøgeren

publiceret målte flowability-værdier for

MSD-sødmælkspulver fra 23 sek. og opefter, med typiske

værdier omkring 50 sekunder.

Sammenligningerne er korrekt udført, og det

fremgår således klart, at ansøgeren - trods talrige

påstande om det modsatte - ikke har sandsynliggjort, endsige

vist overlegne flowability-egenskaber ved MSD-sødmælkpulver.

2: Wettability: Analysemetoden er

indiskutabel.

Som vist i vore kommentarer til p. 4, 2. afsnit er de

oplyste data for wettability under ingen omstændigheder overlegne,

uanset analysemetode.

3: Partikelstørrelse: Analysemetoden er

ikke angivet i ansøgningen.

Vi har (i Klagen pkt. 4.3.3.1) sammenlignet 3

angivelser af middelpartikelstørrelse målt efter

ansøgerens metode (1978) med angivelser fra Masters (1979), uden

angivelse af målemetode, hvilket vi finder forsvarligt.

4: Dispergerbarhed. Analysemetoden er

indiskutabel.

Måleresultater er ikke til diskussion i den her

givne sammenhæng.

5: Opløselighed: Analysemetoden er

indiskutabel, og resultaterne er sammenlignelige.

En opløselighed på 0.1 har uden videre

kunnet opnås siden 1978 (Masters p. 584). Ansøgeren kan ikke med

nogen rette hævde at MSD pulver skulle have overlegen

opløselighed, specielt ikke da 0.1 er analysemetodens nedre

detektionsgrænse.

Der er således intet belæg for

ansøgerens påstand om, at vi skulle sammenligne usammenlignelige

produkter eller analyseresultater (eller metoder).

Man kunne spørge om den fremstillede pulverkvalitet

alt i alt er bedre end den, der kunne forventes opnået med kendt

teknik. Vi har dokumenteret, at nogle af MSD pulverets egenskaber er gode, at

andre ikke er gode, og at ingen er overlegne, endsige overraskende gode.

p. 12, 2-4. afsnit:

Ansøgeren sammenligner her

partikelstørrelsesfordelinger målt efter Baldwins metode

(sigtning i 30 min) med fordelinger målt efter egen metode (sigtning i

5 min). Det er klart, at mekanisk sigtning af porøse agglomerater,

dannet ved de her diskuterede metoder, medfører nedbrydning af

skøre og løstsiddende delpartikler, såkaldt attrition.

Ved måling efter sigtning i 30 minutter må der - alt andet lige -

nødvendigvis påvises et større indhold af fine partikler

og et ringere indhold af store partikler end ved måling efter sigtning

i blot 5 minutter. Forskellen mellem sådanne målinger vil

være en funktion af en i nærværende sammenhæng ikke

nærmere beskrevet agglomeratstyrke. Målinger af

partikelstørrelsesfordelinger efter Baldwins metode er altså

usammenlignelige med målinger efter ansøgerens metode, og

ansøgerens konklusioner er derfor forkerte.

Det skal udtrykkeligt pointeres, at Baldwins prøve

5 er taget fra et kommercielt fremstillet produkt, fremstillet før

1982 ved straight through-metoden, jvf. Baldwins erklæring af 15.

januar 1992 (Bilag til Klagen). Baldwins analyseresultater kan således

ikke anfægtes. For det første viser de utvetydigt, at

prøve 5 har en gennemsnitlig partikelstørrelse på 200

micron, og at 12 vægt-% af dette materiale har en størrelse

mindre end 100 micron, og for det andet giver de bl.a. en klar dokumentation

af forekomsten af meget lave værdier for flowability, som er målt

efter ansøgerens egen forskrift og derfor er egnet til

sammenligning.

p. 13, 2. afsnit:

Ansøgeren henviser til Bilag D, der er en yderst

generel og overfladisk artikel om agglomerering. Det eneste der siges om

MSD-processen, er, at

"an optional agglomeration takes place" (p. 8, 2.

afsnit),

men der gives ingen tekniske detaljer om hverken

produkter, apparatdimensioner, tørrelufttemperaturer eller andre

driftsparametre.

Der står heller intet i artiklen om - som

ansøgeren påstår - at det herved fremstillede pulver

skulle være enestående, og ansøgerens påstand, at

forfatterne Hols og Steenbergen

"præsenterer klart MSD-produktet som hørende

til en klasse for sig".

er mildest talt en overfortolkning.

Tværtimod leder ansøgerens uddybende

forklaring af udtrykket "required" i Table 2 til nogle konklusioner, der er

præcis de modsatte af ansøgerens:

Det står i Table 2,

at konventionelle processer giver bulk density 400 til 450

kg/m3; "required" er åbenbart højere:

450 til 500;

MSD-processen giver imidlertid lavere

værdi: 350 Kg/m3.

Der står ligeledes, at

gængse processer giver partikel-størrelser

på 150 eller 250 micron

"required" er åbenbart lidt

større: 250-350;

MSD-processen giver imidlertid meget for stort: 450

micron.

Ansøgerens konklusioner med hensyn til bulk density

og partikelstørrelse er altså i simpel modstrid med tabellens

faktiske indhold. Bilag D kan således ikke tillægges nogen

vægt som støtte for ansøgerens påstande.

p. 13, 4. afsnit:

Det er overflødigt, at ansøgeren

vedlægger et såkaldt "mere komplet sæt", Bilag C, idet der

ikke herved tilføres yderligere teknisk information.

Ansøgeren har imidlertid hermed præsenteret

et sæt analyser, der netop ikke angiver hverken

overraskende eller overlegne egenskaber. Det ses umiddelbart (Milex

super/instant), at den angivne opløselighed på 0.15 til 0.25 er

ringere end hvad var "nemt opnåeligt" i 1978 (Masters). Den

angivne befugtlighed på 50/20 sekunder er som nævnt ovenfor ikke

på nogen måde fremragende. Den angivne dispersibility er blot som

forlangt i standarderne, og den angivne flydeevne 50 sek. lever kun netop op

til "typiske værdier" (20-50) i analysemetoden fra 1978. Pulverne har

altså ikke én eneste overlegen egenskab.

Ansøgeren henviser herefter til en erklæring

fra H. Jørn Siegaard, som imidlertid ikke kan tillægges nogen

vægt.

Erklæringen mangler angivelse af hvilke produkter,

hvilke instant egenskaber og hvilken tid, udtalelsen vedrører. Det, at

hr. Siegaard har fundet de omtalte produkter bedre end nogle tilfældige

konkurrerende produkter på et tilfældigt marked, giver i

øvrigt ikke nogen indikation for teknisk overlegenhed i forhold til

den kendte teknik.

p. 14, 4-9:

Ansøgeren kan ikke med nogen ret hævde, at

middelmådige pulveregenskaber skulle være et bevidst resultat af

økonomiske eller kommercielle overvejelser, det er end ikke antydet i

hvilken henseende eller med hvilken vægt sådanne overvejelser

skulle influere på pulverkvalitet.

Den fagmand, der i dag læser Bilag C kan konstatere,

at han med fremgangsmåden i følge opfindelsen kan forvente en

"instant" og en "super instant" sødmælk-pulverkvalitet der,

målt i analysetal, i bedste fald vil være lige så god som

den forventlige allerede i 1978.

Ansøgeren henviser også til erklæringen

af hr. Arne Skjold Petersen. Her kan man på side 2 læse

følgende 5 påstande om sødmælkpulver (og kun

disse):

1: "novel with respect to granulometry in that their

mean particle size can be as high as 250 micron", 1. 8-10

2: "their bulk density is higher", 1. 13

3: "fines contents are lower", 1. 13

4: "outstanding reconstitution properties", 1. 14'

5: "outstanding flowability", 1. 16.

Hertil har vi følgende kommentarer:

Ad 1: påstanden er forkert, se f.eks.

ovenfor Hols/Steenbergen, konventinelt pulver = 250 micron;

Ad 2: påstanden er forkert, bulk density

bliver mindre, se Hols/Steenbergen ovenfor eller Klagen p. 19 nederst;

Ad 3: "fines" er ikke defineret;

Ad 4: påstanden er uspecificeret;

Ad 5: påstanden er forkert, se

ovenfor, Baldwin.

Arne Skjold Petersens erklæring kan således

ikke tillægges nogen betydning som understøtning for

ansøgerens påstande.

p. 14, 3. afsnit:

Det er et faktum, at de sammenligninger vi har foretaget

vedrørende produktegenskaberne: opløselighed, befugtelighed,

dispergerbarhed, partikelstørrelse og risledygtighed alle er baserede

på informationer, ansøgeren selv har publiceret eller ladet

publicere til brug for branchen. Sammenligningerne bygger altså

på ansøgerens eget materiale. Desuden har vi refereret til

publikationer fra Statens Forsøgsmejeri til yderligere underbyggelse

af disse informationer.

Det er ligeledes et faktum, at disse informationer

også f.eks. omfatter Masters p. 583-84 og flow-analysevejledningen, der

allerede i 1979 som typiske værdier for instant

sødmælk angav: opløselighed på 0.1, befugtelighed

på 5-30 sek., dispergerbarhed 95-98%, partikelstørrelse 300-400

micron og risledygtighed 20-50 sek.

Dette er, havde den læsende fagmand blot ud fra

disse to generelle kilder uden videre måtte forvente at kunne

opnå allerede i 1979, og der findes ingen antydning af, at disse

egenskaber ikke skulle kunne opnås samtidig i een og samme

prøve. Det fremgår således at det ovenfor

fremførte, at kombinationen af - og ikke blot enkelte af -

disse egenskaber ved ansøgerens produkter ikke afviger synderligt fra

egenskaberne ved konventionelle produkter før

ansøgningsdagen.

Det er således vist, at ansøgerens

påstand om overlegne produktegenskaber er forkert.

I denne forbindelse skal vi endvidere erindre om, at selv

hvis de opnåede produktegenskaber havde været overraskende gode

eller overlegne, ville tilvejebringelse af produkter med sådanne

egenskaber ikke per se være patentbegrundende, eller

(anderledes formuleret):

at tilvejebringelse af overraskende gode eller overlegne

produktegenskaber hverken er en nødvendig eller en tilstrækkelig

betingelse for opfindelseshøjde.

Kriteriet for opfindelseshøjde er jo ikke,

at der er tilvejebragt et (evt. overraskende) teknisk fremskridt,

men derimod at spørgsmålet:

ville

en fagmand, som var stillet over for den

til grund for opfindelsen liggende opgave og havde kendskab til den

fremdragne kendte teknik, nå frem til løsningen ifølge

opfindelsen under anvendelse af sin almene tekniske fagviden?

kan besvares benægtende.

I denne forbindelse henvises dels til pkt. 6 i den

klassiske hjørnestensafgørelse T 21/81 fra EPO's Board of

Appeal:

"The board considers, however, that if (having regard to

the state of art) it would already have been obvious that a person skilled in

the art would arrive at something falling within the terms of the claims

because an advantageous effect could be experted to result from the

combination of the teachings of the prior-art documents, such claim lacks

inventive step, irrespective of the circumstance that an extra effect

(possible unforeseen) is obtained."

dels til December 1994 udgaven af EPO's Guidelines, Part

C, Chapter IV, 9.5) (GuLi C, IV, 9.5):

"When assessing inventive step the examiner normally

applies the problem and solution approach.

In the problem and solution approach there are three main

stages:

1. determining the closest prior art,

2. establishing the thechnical problem to be solved,

and

3. consiering whether or not the claimed invention,

starting from the closest prior art and the technical problem, would have

been obvious to the skilled person.

.............................................................................

.............................................................................

..........

.............................................................................

.............................................................................

..........

In the third stage the question to be answered is whether

there is any teaching in the prior art as a whole that would (not

simply could, but would) prompt the skilled person, faced with the technical

problem, to modify or adapt the closest prior art while taking acount of that

teaching, thus arriving at something falling within the terms of the claims,

and thus achieving what the invention achieves."

Idet vi endvidere minder om, at man i det første

trin fastlægger "the closest prior art" som:

"that combination of features derivable from one single

reference that provides the best basis for considering the question of

obviousness." (GuLi C, IV, 9.5),

og i det andet trin definerer the technical problem to

be solved på en objektiv måde, nemlig som:

"the aim and task of modifying or adapting the closest

prior art to provide the technical effects that the invention provides over

the closest prior art." (GuLi C, IV, 9.5),

kommer man under anvendelse af disse klassiske regler til

følgende analyseresultatet:

TILFÆLDE A:

Nærmest liggende kendt

teknik: "521".

Problem: Modifikation af den i "521" beskrevne

fremgangsmåde (ved hvilken der fremstilles ikke-agglomereret

mælkepulver ved en totrinstørringsproces, hvor der i en

første tørringszone foretages spray tørring til dannelse

af et pulver med en fugtighedsgrad, som er 2-15% større end

fugtighedsgraden af slutproduktet - dog så lav at agglomeration af

dette pulver praktisk taget undgås, hvorefter dette pulver

overføres til en anden tørringzone, hvor det

færdigtørres i en separat anbragt fluid bed) til en

fremgangsmåde til fremstilling af agglomerede mælkepulvere, med

henblik på udnyttelse af totrinstørringens fordele og samtidig

elimination af den i 1. 20-36 på ansøgningens p. 1 omtalte

ulempe.

Løsning: Fremgangsmåden ifølge krav

1.

Fagmanden ville komme frem til denne

løsning, fordi han ved læsning af "521", jvf. f.eks. col. 5, 1.

14-23, vil finde en klar henvisning til at arbejde med en høj

temperatur for tørregassen i spraytørringszonen, og med en

fugtighedsgrad for det mellemprodukt, der forlader spraytørringszonen,

der endog er højere end den, der er angivet i "521" (hvor man jo

ønsker at undgå agglomerering). Han ville endvidere se, at

problemerne hidrørende fra et klæbrigt mellemprodukt fra

spraytørringszonen netop vil blive elimineret ved anvendelsen af en

integreret fluid bed som foreslået af Lykov.

TILFÆLDE B

: Nærmest liggende kendt

teknik: Lykov.

Problem: Modifikation af procesparametre, bl.a.

tørregastemperaturer, fluidiseringsgashastighed,

materialefugtighedsindhold, fra Lykov's eksempel med tørring og

granulering af fosfater til tørring og agglomerering af

mælkeprodukter med henblik på at udnytte Lykov-lay-out'ets

fordele i henseende til investeringsomkostninger og driftsudgifter.

Løsning: Fremgangsmåden ifølge krav

1.

Fagmanden ville komme frem til denne

løsning, fordi denne parametertilpasning, som forklaret i pkt. 4.3.2.5

og 4.3.2.6 i vor klage, er en ren rutinesag for en fagmand, idet der tilmed

som nævnt i pkt. 4.3.2.5 er et massivt overlap mellem

parameterværdierne ifølge den foreliggende opfindelse og

angivelserne i "521" (gastemperatur til spray drying zone: "521": 190-420 C,

opf.: 200-400 C; restfugt i pulver fra spray drying zone: "521": 5-18%, opf.:

2-16%; gastemperatur til fluid bed: "521": 90 C, vide col. 8, 1. 59, og ca.

110 C, vide col. 10, 1.68, opf.: 10-150 C).

TILFÆLDE C

: Nærmest liggende kendt

teknik: Lipatov.

Problem: Elimination af de i 1. afsnit på side 5 i

Imødegåelsen nævnte, velkendte ulemper ved

genbefugtningsmetoden (Kvalitetsforringelse og højt

energiforbrug).

Løsning: Fremgangsmåden ifølge krav

1.

Fagmanden ville komme frem til løsningen,

fordi han ved læsning af Lykov ikke ville kunne undgå at

bemærke, at man netop ved anvendelse af Lykov's lay-out vil undgå

Lipatovs "overtørring" og påfølgende genbefugtning af det

fra spraytørringszonen kommende materiale, og således netop

herved vil eliminere ovennævnte ulemper. Valget af temperaturer for

tørregas, fugtighedsgrad for det overførte materiale og de

øvrige procesparametre er som ovenfor forklaret ren rutine for en

gennemsnitsfagmand.

Resumé

Det hermed godtgjort, at egenskaberne ved de

ifølge fremgangsmåden fremstillede pulvere er ikke bedre,

endsige overraskende bedre end egenskaberne ved produkter fremstillet

ifølge den kendte teknik.

Det er endvidere godtgjort, at selv hvis de ved

fremgangsmåden fremstillede produkter havde udvist overraskende gode

egenskaber ville disse blot have haft karakter af den i T 21/81 omtalte

ikke-patentbegrundende "extra effect".

Hvadenten man vælger "521", Lykov eller Lipatov som

den nærmest liggende kendte teknik, ville fagmanden nemlig som

ovenfor vist komme frem til den i krav 1 angivne løsning, som derfor

mangler opfindelseshøjde.

RESUME OG KONKLUSION:

Det er hermed godtgjort:

- at "521", Lykov og Lipatov er relevante skrifter i

den foreliggende tekniske sammenhæng,

- at fremgangsmåden ifølge krav 1 ikke

adskiller sig væsentligt fra den fremdragne kendte teknik, hvadenten

man vælger "521", Lykov eller Lipatov som den nærmest liggende

kendte teknik,

- at ansøgernes påstand om, at Lykov's

RKSG-apparat er uegnet til fremstilling af agglomererede

mælkeprodukter, er forkert, for det første fordi de

procesberegninger ansøgerene præsenterer til underbyggelse af

denne påstand er stærkt fejlbefængte og tilmed bygger

på antagelser, der både i teknisk og formel henseende mangler

ethvert grundlag, for det andet fordi den er i strid med virkeligheden, jvf.

Lykov's erklæring i Bilag Y,

- at det stadig hverken er godt- eller sandsynliggjort,

at der ved fremgangsmåden ifølge krav 1-10 tilvejebringes

produkter med "særegne og fordelagtige" egenskaber,

- at sådanne egenskaber iøvrigt ikke ville

have været patentbegrundende, selv hvis de rent faktisk havde

foreligget, idet de i så fald blot ville have haft karakter af

ikke-patentbegrundende "extra effect" i T 21/81's forstand.

Derfor bør Patentdirektoratets afgørelse af

29.10.93 omstødes, og ansøgningen bør afslås i sin

helhed."

Ankenævnet har behandlet sagen på sit

møde den 23. januar 1997.

For klageren (indsiger) mødte civilingeniør

Mogens Hegner og akademiingeniør Jens Getler.

For indklagede (ansøger) mødte

civilingeniør Christian Simonsen, civilingeniør Steen Holch og

dr. Jan Pisecky.

Sagen procederedes af henholdsvis civilingeniør

Mogens Hegner og civilingeniør Christian Simonsen, som begge i det

væsentlige henholdt sig til og uddybede de til Direktoratet og

Ankenævnet afgivne skriftlige indlæg.

En indgående drøftelse af sagen fandt

sted.

Ankenævnets bemærkninger:

Der er mellem nævnets medlemmer enighed om at afvise

at tage stilling til en af klageren den 15. januar 1997 fremsendt skrivelse

med tilhørende bilag under henvisning til materialets sene

fremkomst.

3 medlemmer (A. Sørensen, Lindberg Møller og

Hans Chr. Thomsen) udtaler:

Opfindelsens tørringstekniske princip må

anses for foregrebet i modholdet forfattet af M. V. Lykov (jvf. pp. 16-23

samt figur 9 i dette skrift), idet der her er beskrevet et

tørringsprincip,

hvor fødestrømmen forstøves i en

centralt nedadrettet strøm af tørregas (jvf.

ansøgningens krav 1 pkt. a),

hvor der i den nedre del af tørrekammeret

opretholdes et fluidiseret partikellag i en opadrettet strøm af en gas

(jvf. ansøgningens krav 1 pkt. b),

hvor der fra et ikke-centralt sted i den øvre del

af tørrekammeret udtages en strøm omfattende gassen fra den

centrale nedadrettede strøm og den opadrettede

fluidiseringsstrøm (jvf. ansøgningens krav 1 pkt. d),

hvor der udtages partikler fra det fluidiserede leje i en

sådan mængde, at højden af det fluidiserede lag holdes

konstant (jvf. ansøgningens krav 1 pkt. e), og

hvor den udgående gasstrøm fra

tørrekammeret medriver fine partikler, der opsamles og

tilbageføres til det fluidiserede lag i tørrekammeret (jvf.

krav 6 pkt. c, d og e).

Nævnte modhold anfører endvidere i lighed med

ansøgningen vigtigheden af, at der sker en sammenblanding af den

nedadrettede strøm og det fluidiserede leje.

Den foreliggende ansøgning vedrører en

fremgangsmåde til fremstilling af et agglomereret pulverformigt

mælkeprodukt ved kombineret forstøvningstørring og

tørring i et fluidiseret leje, hvorimod Lykovs skrift primært

vedrører tørring af kunstgødning.

Det anføres imidlertid i artiklen, at det beskrevne

tørringsapparat har karakteristiske træk, der tillader, at

tørrings- og granuleringsprocessen kan gennemføres med bedre

tekniske og økonomiske parametre ved tørring af termoplastiske,

hygroskopiske og varmefølsomme stoffer inclusive produkter indenfor

fødevareindustrien.

De i ansøgningens krav anførte

procesbetingelser såsom temperatur- og gashastighedsområder,

højden af det fluidiserede leje samt fordelingen af tørringen

på hhv. den primære gasstrøm og det fluidiserede leje

findes ikke at række ud over, hvad en fagmand på området

efter et passende udviklingsarbejde vil kunne specificere på grundlag

af dels kendskab til Lykovs arbejde, dels kendskab til egenskaberne for det

mælkeprodukt, der ønskes behandlet ved processen

Skønt den af Lykov beskrevne proces ved anvendelse

på kunstgødninger resulterede i et agglomereret produkt med en

løgskalsstruktur, der ville være uønsket for de i

ansøgningen omhandlede mælkeprodukter, ses der ingen årsag

til at forvente, at behandlingen af mælkeprodukter ved den i modholdet

beskrevne proces skulle resultere i en løgskalsstruktur, idet

resultatet ved agglomering af partikler af mælkeprodukter er velkendt

fra andre, lignende agglomereringsprocesser.

Herefter findes den ansøgte opfindelse ikke at ad-

skille sig væsentligt fra, hvad der er beskrevet i det modholdte

skrift af M. V. Lykov. Ansøgningen kan derfor ikke patenteres.

1 medlem (Herborg) udtaler:

Der findes ikke af klageren anført noget, som kan

begrunde en tilsidesættelse af Direktoratets afgørelse.

Centralt i problemstillingen har været tolkningen af

den lære, man kan drage fra artiklen af M. V. Lykov "Heat and mass

Transfer Processes in the Manufacture of Mineral Fertilizers", Vol, p 3-25

(1980), når det drejer sig om en fremgangsmåde til fremstilling

af det af fremlæggelsesskriftet nr. 157053 omhandlede agglomererede

mælkeprodukt.

Lykov angår varme- og

masseoverføringsprocesser ved fremstilling af gødningsstoffer

med særlig omtale af fremstillingen af granulater ved en 1-trins

proces.

Det nævnes side 2, at der som første

tilnærmelse kan defineres 3 grundlæggende strukturer af de

producerede granuler, nemlig

a) agglomerater dannede ved befugtning af tørt

pulver med en ujævn overflade, forskellig partikelstørrelse,

mange kapilærer og i overensstemmmelse hermed, stærkt

porøse med lav mekanisk styrke.

b) granuler bestående af i det store hele

ensartet store partikler, som er af regulært omfang og pakker

tæt, karakteriseret ved mindre porøsitet og deraf

følgende mere ensartet struktur, hvorved den mekaniske styrke

forbedres (udseende som hindbær)

c) granuler i hvilke materialet er påført

lag ved successiv indkapsling om en kærne af samme eller andet stof

under tørringsprocessen, med minimal porøsitet og med

egenskaber, der nærmer sig krystallers.

Det nævnes, at agglomerater sædvanligvis

fås ved våd granulering af pulvere i "twin shaft" blandere og

udstyr af tromle-og skivetypen (p 3 linie 1-3), mens b) og c) dannes i

tromleapparater eller i apparater med fluid bed.

Lykov synes at skelne mellem agglomerat og granuler, punkt

a) imod punkterne b) og c), men der synes ikke at være en så klar

sammenhæng for deres dannelse, at man med henvisning til Lykov vil

ledes til en fremgangsmåde til fremstilling af agglomerater af

mælkepartikler, uanset Lykov angiver de omhandlede metoders

anvendelighed også til levnedsmiddelprodukter.

De til grund for denne agglomeratdannelse procesparametre

er ikke påvist kendt.

Jeg kan derfor i sin helhed henholde mig til

Patentdirektoratets afgørelse af 29. oktober 1993.

Der træffes afgørelse efter

stemmeflertallet.

Herefter bestemmes:

Patentansøgning nr. 2670/1982 afslås.

Lignende dokumenter