En fremgangsmåde til fremstilling af et agglomereret pulverformet mælkeprodukt fandtes ikke at adskille sig væsentligt fra, hvad der er beskrevet i et tidligere patentskrift
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
En fremgangsmåde til fremstilling af et
agglomereret pulverformet mælkeprodukt fandtes ikke at adskille sig
væsentligt fra, hvad der er beskrevet i et tidligere patentskrift
År 1997, den 28. maj afsagde
Patentankenævnet
(Hans Chr. Thomsen, Herborg, Lindberg Møller, A.
Sørensen)
følgende
KENDELSE
i sagen j.nr. P 19/93: Klage fra
APV Anhydro A/S,
Søborg,
v/Hofman-Bang & Boutard,
Lehmann & Ree A/S
over
Patentdirektoratets afgørelse
af 29. oktober 1993 vedrørende
patentansøgning nr. 2670/1982 for
A/S Niro Holding, København,
v/Internationalt Patent-Bureau.
Den 6. november 1989 fremlagdes under nr. 157053B en den
14. juni 1982 indleveret ansøgning om patent på
fremgangsmåde til fremstilling af et agglomereret pulverformet
mælkeprodukt.
De fremlagte krav lød således:
"P A T E N T K R A V"
1. Fremgangsmåde til fremstilling af et
agglomereret pulverformet mælkeprodukt ved kombineret
forstøvningstørring og tørring i fluidiseret leje,
kendetegnet ved, at man:
Læs alt
(a) forstøver en fra mælk afledt
væske i den øvre del af et tørrekammer ind i en central
nedadrettet strøm af tørregas med en temperatur på 200 -
400 ?C til frembringelse af
partikler,
(b) i den nedre del af tørrekammeret
opretholder et lag med en højde på mindst en halv meter
partikler fluidiseret i en opadrettet strøm af gas med en hastighed
på 0,3 - 1,5 m/sek., idet temperaturen af denne gas reguleres til en
værdi mellem 10 og 150?C til
opretholdelse af den temperatur, der kræves af de fluidiserede
partikler for at sikre disse partiklers evne til at agglomerere med de
partikler, der dannes i trin (a),
(c) beregner og regulerer mængden af den
pågældende væske i forhold til mængden og
tørrekapaciteten af den nedadrettede strøm til sikring af et
fugtighedsindhold i primærpartiklerne, når disse når det
fluidiserede lag på mellem 2 og 16% og tilstrækkeligt til at
disse partikler agglomererer under dannelse af klynger, men mindre end det
fugtighedsindhold, som ville medføre dannelse af monogranulære
korn,
(d) udtager en strøm omfattende gassen fra
nævnte nedadrettede strøm og gassen fra nævnte opadrettede
strøm fra et ikke-centralt sted i den øvre del af
tørrekammeret, og
(e) udtager agglomererede partikler fra det
fluidiserede lag i en sådan mængde, at højden af det
fluidiserede lag holdes konstant.
2. Fremgangsmåde ifølge krav 1,
kendetegnet ved, at man anvender et tørrekammer, som har en i
det væsentlige konisk nedadindsnævrende facon.
3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2,
kendetegnet ved, at forholdet mellem den kinetiske energi af den
nedadrettede gasstrøm og den kinetiske energi af den opadrettede
gasstrøm er i området fra 1000 og 15.000.
4. Fremgangsmåde ifølge et
vilkårligt af de foregående krav, kendetegnet ved, at den
gennemsnitlige opholdstid for partiklerne i laget er mindst fem minutter.
5. Fremgangsmåde ifølge et
vilkårligt af de foregående krav, kendetegnet ved, at de
agglomererede partikler, der udtages fra det fluidiserede lag i trinet (e)
tørres yderligere og/eller afkøles udenfor
tørrekammeret, fortrinsvis i et vibreret fluidiseret leje.
6. Fremgangsmåde ifølge et
vilkårligt af de foregående krav til fremstilling af agglomereret
skummetmælkspulver, kendetegnet ved, at man
(a) forstøver et
skummetmælkskoncentrat med 45-52 vægt% tørstof ind i en
luftstrøm ved 230-350?C og
med en nedadrettet hastighed på 20 m/sek, hvorhos mængden af
koncentrat afpasses til frembringelse af partikler af
skummetmælkspulver som, når de når overfladen af det
fluidiserede lag, har et fugtighedsindhold på 10-15%.
(b) opretholder en temperatur på 60-80?C for laget af fluidiserede partikler
ved indførelse af tørreluft ved 70-150?C med en opadrettet hastighed på 0,3-1,5
m/sek i den nedre del af laget,
(c) fra den øvre del af tørrekammeret
udtager en strøm af luft medrivende fine partikler af
skummetmælkspulver,
(d) opsamler nævnte fine medrevne
partikler,
(e) tilbagefører de opsamlede fine partikler
til det fluidiserede lag i tørrekammeret, og
(f) udtager agglomererede partikler af
skummetmælkspulver med et fugtighedsindhold på 3,0-9% fra det
fluidiserede lag.
7. Fremgangsmåde ifølge krav 6,
kendetegnet ved, at skummetmælkspulverpartiklerne, der udtages i
trin (f) tørres udenfor tørrekammeret, fortrinsvis i et
vibreret fluidiseret leje, til et fugtighedsindhold på 2-5%
8. Fremgangsmåde ifølge et
vilkårligt af kravene 1-5 til fremstilling af agglomereret
sødmælkspulver, kendetegnet ved, at man
(a) forstøver et
sødmælkskoncentrat med 45-52 vægt% tørstof ind i en
luftstrøm, ved 200-300?C og
med en nedadrettet hastighed på 20-40 m/sek, hvorved mængden af
koncentrat afpasses til frembringelse af partikler af
sødmælkspulver som, når de når overfladen af det
fluidiserede lag, har et fugtighedsindhold på 8-16%,
(b) holder laget af fluidiserede partikler ved en
temperatur på 60-80%C ved indførelse af tørreluft ved
70-150?C med en opadrettet
hastighed på 0,3-1,5 m/sek i den nedre del af laget
(c) fra den øvre del af tørrekammeret
udtager en luftstrøm, som medriver fine partikler af
sødmælkspulver,
(d) opsamler disse fine medrevne partikler,
(e) tilbageføre de opsamlede fine partikler
til det fluidiserede lag i tørrekammeret, og
(f) udtager agglomererede partikler af
sødmælkspulver med et fugtighedsindhold på 4,5-9% fra det
fluidiserede lag.
9. Fremgangsmåde ifølge krav 8,
kendetegnet ved, at partiklerne, der udtages i trin (f), yderligere
tørres og afkøles udenfor tørrekammeret, fortrinsvis i
et fluidiseret leje til et fugtighedsindhold på 2-4%.
10. Fremgangsmåde ifølge et
vilkårligt af kravene 1-4 til fremstilling af agglomereret vallepulver,
kendetegnet ved, at man
(a) forstøver et fortrinsvis
præ-krystalliseret vallekoncentrat med et tørstofindhold
på 48-58 vægt% ind i en luftstrøm ved 230-360? med en nedadrettet hastighed på
20-40 m/sek., hvorved mængden af koncentrat afpasses til fremstilling
af partikler af vallepulver der, når de når overfladen af det
fluidiserede leje, har et fugtighedsindhold på 2-6%,
(b) holder af dette lag af fluidiserede partikler
ved en temperatur på 70-90?C
ved indføring af tørreluft ved 10-80?C med en opadrettet hastighed på 0,3-1,5
m/sek. i den nedre del af laget,
(c) fra den øvre del af tørrekammeret
udtager en strøm af luft, der medriver finepartikler af
vallepulver
(d) opsamler disse fine medrevne partikler,
(e) tilbagefører de opsamlede fine partikler
til det fluidiserede lag i tørrekammeret,
(f) udtagning af agglomererede vallepulverpartikler
fra det fluidiserede lag, hvilke partikler har en gennemsnitlig
partikelstørrelse på 200-700 µ og et fugtighedsindhold på
1-5%."
Klageren, APV Anhydro A/S, Søborg v/Hofman-Bang
& Boutard A/S, nedlagde ved skrivelse af 5. februar 1990 indsigelse mod
udstedelse af patent, idet man udtalte:
"....Essensen i begrundelsen for denne indsigelse er, at
den i krav 1 omhandlede fremgangsmåde ikke adskiller sig
væsentligt fra det, der er kendt fra bl.a. DE OS 2 122 237, US patent
nr. 3 735 792 samt vedlagte artikel af M V Lykov i Trudy etc. Vol 237, p 3-25
(1980) (russisk tekst; engelsk oversættelse også vedlagt) og at
de øvrige krav alene angår kendte og/eller for en fagmand
nærliggende foranstaltninger.
Endvidere kan vi oplyse, at vi også har nedlagt
indsigelse mod EP patentskrift nr. 97 484, som krævede prioritet fra
den foreliggende danske ansøgning, og at EPO efter mundtlig
forhandling d. 15. januar 1990 besluttede at nævnte EP patent skulle
omstødes...."
Efter at indsigeren derefter to gange var bevilget 2
måneders yderligere frist, henstillede ansøger i skrivelse af
14. juni 1990, at ansøgningen
"...nu fremmes til patent med beskrivelse og krav svarende
til fremlæggelsesskriftet, uden hensyntagen til den af firmaet APV
Anhydro A/S nedlagte indsigelse.
Indsigelsen støtter sig på DE OS 2 122 237,
US patent nr. 3 735 792 samt en artikel af M. V. Lykov.
De to førstnævnte skrifter er nævnt og
kommenteret i nærværende ansøgnings beskrivelse, og
indholdet af den nævnte artikel svarer til fransk patentskrift nr. 1
526 498, som ligeledes er kommenteret i ansøgningens beskrivelse.
Indsigelsen indeholder således intet, som bør
kunne ændre Patentdirektoratets beslutning, som ligger bag
ansøgningens godkendelse til fremlæggelse.
Gennem kopier, modtaget fra Patentbureauet Hofman-Bang
& Boutard A/S, er vi gjort bekendt med, at indsigerne to gange, den 3.
april og den 6. juni 1990, har søgt om yderligere forlængelse af
den først meddelte frist til at fremkomme med yderligere motivering
for indsigelsen.
Indsigerne begrunder disse fristansøgninger med et
ønske om at afvente en afgørelse i det tilsvarende
europæiske patent.
Denne motivering er imidlertid ikke acceptabel. Det
pågældende europæiske patent blev ved en mundtlig
forhandling den 15. januar 1990 fundet ugyldigt ved første instans.
Den pågældende mundtlige forhandling drejede sig for den
væsentlige dels vedkommende om gyldigheden af prioritetskravet og
dermed om relevansen af en af ansøgernes egne
offentliggørelser, stammende fra tidsrummet efter indleveringen af
nærværende ansøgning.
Afgørelsen blev taget ud fra den
forudsætning, at den pågældende offentliggørelse var
gyldigt modhold.
Uafhængigt af hvilken motivering, der måtte
blive benyttet i den skriftlige afgørelse fra EPO, vil den
pågældende afgørelse derfor være uden al
væsentlig betydning for nærværende sag, og i
modsætning til, hvad indsigerne anfører i
fristansøgningerne, er det på ingen måde rationelt eller
hensigtsmæssigt at afvente afgørelsen. Indsigernes
bemærkning om det rationelle for alle parter i at udnytte det ved
EP-indsigelsen stedfundne opklaringsarbejde, er efter undertegnedes mening
absurd, da et sådant "opklaringsarbejde" ikke med rette kan
hævdes at have fundet sted.
Vi henstiller derfor, at Direktoratet ikke lader
indsigerne forsinke patentudstedelsen yderligere, men nu afgør sagen
på det foreliggende grundlag."
Hertil bemærkede indsigeren i skrivelse af 20. juni
1990 som følger:
"Idet vi henviser til vedlagte kopi af et brev fra
ansøgerens fuldmægtig af 14. juni 1990, skal vi hermed
gøre opmærksom på, at vi ikke finder gengivelsen af
forhandlingsforløbet ved EPO den 15. januar 1990 korrekt, og at vi er
parate til at give en udførlig redegørelse herfor, hvis det
skulle være nødvendigt.
Vi forstår ikke hvorledes ansøgerne kan
påstå, at den skriftlige afgørelse fra EPO vil være
"uden al væsentlig betydning for nærværende sag". Vi finder
intet grundlag for denne påstand, hverken i forhandlingsforløbet
eller i den særdeles lakoniske begrundelse af EPO's kendelse efter
afslutningen af den mundtlige forhandling den 15. januar 1990.
For en ordens skyld skal vi bemærke, at indsigerne
også er særdeles interesserede i at få denne sag
overstået hurtigst muligt dvs. i en hurtig og effektiv sagsbehandling,
og at vi netop derfor har søgt om disse
fristforlængelser, selvom det (rent arbejdsmæssigt) havde
været ulige nemmere at udfærdige en endelig
indsigelsesbegrundelse ved hjemkomsten fra München medio januar
1990.
Vi forstår heller ikke ansøgernes
bemærkning om at indholdet af Lykov-artiklen svarer til (indholdet) af
FR PS 1 526 498, vi skal her blot pege på de to væsentlige
passager i LYKOV-artiklen, som ikke har modsvarighed i nævnte FR
PS:
(1) Fig. 9 med tilhørende omtale, specielt side
16 i Doc (4), transl., "An essential condition for stable operation .....
penetration of jet into fluid bed ...... increases inter-phase contact
......".
(2) Side 22, 1. 3 f.m. - side 23, 1. 4 f.o.: "....The
apparatus promises to come into more widespread use in various branches
....... including products of the food industry".
Dette betyder, at LYKOV-artiklen, men ikke FR PS 1 526
498, indeholder:
(1) omtale af en vekselvirkning mellem de to
tørrezoner, der side 6, 1. 32 - side 7, 1. 22 i DK
fremlæggelsesskrift 157053 omtales som et væsentligt træk
ved den omstridte opfindelses virkemåde, og
(2) en henvisning til at den i nævnte FR PS
omtalte metode også med fordel kan anvendes i levnedsmiddelindu-strien,
altså f.eks. ved tørring og granulering/agglomerering af
mælkeprodukter, dvs. oplysninger, som er særdeles
væsentlige ved vurderingen af den omstridte opfindelses
patenterbarhed.
Endelig forstår vi ikke indsigernes
bemærkninger om "ikke stedfundet opklaringsarbejde", idet det
fremgår af vore notater fra den mundtlige forhandling den 15. januar
1990, at
- det først hurtigt blev konstateret, at den
tilsvarende EP-ansøgnings prioritet ikke kunne holde,
- at det der skulle diskuteres var
opfindelseshøjde, og
- at LYKOV-artiklen blev betragtet som det mest
relevante modhold, idet en række andre skrifter, herunder den
på side 2, 1. 8 i brevet af 14. juni 1990 omtalte
offentliggørelse også måtte tages i betragtning.
På denne baggrund finder vi det fortsat
hensigtsmæssigt og administrativt forenklende at lade den
ekstraordinært forsinkede skriftlige EPO-afgørelse indgå
som et væsentligt element i denne sag, og vi går derfor ud fra,
at den med Direktoratets skrivelse af 8. ds. bevilligede
fristforlængelse står ved magt."
Vedrørende indsigerens seneste fristanmodning skrev
ansøgeren den 7. august 1990 følgende:
"I sagen A/S NIRO ATOMIZER, ans. nr. 2670/82
(fremlæggelsesnummer 157 053) er vi gennem en fra Patentbureauet
Hofman-Bang & Boutard A/S modtaget kopi af skrivelse til Direktoratet,
dateret 6. august 1990, blevet gjort bekendt med, at Indsigerne nu for tredje
gang har søgt om yderligere forlængelse af den først
frist til at fremkomme med yderligere motivering for indsigelsen, udover hvad
der allerede er anført i indlæggene af 5. februar og 20. juni
1990.
Vi henstiller, at en sådan yderligere
fristforlængelse ikke meddeles.
Indsigernes motivering for anmodningen om
forlængelsen mangler enhver rimelig begrundelse.
Man henviser ganske vist til Direktoratets vejledning P2.
1-1 og har i den tidligere korrespondance anført, at der skulle kunne
opnås en administrativ forenkling af sagsbehandlingen ved at afvente
EPO's afgørelse.
En accept af dette argument fra Direktoratets side vil
være ensbetydende med en tilkendegivelse af, at udfaldet af denne
danske indsigelsessag skal afgøres i München.
Hertil kommer, som nævnt i vort indlæg af 14.
juni 1990, at afgørelsen ved EPO's første instans blev taget ud
fra den forudsætning, at ansøgernes egen offentliggørelse
i prioritetsåret var gyldigt modhold, hvilken forudsætning ikke
gælder i nærværende sag.
Endelig skal vi bemærke, at om der måtte
fremkomme en for ansøgerne negativ skriftlig afgørelse fra
EPO's første in- stans, vil denne formodentlig blive appelleret, og
det er vel ikke Direktoratets hensigt i så fald at bevilge Indsigeren
udsættelse indtil en sådan appelsag er afgjort.
Da Indsigernes motivering for at anmode om
fristforlængelse, nemlig at der herved skulle kunne opnås en
forenkling af Direktoratets arbejde, ikke er holdbar, ser vi ikke at
Direktoratet med rimelighed kan bevilge yderligere forlængelse med
heraf følgende forhaling af patentudstedelsen i denne nu mere end 8
år gamle ansøgning...."
Indsigeren anførte i sin indsigelsesbegrundelse af
8. oktober 1990 som følger:
"Idet vi henviser til vor skrivelse af 5. februar 1990 og
den senere korrespondance vedrørende forlængelse af frister,
bl.a. seneste direktoratsskrivelse af 10. august 1990, hvor fristen til
besvarelse af Direktoratets skrivelse af 7. februar 1990 sættes til den
7. oktober 1990, skal vi hermed oplyse, at vi stadig ikke har modtaget den i
ovennævnte korrespondance omtalte skriftlige afgørelse fra EPO,
hvilket er helt usædvanligt, når man tager i betragtning, at den
tilsvarende EP-ansøgning blev omstødt efter mundtlig
forhandling den 15. januar 1990.
Da Direktoratet i sin skrivelse af 10. august 1990
angiver, at fristen ikke vil blive forlænget yderligere, skal vi hermed
fremføre følgende på ansøgernes vegne:
I. PÅSTAND
De i krav 1-10 omhandlede fremgangsmåder ses
ikke at adskille sig væsentligt fra den på
ansøgningsdatoen kendte teknik.
Da de i dansk ansøgning nr. 2670/82, i det
følgende betegnet "NIRO-ansøgningen", beskrevne opfindelser
således ikke opfylder anden patenterbarhedsbetingelse i den danske
patentlovs paragraf 2, stk. 1, bør ansøgningen
afslås.
Til belysning af nævnte kendte teknik henvises
specielt til følgende skrifter:
(1) W. Masters, Spray Drying Handbook, Third Ed.
(1979), (MASTERS)
(2) US PS 3956 521 (PISECKY)
(3) (DE OS 2 122 237 (UTAG)
(4) M.V. Lykov, "Heat and Mass...", Trudy, Vol. 237. p.
3-25 (1980) (LYKOV)
(5) US PS 3 735 792 (ASIZAWA)
(7") BULLETIN C-3
Kopier af (3), (4) og (5) samt engelsk oversættelse
af (4) er fremsendt med vor skrivelse af 5. februar 1990. Kopier af (1), (2)
og (7") in triplo vedlægges.
II. BEGRUNDELSE
1. GENNEMGANG AF ALMEN TEKNISK FAGVIDEN INDEN FOR
FORSTØVNINGSTØRRINGSTEKNOLOGIEN
1.1 Der kendes adskillige fremgangsmåder til
fremstilling af pulverformige mælkeprodukter omfattende
forstøvningstørring:
1.1.1 AFS, "Almindelig
forstøvningstørring", ved hvilken der fremstilles et fint
tørt mælkeprodukt ved en tørreproces i et trin, hvori
tørringen gennemføres ved
forstøvningstørring.
1.1.2 TSFS, "Two Stage
forstøvningstørring", ved hvilken der i en første
tørringszone, hvori tørringen foregår ved
forstøvningstørring, fremstilles et fint fugtigt pulver, som
overføres til en anden tørringszone, hvori det overførte
pulver tørres til den for slutproduktet ønskede fugtighedsgrad
i fluidiseret masse, hvorved slutproduktet fremkommer som et tørt fint
pulver.
1.1.3 STFS, "Straight Through
forstøvningstørring, som er en to-trinsproces svarende til
TSFS, men ved hvilken de med afgangsgassen fra de to tørrezoner
udførte fine partikler udskilles og recirkuleres til første
tørringszone. Herved dannes "agglomererede partikler" eller
"agglomerater", som defineret i linie 25-29 på side 2 i
NIRO-ansøgningen (her og i det følgende refereres til
fremlæggelsesskriftet). Disse agglomerater har en betydeligt
større middelpartikelstørrelse end de i afsnit 1.1.1 og 1.1.2
omtalte pulvere.
1.2 En mere uførlig omtale af TSFS og STFS og
disses fordele findes f.eks. i afsnit 1.2.4 i MASTERS, dok. 4. Nærmere
omtale af alle tre processer anvendt ved fremstilling af mælkeprodukter
med udførlige angivelser af driftsbetingelser for forskellige
mælketyper findes i afsnit 15.1.2 [afsnit (c) og (d)], 15.1.5
[bemærk bl.a. de fig. 15.7 c) viste skummetmælks- agglomerater
fremstillet ved STFS og omtalen heraf i (d)] 15.1.6 og 15.1.7 [bemærk
bl.a. (b) (2), fremstilling af agglomereret vallepulver ved STFS].
1.3 Det skal bemærkes, at MASTERS er en
standardhåndbog inden for
forstøvningstørringsteknologien, og at den ovenfor
gennemgåede teknik må anses for at være almen teknisk
fagviden, som må forudsættes præsent hos enhver fagmand
inden for mælketørringsområdet.
1.4 Dette gælder specielt følgende fakta
vedrørende tørring af mælkeprodukter:
- Typisk tørrelufttemperatur ved AFS: 200? eller lidt derunder.
- Tørrelufttemperatur i
forstøvningstørringszonen ved TSFS og STFS: noget
højere, f.eks. 250?C eller
højere.
- Fugtighedsindhold af slutprodukt: 2-4%.
- Fugtighedsindhold ex
forstøvningstørringszonen ved TSFS: ca. 6%.
- Fugtighedsindhold ex
forstøvningstørringszone ved STFS: højere end ved TSFS,
idet det overførte pulver ved STFS gerne skal have en vis
klæbrighed, således at der kan foregå yderligere
agglomerering i 2. zone, jvf. 15.1.2. (c), bemærk også vor
kommentar i afsnit 3.3.2.
1.5 Typiske drifsbetingelser ved tørring af
sød- og skummetmælk kan i øvrigt findes i tabel I og II i
dokument (2). Bemærk at temperaturen for tørreluften til den
fluidiserede masse er 90 ?C [sp. 8,
linie 59], og at eks. 1-5/6/7-8 illustrerer tørring af
sødmælk ved TSFS/STFS/AFS, medens eks. 9-12/13/14-15 illustrerer
tørring af skummetmælk ved TSFS/STFS/AFS.
2. DEN FORELIGGENDE OPFINDELSE
2.1 Ifølge krav 1 angår den
foreliggende opfindelse en fremgangsmåde til fremstilling af et
agglomereret pulverformet mælkeprodukt ved kombineret
forstøvningstørring og tørring i fluidiseret leje,
som er ejendommelig ved, at man:
(a) forstøver en fra mælk afledt
væske i den øvre del af et tørrekammer ind i en
central nedadrettet strøm af tørregas med en temperatur
på 200 - 400 ?C til
frembringelse af partikler,
(b) i den nedre del af tørrekammeret
opretholder et lag med en højde på mindst en halv meter
partikler fluidiseret i en opadrettet strøm af gas med en
hastighed på 0,3 - 1,5 m/sek., idet temperaturen af denne gas
reguleres til en værdi mellem 10 og 150 ?C til opretholdelse af den temperatur, der
kræves af de fluidiserede partikler for at sikre disse partiklers evne
til at agglomerere med de partikler, der dannes i trin (a),
(c) beregner og regulerer mængden af den
pågældende væske i forhold til mængden og
tørrekapaciteten af den nedadrettede strøm til sikring af et
fugtigshedsindhold i primærpartiklerne, når disse når
det fluidiserede lag på mellem 2 og 16% og tilstrækkeligt til
at disse partikler agglomererer under dannelse af klynger, men mindre end
det fugtighedsindhold, som ville medføre dannelse af
monogranulære korn,
(d) udtager en strøm omfattende gassen fra
nævnte nedadrettede strøm og gassen fra nævnte opadrettede
strøm fra et ikke-centralt sted i den øvre del af
tørrekammeret, og
(e) udtager agglomererede partikler fra
det fluidiserede lag i en sådan mængde, at højden af det
fluidiserede lag holdes konstant.
2.2 Det fremgår af beskrivelsens indledning, at
den til grund for opfindelsen liggende opgave går ud på at
tilvejebringe en fremgangsmåde af den i hovedkravets indledning angivne
art, ved hvilken der kan fremstilles pulverformige mælkeprodukter af
høj kvalitet i form af agglomerater, men ikke i form af
monogranulære korn, idet man i øvrigt ønsker af
undgå varmebeskadigelse af produktet og god økonomi for energi
og apparatinvestering.
I denne forbindelse defineres "monogranulære korn",
som
"korn med en meget kompakt struktur, som har meget lidt
mellemrumsluft som følge af, at de har en løglignende struktur
eller består af partikler, der er praktisk taget fuldstændigt
sammensmeltede eller sammenflydende", [side 2, 1. 14-18] medens
"agglomerater" defineres som
"grupper af partikler, der er sammenknyttede ved visse
kontaktpunkter, hvilke grupper har en ikke-kompakt struktur, der omfatter en
betydelig mængde mellemrumsluft". [side 2, linie 26-29].
2.3 Om opfindelsens karakteristiske virkemåde
anføres især følgende:
2.3.1 "Ved fremgangsmåden ifølge
opfindelsen opnås der en forbedret agglomerering, idet der hersker
ekstremt turbulente betingelser i det fluidiserede leje, specielt i de
øvre dele af denne, hvor der sker kollision med den nedadrettede
partikelholdige gasstrøm og derfor er særligt gode muligheder
for ønsket sammenstød mellem partiklerne, medens disse har den
for agglomeratdannelsen optimale fugtighed. " [side 6, linie 32 - side 7,
linie 3]
2.3.2 "Ved fremgangsmåden ifølge
opfindelsen er der imidlertid en høj grad af samvirken mellem de to
tørretrin. Denne samvirken finder sted, fordi den nedadrettede
strøm af tørregas og partikler, på det tidspunkt hvor den
når det fluidiserede leje, stadig har tørrekapacitet og
tilstrækkelig hastighed til at trænge ned i det fluidiserede
leje, og sammen med den gas, som indføres fra neden, bidrager til den
tørring, som finder sted i det fluidiserede lag. Samtidig vil den gas,
som foroven trænger ned i det fluidiserede lag, forøge den
opadrettede hastighed for de blandede gasser, der forlader laget. Dette
medfører en ønsket forøgelse af mængden af
partikler, som føres til den øvre del af tørrekammeret,
hvilket fremmer agglomereringen." [side 7, linie 8-22]
2.3.3 "Det er vigtigt, at der sker en vis samvirkning
mellem den nedadrettede strøm af partikelholdig tørregas og det
fluidiserede lag. " [side 8, linie 21-23]
3. OPFINDELSEN SET PÅ BAGGRUND AF DEN KENDTE
TEKNIK
3.1 DET CENTRALE MODHOLD ER LYKOV (dok. (4)).
3.1.1 Heri beskrives en to-zoneproces til
tørring og granulering af pulp og opløsninger, i det
følgende betegnet "LYKOV-processen".
3.1.2 Betragter man Fig. 9 i LYKOV og den
tilhørende forklaring, ser man, at der i den understregede del af krav
1 (jvf. afsnit 2.1) beskrives en tørringsproces med en lay-out, der i
alle enkeltheder er identisk med LYKOV-processens lay-out.
3.1.3 Også de i afsnit 2.3.1 omtalte
karakteristiske procesbetingelser, turbulens i fluidiseret lag, kollision med
nedadrettet gasstrøm, er omtalt i LYKOV, jvf. side 16, linie 5-4 fn.,
"An essential condition ...". Det samme gælder de i afsnit 2.3.2
omtalte betingelser, som omtales i LYKOV, bl.a. side 17 (sidste punktum i 2.
afsnit "The heat of the gas jet is utilized in the fluid bed" og side 16,
linie 13-1 fn., "kraftig vekselvirkning mellem de to tørrezoner. " Det
i afsnit 2.3.3 omtalte samvirke er også klart omtalt i de sidste linier
på side 16 i LYKOV.
3.2 ER LYKOV ET RELEVANT MODHOLD?
3.2.1 I LYKOV gives en udførlig beskrivelse
af anvendelsen af LYKOV-processen ved tørring og granulering af
opløsninger af diverse uorganiske gødningsmaterialer,
hvorved produktet fremkommer som monogranulære korn (jvf. def. i
afsnit 2.2).
3.2.2 Dette betyder imidlertid ikke, at en fagmand
ville betragte det som et karakteristisk træk ved LYKOV-processen
per se, at der ved denne fås et produkt i form af
monogranulære korn.
Den faktor, som primært bestemmer produktets
karakter (monogranulære korn eller agglomerater?) vedrører ikke
processens lay-out, men på, hvad der sker, når en partikel
møder en (delvis tørret) dråbe: vil dråben brede
sig ud over partiklen, således at der opbygges "et
løgskæl" eller vil dråben i hovedsagen bevare sin form og
klæbe sig fast til partiklen ved kontaktpunktet mellem dråbe og
partikel?
I første tilfælde fås
monogranulære korn, i sidste tilfælde agglomerater.
Om en delvis udtørret væskedråbe
"breder sig " eller fastklæbes, afhænger primært af
viskositet og befugtningsevne af den i dråben indeholdte væske,
men det betyder, at spørgsmålet dannes der monogranulære
korn eller agglomerater ikke bestemmes af den anvendte tørringsproces,
men af den tørrede væskes egenskaber, idet dråber af
saltopløsninger f.eks. vil "brede sig", medens dråber af
mælkekoncentrater vil "klæbe".
Der skal i denne forbindelse henvises til spalte 1, linie
57-60 på side 2 i det tilsvarende EP PS nr. 97 484 (kopi vedlagt ),
hvor ansøgerne peger på sammenhængen mellem
gødningsprodukternes løgskalstruktur og det faktum, at disse
produkter er fremstillet ved tørring af koncentrerede
saltopløsninger.
3.2.3 På denne baggrund er der således
intet grundlag for en påstand om, at en fagmand, der stod over for den
til grund for opfindelsen liggende opgave, ville finde LYKOV irrelevant,
fordi dette skrift angår fremstilling af monogranulære korn.
Tværtimod peges der i LYKOV (side 23, linie 1-79 udtrykkeligt på
anvendelse af LYKOV-processen inden for "the food industry". LYKOV er
således et særdeles relevant modhold.
4.2.3 I denne sammenhæng skal det også
påpeges
i) at den del af den til grund for opfindelsen liggende
opgave, der går på at undgå dannelse af monogranulære
korn, samt
ii) at bestemmelsen i krav 1, pkt. c) "mindre end ...,
som ville medføre dannelse af monogranulære korn",
må anses for overflødige, idet
mælkekoncentraters viskositet og befugtningsevne over for
mælkepulver ikke åbner mulighed for dannelse af
monogranulære korn, idet der enten dannes agglomerater eller en
sammenhængende kage af mælkepartikler.
3.3 OPFINDELSEN SET PÅ BAGGRUND AF DEN I LYKOV
BESKREVNE TEKNIK
3.3.1 På baggrund af det i afsnit 3.1 og 3.2
anførte ser man, at den foreliggende opfindelse er en
nærliggende anvendelse af LYKOV-processen tilvejebragt ved
"LYKOVISERING" af den kendte STFS-teknologi, hvor man (inviteret dertil af
LYKOV, jvf. side 23, linie 1-7) flytter den fluidiserede masse fra en
særskilt enhed til bunden af forstøvningstørringskammeret
og recirkulerer fint materiale fra afgangsgassen ikke direkte til
forstøvningstørringszonen (som i STFS-teknikken), men til den
fluidiserede masse (som i LYKOV-teknologien, jvf. fig. 9 i LYKOV).
3.3.2 Denne modifikation er ikke mindst
nærliggende, når man betænker, at STSF-processen har den
"indbyggede ulempe", at det til 2. zone overførte materiale gerne skal
være noget fugtigt (af hensyn til god varmeøkonomi, men
også for at opnå agglomerering i den fluidiserede masse i 2.
tørretrin), men netop derved giver klistringsproblemer ved passagen
fra 1. til 2. zone, når disse foregår i adskilte apparatdele. Ved
at følge LYKOV's anvisning elimineres disse klistringsproblemer
på enkel måde.
3.3.3 Ganske vist indeholder krav 1 en række
tekniske træk (nemlig de ikke understregede dele af citatet af krav 1 i
afsnit 2.1), som ikke fremgår af LYKOV, men som nærmere begrundet
i det følgende angår disse tekniske træk imidlertid blot
justeringer af LYKOV-processens procesbetingelser, som har karakter af rene
rutinemæssige procesindstillinger, der er nærliggende for en
fagmand, jvf. specielt omtalen af den almene tekniske fagviden i afsnit
1.4:
Krav 1
pkt. (a): Gastemperatur
, jvf. pkt. 1.4.
pkt. (b): Højde af laget:
svarende til
mindst halvdelen af lagets bredde, typisk 0,5-1 m (beskrivelsens side 8,
linie 35 - side 9, linie 5), kan aflæses af fig. 9 i LYKOV.
Gashastighed:
0,3 - 1,5 m/s, jvf. LYKOV, side 21,
hvor der omtales gashastigheder på 1,3 - 2,2 m/s for partikler, der er
større og tungere end mælkeagglomerater. Indstilling af
gashastigheden i en fluidiseret masse er ren rutine.
Gastemperatur i 2. zone
: 10 - 150 ?C, jvf. f.eks. de 90 ?C, der er angivet i PISECKY, jvf. vore
bemærkninger i afsnit 1.5, men også tabel I på side 49 i
MASTERS (130?C).
pkt. (c): Fugtighedsindhold i
primærpartikler
(i) mellem 2 og 16% og
(ii) tilstrækkeligt til agglomering under
klyngedannelse, men mindre end det, der fører til monogranulære
korn
.
Re (i): Da de (ikke klæbrige)
færdigprodukter som nævnt i 1.4 har et fugtighedsindhold på
2-4%, og da fugtighedsindholdet for de (ikke klæbende) overførte
partikler ved TSFS iøvrigt typisk er ca. 6% (jvf. tabel 1.2 i
MASTERS), er det åbenbart for en fagmand at fugtighedsindholdet skal
være godt over 2%. Fagmanden vil også vide, at en passende
klæbrighed vi optræde ved fugtighedsindhold noget over 6%.
Re (ii): Som omtalt i afsnit 3.2.4 betyder denne
angivelse blot, at produktet ikke må være så tørt,
at der ikke kan dannes agglomerater, men heller ikke så vådt, at
der fås sammenbagning, hvilket er så indlysende, at (ii) ikke kan
karakteriseres som en teknisk anvisning med konkret indhold.
3.2.4 I denne sammenhæng skal der også
henvises til UTAG, der angår en to-trinsproces med
forstøvningstørring i første trin og eftertørring
og agglomering i fluidiseret masse i andet trin. Her peges på at det
til andet trin overførte materiale har en tilfredsstillende
agglomereringsevne, når det har et fugtighedsindhold på 6-15%,
jvf. side 6, 1. 1-7. I krav 6 foreslås temperaturer for
tørreluften til den fluidiserede masse på 10-60?C, og i krav 8 foreslås gashastigheder i
andet trin på 0,2-1 m/s.
3.2.5 Selvom disse parametervalg kan synes trivielle,
set hver for sig, kunne det tænkes, at der blev opnået en
overraskende fordelagtig teknisk virkning ved kombinationen af disse
valg.
En sådan fordelagtig virkning kunne manifestere sig
ved i) procesmæssige træk og/eller ved ii) produkt-
egenskaber.
Fremgangsmåden ifølge opfindelsen ses
imidlertid ikke udvise andre fordelagtige procesmæssige træk end
dem, der er beskrevet i LYKOV, og det ses ej heller at være
dokumenteret, at der tilvejebringes nogen overraskende fordelagtige
produktegenskaber, idet de i eksemplerne angivne værdier for
opløselighedsindeks, dispergerbarhed etc. ikke udmærker sig
på baggrund af det, der opnås ved anvendelse af kendt teknik.
3.6 Krav 2-5
Krav 2's indhold er kendt fra LYKOV, jvf. fig. 9.
Det i krav 3 angivne interval overlapper med de
værdier for forholdet mellem de kinetiske energier, der kan udledes fra
de detaljerede angivelser i LYKOV.
Den i krav 4 angivne minimale opholdstid i 2. zone svarer
til minimale opholdstider ved STFS og TSFS.
Den i krav 5 omtalte eftertørring og/eller
afkøling er velkendt fra bl.a. STFS, jvf. f.eks. MASTERS 15.1.2 (c),
1. 8 ff, "The moist powder ....... into the second vibrating fluid bed for
powder cooling."
De i krav 2-5 angivne tekniske foranstaltninger indeholder
således ikke opfinderiske træk, hverken set isoleret eller i
kombination med de i krav 1 anførte tekniske foranstaltninger.
4. KONKLUSION
De i krav 1-10 omhandlede fremgangsmåder
består af:
- et nærliggende valg af den fra LYKOV-processen
kendte proces-lay-out, samt
- en rutinemæssig indstilling af procesparametre,
som uden vanskelighed kan gennemføres af en fagmand.
Da dette valg ikke kræver overvindelse af tekniske
fordomme, og da der ikke opnås andet end hvad der kunne forventes ved
de angivne intervaller for procesparametrene, ses nævnte
fremgangsmåder ikke at udvise nogen opfindelseshøjde i forhold
til den kendte teknik. NIRO-ansøgningen bør derfor ikke
føre til patent.
5. SLUTBEMÆRKNINGER
I forbindelse med ansøgerens bemærkninger
om den i ASIZAWA beskrevne proces [side 4, 1. 36 - side 5, 1. 13], skal vi
bestride rigtigheden af forklaringen i 1. 10-13 på side 5, jvf. vore
analoge betragtninger i afsnit 3.32.
Iøvrigt skal vi påpege, at den kendte teknik
på ansøgningsdagen omfattede anvendelse af ASIZAWA-processen til
fremstilling af agglomererede mælkeprodukter, idet en ubestemt
personkreds d. 6.-9. marts 1979 havde lejlighed til at se og modtage
"BULLETIN C-3" [dok (7")], jvf. den til dok. (7") vedhæftede
erklæring. Det skal bemærkes, at TYPHOON-processen svarer til
ASIZAWA-processen."
I skrivelse af 20. december 1990 fremsendte indsigeren
diverse bilag og udtalte:
"1. I fortsættelse af vort indlæg af 8.
oktober 1990 og med henvisning til tidligere korrespondance, specielt vore
breve af 6. juni 1990 og 20. juni 1990, fremsendes hermed en kopi af den
skriftlige afgørelse fra EPO med bilag vedrørende EP 97484, som
kræver prioritet fra ovennævnte danske
patentansøgning.
2. Vi vedlægger endvidere kopi af EP 97484 (D21),
samt en ekstra kopi af dennes krav, hvor vi har indrammet de passager i det
europæiske krav 1, som afviger fra det danske krav 1 (og hvoraf flere
mangler basis i den danske prioritetsansøgning). Også det
europæiske krav 10 (apparatkravet) mangler side- stykke i den danske
tekst.
3. Endvidere vedlægges kopi af de i den
europæiske indsigelsessag indgående skrifter, som ikke er blevet
fremsendt tidligere, d.v.s. D2, D3, D7, D8, D9 og D10, bemærk at D1 er
dok. (4), D4 er dok. (1), D5 er dok. (2), og D6 er dok (3).
4. Ang. D7 skal det for det første betones, at
dette dokument ikke er relevant for den danske ansøgning, idet D7
først er offentliggjort efter indleveringen af denne (men inden
prioritetsårets udløb).
For det andet vil en nærmere gennemgang af
EPO-afgørelsen vise, at D7 ikke har spillet en afgørende rolle.
Om nødvendigt vil vi gerne uddybe denne påstand yderligere, men
vi skal her blot henvise til markeringerne i margenen af den skriftlige
afgørelse, der viser de relevante steder, hvor D7 indgår.
Korrektheden af ovennævnte påstand skulle fremgå helt
utvetydigt ved simpel betragtning af de passager, hvor D7 omtales.
5. Da dansk praksis bør tilpasses EPO-praksis,
må den fremsendte skriftlige afgørelse anses for særdeles
relevant, og den bedes derfor blive betragtet som et supplement til vort
indlæg af 8. oktober 1990, nærmere betegnet som endnu en
begrundelse for, at ovennævnte ansøgning bør
afslås, fordi opfindelsen ikke har den nødvendige
opfindelseshøjde."
Ansøgeren fremsendte med skrivelse af 9. september
1991 sin imødegåelse af indsigelsen og skrev bl.a.:
"....I: Afgørelsen i EPO vedrørende EP
97 484 og dens relevans
Med Indsigernes skrivelse af 20. december 1990 fulgte
en kopi af afgørelsen i indsigelsessagen ved EPO i første
instans vedrørende EP 97 484, som kræver prioritet fra
nærværende danske ansøgning.
I betragtning af, at Patentdirektoratet øjensynligt
tillægger denne afgørelse relevans, jvf. de mange
fristforlængelser, der er meddelt Indsigerne i afventning af
afgørelsens fremkomst, skal vi oplyse, at afgørelsen er
appelleret, og vi vedlægger in triplo Appelbegrundelsen med de fire
bilag dertil (betegnet Annex I, II, III og VI).
Denne førsteinstansafgørelse er truffet ud
fra den forudsætning, at opfindernes egen offentliggørelse D7 i
prioritetsåret er gyldigt modhold.
D7 kan selvsagt ikke modholdes nærværende
ansøgning, og EPO afgørelsen er derfor uden al væsentlig
relevans. Vi er uenige med Indsigerne i, at D7 ikke skulle have spillet en
afgørende rolle for EPO's afgørelse; selv i begrundelsens
afsluttende korte resumé nævnes D7 sammen med kun to andre
modhold.
For at vise, at D7 ikke skulle have spillet en
afgørende rolle, har Indsigerne på en kopi af EPO
afgørelsen markeret, hvor D7 er nævnt direkte.
Det skal i den forbindelse nævnes, at selv om det
ved en overfladisk betragtning ikke er så mange steder, at D7 er
anført, gør et nærmere studium af afgørelsen det
klart, at dette modhold har været væsentligt for
afgørelsen.
Som vi allerede har nævnt i vor tidligere
korrespondance herom, finder vi derfor, at EPO afgørelsen må
lades ude af betragtning i forbindelse med vurderingen af
nærværende ansøgning, hvortil iøvrigt kommer, at
EPO-afgørelsen har undladt at tage fornødent hensyn til
væsentlige patentmotiverende faktorer, specielt de særegne og
uforudsigelige produktegenskaber samt andre argumenter, som det er forklaret
i vor appelbegrundelse.
Da EPO-afgørelsen nu er indbragt i sagen af
Indsigerne, bedes Direktoratet læse vor Appelbegrundelse (med bilag) i
sin helhed.
II: Opfindelsen
En tilstrækkelig beskrivelse af
fremgangsmåden ifølge opfindelsen findes i
fremlæggelsesskriftet. Der kan derimod måske være behov for
at supplere den i fremlæggelsesskriftet givne forklaring af det
tekniske fremskridt, som opnås ved denne fremgangsmåde. Vi
henviser derfor til Annex I til vor EPO-appelbegrundelse (Jan Pisecky: 20
Years of Instant Whole Milk Powder, Scandinavian Dairy Information 2/90),
hvor der er givet en nærmere definition på de forskellige
egenskaber, som er bestemmende for kvaliteten af instant
sødmælkspulver. Dette Annex I gengiver i Tabel 1 en
sammenligning af egenskaberne af sødmælkspulver fremstillet
efter fremgangsmåden ifølge nærværende
ansøgning med sødmælkspulver, fremstillet efter
konventionelle tørremetoder, idet forkortelsen MSD betegner Multi
Stage Drying, dvs. anvendelse af fremgangsmåden ifølge
nærværende ansøgning. Forkortelsen CDI betegner en
fremgangsmåde, som ikke er relevant i nærværende
forbindelse.
Af nævnte Tabel I fremgår det, at
forsåvidt angår visse vigtige egenskaber, er de resultater, som
opnås under anvendelse af MSD overraskende overlegne i forhold til,
hvad der opnås under anvendelse af SDI (hvilket vil sige
sædvanlig forstøvningstørring med roterende
forstøver og eftertørring i fluidiseret leje) eller med TFD
(hvilket betegnet tall-form dryer, hvor der anvendes trykdyser og
eftertørring i fluidiseret leje).
Således er den gennemsnitlige
partikelstørrelse større, og andelen af små partikler
(fines, hvilket hér betyder partikler under 120µ) er mindre end
halvdelen af mængden heraf i konventionelle
sødmælkspulvere. Også forskellen med hensyn til
risledygtighed (flowability) er påfaldende, idet MSD-produktet er 3-4
gange bedre i denne henseende end de konventionelle produkter.
Som forklaret i Annex I er en god risledygtighed en meget
væsentlig egenskab hos mælkepulvere. Grunden til at pulveret, som
fås ved fremgangsmåden ifølge nærværende
ansøgning har en langt bedre risledygtighed end de produkter, som
fremstilles efter konventionelle metoder, er ikke alene at den gennemsnitlige
partikelstørrelse er højere, og at andelen af fine partikler er
mindre, men skyldes også, og sandsynligvis først og fremmest, at
der er forskel på de enkelte agglomeraters facon.
Agglomeraterne, som fås ved fremgangsmåden
ifølge opfindelsen, er ikke alene forholdsvis store og af relativt
ensartet størrelse, men deres facon er mere sphærisk og deres
overflade jævnere, end hvad der gælder for agglomerater som
fås med de kendte fremgangsmåder. Tilstedeværelse af disse
forskelle afspejles i overlegenheden med hensyn til risledygtighed, og det er
iøvrigt denne risledygtighed, som er vigtig ud fra et kommercielt og
industrielt synspunkt.
Årsagen til at der opnås agglomerater, som i
særlig høj grad er kugleformede og har en ensartet og mere
jævn overflade, er sandsynligvis at der i det stationære
fluisiderede leje i bunden af forstøvningstørringsapparatet
sker en mere intens mekanisk bearbejdning end i konventionelle apparater med
vibreret fluidiseret leje, f.eks. som følge af at
fluidiseringshastigheden er større, og højden af det
fluidiserede leje er større end i disse konventionelle apparater.
Derved er der en slibende påvirkning på agglomeraterne, som
frembringer runde partikler med jævne overflader. Det støv, som
dannes ved denne slibning, giver ikke problemer, da det straks føres
bort fra det fluisiderede lag og agglomereres i den øvre del af
apparatet.
Det skal bemærkes, at de resultater med hensyn til
risledygtighed, gennemsnitlig partikelstørrelse og fraktion <120µ,
som er anført for MSD-produktet i Tabel I i Annex I, svarer
nøje til de resultater, der er anført i Eksempel 2 i
nærværende ansøgning.
Det var ikke tidligere muligt at opnå et
mælkeprodukt med en sådan risledygtighed og
partikelstørrelsesfordeling, navnlig med et så ringe indhold af
fine partikler, som resultat af en direkte produktionsproces.
I denne forbindelse henviser vi til Annex II til vor
EPO-appelbegrundelse, hvor direktør Arne Skjold Petersen
bekræfter, at produktet, som fås ved fremgangsmåden
ifølge nærværende ansøgning, må betragtes som
et helt nyt produkt, idet ingen af de tidligere kendte fremgangsmåder
har muliggjort opnåelse af et agglomereret mælkepulver med en
gennemsnitlig partikelstørrelse på 250 mikron kombineret med en
så høj pulvermassefylde og et så lavt fines-indhold.
Det fremgår iøvrigt af Annex II, at
fremgangsmåden ifølge nærværende ansøgning er
overlegen i forhold til kendte fremgangsmåder på en lang
række punkter. I erklæringen tages der i punkt 4. og punkt 8.
forbehold forsåvidt angår den kendte Filtermat-proces. Denne
proces afviger imidlertid så meget fra nærværende, at den
ikke logisk kan inddrages i en vurdering af det tekniske fremskridt, som
opnås ifølge nærværende ansøgning.
Annex II dokumenterer iøvrigt, at
fremgangsmåden ifølge nærværende ansøgning
har været en betydelig kommerciel succes som følge af de store
tekniske fordele den medfører. Da det ikke har været bestredet
af Indsigerne, skal vi ikke komme nærmere ind herpå men blot
henvise til Annex II i sin helhed. Fagmanden kunne på ingen måde
forudse, at man ved at gå frem, som defineret i krav 1, ville kunne
opnå disse ganske unikke produkt- egenskaber. Til supplering af det i
Annex II anførte kan vi oplyse, at verdens største anlæg
til sødmælkstørring (kapacitet næsten 10 t pulver
pr. time) for få uger siden er sat i drift i New Zealand. Dette
anlæg er baseret på nærværende opfindelse, og
produktet er af kunderne blevet betegnet som det bedste instant
sødmælkspulver i New Zealand.
Med hensyn til den særligt gode varmeøkonomi
og store produktioskapacitet gælder det, at den nok kan forklares ved,
at fremgangsmåden muliggør anvendelse af meget høje
temperaturer for den primære tørregas, samt at en relativt stor
del af tørringen er henlagt til det fluidiserede leje. Man kunne
imidlertid ikke på forhånd vide, at det var muligt at anvende
disse høje primære tørregastemperaturer uden at
varmebeskadige produktet, og den omstændighed, at der kan angives
årsager til de særlige fordele, som opnås ved
fremgangsmåden, er på ingen måde ensbetydende med, at
fremgangsmåden har været nærliggende, eller at dens
gennemførlighed med de gode resultater har været forudsigelig.
Indsigernes bemærkninger desangående er derfor en typisk ex post
facto argumentation.
III: Kommentar til Indsigernes gennemgang af almen
teknisk fagviden samt deres udtalelse om agglomerering af
mælkepulver.
Indsigerne gengiver i Indsigelsesbegrundelsen under
afsnit II forskellige oplysninger, specielt temperaturer og
fugtighedsindhold, som er angivet i forbindelse med kendte
fremgangsmåder af anden art, end de i nærværende
ansøgninger omhandlede.
De angivne data synes forsåvidt at være
gengivet korrekt, men de betegner en med hensigt foretaget udvælgelse,
og litteraturen om forstøvningstørring af mælkeprodukter
er så omfattende, at der også ville kunne udvælges helt
andre data end de i Indsigelsesbegrundelsen anførte.
I Indsigelsesbegrundelsen afsnittene III, 2.2-4
fremsættes den udtalelse, at "mælkekoncentraters viskositet og
befugtningsevne overfor mælkepulver ikke åbner mulighed for
dannelse af monogranulære korn".
Denne udtalelse, som har en meget central placering i
Indsigelsen, og hvis rigtighed er forudsætning for de
væsentligste dele af denne, er ikke korrekt.
I nærværende ansøgnings beskrivelse
(fremlæggelsesskriftet side 2, linie 13-18) defineres udtrykket
"monogranulære korn" som
"korn med en meget kompakt struktur, som har meget lidt
mellemrumsluft som følge af, at de har en løglignende struktur
eller består af partikler, der er praktisk taget fuldstændigt
sammensmeltede eller sammenflydende".
Sådanne korn kan udmærket dannes ud fra
mælkekoncentrat, og de er uønskede, da de ikke giver instante
egenskaber. Vi henviser til dansk fremlæggelsesskrift nr. 160 809, hvor
fig. 1 og den tilhørende tekst i beskrivelsen side 5 og 6 viser
forskellige typer af korn, der kan dannes, når fine partikler
til-bageføres til forskellige steder i forstøverskyen i en
forstøvningstørrer.
Ved fremgangsmåden ifølge
nærværende ansøgning sker der en kontakt mellem fine
partikler, som blæses op fra det fluidiserede leje i bunden af
forstøvningstørreren, og partielt tørrede,
forstøvede dråber, som i visse henseender kan sidestilles med
hvad der sker ved tilbageførelse af fine partikler som beskrevet i
nævnte fremlæggelsesskrift.
Indsigernes påstand om, at monogranulære korn,
dvs. korn svarende til typerne a, b og c i ovennævnte
fremlæggelses-skrift, ikke skulle kunne dannes når materialet,
der tørres, er mælkekoncentrat, er i modstrid med
ansøgernes erfaringer, og rigtigheden af Indsigernes angivelser
desangående må derfor bestrides.
I den forbindelse kan vi henvise til vedlagte
forsøgsrapport fr 19/6/1978 vedrørende tørring af
vallekoncentrat ved forstøvning over et fluidiseret leje. Af denne
rapport fremgår, at der blev opnået følgende
pulvermassefylder:
Forsøg nr.
13
14
15
16
17
Pulvermassefylde/g/cm3
hældt
0,61
0,60
0,58
0,57
0,57
banket 100 gange
0,67
0,66
0,64
0,63
0,64
banket 1250 gange
0,70
0,69
0,69
0,66
0,66
og følgende sigteanalyse
Sigteananlyse
% > 3000 μ
1,0
spor
spor
spor
spor
%3000 μ 2000 μ
1,0
1,0
0,0
0,5
6,0
%2000 μ 1000 μ
27,5
17,0
12,0
11,5
6,0
%1000 μ 500 μ
54,5
53,0
60,0
62,5
65,0
% 500 μ 250 μ
12,5
18,0
21,0
20,5
23,5
% 250 μ 120 μ
2,5
6,5
5,0
4,0
4,5
% < 120 μ
1,0
2,5
2,0
1,0
1,0
Ud fra denne sigteanalyser kan det beregnes, at
middelpartikelstørrelsen var 550-675 µm.
Den store pulvermassefylde sammenholdt med granulometrien
indikerer, at pulveret falder under definitionen "monogranulære korn"
som anvendt i nærværende beskrivelse.
Ansøgerne har sådanne erfaringer med dannelse
af kompakte, dårligt opløselige korn, faldende under
definitionen "monogranulære korn" ved tørring af
sødmælks- eller skummetmælks- koncentrat, at de er villige
til at udføre forsøg som beviser, at sådanne korn kan
dannes med disse koncentrater, såfremt Direktoratet måtte
betvivle Ansøgernes udtalelse. Vi beder Direkto- ratet venligst give
meddelelse, hvis man anser sådanne forsøg nødvendige.
Indsigerne henviser, under benyttelse af et ikke korrekt
referat, til ansøgernes europæiske patent 97 484 spalte 1, linie
57-60. Det anføres det pågældende sted, at en kompakt
struktur fås "partly as a result of the fact that the droplets to be
dried contain a relatively high proportion of dissolved salts". Hermed menes
selvsagt blot, at et indhold af sådant salt kan spille en rolle, ikke
at det i sig selv er bestemmende for strukturen. Iøvrigt skal det
pointers, at da EP 97 484 er yngre end nærværende
ansøgning, kan det ikke benyttes til at belyse, hvordan fagmanden
ville vurdere den fra fransk patent 1 526 478 (svarende til Lykov) kendte
teknik, (hvortil ovenstående angivelse knytter sig) før
indleveringsdagen for nærværende ansøgning.
IV: De modholdte skrifter
I Indsigelsesbegrundelsen er fremdraget
følgende skrifter:
(1) W. Masters, Spray Drying Handbook, Third Ed.
(1979), (MASTERS)
(2) US PS 3 956 521 (PISECKY)
(3) DE OS 2 122 237 (UTAG)
(4) M.V. Lykov, "Heat and Mass .....", Trudy, Vol. 237,
p. 3-25 (1980) (LYKOV)
(5) US PS 3 735 792 (ASIZAWA)
(7") BULLETIN C-3
Det første skrift, MASTERS, beskriver nogle
konventionelle forstøvningstørringssystemer, og det er
egentligt ikke klart, med hvilket formål Indsigerne refererer til
pågældende skrift.
Det andet modholdte skrift, PISECKY, er det US
patentskrift, som kommenteres i nærværende ansøgnings
beskrivelse side 1. Dette US patentskrift er rettet på den
såkaldte totrinsproces, hvor sluttørringen foregår i et
fluidiseret leje uden for forstøvningstørringskammeret. Denne
kendte proces har i forhold til fremgangsmåden ifølge
nærværende ansøgning den ulempe, at pulveret skal
tørres mere vidtgående i kammeret, end hvad der er optimalt ud
fra ønsket om at kunne anvende en høj temperatur for
tørreluften, som ledes til kammeret, og dermed opnå en god
varmeøkonomi, og/eller at undgå varmebeskadigelse af produktet.
Hertil kommer, at denne kendte totrinsproces ikke giver de sær-lige
produktegenskaber, som er beskrevet ovenfor.
Det tredie skrift, UTAG, der af EPO's indsigelses-
afdeling betragtes som det mest relevante, er det tyske
offentliggørelsesskrift, som er diskuteret udførligt i
nærværende ansøgning side 3 og 4. Til supplering af denne
omtale tillader vi os at henvise til vore kommentarer i Appelbegrundelsen,
hvor det pågældende tyske offentliggørelsesskrift betegnes
D6. Vore nævnte kommentarer findes i Appelbegrundelsen side 9, linie 20
- side 12, linie 24.
Skriftet (4), LYKOV, betragtes af Indsigerne som
det væsentligste modhold.
Vi skal indledningsvis bemærke, at den
oversættelse Indsigerne har leveret af denne russiske artikel er
mangelfuld, idet den ikke har medtaget tegningerne 11 og 12, som er
målrig-tige gengivelser af to af de i artiklen beskrevne apparater, og
som er forsynede med detaillerede dimensionsangivelser.
Lykov svarer i det væsentlige til fransk
patentskrift nr. 1 526 478, der er taget i betragtning ved udarbejdelse af
nærværende ansøgning og diskuteret i dennes
beskrivelse.
Lykov er kommenteret i vor Appelbegrundelse under V. d)
side 12, linie 8 fra neden - side 16, linie 19), hvortil vi tillader os at
henvise.
Fremgangsmåden ifølge nærværende
ansøgning er ikke nærliggende på baggrund af Lykovs
lære. Lykov er, på trods af den mere almene indledning,
forsåvidt angår den teknik som har lighed med det i
nærværende ansøgning anvendte, énsidigt rettet
på frembringelse af monogranulære korn og ikke agglomerater af
den art, som kræves i et instant mælkepulver, hvor der
ønskes agglomerater bestående af partikler, der er
sammenknyttede ved visse kontaktpunkter, hvilke agglomerater har en
ikke-kompakt struktur, der omfatter en betydelig mængde mellemrumsluft.
Når sådanne agglomerater indføres i vand, dispergeres de,
og de enkelte partikler fordeles let i vandet.
Lykov har tydeligvis kun interesseret sig for fremstilling
af gødningsprodukter eller lignende, og i de patent-
ansøgninger, som er udarbejdet på basis af Lykovs opfindelse, er
der kun tale om fremstilling af sådanne.
Den omstændighed, at Lykov helt ueksemplificeret
nævner, at hans fremgangsmåde også kan anvendes til
"products of the food industry", tilskynder ikke fagmanden til at anvende
Lykovs princip ved tørring af mælkeprodukter.
Da Lykov ikke taler om "instante" næringsmidler, er
der ingen grund til at antage, at henvisningen til "products" of the food
industry" skulle vedrøre andet end tørring af
næringsmidler til monogranulære korn.
Hvis Lykov virkelig skulle have erkendt, at
tørringsprincipper med lighed til hans
gødningstørringsmetode skulle være velegnede til
tørring af mælkeprodukter, havde han selvsagt anført det.
Inden for forstøvningstørringsområdet udgør
mælkeprodukter så absolut den mest interessante gruppe. Det er i
forbindelse med sådanne, at de største økonomiske
interesser ligger, og det er i forbindelse med sådanne der findes de
mest veldefinerede kvalitetskrav. Det er derfor utænkeligt, at Lykov
ikke skulle have nævnt mælkeprodukter, hvis han mente at
fremgangsmåden var egnet til sådanne.
Som diskuteret ovenfor har Indsigerne nu, i
modsætning til hvad tilfældet var i den tilsvarende
indsigelsessag ved EPO, indført det argument, at
mælkekoncentrater slet ikke rummer mulighed for dannelse af
monogranulære korn, og Indsigernes argumentation for, at Lykov skulle
gøre nærværende fremgangsmåde nærliggende, er
i høj grad bundet til denne udtalelse, der, som anført ovenfor,
ikke er korrekt.
Da Lykov beskriver fremstilling af produkter med en
struktur, som er uønsket ved tørring af mælkekoncentrat
til opnåelse af et instant pulver, ville det for fagmanden ikke
være nærliggende at overføre principper fra Lykovs metode
til mælketørring. Hertil kommer, at hvis man på basis af
oplysningerne i Lykov ville søge at tørre mælkekoncentrat
under justering af temperaturerne, ville man ikke opnå et
tilfredsstillende produkt. Således giver Lykovs apparater, som
illustreret på figurerne 11 og 12, en for kort afstand fra dyse til det
fluidiserede lag, hvorfor dråberne af mælkekoncentrat vil
nå dette med for stort fugtighedsindhold med det resultat, at produktet
vil bestå af partikler, som falder under nærværende
ansøgnings definition på monogranulære korn.
Sammenfattende kan vi derfor om Lykov sige,
(i) at fagmanden ikke ville finde nogen tilskyndelse
til at arbejde efter Lykovs principper ved tørring af
mælkeprodukter,
(ii) at han, hvis han forsøgte det, selv efter
passende justeringer af temperatur etc., ikke ville opnå
tilfredsstillende resultater, samt endelig
(iii) at han på ingen måde kunne forudse de
fordelagtige produktegenskaber, som fås, hvis Lykov-processen
ændres så vidtgående, at man når til den i
nærværende ansøgning omhandlede
fremgangsmåde.
Hvad angår de to sidste af de i
indsigelsesbegrundelsen fremdragne skrifter, nemlig ASIZAWA og BULLETIN C-3,
skal vi bemærke, at førstnævnte svarer til fransk
patentskrift nr. 1 423 090, som vi har omtalt i ansøgningens
beskrivelse under fremhævelse af, at apparatet ifølge dette
skrift er konstrueret til undgåelse af væsentlig kontakt mellem
det fluidiserede leje og partiklerne i
forstøvningstørringszonen, hvorfor det er uegnet til
opnåelse af det formål, som tilstræbes ved
nærværende ansøgning. Til opnåelse af dette
kræves der nemlig kontakt mellem små partikler, som afdrives fra
det fluidiserede leje, og fugtige klæbende partikler til opnåelse
af den ønskede agglomerering.
BULLETIN C-3 kan knap nok betragtes som et bevis på,
at det skulle være kendt at anvende ASIZAWA-processen til
mælkeprodukter, i alle tilfælde viser den intet om de
opnåede resultater.
V: Påstand
Da Indsigerne ikke har anført noget, som viser
at den i nærværende ansøgning omhandlede opfindelse ikke
skulle opfylde patenterbarhedskriterierne, henstiller vi, at Indsigelsen
afvises og at der udstedes patent med beskrivelse og krav svarende til den
fremlagte ansøgning."
Indsigeren kommenterede i skrivelse af 27. april 1992
ansøgers ovennævnte skrivelse som følger:
"..........1. Ang. den tilsvarende europæiske
sag
1.1. Fra den europæiske appelsag
vedlægger vi en kopi af vort indlæg dateret 23. januar 1992 med
bilag, som bedes betragtet som et indlæg i den foreliggende sag, idet
vi specielt skal henlede opmærksomheden på afsnit 4, 4.5, 5 og
6.
1.2. Angående relevansen af EPO's
afgørelse af den tilsvarende europæiske indsigelsessag:
1.2.1. Ansøgerne hævder, at denne
afgørelse "er uden al væsentlig relevans", idet et nærmere
studium af afgørelsen i den europæiske indsigelsessag skulle
vise, at D7 (der ikke kan figurere som modhold imod den foreliggende danske
ansøgning) skulle have haft en væsentlig betydning for denne
afgørelses udfald. Ansøgerne giver imidlertid ingen begrundelse
for, hvorfor et nærmere studium af afgørelsen skulle føre
til denne konklusion.
1.2.2. Det skal bemærkes, at D7 aldrig citeres
alene i den europæiske afgørelse, jvf. f.eks. dennes side
17, linie 4 [agglomerering af mælkeprodukter kendt fra (D6), (D10) og
(D7) eller (D10)] etc.
1.2.3. Dette betyder, at hele argumentationen i den
europæiske afgørelse holder, hvis man sletter alle henvisninger
til D7, idet hvert af de diskuterede tekniske træk i alle
tilfælde er kendt fra mindst to kilder, også når D7 lades
ude af betragtning.
1.2.4. Derfor kan der ikke herske tvivl om, at den
europæiske afgørelse er særdeles relevant i den
foreliggende sag.
1.3. I øvrigt forstår vi ikke
ansøgernes bemærkninger i sidste afsnit på side 2 om, at
EPO ved afgørelsen har undladt at tage fornødent hensyn
til væsentlige patentmotiverende faktorer, specielt de særegne
og uforudsigelige produktegenskaber, da det hverken var eller er
sandsynliggjort endsige påvist, at sådanne faktorer
eksisterer.
2. "Opfindelsen og dens resultater"
2.1. Da ansøgernes afsnit II med
påstand om (I) overraskende gode produktegenskaber (med henvisning til
Annex I) og (II) procesmæssig overlegenhed i forhold til kendte
fremgangsmåder (med henvisning til Annex II) er indholdsmæssigt
identisk med de tilsvarende påstande i ansøgernes
europæiske appelbegrundelse af 13. marts 1991, skal vi henvise til
vores udførlige imødegåelse af disse påstande i
afsnit 4 (ingen overraskende gode produktegenskaber) og afsnit 4.5
(kommentarer til Hr. Arne Skjold Petersens erklæring) i vedlagte
indlæg af 23. januar 1992 og her blot rekapitulere:
(I) Ganske vist fremgår det af Jan Pisecky's
"20 Years ..." (Annex I), at MSD- produktet udviser forbedret risledygtighed
og partikelspektrum i forhold til det traditionelt fremstillede produkt,
der er valgt til sammenligning i nævnte artikel, men ikke desto
mindre er MSD-produktet ikke overlegent i forhold til traditionel
fremstillede produkter, der var kommercielt tilgængelig før
ovennævnte ansøgnings indleveringsdag, jvf. f.eks. pulver 5
omtalt i den 251. beretning fra Statens Forsøgsmejeri.
(II) Ingen af påstandene om
procesmæssig overlegenhed i Annex II kan stå for en nærmere
prøvelse.
3. Kommentarer til ansøgernes afsnit III
3.1. Re afsnit 1 og 2 (om "med hensigt"
udvalgte driftsdata):
De i afsnit II (nærmere betegnet afsnit 1.) i vort
indlæg af 8. oktober 1990 (i det følgende betegnet "vort
første indlæg") angivne driftsdata for AFS-, TSFS- og
STFS-processerne for tørring (og agglomerering) af sød- og
skummetmælk er taget fra MASTERS (dok. (1)), der som nævnt er en
standardhåndbog inden for forstøvningsteknologien, samt fra
PISECKY (dok. (2)). Hensigten med denne "udvælgelse" er at vise typiske
driftsdata (velkendte for enhver fagmand) for de tre kendte procestyper, mere
specifikt: tørregas- temperaturer (specielt i beskadigelse af
produkterne, og fugtighedsindholdet af produkter og delvis tørrede
produkter.
3.2. Re afsnit 3-12 (om muligheden for dannelse
af monogranulære korn ved tørring af mælkeprodukter):
3.2.1. Ansøgerne hævder, at den opdeling
af procesresul- taterne, vi har opstillet i afsnit 3.2.4 i vort
første indlæg, er oversimplificeret, idet der ved tørring
af mælkekoncentrater, eksemplificeret ved vallekoncentrater, ikke blot
kan dannes (de ønskede) ag- glomerater (eller en sammenhængende
kage af mælkepartikler), men også monogranulære
korn.
Som det vil fremgå af det følgende, er denne
påstand imidlertid uden betydning for vores konklusion (i afsnit
3.2.3.), som har følgende indhold:
"selvom LYKOV (dok. (4)) giver en detaljeret beskrivelse
af tørring og granulering af saltopløsninger, hvorved der
dannes monogranulære korn udvisende den såkaldte
løgskalstruktur, ville en fagmand, der stod over for den til
grund for opfindelsen liggende opgave, ikke af denne grund finde dette
skrift irrelevant".
3.2.2. Fagmanden ville nemlig være klar over, at
dannelse af monogranulære korn i form af korn med
løgskalstruktur forudsætter, at den (delvis tørrede)
dråbe udviser visse viskositets- og befugtningsegenskaber, når
den møder en partikel, og for det andet vide, at (delvis
tørrede) dråber af mælkekoncentrater ikke udviser
de egenskaber, som er nødvendige for, at der kan dannes
mælkeprodukter med løgskalstruktur.
Fagmanden, som har til opgave at fremstille
mælkeprodukter i form af agglomerater og undgå dannelse af
monogranulære korn, vil altså i kraft af selve udgangsmaterialets
natur være garderet mod dannelse af monogranulære korn med
løgskalstruktur ved anvendelse af den af LYKOV beskrevne
metode.
3.2.3. Essensen af ansøgernes påstand er
altså: "Men fagmanden ville alligevel betragte LYKOV (dok. (4)) som
irrelevant, fordi han ikke kunne udelukke muligheden for (eller måske
direkte ville forvente), at der (ved visse driftsomstændigheder) kunne
dannes monogranulære korn, nemlig i form af partikler, der er praktisk
taget fuldstændigt sammensmeltede eller sammenflydende".
3.2.3.1. Denne påstand søges underbygget
med data fra en forsøgsrapport fra 19. juni 1978 vedrørende
tørring af vallekoncentrat ved forstøvning over et fluidiseret
leje, der skal sandsynliggøre dannelse af monogranulære korn i
form af praktisk taget fuldstændigt sammensmeltede eller sammenflydende
partikler.
3.2.3.2. Det skal ikke bestrides, at der ved visse
tørrings- og agglomereringsprocesser under visse driftsbetingelser,
f.eks. ved den omtalte tørring af vallekoncentrat ved
forstøvning over et fluidiseret leje (ved ikke nærmere
angivne procesbetingelser), kan dannes monogranulære korn ved
"sintring af materialet i termoplastisk tilstand", jvf. ABB. 10.52, side 270
i Kessler's Lebensmittel-Verfahrenstechnik (dvs. D3 fremsendt med vort brev
af 20. december 1990).
Det skal i denne forbindelse bemærkes,
- at netop valle som bekendt kan give et produkt med
udprægede termoplastiske egenskaber, og
- at en nærmere analyse og vurdering af
ansøgernes dokumentationsmateriale ikke er mulig på grund af
totalt manglende oplysninger om processens lay-out og driftsbetingelser.
3.2.3.3. På trods af disse væsentlige
mangler, kan man dog drage én væsentlig konklusion ud fra dette
dokumentationsmateriale: Det må afvises som irrelevant, fordi
ansøgerne ved disse forsøg har anvendt den såkaldte
"spray fluidiser proces" [som f.eks. er illusteret i fig. 7 i LYKOV (dok.
(4))]. Denne proces omfatter tørring og agglomerering i ét
trin, nemlig i en fluid bed, uden anvendelse af
forstøvningstørring, idet den væske, der skal
tørres, forstøves over eller i den fluidiserede masse. Denne
tørringsproces er i øvrigt omtalt på beskrivelsens side
4, linie 10-23, hvor den i linie 19-20 (med rette) er karakteriseret som "en
fremgangsmåde af anden art end fremgangsmåden ifølge
opfindelsen".
3.2.3.4 Hvis man "modificerede" LYKOV-processen,
således at man lukkede for tørregassen til
forstøvningstørringszonen, ville LYKOV-processen altså
konvergere mod spray fluidiser processen.
3.2.3.5 Da det imidlertid netop er et væsentligt
træk ved LYKOV-processen, at der foregår en væsentlig
tørring i forstøvningstørringszonen (jvf. LYKOV, side
17, afsnit 3), må denne "modifikation" karakteriseres som en
modifikation til ugenkendelighed.
3.2.3.6 Risikoen for dannelse af monogranulære
granuler foreligger således ikke, for så vidt angår
dannelse af produkter med løgskalstruktur.
Risikoen for dannelse af monogranulære granuler kan
ganske vist forekomme, for så vidt angår dannelse af praktisk
taget fuldstændigt sammensmeltede eller sammenflydende partikler, men
kun såfremt man eliminerer det for LYKOV-processen karakteristiske
træk (væsentlig tørring i forstøvningszonen).
Hermed er det godtgjort, at den i ovenstående punkt
3.2.1. omtalte konklusion fortsat står ved magt.
3.2.4. Dette betyder, at fagmanden under alle
omstændigheder ville forudse,
i) at det vil være muligt at
undgå dannelse af sådanne monogranulære korn ved anvendelse
af LYKOV-metoden til tørring og agglomerering af
mælkeprodukter.
Desuden ville han vide,
ii) hvordan man skal undgå dannelsen
af sådanne monogranulære korn.
3.2.4.1. Denne erkendelse kan for det første
hentes fra den almene tekniske fagviden, idet
i) fremstilling af agglomerater af
mælkepartikler (med ikke-kompakt struktur) er en velkendt
standardmetode i mælketørringsteknologien, jvf. vort
første indlæg, se specielt MASTERS (dok. (1)) side 576, afsnit
(c) med omtale af STFS-metoden, hvor tørring og agglomerering
gennemføres både i
forstøvningstørringszonen (hvortil der returneres fine
partikler fra fluid-bed'en) og i den (separat anbragte) fluid-bed zone
(hvor de fra forstøvningszonen udtagne endnu noget fugtige partikler
agglomereres yderligere) under dannelse af en række
mælkeprodukter (bl.a. sødmælks- og vallepulver) "of coarse
size, being free of fines and possessing a high degree of flowability,
wettability and dispersibility", dvs. produkter med typiske
"agglomerategenskaber, altså netop ikke i form af monogranulære
korn.
Som nævnt i afsnit 3.3.1. i vort første
indlæg er den foreliggende opfindelse netop en nærliggende
anvendelse af LYKOV-processen tilvejebragt ved "LYKOVISERING" af den kendte
STFS-teknologi, hvor man (inviteret dertil af LYKOV, jvf. side 23, linie 1-7
og for at eliminere den i afsnit 3.3.2. i vort første indlæg
omtalte "indbyggede ulempe" ved STFS-processen) flytter den fluidiserede
masse fra en særskilt enhed til bunden af
forstøvningstørringskammeret og recirkulerer fint materiale fra
afgangsgassen ikke direkte til forstøvningstørringszonen (som i
STFS-teknikken), men til den fluidiserede masse (som i LYKOV-teknologien,
jvf. fig. 9 i LYKOV).
ii) Indstilling af drifsparametre ved
agglomeratfremstilling er en ren håndværksmæssig
foranstaltning, som er velkendt fra bl.a. STFS-teknologien.
3.2.4.2. For det andet kan denne erkendelse hentes fra
UTAG (dok. (3)), der
i) beskriver fremstilling af
letopløselige agglomerater, dvs. agglomerater med ikke-kompakt
struktur, af bl.a. mælkeprodukter ved en to-trinsmetode, der i
øvrigt nøje svarer til LYKOV, bortset fra, at
forstøvningstørringen foretages i modstrøm, og
ii) indeholder angivelse af driftsbetingelser,
fugtighedsindhold af det til fluid bed'en overførte materiale,
temperatur i fluid bed etc., der sikrer dannelse af (letopløselige)
agglomerater (med ikke-kompakt struktur), jvf. i øvrigt også
sidste afsnit på side 17 i oversættelsen af LYKOV (dok.
(4)).
3.2.5. Hermed skulle det være godtgjort med
tilstrækkelig tydelighed, at LYKOV er et relevant modhold, også
når man tager ansøgernes seneste bemærkninger i
betragtning.
3.2.6. Endelig skal det påpeges, at den ene
angivelse af fugtighedsindholdet i krav 1, punkt c) "tilstrækkeligt til
agglomerering under dannelse af klynger, men mindre end det
fugtighedsindhold, som ville medføre dannelse af monogranulære
korn" ikke udgør en konkret teknisk anvisning, medens den anden (mere
konkrete) anvisning "et fugtighedsindhold i intervallet 2-16%" er kendt fra
UTAG.
4. Bemærkninger angående de modholdte
skrifter
4.1 Om relevansen og brugen af MASTERS (dok. (1))
og PISECKY (dok. (2)) henviser vi til vore bemærkninger i
overstående afsnit 3.1.
4.2 Om fortolkningen af den tekniske lære, der
gives i UTAG (dok. (3)), henvises til afsnit 5 c) ["What is disclosed in
UTAG?] i det i overstående afsnit 1.1 omtalte indlæg.
4.2.1. UTAG er naturligvis et særdeles relevant
skrift, idet det angår en integreret
forstøvningstørrings- og fluid bed proces til tørring og
agglomerering af mælkeprodukter, hvor den fluidiserede masse er anbragt
nederst i forstøvningstørringskammeret.
4.2.2. Den eneste forskel mellem UTAG- og
LYKOV-processen består i, at UTAG arbejder med
forstøvningstørring i modstrøm, medens LYKOV
arbejder i medstrøm.
4.3 Hvilken teknisk lære kan man drage af LYKOV
(dok. (4))?
4.3.1. Er det korrekt, når ansøgerne
hævder, at LYKOV ("på trods af den mere almene
indledning") ensidigt er rettet på frembringelse af
monogranulære korn?
4.3.2. Efter vor opfattelse er svaret på dette
spørgsmål nej, idet der gives en klar teknisk anvisning i de
sidste tre linier på side 22 og på side 23, som siger:
"selvom LYKOV-processen ovenfor er illustreret i
forbindelse med anvendelse til tørring og granulering af
gødningsstoffer, vil den naturligvis også kunne anvendes til
tørring og granulering af en lang række andre materialer, bl.a.
vil den være velegnet til tørring og granulering af
termoplastiske, hygroskopiske og varmefølsomme materialer, bl.a.
"products of the food industry".
Denne fortolkning af LYKOV blev også anlagt ved
afgørelsen af den tilsvarende europæiske indsigelsessag, jvf.
punkt 9.26 og 9.27 i den europæiske afgørelse.
I denne forbindelse skal det for den gode ordens skyld
bemærkes, at ansøgernes kritik af disse punkter i deres
europæiske appelindlæg, jvf. dettes side 13-16, ikke er holdbar,
bl.a. fordi
- LYKOV's ovenfor gengivne slutbemærkninger ikke
er "distinct from or even in contradiction with the integral teaching of doc.
(4)",
- EPO's kombination af UTAG (dok. (3)) og LYKOV (dok.
(4)) ikke med rette kan karakteriseres som en hindsight-betragtning, og
- argumentet på side 15 ("At least there is
..."), som bygger på en påstand om tilvejebringelse af et
agglomereret produkt med overraskende fordelagtige egenskaber ikke holder,
idet det som forklaret i punkt 2.1. ovenfor hverken er godt- eller
sandsynliggjort, at sådanne egenskaber er tilvejebragt.
4.3.3. Selvom LYKOV specielt illustrerer anvendelsen af
sin proces med tørring og granulering af gødningsstoffer,
hvorved der dannes monogranulære korn (med løgskal- struktur),
findes der intet grundlag for ansøgernes påstand om, at
fagmanden skulle få det indtryk af LYKOV's artikel, at det skulle
være et karakteristisk træk ved LYKOV processen, at der
ved denne alene kan fremstilles produkter i form af
monogranulære granuler. Derfor ville en fagmand, der stod over
for opgaven at tørre og agglomerere mælkeprodukter som forklaret
i ovenstående afsnit 3.2., ikke skulle overvinde nogen tekniske
fordomme for at tage LYKOV's lay-out i anvendelse.
Tværtimod ville han straks erkende,
- at de med UTAG-processen forbundne ulemper (ved
anvendelse af forstøvningstørring i modstrøm) kan
elimineres ved anvendelse af LYKOV's lay-out (med
forstøvningstørring i medstrøm), og
- at der ved denne proces kan fremstilles et produkt
bestående af agglomererede mælkepartikler.
4.3.4. I forbindelse med ansøgernes spekulative
betragt- ninger over, hvad LYKOV har vidst, tænkt og ment, skal vi
for den gode ordens skyld bemærke, at man ved vurderingen af et
modholds tekniske lære skal anlægge ikke subjektive, men
objektive kriterier, dvs. ikke stille spørgsmålet: Hvad
tænkte LYKOV?, men derimod stille spørgsmålet: Hvad ville
en fagmand have tænkt ved læsning af dette modhold?
5. Konklusion
5.1 Ansøgerne har søgt at argumentere
for eksistens af opfindelseshøjde af tre grunde:
1) Fordi processens lay-out er patenterbar per
se i forbindelse med forstøvningstørring og agglomerering
af mælkeprodukter, idet dannelsen af mælkeagglome-
rater, dvs. ikke monogranulære mælkegranuler, skulle
være overraskende og uventet.
Som vist ovenfor er det imidlertid nærliggende at
vælge LYKOV-processens lay-out.
2) Fordi det specifikke valg af procesparametre,
såsom gastemperaturer, gashastigheder, tryktab, afstand mellem dyse og
fluid bed, etc. ikke skulle være nærliggende for en
fagmand.
Som vist ovenfor er det imidlertid nærliggende for
en fagmand at vælge de i patentkravene angivne
parameterintervaller.
3) Fordi de ved processen fremstillede produkter skulle
udvise overraskende gode materialeegenskaber, samt fordi selve processen
skulle udvise overraskende gode driftsmæssige egenskaber.
Som vist ovenfor er det imidlertid hverken godtgjort eller
sandsynliggjort, at de ved processen fremstillede produkter udviser
materialeegenskaber, der udmærker sig i forhold til egenskaberne ved
produkter, der er fremstillet under anvendelse af kendt teknik, og der findes
heller ikke nogen indikation for, at der skulle være opnået nogen
procesmæssige fordele udover, hvad en fagmand måtte
forvente.
5.2 Da de i krav 1-10 omhandlede fremgangsmåder
således ikke udviser opfindelseshøjde, bør
ovennævnte ansøgning ikke føre til patent...."
I duplik af 22. december 1992 udtalte ansøgeren
bl.a.:
I: Førsteinstansafgørelsen og
appelsagen vedrørende EP 97 484
Som bilag til indlægget af 27. april 1992 har
indsigerne til det danske Patentdirektorat indleveret en kopi af deres
indlæg dateret 23. januar 1992 i appelsagen mod EP 97 484.
Vi vedlægger derfor kopi af vore
bemærkninger dateret 12. maj 1992, hvori der tages stilling til det
i nævnte indlæg anførte og anføres yderligere
bevisligheder. Vi vedlægger endvidere kopi af de til nævnte
bemærkninger hørende bilag som specificeret i
følgeskrivelsen til nærværende duplik. Vi anmoder om, at
nævnte akter fra appelsagen betragtes som del af nærværende
duplik.
Indsigerne forsøger i indlægget af 27. april
1992, afsnit 1.2 - 1.3 atter at påvirke Patentdirektoratets vurdering
af denne sag ved at henvise til den af EPO i førsteinstans trufne
afgørelse.
I den forbindelse skal vi fastholde, at
EPO-afgørelsen er truffet på et andet grundlag end det i
nærværende sag foreliggende, fordi man ved EPO har betragtet
bilag D7 som hørende til kendt teknik.
Af begrundelsen for afgørelsen fremgår, at D7
har haft væsentlig betydning for udfaldet. Således henvises der i
afgørelsen (som indsigerne tidligere har indsendt til Direktoratet)
side 17, linie 4 til "(D6), (10) and in particular (D7)", og i de
følgende otte linier gives en forklaring som kun er relevant
for D7, og som øjensynligt er afgørende, eller i hvert
tilfælde væsentlig for, at man har fundet anvendelse af Lykov's
RKSG-apparat til mælkeprodukter nærliggende. Fra D6 og D10
refereres intet. Som nævnt vedrører den pågældende
forklaring kun D7, og indsigernes påstand i afsnit 1.2.3 er derfor
usand.
I afgørelsen side 18, næstsidste afsnit og
side 22, næstsidste afsnit, fremhæves det, at D7 angiver visse
tempera- turintervaller, hvilke intervaller ikke findes i de andre modhold,
og side 23, andet afsnit fremhæves, at D7 angiver et relevant interval
for fugtighedsindholdet, hvilket interval heller ikke findes i andre af
modholdene, medens det side 9, femte afsnit fremhæves, at D7 angiver et
særligt interval for partikelstørrelsen, som heller ikke
umiddelbart ses at genfindes i andre af modholdene. Den omstændighed at
D7 de pågældende steder citeres sammen med andre modhold, som
rummer andre oplysninger, giver ingen grund til at antage, at D7 ikke skulle
være afgørende for udfaldet.
Alene af den grund at D7 ikke kan modholdes
nærværende ansøgning, bør Patentdirektoratet derfor
træffe afgørelse i sagen uden nogen som helst hensyntagen til
den appellerede EPO-afgørelse.
Indsigernes bemærkning i afsnit 1.3 angående
produktegenskaber virker ejendommelig og rejser tvivl om, hvorvidt indsigerne
overhovedet har læst vor imødegåelse af 9. september 1991.
Vi henviser i øvrigt til den nedenfor givne forklaring af de
særlige produktegenskaber.
II: Opfindelsens resultater: Produktegenskaber og
procesmæssige fordele
I forbindelse med diskussion af produktegenskaberne
henviser indsigerne til deres indlæg af 23. januar 1992 i
EPO-appelsagen, og vi tillader os derfor tilsvarende at henvise til vort
indlæg af 12. maj 1992 i nævnte sag, hvor der i kapitlet I.
Product Characteristics, side 2-4, bl.a. tages stilling til alle indsigernes
argumenter vedrørende produktegenskaber.
Under henvisning til J. Pisecky's redegørelse af
14. april 1992 ("Comments to the Opposition") (kopi vedlagt) forklares
det, at det ved korrekt vurdering af resultaterne i rapporten fra statens
Forsøgsmejeri fremgår, at den gennemsnitlige
partikelstørrelse af agglomerater fremstillet ved fremgangsmåden
ifølge nærværende ansøgning, dvs. produkterne a) og
b) er væsentligt større end af de kendte produkter, samt at
mængden af fine partikler er meget mindre end i de kendte
produkter.
I den pågældende redegørelse forklarer
opfinderen endvidere, at de forholdsvis lave værdier (dvs. gode) for
risledygtighed, som fås med nogle af de kendte produkter,
udmærket kan forklares med den manglende reproducerbarhed af
analysemetoden, når der anvendes forskellige apparater. Dette finder
Dr. Pisecky (hovedopfinderen i nærværende ansøgning) meget
sandsynligt, og det skal bemærkes, at det er ham, som har udviklet og
publiseret den pågældende analysemetode, og at Niro A/S
fremstiller og sælger apparater til bestemmelsen, hvorfor opfinder og
ansøgerne må have de største erfaringer med metoden.
Hertil kommer, at da der i rapporten fra Statens
Forsøgsmejeri ikke er nogen oplysninger om oprindelsen af de ti
prøver, men det blot er angivet, at disse er fremstillet kommercielt,
behøver de ikke nødvendigvis at være det direkte resultat
af en tørringsproces, hvorfor de forholdsvis lave værdier for
risledygtighed for to af prøverne også kan skyldes, at disse
materialer har været efterbehandlet.
I den nævnte redegørelse henleder opfinderen
også opmærksomheden på en artikel af Hols and
Steenbergen: Agglomeratie verbetert melkpoedereigenschappen,
procestecknologie, Nr. 8, p. 18-21 (august 1991) (kopi vedlagt med
oversættelse).
Denne artikel, hvis forfattere ikke er tilknyttede eller
på nogen måde er afhængige af ansøgerne, efterlader,
når den læses i forbindelse med opfinderens kommentarer dertil i
nævnte redegørelse, ingen tvivl om, at MSD (dvs.
fremgangsmåden ifølge nærværende opfindelse) giver
et mælkepulver med særlige og overlegne egenskaber.
Således betragter artiklen af Hols og Steenbergen
tydeligt MSD-produktet som hørende til en klasse for sig, med
overlegne egenskaber med hensyn til gennemsnitlig partikeldiameter,
fravær af fine partikler, befugtelighed og dispergerbar- hed og endda
opløselighed (omend dette er mindre betydningsfuldt i
nærværende sammenhæng). Endvidere er den særdeles
overlegne befugtelighed opnået under anvendelse af væsentligt
mindre leci-thin, en hvad der bruges for at opnå væsentligt
ringere resultater med totrinstørringsproduktet (med eller uden
tilbageførelse af fines).
Vi finder, at ovenstående, i kombination med den
yderligere forklaring i vort indlæg af 12. maj 192 og opfinderens
"Comments to the Opposition" af 14. april 1992 godtgør, at der ved
fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan opnås særligt
gode produktegenskaber.
Indsigerne har søgt at rejse tvivl om Arne Skjold
Petersens erklærings omtale af produktets "outstanding reconstitution
properties and outstanding flowability". Disse egenskaber fremgår
imidlertid også af brochuren "Te Rapa Dairy Factory Expansion
Project", der er vedlagt som bilag til vort indlæg af 12.5.92 i
EPC-sagen. Det drejer sig om en brochure fra et firma, som er
uafhængigt af ansøgerne, hvori man, efter at have haft
MSD-anlægget i drift i næsten en hel sæson, under
overskriften: "Te Rapa's Niro drier is unequalled in flexibility, capability
and customer-specific service" bruger bl.a. følgende udtryk til at
karakterisere kvaliteten af produktet:
- exceptional flowability characteristics
- excellent instant properties
- good agglomeration
- very low amount of fines
Samme sted anføres endvidere: "the multistage Niro
drier offers Te Rapa customers a number of major advantages".
Fremgangsmådens overlegenhed i procesmæssig
henseende affærdiger indsigerne blot med udtalelsen, at de ikke kan
stå for en nærmere prøvelse. Da denne påstand er
anført ganske uden forklaring endsige dokumentation, skal vi
indskrænke os til blot som eksempel på procesmæssig
overlegenhed at fremhæve den forbedrede varmeøkonomi i forhold
til tørringsprocesser, hvor det fluidiserede leje ikke findes i bunden
af tørrekammeret, men uden for dette. Ved fremgangsmåden
ifølge opfindelsen kan en større andel af tørringen ske
i det fluidiserede leje end ved disse kendte fremgangsmåder. Endvidere
kan der ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen anvendes en
højere temperatur for den primære tørreluft end for
nævnte kendte fremgangsmåde (og oven i købet med
væsentlig lavere afgangstemperatur), som følge af at de i
forstøvningstørringszonen værende partikler har
større fugtighedsindhold og derfor beskyttes bedre af
fordampningsvarmen mod varmebeskadigelse.
Ingen fagmand vil bestride, at de nævnte to
forskelle bevirker en bedre varmeøkonomi.
Med hensyn til fremgangsmådens overlegenhed til
tørring af særligt vanskelige produkter henvises til
forklaringen i vort vedlagte indlæg i EPO-appelsagen.
Det er således fuldt ud dokumenteret, at
fremgangsmåden giver uforudsigelige, unikke produktkvaliteter og
endvidere driftsmæssige fordele.
III: Indsigernes generelle udtalelser om
agglomerering af mælkepulver
I indsigelsesbegrundelsen af 8. oktober 1990
anfører indsigerne under punkterne 3.2.2 og 3.2.4 at
spørgsmålet om, hvorvidt der dannes monogranulære korn
eller agglomerater, ikke bestemmes af tørringsprocessen men af den
tørrede væskes egenskaber, samt at mælkekoncentraters
viskositet og befugtningsevne over for mælkepulver ikke åbner
mulighed for dannelse af monogranulære korn, idet der enten dannes
agglomerater eller en sammenhængende kage af mælkepartikler.
Af indsigernes andet indlæg, afsnit 3,
fremgår, at man nu har erkendt, at denne påstand ikke var
holdbar.
I stedet hævder man nu, at mælkekoncentrater
ikke udviser de egenskaber, som er nødvendige for at der kan dannes
mælkeprodukter med løgskalstruktur. Denne påstand er ikke
underbygget.
Man henviser ganske vist til, at D3 (Kessler) angiver, at
der kan dannes monogranulære korn ved sintring af materialet i
termoplastisk tilstand, men dette er da ingen sandsynliggørelse af, at
der ikke skulle kunne dannes en løgskal- struktur.
I øvrigt er det i nærværende
forbindelse ganske ligegyldigt, om tunge, monogranulære partikler af
mælkeprodukter (hvis de overhovedet kunne fremstilles i et
Lykov-apparat) ville have løgskalstruktur eller ej, det
afgørende er, at de er uønskede.
Indsigerne fremhæver, at vor tidligere indleverede
forsøgsrapport, som viser dannelse af monogranulære
vallepartikler, vedrøre en tørring i fluidiseret leje, hvor
væskedråber forstøves over dette.
Lykov-processen har imidlertid meget stor lighed med en
sådan tørring, idet der også her er en udbredt kontakt
mellem væskedråber og partikler, ved hvilken væsken
fordeles på partiklernes overflade og fordamper herfra under dannelse
af monogranulære korn. Det fremgår i øvrigt af Lykovs
artikel, at hans udgangspunkt og forbillede, som han har modificeret til et
ændret apparat, var spray fluidizeren.
Der er derfor ingen basis for at hævde, at
Lykov-processen af fagmanden ikke måtte opfattes som en
fremgangsmåde til opnåelse af monogranulære korn,
også hvis udgangsmaterialet var mælkeprodukter.
I afsnittet 3.2.4 bruger indsigerne mange ord på at
forklare, at fagmanden under alle omstændigheder ville forudse, at det
ville være muligt at undgå dannelse af monogranulære korn
ved anvendelse af Lykov-metoden til tørring og agglomerering af
mælkeprodukter.
Denne argumentation er for en væsentlig del
gentagelser, som vi tidligere har kommenteret i denne sag eller som er
kommenteret i vore indlæg i EPO-sagen, hvorfor vi til fremhævelse
af dens manglende relevans her blot skal fremhæve, at en
fremgangsmåde, som den i nærværende ansøgning
omhandlede, som giver et i høj grad agglomereret mælkepulver,
ikke kan udføres i et apparat som det, der beskrives af Lykov, som det
dokumenteres i det umiddelbart herefter følgende kapitel.
IV: De modholdte skrifter
LYKOV omtales udførligt også i
indsigernes andet indlæg.
Vi skal i denne forbindelse anholde den i indlæggets
afsnit 4.3.2 anførte "gengivelse", hvor indsigerne tilsyneladende
søger at vildlede Patentdirektoratet, idet man ved at gengive en tekst
i anførselstegn og med mindre liniebredde giver indtryk af, at der er
tale om et citat eller en direkte oversættelse af de
pågældende linier fra Lykov, hvortil der henvises.
Den af indsigerne gengivne tekst er imidlertid ikke en
oversættelse, men en af indsigerne forfattet forklaring, som kun har
partiel modsvarighed hos Lykov.
Vi har tidligere forklaret, hvorfor fagmanden, som
følge af den manglende specifikke henvisning til mælkepulver,
ikke vil opfatte "Products of the food industry" som omfattende dette,
ligesom vi har argumenteret, at fagmanden ikke har grund til at antage, at
Lykov's henvisning til "products of the food industry" refererer til andet
end fremstilling af monogranulære korn heraf, idet hele Lykov's
beskrivelse med den gentagne forklaring af betydningen af "embryos"
udelukkende er rettet på fremstilling af monogranulære
partikler.
I modsætning til hvad indsigerne hævder i
afsnit 4.3.3, gør Lykov's fremhævelse af betydningen af
"embryos" som kerner for partikeldannelsen fremstillingen af
monogranulære korn til et karakteristisk træk ved
Lykov-processen.
I forbindelse med diskussionen af Lykov skal vi
fremhæve, at Lykov ikke anfører, at betingelser, som
muliggør agglomerering, kan tilvejebringes ved anvendelse af hans
apparat. Dette skyldes ikke alene, at han ikke ønsker agglomerering
(der giver hurtigt opløselige produkter som følge af stor
overflade og evne til desintegrering i primærpartikler), men derimod
monogranulære korn (der er relativt langsomt opløselige, som det
kræves af gødning), men også at en fremgangsmåde som
den i nærværende ansøgning omhandlede, der resulterer i et
i høj grad agglomereret mælkepulver ikke kan
udføres i de af Lykov beskrevne apparater.
For at bevise dette og for at demonstrere andre
væsentlig forskelle mellem Lykov og nærværende
ansøgning henviser vi til vedlagte Table 1: "Comparison of various
heat balance calculations on RKSG-2.8 and MSD" og til de tilhørende
sider, som oplyser om grundlaget for beregningerne i nævnte tabel 1.
MSD (multi stage drying) er betegnelsen for fremgangsmåden
ifølge nærværende ansøgning.
De i Table 1 anførte resultater er beregnet
på basis af driftbetingelserne for apparatet RKSG-2.8 på side 17
hos Lykov (oversættelsens side 19). Baseret på de der
anførte betingelser er varmebalancen for apparatet RKSG-2.8 beregnet i
to tilfælde betegnet Case 1 og Case 2 svarende til de ekstreme
betingelser for grænserne, der anføres af Lykov.
Case 3 er beregnet til simulering af tørring af
instant sødmælkspulver (IWMP) på RKSG-2.8, dvs. den
varmebalance, som fagmanden må beregne, før han overhovedet kan
udtale sig om mulighederne for at tørre mælk på
RKSG-2.8.
Driftbetingelserne er som i nærværende
ansøgnings Eksempel 2.
Kolonnen til højre i tabellen (betegnet MSD) viser
massebalancen som fås ved anvendelse af parametrene fra
nærværende ansøgnings Eksempel 2, men i et større
anlæg svarende til Case 1 for så vidt angår
produktkapacitet.
Massebalanceberegningerne er udført under
anvendelse af principper, som er velkendte for fagmanden og under anvendelse
af de varmekapacitetsværdier, som er vist på de sider, der er
hæftet til tabel 1. Værdierne af cpair og
cpvapour, der er funktion at temperaturen, blev beregnet under
anvendelse af en alment kendt trediegradsligning.
Af Table 1 fremgår det, at hvis de betingelser, som
er anvendt i eksempel 2 i nærværende ansøgning, skal
opnås i Lykov-apparatet RKSG-2.8 til fremstilling af
sødmælkspulver (Case 3), vil den beregnede
fluidiseringshastighed (pkt. 29 i Table 1 betegnet som "Boiling speed m/s")
være kun 0,07 m/sek. En så ringe tørrelufthastighed vil
ikke være i stand til at tilvejebringe nogen fluidisering overhovedet.
Det fluidiserede leje vil "dø". Endvidere vil gassens opholdstid (pkt.
33 i Table 1 betegnet som "Gas retention time s") være ca. 1 minut.
Dertil kommer at pulveret ikke vil agglomerere som følge af ekstrem
lav lufthastighed i fribordet (pkt. 35 i Table 1 betegnet som "Free board
velocity m/s"), der ellers er en af de dominerende faktorer for
agglomerering. Det kan udledes flere årsager til, at RKSG-2.8
tørreapparatet ikke kan drives til opnåelse af instant
sødmælkspulver, men hvis fagmanden blot udfører de
refererede simple beregninger vedrørende mulighederne for
tørring af "heat sensitive products of food industry" på det
pågældende apparat, vil han aldrig kunne nå til den
slutning, at apparatet vil være egnet til dette formål.
UTAG (DE-OS 2122237)
beskriver, at der anvendes to
tørringsfaser, hvor den første er en
forstøvningstørringsfase, medens den anden er et fluidiseret
leje. At disse to faser skulle befinde sig i samme beholder er på ingen
måde antydet.
Der har i forbindelse med den tilsvarende EPC-sag
været fremført det argument, at UTAG's fremgangsmåde kun
synes gennemførlig, hvis man forudsætter anvendelse af et
fluidiseret leje i samme beholder som den, hvori forstøvningen finder
sted.
Af to årsager finder vi ikke dette argument
acceptabelt.
For det første er der intet i UTAG, der tyder
på, at man faktisk har gennemført fremgangsmåden. I
så fald ville ansøgningen omfatte et
udførelseseksempel.
For det andet kunne fremgangsmåden lige så vel
tændkes gennemført med et apparatur, hvor bunden af
tørrekammeret, hvor modstrømstørringen finder sted,
udmunder i den ene ende af et fluidiseret leje, gennem hvilket pulveret
passerer under den anden tørringsfase, som det i sig selv er kendt. Et
sådan lay-out ville ikke have nogen lighed med det i ansøgningen
omhandlede, og iøvrigt heller ikke med Lykov's arrangement.
Det ville være ganske urimeligt at indfortolke en
teknisk lære i UTAG, som faktisk ikke findes i dette skrift, blot fordi
oplysningerne i skriftet er så uklare og mangelfulde, som
tilfældet er. Vi tillader os at henvise til vor yderligere kommentarer
hertil i appelbegrundelsen og vort andet indlæg i appelsagen, hvor vi
bl.a. henviser til en Board of Appeal afgørelse, som fastslår,
at kun en tekniske lære, der er så velbeskrevet, at fagmanden kan
udøve den, kan tjene som prior art.
Ud over de ovenstående indvendinger mod indsigernes
mistolkning af UTAG, skal vi bemærke, at dette skrift, der tydeligvis
ikke angår tørring af sødmælk, skummetmælk
eller valle, jvf. anvendelsen af for-tørret luft, indeholder en del
angivelser, som nærmest leder bort fra det i nærværende
ansøgning omhandlede. Se f.eks. side 5, øverst, hvor der
angives en restfugtighed på 8-20% som værende nødvendig
til agglomereringen. Endvidere anvendelse af tørringstemperaturer i
forstøvningstørringsområdet på mellem 60 og
120?C (krav 5), samt endelig mod-
strømstørringen, der selvsagt umuliggør den samvirken
mellem forstøversky og fluidiseret leje, som er væsentlig ved
fremgangsmåden ifølge nærværende
ansøgning.
V: Påstand
Da opfindelsen ikke er nærliggende på
basis af Lykov's eller UTAG's skrifter eller ud fra en kombination af disse,
samt da den giver særligt fordelagtige, ganske uforudsigelige
produktegenskaber og endvidere har driftsmæssige fordele, ser vi ikke
rettere, end at opfindelsen som karakteriseret i de foreliggende krav
må være patenterbar.
Vor påstand er derfor, at ansøgningen fremmes
til patent med beskrivelse og krav svarende til
fremlæggelsesskriftets...."
Patentdirektoratet besluttede ved skrivelse af 29. oktober
1993 at udstede patent, idet indsigelsen blev afvist med følgende
begrundelse:
".... 2. Opfindelsen angår en fremgangsmåde
til fremstilling af et agglomereret mælkeprodukt ved kombineret
forstøvningstørring og tørring i et fluidiseret leje,
på den i krav 1 angivne måde.
3. Som det også fremgår af Deres brev af
08.10.90, er den gennemførte fremgangsmåde ny.
Der kan derfor gives Dem medhold i, at det der skal
afgøres er, om fremgangsmåden adskiller sig væsentligt
fra, hvad der er kendt.
4. Som kendt teknik fremdrager De blandt andet en artikel
af M. V. Lykov, "Heat and mass Transfer Processes in Manufacture of Mineral
Fertilizers", Vol. 237, p. 3 - 25 (1980).
I nævnte artikel er det i den engelske
oversættelse side 23, linie 4 angivet, at der kan tørres
varmefølsomme materialer, herunder næringsmidler ved den i
artiklen omhandlede tørreproces i en spraytørrer/fluid bed
tørrer-granulator (RKSG).
5. I Deres brev af 8.10-90 og 27.04.92 konkluderer De, at
det er nærliggende for en fagmand at vælge Lykov-processens
lay-out i forbindelse med tørring af mælk, og at
procesparametrene, såsom gastemperaturer, gashastigheder etc. alene
udgør en rutinemæssig indstilling, som uden vanskelighed kan
gennemføres af en fagmand.
6. Det er imidlertid ikke påvist kendt ved
tørring af mælk, at de to tørretrin:
- forstøvningstørring i medstrøm i
den øvre del af et tørrekammer ved tørregastemperaturer
på 200 - 400?C kombineret
med
- tørring i modstrøm i den nedre del af
apparater i en fluid bed, hvor temperaturerne for den opad rettede
tørregas på 10 - 150?
C
samvirker til opnåelse af særligt gode
produktegenskaber, såsom et agglomereret produkt med en
partikelstørrelsesfordeling i det væsentlige mellem 200 og 750
µ, under fravær af fine partikler, med overlegen befugtelighed,
dispergerbarhed risledygtighed og endda opløselighed.
7. Det må medgives ansøgeren, at de
refererede simple beregninger vedrørende tørring af "heat
sensitive products of food industry" på det pågældende
apparat ikke vil tilskynde en fagmand til at udnytte Lykov processen i
forbindelse med tørring af mælk.
8. Vi mener heller ikke, der i Lykov skriftet findes
angivelser, der tilskynder fagmanden til at udnytte processen specielt i
forbindelse med tørring af mælk, og vi kan derfor ikke give Dem
medhold i, at opfindelsen er nærliggende på basis af Lykovs
artikel.
9. Det fremgår af Deres brev af 08.10.90, at det
ifølge UTAG (DE offentliggørelsesskrift nr. 2122237) er
velkendt for fagmanden, at fremstille letopløselige produkter i en
to-trinsproces med forstøvningstørring i første trin og
eftertørring-/agglomerering i fluidiseret leje i andet trin.
Vi mener at den tekniske lære, der kan udledes af
dette skrift er, at det i modstrøm
forstøvningstørrede produkt (konglomerater) indeholder en
sådan restfugtighed 8-20%, at det i den anden tørringsfase
(hvirvellaget) gennem en vibrerende bevægelse kan omdannes til
agglomerater med restfugtigheder på 6 - 15%.
De til forstøvningstørringen anvendte
temperaturer i første tørringsfase angives at være 50 -
160?C, i modsætning til
nærværende ansøgning, der benytter
forstøvningstemperaturer på 200 - 400?C og tørring i medstrøm.
Vi kan ikke i skriftet finde angivelser der inspirerer
fagmanden til at etablere en samvirken mellem forstøversky og
fluidiseret leje, på den måde, som er angivet i
nærværende ansøgnings krav 1.
10. Vi mener derfor ikke, der i nævnte DE skrift
findes noget, der kan inspirere en fagmand til at ændre en mod-
strømstørring til en medstrømstørring, under
samtidig angivelse af de hertil nødvendige parametre. Vi finder derfor
ikke at skriftet kan føre til den konklusion, at opfindelsen er
nærliggende på basis af dette skrift.
11. Tilbage står herefter at bedømme om
kombinationen af den kendte teknik fra de 2 nævnte skrifter er
nærliggende.
Det mener vi ikke er tilfældet, fordi det hverken af
UTAG processen (DE skriftet) eller Lykov-processen kan udledes hvilke
procesparametre, der skal vælges for at opnå agglomerater, der
udviser større risledygtighed og bedre
partikelstørrelsesfordeling.
Lykov-processen kan alene inspirere en fagmand til at
forsøge om processen udført på eget produkt, vil
medføre besparelser med hensyn til driftsomkostninger og
kapitalinveste-ringer. Vi mener, at ved kombinationen af de mange forskellige
procesbetingelser for skånsom tørring med Lykov-processen, har
det været overraskende at opnå et produkt med nævnte gode
egenskaber.
12. Ganske vist anfører De i Deres brev af 27.04.92
at agglomerater med den angivne størrelse er kendt fra
forsøgsrapport nr. 251 fra Statens Forsøgsmejeri i
Hillerød, men der er i nævnte rapport ikke angivet noget om
hvordan de agglomererede produkter er fremstillet. Der er således ikke
angivet, at disse produkter kan fremstilles driftsøkonomisk
tilfredsstillende.
13. De øvrige af Dem fremdragne skrifter giver
henvisninger på egnede temperaturer for fremstillingen af agglomerater
af mælk. Det skønnes ikke ud fra kendskabet til denne almene
viden alene at udgøre en rutinemæssig indstilling af proces-
parametre, at kombinere Lykov-processen med UTAG processen samt de bedst
egnede temperaturer for fremstilling af agglomerater af mælkepartikler.
14. Det er derfor vores vurdering, at det ikke er
umiddelbart indlysende først at fremfinde disse procesparametre og
derefter kombinere dem, som det er gjort ved fremgangsmåden
ifølge krav 1-10.
Vi er derfor enige i ansøgerens opfattelse af
patenterbarhed også på baggrund af det materiale der er
fremdraget af Dem.
15. Da vi mener at sagen er tilstrækkelige belyst
til at vi kan afgøre den, mener vi ikke en mundtlig forhandling vil
virke fremmende og har derfor besluttet ikke at følge Deres
henstilling om at få en sådan.
16. Vi har derfor vedtaget at meddele patent på
grundlag af fremlæggelsesskrift nr. 157053 uden ændringer."
Denne afgørelse har klageren, APV Anhydro A/S,
Søborg v/Hofman-Bang & Boutard A/S ved skrivelse af 22. december
1993 indbragt for Patentankenævnet, idet man fortsat finder, at
"....den i krav 1 omhandlede fremgangsmåde ikke
adskiller sig væsentligt fra den fremdragne kendte teknik samt SU
patent nr. 736935 (LIPATOV et al), kopi vedlagt, og at de øvrige krav
alene angår kendte og/-eller for en fagmand nærliggende
foranstaltninger."
I klagebegrundelse af 28. marts 1994 har klageren fremsat
følgende påstande:
"PRIMÆR PÅSTAND:
Da afgørelsen i indsigelsessagen er forkert, idet
fremgangsmåden ifølge krav 1-10 ikke adskiller sig
væsentligt fra den kendte teknik, bør nævnte
afgørelse omstødes, og ansøgningen afslås i sin
helhed.
SEKUNDÆR PÅSTAND:
Da afgørelsen i indsigelssagen er truffet
på et mangelfuldt grundlag, og uden at vi har haft mulighed for at
få sagen tilstrækkeligt belyst, bør nævnte
afgørelse ophæves og sagen sendes tilbage til Patentdirektoratet
til fornyet behandling som indsigelsessag...."
Klageren udtaler endvidere:
"....3. Begrundelse for sekundær
påstand
3.1 Sagsfremstilling
Da vi (via aktindsigt) havde modtaget
ansøgernes 2. indlæg af 22. december 1992, der, som der vil
blive givet en detaljeret redegørelse for i afsnit 4, indeholdt en
lang række nye fejlagtige og direkte vildledende oplysninger og
påstande, som ikke kunne stå ukommenterede, sendte vi den 18.
juni 1993 en fornyet anmodning om mundtlig forhandling, idet vi henviste til
samme anmodning i vort brev af 27. april 1992.
Den 29. oktober 1993 afsendte Direktoratet sin
afgørelse om, at det havde vedtaget at meddele patent og gav
først da (i punkt 15) afslag på vores anmodning om mundtlig
forhandling.
3.2 Angående manglende mulighed for at
få sagen tilstrækkeligt belyst
Direktoratet har begået en alvorlig
procedurefejl ved at afvise vor indsigelse og vor anmodning om mundtlig
forhandling i en og samme skrivelse.
Den eneste korrekte håndtering af denne sag havde
været at afslå vor anmodning om mundtlig forhandling,
inden afgørelse blev truffet, således at vi havde haft
mulighed for at tage stilling til og kommentere den lange række nye,
fejlagtige og direkte vildledende oplysninger og påstande, der blev
fremført i ansøgernes indlæg af 22. december 1992, i et
afsluttende indlæg uden derved at forstyrre den afsluttende
realitetsbehandling.
Ved at afvise vor indsigelse og vor anmodning om mundtlig
forhandling i én og samme skrivelse har Direktoratet brudt et
fundamentalt retsprincip, idet det har truffet en afgørelse på
et for sagens udfald bestemmende grundlag, som det har forholdt os mulighed
for at tage stilling til og kommentere.
3.3 Angående mangelfuldt grundlag
Med hensyn til ansøgers nye oplysninger og
påstande af 22. december 1992 og vore kommentarer hertil henviser vi
til følgende punkter i det efterfølgende afsnit 4:
4.3.2 Parametervalg, specielt 4.3.2.1-2 og 4.3.2.3
4.3.3 Produktegenskaber
3.4 Konklusion
Som det vil fremgår af afsnit 4, bør
vores primære påstand tages til følge. Som allerede
nævnt i vort indlæg af 27. april 1992 er vi stærkt
interesserede i at få en hurtig afgørelse af sagen, men hvis
Ankenævnet skulle finde det hensigtsmæssigt at sende sagen
tilbage til Patentdirektoratet til fornyet behandling som indsigelsessag,
således at der åbnes mulighed for, at en række for sagens
afgørelse væsentlige anbringender kan blive prøvet i to
instanser, vil vi ikke finde dette urimeligt.
4. Begrundelse for primær påstand
4.1 Gennemgang af almen teknisk fagviden
4.1.1 Vedrørende de generelt kendte metoder til
fremstilling af forstøvningstørrede mælkeprodukter
henvises til vort indlæg af 8. oktober 1990.
Her skal blot præciseres, at den proces, der
betegnes straight through agglomerering dels omfatter agglomeratopbygning ved
returnering af fines, dels den videre agglomerering, der foregår i
tørrekammerets koniske del og i det efterfølgende fluidiserede
pulverlag som følge af høj pulverfugt.
Denne proces og den alternative, alment kendte og
benyttede genbefugtnings-(rewet)metode til agglomerering af såvel
skummetmælk- som sødmælkpulver er nærmere beskrevet
f.eks. i hhv. Statens Forsøgsmejeri, 202. Beretning p. 15-16 og i 219.
Beretning p. 5 ff.
4.1.2 Det er kendt, at mælkepulver skal
agglomereres for at tilvejebringe gode funktionelle egenskaber, herunder
instant- og flowegenskaber (Masters (1979) fig. 15.3 og p. 576).
4.1.2.1 Om straight through instantisering,
hedder det for skummetmælk (Masters 1979, p. 576):
Initial agglomeration of fines is carried out in the
atomization zone... Further powder agglomeration is achieved by operating the
spray dryer so that powder is still moist on leaving the drying chamber. ....
powder possesses properties which readily promote agglomeration through
self-adhesion of particles.
The final powder consists of granules of coarse size,
being free of fines and possesing a high degree of flowability, wettability
and dispersibility.
The staihgt through instantizer system can be incorporated
with spray dryers utilizing either rotary or nozzle atomizers.
Man opnår herved (Masters 1979, p. 583) store
agglomerater (i middel 300-400 µm), der
possesses a higher degree pf wettability and
dispersibility.
4.1.2.2 De gode egenskaber kan også opnås
ved agglomerering ved genbefugtningsmetoden (rewet), hvor
tørre pulverpartikler befugtes på overfladen, således at
de bliver klæbrige og derefter bringes i mekanisk kontakt over og i en
fluid bed,hvor de atter tørres.
Genbefugtningen kan ske enten ved kondensation af damp
på overfladen (Masters p. 585) eller ved direkt
påsprøjtning af vand gennem dyser (Statens
Forsøgs-mejeri, Beretning 202, 1973 p. 16).
Om rewet-aglomerering af skummetmælk hedder det
(Masters 1979, p. 586 øverst):
The product consists of big porous agglomerates. It is
this structure which gives the product excellent instant properties. The
product is also non-dusty, due to absence of fines which gives the powder the
additional advantage of having a low bulk density.
Tilsvarende lære om sødmælk og valle
kan uddrages (jvf. Masters 1979, p. 586 til 591).
4.1.3 Der er ingen grundlæggende forskel mellem
1) at ag- glomerere fugtige partikler som man er ved at tørre
(straight through) og 2) at agglomerere allerede tørre partikler, som
man befugter (rewet). Rewet giver en forbedring i de ønskede
funktionelle egenskaber (Masters p. 586 øverst), men det understreges
at rewet har den ulempe, at processen kræver to separate anlæg
(Master p. 583 midten).
Lipatov (1978) oplyser hertil, at det er vanskeligt at
styre agglomereringsprocessen og opnå store agglomerater med gode
flydeegenskaber når spraytørrings- og fluid
bedagglomereringsanlæggene er adskilte (1. 9-16).
4.2 Den foreliggende opfindelse:
Der henvises til vort indlæg af 8. oktober 1990,
afsnit II, pkt. 2.
4.3 Manglende opfindelseshøjde
4.3.1 Lay-out
4.3.1.1 Gennemgang af Lipatov
Lipatov (1978) viser et spraytørringskammer med
integreret fluid bed i kammerets nedre del til produktion af instant
mælkepulvere.
Forstøvningen sker med centrifugalforstøver;
luften føres ud centralt i kammeret og fines udskilles i cyclone og
returneres til befugtning i fluid bed'en.
I spraykammeret produceres pulver med relativt højt
vandindhold (4-7%). Pulveret i fluid bed'en befugtes yderligere lokalt med
dyser placeret umiddelbart over det fluidiserede pulverlag til opnåelse
af et endnu højere vandindhold (5-9%).
Fines befugtes under tilbageføringen ligeledes med
en dyse, der sidder umiddelbart over fluid bed'en.
Det agglomererede pulver eftertørres i en ekstern,
vibrerende fluid bed, adskilt fra den interne bed med et spjæld og
køles herefter i endnu en fluid bed. Spjældet anvendes til
regulering af højden af pulverlaget i den integrerede bed.
Lipatovs fremgangsmåde er en kombination af straight
through spraytørring og rewet-agglomerering af mælkepulver, idet
han først lader spraykammeret producere agglomerater og herefter
supplerer ved at udføre en rewet-lignende proces ved befugtning med
to-stofdyser lokalt over og i et fluidiseret pulverlag i bunden af
spraykammeret.
Han opnår herved at fremstille instant
mælkeprodukter med partikelstørrelse på 150 til 500 μm med gode egenskaber, nζrmere
betegnet:
"Coarse, easily dispersed, easily flowing, dry
agglimerated milk products, also having fat contents in the final product"
(p. 3 midten).
Ifølge Lipatovs fremgangsmåde er det
således muligt at fremstille instant agglomererede mælkeprodukter
- også med højt fedtindhold - med ønskede gode
funktionelle egenskaber ved at kombinere kendt spraytørring med kendt
agglomerering i et anlæg bestående af et spraykammer med
integreet fluid bed i bunden, hvor pulveret befugtes lokalt med dyser og
agglomererer som følge af højt fugtindhold.
4.3.1.2 Gennemgang af Lykov
Lykov (1980, fig. 9) viser ligeledes et
spraytørringskammer med integreret fluid bed i kammerets nedre del.
Forstøvningen i spraydelen sker med dyser og al luft føres ud
decentralt i toppen af kammeret. Fines udskilles i cyclone og returneres til
fluid bed'en.
Det fremgår af figuren og af beskrivelsen p. 16, at
forstøverskyen med højt fugtighedsindhold trænger ned
centralt i fluid bed'en, hvor der sker agglomerering og at fine partikler
indfanges i forstøverskyen til dannelse af agglomerater.
Lykov skaber rewet-lignende forhold med høj
pulverfugt lokalt over og i fluid bed'en og opnår herved agglomerering
direkte under anvendelse af spray- kammerets forstøver uden
anvendelse af ekstra dyser.
Lykov beskriver udførligt anvendelse af denne
fremgangsmåde til fremstilling af kompakte granulater, men
fremhæver (p. 23), at den ligeledes er velegnet til tørring og
agglomerering af termoplastiske, hygroskopiske og varmefølsomme
produkter, herunder levnedsmidler.
Endvidere angiver Lykov, at fordelen ved at kombinere
sprayanlæg med fluid bed er, at man opnår et kompakt og mindre
kompliceret anlæg med reduceret energiforbrug.
4.3.1.3 Sammenfatning vedrørende lay-out
Det er ovenfor påvist, at det er kendt at
fremstille agglomererede mælkepulvere ved at
forstøvningstørre og agglomerere i medstrøm i den
øvre del af et tørrekammer (straight through) også
kombineret med tørring i modstrøm i en integreret fluid bed i
den nedre del af kammeret, hvor agglomereringen sker som følge af et
lokalt højt fugtighedsindhold til opnåelse af særligt gode
produktegenskaber ved mælkepulveret (Lipatov). Det er endvidere kendt,
at en sådan lokal høj fugtighed med fordel kan opnås som
anvist af Lykov. Fordelene herved (kompakt proces) er indlys- ende.
Det er ligeledes en kendt del af almen teknisk
fagviden, at agglomerering ved returnering af fines til forstøverzonen
(som i straight through, Masters p. 583) også kan opnås ved lav
udgangstemperatur for gassen fra forstøvningstørringszonen og
tilsvarende høj pulverfugt (Masters, p. 49, linie 6-11 f.n.) og ved
rewet (Lipatov eller Masters p. 585). Returnering af fines til fluid beden
med samme formål for øje er endvidere kendt fra Lykov, fig. 9.
Det er også kendt, at anvendelse af Lykovs design medfører en
række fordele med hensyn til energi, dimensioner og betjening.
Ud fra dette kendskab til straight through og til rewet,
specielt Lipatov, er det derfor nærliggende at fremstille
agglomereret mælkepulver efter Lykovs fremgangsmåde. Det er
desuden nærliggende at forvente at spraydelen og fluid bed
delen vil samvirke til opnåelse af gode pulveregenskaber.
Derfor er Patentdirektoratets opfattelse punkt 6,
første 9 linier ikke korrekt. Resten af punkt 6 - parametre og
pulveregenskaber - behandles nedenfor.
4.3.2 Parametervalg
4.3.2.1 Ansøgeren argumenterer (22. december
1992, p. 8-9, med henvisning til Table 1 i indlæg 14. april 92) for at
Lykovs anlæg ikke vil kunne anvendes til fremstilling af
sødmælkpulver og Direktoratet godtager dette argument i sin
konklusion, 29. oktober 1993 punkt 7. Argumentet bygger imidlertid på
en række fejl og fejlvurderinger og det skal vises, at ganske simple
beregninger leder til den modsatte konklusion.
4.3.2.2 Ansøgeren overfører i Table 1,
Case 3 data fra den fremlagte ansøgnings eksempel 2 (tørring af
2283 kg/h sødmælkkoncentrat) til det hos Lykov viste anlæg
(figur 11) med en fluid bed diameter på 2.8 m. I sin beregning
går ansøgeren uden nærmere begrundelse ud fra en
fødeproduktmængde på 1000 kg/h. Han beregner herefter det
hertil svarende luftbehov, finder at luftmængden til fluid bed'en
bliver så lav (hastighed 0,07 m/s), at fluidisering ikke er mulig og
konkluderer, at Lykovs anlæg er uegnet for opgaven. Denne betragtning
er ikke korrekt.
4.3.2.3. Ansøgeren har i eksempel 2 anvendt et
kammer med diameter 5 m. Fluid bed'ens størrelse er ikke angivet, men
den kan ved en simpel beregning ses at være omkring 1,73 m, se skema
1.
Ved tørring i fluid bed er der som en følge
af linea- ritet i de indgående balancer ligefrem proportionalitet
mellem kapacitet og sipladeareal; forholdet mellem de to anlægs
kapaciteter skal derfor være det samme som forholdet mellem
sipladearealerne f = (2.8/1.73)2 = 2.62. RKSG 2.8-anlægget
har derfor en kapacitet på 2283 * f = 5980 kg/h, dvs. ca. 6000 kg/h i
stedet for de af ansøgeren anvendte 1000 kg/h.
I skema 2 kolonne A og B er for illustration vist simple
masse- og energibalancer for hhv. 6 og 1 t/h i et RKSG-2.8-anlæg og med
fugt og temperaturer direkte overført fra ansøgningens eksempel
2. Forholdet mellem alle ekstensive variable er naturligvis 6:1 og
fluidiseringshastigheden i A er naturligvis 0,75 m/s, som også givet i
eksempel 2. Det er forkert, vildledende og iøvrigt ubegrundet at
arbejde med 1000 kg/h.
Ansøgerens beregninger indeholder andre vildledende
fejl, der er nærmere dokumenteret i bilag 1.
Den nødvendige luftmængde til fluid bed'en
til tørring af 1000 kg feed ved eksempel 2-betingelser er 2853 kg/h
som vist i skema 2, B. Ansøgeren har i Table 1 Case 3 imidlertid valgt
1700 kg luft/h fordi han tilsyneladende ønsker at gennemføre
sin beregning ved et bestemt forhold mellem luftmængderne til
henholdsvis spray og fluid bed (fodnote 9).
Han vildleder hermed Patentdirektoratet ved at anvende en
forudsætning, der ikke har hjemmel i den fremlagte ansøgning
eller noget andet sted.
Tilmed angives luftmængden til fluid bed på
een gang at være både input og resultat af en varmebalance
(fodnote 6) og i øvrigt har han overført to temperaturer
forkert fra eksempel 2, se skema 2, B. Også herfor er den fundne
fludidiseringshastighed på 0,07 m/s forkert og ansøgerens
konklusion forkert og vildledende. Lykovs anlæg RKSG-2.8 vil fungere
præcis som angivet i eksempel 2, hvis man benytter den korrekte
fødemængde 6 t/h.
4.3.2.4 Der findes andre grunde til at Lykov er et
særdeles interessant og relevant modhold.
Forholdet mellem kammer og fluid bed diametre i
ansøgerens anlæg er det samme som i Lykovs RKSG-2.8 (5:1.73 =
8:2.8 = 2.9). Det betyder, at ansøgerens valg af kammer/fluid bed
diameter er fremkommet som en direkte nedskalering af Lykovs fig. 11, og
det betyder, at den af ansøgeren selv indførte - og for
agglomereringen påståede vigtige - lufthastighed i
kammertværsnit også bliver den samme når
ansøgningens fugt- og temperaturdata eksempel 2 anvendes i
RKSG-2.8.
Den eneste forskel i skaleringen fra Lykov er, at
ansøgeren har valgt en relativt større afstand mellem dyser og
fluid bed, i god overensstemmelse med traditionelle straight through kamre og
med Lipatov's design, begge til fremstilling af mælkepulvere.
Det kan således konstateres, at ansøgeren har
valgt samme forhold kammer/FB diametre som Lykov og at der derfor er
ligedannethed mellem kapaciteter og hastigheder i vandret tværsnit.
Det er derfor nærliggende at antage, at Lykovs
RKSG-2.8-anlæg vil være endda særdeles velegnet til
opnåelse af agglomereret mælkepulver med en kapacitet på 6
t fødeprodukt/h og en fluidiseringshastighed på 0,75 m/s.
Hastigheden i kammertværsnit er den samme som valgt af
ansøgeren.
4.3.2.5 Det skal nu vises, at man også
uden kendskab til ansøgningen - for at løse en opgave
som den, der er illustreret i eksempel 2 - på basis af almen kendt
fagviden og simple rutineberegninger vil komme frem til at skulle operere som
angivet i ansøgningens krav 1 og eksempel 2.
I vedlagte skema 3, A og B er taget udgangspunkt i
tørreparametre i US Patent 3 956 521 ("521", 1974) og der er valgt en
kammerdiameter 5 m som i ansøgningens eksempel 2. Kildeangivelse for
input er angivet i noter.
Kolonne A er præcist overførte data fra "521"
til totrinstørring af sødmælk; i kolonne B er et eksempel
på hvordan en fagmand ville ændre tørreparametre, givet
den opgave ud fra totrinstørring, hvor agglomerering er
uønsket, at fremstille et agglomereret produkt: lavere
udgangstemperatur i FB (øget vandfordampning i FB) og øget
fluidiseringshastighed (større partikelstørrelse).
Det ses, at anlæggets fluid bed i begge beregninger
skal have en diameter på 1,75 m og at dets kapacitet er ca. 2300 kg/h
sødmælkkoncentrat.
Det vil sige, at man ved anvendelse af alment kendte
parametre og simple rutineberegninger når frem til, at et kammer med 5
m diameter skal have en integreret fluid med samme størrelse som
beskrevet i eksempel 2 og at det får samme kapacitet som beskrevet i
eksempel 2.
Desuden fremgår det klart af "521", krav 2 og 4 at
man måtte forvente at skulle arbejde med tørretemperaturer
på mellem 190-429 ?C, hvor
ansøgningens krav 1 har 200-400 ?C. Luft til fluid bed er i "521" fast 90 ?C, hvor ansøgningen har 10-250
?C. I "521" anføres restfugt
fra kammeret til intervallet 5-18%, hvor krav 1 anfører 2-16%!
4.3.2.6 Selv hvis man antog, at en fagmand før
1982 ikke ville vide hvilken fluidiseringshastighed han skulle
vælge i et spraytørringsanlæg med integreret fluid bed,
ville han vide, at der er ligefrem proportionalitet mellem
fluidiseringshastighed og fødeproduktmængde, således at en
ændret fluidiseringshastighed nemt og direkte kan modsvares af en
ændring i fødeproduktmængde - med alt andet
uændret.
I skema 4 er eksempelvis demonstreret, at en variation af
fluidiseringshastighed i intervallet 0.3 til 1.5 m/s (ansøgningens
krav 1) kan modsvares af en ændring i fødeproduktmængde
(og luftmængde) i et og samme anlæg uden ændring i andre
parametre.
Det vil sige, at en fagmand ved simple rutineberegninger
ikke alene vil finde Lykovs anlæg velegnet til fremstilling af
agglomererede mælkeprodukter, han vil også uden vanskelighed
kunne komme frem til de i krav 1 nævnte parameterintervaller og til den
i eksempel 2 beskrevne kombination af apparatdimensioner og kapacitet.
4.3.2.7 Ansøgerens valg af hastighed i
intervallet 0.3 til 1.5 m/s til fluidisering af mælkepulverpartikler
med størrelse 200 til 750 µm er særdeles nærliggende. I
krav 8 i UTAG (DE OS 2 122 237) er anvist fra 0.2 til 1.0 m/s til
fluidisering af agglomereret mælkepulver. Vedlagte diagram fra Kessler,
Molkereitechnologie viser sammenhængen mellem partikelstørrelse
og fluidiseringshastighed. Det ses, at såvel Lykovs som
ansøgernes valg ligger inden for de anviste grænser, uanset
hvilken partikeldensitet mælkepulveret måtte have.
4.3.2.8 Sammenfattende kan det konkluderes, at
ansøgerens beregninger og argumenter er teknisk fejlagtige og
vildledende og at ansøgningens anlæg og proces er foregrebet af
"521" og Lipatov/Lykov både med hensyn til mål (kontinuert spray-
og fluid bed tørring til fremstilling af et agglomereret,
støvfrit mælkeprodukt med gode produktegenskaber i en kompakt
konstruktion med forventeligt reduceret energiforbrug) og med hensyn til
midler (spraytørringsanlæg med integreret fluid bed,
tørregastemperaturer på 200-400/10-150 ?C, fugtighedsindhold af pulver ved overgang fra
spray til fluid bed på 2-16% og fluidiseringshastighed 0.3-1.5
m/s).
4.3.2.9 Vedrørende pulver opholdstid, krav
4.
I en fluid bed som den i skema 3, A viste, med diameter
1.75 m og kapacitet på 2300 kg/h vil pulverets middelopholdstid
være 10 minutter. Der ses ikke at være noget patentbegrundende i
krav 4.
4.3.3 Produktegenskaber
I patentvedtagelsens punkt 6 fremhæver
Patentdirektoratet, at tørretrinene
"samvirker til opnåelse af særligt gode
produktegenskaber, såsom et agglomereret produkt med en
partikelstørrelsefordeling i det væsentlige mellem 200 og 750
µm, under fravær af fine partikler, med overlegen befugtelighed,
dispergerbarhed, risledygtighed og endda opløselighed".
Det skal i det følgende punkt for punkt
påvises, at de opnåede produktegenskaber ikke er særligt
gode, og at de er uden relevans eller allerede var kommercielt almindelige
før ansøgningens indlevering. Desuden skal det vises, at ingen
af de opnåede egenskaber er overraskende gode.
4.3.3.1 Partikelstørrelsefordeling
Store agglomerater og deres sammenhæng med gode
pulveregenskaber er velkendt før 1982. Konventionelt fremstillet straight through-pulver er 300-400 μm
(Masters 1979, p. 583) og ved rewet-agglomerering fεs endnu
stψrre partikler (fig. 15.7).
Imidlertid er det åbenbart ifølge opfinderen
selv, at der slet ikke fremstilles pulver med store agglomerater på
anlægget ifølge opfindelsen. Tre eksempler skal nævnes
her:
I "New generation of spray dryers", april 83, tabel 1, er
typiske partikelstørrelser for alle mælkeprodukter fremstillet
ved den aktuelle metode i intervallet 200-250 µm.
I et foredrag (Technologische Fortschritte.. 10. oktober
1986) oplyser ansøgeren, at middelpartikelstørrelsen for 6
forskellige sødmælkpulvere fremstillet ifølge opfindelsen
er mellem 200 og 270 µm.
endelig oplyser ansøgeren ("20 years of instant
whole milk powder", 1990, 8 år efter ansøgningens indlevering,
4. spalte nederst), at fraktionen over 500 µm ikke bør være over
10%. I den fremlagte ansøgning er fraktionen over 500 µm imidlertid i
eksempel 1 på 25%, i eksempel 2 på 21% og i eksempel 4 på
55%.
Man må konkludere, at enten kan anlægget slet
ikke producere den påståede store fraktioner af store partikler
direkte uønskede i kommercielt pulver.
Med hensyn til indhold af fine partikler og sammenligning
med måleresultater i Statens Forsøgsmejeri 251. Beretning skal
det pointeres, at de her refererede målinger ifølge beskrivelsen
er udført ved sigtning i 30 minutter mens ansøgerens
analysemetode A8a foreskriver sigtning i kun 5 min. En egentlig sammenligning
er derfor ikke mulig, men det er utvivlsomt at alene af denne grund vil
ansøgningens pulver fremtræde med et relativt lavere indhold af
fine partikler.
4.3.3.2 Befugtelighed, wettability
(lave
værdier er bedst) anføres kun i ansøgningens eksempel 2,
sødmælk, til over to minutter (NA metode 5A, skal formentlig
være A5a). Denne oplysning var i den oprindelige, prioritetsgivende
ansøgning angivet i eksempel 1, skummetmælk.
Ifølge analysebeskrivelsen (Remark 1) har der
været anvendt 40 ?C vand
under analysen.
Ifølge Statens Forsøgsmejeri 219. Beretning
p. 11 (1976), har langt bedre pulvere (under 20 sek.) været kommercielt
almindelige før prioritetsdagen og Patentdirektoratets
bemærkning i punkt 6 om "overlegen befugtelighed" er altså
direkte forkert.
Ansøgeren fremhæver (14. april 1992), at de
"considerably better and surprisingly improced properties" er opnået
med meget lav tilsætning af lecithin (der forbedrer befugtelighed),
0,12% mod normalt min. 0,20% (Steenbergen, august 91). Ifølge
ansøgeren "20 years", 1990 tilsættes der imidlertid
ifølge opfindelsen 0.23% (Tabel 1, spalte MSD).
4.3.3.3 Dispergerbarhed, dispersibility:
(måles i %, 100 er bedst)
De i ansøgningen angivne værdier for
dispergerbarhed er gode - og i overensstemmelse med standarden (IDF
foreskriver > 85%).
4.3.3.4 Risledygtighed, flowability:
(måles i sek; lave tal er bedst)
Risledygtighed målt efter ansøgerens metode
er kun sparsomt refereret i den åbne litteratur fra før 1982. Vi
skal derfor først referere nogle nyere referencer.
Ifølge "20 years" (Pisecky, 1990, 4. spalte) har
kommercielt instant sødmælkspulver en flowability mellem 20 og
250 sek; god flowability er under 80 sek. Analysemetoden angives at
være objektiv. I sine "Comments" (14. april 1992, p.2 1. 28) stiller
opfinderen imidlertid selv stort spørgsmål ved metodens
anvendelighed (reproducerbarhed) og oplyser, at forskelle på mere end
50% forekommer.
Den kommercielle handelsvare, produceret på
anlæg ifølge opfindelsen i dag har "typical 50 sec." (in- stant
skummetmælkspulver og instant og super instant
sødmælkspulver, Milco 1993).
Ved et foredrag (Technologische Fortschritte 10. oktober
86) har ansøgeren oplyst analyseresultater på 6 pulvere,
fremstillet ifølge opfindelsen. Her ligger flowability i intervallet
23 til 50 sek.
De 10 kommercielle prøver, der er undersøgt
af Baldwin efter ansøgerens metode og refereret i Statens
Forsøgsmejeri, 251. Beretning er produceret ved straight
thoughprocessen i 1980 og er altså relevante i nærværende
sammenhæng, jfr. Patentdirektoratets kommentar, punkt 12. Dokumentation
herfor er vedlagt i form af en erklæring fra Baldwin, 8 ud af disse
prøver ligger i intervallet 25 til 70 sek. og opfylder således
kriteriet < 80 sek. for god flowability.
Afgørende er det imidlertid, at det i
ansøgerens egen analysemetode A23a (1978) angives, at "examples of the
performance of some common types of powders" er 10-20 sek. for
skummetmælk og 20-50 for sødmælk, begge fremstillet ved
straight through-processen.
I ansøgningen angives opnået 10 sek. på
skummetmælk og 17 sek. på sødmælk.
Det bemærkes, at de 17 sek. er målt på
et mellemprodukt, der ikke er behandlet med lecithin, hvilken behandling
altid giver forøgede værdier for flowability. Det må
derfor antages, at det færdige produkt har flowability som angivet i
analysevejledningen.
Det kan herefter vedrørende flydeegenskaber
konkluderes, at
- det ifølge opfindelsen producerede,
kommercielt tilgængelige pulver har ikke flydeegenskaber der er
væsentligt bedre end kommercielle prøver fra 1980, og at
- de i ansøgningen opnåede meget lave
værdier er ikke væsentligt bedre, end hvad fagmanden kunne
forvente at opnå i henhold til ansøgerens egen analysevejledning
fra 1978.
4.3.3.5 Opløselighed, solubility index, SI
(lave tal er bedst)
Det er ikke noget problem at opnå under 0.1 på
hverken skummetmælk eller sødmælk (Masters 1979, p.
584).
Ansøgeren anfører 0.05-0.08 uden kommentarer
målt på 4 kommercielle prøver (Instant whole milk powder,
1978).
I ansøgningens eksempel 1 og 2 er opnået hhv.
0.3 og 0.1. Der er således intet belæg for Patentdirektoratets
beslutningsgrundlag i punkt 6 vedrørende "....og endda
opløselighed".
4.3.3.6 Bulk density (Markedsafhængig)
(er ikke kommenteret af Patentdirektoratet, men
nævnes her for fuldstændighedens skyld).
Skummetmælk, agglomereret
Masters 1979, straight through: 450-550
kg/m3
rewet 250-350
Ansøgningen 420
Sødmælk
Masters 1979, agglomereret 450-550
Pisecky 1978, commercial instant 410-520
Statens Forsøgsmejeri 470 i middel
Ansøgningen.
Der ses ikke at være belæg for en
påstand om, at ansøgningens pulver skulle adskille sig
væsentligt fra hvad hidtil havde været almindeligt.
4.3.3.7 Det kan konkluderes, at ingen af de i
ansøgningen refererede pulvere er overraskende gode:
Skummetmælkpulveret (eksempel 1) har vægtfylde
som en blanding af straight through og rewet pulver, der har ringe
opløselighed og det er alt for groft. Kun risledygtighed og
dispergeringsevne er god, men ikkebedre end anført i standarderne.
Sødmælkspulveret (eksempel 2) har
vægtfylde som "commercial instant" fra 1978, opløselighed er
ringere end hos kommercielt pulver fra 1978, det er alt for groft og
befugteligheden er afgørende direkte dårlig. Kun
risledygtigheden kunne siges at være god såfremt opfinderens egne
kommentarer havde været entydige.
4.3.3.8 Med hensyn til vurdering af samlede egenskaber
vildleder ansøgeren endvidere ved selv at fremdrage sammenlignende
målinger af Steenbergen, "Agglomeration ...." og hævde, at de
demonstrerer MSD pulverets unikke egenskaber.
Det fremgår tydeligt af Steenbergen, at
- MSD-partikelstørrelse (MVD) er for stor: 450
µm mod "required" 250-350 (table 2, forkert gengivet i engelsk
oversættelse !).
- MSD-agglomeratstyrke lav i forhold til MSD med fines
ført til forstøver, fig. 5.
Kun wettability og dispersibility (også her fejl i
oversættelse) kan siges at være god i de undersøgte
prøver.
4.3.3.9 Det må sammenfattende konstateres, at
ansøgeren også hvad angår pulveregenskaber vildleder
Patentdirektoratet ved til stadighed at repetere sin påstand - som
godtages af Direktoratet - at der er tilvejebragt en metode til fremstilling
af et mælkeprodukt med overraskende fordelagtige egenskaber.
Som påvist ovenfor punkt for punkt er dette ikke
korrekt og det er ikke hverken godt- eller sandsynliggjort, at der ved
fremgangsmåden skulle være fremstillet mælkepulver med
egenskaber, der adskiller sig væsentligt fra hvad fagmanden kunne
forvente at opnå før prioritetsdatoen.
Endvidere skal det bemærkes, at selv hvis man havde
kunnet opnå særligt gode pulveregenskaber ved
fremgangsmåden ifølge den fremlagte ansøgning, ville en
sådan effekt ikke haft karakter af en bonus-effekt, som fagmanden
uundgåeligt ville opnå ved et nærliggende valg af lay-out
og procesparametre.
Endelig skal det fremhæves, at den fremlagte
ansøgning kun vedrører en fremgangsmåde til fremstilling
af mælkepulver til anvendelse som foder, hvor pulverets fysiske
egenskaber endda er specielt uinteressante.
4.3.4 Konklusion
Da det som vist i afsnit 4.3.1 er nærliggende at
arrangere en fluid bed i den nedre del af
forstøvningstørringskammeret i forbindelse med fremstilling af
et agglomereret pulverformet mælkeprodukt, da valget af de i krav 1
angivne parameterintervaller som vist i afsnit 4.3.2 er rent
rutinemæssigt, og da egenskaberne ved de ved fremgangsmåden
fremstillede produkter som vist i afsnit 4.3.3 ikke er bedre, endsige
overraskende bedre end egenskaberne ved produkter fremstillet ifølge
den kendte teknik, bør ansøgningen afslås i sin
helhed."
Med skrivelse af 29. marts 1994 fremsendte klageren kopier
af Statens Forsøgsmejeris 202. og 219. beretning fra henholdsvis 1973
og 1976.
I sin imødegåelse af klagebegrundelsen af 5.
september 1994 påstod ansøgeren stadfæstelse af
direktoratets afgørelse og anførte endvidere:
"...Den fremgangsmåde, som er genstand for den
omstridte ansøgning, er karakteriseret ved en kombination af en
række foranstaltninger og parametre som defineret i ansøgningens
krav 1. Udviklingen siden ansøgningens indlevering for mere end 12
år siden har vist, at opfindelsen inden for det store og
betydningsfulde område: "Forstøvningstørring af
mælk og mælkeprodukter" har haft en så stor betydning, at
det ikke er overdrevet at betegne den som revolutionerende.
Dette vil blive berørt nærmere nedenfor i
afsnit V - Produktegenskaber - men skyldes ikke alene de særligt gode
produktkvaliteter, som kan opnås ved fremgangsmåden, men
også overlegenhed i forhold til alternative løsninger, hvad
angår investeringsomkostninger og driftsudgifter.
Da Ankenævnet tidligere har tilkendegivet, at man
frem for en fuldstændig sagsfremstilling i parternes indlæg til
Nævnet gerne ser en begrænsning af gentagelser af forklaringer,
som allerede findes i sagen fra dennes behandling ved første instans,
idet sådanne forklaringer kan betragtes som værende bekendte for
Nævnet, skal vi, til undgåelse af sådanne gentagelser
tillade os at henvise til opfindelsesforklaringen i
fremlæggelsesskriftet, til vore to indlæg i indsigelsessagen for
Patentdirektoratet samt til vor til Direktoratet ligeledes indleverede
appelbegrundelse i den af indsigerne i nærværende sag indbragte
europæiske sag.
I forbindelse med denne europæiske sag skal vi
oplyse, at der fortsat ikke er truffet afgørelse i appelsagen, men i
øvrigt fremhæve, at den afgørelse, efter hvilken patentet
blev omstødt efter indsigelse i første instans, er truffet
under henvisning til kendt teknik (opfinderens egen offentliggørelse),
der som følge af offentliggørelsestidspunktet ikke kan
modholdes nærværende ansøgning. Dette er nærmere
forklaret i vor imødegåelse af indsigelsen, indleveret til
Patentdirektoratet den 9. september 1991.
III: Kendt teknik
Ved indsigelsessagens behandling for
Patentdirektoratet har navnlig følgende kendte teknik været
diskuteret:
Lykov: "Heat and Mass Transfer Processes in manufacture
of Mineral Fertilizers", vol. 237, side 3-25 (1980).
Ifølge denne artikel fremstilles
monogranulære korn (dvs. ikke agglomerater) af kunstgødning ved
en proces, der kombinerer forstøvningstørring og tørring
i fluidiseret leje i et enkelt kammer.Til opnåelse af korn med den
ønskede monogranulære struktur drives processen således,
at partiklerne har stor fugtighed, når de overgår i det
fluidiserede leje, hvor en forholdsvis stor del af tørringen derfor
finder sted. Den manglende relevans af denne artikel i forbindelse med
tørring af mælkeprodukter til opnåelse af agglomerede
produkter er detaljeret beskrevet i vore indlæg i indsigelsessagen og
fremgår yderligere af nedenstående afsnit IV - Sammenlignende
beregninger.
Vi bemærker, at Klagebegrundelsens forklaring side
8, 3. afsnit af Lykov, p. 23, ikke er korrekt, idet man gengiver ordet
"granulation" som "agglomerering". Den opbygning af korn ud fra kerner, som
Lykov foretager, er ikke en agglomerering.
DE-OS 2 11 237 (UTAG)
beskriver på meget
mangelfuld og uklar måde en kombination af en
forstøvningstørring i modstrøm med en
eftertørring/agglomerering i fluidiseret leje. Det er ikke oplyst, om
de to processer tændkes udført i samme beholder, der
nævnes intet om eventuel anvendelse til tørring af mælk,
og de foreslåede temperaturer afviger væsentligt fra, hvad der
kommer i betragtning ved fremgangsmåden ifølge
nærværende opfindelse. Også i forbindelse med dette skrift
kan vi derfor henholde os til diskussionen i vore tidligere indlæg.
Forsøgsrapport nr. 21 fra Statens
Forsøgsmejeri
har indsigerne fremdraget for at dokumentere
produktegenskaber af mælkepulver fremstillet efter kendt teknik, og har
i forbindelse med Klagebegrundelsen indleveret en erklæring fra
forfatteren, som bekræfter, at analyseresultaterne refererer til
pulverprøver fra kommercielle anlæg. Vi skal imidlertid nedenfor
i forbindelse med diskussion af produktegenskaberne i afsnit V vise, at
resultaterne fra nævnte forsøgsrapport angiver en underlegenhed
i forhold til produkter, som fremstilles ifølge opfindelsen.
Klageren har i øvrigt nu indbragt en yderligere
beretning fra Statens Forsøgsmejeri, nemlig nr. 219 (samt til
uddybning af denne nr. 202). Formålet hermed er, under
henvisning til side 9, at vise, at man allerede i 1976 kendte agglomereret
sødmælkspulver med god befugtelighed. Imidlertid er den anvendte
prøvemetode, der anvender 2,5 g pulver, så forskellige fra NIRO
ATOMIZER's metode nr. A5a, som benytter 13 g sødmælkspulver, at
sammenligningen ikke har nogen mening.
Endelig har Klagerne nu indbragt et yderligere sovjetisk
modhold, nemlig et opfindercertifikat med Lipatov et al. som
opfindere. Dette skrift angår et tørreanlæg til
fremstilling af letopløseligt mælkepulver, i hvilket der
først foretages en forstøvningstørring af mælk,
hvorpå det dannede pulver genfugtes i et fluidiseret leje i bunden af
forstøvningstørringskammeret til agglomerering deraf, og
eftertørres og afkøles i vibrerende fluidiserede lejer uden for
forstøvningstørringskammeret.
Dette anlæg afviger på mindst to
væsentlige punkter fra de principper, som udnyttes ved
fremgangsmåden ifølge nærværende opfindelse.
Således sker udtagningen af brugt tørregas fra
forstøvningstørringskammeret fra et område i den nedre
del af dette kammer, medens det er helt afgørende for det
strømningsmønster, som udnyttes ved fremgangsmåden
ifølge opfindelsen, at denne udtagning finder sted i kammerets
øvre perifere del. Der er således ikke mulighed for ved
Lipatov's arrangement at opnå den samvirken mellem den nedadrettede sky
af forstøvet materiale og det fluidiserede leje samt
tilbageføring af fine partikler afdrevet fra det fluidiserede leje til
kammerets øvre el, som har betydning for opnåelse af det unikke
produkt. Hertil kommer, at anvendelse af genfugningtsprincippet ikke alene
medfører en kvalitetsforringelse som følge af de
ændringer, som genbefugtningen og den fornyede afdampning
medfører, men også selvsagt indebærer et øget
energiforbrug til bortdampning af genbefugningsvæsken. Dette stemmer
overens med, at genbefugtning ikke anvendes meget i forbindelse med
agglomerering (Hols & Steenbergen, oversættelsen s. 6, 2 afsnit -
Bilag D (kopi af denne oversættelse vedlægges som Bilag D, selv
om den allerede blev indleveret med behandlingen for Patentdirektoratet, idet
det da indleverede eksemplar indeholdt nogle skrivefejl i Tabel 2)).
Der ses ikke ud fra Lipatov at kunne hentes nogen
inspiration til at modificere Lykov's proces i retning af det i
nærværende ansøgning omhandlede, således som
Klagerne synes at antyde.
Klagerne indbringer også ansøgernes US
patent 3 956 521 i forsøg på at vise nærliggenhed for
nærværende opfindelse i forhold til en kombination af Lipatov,
Lykov og nævnte US patentskrift. hertil er imidlertid blot at
bemærke, at en sådan argumentation forudsætter, at det
skulle være nærliggende overhovedet at foretage en sådan
kombination. Der er imidlertid intet, der kunne tilskynde fagmanden hertil.
Dette vil fremgå ikke alene af den i sagen værende diskussion af
Lykov og de nedenfor beskrevne beregninger baseret derpå, men er
også en følge af, at litteraturen herunder patentlitteraturen,
gengiver talrige tørringsprocesser for mælkepulver, hvori f.eks.
temperaturerne er væsentligt forskellige fra, hvad der anføres i
US patentskriftet, se f.eks. det ovenfor omtalte modhold UTAG. Klageren
anfører ikke, hvorfor fagmanden skulle vælge specielt det
pågældende US patent frem for andre af de kendte
procesbeskrivelser til sin kombination med Lykov og Lipatov. Vi finder, at
den af Klageren foreslåede kombination er udtryk for bagklogskab.
IV: Sammenlignende beregninger
I vor Duplik af 22. december 1992 præsenterede
vi nogle beregninger til påvisning af, at Lykov's anlæg ikke er
egnet til gennemførelse af fremgangsmåden ifølge
opfindelsen.
I Klagebegrundelsen, Bilag 1, angribes nogle
talværdier i forudsætningerne for disse beregninger. Det drejer
sig dog om ret uvæsentlige detaljer, som ikke ændrer ved det
faktum, at det let beregnes, at Lykov's apparat, som betegnes RKSG-2.8, er
uegnet til at fremstille agglomereret sødmælkspulver. Ikke alene
muliggør det ikke opnåelse af de særlige pulveregenskaber,
som er karakteristiske for produktet, som fremstilles ifølge
opfindelsen, men det kan faktisk slet ikke benyttes til fremstilling af
agglomereret sødmælkspulver.
Klageren kritiserer (Klagebegrundelsen, side 10), at vi i
et tænkt eksempel ved beregning af varmebalancen for RKSG-2.8 ved
tørring af sødmælk har valgt en
fødeproduktmængde på 1000 kg/time uden nærmere
begrundelse.
Vi skal nedenfor forklare valget af denne værdi, men
det vil dog først være hensigtsmæssigt at fremdrage nogle
få af de mange faktorer, som har afgørende betydning for
fremstilling af mælkepulver ved MSD (dvs. efter fremgangsmåden
ifølge opfindelsen):
1. Pulveret, som fra det første tørretrin
(dvs. forstøvningstørringstrinnet) når det fluidiserede
leje i bunden af tørrekammeret, indeholder op til 16% fugtighed og er
klæbrigt og vanskeligt at fluidisere. Derfor må
fluidiseringshastigheden (der også betegnes boiling speed) justeres
afhængigt af det faktiske fugtighedsindhold for pulveret, som kommer
fra det første tørretrin. Den skal være mere end 1,0
m/sek, hvis fugtighedsindholdet i pulveret fra første trin er 16% (men
under opnåelse af ringere resultater), men ikke desto mindre
udgør 0,3 m/sek den absolutte minimumsværdi, som kræves,
for at holde pulveret fluidiseret. Hvis hastigheden er mindre, vil det
fluidiserede leje "dø", som det hedder i fagslang. I praksis er den
realistiske minimumshastighed 0,5 m/sek af hensyn til opnåelse af
tilfredsstillende produktegenskaber.
En anden vigtig faktor er hastigheden i fribordet, dvs.
hastigheden for den afgående luft i kammerets øvre cylindriske
del. Denne hastighed har både minimums- og maksimumsgrænser. En
for lav hastighed medfører, at for mange fine partikler tilbagebliver
i pulveret og dermed forringer kvaliteten deraf, medens en for høj
hastighed bevirker, at pulvercirkulationen og tilbageførelsen bliver
for stor med risiko for at cyklonerne tilstoppes. Med
sødmælkspulver skal fribordshastigheden være 0,20-0,35
m/sek.
Opholdstiden for luften i kammeret, som betegnes GRT (gas
retention time) er en faktor af stor betydning i alle
forstøvningstørringssystemer. Den afhænger af mange
faktorer. Generelt er de faktorer, som muliggør en reduktion af
gasopholdstiden følgende: Effektiv blanding af de forstøvede
væskedråber med den varme tørreluft understøttet
også af stor indførelseshastighed for tørreluften, en
lang bane for dråber/partikler fra forstøveren til
afgangsåbningen (i det specielle tilfælde det fluidiserede leje)
samt en høj afgangstemperatur for tørregassen. I
RKSG2.8-apparatet er ingen af disse betingelser opfyldt, tværtimod er
de meget langt fra at være dette. Indgangshastigheden for
tørreluften kan beregnes ud fra luftfordelerens diameter, som på
Lykov's tegning er 3,5 m. Derfor vil indgangshastigheden for
tørreluften i alle de beregnede eksempler være mellem 0,15 og
1,31 m/sek. Endvidere er afstanden fra dyserne til det fluidiserede leje c. 3
m, hvorfor dråberne selv med denne ringe hastighed vil ramme det
fluidiserede leje inden for få sekunder. Luftfordelerens konstruktion
tyder også på en dårlig blanding af de forstøvede
dråber med den varme luft, hvilket giver det indtryk, at
konstruktøren af det pågældende system har betragtet
forstøvningstørringstrinnet som kun af sekundær
betydning. I konventionelle forstøvningstørrere er GRT mellem
20 og 30 sek. I de såkaldte Tall-form tørreanlæg med
kammerhøjde ca. fem gange diameteren kan GRT reduceres til 10 sek. Ved
tørring af sødmælk på RKSG-2.8 kan den
nødvendige GRT under de relevante betingelser imidlertid antages at
skulle være mindst 60 sekunder.
Varmebalanceberegningen med en
fødeproduktmængde på 1000 kg/time var ikke den eneste
beregning, der blev foretaget. Vi udførte beregning af 18
tilfælde med varierende fødeproduktmængde stigende i trin
på 1000 kg/time fra 1000 kg til 6000 kg/time og for forhold mellem
primær og sekundær tørreluft (main air/fluid bed air)
på 2,75, 1,77 og 0,42. Førstnævnte af disse forhold er
det, der sædvanligvis anvendes på MSD-systemet, 1,77 er den
værdi, som Klageren har benyttet i sine beregninger, og 0,42 er
gennemsnitsværdien for de RKSG-2.8-driftsbeskrivelser, som findes hos
Lykov.
Resultaterne af disse beregninger, under angivelse af
ovennævnte afgørende faktorer nemlig fluidiseringshastighed,
fribordshastighed og gasopholdstid samt fugtighedsindhold i pulver ved
overgang i fluidiseret leje, er angivet i vedlagte Bilag A.
Beregningerne er denne gang udført med de af Klageren benyttede tal.
Det vil ses, at intet af dise beregnede tilfælde giver realistiske
driftbetingelser. Hvad angår GRT er det eksempel, som anvender en
fødeproduktmængde på 1000 kg/time og forholdet 2,75
tættest ved at kunne give et fluidiserbart pulver som resultat af
første tørretrin, og dette er grunden til, at dette eksempel
blev anvendt (den oprindelige værdi for opholdstiden var 57,6 sek, men
ved anvendelse af Klagerens tal fås 53 sek). Imidlertid selv med denne
lave kapacitet og store GRT er de øvrige faktorer uden for
grænserne, og systemet er således uegnet ikke alene til
agglomereret sødmælkspulver, men til en hvilken som helst type
mælkepulver. Ved anvendelse af et forhold mellem primær og
sekundær tørreluft (main air/fluid bed air) på 0,42, som
er det forhold, Lykov anvender, vil pulverfugtigheden fra
forstøvningstørringstrinnet være 30,7%. Det er selvsagt
umuligt af håndtere et sådant pulver i det fluidiserede leje, og
det antyder kraftigt, at Lykov's apparat er en slags spray fluidizer, hvori
forstøvningstørringstrinnet kun spiller en sekundær
rolle. Dette er i øvrigt i fuld overensstemmelse med de af Lykov
ønskede produktkarakteristika, som fremkommer som et resultat af, at
partiklerne opbygges med løglignende struktur som følge af, at
der endnu findes fri væskefase på partiklerne, som når det
fluidiserede leje.
Ifølge nærværende ansøgnings
krav 3 er forholdet mellem de kinetiske energier af den nedadgående
strøm af tørreluft og af den opadgående strøm af
tørreluft i området 1000-15000. ud fra ovennævnte
varmebalance beregnet for 18 driftssituationer for RKSG-2.8 på
sødmælk blev dette forhold beregnet at være mellem 0,08 og
22,54, dvs. en ganske ringe brøkdel af, hvad der benyttes ved
fremgangsmåden ifølge opfindelsen.
Den sidste tabel viser beregning for varmebalancen for
MSD-tørreren ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen. Det
er de samme beregninger, som præsenteret i vor Duplik, men suppleret
med ovenfor diskuterede parametre. Det vil ses, at alle de afgørende
faktorer falder inden for de krævede områder.
På basis af det ovenfor forklarede og Bilag A kan vi
således fastholde, at de for fagmanden sædvanlige beregninger,
udført på grundlag af de i Lykov givne informationer, ikke ville
give fagmanden inspiration til at anvende Lykov-lignende processer til
mælkeprodukter.
Vi må kraftigt protestere mod Klagerens udtalelser
side 11, om at ansøgerens valg af kammer/fluid bed diameter er
fremkommet som en direkte nedskalering af Lykov's fig. 11. De
pågældende diametre er et resultat af beregninger med
udgangspunkt i de for processen væsentlige parametre, og det skyldes en
tilfældighed, at det i ansøgningens eksempler benyttede apparat
har det samme diameterforhold som en af de af Lykov viste
udførelsesformer.
At den konklusion, Klageren side 12, 3. afsnit drager ud
fra denne sammenligning af diameterforholdene, er forkert, fremgår af
vore beregninger i Bilag A.
v: Produktegenskaber
På trods af de entydige beviser for de ved
fremgangsmåden ifølge opfindelsen opnåelige
produktegenskaber, som vi har præsenteret i vore indlæg til
Patentdirektoratet samt i Appelbegrundelsen i den europæiske sag,
fortsætter Klageren med at rejse tvivl om de overlegne resultater,
fremgangsmåden medfører med hensyn til produktegenskaberne.
Klageren river enkelte tal ud fra ansøgernes
eksempler på pulveranalyser, offentliggjort i forskellige publikationer
og foredrag, med det formål at vise, at kvaliteten af pulveret, som
fås med MSD-anlægget (dvs. ved at arbejde efter
fremgangsmåden ifølge opfindelsen), ikke altid svarer til, hvad
han betragter som de bedste kvalitetskrav.
Klageren sammenligner analyseresultater, der som
følge af forskelle med hensyn til produkter eller analyseresultater er
usammenlignelige.
Det skal i øvrigt bemærkes, at alle
prøver af de analyserede pulvere stammer fra industriel produktion fra
flere anlæg og firmaer og resultaterne er vist nøjagtigt, som de
blev analyseret i laboratoriet. Hvis en producent har været
interesseret i lidt andre værdier for kvalitetsparametrene, end de som
er typiske for MSD-pulver, giver fremgangsmåden tilstrækkelig
fleksibilitet til, at det kan lade sig gøre. Tilsvarende gælder,
at hvis producenten af en eller anden grund, f.eks. et traditionelt
ønske fra kunden, ønsker at bruge mere lecithin end
nødvendigt, kan han gøre dette, og Klageren kan ikke med rette
bygge et argument herpå.
Producenter af mælkepulver er naturligvis i en vis
grad bundet til at fremstille pulver, som svarer til det, som i dag betragtes
som officiel eller uofficiel kvalitetsstandard. Ansøgeren har selv
været meget involveret i en skabelse af en sådan standard. Den
stammer fra begyndelsen af 70'erne, hvor ansøgeren med sin opfindelse
(dansk patent nr. 123 067 plus talrige parallelle udenlandske patenter) af
processen til fremstilling af instant sødmælkspulver har
grundlagt de kvalitetskrav, som er gyldige indtil nu, idet den absolut
største andel af instant sødmælk, som er produceret i de
sidste 20 år er fremstillet efter denne proces.
De kvalitetsparametre, som stammer fra ca. 1972, afspejler
med hensyn til pulverstrukturen de muligheder, som var opnåelige
dengang, og er opnåelige ved hjælp af den gamle proces. Det
drejer sig først og fremmest om gennemsnitlig
partikelstørrelse, MPS (mean particle size), der skulle være
mindst 180 µm, dog ikke meget højre, for at opnå gode
pulveregenskaber. Lavere MPS har resulteret i
for mange fines (dvs. partikler mindre end 100 eller 125 μm). Bεde
befugtelighed og dispergerbarhed bliver
dεrlig, hvis fraktionen mindre ned 100 µm er større end
15%. MPS højere end 200 µm har resulteret i for mange
overstørrelsespartikler, dvs. for mange partikler større end
355 µm, som giver en dårlig dispergerbarhed.
Klageren prøver at bevise ved hjælp af
beretning nr. 251 fra Statens Forsøgsmejeri (forfatter A. Baldwin), at
pulver med gode pulveregenskaber har været fremstillet allerede
dengang. I vedlagte Bilag B omfatter tabel 1 et uddrag fra
nævnte rapport. Både fraktionen af fines (dvs.
vægtfraktionen af partikler mindre ned 100 og 125 µm) og
overstørrelsesfraktionen (dvs. partikler større end 355 µm) er
præsenteret og fremgår af kurverne nederst på bilaget. Det
ses, at kun en enkelt prøve ud af ti har en gennemsnitlig
partikelstørrelse større end 180 µm, nemlig prøve nr. 5,
og to prøver har nøjagtig størrelsen 180 μm.
Endvidere ses, at fraktionen af fine partikler er meget
afhængig af den gennemsnitlige partikelstørrelse, og det er
netop kun de tre ovennævnte prøver plus en prøve med
gennemsnitlig partikelstørrelse på 170 µ, som har en fraktion af
fine partikler (< 100 µm) mindre end 20%.
Endelig ses det, at overstørrelsesfraktionen (>
355 µm) også er meget afhængig af den gennemsnitlige
partikelstørrelse - der ses en stærk stigning af kurven,
når den gennemsnitlige partikelstørrelse bliver større
end 180 µm.
MSD-pulver har som påvist i vore tidligere
indlæg en helt enestående kvalitet, som for nogen egenskabers
vedkommende ligger uden for det område, der i dag stadigvæk
betragtes som standardkvalitet. Dette gælder først og fremmest
den gennemsnitlige partikelstørrelse, som er større, og efter
ønske kan være betydeligt større, end nuværende
standard 180 ìm. Også overstørrelsesfraktionen kan
være meget større end den som i konventionelle produkter
medfører dårlig dispergerbarhed. Agglomerater, selv de
allerstørste, i MSD-pulver er nemlig stadigvæk porøse og
kan let dispergeres. Fraktionen af fine partikler i MSD-pulver er kun en
brøkdel af den, som findes i de konventionelle pulvere.
Bilag D viser tydeligt, at MSD-pulvere er helt
enestående med hensyn til funktionelle egenskaber som
opløselighedsindex, befugtelighed, dispergerbarhed og mængden af
fines, samt ved at den krævede licithinmængde var næsten
kun halvdelen af den mængde, som normalt er nødvendig ved
fremstilling af instant sødmælkspulver efter den konventionelle
proces. Hols og Steenbergen præsenterer klart MSD-produktet som
hørende til en klasse for sig (side 8, 2. afsnit).
Denne artikel angiver også (Table 2), at
rumvægt og gennemsnitlig partikelstørrelse af MSD-pulver var
henholdsvis 350 kg/m3 og 450
μm, medens "required" er 450-500 kg/m3 og 250-350 μm. Udtrykket "required" skal
i denne forbindelse forstås som krævet med nuværende
kvalitetsstandard gældende pulvere fremstillet efter konventionelle
processer.
Klageren har som bilag brugt Milco's datablade for
mælkepulver fra 1993. Vi vedlægger som Bilag C et mere
komplet sæt af disse datablade omfattende sødmælkspulver
af fabrikaterne Milex og Dano og vedhæftet en erklæring fra
direktør Jørgen Siegaard, hvoraf fremgår, at udtrykket
"super instant" blev brugt som betegnelse for produkter, der blev fremstillet
på et MSD-anlæg, da der på et sådant kunne
fremstilles produkter, som havde bedre "instant quality" end tilsvarende
konkurrerende produkter, i det mindste på daværende
tidspunkt.
De pågældende datablade afspejler imidlertid
ikke MSD-processens muligheder fuldt ud, idet databladene er udtryk for
Milco's garanti, som hos alle producenter selvsagt er væsentligt
ringere end den opnåelige kvalitet. Det skal i øvrigt
bemærkes, at om der med et MSD-anlæg skulle være
fremstillet mælkeprodukter med kun middelmådige egenskaber i en
eller flere henseender, kan dette være et bevidst resultat af
økonomiske eller kommercielle overvejelser, der i virkeligheden blot
viser processens fleksibilitet.
I forbindelse med denne diskussion af produktegenskaberne
skal vi endvidere henvise til erklæringen af Arne Skjold Petersen med
bilag, der blev indleveret som Annex II til vor Appelbegrundelse i den
europæiske parallelsag.
Det er således hævet over enhver tvivl, at der
ved fremgangsmåden ifølge ansøgningen kan opnås
overlegne produktegenskaber, og at den omstændighed at Klageren kan
fremdrage nogle produkter fremstillet efter fremgangsmåden, som har
enkeltegenskaber, som ikke afviger synderligt fra tilsvarende egenskaber af
konventionelle produkter, ændrer af ovennævnte grunde ikke dette
forhold.
Da de særligt gunstige produktegenskaber ikke
på nogen måde kunne forudsiges, bidrager de selvsagt til at
begrunde patenterbarheden af den omhandlede fremgangsmåde, og netop som
følge af denne uforudsigelighed har det ikke været
nærliggende for fagmanden at foretage den kombination af
foranstaltninger, som udgør fremgangsmåden ifølge
opfindelsen.
Klagerens bemærkning side 21, nederst, at
ansøgningen "kun vedrører en fremgangsmåde til
fremstilling af mælkepulver til anvendelse som foder, hvor pulverets
fysiske egenskaber endda er specielt uinteressante" er irrelevant alene af
den grund, at overvejelser vedrørende
håndhævelsesmuligheder for patentet ikke hører hjemme i
nærværende argumentation.
Hertil kommer, at mælkepulveret ikke
nødvendigvis behøver at anvendes til foder, men også kan
anvendes til andre formål som f.eks. nydelsesmidler. Endelig er
pulverets fysiske egenskaber ved anvendelse til foder, f.eks. kalveforder
særdeles væsentlige.
VI: Indsigernes subsidiære
påstand
Klageren finder, at Patentdirektoratet har
begået en alvorlig procedurefejl og brudt et fundamentalt retsprincip
ved ikke at have indbudt Klageren til mundtlig forhandling.
Vi føler egentlig ikke, at det er vor opgave at
forsvare Direktoratet mod denne kritik, og det er vel heller ikke
nødvendigt. Man har blot fulgt sædvanlig praksis, og Klageren
har ikke haft nogen som helst grund til at forvente, at den fremsatte
begæring om mundtlig forhandling på det pågældende
tidspunkt ville blive imødekommet.
Navnlig da Klagerens udtalelse om, at vort indlæg af
22. december 1992 skulle indeholde direkte vildledende oplysninger og
påstande jo er åbenbart urigtig, synes Klagerens voldsomme
reaktion på den manglende indbydelse til mundtlig forhandling noget
uforståelig.
Vi henstiller derfor, at Klagerens subsidiære
påstand med deraf resulterende forsinkelse af patentudstedelsen ikke
tages til følge.
VII: Resumé og konklusion
I det ovenstående har vi påvist, at den af
Klageren påberåbte kombination af skrifter ikke gør den
til grund for ansøgningen liggende fremgangsmåde
nærliggende, da:
Lykov tydeligt angår en proces af anden art, nemlig
en om en spray fluidizing mindende metode, hvor en langt større del af
fordampningen sker i det fluidiserede leje, end hvad tilfældet er ved
fremgangsmåden ifølge opfindelsen, hvilket fører til om
en kerne opbyggede, kompakte monogranulære korn, dvs. en struktur som
er absolut uønsket i mælkeprodukter;
for fagmanden sædvanlige beregninger viser
umiddelbart Lykov-apparaturets uanvendelighed til mælkeprodukter;
UTAG er uklar, benytter forstøvningstørring
i mod- strøm, intet nævner om mælk og angiver
temperaturer, som afviger væsentligt fra de i ansøgningen
definerede;
Lipatov har et ganske andet
strømningsmønster i tørrekammeret, hvorfor der til
agglomerering foretages en genbefugtning ved indsprøjtning af vand
over det fluidiserede leje. Lipatov betegner derfor ikke nogen
væsentlig supplering af det materiale, som har ligget til grund for
Patentdirektoratets afgørelse; samt
da intet ville tilskynde fagmanden til at kombinere de
ovennævnte samt andre af Klageren nævnte skrifter, og det i
øvrigt er svært at se, at en sådan kombination skulle
kunne føre til det i nærværende ansøgning
omhandlede.
Vi har endvidere tilbagevist Klagerens udtalelser om, at
fremgangsmåden ikke skulle muliggøre opnåelse af en ganske
særlig produktkvalitet. Vore bilag C (erklæringen fra Dir.
Siegaard, Milco) og D (Hols & Steenbergen) samt den tidligere indleverede
erklæring af Anne Skjold Petersen viser, at fremgangsmådens
muligheder for opnåelse af særegne produktegenskaber er anerkendt
at fagfolk.
Da det for fagmanden har været ganske
uforudsigeligt, at fremgangsmåden kan give særegne og
fordelagtige produktegenskaber, er den alene af denne grund patenterbar, hvor
Patentdirektoratets afgørelse er korrekt, og vor i indledningen
nævnte påstand velbegrundet."
Indsiger har herefter i skrivelse af 28. april 1995
kommenteret ansøgers ovennævnte imødegåelse som
følger:
"....Angående afsnit II: Opfindelsen
Patentdirektoratets afgørelse af 29.10.93
bør omstødes, og ansøgningen bør afslås i
sin helhed, fordi fremgangsmåden ifølge krav 1-0 ikke adskiller
sig væsentligt fra den fremdragne kendte teknik, specielt "521", Lykov
og Lipatov, hvad enten disse skrifter betragtes enkeltvis eller i
vilkårlige kombinationer.
Angående afsnit II: Opfindelsen
p. 2, 1. afsnit:
Ansøgerens bemærkninger om opfindelsens (ikke
nærmere specificerede) betydning er irrelevante i relation til
vurderingen af dennes patenterbarhed.
p. 2, 2. afsnit:
Ansøgerens påstand om
MSD-fremgangsmådens overlegenhed i relation til
investeringsomkostninger og driftsudgifter er udokumenteret. En eventuel
overlegenhed ville dog ikke være overraskende, men tværtimod
forventelig, jvf. LYKOV p. 23, 1. 7-8 (Specific consuption of electric power
is reduced by 10-20%, of metal 5-8 times).
p. 2, 3. afsnit:
Vi henviser til vor indsigelse af 05.02.90, vor
indsigelsesbegrundelse af 08.10.90, vort indlæg af 23.10.92 i
indsigelsessagen mod det tilsvarende europæiske patent, der
førte til dettes fald, vort indlæg af 27.04.92 i den danske
indsigelsessag samt vor Klagebegrundelse af 28.03.94.
Angående afsnit III: Kendt teknik
p. 3,1. 4:
Vi har i indsigelsen citeret en artikel af M. V. Lykov med
titlen: Metods and Apparatus for Processes Comprising Drying and
Granulation. Ansøgernes påstand om, at denne artikel
udelukkende vedrører fremstilling af kunstgødning, er
tydeligevis forkert, jvf. bl.a. Lykov, p. 23.
p. 3, 1. 12:
Ansøgerens påstand, om at "en forholdsvis
stor del af tørringen finder sted" i Lykov's fluid bed er også
forkert:
Lykov finder eksperimentelt, at mellem 10 og 30 % af
vandfordampningen sker i fluid beden (p. 27 l. 23). 10-30 % kan ikke med
rette betegnes som en "forholdsvis stor del".
Ifølge ansøgningens Eksempel 2 foregår
13 % af den samlede vandfordampning i fluid beden (151 kg af i alt 989 + 151
kg, se Klage, Bilag 2, Skema 1), altså netop i det af Lykov angivne
interval.
Ansøgernes påstand er således forkert.
Relevansen af Lykov vil yderligere fremgå af vore kommentarer til
ansøgerens sammenligning med Spray Fluidizer, p. 9, 1. 19.
3, 4. afsnit:
Ansøgerens påstand om, at Lykov's proces ikke
kan betegnes som agglomerering er forkert. Den indskrænkende
definition, som ansøgeren ønsker at anvende på begrebet
agglomerering, kan ikke udledes af almindeligt anvendt sprogbrug.
I et standardværk, P. J. Sherrington: Granulation
(1981, p. 3-6) defineres granulering som "the generic term". Agglomerering er
"the general heading for granulation by agitation or random motion of a bed
of particles". For Lykov's proces foretrækkes betegnelsen "random"
eller endda "Layering agglomeration". Granulering er altså et
overbegreb, og Lykov's proces betegnes agglomerering. Relevante sider fra
Sherrington er vedlagt som Bilag X.
I Danmark har man ganske vist søgt at
indføre en særlig sprogbrug, hvor man skelner mellem henholdsvis
porøse "agglomerater" og løgskals-"granulater",
der begge er fremstillet ved befugtning i en fluid bed, jvf. f.eks. Due
Jensen, 1975 og fremlæggelsesskriftet p. 4, 1. 10.
B. Nielsen fremstillede således "granulater"
af chemical products og "agglomerater" af food additives i én
og samme "granulator", jvf. 1978, Dairy Industries International,
dokument D9. Denne granulator blev over for mælkeindustrien beskrevet
som et forstøvningstørringsanlæg med dyse i loftet og en
fluid bed integreret i bunden, akkurat ligesom ansøgerens
anlæg.
Vi mener, at Lykov i sin artikel (1980) anvendte
betegnelsen "drying and granulating" fordi denne normalt anvendte brug
af ordet granulating skulle indikere den korrekte, generiske
(fælles-)betegnelse.
I vedlagte brev, Bilag Y, bekræfter M. V. Lykov
tilmed, at et PKSG-anlæg som det i artiklen omtalte (i
oversættelse)
"was used for drying and granulating of milk
products. As it has been expected, under certain hydrodynamic and thermal
conditions the ready dry product consists of agglomerated particles of
porous structure".
Lykov's terminologi er altså helt i overensstemmelse
med den almindeligt anvendte sprogbrug.
Det er således korrekt at betegne
forstøvnings- og fluid bed tørring og granulering af
mælkepulver efter Lykov's metode som en agglomereringsproces.
Heraf følger endvidere, at en fagmand, der
før prioritetsdagen ønskede at fremstille agglomereret
mælkepulver, naturligvis ikke ville finde Lykov's artikel
irrelevant, blot fordi Lykov har betegnet sin proces som en "granulation"
proces.
p. 3, sidste afsnit:
Relevansen af UTAG fremgår tydeligt af vort
indlæg i den tilsvarende Europæiske sag af 23.10.92, afsnit 5 C
"What is disclosed in UTAG". Vi skal desuden erindre om, at UTAG tydeligt
omtaler tørring af diverse mælkeprodukter p. 7, 1. 9.
p. 4, 1. afsnit:
Vedrørende Rapport nr. 251 (ikke nr. 21) fra
Statens Forsøgsmejeri henviser ansøgeren til, at han
"nedenfor i forbindelse med diskussion af produkt-
egenskaber (skal) vise, at resultaterne fra nævnte
forsøgsrapport angiver en underlegenhed....".
Ansøgerens "diskussion" er indskrænket til
betragtningerne på p. 12, 2-4. afsnit, hvor ansøgeren foretager
en sammenligning af usammenlignelige angivelser af
partikelstørrelsesfordelinger. I øvrigt påviser
ansøgeren ikke nogen underlegenhed, og henvisningen er derfor uden
mening.
Forfatteren til Rapport 251, Baldwin, har i sin
erklæring af 15. januar 1992, jvf. bilag 3 til vor Klage,
bekræftet, at prøve 5 og 6 er taget fra kommercielt
tilgængelige produkter, der er fremstillet ved straight through
metoden.
Rapporten er bl.a. fremdraget, fordi forfatteren her
refererer den måske eneste offentliggjorte måling af
flydeegenskaber på kommercielt produceret sødmælkpulver,
udført efter ansøgerens analysemetode.
Det fremgår klart af rapporten, at de kommercielle
pulvere havde flydeegenskaber (25 sekunder), der er mindst lige så gode
som eller bedre end flydeegenskaber målt på pulvere, der er
fremstillet ifølge den foreliggende opfindelse.
p. 4, 2. afsnit:
Vedrørende befugtelighed: Som anført i pkt.
4.3.3.2 i Klagen er værdien for denne parameter - uden nærmere
begrundelse - under sagsbehandlingen blevet flyttet fra ansøgningens
Eksempel 1 (skummetmælk, indleveret ansøgning) til Eksempel 2
(sødmælk, fremlagt ansøgning).
Ansøgeren påstand om at de af os foretagne
sammenligninger mellem målinger af befugtelighed af
sødmælkspulver ikke har nogen mening er ikke korrekt:
Iflg. Masters pl. 584 er typiske værdier for
befugtelighed mellem 5 og 30 sekunder for et konventionelt
agglomereret og lecithineret sødmælkpulver produceret ved
straight through-metoden. Analysemetoden er IDF87 fra 1979 og udføres
med 10 g pulver i 25EC vand.
Befugteligheden af ansøgerens Eksempel 2-pulver er
målt til over 2 min (udført efter ansøgerens metode A5a
med 13 g pulver i 40EC varmt vand). Dette kan
under ingen omstændigheder kaldes overlegent eller enestående, og
ansøgerens påstand om at sammenligningen ikke har nogen mening
er forkert, specielt da anvendelse af varmere vand ved analysen skal give
lavere værdier, se f.eks. 219. Beretning p. 11. Vi må desuden
kritisere, at analysen kun er gengivet for et mellemprodukt og ikke for det
færdige, lecithinerede pulver.
Ansøgeren henviser senere (p. 13, 2. afsnit) til
Hols/Steenbergen, der imidlertid ikke angiver nogen analysemetode.
Forfatterne har en fodnote (3) under figur 1, men denne vedrører alene
en oversigt over metoder og intet specifikt om den faktisk anvendte
metode.
Ansøgeren henviser ligeledes (p. 13, 4. afsnit) til
Milex instant (50 sek.) eller Milex super instant (20 sek.), og de hermed
identiske Dano-pulvere, alle målt efter IDF87. Ingen af disse
værdier kan imidlertid som hævdet (p. 13, 2. afsnit) betegnes som
værende enestående, tværtimod, hverken ved sammenligning
med Masters (5 til 30 sekunder) eller med ansøgerens egen standard (20
til 50 sekunder).
Det kan derfor fastslås med sikkerhed, at
ansøgeren ikke har præsenteret ét troværdigt
eksempel på overlegen befugtelighed af pulver, fremstillet
ifølge ansøgningen, uanset analysemetode.
p. 4, 4. afsnit:
Vi indførte i Klagen et opfindercertifikat af
Lipatov. Dette skrift er relevant, fordi det her vises, at det allerede i
1978 var kendt at fremstille agglomererede mælkepulvere med gode
funktionelle egenskaber i medstrøms
forstøvningstørringsanlæg med integreret fluid bed i
bunden. Vedrørende tolkning i øvrigt af Lipatov henviser vi til
vor Klage, side 6 og 7, samt vore bemærkninger i resume og
konklusion.
p. 5, 2. afsnit:
De i Imødegåelsens foregående afsnit
nævnte ulemper ved genbefugtningsprincippet hos Lipatov
(kvalitetsforringelse og forøget energiforbrug ved genbefugtning) vil
netop give fagmanden inspiration til at modificere Lipatovs
fremgangsmåde og apparat, således at der anvendes et apparat med
Lykov's layout til fremstilling af agglomererede mælkeprodukter. Valget
af værdierne for driftsparametrene ved en sådan
fremgangsmåde er af rent håndværksmæssig art, jvf.
vore kommentarer nedenfor.
I øvrigt er det ikke nødvendigt at
modificere Lykov's apparat RKSG-2.8 til fremstilling af agglomereret
mælkepulver, som ansøgeren antyder. Dette har vi allerede
dokumenteret i Klagen p. 10-11, det fremgår desuden af Lykov's
erklæring (Bilag Y), og det vil yderligere fremgå af vore
kommentarer til afsnit IV nedenfor.
Den eneste modifikation, ansøgeren har foretaget
på RKSG-2.8 anlægget for at nå frem til det anlæg,
der er skematisk vist på ansøgningens tegning, består i en
forøgelse af højde/diameterforholdet. Dette relativt
større forhold anvendes ved alle traditionelle
forstøvningstørringsanlæg til mælk, se f.eks.
talrige tegninger hos Masters, kapitel 15. Modifikationen er derfor triviel
og repræsenterer ikke nogen selvstændig opfinderisk indsats.
p. 5, 3. afsnit - p. 6, 1. afsnit:
Ansøgeren anfører, at det efter hans mening
ikke skulle være nærliggende at indføre US Patent
3,956,521 ("521") i sagen og anvende dette skrifts oplysninger om
temperaturer og fugtighedsgrader ved valget af driftsparametre til en
fremgangsmåde til tørring og agglomerering af
mælkeprodukter i et apparat med Lykov's lay-out.
Vi skal erindre om, at dette skrift er omtalt i
ansøgningens beskrivelse, jvf. p. 1, 1. 18 ff.. Her nævnes det,
at det er kendt "521", at det ved tørring af mælkekoncentrater
og lignende væsker er fordelagtigt (i henseende til varmeøkonomi
og produktkvalitet) at dele tørringsprocessen i et spray og et fluid
bed trin, men at den i "521" beskrevne proces dog er behæftet med den
ulempe, at man, når
"pulveret skal udtages fra tørrekammeret (..), for
at undgå klæbning af fugtigt pulver på kammervægge
(..) må tørre pulveret mere vidtgående i kammeret, end
hvad der er optimalt...", p. 1, 1. 29-36,
hvilket medfører, at man må arbejde inden for
en række nærmere angivne grænser for acceptable
temperaturer og fugtighedsgrader, nærmere betegnet følgende:
temperatur for tørregas til første trin (spraytørring i
medstrøm): 190-270 C/210-420 C, fortrinsvis 240-260 C/265-285 C;
fugtighedsgrad for materiale fra første trin: 4-10 vægt-%/5-18
vægt-%, fortrinsvis 5-7 vægt-%/4-6 vægt-%, for
sødmælk/skummetmælk, jvf. krav 2-5.
En fagmand vil umiddelbart indse, at man netop kan
eliminere ovennævnte ulempe ved "521", når man, som det er kendt
fra og demonstreret hos både Lykov og Lipatov, lader pulveret fra
første tørringstrin, dvs. spraytørringszonen, lande
direkte i en i spraytørringskammerets bund anbragt ("integreret")
fluid bed, hvori andet tørringstrin gennemføres.
Det er endvidere en ren rutinesag at bestemme, hvorledes
elimineringen af denne ulempe influerer på rammerne for valget af
acceptable temperaturer og fugtighedsgrader, og i denne sammenhæng er
det netop særdeles nærliggende at tage udgangspunkt i de i "521"
angivne grænser for temperaturer og fugtighedsgrader, der tydeligvis
netop med fordel kan overskrides i en proces med integreret fluid bed.
"521" er desuden citeret som et let tilgængeligt og
overskueligt kildeskrift, der angiver typiske værdier for talrige
relevante driftsparametre, herunder temperaturer og fugtighedsgrader, ved
fremstilling af ikke-agglomererede (og agglomererede) mælkepulvere, som
alle tilhører den alment kendte tekniske fagviden inden for denne
teknologi, jvf. især tabel I og II.
Ansøgerens henvisning, p. 6, 1. 1, til UTAGs
angivelser af lufttemperaturer i spraytørringszonen er ikke relevant.
UTAG's proces vedrører tørring i modstrøm, hvor
man naturligvis må arbejde med helt andre temperaturer for
tørreluften i spraytørringszonen end ved den foreliggende
spraytørring i medstrøm.
Bortset fra denne irrelevante henvisning til UTAG er
ansøgernes påstand om at temperaturangivelserne i "521" skulle
være atypiske for spraytørring af mælkeprodukter i
medstrøm fuldstændig udokumenteret.
Vi er ikke bekendte med, at der skulle eksistere nogen
væsentlig modstid mellem temperaturangivelserne i henholds- vis "521"
og den øvrige litteratur ang. forstøvningstørring af
mælkeprodukter i medstrøm. Tværtimod er både
temperatur- og fugtighedsangivelserne i "521" i klar overensstemmelse med
tilsvarende angivelser i afsnit 1.2.4 og 15.1.1. i Masters, 1979, der som
bekendt er standardværket inden for den foreliggende
teknologi.
Uden nærmere dokumentation for en sådan
påstået modstrid kan der derfor ikke rejses tvivl om relevansen
af den tekniske lære i "521".
Dette træk er tydeligt beskrevet af Lykov, se p. 16
og fig. 9.
Et tredie teknisk træk er omtalt i
beskrivelsen:
"...det ved opfindelsen tilsigtede, som bl.a.
forudsætter, at der i tørrekammerets bund findes et fluidiseret
leje, som er i stand til at optage klæbrige partikler fra
forstøvningstørrezonen", p. 4, 1. 33-35.
Dette træk er ligeledes beskrevet af både
Lykov og - i forbindelse med mælk - Lipatov.
Endelig fremgår det af beskrivelsens side 7,
1.11-17, at der er et specielt samvirke mellem de to tørretrin, idet
tørregasmængder og -hastigheder skal afpasses således,
at
"den nedadrettede strøm af tørregas og
partikler, på det tidspunkt, hvor den når det fluidiserede leje,
stadig har tørrekapacitet og tilstrækkelig hastighed til at
trænge ned i det fluidiserede leje, og sammen med den gas, som
indføres fra neden, bidrager til den tørring, som finder sted i
det fludiserede lag".
Også dette tekniske træk er kendt fra Lykov,
se p. 17, 1.21 og fig. 9.
Resume:
Det er hermed godtgjort, at de omtalte skrifter er
relevante, at de ovenfor omtalte tekniske træk er kendte fra disse, at
det er både relevant og nærliggende at tage udgangspunkt i de i
"521" angivne værdier for procesparametre, og at kombinationen af "521"
med Lykov og/eller Lipatov netop er nærliggende og ikke - som
påstået af ansøgerne- et udtryk for bagklogskab.
Det er desuden vist, at det er nærliggende for en
fagmand at nå frem til opfindelsen udfra den i Lipatov og/eller Lykov
angivne lære og under anvendelse af almen teknisk fagviden.
Angående afsnit IV: Sammenlignende
beregninger
p. 6, 3. afsnit:
Ansøgeren påstår, at vi i
Klagen
"(angreb) nogle talværdier", der karakteriseres som
værende "ret uvæsentlige detaljer".
Det er imidlertid et faktum, at vi klart har påvist,
at ansøgeren i sin Duplik af 22.12.92 begik en række
fundamentale og særdeles graverende fejl.
Vi påviste ved simple beregninger, baseret på
data fra eksempel 2 i ansøgningen, at Lykov's RKSG-2.8-apparat ved
fremstilling af agglomereret sødmælkspulver i henseende til
samtlige intensive variable vil fungere præcist som angivet i Eksempel
2, når der arbejdes med en kapacitet på 6.000 kg koncentrat pr.
time. Vi påviste desuden, jvf. Klagens pkt. 4.3.2.2 og 4.3.2.3, at
ansøgerens valg af en kapacitet på 1000 kg/h ikke blot var
ubegrundet, men også inkonsistent med de øvrige valg af
parameterværdier, således at den heraf følgende konklusion
("fluid beden vil dø") var forkert.
På vor begæring blev vores enkle beregninger
nøje gennemgået af den tidligere vicerektor og anerkendte
forfatter til lærebøger i enhedsoperationer L. Alfred Hansen.
Denne erklærede, at:
"de trufne forudsætninger og de anvendte
beregningsmetoder er korrekte, de beregnede størrelser er korrekte og
der er ikke fundet fejl i de anførte konklusioner.", jvf. Klagen,
Bilag 3.
Det skulle hermed være tilstrækkeligt
dokumenteret, at et anlæg med dimensioner som RKSG-2.8 måtte
forventes at være velegnet til fremstilling af agglomereret sød-
og skummetmælkspulver, og at ansøgerens påstand om at
"fluid beden ville dø" var forkert.
Som eneste kommentar hertil fremfører
ansøgeren i sin Imødegåelse, Bilag A en række nye
beregninger, hvori han ikke blot begår en række nye fejl, men
tilmed gentager en del af de tidligere påpegede fejl.
Som vist i det følgende kan ansøgerens nye
beregninger i Bilag A ikke stå for en nærmere
prøvelse:
p. 7, 1. afsnit:
Ansøgeren indfører her et første
frasorteringskriterium for fluidiseringshastighed:
"I praksis er den realistiske minimumshastighed 0.5 m/s".
Dette kriterium har imidlertid hverken basis i ansøgningens
beskrivelse eller krav.
Ifølge krav 1 og beskrivelsen er den minimale
fluidiseringshastighed 0.3 m/s.
Det er både utilladeligt og vildledende, at
ansøgeren her uden noget som helst belæg i
ansøgningsteksten (hverken eksplicit eller implicit) ændrer et
af de essentielle tekniske træk, der tjener til definition af
opfindelsen, nemlig den nedre grænse for fluidiseringshastigheden fra
0.3 til 0.5 m/s, specielt fordi kassationen af en driftstilstand med en
fluidiseringshastighed på 0.46 m/s senere (p. 9, 1.2, Bilag A, forhold
2.75, 6000 kg/h), indgår som et væsentligt element i
ansøgerens argumentation.
p. 7, 2. afsnit:
Her indfører ansøgeren et andet
frasorteringskriterium:
"Med sødmælkspulver skal fribordshastigheden
være 0.20-0.35 m/sek.",
som heller ikke har basis i ansøgningens
beskrivelse eller krav.
Tilmed anvendes dette kriterium på en klart
inkonsistent måde:
Ved tørring af 6000 kg/h
sødmælkskoncentrat i Lykov's RKSG-2.8 fås en
fribordshastighed på 0.26 m/s (jvf. Klagen skema 2A), som altså
er accepteret af ansøgeren og indikerer, at Lykov's anlæg er
egnet.
Anvendelse af dette frasorteringskriterium fører
på den anden side til elimination af den af ansøgerens selv
beregnede og accepterede (!) driftstilstand (1000 kg/h, Klagen, Skema 2
B).
p. 7, 3. afsnit:
Ansøgeren opregner her en række faktorer, der
har sammenhæng med luftens middelopholdstid, men forbigår den
måske væsentligste: at tørringsanlæggets bruger
altid ønsker en bestemt rest fugt i det færdige pulver.
Til orientering vedlægges i Bilag Z (K. Masters:
Spray Drying Handbook, Third Ed. (1979), p. 140-143) en beskrivelse af denne
sammenhæng, der vil blive nærmere uddybet nedenfor under
diskussion af opholdstid.
p. 8, 1. 3-7:
Ansøgerens beregning af den nedadgående
gashastighed i RKSG-2.8 er ikke korrekt. Lykov angiver (p. 16, 1. 69 en
gashastighed i forstøverzonen omkring dyserne på 100-250 m/s,
hvilket (jvf. de på side 19 angivne driftsdata) medfører, at
luftfordeleren må have en diameter på mindre end 1 meter.
Lykov beskriver udførligt p. 16, at disse
høje hastigheder er væsentlige, idet de for det første
bevirker, at dråbeskyen og tørreluften suger fine partikler til
sig, penetrerer ned i beden og danner agglomerater, og for det andet
bevirker, at tørreluften ovenfra kan bidrage til
tørringsprocessen i fluid beden. Dette fremgår desuden tydeligt
af de viste hastighedsprofiler og strømningsangivelser i Lykov's figur
9.
Ansøgeren har tilsyneladende aflæst
diameteren af et ikke nærmere omtalt skørt i Lykov's fig. 11 og
forvekslet dettes diameter (3.5 m) med luftfordelerens udløbsdiameter,
der som ovenfor forklaret i overensstemmelse med både beskrivelse,
procesforklaring og strømningsskitse må være mindre end 1
m. Heraf følger, at ansøgerens beregninger af nedadgående
lufthastighed er mindst 3.52 = 12.25 gange for lav.
Ansøgerens beregninger af forholdet mellem kinetiske energier, oven-
hhv. nedenfra er derfor også forkert og mindst 3.54 = 150
gange for lavt.
p. 8, 1. 10:
Ansøgeren hævder uden nogen form for
begrundelse, at Lykov's luftfordeler skulle give en dårlig opblanding
af dråber i den varme tørreluft. Følgeslutningen, nemlig
at "konstruktøren ... har betragtet
forstøvningstørringstrinnet som kun af sekundær
betydning", er lige så uforståelig, jvf. vores kommentar til p.
3, 1. 12.
p. 8, 1. 15 til 20:
Ansøgeren fremsætter her en række
påstande vedrørende luftens opholdstid i tørrekammeret,
men tager fejlagtigt udgangspunkt i driftsdata for traditionelle
tørrere, der producerer færdigt pulver i eet tørretrin.
Ansøgeren overser, at Lykov (og ansøgeren selv i "521") opdeler
tørringsprocessen, således at spraykammeret producerer fugtigt
pulver, der efterfølgende tørres til færdigt pulver ved
lang tørretid i fluid beden.
Det er velkendt, jvf. Masters, 1979, p. 141-143, vedlagt
som Bilag Z, at der er en éntydig sammenhæng mellem
pulverrestfugt og luftopholdstid, GRT. Vi erindrer om, at øget
pulverrestfugt opnås ved øget luftmængde og deraf
følgende lavere opholdstid.
Ansøgerens påstand om nødvendigheden
af lang opholds- tid for tørreluften (mindst 60 sekunder) i et
Lykov-apparat i forhold til opholdstiden i konventionelle
1-trinstørrere (20-30 sekunder) er derfor helt forkert, idet
opholdstiden som forklaret ovenfor tværtimod bør være
kort i forhold til 20-30 sekunder.
Ansøgeren overser også, at den
afgørende faktor ved fremstilling af pulver ved
forstøvningstørring er den tid partiklerne er udsat for
tørring, og ikke (som påstået af ansøgeren) den tid
luften opholder sig i tørrekammeret.
Ansøgerens Eksempel-2-anlæg er, som
påvist i vor Klage (p. 11, 5. afsnit), ligedannet med Lykov's RKSG-2.8
i vandrette tværsnitsarealer i både fluid bed og kammer.
Alt andet lige vil de to anlæg derfor have samme separationshastigheder
i tværsnit og vil derfor også give partiklerne samme
middelopholdstider. Partiklernes opholdstid i spraydelen er længere end
luftens, jvf. Bilag Z, og er i fluid beden antagelig mindst 10 minutter
(Klage, Bilag 2, Skema 3). Også derfor er ansøgerens
betragtninger forkerte.
Ikke desto mindre indfører ansøgeren her et
tredje frasorteringskriterium:
"at den nødvendige gasopholdstid, GRT, under de
relevante betingelser () antages at skulle være mindst 60
sekunder".
Dette er endnu en arbitrær betingelse, der
hverken har basis i beskrivelse eller patentkrav.
Med hensyn til valget af størrelsen af GRT
antyder Masters mulighed for fra 5 sekunder og opefter, foretrukket 20-40
sekunder; en anden kilde, f.eks. A. Williams-Gardner (Industrial Drying,
1971, p. 213, bilag Ø), indikerer 4-10 sekunder for små (op til
5 m diameter) og 10-20 sekunder for større kamre.
Ansøgerens valg af værdien mindst 60 er
således teknisk forkert, teknisk ubegrundet og uden basis i beskrivelse
og krav.
Ansøgeren anvender herefter kriteriet "GRT mindst
60 sekunder", på en inkonsekvent og uforståelig måde:
For det første accepterer ansøgeren (hvidt
felt i Bilag A) opholdstider på 53, 49 og 36 sekunder, jfr. 1., 2. og
4. side, altså i modstrid med det kriterium, han netop har
opstillet.
For det andet kan luftens opholdstid i den fremlagte
ansøgnings Eksempel 2 beregnes til 13.5 sekunder (kammervolumen 67
m3, gasflow ud (11502 + 6513) kg/h, rho = 1, jfr. Klagen Skema 1).
Heraf følger bl.a., at Eksempel 2 repræsenterer en kassabel
driftstilstand, hvis man skal følge ansøgerens egne
frasorteringskriterier.
Helt absurd er det, at ansøgeren, der i sin Duplik
(22.12.92, p. 9, 1. 21) udtrykkeligt har hævdet, at en opholdstid
så høj som 60 sekunder i RKSG-2.8 er en årsag til at
"tørreapparatet ikke kan drives", nu i Imødegåelsen
hævder præcis det modsatte,
nemlig at opretholdelsen af en sådan høj opholdstid er en
nødvendig betingelse for at apparatet kan drives!
Det skal endvidere påpeges, at ansøgeren i
sammenligningsgrundlaget anvender definitionen GRT = kammervolumen divideret
med udgående hovedluftvolumenflow, mens der i Bilag A som flow anvendes
den totalt udgående luftmængde, dvs. hovedluft plus luft
fra fluid bed m.m. Det betyder, at de beregnede gasopholdstider i Bilag A
overslagsmæssigt bliver mellem 1.5 og 3.6 gange for lave i forhold til
de værdier, ansøgeren sammenligner med.
Da opholdstidskriteriet som vist er forkert opstillet,
inkonsekvent anvendt (oven i købet med forkert beregnede
værdier) og desuden mangler basis i beskrivelse og krav, er det
både ukorrekt og meningsløst at anvende det som
frasorteringskriterium i de 18 gennemregnede eksempler.
p. 8, 2. afsnit:
Ansøgeren forklarer, at hans beregninger af de 18
tilfælde og det heraf følgende valg af fødemængden
1000 kg/h er udført før indleveringen af hans Observations, maj
1992.
Dette kan imidlertid ikke være tilfældet, idet
ansøgeren har anvendt parameterværdier (luftmængdeforhold:
1.77), som først er blevet indført med vor Klage af 28. marts
1994.
Desuden skal vi her erindre om følgende alment
kendte principper vedrørende design og drift af en fluid bed til en
given opgave:
Først vælger
konstruktøren/operatøren en hensigtsmæssig
fluidiseringshastighed til en given opgave. Dette gør han ikke for at
opnå et bestemt luftmængdeforhold, men for at få en
velfungerende fluidisering med ønsket partikelbevægelse,
varmeovergang og opholdstid.
Derefter vælger han den temperatur for
tørreluften til fluid beden, der giver den ønskede
vandfordampning og pulverrestfugt.
Dersom han ønsker at opnå en
lavere/højere vandfordampning, kan han nogenlunde frit
reducere/øge temperaturen af tørreluften til beden, vel
at mærke uden at ændre fluidiseringshastigheden.
Det er derfor vildledende, når ansøgeren i
samtlige 18 beregninger i Bilag A fastsætter lufttemperaturen til fluid
beden til at være 128 C. En gennemsnitsfagmand ville have ændret
indgangstemperaturen og herved have undgået de uacceptabelt lave
fluidiseringshastigheder.
Den af os foreslåede fødemængde
på 6000 kg/h sødmælkskoncentrat til RKSG-2.8 svarer til en
indgangstemperatur for tørreluften til fluid beden på 128 C og
en fluidiseringshastighed på 0.75 m/s, ligesom i Eksempel 2. (Klage,
Skema 2 A). De af ansøgeren valgte 1000 kg/h svarer ved samme
fluidiseringshastighed til en indgangstemperatur for tørreluften
til fluid beden på 80 C (nemlig 70 + (128 - 70) : 6). Fluid beden vil
altså også kunne fungere ved tørring af 1000 kg/h, og i
begge tilfælde (6000 kg/h og 1000 kg/h) vil alle relevante
procesparametre ved drift RKSG-2.8 falde inden for samtlige de i krav 1
angivne grænser. Også derfor er ansøgerens ejendommelige
påstand om at "fluid beden vil dø" forkert.
Som dokumenteret i vedlagte Bilag Y har Lykov tilmed
selv foretaget forsøg med tørring og agglomerering af
mælkekoncentrat i RKSG og herved i praksis fundet dette anlæg
velegnet til fremstilling af agglomererede mælkepulvere.
p. 9, 1. 2-4:
Ansøgerens påstand, at
"intet af disse beregnede tilfælde giver realistiske
driftbetingelser"
er forkert:
Tilstandene ved luftmængdeforholdene 2.75 og 1.77
med feed rates henholdsvis fra 4000 til 6000 kg/h og fra 3000 til 6000 kg/h,
i alt 7 tilstande opfylder kravet om realistiske driftbetingelser,
idet
A. fluidiseringshastighederne 0.31, 0.34, 0.38, 0.46,
0.57 og 0.68 m/s klart falder inden for krav 1's rammer, og kassationen af
driftstilstande med fluidiseringshastigheder mindre end 0.5 m/s, som
forklaret i vore kommentarer til p. 7, 1. afsnit, mangler ethvert grundlag
;
B. "GRT-værdi større end eller lig med 60
sekunder" som nævnt ikke kan anvendes som frasorteringskriterium, for
det første fordi dette kriterium hverken har basis i krav eller
beskrivelse, for det andet fordi GRT-værdierne er forkert beregnet, og
for det tredje fordi selve kriteriet er forkert, jvf. vore kommentarer til
side 8, 1. 15-20;
C. forholdet mellem kinetiske energier for det
første ikke kan anvendes som kriterium, da det ikke optræder i
krav 1 og for det andet er forkert beregnet med en faktor 150, jfr. vore
kommentarer til side 8, 1. 3-7;
D. "fribordshastighed mellem 0.2 og 0.35 m/sek. som
nævnt ikke kan anvendes som frasorteringskriterium, jvf. vore
kommentarer til p. 7, 2. afsnit.
p. 9, 1. 4-7:
Ansøgerens påstand, at
"1000 kg/h og forholdet 2.75 er tættest ved at kunne
give et fluidiserbart pulver som resultat af første
tørretrin"
er forkert.
Ansøgeren finder jo samme vandindhold,
både i pulveret fra spray til fluid bed (11.8%) og i pulveret fra fluid
beden (4.1%), i alle beregninger ved luftmængdeforholdet 2.75,
altså også i hele fødemængdeintervallet 1000 til
6000 kg/h: Derfor kan ingen fødemængde være tættere
end en anden til at give fluidiserbart pulver. Der er derfor heller intet
belæg for denne påstand.
Iøvrigt er disse betragtninger stærkt
inkonsistente med ansøgerens tidligere bemærkninger:
Af ansøgerens Duplik (2.12.92, Table 1, Case 3,
note 9) fremgår det af kolonnen med 1000 kg/h fødeprodukt, at
den er baseret på:
"Calculation of RKSG-2.8 heat balance when trying to
operate under conditions as the Patent Application no. 83303441.6 on instant
whole milk powder and achieving the same ratio of PGR/BGR as in case
10."
Forkortelsen står for luftmængdeforholdet og
bortset fra at case 10 ikke eksisterer, kan denne note kun tolkes
således, at valget af 1000 kg/h var et resultat af et ønske
om et bestemt luftmængdeforhold (der som tidligere
nævnt heller ikke har nogen basis i den danske ansøgning, men er
tilføjet i ansøgerens EP-ansøgning).
I Imødegåelsen hævder ansøgeren
nu 2 år senere, at have foretaget 18 beregninger og lagt en
vurdering af fluidiserbarhed til grund for valget af en kapacitet
på 1000 kg/h, jvf. p. 9, 1. 7 "dette er grunden til, at dette eksempel
blev anvendt".
Begge forklaringer kan ikke være sande.
Hvad enten man følger den første eller den
anden forklaring, er der imidlertid ikke givet nogen plausibel begrundelse
for ansøgerens valg af en driftstilstand med en kapacitet på
1000 kg/h, et tørreluftforhold "som i case 10" og en
indgangstemperatur for tørreluften til fluid beden på 128 C,
jvf. også vore kommentarer til p. 8, 2. afsnit.
p. 9, 1. 10 til 13:
Vedrørende Lykov's anlæg konkluderer
ansøgeren her,
at
"selv med denne lave kapacitet og store GRT er de
øvrige faktorer uden for grænserne og systemet er således
uegnet ikke alene til agglomereret sødmælks- pulver men til en
hvilken som helst type mælkepulver".
Imidlertid er samtlige præmisser forkerte, se f.eks.
ved ansøgerens vurdering af 6. kolonne (forhold 2.75, 6000 kg/h):
fluidiseringshastigheden 0.46 m/s er i overensstemmelse med krav 1, der er
intet teknisk sagligt grundlag for at kassere en (i øvrigt forkert
beregnet) luftopholdstid på 9.5 sekunder, fribordshastigheden er 0.24
m/sek., altså inden for det arbitrært opstillede interval
0.2-0.35, og det kinetiske energiforhold er ikke 22.54, men ca. 150 22.54 = 3400, hvilket er i overensstemmelse med krav
3. Derfor er ansøgerens konklusion forkert.
Det er desuden helt ubegrundet, at ansøgeren i 1.
13 udstrækker sin konklusion til at gælde alle typer
mælkepulver, idet sammenligningsberegningerne alene vedrører
sødmælk.
p. 9, 1. 19:
Ansøgeren antyder her "kraftigt",
"at Lykov's anlæg er en slags spray fluidizer, hvori
forstøvningstørringstrinnet kun spiller en sekundær
rolle".
Denne sammenligning er vildledende og forkert.
Vi skal erindre om, at "Spray Fluidizer" er den
betegnelse ansøgeren anvender i sin markedsføring af et
apparat, hvori den væske, der ønskes tørret,
forstøves ned over et fluidiseret lag af allerede tørre
partikler. Formålet er - i følge ansøgerens eget
brochuremateriale - at kombinere tørring med granulering i en
1-trinsproces. Relevant dokumentation formodes ansøgeren
bekendt, til orientering for Ankenævnet vedlægges som et
eksempel, jvf. Bilag Æ, en udateret brochure fra NIRO. Processen findes
desuden beskrevet i Jenses "Agglomerating...", der er omtalt i
ansøgningen p. 4, 1. 10, samt i Lykov's omtale af fig. 6.
I en Spray Fluidizer sidder forstøverdysen
umiddelbart over pulverlaget, og den til tørringen nødvendige
energi tilføres nedefra via varm fluidiseringsluft.
I en Spray Fluidizer tilføres der således
ikke tørreluft ovenfra, og den indeholder derfor ikke noget trin med
forstøvningstørring. Da hele vandfordampningen sker i det
fluidiserede pulverlag, er sammenligningen af Lykov's anlæg med en
Spray Fluidiser meningsløs.
Lykov's anlæg er et spraytørringsanlæg
med integreret fluid bed, hvor mindst 1/3 af den totale luftmængde
anvendes oppefra til spraytørring, medens resten anvendes nedefra til
færdigtørring i fluid bed, ligesom i ansøgerens
MSD-anlæg.
Ansøgeren har selv beregnet, at ved 6.000 kg/h
koncentrat sker 90 % af tørringen i spraytørringsdelen (2735
kg/hspray/262 kg/hfluid, Bilag A, 1. side) og Lykov har
som anført ovenfor, jvf. vore kommentar til p. 3, 1. 12,
eksperimentelt fundet, at 70 til 90 % af fordampningen foregår i
spraytørringsdelen.
Der eksisterer således intet belæg for
ansøgerens påstand, at "Lykov's anlæg er en slags spray
fluidizer" (p. 9, 1. 19) eller "en om en spray fluidizing mindende metode"
(p. 15, 1. 28).
Det er ligeledes uforståeligt, at ansøgeren
på den ene side kan påstå, at pulver med 30.7 % restfugt
fra forstøvningstørretrinnet
"er selvsagt umuligt at håndtere i det
fluidiserede leje", og på den anden side samtidig antyder, at netop
denne håndtering er mulig i et - i denne sammenhæng
identisk fluidiseret leje - i en Spray Fluidizer.
Begge udsagn fra ansøgeren kan ikke være
sande.
p. 9, 2. afsnit:
Her indfører ansøgeren et fjerde
frasorteringskriterium:
"forholdet mellem de kinetiske energier af den
nedadgående strøm af tørreluft og af den opadgående
strøm af tørreluft i området 1.000 - 15.000",
som ikke fremgår i krav 1, men alene af krav 3.
De i Bilag A beregnede forhold er i øvrigt som vist
ovenfor, jvf. vore kommentarer til p. 8, 1. 3-7, mindst 150 gange for
lave.
p. 10, 1. 1:
I ansøgerens afsluttende beregning (Bilag A, sidste
side) er både "Outlet temperature" og "Product temperature" forkerte,
idet de begge skal være 70 EC som i
ansøgningens Eksempel 2.
Den anførte "Fines recirculation rate" er ikke
defineret (det er uvist om der regnes på faststof eller gas og hvorhen
fines føres), men størrelsen er angiveligt fejlagtigt hentet
hos Lykov p. 24 sidste linie, hvor den refererer til en i den aktuelle
sammenhæng fuldstændig irrelevant tromletørrer (note 5 i
Table 1, 12.05.92).
Beregningen hævdes øverst p. 10 at være
analog til MSD-beregningen i Duplikken. Alligevel er luftens opholdstid
pludselig af uforklarlige grunde ændret fra 28.56 sekunder (i Duplik)
til 36.04 sekunder (i Imødegåelse). Det er ikke muligt at
gennemskue, hvorledes ansøgeren har foretaget disse dunkle
beregninger.
p. 10, 3. afsnit:
Ansøgeren protesterer mod vor bemærkning om
at ansøgerens valg af kammer/fluid bed diameter for MSD-anlægget
er fremkommet ved en direkte nedskalering af Lykov's RKSG-2.8.
RProtesten ændrer ikke ved det faktum, at
anlæggene er ligedannede, hvilket tydeligt
sandsynliggør, at RKSG-2.8 anlægget er velegnet til produktion
af agglomereret sødmælkpulver med præcis samme egenskaber
som de, der opnås på ansøgerens anlæg, jvf. i
øvrigt bilag Y, hvori Lykov giver en eksperimentelt baseret
bekræftelse af, at RKSG-anlægget er velegnet til en sådan
produktion.
Det er et faktum, at det på tegningen til
ansøgningen viste MSD-anlæg kan betragtes som en
rutinemæssig tilpasning af et eksisterende, kendt anlæg, nemlig
Lykov's RKSG-2.8, hvor den eneste, nærliggende modifikation
består i at spraykammerets højde/diameter-forhold er valgt som
normalt ved kendte anlæg til spraytørring af
mælkeprodukter.
p. 10, 4. afsnit:
De konklusioner ansøgeren drager med henvisning til
"beregninger i Bilag A" er som vist forkerte.
Resumé:
Det er hermed godtgjort, såvel ved beregninger
som ved fremlæggelse af bevismateriale, jvf. Bilag Y, at RKSG-2.8 er
velegnet til fremstilling af agglomereret sødmælkpulver.
Det er desuden godtgjort, at ansøgerens
konkluderende påstand, at
"de for fagmanden sædvanlige beregninger,
udført på grundlag af de hos Lykov givne informationer, ikke
ville give fagmanden inspiration til at anvende Lykov-lignende processer til
mælkeprodukter" (p. 10, 1. 6)
ikke blot bygger på falske forudsætninger og
tekniske fejlberegninger, men også på anvendelse af de 4 ovenfor
anførte frasorteringskriterier, der ikke figurerer i hovedkravet
(hverken eksplicit eller implicit), og - bortset fra det 4. kriterium - end
ikke har nogen basis i hverken beskrivelse, krav eller tegning.
Såfremt opfyldelsen af disse kriterier skulle
være esentiel for realiseringen af den foreliggende opfindelse,
bør ansøgningen afslås, fordi beskrivelsen i så
fald
"ikke er så tydelig, at en fagmand på grundlag
deraf kan udøve opfindelsen", jvf. Patentloven ? 8.
Såfremt opfyldelsen af disse kriterier ikke er
essentiel for opfindelsen, kan de heller ikke anvendes som
frasorteringskriterier.
Angående afsnit V: Produktegenskaber.
p. 10. sidste afsnit:
Vi har i Klagen side 14-21 præsenteret en klar
dokumentation for, at egenskaberne ved det ved fremgangsmåden
ifølge opfindelsen fremstillede pulver hverken er overraskende eller
overlegne, og vi må afvise ansøgerens påstand om at vi
skulle have gjort dette ved at "rive enkelte tal ud fra ansøgernes
eksempler".
Tværtimod har vi korrekt citeret eksempler på,
hvad blandt andre ansøgeren selv har offentliggjort af pulverdata,
både før og efter prioritetdagen, som resultater af anvendelse
af ansøgerens egne analysemetode. Eksemplerne dokumenterer, at der ved
fremgangsmåden ikke er fremstillet pulver med egenskaber, der adskiller
sig væsentligt fra, hvad en fagmand måtte kunne forvente at
opnå før prioritetsdagen.
p. 11, 1. 4:
Det er ikke korrekt, at vi skulle have sammenlignet
usammenlignelige produkter eller analyserresultater.
Det produkt, der anvendes ved vore sammenligninger er
sødmælkskoncentrat, der i denne sammenhæng er
veldefineret. Det er udvalgt af ansøgeren selv, og ansøgeren
kan ikke med nogen rette påstå, at det skulle være uegnet
for sammenligninger.
Med hensyn til analysemetoder og de opnåede
resultater gælder følgende fem fakta:
1: Flowability: Analysemetoden giver resultater
med en vis usikkerhed, men er klart defineret, dvs. indiskutabel.
Før prioritetsdatoen har ansøgeren oplyst, at 20-50
sekunder var "common" for straight through sødmælkpulver, og
Baldwin har målt en værdi på 25 sek. på prøver
af sådanne kommercielt tilgængelige pulvere.
Efter prioritetsdatoen har ansøgeren
publiceret målte flowability-værdier for
MSD-sødmælkspulver fra 23 sek. og opefter, med typiske
værdier omkring 50 sekunder.
Sammenligningerne er korrekt udført, og det
fremgår således klart, at ansøgeren - trods talrige
påstande om det modsatte - ikke har sandsynliggjort, endsige
vist overlegne flowability-egenskaber ved MSD-sødmælkpulver.
2: Wettability: Analysemetoden er
indiskutabel.
Som vist i vore kommentarer til p. 4, 2. afsnit er de
oplyste data for wettability under ingen omstændigheder overlegne,
uanset analysemetode.
3: Partikelstørrelse: Analysemetoden er
ikke angivet i ansøgningen.
Vi har (i Klagen pkt. 4.3.3.1) sammenlignet 3
angivelser af middelpartikelstørrelse målt efter
ansøgerens metode (1978) med angivelser fra Masters (1979), uden
angivelse af målemetode, hvilket vi finder forsvarligt.
4: Dispergerbarhed. Analysemetoden er
indiskutabel.
Måleresultater er ikke til diskussion i den her
givne sammenhæng.
5: Opløselighed: Analysemetoden er
indiskutabel, og resultaterne er sammenlignelige.
En opløselighed på 0.1 har uden videre
kunnet opnås siden 1978 (Masters p. 584). Ansøgeren kan ikke med
nogen rette hævde at MSD pulver skulle have overlegen
opløselighed, specielt ikke da 0.1 er analysemetodens nedre
detektionsgrænse.
Der er således intet belæg for
ansøgerens påstand om, at vi skulle sammenligne usammenlignelige
produkter eller analyseresultater (eller metoder).
Man kunne spørge om den fremstillede pulverkvalitet
alt i alt er bedre end den, der kunne forventes opnået med kendt
teknik. Vi har dokumenteret, at nogle af MSD pulverets egenskaber er gode, at
andre ikke er gode, og at ingen er overlegne, endsige overraskende gode.
p. 12, 2-4. afsnit:
Ansøgeren sammenligner her
partikelstørrelsesfordelinger målt efter Baldwins metode
(sigtning i 30 min) med fordelinger målt efter egen metode (sigtning i
5 min). Det er klart, at mekanisk sigtning af porøse agglomerater,
dannet ved de her diskuterede metoder, medfører nedbrydning af
skøre og løstsiddende delpartikler, såkaldt attrition.
Ved måling efter sigtning i 30 minutter må der - alt andet lige -
nødvendigvis påvises et større indhold af fine partikler
og et ringere indhold af store partikler end ved måling efter sigtning
i blot 5 minutter. Forskellen mellem sådanne målinger vil
være en funktion af en i nærværende sammenhæng ikke
nærmere beskrevet agglomeratstyrke. Målinger af
partikelstørrelsesfordelinger efter Baldwins metode er altså
usammenlignelige med målinger efter ansøgerens metode, og
ansøgerens konklusioner er derfor forkerte.
Det skal udtrykkeligt pointeres, at Baldwins prøve
5 er taget fra et kommercielt fremstillet produkt, fremstillet før
1982 ved straight through-metoden, jvf. Baldwins erklæring af 15.
januar 1992 (Bilag til Klagen). Baldwins analyseresultater kan således
ikke anfægtes. For det første viser de utvetydigt, at
prøve 5 har en gennemsnitlig partikelstørrelse på 200
micron, og at 12 vægt-% af dette materiale har en størrelse
mindre end 100 micron, og for det andet giver de bl.a. en klar dokumentation
af forekomsten af meget lave værdier for flowability, som er målt
efter ansøgerens egen forskrift og derfor er egnet til
sammenligning.
p. 13, 2. afsnit:
Ansøgeren henviser til Bilag D, der er en yderst
generel og overfladisk artikel om agglomerering. Det eneste der siges om
MSD-processen, er, at
"an optional agglomeration takes place" (p. 8, 2.
afsnit),
men der gives ingen tekniske detaljer om hverken
produkter, apparatdimensioner, tørrelufttemperaturer eller andre
driftsparametre.
Der står heller intet i artiklen om - som
ansøgeren påstår - at det herved fremstillede pulver
skulle være enestående, og ansøgerens påstand, at
forfatterne Hols og Steenbergen
"præsenterer klart MSD-produktet som hørende
til en klasse for sig".
er mildest talt en overfortolkning.
Tværtimod leder ansøgerens uddybende
forklaring af udtrykket "required" i Table 2 til nogle konklusioner, der er
præcis de modsatte af ansøgerens:
Det står i Table 2,
at konventionelle processer giver bulk density 400 til 450
kg/m3; "required" er åbenbart højere:
450 til 500;
MSD-processen giver imidlertid lavere
værdi: 350 Kg/m3.
Der står ligeledes, at
gængse processer giver partikel-størrelser
på 150 eller 250 micron
"required" er åbenbart lidt
større: 250-350;
MSD-processen giver imidlertid meget for stort: 450
micron.
Ansøgerens konklusioner med hensyn til bulk density
og partikelstørrelse er altså i simpel modstrid med tabellens
faktiske indhold. Bilag D kan således ikke tillægges nogen
vægt som støtte for ansøgerens påstande.
p. 13, 4. afsnit:
Det er overflødigt, at ansøgeren
vedlægger et såkaldt "mere komplet sæt", Bilag C, idet der
ikke herved tilføres yderligere teknisk information.
Ansøgeren har imidlertid hermed præsenteret
et sæt analyser, der netop ikke angiver hverken
overraskende eller overlegne egenskaber. Det ses umiddelbart (Milex
super/instant), at den angivne opløselighed på 0.15 til 0.25 er
ringere end hvad var "nemt opnåeligt" i 1978 (Masters). Den
angivne befugtlighed på 50/20 sekunder er som nævnt ovenfor ikke
på nogen måde fremragende. Den angivne dispersibility er blot som
forlangt i standarderne, og den angivne flydeevne 50 sek. lever kun netop op
til "typiske værdier" (20-50) i analysemetoden fra 1978. Pulverne har
altså ikke én eneste overlegen egenskab.
Ansøgeren henviser herefter til en erklæring
fra H. Jørn Siegaard, som imidlertid ikke kan tillægges nogen
vægt.
Erklæringen mangler angivelse af hvilke produkter,
hvilke instant egenskaber og hvilken tid, udtalelsen vedrører. Det, at
hr. Siegaard har fundet de omtalte produkter bedre end nogle tilfældige
konkurrerende produkter på et tilfældigt marked, giver i
øvrigt ikke nogen indikation for teknisk overlegenhed i forhold til
den kendte teknik.
p. 14, 4-9:
Ansøgeren kan ikke med nogen ret hævde, at
middelmådige pulveregenskaber skulle være et bevidst resultat af
økonomiske eller kommercielle overvejelser, det er end ikke antydet i
hvilken henseende eller med hvilken vægt sådanne overvejelser
skulle influere på pulverkvalitet.
Den fagmand, der i dag læser Bilag C kan konstatere,
at han med fremgangsmåden i følge opfindelsen kan forvente en
"instant" og en "super instant" sødmælk-pulverkvalitet der,
målt i analysetal, i bedste fald vil være lige så god som
den forventlige allerede i 1978.
Ansøgeren henviser også til erklæringen
af hr. Arne Skjold Petersen. Her kan man på side 2 læse
følgende 5 påstande om sødmælkpulver (og kun
disse):
1: "novel with respect to granulometry in that their
mean particle size can be as high as 250 micron", 1. 8-10
2: "their bulk density is higher", 1. 13
3: "fines contents are lower", 1. 13
4: "outstanding reconstitution properties", 1. 14'
5: "outstanding flowability", 1. 16.
Hertil har vi følgende kommentarer:
Ad 1: påstanden er forkert, se f.eks.
ovenfor Hols/Steenbergen, konventinelt pulver = 250 micron;
Ad 2: påstanden er forkert, bulk density
bliver mindre, se Hols/Steenbergen ovenfor eller Klagen p. 19 nederst;
Ad 3: "fines" er ikke defineret;
Ad 4: påstanden er uspecificeret;
Ad 5: påstanden er forkert, se
ovenfor, Baldwin.
Arne Skjold Petersens erklæring kan således
ikke tillægges nogen betydning som understøtning for
ansøgerens påstande.
p. 14, 3. afsnit:
Det er et faktum, at de sammenligninger vi har foretaget
vedrørende produktegenskaberne: opløselighed, befugtelighed,
dispergerbarhed, partikelstørrelse og risledygtighed alle er baserede
på informationer, ansøgeren selv har publiceret eller ladet
publicere til brug for branchen. Sammenligningerne bygger altså
på ansøgerens eget materiale. Desuden har vi refereret til
publikationer fra Statens Forsøgsmejeri til yderligere underbyggelse
af disse informationer.
Det er ligeledes et faktum, at disse informationer
også f.eks. omfatter Masters p. 583-84 og flow-analysevejledningen, der
allerede i 1979 som typiske værdier for instant
sødmælk angav: opløselighed på 0.1, befugtelighed
på 5-30 sek., dispergerbarhed 95-98%, partikelstørrelse 300-400
micron og risledygtighed 20-50 sek.
Dette er, havde den læsende fagmand blot ud fra
disse to generelle kilder uden videre måtte forvente at kunne
opnå allerede i 1979, og der findes ingen antydning af, at disse
egenskaber ikke skulle kunne opnås samtidig i een og samme
prøve. Det fremgår således at det ovenfor
fremførte, at kombinationen af - og ikke blot enkelte af -
disse egenskaber ved ansøgerens produkter ikke afviger synderligt fra
egenskaberne ved konventionelle produkter før
ansøgningsdagen.
Det er således vist, at ansøgerens
påstand om overlegne produktegenskaber er forkert.
I denne forbindelse skal vi endvidere erindre om, at selv
hvis de opnåede produktegenskaber havde været overraskende gode
eller overlegne, ville tilvejebringelse af produkter med sådanne
egenskaber ikke per se være patentbegrundende, eller
(anderledes formuleret):
at tilvejebringelse af overraskende gode eller overlegne
produktegenskaber hverken er en nødvendig eller en tilstrækkelig
betingelse for opfindelseshøjde.
Kriteriet for opfindelseshøjde er jo ikke,
at der er tilvejebragt et (evt. overraskende) teknisk fremskridt,
men derimod at spørgsmålet:
ville
en fagmand, som var stillet over for den
til grund for opfindelsen liggende opgave og havde kendskab til den
fremdragne kendte teknik, nå frem til løsningen ifølge
opfindelsen under anvendelse af sin almene tekniske fagviden?
kan besvares benægtende.
I denne forbindelse henvises dels til pkt. 6 i den
klassiske hjørnestensafgørelse T 21/81 fra EPO's Board of
Appeal:
"The board considers, however, that if (having regard to
the state of art) it would already have been obvious that a person skilled in
the art would arrive at something falling within the terms of the claims
because an advantageous effect could be experted to result from the
combination of the teachings of the prior-art documents, such claim lacks
inventive step, irrespective of the circumstance that an extra effect
(possible unforeseen) is obtained."
dels til December 1994 udgaven af EPO's Guidelines, Part
C, Chapter IV, 9.5) (GuLi C, IV, 9.5):
"When assessing inventive step the examiner normally
applies the problem and solution approach.
In the problem and solution approach there are three main
stages:
1. determining the closest prior art,
2. establishing the thechnical problem to be solved,
and
3. consiering whether or not the claimed invention,
starting from the closest prior art and the technical problem, would have
been obvious to the skilled person.
.............................................................................
.............................................................................
..........
.............................................................................
.............................................................................
..........
In the third stage the question to be answered is whether
there is any teaching in the prior art as a whole that would (not
simply could, but would) prompt the skilled person, faced with the technical
problem, to modify or adapt the closest prior art while taking acount of that
teaching, thus arriving at something falling within the terms of the claims,
and thus achieving what the invention achieves."
Idet vi endvidere minder om, at man i det første
trin fastlægger "the closest prior art" som:
"that combination of features derivable from one single
reference that provides the best basis for considering the question of
obviousness." (GuLi C, IV, 9.5),
og i det andet trin definerer the technical problem to
be solved på en objektiv måde, nemlig som:
"the aim and task of modifying or adapting the closest
prior art to provide the technical effects that the invention provides over
the closest prior art." (GuLi C, IV, 9.5),
kommer man under anvendelse af disse klassiske regler til
følgende analyseresultatet:
TILFÆLDE A:
Nærmest liggende kendt
teknik: "521".
Problem: Modifikation af den i "521" beskrevne
fremgangsmåde (ved hvilken der fremstilles ikke-agglomereret
mælkepulver ved en totrinstørringsproces, hvor der i en
første tørringszone foretages spray tørring til dannelse
af et pulver med en fugtighedsgrad, som er 2-15% større end
fugtighedsgraden af slutproduktet - dog så lav at agglomeration af
dette pulver praktisk taget undgås, hvorefter dette pulver
overføres til en anden tørringzone, hvor det
færdigtørres i en separat anbragt fluid bed) til en
fremgangsmåde til fremstilling af agglomerede mælkepulvere, med
henblik på udnyttelse af totrinstørringens fordele og samtidig
elimination af den i 1. 20-36 på ansøgningens p. 1 omtalte
ulempe.
Løsning: Fremgangsmåden ifølge krav
1.
Fagmanden ville komme frem til denne
løsning, fordi han ved læsning af "521", jvf. f.eks. col. 5, 1.
14-23, vil finde en klar henvisning til at arbejde med en høj
temperatur for tørregassen i spraytørringszonen, og med en
fugtighedsgrad for det mellemprodukt, der forlader spraytørringszonen,
der endog er højere end den, der er angivet i "521" (hvor man jo
ønsker at undgå agglomerering). Han ville endvidere se, at
problemerne hidrørende fra et klæbrigt mellemprodukt fra
spraytørringszonen netop vil blive elimineret ved anvendelsen af en
integreret fluid bed som foreslået af Lykov.
TILFÆLDE B
: Nærmest liggende kendt
teknik: Lykov.
Problem: Modifikation af procesparametre, bl.a.
tørregastemperaturer, fluidiseringsgashastighed,
materialefugtighedsindhold, fra Lykov's eksempel med tørring og
granulering af fosfater til tørring og agglomerering af
mælkeprodukter med henblik på at udnytte Lykov-lay-out'ets
fordele i henseende til investeringsomkostninger og driftsudgifter.
Løsning: Fremgangsmåden ifølge krav
1.
Fagmanden ville komme frem til denne
løsning, fordi denne parametertilpasning, som forklaret i pkt. 4.3.2.5
og 4.3.2.6 i vor klage, er en ren rutinesag for en fagmand, idet der tilmed
som nævnt i pkt. 4.3.2.5 er et massivt overlap mellem
parameterværdierne ifølge den foreliggende opfindelse og
angivelserne i "521" (gastemperatur til spray drying zone: "521": 190-420 C,
opf.: 200-400 C; restfugt i pulver fra spray drying zone: "521": 5-18%, opf.:
2-16%; gastemperatur til fluid bed: "521": 90 C, vide col. 8, 1. 59, og ca.
110 C, vide col. 10, 1.68, opf.: 10-150 C).
TILFÆLDE C
: Nærmest liggende kendt
teknik: Lipatov.
Problem: Elimination af de i 1. afsnit på side 5 i
Imødegåelsen nævnte, velkendte ulemper ved
genbefugtningsmetoden (Kvalitetsforringelse og højt
energiforbrug).
Løsning: Fremgangsmåden ifølge krav
1.
Fagmanden ville komme frem til løsningen,
fordi han ved læsning af Lykov ikke ville kunne undgå at
bemærke, at man netop ved anvendelse af Lykov's lay-out vil undgå
Lipatovs "overtørring" og påfølgende genbefugtning af det
fra spraytørringszonen kommende materiale, og således netop
herved vil eliminere ovennævnte ulemper. Valget af temperaturer for
tørregas, fugtighedsgrad for det overførte materiale og de
øvrige procesparametre er som ovenfor forklaret ren rutine for en
gennemsnitsfagmand.
Resumé
Det hermed godtgjort, at egenskaberne ved de
ifølge fremgangsmåden fremstillede pulvere er ikke bedre,
endsige overraskende bedre end egenskaberne ved produkter fremstillet
ifølge den kendte teknik.
Det er endvidere godtgjort, at selv hvis de ved
fremgangsmåden fremstillede produkter havde udvist overraskende gode
egenskaber ville disse blot have haft karakter af den i T 21/81 omtalte
ikke-patentbegrundende "extra effect".
Hvadenten man vælger "521", Lykov eller Lipatov som
den nærmest liggende kendte teknik, ville fagmanden nemlig som
ovenfor vist komme frem til den i krav 1 angivne løsning, som derfor
mangler opfindelseshøjde.
RESUME OG KONKLUSION:
Det er hermed godtgjort:
- at "521", Lykov og Lipatov er relevante skrifter i
den foreliggende tekniske sammenhæng,
- at fremgangsmåden ifølge krav 1 ikke
adskiller sig væsentligt fra den fremdragne kendte teknik, hvadenten
man vælger "521", Lykov eller Lipatov som den nærmest liggende
kendte teknik,
- at ansøgernes påstand om, at Lykov's
RKSG-apparat er uegnet til fremstilling af agglomererede
mælkeprodukter, er forkert, for det første fordi de
procesberegninger ansøgerene præsenterer til underbyggelse af
denne påstand er stærkt fejlbefængte og tilmed bygger
på antagelser, der både i teknisk og formel henseende mangler
ethvert grundlag, for det andet fordi den er i strid med virkeligheden, jvf.
Lykov's erklæring i Bilag Y,
- at det stadig hverken er godt- eller sandsynliggjort,
at der ved fremgangsmåden ifølge krav 1-10 tilvejebringes
produkter med "særegne og fordelagtige" egenskaber,
- at sådanne egenskaber iøvrigt ikke ville
have været patentbegrundende, selv hvis de rent faktisk havde
foreligget, idet de i så fald blot ville have haft karakter af
ikke-patentbegrundende "extra effect" i T 21/81's forstand.
Derfor bør Patentdirektoratets afgørelse af
29.10.93 omstødes, og ansøgningen bør afslås i sin
helhed."
Ankenævnet har behandlet sagen på sit
møde den 23. januar 1997.
For klageren (indsiger) mødte civilingeniør
Mogens Hegner og akademiingeniør Jens Getler.
For indklagede (ansøger) mødte
civilingeniør Christian Simonsen, civilingeniør Steen Holch og
dr. Jan Pisecky.
Sagen procederedes af henholdsvis civilingeniør
Mogens Hegner og civilingeniør Christian Simonsen, som begge i det
væsentlige henholdt sig til og uddybede de til Direktoratet og
Ankenævnet afgivne skriftlige indlæg.
En indgående drøftelse af sagen fandt
sted.
Ankenævnets bemærkninger:
Der er mellem nævnets medlemmer enighed om at afvise
at tage stilling til en af klageren den 15. januar 1997 fremsendt skrivelse
med tilhørende bilag under henvisning til materialets sene
fremkomst.
3 medlemmer (A. Sørensen, Lindberg Møller og
Hans Chr. Thomsen) udtaler:
Opfindelsens tørringstekniske princip må
anses for foregrebet i modholdet forfattet af M. V. Lykov (jvf. pp. 16-23
samt figur 9 i dette skrift), idet der her er beskrevet et
tørringsprincip,
hvor fødestrømmen forstøves i en
centralt nedadrettet strøm af tørregas (jvf.
ansøgningens krav 1 pkt. a),
hvor der i den nedre del af tørrekammeret
opretholdes et fluidiseret partikellag i en opadrettet strøm af en gas
(jvf. ansøgningens krav 1 pkt. b),
hvor der fra et ikke-centralt sted i den øvre del
af tørrekammeret udtages en strøm omfattende gassen fra den
centrale nedadrettede strøm og den opadrettede
fluidiseringsstrøm (jvf. ansøgningens krav 1 pkt. d),
hvor der udtages partikler fra det fluidiserede leje i en
sådan mængde, at højden af det fluidiserede lag holdes
konstant (jvf. ansøgningens krav 1 pkt. e), og
hvor den udgående gasstrøm fra
tørrekammeret medriver fine partikler, der opsamles og
tilbageføres til det fluidiserede lag i tørrekammeret (jvf.
krav 6 pkt. c, d og e).
Nævnte modhold anfører endvidere i lighed med
ansøgningen vigtigheden af, at der sker en sammenblanding af den
nedadrettede strøm og det fluidiserede leje.
Den foreliggende ansøgning vedrører en
fremgangsmåde til fremstilling af et agglomereret pulverformigt
mælkeprodukt ved kombineret forstøvningstørring og
tørring i et fluidiseret leje, hvorimod Lykovs skrift primært
vedrører tørring af kunstgødning.
Det anføres imidlertid i artiklen, at det beskrevne
tørringsapparat har karakteristiske træk, der tillader, at
tørrings- og granuleringsprocessen kan gennemføres med bedre
tekniske og økonomiske parametre ved tørring af termoplastiske,
hygroskopiske og varmefølsomme stoffer inclusive produkter indenfor
fødevareindustrien.
De i ansøgningens krav anførte
procesbetingelser såsom temperatur- og gashastighedsområder,
højden af det fluidiserede leje samt fordelingen af tørringen
på hhv. den primære gasstrøm og det fluidiserede leje
findes ikke at række ud over, hvad en fagmand på området
efter et passende udviklingsarbejde vil kunne specificere på grundlag
af dels kendskab til Lykovs arbejde, dels kendskab til egenskaberne for det
mælkeprodukt, der ønskes behandlet ved processen
Skønt den af Lykov beskrevne proces ved anvendelse
på kunstgødninger resulterede i et agglomereret produkt med en
løgskalsstruktur, der ville være uønsket for de i
ansøgningen omhandlede mælkeprodukter, ses der ingen årsag
til at forvente, at behandlingen af mælkeprodukter ved den i modholdet
beskrevne proces skulle resultere i en løgskalsstruktur, idet
resultatet ved agglomering af partikler af mælkeprodukter er velkendt
fra andre, lignende agglomereringsprocesser.
Herefter findes den ansøgte opfindelse ikke at ad-
skille sig væsentligt fra, hvad der er beskrevet i det modholdte
skrift af M. V. Lykov. Ansøgningen kan derfor ikke patenteres.
1 medlem (Herborg) udtaler:
Der findes ikke af klageren anført noget, som kan
begrunde en tilsidesættelse af Direktoratets afgørelse.
Centralt i problemstillingen har været tolkningen af
den lære, man kan drage fra artiklen af M. V. Lykov "Heat and mass
Transfer Processes in the Manufacture of Mineral Fertilizers", Vol, p 3-25
(1980), når det drejer sig om en fremgangsmåde til fremstilling
af det af fremlæggelsesskriftet nr. 157053 omhandlede agglomererede
mælkeprodukt.
Lykov angår varme- og
masseoverføringsprocesser ved fremstilling af gødningsstoffer
med særlig omtale af fremstillingen af granulater ved en 1-trins
proces.
Det nævnes side 2, at der som første
tilnærmelse kan defineres 3 grundlæggende strukturer af de
producerede granuler, nemlig
a) agglomerater dannede ved befugtning af tørt
pulver med en ujævn overflade, forskellig partikelstørrelse,
mange kapilærer og i overensstemmmelse hermed, stærkt
porøse med lav mekanisk styrke.
b) granuler bestående af i det store hele
ensartet store partikler, som er af regulært omfang og pakker
tæt, karakteriseret ved mindre porøsitet og deraf
følgende mere ensartet struktur, hvorved den mekaniske styrke
forbedres (udseende som hindbær)
c) granuler i hvilke materialet er påført
lag ved successiv indkapsling om en kærne af samme eller andet stof
under tørringsprocessen, med minimal porøsitet og med
egenskaber, der nærmer sig krystallers.
Det nævnes, at agglomerater sædvanligvis
fås ved våd granulering af pulvere i "twin shaft" blandere og
udstyr af tromle-og skivetypen (p 3 linie 1-3), mens b) og c) dannes i
tromleapparater eller i apparater med fluid bed.
Lykov synes at skelne mellem agglomerat og granuler, punkt
a) imod punkterne b) og c), men der synes ikke at være en så klar
sammenhæng for deres dannelse, at man med henvisning til Lykov vil
ledes til en fremgangsmåde til fremstilling af agglomerater af
mælkepartikler, uanset Lykov angiver de omhandlede metoders
anvendelighed også til levnedsmiddelprodukter.
De til grund for denne agglomeratdannelse procesparametre
er ikke påvist kendt.
Jeg kan derfor i sin helhed henholde mig til
Patentdirektoratets afgørelse af 29. oktober 1993.
Der træffes afgørelse efter
stemmeflertallet.
Herefter bestemmes:
Patentansøgning nr. 2670/1982 afslås.
Lignende dokumenter
- P 7/95 patentansøgning nr. 1811 1987 "biogas" Klagenævn (Nævnenes Hus) · 10. juni 1998
- Ansøgning om patent på fremgangsmåde og foring til beklædning af en rørledning eller passage. Retsinformation · 16. marts 1998
- P 14/94 patentansøgning nr. 2266 1983 3-methylthiophen-2-carboxaldehyd Klagenævn (Nævnenes Hus) · 20. maj 1998
- Klageren i patentsag dokumenterede, at en opfindelse ikke var ny. Retsinformation · 24. september 1997
- Opfindelse anset som fremgangsmåde ved tilvirkning af næringsmiddel og som næringsmiddel, og patent kunne derfor ikke meddeles. Retsinformation · 24. september 1997
- Patent på fremgangsmåde til kvalitetskontrol af fiske-, kvæg-, svine- og fjerkræprodukter ved fluorescensmåling afslået, da det fandtes nærliggende at anvende det ansøgte også i forhold til kvalitetskontrol af fiskeprodukter. Retsinformation · 3. august 1998