Spring til indhold

Retsinformation

Ansøgning om patent på fremgangsmåde til fremstilling af et koncentrat af antihæmofilisk faktor med høj renhed afslået

AFG nr 9078 af 29/10/1996AfgørelseErhvervsministeriet23. februar 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Ansøgning om patent på

fremgangsmåde til fremstilling af et koncentrat af antihæmofilisk

faktor med høj renhed afslået

År 1996, den 29. oktober afsagde

Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Herborg, Holm,

A. Sørensen)

Følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. P 9/93: Klage fra

Novo Nordisk A/S

Bagsværd,

v/Patentbureauet

Hofman-Bang & Boutard A/S

over

Patentdirektoratets afgørelse af 23.

februar 1993 vedrørende

patentansøgning nr. 4507/85 for

Miles, Inc., USA,

v/Patentbureau

Budde, Schou & Co. A/S.

Den 20. januar 1992 fremlagdes under nr. 163107B en den 3.

oktober 1985 indleveret ansøgning om patent på

fremgangsmåde til fremstilling af et koncentrat af antihæmofilisk

faktor med høj renhed.

De fremlagte krav lød således:

"1. Fremgangsmåde til fremstilling af et

koncentrat af antihæmofilisk faktor med høj renhed og

forøget specifik aktivitet og nedsat fibrinogen-urenhed, ved hvilken

man

Læs alt

(a) isolerer et udgangsmateriale indeholdende

antihæmofilisk faktor, ud fra blodplasma eller en blodplasmafrak tion,

(b) fremstiller en opløsning af det således

isolerede udgangsmateriale indeholdende antihæmofilisk faktor fra trin

(a),

(c) udfører en første

plasmaproteinfældning ved tilsætning til opløsningen af

udgangsmateriale indeholdende den antihæmofiliske faktor fra trin (b)

af ca. 1 til ca. 4% (vægt/rumfangsenhed), beregnet på rumfanget

af opløsning fra trin (b), af polyethylenglycol, og indstiller

pH-værdien for den resulterende blanding på fra ca. 6,6 til ca.

6,8 og temperaturen af den resulterende blanding til ca. 5 til ca. 10BC og omrører den fremkomne blanding i ca. 15

minutter,

(d) fraskiller fældningen og udvinder den

ovenstående vandige polyethylenglycolopløsning hidrørende

fra trin (c),

(e) udfører en anden plasmaproteinfældning

ved indstilling af polyethylenglycolkoncentrationen af den vandige

polyethylenglycolopløsning fra trin (d) på ca. 9 til ca. 15%

(vægt/rumfangsenhed), beregnet på rumfanget af opløsning

fra trin (d), og indstiller pH-værdien af den resulterende blanding

på fra ca. 5,7 til ca. 6,8 og temperaturen af den resulterende blanding

på ca. 5 til ca. 10B C og omrører

den resulterende blanding i ca. 15 minutter, og

(f) fraskiller den ovenstående vandige

polyethylenglycolopløsning og udvinder fældningen fra trin (e),

kendetegnet ved, at man

(i) kombinerer polyethylenglycolen i den første

fældning i trin (c) med en suspension indeholdende fra ca. 1 til ca. 3

vægt%, beregnet på den totale vægt af suspensionen, af

aluminiumhydroxidsuspension pr. g protein i udgangsmaterialet indeholdende

udgangs-antihæmofilisk faktor, og at man

(ii) kombinerer polyethylenglycolen i den anden

fældning i trin (e) med fra ca. 10 til ca. 20 vægt%, beregnet

på det totale rumfang af opløsning i trin (i), af glycin og fra

ca. 10 til ca. 20 vægt%, beregnet på det totale rumfang af

opløsning i trin (e), af natriumchlorid.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1,

kendetegnet ved, at den blodplasmafraktion indeholdende

antihæmofilisk faktor, der isoleres fra blodplasma i trin (a), er et

kryopræ-cipitat.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1,

kendetegnet ved, at (i) den første fældning i trin (c)

udføres under anvendelse af fra ca. 2 til ca. 3 vægt%

polyethylenglycol og fra ca. 2 til ca. 3% suspension af aluminiumhydroxid i

vand i forholdet fra ca. 0,15 til ca. 0,2 g aluminiumhydroxidsuspension pr. g

protein af udgangs-blodplasmafraktionen, og at (ii) den anden fældning

i trin (e) udføres under anvendelse af polyethylenglycol i en

mængde fra ca. 10 til ca. 15 vægt%, ca. 12 til ca. 18 vægt%

glycin og ca. 12 til ca. 18 vægt% natriumchlorid.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 2,

kendetegnet ved, at (i) den første fældning i trin (c)

udføres under anvendelse af ca. 2 til ca. 3 vægt%

polyethylenglycol og ca. 2 til ca. 3% suspension af aluminiumhydroxid i vand

i et forhold fra ca. 0,15 til ca. 0,2 g aluminiumhydroxidsuspension pr. g

protein af udgangs-blodplasmafraktionen, og at (ii) den anden fældning

i trin (e) udføres under anvendelse af polyethylenglycol i en

mængde fra ca. 10 til ca. 15 vægt%, ca. 12 til ca. 18 vægt%

glycin og ca. 12 til ca. 18 vægt% natriumchlorid.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 4,

kendetegnet ved, at (i) den første fældning i trin (c)

udføres under anvendelse af ca. 3 vægt% polyethylenglycol og en

ca. 3%'s suspension af aluminiumhydroxid i vand i forholdet ca. 0,16 g

aluminiumhydroxidsuspension pr. g protein af udgangs-blodplasmafraktionen, og

at (ii) den anden fældning i trin (e) udføres under anvendelse

af polyethylenglycol i en mængde på fra ca. 10 til ca. 12

vægt%, ca. 12 til ca. 15 vægt% glycin og ca. 12 til ca. 15

vægt% natriumchlorid.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 4,

kendetegnet ved, at (i) den første fældning i trin (c)

udføres under anvendelse af ca. 3 vægt% polyethylenglycol og en

ca. 3%'s suspension af aluminiumhydroxid i vand i forholdet ca. 0,16 g

aluminiumhydroxidsuspension pr. g protein af udgangs-blodplasmafraktionen, og

at (ii) den anden fældning i trin (e) udføres under anvendelse

af polyethylenglycol i en mængde på ca. 11 vægt%, ca. 13

vægt% glycin og ca. 14 vægt% natriumchlorid.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 1,

kendetegnet ved, at der i mindst ét af trinene (b) og (c)

tilsættes i det mindste enten heparin, natriumheparin eller en blanding

deraf i mængdeområdet fra 10 til 200 enheder pr. ml

opløsning eller suspension, idet man om ønsket yderligere

behandler den sterilfiltrerede, solubiliserede fældning til

formindskelse eller eliminering af infektiøse mikroorganis-mer og til

at gøre den sterilfiltrerede, solubiliserede fældning

ikke-hepatitis-infektiøs.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 1,

kendetegnet ved, at man yderligere solubiliserer den udvundne

fældning fra trin (f), sterilfiltrerer den solubiliserede

fældning og dernæst frysetørrer den sterilfiltrerede

solubiliserede fældning, idet man om ønsket yderligere behandler

den sterilfiltrerede solubiliserede fældning til formindskelse og

eliminering af infektiøse mikroorganismer og til at gøre den

sterilfiltrerede, solubiliserede fældning

ikke-hepatitis-infektiøs.

9. Fremgangsmåde ifølge krav 6,

kendetegnet ved, at der i trin (b) tilsættes ca. 60 enheder pr.

ml af i det mindste enten heparin, natriumheparin eller en blanding

deraf.

10. Fremgangsmåde ifølge krav 6,

kendetegnet ved, at der yderligere anvendes et trin til behandling af

den sterilfiltrerede, solubiliserede fældning til formindskelse eller

eliminering af infektiøse mikroorganismer og til at gøre den

sterilfiltrerede, solubiliserede fældning

ikke-hepatitis-infektiøs."

Klageren i denne sag nedlagde ved skrivelse af 21. april

1992 indsigelse mod udstedelse af patent. Indsigelsen støttedes

på,"at den påståede opfindelse savner

opfindelseshøjde, når henses til indsigerens DK ans. nr.

5494/83, der blev almindeligt tilgængelig den 22. september 1984, jfr.

DK fremlæggelsesskrift nr. 157170 B.

Der kan endvidere henvises til den tilsvarende

PCT-ansøgning WO 84/03628, der blev almindeligt tilgængelig den

27. september 1984. Disse skrifter har ikke været fremdraget under

ansøgningens behandling."

Efter flere gange at have fået bevilget

udsættelse af fristen til indgivelse af indsigelsesbegrundelse, udbad

klageren sig i skrivelse af 25. august 1992 endnu en frist på en

måned og anførte:

"at indsigeren i samråd med undertegnede har

gennemført en række sammenligningsforsøg mellem

fremgangsmåden ifølge fremlæggelsesskriftet og

fremgangsmåden ifølge indsigerens modholdte

fremgangsmåde.

Disse forsøg har været meget

tidskrævende, og vi har først modtaget resultaterne med brev den

20. august.

Da undertegnede i egenskab af medlem af EPO's Examination

Committee III er i færd med at rette en del af dette års

eksamensopgaver, som skal drøftes på et møde i

München den 8.-11. oktober og forinden konfereres med de relevante

medeksaminatorer, tillader tiden ikke, at jeg sætter mig ind i det

omfattende forsøgsmateriale og udarbejder indsigelsesbegrundelsen

inden den ovennævnte frist."

Ansøgeren fremkom i skrivelse af 12. februar 1993

med følgende bemærkninger til sagen:

"Indsigelsen er ikke nærmere begrundet, eftersom det

eneste, der er anført til støtte for indsigelsen, er en

udokumenteret påstand om, at den foreliggende opfindelse savner

opfindelseshøjde, når henses til DK ans. nr. 5494/83 (svarende

til DK fremlæggelsesskrift nr. 157.170 B, hvilket dokument ikke som

sådant kan modholdes); indsigerne har desuden henvist til WO 84/03628

(PCT-ans. svarende til DK ans. nr. 5494/83).

Indsigelsen må tilbagevises som åbenbart

grundløs; der er ikke tale om, at ansøgerne søger

beskyttelse for en 2 trins-anvendelse af polyethylenglycol i forbindelse med

fældning/rensning af faktor VIII, idet disse foranstaltninger er

angivet i krav 1's indledning. Det for ansøgernes fremgangsmåde

særegne og ejendommelige fremgår af krav 1's kendetegnende del,

ifølge hvilken det første PEG-fældningstrin foretages i

en suspension indeholdende fra ca. 1 til ca. 3 vægtprocent

aluminiumhydroxid i vand. Dette trin er hverken omtalt eller antydet i det

fremdragne. Endvidere foreskrives det i krav 1's kendetegnende del, at

aluminiumhydroxidsus- pensionen anvendes i forholdet fra ca. 0,1 til ca. 0,25

g suspension pr. gram protein i udgangsmaterialet, og denne foranstaltning er

ej heller hverken kendt fra eller antydet i modholdet.

Det henstilles herefter, at direktoratet uden

unødigt ophold tilbageviser den udokumenterede og klart

grundløse indsigelse og vedtager meddelelse af patent i henhold til

fremlæggelsesskrift nr. 163.107 B."

Patentdirektoratet besluttede ved skrivelse af 23. februar

1993 at udstede patent, idet indsigelsen blev afvist med følgende

begrundelse:

"1. De begrunder indsigelsen med, at den foreliggende

opfindelse savner opfindelseshøjde, når henses til Deres DK

ansøgning nr. 5494/83. Den fremgangsmåde, der ifølge

denne ansøgning anvendes til fremstilling af et koncentrat af den

antihæmofile faktor VIII (AHF) med høj renhed, består i

fældning fra en vandig opløsning af et udgangsmateriale

indeholdende AHF i to trin, hvor der i første trin anvendes

polyethylenglycol og i andet trin polyethylenglycol og et indsaltningsmiddel

(aminosyre eller kulhydrat).

Fremgangsmåden ifølge den foreliggende

ansøgning adskiller sig fra denne kendte fremgangsmåde på

samme måde, som den adskiller sig fra, hvad der i ansøgningen er

omtalt som kendt teknik, nemlig ved at der i første

fældningstrin anvendes to proteinfældningsmidler.

Polyethylenglycolfældningen i første trin foretages

således i en vandig suspension indeholdende aluminiumhydroxid. Ved

kombination af disse to proteinfældningsmidler i bestemte mængder

og forhold opnås AHF med større renhed og i større

udbytte, end ved anvendelse af ét af fældningsmidlerne

alene.

Vi mener derfor, at opfindelsen har både nyhed og

opfindelseshøjde.

Vi har derfor vedtaget at meddele patent på grundlag

af fremlæggelsesskrift nr. 163.107 uden ændringer."

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 23.

april 1993 indbragt for Patentankenævnet.

I skrivelse af 30. september 1993 har klageren

fremført følgende appelbegrundelse:

"Direktoratets beslutning om at meddele patent på

trods af den nedlagte indsigelse, som på grund af en intern

ekspeditionsfejl her i huset i forbindelse med en fristforlængelse, der

ikke blev bevilget, beklagevis ikke blev nærmere begrundet, hviler

alene på den motivering, at den patentansøgte

fremgangsmåde adskiller sig fra den kendte teknik, der er omtalt i

ansøgningen, ved, at der i det første fældningstrin

ifølge krav 1, punkt (c) for det efterspurgte faktor VIII (AHF)

anvendes to proteinfældningsmidler, nemlig aluminiumhydroxid og

polyethylenglycol (PEG). Ved kombination af disse to

proteinfældningsmåder i bestemte mængder og forhold

opnås - siges det i skrivelsen - AHF i større renhed og i

større udbytte end ved anvendelse af et af fældningsmidlerne

alene.

Denne afgørelse hviler efter klagerens opfattelse

på en ufuldstændig analyse af den kendte teknik, men da vi

erkender vort medansvar herfor, skal vi ikke opponere mod Direktoratets

afgørelse på det foreliggende grundlag.

Forholdet er imidlertid det, at det relevante

beslutningsgrundlag ikke er en sammenligning mellem kombinationen af

fældningsmidler og et af midlerne alene - sådan som

ansøgeren har gjort i f.eks. eksempel 1 (ifølge den

påståede opfindelse) og sammenligningseksempel A (der i

første trin kun betjener sig af polyethylenglycol).

Det relevante sammenligningsgrundlag er for trin

(c)'s vedkommende den fra ansøgning 5494/83 (WO 84/03628) kendte

kombination af aluminiumhydroxid og polyethylenglycol i to trin og for

hele processens vedkommende de opnåede resultater med hensyn til

udbytte, specifik aktivitet og renhed af det opnåede Faktor VIII

sammenlignet med de fra ans. 5494/83 opnåede resultater i samme

henseende.

Vi erindrer i den forbindelse om, at ansøgeren i

fremlæggelsesskriftet side 1, første afsnit udtrykkeligt

anfører, at der anvendes konventionelle fældningsmidler -

herunder aluminiumhydroxid, polyethylenglocol og glycin med natriumchlorid,

og dette er da også righoldigt dokumenteret i den efterfølgende

omtale af kendt teknik, hvor der dog ikke omtales ans. 5494/83 eller

WO 84/03628.

Dette afspejles også til en vis grad af

kravaffattelsen, hvor betingelserne i trin c) både hvad angår

PEG-koncentration, temperatur og varighed er angivet som kendt teknik.

Det må her være på sin plads at

bemærke, at de "bestemte mængder og forhold" af

aluminiumhydroxidgel, som er anført i krav 1's kendetegnende del,

punkt (i), og som Direktoratet lagde vægt på i sin

afgørelse også er "i sig selv kendte" mængder. Vi

skal her henvise til ansøgerens eget i fremlæggelsesskriftet,

side 3 omtalte UD patent nr. 4.386.068 (Bilag A), hvor en indledende

fældning med aluminiumhydroxid nævnes i spalte 1, linie 22-23,

spalte 2, linie 64-spalte 3, linie 5, og hvor det fremhæves, at

aluminiumhydroxidbundfaldet ikke medfører væsentligt tab af

AHF-aktivitetet, samt i spalte 5, linie 48-52, hvor der nævnes

mængder og forhold for aluminiumhydroxid, som svarer til angivelserne i

krav 1(i).

Ans. 5494/83 beskriver i samtlige eksempler uden

nærmere fremhævelse en indledende behandling med

Al203 for at fjerne prothrombinkomplex.

Denne behandling er imidlertid, som også

fremhævet i US patent nr. 4.386.068 en helt traditionel teknik ved

plasmafraktionering til fjernelse af især prothrombinkompleks, hvilket

også gælder for den ifølge ans. 5494/83 foretagne

første fældning med PEG ved pH 6,0 - 8,5, fortrinsvis 6,2 - 6,6,

der ikke afviger nævneværdigt fra den i krav 1, trin (c) anvendte

pH 6,6 - 6,8, men kombinationen af disse behandlinger er ikke

beskrevet tidligere. Fremgangsmåden ifølge krav 1 må

derfor anses for ny.

Ansøgeren har dog ikke i sit eksempelmateriale

godtgjort, at denne kombination fører til noget uventet fordelagtigt

resultat i forhold til den tilsvarende to-trins behandling ifølge ans.

5494/83.

Klageren vil ikke afvise, at det vil være muligt at

påvise et lidt højere udbytte på grund af det "geometriske

tab" af Faktor VIII, der sker på grund af adhæsion til

glasvæggene og indeslutning af mindre mængder Faktor VIII i

aluminiumhydroxidbundfaldet ved fraseparering af dette, hvis behandlingen

udføres separat. Denne eventuelle udbytteforøgelse opnås

imidlertid på bekostning af en betydelig risiko for overføring

af Al(OH)3 i det færdige præparat. Ved

totrinsfældningen ifølge ans. 5494/83 vil eventuelle

AlOH)3 partikler i supernatanten udfældes med PEG-bundfaldet

ved den efterfølgende PEG-fældning.

Dette opnås ikke med samme sikkerhed ved den

kombinerende fældning ifølge den påståede

opfindelse.

At tilstedeværelsen af aluminium i

AHF-præparater er et problem dokumenteres i vedlagte to artikler fra

Svensk Farmaceutisk Tidskrift, vol. 91, nr. 7-8 og 9 "Aluminium och dess

risker" (Bilag B og C), hvor forfatteren i begge artikler opregner en

række sygdomme, der kan tilskrives forhøjet Al-indhold i

kroppen, såsom renal osteodystrofi og dialyse demens ved

dialysepatienter , og Alzheimers syge og nedsat nyrefunktion. På side

16 i Bilag C fremhæves specielt risikoen for forhøjet

aluminiumindhold i blodprodukter såsom Faktor

VIII-præparater.

De angiveligt patentbegrundende fordele ved den

kombinerede fældning er da heller ikke nævnt med et ord i

vedlagte artikel af Ng, Equizabal og Mitra (opfindere i

nærværende ansøgning, Thrombosis Research, vol. 42, p.

825-834 (1986)) (Bilag D), der nærmere beskriver fremgangsmåden

ifølge ansøgningen.

I artiklen anføres side 828, at glycin og NaCl blev

anvendt, fordi de var vidt udbredt i tidligere AHF-præparater, og i

tabel II gives så sammenligningsdata, der skulle illustrere den

forbedrede kombinationsvirkning. De angivne data er dog langt fra entydige.

Det er klart, at 13% glycin/14% NaCl har en bedre indsaltende virkning end

15% glycin alene. Det havde dog været rart også at se

talværdier for forbindelserne hver for sig i disse koncentrationer.

Endvidere er 15% glycin/20% NaCl (ifølge den påståede

opfindelse) ikke bedre end 30% NaCl og ikke meget bedre end 20% NaC1

alene.

Under alle omstændigheder kommer aktiviteterne dog

ikke i nærheden af de højeste værdier ved

fremgangsmåden ifølge ans. 5494/83.

Med hensyn til det andet "originale" trin ved den

ansøgte fremgangsmåde, nemlig pkt. (ii) i kravets kendetegnende

del, ifølge hvilket der ved den anden PEG-fældning

tilsættes glycin og natriumchlorid i nærmere angivne

mængder, forholder det sig sådan, at dette trin principielt

modsvarer det andet PEG-fældningstrin ved fremgangsmåden

ifølge ans. 5494/83, jfr. krav 3, ifølge hvilket der under det

andet trin tilsættes et indsaltningsmiddel, der jfr. krav 4, kan

være en aminosyre, fortrinsvis lysin eller arginin, men som

anført f.eks. i tabel 3 og 6 også glycin.

NaCl er - som bl.a. nævnt i Bilag D - også et

velkendt indsaltningsmiddel, der under de anvendte omstændigheder vil

befinde sig på dissocieret form. Ved fremgangsmåden ifølge

ans. 5494/83 anvendes NaOH og HCl til pH-justeringer, og der vil derfor i

praksis altid være Na+ og Cl! til stede, dog ikke nødvendigvis i de i trin

(ii) angivne mængder på 10-20 vægtprocent.

At det andet trin ifølge den påståede

opfindelse er en "fremgangsmåde ifølge ans. 5494/83" ses ved et

studium af eksempel 7 i det tilsvarende fremlæggelsesskrift nr. 157170,

som er optaget under sagens behandling.

Det ses af tabellen, at NaCl ved den anvendte

glycinkoncentration i koncentrationer på 10% ganske vist forøger

den specifikke aktivitet i forhold til aktiviteten uden tilsætning af

NaCl. Den specifikke aktivitet er dog ikke tilnærmelsesvis så

høj som opnået ved det foretrukne indsaltningsmiddel lysin-HCl,

og den specifikke aktivitet ved anvendelse af 12% NaCl/13% glycin overstiger

ikke aktiviteten af 2M glycin alene som anført i Tabel 6, side 12.

For god ordens skyld skal det nævnes, at pH ved den

anden PEG-fældning ifølge den påståede opfindelse er

5,7 - 6,8, og at den i ans. 5494/83, jfr. krav 11, er 5,0 - 8,5, fortrinsvis

6,0 - 6,6, og at det er fremhævet, at den (fortrinsvis) anvendte

pH-værdi afhænger af det valgte indsaltningsmiddel, jfr. side 7,

linie 15.

Med hensyn til krav 2-10 i fremlæggelsesskriftet

gælder det, at de omhandler i sig selv kendte foranstaltninger ved

fremgangsmåder af den omhandlede art, eller snævrere intervaller,

der heller ikke ses at medføre særlige fordele i forhold til

fremgangsmåden ifølge ans. 5494/83.

Specielt vedr. heparintilsætningen ifølge

7-10 kan der f.eks. henvises til US patent nr. 4.289.691 (Bilag E).

Sammenfattende vil vi gøre gældende, at

fremgangsmåden ifølge den påståede opfindelse ikke

opfylder patentlovens krav til opfindelseshøjde, og at

ansøgningen derfor bør afslås."

Ansøgeren har i skrivelse af 8. december 1993

nedlagt påstand om stadfæstelse af Direktoratets afgørelse

og udtalt som følger:

"Klageren har i sin begrundelse af ovennævnte dato

anført, at han ikke vil opponere mod Direktoratets påklagede

afgørelse på det foreliggende grundlag; udgangspunktet er

herefter, at klageren accepterer afgørelsen af 23. februar 1993.

Imidlertid fremkommer klageren i begrundelsen af 30.

september 1993 - og først i denne - med en udførlig

argumentation ledsaget af diverse nyt materiale. Klageren erkender dog

nyheden af ansøgerens fremgangsmåde, men gør

gældende, at den ikke opfylder patentlovens krav til

opfindelseshøjde. Med hensyn til det af klageren nu

påberåbte materiale (klagerens bilag A-E) skal det for god ordens

skyld konstateres, at bilagene B, C og D alle hidrører fra tidspunkter

efter ansøgningens indleverings/prioritetsdato og derfor ikke kan

påberåbes til støtte for en påstand om

utilstrækkelig opfindelseshøjde.

Vi skal i øvrigt først og fremmest henvise

til det, vi har anført i vort indlæg af 12. februar 1993 til

Direktoratet, se dette indlægs side 1, linie 6 f.n. til side 2, linie

11; ansøgeren hævder ikke at det udgør en patenterbar

opfindelse at anvende PEG i to trin, og ansøgeren hævder ej

heller, at det er en patenterbar opfindelse at kombinere anvendelsen af PEG

og en begrænset mængde Al-hydroxid. Ansøgerens - klart ny

og patenterbare - fremgangsmåde er en fremgangsmåde af den art,

der er angivet i krav 1, punkt (a)-(f), og det for denne fremgangsmåde

ejendommelige består i de i krav 1's kendetegnende del angivne

foranstaltninger, nemlig at man

"(i) kombinerer polyethylenglycolen i den første

fældning i trin (c) med en suspension indeholdende fra ca. 1 til ca. 3

vægt%, beregnet på den totale vægt af suspensionen, af

aluminiumhydroxid i vand, idet aluminiumhydroxidsuspensionen anvendes i

forholdet fra ca. 0,1 til ca. 0,25 g aluminiumhydroxidsuspension pr. g

protein i udgangsmaterialet indeholdende udgangs-antihæmofilisk faktor,

og at man

(ii) kombinerer polyethylenglycolen i den anden

fældning i trin (e) med fra ca. 10 til ca. 20 vægt%, beregnet

på det totale rumfang af opløsning i trin (i), af glycin og fra

ca. 10 til ca. 20 vægt%, beregnet på det totale rumfang af

opløsning i trin (e), af natriumchlorid."

Klageren har ikke påvist - og vil heller ikke kunne

påvise - at de ovennævnte foranstaltninger (i) og (ii), anvendt i

forbindelse med en fremgangsmåde som defineret i krav 1's indledning,

på nogen måde kan betragtes som nærlig-gende for en

gennemsnitsfagmand på det pågældende område med

kendskab til den del af det fremdragne materiale, der overhovedet kan

påberåbes i relation til den foreliggende ansøgning.

Specielt bemærkes, at der i det fremdragne i det

omfang, klageren overhovedet kan påberåbe sig dette, ikke er tale

om eller antydning af, at det andet PEG-fældningstrin

foregår i en suspension indeholdende fra ca. 1 til ca. 3 vægt%

Al-hydroxid i vand, og ej heller tale om eller antydning af, at

Al-hydroxid-suspensionen anvendes i forholdet fra ca. 0,1 til ca. 0,25 g

Alhydroxid-suspension pr. gram protein i udgangsmaterialet; kombinationen af

(i) og (ii) i krav 1's kendetegnende del i forbindelse med trin (a)-(f) er

overhovedet ikke så meget som antydet i det fremdragne.

Klagerens kommentarer m.h.t. tilstedeværelsen af

aluminium og dettes skadelige virkninger ved visse medicinske indikationer er

naturligvis ganske irrelevante i denne sag.

Sammenfattende er det vor opfattelse, at Direktoratets

afgørelse af 23. februar 1993 bør stadfæstes som fuldt ud

korrekt, også når det af klageren først nu

fremførte tages i betragtning.

Ovennævnte afgørelse påstås

herefter stadfæstet.

Vi bemærker endelig, at klageren kun har sig selv at

takke for "den begrænsede skriftveksling" med Direktoratet, og vi ser

ingen rimelig grund til, at klageren gives adgang til at forhale sagen ved at

få lejlighed til at fremkomme med yderligere skriftlige indlæg.

Klageren må, hvis han ønsker det, plædere for sine

synspunkter ved den mundtlige forhandling, som normalt finder sted ved

Ankenævnets foranstaltning."

Klageren har i skrivelse af 10. januar 1994 kommenteret

ansøgers ovennævnte svar af 8. december 1993 som

følger:

"Svaret indeholder intet af substans til støtte for

den påståede opfindelses patenterbarhed men udelukkende

udokumenterede påstande samt en fejlkarakteristik af processen

øverst på side 3. Det kan næppe være ansøgers

mening, at det nu er det andet PEG fældningstrin, der

foregår i nærvær af Al-hydroxid, henset til krav 1's

affattelse og forklaringen af den påståede opfindelse i

øvrigt.

Ansøgers mere polemiske betragtninger unddrager sig

kommentarer.

Indsigeren (klageren) skal derfor sammenfatte og uddybe,

hvorfor den påståede opfindelse savner opfindelseshøjde i

forhold til indsigerens proces som beskrevet i ans. 5494/83 og WO 84/03628,

set i lyset af anden kendt teknik og de af indsigeren gennemførte

forsøg.

A. Det tekniske problem er det samme

Ifølge fremlæggelsesskrift 163 107, side

5, er der fortsat behov for yderligere forbedringer af fremgangsmåden

til opnåelse af et AHF-koncentrat i højt udbytte og med

høj renhed under nedsættelse til det mindst mulige af den

formindskelse i specifik aktivitet, der er forbundet med

fremgangsmåderne ifølge den kendte teknik.

Ifølge WO 84/03628 er "The object of the present

invention to provide a high purity AHF preparation with a previously

unattainable solubility and a high specifik activity".

B. Udgangspunktet for problemløsningen er det samme, nemlig

PEG/PEG fældning

Som det fremgår af indledningen til de to

ansøgninger er plasmafraktionering, herunder AHF-udvinding, et

patentmæssigt meget tættrampet område. Der er i

patentlitteraturen beskrevet en række

(flertrins)fældningsprocesser med forskellige fældningsmidler og

kombinationer af disse.

Ansøgeren har blandt disse, jvf. krav 1's

indledning og krav 4 og 6 udvalgt en metode baseret på en to trins

fældning med polyethylenglycol (PEG), hvor det første trin

udføres ved en relativt lav koncentration (ca. 1-4%, især 2-3,

fortrinsvis ca. 3%) og det andet ved en højere koncentration (ca.

9-15%, især ca. 10-15%, fortrinsvis ca. 11%).

Betingelserne for fældningen i øvrigt er -

bortset fra de i den kendetegnende del anførte - angivet som

værende velkendte.

Indsigerens metode tager ligeledes udgangspunkt i den

kendte to trins PEG-fældning, jvf. WO 84/03628, krav 3, og ved

tilsvarende koncentrationer, nemlig 2-6, fortrinsvis ca. 4%, i første

trin og 6-20, fortrinsvis ca. 12% i det andet trin.

C. Den konkrete problemløsning

i) Medanvendelse af Aluminiumhydroxid i 1.

trin.

Som også medgivet af ansøgeren er

aluminiumhydroxid et særdeles velkendt fældningsmiddel ved

udvinding af faktor VIII, jvf. bl.a. fremlæggelsesskriftet, side 9, og

omtalen af en række patenter i indledningen, bl.a. klagerens bilag A,

hvor der anvendes mængder af samme størrelsesorden som

ifølge den påståede opfindelse, hvortil kommer klagerens

WO 84/03678. Supplerende henvises til:

US patent nr. 3.652.530

(Bilag F), jvf. bl.a.

diagrammerne spalte 3, spalte 4, linie 68-75, og spalte 6, linie

20-24.

US patent nr. Re 29.698 (Bilag G), jvf. spalte

1, linie 47 - spalte 2, linie 9.

US patent nr. 4.170.639

(Bilag H), jvf. spalte 4,

linie 63 - spalte 2, linie 9 og spalte 3, linie 1-9.

US patent nr. 4.297.344 (Bilag I), jvf. spalte

4, linie 59-68 og spalte 9, linie 33-37.

Formålet med aluminiumhydroxidfældningen

ifølge kendt teknik er normalt at fjerne prothrombin-komplexet (Faktor

II, VII, IX og X) fra udgangsmaterialet for faktor VIII-koncentratet, normalt

det såkaldte kryopræcipitat.

Som det fremgår af Bilag A og F-I kan

aluminiumhydroxid-fældningen efterfølges af en række

forskellige fraktionerings- eller koncentreringsbehandlinger, i Bilag F

således f.eks. en PEG/PEG fældning, som også anført

i fremlæggelsesskriftet side 2, linie 21-29.

Som fremhævet i vor klagebegrundelse er den

kombinerede fældning med aluminiumhydroxid og PEG i første trin

ikke problemfri p.g.a. faren for overføring af aluminium til

AHF-præparatet. Ansøgeren affærdiger dette argument med,

at Bilag B og C hidrører fra tidspunkter efter ansøgningens

prioritetsdato (4. okt. 1984).

Dette er naturligvis korrekt, men det betyder ikke, at

problemet ikke var erkendt og beskrevet før disse artikler, der

jo sammenfatter flere års publikationer, hvoraf flere er fra før

oktober 1984.

At problemet ikke kan være ukendt for

ansøgeren, ses iøvrigt af Bilag G, spalte 2, linie 1-9. Af

Bilag F, tabel 1, fremgår det, at det ved Al(OH)-fældningen

dannede "intermediate purity AHF" indeholder aluminium, men at dette

tilsyneladende fjernes ved de to efterfølgende

PEG-fældninger. Begge disse patenter er nævnt i

fremlæggelsesskriftet.

Hvad der så end måtte være af fordele

ved at kombinere Aluminiumhydroxid og PEG i 1. trin, så opnås de

altså på bekostning af en forøget risiko for kontamination

med aluminium.

Fremlæggelsesskriftet indeholder imidlertid ikke

nogen som helst sandsynliggørelse af sådanne fordele,

nærmest tværtimod.

I vor klagebegrundelse fremhævede vi, at de

foretagne sammenligningsforsøg ikke var foretaget med den

nærmestliggende kendte teknik, nemlig klagerens proces.

I eksempel 1 sammenlignes således 1. trin

ifølge opfindelsen (Aluminiumhydroxid + PEG) med en ren PEG

fældning ifølge US patent 3.631.018 (sammenligningsforsøg

A) og ikke med klagerens Aluminiumhydroxid efterfulgt af PEG, et

forløb der også er beskrevet i ovennævnte US. pat. no.

3.652.570 (Bilag F).

Det er således ikke ud fra eksempel 1 + A muligt at

vurdere den mulige effekt af kombinationen.

Imidlertid kommer ansøgeren os til hjælp i

det efterfølgende sammenligningseksempel B.

Dette eksempel, der fører til et AHF-koncentrat med

en specifik aktivitet på 2,2 (enheder/mg protein) viser med al

ønskelig tydelighed, at kombinationen i 1. trin ikke i sig selv

medfører nogen forbedring i forhold til de kendte PEG/PEG

fældninger på et produkt, der først er fældet med

Aluminiumhydroxid, jvf. f.eks. Bilag, F, spalte 7, linie 24-28, hvor der

angives en specifik aktivitet på 3-6.

Ansøgeren synes dog også at være vel

vidende om denne sammenhæng, jvf. den totale mangel på

fremhævelse af en særlig effekt ved trin 1 i artiklen Bilag D,

der ganske rigtigt er publiceret efter prioritetsdagen, men ubestrideligt

vedrører fremgangsmåden ifølge den påståede

opfindelse, jvf. henvisningen på side 826 til Ref. (6), der er US

patentet meddelt på basis af prioritetsansøgningen og tabel III,

der - til forskel fra tabel II - genfindes i fremlæggelsesskriftet, og

artiklens indhold iøvrigt.

Det skal bemærkes, at ansøgeren i sit

indlæg af 12. februar 1993 til Patentdirektoratet alene

fremhævede betydningen af 1. trin, og at Direktoratet alene

lagde forskellen med ansøgerens og indsigerens 1. trin til grund for

den positive vurdering af patenterbarheden.

Det er derfor tankevækkende, at ansøgeren i

sit indlæg af 8. december 93 - efter at have henvist til sit tidligere

indlæg - nu fortsætter:

"ansøgeren hævder ej heller, at det er en

patenterbar opfindelse at kombinere anvendelsen af PEG og en begrænset

mængde Al-hydroxid".

Nu er det altså alle de i krav 1 angivne

foranstaltninger, det handler om.

Det tror vi ikke, at Direktoratet har været i tvivl

om, men man har altså forståeligt fæstnet sig ved trin 1,

da man vedtog at meddele patent.

Det er på denne baggrund, man skal læse

klagerens bemærkning om ikke at ville opponere mod Direktoratets

afgørelse "på det foreliggende grundlag". Vi er overbevist om,

at udfaldet ville have været et andet, hvis Direktoratet var blevet

præsenteret for de af indsigeren (klageren) fremførte

argumenter, men det skete som bekendt ikke, hvilket skulle være

beklaget i tilstrækkelig grad herfra. Klageren har dog ikke villet

belaste og forsinke sagen med påstande om, at den nægtede

fristforlængelse burde have været meddelt, og at sagen burde

sendes tilbage til fortsat behandling.

Klageren har imidlertid for ankenævnet godtgjort,

hvorfor fældningen i trin 1 ikke selvstændigt kan begrunde

fremgangsmådens opfindelseshøjde, og ansøgerens seneste

udtalelse synes at støtte dette synspunkt.

ii) Medanvendelse af glycin og NaCl.

Interessen samler sig herefter om, hvorvidt dette

træk kombineret med træk ii) kan begrunde

opfindelselshøjden, jvf. at indsigeren (klageren) anerkender

fremgangsmådens nyhed.

At dette ikke er tilfældet, har vi begrundet

udførligt i vor klagebegrundelse. Ansøgeren har intet

substantielt anført heroverfor. Vi ser derfor ikke grund til at

gå nærmere ind på trin 2, men skal blot gentage, at trinet

i begge processer er baseret på brug af indsaltningsmidler og

for sammenligningens skyld nævne, at 15% glycin modsvarer 2M glycin,

der er omtalt flere gange i klagerens ansøgning.

Efter klagerens opfattelse vil udøvelse af

ansøgerens metode være en krænkelse af klagerens

patentrettigheder, jvf. også at Direktoratet har tilladt eksempel 7

optaget i klagerens fremlæggelsesskrift nr. 151 170. Dette er

naturligvis ikke i sig selv patenthindrende, hvis de karakteristiske

træk sandsynliggjorde opfindelseshøjden.

Glycin er ubestrideligt et indsaltnings-middel

ifølge klagerens proces. Hvorvidt NaCl som sådan falder ind

under karakteristikken af indsaltningsmidlet, afhænger af

kravaffattelsen i de enkelte lande. Hvad enten imidlertid ansøgerens

proces skal opfattes som en "udvalgsopfindelse" eller som en

"kombinationsopfindelse" kræves der ifølge praksis en

sandsynliggørelse af teknisk effekt, der overstiger den for fagmanden

forventelige. Denne sandsynliggørelse er ikke gennemført og vil

efter klagerens opfattelse heller ikke kunne gennemføres, hvorfor

ansøgningen bør afslås."

Ankenævnet har behandlet sagen på sit

møde den 30. april 1996.

For klageren mødte civilingeniør Ejvind

Christiansen, civilingeniør Per Kærsgaard og

patentingeniør Eisten Pettersson.

Førstnævnte forelagde sagen.

For ansøgeren mødte civilingeniør

Gunnar Lind.

Parterne procederede sagen i det væsentlige under

henvisning til de skriftlige indlæg.

Ankenævnet skal udtale:

Ved Direktoratets sagsbehandling og ved godkendelse af

ansøgningen til fremlæggelse er der ikke taget stilling til

Dansk patent ans. nr. 5494/83 (WO 84/03628) som modhold, da der af tekniske

årsager fra indsigerens side ikke blev udarbejdet

indsigelsesbegrundelse inden for den af Direktoratets fastsatte tidsfrist.

Dette modhold er fremdraget ved Patentankenævnets sagsbehandling.

Direktoratets beslutning om at meddele patent er baseret

på den motivering, at det første trin adskiller sig fra den

kendte teknik ved, at der i første trin anvendes to

proteinfældningsmidler, nemlig aluminiumhydroxid og PEG. Herved

opnås - iflg. ansøgeren - AHF i større renhed og i

større udbytte end ved anvendelse af fældningsmidlerne alene.

Afgørelsen hviler, efter klagerens opfattelse, på en

ufuldstændig analyse af den kendte teknik.

Ankenævnet er enig i, at den fremlagte proces er ny,

selvom brugen af aluminiumoxid indgår i udførelseseksemplerne,

men ikke i patentkravene, i Dansk patent ans. nr. 5494/83 som en indledende

behandling for at fjerne prothrombinkompleks. Dette er en traditionel teknik,

som også er fremhævet i US patent nr. 4.386.068. Derimod finder

Ankenævnet ikke, at der ved ansøgerens fremgangsmåde er

påvist et teknisk fremskridt i forhold til det modholdte, således

en større aktivitet af det fremstillede AHF, som måtte kunne

begrunde udstedelse af patent.

Herefter bestemmes:

Ansøgning nr. 4507/85 afslås.

Lignende dokumenter