Spring til indhold

Retsinformation

Nærmere bestemt virksomhed anset for forsikringsvirksomhed og kunne kun udøves af virksomheder med koncession

AFG nr 60463 af 19/11/1997AfgørelseErhvervsministeriet9. november 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Nærmere bestemt virksomhed anset for

forsikringsvirksomhed og kunne kun udøves af virksomheder med

koncession

.

Advokat A har i skrivelse af 19. marts 1997 på vegne

K klaget over, at Finanstilsynet ved skrivelse af 6. marts 1997 (j.nr.

5680-0001) bestemte, at en nærmere bestemt virksomhed måtte

betragtes som værende forsikringsvirksomhed og derfor måtte

ophøre eller afdækkes i et forsikringsselskab.

Sagens omstændigheder:

Sagens behandling i Finanstilsynet.

K indgår forhandleraftaler med forhandlere af

elektronisk udstyr som f.eks.: Edb-udstyr, mobiltelefoner, fotoudstyr,

videokameraer, tv, Hi-Fi-anlæg, hårde hvidevarer m.v. Når

en forhandler har indgået en forhandleraftale med K kan forhandleren

tilbyde sine kunder en "4 års Udvidet Service Garanti" mod betaling af

et engangsbeløb, hvoraf forhandleren oppebærer 25%. K

påtager sig at afholde udgifterne til de reparationer, der falder ind

under ordningen.

Af den forhandleraftale, der indgås mellem

forhandleren og K vedrørende garantien fremgår blandt andet:

"K overdrager hermed forhandleren retten til at udbyde K s

produkt: Udvidet Service Garanti. (herefter kaldt USG)

Formål

Forhandleren udbyder og sælger USG til slutbrugere.

Med USG er forhandleren i stand til at tilbyde sine kunder (slutbrugere) 1

års garanti + 3 års Udvidet Service Garanti mod et beskedent

engangsbeløb.

I tilfælde af reparation(er), som falder ind under

USG aftalen, udfører forhandleren reparationen eller formidler

Læs alt

reparationen hos tredje part og sender reparationsregningen til K. K betaler

reparationen(er) 100% til forhandleren for de af forhandleren solgte

produkter med tilhørende gyldigt USG-bevis.

Således holdes forhandlerens kunde/slutbruger

skadesløs for reparationer, som dækkes af USG aftalen i en

periode på 1 + 3 år fra købsdatoen.

USG-beviset er gældende i de 3 år, som

efterfølger den sædvanlige 12 måneders garanti mellem

forhandleren og kunde/slutbruger. Det er disse 3 år, K hæfter

for.

Reparationer indenfor denne periode betales af K med 100%

til forhandleren, når betingelserne som er beskrevet i

nærværende aftale, er tilstede/opfyldt.

ÿ

Begrænsninger

K dækker ikke kørsel og forsendelse mellem

forhandleren, slutbruger og evt. tredje part.

Forsætlige skader, fejlbetjening og fejlagtig

tilkobling eller fejl på udstyr, der er tilkoblet og ikke er

indbefattet i USG-beviset dækkes ikke af K. Endvidere er brand,

vandskader, naturkatastrofer og fejl i ydre elektriske installationer eller

lignende ikke omfattet af USG.

USG dækker ikke forbrugsartikler og tilbehør

af nogen art (farvepatroner, disketter, softwarepakker, bånd, batterier

samt løsdele, ekstraudstyr og lignende). Endvidere alm.

vedligeholdelse (herunder rensning) og fejl som følge af normal

slitage, som må forventes/påregnes (af køber og

forhandleren) for at produktet kan fungere optimalt og efter hensigten.

Forudsætninger for at K betaler for

reparationen:

1. At det reparerede produkt/udstyr er omfattet af et

gyldigt USG-bevis.

2. At det reparerede produkt/udstyr ikke længere er

omfattet af den sædvanlige 12 måneders garanti, (købsdato

skal være ældre end 12 måneder).

3. At K modtager reparationsregning fra forhandleren med

beskrivelse af reparationen, samt at regningen henviser til USG-bevisets

kontraktnummer og eventuelt det reparerede udstyrs serienummer.

4. At timelønnen og antallet af arbejdstimer pr.

reparation ikke overstiger beløbet og antallet, som er nævnt i

appendix 1.

Endvidere er K til enhver tid berettiget til at forlange

dokumentation for udførelse af reparationer, herunder reparation og

reservedeles nettopris. Yderligere kan K forlange kopi af

produktets/udstyrets købsfaktura og indbetaling af USG-beløbet

- hos såvel forhandleren som hos kunden/slutbrugeren.

Udskiftede dele tilhører K, og forhandleren har

pligt til at gemme disse i 30 dage efter reparationen samt at udlevere disse,

såfremt K måtte ønske dette.

Reparationsudgifter, som overstiger 50% af produktets

anskaffelsespris, betales kun mod forudgående skriftlig accept fra K,

da K i disse situationer forbeholder sig retten til at tilbyde

kunde/slutbruger et nyt tilsvarende produkt i samråd med forhandleren

og leveret af denne.

Det nye tilsvarende produkt betales af K, dog betales der

kun for et produkt, som er direkte sammenligneligt med det produkt/udstyr,

som kunden/slutbrugeren har tegnet USG-aftalen til.

Parternes juridiske stilling

.

K kan ikke gøres ansvarlig for driftstab, tabt

arbejdsfortjeneste eller noget andet indirekte tab.

Forhandleren er ikke berettiget til overfor tredjemand at

handle i K s navn og må ikke angive sig som agent for K.

Forhandleren må ikke ansøge om eller foretage

registrering af K s varemærke, eventuelle patentrettigheder eller andre

rettigheder. Endvidere må forhandleren ikke benytte USG som en direkte

eller indirekte del af sit eget navn.

Opsigelse:

Nærværende aftale kan af begge parter opsiges

skriftligt med 1 måneds varsel.

...."

Af det markedsføringsmateriale, der udleveres til

forhandleren i forbindelse med indgåelse af forhandleraftale

fremgår bl.a.:

"Derfor bør kunden købe Udvidet Service

Garanti !

Vi har i det følgende beskrevet et par situationer,

som vi håber kan hjælpe dig, når du skal fortælle

kunderne om 4 års Udvidet Service Garanti.

Når du sælger en USG-aftale er det vigtigt, at

du appellerer til kundens fornuft. Forsøger du derimod at sælge

USG-aftale på kundens frygt for, at produktet går i stykker,

risikerer du, at kunden ikke vil købe produktet af dig.

Derfor - når du har solgt produktet,

bør du fortælle kunden:

Sælger:

Det er et rigtig fornuftigt

køb du har gjort og der skal ikke herske nogen tvivl om, at produktet

er af høj kvalitet - lad mig slå det fast med det samme!

Men jeg kan trods alt ikke garantere dig, at det aldrig går i

stykker.

Kunden: Nej, det forstår jeg

selvfølgelig godt !

Sælger:

Derfor synes jeg, du bør

overveje at få en Udvidet Service Garanti - det koster kun kr. xxx,-

(USG-prisen) - så er du sikret i de næste 4 år.

Skulle der så opstå en fejl i løbet af

den periode (4 år fra købsdatoen), får du enten

repareret udstyret gratis eller også får du et nyt tilsvarende

produkt kvit og frit. Det kan godt betale sig, særligt når man

tænker på hvor meget en reparation kan komme til at koste,

når uheldet er ude.

Eller sagt på en anden måde: Fra mellem kr.

2,- og kr. 30,- om måneden, har du sikret dig mod fejl og mangler samt

reparation, reservedele og arbejdsløn i 4 år. Syntes du ikke det

er rimeligt ?

Kunden:

Jo, det lyder fornuftigt, kan det komme med

i finansieringen?

Sælger:

Ja, naturligvis!

Når kunden spørger dig: "Hvor lang er

garantien ?"

Dette viser at kunden har et behov for tryghed og du

bør derfor svare:

Sælger:

Du kan få 4 års

garanti!

Kunden:

Hvordan det?

Sælger:

Med en Udvidet Service Garanti til

kr. xxx,- (USG-prisen) får du 4 års garanti mod fabrikations- og

materialefejl. Det vil sige, at hvis der opstår en fejl, får du

enten udstyret repareret gratis eller også får du

et nyt tilsvarende produkt, uden at det koster dig noget - og så er der

ingen selvrisiko.

Kunden:

Det lyder godt!

USG eller forsikring ?

Nogle forhandlere tilbyder både Udvidet Service

Garanti og forsikringer. Her kan du gøre kunden den tjeneste, at

spørge om han/hun har en indboforsikring og hvis svaret er "ja !"

- bør kunden tilbydes en USG-aftale, fordi:

USG-aftalen garanterer for produktet.

Alle

"normale" indboforsikringer sikrer personen eller personerne i husstanden mod

bl.a. tyveri og det vil derfor i mange tilfælde være en

unødvendig dobbeltdækning at tegne en forsikring specifikt til

produktet. De fleste forsikringsordninger dækker heller ikke, hvis

kunden i forvejen har en indboforsikring (jvf. policen).

Forskellen på en USG-aftale og en forsikring kan

være de hændelige uheld. Populært sagt: Hvis kunden ikke

har tænkt sig at hælde kaffe ned i produktet eller smide det i

havet ved en fejl, bør kunden vælge en Udvidet Service Garanti

og spare prisdifferencen.

...."

I det bevis der udleveres til købere af elektronisk

udstyr og som samtidig køber en "4 års Udvidet Service Garanti"

er garantien beskrevet således:

"USG

4 års Udvidet Service Garanti

Den Udvidede Garanti sikrer Dem i 1 + 3 år fra

købsdatoen mod udgifter til: Fejl og mangler, reparationer,

reservedele samt arbejdsløn.

Den Udvidede Service Garanti dækker ikke

servicearbejde, som ønskes udført udenfor normal arbejdstid.

Forhandleren såvel som K kan ikke gøres ansvarlige for

følgeskader, driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte

tab, herunder atomulykker, krig eller krigslignende tilstande.

Forsætlige skader, fejlbetjening og fejl på

udstyr som er tilkoblet og ikke nævnt i USG-beviset dækkes ikke.

Endvidere er brand, vandskader, naturkatastrofer og fejl i ydre elektriske

installationer eller lignende ikke omfattet af den Udvidede Service Garanti.

Den Udvidede Service Garanti dækker ikke

forbrugsartikler og tilbehør (eksempelvis farvepatroner, bånd,

disketter, softwarepakker, batterier, lamper, samt løsdele,

ekstraudstyr eller lignende). Endvidere er kørsel og alm.

vedligeholdelse, (herunder rensning og fejl som følge af normal

slidtage) ikke dækket.

Ydelserne er betinget af, at reparationer indleveres

(senest 1 (en) måned efter at fejlen er konstateret) til

ovenstående forhandler samt at der forevises gyldigt USG-bevis.

Reparation, adskillelse og lignende må kun foretages af forhandleren

eller en af forhandleren og/eller K anvist reparatør. Den Udvidede

Service Garanti gælder kun for produkter som er nye ved

købsdatoen."

Den påklagede afgørelse af 6. marts 1997 fra

Finanstilsynet.

Efter brevveksling mellem klager, klagers advokat og

Finanstilsynet traf tilsynet den 6. marts 1997 afgørelse om, at den

virksomhed klager drev var omfattet af lov om forsikringsvirksomhed og derfor

måtte ophøre eller afdækkes i et forsikringsselskab.

Afgørelsen lyder således:

"Foranlediget af Finanstilsynets skrivelse af 2. januar

1997 fremsendte De den 21. januar 1997 en udtalelse vedrørende

virksomheden K.

Det fremgår af udtalelsen samt den tidligere

fremsendte forhandlingsaftale, at K s produkt er en udvidet servicegaranti.

Mod et engangsbeløb holdes kunden skadesløs over for udgifter i

forbindelse med reparationer af EDB-udstyr i en periode på 1 + 3

år fra købsdatoen.

Det fremgår endvidere, at aftalen dækker

reparation og/eller udskiftning af printkort, strømforsyning,

harddisk, mother board, elektriske og mekaniske dele samt fejl, som ikke

skyldes misligholdelse, manglende vedligeholdelse eller almindelig rensning

og slid.

Tilsynet er på denne baggrund af den opfattelse, at

der er tale om en aftale om overtagelse af en økonomisk risiko, idet K

forpligter sig til at reparere kundens produkt uden yderligere omkostninger

for kunden andet end det allerede indbetalte engangsbeløb. Dette sker

endvidere for en uvis begivenheds indtræden mod, som nævnt, et

forudbetalt engangsvederlag, der kan beregnes statistisk.

Den omtalte virksomhed må derfor ophøre eller

afdækkes i et forsikringsselskab, jf. tillige skrivelse herfra af 29.

november 1996.

Tilsynet har ved afgørelsen lagt til grund, at K

ved sit produkt dækker fornyelser i tilfælde af, at der er

indtrådt hændelig skade. Det har ikke været

afgørende for tilsynets afgørelse, at kunden betaler aftalens

pris med ét beløb for hele perioden.

Det skal samtidig anføres, at såfremt

ordningen skulle kunne henføres under en

abonnementsordning/serviceaftale og dermed ikke falde ind under lov om

forsikringsvirksomhed, må denne alene dække vedligeholdelse samt

reparation af slidskader ofte med den begrænsning, at virksomheden kun

udfører arbejdet med reparationerne, mens udgifterne til

nyanskaffelser betales af abonnenten."

Advokat A s skrivelse af 19. marts 1997 til Finanstilsynet

med anmodning om at omgøre den påklagede afgørelsen.

Samtidigt med klagen til Erhvervsankenævnet anmodede

klagers advokat ved skrivelse af 19. marts 1997 tilsynet om at omgøre

afgørelsen, idet klager var uenig i, at der var tale om at

påtage sig en økonomisk risiko for et éngangsvederlag,

der kan beregnes statistisk og dermed forsikringsvirksomhed. Af skrivelsen

fremgår blandt andet:

"...

Jeg gør indledningsvis opmærksom på, at

denne begrundelse ikke i sig selv er tilstrækkelig, da en lang

række aftaler, der indebærer, at en kontrahent påtager sig

en økonomisk risiko for et vederlag, der kan beregnes statistisk,

efter fast praksis er undtaget fra forsikringsvirksomhedsloven og

forsikringsaftaleloven.

Finanstilsynet har ikke henvist til det retlige grundlag

for afgørelsen, men jeg tillader mig at antage, at Finanstilsynets

hjemmel til den trufne afgørelse skal findes i forsikringsaftalelovens

§ 1.

Tilsynet bemærker, at "Udvidet Service Garanti"

holder kunden skadesløs for reparationer af EDB-udstyr i en periode

på 1 + 3 år.

Dette er urigtigt.

For det første må det slås fast, at min

klients produkt alene omfatter en tre-årig periode efter udløbet

af den i købelovens § 83 indeholdte periode på ét

år.

For det andet holdes kunden alene skadesløs for

udgifter til visse, nærmere angivne reparationer. Aftalen om "Udvidet

Service Garanti" indeholder en lang række undtagelser, som

begrænser min klients pligter, jfr. nærmere herom ndf.

Tilsynet har ved sin afgørelse endvidere lagt

vægt på, at min klient med sit produkt dækker fornyelser i

tilfælde af, at der er indtrådt hændelig skade.

Dette er ikke korrekt.

For det første må det bestrides, at

min klients produkt, "Udvidet Service Garanti", dækker fornyelse

forstået som erstatning af det købte produkt med et nyt,

tilsvarende produkt. Min klients produkt omfatter alene reparationer, og som

det fremgår af formular for aftale med køber, har køber

intet krav på fornyelse.

Fornyelser tilbydes kun undtagelsesvis efter aftale mellem

K og den pågældende forhandler, hvis det efter en almindelig

rentabilitetsvurdering viser sig, at omkostningerne ved reparation vil

være større end omkostningerne ved fornyelse af det produkt,

hvorom der er truffet aftale om "Udvidet Service Garanti".

Endvidere bestrides det, at "Udvidet Service

Garanti" omfatter tilfælde af hændelig skade. Der skal herved

henvises til min klients forhandleraftale samt til formular for aftale med

køber, hvoraf fremgår, at "Udvidet Service Garanti" dækker

udgifter til fejl og mangler, reparationer heraf samt reservedele og

arbejdsløn.

I aftalerne hedder det endvidere blandt andet:

"K kan ikke gøres ansvarlig for følgeskader,

driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab, herunder

atomulykker, krig eller krigslignende tilstande."

Herudover indeholder aftalerne følgende

undtagelsesbestemmelse:

"Forsætlige skader og fejl på udstyr som er

tilkoblet og ikke nævnt i USG-beviset dækkes ikke. Endvidere er

brand, vandskader, naturkatastrofer og fejl i ydre elektriske installationer

eller lignende ikke omfattet af den Udvidede Service Garanti."

Heraf fremgår, at hændelig skade ikke

[er]omfattet af min klients produkt. Således er fejl på tilkoblet

udstyr, brand- og vandskade, naturkatastrofer og fejl i ydre

el-installationer udtrykkeligt opregnede undtagelser. Formuleringen "eller

lignende" angiver, at opregningen ikke er udtømmende, men at anden

hændelig skade tillige er undtaget fra aftalens område.

Herefter fremstår "Udvidet Service Garanti" alene

som en aftale, som indgås i forbindelse med køb, om ydelse af

reparationer ved fejl og mangler i en periode på tre år efter

udløbet af 1-års perioden i købelovens § 83. At aftalen

ikke omfatter hændelig skade på det købte produkt,

fremgår udtrykkeligt af aftalens ordlyd.

Sådanne aftaler kan ikke betragtes som

forsikringsaftaler og er hverken omfattet af forsikringsvirksomhedsloven

eller forsikringsaftaleloven.

Endelig har Finanstilsynet anført, at "Udvidet

Service Garanti" ikke kan betragtes som en abonnementsordning/serviceaftale.

Tilsynet har herved lagt vægt på, at en sådan aftale alene

må omfatte vedligeholdelse samt reparation af slidskader ofte med den

begrænsning, at udbyderen af abonnementsordningen/service-aftalen kun

udfører reparationsarbejdet, medens abonnenten afholder evt. udgifter

til nyanskaffelser.

Finanstilsynets beskrivelse af de karakteristiske

træk for abbonnementsord-ninger/serviceaftaler - der efter fast praksis

ikke anses for omfattet af forsikringsvirksomhedsloven og

forsikringsaftaleloven - fremstår udokumenteret og kan ikke

tiltrædes.

Herved gøres det gældende, at sådanne

aftaler oftest ikke begrænser sig til alene at omfatte almindelig

vedligeholdelse og reparation af slidskader. Dette forekommer indlysende

allerede af den grund, at elektroniske komponenter ikke kræver

vedligeholdelse, og at der ikke opstår slidskader på

sådanne komponenter.

Det gøres endvidere gældende, at

abbonnementsordninger/serviceaftaler sædvanligvis ikke

pålægger abonnenten at afholde udgifter til nyanskaffelser. Her

er det helt afgørende, at reparation af elektroniske produkter som

altovervejende hovedregel indebærer udskiftning af enkeltdele.

Således foretages der, f.eks. ved reparation af EDB-udstyr, udskiftning

elektroniske komponenter, da reparation af sådanne dele som

udgangspunkt enten er umulig eller uforholdsmæssigt dyr i forhold til

udskiftning af disse.

...."

Ved skrivelse af 10. april 1997 fastholdt tilsynet

afgørelsen.

Sagens behandling i Erhvervsankenævnet.

Finanstilsynets redegørelse for sagen af 16. maj

1997 til Erhvervsankenævnet.

I en redegørelse for sagen af 16. maj 1997 til

Erhvervsankenævnet har Finanstilsynet fastholdt afgørelsen og

blandt andet udtalt:

"Lov om forsikringsvirksomhed indeholder ingen definition

af forsikringsvirksomhed, hvorfor der alene kan henvises til Preben

Lyngsøes definition i "Dansk Forsikringsret", 7. udgave, side 22.

Forsikringsvirksomhed kan alene udøves afkan

alene udøves afkan alene udøves afalene udøves

afudøves af

- aktieselskaber, gensidige selskaber og

tværgående pensionskasser, der har fået Finanstilsynets

tilladelse (koncession),

- udenlandske forsikringsselskaber, der har fået

tilladelse (koncession) af Finanstilsynet,

- Krigsforsikring for Danske Skibe,

jf. lov om forsikringsvirksomhed § 5.

Overtrædelse heraf straffes med bøde, jf. lov

om forsikringsvirksomhed § 260.

På basis af lov om forsikringsvirksomhed tilkendegav

Finanstilsynet den 29. november 1996, efter at man var blevet opmærksom

på selskabets udvidede servicegaranti, at ordningen, som den

umiddelbart forelå beskrevet i selskabets forhandleraftale, var et

forsikringsprodukt, der i henhold til lov om forsikringsvirksomhed §§ 5 og 9

skulle afdækkes i et forsikringsselskab, der har fået

Finanstilsynets koncession ....

....

Tilsynet er fortsat af den opfattelse, at den udvidede

servicegaranti, der tilbydes af K, er en aftale om overtagelse af en

økonomisk risiko, idet K forpligter sig til at reparere kundens

produkt uden yderligere omkostninger for kunden andet end det allerede

indbetalte engangsbeløb. Dette sker endvidere for en uvis begivenheds

indtræden mod et forudbetalt engangsvederlag, der kan beregnes

statistisk. Den omtalte virksomhed må derfor ophøre eller

afdækkes i et forsikringsselskab.

Tilsynet har ved afgørelsen lagt til grund, at K

ved sit produkt dækker udgifter til fejl og mangler, reparationer heraf

samt reservedele og arbejdsløn i tilfælde af, at der er

indtrådt hændelig skade.

I klagen bestrides det, at ordningen dækker

tilfælde af hændelig skade. Klageren henviser i denne forbindelse

til forhandleraftalen samt til formular for aftale med køber.

Ifølge disse dækker ordningen udgifter til fejl og mangler,

reparation heraf samt reservedele og arbejdsløn. Undtaget for

ordningen er følgeskader eller andet indirekte tab. Det anføres

endvidere, at "forsætlige skader og fejl på udstyr som er

tilkoblet og ikke nævnt i USG-beviset dækkes ikke. Endvidere er

brand, vandskader, naturkatastrofer og fejl i ydre elektriske installationer

eller lignende ikke omfattet af den "Udvidede Service Garanti".

Klageren anfører, at ved i formuleringen af

undtagelserne specifikt at nævne "eller lignende" har man dermed

angivet, at opregningen ikke er udtømmende. Som følge heraf er

anden hændelig skade derfor undtaget fra aftalens område.

Det er tilsynets opfattelse, at opregningen af

undtagelserne alene nævner de eventuelle følgeskader, ordningen

ikke dækker, hvorfor tilsynet har lagt til grund, at ordningen vil

dække almindelige skader, der indtræder hændeligt.

Såfremt det har været K s hensigt ikke at dække

hændelig skade, er det tilsynets opfattelse, at dette klart burde

være angivet i forhandleraftalen.

Endvidere anføres det, at ordningen alene omfatter

reparationer og ikke dækker "fornyelse" forstået som erstatning

af det købte produkt med et nyt tilsvarende produkt.

Tilsynet har ved brugen af ordet "fornyelse" ikke dermed

sigtet til, at der er tale om en ombytningsret fra kundens side, men som

klageren selv anfører, at en reparation af elektriske produkter som

altovervejende hovedregel indebærer udskiftning af enkelte komponenter

med nye dele.

Det anføres endvidere, at ordningen alene omhandler

en 3-årig periode efter udløbet af en i købelovens § 83

indeholdt periode på 1 år.

Tilsynet er enig i denne betragtning, og kan i denne

forbindelse henvise til skrivelse af 6. marts 1997, jf. bilag 10 [den

påklagede afgørelse], hvor det specielt anføres, at der

er tale om en udvidet servicegaranti for en periode på 1 + 3

år fra købsdatoen.

Hvad angår klagerens påstand om, at den

udvidede servicegaranti er at betragte som en

abonnementsordning/serviceaftale kan det anføres, at der ikke kan

trækkes nogen skarp grænse mellem forsikringsselskabernes

område og abonnementsvirksomhed. Ifølge den juridiske litteratur

på området, er man dog enige om, at deling mellem forsikring og

abonnement i princippet er den, at forsikringsselskaberne dækker

hændelige skader, mens abonnementsselskaberne dækker

slitageskader.

Den vedligeholdelse, som et abonnementsselskab kan

udøve, må ikke strække sig så vidt, at den

også dækker fornyelser i tilfælde af, at der er

indtrådt hændelig skade, idet dette vil være ensbetydende

med en erstatningsydelse, som er forbeholdt forsikringsselskaber. Der kan i

denne forbindelse henvises til artikel af forhenværende

rådsformand H. Brix vedrørende afgrænsning af

forsikringsvirksomhed, specielt over for abonnementsvirksomhed. Artiklen har

været trykt i Nordisk Forsikringstidsskrift 36. årgang 1956 og

vedlægges i kopi som bilag 13.

Som allerede anført, har Finanstilsynet på

det foreliggende grundlag derfor lagt til grund, at K ved sit produkt

dækker udgifter til fejl og mangler, reparation heraf samt reservedele

og arbejdsløn i tilfælde af, at der er indtrådt

hændelig skade.

I denne forbindelse kan det nævnes, at flere

koncessionerede forsikringsselskaber i dag tegner tilsvarende forsikringer,

heriblandt bl.a. B Forsikring A/S. Disse koncessionerede selskaber tegner

endvidere garantier på bl.a. hårde hvidevarer og radio/tv-udstyr,

som K tillige tilbyder at kunne tegne en garanti for, se prisliste pr. 1.

februar 1997 over produkter K kan yde en 4-års udvidet servicegaranti,

jf. bilag 14.

Klageren har subsidiært forespurgt, hvorvidt

virksomheden vil kunne fritages for tilsyn efter lov om forsikringsvirksomhed

§ 2. Tilsynet har her forudsat, at der her er tænkt på lov om

forsikringsvirksomhed § 2, nr. 6, hvorefter loven ikke finder anvendelse

på "virksomheder, der alene yder assistance inden for et

begrænset område, og hvis årlige præmieindtægt

ikke overstiger et af Finanstilsynet fastsat beløb". Ifølge

forarbejderne til bestemmelsen regulerer denne alene assistance i forbindelse

med vejhjælp. Bestemmelsen kan derfor ikke finde anvendelse i den

foreliggende sag."

Advokat A s skrivelse af 20. juni 1997.

Til Finanstilsynets udtalelse af 16. maj 1997 har advokat

A i skrivelse af 20. juni 1997 bemærket:

"Af Finanstilsynets skrivelse af 16. maj 1997

fremgår, at tilsynet i begrundelsen for sin afgørelse af 6.

marts 1997 henviser til

a) at min klient ved sin virksomhed overtager en

økonomisk risiko for en uvis begivenheds indtræden mod et

forudbetalt engangsvederlag, der kan beregnes statistisk (skrivelsens s. 3.,

2. afsnit),

b) at min klient med sit produkt dækker udgifter til

reparation af fejl og mangler samt til reservedele og arbejdsløn i

tilfælde af, at der er indtrådt hændelig skade (skrivelsens

s. 3, 3. og 6. afsn. og s. 5, 1. afsn.), og

c) at flere koncessionerede forsikringsselskaber i dag

tegner tilsvarende forsikringer (skrivelsens s. 5, 2. afsn.).

Min klient fastholder i det hele, hvad der tidligere er

fremført over for Finanstilsynet. Finanstilsynets skrivelse af 16. maj

1997 giver mig imidlertid anledning til på min klients vegne at

fremkomme med en række supplerende bemærkninger.

1. Ad a)

Jeg kan umiddelbart tilslutte mig Finanstilsynets

definition af forsikringsaftaler (skrivelsens s. 1, 3. afsnit), således

at en forsikringsaftale må bestemmes som en aftale om overtagelse af en

økonomisk risiko for en uvis begivenheds indtræden mod et

vederlag, hvis størrelse kan beregnes statistisk, jfr. herved Preben

Lyngsø: Dansk forsikringsret, 7. udgave, s. 22.

Det fremgår imidlertid af såvel

forsikringsretlig teori som praksis, at denne definition ikke er

udtømmende og i det hele taget er særdeles løs og

upræcis. Således indebærer aftaler på en lang

række livsområder i større eller mindre omfang overtagelse

af en økonomisk risiko for en uvis begivenheds indtræden imod et

vederlag, som ville kunne beregnes statistisk, uden at disse aftaler derved

henhører under lov om forsikringsvirksomheds område.

At Finanstilsynet subsummerer min klients virksomhed under

lov om forsikringsvirksomheds område må bero på en

fejltagelse, som skyldes en sammenblanding af reglerne for forsikringsaftaler

og for køberetlige indeståelser.

1.1. Den tidsmæssige udstrækning af Udvidet

Service Garanti

Som det fremgår af bilagene for Finanstilsynets

skrivelse af den 16. maj 1997, betegner min klient sit produkt "Udvidet

Service Garanti". Som det fremgår af min klients forhandleraftale

(bilag 2), indebærer dette, at min klient i en periode på 3

år efter udløbet af garantiperioden på 1 år i

købelovens § 83 afholder udgifter i tilfælde af reparationer,

som falder ind under aftalens område, for så vidt angår

løsøregenstande, solgt af en given medkontrahent (forhandleren)

til trediemand, såfremt forhandleren sammen med

løsøregenstanden har solgt en Udvidet Service Garanti vedr.

denne.

Således er min klients ydelse i det hele en

udvidelse på 3 år af den lovpligtige 1 års-garantiperiode i

købelovens § 83. De forpligtelser, som påhviler min klient i

denne periode, svarer til de forpligtelser, som påhviler forhandleren i

henhold til købeloven.

1.2. Det materielle område for udvidet

servicegaranti

Som det fremgår af den fortrykte tekst på min

klients garantibeviser (underbilag for bilag 1) påtager min klient sig

at dække udgifter til udbedring af fejl og mangler og de hermed

forbundne reparationer, reservedele samt arbejdsløn. Med Udvidet

Service Garanti påtager min klient sig således en forpligtelse,

der i det hele svarer til den forpligtelse, som påhviler en

løsøresælger i forbrugerkøb med hensyn til

levering af en mangelfri ydelse, jfr. herved købelovens §§ 76 til 88,

idet min klient i en periode på 3 år påtager sig at

foretage mangelsafhjælpning, jfr. købelovens §§ 78 og 79.

I lyset heraf er det forkert, når Finanstilsynet

karakteriserer min klients virksomhed som påtagelse af en

økonomisk risiko for "en uvis begivenheds indtræden". Min klient

påtager sig med Udvidet Service Garanti som bekendt at dække

udgifter til afhjælpning af mangler. At en salgsgenstand er

behæftet med mangler kan ikke betegnes som "en uvis begivenheds

indtræden".

Det køberetlige mangelsbegreb omfatter det forhold,

at en salgsgenstands omfang eller egenskaber afviger fra det, som er betinget

i købsaftalen, garanteret af sælger eller forudsat af

køber. I forbrugerkøb, som er det relevante område

når henses til min klients virksomhed, er dette faktiske mangelsbegreb

nærmere defineret i købelovens § 76.

En mangel i køberetlig forstand vedrører

således selve salgsgenstandens egenskaber, og det forhold, at en

salgsgenstand er behæftet med en mangel, eller købers

konstatering heraf kan ikke betegnes som "en uvis begivenheds

indtræden". I det hele taget må det betegnes som terminologisk

forkert at henføre indeståelser for en salgsgenstands egenskaber

til området for forsikringsaftaler.

På denne baggrund er det åbenbart, at min

klients ydelse "Udvidet Service Garanti" ikke har karakter af forsikring,

idet min klient med Udvidet Service garanti alene påtager sig at

afholde udgifter til mangelsafhjælpning, ikke til afhjælpning af

skader opstået ved en uvis begivenheds indtræden.

2. Ad b)

Som anført har Finanstilsynet ved sin

afgørelse lagt vægt på, at Udvidet Service Garanti

omfatter udgifter, der opstår som følge af hændelig skade.

Dette er ikke korrekt. For en nærmere argumentation herfor henvises til

min skrivelse af 19. marts 1997 (bilag 11). Der skal endvidere henvises til

det ovf. under pkt. [1.]2. anførte om området for Udvidet

Service Garanti.

Herudover må det understreges, at

spørgsmålet om, hvorvidt en given aftale omfatter tilfælde

af hændelig skade er fuldstændig uden betydning for, om den

pågældende aftale er en forsikringsaftale. Som det fremgår

af ovf. er det afgørende derimod, om aftalen omfatter tilfælde

af skade som skyldes en uvis begivenheds indtræden. Om en sådan

uvis begivenhed viser sig at være forvoldt forsætligt eller

uagtsomt eller er opstået hændeligt er uden enhver betydning for,

om aftalen er en forikringsaftale eller ej.

Det er derfor fejlagtigt, når det ved et

forsøg på afgrænsning mellem forsikringsaftaler og

abonnementsvirksomhed i H. Brix' artikel i NFT 56.99 (bilag 13)

anføres, at en abonnementsaftale ikke må dække fornyelser

"i tilfælde af, at der er indtrådt hændelig skade,". Det

burde rettelig have heddet "i tilfælde af, at der er indtrådt

skade som følge af en uvis begivenheds indtræden".

Om spørgsmålet vedr. fornyelser ctr.

reparation, skal jeg henvise til min skrivelse af 19. marts 1997 (bilag 11),

idet jeg gør opmærksom på, at betragtningerne i NFT 56.97

ff (bilag 13) er uden relevans i denne sammenhæng, idet artiklen p.g.a.

alder ikke på nogen måde har kunnet tage højde for de

faktiske forhold, som gør sig gældende ved afhjælpning af

mangler eller reparationer på moderne elektronisk udstyr.

3. Ad c).

Finanstilsynet anfører i sin skrivelse af den

16. maj d.å.:

"at flere koncessionerede forsikringsselskaber i dag

tegner tilsvarende forsikringer, heriblandt bl.a. B Forsikring A/S."

Min klient bestrider dette.

Til dokumentation herfor vedlægges kopi af

Garantibevis og betingelser for B Forsikring A/S' All-risk Forsikring

(bilag A). Heraf fremgår, at denne type aftale er en egentlig

forsikring, der rækker langt videre end Udvidet Service Garanti. Der er

således på ingen måde tale om en tilsvarende aftale.

B Forsikring A/S´s ordning dækker således ikke

alene udgifter til mangels-afhjælpning, men tillige

"når skade(r) der ved pludselige eller uforudsete

hændelser af enhver art gør artiklen uanvendelig."

(betingelsernes nr. 3, 1. pkt.)

Dette svarer - i modsætning til min klients produkt

- definitorisk til en forsikringsaftale, idet aftalen omfatter uvisse

begivenheder ("uforudsete hændelser") af enhver art - herunder

totalskade og forlis - ikke blot mangelsafhjælpning i køberetlig

forstand. At området for All-risk Forsikring er langt videre end

området for Udvidet Service Garanti fremgår også af, at B

Forsikring A/S i betingelserne betegner aftalen "totalforsikring" (indledning

samt pkt. 5).

Endelig skal jeg gøre opmærksom på, at

ordninger, der svarer til Udvidet Service Garanti - og i visse tilfælde

går videre end denne, udbydes af en lang række virksomheder, der

ikke er koncessionerede forsikringsselskaber.

Som eksempel herpå vedlægges som bilag

B kopi af C A/S' såkaldte Mini-serviceaftale. Ifølge denne

forpligter C A/S sig til i en periode på 3 år at levere

betjeningsvejledning, teknisk assistance og fejlsøgning,

vedligeholdelsesråd, reservedele samt i en kortere periode til at

dække udgifter til kørsel og arbejdsløn.

Aftalens omfang begrænser sig ikke til

mangelsafhjælpning i køberetlig forstand, idet aftalen - bortset

fra tilfælde af force majeure, uagtsomt forvoldte skader, visse

personskader og følgeskader (aftalens pkt. 3) - ikke opstiller nogen

grænser for, hvilke tilfælde, som er omfattet af aftalen.

Lignende aftaler udbydes som nævnt af en lang

række selskaber, under samme former som min klients produkt "Udvidet

Service Garanti", hvilket vil sige via en forhandler, som udsteder bevis i

forbindelse med salg af en løsøregenstand. Som eksempler

på sådanne virksomheder kan nævnes D AB og E ApS.

Finanstilsynets henvisning til, hvad en abonnementsordning

eller serviceaftale må omfatte svarer således ikke til de

faktiske forhold i branchen, ligesom Finanstilsynet af hensyn til kravet om

fuldstændig begrundelse må oplyse om sin praksis med hensyn til

virksomheder, som udbyder service- og garantiaftaler eller - abonnementer,

uanset at de ikke er koncessionerede forsikringsselskaber.

4. Undtagelsen i lov om forsikringsvirksomhed § 2, nr.

6.

Af Finanstilsynets skrivelse, s. 5, s. afsn.,

fremgår, at tilsynet har afvist, at undtagelsesbestemmelsen i § 2, nr.

6, i lov om forsikringsvirksomhed kan finde anvendelse, idet man henviser

til, at dens forarbejder medfører, at bestemmelsen kun omfatter

virksomheder, der yder vejhjælp.

Dette bestrides.

For det første er Finanstilsynets blancohenvisning

til bestemmelsens forarbejder helt utilstrækkelig, når henses til

forvaltningslovens regler om begrundelse. Jeg skal derfor anmode om snarest

muligt at blive bekendt med, hvilke forarbejder, tilsynet henviser til.

For det andet kan en sådan regulering, der til

ugunst for borgeren væsentligt indskrænker en bestemmelses

rækkevidde i forhold til ordlyden, ikke kan gennemføres i en

lovs forarbejder med virkning for borgerne."

Finanstilsynets supplerende udtalelse af 8. juli 1997.

Finanstilsynet har den 8. juli 1997 supplerende

udtalt:

"I. Det anføres i advokatens udtalelse:

Således er min klients ydelse i det hele en

udvidelse på 3 år af den lovpligtige 1-års garantiperiode i

købelovens § 83. De forpligtelser, som påhviler min klient i

denne periode, svarer til de forpligtelser, som påhviler forhandleren i

forhold til købeloven."

Ved almindelige producentgarantier, hvor garantigiver har

mulighed for selv at påvirke den risiko, som overtages, og derigennem

afstemme produktkvalitet og garantitilsagn, vil disse garantier ikke kunne

siges at angå uvisse begivenheders indtræden (i

forsikringsteknisk forstand).

Hvad derimod angår de fritstående

garantiaftaler, som der er tale om i nærværende sag, hvorved

andre end forbrugerens medkontrahent eller et tidligere salgsled

angående den pågældende genstand påtager sig at

indestå for skader, som skyldes genstandens almindelige anvendelse,

må disse begivenheder, som garantien dækker, anses for

ligeså uvisse, som de udefra kommende pludselige skader. Når der

samtidig henses til at garantigiver påtager sig at erstatte

forbrugerens udgifter til udbedring uden selv at drive

reparationsværksted, er Finanstilsynets praksis på området

den, at disse forhold betragtes som forsikringsvirksomhed.

Samlet kan det anføres, at ved fritstående

garantiaftaler, hvorved andre end forbrugerens medkontrahent eller et

tidligere salgsled angående den pågældende genstand

påtager sig at indestå for skader, vil der være tale om en

uvis begivenheds indtræden over for en forsikringsgiver, der ikke selv

har mulighed for at påvirke den overtagne risiko.

II. Det anføres endvidere:

"Min klient påtager sig med udvidet servicegaranti

som bekendt, at dække udgifter til afhjælpning af mangler. At en

salgsgenstand er behæftet med mangler kan ikke betegnes som en uvis

begivenheds indtræden."

Som det fremgår af forhandleraftalen samt formular

og aftale med køber, dækker ordningen udgifter til fejl og

mangler samt reparation heraf.

Det er tilsynets opfattelse, at sådanne fejl og

mangler ikke er forudsigelige, hvorfor deres indtræden vil være

at betragte som en uvis begivenheds indtræden.

III. Endelig anføres det:

"Om en sådan uvis begivenhed viser sig at være

forvoldt forsætligt eller uagtsomt eller er opstået

hændeligt er uden enhver betydning for, om aftalen er en

forsikringsaftale eller ej".

Idet der kan henvises til "Forsikringslæren i

hovedtræk" af Chr. Thorsen, 3. og revideret og udvidet udgave, side 31,

kan det anføres, at "hvis den forsikrede har fremkaldt

forsikringsbegivenheden ved uagtsomhed, som må betegnes som grov, skal

det under hensyn til skyldgraden afgøres, om erstatning skal ydes og

med hvilket beløb". (Bilag 1).

Det vil derfor som udgangspunkt alene være de

hændelige skader et forsikringsselskab vil dække, hvorimod

uagtsomme og forsætlige skader kun vil blive dækket i det omfang

selskaberne i henhold til policer og forsikringsbetinglser skønner at

ville dække udgiften.

IV. Hvad endelig angår spørgsmålet

om undtagelsesbestemmlsen i lov om forsikringsvirksomhed § 2, nr. 6, kan

tilsynet henvise til lovforslag nr. L 164 til lov om ændring af

forsikringsvirksomhed, hvorefter punkt 5-7 i § 2, stk. 1, blev indsat (bilag

2).

Ifølge bemærkningerne til forslaget var

formålet med lovforslaget bl.a., at gennemføre EF´s direktiv af

10. december 1984 (84/339/EØF) om ændring, navnlig for så

vidt angår turistassistance, af 1. direktiv (73/239/EØF) om

samordning af de administrative eller ved lov fastsatte bestemmelser om

adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed, bortset fra

livsforsikring (bilag 3).

Direktivet om turistassistancevirksomhed er udstedt med

hjemmel i EØF-traktatens art. 57, stk. 2, og er offentliggjort i de

Europæiske Fællesskabers Tidende nr. L 339 af 27. december 1984,

side 21-25.

Turistassistancedirektivets formål er, at forbedre

beskyttelsen af rejsende, der indgår kontrakter med virksomheder, som

tilbyder forsikringslignende tjenesteydelser i form af assistance.

Lov om forsikringsvirksomhed § 2, nr. 6, er en del af

turistassistancedirektivet og regulerer derfor alene assistance i forbindelse

med vejhjælp.

Tilsynet kan i øvrigt i det hele henholde sig til

den til Erhvervsankenævnet tidligere fremsendte skrivelse af 16. maj

1997 med bilag."

Advokat A s skrivelse af 12. august 1997.

Til Finanstilsynes supplerende udtalelse af 8. juli 1997

har advokat A i en afsluttende skrivelse af 12. august 1997

bemærket:

"Ad I:

Finanstilsynet har i sin skrivelse af 8. juli 1997

anført, at producentgarantier ifølge Finanstilsynets praksis

ikke betragtes som forsikringsvirksomhed, hvorved Finanstilsynet i praksis

lægger vægt på, at garantigiver har mulighed for selv at

påvirke den risiko, som overtages, og derigennem afstemme

produktkvalitet og garantitilsagn.

Dette er imidlertid ikke en fuldt dækkende

beskrivelse af gældende ret. Det er ikke kun producenters garantier,

der ikke retligt set kan betragtes som forsikringsvirksomhed. Også

engros- og detailhandleres og andre mellemhandleres garantier - det

være sig ex lege i h.t. købeloven, som en udvidelse af de

lovpligtige garantier eller på andet grundlag - falder udenfor

forsikringsvirksomhedsbegrebet.

I disse tilfælde er det udelukket, at det kan

være hensynet til den pågældende sælgers mulighed for

selv at påvirke risikoen, som fører til, at tilfældene

ikke kan betragtes som forsikringsvirksomhed.

De forpligtelser, som påhviler min klient i henhold

til de omhandlede serviceaftaler, svarer i det hele til de forpligtelser, som

påhviler sælgere i henhold til købeloven, hvorfor heller

ikke min klients produkt kan betragtes som forsikringsvirksomhed.

Ad II:

Finanstilsynets synspunkt, hvorefter fejl og mangler i

køberetlig forstand vil være at betragte som en uvis begivenheds

indtræden, må bero på en vildfarelse.

En fejl eller en mangel ved en salgsgenstand kan umuligt

betegnes en "begivenhed".

Begrebet "mangel" betegner det forhold, at en

salgsgenstands egenskaber afviger fra, hvad der er betinget i

købsaftalen, garanteret eller eventuelt forudsat, jfr. herved om

køb i købelovens ??

42 til 54 samt §§ 76 til 88.

En afvigende egenskab kan umuligt betegnes en

"begivenhed".

Ad III:

Finanstilsynet har i sin skrivelse af 8. juli d.å.

henvist til Chr. Thorsen: Forsikringslæren i hovedtræk, 3.

udgave, København 1937, til støtte for, at

spørgsmålet, om en uvis begivenhed viser sig at være

forvoldt forsætligt eller uagtsomt eller opstået hændeligt,

er af betydning for, om en aftale vedrørende denne begivenhed kan

betragtes som en forsikringsaftale.

Finanstilsynets argumentation kan ikke tiltrædes.

Den passus, der er henvist til i Chr. Thorsens lærebog taler for sig

selv. Afsnittet drejer sig om de almindelige regler for, hvornår et

forsikringsselskabs dækningspligt indtræder, ikke om

hvornår der definitorisk er tale om en forsikringsaftale."

Ankenævnet udtaler:

Det produkt, som klageren leverer til forhandleren,

består i at klageren, der ikke selv udgør et led i

omsætningen af de pågældende genstande eller foretager

udbedringer og reparationer, for en 3 årig periode i nærmere

afgrænset omfang mod særskilt betaling for hver kundekontrakt

overtager den økonomiske risiko for ydelsessvigt vedrørende

kontraktsgenstanden, som ellers ville have påhvilet forhandleren ved

afgivelse af et tilsvarende tilsagn til kunden. Hermed overtager klageren

risikoen for en uvis begivenheds indtræden. Det fremgår endvidere

af forhandleraftalen og det hertil knyttede markedsføringsmateriale,

herunder det bevis - betegnet "ÿ Udvidet

Service Garanti" - der skal udleveres til kunden, at de risici, der overtages

af klageren i hovedtræk er afgrænset svarende til hvad der

gælder for forsikringsprodukter.

Det følger af det anførte, at klagerens

produkt er direkte omfattet af § 1 i lov om forsikringsvirksomhed og at

klagerens virksomhed derfor kun kan udøves i overensstemmelse med

lovens § 5, nr. 1, hvorfor Finanstilsynets afgørelse

stadfæstes.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter