Nærmere bestemt virksomhed anset for forsikringsvirksomhed og kunne kun udøves af virksomheder med koncession
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Købeloven § 83 21 afgørelser
- Lov om forsikringsvirksomhed § 2 ophævet 2 afgørelser
- Lov om forsikringsvirksomhed § 5 ophævet 13 afgørelser
- Købeloven § 76 273 afgørelser
- Forsikringsaftaleloven § 1 5 afgørelser
- Lov om forsikringsvirksomhed § 260 ophævet 7 afgørelser
- Lov om forsikringsvirksomhed § 9 ophævet 5 afgørelser
- Købeloven § 78 251 afgørelser
- Købeloven § 79 24 afgørelser
- Lov om forsikringsvirksomhed § 1 ophævet 4 afgørelser
Teksten
Nærmere bestemt virksomhed anset for
forsikringsvirksomhed og kunne kun udøves af virksomheder med
koncession
.
Advokat A har i skrivelse af 19. marts 1997 på vegne
K klaget over, at Finanstilsynet ved skrivelse af 6. marts 1997 (j.nr.
5680-0001) bestemte, at en nærmere bestemt virksomhed måtte
betragtes som værende forsikringsvirksomhed og derfor måtte
ophøre eller afdækkes i et forsikringsselskab.
Sagens omstændigheder:
Sagens behandling i Finanstilsynet.
K indgår forhandleraftaler med forhandlere af
elektronisk udstyr som f.eks.: Edb-udstyr, mobiltelefoner, fotoudstyr,
videokameraer, tv, Hi-Fi-anlæg, hårde hvidevarer m.v. Når
en forhandler har indgået en forhandleraftale med K kan forhandleren
tilbyde sine kunder en "4 års Udvidet Service Garanti" mod betaling af
et engangsbeløb, hvoraf forhandleren oppebærer 25%. K
påtager sig at afholde udgifterne til de reparationer, der falder ind
under ordningen.
Af den forhandleraftale, der indgås mellem
forhandleren og K vedrørende garantien fremgår blandt andet:
"K overdrager hermed forhandleren retten til at udbyde K s
produkt: Udvidet Service Garanti. (herefter kaldt USG)
Formål
Forhandleren udbyder og sælger USG til slutbrugere.
Med USG er forhandleren i stand til at tilbyde sine kunder (slutbrugere) 1
års garanti + 3 års Udvidet Service Garanti mod et beskedent
engangsbeløb.
I tilfælde af reparation(er), som falder ind under
USG aftalen, udfører forhandleren reparationen eller formidler
Læs alt
reparationen hos tredje part og sender reparationsregningen til K. K betaler
reparationen(er) 100% til forhandleren for de af forhandleren solgte
produkter med tilhørende gyldigt USG-bevis.
Således holdes forhandlerens kunde/slutbruger
skadesløs for reparationer, som dækkes af USG aftalen i en
periode på 1 + 3 år fra købsdatoen.
USG-beviset er gældende i de 3 år, som
efterfølger den sædvanlige 12 måneders garanti mellem
forhandleren og kunde/slutbruger. Det er disse 3 år, K hæfter
for.
Reparationer indenfor denne periode betales af K med 100%
til forhandleren, når betingelserne som er beskrevet i
nærværende aftale, er tilstede/opfyldt.
ÿ
Begrænsninger
K dækker ikke kørsel og forsendelse mellem
forhandleren, slutbruger og evt. tredje part.
Forsætlige skader, fejlbetjening og fejlagtig
tilkobling eller fejl på udstyr, der er tilkoblet og ikke er
indbefattet i USG-beviset dækkes ikke af K. Endvidere er brand,
vandskader, naturkatastrofer og fejl i ydre elektriske installationer eller
lignende ikke omfattet af USG.
USG dækker ikke forbrugsartikler og tilbehør
af nogen art (farvepatroner, disketter, softwarepakker, bånd, batterier
samt løsdele, ekstraudstyr og lignende). Endvidere alm.
vedligeholdelse (herunder rensning) og fejl som følge af normal
slitage, som må forventes/påregnes (af køber og
forhandleren) for at produktet kan fungere optimalt og efter hensigten.
Forudsætninger for at K betaler for
reparationen:
1. At det reparerede produkt/udstyr er omfattet af et
gyldigt USG-bevis.
2. At det reparerede produkt/udstyr ikke længere er
omfattet af den sædvanlige 12 måneders garanti, (købsdato
skal være ældre end 12 måneder).
3. At K modtager reparationsregning fra forhandleren med
beskrivelse af reparationen, samt at regningen henviser til USG-bevisets
kontraktnummer og eventuelt det reparerede udstyrs serienummer.
4. At timelønnen og antallet af arbejdstimer pr.
reparation ikke overstiger beløbet og antallet, som er nævnt i
appendix 1.
Endvidere er K til enhver tid berettiget til at forlange
dokumentation for udførelse af reparationer, herunder reparation og
reservedeles nettopris. Yderligere kan K forlange kopi af
produktets/udstyrets købsfaktura og indbetaling af USG-beløbet
- hos såvel forhandleren som hos kunden/slutbrugeren.
Udskiftede dele tilhører K, og forhandleren har
pligt til at gemme disse i 30 dage efter reparationen samt at udlevere disse,
såfremt K måtte ønske dette.
Reparationsudgifter, som overstiger 50% af produktets
anskaffelsespris, betales kun mod forudgående skriftlig accept fra K,
da K i disse situationer forbeholder sig retten til at tilbyde
kunde/slutbruger et nyt tilsvarende produkt i samråd med forhandleren
og leveret af denne.
Det nye tilsvarende produkt betales af K, dog betales der
kun for et produkt, som er direkte sammenligneligt med det produkt/udstyr,
som kunden/slutbrugeren har tegnet USG-aftalen til.
Parternes juridiske stilling
.
K kan ikke gøres ansvarlig for driftstab, tabt
arbejdsfortjeneste eller noget andet indirekte tab.
Forhandleren er ikke berettiget til overfor tredjemand at
handle i K s navn og må ikke angive sig som agent for K.
Forhandleren må ikke ansøge om eller foretage
registrering af K s varemærke, eventuelle patentrettigheder eller andre
rettigheder. Endvidere må forhandleren ikke benytte USG som en direkte
eller indirekte del af sit eget navn.
Opsigelse:
Nærværende aftale kan af begge parter opsiges
skriftligt med 1 måneds varsel.
...."
Af det markedsføringsmateriale, der udleveres til
forhandleren i forbindelse med indgåelse af forhandleraftale
fremgår bl.a.:
"Derfor bør kunden købe Udvidet Service
Garanti !
Vi har i det følgende beskrevet et par situationer,
som vi håber kan hjælpe dig, når du skal fortælle
kunderne om 4 års Udvidet Service Garanti.
Når du sælger en USG-aftale er det vigtigt, at
du appellerer til kundens fornuft. Forsøger du derimod at sælge
USG-aftale på kundens frygt for, at produktet går i stykker,
risikerer du, at kunden ikke vil købe produktet af dig.
Derfor - når du har solgt produktet,
bør du fortælle kunden:
Sælger:
Det er et rigtig fornuftigt
køb du har gjort og der skal ikke herske nogen tvivl om, at produktet
er af høj kvalitet - lad mig slå det fast med det samme!
Men jeg kan trods alt ikke garantere dig, at det aldrig går i
stykker.
Kunden: Nej, det forstår jeg
selvfølgelig godt !
Sælger:
Derfor synes jeg, du bør
overveje at få en Udvidet Service Garanti - det koster kun kr. xxx,-
(USG-prisen) - så er du sikret i de næste 4 år.
Skulle der så opstå en fejl i løbet af
den periode (4 år fra købsdatoen), får du enten
repareret udstyret gratis eller også får du et nyt tilsvarende
produkt kvit og frit. Det kan godt betale sig, særligt når man
tænker på hvor meget en reparation kan komme til at koste,
når uheldet er ude.
Eller sagt på en anden måde: Fra mellem kr.
2,- og kr. 30,- om måneden, har du sikret dig mod fejl og mangler samt
reparation, reservedele og arbejdsløn i 4 år. Syntes du ikke det
er rimeligt ?
Kunden:
Jo, det lyder fornuftigt, kan det komme med
i finansieringen?
Sælger:
Ja, naturligvis!
Når kunden spørger dig: "Hvor lang er
garantien ?"
Dette viser at kunden har et behov for tryghed og du
bør derfor svare:
Sælger:
Du kan få 4 års
garanti!
Kunden:
Hvordan det?
Sælger:
Med en Udvidet Service Garanti til
kr. xxx,- (USG-prisen) får du 4 års garanti mod fabrikations- og
materialefejl. Det vil sige, at hvis der opstår en fejl, får du
enten udstyret repareret gratis eller også får du
et nyt tilsvarende produkt, uden at det koster dig noget - og så er der
ingen selvrisiko.
Kunden:
Det lyder godt!
USG eller forsikring ?
Nogle forhandlere tilbyder både Udvidet Service
Garanti og forsikringer. Her kan du gøre kunden den tjeneste, at
spørge om han/hun har en indboforsikring og hvis svaret er "ja !"
- bør kunden tilbydes en USG-aftale, fordi:
USG-aftalen garanterer for produktet.
Alle
"normale" indboforsikringer sikrer personen eller personerne i husstanden mod
bl.a. tyveri og det vil derfor i mange tilfælde være en
unødvendig dobbeltdækning at tegne en forsikring specifikt til
produktet. De fleste forsikringsordninger dækker heller ikke, hvis
kunden i forvejen har en indboforsikring (jvf. policen).
Forskellen på en USG-aftale og en forsikring kan
være de hændelige uheld. Populært sagt: Hvis kunden ikke
har tænkt sig at hælde kaffe ned i produktet eller smide det i
havet ved en fejl, bør kunden vælge en Udvidet Service Garanti
og spare prisdifferencen.
...."
I det bevis der udleveres til købere af elektronisk
udstyr og som samtidig køber en "4 års Udvidet Service Garanti"
er garantien beskrevet således:
"USG
4 års Udvidet Service Garanti
Den Udvidede Garanti sikrer Dem i 1 + 3 år fra
købsdatoen mod udgifter til: Fejl og mangler, reparationer,
reservedele samt arbejdsløn.
Den Udvidede Service Garanti dækker ikke
servicearbejde, som ønskes udført udenfor normal arbejdstid.
Forhandleren såvel som K kan ikke gøres ansvarlige for
følgeskader, driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte
tab, herunder atomulykker, krig eller krigslignende tilstande.
Forsætlige skader, fejlbetjening og fejl på
udstyr som er tilkoblet og ikke nævnt i USG-beviset dækkes ikke.
Endvidere er brand, vandskader, naturkatastrofer og fejl i ydre elektriske
installationer eller lignende ikke omfattet af den Udvidede Service Garanti.
Den Udvidede Service Garanti dækker ikke
forbrugsartikler og tilbehør (eksempelvis farvepatroner, bånd,
disketter, softwarepakker, batterier, lamper, samt løsdele,
ekstraudstyr eller lignende). Endvidere er kørsel og alm.
vedligeholdelse, (herunder rensning og fejl som følge af normal
slidtage) ikke dækket.
Ydelserne er betinget af, at reparationer indleveres
(senest 1 (en) måned efter at fejlen er konstateret) til
ovenstående forhandler samt at der forevises gyldigt USG-bevis.
Reparation, adskillelse og lignende må kun foretages af forhandleren
eller en af forhandleren og/eller K anvist reparatør. Den Udvidede
Service Garanti gælder kun for produkter som er nye ved
købsdatoen."
Den påklagede afgørelse af 6. marts 1997 fra
Finanstilsynet.
Efter brevveksling mellem klager, klagers advokat og
Finanstilsynet traf tilsynet den 6. marts 1997 afgørelse om, at den
virksomhed klager drev var omfattet af lov om forsikringsvirksomhed og derfor
måtte ophøre eller afdækkes i et forsikringsselskab.
Afgørelsen lyder således:
"Foranlediget af Finanstilsynets skrivelse af 2. januar
1997 fremsendte De den 21. januar 1997 en udtalelse vedrørende
virksomheden K.
Det fremgår af udtalelsen samt den tidligere
fremsendte forhandlingsaftale, at K s produkt er en udvidet servicegaranti.
Mod et engangsbeløb holdes kunden skadesløs over for udgifter i
forbindelse med reparationer af EDB-udstyr i en periode på 1 + 3
år fra købsdatoen.
Det fremgår endvidere, at aftalen dækker
reparation og/eller udskiftning af printkort, strømforsyning,
harddisk, mother board, elektriske og mekaniske dele samt fejl, som ikke
skyldes misligholdelse, manglende vedligeholdelse eller almindelig rensning
og slid.
Tilsynet er på denne baggrund af den opfattelse, at
der er tale om en aftale om overtagelse af en økonomisk risiko, idet K
forpligter sig til at reparere kundens produkt uden yderligere omkostninger
for kunden andet end det allerede indbetalte engangsbeløb. Dette sker
endvidere for en uvis begivenheds indtræden mod, som nævnt, et
forudbetalt engangsvederlag, der kan beregnes statistisk.
Den omtalte virksomhed må derfor ophøre eller
afdækkes i et forsikringsselskab, jf. tillige skrivelse herfra af 29.
november 1996.
Tilsynet har ved afgørelsen lagt til grund, at K
ved sit produkt dækker fornyelser i tilfælde af, at der er
indtrådt hændelig skade. Det har ikke været
afgørende for tilsynets afgørelse, at kunden betaler aftalens
pris med ét beløb for hele perioden.
Det skal samtidig anføres, at såfremt
ordningen skulle kunne henføres under en
abonnementsordning/serviceaftale og dermed ikke falde ind under lov om
forsikringsvirksomhed, må denne alene dække vedligeholdelse samt
reparation af slidskader ofte med den begrænsning, at virksomheden kun
udfører arbejdet med reparationerne, mens udgifterne til
nyanskaffelser betales af abonnenten."
Advokat A s skrivelse af 19. marts 1997 til Finanstilsynet
med anmodning om at omgøre den påklagede afgørelsen.
Samtidigt med klagen til Erhvervsankenævnet anmodede
klagers advokat ved skrivelse af 19. marts 1997 tilsynet om at omgøre
afgørelsen, idet klager var uenig i, at der var tale om at
påtage sig en økonomisk risiko for et éngangsvederlag,
der kan beregnes statistisk og dermed forsikringsvirksomhed. Af skrivelsen
fremgår blandt andet:
"...
Jeg gør indledningsvis opmærksom på, at
denne begrundelse ikke i sig selv er tilstrækkelig, da en lang
række aftaler, der indebærer, at en kontrahent påtager sig
en økonomisk risiko for et vederlag, der kan beregnes statistisk,
efter fast praksis er undtaget fra forsikringsvirksomhedsloven og
forsikringsaftaleloven.
Finanstilsynet har ikke henvist til det retlige grundlag
for afgørelsen, men jeg tillader mig at antage, at Finanstilsynets
hjemmel til den trufne afgørelse skal findes i forsikringsaftalelovens
§ 1.
Tilsynet bemærker, at "Udvidet Service Garanti"
holder kunden skadesløs for reparationer af EDB-udstyr i en periode
på 1 + 3 år.
Dette er urigtigt.
For det første må det slås fast, at min
klients produkt alene omfatter en tre-årig periode efter udløbet
af den i købelovens § 83 indeholdte periode på ét
år.
For det andet holdes kunden alene skadesløs for
udgifter til visse, nærmere angivne reparationer. Aftalen om "Udvidet
Service Garanti" indeholder en lang række undtagelser, som
begrænser min klients pligter, jfr. nærmere herom ndf.
Tilsynet har ved sin afgørelse endvidere lagt
vægt på, at min klient med sit produkt dækker fornyelser i
tilfælde af, at der er indtrådt hændelig skade.
Dette er ikke korrekt.
For det første må det bestrides, at
min klients produkt, "Udvidet Service Garanti", dækker fornyelse
forstået som erstatning af det købte produkt med et nyt,
tilsvarende produkt. Min klients produkt omfatter alene reparationer, og som
det fremgår af formular for aftale med køber, har køber
intet krav på fornyelse.
Fornyelser tilbydes kun undtagelsesvis efter aftale mellem
K og den pågældende forhandler, hvis det efter en almindelig
rentabilitetsvurdering viser sig, at omkostningerne ved reparation vil
være større end omkostningerne ved fornyelse af det produkt,
hvorom der er truffet aftale om "Udvidet Service Garanti".
Endvidere bestrides det, at "Udvidet Service
Garanti" omfatter tilfælde af hændelig skade. Der skal herved
henvises til min klients forhandleraftale samt til formular for aftale med
køber, hvoraf fremgår, at "Udvidet Service Garanti" dækker
udgifter til fejl og mangler, reparationer heraf samt reservedele og
arbejdsløn.
I aftalerne hedder det endvidere blandt andet:
"K kan ikke gøres ansvarlig for følgeskader,
driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab, herunder
atomulykker, krig eller krigslignende tilstande."
Herudover indeholder aftalerne følgende
undtagelsesbestemmelse:
"Forsætlige skader og fejl på udstyr som er
tilkoblet og ikke nævnt i USG-beviset dækkes ikke. Endvidere er
brand, vandskader, naturkatastrofer og fejl i ydre elektriske installationer
eller lignende ikke omfattet af den Udvidede Service Garanti."
Heraf fremgår, at hændelig skade ikke
[er]omfattet af min klients produkt. Således er fejl på tilkoblet
udstyr, brand- og vandskade, naturkatastrofer og fejl i ydre
el-installationer udtrykkeligt opregnede undtagelser. Formuleringen "eller
lignende" angiver, at opregningen ikke er udtømmende, men at anden
hændelig skade tillige er undtaget fra aftalens område.
Herefter fremstår "Udvidet Service Garanti" alene
som en aftale, som indgås i forbindelse med køb, om ydelse af
reparationer ved fejl og mangler i en periode på tre år efter
udløbet af 1-års perioden i købelovens § 83. At aftalen
ikke omfatter hændelig skade på det købte produkt,
fremgår udtrykkeligt af aftalens ordlyd.
Sådanne aftaler kan ikke betragtes som
forsikringsaftaler og er hverken omfattet af forsikringsvirksomhedsloven
eller forsikringsaftaleloven.
Endelig har Finanstilsynet anført, at "Udvidet
Service Garanti" ikke kan betragtes som en abonnementsordning/serviceaftale.
Tilsynet har herved lagt vægt på, at en sådan aftale alene
må omfatte vedligeholdelse samt reparation af slidskader ofte med den
begrænsning, at udbyderen af abonnementsordningen/service-aftalen kun
udfører reparationsarbejdet, medens abonnenten afholder evt. udgifter
til nyanskaffelser.
Finanstilsynets beskrivelse af de karakteristiske
træk for abbonnementsord-ninger/serviceaftaler - der efter fast praksis
ikke anses for omfattet af forsikringsvirksomhedsloven og
forsikringsaftaleloven - fremstår udokumenteret og kan ikke
tiltrædes.
Herved gøres det gældende, at sådanne
aftaler oftest ikke begrænser sig til alene at omfatte almindelig
vedligeholdelse og reparation af slidskader. Dette forekommer indlysende
allerede af den grund, at elektroniske komponenter ikke kræver
vedligeholdelse, og at der ikke opstår slidskader på
sådanne komponenter.
Det gøres endvidere gældende, at
abbonnementsordninger/serviceaftaler sædvanligvis ikke
pålægger abonnenten at afholde udgifter til nyanskaffelser. Her
er det helt afgørende, at reparation af elektroniske produkter som
altovervejende hovedregel indebærer udskiftning af enkeltdele.
Således foretages der, f.eks. ved reparation af EDB-udstyr, udskiftning
elektroniske komponenter, da reparation af sådanne dele som
udgangspunkt enten er umulig eller uforholdsmæssigt dyr i forhold til
udskiftning af disse.
...."
Ved skrivelse af 10. april 1997 fastholdt tilsynet
afgørelsen.
Sagens behandling i Erhvervsankenævnet.
Finanstilsynets redegørelse for sagen af 16. maj
1997 til Erhvervsankenævnet.
I en redegørelse for sagen af 16. maj 1997 til
Erhvervsankenævnet har Finanstilsynet fastholdt afgørelsen og
blandt andet udtalt:
"Lov om forsikringsvirksomhed indeholder ingen definition
af forsikringsvirksomhed, hvorfor der alene kan henvises til Preben
Lyngsøes definition i "Dansk Forsikringsret", 7. udgave, side 22.
Forsikringsvirksomhed kan alene udøves afkan
alene udøves afkan alene udøves afalene udøves
afudøves af
- aktieselskaber, gensidige selskaber og
tværgående pensionskasser, der har fået Finanstilsynets
tilladelse (koncession),
- udenlandske forsikringsselskaber, der har fået
tilladelse (koncession) af Finanstilsynet,
- Krigsforsikring for Danske Skibe,
jf. lov om forsikringsvirksomhed § 5.
Overtrædelse heraf straffes med bøde, jf. lov
om forsikringsvirksomhed § 260.
På basis af lov om forsikringsvirksomhed tilkendegav
Finanstilsynet den 29. november 1996, efter at man var blevet opmærksom
på selskabets udvidede servicegaranti, at ordningen, som den
umiddelbart forelå beskrevet i selskabets forhandleraftale, var et
forsikringsprodukt, der i henhold til lov om forsikringsvirksomhed §§ 5 og 9
skulle afdækkes i et forsikringsselskab, der har fået
Finanstilsynets koncession ....
....
Tilsynet er fortsat af den opfattelse, at den udvidede
servicegaranti, der tilbydes af K, er en aftale om overtagelse af en
økonomisk risiko, idet K forpligter sig til at reparere kundens
produkt uden yderligere omkostninger for kunden andet end det allerede
indbetalte engangsbeløb. Dette sker endvidere for en uvis begivenheds
indtræden mod et forudbetalt engangsvederlag, der kan beregnes
statistisk. Den omtalte virksomhed må derfor ophøre eller
afdækkes i et forsikringsselskab.
Tilsynet har ved afgørelsen lagt til grund, at K
ved sit produkt dækker udgifter til fejl og mangler, reparationer heraf
samt reservedele og arbejdsløn i tilfælde af, at der er
indtrådt hændelig skade.
I klagen bestrides det, at ordningen dækker
tilfælde af hændelig skade. Klageren henviser i denne forbindelse
til forhandleraftalen samt til formular for aftale med køber.
Ifølge disse dækker ordningen udgifter til fejl og mangler,
reparation heraf samt reservedele og arbejdsløn. Undtaget for
ordningen er følgeskader eller andet indirekte tab. Det anføres
endvidere, at "forsætlige skader og fejl på udstyr som er
tilkoblet og ikke nævnt i USG-beviset dækkes ikke. Endvidere er
brand, vandskader, naturkatastrofer og fejl i ydre elektriske installationer
eller lignende ikke omfattet af den "Udvidede Service Garanti".
Klageren anfører, at ved i formuleringen af
undtagelserne specifikt at nævne "eller lignende" har man dermed
angivet, at opregningen ikke er udtømmende. Som følge heraf er
anden hændelig skade derfor undtaget fra aftalens område.
Det er tilsynets opfattelse, at opregningen af
undtagelserne alene nævner de eventuelle følgeskader, ordningen
ikke dækker, hvorfor tilsynet har lagt til grund, at ordningen vil
dække almindelige skader, der indtræder hændeligt.
Såfremt det har været K s hensigt ikke at dække
hændelig skade, er det tilsynets opfattelse, at dette klart burde
være angivet i forhandleraftalen.
Endvidere anføres det, at ordningen alene omfatter
reparationer og ikke dækker "fornyelse" forstået som erstatning
af det købte produkt med et nyt tilsvarende produkt.
Tilsynet har ved brugen af ordet "fornyelse" ikke dermed
sigtet til, at der er tale om en ombytningsret fra kundens side, men som
klageren selv anfører, at en reparation af elektriske produkter som
altovervejende hovedregel indebærer udskiftning af enkelte komponenter
med nye dele.
Det anføres endvidere, at ordningen alene omhandler
en 3-årig periode efter udløbet af en i købelovens § 83
indeholdt periode på 1 år.
Tilsynet er enig i denne betragtning, og kan i denne
forbindelse henvise til skrivelse af 6. marts 1997, jf. bilag 10 [den
påklagede afgørelse], hvor det specielt anføres, at der
er tale om en udvidet servicegaranti for en periode på 1 + 3
år fra købsdatoen.
Hvad angår klagerens påstand om, at den
udvidede servicegaranti er at betragte som en
abonnementsordning/serviceaftale kan det anføres, at der ikke kan
trækkes nogen skarp grænse mellem forsikringsselskabernes
område og abonnementsvirksomhed. Ifølge den juridiske litteratur
på området, er man dog enige om, at deling mellem forsikring og
abonnement i princippet er den, at forsikringsselskaberne dækker
hændelige skader, mens abonnementsselskaberne dækker
slitageskader.
Den vedligeholdelse, som et abonnementsselskab kan
udøve, må ikke strække sig så vidt, at den
også dækker fornyelser i tilfælde af, at der er
indtrådt hændelig skade, idet dette vil være ensbetydende
med en erstatningsydelse, som er forbeholdt forsikringsselskaber. Der kan i
denne forbindelse henvises til artikel af forhenværende
rådsformand H. Brix vedrørende afgrænsning af
forsikringsvirksomhed, specielt over for abonnementsvirksomhed. Artiklen har
været trykt i Nordisk Forsikringstidsskrift 36. årgang 1956 og
vedlægges i kopi som bilag 13.
Som allerede anført, har Finanstilsynet på
det foreliggende grundlag derfor lagt til grund, at K ved sit produkt
dækker udgifter til fejl og mangler, reparation heraf samt reservedele
og arbejdsløn i tilfælde af, at der er indtrådt
hændelig skade.
I denne forbindelse kan det nævnes, at flere
koncessionerede forsikringsselskaber i dag tegner tilsvarende forsikringer,
heriblandt bl.a. B Forsikring A/S. Disse koncessionerede selskaber tegner
endvidere garantier på bl.a. hårde hvidevarer og radio/tv-udstyr,
som K tillige tilbyder at kunne tegne en garanti for, se prisliste pr. 1.
februar 1997 over produkter K kan yde en 4-års udvidet servicegaranti,
jf. bilag 14.
Klageren har subsidiært forespurgt, hvorvidt
virksomheden vil kunne fritages for tilsyn efter lov om forsikringsvirksomhed
§ 2. Tilsynet har her forudsat, at der her er tænkt på lov om
forsikringsvirksomhed § 2, nr. 6, hvorefter loven ikke finder anvendelse
på "virksomheder, der alene yder assistance inden for et
begrænset område, og hvis årlige præmieindtægt
ikke overstiger et af Finanstilsynet fastsat beløb". Ifølge
forarbejderne til bestemmelsen regulerer denne alene assistance i forbindelse
med vejhjælp. Bestemmelsen kan derfor ikke finde anvendelse i den
foreliggende sag."
Advokat A s skrivelse af 20. juni 1997.
Til Finanstilsynets udtalelse af 16. maj 1997 har advokat
A i skrivelse af 20. juni 1997 bemærket:
"Af Finanstilsynets skrivelse af 16. maj 1997
fremgår, at tilsynet i begrundelsen for sin afgørelse af 6.
marts 1997 henviser til
a) at min klient ved sin virksomhed overtager en
økonomisk risiko for en uvis begivenheds indtræden mod et
forudbetalt engangsvederlag, der kan beregnes statistisk (skrivelsens s. 3.,
2. afsnit),
b) at min klient med sit produkt dækker udgifter til
reparation af fejl og mangler samt til reservedele og arbejdsløn i
tilfælde af, at der er indtrådt hændelig skade (skrivelsens
s. 3, 3. og 6. afsn. og s. 5, 1. afsn.), og
c) at flere koncessionerede forsikringsselskaber i dag
tegner tilsvarende forsikringer (skrivelsens s. 5, 2. afsn.).
Min klient fastholder i det hele, hvad der tidligere er
fremført over for Finanstilsynet. Finanstilsynets skrivelse af 16. maj
1997 giver mig imidlertid anledning til på min klients vegne at
fremkomme med en række supplerende bemærkninger.
1. Ad a)
Jeg kan umiddelbart tilslutte mig Finanstilsynets
definition af forsikringsaftaler (skrivelsens s. 1, 3. afsnit), således
at en forsikringsaftale må bestemmes som en aftale om overtagelse af en
økonomisk risiko for en uvis begivenheds indtræden mod et
vederlag, hvis størrelse kan beregnes statistisk, jfr. herved Preben
Lyngsø: Dansk forsikringsret, 7. udgave, s. 22.
Det fremgår imidlertid af såvel
forsikringsretlig teori som praksis, at denne definition ikke er
udtømmende og i det hele taget er særdeles løs og
upræcis. Således indebærer aftaler på en lang
række livsområder i større eller mindre omfang overtagelse
af en økonomisk risiko for en uvis begivenheds indtræden imod et
vederlag, som ville kunne beregnes statistisk, uden at disse aftaler derved
henhører under lov om forsikringsvirksomheds område.
At Finanstilsynet subsummerer min klients virksomhed under
lov om forsikringsvirksomheds område må bero på en
fejltagelse, som skyldes en sammenblanding af reglerne for forsikringsaftaler
og for køberetlige indeståelser.
1.1. Den tidsmæssige udstrækning af Udvidet
Service Garanti
Som det fremgår af bilagene for Finanstilsynets
skrivelse af den 16. maj 1997, betegner min klient sit produkt "Udvidet
Service Garanti". Som det fremgår af min klients forhandleraftale
(bilag 2), indebærer dette, at min klient i en periode på 3
år efter udløbet af garantiperioden på 1 år i
købelovens § 83 afholder udgifter i tilfælde af reparationer,
som falder ind under aftalens område, for så vidt angår
løsøregenstande, solgt af en given medkontrahent (forhandleren)
til trediemand, såfremt forhandleren sammen med
løsøregenstanden har solgt en Udvidet Service Garanti vedr.
denne.
Således er min klients ydelse i det hele en
udvidelse på 3 år af den lovpligtige 1 års-garantiperiode i
købelovens § 83. De forpligtelser, som påhviler min klient i
denne periode, svarer til de forpligtelser, som påhviler forhandleren i
henhold til købeloven.
1.2. Det materielle område for udvidet
servicegaranti
Som det fremgår af den fortrykte tekst på min
klients garantibeviser (underbilag for bilag 1) påtager min klient sig
at dække udgifter til udbedring af fejl og mangler og de hermed
forbundne reparationer, reservedele samt arbejdsløn. Med Udvidet
Service Garanti påtager min klient sig således en forpligtelse,
der i det hele svarer til den forpligtelse, som påhviler en
løsøresælger i forbrugerkøb med hensyn til
levering af en mangelfri ydelse, jfr. herved købelovens §§ 76 til 88,
idet min klient i en periode på 3 år påtager sig at
foretage mangelsafhjælpning, jfr. købelovens §§ 78 og 79.
I lyset heraf er det forkert, når Finanstilsynet
karakteriserer min klients virksomhed som påtagelse af en
økonomisk risiko for "en uvis begivenheds indtræden". Min klient
påtager sig med Udvidet Service Garanti som bekendt at dække
udgifter til afhjælpning af mangler. At en salgsgenstand er
behæftet med mangler kan ikke betegnes som "en uvis begivenheds
indtræden".
Det køberetlige mangelsbegreb omfatter det forhold,
at en salgsgenstands omfang eller egenskaber afviger fra det, som er betinget
i købsaftalen, garanteret af sælger eller forudsat af
køber. I forbrugerkøb, som er det relevante område
når henses til min klients virksomhed, er dette faktiske mangelsbegreb
nærmere defineret i købelovens § 76.
En mangel i køberetlig forstand vedrører
således selve salgsgenstandens egenskaber, og det forhold, at en
salgsgenstand er behæftet med en mangel, eller købers
konstatering heraf kan ikke betegnes som "en uvis begivenheds
indtræden". I det hele taget må det betegnes som terminologisk
forkert at henføre indeståelser for en salgsgenstands egenskaber
til området for forsikringsaftaler.
På denne baggrund er det åbenbart, at min
klients ydelse "Udvidet Service Garanti" ikke har karakter af forsikring,
idet min klient med Udvidet Service garanti alene påtager sig at
afholde udgifter til mangelsafhjælpning, ikke til afhjælpning af
skader opstået ved en uvis begivenheds indtræden.
2. Ad b)
Som anført har Finanstilsynet ved sin
afgørelse lagt vægt på, at Udvidet Service Garanti
omfatter udgifter, der opstår som følge af hændelig skade.
Dette er ikke korrekt. For en nærmere argumentation herfor henvises til
min skrivelse af 19. marts 1997 (bilag 11). Der skal endvidere henvises til
det ovf. under pkt. [1.]2. anførte om området for Udvidet
Service Garanti.
Herudover må det understreges, at
spørgsmålet om, hvorvidt en given aftale omfatter tilfælde
af hændelig skade er fuldstændig uden betydning for, om den
pågældende aftale er en forsikringsaftale. Som det fremgår
af ovf. er det afgørende derimod, om aftalen omfatter tilfælde
af skade som skyldes en uvis begivenheds indtræden. Om en sådan
uvis begivenhed viser sig at være forvoldt forsætligt eller
uagtsomt eller er opstået hændeligt er uden enhver betydning for,
om aftalen er en forikringsaftale eller ej.
Det er derfor fejlagtigt, når det ved et
forsøg på afgrænsning mellem forsikringsaftaler og
abonnementsvirksomhed i H. Brix' artikel i NFT 56.99 (bilag 13)
anføres, at en abonnementsaftale ikke må dække fornyelser
"i tilfælde af, at der er indtrådt hændelig skade,". Det
burde rettelig have heddet "i tilfælde af, at der er indtrådt
skade som følge af en uvis begivenheds indtræden".
Om spørgsmålet vedr. fornyelser ctr.
reparation, skal jeg henvise til min skrivelse af 19. marts 1997 (bilag 11),
idet jeg gør opmærksom på, at betragtningerne i NFT 56.97
ff (bilag 13) er uden relevans i denne sammenhæng, idet artiklen p.g.a.
alder ikke på nogen måde har kunnet tage højde for de
faktiske forhold, som gør sig gældende ved afhjælpning af
mangler eller reparationer på moderne elektronisk udstyr.
3. Ad c).
Finanstilsynet anfører i sin skrivelse af den
16. maj d.å.:
"at flere koncessionerede forsikringsselskaber i dag
tegner tilsvarende forsikringer, heriblandt bl.a. B Forsikring A/S."
Min klient bestrider dette.
Til dokumentation herfor vedlægges kopi af
Garantibevis og betingelser for B Forsikring A/S' All-risk Forsikring
(bilag A). Heraf fremgår, at denne type aftale er en egentlig
forsikring, der rækker langt videre end Udvidet Service Garanti. Der er
således på ingen måde tale om en tilsvarende aftale.
B Forsikring A/S´s ordning dækker således ikke
alene udgifter til mangels-afhjælpning, men tillige
"når skade(r) der ved pludselige eller uforudsete
hændelser af enhver art gør artiklen uanvendelig."
(betingelsernes nr. 3, 1. pkt.)
Dette svarer - i modsætning til min klients produkt
- definitorisk til en forsikringsaftale, idet aftalen omfatter uvisse
begivenheder ("uforudsete hændelser") af enhver art - herunder
totalskade og forlis - ikke blot mangelsafhjælpning i køberetlig
forstand. At området for All-risk Forsikring er langt videre end
området for Udvidet Service Garanti fremgår også af, at B
Forsikring A/S i betingelserne betegner aftalen "totalforsikring" (indledning
samt pkt. 5).
Endelig skal jeg gøre opmærksom på, at
ordninger, der svarer til Udvidet Service Garanti - og i visse tilfælde
går videre end denne, udbydes af en lang række virksomheder, der
ikke er koncessionerede forsikringsselskaber.
Som eksempel herpå vedlægges som bilag
B kopi af C A/S' såkaldte Mini-serviceaftale. Ifølge denne
forpligter C A/S sig til i en periode på 3 år at levere
betjeningsvejledning, teknisk assistance og fejlsøgning,
vedligeholdelsesråd, reservedele samt i en kortere periode til at
dække udgifter til kørsel og arbejdsløn.
Aftalens omfang begrænser sig ikke til
mangelsafhjælpning i køberetlig forstand, idet aftalen - bortset
fra tilfælde af force majeure, uagtsomt forvoldte skader, visse
personskader og følgeskader (aftalens pkt. 3) - ikke opstiller nogen
grænser for, hvilke tilfælde, som er omfattet af aftalen.
Lignende aftaler udbydes som nævnt af en lang
række selskaber, under samme former som min klients produkt "Udvidet
Service Garanti", hvilket vil sige via en forhandler, som udsteder bevis i
forbindelse med salg af en løsøregenstand. Som eksempler
på sådanne virksomheder kan nævnes D AB og E ApS.
Finanstilsynets henvisning til, hvad en abonnementsordning
eller serviceaftale må omfatte svarer således ikke til de
faktiske forhold i branchen, ligesom Finanstilsynet af hensyn til kravet om
fuldstændig begrundelse må oplyse om sin praksis med hensyn til
virksomheder, som udbyder service- og garantiaftaler eller - abonnementer,
uanset at de ikke er koncessionerede forsikringsselskaber.
4. Undtagelsen i lov om forsikringsvirksomhed § 2, nr.
6.
Af Finanstilsynets skrivelse, s. 5, s. afsn.,
fremgår, at tilsynet har afvist, at undtagelsesbestemmelsen i § 2, nr.
6, i lov om forsikringsvirksomhed kan finde anvendelse, idet man henviser
til, at dens forarbejder medfører, at bestemmelsen kun omfatter
virksomheder, der yder vejhjælp.
Dette bestrides.
For det første er Finanstilsynets blancohenvisning
til bestemmelsens forarbejder helt utilstrækkelig, når henses til
forvaltningslovens regler om begrundelse. Jeg skal derfor anmode om snarest
muligt at blive bekendt med, hvilke forarbejder, tilsynet henviser til.
For det andet kan en sådan regulering, der til
ugunst for borgeren væsentligt indskrænker en bestemmelses
rækkevidde i forhold til ordlyden, ikke kan gennemføres i en
lovs forarbejder med virkning for borgerne."
Finanstilsynets supplerende udtalelse af 8. juli 1997.
Finanstilsynet har den 8. juli 1997 supplerende
udtalt:
"I. Det anføres i advokatens udtalelse:
Således er min klients ydelse i det hele en
udvidelse på 3 år af den lovpligtige 1-års garantiperiode i
købelovens § 83. De forpligtelser, som påhviler min klient i
denne periode, svarer til de forpligtelser, som påhviler forhandleren i
forhold til købeloven."
Ved almindelige producentgarantier, hvor garantigiver har
mulighed for selv at påvirke den risiko, som overtages, og derigennem
afstemme produktkvalitet og garantitilsagn, vil disse garantier ikke kunne
siges at angå uvisse begivenheders indtræden (i
forsikringsteknisk forstand).
Hvad derimod angår de fritstående
garantiaftaler, som der er tale om i nærværende sag, hvorved
andre end forbrugerens medkontrahent eller et tidligere salgsled
angående den pågældende genstand påtager sig at
indestå for skader, som skyldes genstandens almindelige anvendelse,
må disse begivenheder, som garantien dækker, anses for
ligeså uvisse, som de udefra kommende pludselige skader. Når der
samtidig henses til at garantigiver påtager sig at erstatte
forbrugerens udgifter til udbedring uden selv at drive
reparationsværksted, er Finanstilsynets praksis på området
den, at disse forhold betragtes som forsikringsvirksomhed.
Samlet kan det anføres, at ved fritstående
garantiaftaler, hvorved andre end forbrugerens medkontrahent eller et
tidligere salgsled angående den pågældende genstand
påtager sig at indestå for skader, vil der være tale om en
uvis begivenheds indtræden over for en forsikringsgiver, der ikke selv
har mulighed for at påvirke den overtagne risiko.
II. Det anføres endvidere:
"Min klient påtager sig med udvidet servicegaranti
som bekendt, at dække udgifter til afhjælpning af mangler. At en
salgsgenstand er behæftet med mangler kan ikke betegnes som en uvis
begivenheds indtræden."
Som det fremgår af forhandleraftalen samt formular
og aftale med køber, dækker ordningen udgifter til fejl og
mangler samt reparation heraf.
Det er tilsynets opfattelse, at sådanne fejl og
mangler ikke er forudsigelige, hvorfor deres indtræden vil være
at betragte som en uvis begivenheds indtræden.
III. Endelig anføres det:
"Om en sådan uvis begivenhed viser sig at være
forvoldt forsætligt eller uagtsomt eller er opstået
hændeligt er uden enhver betydning for, om aftalen er en
forsikringsaftale eller ej".
Idet der kan henvises til "Forsikringslæren i
hovedtræk" af Chr. Thorsen, 3. og revideret og udvidet udgave, side 31,
kan det anføres, at "hvis den forsikrede har fremkaldt
forsikringsbegivenheden ved uagtsomhed, som må betegnes som grov, skal
det under hensyn til skyldgraden afgøres, om erstatning skal ydes og
med hvilket beløb". (Bilag 1).
Det vil derfor som udgangspunkt alene være de
hændelige skader et forsikringsselskab vil dække, hvorimod
uagtsomme og forsætlige skader kun vil blive dækket i det omfang
selskaberne i henhold til policer og forsikringsbetinglser skønner at
ville dække udgiften.
IV. Hvad endelig angår spørgsmålet
om undtagelsesbestemmlsen i lov om forsikringsvirksomhed § 2, nr. 6, kan
tilsynet henvise til lovforslag nr. L 164 til lov om ændring af
forsikringsvirksomhed, hvorefter punkt 5-7 i § 2, stk. 1, blev indsat (bilag
2).
Ifølge bemærkningerne til forslaget var
formålet med lovforslaget bl.a., at gennemføre EF´s direktiv af
10. december 1984 (84/339/EØF) om ændring, navnlig for så
vidt angår turistassistance, af 1. direktiv (73/239/EØF) om
samordning af de administrative eller ved lov fastsatte bestemmelser om
adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed, bortset fra
livsforsikring (bilag 3).
Direktivet om turistassistancevirksomhed er udstedt med
hjemmel i EØF-traktatens art. 57, stk. 2, og er offentliggjort i de
Europæiske Fællesskabers Tidende nr. L 339 af 27. december 1984,
side 21-25.
Turistassistancedirektivets formål er, at forbedre
beskyttelsen af rejsende, der indgår kontrakter med virksomheder, som
tilbyder forsikringslignende tjenesteydelser i form af assistance.
Lov om forsikringsvirksomhed § 2, nr. 6, er en del af
turistassistancedirektivet og regulerer derfor alene assistance i forbindelse
med vejhjælp.
Tilsynet kan i øvrigt i det hele henholde sig til
den til Erhvervsankenævnet tidligere fremsendte skrivelse af 16. maj
1997 med bilag."
Advokat A s skrivelse af 12. august 1997.
Til Finanstilsynes supplerende udtalelse af 8. juli 1997
har advokat A i en afsluttende skrivelse af 12. august 1997
bemærket:
"Ad I:
Finanstilsynet har i sin skrivelse af 8. juli 1997
anført, at producentgarantier ifølge Finanstilsynets praksis
ikke betragtes som forsikringsvirksomhed, hvorved Finanstilsynet i praksis
lægger vægt på, at garantigiver har mulighed for selv at
påvirke den risiko, som overtages, og derigennem afstemme
produktkvalitet og garantitilsagn.
Dette er imidlertid ikke en fuldt dækkende
beskrivelse af gældende ret. Det er ikke kun producenters garantier,
der ikke retligt set kan betragtes som forsikringsvirksomhed. Også
engros- og detailhandleres og andre mellemhandleres garantier - det
være sig ex lege i h.t. købeloven, som en udvidelse af de
lovpligtige garantier eller på andet grundlag - falder udenfor
forsikringsvirksomhedsbegrebet.
I disse tilfælde er det udelukket, at det kan
være hensynet til den pågældende sælgers mulighed for
selv at påvirke risikoen, som fører til, at tilfældene
ikke kan betragtes som forsikringsvirksomhed.
De forpligtelser, som påhviler min klient i henhold
til de omhandlede serviceaftaler, svarer i det hele til de forpligtelser, som
påhviler sælgere i henhold til købeloven, hvorfor heller
ikke min klients produkt kan betragtes som forsikringsvirksomhed.
Ad II:
Finanstilsynets synspunkt, hvorefter fejl og mangler i
køberetlig forstand vil være at betragte som en uvis begivenheds
indtræden, må bero på en vildfarelse.
En fejl eller en mangel ved en salgsgenstand kan umuligt
betegnes en "begivenhed".
Begrebet "mangel" betegner det forhold, at en
salgsgenstands egenskaber afviger fra, hvad der er betinget i
købsaftalen, garanteret eller eventuelt forudsat, jfr. herved om
køb i købelovens ??
42 til 54 samt §§ 76 til 88.
En afvigende egenskab kan umuligt betegnes en
"begivenhed".
Ad III:
Finanstilsynet har i sin skrivelse af 8. juli d.å.
henvist til Chr. Thorsen: Forsikringslæren i hovedtræk, 3.
udgave, København 1937, til støtte for, at
spørgsmålet, om en uvis begivenhed viser sig at være
forvoldt forsætligt eller uagtsomt eller opstået hændeligt,
er af betydning for, om en aftale vedrørende denne begivenhed kan
betragtes som en forsikringsaftale.
Finanstilsynets argumentation kan ikke tiltrædes.
Den passus, der er henvist til i Chr. Thorsens lærebog taler for sig
selv. Afsnittet drejer sig om de almindelige regler for, hvornår et
forsikringsselskabs dækningspligt indtræder, ikke om
hvornår der definitorisk er tale om en forsikringsaftale."
Ankenævnet udtaler:
Det produkt, som klageren leverer til forhandleren,
består i at klageren, der ikke selv udgør et led i
omsætningen af de pågældende genstande eller foretager
udbedringer og reparationer, for en 3 årig periode i nærmere
afgrænset omfang mod særskilt betaling for hver kundekontrakt
overtager den økonomiske risiko for ydelsessvigt vedrørende
kontraktsgenstanden, som ellers ville have påhvilet forhandleren ved
afgivelse af et tilsvarende tilsagn til kunden. Hermed overtager klageren
risikoen for en uvis begivenheds indtræden. Det fremgår endvidere
af forhandleraftalen og det hertil knyttede markedsføringsmateriale,
herunder det bevis - betegnet "ÿ Udvidet
Service Garanti" - der skal udleveres til kunden, at de risici, der overtages
af klageren i hovedtræk er afgrænset svarende til hvad der
gælder for forsikringsprodukter.
Det følger af det anførte, at klagerens
produkt er direkte omfattet af § 1 i lov om forsikringsvirksomhed og at
klagerens virksomhed derfor kun kan udøves i overensstemmelse med
lovens § 5, nr. 1, hvorfor Finanstilsynets afgørelse
stadfæstes.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- 97-45.092 - Koncession, forsikringsvirksomhed (19. november 1997) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 19. november 1997
- Kendelse af 27. november 1996. 96-73.098 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 27. november 1996
- Et brillefirmas sikringsordning, der i tilfælde af f.eks. tyveri gav kunden ret til køb af ny brille med rabat, ikke anset for forsikringsvirksomhed, hvorfor Finanstilsynets afgørelse ophævedes. Retsinformation · 24. september 1998
- Et automobilselskabs sikringsordning om dækning af kunders udgifter til bugsering mv. som følge af fabrikations- eller materialefejl kunne ikke anses for at være forsikringsvirksomhed, hvorfor Finanstilsynets afgørelse ophævedes. Retsinformation · 24. september 1998
- Lovvalg Klagenævn (Nævnenes Hus) · 27. september 2007
- Køb af motorcykel Klagenævn (Nævnenes Hus) · 10. september 2009
Lignende dokumenter
- 97-45.092 - Koncession, forsikringsvirksomhed (19. november 1997) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 19. november 1997
- Kendelse af 31. maj 1995. 93-66.150 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 31. maj 1995
- 03-200.737 - Pålæg om fratræden af forsikringsdirektør ophævet (11. april 2005) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 11. april 2005
- 98-35.914 - Pensionskasses medejerskab af erhvervsvirksomhed (28. oktober 1998) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 28. oktober 1998
- 03-242.069 - selskabs formålsbestemmelse (18. oktober 2004) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 18. oktober 2004
- 97-174.171 - Finanstilsynet berettiget til at kræve forsikringsselskabs tekniske grundlag indrettet. (07. september 1998) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 7. september 1998