Bekendtgørelse af lov om forsikringsaftaler
Gældende udgave: LBK nr 1237 af 09/11/2015
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 166 afgørelser
Domsdatabasen 68, Retsinformation 42, Det finansielle ankenævn 36, Landsskatteretten 9, Klagenævn (Nævnenes Hus) 8, Advokatnævnet 2
- § 21 22
- § 29 17
- § 24 15
- § 18 15
- § 105 a 8
- § 2 8
- § 6 7
- § 95 7
- § 41 7
- § 57 7
- § 4 6
- § 102 6
- § 13 6
- § 39 6
- § 12 6
De nyeste afgørelser
- Højesteret stadfæster landsrettens dom, således at arbejdstager ikke er erstatningsansvarlig over for sin tidligere arbejdsgiver for skader, jf. erstatningsansvarslovens § 19, stk. 3 Domsdatabasen · 6. november 2026
- Højesteretten stadfæster landsrettens dom med den ændring, at Appellant A/S, tidligere Appelindstævnte A/S skal betale sagens omkostninger til Appelindstævnte A/S, tidligere Appellant A/S, i sag om dobbeltforsikring Domsdatabasen · 4. august 2026
- Landsrettens dom ophæves, og sagen hjemvises til behandling ved landsretten Domsdatabasen · 4. juni 2026
- Indsigelse mod bankens afvisning af klagerens krav på dækning i henhold til en låneforsikring, som klageren havde tegnet via banken. — Resurs Bank Det finansielle ankenævn · 21. april 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - afvisning Retsinformation · 15. april 2026
- Tiltale for bl.a. overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, forsøg på manddrab og straffelovens § 181, stk. 1, jf. stk. 3, brandstiftelse under særligt skærpende omstændigheder. Påstand om anbringelse på psykiatrisk afdeling Domsdatabasen · 25. marts 2026
- Spørgsmål om ophør af forsikringsdækning i forbindelse med overførsel af kundeforhold. — Nordea Danmark Det finansielle ankenævn · 23. marts 2026
- Spørgsmål om rette begunstigede på en tidligere ægtefælles ratepensionsordning. — Spar Nord Bank Det finansielle ankenævn · 23. marts 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - sundhed - medhold Retsinformation · 18. februar 2026
- Sagen om, hvorvidt Skatteforvaltningen er berettiget til at opfylde sagsøgtes krav på godtgørelse af pålagte sagsomkostninger efter skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, jf. § 54, stk. 1, nr. 5, ved modregning med Skatteministeriets krav på de tilkendte sagsomkostninger, der begrunder kravet på godtgørelse Domsdatabasen · 25. juni 2025
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om forsikringsaftaler
Herved bekendtgøres lov nr. 129 af 15. april 1930 om
forsikringsaftaler med de ændringer, der følger af lov nr. 50 af 24. februar
1960, lov nr. 179 af 24. maj 1972, lov nr. 181 af 24. maj 1972, § 12, lov nr.
212 af 26. april 1973, § 2, lov nr. 250 af 12. juni 1975, § 4, lov nr. 266 af
26. juni 1975, § 5, lov nr. 228 af 23. maj 1984, § 29 og lov nr. 618 af 19.
december 1984, § 2.
I. Fælles bestemmelser for alle forsikringsarter
INDLEDENDE REGLER
§ 1. Denne lov finder anvendelse på
forsikringsaftaler, der indgås med forsikringsaktieselskaber, gensidige
forsikringsselskaber eller andre selskaber og institutioner, der driver
forsikringsvirksomhed.
Stk. 2. Loven gælder ikke for:
1. Genforsikring.
2. Invalideforsikring i henhold til lov nr. 197 af 16.
juli 1927.
3. Ulykkesforsikring tegnet i henhold til lov nr. 205
af 6. juli 1916, jfr. bekendtgørelse nr. 187 af 14. juli 1927, jfr. for
Færøernes vedkommende anordninger nr. 503 af 29. november 1922, nr. 37 af 23.
februar 1924, nr. 213 af 24. juli 1925 og nr. 41 af 9. marts 1926.
4. Overenskomst afsluttet med en af lov nr. 60 af 27.
marts 1929 omfattet begravelseskasse, en i henhold til lov nr. 144 af 10. maj
1915, jfr. bekendtgørelse nr. 87 af 19. april 1929, statsanerkendt sygekasse,
jfr. for Færøernes vedkommende anordning nr. 59 af 21. februar 1930, en af de
i paragraf 34 i lov nr. 144 af 10. maj 1915 omhandlede under statskontrol
virkende gensidige sygeforeninger, en af de i § 31 i lov nr. 197 af 16. juli
1927 omhandlede sygekasser, den i § 8 i lov nr. 67 af 1. april 1912 nævnte
som sygekasse anerkendte sygeforsikring for udenlandske landarbejdere og en
af de i lov nr. 126 af 28. april 1916, jfr. love nr. 180 af 1. april 1921 og
Læs alt
nr. 93 af 1. april 1925, omhandlede læge- og sygebefordringskasser på
Færøerne.
5. Aftale, hvorved fagsammenslutninger yder deres
medlemmer dækning mod tab ved arbejdsløshed eller arbejdsstandsning.
6. Aftale, hvorved en arbejdsgiver tilsiger de i hans
virksomhed beskæftigede personer pension.
§ 2. Ved selskabet forstås i denne lov
forsikringsgiveren.
Stk. 2. Ved forsikringstageren forstås den, der med
selskabet har sluttet aftale om forsikring.
Stk. 3. Ved den sikrede forstås den, som, hvis en
forsikringsydelse kommer til udbetaling, har ret til ydelsen.
§ 3. Denne lovs bestemmelser kommer, for så vidt de
ikke udtrykkeligt er erklæret for ufravigelige eller deres ufravigelighed
følger af andre retsregler, kun til anvendelse, hvis ikke andet er
udtrykkeligt aftalt eller må anses indeholdt i aftalen.
URIGTIGE OPLYSNINGER VED AFTALENS AFSLUTNING
§ 4. Har forsikringstageren ved forsikringens tegning
svigagtig givet urigtig oplysning om eller fortiet en omstændighed, som må
antages at være af betydning for selskabet, er aftalen ikke bindende for
dette. Det samme gælder, hvis hans forhold i øvrigt har været af en sådan
art, at det ville stride mod almindelig hæderlighed at gøre aftalen gældende.
§ 5. Må det antages, at forsikringstageren ved
forsikringens tegning hverken vidste eller burde vide, at en af ham given
oplysning var urigtig, hæfter selskabet, som om urigtig oplysning ikke
forelå.
Stk. 2. Ved skadesforsikring kan selskabet dog opsige
forsikringen med en uges - hvis forsikringstageren har bopæl i Grønland, en
måneds - varsel.
§ 6. Har forsikringstageren, uden at forholdet
omfattes af §§ 4 eller 5, givet urigtig oplysning, er selskabet fri for
ansvar, hvis det kan antages ikke at ville have overtaget forsikringen, om
det rette forhold havde været oplyst.
Stk. 2. Må det antages, at selskabet ville have
overtaget forsikringen, men på andre vilkår, hæfter det i det omfang, i
hvilket det mod den aftalte præmie ville have forpligtet sig. Ville selskabet
ved genforsikring i videre omfang have begrænset sit ansvar for egen regning,
nedsættes erstatningen i samme forhold.
Stk. 3. Ved søforsikring og anden transportforsikring
samt garantiforsikring gælder i stedet for den i 2det stykke nævnte regel, at
selskabet kun hæfter i det omfang, i hvilket det godtgøres, at det forhold,
hvorom urigtig oplysning er givet, har været uden indflydelse på
forsikringsbegivenhedens indtræden eller skadens størrelse.
§ 7. Forsikringstagerens undladelse af at give
oplysning har ingen indflydelse på selskabets ansvar, medmindre han burde
være klar over, at den ikke oplyste omstændighed var af betydning for
selskabet, og hans forhold kan tilregnes ham som grov uagtsomhed. I så fald
anses han, som om han havde givet urigtig oplysning, jfr. § 6.
§ 8. Vil selskabet påberåbe sig, at et af de i §§ 5-7
nævnte forhold foreligger, skal det efter at have fået kundskab om
oplysningens urigtighed uden unødigt ophold meddele forsikringstageren, i
hvilket omfang det vil påberåbe sig nogen af de rettigheder, disse
paragraffer hjemler.
§ 9. Selskabet kan ikke gøre gældende, at urigtig
oplysning er givet, såfremt det ved forsikringens tegning var eller burde
være vidende om det rette forhold, eller den omstændighed, hvorom selskabet
er forblevet uvidende, var uden betydning for det eller senere har ophørt at
have sådan betydning.
§ 10. Aftale, som strider mod bestemmelserne i §§ 5
og 7-9, kan ikke påberåbes af selskabet.
Stk. 2. Har selskabet forbeholdt sig at være fri for
ansvar, hvis en oplysning, som gives af en anden end forsikringstageren,
viser sig at være urigtig, kan dette ikke medføre strengere virkninger, end
hvis oplysningen var givet af forsikringstageren.
Stk. 3. Det samme gælder, hvis selskabet i policen har
beskrevet et faktisk forhold uden at have indhentet oplysninger desangående
fra forsikringstageren eller andre og har forbeholdt sig at være helt eller
delvis fri for ansvar, hvis det måtte vise sig, at beskrivelsen var urigtig.
INDTRÆDELSE AF SELSKABETS ANSVAR
§ 11. Er forsikringsaftale sluttet, uden at det er
bestemt, når ansvaret skal begynde, anses selskabets ansvar at indtræde
allerede på det tidspunkt, da selskabet eller forsikringstageren afsender
meddelelse om, at den anden parts tilbud antages.
Stk. 2. De i 1ste stykke omhandlede erklæringer skal
anses afsendt kl. 6 eftermiddag medmindre andet bevises.
PRÆMIEN
§ 12. Første præmie forfalder, så snart aftalen er
sluttet, hvis ingen anden forfaldsdag er vedtaget.
Stk. 2. Skal præmien betales i flere perioder, eller
fornys forsikringen i henhold til aftale eller efter § 84, forfalder de
senere præmier på hver periodes første dag.
§ 13. Betales første præmie ikke i rette tid, kan
selskabet opsige forsikringen med den virkning, at aftalen helt bortfalder,
såfremt præmien ikke betales inden 3 dage. Det samme gælder, hvis en senere
præmie ikke betales inden en uge efter, at selskabet har rettet påkrav derom
til forsikringstageren. Sådant påkrav må dog tidligst finde sted en uge før
forfaldsdagen.
Stk. 2. Har forsikringstageren bopæl i Grønland,
forlænges de i stk. 1 omhandlede frister for betaling i det omfang, stedets
forbindelsesmuligheder i det enkelte tilfælde gør det rimeligt, ligesom
påkrav kan foretages tidligere end en uge før forfaldsdagen, for så vidt det
er rimeligt begrundet i stedets postforbindelse.
§ 14. Betales første præmie ikke efter påkrav, der
tidligst må foretages på forfaldsdagen, ophører selskabets ansvar. Det samme
gælder, hvis en senere præmie ikke betales inden en uge efter påkrav, der
tidligst må foretages en uge før forfaldsdagen.
Stk. 2. Har forsikringstageren bopæl i Grønland,
forlænges de i stk. 1 omhandlede frister for betaling i det omfang, stedets
forbindelsesmuligheder i det enkelte tilfælde gør det rimeligt, ligesom
påkrav i henhold til stk. 1, 2. punktum, kan foretages tidligere end en uge
før forfaldsdagen, for så vidt det er rimeligt begrundet i stedets
postforbindelse.
Stk. 3. Forbehold om, at selskabets ansvar først skal
indtræde, når første præmie er betalt eller policen udleveret, er ugyldigt.
Stk. 4. Så længe aftalen ikke er helt bortfaldet, kan
forsikringstageren ved at betale præmien bringe selskabets ansvar til på ny
at løbe fra det tidspunkt, betalingen sker.
§ 15. Når der efter sket påkrav er forløbet 3
måneder, uden at præmien er betalt, ophører aftalen uden opsigelse, medmindre
selskabet har påbegyndt retsforfølgning for at indtale præmien. Fra sådan
retsforfølgnings begyndelse genindtræder selskabets ansvar. Opgiver selskabet
retsforfølgningen eller fører den ikke til fyldestgørelse, bortfalder
selskabets ansvar på ny, og den i 1ste punktum nævnte påtalefrist betragtes
som ikke afbrudt.
§ 16. Bliver en forsikringsaftale i henhold til en
bestemmelse i denne lov af selskabet opsagt til ophør forinden udløbet af den
tid, for hvilken den er afsluttet, eller ophører den i henhold til § 15, har
selskabet ret til det præmiebeløb, som skulle have været betalt, såfremt
forsikringen kun havde været tegnet for den forløbne tid.
Stk. 2. Ophører aftalen af andre grunde at gælde, har
selskabet ret til så stor del af præmien, som svarer til den indtil ophøret
forløbne tid.
§ 17. Det kan ikke med retsvirkning vedtages, at
undladelse af at betale præmie i rette tid skal medføre strengere virkninger
for forsikringstageren eller den sikrede end de i §§ 13-15 foreskrevne.
Bestemmelserne i § 13, 2det og 3die punktum, og § 16 gælder ikke for
livsforsikring.
FORSÆTLIG ELLER UAGTSOM FREMKALDELSE AF FORSIKRINGSBEGIVENHEDEN
§ 18. Fremkalder den sikrede forsætligt
forsikringsbegivenheden, har han ikke noget krav mod selskabet.
Stk. 2. Har han fremkaldt forsikringsbegivenheden ved
en uagtsomhed, der under de foreliggende omstændigheder må betegnes som grov,
skal det under hensyn til skyldgraden og omstændighederne i øvrigt afgøres,
om erstatning skal ydes og i bekræftende fald med hvilket beløb. Ved
livsforsikring og ansvarsforsikring hæfter selskabet dog fuldt ud.
§ 19. Bestemmelserne i § 18 om bortfald eller
begrænsning af selskabets ansvar finder ikke anvendelse, når den sikrede var
under 14 år eller på grund af sindssygdom, åndssvaghed, forbigående
sindsforvirring eller lignende tilstand har manglet evnen til at handle
fornuftsmæssigt.
Stk. 2. Det samme gælder, når den handling, hvorved
forsikringsbegivenheden forårsages, foretages til afværgelse af skade på
person eller ejendom under sådanne omstændigheder, at handlingen må anses som
forsvarlig.
§ 20. Det kan ikke med retsvirkning aftales, at
selskabet skal være fri for ansvar, hvis forsikringsbegivenheden er fremkaldt
ved en uagtsomhed, der ikke kan betegnes som grov. Denne bestemmelse er ikke
til hinder for, at det aftales, dels at selskabet skal være fri for ansvar
for forsikringsbegivenheder, som den sikrede har forårsaget under
selvforskyldt beruselse, dels at selskabet kan afkorte indtil 5 pct. i
erstatningen, hvis forsikringsbegivenheden er fremkaldt ved en uagtsomhed,
der ikke kan betegnes som grov.
DEN SIKREDES PLIGTER, NÅR FORSIKRINGSBEGIVENHEDEN INDTRÆDER
§ 21. Er forsikringsbegivenheden indtrådt, skal den
sikrede uden ophold give selskabet meddelelse derom, hvis han i den anledning
vil rejse krav mod dette.
Stk. 2. Forsømmer den sikrede dette, er selskabet ikke
ansvarlig i videre omfang, end det ville have været, hvis sådan meddelelse
var givet. Gøres det antageligt, at selskabet på grund af forsømmelsen er
blevet afskåret fra at oplyse omstændigheder, som ville ophæve eller begrænse
dets ansvar, afgøres det under hensyn til de foreliggende omstændigheder, om
erstatning skal ydes og i bekræftende fald med hvilket beløb.
Stk. 3. Er det aftalt, at den sikrede angående
begivenheder, for hvis følger selskabet er ansvarligt, skal foretage
anmeldelse, selv om sådan følge endnu ikke er indtrådt, finder ovenstående
bestemmelse tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Det kan ikke med retsvirkning aftales, at
strengere følger end her foreskrevet skal indtræde, hvis den sikrede eller
andre undlader at give selskabet meddelelse af den ovenfor nævnte art. Denne
bestemmelse gælder ikke for tyveri-, garanti-, haglskade- og
kreaturforsikring samt skadesforsikring af motorkøretøjer.
§ 22. Den sikrede skal, hvis han rejser krav mod
selskabet, give dette alle ham tilgængelige oplysninger om forhold, som kan
være af betydning for bedømmelsen af forsikringsbegivenheden, for
fastsættelsen af det beløb, selskabet skal yde, eller for de dækningskrav,
selskabet måtte have mod andre.
Stk. 2. Forsømmer den sikrede at give sådanne
oplysninger, har dette den i § 21, 2det stykke, angivne virkning.
§ 23. Er det vedtaget, at den sikrede, hvis han
svigagtig opgiver eller fortier en omstændighed, der er af betydning for
bedømmelsen af selskabets ansvar, skal miste den ret til forsikringsydelsen,
som han ellers ville have haft, kan retten under hensyntagen til de
omstændigheder, under hvilke det svigagtige forhold fandt sted, afgøre, at
forsikringsydelsen uanset aftalen helt eller delvis skal erlægges.
Stk. 2. Er oplysning eller undladelse af at give
oplysning ikke sket i svigagtig hensigt, har dette uanset modstående aftale
ikke anden virkning end den i § 21, 2det stykke, angivne.
SELSKABETS BETALINGSPLIGT
§ 24. Forsikringsydelsen kan fordres betalt 14 dage
efter, at selskabet har været i stand til at indhente de oplysninger, der er
fornødne til bedømmelse af forsikringsbegivenheden og fastsættelse af
forsikringsydelsens størrelse. Er det, forinden endelig opgørelse kan finde
sted, givet, at selskabet i alt fald skal betale en del af det krævede beløb,
kan denne del forlanges udbetalt overensstemmende med reglerne i 1ste
punktum.
Stk. 2. Beløbet skal af selskabet forrentes fra
forfaldstiden med en årlig rente, der svarer til den til enhver tid fastsatte
officielle diskonto med et tillæg på 6 pct. Justitsministeren kan hvert andet
år efter forhandling med Danmarks Nationalbank og økonomiministeriet ændre
renten.
Stk. 3. Det kan ikke med retsvirkning vedtages, at
forfaldstiden skal være afhængig af nogen beslutning af selskabet eller
deraf, at dette ved dom er tilpligtet at betale.
SELSKABETS REGRESRET
§ 25. (Ophævet).
RETSVIRKNINGERNE AF SELSKABETS OG FORSIKRINGSTAGERENS INSOLVENS M.V.
§ 26. Kommer selskabet under konkurs, kan
forsikringstageren hæve aftalen. Sker dette ikke, bortfalder aftalen dog tre
måneder efter konkursens bekendtgørelse.
Stk. 2. Hvis selskabet ved udlæg er fundet at mangle
midler til at betale sin gæld, eller det har standset sine betalinger, eller
dets formueforhold i øvrigt viser sig at være sådanne, at det må antages at
være ude af stand til at opfylde sine forpligtelser, kan forsikringstageren
hæve aftalen, hvis selskabet undlader på hans opfordring uopholdelig at
stille betryggende sikkerhed for opfyldelsen.
Stk. 3. Når en forsikringsaftale hæves i henhold til
ovenstående bestemmelser, er forsikringstageren berettiget til at kræve
erstatning for den skade, som han lider ved forsikringens ophør.
Stk. 4. Ovenstående regler finder ikke anvendelse på
sådanne livsforsikringskontrakter, der omfattes af bestemmelserne i lov nr.
65 af 1. april 1914 §§ 25-31, jfr. bekendtgørelse nr. 299 af 30. juni 1922.
§ 27. Mister selskabet retten til at drive
forsikringsvirksomhed her i riget, kan forsikringstageren hæve aftalen. Det
samme gælder, hvis selskabet sammensluttes med et andet eller overdrager sin
formue som helhed til dette.
Stk. 2. Er selskabet trådt i frivillig likvidation,
bortfalder forsikringsaftalen et år efter, at likvidationen er begyndt.
Forsikringstageren kan inden udløbet af dette tidsrum hæve aftalen, hvis
selskabet undlader på hans opfordring uopholdelig at stille betryggende
sikkerhed for opfyldelsen.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 26, næstsidste og sidste
stykke, finder tilsvarende anvendelse.
§ 28. Kommer forsikringstageren under konkurs, eller
åbnes der forhandling om tvangsakkord udenfor konkurs i hans bo, har dette,
selv om andet er aftalt, ingen virkning på forsikringsaftalen udover, hvad
der følger af lovgivningens almindelige regler. Dog kan selskabet ved
skadesforsikring betinge sig ret til at opsige aftalen med 14 dages - hvis
forsikringstageren har bopæl i Grønland, en måneds - varsel.
FORÆLDELSE
§ 29. Krav, der er grundede i forsikringsaftalen,
forældes 2 år efter udgangen af det kalenderår, i hvilket fordringshaveren
fik kundskab om kravet og om, at det er forfaldet, og i alt fald 5 år efter
kravets forfaldstid. I øvrigt finder reglerne i lov nr. 274 af 22. december
1908 §§ 1-3 anvendelse.
§ 30. Aftale om, at den sikrede mister sit krav,
dersom han ikke påtaler det inden en kortere frist end den i § 29 angivne,
kan ikke gøres gældende, medmindre selskabet skriftligt med mindst 6 måneders
varsel har givet ham meddelelse om fristens længde og om følgerne af, at
fristen ikke overholdes.
Stk. 2. Aftale om, at selskabet skal være fri for
ansvar, dersom krav i anledning af en forsikringsbegivenhed ikke fremsættes
overfor selskabet inden en vis frist, kan ikke gøres gældende overfor den,
der fremsætter sådant krav inden 3 måneder efter, at han har fået kundskab om
de omstændigheder, der begrunder kravet.
AFTALE OM FORLÆNGELSE AF FORSIKRINGEN
§ 31. Vedtagelse om, at undladelse af at opsige en
forsikring skal medføre, at den anses forlænget for længere tid end et år,
kan ikke af selskabet gøres gældende, medmindre det tidligst 3 og senest 1
måned før opsigelsestidens udløb har givet forsikringstageren meddelelse,
hvorved han påmindes om, at sådan forlængelse indtræder, hvis opsigelse ikke
finder sted.
VOLDGIFTSAFTALER M.V.
§ 32. Det kan ikke gyldigt aftales, at den sikrede
eller forsikringstageren ved forhandlinger med selskabet ikke må lade sig
bistå af andre.
Stk. 2. Aftale om, at den sikrede eller
forsikringstageren skal give personligt møde ved sådanne forhandlinger, kan
ikke gøres gældende, når dens opfyldelse ville være forbundet med
uforholdsmæssigt besvær eller bekostning.
VISSE MEDDELELSER
§ 33. Meddelelser fra selskabet til
forsikringstageren eller den sikrede bliver først virksomme, når de modtages
af denne, medmindre det skyldes undladelse af at anmelde flytning eller andet
forhold hos modtageren, at meddelelsen ikke eller ikke rettidigt fremkommer,
idet retsvirkningen af meddelelsen da indtræder dagen efter, at den under
normale forhold ville være kommet den pågældende i hænde. Har
forsikringstageren eller den sikrede bopæl i Grønland, kommer det dog ikke
selskabet til skade, at sådan meddelelse som omhandlet i §§ 8, 13, stk. 1, 2.
punktum, 14, 31 og 48 forsinkes eller ikke kommer frem, når meddelelsen er
indleveret til befordring med telegram eller post eller, hvor andet
forsvarligt befordringsmiddel benyttes, er indleveret til befordring dermed.
Stk. 2. Når den sikrede har indleveret sådan
meddelelse, som omhandles i §§ 21, 46 og 67, til befordring med telegram
eller post eller, hvor andet forsvarligt befordringsmiddel benyttes, har
afgivet den til befordring dermed, går det ikke ud over ham, at meddelelsen
forsinkes eller ikke kommer frem.
§ 34. (Ophævet).
II. Skadesforsikring
A. ALMINDELIGE BESTEMMELSER
SKADESFORSIKRINGENS GENSTAND
§ 35. Enhver lovlig interesse, der lader sig ansætte
i penge, kan være genstand for skadesforsikring. Forsikringen kan tegnes for
forsikringstagerens eller trediemands interese.
FORSIKRINGSVÆRDIEN
§ 36. Er tingsforsikring tegnet uden angivelse af
nogen bestemt interesse, skal forsikringen anses at dække den interesse, der
knytter sig til, at selve tingens værdi ikke forringes ved
forsikringsbegivenheden, men omfatter ikke anden til tingens bevarelse
knyttet interesse. Selskabet svarer således ikke for driftstab eller for
skade, som skyldes, at tingen ikke kan anvendes til den tid og på den måde,
som er forudsat.
§ 37. Med de i §§ 38 og 75 nævnte undtagelser
ansættes tingens værdi til det beløb, der efter priserne umiddelbart før
forsikringsbegivenheden ville kræves til genanskaffelse af den tilintetgjorte
eller beskadigede genstand med rimeligt fradrag for værdiforringelse ved
alder, brug, nedsat anvendelighed eller andre omstændigheder.
Stk. 2. Ved indbogenstande, personlige brugsgenstande
og lignende sker der dog kun fradrag for værdiforringelse ved alder og brug,
for så vidt genstandenes nytteværdi for den sikrede derved er væsentlig
nedsat.
Stk. 3. Genopføres eller istandsættes en beskadiget
bygning, finder fradrag derhos kun sted for forskellen mellem gammelt og nyt.
§ 38. Erstatning for genstande, som den sikrede selv
har tilvirket til salg, fastsættes på grundlag af den pris, som ved salg på
almindelige vilkår ville kunne opnås umiddelbart før forsikringsbegivenhedens
indtræden, med fradrag for regelmæssige salgsomkostninger, undgået
handelsrisiko samt fordelen ved kontant betaling.
§ 39. Selskabet er, selv om andet er aftalt, ikke
forpligtet til at udrede større erstatning end, hvad der kræves til den lidte
skades dækning.
Stk. 2. Indeholder forsikringsaftalen en bestemmelse,
hvorved den forsikrede genstand ansættes til en bestemt værdi, eller bestemte
vurderingsregler vedtages, er en sådan aftale bindende for selskabet, for så
vidt det ikke godtgør, at der derved ville blive erstattet mere end den lidte
skade.
UNDERFORSIKRING
§ 40. Er forsikringssummen lavere end den forsikrede
interesses værdi, hæfter selskabet kun efter forholdet mellem
forsikringssummen og den nævnte værdi.
DOBBELTFORSIKRING
§ 41. Er samme interesse forsikret mod samme fare hos
flere selskaber, hæfter hvert selskab, som om det var eneforsikrer.
§ 42. Er flere selskaber ansvarlige for en skade, og
er den erstatning, der skal udredes, mindre end de erstatningsbeløb, for
hvilke selskaberne tilsammen hæfter, fordeles ansvaret selskaberne imellem i
forhold til de beløb, for hvilke hvert af dem hæfter. Kan et af selskaberne
ikke udrede sin andel, fordeles det manglende beløb mellem de øvrige i
tilsvarende forhold indenfor den ved 1ste punktum angivne begrænsning.
§ 43. Er der i forsikringsaftalen truffet forbehold
om, at selskabet helt eller delvis skal være fri for ansvar, hvis samme
interesse er eller bliver forsikret i andet selskab, har den sikrede dog ret
til erstatning for skade, som han ikke får godtgjort ifølge en anden
forsikring. Har flere selskaber tegnet forsikring på samme interesse, og har
de alle betinget deres ansvar af, at der ikke andetsteds er tegnet forsikring
på samme interesse, hæfter alle selskaberne desuagtet i forhold til det
beløb, med hvilket hvert af dem ville have svaret, hvis det alene havde
tegnet forsikringen. Kan et af selskaberne ikke udrede sin andel, fordeles
det manglende beløb i tilsvarende forhold på de andre selskaber.
Stk. 2. Er ifølge aftalen ikke blot ansvaret, men også
retten til præmien afhængig af, at forsikring ikke tegnes andetsteds, finder
bestemmelserne i 1ste stykke ikke anvendelse.
Stk. 3. Selskabet kan gøre sit ansvar betinget af, at
den sikrede selv bærer risikoen for en del af den forsikrede interesse, samt
deraf, at han ikke andetsteds forsikrer anden interesse end den i § 36
angivne.
§ 44. Den sikrede er forpligtet til at give det
selskab, som han afkræver erstatning, underretning om, hos hvilke selskaber
der tillige er tegnet forsikring, og er ansvarlig for tab, som forårsages
ved, at sådan underretning forsømmes.
Stk. 2. Er det aftalt, at forsikringstageren eller den
sikrede før forsikringsbegivenheden indtræder, skal give selskabet
meddelelse, hvis samme interesse forsikres andetsteds, har forsømmelse af at
give sådan meddelelse, uanset modstående aftale, ikke anden virkning end den
i 1ste stykke foreskrevne.
FAREFORØGELSE
§ 45. Bliver med den sikredes vilje en i policen
bestemt angivet fareomstændighed således ændret, at selskabets risiko derved
forøges udover, hvad der ved aftalens afslutning kan antages at være taget i
betragtning, er selskabet fri for ansvar, hvis det ikke ville have overtaget
forsikringen, såfremt de ved ændringen hidførte forhold havde foreligget, da
aftalen blev afsluttet.
Stk. 2. Må det antages, at selskabet ville have tegnet
forsikringen, men på andre vilkår, hæfter det således, som det mod den
aftalte præmie ville have fortsat forsikringen, om fareforøgelsen havde været
det bekendt. Ville selskabet ved genforsikring i videre omfang have begrænset
sit ansvar for egen regning, nedsættes erstatningen i samme forhold.
Stk. 3. Ved søforsikring og anden transportforsikring
samt garantiforsikring gælder i stedet for den i 2det stykke nævnte regel, at
selskabet kun er ansvarligt i det omfang fareforøgelsen har været uden
indflydelse på forsikringsbegivenhedens indtræden eller skadens størrelse.
§ 46. Undlader den sikrede efter at være kommet til
kundskab om en ikke med hans vilje sket fareforøgelse uden gyldig grund at
underrette selskabet derom, anses ændringen som hidført med hans vilje.
§ 47. Uanset om en fareforøgelse af den i § 45 nævnte
art er hidført med eller uden den sikredes vilje, er selskabet berettiget til
at opsige forsikringen med en uges - hvis forsikringstageren har bopæl i
Grønland, en måneds - varsel.
§ 48. Vil selskabet påberåbe sig, at fareforøgelse er
indtrådt, må det efter erhvervet kundskab om fareforøgelsen uden unødigt
ophold give den sikrede meddelelse om, hvorvidt det vil gøre nogen ret i
henhold til §§ 45-47 gældende.
§ 49. Selskabet kan ikke til sin frigørelse påberåbe
sig en fareforøgelse, når denne er bortfaldet eller har ophørt at have nogen
betydning for selskabet.
Stk. 2. Det samme gælder, når fareforøgelsen skyldes en
handling, som foretages til afværgelse af skade på person eller ejendom under
sådanne omstændigheder, at handlingen må anses forsvarlig.
§ 50. Aftale om, at fareforøgelse skal have
retsvirkning i andre tilfælde eller i videre omfang end hjemlet ved §§ 45-49,
kan ikke påberåbes af selskabet. Dog kan det vedtages, at reglerne i § 45,
2det stykke, skal anvendes i stedet for reglerne i samme paragraf, 3die
stykke, og omvendt.
Stk. 2. Ved tingsforsikring af fremmed interesse har
fareforøgelse hidført med forsikringstagerens vilje, hvis den forsikrede
genstand befinder sig i hans varetægt, samme virkning, som om den var hidført
af den sikrede. Det samme gælder ved forsikring mod driftstab.
SIKKERHEDSFORHOLDSREGLER
§ 51. Er der i forsikringsaftalen givet pålæg om
forholdsregler, der før forsikringsbegivenhedens indtræden skal iagttages for
at forebygge denne eller formindske skadens omfang, og har den sikrede eller
nogen, hvem det påhviler at påse forskrifternes gennemførelse, gjort sig
skyldig i forsømmelse med hensyn til overholdelsen af sådant pålæg, har den
sikrede kun krav mod selskabet, når og for så vidt det må anses godtgjort, at
forsikringsbegivenhedens indtræden eller omfang ikke skyldes overtrædelse af
disse forskrifter.
Stk. 2. Vidner undladelsen af at efterkomme
forskrifterne om en forsømmelighed, som lader befrygte, at forskriften også i
fremtiden vil blive overtrådt, eller er der i øvrigt grund til at befrygte,
at nye overtrædelser vil finde sted, kan selskabet opsige aftalen med en uges
- hvis forsikringstageren har bopæl i Grønland, en måneds - varsel.
Stk. 3. Aftale, der går ud på i videre omfang end
angivet at fritage selskabet for ansvar, når sådanne forskrifter overtrædes,
er uden retsvirkning.
FORANSTALTNINGER TIL AFVÆRGELSE AF SKADE
§ 52. Den sikrede skal, når en forsikringsbegivenhed
er indtrådt, eller umiddelbar fare for dens indtræden foreligger, efter evne
afværge eller begrænse skaden samt, hvis selskabet er forpligtet til at
erstatte en skade, for hvilken den sikrede har ret til erstatning hos
trediemand, træffe de til sikring af selskabets dækningskrav efter
omstændighederne nødvendige foranstaltninger, indtil selskabet bliver i stand
til selv at varetage sit tarv. Har selskabet i så henseende givet bestemte
forskrifter, skal den sikrede så vidt muligt følge disse.
Stk. 2. Overtræder han forsætligt eller af grov
uagtsomhed denne pligt, svarer selskabet ikke for skade, der kan antages
foranlediget derved. Det kan ikke med retsvirkning aftales, at den sikredes
eller andres undladelse af at træffe foranstaltninger som ovenfor nævnt skal
have strengere virkninger end her foreskrevet.
§ 53. Forsikringen omfatter tab eller udgift, som
forvoldes den sikrede ved efter omstændighederne forsvarlig foranstaltning af
den i § 52 nævnte art. Bestemmelsen i § 40 finder her tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Selskabet er forpligtet til at dække de nævnte
omkostninger, selv om forsikringssummen derved overskrides.
Stk. 3. Disse bestemmelser gælder ikke for
kreaturforsikring.
FORSIKRING AF TREDIEMANDS INTERESSE
§ 54. Er tingsforsikring tegnet uden angivelse af
nogen bestemt interesse, anses forsikringen tegnet til fordel for enhver, der
som ejer, panthaver eller indehaver af anden tinglig ret, eller fordi han
bærer faren for tingen, vil lide tab ved, at den forringes eller går til
grunde. Dette gælder dog ikke i forhold til en søpanthaver.
Stk. 2. Er det betinget, at forsikringen skal ophøre i
tilfælde af ejerskifte, gælder forsikringen dog 14 dage - i kreaturforsikring
3 dage - efter ejerskiftet i det omfang, hvori den nye ejer ikke gennem en af
ham tegnet forsikring har krav på erstatning. Har den nye ejer bopæl i
Grønland, forlænges de nævnte frister til en måned. Bestemmelsen i 1. punktum
gælder ikke for søforsikring af skib.
§ 55. Forsikring af indbo anses, hvis ikke andet
fremgår af omstændighederne, tillige at omfatte indbo, der tilhører
forsikringstagerens ægtefælle, hans hjemmeboende børn samt personer, der
hører til forsikringstagerens husstand og står i personligt tjenesteforhold
til ham.
§ 56. Hvis forsikringen er tegnet til fordel for
trediemand eller ifølge loven dækker fremmed interesse, er
forsikringstageren, medmindre andet følger af retsforholdet mellem ham og
trediemand, dog i forhold til denne berettiget til at træffe afgørelse om
ændring, ophævelse eller opsigelse af aftalen og kan med retsvirkning modtage
opsigelse eller anden meddelelse forsikringen vedrørende.
Stk. 2. Har forsikringstageren ubeføjet foretaget sådan
disposition, er denne dog bindende i forhold til selskabet, medmindre dette
vidste eller burde vide, at forsikringstageren var uberettiget dertil. Dette
gælder ved søforsikring og anden transportforsikring af varer dog kun, for så
vidt forsikringstageren foreviser policen til fornøden påtegning eller
godtgør, at der ikke er udfærdiget konnossement eller fragtbrev af sådan art,
at afsenderen, efter at han har givet dokumentet fra sig, ikke kan råde over
varerne.
§ 57. Når forsikringsbegivenheden indtræder,
tilkommer retten til erstatning den, hvis interesse forsikringen skal dække,
selv om han ikke har fået meddelelse om forsikringen.
Stk. 2. Forsikringstageren kan dog med bindende
virkning forhandle med selskabet om erstatning og oppebære denne, medmindre
en bestemt angiven person af forsikringstageren er opgivet eller nogen selv
har anmeldt sig til selskabet som berettiget, eller den sikrede har en ved
tinglysning sikret ret i den forsikrede faste ejendom. Bestemmelsen i § 56,
sidste punktum, finder tilsvarende anvendelse.
§ 58. Omfatter en forsikring samtidig ejerens og
panthaverens interesse, kan erstatningsbeløbet udbetales til ejeren, når
skaden er udbedret, en forsikret bygning genopført, andre af forsikringen og
panteretten omfattede genstande genanskaffet eller lige så betryggende
sikkerhed for panthaverens fyldestgørest stillet. Det samme gælder, hvis
forsikringen dækker andre i tingen berettigedes interesse.
Stk. 2. Finder istandsættelse eller genanskaffelse ikke
sted, bliver erstatningsbeløbet at fordele mellem ejeren og de andre
berettigede under iagttagelse af regelen i § 57, 2det stykke.
B. SØFORSIKRING OG ANDEN TRANSPORTFORSIKRING TRANSPORTFORSIKRING
1. SØFORSIKRING
§ 59. Ved søforsikring forstås i denne lov forsikring
mod fare, for hvilken den forsikredes interesse udsættes under søtransport.
Omfatter en forsikring foruden søfare tillige anden fare der står i
forbindelse med transporten, anses forsikringen i sin helhed som
søforsikring.
Stk. 2. Som søforsikring anses også forsikring, der
knytter sig til skib, som er oplagt eller befinder sig på bedding eller i
dok, eller som ellers er stilleliggende, samt forsikring af gods, der
befinder sig i sådant skib.
§ 60. Søforsikring omfatter, for så vidt ingen særlig
undtagelse er gjort i lov eller aftale, enhver art af fare, for hvilken den
forsikrede interesse udsættes.
§ 61. Ved forsikring af kasko eller fragt er
selskabet ansvarligt for den erstatningspligt, der kan påhvile den sikrede
imod trediemand, hvor skib eller fragt hæfter for ansvar, som skyldes
sammenstød med skib eller stødning mod fast eller flydende genstand eller
sådant forhold, som ifølge sølovens § 223a ligestilles med sammenstød.
Foreligger underforsikring, finder bestemmelsen i § 40 anvendelse. Selskabet
hæfter dog ikke for rederens ansvar for skade, der som følge af sammenstødet
er overgået gods, som befinder sig om bord i det forsikrede skib.
§ 62. Selskabet hæfter ikke for skade på skib, der
alene er en følge af slid, alder eller råddenskab, eller for skade, som
rammer gods på grund af mangler ved dettes indpakning eller dets egen
beskaffenhed, såsom indre skade, svind, sædvanlig udlækning eller dyrs død.
§ 63. Skade, der hidrører fra, at skibet ved afgangen
fra sidste havn ikke var sødygtigt, tilbørlig udrustet og bemandet, forsynet
med de fornødne skibsdokumenter eller forsvarlig lastet, er selskabet ved
forsikring af rederens interesse ikke pligtig at erstatte, medmindre det må
antages, at hverken rederen eller skibsføreren har vidst eller burdet indse,
at mangelen forefandtes.
§ 64. Er almindeligt havari opgjort på behørigt sted
og på lovlig måde, skal det bidrag til havariet, som i henhold til
fordelingen falder på den forsikrede interesse, tilsvares af selskabet.
Foreligger underforsikring, finder bestemmelsen i § 40 anvendelse.
§ 65. Er det i befragtningsaftalen bestemt, at
almindeligt havari skal opgøres efter andre regler end de i lov foreskrevne,
frigøres selskabet ikke derved, at denne bestemmelse bringes til udførelse,
såfremt de benyttede regler er almindelig anerkendte i international
forretningsbrug.
§ 66. Kan skade på den forsikrede genstand fordres
erstattet under almindeligt havari, har den sikrede dog ret til uden at
afvente havariopgørelsen at fordre denne skade erstattet af selskabet efter
reglerne om partikulært havari.
Stk. 2. Når selskabet udbetaler sådan erstatning,
indtræder det fuldt ud i den sikredes ret mod de andre deltagere i havariet.
Foreligger underforsikring, finder bestemmelsen i § 40 anvendelse.
§ 67. Sker transport med andet skib end det, som
efter forsikringsaftalen skulle benyttes, er selskabet fri for ansvar, hvis
det må antages, at det, om det havde haft kendskab hertil, ikke ville have
overtaget forsikringen eller ville have beregnet en højere præmie, opstillet
andre vilkår eller genforsikret en større del af risikoen.
Stk. 2. Finder forandringen sted efter rejsens
begyndelse, er selskabet dog ansvarligt, hvis forandringen er sket uden den
sikredes samtykke eller er blevet nødvendig af hensyn til en begivenhed, som
omfattes af forsikringen. Sker sådan forandring uden den sikredes samtykke,
er han dog pligtig at give selskabet meddelelse derom, så snart han bliver
vidende om forandringen. Forsømmer han dette er selskabet fri for ansvar for
begivenheder, der indtræder efter dette tidspunkt.
§ 68. Sker der under rejsen afvigelse fra den vej,
som er angivet ved aftalen eller i øvrigt må anses som den rette, ophører
selskabets ansvar, medmindre afvigelsen er foretaget uden den sikredes
samtykke.
Stk. 2. Selskabets ansvar ophører dog ikke, hvis
afvigelsen er blevet nødvendig af hensyn til en af forsikringen omfattet
begivenhed eller er foretaget til afværgelse af skade på person eller ejendom
under sådanne omstændigheder, at dens foretagelse må anses som forsvarlig.
Dog er selskabet, hvis den rette vej ikke genoptages, så snart det er
gørligt, fri for ansvar for skade, som under disse omstændigheder indtræffer.
Stk. 3. Er selskabets ansvar ophørt i medfør af
bestemmelserne i 1ste eller 2det stykke, er selskabet dog ansvarligt for
forsikringsbegivenheder, der indtræder efter at den rette vej er genoptaget,
for så vidt afvigelsen har været uden betydning for skadens indtræden eller
omfang.
Stk. 4. Tilsvarende regel gælder, når et skib er kommet
udenfor det farvand, som forsikringen omfatter.
§ 69. Lider skib eller gods, som tilhører rederen,
skade under bjærgning af andet skib eller dettes ladning, er selskabet fri
for at erstatte skade, der må anses godtgjort gennem bjærgeløn. Viser det sig
efter erstatningens udbetaling, at skaden helt eller delvis er godtgjort på
nævnte måde, kan selskabet derhos kræve en tilsvarende del af
erstatningsbeløbet tilbagebetalt.
§ 70. Er et skib som følge af, at det er sunket eller
strandet eller ved anden begivenhed, som forsikringen omfatter, kommet i en
sådan tilstand, at det ikke for rimelig bekostning kan bjærges, eller er
blevet således beskadiget, at det ikke er istandsættelse værd, har den
sikrede ret til erstatning for totalskade.
Stk. 2. Det samme gælder, når gods ved en begivenhed,
som forsikringen omfatter, er kommet i sådan tilstand eller er således
beskadiget som ovenfor nævnt eller blevet oplagt på et sted, fra hvilket det
ikke indenfor rimelig tid eller for rimelig bekostning kan afhentes.
§ 71. Har der manglet underretning om et skib i tre
gange så lang tid, som gennemsnitlig medgår til skibets rejse fra det sted,
fra hvilket den sidste efterretning om skibet havdes, til nærmeste
bestemmelsessted, dog mindst tre måneder, eller er skibet forladt af
besætningen, og er det ikke inden tre måneder derefter kommet i den sikredes
rådighed, har den sikrede ret til erstatning som for totalskade.
Stk. 2. Samme regel finder anvendelse på ombordværende
gods, når hverken dette eller skibet er kommet frem inden den i 1ste stykke
angivne frist.
§ 72. Er skib eller gods af fremmed magt belagt med
embargo eller opbragt eller tilbageholdt ved lignende foranstaltning, og
frigives det ikke inden 6 måneder derefter, har den sikrede ret til
erstatning som for totalskade.
Stk. 2. Vil den sikrede benytte denne ret, skal han
underrette selskabet derom inden 3 måneder efter, at han har fået kundskab om
de omstændigheder, der begrunder hans ret.
§ 73. Udbetaler selskabet erstatning for totalskade,
indtræder det i den sikredes ret til det, som måtte være i behold af de
således erstattede genstande, og kan fordre, at den sikrede udleverer alle
ham tilgængelige, disse genstande vedrørende dokumenter og bevisligheder.
Stk. 2. Foreligger underforsikring, har selskabet dog
kun ret til andel i det, der findes i behold, efter forholdet mellem
forsikringssummen og forsikringsværdien.
§ 74. Indtræffer havari flere gange i løbet af
forsikringstiden, erstatter selskabet skaden, selv om erstatningssummerne
tilsammen overstiger forsikringssummen.
Stk. 2. Dog har selskabet, når skade er indtruffet, ret
til ved at betale hele forsikringssummen med tillæg af allerede påløbne
omkostninger at befri sig for ethvert ansvar for begivenheder, der indtræder,
eller omkostninger, der påløber, efter at forsikringstageren har fået
meddelelse om, at selskabet vil benytte sig af denne ret. I disse tilfælde
kommer bestemmelsen i § 73 ikke til anvendelse.
§ 75. Forsikringsværdien af et skib er den værdi,
skibet havde på det tidspunkt, da selskabets ansvar begyndte.
Stk. 2. Hvis et skib, da forsikringsaftalen blev
truffet, er ansat til en bestemt værdi (takseret police), er sådan ansættelse
bindende for selskabet, for så vidt det ikke godtgør, at den ansatte værdi
overstiger, hvad der med rimelighed kan anses som forsikringsværdien.
Stk. 3. Værdien af forsikrede varer ansættes uanset
senere prisforandringer til den pris, som umiddelbart før transportens
begyndelse på afgangsstedet betaltes for varer af samme art frit leverede i
skib, på banevogn eller på andet transportmiddel med tillæg af 10 pct. samt
af præmie for almindelig forsikring og af fragt for så vidt denne skal
betales uden hensyn til, om transporten fuldføres.
§ 76. Såfremt en forsikring i henhold til aftalen
eller ifølge opsigelse af anden grund end manglende præmiebetaling ville
ophøre på et tidspunkt, da skibet er på søen, bortfalder aftalen dog først
ved udløbet af den dag, da skibet ankommer til første bestemmelsessted.
Forlænges forsikringen herved, kan selskabet kræve præmie for forlængelsen.
2. ANDEN TRANSPORTFORSIKRING
§ 77. Anden transportforsikring end søforsikring
omfatter, for så vidt ingen særlig undtagelse er gjort i lov eller aftale,
enhver art af fare, for hvilken den forsikrede interesse udsættes under
transporten.
§ 78. Bestemmelserne i §§ 62, 67, 68, 72, 73, 74 og
75 finder tilsvarende anvendelse.
C. BRANDFORSIKRING
§ 79. Brandforsikring dækker den ved ildsvåde
forårsagede skade på en af forsikringen omfattet genstand, selv om denne ikke
kommer i brand. Skade, forårsaget ved ild, der ikke kan betegnes som
ildsvåde, omfattes ikke af forsikringen.
§ 80. Udsættes en genstand forsætlig for varme ved
kogning, strygning, tørring, røgning eller lignende er selskabet ikke
ansvarligt for den derved opståede skade på genstanden, selv om den kommer i
brand.
§ 81. Hvis ikke andet er aftalt, svarer selskabet
også for skade, som forvoldes ved lynnedslag, selv om der ikke derved opstår
brand, på samme måde som for brandskade.
Stk. 2. Har selskabet overtaget ansvar for
eksplosionsskade, der ikke er en følge af brand, finder bestemmelserne om
brandforsikring anvendelse.
§ 82. Bortkommer brandforsikrede ting under brand ved
tyveri eller på anden måde, eller beskadiges de under forsøg på at redde dem
fra brand, anses skaden som brandskade. Det samme er tilfældet, hvis de
tilintetgøres eller beskadiges for at forebygge eller begrænse en brand under
sådanne omstændigheder, at opofrelsen må anses som forsvarlig. Dette gælder,
selv om branden ikke truer nogen genstand, der falder ind under forsikringen.
§ 83. Befinder en forsikret genstand sig ved
forsikringsbegivenhedens indtræden på andet sted end det ved forsikringens
tegning opgivne, er selskabet ansvarligt, medmindre det må antages, at
selskabet, hvis det sted, hvor forsikringsbegivenheden indtraf, var opgivet
som forsikringssted, ville have afholdt sig fra at tegne forsikringen eller
betinget sig højere præmie eller andre vilkår eller ville have genforsikret i
videre omfang.
Stk. 2. Ved forsikring af indbo er selskabet for et
beløb af indtil 15 pct. af forsikringssummen, dog ikke udover 3.000 kr.,
ansvarlig for brandskade, der indtræder, medens de forsikrede genstande
midlertidig befinder sig andetsteds i riget end i policen angivet, selv om
faren derved forøges.
§ 84. Gælder en forsikring for et tidsrum af et år,
skal den, hvis ikke andet må anses aftalt, betragtes som fornyet for et år ad
gangen, medmindre forsikringstageren eller selskabet har opsagt den senest en
uge før forsikringstidens udløb.
§ 85. Reglerne i §§ 18 og 19 gælder også, hvis
forsikringsbegivenheden fremkaldes af den sikredes med ham samlevende
ægtefælle.
§ 86. Er en forsikret fast ejendom pantsat, kan
panthaveren, selv om selskabets ansvar overfor ejeren bortfalder i medfør af
§§ 4, 6 og 50, 2det stykke, dog kræve dækning i den erstatning, som ellers
ville være kommet til udbetaling, for så vidt han ikke kan opnå
fyldestgørelse af pantet eller af skyldnerens øvrige formue. I det omfang, i
hvilket selskabet har betalt erstatning til panthaveren, indtræder det i
dennes ret mod ejeren.
Stk. 2. Det samme gælder, hvis forsikringen dækker
andre i tingen berettigedes interesse.
§ 87. Bortfalder forsikringen af en fast ejendom
ifølge aftale, eller nedsættes forsikringssummen, eller bringes selskabets
ansvar til ophør på grund af manglende præmiebetaling eller ejerskifte, får
dette først retsvirkning overfor panthaveren 14 dage - hvis panthaveren har
bopæl i Grønland, en måned - efter, at han fra selskabet har modtaget
meddelelse derom.
Stk. 2. Bestemmelsen i § 51, 1ste stykke, kan kun
påberåbes overfor panthaveren, når denne selv er skyld i, at pålægget ikke er
overholdt.
Stk. 3. I øvrigt bliver de bestemmelser til værn for
panthavere og andre i ejendommen berettigede, som indeholdes i særlige love
om bygningsbrandforsikring eller i de i henhold til disse love stadfæstede
vedtægter, bestående.
Stk. 4. Disse bestemmelser finder også anvendelse på
det i §§ 37 og 38 i lov om tinglysning af 31. marts 1926 omhandlede tilbehør
til fast ejendom, for så vidt forsikringen omfatter sådant tilbehør.
§ 88. Bestemmelser i aftalen, der indeholder
afvigelse fra de i §§ 86 og 87 opstillede regler til beskyttelse af
panthavere, kan ikke påberåbes af selskabet.
D. KREATURFORSIKRING
§ 89. Dør eller nedslås et forsikret dyr inden en
måned efter forsikringstidens udløb som følge af en af aftalen omfattet
begivenhed, der er indtrådt i forsikringstiden, hæfter selskabet, som om
døden var indtrådt i forsikringstiden.
§ 90. Hvis et dyr dør eller nedslås som følge af en
sygdom eller et ulykkestilfælde, beregnes erstatningen efter den værdi, dyret
umiddelbart før døden ville have haft, om sygdommen eller ulykkestilfældet
ikke var indtrådt.
E. ANSVARSFORSIKRING
§ 91. Er der tegnet forsikring mod erstatningsansvar,
nogen pådrager sig overfor trediemand som følge af en skadevoldende
begivenhed, er selskabet forpligtet til at betale erstatning, hvis en
begivenhed, som omfattes af aftalen, finder sted i løbet af forsikringstiden,
selv om de skadelige følger først indtræder senere.
§ 92. Omkostninger, der foranlediges af den sikredes
forsvar mod krav fra trediemands side, omfattes af forsikringen, såfremt det
efter omstændighederne må anses for rimeligt, at den sikrede har pådraget sig
dem.
Stk. 2. Hvis den sikrede er dømt til at betale renter
af et erstatningsbeløb, finder reglerne i 1ste stykke tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Er der i aftalen fastsat en bestemt
forsikringssum, skal selskabet betale de her nævnte omkostninger og renter,
selv om forsikringssummen overskrides. Er forsikringssummen mindre end det
idømte erstatningsbeløb, er selskabet dog kun pligtigt at tilsvare den del af
renten, som svarer til det erstatningsbeløb, selskabet skal betale.
§ 93. Såfremt der for en fordring, der hidrører fra
et af forsikringen omfattet ansvar, foretages en arrestforretning, er
selskabet pligtigt at stille den sikkerhed, der er fornøden for at afværge
arresten, dog ikke udover forsikringssummen.
§ 94. En bestemmelse i aftalen om, at selskabet skal
være fri for ansvar, såfremt den sikrede uden selskabets samtykke udbetaler
erstatning eller godkender et fremsat erstatningskrav, er ugyldig i det
omfang, hvori det må anses godtgjort, at den sikrede ved at betale eller
godkende kravet kun har opfyldt sin retspligt.
§ 95. Når den sikredes erstatningspligt over for den
skadelidte er fastslået og erstatningens størrelse bestemt, indtræder den
skadelidte i den sikredes ret imod selskabet, for så vidt han ikke er
fyldestgjort.
Stk. 2. Har flere skadelidte krav på erstatningsydelsen
for en forsikringsbegivenhed, og overstiger deres for selskabet anmeldte krav
tilsammen, hvad selskabet er pligtigt at yde, skal de, for så vidt ikke andet
er vedtaget, fyldestgøres forholdsmæssigt.
§ 96. Når selskabet er vidende om en indtruffen
forsikringsbegivenhed, kan det ikke gennem forhandlinger med den sikrede
bevirke, at den skadelidtes ret ifølge § 95 derved indskrænkes eller
forspildes.
III. Livsforsikring
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
§ 97. Livsforsikring kan tegnes på
forsikringstagerens eller en trediemands liv.
§ 98. Skal præmien betales i flere perioder, er
forsikringstageren ikke pligtig at holde forsikringen i kraft gennem betaling
af de senere præmier.
§ 99. Ønsker selskabet at begrænse sit ansvar i
tilfælde af fareforøgelse, må det i policen tydeligt angive, hvilke bestemte
fareforøgelser der skal have betydning, og hvilken virkning fareforøgelsen
skal have.
§ 100. Har den, på hvis liv forsikringen er tegnet,
berøvet sig livet på et tidspunkt, hvor forsikringen ikke har været i kraft
uafbrudt mindst de sidste 2 år, er selskabet fri for ansvar, medmindre det må
anses godtgjort, at forsikringen er tegnet eller på ny sat i kraft uden tanke
på selvmordet, og at dette ville være begået, selv om forsikringen ikke havde
foreligget.
§ 101. Uanset at selskabet efter en i denne lov
indeholdt regel eller efter aftalt vilkår er fri for ansvar, finder de i
henhold til lov eller aftale gældende regler for tilbagekøb af forsikringer
eller disses omskrivning til fripolicer anvendelse.
KAPITALFORSIKRING
§ 102. Forsikringstageren kan såvel ved forsikringens
tegning som senere indsætte en anden som begunstiget. I så tilfælde bliver
forsikringssummen at udbetale umiddelbart til denne.
Stk. 2. Indsættelsen kan forsikringstageren
tilbagekalde, for så vidt han ikke overfor den begunstigede har givet afkald
derpå. Forsikringstagerens ret til at tilbagekalde begunstigelsen går ikke
over på hans arvinger eller dødsbo.
§ 103. Indsættelse af en begunstiget og
tilbagekaldelse af sådan indsættelse er kun gyldig, såfremt den skriftlig
meddeles selskabet eller optages i eller påtegnes policen af selskabet.
§ 104. Når ingen begunstiget er indsat, og
forsikringssummen skal udbetales ved forsikringstagerens død, tilfalder den
hans dødsbo.
Stk. 2. Har forsikringstageren indsat en begunstiget,
som ikke er hans tvangsarving, og efterlader han sig ægtefælle, livsarvinger
eller arveberettigede adoptivbørn eller disses livsarvinger, skal
forsikringssummen, for så vidt angår de nævnte personers ret til boslod og
tvangsarvelod, behandles som tilhørende dødsboet og som tillagt den
begunstigede ved testamente. Dette gælder dog ikke, såfremt
forsikringstageren har givet afkald på sin ret til at tilbagekalde
indsættelsen af den begunstigede.
Stk. 3. Har nogen, forinden forsikringssummen i medfør
af § 102 er udbetalt til den begunstigede, overfor selskabet ved forevisning
af vielsesattest, skifteudskrift eller lignende behørigt godtgjort at høre
til forsikringstagerens i 2det stykke nævnte efterladte og i denne egenskab
gjort indsigelse mod, at sådan udbetaling sker, må selskabet ikke udbetale
forsikringssummen, forinden det ved forlig eller retslig afgørelse mellem den
begunstigede og de efterladte er bragt på det rene, hvem der har ret til
forsikringssummen. Dog har selskabet altid ret til at udbetale til den
begunstigede indtil en trediedel af forsikringssummen eller, såfremt han
besørger forsikringstagerens begravelse, et passende beløb til bestridelse af
udgifterne til denne.
§ 105. Ved fortolkningen af de bestemmelser, hvorved
en begunstiget indsættes, kommer, hvis ikke andet fremgår af
omstændighederne, følgende regler til anvendelse, når forsikringssummen skal
betales ved forsikringstagerens død.
Stk. 2. Er forsikringstagerens ægtefælle indsat som
begunstiget, er det den ægtefælle, med hvem han ved sin død levede i
ægteskab, der anses som begunstiget.
Stk. 3. Har forsikringstageren indsat sine børn som
begunstigede, anses hans livsarvinger, derunder hans adoptivbørn og disses
livsarvinger, som begunstigede, hver for den andel, arveloven tildeler ham.
Stk. 4. Er forsikringstagerens arvinger indsat som
begunstigede tager enhver af dem del i forsikringssummen efter det forhold,
hvori han i henhold til testamente eller loven er arveberettiget efter
forsikringstageren.
Stk. 5. Har forsikringstageren indsat sine
»nærmeste pårørende« som begunstigede anses hans ægtefælle som
indsat, eller hvis sådan ikke efterlades, hans børn, eller hvis ej heller
sådanne forefindes, hans arvinger, alt overensstemmende med de forudnævnte
regler.
§ 106. Er en bestemt person indsat som begunstiget,
bortfalder begunstigelsen, hvis forsikringssummen skal udbetales ved eller
efter forsikringstagerens død, og den begunstigede ikke overlever denne.
§ 107. Skal efter aftalen forsikringssummen
udbetales, når forsikringstageren enten dør eller opnår en bestemt alder,
anses indsættelse af en begunstiget som kun gældende for dødsfaldet.
§ 108. Indsættelse af en begunstiget medfører ingen
indskrænkning i forsikringstagerens ret til at forlange tilbagekøbsværdien
eller til at overdrage, pantsætte eller på anden måde råde over de
rettigheder, forsikringsaftalen hjemler ham.
Stk. 2. Har forsikringstageren overfor den begunstigede
givet afkald på at tilbagekalde begunstigelsen, anses han også at have
fraskrevet sig retten til uden den begunstigedes samtykke at råde således
over forsikringen at den begunstigedes ret derved indskrænkes eller
forspildes.
§ 109. Så længe forsikringsbegivenheden ikke er
indtrådt, kan den begunstigede - selv om hans indsættelse er uigenkaldelig -
ikke overdrage, pantsætte eller på anden måde råde over sit krav.
§ 110. Har forsikringstageren tegnet en forsikring
således, at forsikringssummen ikke skal udbetales umiddelbart ved hans død,
men først på et senere tidspunkt, eller har han tegnet en forsikring på en
andens liv, indtræder den begunstigede, såfremt intet andet fremgår af
forholdet, ved forsikringstagerens død i dennes ret efter aftalen.
§ 111. Den, der ved køb eller på anden måde får en
livsforsikringspolice overdraget, erhverver derved alle de rettigheder mod
selskabet, aftalen hjemler. Ved overdragelsen bortfalder indsættelse af
begunstiget for så vidt ikke afkald på tilbagekaldelsesretten er givet.
§ 112. Pantsætter forsikringstageren sit krav,
bortfalder ikke derved sket indsættelse af en begunstiget. Er der ikke givet
afkald på retten til at tilbagekalde, står den begunstigede tilbage for
panthaverens ret.
Stk. 2. Panthaveren kan, når hans fordring er
forfalden, gøre kravet på forsikringens tilbagekøbsværdi gældende efter forud
med 2 måneders varsel at have opfordret forsikringstageren til at løse pantet
mod betaling af nævnte værdi. Er forsikringsbegivenheden indtrådt, kan han
søge fyldestgørelse i forsikringssummen.
Stk. 3. Pantet anses ikke at omfatte krav på bonus, der
forfalder forinden panthaveren har søgt fyldestgørelse.
§ 113. Retshandler vedrørende de af en
livsforsikringsaftale flydende rettigheder mod selskabet kan, hvis policen
ikke har fået påtegning om retshandelen, ikke gøres gældende over for den,
der senere i god tro gennem overdragelse har erhvervet sådanne rettigheder,
når han har fået policen i sin besiddelse, eller policen har fået påtegning
om hans ret.
§ 114. Udbetaling af forsikringssummen eller af
genkøbsværdien eller bestemmelse om ændring i det bestående kontraktsforhold
kan ikke gøres gældende overfor de i § 113 nævnte godtroende erhververe,
medmindre retshandelen er indgået i god tro med den, der havde policen i
hænde med formel lovlig adkomst, og policen enten er tilbageleveret selskabet
eller har erholdt påtegning om det stedfundne.
§ 115. Er en police udstedt eller senere
transporteret til ihændehaveren, bliver denne ikke derved uden at oplyse sin
adkomst legitimeret overfor selskabet til at oppebære forsikringssummen eller
til i øvrigt at råde over forsikringen.
Stk. 2. Indsættelse af en begunstiget kan ikke ske ved
en bestemmelse om, at forsikringssummen skal udbetales til ihændehaveren.
§ 116. Hverken forsikringstagerens eller den
begunstigedes ret overfor selskabet kan gøres til genstand for
retsforfølgning fra deres kreditorers side, jfr. dog § 117.
Stk. 2. Er en livsforsikringspolice overdraget, kan
erhververens ret gøres til genstand for retsforfølgning fra hans kreditorers
side, medmindre erhververen er forsikringstagerens ægtefælle, eller
erhvervelsen har fundet sted uden vederlag. Bestemmelserne i § 117 finder i
så tilfælde tilsvarende anvendelse med hensyn til de af erhververen betalte
præmier eller - for ægtefællens vedkommende - med hensyn til det vederlag,
denne måtte have erlagt for overdragelsen.
§ 117. Kommer forsikringstageren under konkurs, og
findes det, at han i løbet af de sidste 3 år inden fristdagen til betaling af
præmier har anvendt et efter hans formuetilstand på det tidspunkt betalingen
fandt sted, uforholdsmæssigt stort beløb, kan konkursboet overfor selskabet
forlange, at det for meget erlagte indbetales i boet, for så vidt det kan
udredes af forsikringens tilbagekøbsværdi eller, såfremt en sådan ikke
findes, af kapitalværdien af den fripolice, hvortil forsikringstageren ville
have ret på grundlag af de stedfundne betalinger.
Stk. 2. Er forsikringssummen forfalden uden at være
udbetalt inden fristdagen, eller forfalder den under konkursbehandlingen, kan
konkursboet under de i 1ste stykke omhandlede betingelser forlange en
tilsvarende del af forsikringssummen indbetalt i boet.
Stk. 3. Foranstående regler kommer til anvendelse,
uanset om der er indsat en begunstiget, og uanset om forsikringstageren har
forpligtet sig til ikke at tilbagekalde begunstigelsen. Har den begunstigede
erlagt vederlag for indsættelsen, er han berettiget til af boet at kræve
dette tilbage. Såfremt han har oppebåret forsikringssummen, kan boet gøre
kravet gældende mod ham.
RENTEFORSIKRING
§ 118. Ved renteforsikring kommer de for
kapitalforsikring fastsatte regler til anvendelse. Dog frigøres selskabet ved
udbetaling af forfaldne renteydelser til den opgivne rentenyder, så længe det
ikke har fået kundskab om, at retten dertil er overdraget nogen anden. Dette
gælder, selv om policen ikke har fået påtegning om udbetalingen.
Stk. 2. Er den, i hvis levetid renten skal betales, en
anden end forsikringstageren, anses han at være indsat som begunstiget. IV.
Ulykkesforsikring og sygeforsikring
§ 119. Forsikring kan tegnes mod ulykke eller sygdom,
der rammer forsikringstageren selv eller trediemand.
§ 120. Indtræder en ulykke eller sygdom, som omfattes
af aftalen, i forsikringstiden, hæfter selskabet også for sådanne skadelige
følger, som først viser sig senere.
§ 121. Indtræder der under forsikringstiden
omstændigheder, der i policen bestemt og tydeligt er angivet som
fareforøgende og er den, på hvis liv eller helbred forsikringen er tegnet,
vidende derom, er selskabet, så længe dette medfører en fareforøgelse, frit
for ansvar, hvis det ikke ville have overtaget forsikringen, såfremt de ved
ændringen hidførte forhold havde foreligget ved forsikringens tegning.
Stk. 2. Må det antages, at selskabet ville have
overtaget forsikringen, hæfter det på de vilkår og i det omfang, i hvilket
det mod den aftalte præmie ville have bibeholdt forsikringen, om
fareforøgelsen var det bekendt. Ville selskabet ved genforsikring i videre
omfang have begrænset sit ansvar for egen regning, nedsættes erstatningen i
samme forhold.
Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 48 og 49, 2det stykke,
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Aftale, hvorefter fareforøgelse i videre omfang
skal frigøre selskabet, er uden retsvirkning. Dog kan det vedtages, at i
stedet for det i 2det stykke bestemte, den regel skal gælde, at selskabet kun
er ansvarligt i det omfang, fareforøgelsen har været uden indflydelse på
forsikringsbegivenhedens indtræden eller skadens omfang.
§ 122. Reglerne i §§ 102-106 finder tilsvarende
anvendelse ved ulykkesforsikring og sygeforsikring.
§ 123. Hverken forsikringstagerens eller den sikredes
ret overfor selskabet kan gøres til genstand for retsforfølgning fra deres
kreditorers side.
§ 124. Har den, på hvis liv eller helbred
forsikringen er tegnet, forsætlig eller af grov uagtsomhed undladt at
foretage de efter omstændighederne rimelige foranstaltninger til forebyggelse
af forsikringsbegivenheden eller til formindskelse af dennes omfang eller
uden gyldig grund ikke efterkommet de forskrifter, som selskabet i så
henseende har givet ham, svarer dette ikke for den skade, som kan antages
foranlediget derved. Dette gælder dog ikke, for så vidt opfyldelsen af
selskabets forskrifter ville medføre et utilbørligt indgreb i den pågældendes
selvbestemmelsesret.
Stk. 2. Det kan ikke med retsvirkning aftales, at
undladelsen skal have retsfølger i andre tilfælde eller i videre omfang end
ovenfor nævnt.
V. Gennemførelses- og overgangsbestemmelser
§ 125. Denne lov træder i kraft den 1. januar 1932.
§ 126. På en forsikringsaftale, der er indgået, inden
loven træder i kraft, finder loven anvendelse fra den første derefter
indtrædende dag, til hvilken aftalen med kontraktmæssigt varsel af selskabet
kunne være bragt til ophør, eller fra hvilken den fornys i medfør af § 84.
Stk. 2. For de under justitsministeriets tilsyn værende
bygningsbrandforsikringer finder loven anvendelse fra det tidspunkt, som
justitsministeren fastsætter, dog senest 1 år efter lovens ikrafttræden.
§ 127. Bestemmelserne i §§ 26 og 27 finder anvendelse
i alle tilfælde, hvor det forhold, der medfører de i disse bestemmelser
angivne retsvirkninger, indtræder efter lovens ikrafttræden.
§ 128. Bestemmelsen i § 29 kommer til anvendelse på
de før lovens ikrafttræden indgåede forsikringsaftaler, dog at de i § 29
ommeldte frister regnes fra lovens ikrafttræden, medmindre forældelsen efter
den hidtil gældende ret ville være indtrådt tidligere.
§ 129. Bestemmelsen i § 34 kommer til anvendelse i
alle tilfælde, hvor den forsikringsbegivenhed, i anledning af hvilken
bestemmelsen påberåbes, indtræder efter lovens ikrafttræden.
§ 130. De i loven for livs-, ulykkes- og
sygeforsikring givne regler om begunstigede kommer til anvendelse i alle
tilfælde, hvor den begunstigede er indsat efter lovens ikrafttræden.
§ 131. Bestemmelsen i § 115 finder anvendelse såfremt
en livsforsikringspolice, der er udstedt, forinden loven træder i kraft,
efter dette tidspunkt transporteres til ihændehaveren.
§ 132. Bestemmelserne i §§ 116 og 123 finder
anvendelse i alle tilfælde, hvor retsforfølgningen ikke er påbegyndt forinden
lovens ikrafttræden. Bestemmelsen i § 117 finder anvendelse, såfremt
konkursen indtræder efter nævnte tidspunkt.
§ 133. Bestemmelser i andre love, der medfører en
videregående betryggelse af forsikringstagernes eller de sikredes ret end de
tilsvarende bestemmelser i denne lov, forbliver i kraft.
Stk. 2. Fra denne lovs ikrafttræden ophæves § 27 i lov
af 25. marts 1872 om konkurs m.m., jfr. for Færøernes vedkommende anordning
nr. 72 af 2. maj 1902, samt §§ 230-266 i sølov af 1. april 1892, jfr.
bekendtgørelse nr. 108 af 13. april 1929, og for Færøernes vedkommende
anordning nr. 203 af 4. november 1892. Endvidere bortfalder, hvad der i
øvrigt i lovgivningen måtte være stridende mod denne lov.
----
Lov nr. 50 af 24. februar 1960 indeholder følgende bestemmelse:
§ 2. Forsikringsaftaleloven sættes i kraft i Grønland
fra den 1. januar 1961.
----
Lov nr. 179 af 24. maj 1972 indeholder følgende bestemmelse:
§ 2. Tidspunktet for lovens ikrafttræden bestemmes af
justitsministeren (* 1)
----
Lov nr. 181 af 24. maj 1972 indeholder følgende bestemmelse:
§ 13. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser,
som landsdelenes særlige forhold tilsiger.
----
Lov nr. 212 af 26. april 1973 indeholder følgende bestemmelse:
§ 5. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser,
som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger. (* 2)
----
Lov nr. 250 af 12. juni 1975 indeholder følgende bestemmelser:
§ 5. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. §§ 1, 2 og 4, nr. 1 (* 3), 2, 3, 5 og 6, kan
ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne.
Stk. 3. §§ 2 og 4, nr. 1, 2, 3, 5 og 6, kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for Grønland. (* 4)
----
Lov nr. 266 af 26. juni 1975 indeholder følgende bestemmelser:
§ 9. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. §§ 1-5 (* 5) og § 7 kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold
tilsiger.
Stk. 3. §§ 1-6 kan ved kongelig anordning sættes i
kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold
tilsiger.
----
Lov nr. 228 af 23. maj 1984 (* 6) indeholder følgende bestemmelser:
§ 28. Loven træder i kraft den 1. oktober 1984 og
finder anvendelse på erstatningsansvar for skader, der indtræder efter lovens
ikrafttræden.
§ 32. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser,
som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
----
Lov nr. 618 af 19. december 1984 (* 7) indeholder følgende bestemmelser:
§ 7. Loven træder i kraft den 1. januar 1985 og
finder anvendelse i det omfang, der skal betales renter for et tidsrum efter
lovens ikrafttræden.
§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser,
som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
JUSTITSMINISTERIET, DEN 24. OKTOBER 1986
ERIK NINN-HANSEN
/Ingrid Gormsen
Officielle noter
(* 1) Loven trådte i kraft den 1. januar 1973, jfr. bekendtgørelse nr. 572
af 22. december 1972.
(* 2) Se anordning nr. 586 af 19. november 1973.
(* 3) Ophævelsen af § 34 i lov om forsikringsaftaler.
(* 4) Se anordning nr. 350 af 14. juli 1980.
(* 5) I § 5 ændres § 117, stk. 1 og 2, i lov om forsikringsaftaler.
(* 6) I lovens § 29, nr. 1, ophæves § 25 i lov om forsikringsaftaler.
(* 7) I lovens § 2 ændres § 24, stk. 2, i lov om forsikringsaftaler.
Lignende dokumenter
- Afslag på tilbagebetaling af fejlagtigt indbetalte forsikringspræmier til en frivilig dagpengeforsikring Retsinformation · 24. juni 2003
- Kendelse af 28. november 1995. 95-15.904 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 28. november 1995
- 85/75/EØF: Kommissionens beslutning af 5. december 1984 om en procedure i henhold til EØF-traktatens artikel 85 (IV/30.307 - brandforsikring (D) (Kun den tyske udgave er autentisk) EU-lovgivning · 5. december 1984
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2021/1710 af 21. september 2021 om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Specialudvalget vedrørende Koordinering af Sociale Sikringsordninger, som er nedsat ved handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side, for så vidt angår vedtagelsen af en afgørelse om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger UDKAST TIL AFGØRELSE nr. 1/2021 VEDTAGET AF SPECIALUDVALGET, SOM ER NEDSAT VED ARTIKEL 8, STK. 1, LITRA P), I HANDELS- OG SAMARBEJDSAFTALEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB PÅ DEN ENE SIDE OG DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND PÅ DEN ANDEN SIDE, den … om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger EU-lovgivning · 21. september 2021
- Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991 om forsikringsselskabers årsregnskaber og konsoliderede regnskaber EU-lovgivning · 19. december 1991
- DOMSTOLENS DOM (FEMTE AFDELING) AF 13. JULI 1993. - ADRIANUS THIJSSEN MOD CONTROLEDIENST VOOR DE VERZEKERINGEN. - ANMODNING OM PRAEJUDICIEL AFGOERELSE: RAAD VAN STATE - BELGIEN. - ETABLERINGSFRIHED - UDOEVELSE AF OFFENTLIG MYNDIGHED. - SAG C-42/92 EU-domme · 13. juli 1993