Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om forsikringsaftaler

Ikke gældende siden 16. oktober 2006 LBK nr 726 af 24/10/1986LovbekendtgørelseJustitsministeriet31. oktober 1986

Gældende udgave: LBK nr 1237 af 09/11/2015

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 166 afgørelser

Domsdatabasen 68, Retsinformation 42, Det finansielle ankenævn 36, Landsskatteretten 9, Klagenævn (Nævnenes Hus) 8, Advokatnævnet 2

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om forsikringsaftaler

Herved bekendtgøres lov nr. 129 af 15. april 1930 om

forsikringsaftaler med de ændringer, der følger af lov nr. 50 af 24. februar

1960, lov nr. 179 af 24. maj 1972, lov nr. 181 af 24. maj 1972, § 12, lov nr.

212 af 26. april 1973, § 2, lov nr. 250 af 12. juni 1975, § 4, lov nr. 266 af

26. juni 1975, § 5, lov nr. 228 af 23. maj 1984, § 29 og lov nr. 618 af 19.

december 1984, § 2.

I. Fælles bestemmelser for alle forsikringsarter

INDLEDENDE REGLER

§ 1. Denne lov finder anvendelse på

forsikringsaftaler, der indgås med forsikringsaktieselskaber, gensidige

forsikringsselskaber eller andre selskaber og institutioner, der driver

forsikringsvirksomhed.

Stk. 2. Loven gælder ikke for:

1. Genforsikring.

2. Invalideforsikring i henhold til lov nr. 197 af 16.

juli 1927.

3. Ulykkesforsikring tegnet i henhold til lov nr. 205

af 6. juli 1916, jfr. bekendtgørelse nr. 187 af 14. juli 1927, jfr. for

Færøernes vedkommende anordninger nr. 503 af 29. november 1922, nr. 37 af 23.

februar 1924, nr. 213 af 24. juli 1925 og nr. 41 af 9. marts 1926.

4. Overenskomst afsluttet med en af lov nr. 60 af 27.

marts 1929 omfattet begravelseskasse, en i henhold til lov nr. 144 af 10. maj

1915, jfr. bekendtgørelse nr. 87 af 19. april 1929, statsanerkendt sygekasse,

jfr. for Færøernes vedkommende anordning nr. 59 af 21. februar 1930, en af de

i paragraf 34 i lov nr. 144 af 10. maj 1915 omhandlede under statskontrol

virkende gensidige sygeforeninger, en af de i § 31 i lov nr. 197 af 16. juli

1927 omhandlede sygekasser, den i § 8 i lov nr. 67 af 1. april 1912 nævnte

som sygekasse anerkendte sygeforsikring for udenlandske landarbejdere og en

af de i lov nr. 126 af 28. april 1916, jfr. love nr. 180 af 1. april 1921 og

Læs alt

nr. 93 af 1. april 1925, omhandlede læge- og sygebefordringskasser på

Færøerne.

5. Aftale, hvorved fagsammenslutninger yder deres

medlemmer dækning mod tab ved arbejdsløshed eller arbejdsstandsning.

6. Aftale, hvorved en arbejdsgiver tilsiger de i hans

virksomhed beskæftigede personer pension.

§ 2. Ved selskabet forstås i denne lov

forsikringsgiveren.

Stk. 2. Ved forsikringstageren forstås den, der med

selskabet har sluttet aftale om forsikring.

Stk. 3. Ved den sikrede forstås den, som, hvis en

forsikringsydelse kommer til udbetaling, har ret til ydelsen.

§ 3. Denne lovs bestemmelser kommer, for så vidt de

ikke udtrykkeligt er erklæret for ufravigelige eller deres ufravigelighed

følger af andre retsregler, kun til anvendelse, hvis ikke andet er

udtrykkeligt aftalt eller må anses indeholdt i aftalen.

URIGTIGE OPLYSNINGER VED AFTALENS AFSLUTNING

§ 4. Har forsikringstageren ved forsikringens tegning

svigagtig givet urigtig oplysning om eller fortiet en omstændighed, som må

antages at være af betydning for selskabet, er aftalen ikke bindende for

dette. Det samme gælder, hvis hans forhold i øvrigt har været af en sådan

art, at det ville stride mod almindelig hæderlighed at gøre aftalen gældende.

§ 5. Må det antages, at forsikringstageren ved

forsikringens tegning hverken vidste eller burde vide, at en af ham given

oplysning var urigtig, hæfter selskabet, som om urigtig oplysning ikke

forelå.

Stk. 2. Ved skadesforsikring kan selskabet dog opsige

forsikringen med en uges - hvis forsikringstageren har bopæl i Grønland, en

måneds - varsel.

§ 6. Har forsikringstageren, uden at forholdet

omfattes af §§ 4 eller 5, givet urigtig oplysning, er selskabet fri for

ansvar, hvis det kan antages ikke at ville have overtaget forsikringen, om

det rette forhold havde været oplyst.

Stk. 2. Må det antages, at selskabet ville have

overtaget forsikringen, men på andre vilkår, hæfter det i det omfang, i

hvilket det mod den aftalte præmie ville have forpligtet sig. Ville selskabet

ved genforsikring i videre omfang have begrænset sit ansvar for egen regning,

nedsættes erstatningen i samme forhold.

Stk. 3. Ved søforsikring og anden transportforsikring

samt garantiforsikring gælder i stedet for den i 2det stykke nævnte regel, at

selskabet kun hæfter i det omfang, i hvilket det godtgøres, at det forhold,

hvorom urigtig oplysning er givet, har været uden indflydelse på

forsikringsbegivenhedens indtræden eller skadens størrelse.

§ 7. Forsikringstagerens undladelse af at give

oplysning har ingen indflydelse på selskabets ansvar, medmindre han burde

være klar over, at den ikke oplyste omstændighed var af betydning for

selskabet, og hans forhold kan tilregnes ham som grov uagtsomhed. I så fald

anses han, som om han havde givet urigtig oplysning, jfr. § 6.

§ 8. Vil selskabet påberåbe sig, at et af de i §§ 5-7

nævnte forhold foreligger, skal det efter at have fået kundskab om

oplysningens urigtighed uden unødigt ophold meddele forsikringstageren, i

hvilket omfang det vil påberåbe sig nogen af de rettigheder, disse

paragraffer hjemler.

§ 9. Selskabet kan ikke gøre gældende, at urigtig

oplysning er givet, såfremt det ved forsikringens tegning var eller burde

være vidende om det rette forhold, eller den omstændighed, hvorom selskabet

er forblevet uvidende, var uden betydning for det eller senere har ophørt at

have sådan betydning.

§ 10. Aftale, som strider mod bestemmelserne i §§ 5

og 7-9, kan ikke påberåbes af selskabet.

Stk. 2. Har selskabet forbeholdt sig at være fri for

ansvar, hvis en oplysning, som gives af en anden end forsikringstageren,

viser sig at være urigtig, kan dette ikke medføre strengere virkninger, end

hvis oplysningen var givet af forsikringstageren.

Stk. 3. Det samme gælder, hvis selskabet i policen har

beskrevet et faktisk forhold uden at have indhentet oplysninger desangående

fra forsikringstageren eller andre og har forbeholdt sig at være helt eller

delvis fri for ansvar, hvis det måtte vise sig, at beskrivelsen var urigtig.

INDTRÆDELSE AF SELSKABETS ANSVAR

§ 11. Er forsikringsaftale sluttet, uden at det er

bestemt, når ansvaret skal begynde, anses selskabets ansvar at indtræde

allerede på det tidspunkt, da selskabet eller forsikringstageren afsender

meddelelse om, at den anden parts tilbud antages.

Stk. 2. De i 1ste stykke omhandlede erklæringer skal

anses afsendt kl. 6 eftermiddag medmindre andet bevises.

PRÆMIEN

§ 12. Første præmie forfalder, så snart aftalen er

sluttet, hvis ingen anden forfaldsdag er vedtaget.

Stk. 2. Skal præmien betales i flere perioder, eller

fornys forsikringen i henhold til aftale eller efter § 84, forfalder de

senere præmier på hver periodes første dag.

§ 13. Betales første præmie ikke i rette tid, kan

selskabet opsige forsikringen med den virkning, at aftalen helt bortfalder,

såfremt præmien ikke betales inden 3 dage. Det samme gælder, hvis en senere

præmie ikke betales inden en uge efter, at selskabet har rettet påkrav derom

til forsikringstageren. Sådant påkrav må dog tidligst finde sted en uge før

forfaldsdagen.

Stk. 2. Har forsikringstageren bopæl i Grønland,

forlænges de i stk. 1 omhandlede frister for betaling i det omfang, stedets

forbindelsesmuligheder i det enkelte tilfælde gør det rimeligt, ligesom

påkrav kan foretages tidligere end en uge før forfaldsdagen, for så vidt det

er rimeligt begrundet i stedets postforbindelse.

§ 14. Betales første præmie ikke efter påkrav, der

tidligst må foretages på forfaldsdagen, ophører selskabets ansvar. Det samme

gælder, hvis en senere præmie ikke betales inden en uge efter påkrav, der

tidligst må foretages en uge før forfaldsdagen.

Stk. 2. Har forsikringstageren bopæl i Grønland,

forlænges de i stk. 1 omhandlede frister for betaling i det omfang, stedets

forbindelsesmuligheder i det enkelte tilfælde gør det rimeligt, ligesom

påkrav i henhold til stk. 1, 2. punktum, kan foretages tidligere end en uge

før forfaldsdagen, for så vidt det er rimeligt begrundet i stedets

postforbindelse.

Stk. 3. Forbehold om, at selskabets ansvar først skal

indtræde, når første præmie er betalt eller policen udleveret, er ugyldigt.

Stk. 4. Så længe aftalen ikke er helt bortfaldet, kan

forsikringstageren ved at betale præmien bringe selskabets ansvar til på ny

at løbe fra det tidspunkt, betalingen sker.

§ 15. Når der efter sket påkrav er forløbet 3

måneder, uden at præmien er betalt, ophører aftalen uden opsigelse, medmindre

selskabet har påbegyndt retsforfølgning for at indtale præmien. Fra sådan

retsforfølgnings begyndelse genindtræder selskabets ansvar. Opgiver selskabet

retsforfølgningen eller fører den ikke til fyldestgørelse, bortfalder

selskabets ansvar på ny, og den i 1ste punktum nævnte påtalefrist betragtes

som ikke afbrudt.

§ 16. Bliver en forsikringsaftale i henhold til en

bestemmelse i denne lov af selskabet opsagt til ophør forinden udløbet af den

tid, for hvilken den er afsluttet, eller ophører den i henhold til § 15, har

selskabet ret til det præmiebeløb, som skulle have været betalt, såfremt

forsikringen kun havde været tegnet for den forløbne tid.

Stk. 2. Ophører aftalen af andre grunde at gælde, har

selskabet ret til så stor del af præmien, som svarer til den indtil ophøret

forløbne tid.

§ 17. Det kan ikke med retsvirkning vedtages, at

undladelse af at betale præmie i rette tid skal medføre strengere virkninger

for forsikringstageren eller den sikrede end de i §§ 13-15 foreskrevne.

Bestemmelserne i § 13, 2det og 3die punktum, og § 16 gælder ikke for

livsforsikring.

FORSÆTLIG ELLER UAGTSOM FREMKALDELSE AF FORSIKRINGSBEGIVENHEDEN

§ 18. Fremkalder den sikrede forsætligt

forsikringsbegivenheden, har han ikke noget krav mod selskabet.

Stk. 2. Har han fremkaldt forsikringsbegivenheden ved

en uagtsomhed, der under de foreliggende omstændigheder må betegnes som grov,

skal det under hensyn til skyldgraden og omstændighederne i øvrigt afgøres,

om erstatning skal ydes og i bekræftende fald med hvilket beløb. Ved

livsforsikring og ansvarsforsikring hæfter selskabet dog fuldt ud.

§ 19. Bestemmelserne i § 18 om bortfald eller

begrænsning af selskabets ansvar finder ikke anvendelse, når den sikrede var

under 14 år eller på grund af sindssygdom, åndssvaghed, forbigående

sindsforvirring eller lignende tilstand har manglet evnen til at handle

fornuftsmæssigt.

Stk. 2. Det samme gælder, når den handling, hvorved

forsikringsbegivenheden forårsages, foretages til afværgelse af skade på

person eller ejendom under sådanne omstændigheder, at handlingen må anses som

forsvarlig.

§ 20. Det kan ikke med retsvirkning aftales, at

selskabet skal være fri for ansvar, hvis forsikringsbegivenheden er fremkaldt

ved en uagtsomhed, der ikke kan betegnes som grov. Denne bestemmelse er ikke

til hinder for, at det aftales, dels at selskabet skal være fri for ansvar

for forsikringsbegivenheder, som den sikrede har forårsaget under

selvforskyldt beruselse, dels at selskabet kan afkorte indtil 5 pct. i

erstatningen, hvis forsikringsbegivenheden er fremkaldt ved en uagtsomhed,

der ikke kan betegnes som grov.

DEN SIKREDES PLIGTER, NÅR FORSIKRINGSBEGIVENHEDEN INDTRÆDER

§ 21. Er forsikringsbegivenheden indtrådt, skal den

sikrede uden ophold give selskabet meddelelse derom, hvis han i den anledning

vil rejse krav mod dette.

Stk. 2. Forsømmer den sikrede dette, er selskabet ikke

ansvarlig i videre omfang, end det ville have været, hvis sådan meddelelse

var givet. Gøres det antageligt, at selskabet på grund af forsømmelsen er

blevet afskåret fra at oplyse omstændigheder, som ville ophæve eller begrænse

dets ansvar, afgøres det under hensyn til de foreliggende omstændigheder, om

erstatning skal ydes og i bekræftende fald med hvilket beløb.

Stk. 3. Er det aftalt, at den sikrede angående

begivenheder, for hvis følger selskabet er ansvarligt, skal foretage

anmeldelse, selv om sådan følge endnu ikke er indtrådt, finder ovenstående

bestemmelse tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Det kan ikke med retsvirkning aftales, at

strengere følger end her foreskrevet skal indtræde, hvis den sikrede eller

andre undlader at give selskabet meddelelse af den ovenfor nævnte art. Denne

bestemmelse gælder ikke for tyveri-, garanti-, haglskade- og

kreaturforsikring samt skadesforsikring af motorkøretøjer.

§ 22. Den sikrede skal, hvis han rejser krav mod

selskabet, give dette alle ham tilgængelige oplysninger om forhold, som kan

være af betydning for bedømmelsen af forsikringsbegivenheden, for

fastsættelsen af det beløb, selskabet skal yde, eller for de dækningskrav,

selskabet måtte have mod andre.

Stk. 2. Forsømmer den sikrede at give sådanne

oplysninger, har dette den i § 21, 2det stykke, angivne virkning.

§ 23. Er det vedtaget, at den sikrede, hvis han

svigagtig opgiver eller fortier en omstændighed, der er af betydning for

bedømmelsen af selskabets ansvar, skal miste den ret til forsikringsydelsen,

som han ellers ville have haft, kan retten under hensyntagen til de

omstændigheder, under hvilke det svigagtige forhold fandt sted, afgøre, at

forsikringsydelsen uanset aftalen helt eller delvis skal erlægges.

Stk. 2. Er oplysning eller undladelse af at give

oplysning ikke sket i svigagtig hensigt, har dette uanset modstående aftale

ikke anden virkning end den i § 21, 2det stykke, angivne.

SELSKABETS BETALINGSPLIGT

§ 24. Forsikringsydelsen kan fordres betalt 14 dage

efter, at selskabet har været i stand til at indhente de oplysninger, der er

fornødne til bedømmelse af forsikringsbegivenheden og fastsættelse af

forsikringsydelsens størrelse. Er det, forinden endelig opgørelse kan finde

sted, givet, at selskabet i alt fald skal betale en del af det krævede beløb,

kan denne del forlanges udbetalt overensstemmende med reglerne i 1ste

punktum.

Stk. 2. Beløbet skal af selskabet forrentes fra

forfaldstiden med en årlig rente, der svarer til den til enhver tid fastsatte

officielle diskonto med et tillæg på 6 pct. Justitsministeren kan hvert andet

år efter forhandling med Danmarks Nationalbank og økonomiministeriet ændre

renten.

Stk. 3. Det kan ikke med retsvirkning vedtages, at

forfaldstiden skal være afhængig af nogen beslutning af selskabet eller

deraf, at dette ved dom er tilpligtet at betale.

SELSKABETS REGRESRET

§ 25. (Ophævet).

RETSVIRKNINGERNE AF SELSKABETS OG FORSIKRINGSTAGERENS INSOLVENS M.V.

§ 26. Kommer selskabet under konkurs, kan

forsikringstageren hæve aftalen. Sker dette ikke, bortfalder aftalen dog tre

måneder efter konkursens bekendtgørelse.

Stk. 2. Hvis selskabet ved udlæg er fundet at mangle

midler til at betale sin gæld, eller det har standset sine betalinger, eller

dets formueforhold i øvrigt viser sig at være sådanne, at det må antages at

være ude af stand til at opfylde sine forpligtelser, kan forsikringstageren

hæve aftalen, hvis selskabet undlader på hans opfordring uopholdelig at

stille betryggende sikkerhed for opfyldelsen.

Stk. 3. Når en forsikringsaftale hæves i henhold til

ovenstående bestemmelser, er forsikringstageren berettiget til at kræve

erstatning for den skade, som han lider ved forsikringens ophør.

Stk. 4. Ovenstående regler finder ikke anvendelse på

sådanne livsforsikringskontrakter, der omfattes af bestemmelserne i lov nr.

65 af 1. april 1914 §§ 25-31, jfr. bekendtgørelse nr. 299 af 30. juni 1922.

§ 27. Mister selskabet retten til at drive

forsikringsvirksomhed her i riget, kan forsikringstageren hæve aftalen. Det

samme gælder, hvis selskabet sammensluttes med et andet eller overdrager sin

formue som helhed til dette.

Stk. 2. Er selskabet trådt i frivillig likvidation,

bortfalder forsikringsaftalen et år efter, at likvidationen er begyndt.

Forsikringstageren kan inden udløbet af dette tidsrum hæve aftalen, hvis

selskabet undlader på hans opfordring uopholdelig at stille betryggende

sikkerhed for opfyldelsen.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 26, næstsidste og sidste

stykke, finder tilsvarende anvendelse.

§ 28. Kommer forsikringstageren under konkurs, eller

åbnes der forhandling om tvangsakkord udenfor konkurs i hans bo, har dette,

selv om andet er aftalt, ingen virkning på forsikringsaftalen udover, hvad

der følger af lovgivningens almindelige regler. Dog kan selskabet ved

skadesforsikring betinge sig ret til at opsige aftalen med 14 dages - hvis

forsikringstageren har bopæl i Grønland, en måneds - varsel.

FORÆLDELSE

§ 29. Krav, der er grundede i forsikringsaftalen,

forældes 2 år efter udgangen af det kalenderår, i hvilket fordringshaveren

fik kundskab om kravet og om, at det er forfaldet, og i alt fald 5 år efter

kravets forfaldstid. I øvrigt finder reglerne i lov nr. 274 af 22. december

1908 §§ 1-3 anvendelse.

§ 30. Aftale om, at den sikrede mister sit krav,

dersom han ikke påtaler det inden en kortere frist end den i § 29 angivne,

kan ikke gøres gældende, medmindre selskabet skriftligt med mindst 6 måneders

varsel har givet ham meddelelse om fristens længde og om følgerne af, at

fristen ikke overholdes.

Stk. 2. Aftale om, at selskabet skal være fri for

ansvar, dersom krav i anledning af en forsikringsbegivenhed ikke fremsættes

overfor selskabet inden en vis frist, kan ikke gøres gældende overfor den,

der fremsætter sådant krav inden 3 måneder efter, at han har fået kundskab om

de omstændigheder, der begrunder kravet.

AFTALE OM FORLÆNGELSE AF FORSIKRINGEN

§ 31. Vedtagelse om, at undladelse af at opsige en

forsikring skal medføre, at den anses forlænget for længere tid end et år,

kan ikke af selskabet gøres gældende, medmindre det tidligst 3 og senest 1

måned før opsigelsestidens udløb har givet forsikringstageren meddelelse,

hvorved han påmindes om, at sådan forlængelse indtræder, hvis opsigelse ikke

finder sted.

VOLDGIFTSAFTALER M.V.

§ 32. Det kan ikke gyldigt aftales, at den sikrede

eller forsikringstageren ved forhandlinger med selskabet ikke må lade sig

bistå af andre.

Stk. 2. Aftale om, at den sikrede eller

forsikringstageren skal give personligt møde ved sådanne forhandlinger, kan

ikke gøres gældende, når dens opfyldelse ville være forbundet med

uforholdsmæssigt besvær eller bekostning.

VISSE MEDDELELSER

§ 33. Meddelelser fra selskabet til

forsikringstageren eller den sikrede bliver først virksomme, når de modtages

af denne, medmindre det skyldes undladelse af at anmelde flytning eller andet

forhold hos modtageren, at meddelelsen ikke eller ikke rettidigt fremkommer,

idet retsvirkningen af meddelelsen da indtræder dagen efter, at den under

normale forhold ville være kommet den pågældende i hænde. Har

forsikringstageren eller den sikrede bopæl i Grønland, kommer det dog ikke

selskabet til skade, at sådan meddelelse som omhandlet i §§ 8, 13, stk. 1, 2.

punktum, 14, 31 og 48 forsinkes eller ikke kommer frem, når meddelelsen er

indleveret til befordring med telegram eller post eller, hvor andet

forsvarligt befordringsmiddel benyttes, er indleveret til befordring dermed.

Stk. 2. Når den sikrede har indleveret sådan

meddelelse, som omhandles i §§ 21, 46 og 67, til befordring med telegram

eller post eller, hvor andet forsvarligt befordringsmiddel benyttes, har

afgivet den til befordring dermed, går det ikke ud over ham, at meddelelsen

forsinkes eller ikke kommer frem.

§ 34. (Ophævet).

II. Skadesforsikring

A. ALMINDELIGE BESTEMMELSER

SKADESFORSIKRINGENS GENSTAND

§ 35. Enhver lovlig interesse, der lader sig ansætte

i penge, kan være genstand for skadesforsikring. Forsikringen kan tegnes for

forsikringstagerens eller trediemands interese.

FORSIKRINGSVÆRDIEN

§ 36. Er tingsforsikring tegnet uden angivelse af

nogen bestemt interesse, skal forsikringen anses at dække den interesse, der

knytter sig til, at selve tingens værdi ikke forringes ved

forsikringsbegivenheden, men omfatter ikke anden til tingens bevarelse

knyttet interesse. Selskabet svarer således ikke for driftstab eller for

skade, som skyldes, at tingen ikke kan anvendes til den tid og på den måde,

som er forudsat.

§ 37. Med de i §§ 38 og 75 nævnte undtagelser

ansættes tingens værdi til det beløb, der efter priserne umiddelbart før

forsikringsbegivenheden ville kræves til genanskaffelse af den tilintetgjorte

eller beskadigede genstand med rimeligt fradrag for værdiforringelse ved

alder, brug, nedsat anvendelighed eller andre omstændigheder.

Stk. 2. Ved indbogenstande, personlige brugsgenstande

og lignende sker der dog kun fradrag for værdiforringelse ved alder og brug,

for så vidt genstandenes nytteværdi for den sikrede derved er væsentlig

nedsat.

Stk. 3. Genopføres eller istandsættes en beskadiget

bygning, finder fradrag derhos kun sted for forskellen mellem gammelt og nyt.

§ 38. Erstatning for genstande, som den sikrede selv

har tilvirket til salg, fastsættes på grundlag af den pris, som ved salg på

almindelige vilkår ville kunne opnås umiddelbart før forsikringsbegivenhedens

indtræden, med fradrag for regelmæssige salgsomkostninger, undgået

handelsrisiko samt fordelen ved kontant betaling.

§ 39. Selskabet er, selv om andet er aftalt, ikke

forpligtet til at udrede større erstatning end, hvad der kræves til den lidte

skades dækning.

Stk. 2. Indeholder forsikringsaftalen en bestemmelse,

hvorved den forsikrede genstand ansættes til en bestemt værdi, eller bestemte

vurderingsregler vedtages, er en sådan aftale bindende for selskabet, for så

vidt det ikke godtgør, at der derved ville blive erstattet mere end den lidte

skade.

UNDERFORSIKRING

§ 40. Er forsikringssummen lavere end den forsikrede

interesses værdi, hæfter selskabet kun efter forholdet mellem

forsikringssummen og den nævnte værdi.

DOBBELTFORSIKRING

§ 41. Er samme interesse forsikret mod samme fare hos

flere selskaber, hæfter hvert selskab, som om det var eneforsikrer.

§ 42. Er flere selskaber ansvarlige for en skade, og

er den erstatning, der skal udredes, mindre end de erstatningsbeløb, for

hvilke selskaberne tilsammen hæfter, fordeles ansvaret selskaberne imellem i

forhold til de beløb, for hvilke hvert af dem hæfter. Kan et af selskaberne

ikke udrede sin andel, fordeles det manglende beløb mellem de øvrige i

tilsvarende forhold indenfor den ved 1ste punktum angivne begrænsning.

§ 43. Er der i forsikringsaftalen truffet forbehold

om, at selskabet helt eller delvis skal være fri for ansvar, hvis samme

interesse er eller bliver forsikret i andet selskab, har den sikrede dog ret

til erstatning for skade, som han ikke får godtgjort ifølge en anden

forsikring. Har flere selskaber tegnet forsikring på samme interesse, og har

de alle betinget deres ansvar af, at der ikke andetsteds er tegnet forsikring

på samme interesse, hæfter alle selskaberne desuagtet i forhold til det

beløb, med hvilket hvert af dem ville have svaret, hvis det alene havde

tegnet forsikringen. Kan et af selskaberne ikke udrede sin andel, fordeles

det manglende beløb i tilsvarende forhold på de andre selskaber.

Stk. 2. Er ifølge aftalen ikke blot ansvaret, men også

retten til præmien afhængig af, at forsikring ikke tegnes andetsteds, finder

bestemmelserne i 1ste stykke ikke anvendelse.

Stk. 3. Selskabet kan gøre sit ansvar betinget af, at

den sikrede selv bærer risikoen for en del af den forsikrede interesse, samt

deraf, at han ikke andetsteds forsikrer anden interesse end den i § 36

angivne.

§ 44. Den sikrede er forpligtet til at give det

selskab, som han afkræver erstatning, underretning om, hos hvilke selskaber

der tillige er tegnet forsikring, og er ansvarlig for tab, som forårsages

ved, at sådan underretning forsømmes.

Stk. 2. Er det aftalt, at forsikringstageren eller den

sikrede før forsikringsbegivenheden indtræder, skal give selskabet

meddelelse, hvis samme interesse forsikres andetsteds, har forsømmelse af at

give sådan meddelelse, uanset modstående aftale, ikke anden virkning end den

i 1ste stykke foreskrevne.

FAREFORØGELSE

§ 45. Bliver med den sikredes vilje en i policen

bestemt angivet fareomstændighed således ændret, at selskabets risiko derved

forøges udover, hvad der ved aftalens afslutning kan antages at være taget i

betragtning, er selskabet fri for ansvar, hvis det ikke ville have overtaget

forsikringen, såfremt de ved ændringen hidførte forhold havde foreligget, da

aftalen blev afsluttet.

Stk. 2. Må det antages, at selskabet ville have tegnet

forsikringen, men på andre vilkår, hæfter det således, som det mod den

aftalte præmie ville have fortsat forsikringen, om fareforøgelsen havde været

det bekendt. Ville selskabet ved genforsikring i videre omfang have begrænset

sit ansvar for egen regning, nedsættes erstatningen i samme forhold.

Stk. 3. Ved søforsikring og anden transportforsikring

samt garantiforsikring gælder i stedet for den i 2det stykke nævnte regel, at

selskabet kun er ansvarligt i det omfang fareforøgelsen har været uden

indflydelse på forsikringsbegivenhedens indtræden eller skadens størrelse.

§ 46. Undlader den sikrede efter at være kommet til

kundskab om en ikke med hans vilje sket fareforøgelse uden gyldig grund at

underrette selskabet derom, anses ændringen som hidført med hans vilje.

§ 47. Uanset om en fareforøgelse af den i § 45 nævnte

art er hidført med eller uden den sikredes vilje, er selskabet berettiget til

at opsige forsikringen med en uges - hvis forsikringstageren har bopæl i

Grønland, en måneds - varsel.

§ 48. Vil selskabet påberåbe sig, at fareforøgelse er

indtrådt, må det efter erhvervet kundskab om fareforøgelsen uden unødigt

ophold give den sikrede meddelelse om, hvorvidt det vil gøre nogen ret i

henhold til §§ 45-47 gældende.

§ 49. Selskabet kan ikke til sin frigørelse påberåbe

sig en fareforøgelse, når denne er bortfaldet eller har ophørt at have nogen

betydning for selskabet.

Stk. 2. Det samme gælder, når fareforøgelsen skyldes en

handling, som foretages til afværgelse af skade på person eller ejendom under

sådanne omstændigheder, at handlingen må anses forsvarlig.

§ 50. Aftale om, at fareforøgelse skal have

retsvirkning i andre tilfælde eller i videre omfang end hjemlet ved §§ 45-49,

kan ikke påberåbes af selskabet. Dog kan det vedtages, at reglerne i § 45,

2det stykke, skal anvendes i stedet for reglerne i samme paragraf, 3die

stykke, og omvendt.

Stk. 2. Ved tingsforsikring af fremmed interesse har

fareforøgelse hidført med forsikringstagerens vilje, hvis den forsikrede

genstand befinder sig i hans varetægt, samme virkning, som om den var hidført

af den sikrede. Det samme gælder ved forsikring mod driftstab.

SIKKERHEDSFORHOLDSREGLER

§ 51. Er der i forsikringsaftalen givet pålæg om

forholdsregler, der før forsikringsbegivenhedens indtræden skal iagttages for

at forebygge denne eller formindske skadens omfang, og har den sikrede eller

nogen, hvem det påhviler at påse forskrifternes gennemførelse, gjort sig

skyldig i forsømmelse med hensyn til overholdelsen af sådant pålæg, har den

sikrede kun krav mod selskabet, når og for så vidt det må anses godtgjort, at

forsikringsbegivenhedens indtræden eller omfang ikke skyldes overtrædelse af

disse forskrifter.

Stk. 2. Vidner undladelsen af at efterkomme

forskrifterne om en forsømmelighed, som lader befrygte, at forskriften også i

fremtiden vil blive overtrådt, eller er der i øvrigt grund til at befrygte,

at nye overtrædelser vil finde sted, kan selskabet opsige aftalen med en uges

- hvis forsikringstageren har bopæl i Grønland, en måneds - varsel.

Stk. 3. Aftale, der går ud på i videre omfang end

angivet at fritage selskabet for ansvar, når sådanne forskrifter overtrædes,

er uden retsvirkning.

FORANSTALTNINGER TIL AFVÆRGELSE AF SKADE

§ 52. Den sikrede skal, når en forsikringsbegivenhed

er indtrådt, eller umiddelbar fare for dens indtræden foreligger, efter evne

afværge eller begrænse skaden samt, hvis selskabet er forpligtet til at

erstatte en skade, for hvilken den sikrede har ret til erstatning hos

trediemand, træffe de til sikring af selskabets dækningskrav efter

omstændighederne nødvendige foranstaltninger, indtil selskabet bliver i stand

til selv at varetage sit tarv. Har selskabet i så henseende givet bestemte

forskrifter, skal den sikrede så vidt muligt følge disse.

Stk. 2. Overtræder han forsætligt eller af grov

uagtsomhed denne pligt, svarer selskabet ikke for skade, der kan antages

foranlediget derved. Det kan ikke med retsvirkning aftales, at den sikredes

eller andres undladelse af at træffe foranstaltninger som ovenfor nævnt skal

have strengere virkninger end her foreskrevet.

§ 53. Forsikringen omfatter tab eller udgift, som

forvoldes den sikrede ved efter omstændighederne forsvarlig foranstaltning af

den i § 52 nævnte art. Bestemmelsen i § 40 finder her tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Selskabet er forpligtet til at dække de nævnte

omkostninger, selv om forsikringssummen derved overskrides.

Stk. 3. Disse bestemmelser gælder ikke for

kreaturforsikring.

FORSIKRING AF TREDIEMANDS INTERESSE

§ 54. Er tingsforsikring tegnet uden angivelse af

nogen bestemt interesse, anses forsikringen tegnet til fordel for enhver, der

som ejer, panthaver eller indehaver af anden tinglig ret, eller fordi han

bærer faren for tingen, vil lide tab ved, at den forringes eller går til

grunde. Dette gælder dog ikke i forhold til en søpanthaver.

Stk. 2. Er det betinget, at forsikringen skal ophøre i

tilfælde af ejerskifte, gælder forsikringen dog 14 dage - i kreaturforsikring

3 dage - efter ejerskiftet i det omfang, hvori den nye ejer ikke gennem en af

ham tegnet forsikring har krav på erstatning. Har den nye ejer bopæl i

Grønland, forlænges de nævnte frister til en måned. Bestemmelsen i 1. punktum

gælder ikke for søforsikring af skib.

§ 55. Forsikring af indbo anses, hvis ikke andet

fremgår af omstændighederne, tillige at omfatte indbo, der tilhører

forsikringstagerens ægtefælle, hans hjemmeboende børn samt personer, der

hører til forsikringstagerens husstand og står i personligt tjenesteforhold

til ham.

§ 56. Hvis forsikringen er tegnet til fordel for

trediemand eller ifølge loven dækker fremmed interesse, er

forsikringstageren, medmindre andet følger af retsforholdet mellem ham og

trediemand, dog i forhold til denne berettiget til at træffe afgørelse om

ændring, ophævelse eller opsigelse af aftalen og kan med retsvirkning modtage

opsigelse eller anden meddelelse forsikringen vedrørende.

Stk. 2. Har forsikringstageren ubeføjet foretaget sådan

disposition, er denne dog bindende i forhold til selskabet, medmindre dette

vidste eller burde vide, at forsikringstageren var uberettiget dertil. Dette

gælder ved søforsikring og anden transportforsikring af varer dog kun, for så

vidt forsikringstageren foreviser policen til fornøden påtegning eller

godtgør, at der ikke er udfærdiget konnossement eller fragtbrev af sådan art,

at afsenderen, efter at han har givet dokumentet fra sig, ikke kan råde over

varerne.

§ 57. Når forsikringsbegivenheden indtræder,

tilkommer retten til erstatning den, hvis interesse forsikringen skal dække,

selv om han ikke har fået meddelelse om forsikringen.

Stk. 2. Forsikringstageren kan dog med bindende

virkning forhandle med selskabet om erstatning og oppebære denne, medmindre

en bestemt angiven person af forsikringstageren er opgivet eller nogen selv

har anmeldt sig til selskabet som berettiget, eller den sikrede har en ved

tinglysning sikret ret i den forsikrede faste ejendom. Bestemmelsen i § 56,

sidste punktum, finder tilsvarende anvendelse.

§ 58. Omfatter en forsikring samtidig ejerens og

panthaverens interesse, kan erstatningsbeløbet udbetales til ejeren, når

skaden er udbedret, en forsikret bygning genopført, andre af forsikringen og

panteretten omfattede genstande genanskaffet eller lige så betryggende

sikkerhed for panthaverens fyldestgørest stillet. Det samme gælder, hvis

forsikringen dækker andre i tingen berettigedes interesse.

Stk. 2. Finder istandsættelse eller genanskaffelse ikke

sted, bliver erstatningsbeløbet at fordele mellem ejeren og de andre

berettigede under iagttagelse af regelen i § 57, 2det stykke.

B. SØFORSIKRING OG ANDEN TRANSPORTFORSIKRING TRANSPORTFORSIKRING

1. SØFORSIKRING

§ 59. Ved søforsikring forstås i denne lov forsikring

mod fare, for hvilken den forsikredes interesse udsættes under søtransport.

Omfatter en forsikring foruden søfare tillige anden fare der står i

forbindelse med transporten, anses forsikringen i sin helhed som

søforsikring.

Stk. 2. Som søforsikring anses også forsikring, der

knytter sig til skib, som er oplagt eller befinder sig på bedding eller i

dok, eller som ellers er stilleliggende, samt forsikring af gods, der

befinder sig i sådant skib.

§ 60. Søforsikring omfatter, for så vidt ingen særlig

undtagelse er gjort i lov eller aftale, enhver art af fare, for hvilken den

forsikrede interesse udsættes.

§ 61. Ved forsikring af kasko eller fragt er

selskabet ansvarligt for den erstatningspligt, der kan påhvile den sikrede

imod trediemand, hvor skib eller fragt hæfter for ansvar, som skyldes

sammenstød med skib eller stødning mod fast eller flydende genstand eller

sådant forhold, som ifølge sølovens § 223a ligestilles med sammenstød.

Foreligger underforsikring, finder bestemmelsen i § 40 anvendelse. Selskabet

hæfter dog ikke for rederens ansvar for skade, der som følge af sammenstødet

er overgået gods, som befinder sig om bord i det forsikrede skib.

§ 62. Selskabet hæfter ikke for skade på skib, der

alene er en følge af slid, alder eller råddenskab, eller for skade, som

rammer gods på grund af mangler ved dettes indpakning eller dets egen

beskaffenhed, såsom indre skade, svind, sædvanlig udlækning eller dyrs død.

§ 63. Skade, der hidrører fra, at skibet ved afgangen

fra sidste havn ikke var sødygtigt, tilbørlig udrustet og bemandet, forsynet

med de fornødne skibsdokumenter eller forsvarlig lastet, er selskabet ved

forsikring af rederens interesse ikke pligtig at erstatte, medmindre det må

antages, at hverken rederen eller skibsføreren har vidst eller burdet indse,

at mangelen forefandtes.

§ 64. Er almindeligt havari opgjort på behørigt sted

og på lovlig måde, skal det bidrag til havariet, som i henhold til

fordelingen falder på den forsikrede interesse, tilsvares af selskabet.

Foreligger underforsikring, finder bestemmelsen i § 40 anvendelse.

§ 65. Er det i befragtningsaftalen bestemt, at

almindeligt havari skal opgøres efter andre regler end de i lov foreskrevne,

frigøres selskabet ikke derved, at denne bestemmelse bringes til udførelse,

såfremt de benyttede regler er almindelig anerkendte i international

forretningsbrug.

§ 66. Kan skade på den forsikrede genstand fordres

erstattet under almindeligt havari, har den sikrede dog ret til uden at

afvente havariopgørelsen at fordre denne skade erstattet af selskabet efter

reglerne om partikulært havari.

Stk. 2. Når selskabet udbetaler sådan erstatning,

indtræder det fuldt ud i den sikredes ret mod de andre deltagere i havariet.

Foreligger underforsikring, finder bestemmelsen i § 40 anvendelse.

§ 67. Sker transport med andet skib end det, som

efter forsikringsaftalen skulle benyttes, er selskabet fri for ansvar, hvis

det må antages, at det, om det havde haft kendskab hertil, ikke ville have

overtaget forsikringen eller ville have beregnet en højere præmie, opstillet

andre vilkår eller genforsikret en større del af risikoen.

Stk. 2. Finder forandringen sted efter rejsens

begyndelse, er selskabet dog ansvarligt, hvis forandringen er sket uden den

sikredes samtykke eller er blevet nødvendig af hensyn til en begivenhed, som

omfattes af forsikringen. Sker sådan forandring uden den sikredes samtykke,

er han dog pligtig at give selskabet meddelelse derom, så snart han bliver

vidende om forandringen. Forsømmer han dette er selskabet fri for ansvar for

begivenheder, der indtræder efter dette tidspunkt.

§ 68. Sker der under rejsen afvigelse fra den vej,

som er angivet ved aftalen eller i øvrigt må anses som den rette, ophører

selskabets ansvar, medmindre afvigelsen er foretaget uden den sikredes

samtykke.

Stk. 2. Selskabets ansvar ophører dog ikke, hvis

afvigelsen er blevet nødvendig af hensyn til en af forsikringen omfattet

begivenhed eller er foretaget til afværgelse af skade på person eller ejendom

under sådanne omstændigheder, at dens foretagelse må anses som forsvarlig.

Dog er selskabet, hvis den rette vej ikke genoptages, så snart det er

gørligt, fri for ansvar for skade, som under disse omstændigheder indtræffer.

Stk. 3. Er selskabets ansvar ophørt i medfør af

bestemmelserne i 1ste eller 2det stykke, er selskabet dog ansvarligt for

forsikringsbegivenheder, der indtræder efter at den rette vej er genoptaget,

for så vidt afvigelsen har været uden betydning for skadens indtræden eller

omfang.

Stk. 4. Tilsvarende regel gælder, når et skib er kommet

udenfor det farvand, som forsikringen omfatter.

§ 69. Lider skib eller gods, som tilhører rederen,

skade under bjærgning af andet skib eller dettes ladning, er selskabet fri

for at erstatte skade, der må anses godtgjort gennem bjærgeløn. Viser det sig

efter erstatningens udbetaling, at skaden helt eller delvis er godtgjort på

nævnte måde, kan selskabet derhos kræve en tilsvarende del af

erstatningsbeløbet tilbagebetalt.

§ 70. Er et skib som følge af, at det er sunket eller

strandet eller ved anden begivenhed, som forsikringen omfatter, kommet i en

sådan tilstand, at det ikke for rimelig bekostning kan bjærges, eller er

blevet således beskadiget, at det ikke er istandsættelse værd, har den

sikrede ret til erstatning for totalskade.

Stk. 2. Det samme gælder, når gods ved en begivenhed,

som forsikringen omfatter, er kommet i sådan tilstand eller er således

beskadiget som ovenfor nævnt eller blevet oplagt på et sted, fra hvilket det

ikke indenfor rimelig tid eller for rimelig bekostning kan afhentes.

§ 71. Har der manglet underretning om et skib i tre

gange så lang tid, som gennemsnitlig medgår til skibets rejse fra det sted,

fra hvilket den sidste efterretning om skibet havdes, til nærmeste

bestemmelsessted, dog mindst tre måneder, eller er skibet forladt af

besætningen, og er det ikke inden tre måneder derefter kommet i den sikredes

rådighed, har den sikrede ret til erstatning som for totalskade.

Stk. 2. Samme regel finder anvendelse på ombordværende

gods, når hverken dette eller skibet er kommet frem inden den i 1ste stykke

angivne frist.

§ 72. Er skib eller gods af fremmed magt belagt med

embargo eller opbragt eller tilbageholdt ved lignende foranstaltning, og

frigives det ikke inden 6 måneder derefter, har den sikrede ret til

erstatning som for totalskade.

Stk. 2. Vil den sikrede benytte denne ret, skal han

underrette selskabet derom inden 3 måneder efter, at han har fået kundskab om

de omstændigheder, der begrunder hans ret.

§ 73. Udbetaler selskabet erstatning for totalskade,

indtræder det i den sikredes ret til det, som måtte være i behold af de

således erstattede genstande, og kan fordre, at den sikrede udleverer alle

ham tilgængelige, disse genstande vedrørende dokumenter og bevisligheder.

Stk. 2. Foreligger underforsikring, har selskabet dog

kun ret til andel i det, der findes i behold, efter forholdet mellem

forsikringssummen og forsikringsværdien.

§ 74. Indtræffer havari flere gange i løbet af

forsikringstiden, erstatter selskabet skaden, selv om erstatningssummerne

tilsammen overstiger forsikringssummen.

Stk. 2. Dog har selskabet, når skade er indtruffet, ret

til ved at betale hele forsikringssummen med tillæg af allerede påløbne

omkostninger at befri sig for ethvert ansvar for begivenheder, der indtræder,

eller omkostninger, der påløber, efter at forsikringstageren har fået

meddelelse om, at selskabet vil benytte sig af denne ret. I disse tilfælde

kommer bestemmelsen i § 73 ikke til anvendelse.

§ 75. Forsikringsværdien af et skib er den værdi,

skibet havde på det tidspunkt, da selskabets ansvar begyndte.

Stk. 2. Hvis et skib, da forsikringsaftalen blev

truffet, er ansat til en bestemt værdi (takseret police), er sådan ansættelse

bindende for selskabet, for så vidt det ikke godtgør, at den ansatte værdi

overstiger, hvad der med rimelighed kan anses som forsikringsværdien.

Stk. 3. Værdien af forsikrede varer ansættes uanset

senere prisforandringer til den pris, som umiddelbart før transportens

begyndelse på afgangsstedet betaltes for varer af samme art frit leverede i

skib, på banevogn eller på andet transportmiddel med tillæg af 10 pct. samt

af præmie for almindelig forsikring og af fragt for så vidt denne skal

betales uden hensyn til, om transporten fuldføres.

§ 76. Såfremt en forsikring i henhold til aftalen

eller ifølge opsigelse af anden grund end manglende præmiebetaling ville

ophøre på et tidspunkt, da skibet er på søen, bortfalder aftalen dog først

ved udløbet af den dag, da skibet ankommer til første bestemmelsessted.

Forlænges forsikringen herved, kan selskabet kræve præmie for forlængelsen.

2. ANDEN TRANSPORTFORSIKRING

§ 77. Anden transportforsikring end søforsikring

omfatter, for så vidt ingen særlig undtagelse er gjort i lov eller aftale,

enhver art af fare, for hvilken den forsikrede interesse udsættes under

transporten.

§ 78. Bestemmelserne i §§ 62, 67, 68, 72, 73, 74 og

75 finder tilsvarende anvendelse.

C. BRANDFORSIKRING

§ 79. Brandforsikring dækker den ved ildsvåde

forårsagede skade på en af forsikringen omfattet genstand, selv om denne ikke

kommer i brand. Skade, forårsaget ved ild, der ikke kan betegnes som

ildsvåde, omfattes ikke af forsikringen.

§ 80. Udsættes en genstand forsætlig for varme ved

kogning, strygning, tørring, røgning eller lignende er selskabet ikke

ansvarligt for den derved opståede skade på genstanden, selv om den kommer i

brand.

§ 81. Hvis ikke andet er aftalt, svarer selskabet

også for skade, som forvoldes ved lynnedslag, selv om der ikke derved opstår

brand, på samme måde som for brandskade.

Stk. 2. Har selskabet overtaget ansvar for

eksplosionsskade, der ikke er en følge af brand, finder bestemmelserne om

brandforsikring anvendelse.

§ 82. Bortkommer brandforsikrede ting under brand ved

tyveri eller på anden måde, eller beskadiges de under forsøg på at redde dem

fra brand, anses skaden som brandskade. Det samme er tilfældet, hvis de

tilintetgøres eller beskadiges for at forebygge eller begrænse en brand under

sådanne omstændigheder, at opofrelsen må anses som forsvarlig. Dette gælder,

selv om branden ikke truer nogen genstand, der falder ind under forsikringen.

§ 83. Befinder en forsikret genstand sig ved

forsikringsbegivenhedens indtræden på andet sted end det ved forsikringens

tegning opgivne, er selskabet ansvarligt, medmindre det må antages, at

selskabet, hvis det sted, hvor forsikringsbegivenheden indtraf, var opgivet

som forsikringssted, ville have afholdt sig fra at tegne forsikringen eller

betinget sig højere præmie eller andre vilkår eller ville have genforsikret i

videre omfang.

Stk. 2. Ved forsikring af indbo er selskabet for et

beløb af indtil 15 pct. af forsikringssummen, dog ikke udover 3.000 kr.,

ansvarlig for brandskade, der indtræder, medens de forsikrede genstande

midlertidig befinder sig andetsteds i riget end i policen angivet, selv om

faren derved forøges.

§ 84. Gælder en forsikring for et tidsrum af et år,

skal den, hvis ikke andet må anses aftalt, betragtes som fornyet for et år ad

gangen, medmindre forsikringstageren eller selskabet har opsagt den senest en

uge før forsikringstidens udløb.

§ 85. Reglerne i §§ 18 og 19 gælder også, hvis

forsikringsbegivenheden fremkaldes af den sikredes med ham samlevende

ægtefælle.

§ 86. Er en forsikret fast ejendom pantsat, kan

panthaveren, selv om selskabets ansvar overfor ejeren bortfalder i medfør af

§§ 4, 6 og 50, 2det stykke, dog kræve dækning i den erstatning, som ellers

ville være kommet til udbetaling, for så vidt han ikke kan opnå

fyldestgørelse af pantet eller af skyldnerens øvrige formue. I det omfang, i

hvilket selskabet har betalt erstatning til panthaveren, indtræder det i

dennes ret mod ejeren.

Stk. 2. Det samme gælder, hvis forsikringen dækker

andre i tingen berettigedes interesse.

§ 87. Bortfalder forsikringen af en fast ejendom

ifølge aftale, eller nedsættes forsikringssummen, eller bringes selskabets

ansvar til ophør på grund af manglende præmiebetaling eller ejerskifte, får

dette først retsvirkning overfor panthaveren 14 dage - hvis panthaveren har

bopæl i Grønland, en måned - efter, at han fra selskabet har modtaget

meddelelse derom.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 51, 1ste stykke, kan kun

påberåbes overfor panthaveren, når denne selv er skyld i, at pålægget ikke er

overholdt.

Stk. 3. I øvrigt bliver de bestemmelser til værn for

panthavere og andre i ejendommen berettigede, som indeholdes i særlige love

om bygningsbrandforsikring eller i de i henhold til disse love stadfæstede

vedtægter, bestående.

Stk. 4. Disse bestemmelser finder også anvendelse på

det i §§ 37 og 38 i lov om tinglysning af 31. marts 1926 omhandlede tilbehør

til fast ejendom, for så vidt forsikringen omfatter sådant tilbehør.

§ 88. Bestemmelser i aftalen, der indeholder

afvigelse fra de i §§ 86 og 87 opstillede regler til beskyttelse af

panthavere, kan ikke påberåbes af selskabet.

D. KREATURFORSIKRING

§ 89. Dør eller nedslås et forsikret dyr inden en

måned efter forsikringstidens udløb som følge af en af aftalen omfattet

begivenhed, der er indtrådt i forsikringstiden, hæfter selskabet, som om

døden var indtrådt i forsikringstiden.

§ 90. Hvis et dyr dør eller nedslås som følge af en

sygdom eller et ulykkestilfælde, beregnes erstatningen efter den værdi, dyret

umiddelbart før døden ville have haft, om sygdommen eller ulykkestilfældet

ikke var indtrådt.

E. ANSVARSFORSIKRING

§ 91. Er der tegnet forsikring mod erstatningsansvar,

nogen pådrager sig overfor trediemand som følge af en skadevoldende

begivenhed, er selskabet forpligtet til at betale erstatning, hvis en

begivenhed, som omfattes af aftalen, finder sted i løbet af forsikringstiden,

selv om de skadelige følger først indtræder senere.

§ 92. Omkostninger, der foranlediges af den sikredes

forsvar mod krav fra trediemands side, omfattes af forsikringen, såfremt det

efter omstændighederne må anses for rimeligt, at den sikrede har pådraget sig

dem.

Stk. 2. Hvis den sikrede er dømt til at betale renter

af et erstatningsbeløb, finder reglerne i 1ste stykke tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Er der i aftalen fastsat en bestemt

forsikringssum, skal selskabet betale de her nævnte omkostninger og renter,

selv om forsikringssummen overskrides. Er forsikringssummen mindre end det

idømte erstatningsbeløb, er selskabet dog kun pligtigt at tilsvare den del af

renten, som svarer til det erstatningsbeløb, selskabet skal betale.

§ 93. Såfremt der for en fordring, der hidrører fra

et af forsikringen omfattet ansvar, foretages en arrestforretning, er

selskabet pligtigt at stille den sikkerhed, der er fornøden for at afværge

arresten, dog ikke udover forsikringssummen.

§ 94. En bestemmelse i aftalen om, at selskabet skal

være fri for ansvar, såfremt den sikrede uden selskabets samtykke udbetaler

erstatning eller godkender et fremsat erstatningskrav, er ugyldig i det

omfang, hvori det må anses godtgjort, at den sikrede ved at betale eller

godkende kravet kun har opfyldt sin retspligt.

§ 95. Når den sikredes erstatningspligt over for den

skadelidte er fastslået og erstatningens størrelse bestemt, indtræder den

skadelidte i den sikredes ret imod selskabet, for så vidt han ikke er

fyldestgjort.

Stk. 2. Har flere skadelidte krav på erstatningsydelsen

for en forsikringsbegivenhed, og overstiger deres for selskabet anmeldte krav

tilsammen, hvad selskabet er pligtigt at yde, skal de, for så vidt ikke andet

er vedtaget, fyldestgøres forholdsmæssigt.

§ 96. Når selskabet er vidende om en indtruffen

forsikringsbegivenhed, kan det ikke gennem forhandlinger med den sikrede

bevirke, at den skadelidtes ret ifølge § 95 derved indskrænkes eller

forspildes.

III. Livsforsikring

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

§ 97. Livsforsikring kan tegnes på

forsikringstagerens eller en trediemands liv.

§ 98. Skal præmien betales i flere perioder, er

forsikringstageren ikke pligtig at holde forsikringen i kraft gennem betaling

af de senere præmier.

§ 99. Ønsker selskabet at begrænse sit ansvar i

tilfælde af fareforøgelse, må det i policen tydeligt angive, hvilke bestemte

fareforøgelser der skal have betydning, og hvilken virkning fareforøgelsen

skal have.

§ 100. Har den, på hvis liv forsikringen er tegnet,

berøvet sig livet på et tidspunkt, hvor forsikringen ikke har været i kraft

uafbrudt mindst de sidste 2 år, er selskabet fri for ansvar, medmindre det må

anses godtgjort, at forsikringen er tegnet eller på ny sat i kraft uden tanke

på selvmordet, og at dette ville være begået, selv om forsikringen ikke havde

foreligget.

§ 101. Uanset at selskabet efter en i denne lov

indeholdt regel eller efter aftalt vilkår er fri for ansvar, finder de i

henhold til lov eller aftale gældende regler for tilbagekøb af forsikringer

eller disses omskrivning til fripolicer anvendelse.

KAPITALFORSIKRING

§ 102. Forsikringstageren kan såvel ved forsikringens

tegning som senere indsætte en anden som begunstiget. I så tilfælde bliver

forsikringssummen at udbetale umiddelbart til denne.

Stk. 2. Indsættelsen kan forsikringstageren

tilbagekalde, for så vidt han ikke overfor den begunstigede har givet afkald

derpå. Forsikringstagerens ret til at tilbagekalde begunstigelsen går ikke

over på hans arvinger eller dødsbo.

§ 103. Indsættelse af en begunstiget og

tilbagekaldelse af sådan indsættelse er kun gyldig, såfremt den skriftlig

meddeles selskabet eller optages i eller påtegnes policen af selskabet.

§ 104. Når ingen begunstiget er indsat, og

forsikringssummen skal udbetales ved forsikringstagerens død, tilfalder den

hans dødsbo.

Stk. 2. Har forsikringstageren indsat en begunstiget,

som ikke er hans tvangsarving, og efterlader han sig ægtefælle, livsarvinger

eller arveberettigede adoptivbørn eller disses livsarvinger, skal

forsikringssummen, for så vidt angår de nævnte personers ret til boslod og

tvangsarvelod, behandles som tilhørende dødsboet og som tillagt den

begunstigede ved testamente. Dette gælder dog ikke, såfremt

forsikringstageren har givet afkald på sin ret til at tilbagekalde

indsættelsen af den begunstigede.

Stk. 3. Har nogen, forinden forsikringssummen i medfør

af § 102 er udbetalt til den begunstigede, overfor selskabet ved forevisning

af vielsesattest, skifteudskrift eller lignende behørigt godtgjort at høre

til forsikringstagerens i 2det stykke nævnte efterladte og i denne egenskab

gjort indsigelse mod, at sådan udbetaling sker, må selskabet ikke udbetale

forsikringssummen, forinden det ved forlig eller retslig afgørelse mellem den

begunstigede og de efterladte er bragt på det rene, hvem der har ret til

forsikringssummen. Dog har selskabet altid ret til at udbetale til den

begunstigede indtil en trediedel af forsikringssummen eller, såfremt han

besørger forsikringstagerens begravelse, et passende beløb til bestridelse af

udgifterne til denne.

§ 105. Ved fortolkningen af de bestemmelser, hvorved

en begunstiget indsættes, kommer, hvis ikke andet fremgår af

omstændighederne, følgende regler til anvendelse, når forsikringssummen skal

betales ved forsikringstagerens død.

Stk. 2. Er forsikringstagerens ægtefælle indsat som

begunstiget, er det den ægtefælle, med hvem han ved sin død levede i

ægteskab, der anses som begunstiget.

Stk. 3. Har forsikringstageren indsat sine børn som

begunstigede, anses hans livsarvinger, derunder hans adoptivbørn og disses

livsarvinger, som begunstigede, hver for den andel, arveloven tildeler ham.

Stk. 4. Er forsikringstagerens arvinger indsat som

begunstigede tager enhver af dem del i forsikringssummen efter det forhold,

hvori han i henhold til testamente eller loven er arveberettiget efter

forsikringstageren.

Stk. 5. Har forsikringstageren indsat sine

»nærmeste pårørende« som begunstigede anses hans ægtefælle som

indsat, eller hvis sådan ikke efterlades, hans børn, eller hvis ej heller

sådanne forefindes, hans arvinger, alt overensstemmende med de forudnævnte

regler.

§ 106. Er en bestemt person indsat som begunstiget,

bortfalder begunstigelsen, hvis forsikringssummen skal udbetales ved eller

efter forsikringstagerens død, og den begunstigede ikke overlever denne.

§ 107. Skal efter aftalen forsikringssummen

udbetales, når forsikringstageren enten dør eller opnår en bestemt alder,

anses indsættelse af en begunstiget som kun gældende for dødsfaldet.

§ 108. Indsættelse af en begunstiget medfører ingen

indskrænkning i forsikringstagerens ret til at forlange tilbagekøbsværdien

eller til at overdrage, pantsætte eller på anden måde råde over de

rettigheder, forsikringsaftalen hjemler ham.

Stk. 2. Har forsikringstageren overfor den begunstigede

givet afkald på at tilbagekalde begunstigelsen, anses han også at have

fraskrevet sig retten til uden den begunstigedes samtykke at råde således

over forsikringen at den begunstigedes ret derved indskrænkes eller

forspildes.

§ 109. Så længe forsikringsbegivenheden ikke er

indtrådt, kan den begunstigede - selv om hans indsættelse er uigenkaldelig -

ikke overdrage, pantsætte eller på anden måde råde over sit krav.

§ 110. Har forsikringstageren tegnet en forsikring

således, at forsikringssummen ikke skal udbetales umiddelbart ved hans død,

men først på et senere tidspunkt, eller har han tegnet en forsikring på en

andens liv, indtræder den begunstigede, såfremt intet andet fremgår af

forholdet, ved forsikringstagerens død i dennes ret efter aftalen.

§ 111. Den, der ved køb eller på anden måde får en

livsforsikringspolice overdraget, erhverver derved alle de rettigheder mod

selskabet, aftalen hjemler. Ved overdragelsen bortfalder indsættelse af

begunstiget for så vidt ikke afkald på tilbagekaldelsesretten er givet.

§ 112. Pantsætter forsikringstageren sit krav,

bortfalder ikke derved sket indsættelse af en begunstiget. Er der ikke givet

afkald på retten til at tilbagekalde, står den begunstigede tilbage for

panthaverens ret.

Stk. 2. Panthaveren kan, når hans fordring er

forfalden, gøre kravet på forsikringens tilbagekøbsværdi gældende efter forud

med 2 måneders varsel at have opfordret forsikringstageren til at løse pantet

mod betaling af nævnte værdi. Er forsikringsbegivenheden indtrådt, kan han

søge fyldestgørelse i forsikringssummen.

Stk. 3. Pantet anses ikke at omfatte krav på bonus, der

forfalder forinden panthaveren har søgt fyldestgørelse.

§ 113. Retshandler vedrørende de af en

livsforsikringsaftale flydende rettigheder mod selskabet kan, hvis policen

ikke har fået påtegning om retshandelen, ikke gøres gældende over for den,

der senere i god tro gennem overdragelse har erhvervet sådanne rettigheder,

når han har fået policen i sin besiddelse, eller policen har fået påtegning

om hans ret.

§ 114. Udbetaling af forsikringssummen eller af

genkøbsværdien eller bestemmelse om ændring i det bestående kontraktsforhold

kan ikke gøres gældende overfor de i § 113 nævnte godtroende erhververe,

medmindre retshandelen er indgået i god tro med den, der havde policen i

hænde med formel lovlig adkomst, og policen enten er tilbageleveret selskabet

eller har erholdt påtegning om det stedfundne.

§ 115. Er en police udstedt eller senere

transporteret til ihændehaveren, bliver denne ikke derved uden at oplyse sin

adkomst legitimeret overfor selskabet til at oppebære forsikringssummen eller

til i øvrigt at råde over forsikringen.

Stk. 2. Indsættelse af en begunstiget kan ikke ske ved

en bestemmelse om, at forsikringssummen skal udbetales til ihændehaveren.

§ 116. Hverken forsikringstagerens eller den

begunstigedes ret overfor selskabet kan gøres til genstand for

retsforfølgning fra deres kreditorers side, jfr. dog § 117.

Stk. 2. Er en livsforsikringspolice overdraget, kan

erhververens ret gøres til genstand for retsforfølgning fra hans kreditorers

side, medmindre erhververen er forsikringstagerens ægtefælle, eller

erhvervelsen har fundet sted uden vederlag. Bestemmelserne i § 117 finder i

så tilfælde tilsvarende anvendelse med hensyn til de af erhververen betalte

præmier eller - for ægtefællens vedkommende - med hensyn til det vederlag,

denne måtte have erlagt for overdragelsen.

§ 117. Kommer forsikringstageren under konkurs, og

findes det, at han i løbet af de sidste 3 år inden fristdagen til betaling af

præmier har anvendt et efter hans formuetilstand på det tidspunkt betalingen

fandt sted, uforholdsmæssigt stort beløb, kan konkursboet overfor selskabet

forlange, at det for meget erlagte indbetales i boet, for så vidt det kan

udredes af forsikringens tilbagekøbsværdi eller, såfremt en sådan ikke

findes, af kapitalværdien af den fripolice, hvortil forsikringstageren ville

have ret på grundlag af de stedfundne betalinger.

Stk. 2. Er forsikringssummen forfalden uden at være

udbetalt inden fristdagen, eller forfalder den under konkursbehandlingen, kan

konkursboet under de i 1ste stykke omhandlede betingelser forlange en

tilsvarende del af forsikringssummen indbetalt i boet.

Stk. 3. Foranstående regler kommer til anvendelse,

uanset om der er indsat en begunstiget, og uanset om forsikringstageren har

forpligtet sig til ikke at tilbagekalde begunstigelsen. Har den begunstigede

erlagt vederlag for indsættelsen, er han berettiget til af boet at kræve

dette tilbage. Såfremt han har oppebåret forsikringssummen, kan boet gøre

kravet gældende mod ham.

RENTEFORSIKRING

§ 118. Ved renteforsikring kommer de for

kapitalforsikring fastsatte regler til anvendelse. Dog frigøres selskabet ved

udbetaling af forfaldne renteydelser til den opgivne rentenyder, så længe det

ikke har fået kundskab om, at retten dertil er overdraget nogen anden. Dette

gælder, selv om policen ikke har fået påtegning om udbetalingen.

Stk. 2. Er den, i hvis levetid renten skal betales, en

anden end forsikringstageren, anses han at være indsat som begunstiget. IV.

Ulykkesforsikring og sygeforsikring

§ 119. Forsikring kan tegnes mod ulykke eller sygdom,

der rammer forsikringstageren selv eller trediemand.

§ 120. Indtræder en ulykke eller sygdom, som omfattes

af aftalen, i forsikringstiden, hæfter selskabet også for sådanne skadelige

følger, som først viser sig senere.

§ 121. Indtræder der under forsikringstiden

omstændigheder, der i policen bestemt og tydeligt er angivet som

fareforøgende og er den, på hvis liv eller helbred forsikringen er tegnet,

vidende derom, er selskabet, så længe dette medfører en fareforøgelse, frit

for ansvar, hvis det ikke ville have overtaget forsikringen, såfremt de ved

ændringen hidførte forhold havde foreligget ved forsikringens tegning.

Stk. 2. Må det antages, at selskabet ville have

overtaget forsikringen, hæfter det på de vilkår og i det omfang, i hvilket

det mod den aftalte præmie ville have bibeholdt forsikringen, om

fareforøgelsen var det bekendt. Ville selskabet ved genforsikring i videre

omfang have begrænset sit ansvar for egen regning, nedsættes erstatningen i

samme forhold.

Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 48 og 49, 2det stykke,

finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Aftale, hvorefter fareforøgelse i videre omfang

skal frigøre selskabet, er uden retsvirkning. Dog kan det vedtages, at i

stedet for det i 2det stykke bestemte, den regel skal gælde, at selskabet kun

er ansvarligt i det omfang, fareforøgelsen har været uden indflydelse på

forsikringsbegivenhedens indtræden eller skadens omfang.

§ 122. Reglerne i §§ 102-106 finder tilsvarende

anvendelse ved ulykkesforsikring og sygeforsikring.

§ 123. Hverken forsikringstagerens eller den sikredes

ret overfor selskabet kan gøres til genstand for retsforfølgning fra deres

kreditorers side.

§ 124. Har den, på hvis liv eller helbred

forsikringen er tegnet, forsætlig eller af grov uagtsomhed undladt at

foretage de efter omstændighederne rimelige foranstaltninger til forebyggelse

af forsikringsbegivenheden eller til formindskelse af dennes omfang eller

uden gyldig grund ikke efterkommet de forskrifter, som selskabet i så

henseende har givet ham, svarer dette ikke for den skade, som kan antages

foranlediget derved. Dette gælder dog ikke, for så vidt opfyldelsen af

selskabets forskrifter ville medføre et utilbørligt indgreb i den pågældendes

selvbestemmelsesret.

Stk. 2. Det kan ikke med retsvirkning aftales, at

undladelsen skal have retsfølger i andre tilfælde eller i videre omfang end

ovenfor nævnt.

V. Gennemførelses- og overgangsbestemmelser

§ 125. Denne lov træder i kraft den 1. januar 1932.

§ 126. På en forsikringsaftale, der er indgået, inden

loven træder i kraft, finder loven anvendelse fra den første derefter

indtrædende dag, til hvilken aftalen med kontraktmæssigt varsel af selskabet

kunne være bragt til ophør, eller fra hvilken den fornys i medfør af § 84.

Stk. 2. For de under justitsministeriets tilsyn værende

bygningsbrandforsikringer finder loven anvendelse fra det tidspunkt, som

justitsministeren fastsætter, dog senest 1 år efter lovens ikrafttræden.

§ 127. Bestemmelserne i §§ 26 og 27 finder anvendelse

i alle tilfælde, hvor det forhold, der medfører de i disse bestemmelser

angivne retsvirkninger, indtræder efter lovens ikrafttræden.

§ 128. Bestemmelsen i § 29 kommer til anvendelse på

de før lovens ikrafttræden indgåede forsikringsaftaler, dog at de i § 29

ommeldte frister regnes fra lovens ikrafttræden, medmindre forældelsen efter

den hidtil gældende ret ville være indtrådt tidligere.

§ 129. Bestemmelsen i § 34 kommer til anvendelse i

alle tilfælde, hvor den forsikringsbegivenhed, i anledning af hvilken

bestemmelsen påberåbes, indtræder efter lovens ikrafttræden.

§ 130. De i loven for livs-, ulykkes- og

sygeforsikring givne regler om begunstigede kommer til anvendelse i alle

tilfælde, hvor den begunstigede er indsat efter lovens ikrafttræden.

§ 131. Bestemmelsen i § 115 finder anvendelse såfremt

en livsforsikringspolice, der er udstedt, forinden loven træder i kraft,

efter dette tidspunkt transporteres til ihændehaveren.

§ 132. Bestemmelserne i §§ 116 og 123 finder

anvendelse i alle tilfælde, hvor retsforfølgningen ikke er påbegyndt forinden

lovens ikrafttræden. Bestemmelsen i § 117 finder anvendelse, såfremt

konkursen indtræder efter nævnte tidspunkt.

§ 133. Bestemmelser i andre love, der medfører en

videregående betryggelse af forsikringstagernes eller de sikredes ret end de

tilsvarende bestemmelser i denne lov, forbliver i kraft.

Stk. 2. Fra denne lovs ikrafttræden ophæves § 27 i lov

af 25. marts 1872 om konkurs m.m., jfr. for Færøernes vedkommende anordning

nr. 72 af 2. maj 1902, samt §§ 230-266 i sølov af 1. april 1892, jfr.

bekendtgørelse nr. 108 af 13. april 1929, og for Færøernes vedkommende

anordning nr. 203 af 4. november 1892. Endvidere bortfalder, hvad der i

øvrigt i lovgivningen måtte være stridende mod denne lov.

----

Lov nr. 50 af 24. februar 1960 indeholder følgende bestemmelse:

§ 2. Forsikringsaftaleloven sættes i kraft i Grønland

fra den 1. januar 1961.

----

Lov nr. 179 af 24. maj 1972 indeholder følgende bestemmelse:

§ 2. Tidspunktet for lovens ikrafttræden bestemmes af

justitsministeren (* 1)

----

Lov nr. 181 af 24. maj 1972 indeholder følgende bestemmelse:

§ 13. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men

kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser,

som landsdelenes særlige forhold tilsiger.

----

Lov nr. 212 af 26. april 1973 indeholder følgende bestemmelse:

§ 5. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men

kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser,

som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger. (* 2)

----

Lov nr. 250 af 12. juni 1975 indeholder følgende bestemmelser:

§ 5. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. §§ 1, 2 og 4, nr. 1 (* 3), 2, 3, 5 og 6, kan

ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne.

Stk. 3. §§ 2 og 4, nr. 1, 2, 3, 5 og 6, kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for Grønland. (* 4)

----

Lov nr. 266 af 26. juni 1975 indeholder følgende bestemmelser:

§ 9. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. §§ 1-5 (* 5) og § 7 kan ved kongelig anordning

sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold

tilsiger.

Stk. 3. §§ 1-6 kan ved kongelig anordning sættes i

kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold

tilsiger.

----

Lov nr. 228 af 23. maj 1984 (* 6) indeholder følgende bestemmelser:

§ 28. Loven træder i kraft den 1. oktober 1984 og

finder anvendelse på erstatningsansvar for skader, der indtræder efter lovens

ikrafttræden.

§ 32. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men

kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser,

som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

----

Lov nr. 618 af 19. december 1984 (* 7) indeholder følgende bestemmelser:

§ 7. Loven træder i kraft den 1. januar 1985 og

finder anvendelse i det omfang, der skal betales renter for et tidsrum efter

lovens ikrafttræden.

§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men

kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser,

som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

JUSTITSMINISTERIET, DEN 24. OKTOBER 1986

ERIK NINN-HANSEN

/Ingrid Gormsen

Officielle noter

(* 1) Loven trådte i kraft den 1. januar 1973, jfr. bekendtgørelse nr. 572

af 22. december 1972.

(* 2) Se anordning nr. 586 af 19. november 1973.

(* 3) Ophævelsen af § 34 i lov om forsikringsaftaler.

(* 4) Se anordning nr. 350 af 14. juli 1980.

(* 5) I § 5 ændres § 117, stk. 1 og 2, i lov om forsikringsaftaler.

(* 6) I lovens § 29, nr. 1, ophæves § 25 i lov om forsikringsaftaler.

(* 7) I lovens § 2 ændres § 24, stk. 2, i lov om forsikringsaftaler.

Lignende dokumenter