Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af Lov om køb (Købeloven)

Ikke gældende siden 10. april 2003 LBK nr 28 af 21/01/1980LovbekendtgørelseJustitsministeriet8. februar 1980

Gældende udgave: LBK nr 1853 af 24/09/2021

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 551 afgørelser

Klagenævn (Nævnenes Hus) 364, Retsinformation 71, Domsdatabasen 56, Landsskatteretten 18, Teleankenævnet 18, Ankenævnet på Energiområdet 13

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af Lov om køb

(Købeloven)

Herved bekendtgøres lov om køb, jfr. lov nr. 102 af 6.

april 1906, med de ændringer, der følger af lov nr. 409 af 30. november 1965,

lov nr. 212 af 24. april 1973, § 5 i lov nr. 299 af 8. juni 1977, § 10 i lov

nr. 638 af 21. december 1977 og lov nr. 147 af 4. april 1979.

Almindelige bestemmelser

§ 1. Denne lovs bestemmelser kommer kun til

anvendelse, for så vidt ikke andet er udtrykkelig aftalt, eller må anses for

indeholdt i aftalen eller følger af handelsbrug eller anden sædvane.

Stk. 2. I forbrugerkøb, jfr. § 4 a, kan § 4 a, § 42,

stk. 1, § 43, stk. 1 og 2, §§ 44, 47, 50, 55-58, 74 og 75, § 76, stk. 1, nr.

1 og 2, og stk. 2, §§ 77-79, § 80, stk. 1, og §§ 81-86 dog ikke fraviges til

skade for køberen.

§ 1 a. Loven gælder for alle køb, bortset fra køb af

fast ejendom.

Stk. 2. §§ 72-86 gælder dog kun i forbrugerkøb.

Stk. 3. §§ 5, 10 og 11, § 17, stk. 2, § 42, stk. 2, §§

48, 49 og 52-54 gælder ikke i forbrugerkøb.

§ 2. Bestilling af genstande, som først skulle

tilvirkes, anses i denne lov som køb, såfremt det for tilvirkningen fornødne

stof skal ydes af den, der har påtaget sig tilvirkningen. Loven gælder dog

ikke for opførelse af bygning eller andet anlæg på fast ejendom.

Stk. 2. Hvad der i denne lov er bestemt om køb, finder

tilsvarende anvendelse på bytte.

§ 3. Ved køb af genstande, bestemt efter art, forstås

i denne lov ikke alene køb af en vis mængde af en angiven art genstande, men

også køb af en vis mængde af et angivet parti.

§ 4. Ved handelskøb forstås i denne lov køb, som

indgås mellem handlende i eller for deres bedrift.

Læs alt

Stk. 2. Som handlende anses herved enhver, der gør sig

til bedrift at afhænde dertil indkøbte varer, at drive vekselerer- eller

bankforretning, forsikringsvirksomhed, kommissionshandel, forlagsvirksomhed,

apotek, beværtning, håndværk eller fabrik, at overtage udførelse af bygnings-

eller anlægsarbejder eller at befordre personer, gods eller meddelelser. Dog

anses ikke som handlende den, som uden anden medhjælp end sin ægtefælle, sine

børn under 15 år og sit hustyende driver beværtning, håndværk,

befordringsvirksomhed eller sådan ringe handel, hvortil ikke kræves særlig

adkomst, eller hvortil borgerskab udstedes uden betaling.

§ 4 a. Ved forbrugerkøb forstås et køb, som en køber

(forbruger) foretager hos en erhvervsdrivende, der handler som led i sit

erhverv, når det købte hovedsagelig er bestemt til ikke-erhvervsmæssig

anvendelse for køberen, og sælgeren vidste eller burde vide dette. Sælgeren

har bevisbyrden for, at købet ikke er et forbrugerkøb.

Stk. 2. Som forbrugerkøb anses under i øvrigt samme

betingelser som nævnt i stk. 1 endvidere køb fra ikke-erhvervsdrivende, hvis

aftalen om køb er indgået eller formidlet for sælgeren af en

erhvervsdrivende.

Om bestemmelse af købesummen

§ 5. Er køb sluttet, men intet aftalt om købesummens

størrelse, har køberen at betale, hvad sælgeren fordrer, for så vidt det ikke

kan anses for ubilligt.

§ 6. Er i handelskøb regning (faktura eller nota)

tilstillet køberen, og gør han ikke, såsnart ske kan, indsigelse mod den i

regningen anførte pris, er han pligtig at betale denne, medmindre lavere pris

oplyses at være aftalt, eller regningen er åbenbart urimelig.

§ 7. Skal købesummen beregnes efter tal, mål eller

vægt, bliver mængden på det tidspunkt, da faren for salgsgenstandens

hændelige undergang går over på køberen, at lægge til grund for beregningen.

§ 8. Skal købesummen beregnes efter varens vægt,

antages indpakningens vægt (taravægten) at skulle fradrages.

Om stedet, hvor salgsgenstanden skal leveres (leveringsstedet)

§ 9. Sælgeren har at levere salgsgenstanden på det

sted, hvor han ved købets afslutning havde sin bolig. Drev han på dette

tidspunkt forretning, og stod salget i forbindelse dermed, skal levering ske

på forretningsstedet.

Stk. 2. Befandt genstanden sig ved købets afslutning på

et andet sted end ovenfor nævnt, og var parterne eller burde de være vidende

derom, anses dette som leveringssted.

§ 10. Skal genstanden af sælgeren forsendes fra et

sted til et andet for der at overgives i køberens besiddelse, anses levering

for sket, når genstanden er overgivet til en fragtfører, som har påtaget sig

forsendelsen fra vedkommende sted, eller den, hvis afsendelsen sker med skib,

er bragt indenfor skibssiden.

§ 11. Skal sælgeren besørge genstanden sendt til

noget inden pladsens grænser beliggende sted, anses levering ikke at være

sket, forinden genstanden er kommet i køberens besiddelse.

Om tiden for aftalens opfyldelse

§ 12. Er tid for købesummens betaling eller

salgsgenstandens levering ikke bestemt, og fremgår det ikke af

omstændighederne, at opfyldelse skal ske snarest muligt, skal den ske ved

påkrav.

§ 13. Er et tidsrum fastsat for leveringen, har

sælgeren ret til indenfor dettes grænser at vælge tidspunktet for leveringen,

medmindre det fremgår af omstændighederne, at spillerummet er fastsat i

køberens interesse.

Om retten til at kræve ydelse mod ydelse

§ 14. Er der ikke givet henstand fra nogen af

siderne, er sælgeren ikke pligtig at levere salgsgenstanden, medmindre

købesummen samtidig betales, og køberen ikke pligtig at betale købesummen,

medmindre salgsgenstanden samtidig stilles til hans rådighed.

§ 15. Skal genstanden forsendes fra leveringsstedet,

kan sælgeren dog ikke i medfør af bestemmelsen i foregående paragraf undlade

at afsende den, men kan hindre, at den overgives i køberens besiddelse, så

længe købesummen ikke er betalt.

§ 16. Benyttes i handelskøb ved genstandens

forsendelse fra leveringsstedet til bestemmelsesstedet konnossement eller

fragtbrev af sådan beskaffenhed, at sælgeren efter dets udlevering til

køberen ikke kan råde over genstanden, skal købesummen betales mod udlevering

af det pågældende dokument overensstemmende med reglerne i § 71.

Om faren (risikoen) for salgsgenstanden

§ 17. Sælgeren bærer faren for salgsgenstandens

hændelige undergang eller forringelse, indtil levering har fundet sted (jfr.

§§ 9-11).

Stk. 2. Angår købet en bestemt genstand, som skal

hentes af køberen, og er tiden inde, da den ifølge aftalen kan hentes, samt

genstanden holdes rede, bærer dog køberen faren og må således betale

købesummen, selv om genstanden hændelig er gået til grunde eller forringet.

Om udbytte af salgsgenstanden

§ 18. Udbytte, som vindes af salgsgenstanden inden

leveringstiden, tilkommer sælgeren, medmindre det med grund kunne påregnes

først at ville falde senere.

Stk. 2. Udbytte, som vindes efter leveringstiden,

tilfalder køberen, medmindre det med grund kunne påregnes allerede at ville

falde forinden.

§ 19. Køb af aktie omfatter det udbytte, som ikke var

forfalden på den tid, da købet sluttedes.

Stk. 2. Er eller bliver der til aktien knyttet ret til

at tegne ny aktie, nyder køberen godt heraf.

§ 20. Køb af rentebærende skriftlig fordring omfatter

de ved købet eller, hvis senere levering skal finde sted, de ved

leveringstiden påløbne, men endnu ikke forfaldne renter. Fremgår det ikke af

omstændighederne, at fordringen er solgt som usikker, bliver det til renterne

svarende beløb at betale i tillæg til købesummen og samtidig med denne.

Om forsinkelse fra sælgerens side

§ 21. Leveres salgsgenstanden ikke i rette tid og

skyldes dette ikke køberens forhold eller en hændelig begivenhed, for hvilken

han bærer faren, har køberen valget mellem at forlange genstanden leveret og

at hæve købet.

Stk. 2. Var forsinkelsen eller måtte den af sælgeren

forudsættes at være af uvæsentlig betydning for køberen, kan denne dog ikke

hæve købet, medmindre han har betinget sig opfyldelse nøjagtig til bestemt

tid.

Stk. 3. I handelskøb anses enhver forsinkelse for

væsentlig, medmindre det alene er en ringe del af det solgte, som er

forsinket.

§ 22. Skal sælgeren levere efterhånden, og finder

forsinkelse sted med en enkelt levering, kan køberen i medfør af foregående

paragraf alene hæve købet, for så vidt angår denne levering. Dog kan han også

hæve købet for senere leveringers vedkommende, såfremt gentagelse af

forsinkelsen må ventes, eller endog hæve købet i dets helhed, såfremt dette

er begrundet i sammenhængen mellem leveringerne.

§ 23. Angår købet en bestemt genstand, og bliver

denne ikke leveret i rette tid, har sælgeren at svare skadeserstatning,

medmindre det oplyses, at forsinkelsen ikke kan tilregnes ham.

§ 24. Ved køb af genstande, bestemte efter art, er

sælgeren, selv om forsinkelsen ikke kan tilregnes ham, pligtig til at svare

skadeserstatning, medmindre han har forbeholdt sig fritagelse derfor, eller

muligheden af at opfylde aftalen må anses for udelukket ved omstændigheder,

der ikke er af sådan beskaffenhed, at sælgeren ved købets afslutning burde

have taget dem i betragtning, såsom ved hændelig undergang af alle genstande

af den art eller det parti, købet angår, ved krig, indførselsforbud eller

lignende.

§ 25. Hæves et køb, og skal erstatning svares i

henhold til § 23 eller § 24, bliver denne i mangel af bevis for, at anden

skade er lidt, at fastsætte til det beløb, hvormed prisen for genstande af

samme art og godhed som de solgte på leveringstiden overstiger købesummen.

Foretager køberen uden ugrundet ophold dækningskøb på forsvarligt sted, hvor

der er marked for varen, ved autoriseret mægler, der er underrettet om købets

art, kan sælgeren ikke rejse indsigelse imod, at købesummen for den således

indkøbte vare betragtes som genstandens pris.

§ 26. Er leveringstiden forløbet, og har levering

ikke fundet sted, må køberen, om han vil fastholde købet, på forespørgsel fra

sælgerens side uden ugrundet ophold give meddelelse derom. Undlader han

dette, taber han sin ret til at kræve levering. Det samme gælder, selv om han

ikke har modtaget nogen forespørgsel, dersom han ikke inden rimelig tid

meddeler, at han vil fastholde købet.

§ 27. Har levering fundet sted efter leveringstidens

udløb, må køberen, når det ved genstandens fremkomst eller underretning fra

sælgeren viser sig, at leveringen er sket for sent, i handelskøb straks og

ellers uden ugrundet ophold meddele sælgeren, at han vil påberåbe sig

forsinkelsen. Undlader han dette, kan han ikke senere påberåbe sig

forsinkelsen. Vil køberen benytte sin ret til at hæve købet, må han under

denne rets fortabelse uden ugrundet ophold meddele sælgeren dette.

Om forsinkelse fra køberens side

§ 28. Betales købesummen ikke i rette tid, eller

træffer køberen ikke i rette tid foranstaltning, hvorpå købesummens betaling

beror, har sælgeren valget imellem at fastholde og at hæve købet. Er

forsinkelsen af uvæsentlig betydning, kan købet dog ikke hæves. I handelskøb

anses enhver forsinkelse for væsentlig.

Stk. 2. Er den solgte genstand allerede overgivet til

køberen, kan sælgeren ikke hæve købet, medmindre han enten må anses at have

taget forbehold i så henseende, eller genstanden afvises af køberen.

§ 29. Skal sælgeren levere efterhånden, og skal

betaling erlægges særskilt for hver levering, er sælgeren, når der med hensyn

til betalingen for en enkelt levering indtræder sådan forsinkelse, som efter

§ 28, stk. 1, anses for væsentlig, berettiget til at hæve købet for de

følgende leveringers vedkommende, medmindre der ikke er nogen grund til at

befrygte gentagelse af forsinkelsen. Dette gælder, selv om sælgeren efter §

28, stk. 2, er afskåret fra at hæve købet med hensyn til den levering, for

hvis vedkommende købesummens betaling er blevet forsinket.

§ 30. Hæver sælgeren i medfør af de to foregående

paragraffer købet, har han krav på skadeserstatning efter de regler, som er

givne i § 24. Erstatningen bliver i mangel af bevis for, at anden skade er

lidt, at fastsætte til det beløb, hvormed købesummen overstiger prisen for

genstande af samme art og godhed som de solgte på den tid, da forsinkelsen

indtrådte.

Stk. 2. Foretages salg af genstanden ved autoriseret

mægler som i § 25 anvist, kan køberen ikke rejse indsigelse imod, at den

indvundne købesum betragtes som genstandens pris.

§ 31. Er købesummen ikke betalt, uagtet

betalingstiden er forløbet, eller har køberen undladt at træffe sådan

foranstaltning, som i § 28 er nævnt, og er salgsgenstanden ikke overgivet til

køberen, har sælgeren, når han vil fastholde købet, på forespørgsel fra

køberens side uden ugrundet ophold at give meddelelse derom. Undlader han

dette, taber han sin ret til at fastholde købet. Det samme gælder, selv om

han ikke har modtaget nogen forespørgsel, dersom han ikke inden rimelig tid

meddeler, at han vil fastholde købet.

§ 32. Betales købesummen for sent, eller træffer

køberen for sent sådan foranstaltning, som i § 28 er nævnt, må sælgeren, hvis

han på grund af forsinkelsen vil hæve købet, give køberen meddelelse derom, i

handelskøb straks og ellers uden ugrundet ophold. Undlader han dette, taber

han sin ret til at hæve købet.

§ 33. Undlader køberen at afhente eller modtage

salgsgenstanden i rette tid, eller har hans forhold i øvrigt bevirket, at den

ikke i rette tid er blevet overgivet i hans besiddelse, har sælgeren for

køberens regning at drage omsorg for genstanden, indtil forsinkelsen ophører,

eller sælgeren benytter den ret til at hæve købet, som efter § 28 måtte

tilkomme ham. Er genstanden forsendt og kommet til bestemmelsesstedet, gælder

dette dog kun, når der her findes nogen, som på sælgerens vegne kan tage den

i besiddelse, og sådant kan ske uden væsentlig omkostning eller ulempe.

§ 34. Kan sælgeren ikke uden væsentlig omkostning

eller ulempe vedblive med at sørge for genstanden, eller råder køberen ikke

over den inden rimelig tid, efter at han dertil er blevet opfordret, har

sælgeren ret til at sælge den for køberens regning. Forinden salg finder

sted, har sælgeren så vidt muligt at give køberen betimeligt varsel. Foregår

salget enten ved autoriseret mægler, som er underrettet om salgets art, på

forsvarligt sted, hvor der er marked for varen, eller ved en forsvarlig

bekendtgjort og afholdt auktion, kan køberen ikke gøre nogen indsigelse mod

den opnåede pris. Kan salg ikke finde sted, eller er det åbenbart, at de med

et salg forbundne omkostninger ikke ville kunne dækkes af salgssummen, er

sælgeren berettiget til at skaffe genstanden bort.

§ 35. Er genstanden udsat for hurtig fordærvelse,

eller vil dens bevaring medføre uforholdsmæssig store omkostninger, er

sælgeren med den begrænsning, som følger af slutningsbestemmelsen i

foregående paragraf, pligtig at sælge den. Kan salg på nogen af de i samme

paragraf omhandlede måder ikke uden skade oppebies, skal genstanden sælges,

som bedst ske kan.

§ 36. Har forsinkelse fra køberens side påført

sælgeren udgifter til genstandens bevaring eller anden forøget omkostning,

kan sælgeren fordre erstatning og til sikkerhed for denne holde genstanden

tilbage.

§ 37. Bærer sælgeren faren for salgsgenstanden, men

køberens forhold har bevirket, at den ikke bliver leveret i rette tid,

overføres faren på køberen, ved køb af genstande, bestemte efter art, dog

ikke forinden bestemte genstande er udskilte for ham.

§ 38. (Ophævet) (* 1)

Om køberens manglende betalingsevne

§ 39. Kommer køberen efter købets afslutning under

konkurs eller åbnes der forhandling om tvangsakkord for ham, har sælgeren,

skønt der er givet henstand med betalingen, ret til at holde salgsgenstanden

tilbage eller, hvis den er forsendt fra leveringsstedet, at hindre dens

overgivelse til boet, indtil betryggende sikkerhed stilles for købesummens

betaling til forfaldstid. Er tiden for leveringen kommet, og boet ikke på

sælgerens opfordring stiller sådan sikkerhed, kan han hæve købet.

Stk. 2. Disse bestemmelser kommer også til anvendelse,

hvis efter købets afslutning køberen ved eksekution er fundet at mangle

midler til at betale sin gæld, eller han, om han er handlende, har standset

sine betalinger, eller hans formueforhold i øvrigt viser sig at være sådanne,

at han må antages at ville være ude af stand til at betale købesummen, når

den forfalder.

§ 40. Er køberens bo taget under konkursbehandling,

kan sælgeren, selv om tiden for leveringen ikke er kommet, forlange, at boet

uden ugrundet ophold tager stilling til, om det vil indtræde i købet.

Indtræder boet ikke, kan sælgeren hæve købet.

§ 41. Er salgsgenstanden efter konkursens begyndelse

overgivet til konkursboet, og er købesummen ikke betalt, kan sælgeren kræve

genstanden tilbage, medmindre boet erklærer at ville indtræde i købet og

betaler købesummen eller på opfordring stiller sikkerhed for dens betaling

til forfaldstid. Har boet afhændet genstanden eller i øvrigt for egen regning

rådet således over den, at den ikke kan tilbageleveres i væsentlig uforandret

stand, har sælgeren ret til at anse boet som indtrådt i købet.

Om mangler ved salgsgenstanden

§ 42. Angår købet en bestemt genstand, og lider denne

af en mangel, kan køberen hæve købet eller kræve et forholdsmæssigt afslag i

købesummen. Må manglen anses som uvæsentlig, er køberen dog ikke berettiget

til at hæve købet, medmindre sælgeren har handlet svigagtigt.

Stk. 2. Savnede genstanden ved købets afslutning

egenskaber, som må anses tilsikrede, eller er manglen efter købets indgåelse

forårsaget ved sælgerens forsømmelse, eller har sælgeren handlet svigagtigt,

kan køberen kræve skadeserstatning.

§ 43. Ved køb af genstande, bestemte efter art, kan

køberen, såfremt den leverede genstand lider af en mangel, hæve købet eller

kræve omlevering eller fordre et forholdsmæssigt afslag i købesummen.

Stk. 2. Må manglen anses som uvæsentlig, kan købet dog

ikke hæves eller omlevering fordres, medmindre sælgeren har handlet

svigagtigt eller har kendt manglen på et sådant tidspunkt, at han uden

urimelig opofrelse havde kunnet skaffe mangelfri genstand.

Stk. 3. Sælgeren er, selv om han er uden skyld, pligtig

at betale skadeserstatning dog således, at bestemmelserne i § 24 finder

tilsvarende anvendelse.

§ 44. Ved afgørelsen af, om salgsgenstanden lider af

en mangel, bliver, for så vidt manglen ikke er hidført ved sælgerens

forsømmelse, det tidspunkt at tage i betragtning, da faren gik over på

køberen.

§ 45. Bestemmelserne i § 25 om skadeserstatningens

beregning kommer også til anvendelse, når købet hæves på grund af mangel ved

genstanden.

§ 46. Skal sælgeren levere efterhånden, og er en

enkelt levering mangelfuld, kan køberen i medfør af §§ 42 og 43 alene hæve

købet, for så vidt angår denne levering. Dog kan han også hæve købet for

senere leveringers vedkommende, såfremt det må ventes, at også disse vil

blive mangelfulde, eller endog hæve købet i dets helhed, såfremt dette er

begrundet i sammenhængen mellem leveringerne.

§ 47. Har køberen før købets afslutning undersøgt

salgsgenstanden eller uden skellig grund undladt at efterkomme sælgerens

opfordring til at undersøge den, eller er der før købets afslutning givet ham

lejlighed til at undersøge en prøve af salgsgenstanden, kan han ikke påberåbe

sig mangler, der ved sådan undersøgelse burde være opdaget af ham, medmindre

sælgeren har handlet svigagtigt.

§ 48. Sker salg ved auktion, kan køberen ikke

påberåbe sig, at genstanden lider af nogen mangel, medmindre genstanden ikke

svarer til den betegnelse, under hvilken den er solgt, eller sælgeren har

handlet svigagtigt. Hvad her er foreskrevet, gælder dog ikke, når en

handlende sælger sine varer ved auktion.

§ 49. Tilbyder sælgeren at afhjælpe en mangel eller

at foretage omlevering, må køberen dermed lade sig nøje, hvis det kan ske

inden udløbet af den tid, da han er pligtig at afvente levering (jfr. § 21),

og det åbenbart ikke kan medføre omkostning eller ulempe for ham.

Stk. 2. Køberens ret til erstatning berøres ikke af

denne bestemmelse.

§ 50. Hvad i denne lov er bestemt om mangler ved

salgsgenstanden finder tilsvarende anvendelse, hvor den leverede mængde er

for ringe, såfremt køberen må gå ud fra, at det, som er leveret, er ment at

skulle tjene som fuldstændig opfyldelse af aftalen. Køberen kan i dette

tilfælde ikke i medfør af § 43 fordre omlevering, men kan i stedet herfor

kræve efterleveret, hvad der mangler, hvad enten dette udgør en større eller

mindre del af det, som skulle leveres.

§ 51. I handelskøb har køberen, når salgsgenstanden

er leveret, eller en aftalt udfaldsprøve er kommet ham i hænde, at foretage

sådan undersøgelse, som ordentlig forretningsbrug kræver. Skal genstanden

forsendes fra et sted til et andet, er køberen dog ikke pligtig at undersøge

den, førend den på bestemmelsesstedet er stillet således til hans rådighed,

at han ifølge § 56 ville være pligtig at drage omsorg for den.

§ 52. Viser det sig, at den solgte genstand lider af

en mangel, har køberen, såfremt han vil påberåbe sig manglen, at give

sælgeren meddelelse derom i handelskøb straks og ellers uden ugrundet ophold.

Afgiver han ikke sådan meddelelse, uagtet han har opdaget eller burde have

opdaget manglen, kan han ikke senere gøre den gældende.

Stk. 2. Vil køberen hæve købet, eller vil han kræve

efterlevering eller omlevering, skal han uden ugrundet ophold give sælgeren

meddelelse derom, og har ellers tabt sin ret til at afvise genstanden eller

kræve efterlevering.

§ 53. De i foregående paragraf givne bestemmelser om

tab af køberens ret til at påberåbe sig mangler kommer ikke til anvendelse,

når sælgeren har handlet svigagtigt, eller når han har gjort sig skyldig i

grov uagtsomhed, og denne medfører betydelig skade for køberen.

§ 54. Har køberen ikke inden et år efter genstandens

overgivelse til ham meddelt sælgeren, at han vil påberåbe sig en mangel, kan

han ikke senere gøre den gældende, medmindre sælgeren har påtaget sig at

indestå for genstanden i længere tid eller har handlet svigagtigt.

Bestemmelser vedrørende afvisning af leverede genstande og ophævelse af

køb

§ 55. Er køberen kommet i besiddelse af genstanden,

og vil han afvise den, er han pligtig at drage omsorg for den, og kan af

sælgeren fordre erstatning for de ham derved påførte omkostninger. De i §§ 34

og 35 givne regler finder tilsvarende anvendelse.

§ 56. Er i tilfælde af genstandens forsendelse

køberen sat i stand til på bestemmelsesstedet at komme i besiddelse af

genstanden, og vil han afvise den, er han pligtig at tage den i sin

besiddelse for sælgerens regning.

Stk. 2. Dette gælder dog ikke, hvis sælgeren selv er

tilstede på bestemmelsesstedet, eller hvis ihændehaver af konnossement eller

anden person, som på sælgerens vegne kan tage sig af genstanden, er tilstede

der, eller hvis køberen ikke kan få genstanden i sin besiddelse uden at

betale købesummen eller at pådrage sig anden væsentlig omkostning eller

ulempe.

Stk. 3. Når køberen har taget genstanden i sin

besiddelse, kommer reglerne i foregående paragraf til anvendelse.

§ 57. Hæves købet, er sælgeren ikke berettiget til at

få genstanden tilbage, medmindre han tilbagegiver, hvad han har modtaget i

betaling, og køberen ikke berettiget til at få købesummen tilbage, medmindre

han tilbageleverer det modtagne i væsentlig samme stand og mængde, hvori det

var ved leveringen.

Stk. 2. Køberen har, når han hæver købet eller kræver

omlevering, ret til at holde genstanden tilbage, indtil sælgeren svarer

skyldig erstatning eller stiller betryggende sikkerhed for denne.

§ 58. Selv om genstanden er gået til grunde eller

forandret, kan køberen, uanset bestemmelserne i foregående paragraf, hæve

købet, såfremt undergangen eller forandringen skyldes en hændelig begivenhed

eller genstandens egen beskaffenhed eller foranstaltninger, som udkrævedes

til dens undersøgelse, eller som er trufne inden den mangel, der medfører

ophævelse af købet, er opdaget eller burde være opdaget.

Om vanhjemmel

§ 59. Oplyses det, at salgsgenstanden ved købets

afslutning tilhørte en anden end sælgeren, kan køberen, selv om sælgeren var

i en undskyldelig vildfarelse om sin adkomst, kræve skadeserstatning hos

denne. Dette gælder dog ikke, hvis køberen ved købets afslutning ikke var i

god tro.

Om køb på prøve

§ 60. Er en genstand købt på prøve eller på

besigtigelse, og er den leveret, bliver køberen bundet ved købet, såfremt han

ikke inden aftalt tid eller, om ingen tid er aftalt, inden passende frist har

meddelt sælgeren, at han ikke vil beholde genstanden.

Stk. 2. Sålænge køberen har genstanden til prøve eller

besigtigelse, bærer han faren for den.

Om meddelelser efter denne lov

§ 61. Er sådan meddelelse fra køberen, som omhandles

i §§ 6, 26, 27, 52 og 54, indleveret til befordring med telegraf eller post,

eller, hvor andet forsvarligt befordringsmiddel benyttes, afgivet til

befordring dermed, medfører det ikke tab af ret for afsenderen, at

meddelelsen forsinkes eller ikke kommer frem.

Stk. 2. Det samme gælder om de meddelelser fra

sælgeren, som omhandles i §§ 31 og 32.

Om betydningen af visse salgsklausuler

§ 62. Er en vare solgt »frit ombord« (fob)

på et angivet sted, har køberen at befragte skib eller betinge skibsrum til

varens befordring fra dette sted.

Stk. 2. Sælgeren har at besørge og bekoste varens

forsendelse til afskibningsstedet og at træffe de foranstaltninger med hensyn

til dens indladning, som ifølge der gældende lov eller sædvane påhviler en

aflader.

Stk. 3. Når varen er kommet indenfor skibssiden,

ophører sælgeren at bære faren for den.

Stk. 4. Om varen lider af mangler, bedømmes efter dens

tilstand på samme tidspunkt, ligesom også dens mængde på dette tidspunkt

bliver at lægge til grund, såfremt købesummen skal beregnes efter mål, vægt

eller tal.

Stk. 5. Den omstændighed, at køberen har befragtet skib

eller betinget skibsrum, medfører ikke pligt for køberen til at undersøge

varen før dens fremkomst til bestemmelsesstedet og afskærer ikke heller

sælgeren fra at udøve de i §§ 15, 28 og 39 omhandlede rettigheder.

Stk. 6. Køberen er, selv om der ikke er truffet særlig

aftale derom, pligtig at betale mod konnossement overensstemmende med, hvad

der er bestemt i § 71.

§ 63. Er en vare solgt »fragtfrit« (cost

and freight, c & f, c f), har sælgeren at besørge og bekoste dens

forsendelse til bestemmelsesstedet.

Stk. 2. Faren går over på køberen, såsnart varen

overensstemmende med de i § 10 givne regler er overgivet til en fragtføring

eller bragt indenfor skibssiden.

Stk. 3. Om varen lider af mangler, bedømmes efter dens

tilstand på det tidspunkt, da faren for den går over på køberen, ligesom også

dens mængde på dette tidspunkt bliver at lægge til grund, såfremt købesummen

skal beregnes efter mål, vægt eller tal.

Stk. 4. Køberen er, selv om der ikke er truffet særlig

aftale derom, pligtig at betale mod konnossement eller fragtbrev,

overensstemmende med, hvad der er bestemt i § 71.

Stk. 5. Køberen har, selv om købesummen ikke er

forfaldet til betaling ved varens fremkomst, at betale den fragt, som ikke er

erlagt af sælgeren, mod fradrag i købesummen, men uden godtgørelse for rente.

§ 64. Er en vare solgt »cif« (cost,

insurance freight) eller »caf« (coucdt, assurance, fret), gælder,

hvad der i foregående paragraf er bestemt.

Stk. 2. Sælgeren har derhos for den del af

forsendelsen, under hvilken han ikke bærer faren, for køberen at tegne

sædvanemæssig forsikring. Undlader sælgeren at tegne sådan forsikring, uden

at købet af den grund hæves, kan køberen kræve erstatning for skade, som

måtte følge af undladelsen, eller selv tegne forsikring og afdrage

omkostningerne i købesummen.

§ 65. Er en vare solgt »leveret« eller

»frit« (franco) på et angivet sted, anses levering ikke for sket,

førend varen er kommet frem til dette sted. Sælgeren har således at besørge

og bekoste dens forsendelse dertil og bærer under forsendelsen faren.

Stk. 2. Om varen lider af mangler, bedømmes efter dens

tilstand ved fremkomsten, ligesom også dens mængde på dette tidspunkt bliver

at lægge til grund, såfremt købesummen skal beregnes efter mål, vægt eller

tal.

Stk. 3. I sammensætning med »fragtfrit«,

»c & f«, »c f«, »cif« eller »caf«

har benyttelsen af ordet »leveret« ingen betydning for forståelsen

af de nævnte klausuler.

§ 66. Er en vare købt med sådan angivelse af dens

mængde, at der for samme er åbnet et vist spillerum, såsom »cirka«,

»fra-til« eller lignende, tilkommer det sælgeren at træffe valget,

medmindre det fremgår af omstændighederne, at spillerummet er indrømmet i

køberens interesse.

Stk. 2. Er betegnelsen »cirka« benyttet, er

spillerummet 10 pct. op eller ned for ladning og ellers 5 pct.

§ 67. Er der solgt »en ladning«, må

sælgeren ikke sende andre varer med samme skib. Sker det, og kan det for

køberen medføre ulempe, kan denne hæve købet; enten købet hæves eller ikke,

har han ret til skadeserstatning.

§ 68. Er det aftalt, at varen skal leveres eller

aftages »i begyndelsen« (»primo«), »i midten«

(»medio«) eller »i slutningen« (»ultimo«) af en

måned, forstås herved henholdsvis den første til tiende, den ellevte til

tyvende og den enogtyvende til sidste dag i måneden.

Stk. 2. Ved køb af værdipapirer betyder

»primo« den første søgnedag i måneden, der ikke er en lørdag,

»medio« den femtende dag i måneden eller, hvis denne dag falder på

en helligdag eller en lørdag, den følgende søgnedag og »ultimo« den

sidste søgnedag i måneden, der ikke er en lørdag.

§ 69. Har sælgeren af en vare forpligtet sig til at

foretage »afskibning« eller »afladning« inden en vis

frist, skal afskibningen eller afladningen anses for at være tilendebragt i

rette tid, når varen er indladet inden fristens udløb.

Stk. 2. Er konnossement udfærdiget, og fremgår det ikke

af dettes udvisende, at indladningen er sket i rette tid, kan køberen afvise

varen.

§ 70. Når »kontant betaling« er aftalt, er

køberen pligtig at betale samtidig med, at salgsgenstanden stilles til hans

rådighed (jfr. §§ 14 og 15).

§ 71. Har køberen forpligtet sig til at betale mod

konnossement (»kontant mod konnossement« eller lignende) eller til

at akceptere veksel mod konnossement, kan han ikke nægte betaling eller

akcept, fordi den solgte vare ikke endnu er kommet frem, eller han ikke har

haft adgang til at undersøge den.

Stk. 2. Når betaling eller akcept kræves mod

konnossement, må regning på varen være kommet køberen i hænde, hvorhos

konnossementet, såfremt sælgeren har påtaget sig varens forsikring, må være

ledsaget af forsikringspolice.

Stk. 3. Hvad foran er bestemt, finder tilsvarende

anvendelse, når køberen har forpligtet sig til at betale mod sådant

fragtbrev, som omhandles i § 16.

Forbrugerkøb

Købesummen

§ 72. Fremgår prisen eller dens fastsættelse ikke af

aftalen eller forholdene i øvrigt, skal køberen betale, hvad der under hensyn

til salgsgenstandens art og beskaffenhed, gængs pris ved aftalens indgåelse

samt omstændighederne i øvrigt må anses for rimeligt.

Leveringsstedet

§ 73. Skal sælgeren sende salgsgenstanden, anses

levering for sket, når genstanden er kommet i køberens besiddelse.

Forsinkelse m. v.

§ 74. Leveres salgsgenstanden ikke i rette tid, og

skyldes dette ikke køberen eller en omstændighed, som han bærer risikoen for,

foreligger der forsinkelse.

Stk. 2. I tilfælde af forsinkelse kan køberen hæve

købet, såfremt forsinkelsen er af væsentlig betydning for ham og sælgeren

måtte forudsætte dette. Det samme gælder, hvis sælgeren ikke efter påkrav

leverer salgsgenstanden inden udløbet af en rimelig frist, som køberen har

fastsat, eller, hvis der ikke er fastsat en sådan frist, inden rimelig tid.

§ 75. Har sælgeren på grundlag af et forbehold i

aftalen udskudt leveringstiden, kan køberen hæve købet, hvis sælgeren ikke

efter påkrav leverer salgsgenstanden inden udløbet af en rimelig frist, som

køberen har fastsat, eller, hvis der ikke er fastsat en sådan frist, inden

rimelig tid.

Mangler

§ 76. Der foreligger en mangel ved salgsgenstanden,

hvis:

1) genstanden ikke svarer til den betegnelse, hvorunder den er solgt,

eller sælgeren i øvrigt ved købets afslutning har givet urigtige eller

vildledende oplysninger, der kan antages at have haft betydning for køberens

bedømmelse af genstanden,

2) sælgeren eller et tidligere salgsled har givet oplysninger som nævnt i

nr. 1 på varens indpakning, i annoncer eller i andre meddelelser, der er

beregnet til at komme til almenhedens eller køberens kundskab,

3) sælgeren har forsømt at give køberen oplysning om forhold, der har

haft betydning for køberens bedømmelse af genstanden, og som sælgeren kendte

eller burde kende,

eller

4) genstanden i øvrigt er af anden eller ringere beskaffenhed eller

brugbarhed, end den ifølge aftalen og de foreliggende omstændigheder skulle

være.

Stk. 2. Køberen kan ikke påberåbe sig en urigtig eller

vildledende oplysning, der senest ved indgåelsen af aftalen om købet er

rettet.

§ 77. Selv om salgsgenstanden er solgt, som den er og

forefindes eller med tilsvarende forbehold, kan køberen i de tilfælde, der er

nævnt i § 76, stk. 1, nr. 1-3, påberåbe sig, at genstanden lider af en

mangel. Det samme gælder, hvis genstanden er i væsentlig ringere stand, end

køberen under hensyn til prisen og omstændighederne i øvrigt havde grund til

at regne med.

Stk. 2. Brugte genstande, som sælges på auktion, anses

for solgt, som de er og forefindes.

Afhjælpning af mangler m. v.

§ 78. Lider salgsgenstanden af en mangel, kan køberen

hæve købet eller kræve et forholdsmæssigt afslag i købesummen eller

omlevering efter reglerne i § 42, stk. 1, eller § 43, stk. 1 og 2. Køberen

kan endvidere forlange, at sælgeren afhjælper mangelen, medmindre dette vil

forvolde sælgeren uforholdsmæssig omkostning eller væsentlig ulempe. Ved

artsbestemte køb kan sælgeren opfylde sin afhjælpningspligt ved at foretage

omlevering.

Stk. 2. Køberen kan holde købesummen tilbage, indtil

krav om afhjælpning er opfyldt. Må mangelen anses som uvæsentlig, kan køberen

dog ikke tilbageholde et beløb, som åbenbart overstiger, hvad det vil koste

at afhjælpe mangelen.

Stk. 3. Har køberen fremsat påkrav om afhjælpning efter

stk. 1, og opfylder sælgeren ikke dette inden rimelig tid, kan køberen hæve

købet eller, ved artsbestemte køb, kræve omlevering. Køberen kan endvidere

lade mangelen afhjælpe for sælgerens regning, for så vidt dette kan ske uden

uforholdsmæssige omkostninger.

§ 79. Giver køberen meddelelse om en mangel, og

tilbyder sælgeren at afhjælpe den eller at foretage omlevering, kan køberen

ikke hæve købet eller kræve et forholdsmæssigt afslag i købesummen eller, ved

tilbud om afhjælpning, omlevering. Dette gælder dog kun, hvis afhjælpning

eller omlevering sker inden rimelig tid og uden omkostninger eller væsentlig

ulempe for køberen.

Erstatning for mangler

§ 80. Lider køberen tab som følge af en mangel, kan

han kræve skadeserstatning, hvis:

1) sælgeren har handlet i strid med almindelig hæderlighed,

2) sælgeren har givet køberen vildledende oplysninger, som han ikke havde

føje til at anse for korrekte,

3) sælgeren har forsømt at give køberen oplysning om en mangel, som han

kendte eller burde kende,

4) genstanden savner egenskaber, som må anses tilsikrede, eller

5) mangelen efter købets indgåelse er forårsaget ved sælgerens

forsømmelse.

Stk. 2. Ved køb af genstande bestemt efter art kan

køberen endvidere kræve skadeserstatning efter § 43, stk. 3.

Reklamation over mangler

§ 81. Vil køberen påberåbe sig en mangel, skal han

give sælgeren meddelelse herom inden rimelig tid, efter at han har eller

burde have opdaget mangelen. I modsat fald taber han retten til at påberåbe

sig mangelen.

§ 82. § 81 gælder ikke, hvis sælgeren har handlet i

strid med almindelig hæderlighed eller groft uagtsomt.

§ 83. Har køberen ikke inden et år efter

salgsgenstandens overgivelse til ham meddelt sælgeren, at han vil påberåbe

sig en mangel, kan han ikke senere gøre den gældende, medmindre sælgeren har

påtaget sig at indestå for genstanden i længere tid eller har handlet i strid

med almindelig hæderlighed.

§ 84. Meddelelser efter §§ 81 og 83 kan også gives

til en producent eller en anden erhvervsdrivende, der i forbindelse med købet

har påtaget sig at afhjælpe eventuelle mangler ved salgsgenstanden. I de køb,

der er nævnt i § 4 a, stk. 2, kan meddelelserne endvidere gives til den

erhvervsdrivende, der har indgået eller formidlet aftalen om købet for

sælgeren.

§ 85. Vil køberen påberåbe sig en mangel over for en

producent eller en anden erhvervsdrivende, der i forbindelse med købet har

påtaget sig at afhjælpe eventuelle mangler, skal han give sælgeren eller den

anden erhvervsdrivende meddelelse herom inden rimelig tid, efter at han har

eller burde have opdaget mangelen. I modsat fald taber han retten til at

påberåbe sig mangelen.

§ 86. § 61, stk. 1, gælder også for de i §§ 81 og

83-85 nævnte meddelelser fra køberen.

Lov nr. 409 af 30. november 1965 om ændring af købelovens § 68, stk. 2,

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. december 1965.

Lov nr. 299 af 8. juni 1977 om ændring af forskellige bestemmelser

vedrørende konkurs m. v., herunder købelovens § 40, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 18. Loven træder i kraft den 1. april 1978.

§ 19. Under konkurs, som er indtrådt i henhold til en

begæring, der er indgivet inden denne lovs ikrafttræden, anvendes de hidtil

gældende regler.

Stk. 2

Lov nr. 147 af 4. april 1979 om ændring af købeloven (Forbrugerkøb)

indeholder følgende ikrafftrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven finder anvendelse på aftaler om køb, der

indgås den 1. januar 1980 eller senere.

Justitsministeriet, den 21. januar 1980

Henning Rasmussen

/N. Pontoppidan

Officielle noter

(* 1) Ophævet ved § 10 stk. 3, i lov nr. 638 af 21. december 1977 om

renter ved forsinket betaling m.v.

Lignende dokumenter