Der skulle ske forsikringsmæssig afdækning af nogle nærmere bestemte pensionstilsagn.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Der skulle ske forsikringsmæssig
afdækning af nogle nærmere bestemte pensionstilsagn
.
Advokat A har ved skrivelse af 6. september 1994 for K's
Understøttelsesfond klaget over, at Finanstilsynet den 10. august 1994
bestemte, at der skal ske forsikringsmæssig afdækning af nogle
nærmere angivne pensionstillæg.
Sagens behandling:
Foranlediget af en henvendelse fra Finansforbundet
bestemte Finanstilsynet ved skrivelse af 10. august 1994 i medfør af
lov om tilsyn med firmapensionskasser, at K's Understøttelsesfond
skulle etablere forsikringsmæssig afdækning af ydelserne i
henhold til fonden. I skrivelsen anføres bl.a.
".... Efter de i sagen foreliggende oplysninger finder
tilsynet, at de omhandlede ydelser fra K's understøttelseskasse er at
anse som ydelser, der må anses for omfattet af lov om tilsyn med
firmapensionskasser.
Tilsynet finder særlig efter de modtagne regnskaber
og oplysninger om udbetalinger til modtagere af de omhandlede
understøttelser, at der er tale om, at ydelserne er givet i en
længere årrække og efter faste retningslinier. Tilsynet
finder således, at der er skabt en berettiget forventning hos
modtagerne af de omhandlede understøttelser om, at disse
understøttelser vil fortsætte, uanset at de formelt
fremtræder som ét-årige bevillinger, og at der herved er
opstået et retskrav for de pågældende på fortsat at
modtage understøttelser.
Tilsynet har derfor samtidig hermed anmodet advokat ....
foranledige, at der tages skridt til etablering af forsikringsmæssig
afdækning af ydelserne i henhold til K's
Læs alt
Understøttelsesfond.
Tilsynet kan ikke på det foreliggende grundlag tage
stilling til om de lønmodtagere, der er omfattet af
understøttelsesfonden og nu arbejder i B på grund af
overflytning af arbejdsfunktionen til B, kan være omfattet af den
forsikringsmæssige afdækning, der skal etableres, eller om deres
rettigheder skal afdækkes ved en særlig forsikringsmæssig
ordning........".
Ved skrivelse af 6. september 1994 indbragte advokat A for
K's Understøttelsesfond Finanstilsynets afgørelse for
ankenævnet, idet fonden bestrider, at man er omfattet af lov om tilsyn
med firmapensionskasser.
Under sagens behandling for ankenævnet har
Kammeradvokaten præciseret, at Finanstilsynets pålæg af 10.
august 1994 indebærer pligt til forsikringsmæssig afdækning
af ydelser til allerede pensionerede medarbejdere omfattet af
understøttelsesfonden samt pligt til at afdække ydelser til
endnu ikke pensionerede medarbejdere omfattet af fonden med virkning fra
tidspunktet for den enkelte medarbejders pensionering. Pålægget
omfatter ikke direktionsmedlemmer og disses pårørende.
Efter fondens begæring og med Finanstilsynets
tilslutning tillagde ankenævnet ved skrivelse af 17. oktober 1994
klagen opsættende virkning, jf. § 9 og § 4, stk. 3, i
bekendtgørelse nr. 885 af 30. oktober 1992 om
Erhvervsankenævnet.
Ved skrivelse af 11. august 1995 tillod ankenævnet i
medfør af § 5 i lov om Erhvervsankenævnet Finansforbundet at
indtræde i sagen til støtte for Finanstilsynet.
Der er afgivet skriftlige indlæg af advokat A ved
skrivelser af 1. december 1994, 15. februar 1996, 16. november 1995 og 21.
oktober 1996 og af Kammeradvokaten ved skrivelser af 13. juni, 11. og 12.
oktober 1995 samt 30. maj, 8. oktober og 29. november 1996.
Sagens behandling har efter parternes begæring
været sat i bero på den side 8 ff. nævnte retssag.
Sagen har været mundtligt forhandlet den 3. december
1996.
Sagens omstændigheder:
K, oprettede i 1965 en understøttelseskasse.
Ifølge et internt cirkulære af 9. juni 1965
til medarbejderne anførtes bl.a.:
"...... Siden fondens etablering har styrelsen ved
adskillige lejligheder overvejet medarbejdernes pensionsforhold, som man
gerne ønskede forbedret, men styrelsen har på den anden side
været ængstelig ved at binde sig til et alt for fast system under
hensyn til de reformer, der er under udvikling såvel inden for den
offentlige pension - folkepension og ATP - og de private forsikringer -
gruppelivsforsikringer og forbedret invalidepension.
.........
Efter indstilling fra dette udvalg har styrelsen på
et møde den 24. maj 1965 vedtaget at gennemføre følgende
pensionssystem:
I. De nuværende individuelle pensionsordninger
bibeholdes med følgende udbygninger:
.....
II. Der oprettes en understøttelseskasse,
hvis formål det er inden for rammerne af kassens vedtægter ....
at yde støtte til forbedring af kårene for fondens pensionerede
medarbejdere samt til medarbejderes enker og børn.
.........
Omfanget af den supplering af pensionerne, som kassen kan
yde, kan ikke på forhånd angives. Det må fastsættes
år for år af kassens bestyrelse under hensyntagen til kassens
indtægter og størrelsen af de pensioner, de pensionsberettigede
opnår gennem de i fonden tegnede individuelle pensioner og de
offentlige pensionsordninger.
Dels på grund af usikkerheden med hensyn til de
faktorer, der bestemmer kassens tilskud, og dels på grund af forholdet
til pensionskasseloven kan understøttelseskassen ikke give et juridisk
bindende løfte om et bestemt tilskud, men styrelsens
målsætning er for så vidt klar nok:
Understøttelseskassen omfatter alle, der har
været ansat i fonden mindst et år efter det fyldte 24. år.
Har medarbejderen været ansat mindst 26 år og fratræder
på grund af alder eller sygdom, kan det tilskud, kassen yder,
sammenlagt med den pension, den pågældende i forvejen er sikret
ved en eksisterende pensionsordning og de offentlige pensioner, ikke
overstige 75% af den pensionsgivende løn for ansatte til og med
kontorchefer, medens tilskudssatsen for højere gagerede er 75% af
kontorcheflønnen og 50% af resten.
Opmærksomheden henledes på, at der ved
pensionsgivende løn forstås bruttolønnen, således
som den til enhver tid reguleres, for medarbejdere i den stilling og
lønklasse, pensionisten var placeret i ved sin fratræden. Dette
betyder, at pensionerne vil blive både pristals- og
velstandsreguleret.
.
......."
Understøttelseskassens - nu K's
Understøttelsesfonds - formue bestod ved oprettelsen af 1.750.000 kr.,
som K indskød. Fondens indtægter er renter m.v. af denne
kapital.
Ifølge understøttelsesfondens
vedtægter, der - dog ikke af betydning for denne sag - senest er
blevet ændret i august 1990, ledes fonden af en bestyrelse på 5
medlemmer, hvoraf 3 udpeges af ledelsen i K og 2 vælges af
medarbejderne.
Ifølge vedtægternes § 6, stk. 4 og 7,
fastsætter fondens bestyrelse år for år størrelsen
af tilskuddene, og til hvem de skal ydes, under hensyntagen til fondens
indtægter og størrelsen af de pensioner, de
støtteberettigede opnår, dels gennem de for hver enkelt i K
tegnede pensionsordninger dels gennem de offentlige pensionsordninger
inklusiv ATP. Tilsagn om støtte af enhver art kan alene gives for et
år ad gangen i hvert enkelt tilfælde, hvorom der træffes
beslutning i fondens bestyrelse.
Om afgrænsningen af de støtteberettigede
hedder det nu i § 6, at tilskud "kan kun ydes" til medarbejdere, som er
blevet ansat i K inden 1. juli 1987. Det er endvidere bl.a. en betingelse, at
der for medarbejderen er etableret en af K godkendt pensionsordning med en
rimelig dækning for alderspension, invalidepension samt
ægtefælle- og børnepension, og at medarbejderen ved
ansættelsen ikke var fyldt 35 år. Medarbejdere, som ikke opfylder
de sidstnævnte betingelser, kan dog indtræde i fonden på
særlige vilkår.
Ifølge § 4 kan fondens bestyrelse tegne
forsikringsdækning til hel eller delvis dækning af den
støtte, som fonden kan yde til pensionerede medarbejdere og til
medarbejderes efterladte ægtefæller og børn.
Størrelsen af udbetalingerne fra fonden er blevet
fastsat år for år i et protokollat om målsætning for
understøttelsesfondens virksomhed. For ankenævnet er fremlagt
målsætningerne for 1965, 1992 og 1993.
Reglerne for beregning af tilskud til alderspension,
invalidepension og ægtefællepension er i alt væsentligt
overensstemmende i 1965, 1992 og 1993 målsætningerne og svarende
til målsætningen i cirkulæreskrivelsen af 9. juni 1965,
mens der i forhold til 1965 målsætningen er sket en betydelig
udbygning i 1992 og 1993 målsætningerne af reglerne om
børnepension og tilføjet særlige regler for:
- alderspension til ansatte, der har været udsat for
lønnedgang,
- alders- og invalidepension til deltidsansatte,
- ændrede betingelser for at opnå
ægtefællepension i overensstemmelse
med 1993 lovændringen af
tjenestemandspensionsloven
- særlige regler om ægtefællepension
efter invalidepensionister og
ansatte, der er omkommet i tjenesten, samt
- regler om 3 måneders efterpension ved en
pensioneret medarbejders
død.
For ankenævnet er fremlagt fondens
årsregnskaber for 1982 - 1992. Det fremgår heraf, at fondens
egenkapital er steget fra 38.254.666 kr. ultimo 1982 til 97.812.022 kr.
ultimo 1992. I 1982 udgjorde fondens indtægter 5.259.000 kr. og
udgifterne 934.000 kr., heraf tilskud til pensioner 862.000 kr. I 1992
udgjorde fondens indtægter 11.381.314 kr. og udgifterne 7.736.535 kr.,
heraf tilskud til pensioner 3.761.247 kr. og realrenteafgift 3.638.494
kr.
I beretningen til 1992 årsregnskabet er bl.a.
anført:
"Ved udgangen af 1992 var i alt 296 medarbejdere omfattet
af Understøttelsesfonden, en nedgang på 27 medarbejdere i
forhold til udgangen af 1991, hvor 323 medarbejdere omfattedes af
Understøttelsesfonden.
Antallet af pensionister udgjorde ved udgangen af 1992 21,
som fordeler sig med 3 alderspensionister, 3
ægtefællepensionister, 7 invalidepensionister, 8
førtidspensionister og 0 børnepensionister."
I revisionsprotokollatet til 1992 regnskabet er
anført under "Særlige forhold":
"Fondens pensionstilskud sker i henhold til
vedtægternes bestemmelser efter årlige bevillinger.
Fonden skønnes således ikke at være
omfattet af firmapensionskasseregelsættet. Der er derfor ikke foretaget
pensionsmæssige henlæggelser i Fondens regnskab.
Ifølge aktuarmæssig opgørelse ville
fondens pensionsmæssige hensættelser ved egentlige
pensionstilsagn udgøre 45,7 mio.kr. pr. 1/1 1993."
Klageren har oplyst, at medarbejdere er underrettet om
fonden og dens vedtægter gennem medarbejderhåndbogen, og at
medarbejderne underrettes om de årlige målsætninger. Der er
ikke givet medarbejdere løbende meddelelser med beregning af den
ydelse, de efter gældende målsætning ville kunne opnå
ved pensionering.
Klageren har endvidere oplyst, at der gennem en lang
årrække har været tilstrækkelige midler i fonden til
at opfylde målsætningen om supplering af egenpensionen op til 75%
af den til enhver tid gældende løn på pensionistens
løntrin ved pensioneringen samt til at udvide
målsætningen. Pensionisterne må hvert år indsende
dokumentation for deres øvrige pensionsindtægter og
invalidepensionister tillige dokumentation for eventuelle
arbejdsindtægter, førend fonden giver tilsagn for endnu et
år.
Siden 1965 er der ydet støtte fra fonden til mindre
end 30 pensionerede medarbejdere. Pr. 1.10.1995 modtog 16 pensionerede
medarbejdere, hvoraf 3 var tidligere direktører eller
pårørende til tidligere direktører, understøttelse
fra fonden med i alt 1,3 mio. kr.. Der er tegnet en firmapension gennem PFA
for samtlige medarbejdere i K. Klageren skønner, at kun hver femte
medarbejder, der er omfattet af fonden, fremtidigt vil kunne komme i
betragtning, hvis bestyrelsens målsætning for 1995
videreføres.
Regelgrundlaget:
Efter lov om tilsyn med pensionskasser (lov nr. 183 af 11.
maj 1935, senest: lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar 1984 med
senere ændringer), der var gældende indtil den 28. maj 1989, § 1,
stk. 2, jf. stk. 1, var "tilsagn om ydelse af pension", som en virksomhed
afgav til det hos den ansatte personale, omfattet af loven, hvilket
medførte, at pensionen skulle afdækkes i en pensionskasse,
medmindre forpligtelsen blev overført til et anerkendt
livsforsikringsselskab (pensionsforsikringsselskab).
Denne lov blev med virkning fra den 28. maj 1989
afløst af lov om tilsyn med firmapensionskasser (lov nr. 326 af 24.
maj 1989, nu lovbekendtgørelse nr. 670 af 19. august 1993).
Sidstnævnte lovs ? 1, stk. 1,
er sålydende:
"Ethvert løfte om pension (pensionstilsagn) i
forbindelse med et ansættelsesforhold skal afdækkes enten i et
forsikringsselskab eller en pensionskasse, der har koncession i henhold til
lov om forsikringsvirksomhed, eller i en pensionskasse, der har koncession i
henhold til denne lov."
I motiverne til denne bestemmelse (Folketingstidende
1988-89, Tillæg A, sp. 3418 ff.) hedder det:
"Bestemmelsen foreskriver i stk. 1, at løfter
om pension (pensionstilsagn) skal afdækkes enten i et
forsikringsselskab eller i en pensionskasse. Ved denne regel bringes
pensionsløfter under tilsyn enten efter reglerne i denne lov eller i
lov om forsikringsvirksomhed. Derved sikres, at der, når
pensionsløfterne til sin tid bliver aktuelle, vil være midler
til stede til honorering af disse. ...
§ 1 indskrænker sig til at fastlægge, at
pensionsforpligtelser i forbindelse med ansættelsesforhold skal
afdækkes i et forsikringsselskab eller en pensionskasse.
Pligt til afdækning indtræder, når en
virksomhed eller flere virksomheder i samme koncern i fællesskab over
for de ansatte giver tilsagn om pension. Afgrænsningen mellem egentlige
pensionstilsagn og pensionslignende ordninger, der falder uden for loven, har
været vanskelig i tilfælde, hvor der gennem tilkendelse af
formelt enkeltstående ydelser igennem en årrække
måtte være skabt en forventning hos modtagerne om også i
fremtiden at modtage disse ydelser, selv om de ikke ifølge givernes
opfattelse har juridisk krav derpå. Sådanne formelt
enkeltstående ydelser ydes i praksis såvel af pensionskasser som
af arbejdsgivere. For pensionskassernes vedkommende... Ydelser fra
virksomhederne kan være finansieret enten over den løbende drift
eller via hjælpe- eller understøttelsesfonde, der er godkendt i
medfør af pensionsbeskatningslovens § 52. ...
Afgørende for om sådanne ydelser
henhører under lovens område er, om der er afgivet et juridisk
bindende løfte om pension enten ved ansættelsen, i
ansættelsesperioden eller på fratrædelsestidspunktet.
Afgiver arbejdsgiveren et tilsagn om pension, antages det
principielt at være omfattet af loven, selv om der ved afgivelsen tages
forbehold for ændring af pensionens størrelse eller for, at
pension kun udbetales så længe virksomheden ser sig i stand
hertil. Derimod foreligger der ikke et bindende tilsagn omfattet af loven,
hvis der på ansættelsestidspunktet blot stilles den ansatte i
udsigt, at det ved den pågældendes fratræden på grund
af alder, vil kunne tages op til afgørelse, om der skal ydes pension
under en eller anden form. Såfremt der på
fratrædelsestidspunktet afgives et tilsagn om pension, vil dette skulle
afdækkes efter loven.
Der kan derimod ikke siges at foreligge noget tilsagn, der
omfattes af lovforslagets ordlyd, hvis der ved den ansattes fratræden
på grund af alder ydes et beløb uden forpligtelse til at
vedblive hermed. Der foreligger ej heller nogen forpligtelse, hvis
beløbet f.eks. ydes efter ansøgning og arbejdsgiveren ved
beløbets udbetaling klart tilkendegiver, at dette alene udbetales for
et år, og at det hvert år må tages op, om ordningen kan
fortsætte, og med hvilket beløb. Der kan ikke med rette siges at
være skabt en forventning hos modtageren om, at udbetalingerne vil
fortsætte, så længe den pågældende lever.
..."
Den til grund for lovforslaget liggende betænkning
nr. 1096/1987, "Revision af lov om tilsyn med pensionskasser", indeholder
på side 159-161 tilsvarende bemærkninger.
Ankenævnets tidligere afgørelser:
Ankenævnet har tidligere truffet afgørelser
vedrørende pålæg efter lov om firmapensioner ved kendelser
af 23. juli 1992, 8. november 1993 og 23. oktober 1995, jf.
årsberetningerne side 134, 136 og 146.
Den 10. maj 1995 afsagde Østre Landsret (3. afd.
nr. B - 2911-92) dom i den sag, der vedrører ankenævnets
kendelse af 23. juli 1992 (j.nr. 89-16.872). Sagen var anlagt mod
Finanstilsynet. Med to stemmer mod en tog Landsretten Finanstilsynets
frifindelsespåstand til følge, hvorved Finanstilsynets og
Erhvervsankenævnets afgørelser om, at nærmere bestemte
etårige bevillinger fra en bank til nogle pensionister skulle
afdækkes forsikringsmæssigt, stod ved magt. Dommens
præmisser er sålydende:
"Dommerne Birte Lynæs og Østerborg
udtaler:
De etårige bevillinger er under pensionskassens
afvikling givet hvert år i en meget lang årrække til alle
pensionerede medlemmer af pensionskassen. Beregningen af bevillingernes
størrelse er sket efter ganske ensartede principper, og således
at de har kompenseret for dyrtiden. Ydelserne har udgjort en væsentlig
andel af den udbetalte pension. For de erhvervsaktive medlemmer af
pensionskassen er de etårige bevillinger i en meget lang
årrække indgået i de årlige meddelelser om
beregningen af pensioner på tilsvarende måde. Både for de
pensionerede og for de erhvervsaktive medlemmer af pensionskassen må
bevillingerne anses for givet i forbindelse med
ansættelsesforholdet.
Uanset at bevillingerne kun har været givet for et
år ad gangen uden tilsagn om fortsættelse, findes der efter det
anførte at være opstået et retskrav for alle
pensionskassens medlemmer på pension beregnet efter den hidtil fulgte
praksis. I henhold til § 1 i lov om tilsyn med firmapensionskasser
påhviler det banken at afdække denne forpligtelse, der omfatter
fremtidig pristalsregulering.
Disse dommere stemmer derfor for at tage Finanstilsynets
frifindelsespåstand til følge.
Dommer Bent Otken udtaler:
I henhold til det, der af flertallet er anført om
tilskudsbevillingerne, findes der såvel hos allerede pensionerede som
hos endnu erhvervsaktive medlemmer af pensionskassen at være skabt en
forventning om, at de årlige bevillinger af pensionstilskud alt andet
lige ville blive fortsat.
Det er imidlertid hvert år og ved de særlige
henholdsvis i 1970 og 1982 givne lejligheder udtrykkeligt blevet
tilkendegivet, at tilskuddene alene blev bevilget for et år ad gangen.
Hverken princippet i funktionærlovens § 17 a, der vedrører
ophør af et ansættelsesforhold, eller andre
retsgrundsætninger kan føre til, at der bortses fra disse
tilkendegivelser.
Der er derfor ikke grundlag for at antage, at
pensionskassens medlemmer har erhvervet retskrav mod banken på
udbetaling af de omhandlede pensionstilskud.
Da ydelserne således ikke er omfattet af
afdækningspligten i henhold til § 1 i lov om tilsyn med
firmapensionskasser, jf. den tidligere lov om tilsyn med pensionskasser, har
Finanstilsynet ikke haft hjemmel til at pålægge banken at
foretage afdækning af ydelserne.
Denne dommer stemmer herefter for at tage sagsøgers
principale påstand til følge.
Der træffes afgørelse efter
stemmeflertallet."
Dommen er anket til Højesteret.
Parternes argumentation:
Klageren har gjort gældende, at Finanstilsynets
pålæg ikke er hjemlet i lov om tilsyn med firmapensionskasser.
Loven omfatter pensionstilsagn fra arbejdsgiveren. I den foreliggende sag er
der tale om ydelser fra en fond, som ikke kan identificeres med
arbejdsgiveren, K, idet K ikke kan råde over fondens midler, og idet
fonden ledes af en bestyrelse, hvori medarbejderne også er
repræsenteret. Endvidere afgiver fonden ikke pensionstilsagn, hvilket
fonden ifølge vedtægterne er afskåret fra. Efter
vedtægterne fastsætter fondens bestyrelse år og for
år såvel størrelsen af tilskuddene, som til hvem de skal
ydes. Medarbejderne er gennem personalehåndbogen underrettet om, at
støttetilsagn efter vedtægterne kun gives for et år ad
gangen efter bestyrelsens bestemmelse, og gennem de årlige
målsætninger om, at der med mellemrum sker ændringer i
målsætningerne. For så vidt angår de pensionerede
medarbejdere, der modtager tilskud, er det i tilskudsskrivelserne
anført, at der alene er taget stilling til tilskuddet for det
pågældende år. For så vidt angår medarbejdere,
omfattet af fonden, som endnu ikke er pensionerede, ville der i øvrigt
kun kunne være tale om en betinget forventning om tilskud, idet tilskud
fra fonden efter vedtægterne forudsætter, at medarbejderen
på pensioneringstidspunktet er ansat i K. Loven om tilsyn med
firmapensionskasser kan ikke antages at omfatte betingede
pensionstilsagn.
Fondens forhold adskiller sig afgørende fra faktum
i ovennævnte sag, der er under anke til Højesteret: I
nærværende sag hidrører ydelserne fra en fond, der er
uafhængig af arbejdsgiveren, og som efter vedtægterne er
afskåret fra at give pensionstilsagn. Fondens midler er undergivet de
særlige placeringsregler, der følge af fondslovgivningen.
Medarbejdere har ikke fået løbende tilkendegivelser om
beregningen af et forventet tilskud fra fonden efter pensionering.
Udbetalingerne fra fonden kan ikke anses at udgøre en væsentlig
del af de samlede pensionsydelser.
Kammeradvokaten har for Finanstilsynet gjort
gældende, at understøttelsesfonden i relation til loven må
identificeres med arbejdsgiveren, K, idet fonden er oprettet af K som led i
pensionsordningen for K's medarbejdere, idet fondens midler hidrører
for K, og idet K har flertal i fondens bestyrelse. Ydelserne fra fonden
må, uanset at det i forbindelse med fondens etablering i 1965 blev
tilkendegivet, at der ikke kunne afgives juridisk bindende løfter om
tilskud, i alt fald nu være afdækningspligtige efter loven under
hensyn til: at ydelserne er givet over en længere
årrække, at dette er sket efter faste retningslinier, og
at tilskudsmodtagerne nu har en sådan forventning om fortsat at
modtage tilskud efter fondens vedtægter, at denne forventning
udløser en afdækningsforpligtelse. Hertil kommer, at
tilskuddet fra starten har været præsenteret som et led i K's
samlede pensionsordning, at udbetalingerne betegnes som "tilskud til
pension", og at ydelsernes variable størrelse navnlig beror
på, at de skal ses i sammenhæng med pensionistens øvrige
pensionsindtægter. Ydelserne kan således ikke anses for
trangsbestemte, og pensionisternes øvrige økonomiske
vilkår er fonden uvedkommende. Endvidere har de endnu ikke pensionerede
medarbejdere en berettiget forventning om, at de, når de pensioneres
fra deres stillinger i K, får suppleret deres pension i
overensstemmelse med fondens målsætninger.
Kammeradvokaten har videre anført, at fondens
forhold i afgørende grad svarer til faktum i den ovennævnte sag,
der er under anke til Højesteret. I begge tilfælde er der tale
om, at medarbejderes individuelle pensioner suppleres med tilskud, der
formelt bevilges årligt, men som beregnes efter ganske faste
retningslinier med en slags samordningsfradrag for de ydelser, som
medarbejderen modtager i medfør af en individuel pensionsordning og
fra det offentlige.
Finansforbundets advokat, C, der har været
forhindret i at deltage i den mundtlige forhandling, har, efter at være
gjort bekendt med Finanstilsynets præcisering af pålægget
til klageren, ved skrivelse af 13. december 1996 anført:
"....
Det fremgår af kammeradvokatens brev af 29. november
d.å., at Finanstilsynets påbud vedrører personer, der
modtager ydelser fra K, og at det er disse ydelser, der skal
afdækkes.
I relation hertil skal jeg bemærke, at der for mig
at se ikke er hjemmel i firmapensionskasseloven til at foretage en opdeling,
således at der alene skal foretages afdækning vedrørende
pensionstilsagn for de, der allerede er pensioneret. Hensigten med
afdækningspligten i firmapensionskasselovens ? 1 er at sikre, at der til enhver tid er
tilstrækkelige med midler til at dække pensionstilsagnene, det
være sig såvel for pensionerede som for tjenstgørende
medlemmer.
For mig at se vil det derfor stride mod hele hensigten med
firmapensionskasselovens § 1, hvis der blev foretaget en sådan opdeling
af afdækningspligten, som beskrevet i kammeradvokatens brev.
...."
Ankenævnet udtaler:
K's Understøttelsesfond er oprettet af K med det
formål at supplere medarbejdernes pensioner.
Understøttelsesfondens midler hidrører fra indskud fra K og
renter heraf, og K's ledelse er repræsenteret i fondens bestyrelse.
Ydelserne fra understøttelsesfonden må derfor i relation til lov
om tilsyn med firmapensionskasser anses at hidrøre fra K som
arbejdsgiver.
Med hensyn til spørgsmålet, om der foreligger
løfter om pension, jf. lovens ? 1, stk. 1, lægger ankenævnet
vægt på følgende: Der er ved understøttelsesfondens
oprettelse og ved senere ansættelser indtil 1. juli 1987 for den
enkelte medarbejder blevet taget stilling til, om medarbejderen var omfattet
af fonden, eventuelt på særlige vilkår.
Målsætningen ved fondens oprettelse om supplering af
egenpensionen, at medarbejderen ved fuld pensionsalder sammen med andre
pensionsydelser samlet skulle opnå en pension på 75% - for
så vidt angår lønbeløb over kontorchefniveau 50% -
af den til enhver tid gældende løn på medarbejderens
løntrin på pensioneringstidspunktet, er stedse blevet fastholdt.
Der har i alt fald i en lang årrække været
tilstrækkelige midler i fonden til fuldt ud at opfylde
målsætningen, og ansøgninger om ydelser i overensstemmelse
med målsætningen er i alle tilfælde blevet fulgt. Der
skønnes også i fremtiden at være tilstrækkelige
midler hertil.
Heroverfor finder ankenævnet det ikke
afgørende, at pensionsydelserne ifølge vedtægterne
bevilges for et år ad gangen. Med hensyn til de i cirkulæret af
9. juni 1965 anførte begrundelser for dette forbehold i
vedtægterne bemærkes, at ønsket om ikke at blive
omfattet af pensionskasselovgivningen ikke kan tillægges retlig
betydning, at hensynet til at muliggøre en løbende
tilpasning af målsætningen til ændringer i regler om
offentlige pensionsydelser efter de valgte beregningsprincipper for
egenpensionen ikke har betydning, og at der ikke - i alt fald ikke i
en lang årrække - har været usikkerhed med hensyn til, om
fondens midler var tilstrækkelige til at opfylde
målsætningen for egenpensionen fuldt ud.
Ankenævnet tiltræder derfor, at der for de
medarbejdere i K, der er omfattet af understøttelsesfonden, foreligger
et løfte om pension, jf. § 1, stk. 1, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser, som kan kræves afdækket i alt fald i det
omfang, som Finanstilsynet har bestemt ved skrivelse af 10. august 1994 som
præciseret under sagens behandling for ankenævnet.
Ankenævnet stadfæster derfor Finanstilsynets
afgørelse.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- 94-58.009 - Forsikringsmæssig afdækning af pensionstilsagn (04. februar 1997) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 4. februar 1997
- Ved ydelse af etårige bevillinger af pensionstilskud gennem en årrække var der opstået et pensionstilsagn, som skulle afdækkes efter lov om tilsyn med firmapensionskasser. Retsinformation · 24. september 1997
- En virksomheds betaling af månedlige beløb til tidligere ansatte og enker efter ansatte anset for pensionstilsagn, der skulle afdækkes. Retsinformation · 24. september 1997
- Kendelse af 23. oktober 1995. 94-49.804 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 23. oktober 1995
Lignende dokumenter
- 94-58.009 - Forsikringsmæssig afdækning af pensionstilsagn (04. februar 1997) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 4. februar 1997
- 00-155.134 - Pensionsløfte, skulle afdækkes forsikringsmæssigt (24. september 2001) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 24. september 2001
- 00-109.074 - Pensionstilsagn skulle afdækkes (20. november 2000) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 20. november 2000
- Kendelse af 23. oktober 1995. 94-49.804 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 23. oktober 1995
- 00-223.588 - Afdækning af pensionstilsagn (16. januar 2002) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 16. januar 2002
- 00-81.697 - pension, forsikringsmæssig afdækning (02. september 2002) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 2. september 2002