Spring til indhold

Retsinformation

Der skulle ske forsikringsmæssig afdækning af nogle nærmere bestemte pensionstilsagn.

AFG nr 60156 af 04/02/1997AfgørelseErhvervsministeriet6. november 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Der skulle ske forsikringsmæssig

afdækning af nogle nærmere bestemte pensionstilsagn

.

Advokat A har ved skrivelse af 6. september 1994 for K's

Understøttelsesfond klaget over, at Finanstilsynet den 10. august 1994

bestemte, at der skal ske forsikringsmæssig afdækning af nogle

nærmere angivne pensionstillæg.

Sagens behandling:

Foranlediget af en henvendelse fra Finansforbundet

bestemte Finanstilsynet ved skrivelse af 10. august 1994 i medfør af

lov om tilsyn med firmapensionskasser, at K's Understøttelsesfond

skulle etablere forsikringsmæssig afdækning af ydelserne i

henhold til fonden. I skrivelsen anføres bl.a.

".... Efter de i sagen foreliggende oplysninger finder

tilsynet, at de omhandlede ydelser fra K's understøttelseskasse er at

anse som ydelser, der må anses for omfattet af lov om tilsyn med

firmapensionskasser.

Tilsynet finder særlig efter de modtagne regnskaber

og oplysninger om udbetalinger til modtagere af de omhandlede

understøttelser, at der er tale om, at ydelserne er givet i en

længere årrække og efter faste retningslinier. Tilsynet

finder således, at der er skabt en berettiget forventning hos

modtagerne af de omhandlede understøttelser om, at disse

understøttelser vil fortsætte, uanset at de formelt

fremtræder som ét-årige bevillinger, og at der herved er

opstået et retskrav for de pågældende på fortsat at

modtage understøttelser.

Tilsynet har derfor samtidig hermed anmodet advokat ....

foranledige, at der tages skridt til etablering af forsikringsmæssig

afdækning af ydelserne i henhold til K's

Læs alt

Understøttelsesfond.

Tilsynet kan ikke på det foreliggende grundlag tage

stilling til om de lønmodtagere, der er omfattet af

understøttelsesfonden og nu arbejder i B på grund af

overflytning af arbejdsfunktionen til B, kan være omfattet af den

forsikringsmæssige afdækning, der skal etableres, eller om deres

rettigheder skal afdækkes ved en særlig forsikringsmæssig

ordning........".

Ved skrivelse af 6. september 1994 indbragte advokat A for

K's Understøttelsesfond Finanstilsynets afgørelse for

ankenævnet, idet fonden bestrider, at man er omfattet af lov om tilsyn

med firmapensionskasser.

Under sagens behandling for ankenævnet har

Kammeradvokaten præciseret, at Finanstilsynets pålæg af 10.

august 1994 indebærer pligt til forsikringsmæssig afdækning

af ydelser til allerede pensionerede medarbejdere omfattet af

understøttelsesfonden samt pligt til at afdække ydelser til

endnu ikke pensionerede medarbejdere omfattet af fonden med virkning fra

tidspunktet for den enkelte medarbejders pensionering. Pålægget

omfatter ikke direktionsmedlemmer og disses pårørende.

Efter fondens begæring og med Finanstilsynets

tilslutning tillagde ankenævnet ved skrivelse af 17. oktober 1994

klagen opsættende virkning, jf. § 9 og § 4, stk. 3, i

bekendtgørelse nr. 885 af 30. oktober 1992 om

Erhvervsankenævnet.

Ved skrivelse af 11. august 1995 tillod ankenævnet i

medfør af § 5 i lov om Erhvervsankenævnet Finansforbundet at

indtræde i sagen til støtte for Finanstilsynet.

Der er afgivet skriftlige indlæg af advokat A ved

skrivelser af 1. december 1994, 15. februar 1996, 16. november 1995 og 21.

oktober 1996 og af Kammeradvokaten ved skrivelser af 13. juni, 11. og 12.

oktober 1995 samt 30. maj, 8. oktober og 29. november 1996.

Sagens behandling har efter parternes begæring

været sat i bero på den side 8 ff. nævnte retssag.

Sagen har været mundtligt forhandlet den 3. december

1996.

Sagens omstændigheder:

K, oprettede i 1965 en understøttelseskasse.

Ifølge et internt cirkulære af 9. juni 1965

til medarbejderne anførtes bl.a.:

"...... Siden fondens etablering har styrelsen ved

adskillige lejligheder overvejet medarbejdernes pensionsforhold, som man

gerne ønskede forbedret, men styrelsen har på den anden side

været ængstelig ved at binde sig til et alt for fast system under

hensyn til de reformer, der er under udvikling såvel inden for den

offentlige pension - folkepension og ATP - og de private forsikringer -

gruppelivsforsikringer og forbedret invalidepension.

.........

Efter indstilling fra dette udvalg har styrelsen på

et møde den 24. maj 1965 vedtaget at gennemføre følgende

pensionssystem:

I. De nuværende individuelle pensionsordninger

bibeholdes med følgende udbygninger:

.....

II. Der oprettes en understøttelseskasse,

hvis formål det er inden for rammerne af kassens vedtægter ....

at yde støtte til forbedring af kårene for fondens pensionerede

medarbejdere samt til medarbejderes enker og børn.

.........

Omfanget af den supplering af pensionerne, som kassen kan

yde, kan ikke på forhånd angives. Det må fastsættes

år for år af kassens bestyrelse under hensyntagen til kassens

indtægter og størrelsen af de pensioner, de pensionsberettigede

opnår gennem de i fonden tegnede individuelle pensioner og de

offentlige pensionsordninger.

Dels på grund af usikkerheden med hensyn til de

faktorer, der bestemmer kassens tilskud, og dels på grund af forholdet

til pensionskasseloven kan understøttelseskassen ikke give et juridisk

bindende løfte om et bestemt tilskud, men styrelsens

målsætning er for så vidt klar nok:

Understøttelseskassen omfatter alle, der har

været ansat i fonden mindst et år efter det fyldte 24. år.

Har medarbejderen været ansat mindst 26 år og fratræder

på grund af alder eller sygdom, kan det tilskud, kassen yder,

sammenlagt med den pension, den pågældende i forvejen er sikret

ved en eksisterende pensionsordning og de offentlige pensioner, ikke

overstige 75% af den pensionsgivende løn for ansatte til og med

kontorchefer, medens tilskudssatsen for højere gagerede er 75% af

kontorcheflønnen og 50% af resten.

Opmærksomheden henledes på, at der ved

pensionsgivende løn forstås bruttolønnen, således

som den til enhver tid reguleres, for medarbejdere i den stilling og

lønklasse, pensionisten var placeret i ved sin fratræden. Dette

betyder, at pensionerne vil blive både pristals- og

velstandsreguleret.

.

......."

Understøttelseskassens - nu K's

Understøttelsesfonds - formue bestod ved oprettelsen af 1.750.000 kr.,

som K indskød. Fondens indtægter er renter m.v. af denne

kapital.

Ifølge understøttelsesfondens

vedtægter, der - dog ikke af betydning for denne sag - senest er

blevet ændret i august 1990, ledes fonden af en bestyrelse på 5

medlemmer, hvoraf 3 udpeges af ledelsen i K og 2 vælges af

medarbejderne.

Ifølge vedtægternes § 6, stk. 4 og 7,

fastsætter fondens bestyrelse år for år størrelsen

af tilskuddene, og til hvem de skal ydes, under hensyntagen til fondens

indtægter og størrelsen af de pensioner, de

støtteberettigede opnår, dels gennem de for hver enkelt i K

tegnede pensionsordninger dels gennem de offentlige pensionsordninger

inklusiv ATP. Tilsagn om støtte af enhver art kan alene gives for et

år ad gangen i hvert enkelt tilfælde, hvorom der træffes

beslutning i fondens bestyrelse.

Om afgrænsningen af de støtteberettigede

hedder det nu i § 6, at tilskud "kan kun ydes" til medarbejdere, som er

blevet ansat i K inden 1. juli 1987. Det er endvidere bl.a. en betingelse, at

der for medarbejderen er etableret en af K godkendt pensionsordning med en

rimelig dækning for alderspension, invalidepension samt

ægtefælle- og børnepension, og at medarbejderen ved

ansættelsen ikke var fyldt 35 år. Medarbejdere, som ikke opfylder

de sidstnævnte betingelser, kan dog indtræde i fonden på

særlige vilkår.

Ifølge § 4 kan fondens bestyrelse tegne

forsikringsdækning til hel eller delvis dækning af den

støtte, som fonden kan yde til pensionerede medarbejdere og til

medarbejderes efterladte ægtefæller og børn.

Størrelsen af udbetalingerne fra fonden er blevet

fastsat år for år i et protokollat om målsætning for

understøttelsesfondens virksomhed. For ankenævnet er fremlagt

målsætningerne for 1965, 1992 og 1993.

Reglerne for beregning af tilskud til alderspension,

invalidepension og ægtefællepension er i alt væsentligt

overensstemmende i 1965, 1992 og 1993 målsætningerne og svarende

til målsætningen i cirkulæreskrivelsen af 9. juni 1965,

mens der i forhold til 1965 målsætningen er sket en betydelig

udbygning i 1992 og 1993 målsætningerne af reglerne om

børnepension og tilføjet særlige regler for:

- alderspension til ansatte, der har været udsat for

lønnedgang,

- alders- og invalidepension til deltidsansatte,

- ændrede betingelser for at opnå

ægtefællepension i overensstemmelse

med 1993 lovændringen af

tjenestemandspensionsloven

- særlige regler om ægtefællepension

efter invalidepensionister og

ansatte, der er omkommet i tjenesten, samt

- regler om 3 måneders efterpension ved en

pensioneret medarbejders

død.

For ankenævnet er fremlagt fondens

årsregnskaber for 1982 - 1992. Det fremgår heraf, at fondens

egenkapital er steget fra 38.254.666 kr. ultimo 1982 til 97.812.022 kr.

ultimo 1992. I 1982 udgjorde fondens indtægter 5.259.000 kr. og

udgifterne 934.000 kr., heraf tilskud til pensioner 862.000 kr. I 1992

udgjorde fondens indtægter 11.381.314 kr. og udgifterne 7.736.535 kr.,

heraf tilskud til pensioner 3.761.247 kr. og realrenteafgift 3.638.494

kr.

I beretningen til 1992 årsregnskabet er bl.a.

anført:

"Ved udgangen af 1992 var i alt 296 medarbejdere omfattet

af Understøttelsesfonden, en nedgang på 27 medarbejdere i

forhold til udgangen af 1991, hvor 323 medarbejdere omfattedes af

Understøttelsesfonden.

Antallet af pensionister udgjorde ved udgangen af 1992 21,

som fordeler sig med 3 alderspensionister, 3

ægtefællepensionister, 7 invalidepensionister, 8

førtidspensionister og 0 børnepensionister."

I revisionsprotokollatet til 1992 regnskabet er

anført under "Særlige forhold":

"Fondens pensionstilskud sker i henhold til

vedtægternes bestemmelser efter årlige bevillinger.

Fonden skønnes således ikke at være

omfattet af firmapensionskasseregelsættet. Der er derfor ikke foretaget

pensionsmæssige henlæggelser i Fondens regnskab.

Ifølge aktuarmæssig opgørelse ville

fondens pensionsmæssige hensættelser ved egentlige

pensionstilsagn udgøre 45,7 mio.kr. pr. 1/1 1993."

Klageren har oplyst, at medarbejdere er underrettet om

fonden og dens vedtægter gennem medarbejderhåndbogen, og at

medarbejderne underrettes om de årlige målsætninger. Der er

ikke givet medarbejdere løbende meddelelser med beregning af den

ydelse, de efter gældende målsætning ville kunne opnå

ved pensionering.

Klageren har endvidere oplyst, at der gennem en lang

årrække har været tilstrækkelige midler i fonden til

at opfylde målsætningen om supplering af egenpensionen op til 75%

af den til enhver tid gældende løn på pensionistens

løntrin ved pensioneringen samt til at udvide

målsætningen. Pensionisterne må hvert år indsende

dokumentation for deres øvrige pensionsindtægter og

invalidepensionister tillige dokumentation for eventuelle

arbejdsindtægter, førend fonden giver tilsagn for endnu et

år.

Siden 1965 er der ydet støtte fra fonden til mindre

end 30 pensionerede medarbejdere. Pr. 1.10.1995 modtog 16 pensionerede

medarbejdere, hvoraf 3 var tidligere direktører eller

pårørende til tidligere direktører, understøttelse

fra fonden med i alt 1,3 mio. kr.. Der er tegnet en firmapension gennem PFA

for samtlige medarbejdere i K. Klageren skønner, at kun hver femte

medarbejder, der er omfattet af fonden, fremtidigt vil kunne komme i

betragtning, hvis bestyrelsens målsætning for 1995

videreføres.

Regelgrundlaget:

Efter lov om tilsyn med pensionskasser (lov nr. 183 af 11.

maj 1935, senest: lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar 1984 med

senere ændringer), der var gældende indtil den 28. maj 1989, § 1,

stk. 2, jf. stk. 1, var "tilsagn om ydelse af pension", som en virksomhed

afgav til det hos den ansatte personale, omfattet af loven, hvilket

medførte, at pensionen skulle afdækkes i en pensionskasse,

medmindre forpligtelsen blev overført til et anerkendt

livsforsikringsselskab (pensionsforsikringsselskab).

Denne lov blev med virkning fra den 28. maj 1989

afløst af lov om tilsyn med firmapensionskasser (lov nr. 326 af 24.

maj 1989, nu lovbekendtgørelse nr. 670 af 19. august 1993).

Sidstnævnte lovs ? 1, stk. 1,

er sålydende:

"Ethvert løfte om pension (pensionstilsagn) i

forbindelse med et ansættelsesforhold skal afdækkes enten i et

forsikringsselskab eller en pensionskasse, der har koncession i henhold til

lov om forsikringsvirksomhed, eller i en pensionskasse, der har koncession i

henhold til denne lov."

I motiverne til denne bestemmelse (Folketingstidende

1988-89, Tillæg A, sp. 3418 ff.) hedder det:

"Bestemmelsen foreskriver i stk. 1, at løfter

om pension (pensionstilsagn) skal afdækkes enten i et

forsikringsselskab eller i en pensionskasse. Ved denne regel bringes

pensionsløfter under tilsyn enten efter reglerne i denne lov eller i

lov om forsikringsvirksomhed. Derved sikres, at der, når

pensionsløfterne til sin tid bliver aktuelle, vil være midler

til stede til honorering af disse. ...

§ 1 indskrænker sig til at fastlægge, at

pensionsforpligtelser i forbindelse med ansættelsesforhold skal

afdækkes i et forsikringsselskab eller en pensionskasse.

Pligt til afdækning indtræder, når en

virksomhed eller flere virksomheder i samme koncern i fællesskab over

for de ansatte giver tilsagn om pension. Afgrænsningen mellem egentlige

pensionstilsagn og pensionslignende ordninger, der falder uden for loven, har

været vanskelig i tilfælde, hvor der gennem tilkendelse af

formelt enkeltstående ydelser igennem en årrække

måtte være skabt en forventning hos modtagerne om også i

fremtiden at modtage disse ydelser, selv om de ikke ifølge givernes

opfattelse har juridisk krav derpå. Sådanne formelt

enkeltstående ydelser ydes i praksis såvel af pensionskasser som

af arbejdsgivere. For pensionskassernes vedkommende... Ydelser fra

virksomhederne kan være finansieret enten over den løbende drift

eller via hjælpe- eller understøttelsesfonde, der er godkendt i

medfør af pensionsbeskatningslovens § 52. ...

Afgørende for om sådanne ydelser

henhører under lovens område er, om der er afgivet et juridisk

bindende løfte om pension enten ved ansættelsen, i

ansættelsesperioden eller på fratrædelsestidspunktet.

Afgiver arbejdsgiveren et tilsagn om pension, antages det

principielt at være omfattet af loven, selv om der ved afgivelsen tages

forbehold for ændring af pensionens størrelse eller for, at

pension kun udbetales så længe virksomheden ser sig i stand

hertil. Derimod foreligger der ikke et bindende tilsagn omfattet af loven,

hvis der på ansættelsestidspunktet blot stilles den ansatte i

udsigt, at det ved den pågældendes fratræden på grund

af alder, vil kunne tages op til afgørelse, om der skal ydes pension

under en eller anden form. Såfremt der på

fratrædelsestidspunktet afgives et tilsagn om pension, vil dette skulle

afdækkes efter loven.

Der kan derimod ikke siges at foreligge noget tilsagn, der

omfattes af lovforslagets ordlyd, hvis der ved den ansattes fratræden

på grund af alder ydes et beløb uden forpligtelse til at

vedblive hermed. Der foreligger ej heller nogen forpligtelse, hvis

beløbet f.eks. ydes efter ansøgning og arbejdsgiveren ved

beløbets udbetaling klart tilkendegiver, at dette alene udbetales for

et år, og at det hvert år må tages op, om ordningen kan

fortsætte, og med hvilket beløb. Der kan ikke med rette siges at

være skabt en forventning hos modtageren om, at udbetalingerne vil

fortsætte, så længe den pågældende lever.

..."

Den til grund for lovforslaget liggende betænkning

nr. 1096/1987, "Revision af lov om tilsyn med pensionskasser", indeholder

på side 159-161 tilsvarende bemærkninger.

Ankenævnets tidligere afgørelser:

Ankenævnet har tidligere truffet afgørelser

vedrørende pålæg efter lov om firmapensioner ved kendelser

af 23. juli 1992, 8. november 1993 og 23. oktober 1995, jf.

årsberetningerne side 134, 136 og 146.

Den 10. maj 1995 afsagde Østre Landsret (3. afd.

nr. B - 2911-92) dom i den sag, der vedrører ankenævnets

kendelse af 23. juli 1992 (j.nr. 89-16.872). Sagen var anlagt mod

Finanstilsynet. Med to stemmer mod en tog Landsretten Finanstilsynets

frifindelsespåstand til følge, hvorved Finanstilsynets og

Erhvervsankenævnets afgørelser om, at nærmere bestemte

etårige bevillinger fra en bank til nogle pensionister skulle

afdækkes forsikringsmæssigt, stod ved magt. Dommens

præmisser er sålydende:

"Dommerne Birte Lynæs og Østerborg

udtaler:

De etårige bevillinger er under pensionskassens

afvikling givet hvert år i en meget lang årrække til alle

pensionerede medlemmer af pensionskassen. Beregningen af bevillingernes

størrelse er sket efter ganske ensartede principper, og således

at de har kompenseret for dyrtiden. Ydelserne har udgjort en væsentlig

andel af den udbetalte pension. For de erhvervsaktive medlemmer af

pensionskassen er de etårige bevillinger i en meget lang

årrække indgået i de årlige meddelelser om

beregningen af pensioner på tilsvarende måde. Både for de

pensionerede og for de erhvervsaktive medlemmer af pensionskassen må

bevillingerne anses for givet i forbindelse med

ansættelsesforholdet.

Uanset at bevillingerne kun har været givet for et

år ad gangen uden tilsagn om fortsættelse, findes der efter det

anførte at være opstået et retskrav for alle

pensionskassens medlemmer på pension beregnet efter den hidtil fulgte

praksis. I henhold til § 1 i lov om tilsyn med firmapensionskasser

påhviler det banken at afdække denne forpligtelse, der omfatter

fremtidig pristalsregulering.

Disse dommere stemmer derfor for at tage Finanstilsynets

frifindelsespåstand til følge.

Dommer Bent Otken udtaler:

I henhold til det, der af flertallet er anført om

tilskudsbevillingerne, findes der såvel hos allerede pensionerede som

hos endnu erhvervsaktive medlemmer af pensionskassen at være skabt en

forventning om, at de årlige bevillinger af pensionstilskud alt andet

lige ville blive fortsat.

Det er imidlertid hvert år og ved de særlige

henholdsvis i 1970 og 1982 givne lejligheder udtrykkeligt blevet

tilkendegivet, at tilskuddene alene blev bevilget for et år ad gangen.

Hverken princippet i funktionærlovens § 17 a, der vedrører

ophør af et ansættelsesforhold, eller andre

retsgrundsætninger kan føre til, at der bortses fra disse

tilkendegivelser.

Der er derfor ikke grundlag for at antage, at

pensionskassens medlemmer har erhvervet retskrav mod banken på

udbetaling af de omhandlede pensionstilskud.

Da ydelserne således ikke er omfattet af

afdækningspligten i henhold til § 1 i lov om tilsyn med

firmapensionskasser, jf. den tidligere lov om tilsyn med pensionskasser, har

Finanstilsynet ikke haft hjemmel til at pålægge banken at

foretage afdækning af ydelserne.

Denne dommer stemmer herefter for at tage sagsøgers

principale påstand til følge.

Der træffes afgørelse efter

stemmeflertallet."

Dommen er anket til Højesteret.

Parternes argumentation:

Klageren har gjort gældende, at Finanstilsynets

pålæg ikke er hjemlet i lov om tilsyn med firmapensionskasser.

Loven omfatter pensionstilsagn fra arbejdsgiveren. I den foreliggende sag er

der tale om ydelser fra en fond, som ikke kan identificeres med

arbejdsgiveren, K, idet K ikke kan råde over fondens midler, og idet

fonden ledes af en bestyrelse, hvori medarbejderne også er

repræsenteret. Endvidere afgiver fonden ikke pensionstilsagn, hvilket

fonden ifølge vedtægterne er afskåret fra. Efter

vedtægterne fastsætter fondens bestyrelse år og for

år såvel størrelsen af tilskuddene, som til hvem de skal

ydes. Medarbejderne er gennem personalehåndbogen underrettet om, at

støttetilsagn efter vedtægterne kun gives for et år ad

gangen efter bestyrelsens bestemmelse, og gennem de årlige

målsætninger om, at der med mellemrum sker ændringer i

målsætningerne. For så vidt angår de pensionerede

medarbejdere, der modtager tilskud, er det i tilskudsskrivelserne

anført, at der alene er taget stilling til tilskuddet for det

pågældende år. For så vidt angår medarbejdere,

omfattet af fonden, som endnu ikke er pensionerede, ville der i øvrigt

kun kunne være tale om en betinget forventning om tilskud, idet tilskud

fra fonden efter vedtægterne forudsætter, at medarbejderen

på pensioneringstidspunktet er ansat i K. Loven om tilsyn med

firmapensionskasser kan ikke antages at omfatte betingede

pensionstilsagn.

Fondens forhold adskiller sig afgørende fra faktum

i ovennævnte sag, der er under anke til Højesteret: I

nærværende sag hidrører ydelserne fra en fond, der er

uafhængig af arbejdsgiveren, og som efter vedtægterne er

afskåret fra at give pensionstilsagn. Fondens midler er undergivet de

særlige placeringsregler, der følge af fondslovgivningen.

Medarbejdere har ikke fået løbende tilkendegivelser om

beregningen af et forventet tilskud fra fonden efter pensionering.

Udbetalingerne fra fonden kan ikke anses at udgøre en væsentlig

del af de samlede pensionsydelser.

Kammeradvokaten har for Finanstilsynet gjort

gældende, at understøttelsesfonden i relation til loven må

identificeres med arbejdsgiveren, K, idet fonden er oprettet af K som led i

pensionsordningen for K's medarbejdere, idet fondens midler hidrører

for K, og idet K har flertal i fondens bestyrelse. Ydelserne fra fonden

må, uanset at det i forbindelse med fondens etablering i 1965 blev

tilkendegivet, at der ikke kunne afgives juridisk bindende løfter om

tilskud, i alt fald nu være afdækningspligtige efter loven under

hensyn til: at ydelserne er givet over en længere

årrække, at dette er sket efter faste retningslinier, og

at tilskudsmodtagerne nu har en sådan forventning om fortsat at

modtage tilskud efter fondens vedtægter, at denne forventning

udløser en afdækningsforpligtelse. Hertil kommer, at

tilskuddet fra starten har været præsenteret som et led i K's

samlede pensionsordning, at udbetalingerne betegnes som "tilskud til

pension", og at ydelsernes variable størrelse navnlig beror

på, at de skal ses i sammenhæng med pensionistens øvrige

pensionsindtægter. Ydelserne kan således ikke anses for

trangsbestemte, og pensionisternes øvrige økonomiske

vilkår er fonden uvedkommende. Endvidere har de endnu ikke pensionerede

medarbejdere en berettiget forventning om, at de, når de pensioneres

fra deres stillinger i K, får suppleret deres pension i

overensstemmelse med fondens målsætninger.

Kammeradvokaten har videre anført, at fondens

forhold i afgørende grad svarer til faktum i den ovennævnte sag,

der er under anke til Højesteret. I begge tilfælde er der tale

om, at medarbejderes individuelle pensioner suppleres med tilskud, der

formelt bevilges årligt, men som beregnes efter ganske faste

retningslinier med en slags samordningsfradrag for de ydelser, som

medarbejderen modtager i medfør af en individuel pensionsordning og

fra det offentlige.

Finansforbundets advokat, C, der har været

forhindret i at deltage i den mundtlige forhandling, har, efter at være

gjort bekendt med Finanstilsynets præcisering af pålægget

til klageren, ved skrivelse af 13. december 1996 anført:

"....

Det fremgår af kammeradvokatens brev af 29. november

d.å., at Finanstilsynets påbud vedrører personer, der

modtager ydelser fra K, og at det er disse ydelser, der skal

afdækkes.

I relation hertil skal jeg bemærke, at der for mig

at se ikke er hjemmel i firmapensionskasseloven til at foretage en opdeling,

således at der alene skal foretages afdækning vedrørende

pensionstilsagn for de, der allerede er pensioneret. Hensigten med

afdækningspligten i firmapensionskasselovens ? 1 er at sikre, at der til enhver tid er

tilstrækkelige med midler til at dække pensionstilsagnene, det

være sig såvel for pensionerede som for tjenstgørende

medlemmer.

For mig at se vil det derfor stride mod hele hensigten med

firmapensionskasselovens § 1, hvis der blev foretaget en sådan opdeling

af afdækningspligten, som beskrevet i kammeradvokatens brev.

...."

Ankenævnet udtaler:

K's Understøttelsesfond er oprettet af K med det

formål at supplere medarbejdernes pensioner.

Understøttelsesfondens midler hidrører fra indskud fra K og

renter heraf, og K's ledelse er repræsenteret i fondens bestyrelse.

Ydelserne fra understøttelsesfonden må derfor i relation til lov

om tilsyn med firmapensionskasser anses at hidrøre fra K som

arbejdsgiver.

Med hensyn til spørgsmålet, om der foreligger

løfter om pension, jf. lovens ? 1, stk. 1, lægger ankenævnet

vægt på følgende: Der er ved understøttelsesfondens

oprettelse og ved senere ansættelser indtil 1. juli 1987 for den

enkelte medarbejder blevet taget stilling til, om medarbejderen var omfattet

af fonden, eventuelt på særlige vilkår.

Målsætningen ved fondens oprettelse om supplering af

egenpensionen, at medarbejderen ved fuld pensionsalder sammen med andre

pensionsydelser samlet skulle opnå en pension på 75% - for

så vidt angår lønbeløb over kontorchefniveau 50% -

af den til enhver tid gældende løn på medarbejderens

løntrin på pensioneringstidspunktet, er stedse blevet fastholdt.

Der har i alt fald i en lang årrække været

tilstrækkelige midler i fonden til fuldt ud at opfylde

målsætningen, og ansøgninger om ydelser i overensstemmelse

med målsætningen er i alle tilfælde blevet fulgt. Der

skønnes også i fremtiden at være tilstrækkelige

midler hertil.

Heroverfor finder ankenævnet det ikke

afgørende, at pensionsydelserne ifølge vedtægterne

bevilges for et år ad gangen. Med hensyn til de i cirkulæret af

9. juni 1965 anførte begrundelser for dette forbehold i

vedtægterne bemærkes, at ønsket om ikke at blive

omfattet af pensionskasselovgivningen ikke kan tillægges retlig

betydning, at hensynet til at muliggøre en løbende

tilpasning af målsætningen til ændringer i regler om

offentlige pensionsydelser efter de valgte beregningsprincipper for

egenpensionen ikke har betydning, og at der ikke - i alt fald ikke i

en lang årrække - har været usikkerhed med hensyn til, om

fondens midler var tilstrækkelige til at opfylde

målsætningen for egenpensionen fuldt ud.

Ankenævnet tiltræder derfor, at der for de

medarbejdere i K, der er omfattet af understøttelsesfonden, foreligger

et løfte om pension, jf. § 1, stk. 1, i lov om tilsyn med

firmapensionskasser, som kan kræves afdækket i alt fald i det

omfang, som Finanstilsynet har bestemt ved skrivelse af 10. august 1994 som

præciseret under sagens behandling for ankenævnet.

Ankenævnet stadfæster derfor Finanstilsynets

afgørelse.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter