Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet
for Bygge- og Anlægsvirksomhed.
Vedrører AB 92 §§ 27 og 36, stk. 2.
I 1993 udbød indklagede arbejdet med renovering og
ombygning af en svømmehal i offentlig licitation. Arbejdet med
entreprise 1, der omfattede nedrivningsarbejdet, gartnerarbejdet,
jordarbejdet, vej- og terrænarbejdet, kloakarbejdet, beton- og
jernbetonarbejdet samt murerarbejdet, blev udført af klageren. Denne
kendelse afsiges til afgørelse af en lang række tvistigheder
mellem parterne, som licitationen og byggeriet gav anledning til.
I påkendelsen har deltaget projektleder,
civilingeniør T. Boe Larsen, stadsarkitekt Ole Østergaard og
som formand landsdommer Peter Rørdam.
1. Regulering af kontraktssummen.
Klagerens tilbud på arbejdet blev afgivet den
23. august 1993 og angav en tilbudssum på 6.709.800 kr. ekskl. moms
(bilag 5). Der var 5 andre tilbudsgivere, hvis tilbud lå fra 9.300.000
kr. til 9.907.500 kr. ekskl. moms.
Den 24. august 1993 (bilag 7) meddelte klageren, " at
vi har gennemgået vore kalkulationer efter licitationen og kan
konstatere, at der er åbenlyse fejl i disse." Under henvisning
hertil anmodede klageren det rådgivende ingeniørfirma, der stod
for licitationen, om at se bort fra tilbudet, eventuelt ved at annullere
licitationen og snarest afholde en ny licitation.
Den 26. august 1993 afholdtes der et møde mellem
parterne. I det referat af mødet, der er udarbejdet af
ingeniørfirmaets repræsentant (bilag 8), oplyste klagers
repræsentant at der var tre væsentlige fejl i tilbudet :
Vedrørende murerarbejdet at der manglede ca. 50 % af murstenene,
vedrørende betonarbejdet at der manglede en del armering,
Læs alt
forskallingsforme og afretningslag og vedrørende prissætningen
at der manglede risikotillæg, dækningsbidrag og
fastpristillæg. I referat anføres det videre :
" Klagers repræsentant mener, at fejlene er
åbenlyse, og at bygherren med baggrund heri bør se bort fra
klagers tilbud, eventuelt ved afholdelse af ny licitation.
Pkt. 3.0
Bygherren samt teknikerne, mener, at der
ikke er åbenlyse fejl i tilbudet.
På forespørgsel fra ingeniørfirmaets
repræsentant oplyste klager, at der ikke foreligger en komplet udfyldt
tilbudsliste, idet side 3 til side 21 ikke var medsendt tilbudet, og at denne
ikke vil blive udleveret.
Klagers repræsentant oplyste, at der foreligger en
komplet udfyldt tilbudsliste for et reguleret tilbud og tilbød at
udlevere denne.
Bygherren ønskede ikke at modtage dette regulerede
tilbud.
Pkt. 4.0
Indklagedes repræsentant oplyste, at
der er kutyme for, at indklagede fastholder den lavestbydende og
foreslår, at klager udfører arbejdet til den tilbudte pris.
Klagers repræsentant kender ikke til
fortilfælde, hvor man har fastholdt den lavestbydende med en forskel
på 38,6 % op til næstlaveste og foreslår, at man regulerer
tilbudet med de efter hans mening åbenlyse fejl.
Indklagedes repræsentant er af den opfattelse, at
"bordet fanger", og at bygherren vil fastholde klagers tilbud.
Alternativt vil man antage næstlaveste tilbud og afkræve klager
differencebeløbet mellem laveste og næstlaveste tilbud.
Klager vil godt udføre arbejdet, men vil så
sideløbende hermed anlægge sag mod bygherren for at få
betaling for de åbenlyse fejl."
Af et referat af samme møde, som blev lavet af
klagerens afdelingsleder (bilag 14), fremgår, at der også og
især manglede beton ved tilbudets udregning. Det blev i øvrigt
ifølge dette referat anført over for klageren, at det ikke
specielt var murer- og betonarbejdet, der var billigst, men at det gjaldt
alle de delarbejder, som tilbudet omfattede.
Mødet endte med, at forskellige
løsningsmuligheder skulle overvejes. Resultatet blev, at indklagede
fastholdt klageren på det afgivne tilbud, som indklagede accepterede
den 7. september 1993 (bilag 13). Den 14. september 1993 (bilag 17) meddelte
klagerens advokat, at klageren var villig til at udføre entreprisen
for det tilbudte beløb, men således at klageren forbeholdt sig
efter entreprisens afslutning ved voldgiftssag at gøre gældende,
at tilbudet var ugyldigt i medfør af aftalelovens § 32, stk. 1, og at
arbejdet derfor skulle betragtes som regningsarbejde, dog med en maksimering
af den samlede pris til 8.500.000 kr. ekskl. moms. Dette beløb var
efter klagerens angivelse det korrekt udregnede beløb for entreprise
1. Det er dog supplerende oplyst, at beløbet rettelig udgjorde
8.800.000 kr., som blev nedrundet til 8.500.000 kr. Den 15.september 1993
(bilag 19) tiltrådte indklagede klagerens forslag.
Under den sag , der herefter er rejst, og hvori
klageskrift er indgået den 16. februar 1995, har klageren på
dette punkt påstået indklagede tilpligtet at betale 1.894.000 kr.
+ moms, i alt 2.367.500 kr., med procesrenter fra den 19. november 1994.
Beløbet udgør differencen mellem de 8.500.000 kr. og
tilbudssummen på 6.709.800 kr. med fradrag af udgiften til
vinterforanstaltningen på 103.800 kr. + moms. Klageren har som i
skrivelsen af 14 september 1993 til støtte for kravet
påberåbt sig, at tilbudet af 23. august 1993 var uforbindende for
klageren efter aftalelovens § 32, stk. 1, og at klageren derfor må have
krav på betaling af det beløb, som tilbudet korrekt udregnet
skulle have lydt på.
Indklagede har påstået frifindelse og har
gjort gældende, at det ikke er bevist, at der overhovedet er
begået fejl. Indklagede har endvidere for det tilfælde, at der
må antages at være begået fejl, bestridt, at der foreligger
omstændigheder, det har kunnet medføre ugyldighed.
Parterne har i øvrigt begge henvist til de
synspunkter, som blev fremført på mødet den 26. august
1993. Klageren har oplyst, at klagerens kostpris er opgjort til mere end 12.
mill. kr.
Der er under den mundtlige forhandling afgivet forklaring
om spørgsmålet fra forskellige personer.
Klagers repræsentant
har forklaret, at han er
teknisk direktør hos klageren med sæde i hovedafdelingen.
Tilbudet blev beregnet i en anden afdeling, men han havde afstukket
retningslinierne for kalkulationerne. Han blev gjort bekendt med tilbudet,
inden det blev afgivet, men han gjorde sig ikke på det tidspunkt tanker
om, at der var noget galt. Det skyldtes nok, at arbejdsopgaven var
usædvanlig. Man kunne f.eks. ikke sammenligne med normale
kvadratmeterpriser. Han blev imidlertid straks da han blev bekendt med
licitationsresultaterne, klar over, at der måtte være sket en
fejl.
En af arkitekterne på byggeriet
har
forklaret, at han var til stede, da tilbudene blev læst op. Han
kontrollerede, om der var fejl i klagerens tilbud, men fandt ingen. Han
fæstnede sig i øvrigt ved, at klagerens tilbud var lavere end de
andre bydendes på alle delposter, og det faldt ham ikke ind, at der ved
beregningen af tilbudet kunne være begået fejl fra klagerens
side.
Den anden arkitekt, indklagedes repræsentant og
ingeniørfirmaets repræsentant har forklaret i overensstemmelse
hermed.
Indklagedes repræsentant
har yderligere
forklaret, at det var udelukket at afholde ny licitation, fordi det hastede
meget at komme i gang med byggeriet.
Ingeniørfirmaets repræsentant
har
yderligere forklaret, at han inden licitationen havde lavet et overslag over
omkostningerne ved byggeriet. Det var ikke muligt at sammenligne
licitationsresultatet på entreprise 1 med overslaget, der ikke var
fagopdelt, men som var udarbejdet med sigte på de enkelte
bygningsdele.
Voldgiftsrettens afgørelse.
Voldgiftsretten finder det tilstrækkelig
sandsynliggjort, at klagerens tilbud på grund af fejl i forbindelse med
beregningerne blev lavere, end det skulle have været, hvis fejl ikke
havde foreligget. Klagerens undladelse af at fremlægge sine
kalkulationer bevirker imidlertid, at voldgiftsretten ikke har mulighed for
at tage stilling til klagerens oplysning om, at den korrekte beregning
førte til en samlet pris på 8,8 mill. kr. ekskl. moms. Der er
således ikke mulighed for størrelsesmæssigt at
fastslå konsekvenserne af de begåede fejl.
Den omstændighed, at klagerens tilbud afveg så
markant fra de øvrige tilbud, som tilfældet var, findes ikke i
sig selv at give grundlag for at statuere, at indklagede eller indklagedes
repræsentanter burde have indset, at klagerens tilbud ved en
fejltagelse havde fået et andet indhold end tilsigtet. Der findes
heller ikke i øvrigt at være oplyst omstændigheder, der
kan føre til, at klagerens tilbud kendes ugyldigt efter aftalelovens §
32, stk. 1. Klageren er derfor bundet af sit tilbud, og som følge
heraf frifindes indklagede for kravet om regulering af kontraktssummen.
2. Merydelser.
Klageren har på en række punkter rejst
krav om betaling for ekstraarbejder.
Kravene er specificeret således (beløbene
angives ekskl. moms) :
1) Ekstramængder til betonrenovering
48.793 kr.
Indklagede har taget bekræftende til genmæle
over for dette beløb, som voldgiftsretten derfor tilkender
klageren.
2) Ekstraudgifter i forbindelse med en
oversvømmelse den 3.december 1993 4.502 kr.
Oversvømmelsen skyldtes, at regnvandsafledningen
var koblet på spildevandsledningen. Klageren var ikke blevet gjort
bekendt hermed og blev heller ikke af sig selv opmærksom herpå i
forbindelse med opgravningen og havde derfor ikke afproppet
regnvandsledningen.
Voldgiftsretten finder ikke, at der foreligger forhold,
som kan bebrejdes klageren, og da risikoen for kloakforholdene må
påhvile bygherren, giver retten på dette punkt klageren medhold i
kravet, der ikke er bestridt størrelsesmæssigt.
3) Nedbrydning af murværk for
stålsøjler 56.700
kr.
Der er enighed mellem parterne om, at den
pågældende mur ifølge projektet skulle nedbrydes delvis
for at skaffe plads til stålsøjler. Der er endvidere enighed om,
at klageren faktisk nedbrød og genopmurede hele muren. Klageren
gør gældende, at grunden hertil var, at det, da nedbrydningen
blev påbegyndt, viste sig, at der var trængt vand ind i muren,
således at isoleringslaget var ødelagt og murbinderne rustet
over. Der er afgivet modstridende forklaringer på dette punkt. Der er
ligeledes modstridende forklaringer om, hvorvidt arbejdet blev aftalt med
tilsynet, og hvilken betalingsaftale der i såfald skulle være
indgået. Voldgiftsretten må herefter henholde sig til, at
klageren rent faktisk har udført et arbejde, der gik udover, hvad
klageren kunne påregne på grundlag af projektet. Retten tilkender
derfor klageren det afkrævede beløb, som ikke er bestridt
størrelsesmæssigt.
4) Nedbrydning af gammelt fundament i modullinie K
43.015 kr.
Indklagede har anerkendt at skulle betale for dette
arbejde med 5.000 kr. Tvisten mellem parterne går således
på arbejdets omfang, og også på dette punkt er der
modstridende forklaringer. Indklagede har påberåbt sig, at en del
af det arbejde, klageren kræver betaling for, er omfattet af en
aftaleseddel på 40.000 kr., som indklagede har betalt. Voldgiftsretten
finder imidlertid ikke, at indklagede har påvist, at der er sammenfald
mellem de arbejder, som klageren kræver betalt, og de arbejder, som
omfattes af aftalesedlen. Når hertil kommer, at krav har været
rejst gentagne gange af klageren på byggemøder, uden at det blev
afklaret under byggeriet, findes klagerens opgørelse af kravet ikke at
være blevet anfægtet på en sådan måde, at der
grundlag for en nedsættelse.
Voldgiftsretten tilkender derfor klageren det under punkt
4 krævede beløb.
5) Afstivning af murværk
3.960 kr.
og
6) Nedbrydning og opmuring af murværk for
stålmontage 16.000 kr.
Klageren har gjort gældende, at smeden havde glemt
indstøbning af stål i den pågældende mur. Klageren
måtte derfor foretage en afstivning, og da stålsøjlerne
skulle monteres, måtte muren de pågældende steder nedrives
og genopføres. Det er indklagedes standpunkt, at klageren burde have
været opmærksom på, at der var foreskrevet en
stålmontage, og at det således falder tilbage på klageren
selv, at det ekstra arbejde blev nødvendigt.
Det fremgår af referatet af byggemøde nr. 23
(bilag 1.22) under punkt 9.5, at klagerens repræsentant gjorde
opmærksom på problemet og forbeholdt sig at kræve
ekstrabetaling.
Ingeniøren der havde byggeledelsen, har forklaret,
at det var hans hensigt at få den situation, der var opstået,
løst ved en forhandling med klageren og
stålentreprenøren, men at det bl.a. på grund af det
tidspres, der konstant hvilede over byggeriet, ikke blev til noget.
Det er voldgiftsrettens opfattelse, at der, hvis det
påtænkte møde havde fundet sted, ville være blevet
tilvejebragt en afklaring af det passerede og en løsning. Den
fornødne afklaring har ikke kunnet ske under den mundtlige forhandling
i voldgiftssagen, der har fundet sted længe efter byggeriet. Den
bevismæssige usikkerhed, der følger heraf, må falde
tilbage på byggeledelsen. Når hertil kommer, at det måtte
påhvile byggeledelsen at koordinere de forskellige entrepriser, findes
der ikke grundlag for at pålægge klageren et ansvar eller et
medansvar, og retten tilkender derfor klageren det krævede
beløb, som ikke er bestridt størrelsesmæssigt.
7) Armering børnebassin m.v.
11.712 kr.
Det er klagerens standpunkt, at armeringen i
børnebassinet, der blev foretaget, efter at rør var monteret,
måtte omgøres flere gange, fordi trykprøvninger af
rørene viste, at de ikke var tætte. Dette standpunkt er efter
voldgiftsretten opfattelse ikke afgørende blevet
imødegået under sagen, og retten tilkender derfor klageren det
krævede beløb, som ikke er bestridt
størrelsesmæssigt.
8) Opbrydning af beton for kloakarbejde
4.200 kr.
Parterne er enige om, at dette var et ekstraarbejde.
Indklagede gør imidlertid gældende, at klageren og en
medarbejder hos indklagede, traf aftale om, at klageren ikke skulle have
særskilt vederlag herfor, men til gengæld vederlagsfrit skulle
foretage en mangelsafhjælpning på en anden del af klagerens
arbejde. Dette standpunkt er blevet bestridt fra klagerens side. Da
indklagedes medarbejder ikke er blevet ført som vidne under
voldgiftssagen, og da indklagede heller ikke på anden måde har
bevist grundlaget for sin indsigelse, tager voldgiftsretten klagerens krav,
som ikke er bestridt størrelsesmæssigt, til følge.
9) Oprydning i rum 100
1.080 kr.
Oprydningen skete efter elektrikeren, og klageren
gør gældende, at byggeledelsen var blevet opfordret til at
foranledige, at elektrikeren ryddede op, men da intet skete, måtte
klageren selv foretage oprydningen. Byggeledelsen har bestridt at have
fået denne opfordring.
Voldgiftsretten lægger afgørende vægt
på, at det er klageren, der har foretaget oprydningen, og at
oprydningen skete efter en af de andre entreprenører. Det har derfor
formodningen for sig, at klageren skal have vederlag for dette arbejde, og
retten giver som følge heraf klageren medhold i kravet, som ikke er
bestridt størrelsesmæssigt.
10) Udfræsning af fuger i dameafdeling modul 12
4.193 kr.
Klageren gør gældende, at klageren direkte
blev bedt om at udskifte nogle dårlige fuger i noget gammelt
murværk.
En af arkitekterne har forklaret, at omfugningen skete i
en nyopført mur. Grunden var, at fugerne havde fået en anden
form end på det øvrige murværk. Da han forlangte
fugearbejdet omgjort, blev der ikke taget noget forbehold om
ekstrabetaling.
Voldgiftsretten finder på denne baggrund ikke, at
klageren har godtgjort grundlaget for sit krav og frifinder derfor
indklagede.
11) Efterreparation af fliser ved elevator
1.700 kr.
Indklagede har taget bekræftende til genmæle
over for dette krav, som voldgiftsretten derfor tager til følge.
12) Udskiftning af fliser på trappe og bassinbund
2.016 kr.
Klageren har påberåbt sig, at det her drejer
sig om fliseudskiftning, som var affødt af, at dem der lagde
rør havde boret huller i nogle fliser, hvor der ikke skulle være
huller.
Indklagede har bestridt, at der var blevet boret huller i
de pågældende flisepartier, hvor det aldrig havde været
meningen, at der skulle bores huller. Når det blev nødvendigt at
udskifte fliser på trappen og i bassinbunden, skyldtes det, at en del
fliser var blevet beskadiget under omstændigheder, som klageren var
ansvarlig for.
Voldgiftsretten finder ikke, at klageren har bevist
grundlaget for sit krav på dette punkt og frifinder derfor
indklagede.
13) Ændring af dørhuller i rum 115
5.184
kr.
Klageren har gjort gældende, at en af arkitekterne
havde bedt klageren om at ændre fliseopsætningen i 4
døråbninger.
Indklagede har anerkendt at have beordret en ændring
af fliseopsætningen ved én dør og har på dette
grundlag anerkendt, at klageren har krav på en merbetaling på
1.800 kr.
Som sagen i øvrigt er oplyst, findes klageren ikke
at have bevist at have krav ud over det af indklagede anerkendte.
14) Nedlægning af slidlag i styrketræning
7.800
kr.
Klageren har anført, at der var foreskrevet
grovbeton, men at det på det pågældende sted ikke var
muligt at opnå den tilstrækkelige nøjagtighed med
grovbeton, og at der derfor måtte pålægges et slidlag.
Tilsynet accepterede, at der var tale om ekstraarbejde, og klagerens krav
blev også fremsat i et byggemøde, men der blev aldrig skriftlig
taget stilling til det.
En af arkitekterne har forklaret, at pålægning
af et slidlag blev aftalt med klagerens medarbejder, og at grunden hertil
var, at det indtil da udførte grovbetonlag lå for lavt. Der
forelå således en fejl i udførelsen af klagerens arbejde,
og krav om ekstrabetaling er da også først blevet rejst
efterfølgende.
Voldgiftsretten finder ikke, at klageren har bevist at
have noget krav på dette punkt og frifinder derfor indklagede.
15) Ændring af fliser i høj mur modul 5
7.200
kr.
Klageren har anført, at det på grund af den
hidtidige leverandørs konkurs blev nødvendigt at udføre
arbejdet i to omgange, hvilket trak ekstra stilladsudgifter med sig.
Indklagede har ikke anfægtet rigtigheden heraf, men
har bestridt kravet med henvisning til, at der først
efterfølgende blev krævet ekstrabetaling.
Voldgiftsretten giver klageren medhold i dette krav, som
ikke er bestridt størrelsesmæssigt.
16) Opbrydning af afløbsrender for
membranforløb ved afløb
171.750 kr.
I projektet var foreskrevet placering af en speciel
membran under afløbsrenden. Dette blev under byggeriet ændret
til en anden membran, som klageren anbragte over slidlaget, under fliserne.
Denne placering blev kasseret af ingeniørfirmaets repræsentant
som værende i strid med projektet, og det er klagerens arbejde med den
heraf følgende opbrydning af det allerede udførte arbejde, som
klageren kræver betalt med 171.750 kr. Klageren gør
gældende, at der var tale om et ekstraarbejde, medens indklagede
gør gældende, at der var tale om en
mangelsafhjælpning.
Voldgiftsrettens afgørelse.
Det ligger efter oplysningerne i sagen klart, at
ændringen fra den specielle membran til den anden membran blev aftalt
mellem parterne, og at det endvidere blev aftalt, at monteringen skulle ske
efter leverandørens anvisninger, jf. bl.a. byggemøde nr.29,
pkt. 9.1. (bilag 59). Klageren har til støtte for, at monteringen
faktisk skete efter leverandørens anvisninger henvist til et
produktblad (bilag 123) og til, at leverandøren var til stede ved
monteringen. Om leverandørens tilstedeværelse foreligger der
imidlertid ikke andre oplysninger i sagen, og produktbladet findes ikke med
sikkerhed at angive placeringen i forhold til afløbsrenderne.
Når hertil kommer, at klageren uden at forelægge
spørgsmålet for tilsynet fraveg den placering af membranen, som
var klart tilkendegivet i projektet, findes klageren i nogen grad selv at
have bragt sig i den situation, der nødvendiggjorde ophugning af det
hidtil udførte arbejde.
Den aftale, der var indgået med tilsynet om en
placering af membranen efter leverandørens anvisninger, burde
imidlertid have givet tilsynet anledning til at sætte sig ind i,
hvilken placering leverandøren ville anvise, og ved at undlade dette
har tilsynet pådraget sig et vist medansvar. Det falder desuden tilbage
på tilsynet, at der først blev grebet ind over for klagerens
arbejde med membranmontagen, efter at klageren havde lavet en betydelig del
af arbejdet.
Efter en afvejning af disse omstændigheder over for
hinanden findes ansvaret for det skete at burde fordeles med halvdelen til
hver af parterne, således at der tilkendes klageren 85.875 kr. af det
krævede beløb, som ikke er bestridt
størrelsesmæssigt.
17) Fliser og klinker i grotte udført to gange
9.125 kr.
Det drejer sig om en flisebelægning, der efter
indklagedes opfattelse burde have været udført med
tilskårne fliser for at undgå, at fugerne fik kileform. Et krav
herom fremgår imidlertid ikke af flisetegningerne, og der er heller
ikke andet grundlag for at bebrejde klageren, at arbejdet blev udført
som sket. Klageren har derfor krav på ekstra betaling for den forlangte
omlægning, og da heller ikke kravet på dette punkt er bestridt
størrelsesmæssigt, tager voldgiftsretten kravet til
følge.
18-19) Oprydning efter andre håndværkere i
forbindelse med indflytning og ibrugtagning 10.937 kr.
Der er tvist mellem parterne om, hvorvidt klageren er
blevet bedt om at foretage oprydningen, eller om klageren har gjort det
på eget initiativ. Da det må have formodningen for sig, at
klageren kun har foretaget denne oprydning, fordi man blev bedt om det, giver
voldgiftsretten klageren medhold i kravet, som ikke er bestridt
størrelsesmæssigt.
20) Specialmaling i stedet for standard
9.576 kr.
Klageren har oplyst at have baseret sit tilbud på
standardfarver, og at tilsynets forlangende om anvendelse af en specialmaling
trak en fordyrelse med sig.
Indklagede har henvist til, at specialmalingen efter
udbudsmaterialet frit kunne vælges efter bygherrens ønsker, og
voldgiftsretten finder derfor ikke, at klageren kan få medhold i sit
krav.
21-23) Kravene herunder behandles samlet.
21) Udskæring m.v. af armeringsjern ved
udløbskasser i børnebassiner 4.500
kr.
I en skrivelse fra klageren til det rådgivende
ingeniørfirma af 19. september 1994 (bilag 79) anføres det
herom :
" børnebassiner udløbskasser og
riste i gulve og vægge var placeret forkert eller skulle ændres i
størrelsen. Disse ændringer medførte en del ekstra
flisearbejde og hugning i underliggende beton og armeringsjern i uge
35-36."
22) Eftergåelse af skimmeriste i familie- og
varmtvandsbassin 7.600 kr.
I klagerens skrivelse af 19. september 1994 anføres
det om dette spørgsmål :
" skimmeriste (18-20 stk.), eftergåelse af
udligningskasser for tredje gang.
1. gang i uge 20 : Udligningskasserne var placeret forkert
i forskallingen af firma AA, her blev enkelte flyttet efter
støbningen.
2. gang i uge 25 : Blev mange flyttet sideværts
på grund af, at tilsynet ønskede andre riste, samt at det skulle
gå op med hele fliser, på dette tidspunkt var flisearbejdet
afsluttet i bassinerne.
3. gang i uge 34 : Skulle hullernes finish være
pænere, samt at vi skulle afslutte med sort epoxymaling i hullet. Dette
blev senere diskuteret med Dem og en af arkitekterne tirsdag i uge 36, hvor
vi igen tog forbehold for tid og økonomi i alle omgørelser.
Torsdag i uge 36 blev hullerne igen vurderet, denne gang af
ingeniørfirmaets repræsentant og en anden. Hver gang med en ny
holdning til godkendelseskriteriet. Vor formand havde gjort opmærksom
på, at epoxymalingen krævede adskillige døgns
hærdetid inden vandpåfyldningen. Denne løsning blev
således annulleret torsdag i uge 36.
23) Eftergåelse af blænddæksler i
familiebassin efter firma AA 1.375
kr.
I skrivelse af 19.september 1994 anføres det om
dette spørgsmål :
" blænddæksler (2 stk.) i væg i
familiebassin, frithugget af firma AA torsdag i uge 35, klar til
efterreparation af ca. 12 stk. klinker incl. underlag i uge 36."
Ad 21- 23 )
Der er ikke enighed mellem parterne om, hvem
klageren eller firma AA der havde ansvaret for placering af riste m.v., og
spørgsmålet er ikke blevet belyst på en måde, der
har givet voldgiftsretten et klart grundlag for sin afgørelse. Retten
finder imidlertid, at det har formodningen for sig, at arbejdet hørte
under firma AA´s entreprise, og indklagede, der ikke reagerede på
klagerens skrivelse af 19. september 1994, findes ikke at have påvist,
at der er forhold, som kan bebrejdes klageren, der medførte de
pågældende ekstraarbejder. Retten giver derfor klageren medhold i
disse krav, som ikke er størrelsesmæssigt bestridt.
23-24) Gulvklinker ødelagt af entreprise 6 og af
gæster 17.100 kr.
Som sagen er forelagt, tilkender voldgiftsretten klageren
det krævede beløb, som ikke er størrelsesmæssigt
bestridt.
Under punktet merydelser tilkendes der herefter klageren
følgende beløb :
1)
48.793 kr.
2)
4.502 kr.
3)
56.700 kr.
4)
43.015 kr.
5-6)
19.960 kr.
7)
11.712 kr.
8)
4.200 kr.
9)
1.080 kr.
11)
1.700 kr.
13)
1.800 kr.
15)
7.200 kr.
16)
85.875 kr.
17)
9.125 kr.
18-19)
10.937 kr.
21-22)
13.475 kr.
23-24)
17.100 kr.
I alt ekskl. moms
337.174 kr.
3. Særligt vedrørende
mellembygningen.
En del af murerarbejdet i denne bygning måtte
omgøres, fordi der opstod en skævhed som følge af forkert
afsætning. Der blev lavet en aftaleseddel om et beløb på
100.000 kr., hvoraf indklagede har betalt de 50.000 kr. Klagerens krav
på dette punkt angår de resterende 50.000 kr., mens indklagede
på sin side kræver tilbagebetaling af de betalte 50.000 kr.
Tvisten mellem parterne angår placeringen af ansvaret for den forkerte
afsætning og spørgsmålet, om der ved aftalesedlen er
indgået en bindende aftale. Landinspektørfirmaet har den 11.
marts 1994 udfærdiget et notat om grunden til den fejlagtige
afsætning, men dette notat ses ikke at have skabt klarhed over
ansvarsproblematikken.
Aftalesedlen, der er dateret den 29. marts 1994 efter at
klageren havde påbegyndt ommuringen har følgende ordlyd :
" Ændring af kloak, beton, murværk m.v. i
forbindelse med skævt murværk i mellembygning rum 102, 104, 105
og 107, som det fremgår af landinspektørfirmaets notat dateret
11.3.1994. Merpris foreløbig anslået til kr. 100.000,00 kr.
Klager udarbejder endelig prisoverslag forud for ændringsarbejdet.
Følgende forudsætninger er gældende for
aftalen :
1. Landinspektørens notat af 11.3.1994 opfattes af
klager og bygherren som en uvildig opmåling, der i fuldt omfang
redegør for placering af vægge der skal nedbrydes og opmures i
ny position. Notatet danner nødvendigt grundlag for en
efterfølgende udredning af skyldsspørgsmålet om
fejlafsætningen og efterfølgende udførelsesfejl.
De fysiske forhold er ved notatet velbelyste, og der
findes ikke behov for yderligere klarlæggelse ved syn og
skøn.
2. Der er enighed om, at murværket er i en
uacceptabel stand, og at arbejdet skal omgøres. Der er kun uenighed om
skyldsspørgsmålet og hermed
betalingsspørgsmålet."
Uanset anførelsen i aftalesedlen om, at der ikke
findes behov for yderligere klarlæggelse ved syn og skøn, har
forholdet været inddraget i det under sagen afholdte syn og skøn
ved en civilingeniør og en murermester som skønsmænd. I
erklæringen fra november 1996 hedder det herom som konklusion :
" Konklusion :
Det har efter skønsmændenes opfattelse
været muligt at foretage en korrekt afsætning ud fra de givne
oplysninger.
Den ovennævnte difference i målene på
tegningen på 4,5 cm. mellem modul K og M, ville ved samme lejlighed
have vist sig, og en løsning på dette lille
spørgsmål kunne være fundet.
Ligeledes har den af landinspektøren ansatte
markering af modul 14 + 70,5 kunnet anvendes."
Det er et yderligere tvistepunkt under sagen, om der kan
tages hensyn til skønserklæringen, idet det er klagerens
standpunkt, at indklagede ved aftalesedlen har afskåret sig fra syn og
skøn om spørgsmålet. Herom skal voldgiftsretten udtale,
at bemærkningerne i aftalesedlen om syn og skøn ikke findes at
have en sådan karakter, at indklagede herved kan siges at have givet
bindende afkald på at få foretaget syn og skøn.
Skønserklæringen kan derfor indgå i rettens vurdering af
oplysningerne på dette punkt.
Voldgiftsretten finder ikke, at sagens oplysninger giver
et klart grundlag for at placere ansvaret for den fejlagtige afsætning.
Aftalesedlen holder efter sit indhold i nogen grad spørgsmålet
åbent. Skønserklæringen peger i retning af, at der kan
pålægges klageren et vist ansvar, men det må også
tages i betragtning, at indklagede rent faktisk gik med til at lave en
aftaleseddel, og trods aftalesedlens indhold må den i hvert fald
være udtryk for, at indklagede selv har følt en usikkerhed over
for ansvarsspørgsmålet. Det har efter de foreliggende
oplysninger heller ikke været nogen nem opgave for entreprenøren
at foretage afsætningen korrekt, og i betragtning af opgavens
kompleksitet kunne der nok have været behov for en effektiv bistand fra
tilsynets side ved afsætningen. Retten finder derfor, at begge parter
har et ansvar, der passende kan fordeles med halvdelen til hver. Retten
frifinder derfor parterne for de gensidigt rejste krav.
4. Indklagedes modkrav, bortset fra mellembygningen
og fra dagbøder.
1) Fejludført betonslidlag og armering i
svømmehal 820.000
kr.
Klageren har anerkendt kravet med 55.000 kr.
Omstændighederne omkring dette
spørgsmål er belyst i en skrivelse fra klageren til det
rådgivende ingeniørfirma af 8. juni 1994 (bilag 1.56), hvori det
bl.a. anføres :
" Der er 2. juni 1994 udlagt ca. 700 m2 slidlagsbeton
i svømmehallen, altså ca. 70 %. Af disse 700 m2 er ca. 500 m2
belagt med klinker, som er fuget færdig. Resten er udlagt med B45.
Problemet med anvendelsen af en beton C100/400 i stedet
for en Beton 45, blev konstateret af Dem torsdag den 2. juni 1994,
altså for ca. 1 uge siden.
Årsagen til misforståelsen er, at klagers
formand og entrepriseleder ved opstarten af gulvstøbningen ikke var
opmærksom på opdelingen af slidlagene i Beskrivelsen, hvor alle
slidlagene er beskrevet under murerarbejdet (arkitekt) undtagen dele af
slidlaget i svømmehal og badeland, som er beskrevet under
betonarbejdet (ingeniør). Ved møder med konsulenterne, den 3.
maj 1994, hvor tilsynet (arkitekt og ingeniør) også deltog, var
deltagerne heller ikke opmærksom på denne opdeling. Man
diskuterede ud fra, at det var det samme slidlag i hele byggeriet.
Forvirringen i beskrivelsen er yderligere forværret
af, at arkitekten bruger rumnumre, og det gør ingeniøren ikke
så det entydige forsvinder.
Allerede den 16.maj 1994 påbegyndte vi
udlægningen af slidlaget i svømmehallen, og ingen af
parterne incl. tilsynet har været opmærksom på, at dette
var beskrevet to forskellige steder. Alle har fulgt arbejdet visuelt uden at
have erkendt problemet.
Med hensyn til den manglende armering, som ikke
fremgår under slidlag i murerbeskrivelsen, blev vi først
opmærksom på, da tilsynet ønskede armeringsnet ilagt da
havde vi udført ca. 250 m2.
Tilsynet har sammen med os gennemgået det udlagte
slidlag alder ca. 3 uger og fundet én svindrevne, som er
udbedret, og vi laver en dilatationsfuge i klinkerne over reparationen.
Viser der sig senere en enkelt revne på grund af den
manglende armering, er det relativt let at udbedre denne uden indvirkning
på driften.
Nu tror vi ikke, at det udførte arbejde (metoden)
er dårligere end den oprindelig tænkte. C100/400 er bedre at
arbejde med, og dens tendens til svind er mindre, hvilket De også har
konstateret på det udførte arbejde, hvorimod B45 giver store
vanskeligheder ved udlægningen og giver en dårlig overflade. De
bør nok overveje, om ikke også badelandet burde lægges i
C100/400.
Konfronteret med misforståelsen, tog klager straks
kontakt til to betonleverandører, der begge udarbejdede et brev, som
beskrev C100/400, som absolut anvendelig til slidlag i svømmehal og
badeland. Det udstøbte slidlag svarer til ca. en Beton 25, der i
uhærdet tilstand normalt ligger omkring en Beton 40. Den ene
betonleverandør har udtaget prøver til konstatering af 28
døgns styrken. Klager har foretaget afrivningsprøver
(Bond-test) på slidlaget i overværelse af Dem. Disse
prøver viste tilfredsstillende værdier af 9 døgns
styrken.
Den anden betonleverandør har beskrevet, at
C100/400 er anvendt i mange andre svømmebade uden, der er konstateret
problemer i de efterfølgende år. Det udførte arbejde er
omhyggeligt udført og den efterfølgende afdækning af
slidlaget er bibeholdt efter forskrifterne."
I skønserklæringen fra november 1996 udtales
det bl.a. :
"spørgsmål 2 : (b)
..
Svar :
Slidlaget i rum 101 er forlangt udført af beton
B-45-SA/1 som opfylder kravene til særlig aggressiv miljøklasse.
Der er i beskrivelsen anført en række detailbestemmelser for
opnåelse af denne kvalitet. Det er desuden forlangt, at slidlaget i
svømmehal skal armeres.
Det bemærkes, at der i beskrivelsen
vedrørende murerarbejdet er anført den afvigende bestemmelse,
at slidlaget generelt skal udføres af cementmørtel
C100/400.
Parterne er enige om, at slidlaget i svømmehallen
er udført således :
Kortside mod S : betontype B-45-SA/1. armeret.
Langside mod V : Mørtel C100/400, armeret.
Langside mod Ø : Mørtel C100/400,
uarmeret.
Kortside mod N : Mørtel C100/400, uarmeret med
undtagelse af yderste bræmme mod N, som er armeret.
Kun kortsiden mod S er således med hensyn til
betontype og armering udført i overensstemmelse med projektet for
beton- og jernbetonarbejdet.
Revnedannelse i gulvet redegøres der for i svar
på spørgsmål 3.
Spørgsmål 2 : (c)
Syns- og skønsmændene anmodes om, ved en
eventuel benægtende besvarelse af spørgsmål 2 (a) at
oplyse, hvorledes udførelsen kan bringes i overensstemmelse med det,
der er anført i den under spørgsmål 2 (a) omhandlede
fagbeskrivelse m.v. samt i denne forbindelse oplyse, hvad
afhjælpningsudgifterne, herunder vedrørende udførelse,
tilsyn og administration, ekskl. moms, må antages at udgøre.
Svar :
Udførelsen kan kun bringes i overensstemmelse
med fagbeskrivelsen for beton- og jernbetonarbejdet ved ophugning og korrekt
genudførelse af de dele af gulvet, som ikke er forskriftsmæssigt
udført. Prisen for dette arbejde incl. klinker vil
skønsmæssigt beløbe sig til 820.000,00 kr.
Skønsmændene kan imidlertid ikke anbefale
en generel omlægning. Der henvises i den forbindelse til svar på
klagers advokats spørgsmål ad. 2."
På supplerende spørgsmål fra klagerens
advokat har skønsmændene udtalt :
" Skønsmændene har vurderet de fremlagte
prøvningsresultater således :
- det anvendte sand opfylder ikke de stillede krav til
særlig aggressiv miljøklasse, men rigeligt kravene til aggressiv
miljøklasse. Der skønnes kun at være mindre
forøget risiko for, at der fremover af denne grund vil opstå
skadelige alkalikiselreaktioner i gulvet.
- Luftindholdet er mindre end forlangt, men forholdet
skønnes af mindre betydning.
- Betonstyrken er næsten som foreskrevet.
- Anvendelse af basiscement skønnes i
overensstemmelse med det forlangte.
- V/C-tallet er 0,45 mod det forlangte 0,40. Dette
medfører en mere åben betonstruktur og større tendens til
svind. Med hensyn til konsekvensen heraf henvises til nedenstående.
- Den maksimale kornstørrelse er angivet at
være 4 mm. Dette er væsentlig mindre end projektets krav om
anvendelse af størst mulig stenstørrelse, dog max. 1/3
lagtykkelse.
Anvendelse af sand i stedet for betongrus medfører
et væsentligt større svind ved udtørring. Det
skønnes, at svind i perioden fra støbning til hallens
ibrugtagning har været medvirkende årsag til revnedannelserne.
Efter ibrugtagning må slidlaget skønnes at være konstant
fugtigt, og at der derfor ikke forekommer eller vil forekomme
svindbevægelser i dette af betydning. I tilfælde af, at hallen
lukkes i en længere periode (af størrelsesordenen ½ år
eller mere), og gulvet derfor tørrer ud, skønnes der dog at
være risiko for større svindbevægelser, end
tilfældet ville være, såfremt udførelsen havde
været forskriftsmæssigt.
- Den manglende armering i dele af slidlaget
skønnes at have bidraget til dannelsen af revner.
På grundlag af ovennævnte konkluderes,
at gulvet ikke er udført i overensstemmelse med beton-
og jernbetonprojektet, at gulvet har ringere kvalitet end det
foreskrevne, men at kvaliteten ikke er så ringe, at det
ud fra en offergrænsebetragtning kan anbefales generelt at
omlægge dette. Der foreslås i stedet en partiel reparation af
gulvet, hvor der optræder revner jf. svar på
spørgsmål 3 ( c)."
Skønsmændene har under den mundtlige
forhandling uddybet deres erklæring. Det er herunder bl.a. oplyst, at
betonstyrken er en mindre væsentlig parameter, da konstruktionen ikke
vil blive udsat for særlige styrkemæssige påvirkninger.
Uden udbedring vil der kunne opstå revner, der kræver reparation.
Det er ikke muligt at udtale noget sikkert om omfanget af kommende
revnedannelser, men med en vis sandsynlighed vil der komme 2 pr. langside og
1 pr. kortside. Hver revne vil koste ca. 10.000 kr. at reparere.
I overensstemmelse med klagerens erkendelse må
voldgiftsretten fastslå, at klageren har begået fejl ved
arbejdets udførelse, og klageren er derfor som udgangspunkt forpligtet
til at betale, hvad det koster at bringe arbejdet i kontraktmæssig
stand. Som anført af klageren forekommer det imidlertid
uforholdsmæssigt at pålægge klageren en betaling på
820.000 kr. for en mangel, hvis praktiske betydning er så forholdsvis
beskeden, som det fremgår af skønsmændenes udtalelser.
Voldgiftsretten finder i stedet at burde tilkende indklagede et beløb
til kompensation for generne ved at bibeholde konstruktionen, som den er, og
som giver sikker dækning for kommende reparationer. Dette beløb
ansættes skønsmæssigt til 100.000 kr., således at
der tilkendes indklagede 45.000 kr. ud over det af klageren anerkendte
beløb på 55.000 kr.
2) Mangelfuld overfladebehandling af publikumstribuner i
svømmehal 176.000 kr.
I skønserklæringen fra november 1996 udtales
der herom :
" Det er oplyst, at der overalt er svummet med et
andet materiale end det forlangte materiale.
Det er konstateret, at en meget stor del af epoxymalingen
er afskallet. Et undersøgende institut har foretaget 3
aftræksforsøg på intakt maling. Der henvises til vedlagte
rapport af 19.08.1996 ERKLÆRINGSBLAD 3, aftræksforsøg nr.
2, som viser, at aftræksstyrken ikke er tilstrækkelig. Det er
konstateret, at vedhæftningssvigtet sker i overgangen mellem
svummelaget og underliggende afretningslag. Skønsmændene kan
ikke udtale sig om, hvorvidt årsagen til den ringe vedhæftning er
udførelses- eller materialefejl.
Udover ovennævnte vedhæftningssvigt har
skønsmændene enkelte steder konstateret brud i elastiske fuger
mellem elementer. Årsagen hertil kan ikke angives.
Spørgsmål 4 : ( c )
Syns- og skønsmændene anmodes om, ved en
eventuel benægtende besvarelse af spørgsmål 4 (a) at
oplyse, hvorledes udførelsen kan bringes i overensstemmelse med det
der er anført under fagbeskrivelse og projektgennemgangsmødet,
omhandlet under spørgsmål 4 (a) samt i denne forbindelse oplyse,
hvad afhjælpningsudgifterne vedrørende udførelse, tilsyn
og administration ekskl. moms, må antages at udgøre.
Svar
Det foreslås at omgøre
overfladebehandlingen på hele tribuneområdet. Eksisterende
behandling incl. svummelag fjernes ved højtryksspuling eventuelt
tilsat sand, partielle fastsiddende belægninger afhugges, fuger
opskæres. Efter en grundig afrensning af overfladen, primes/spartles
overfladen med egnede materialer hvorefter den afsluttende
overfladebehandling udføres jf. fagbeskrivelsen, og fuger etableres
med egnet fugemasse. Prisen for dette arbejde vil skønsmæssigt
beløbe sig til
176.000,00 kr."
En ansat hos klager har forklaret, at en konsulent fra
leverandøren af overfladebehandlingspræparatet anbefalede et
andet produkt end det foreskrevne. Byggetilsynet må have været
inddraget i beslutningen om at følge konsulentens anbefaling, for han
ville ikke have foretaget ændringen på egen hånd.
Ingeniøren med byggeledelse har forklaret, at det
er rigtigt, at han fik forelagt ændringsforslaget, men han har ikke
accepteret ændringen, som han tværtimod udtrykkeligt afviste. Han
har fået foreholdt et notat af 14. juni 1994 fra en af klagers
medarbejdere (bilag 122), hvorefter " ingeniøren har d.d.
godkendt brugen af materiale X (følgelig udgår materiale
Y)". Han har heroverfor fastholdt sin forklaring og har bestridt
notatets rigtighed.
Voldgiftsrettens afgørelse.
Det må påhvile klageren at bevise, at en
projektændring af den her omhandlede karakter er blevet aftalt med
tilsynet, og de foreliggende oplysninger giver ikke tilstrækkelig
grundlag for at statuere, at dette bevis er ført. Hvad enten der har
været tale om et uegnet produkt eller om udførelsesfejl,
anerkender voldgiftsretten derfor indklagedes modkrav, som ikke er
størrelsesmæssigt bestridt.
Der er ved denne afgørelse set bort fra, at arealet
efterfølgende er blevet flisebelagt, således at indklagede
på denne måde selv har afhjulpet manglen.
3) Betonrenoveringer
75.750 kr.
Kravet har relation til Fællesbestemmelsernes punkt
1.6.6.1., hvor det angives :
" Udbedring af skader på
flisebeklædninger. Udhugning og reparation af betonskader i
støbeskel og på vægge og bund."
Klageren har i en skrivelse af 5. juli 1994 (bilag 103)
oplyst at have afleveret delpriser den 9.september 1993 og har videre
anført :
"Delpriser kan anvendes til mer- eller mindrepriser
på grund af eventuelle ændringer i projektet."
Delpriser på bassinrenoveringen blev angivet til
75.750 kr., og det er dette beløb, indklagede påstår bragt
i modregning under anbringende af, at arbejdet ikke er udført.
Indklagede har endvidere gjort gældende, at parternes aftale skal
forstås som en aftale om stipulerede mængder, ikke om faste
mængder.
Klageren gør gældende, at aftalen skal
forstås som en aftale om faste mængder, og at det i øvrigt
ikke er godtgjort, at der er udført arbejde i mindre omfang end
forudsat, da der ikke er foretaget opmåling.
Voldgiftsrettens afgørelse :
De bestemmelser i udbudsmaterialet, som kunne give
grundlag for en afgørelse af tvisten om faste mængder contra
stipulerede mængder, er ikke blevet særligt indgående
behandlet af nogen af parterne under sagen, og retten har derfor selv
forsøgt at sætte sig ind i bestemmelserne. Det er på dette
grundlag rettens opfattelse, at indklagede har ret i, at der er tale om
stipulerede mængder. Der er imidlertid som af klageren anført
ikke blevet foretaget nogen opmåling, og indklagede findes heller ikke
på andet grundlag at have bevist, at de af klageren anvendte
mængder kan begrunde et nedslag. Voldgiftsretten frifinder derfor
klageren for dette modkrav.
4) Flise- og klinkearbejde
45.000 kr.
Klageren har anerkendt dette beløb, jf. nedenfor
under 6.
5-8) Klageren har anerkendt modkrav vedrørende
membran i overløbsrende, vedrørende foringsrør og
vedrørende følgeskader med i alt 25.500 kr.
Der tilkommer herefter indklagede følgende modkrav
:
1)
100.000
kr.
2)
176.000
kr.
4)
45.000 kr.
5-8)
25.500
kr.
Øvrige anerkendte modkrav
21.451
kr.
367.951 kr.
5. Indklagedes selvstændige påstand
1.
Påstanden har følgende indhold :
"Såfremt indklagede ikke tilkendes et af
voldgiftsretten fastsat afslag i entreprisesummen for mangelfuldt
udført betonslidlag og armering i svømmehal på ca.
765.000,00 kr. ekskl. moms, tilpligtes klager at anerkende, at klagers ansvar
for eventuelle mangler ved udførelse af de nævnte arbejder er 20
år regnet fra indgåelsen af entrepriseaftalen mellem klager og
indklagede jf. AB 92 § 36, stk. 2."
Påstanden knytter sig således til det punkt,
der er behandlet foran under 4.1.
Den fejl, der er begået fra klagerens side,
udspringer af en tvetydighed i projektet, som gør det noget
undskyldeligt, at klageren har misforstået sin opgave. Voldgiftsretten
finder det klart, at betingelserne for at fastsætte en forlænget
ansvarsperiode ikke er opfyldt, og påstanden tages derfor ikke til
følge.
6. Indklagedes selvstændige påstand
2.
Ved denne påstand har indklagede
påstået klageren tilpligtet at anerkende, at klagerens ansvar for
eventuelle mangler ved udførelse af flise- og klinkearbejde i
svømmehal er 20 år regnet fra indgåelsen af
entrepriseaftalen, jf. AB 92 § 36, stk. 2.
I skønserklæringen fra november 1996 udtales
det om flise- og klinkearbejdet :
"3. Flise- og klinkearbejde
Spørgsmål 3 : (a)
Syns- og skønsmændene anmodes om at
oplyse, om klagerens udførelse af flise- og klinkearbejde er i
overensstemmelse med fagbeskrivelsen (bilag 2) side 111 punkt 1.7.3.8. og
indklagedes anvisninger under projektgennemgangsmødet den 11.10.1993
(bilag 22) punkt 2.16.
Svar
Gulvklinkearbejdet er ikke i overensstemmelse med
projektet, således som der redegøres for i svar på
spørgsmål 3 (b). Det bemærkes, at de udførte flise-
og klinkearbejder visuelt fremtræder håndværksmæssigt
pænt.
Spørgsmål 3 : (b)
Syns- og skønsmændene anmodes ved en
benægtende besvarelse af spørgsmål 3 (a) om at registrere,
i hvilket omfang den under spørgsmål 3 (a) omhandlede
udførelse ikke er overensstemmende med omhandlede fagbeskrivelse samt
indklagedes anvisninger og samtidig angive, hvorledes udførelsen
faktisk er sket.
Svar :
I fagbeskrivelsen for murerarbejdet er angivet, at
vedhæftningsstyrken for gulvklinker skal være 1,2 MPa. Der er
intet anført om målebetingelser mm, men
skønsmændene opfatter denne værdi som den karakteristiske
værdi målt ved arbejdets aflevering, d.v.s. for en tør
samling.
Et undersøgende institut har gennemført 3
aftræksforsøg ved hver 3 positioner i svømmehal og
badeland. Der henvises til vedlagte rapport af 19.08.1996,
aftræksforsøg 1, 3 og 4.
Når henses til, at de målte værdier er
vådværdier, som kan være op til 50 % lavere end de
tilsvarende tørværdier, skønnes det, at den
karakteristiske tørværdi af vedhæftningsstyrken i det
store og hele overholder det krævede. Ved 2
aftrækningsforsøg er værdierne dog klart for lave som
følge af små vedhæftningsarealer, som kan tilskrives
mindre omhyggelig udførelse.
Ved 1 års eftersynet er konstateret gulvklinker
på "klaprende" underlag. Dette må tilskrives den
dobbelte plastfolie, idet skønsmændene ikke har konstateret
løse gulvklinker undtagen i tilknytning til revner i slidlaget. Der
skønnes ikke at være større risiko for, at klinker
går løse (bliver skruk) som følge af utilstrækkelig
vedhæftning.
Der er i kortsiden mod N konstateret en række
revner, som tydelig viser sig i klinkebelægningen, og i kortsiden mod S
en enkelt finere revne.
Den væsentligste årsag til disse revner
skønnes at være, at der ikke er korrespondance mellem fuger i
flisebelægning og underliggende konstruktions-/dilatationsfuger i
slidlaget. Bevægelser i slidlaget vil derfor uundgåeligt give
anledning til revner i klinkebelægningen. Udførelsen
skønnes i strid med god håndværksskik og med rettelsesblad
nr. 1, pkt. 1.6.5.21 samt mødereferat af 11.10.1993 og 02.05.1994
BILAGENE 19 (2), 4 (22) og A 11 (59).
Det bemærkes, at skønsmændene ikke har
undersøgt forholdene ved fliser i bassiner.
Spørgsmål 3 : ( c )
Syns- og skønsmændene anmodes om, ved en
eventuel benægtende besvarelse af spørgsmål 3 (a) at
oplyse, hvorledes udførelsen kan bringes i overensstemmelse med det,
der er anført under fagbeskrivelse og projektgennemgangsmøde,
omhandlet under spørgsmål 3 (a) samt i denne forbindelse oplyse,
hvad afhjælpningsudgifterne, herunder vedrørende
udførelse, tilsyn og administration ekskl. moms, må antages at
udgøre.
Svar :
Det foreslås, at der foretages en
forskæring med efterfølgende ophugning og omstøbning af
gulvet i en stribe omkring de konstruktions-/dilatationsfuger, hvor der
optræder revner i klinkebelægningen, idet der drages omsorg for
at der etableres gennemgående fuger i hele gulvopbygningen. Der vil
således komme til at optræde to tætplacerede fuger i
klinkebelægningen disse steder.
Revner, som ikke har relation til fuger, ophugges og
udstøbes, og klinkebelægning retableres.
Prisen for dette arbejde vil skønsmæssigt
beløbe sig til
Kr. 45.000,00 "
Klageren har anerkendt indklagedes modkrav på de
45.000 kr. jf. foran under 4.4. Indklagede har imidlertid ikke fundet dette
tilstrækkeligt, men ønsker yderligere en forlængelse af
ansvarsperioden under anbringende af, at klageren har handlet groft
uforsvarligt ved udførelsen, og at den aftalte kvalitetssikring er
svigtet væsentligt.
Voldgiftsretten finder ikke, at der under
bevisførelsen er fremkommet oplysninger, der giver grundlag for
indklagedes påstand 2 og frifinder derfor klageren på dette
punkt.
7. Forsinkelse.
Under dette punkt behandles
1) Indklagedes krav mod klageren på dagbøder
885.204 kr.
2) Klagerens krav på forlænget byggepladsdrift
596.200 kr.
3) Klagerens krav på forceringsudgifter
1.009.185 kr.
4) Klagerens krav på yderligere udgifter til
vinterforanstaltninger 318.703 kr.
5) Klagerens krav om betaling af renter før
sagsanlæg 293.603kr.
Der er under sagen fremlagt et omfattende materiale og
afgivet forskellige forklaringer til belysning af forsinkelsesproblematikken.
Det fremgår bl.a. heraf, at det oprindelige
færdiggørelsestidspunkt udgangen af uge 11/1994 på
grund af forhandlingerne om entrepriseaftalen blev ændret til udgangen
af uge 14/1994 (bilag 80). Byggeriet blev afleveret til bygherren ved
udgangen af uge 38/1994, altså med en forsinkelse på 24 uger
svarende til 168 kalenderdage. Det er indklagedes standpunkt, at forsinkelsen
i alt overvejende grad skyldes klagerens forhold, men indklagede har i den
endelige opgørelse over for klageren godskrevet klageren 8
kalenderdage ud over, hvad der løbende er blevet givet
tidsfristforlængelse for. Der er desuden givet klageren fradrag i
opgørelsen af de 168 dage med 5 dage på grund af
entreprenør 5´s manglende færdiggørelse af
stålarbejdet, 7 dage på grund af entreprenør 8´s
forsinkelse af arbejdet i badeland med placering af indstøbningsdele
og trykprøvning samt 14 dage på grund af entreprenør 4´s
betalingsstandsning.
Dagbodskravet er herefter opgjort til 134 dage á
0,1 % af 6.606.000 kr.
Klageren har bestridt at være ansvarlig for de
indtrufne forsinkelser og har påberåbt sig, at klageren
løbende har fremsat krav om tidsfristforlængelse. Ud over de
dage, indklagede har godskrevet klageren, gør klageren gældende
at have krav på tidsfristforlængelse med 188 kalenderdage,
altså et større antal dage end det antal, som indklagede
kræver dagbøder for. Klageren påstår derfor
frifindelse for dagbodskravet.
Voldgiftsretten finder det ikke muligt i enkeltheder at
tage stilling til, hvem der er ansvarlig for de mange forsinkelser, og det
tjener ikke noget formål detaljeret at referere de oplysninger, der
foreligger herom. Rettens afgørelse vil derfor blive truffet på
grundlag af et overordnet skøn. Følgende hovedelementer
indgår i dette skøn :
1) Der kan næppe være tvivl om, at klageren
har et vist forsinkelsesansvar ud over, hvad klageren selv har erkendt.
2) Det fremstår heller ikke som tvivlsomt, at
også andre entreprenører har et ansvar for de opståede
forsinkelser og dermed ud over, hvad indklagede har erkendt et ansvar for
en del af de forsinkelser, der opstod hos klageren.
3) Klagerens forceringsomkostninger, som udgør et
selvstændigt krav under sagen, jf. nedenfor under 7.3, må antages
i det væsentlige at være afholdt for at indhente forsinkelsen,
som klageren ellers ville være ansvarlig for. Selv om klagerens krav
på forceringsudgifter således ikke kan tages til følge,
får udgifterne den betydning for forsinkelsesproblematikken, at
klageren bl.a. ved konstant at have haft et meget betydeligt antal folk
på pladsen har indhentet en del af den forsinkelse, som klageren
ellers ville være ansvarlig for.
4) Det har givetvis påvirket hele byggeriets
forløb, at der har været arbejdet under et stort tidspres og
under meget hektiske forhold, og dette har bevirket, at byggeledelsen i nogen
grad har sluppet styringen og koordineringen af de mange fagentrepriser, som
i vidt omfang greb ind i hinanden.
5) Byggeledelsen har nærmest konsekvent undladt
løbende at tage stilling til klagerens krav om
tidsfristforlængelser og har derved i høj grad medvirket til den
uklare bevismæssige situation, der nu foreligger.
6) Bygherren har været så fikseret på
det oprindeligt forudsatte færdiggørelsestidspunkt, at det har
været vanskeligt for byggeledelsen at trænge igennem med
synspunkter om forsinkende momenter, som der burde være taget
højde for.
På dette grundlag indrømmer voldgiftsretten
skønsmæssigt klageren tidsfristforlængelse med så
mangedage, at dagbodskravet helt bortfalder.
Dette får følgende konsekvenser for parternes
opgørelse :
1) Dagbodskravet bortfalder som anført.
2) Forlænget byggepladsdrift.
Klageren har opgjort den forlængede byggepladsdrift
til 22 uger og kravet pr. uge til 27.100 kr. Indklagede har bestridt
både grundlaget for kravet og kravets berettigelse.
Voldgiftsretten finder, at hverken bestemmelserne i AB 92
§ 27 eller punkt 2.2.3. i Fællesbestemmelserne er til hinder for at
tilkende klageren erstatning for de udgifter ved forlænget
byggepladsdrift, som skyldes indklagedes eller andre entreprenørers
forhold. Både fastsættelsen af periodens længde og den
talmæssige opgørelse af kravet er imidlertid behæftet med
usikkerhed, og voldgiftsretten fastsætter skønsmæssigt den
klageren tilkommende erstatning til 300.000 kr.
3) Forceringsudgifter.
Som foran anført har voldgiftsretten ikke fundet
det bevist, at klageren har afholdt forceringsudgifter, som kan
overvæltes på indklagede.
4) Vinterforanstaltninger.
Klagerens samlede krav på dækning af udgifter
til vinterforanstaltninger udgør 543.379 kr. Heraf har indklagede
anerkendt og betalt 224.676 kr., hvorved klagerens restkrav på 318.703
kr. fremkommer.
Her gør sig det specielle gældende, at det er
forbundet med særlig vanskelighed at fastslå, i hvilket omfang
henholdsvis klagerens forsinkelse og de forsinkelser, som indklagede og andre
entreprenører er ansvarlige for, falder i perioder, der har
nødvendiggjort vinterforanstaltninger. Voldgiftsretten tilkender
skønsmæssigt klageren et beløb på 250.000 kr.
5) Klagerens krav om betaling af renter før
sagsanlæg.
Rentekravet er sammensat således :
a) 111.056,79 kr. for tilbageholdelser som følge af
modregning af dagbøder.
Det følger af det foran anførte, at denne
tilbageholdelse har været uberettiget, og voldgiftsretten giver derfor
klageren medhold i dette krav, som ikke er bestridt
størrelsesmæssigt.
b) Renteberegning af kontraktsreguleringsbeløb
102.591,67 kr.
Det følger af afgørelsen under punkt 1, at
dette krav ikke kan tages til følge.
c) Renter af krav på vederlag for ekstraarbejder
52.831,88 kr.
Klagerens krav på vederlag for ekstraarbejder er i
væsentlig grad blevet taget til følge, og voldgiftsretten
tilkender klageren et skønsmæssigt fastsat beløb på
40.000 kr.
d) Renter af krav på vinterforanstaltninger
27.102,95 kr.
Som følge af afgørelsen foran under punkt
7.4 fastsætter voldgiftsretten skønsmæssigt det klageren
tilkommende rentebeløb til 20.000 kr.
Parternes mellemværende opgøres herefter
således :
Klagerens anerkendte resttilgodehavende
2.049.597 kr.
+ for merydelser
337.174 kr.
+ for forlænget byggepladsdrift
300.000 kr.
+ for vinterforanstaltninger
250.000 kr.
2.936.771 kr.
Herfra går indklagedes modkrav
- 367.951 kr.
2.568.820 kr.
+ moms
642.205
kr.
3.211.025 kr.
Hertil kommer klagerens rentekrav fra tiden før
sagsanlæg
a)
111.056 kr.
c)
40.000 kr.
d)
10.000 kr.
3.382.081 kr.
9. Sagsomkostninger.
Ved fastsættelsen af sagsomkostningerne tager
voldgiftsretten udgangspunkt i de vejledende salærtakster for det
tilkendte beløb. Klageren har beløbsmæssigt fået
tilkendt et væsentligt mindre beløb end påstået, men
de hovedkrav, som klageren ikke har fået medhold i, har
tidsmæssigt belastet sagen i mindre omfang.
Indklagede påstod i svarskriftet frifindelse og
nedlagde herudover en selvstændig påstand om, at klageren skulle
betale 1.049.480 kr. + moms. Under den mundtlige forhandling har indklagede
nedlagt påstand om frifindelse mod betaling af 154.936 kr. + moms.
Indklagede har betalt udgifterne til de afgivne
skønserklæringer med ca. 103.000 kr. og afhjemlingen af
skønsforretningen med ca. 11.000 kr. Skønsmændenes
udtalelser er i det væsentligste kommet indklagede til gode.
Sagen har været forbundet med et meget betydeligt
arbejde fra begge sider, og den mundtlige forhandling i voldgiftsretten har
strakt sig over 5 dage.
Efter en samlet vurdering af disse momenter bestemmer
voldgiftsretten, at indklagede skal betale sagens omkostninger til klageren
med 100.000 kr. Det ligger heri, at indklagedes udgifter til syn og
skøn ikke overvæltes på klageren.
THI BESTEMMES :
Indklagede skal inden 14 dage fra modtagelsen af denne
kendelse til klageren betale 3.382.081 kr. incl. moms med procesrente fra den
19. november 1994, til betaling sker, samt sagens omkostninger med 100.000
kr.
De udgifter, der har været forbundet med
voldgiftsrettens behandling af sagen, skal efter nærmere
opgørelse og påkrav fra voldgiftsnævnet betales af
indklagede med 2/3 og af klageren med 1/3.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om, hvorvidt sagsøgeren havde krav på at købe en grund, hvorpå tilslutningsafgiften var betalt af den sagsøgte kommune Domsdatabasen · 27. oktober 2011
- Landsrettens kendelse ændret, således at partsbetegnelsen på retssagsportalen for sagsøgte ændres Domsdatabasen · 27. juni 2022
- Sagerne angår spørgsmål om placering af ansvar for overpris i forbindelse med salg af andelsbolig som følge af fejl ved beregning af forbedringsandel Domsdatabasen · 10. december 2010
- Sag om det retmæssig ejerskab og medlemskab til en andelslejlighed Domsdatabasen · 3. maj 2019
- Landsretten stadfæstede Sø- og Handelsrettens dom i sag om, hvorvidt Saxo Bank A/S i henhold til aftalegrundlaget var berettiget til at foretage korrektion af afregningsprisen på valuta over for detailkunderne i forbindelse med uvarslet ophævelse af fastkurspolitik for CHR over for EUR, med den ændring, at Appellant 1 skulle betale procesrente fra den 21. april 2017 Domsdatabasen · 17. juni 2021
- Sagerne angår, om forbrugere, som har købt en vare på hjemmesiderne tilhørende sagsøgte 1, sagsøgte 2 og sagsøgte 3 i forbindelse med købet har indgået en bindende, løbende abonnementsaftale og, såfremt dette ikke er tilfældet, om selskaberne er forpligtet til at tilbagebetale modtagne abonnementsbetalinger til forbrugerne Domsdatabasen · 16. september 2022
Lignende dokumenter
- Spørgsmål om udsættelse af klagesag vedrørende udbetaling af garanti for entreprenørs forpligtelser på udfaldet af voldgiftssag. Det finansielle ankenævn · 15. september 2000
- Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed. Retsinformation · 21. januar 2000
- Spørgsmål om udbetaling af garanti for entreprenørs forpligtelser. — OF Det finansielle ankenævn · 20. december 2001
- Spørgsmål om en voldgiftssags fortsættelse. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Tvist om erstatning for kontraheringsnægtelse. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Entreprise, entrepriseomfang, gravekasser (*1) Retsinformation · 24. september 1997