Spring til indhold

Retsinformation

Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.

AFG nr 19220 af 19/04/1999AfgørelseSocial- og Boligministeriet21. december 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet

for Bygge- og Anlægsvirksomhed.

Vedrører AB 92 §§ 27 og 36, stk. 2.

I 1993 udbød indklagede arbejdet med renovering og

ombygning af en svømmehal i offentlig licitation. Arbejdet med

entreprise 1, der omfattede nedrivningsarbejdet, gartnerarbejdet,

jordarbejdet, vej- og terrænarbejdet, kloakarbejdet, beton- og

jernbetonarbejdet samt murerarbejdet, blev udført af klageren. Denne

kendelse afsiges til afgørelse af en lang række tvistigheder

mellem parterne, som licitationen og byggeriet gav anledning til.

I påkendelsen har deltaget projektleder,

civilingeniør T. Boe Larsen, stadsarkitekt Ole Østergaard og

som formand landsdommer Peter Rørdam.

1. Regulering af kontraktssummen.

Klagerens tilbud på arbejdet blev afgivet den

23. august 1993 og angav en tilbudssum på 6.709.800 kr. ekskl. moms

(bilag 5). Der var 5 andre tilbudsgivere, hvis tilbud lå fra 9.300.000

kr. til 9.907.500 kr. ekskl. moms.

Den 24. august 1993 (bilag 7) meddelte klageren, " at

vi har gennemgået vore kalkulationer efter licitationen og kan

konstatere, at der er åbenlyse fejl i disse." Under henvisning

hertil anmodede klageren det rådgivende ingeniørfirma, der stod

for licitationen, om at se bort fra tilbudet, eventuelt ved at annullere

licitationen og snarest afholde en ny licitation.

Den 26. august 1993 afholdtes der et møde mellem

parterne. I det referat af mødet, der er udarbejdet af

ingeniørfirmaets repræsentant (bilag 8), oplyste klagers

repræsentant at der var tre væsentlige fejl i tilbudet :

Vedrørende murerarbejdet at der manglede ca. 50 % af murstenene,

vedrørende betonarbejdet at der manglede en del armering,

Læs alt

forskallingsforme og afretningslag og vedrørende prissætningen

at der manglede risikotillæg, dækningsbidrag og

fastpristillæg. I referat anføres det videre :

" Klagers repræsentant mener, at fejlene er

åbenlyse, og at bygherren med baggrund heri bør se bort fra

klagers tilbud, eventuelt ved afholdelse af ny licitation.

Pkt. 3.0

Bygherren samt teknikerne, mener, at der

ikke er åbenlyse fejl i tilbudet.

På forespørgsel fra ingeniørfirmaets

repræsentant oplyste klager, at der ikke foreligger en komplet udfyldt

tilbudsliste, idet side 3 til side 21 ikke var medsendt tilbudet, og at denne

ikke vil blive udleveret.

Klagers repræsentant oplyste, at der foreligger en

komplet udfyldt tilbudsliste for et reguleret tilbud og tilbød at

udlevere denne.

Bygherren ønskede ikke at modtage dette regulerede

tilbud.

Pkt. 4.0

Indklagedes repræsentant oplyste, at

der er kutyme for, at indklagede fastholder den lavestbydende og

foreslår, at klager udfører arbejdet til den tilbudte pris.

Klagers repræsentant kender ikke til

fortilfælde, hvor man har fastholdt den lavestbydende med en forskel

på 38,6 % op til næstlaveste og foreslår, at man regulerer

tilbudet med de efter hans mening åbenlyse fejl.

Indklagedes repræsentant er af den opfattelse, at

"bordet fanger", og at bygherren vil fastholde klagers tilbud.

Alternativt vil man antage næstlaveste tilbud og afkræve klager

differencebeløbet mellem laveste og næstlaveste tilbud.

Klager vil godt udføre arbejdet, men vil så

sideløbende hermed anlægge sag mod bygherren for at få

betaling for de åbenlyse fejl."

Af et referat af samme møde, som blev lavet af

klagerens afdelingsleder (bilag 14), fremgår, at der også og

især manglede beton ved tilbudets udregning. Det blev i øvrigt

ifølge dette referat anført over for klageren, at det ikke

specielt var murer- og betonarbejdet, der var billigst, men at det gjaldt

alle de delarbejder, som tilbudet omfattede.

Mødet endte med, at forskellige

løsningsmuligheder skulle overvejes. Resultatet blev, at indklagede

fastholdt klageren på det afgivne tilbud, som indklagede accepterede

den 7. september 1993 (bilag 13). Den 14. september 1993 (bilag 17) meddelte

klagerens advokat, at klageren var villig til at udføre entreprisen

for det tilbudte beløb, men således at klageren forbeholdt sig

efter entreprisens afslutning ved voldgiftssag at gøre gældende,

at tilbudet var ugyldigt i medfør af aftalelovens § 32, stk. 1, og at

arbejdet derfor skulle betragtes som regningsarbejde, dog med en maksimering

af den samlede pris til 8.500.000 kr. ekskl. moms. Dette beløb var

efter klagerens angivelse det korrekt udregnede beløb for entreprise

1. Det er dog supplerende oplyst, at beløbet rettelig udgjorde

8.800.000 kr., som blev nedrundet til 8.500.000 kr. Den 15.september 1993

(bilag 19) tiltrådte indklagede klagerens forslag.

Under den sag , der herefter er rejst, og hvori

klageskrift er indgået den 16. februar 1995, har klageren på

dette punkt påstået indklagede tilpligtet at betale 1.894.000 kr.

+ moms, i alt 2.367.500 kr., med procesrenter fra den 19. november 1994.

Beløbet udgør differencen mellem de 8.500.000 kr. og

tilbudssummen på 6.709.800 kr. med fradrag af udgiften til

vinterforanstaltningen på 103.800 kr. + moms. Klageren har som i

skrivelsen af 14 september 1993 til støtte for kravet

påberåbt sig, at tilbudet af 23. august 1993 var uforbindende for

klageren efter aftalelovens § 32, stk. 1, og at klageren derfor må have

krav på betaling af det beløb, som tilbudet korrekt udregnet

skulle have lydt på.

Indklagede har påstået frifindelse og har

gjort gældende, at det ikke er bevist, at der overhovedet er

begået fejl. Indklagede har endvidere for det tilfælde, at der

må antages at være begået fejl, bestridt, at der foreligger

omstændigheder, det har kunnet medføre ugyldighed.

Parterne har i øvrigt begge henvist til de

synspunkter, som blev fremført på mødet den 26. august

1993. Klageren har oplyst, at klagerens kostpris er opgjort til mere end 12.

mill. kr.

Der er under den mundtlige forhandling afgivet forklaring

om spørgsmålet fra forskellige personer.

Klagers repræsentant

har forklaret, at han er

teknisk direktør hos klageren med sæde i hovedafdelingen.

Tilbudet blev beregnet i en anden afdeling, men han havde afstukket

retningslinierne for kalkulationerne. Han blev gjort bekendt med tilbudet,

inden det blev afgivet, men han gjorde sig ikke på det tidspunkt tanker

om, at der var noget galt. Det skyldtes nok, at arbejdsopgaven var

usædvanlig. Man kunne f.eks. ikke sammenligne med normale

kvadratmeterpriser. Han blev imidlertid straks da han blev bekendt med

licitationsresultaterne, klar over, at der måtte være sket en

fejl.

En af arkitekterne på byggeriet

har

forklaret, at han var til stede, da tilbudene blev læst op. Han

kontrollerede, om der var fejl i klagerens tilbud, men fandt ingen. Han

fæstnede sig i øvrigt ved, at klagerens tilbud var lavere end de

andre bydendes på alle delposter, og det faldt ham ikke ind, at der ved

beregningen af tilbudet kunne være begået fejl fra klagerens

side.

Den anden arkitekt, indklagedes repræsentant og

ingeniørfirmaets repræsentant har forklaret i overensstemmelse

hermed.

Indklagedes repræsentant

har yderligere

forklaret, at det var udelukket at afholde ny licitation, fordi det hastede

meget at komme i gang med byggeriet.

Ingeniørfirmaets repræsentant

har

yderligere forklaret, at han inden licitationen havde lavet et overslag over

omkostningerne ved byggeriet. Det var ikke muligt at sammenligne

licitationsresultatet på entreprise 1 med overslaget, der ikke var

fagopdelt, men som var udarbejdet med sigte på de enkelte

bygningsdele.

Voldgiftsrettens afgørelse.

Voldgiftsretten finder det tilstrækkelig

sandsynliggjort, at klagerens tilbud på grund af fejl i forbindelse med

beregningerne blev lavere, end det skulle have været, hvis fejl ikke

havde foreligget. Klagerens undladelse af at fremlægge sine

kalkulationer bevirker imidlertid, at voldgiftsretten ikke har mulighed for

at tage stilling til klagerens oplysning om, at den korrekte beregning

førte til en samlet pris på 8,8 mill. kr. ekskl. moms. Der er

således ikke mulighed for størrelsesmæssigt at

fastslå konsekvenserne af de begåede fejl.

Den omstændighed, at klagerens tilbud afveg så

markant fra de øvrige tilbud, som tilfældet var, findes ikke i

sig selv at give grundlag for at statuere, at indklagede eller indklagedes

repræsentanter burde have indset, at klagerens tilbud ved en

fejltagelse havde fået et andet indhold end tilsigtet. Der findes

heller ikke i øvrigt at være oplyst omstændigheder, der

kan føre til, at klagerens tilbud kendes ugyldigt efter aftalelovens §

32, stk. 1. Klageren er derfor bundet af sit tilbud, og som følge

heraf frifindes indklagede for kravet om regulering af kontraktssummen.

2. Merydelser.

Klageren har på en række punkter rejst

krav om betaling for ekstraarbejder.

Kravene er specificeret således (beløbene

angives ekskl. moms) :

1) Ekstramængder til betonrenovering

48.793 kr.

Indklagede har taget bekræftende til genmæle

over for dette beløb, som voldgiftsretten derfor tilkender

klageren.

2) Ekstraudgifter i forbindelse med en

oversvømmelse den 3.december 1993 4.502 kr.

Oversvømmelsen skyldtes, at regnvandsafledningen

var koblet på spildevandsledningen. Klageren var ikke blevet gjort

bekendt hermed og blev heller ikke af sig selv opmærksom herpå i

forbindelse med opgravningen og havde derfor ikke afproppet

regnvandsledningen.

Voldgiftsretten finder ikke, at der foreligger forhold,

som kan bebrejdes klageren, og da risikoen for kloakforholdene må

påhvile bygherren, giver retten på dette punkt klageren medhold i

kravet, der ikke er bestridt størrelsesmæssigt.

3) Nedbrydning af murværk for

stålsøjler 56.700

kr.

Der er enighed mellem parterne om, at den

pågældende mur ifølge projektet skulle nedbrydes delvis

for at skaffe plads til stålsøjler. Der er endvidere enighed om,

at klageren faktisk nedbrød og genopmurede hele muren. Klageren

gør gældende, at grunden hertil var, at det, da nedbrydningen

blev påbegyndt, viste sig, at der var trængt vand ind i muren,

således at isoleringslaget var ødelagt og murbinderne rustet

over. Der er afgivet modstridende forklaringer på dette punkt. Der er

ligeledes modstridende forklaringer om, hvorvidt arbejdet blev aftalt med

tilsynet, og hvilken betalingsaftale der i såfald skulle være

indgået. Voldgiftsretten må herefter henholde sig til, at

klageren rent faktisk har udført et arbejde, der gik udover, hvad

klageren kunne påregne på grundlag af projektet. Retten tilkender

derfor klageren det afkrævede beløb, som ikke er bestridt

størrelsesmæssigt.

4) Nedbrydning af gammelt fundament i modullinie K

43.015 kr.

Indklagede har anerkendt at skulle betale for dette

arbejde med 5.000 kr. Tvisten mellem parterne går således

på arbejdets omfang, og også på dette punkt er der

modstridende forklaringer. Indklagede har påberåbt sig, at en del

af det arbejde, klageren kræver betaling for, er omfattet af en

aftaleseddel på 40.000 kr., som indklagede har betalt. Voldgiftsretten

finder imidlertid ikke, at indklagede har påvist, at der er sammenfald

mellem de arbejder, som klageren kræver betalt, og de arbejder, som

omfattes af aftalesedlen. Når hertil kommer, at krav har været

rejst gentagne gange af klageren på byggemøder, uden at det blev

afklaret under byggeriet, findes klagerens opgørelse af kravet ikke at

være blevet anfægtet på en sådan måde, at der

grundlag for en nedsættelse.

Voldgiftsretten tilkender derfor klageren det under punkt

4 krævede beløb.

5) Afstivning af murværk

3.960 kr.

og

6) Nedbrydning og opmuring af murværk for

stålmontage 16.000 kr.

Klageren har gjort gældende, at smeden havde glemt

indstøbning af stål i den pågældende mur. Klageren

måtte derfor foretage en afstivning, og da stålsøjlerne

skulle monteres, måtte muren de pågældende steder nedrives

og genopføres. Det er indklagedes standpunkt, at klageren burde have

været opmærksom på, at der var foreskrevet en

stålmontage, og at det således falder tilbage på klageren

selv, at det ekstra arbejde blev nødvendigt.

Det fremgår af referatet af byggemøde nr. 23

(bilag 1.22) under punkt 9.5, at klagerens repræsentant gjorde

opmærksom på problemet og forbeholdt sig at kræve

ekstrabetaling.

Ingeniøren der havde byggeledelsen, har forklaret,

at det var hans hensigt at få den situation, der var opstået,

løst ved en forhandling med klageren og

stålentreprenøren, men at det bl.a. på grund af det

tidspres, der konstant hvilede over byggeriet, ikke blev til noget.

Det er voldgiftsrettens opfattelse, at der, hvis det

påtænkte møde havde fundet sted, ville være blevet

tilvejebragt en afklaring af det passerede og en løsning. Den

fornødne afklaring har ikke kunnet ske under den mundtlige forhandling

i voldgiftssagen, der har fundet sted længe efter byggeriet. Den

bevismæssige usikkerhed, der følger heraf, må falde

tilbage på byggeledelsen. Når hertil kommer, at det måtte

påhvile byggeledelsen at koordinere de forskellige entrepriser, findes

der ikke grundlag for at pålægge klageren et ansvar eller et

medansvar, og retten tilkender derfor klageren det krævede

beløb, som ikke er bestridt størrelsesmæssigt.

7) Armering børnebassin m.v.

11.712 kr.

Det er klagerens standpunkt, at armeringen i

børnebassinet, der blev foretaget, efter at rør var monteret,

måtte omgøres flere gange, fordi trykprøvninger af

rørene viste, at de ikke var tætte. Dette standpunkt er efter

voldgiftsretten opfattelse ikke afgørende blevet

imødegået under sagen, og retten tilkender derfor klageren det

krævede beløb, som ikke er bestridt

størrelsesmæssigt.

8) Opbrydning af beton for kloakarbejde

4.200 kr.

Parterne er enige om, at dette var et ekstraarbejde.

Indklagede gør imidlertid gældende, at klageren og en

medarbejder hos indklagede, traf aftale om, at klageren ikke skulle have

særskilt vederlag herfor, men til gengæld vederlagsfrit skulle

foretage en mangelsafhjælpning på en anden del af klagerens

arbejde. Dette standpunkt er blevet bestridt fra klagerens side. Da

indklagedes medarbejder ikke er blevet ført som vidne under

voldgiftssagen, og da indklagede heller ikke på anden måde har

bevist grundlaget for sin indsigelse, tager voldgiftsretten klagerens krav,

som ikke er bestridt størrelsesmæssigt, til følge.

9) Oprydning i rum 100

1.080 kr.

Oprydningen skete efter elektrikeren, og klageren

gør gældende, at byggeledelsen var blevet opfordret til at

foranledige, at elektrikeren ryddede op, men da intet skete, måtte

klageren selv foretage oprydningen. Byggeledelsen har bestridt at have

fået denne opfordring.

Voldgiftsretten lægger afgørende vægt

på, at det er klageren, der har foretaget oprydningen, og at

oprydningen skete efter en af de andre entreprenører. Det har derfor

formodningen for sig, at klageren skal have vederlag for dette arbejde, og

retten giver som følge heraf klageren medhold i kravet, som ikke er

bestridt størrelsesmæssigt.

10) Udfræsning af fuger i dameafdeling modul 12

4.193 kr.

Klageren gør gældende, at klageren direkte

blev bedt om at udskifte nogle dårlige fuger i noget gammelt

murværk.

En af arkitekterne har forklaret, at omfugningen skete i

en nyopført mur. Grunden var, at fugerne havde fået en anden

form end på det øvrige murværk. Da han forlangte

fugearbejdet omgjort, blev der ikke taget noget forbehold om

ekstrabetaling.

Voldgiftsretten finder på denne baggrund ikke, at

klageren har godtgjort grundlaget for sit krav og frifinder derfor

indklagede.

11) Efterreparation af fliser ved elevator

1.700 kr.

Indklagede har taget bekræftende til genmæle

over for dette krav, som voldgiftsretten derfor tager til følge.

12) Udskiftning af fliser på trappe og bassinbund

2.016 kr.

Klageren har påberåbt sig, at det her drejer

sig om fliseudskiftning, som var affødt af, at dem der lagde

rør havde boret huller i nogle fliser, hvor der ikke skulle være

huller.

Indklagede har bestridt, at der var blevet boret huller i

de pågældende flisepartier, hvor det aldrig havde været

meningen, at der skulle bores huller. Når det blev nødvendigt at

udskifte fliser på trappen og i bassinbunden, skyldtes det, at en del

fliser var blevet beskadiget under omstændigheder, som klageren var

ansvarlig for.

Voldgiftsretten finder ikke, at klageren har bevist

grundlaget for sit krav på dette punkt og frifinder derfor

indklagede.

13) Ændring af dørhuller i rum 115

5.184

kr.

Klageren har gjort gældende, at en af arkitekterne

havde bedt klageren om at ændre fliseopsætningen i 4

døråbninger.

Indklagede har anerkendt at have beordret en ændring

af fliseopsætningen ved én dør og har på dette

grundlag anerkendt, at klageren har krav på en merbetaling på

1.800 kr.

Som sagen i øvrigt er oplyst, findes klageren ikke

at have bevist at have krav ud over det af indklagede anerkendte.

14) Nedlægning af slidlag i styrketræning

7.800

kr.

Klageren har anført, at der var foreskrevet

grovbeton, men at det på det pågældende sted ikke var

muligt at opnå den tilstrækkelige nøjagtighed med

grovbeton, og at der derfor måtte pålægges et slidlag.

Tilsynet accepterede, at der var tale om ekstraarbejde, og klagerens krav

blev også fremsat i et byggemøde, men der blev aldrig skriftlig

taget stilling til det.

En af arkitekterne har forklaret, at pålægning

af et slidlag blev aftalt med klagerens medarbejder, og at grunden hertil

var, at det indtil da udførte grovbetonlag lå for lavt. Der

forelå således en fejl i udførelsen af klagerens arbejde,

og krav om ekstrabetaling er da også først blevet rejst

efterfølgende.

Voldgiftsretten finder ikke, at klageren har bevist at

have noget krav på dette punkt og frifinder derfor indklagede.

15) Ændring af fliser i høj mur modul 5

7.200

kr.

Klageren har anført, at det på grund af den

hidtidige leverandørs konkurs blev nødvendigt at udføre

arbejdet i to omgange, hvilket trak ekstra stilladsudgifter med sig.

Indklagede har ikke anfægtet rigtigheden heraf, men

har bestridt kravet med henvisning til, at der først

efterfølgende blev krævet ekstrabetaling.

Voldgiftsretten giver klageren medhold i dette krav, som

ikke er bestridt størrelsesmæssigt.

16) Opbrydning af afløbsrender for

membranforløb ved afløb

171.750 kr.

I projektet var foreskrevet placering af en speciel

membran under afløbsrenden. Dette blev under byggeriet ændret

til en anden membran, som klageren anbragte over slidlaget, under fliserne.

Denne placering blev kasseret af ingeniørfirmaets repræsentant

som værende i strid med projektet, og det er klagerens arbejde med den

heraf følgende opbrydning af det allerede udførte arbejde, som

klageren kræver betalt med 171.750 kr. Klageren gør

gældende, at der var tale om et ekstraarbejde, medens indklagede

gør gældende, at der var tale om en

mangelsafhjælpning.

Voldgiftsrettens afgørelse.

Det ligger efter oplysningerne i sagen klart, at

ændringen fra den specielle membran til den anden membran blev aftalt

mellem parterne, og at det endvidere blev aftalt, at monteringen skulle ske

efter leverandørens anvisninger, jf. bl.a. byggemøde nr.29,

pkt. 9.1. (bilag 59). Klageren har til støtte for, at monteringen

faktisk skete efter leverandørens anvisninger henvist til et

produktblad (bilag 123) og til, at leverandøren var til stede ved

monteringen. Om leverandørens tilstedeværelse foreligger der

imidlertid ikke andre oplysninger i sagen, og produktbladet findes ikke med

sikkerhed at angive placeringen i forhold til afløbsrenderne.

Når hertil kommer, at klageren uden at forelægge

spørgsmålet for tilsynet fraveg den placering af membranen, som

var klart tilkendegivet i projektet, findes klageren i nogen grad selv at

have bragt sig i den situation, der nødvendiggjorde ophugning af det

hidtil udførte arbejde.

Den aftale, der var indgået med tilsynet om en

placering af membranen efter leverandørens anvisninger, burde

imidlertid have givet tilsynet anledning til at sætte sig ind i,

hvilken placering leverandøren ville anvise, og ved at undlade dette

har tilsynet pådraget sig et vist medansvar. Det falder desuden tilbage

på tilsynet, at der først blev grebet ind over for klagerens

arbejde med membranmontagen, efter at klageren havde lavet en betydelig del

af arbejdet.

Efter en afvejning af disse omstændigheder over for

hinanden findes ansvaret for det skete at burde fordeles med halvdelen til

hver af parterne, således at der tilkendes klageren 85.875 kr. af det

krævede beløb, som ikke er bestridt

størrelsesmæssigt.

17) Fliser og klinker i grotte udført to gange

9.125 kr.

Det drejer sig om en flisebelægning, der efter

indklagedes opfattelse burde have været udført med

tilskårne fliser for at undgå, at fugerne fik kileform. Et krav

herom fremgår imidlertid ikke af flisetegningerne, og der er heller

ikke andet grundlag for at bebrejde klageren, at arbejdet blev udført

som sket. Klageren har derfor krav på ekstra betaling for den forlangte

omlægning, og da heller ikke kravet på dette punkt er bestridt

størrelsesmæssigt, tager voldgiftsretten kravet til

følge.

18-19) Oprydning efter andre håndværkere i

forbindelse med indflytning og ibrugtagning 10.937 kr.

Der er tvist mellem parterne om, hvorvidt klageren er

blevet bedt om at foretage oprydningen, eller om klageren har gjort det

på eget initiativ. Da det må have formodningen for sig, at

klageren kun har foretaget denne oprydning, fordi man blev bedt om det, giver

voldgiftsretten klageren medhold i kravet, som ikke er bestridt

størrelsesmæssigt.

20) Specialmaling i stedet for standard

9.576 kr.

Klageren har oplyst at have baseret sit tilbud på

standardfarver, og at tilsynets forlangende om anvendelse af en specialmaling

trak en fordyrelse med sig.

Indklagede har henvist til, at specialmalingen efter

udbudsmaterialet frit kunne vælges efter bygherrens ønsker, og

voldgiftsretten finder derfor ikke, at klageren kan få medhold i sit

krav.

21-23) Kravene herunder behandles samlet.

21) Udskæring m.v. af armeringsjern ved

udløbskasser i børnebassiner 4.500

kr.

I en skrivelse fra klageren til det rådgivende

ingeniørfirma af 19. september 1994 (bilag 79) anføres det

herom :

" børnebassiner udløbskasser og

riste i gulve og vægge var placeret forkert eller skulle ændres i

størrelsen. Disse ændringer medførte en del ekstra

flisearbejde og hugning i underliggende beton og armeringsjern i uge

35-36."

22) Eftergåelse af skimmeriste i familie- og

varmtvandsbassin 7.600 kr.

I klagerens skrivelse af 19. september 1994 anføres

det om dette spørgsmål :

" skimmeriste (18-20 stk.), eftergåelse af

udligningskasser for tredje gang.

1. gang i uge 20 : Udligningskasserne var placeret forkert

i forskallingen af firma AA, her blev enkelte flyttet efter

støbningen.

2. gang i uge 25 : Blev mange flyttet sideværts

på grund af, at tilsynet ønskede andre riste, samt at det skulle

gå op med hele fliser, på dette tidspunkt var flisearbejdet

afsluttet i bassinerne.

3. gang i uge 34 : Skulle hullernes finish være

pænere, samt at vi skulle afslutte med sort epoxymaling i hullet. Dette

blev senere diskuteret med Dem og en af arkitekterne tirsdag i uge 36, hvor

vi igen tog forbehold for tid og økonomi i alle omgørelser.

Torsdag i uge 36 blev hullerne igen vurderet, denne gang af

ingeniørfirmaets repræsentant og en anden. Hver gang med en ny

holdning til godkendelseskriteriet. Vor formand havde gjort opmærksom

på, at epoxymalingen krævede adskillige døgns

hærdetid inden vandpåfyldningen. Denne løsning blev

således annulleret torsdag i uge 36.

23) Eftergåelse af blænddæksler i

familiebassin efter firma AA 1.375

kr.

I skrivelse af 19.september 1994 anføres det om

dette spørgsmål :

" blænddæksler (2 stk.) i væg i

familiebassin, frithugget af firma AA torsdag i uge 35, klar til

efterreparation af ca. 12 stk. klinker incl. underlag i uge 36."

Ad 21- 23 )

Der er ikke enighed mellem parterne om, hvem

klageren eller firma AA der havde ansvaret for placering af riste m.v., og

spørgsmålet er ikke blevet belyst på en måde, der

har givet voldgiftsretten et klart grundlag for sin afgørelse. Retten

finder imidlertid, at det har formodningen for sig, at arbejdet hørte

under firma AA´s entreprise, og indklagede, der ikke reagerede på

klagerens skrivelse af 19. september 1994, findes ikke at have påvist,

at der er forhold, som kan bebrejdes klageren, der medførte de

pågældende ekstraarbejder. Retten giver derfor klageren medhold i

disse krav, som ikke er størrelsesmæssigt bestridt.

23-24) Gulvklinker ødelagt af entreprise 6 og af

gæster 17.100 kr.

Som sagen er forelagt, tilkender voldgiftsretten klageren

det krævede beløb, som ikke er størrelsesmæssigt

bestridt.

Under punktet merydelser tilkendes der herefter klageren

følgende beløb :

1)

48.793 kr.

2)

4.502 kr.

3)

56.700 kr.

4)

43.015 kr.

5-6)

19.960 kr.

7)

11.712 kr.

8)

4.200 kr.

9)

1.080 kr.

11)

1.700 kr.

13)

1.800 kr.

15)

7.200 kr.

16)

85.875 kr.

17)

9.125 kr.

18-19)

10.937 kr.

21-22)

13.475 kr.

23-24)

17.100 kr.

I alt ekskl. moms

337.174 kr.

3. Særligt vedrørende

mellembygningen.

En del af murerarbejdet i denne bygning måtte

omgøres, fordi der opstod en skævhed som følge af forkert

afsætning. Der blev lavet en aftaleseddel om et beløb på

100.000 kr., hvoraf indklagede har betalt de 50.000 kr. Klagerens krav

på dette punkt angår de resterende 50.000 kr., mens indklagede

på sin side kræver tilbagebetaling af de betalte 50.000 kr.

Tvisten mellem parterne angår placeringen af ansvaret for den forkerte

afsætning og spørgsmålet, om der ved aftalesedlen er

indgået en bindende aftale. Landinspektørfirmaet har den 11.

marts 1994 udfærdiget et notat om grunden til den fejlagtige

afsætning, men dette notat ses ikke at have skabt klarhed over

ansvarsproblematikken.

Aftalesedlen, der er dateret den 29. marts 1994 efter at

klageren havde påbegyndt ommuringen har følgende ordlyd :

" Ændring af kloak, beton, murværk m.v. i

forbindelse med skævt murværk i mellembygning rum 102, 104, 105

og 107, som det fremgår af landinspektørfirmaets notat dateret

11.3.1994. Merpris foreløbig anslået til kr. 100.000,00 kr.

Klager udarbejder endelig prisoverslag forud for ændringsarbejdet.

Følgende forudsætninger er gældende for

aftalen :

1. Landinspektørens notat af 11.3.1994 opfattes af

klager og bygherren som en uvildig opmåling, der i fuldt omfang

redegør for placering af vægge der skal nedbrydes og opmures i

ny position. Notatet danner nødvendigt grundlag for en

efterfølgende udredning af skyldsspørgsmålet om

fejlafsætningen og efterfølgende udførelsesfejl.

De fysiske forhold er ved notatet velbelyste, og der

findes ikke behov for yderligere klarlæggelse ved syn og

skøn.

2. Der er enighed om, at murværket er i en

uacceptabel stand, og at arbejdet skal omgøres. Der er kun uenighed om

skyldsspørgsmålet og hermed

betalingsspørgsmålet."

Uanset anførelsen i aftalesedlen om, at der ikke

findes behov for yderligere klarlæggelse ved syn og skøn, har

forholdet været inddraget i det under sagen afholdte syn og skøn

ved en civilingeniør og en murermester som skønsmænd. I

erklæringen fra november 1996 hedder det herom som konklusion :

" Konklusion :

Det har efter skønsmændenes opfattelse

været muligt at foretage en korrekt afsætning ud fra de givne

oplysninger.

Den ovennævnte difference i målene på

tegningen på 4,5 cm. mellem modul K og M, ville ved samme lejlighed

have vist sig, og en løsning på dette lille

spørgsmål kunne være fundet.

Ligeledes har den af landinspektøren ansatte

markering af modul 14 + 70,5 kunnet anvendes."

Det er et yderligere tvistepunkt under sagen, om der kan

tages hensyn til skønserklæringen, idet det er klagerens

standpunkt, at indklagede ved aftalesedlen har afskåret sig fra syn og

skøn om spørgsmålet. Herom skal voldgiftsretten udtale,

at bemærkningerne i aftalesedlen om syn og skøn ikke findes at

have en sådan karakter, at indklagede herved kan siges at have givet

bindende afkald på at få foretaget syn og skøn.

Skønserklæringen kan derfor indgå i rettens vurdering af

oplysningerne på dette punkt.

Voldgiftsretten finder ikke, at sagens oplysninger giver

et klart grundlag for at placere ansvaret for den fejlagtige afsætning.

Aftalesedlen holder efter sit indhold i nogen grad spørgsmålet

åbent. Skønserklæringen peger i retning af, at der kan

pålægges klageren et vist ansvar, men det må også

tages i betragtning, at indklagede rent faktisk gik med til at lave en

aftaleseddel, og trods aftalesedlens indhold må den i hvert fald

være udtryk for, at indklagede selv har følt en usikkerhed over

for ansvarsspørgsmålet. Det har efter de foreliggende

oplysninger heller ikke været nogen nem opgave for entreprenøren

at foretage afsætningen korrekt, og i betragtning af opgavens

kompleksitet kunne der nok have været behov for en effektiv bistand fra

tilsynets side ved afsætningen. Retten finder derfor, at begge parter

har et ansvar, der passende kan fordeles med halvdelen til hver. Retten

frifinder derfor parterne for de gensidigt rejste krav.

4. Indklagedes modkrav, bortset fra mellembygningen

og fra dagbøder.

1) Fejludført betonslidlag og armering i

svømmehal 820.000

kr.

Klageren har anerkendt kravet med 55.000 kr.

Omstændighederne omkring dette

spørgsmål er belyst i en skrivelse fra klageren til det

rådgivende ingeniørfirma af 8. juni 1994 (bilag 1.56), hvori det

bl.a. anføres :

" Der er 2. juni 1994 udlagt ca. 700 m2 slidlagsbeton

i svømmehallen, altså ca. 70 %. Af disse 700 m2 er ca. 500 m2

belagt med klinker, som er fuget færdig. Resten er udlagt med B45.

Problemet med anvendelsen af en beton C100/400 i stedet

for en Beton 45, blev konstateret af Dem torsdag den 2. juni 1994,

altså for ca. 1 uge siden.

Årsagen til misforståelsen er, at klagers

formand og entrepriseleder ved opstarten af gulvstøbningen ikke var

opmærksom på opdelingen af slidlagene i Beskrivelsen, hvor alle

slidlagene er beskrevet under murerarbejdet (arkitekt) undtagen dele af

slidlaget i svømmehal og badeland, som er beskrevet under

betonarbejdet (ingeniør). Ved møder med konsulenterne, den 3.

maj 1994, hvor tilsynet (arkitekt og ingeniør) også deltog, var

deltagerne heller ikke opmærksom på denne opdeling. Man

diskuterede ud fra, at det var det samme slidlag i hele byggeriet.

Forvirringen i beskrivelsen er yderligere forværret

af, at arkitekten bruger rumnumre, og det gør ingeniøren ikke

så det entydige forsvinder.

Allerede den 16.maj 1994 påbegyndte vi

udlægningen af slidlaget i svømmehallen, og ingen af

parterne incl. tilsynet har været opmærksom på, at dette

var beskrevet to forskellige steder. Alle har fulgt arbejdet visuelt uden at

have erkendt problemet.

Med hensyn til den manglende armering, som ikke

fremgår under slidlag i murerbeskrivelsen, blev vi først

opmærksom på, da tilsynet ønskede armeringsnet ilagt da

havde vi udført ca. 250 m2.

Tilsynet har sammen med os gennemgået det udlagte

slidlag alder ca. 3 uger og fundet én svindrevne, som er

udbedret, og vi laver en dilatationsfuge i klinkerne over reparationen.

Viser der sig senere en enkelt revne på grund af den

manglende armering, er det relativt let at udbedre denne uden indvirkning

på driften.

Nu tror vi ikke, at det udførte arbejde (metoden)

er dårligere end den oprindelig tænkte. C100/400 er bedre at

arbejde med, og dens tendens til svind er mindre, hvilket De også har

konstateret på det udførte arbejde, hvorimod B45 giver store

vanskeligheder ved udlægningen og giver en dårlig overflade. De

bør nok overveje, om ikke også badelandet burde lægges i

C100/400.

Konfronteret med misforståelsen, tog klager straks

kontakt til to betonleverandører, der begge udarbejdede et brev, som

beskrev C100/400, som absolut anvendelig til slidlag i svømmehal og

badeland. Det udstøbte slidlag svarer til ca. en Beton 25, der i

uhærdet tilstand normalt ligger omkring en Beton 40. Den ene

betonleverandør har udtaget prøver til konstatering af 28

døgns styrken. Klager har foretaget afrivningsprøver

(Bond-test) på slidlaget i overværelse af Dem. Disse

prøver viste tilfredsstillende værdier af 9 døgns

styrken.

Den anden betonleverandør har beskrevet, at

C100/400 er anvendt i mange andre svømmebade uden, der er konstateret

problemer i de efterfølgende år. Det udførte arbejde er

omhyggeligt udført og den efterfølgende afdækning af

slidlaget er bibeholdt efter forskrifterne."

I skønserklæringen fra november 1996 udtales

det bl.a. :

"spørgsmål 2 : (b)

..

Svar :

Slidlaget i rum 101 er forlangt udført af beton

B-45-SA/1 som opfylder kravene til særlig aggressiv miljøklasse.

Der er i beskrivelsen anført en række detailbestemmelser for

opnåelse af denne kvalitet. Det er desuden forlangt, at slidlaget i

svømmehal skal armeres.

Det bemærkes, at der i beskrivelsen

vedrørende murerarbejdet er anført den afvigende bestemmelse,

at slidlaget generelt skal udføres af cementmørtel

C100/400.

Parterne er enige om, at slidlaget i svømmehallen

er udført således :

Kortside mod S : betontype B-45-SA/1. armeret.

Langside mod V : Mørtel C100/400, armeret.

Langside mod Ø : Mørtel C100/400,

uarmeret.

Kortside mod N : Mørtel C100/400, uarmeret med

undtagelse af yderste bræmme mod N, som er armeret.

Kun kortsiden mod S er således med hensyn til

betontype og armering udført i overensstemmelse med projektet for

beton- og jernbetonarbejdet.

Revnedannelse i gulvet redegøres der for i svar

på spørgsmål 3.

Spørgsmål 2 : (c)

Syns- og skønsmændene anmodes om, ved en

eventuel benægtende besvarelse af spørgsmål 2 (a) at

oplyse, hvorledes udførelsen kan bringes i overensstemmelse med det,

der er anført i den under spørgsmål 2 (a) omhandlede

fagbeskrivelse m.v. samt i denne forbindelse oplyse, hvad

afhjælpningsudgifterne, herunder vedrørende udførelse,

tilsyn og administration, ekskl. moms, må antages at udgøre.

Svar :

Udførelsen kan kun bringes i overensstemmelse

med fagbeskrivelsen for beton- og jernbetonarbejdet ved ophugning og korrekt

genudførelse af de dele af gulvet, som ikke er forskriftsmæssigt

udført. Prisen for dette arbejde incl. klinker vil

skønsmæssigt beløbe sig til 820.000,00 kr.

Skønsmændene kan imidlertid ikke anbefale

en generel omlægning. Der henvises i den forbindelse til svar på

klagers advokats spørgsmål ad. 2."

På supplerende spørgsmål fra klagerens

advokat har skønsmændene udtalt :

" Skønsmændene har vurderet de fremlagte

prøvningsresultater således :

- det anvendte sand opfylder ikke de stillede krav til

særlig aggressiv miljøklasse, men rigeligt kravene til aggressiv

miljøklasse. Der skønnes kun at være mindre

forøget risiko for, at der fremover af denne grund vil opstå

skadelige alkalikiselreaktioner i gulvet.

- Luftindholdet er mindre end forlangt, men forholdet

skønnes af mindre betydning.

- Betonstyrken er næsten som foreskrevet.

- Anvendelse af basiscement skønnes i

overensstemmelse med det forlangte.

- V/C-tallet er 0,45 mod det forlangte 0,40. Dette

medfører en mere åben betonstruktur og større tendens til

svind. Med hensyn til konsekvensen heraf henvises til nedenstående.

- Den maksimale kornstørrelse er angivet at

være 4 mm. Dette er væsentlig mindre end projektets krav om

anvendelse af størst mulig stenstørrelse, dog max. 1/3

lagtykkelse.

Anvendelse af sand i stedet for betongrus medfører

et væsentligt større svind ved udtørring. Det

skønnes, at svind i perioden fra støbning til hallens

ibrugtagning har været medvirkende årsag til revnedannelserne.

Efter ibrugtagning må slidlaget skønnes at være konstant

fugtigt, og at der derfor ikke forekommer eller vil forekomme

svindbevægelser i dette af betydning. I tilfælde af, at hallen

lukkes i en længere periode (af størrelsesordenen ½ år

eller mere), og gulvet derfor tørrer ud, skønnes der dog at

være risiko for større svindbevægelser, end

tilfældet ville være, såfremt udførelsen havde

været forskriftsmæssigt.

- Den manglende armering i dele af slidlaget

skønnes at have bidraget til dannelsen af revner.

På grundlag af ovennævnte konkluderes,

at gulvet ikke er udført i overensstemmelse med beton-

og jernbetonprojektet, at gulvet har ringere kvalitet end det

foreskrevne, men at kvaliteten ikke er så ringe, at det

ud fra en offergrænsebetragtning kan anbefales generelt at

omlægge dette. Der foreslås i stedet en partiel reparation af

gulvet, hvor der optræder revner jf. svar på

spørgsmål 3 ( c)."

Skønsmændene har under den mundtlige

forhandling uddybet deres erklæring. Det er herunder bl.a. oplyst, at

betonstyrken er en mindre væsentlig parameter, da konstruktionen ikke

vil blive udsat for særlige styrkemæssige påvirkninger.

Uden udbedring vil der kunne opstå revner, der kræver reparation.

Det er ikke muligt at udtale noget sikkert om omfanget af kommende

revnedannelser, men med en vis sandsynlighed vil der komme 2 pr. langside og

1 pr. kortside. Hver revne vil koste ca. 10.000 kr. at reparere.

I overensstemmelse med klagerens erkendelse må

voldgiftsretten fastslå, at klageren har begået fejl ved

arbejdets udførelse, og klageren er derfor som udgangspunkt forpligtet

til at betale, hvad det koster at bringe arbejdet i kontraktmæssig

stand. Som anført af klageren forekommer det imidlertid

uforholdsmæssigt at pålægge klageren en betaling på

820.000 kr. for en mangel, hvis praktiske betydning er så forholdsvis

beskeden, som det fremgår af skønsmændenes udtalelser.

Voldgiftsretten finder i stedet at burde tilkende indklagede et beløb

til kompensation for generne ved at bibeholde konstruktionen, som den er, og

som giver sikker dækning for kommende reparationer. Dette beløb

ansættes skønsmæssigt til 100.000 kr., således at

der tilkendes indklagede 45.000 kr. ud over det af klageren anerkendte

beløb på 55.000 kr.

2) Mangelfuld overfladebehandling af publikumstribuner i

svømmehal 176.000 kr.

I skønserklæringen fra november 1996 udtales

der herom :

" Det er oplyst, at der overalt er svummet med et

andet materiale end det forlangte materiale.

Det er konstateret, at en meget stor del af epoxymalingen

er afskallet. Et undersøgende institut har foretaget 3

aftræksforsøg på intakt maling. Der henvises til vedlagte

rapport af 19.08.1996 ERKLÆRINGSBLAD 3, aftræksforsøg nr.

2, som viser, at aftræksstyrken ikke er tilstrækkelig. Det er

konstateret, at vedhæftningssvigtet sker i overgangen mellem

svummelaget og underliggende afretningslag. Skønsmændene kan

ikke udtale sig om, hvorvidt årsagen til den ringe vedhæftning er

udførelses- eller materialefejl.

Udover ovennævnte vedhæftningssvigt har

skønsmændene enkelte steder konstateret brud i elastiske fuger

mellem elementer. Årsagen hertil kan ikke angives.

Spørgsmål 4 : ( c )

Syns- og skønsmændene anmodes om, ved en

eventuel benægtende besvarelse af spørgsmål 4 (a) at

oplyse, hvorledes udførelsen kan bringes i overensstemmelse med det

der er anført under fagbeskrivelse og projektgennemgangsmødet,

omhandlet under spørgsmål 4 (a) samt i denne forbindelse oplyse,

hvad afhjælpningsudgifterne vedrørende udførelse, tilsyn

og administration ekskl. moms, må antages at udgøre.

Svar

Det foreslås at omgøre

overfladebehandlingen på hele tribuneområdet. Eksisterende

behandling incl. svummelag fjernes ved højtryksspuling eventuelt

tilsat sand, partielle fastsiddende belægninger afhugges, fuger

opskæres. Efter en grundig afrensning af overfladen, primes/spartles

overfladen med egnede materialer hvorefter den afsluttende

overfladebehandling udføres jf. fagbeskrivelsen, og fuger etableres

med egnet fugemasse. Prisen for dette arbejde vil skønsmæssigt

beløbe sig til

176.000,00 kr."

En ansat hos klager har forklaret, at en konsulent fra

leverandøren af overfladebehandlingspræparatet anbefalede et

andet produkt end det foreskrevne. Byggetilsynet må have været

inddraget i beslutningen om at følge konsulentens anbefaling, for han

ville ikke have foretaget ændringen på egen hånd.

Ingeniøren med byggeledelse har forklaret, at det

er rigtigt, at han fik forelagt ændringsforslaget, men han har ikke

accepteret ændringen, som han tværtimod udtrykkeligt afviste. Han

har fået foreholdt et notat af 14. juni 1994 fra en af klagers

medarbejdere (bilag 122), hvorefter " ingeniøren har d.d.

godkendt brugen af materiale X (følgelig udgår materiale

Y)". Han har heroverfor fastholdt sin forklaring og har bestridt

notatets rigtighed.

Voldgiftsrettens afgørelse.

Det må påhvile klageren at bevise, at en

projektændring af den her omhandlede karakter er blevet aftalt med

tilsynet, og de foreliggende oplysninger giver ikke tilstrækkelig

grundlag for at statuere, at dette bevis er ført. Hvad enten der har

været tale om et uegnet produkt eller om udførelsesfejl,

anerkender voldgiftsretten derfor indklagedes modkrav, som ikke er

størrelsesmæssigt bestridt.

Der er ved denne afgørelse set bort fra, at arealet

efterfølgende er blevet flisebelagt, således at indklagede

på denne måde selv har afhjulpet manglen.

3) Betonrenoveringer

75.750 kr.

Kravet har relation til Fællesbestemmelsernes punkt

1.6.6.1., hvor det angives :

" Udbedring af skader på

flisebeklædninger. Udhugning og reparation af betonskader i

støbeskel og på vægge og bund."

Klageren har i en skrivelse af 5. juli 1994 (bilag 103)

oplyst at have afleveret delpriser den 9.september 1993 og har videre

anført :

"Delpriser kan anvendes til mer- eller mindrepriser

på grund af eventuelle ændringer i projektet."

Delpriser på bassinrenoveringen blev angivet til

75.750 kr., og det er dette beløb, indklagede påstår bragt

i modregning under anbringende af, at arbejdet ikke er udført.

Indklagede har endvidere gjort gældende, at parternes aftale skal

forstås som en aftale om stipulerede mængder, ikke om faste

mængder.

Klageren gør gældende, at aftalen skal

forstås som en aftale om faste mængder, og at det i øvrigt

ikke er godtgjort, at der er udført arbejde i mindre omfang end

forudsat, da der ikke er foretaget opmåling.

Voldgiftsrettens afgørelse :

De bestemmelser i udbudsmaterialet, som kunne give

grundlag for en afgørelse af tvisten om faste mængder contra

stipulerede mængder, er ikke blevet særligt indgående

behandlet af nogen af parterne under sagen, og retten har derfor selv

forsøgt at sætte sig ind i bestemmelserne. Det er på dette

grundlag rettens opfattelse, at indklagede har ret i, at der er tale om

stipulerede mængder. Der er imidlertid som af klageren anført

ikke blevet foretaget nogen opmåling, og indklagede findes heller ikke

på andet grundlag at have bevist, at de af klageren anvendte

mængder kan begrunde et nedslag. Voldgiftsretten frifinder derfor

klageren for dette modkrav.

4) Flise- og klinkearbejde

45.000 kr.

Klageren har anerkendt dette beløb, jf. nedenfor

under 6.

5-8) Klageren har anerkendt modkrav vedrørende

membran i overløbsrende, vedrørende foringsrør og

vedrørende følgeskader med i alt 25.500 kr.

Der tilkommer herefter indklagede følgende modkrav

:

1)

100.000

kr.

2)

176.000

kr.

4)

45.000 kr.

5-8)

25.500

kr.

Øvrige anerkendte modkrav

21.451

kr.

367.951 kr.

5. Indklagedes selvstændige påstand

1.

Påstanden har følgende indhold :

"Såfremt indklagede ikke tilkendes et af

voldgiftsretten fastsat afslag i entreprisesummen for mangelfuldt

udført betonslidlag og armering i svømmehal på ca.

765.000,00 kr. ekskl. moms, tilpligtes klager at anerkende, at klagers ansvar

for eventuelle mangler ved udførelse af de nævnte arbejder er 20

år regnet fra indgåelsen af entrepriseaftalen mellem klager og

indklagede jf. AB 92 § 36, stk. 2."

Påstanden knytter sig således til det punkt,

der er behandlet foran under 4.1.

Den fejl, der er begået fra klagerens side,

udspringer af en tvetydighed i projektet, som gør det noget

undskyldeligt, at klageren har misforstået sin opgave. Voldgiftsretten

finder det klart, at betingelserne for at fastsætte en forlænget

ansvarsperiode ikke er opfyldt, og påstanden tages derfor ikke til

følge.

6. Indklagedes selvstændige påstand

2.

Ved denne påstand har indklagede

påstået klageren tilpligtet at anerkende, at klagerens ansvar for

eventuelle mangler ved udførelse af flise- og klinkearbejde i

svømmehal er 20 år regnet fra indgåelsen af

entrepriseaftalen, jf. AB 92 § 36, stk. 2.

I skønserklæringen fra november 1996 udtales

det om flise- og klinkearbejdet :

"3. Flise- og klinkearbejde

Spørgsmål 3 : (a)

Syns- og skønsmændene anmodes om at

oplyse, om klagerens udførelse af flise- og klinkearbejde er i

overensstemmelse med fagbeskrivelsen (bilag 2) side 111 punkt 1.7.3.8. og

indklagedes anvisninger under projektgennemgangsmødet den 11.10.1993

(bilag 22) punkt 2.16.

Svar

Gulvklinkearbejdet er ikke i overensstemmelse med

projektet, således som der redegøres for i svar på

spørgsmål 3 (b). Det bemærkes, at de udførte flise-

og klinkearbejder visuelt fremtræder håndværksmæssigt

pænt.

Spørgsmål 3 : (b)

Syns- og skønsmændene anmodes ved en

benægtende besvarelse af spørgsmål 3 (a) om at registrere,

i hvilket omfang den under spørgsmål 3 (a) omhandlede

udførelse ikke er overensstemmende med omhandlede fagbeskrivelse samt

indklagedes anvisninger og samtidig angive, hvorledes udførelsen

faktisk er sket.

Svar :

I fagbeskrivelsen for murerarbejdet er angivet, at

vedhæftningsstyrken for gulvklinker skal være 1,2 MPa. Der er

intet anført om målebetingelser mm, men

skønsmændene opfatter denne værdi som den karakteristiske

værdi målt ved arbejdets aflevering, d.v.s. for en tør

samling.

Et undersøgende institut har gennemført 3

aftræksforsøg ved hver 3 positioner i svømmehal og

badeland. Der henvises til vedlagte rapport af 19.08.1996,

aftræksforsøg 1, 3 og 4.

Når henses til, at de målte værdier er

vådværdier, som kan være op til 50 % lavere end de

tilsvarende tørværdier, skønnes det, at den

karakteristiske tørværdi af vedhæftningsstyrken i det

store og hele overholder det krævede. Ved 2

aftrækningsforsøg er værdierne dog klart for lave som

følge af små vedhæftningsarealer, som kan tilskrives

mindre omhyggelig udførelse.

Ved 1 års eftersynet er konstateret gulvklinker

på "klaprende" underlag. Dette må tilskrives den

dobbelte plastfolie, idet skønsmændene ikke har konstateret

løse gulvklinker undtagen i tilknytning til revner i slidlaget. Der

skønnes ikke at være større risiko for, at klinker

går løse (bliver skruk) som følge af utilstrækkelig

vedhæftning.

Der er i kortsiden mod N konstateret en række

revner, som tydelig viser sig i klinkebelægningen, og i kortsiden mod S

en enkelt finere revne.

Den væsentligste årsag til disse revner

skønnes at være, at der ikke er korrespondance mellem fuger i

flisebelægning og underliggende konstruktions-/dilatationsfuger i

slidlaget. Bevægelser i slidlaget vil derfor uundgåeligt give

anledning til revner i klinkebelægningen. Udførelsen

skønnes i strid med god håndværksskik og med rettelsesblad

nr. 1, pkt. 1.6.5.21 samt mødereferat af 11.10.1993 og 02.05.1994

BILAGENE 19 (2), 4 (22) og A 11 (59).

Det bemærkes, at skønsmændene ikke har

undersøgt forholdene ved fliser i bassiner.

Spørgsmål 3 : ( c )

Syns- og skønsmændene anmodes om, ved en

eventuel benægtende besvarelse af spørgsmål 3 (a) at

oplyse, hvorledes udførelsen kan bringes i overensstemmelse med det,

der er anført under fagbeskrivelse og projektgennemgangsmøde,

omhandlet under spørgsmål 3 (a) samt i denne forbindelse oplyse,

hvad afhjælpningsudgifterne, herunder vedrørende

udførelse, tilsyn og administration ekskl. moms, må antages at

udgøre.

Svar :

Det foreslås, at der foretages en

forskæring med efterfølgende ophugning og omstøbning af

gulvet i en stribe omkring de konstruktions-/dilatationsfuger, hvor der

optræder revner i klinkebelægningen, idet der drages omsorg for

at der etableres gennemgående fuger i hele gulvopbygningen. Der vil

således komme til at optræde to tætplacerede fuger i

klinkebelægningen disse steder.

Revner, som ikke har relation til fuger, ophugges og

udstøbes, og klinkebelægning retableres.

Prisen for dette arbejde vil skønsmæssigt

beløbe sig til

Kr. 45.000,00 "

Klageren har anerkendt indklagedes modkrav på de

45.000 kr. jf. foran under 4.4. Indklagede har imidlertid ikke fundet dette

tilstrækkeligt, men ønsker yderligere en forlængelse af

ansvarsperioden under anbringende af, at klageren har handlet groft

uforsvarligt ved udførelsen, og at den aftalte kvalitetssikring er

svigtet væsentligt.

Voldgiftsretten finder ikke, at der under

bevisførelsen er fremkommet oplysninger, der giver grundlag for

indklagedes påstand 2 og frifinder derfor klageren på dette

punkt.

7. Forsinkelse.

Under dette punkt behandles

1) Indklagedes krav mod klageren på dagbøder

885.204 kr.

2) Klagerens krav på forlænget byggepladsdrift

596.200 kr.

3) Klagerens krav på forceringsudgifter

1.009.185 kr.

4) Klagerens krav på yderligere udgifter til

vinterforanstaltninger 318.703 kr.

5) Klagerens krav om betaling af renter før

sagsanlæg 293.603kr.

Der er under sagen fremlagt et omfattende materiale og

afgivet forskellige forklaringer til belysning af forsinkelsesproblematikken.

Det fremgår bl.a. heraf, at det oprindelige

færdiggørelsestidspunkt udgangen af uge 11/1994 på

grund af forhandlingerne om entrepriseaftalen blev ændret til udgangen

af uge 14/1994 (bilag 80). Byggeriet blev afleveret til bygherren ved

udgangen af uge 38/1994, altså med en forsinkelse på 24 uger

svarende til 168 kalenderdage. Det er indklagedes standpunkt, at forsinkelsen

i alt overvejende grad skyldes klagerens forhold, men indklagede har i den

endelige opgørelse over for klageren godskrevet klageren 8

kalenderdage ud over, hvad der løbende er blevet givet

tidsfristforlængelse for. Der er desuden givet klageren fradrag i

opgørelsen af de 168 dage med 5 dage på grund af

entreprenør 5´s manglende færdiggørelse af

stålarbejdet, 7 dage på grund af entreprenør 8´s

forsinkelse af arbejdet i badeland med placering af indstøbningsdele

og trykprøvning samt 14 dage på grund af entreprenør 4´s

betalingsstandsning.

Dagbodskravet er herefter opgjort til 134 dage á

0,1 % af 6.606.000 kr.

Klageren har bestridt at være ansvarlig for de

indtrufne forsinkelser og har påberåbt sig, at klageren

løbende har fremsat krav om tidsfristforlængelse. Ud over de

dage, indklagede har godskrevet klageren, gør klageren gældende

at have krav på tidsfristforlængelse med 188 kalenderdage,

altså et større antal dage end det antal, som indklagede

kræver dagbøder for. Klageren påstår derfor

frifindelse for dagbodskravet.

Voldgiftsretten finder det ikke muligt i enkeltheder at

tage stilling til, hvem der er ansvarlig for de mange forsinkelser, og det

tjener ikke noget formål detaljeret at referere de oplysninger, der

foreligger herom. Rettens afgørelse vil derfor blive truffet på

grundlag af et overordnet skøn. Følgende hovedelementer

indgår i dette skøn :

1) Der kan næppe være tvivl om, at klageren

har et vist forsinkelsesansvar ud over, hvad klageren selv har erkendt.

2) Det fremstår heller ikke som tvivlsomt, at

også andre entreprenører har et ansvar for de opståede

forsinkelser og dermed ud over, hvad indklagede har erkendt et ansvar for

en del af de forsinkelser, der opstod hos klageren.

3) Klagerens forceringsomkostninger, som udgør et

selvstændigt krav under sagen, jf. nedenfor under 7.3, må antages

i det væsentlige at være afholdt for at indhente forsinkelsen,

som klageren ellers ville være ansvarlig for. Selv om klagerens krav

på forceringsudgifter således ikke kan tages til følge,

får udgifterne den betydning for forsinkelsesproblematikken, at

klageren bl.a. ved konstant at have haft et meget betydeligt antal folk

på pladsen har indhentet en del af den forsinkelse, som klageren

ellers ville være ansvarlig for.

4) Det har givetvis påvirket hele byggeriets

forløb, at der har været arbejdet under et stort tidspres og

under meget hektiske forhold, og dette har bevirket, at byggeledelsen i nogen

grad har sluppet styringen og koordineringen af de mange fagentrepriser, som

i vidt omfang greb ind i hinanden.

5) Byggeledelsen har nærmest konsekvent undladt

løbende at tage stilling til klagerens krav om

tidsfristforlængelser og har derved i høj grad medvirket til den

uklare bevismæssige situation, der nu foreligger.

6) Bygherren har været så fikseret på

det oprindeligt forudsatte færdiggørelsestidspunkt, at det har

været vanskeligt for byggeledelsen at trænge igennem med

synspunkter om forsinkende momenter, som der burde være taget

højde for.

På dette grundlag indrømmer voldgiftsretten

skønsmæssigt klageren tidsfristforlængelse med så

mangedage, at dagbodskravet helt bortfalder.

Dette får følgende konsekvenser for parternes

opgørelse :

1) Dagbodskravet bortfalder som anført.

2) Forlænget byggepladsdrift.

Klageren har opgjort den forlængede byggepladsdrift

til 22 uger og kravet pr. uge til 27.100 kr. Indklagede har bestridt

både grundlaget for kravet og kravets berettigelse.

Voldgiftsretten finder, at hverken bestemmelserne i AB 92

§ 27 eller punkt 2.2.3. i Fællesbestemmelserne er til hinder for at

tilkende klageren erstatning for de udgifter ved forlænget

byggepladsdrift, som skyldes indklagedes eller andre entreprenørers

forhold. Både fastsættelsen af periodens længde og den

talmæssige opgørelse af kravet er imidlertid behæftet med

usikkerhed, og voldgiftsretten fastsætter skønsmæssigt den

klageren tilkommende erstatning til 300.000 kr.

3) Forceringsudgifter.

Som foran anført har voldgiftsretten ikke fundet

det bevist, at klageren har afholdt forceringsudgifter, som kan

overvæltes på indklagede.

4) Vinterforanstaltninger.

Klagerens samlede krav på dækning af udgifter

til vinterforanstaltninger udgør 543.379 kr. Heraf har indklagede

anerkendt og betalt 224.676 kr., hvorved klagerens restkrav på 318.703

kr. fremkommer.

Her gør sig det specielle gældende, at det er

forbundet med særlig vanskelighed at fastslå, i hvilket omfang

henholdsvis klagerens forsinkelse og de forsinkelser, som indklagede og andre

entreprenører er ansvarlige for, falder i perioder, der har

nødvendiggjort vinterforanstaltninger. Voldgiftsretten tilkender

skønsmæssigt klageren et beløb på 250.000 kr.

5) Klagerens krav om betaling af renter før

sagsanlæg.

Rentekravet er sammensat således :

a) 111.056,79 kr. for tilbageholdelser som følge af

modregning af dagbøder.

Det følger af det foran anførte, at denne

tilbageholdelse har været uberettiget, og voldgiftsretten giver derfor

klageren medhold i dette krav, som ikke er bestridt

størrelsesmæssigt.

b) Renteberegning af kontraktsreguleringsbeløb

102.591,67 kr.

Det følger af afgørelsen under punkt 1, at

dette krav ikke kan tages til følge.

c) Renter af krav på vederlag for ekstraarbejder

52.831,88 kr.

Klagerens krav på vederlag for ekstraarbejder er i

væsentlig grad blevet taget til følge, og voldgiftsretten

tilkender klageren et skønsmæssigt fastsat beløb på

40.000 kr.

d) Renter af krav på vinterforanstaltninger

27.102,95 kr.

Som følge af afgørelsen foran under punkt

7.4 fastsætter voldgiftsretten skønsmæssigt det klageren

tilkommende rentebeløb til 20.000 kr.

Parternes mellemværende opgøres herefter

således :

Klagerens anerkendte resttilgodehavende

2.049.597 kr.

+ for merydelser

337.174 kr.

+ for forlænget byggepladsdrift

300.000 kr.

+ for vinterforanstaltninger

250.000 kr.

2.936.771 kr.

Herfra går indklagedes modkrav

- 367.951 kr.

2.568.820 kr.

+ moms

642.205

kr.

3.211.025 kr.

Hertil kommer klagerens rentekrav fra tiden før

sagsanlæg

a)

111.056 kr.

c)

40.000 kr.

d)

10.000 kr.

3.382.081 kr.

9. Sagsomkostninger.

Ved fastsættelsen af sagsomkostningerne tager

voldgiftsretten udgangspunkt i de vejledende salærtakster for det

tilkendte beløb. Klageren har beløbsmæssigt fået

tilkendt et væsentligt mindre beløb end påstået, men

de hovedkrav, som klageren ikke har fået medhold i, har

tidsmæssigt belastet sagen i mindre omfang.

Indklagede påstod i svarskriftet frifindelse og

nedlagde herudover en selvstændig påstand om, at klageren skulle

betale 1.049.480 kr. + moms. Under den mundtlige forhandling har indklagede

nedlagt påstand om frifindelse mod betaling af 154.936 kr. + moms.

Indklagede har betalt udgifterne til de afgivne

skønserklæringer med ca. 103.000 kr. og afhjemlingen af

skønsforretningen med ca. 11.000 kr. Skønsmændenes

udtalelser er i det væsentligste kommet indklagede til gode.

Sagen har været forbundet med et meget betydeligt

arbejde fra begge sider, og den mundtlige forhandling i voldgiftsretten har

strakt sig over 5 dage.

Efter en samlet vurdering af disse momenter bestemmer

voldgiftsretten, at indklagede skal betale sagens omkostninger til klageren

med 100.000 kr. Det ligger heri, at indklagedes udgifter til syn og

skøn ikke overvæltes på klageren.

THI BESTEMMES :

Indklagede skal inden 14 dage fra modtagelsen af denne

kendelse til klageren betale 3.382.081 kr. incl. moms med procesrente fra den

19. november 1994, til betaling sker, samt sagens omkostninger med 100.000

kr.

De udgifter, der har været forbundet med

voldgiftsrettens behandling af sagen, skal efter nærmere

opgørelse og påkrav fra voldgiftsnævnet betales af

indklagede med 2/3 og af klageren med 1/3.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter