Spring til indhold

Retsinformation

Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed.

AFG nr 19199 af 09/04/1999AfgørelseSocial- og Boligministeriet21. januar 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet

for bygge- og anlægsvirksomhed.

Vedrører AB 92 § 2, stk. 2.

Under denne sag har klageren nedlagt endelig påstand

om, at indklagede tilpligtes at betale klageren 5.546.125,83 kr. med

tillæg af 25 % moms, kr. 1.386.531,46, samt af rente, Nationalbankens

diskonto + 5 %, af kr. 1.939.876,00 fra den 6. juni 1997, af kr. 723.509,00

fra den 3. juli 1997 og af kr. 4.269.272,29 fra den 9. september 1997, alt

til betaling sker. Klageren har endvidere nedlagt en subsidiær

påstand om betaling af samme beløb med tillæg af moms, men

med ændrede renteforfaldstider.

Indklagede har påstået frifindelse,

subsidiært mod betaling af et mindre beløb fastsat efter

voldgiftsrettens skøn.

Klageren blev i 1996 af indklagede antaget til at

udføre råhusentreprise, omfattende bygningsdel X. Denne

bygningsdel er opdelt i en østlig og en vestlig del samt en

midtersektion benævnt del Y. Voldgiftssagen vedrører alene

klagerens krav på betaling for ekstraarbejder, som efter klageren er

nødvendiggjort af uoverensstemmelser mellem aftalegrundlaget og den

faktiske udførelse af del Y.

Klagerens krav på 5.546.125,83 kr. fremkommer

således :

Ekstrakrav i henhold til replik

kr. 5.619.166,00

Reduceret udgift til leje af ekstra totalstation

fratrukket kr. 11.742,00

10 % administrationsbidrag heraf fratrukket

kr. 1.174,20

Revideret ekstrakrav

Læs alt

kr. 5.606.249,80

Reduktion som følge af pristalsregulering af

Oprindelig entreprisesum fratrukket

kr. 60.123,97

Endeligt ekstrakrav, ekskl. moms

kr. 5.546.125,83

Kravet omfatter bl.a. følgende poster:

arbejdsløn (meromkostning) 2.473.790 kr., materialer (meromkostning)

1.037.279 kr. af drift af byggeplads 1.251.274 kr.

Sagen er blevet behandlet ved en af Voldgiftsnævnet

for Bygge- og Anlægsvirksomhed nedsat voldgiftsret bestående af

civilingeniør Johan Nørgaard, civilingeniør Arne

Thye-Petersen og højesteretsdommer Jacques Hermann som formand.

Under den mundtlige forhandling, der fandt sted i dagene

24-26 februar 1999, har parterne gennemført sagen på grundlag af

de af dem udfærdigede processkrifter og fremlagte bilag, derfor

klagerens vedkommende omfatter bilagene 1-109 og for indklagede bilagene A-U.

Der er desuden afgivet forklaring af 6 vidner.

B. Sagens omstændigheder.

Udbygningen af den omtvistede bygning blev udbudt

første gang i foråret 1995, men da de endelige

licitationsresultater efter indklagedes vurdering var for høje,

gennemførtes et nyt, begrænset EU-udbud ultimo 1995.

I udbudsbrev af 15. november 1995 hedder det bl.a. :

" Til de bydende entreprenører ved bunden

licitation begrænset udbud (EU)

Entreprise E3

Vedr. : udbygning af bygning X

Udbudsbrev

(jf. udbudsbekendtgørelse af 26.

september 95)

På vegne af indklagedes Byggedirektorat anmodes De

hermed om at afgive tilbud på ovennævnte entreprise.

Udbudsmaterialet fremsendes særskilt fra henholdsvis

:

Arkitekterne ..

og

Rådgivende Ingeniører

..

Udbudsmaterialet består af følgende :

1. Nærværende udbudsbrev

2. Eventuelle rettelsesblade, eller rettede og supplerende

tegninger, der udsendes inden licitationen

3. Tilbudslister i 3 eksemplarer

4. AB 92 TF, januar 1995.

Tilføjelser og fravigelser (TF) til Almindelige

Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed, AB

92. Udarbejdet af indklagedes Byggedirektorat.

5. Særlig Betingelser og Fælles

Bestemmelser.

6. Arbejdsbeskrivelser

7. Tegninger som anført i tegningsfortegnelser

(inkl. rammetidsplan)

..

Eventuelle forbehold skal anføres på

tilbudsblankettens forside og skal vedlægges i 3 eksemplarer.

.."

I AB 92. TF, januar 1995, hedder det bl.a. :

" § 2 stk. 2. Der tilføjes :

Særlige Betingelser (SB), tegninger og beskrivelser

gælder hver for sig, således at ydelser skal medregnes i tilbud,

selvom de kun er angivet et af stederne.

.."

I " Særlige Betingelser & Fælles

Bestemmelser " af 8. november 1995 hedder det bl.a. :

" ..

Entrepriseoversigt

..

E3. RÅHUSENTREPRISEN

3.1. Byggepladsetablering

3.2. Byggepladsdrift

3.3 Pilotering

3.4. Jordarbejdet

3.5 Kloak- og drænarbejdet

3.6 Nedbrydningsarb., murerarbejdet

3.7 Jernbetonarbejdet

3.8 Facadestålkonstruktioner

3.9 Betonelementarbejdet

..

B. ARBEJDSGRUNDLAG

..

8. Tegninger som anført i

tegningsfortegnelser. Særlige Betingelser, Fælles Bestemmelser,

Arbejdsbeskrivelse og Tegninger gælder hver for sig, således at

ydelser skal medregnes i tilbud, selv om de kun er angivet et af

stederne.

..

Arbejdsplanlægning

Entreprenøren er pligtig til, senest 4 uger

efter bygherrens accept, at medvirke ved udarbejdelsen af de endelige

detaljerede arbejdsplaner for byggeriet inden for rammerne af den i

udbudsmaterialet indeholdte tidsplan.

..

2.33 3D-trådmodel

Under projekteringen er der udarbejdet en

3D-trådmodel i AutoCAD rel. 12, for definition af de geometriske

forhold i del Y. Denne vil kunne stilles til rådighed for de

udførende entreprenører til udarbejdelse af arbejdstegninger

m.v.

Henvendelse herom skal ske direkte til arkitekterne.

Arkitekterne udfører detailmålsætning

af del Y´s forløb i forhold til vægge og balkonkanter for

entreprise E3, ..ved byggeriets opstart.

..

6.11 Udarbejdelse af

udførelsesdokumenter

Det påhviler entreprenøren på basis

af udbudsmaterialet at supplere dette med arbejdstegninger i fornødent

omfang.

..

I arbejdsbeskrivelse, E3 Råhusentreprise hedder

det bl.a. :

" ..

0. GENERELT

..

0.1.1 Grundlag

Grundlag for arbejdet er tegninger i henhold til

tegningslisten, nærværende beskrivelse og tilbudslisten.

..

0.2.1 Alment

Entreprenøren skal levere alle materialer, som er

nødvendige for arbejdets udførelse hvor andet ikke udtrykkelig

er anført.

..

7.3.2 Overflader

For specielle overflader kræves følgende krav

overholdt:

Formtype "Udfald 1" :

Der støbes mod helt glatte, vandfaste

krydsfinerforme (nye eller nyrenoverede).

Med nyrenoverede menes forme uden synlige

reparationer.

Udfaldskrav : planhed generel +/- 3 mm. Planhedsafvigelse

ved samlinger max. +/- 5 mm. Hældning max. 1:100.

Lokal planhedsafvigelse max. + 0,2 til 1 mm. Porer max.

5 mm. Der må ikke forefindes væsentlige ansamlinger af porer,

prophuller, sømhuller, spor, toppe eller revner i den færdige

betonoverflade.

I forbindelse med arbejdets opstart vil nedenstående

geometri forhold blive tilpasset det aktuelle materiel.

Formclamps placeres i angivne mønster under

anvendelse af "snyde"-clamps (som ikke udøver sin

funktion).

Formclampshuller efterlades åbne med skarpe kanter

og lukket bund. Formclamps placeres i mønster som gentager sig

på de enkelte formfelter og svarende til 6stk. pr. hel form, og skal

altid på forhånd godkendes af tilsynet. Forskallingstegninger

fremsendes forinden arbejdets udførelse til godkendelse.

Formfeltinddelinger udføres efter følgende

anvisninger :

.."

I Almindelig Fagbeskrivelse for udførelse af

betonkonstruktioner, AFB90, hedder det bl.a. :

" ..

1.2. PROJEKTGENNEMGANG

Inden projektgennemgangen skal entreprenøren

kritisk gennemgå det udleverede projektmateriale. Tegningsmaterialet er

ikke detaljeret som arbejdstegninger, men redegør entydigt for

betonkonstruktionens geometri og armering.

2.3.3 FORMARBEJDE

2.3.3.1 ALMENT

Entreprenøren udarbejder fornødne

stilladsformtegninger m.v., og på forlangende skal disse tegninger med

tilhørende beregninger afleveres til tilsynets gennemsyn.

.."

I udbudsmaterialet indgik et meget stort antal

konstruktionstegninger (ca. 150), hvoraf under sagen er fremlagt bilagene

6-6.17 samt et stort antal arkitekttegninger (ca. 110), hvoraf under sagen er

fremlagt bilagene 7 og 7.1-7.15. Særlig for så vidt angår

konstruktionstegningerne er fremdrager bilag 6.12 (bygningsdel Y,

konstruktioner, vægopstalter), der er forsynet med følgende note

: "Alle vægge er krumme. Vedr. geometri se

arkitekttegninger."

Den 15. december 1995 afgav klageren tilbud på

entreprisen. Tilbudet lød på 102.915.000 kr. ekskl. moms. Af den

vedlagte tilbudsliste fremgår bl.a. følgende : D7

Jernbetonarbejdet, Del Y, 46.919.000 kr. samt delarbejdet heraf D7.14,

Vægge mod del Y øst, inkl. væg 61, fast pris, 1.043.300

kr. og delarbejdet D7.15, Vægge mod del Y vest, inkl. væg 51,

fast pris, 852.800 kr.

Aftale mellem parterne om råhusentreprise E3 blev

indgået den 8. februar 1996. I et entreprisenotat af samme dato, der

slutter sig til entrepriseaftalen, hedder det bl.a. :

"Supplerende bestemmelser :

Udbudsmaterialet skal være entydigt og således

udformet, at der er klarhed over ydelsernes omfang og indhold. Udbydes

byggearbejdet på grundlag af bygherrens hovedprojekt, må

udbudsmaterialet indeholde en fuldstændig beskrivelse af de ydelser,

der skal gives tilbud på. Som vejledning for projektmateriale til et

fuldstændigt arbejdsgrundlag henvises til bilag 2. Intentionerne i

dette bilag efterleves."

Der er enighed mellem parterne om, at det nævnte

bilag 2 er det til Bygge- og Boligstyrelsens cirkulære nr. 174 af 10.

oktober 1991 om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder m.v.

knyttede bilag 2. Det hedder i punkt 4 i bilaget bl.a. :

"4. Fundamentsplaner, planer af alle etager samt snit

og facader i mål mindst 1:100, fuldstændig målsatte og med

fast inventar indtegnet."

I en telefax af 29.april 1996 fra arkitektfirmaet til

klageren hedder det bl.a. :

"Evt. bemærkninger : Ang. Entreprisen.

Vedr. bygningsdel Y, detaljering/målsætning af

det kurvede forløb arbejder vi på flg.: (klar denne

uge)"

I en skrivelse af 24. september 1996 fra klageren til

arkitektfirmaet hedder det bl.a. :

"Vedr.: Afsætning af bygningsdel Y.

Med henvisning til fax d. 29/4-96 foreslås

følgende :

Selve definitionen på cirklerne bedes oplyst,

eventuelt for hvert niveau, hvis de ikke følger samme forskydning i

top og bund, se bilag 1.

Den beskrevne plan for målsætning (se bilag 2)

suppleres med mål på underkant "Brøstning".

Endvidere ønskes alle detaljer i del Y målsat. Det være

sig afgrænsninger, udsparringer, søjler osv. Som følger

de dobbeltkrumme vægge."

I et notat af 18. oktober 1996 vedrørende et

møde den 17. oktober 1996 mellem parterne hedder det bl.a. :

"Sag : UDBYGNING AF BYGNING X

Emne : Bygning X, del Y geometri

..

Arkitekterne har på et møde den 17.10.96 kl.

10.00 oplyst at del Y´s kurvede geometri er affødt af cirkeludsnit i

kun én kote og balkonforkanter og vægge mod del Y alle er

forskellige.

Lige frembringere med forskellig hældning parallelt

med modullinjer definerer del Y´s afgrænsning.

Følgende aftaltes :

Arkitekterne angiver hældning på alle

frembringere, 200 stk. for henholdsvis øst- og vestside.

Hældning angives i 0/00

Arkitekterne udfører koordinatlister for de af

klager ønskede konstruktionspunkter (ca. 4 lister pr.balkon/niveau).

Koordinatlisterne defineres iht. klagers bilag 1 af 24.09.96 med x,y : 0,0 =

modul B,2.

Arkitekterne udfører detaljemålsætning

for hvert niveau som alm. Målsætning i samarbejde med E3.

Detaljemålsætningen begrænser sig til

emner, der måtte indgå i de kurvede forløb.

Klager fremkommer med forslag til formteknik :

- formstørrelse

- støbeskel

- konusplacering (set i relation til vægge)

- arbejdsbeskrivelse

- eventuelle ønsker til afklaring i

rådgivergruppen.

Klager tager ikke imod tilbud om at få diskette af

3D-model til eget brug.

.."

Som en følge heraf sendte klageren den 29. oktober

1996 indklagede et brev, hvori det hedder :

"Råhusentreprise E3

.

Klager har ved møde 96.10.17 og referat fra samme

møde modtaget bygherrens rådgivende teknikeres anvisninger

på del Y´s geometri og formkrav til samme.

Ovennævnte geometri og formkrav fremgår ikke

af udbudsmaterialet.

De givne anvisninger gør opgaven så speciel,

at gængse formsystemer med rektangulære formfelter ikke kan

benyttes.

Anvisningerne vil medføre ekstra tid til

planlægning, samt teknisk bistand i forbindelse med detaljering af

formarbejdet.

Den nævnte tekniske bistand er en forudsætning

for at kunne vurdere kompleksiteten i geometrien, samt en nødvendighed

for at kunne fremkomme med de på mødet d. 17/10-96 nævnte

oplysninger vedrørende formteknik.

Kravet om at udbudsmaterialet skal være entydigt og

således udformet, at der skal være klarhed over ydelsernes omfang

og indhold, samt at udbudsmaterialet skal indeholde en fuldstændig

beskrivelse af de ydelser, der gives tilbud på, er ikke overholdt i

dette tilfælde.

Klager må følgelig tage forbehold for

såvel pris som tid."

Indklagede svarede herpå i et brev af 30. oktober

1996, hvori det bl.a. hedder :

"Vedr. klagers skrivelse af 29.10.96 vedr. del Y.

Vi har modtaget ovennævnte skrivelse. Da forholdet

var omtalt ved vort møde d.28.10.96 skal vi gentage at vi ikke er enig

i Deres udlægning."

Af en af klageren fremlagt tilbudskalkulation indeholdene

oversigt over mængder, timer og materialekroner på krumme

vægge og brystninger i del Y fremgår, at der til

udførelsen af arbejdet var anslået anvendt 1.833 timer og

materialer for et beløb på 130.855 kr. Efter byggeriets

afslutning er merforbruget af timer opgjort til 10.493,6 timer, og

merforbruget af materialer til 1.037.279 kr.

Voldgiftsretten har under den mundtlige forhandling

fået forevist en videofilm fra byggeriet af del Y, ligesom der er

foretaget en gennemgang af en billedserie herfra. Retten har endvidere

fået forevist den i sagen omhandlede 3D-model i AutuCAD rel. 12.

C. Forklaringer.

Under den mundtlige forhandling er der afgivet

forklaring af for klager projektleder, divisionsdirektør,

ingeniør og landinspektør og for indklagede af arkitekt og

ingeniør.

Klagers projektleder

har bl.a. forklaret, at han

var med til at udarbejde tilbud på råhusentreprisen. Som

projektleder så han mere overordnet på udbudsmaterialet for at

finde de vanskelige punkter. Han hæftede sig især ved

overfladekravene og forskallingsproblemerne. Han arbejdede i det

væsentlige ud fra konstruktionstegningerne, men han har også set

arkitekttegningerne igennem for at danne sig en overordnet fornemmelse af

byggeriet, men ikke så meget mere. Klager opfattede ved

tilbudsgivningen og gennem den første fase arbejdet med væggenes

form således, at væggene ved stuegulvets niveau fulgte en kurve

sammensat af tangerende cirkelstykker og korte rette linier. Fra denne

ledekurve hældede væggene bort fra bygningsdel Y, men til

stadighed med en konstant hældning. Først ved mødet den

17. oktober 1996 blev man klar over, at væggene havde hældninger,

der var kontinuerligt varierende, d.v.s. at væggene var krumt

forløbene og vindskæve. Han må efterfølgende

erkende, at det teoretisk er muligt af arkitekttegningerne at se, at

væggene er vindskæve. Han så det imidlertid ikke uanset

noten på konstruktionstegningen bilag 6.12. Det måtte have

krævet nøjere præciseringer. Når han anså

væggene for blot skæve, hang det også sammen med

arbejdsbeskrivelsen i punkt 7.3.2, der efter hans opfattelse indeholdt

tekniske oplysninger af oplysende karakter vedrørende

udførelsen af væggene. Han opfattede ordene "nyrenoveret

form" og "geometriforhold bliver tilpasset det aktuelle

materiale" som sigtende til forme, man havde i forvejen, og som i et

vist omfang kunne genanvendes. De supplerende bestemmelser i

entreprisenotatet af 8. februar 1996 blev aftalt uden tanke på

bygningsdel Y, og ikke fordi klager var i tvivl om udbudsmaterialets

lødighed, men alene ud fra et generelt ønske om den

størst mulige sikkerhed.

Klagers divisionsdirektør

har bl.a.

forklaret, at man ikke forventer, at helt specielle konstruktioner som dem,

der var tale om i forbindelse med bygningsdel Y, kun er vist på

arkitekttegninger.

Klagers ingeniør

, der blev inddraget i

arbejdet med bygningsdel Y i september 1996, har i det hele forklaret i

overensstemmelse med klagers projektleder. Han har ikke trods forsøg

herpå kunnet finde anvendelige standardsystemer til bygningsdel Y´s

konstruktion.

Klagers landinspektør

har forklaret, at han

blev ansat hos klager i forbindelse med udbygningen. Han arbejdede i starten

på en anden bygningsdel, hvor alle geometriske forhold i

modsætning til, hvad tilfældet var med bygningsdel Y var

angivet på ingeniørtegningerne. Han har set arkitekttegningerne

og forstod, at væggene i bygningsdel Y var skrå. Han arbejdede i

almindelighed efter konstruktionstegninger, og det afgørende for ham

var at få en geometrisk formel. Da indklagedes ingeniør havde

ansvaret for målsætningen, fandt han ikke behov for

3D-modellen.

Indklagedes arkitekt

har bl.a. forklaret, at

årsagen til, at man ikke i udbudsmaterialet beskrev konstruktionen med

vindskæve vægge, var, at beskrivelsen heraf er vanskelig. Alle

aktører i et byggeri som det omhandlede er imidlertid vant til at se

på tegninger, der giver et bedre indtryk af konstruktionerne end en

beskrivelse. Arkitekttegningerne viser så præcist som muligt,

hvordan væggene ser ud. De vindskæve vægge fremgår

tydeligt af tegningerne bilagene 7.3 7.7. Også den bygningsdel som

klagers landinspektør startede på havde en særlig geometri

en buet væg. I arkitekttegning bilag 7.1 kunne denne vises men en

enkel form. Noget tilsvarende var ikke tilfældet for så vidt

angår bygningsdel Y. Enkelthederne skulle her nærmere

fastlægges ved opstart af byggeriet i samarbejde med

entreprenøren, hvor det var muligt at foretage en afpasning efter det

forskallingssystem, som entreprenøren valgte. 3D-modellen var en del

af udbudsmaterialet ved det første udbud, men ingen af de

tilbudsgivende rekvirerede den. Hvis klageren ved andet udbud havde

ønsket at låne modellen, ville den være blevet stillet til

rådighed. Der var ved andet udbud en vis spredning i de indkomne

tilbud, men de lå ikke langt fra hverandre. Han husker ikke

nærmere detaljer herom.

Indklagedes ingeniør

har bl.a. forklaret, at

de vindskæve vægge efter hans opfattelse klart fremgår af

arkitekttegningerne, hvorimod de ikke fremgår af

konstruktionstegningerne. Konstruktionstegning bilag 6.12 henviser da

også til arkitekttegningerne for så vist angår bygningsdel

Y´s geometri.

D. Klagerens hovedanbringender.

Klageren har indledningsvis henvist til, at der

konkret er aftalt meget strenge krav til udbudsmaterialets klarhed og

tydelighed. Udbudsmaterialet opfylder ikke disse krav.

Der er for så vidt angår bygningsdel Y´s

vægge tale om en helt unik konstruktion, der aldrig er set før,

og som kom til at kræve et grundlæggende udviklingsarbejde,

før det lod sig afgøre, om konstruktionen overhovedet var

praktisk mulig.

Udbudsmaterialet indeholder ingen ordmæssig

beskrivelse af denne helt unikke konstruktion, og heller ikke

ingeniørtegningerne indeholder nogen angivelse af forholdet. Når

der i konstruktionstegningen bilag 6.12, der henviser til

arkitekttegningerne, tales om krumme vægge, må dette opfattes som

enkeltkrumme, d.v.s. ikke vindskæve, og i øvrigt som en

beskrivelse ved cirkelforløb.

Det kræver en helt urealistisk grad af indlevelse

hos de bydende råhusentreprenører at udlede af

arkitektprojektet, at væggene er vindskæve. Denne brist i

udbudsmaterialet sættes i relief af, at der for så vidt

angår den bygningsdel som landinspektøren først startede

på eksplicit advares mod geometriske forhold af langt mindre belastende

karakter, jf. bilag 7.1.

Bygningsdel Y´s vindskæve konstruktion fremgår

kun med en vis grad af klarhed af 3D-modellen, men denne model er ikke

tilbuds- eller aftalegrundlag.

Arbejdsbeskrivelsens punkt 7.3.2 vedrører ikke kun

udfaldskrav, men indeholder faktiske beskrivelser, der må forstås

som anvisninger med hensyn til den faktiske udførelse af bygningsdel

Y´s vægge. Ordene kan forstås som sigtende til udførelse

under anvendelse af bestående forme med mulighed for genanvendelse i et

vist omfang.

Det må efter indklagedes arkitekts forklaring

antages, at klagerens og de øvrige tilbudsgiveres tilbud lå

nogenlunde på linie, og at formentlig ingen af de bydende

prækvalificerede entreprenører derfor ved deres

prissætning har været i stand til at opdage bygningsdel Y´s

væggenes reelle konstruktion.

Der er ikke fra indklagedes side fremkommet reelle

indvendinger mod klagerens tabsopgørelse.

E. Indklagedes hovedanbringender.

Vedtagelsen af de supplerende bestemmelser i

entreprisenotatet af 8. februar 1996 er uden særskilt betydning for

sagen, idet den ikke ændrer udgangspunktet for udbudsmaterialet,

hvorefter dette skal have en sådan klarhed, at entreprenøren kan

sætte sig ind i opgaven og kunne afgive tilbud. Klageren var fuldt ud

klar over, at bygningsdel Y ikke var målsat i udbudsmaterialet.

Årsagen hertil var hensynet til klagerens metodevalg. Klageren havde

ansvaret for udførelsen og levering af det bestilte projekt under

anvendelse af egne metoder inden for den angivne metodefrihed.

Udbudsmaterialet vedrørende bygningsdel Y var ikke

uklart og gav ikke anledning til misforståelser. Det fremgik med

tilstrækkelig klarhed, at klageren var forpligtet til som en del af

entreprisen at udføre to betonvægge, der begge er både

buede (bølgende) og vindskæve. Den buede og

vindskæve geometri fremgår utvetydigt af arkitekttegningerne,

hvortil der er henvist i konstruktionstegningerne, jf. herved bilagene 7.3

7.7 sammenholdt med bilagene 6.12. Der kan ikke ud over tegningerne

kræves en ordmæssig beskrivelse af konstruktionen. Valget af

metode for udførelse af de buede og vindskæve vægge,

herunder valget af formmateriel, har efter kontraktsmaterialet været

overladt til klageren, der på dette punkt har haft frit metodevalg. Det

er derfor ikke en mangel ved udbudsmaterialet, at væggenes geometri

på bygningsdel Y og eventuelle udførelsesmæssige

vanskeligheder ikke er behandlet nærmere i arbejdsbeskrivelsen. Havde

klageren været i tvivl, kunne denne været afklaret ved

spørgsmål, ligesom klageren kunne have lånt 3D-modellen.

Der kunne endeligt være taget forbehold i forbindelse med tilbudet.

Arbejdsbeskrivelsens punkt 7.3.2 vedrører

udfaldskrav og har ikke noget med faktisk udførelse at gøre.

Ordene giver ikke grundlag for en antagelse om, at der skulle kunne anvendes

standardforme.

Der kan ikke lægges noget i, at de andre

tilbudsgiveres tilbud ikke afveg væsentligt fra klagerens. Det er ikke

nødvendigvis ensbetydende med, at heller ikke de kunne gennemskue

bygningsdel Y´s vægges rette konstruktion.

Kan indklagedes frifindelsespåstand ikke tages til

følge, kan der ikke uden videre tages udgangspunkt i klagerens

tabsopgørelse ved fastlæggelsen af den kompensation, der

tilkommer klageren. Klageren har alene krav på betaling for ydelser

eller arbejder, som ikke under alle omstændigheder skulle have

været leveret eller foretaget. Det meget betydelige misforhold mellem

klagerens tilbudskalkulation og det opgjorte forbrug af timer og materialer

tyder på, at klageren i høj grad har undervurderet arbejdets

karakter.

F. Voldgiftsrettens bemærkninger.

Sagens hovedproblem er, om udbudsmaterialet viser

bygningsdel Y´s geometriske form på en sådan måde, at

klageren har haft det fornødne grundlag for i forbindelse med

tilbudsgivelsen at bedømme og tage højde for de

udførelsesmæssige konsekvenser.

Det bemærkes indledningsvis, at vedtagelsen af de

supplerende bestemmelser i entreprisenotatet af 8. februar 1996 ikke for

så vidt angår kravene til udbudsmaterialet medfører anden

retsstilling end den, der ville gælde uden vedtagelsen.

Udbudsmaterialet skal under alle omstændigheder være entydigt og

udformet således, at der er klarhed over ydelsernes omfang og

indhold.

Der er enighed om, at bygningsdel Y´s geometri ikke

fremgår af konstruktionstegningerne.

Indklagede har under sagen særligt henvist til

udbudstegningerne bilagene 7.3 7.7, som er arkitekttegninger, der med

planer viser etageniveauerne C G. For hvert niveau ses et snit i

væg/dæk med begrænsningen mod del Y, og man ser de

underliggende vægdele af del Y, som springer længere frem, jo

dybere man ser ned i del Y. Det fremgår tydeligt, at del Y´s

vægge har varierende hældninger over husets bredde. Også af

udbudstegningen bilag 7.11, som viser et snit i huset tværs over del Y,

fremgår det, at del Y´s vægge har varierende hældning,

størst mod havnesiden og mindst bort fra havnen.

Disse geometriske forhold er vist på

arkitekttegningerne. Præsentation er gennemført over alle

plantegningerne bilagene 7.1 7.7. På ingeniørens

konstruktionstegninger ses de nævnte forhold ikke, men tegningen bilag

6.12 har en note om, at geometrien vil fremgå af arkitektprojektet.

Projektet er ikke blevet ændret efter kontraktsafslutningen, men

detaljerede hældningsangivelser er meddelt i begyndelsen af 1997.

Af det fremlagte materiale og de afgivne forklaringer

fremgår således, at udbudsmaterialets arkitekttegninger havde

sådanne afbildninger af del Y´s vægge, at entreprenørerne

(klageren) ved almindelig omhyggelig undersøgelse kunne se, at disse

vægge var krumt forløbende og var vindskæve. Tegningerne

har systematiske angivelser heraf. Nogen geometrisk forklaring er ikke

forsøgt i beskrivelsen, men entreprenørerne kunne om

ønskes støtte forståelsen af forholdet på den

eksisterende 3D-model (EDB CAD-fremstilling), som kunne lånes. Med den

senere meddelte detailmålsætning af hældninger er der ikke

foretaget nogen projektændring, og retten finder, at disse

detailmål er afgivet på en form som forventelig efter

kontrakten.

Der er ikke af klageren godtgjort nogen kutyme for, at

arkitekttegninger som de i sagen foreliggende skal være ledsaget af en

beskrivelse ad de geometriske forhold. Det forhold, at der i en

arkitekttegning bilag 7.1. vedrørende en anden bygningsdel er givet en

beskrivelse af geometri giver ikke klageren nogen berettiget forventning om,

at noget tilsvarende skulle kunne kræves for så vidt angår

bygningsdel Y´s mere komplicerede geometri.

Ordlyden af arbejdsbeskrivelsens punkt 7.3.2 giver

endeligt ikke grundlag for en antagelse om, at udførelsen af del Y

skulle ske med standardiserede eller dog kendte til opgaven fremstillede

forme med mulighed for en vis genanvendelse.

Herefter og da det i øvrigt af klageren

anførte ikke kan føre til noget andet resultat, finder

voldgiftsretten, at indklagedes frifindelsespåstand må tages til

følge.

I sagsomkostninger skal klageren betale 185.000 kr. til

indklagede.

Klageren skal betale de med voldgiftsrettens behandling af

sagen forbundne omkostninger. Der afsiges herefter sålydende

KENDELSE :

Indklagede frifindes.

I sagsomkostninger skal klageren inden 14 dage efter

dennes kendelses afsendelse betale 185.000 kr. til indklagede.

De udgifter, der har været forbundet med

voldgiftsrettens behandling af sagen, skal betales af klageren efter

nærværende opgørelse og påkrav fra

Voldgiftsnævnet.

Lignende dokumenter