Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet
for bygge- og anlægsvirksomhed.
Vedrører AB 92 § 2, stk. 2.
Under denne sag har klageren nedlagt endelig påstand
om, at indklagede tilpligtes at betale klageren 5.546.125,83 kr. med
tillæg af 25 % moms, kr. 1.386.531,46, samt af rente, Nationalbankens
diskonto + 5 %, af kr. 1.939.876,00 fra den 6. juni 1997, af kr. 723.509,00
fra den 3. juli 1997 og af kr. 4.269.272,29 fra den 9. september 1997, alt
til betaling sker. Klageren har endvidere nedlagt en subsidiær
påstand om betaling af samme beløb med tillæg af moms, men
med ændrede renteforfaldstider.
Indklagede har påstået frifindelse,
subsidiært mod betaling af et mindre beløb fastsat efter
voldgiftsrettens skøn.
Klageren blev i 1996 af indklagede antaget til at
udføre råhusentreprise, omfattende bygningsdel X. Denne
bygningsdel er opdelt i en østlig og en vestlig del samt en
midtersektion benævnt del Y. Voldgiftssagen vedrører alene
klagerens krav på betaling for ekstraarbejder, som efter klageren er
nødvendiggjort af uoverensstemmelser mellem aftalegrundlaget og den
faktiske udførelse af del Y.
Klagerens krav på 5.546.125,83 kr. fremkommer
således :
Ekstrakrav i henhold til replik
kr. 5.619.166,00
Reduceret udgift til leje af ekstra totalstation
fratrukket kr. 11.742,00
10 % administrationsbidrag heraf fratrukket
kr. 1.174,20
Revideret ekstrakrav
Læs alt
kr. 5.606.249,80
Reduktion som følge af pristalsregulering af
Oprindelig entreprisesum fratrukket
kr. 60.123,97
Endeligt ekstrakrav, ekskl. moms
kr. 5.546.125,83
Kravet omfatter bl.a. følgende poster:
arbejdsløn (meromkostning) 2.473.790 kr., materialer (meromkostning)
1.037.279 kr. af drift af byggeplads 1.251.274 kr.
Sagen er blevet behandlet ved en af Voldgiftsnævnet
for Bygge- og Anlægsvirksomhed nedsat voldgiftsret bestående af
civilingeniør Johan Nørgaard, civilingeniør Arne
Thye-Petersen og højesteretsdommer Jacques Hermann som formand.
Under den mundtlige forhandling, der fandt sted i dagene
24-26 februar 1999, har parterne gennemført sagen på grundlag af
de af dem udfærdigede processkrifter og fremlagte bilag, derfor
klagerens vedkommende omfatter bilagene 1-109 og for indklagede bilagene A-U.
Der er desuden afgivet forklaring af 6 vidner.
B. Sagens omstændigheder.
Udbygningen af den omtvistede bygning blev udbudt
første gang i foråret 1995, men da de endelige
licitationsresultater efter indklagedes vurdering var for høje,
gennemførtes et nyt, begrænset EU-udbud ultimo 1995.
I udbudsbrev af 15. november 1995 hedder det bl.a. :
" Til de bydende entreprenører ved bunden
licitation begrænset udbud (EU)
Entreprise E3
Vedr. : udbygning af bygning X
Udbudsbrev
(jf. udbudsbekendtgørelse af 26.
september 95)
På vegne af indklagedes Byggedirektorat anmodes De
hermed om at afgive tilbud på ovennævnte entreprise.
Udbudsmaterialet fremsendes særskilt fra henholdsvis
:
Arkitekterne ..
og
Rådgivende Ingeniører
..
Udbudsmaterialet består af følgende :
1. Nærværende udbudsbrev
2. Eventuelle rettelsesblade, eller rettede og supplerende
tegninger, der udsendes inden licitationen
3. Tilbudslister i 3 eksemplarer
4. AB 92 TF, januar 1995.
Tilføjelser og fravigelser (TF) til Almindelige
Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed, AB
92. Udarbejdet af indklagedes Byggedirektorat.
5. Særlig Betingelser og Fælles
Bestemmelser.
6. Arbejdsbeskrivelser
7. Tegninger som anført i tegningsfortegnelser
(inkl. rammetidsplan)
..
Eventuelle forbehold skal anføres på
tilbudsblankettens forside og skal vedlægges i 3 eksemplarer.
.."
I AB 92. TF, januar 1995, hedder det bl.a. :
" § 2 stk. 2. Der tilføjes :
Særlige Betingelser (SB), tegninger og beskrivelser
gælder hver for sig, således at ydelser skal medregnes i tilbud,
selvom de kun er angivet et af stederne.
.."
I " Særlige Betingelser & Fælles
Bestemmelser " af 8. november 1995 hedder det bl.a. :
" ..
Entrepriseoversigt
..
E3. RÅHUSENTREPRISEN
3.1. Byggepladsetablering
3.2. Byggepladsdrift
3.3 Pilotering
3.4. Jordarbejdet
3.5 Kloak- og drænarbejdet
3.6 Nedbrydningsarb., murerarbejdet
3.7 Jernbetonarbejdet
3.8 Facadestålkonstruktioner
3.9 Betonelementarbejdet
..
B. ARBEJDSGRUNDLAG
..
8. Tegninger som anført i
tegningsfortegnelser. Særlige Betingelser, Fælles Bestemmelser,
Arbejdsbeskrivelse og Tegninger gælder hver for sig, således at
ydelser skal medregnes i tilbud, selv om de kun er angivet et af
stederne.
..
Arbejdsplanlægning
Entreprenøren er pligtig til, senest 4 uger
efter bygherrens accept, at medvirke ved udarbejdelsen af de endelige
detaljerede arbejdsplaner for byggeriet inden for rammerne af den i
udbudsmaterialet indeholdte tidsplan.
..
2.33 3D-trådmodel
Under projekteringen er der udarbejdet en
3D-trådmodel i AutoCAD rel. 12, for definition af de geometriske
forhold i del Y. Denne vil kunne stilles til rådighed for de
udførende entreprenører til udarbejdelse af arbejdstegninger
m.v.
Henvendelse herom skal ske direkte til arkitekterne.
Arkitekterne udfører detailmålsætning
af del Y´s forløb i forhold til vægge og balkonkanter for
entreprise E3, ..ved byggeriets opstart.
..
6.11 Udarbejdelse af
udførelsesdokumenter
Det påhviler entreprenøren på basis
af udbudsmaterialet at supplere dette med arbejdstegninger i fornødent
omfang.
..
I arbejdsbeskrivelse, E3 Råhusentreprise hedder
det bl.a. :
" ..
0. GENERELT
..
0.1.1 Grundlag
Grundlag for arbejdet er tegninger i henhold til
tegningslisten, nærværende beskrivelse og tilbudslisten.
..
0.2.1 Alment
Entreprenøren skal levere alle materialer, som er
nødvendige for arbejdets udførelse hvor andet ikke udtrykkelig
er anført.
..
7.3.2 Overflader
For specielle overflader kræves følgende krav
overholdt:
Formtype "Udfald 1" :
Der støbes mod helt glatte, vandfaste
krydsfinerforme (nye eller nyrenoverede).
Med nyrenoverede menes forme uden synlige
reparationer.
Udfaldskrav : planhed generel +/- 3 mm. Planhedsafvigelse
ved samlinger max. +/- 5 mm. Hældning max. 1:100.
Lokal planhedsafvigelse max. + 0,2 til 1 mm. Porer max.
5 mm. Der må ikke forefindes væsentlige ansamlinger af porer,
prophuller, sømhuller, spor, toppe eller revner i den færdige
betonoverflade.
I forbindelse med arbejdets opstart vil nedenstående
geometri forhold blive tilpasset det aktuelle materiel.
Formclamps placeres i angivne mønster under
anvendelse af "snyde"-clamps (som ikke udøver sin
funktion).
Formclampshuller efterlades åbne med skarpe kanter
og lukket bund. Formclamps placeres i mønster som gentager sig
på de enkelte formfelter og svarende til 6stk. pr. hel form, og skal
altid på forhånd godkendes af tilsynet. Forskallingstegninger
fremsendes forinden arbejdets udførelse til godkendelse.
Formfeltinddelinger udføres efter følgende
anvisninger :
.."
I Almindelig Fagbeskrivelse for udførelse af
betonkonstruktioner, AFB90, hedder det bl.a. :
" ..
1.2. PROJEKTGENNEMGANG
Inden projektgennemgangen skal entreprenøren
kritisk gennemgå det udleverede projektmateriale. Tegningsmaterialet er
ikke detaljeret som arbejdstegninger, men redegør entydigt for
betonkonstruktionens geometri og armering.
2.3.3 FORMARBEJDE
2.3.3.1 ALMENT
Entreprenøren udarbejder fornødne
stilladsformtegninger m.v., og på forlangende skal disse tegninger med
tilhørende beregninger afleveres til tilsynets gennemsyn.
.."
I udbudsmaterialet indgik et meget stort antal
konstruktionstegninger (ca. 150), hvoraf under sagen er fremlagt bilagene
6-6.17 samt et stort antal arkitekttegninger (ca. 110), hvoraf under sagen er
fremlagt bilagene 7 og 7.1-7.15. Særlig for så vidt angår
konstruktionstegningerne er fremdrager bilag 6.12 (bygningsdel Y,
konstruktioner, vægopstalter), der er forsynet med følgende note
: "Alle vægge er krumme. Vedr. geometri se
arkitekttegninger."
Den 15. december 1995 afgav klageren tilbud på
entreprisen. Tilbudet lød på 102.915.000 kr. ekskl. moms. Af den
vedlagte tilbudsliste fremgår bl.a. følgende : D7
Jernbetonarbejdet, Del Y, 46.919.000 kr. samt delarbejdet heraf D7.14,
Vægge mod del Y øst, inkl. væg 61, fast pris, 1.043.300
kr. og delarbejdet D7.15, Vægge mod del Y vest, inkl. væg 51,
fast pris, 852.800 kr.
Aftale mellem parterne om råhusentreprise E3 blev
indgået den 8. februar 1996. I et entreprisenotat af samme dato, der
slutter sig til entrepriseaftalen, hedder det bl.a. :
"Supplerende bestemmelser :
Udbudsmaterialet skal være entydigt og således
udformet, at der er klarhed over ydelsernes omfang og indhold. Udbydes
byggearbejdet på grundlag af bygherrens hovedprojekt, må
udbudsmaterialet indeholde en fuldstændig beskrivelse af de ydelser,
der skal gives tilbud på. Som vejledning for projektmateriale til et
fuldstændigt arbejdsgrundlag henvises til bilag 2. Intentionerne i
dette bilag efterleves."
Der er enighed mellem parterne om, at det nævnte
bilag 2 er det til Bygge- og Boligstyrelsens cirkulære nr. 174 af 10.
oktober 1991 om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder m.v.
knyttede bilag 2. Det hedder i punkt 4 i bilaget bl.a. :
"4. Fundamentsplaner, planer af alle etager samt snit
og facader i mål mindst 1:100, fuldstændig målsatte og med
fast inventar indtegnet."
I en telefax af 29.april 1996 fra arkitektfirmaet til
klageren hedder det bl.a. :
"Evt. bemærkninger : Ang. Entreprisen.
Vedr. bygningsdel Y, detaljering/målsætning af
det kurvede forløb arbejder vi på flg.: (klar denne
uge)"
I en skrivelse af 24. september 1996 fra klageren til
arkitektfirmaet hedder det bl.a. :
"Vedr.: Afsætning af bygningsdel Y.
Med henvisning til fax d. 29/4-96 foreslås
følgende :
Selve definitionen på cirklerne bedes oplyst,
eventuelt for hvert niveau, hvis de ikke følger samme forskydning i
top og bund, se bilag 1.
Den beskrevne plan for målsætning (se bilag 2)
suppleres med mål på underkant "Brøstning".
Endvidere ønskes alle detaljer i del Y målsat. Det være
sig afgrænsninger, udsparringer, søjler osv. Som følger
de dobbeltkrumme vægge."
I et notat af 18. oktober 1996 vedrørende et
møde den 17. oktober 1996 mellem parterne hedder det bl.a. :
"Sag : UDBYGNING AF BYGNING X
Emne : Bygning X, del Y geometri
..
Arkitekterne har på et møde den 17.10.96 kl.
10.00 oplyst at del Y´s kurvede geometri er affødt af cirkeludsnit i
kun én kote og balkonforkanter og vægge mod del Y alle er
forskellige.
Lige frembringere med forskellig hældning parallelt
med modullinjer definerer del Y´s afgrænsning.
Følgende aftaltes :
Arkitekterne angiver hældning på alle
frembringere, 200 stk. for henholdsvis øst- og vestside.
Hældning angives i 0/00
Arkitekterne udfører koordinatlister for de af
klager ønskede konstruktionspunkter (ca. 4 lister pr.balkon/niveau).
Koordinatlisterne defineres iht. klagers bilag 1 af 24.09.96 med x,y : 0,0 =
modul B,2.
Arkitekterne udfører detaljemålsætning
for hvert niveau som alm. Målsætning i samarbejde med E3.
Detaljemålsætningen begrænser sig til
emner, der måtte indgå i de kurvede forløb.
Klager fremkommer med forslag til formteknik :
- formstørrelse
- støbeskel
- konusplacering (set i relation til vægge)
- arbejdsbeskrivelse
- eventuelle ønsker til afklaring i
rådgivergruppen.
Klager tager ikke imod tilbud om at få diskette af
3D-model til eget brug.
.."
Som en følge heraf sendte klageren den 29. oktober
1996 indklagede et brev, hvori det hedder :
"Råhusentreprise E3
.
Klager har ved møde 96.10.17 og referat fra samme
møde modtaget bygherrens rådgivende teknikeres anvisninger
på del Y´s geometri og formkrav til samme.
Ovennævnte geometri og formkrav fremgår ikke
af udbudsmaterialet.
De givne anvisninger gør opgaven så speciel,
at gængse formsystemer med rektangulære formfelter ikke kan
benyttes.
Anvisningerne vil medføre ekstra tid til
planlægning, samt teknisk bistand i forbindelse med detaljering af
formarbejdet.
Den nævnte tekniske bistand er en forudsætning
for at kunne vurdere kompleksiteten i geometrien, samt en nødvendighed
for at kunne fremkomme med de på mødet d. 17/10-96 nævnte
oplysninger vedrørende formteknik.
Kravet om at udbudsmaterialet skal være entydigt og
således udformet, at der skal være klarhed over ydelsernes omfang
og indhold, samt at udbudsmaterialet skal indeholde en fuldstændig
beskrivelse af de ydelser, der gives tilbud på, er ikke overholdt i
dette tilfælde.
Klager må følgelig tage forbehold for
såvel pris som tid."
Indklagede svarede herpå i et brev af 30. oktober
1996, hvori det bl.a. hedder :
"Vedr. klagers skrivelse af 29.10.96 vedr. del Y.
Vi har modtaget ovennævnte skrivelse. Da forholdet
var omtalt ved vort møde d.28.10.96 skal vi gentage at vi ikke er enig
i Deres udlægning."
Af en af klageren fremlagt tilbudskalkulation indeholdene
oversigt over mængder, timer og materialekroner på krumme
vægge og brystninger i del Y fremgår, at der til
udførelsen af arbejdet var anslået anvendt 1.833 timer og
materialer for et beløb på 130.855 kr. Efter byggeriets
afslutning er merforbruget af timer opgjort til 10.493,6 timer, og
merforbruget af materialer til 1.037.279 kr.
Voldgiftsretten har under den mundtlige forhandling
fået forevist en videofilm fra byggeriet af del Y, ligesom der er
foretaget en gennemgang af en billedserie herfra. Retten har endvidere
fået forevist den i sagen omhandlede 3D-model i AutuCAD rel. 12.
C. Forklaringer.
Under den mundtlige forhandling er der afgivet
forklaring af for klager projektleder, divisionsdirektør,
ingeniør og landinspektør og for indklagede af arkitekt og
ingeniør.
Klagers projektleder
har bl.a. forklaret, at han
var med til at udarbejde tilbud på råhusentreprisen. Som
projektleder så han mere overordnet på udbudsmaterialet for at
finde de vanskelige punkter. Han hæftede sig især ved
overfladekravene og forskallingsproblemerne. Han arbejdede i det
væsentlige ud fra konstruktionstegningerne, men han har også set
arkitekttegningerne igennem for at danne sig en overordnet fornemmelse af
byggeriet, men ikke så meget mere. Klager opfattede ved
tilbudsgivningen og gennem den første fase arbejdet med væggenes
form således, at væggene ved stuegulvets niveau fulgte en kurve
sammensat af tangerende cirkelstykker og korte rette linier. Fra denne
ledekurve hældede væggene bort fra bygningsdel Y, men til
stadighed med en konstant hældning. Først ved mødet den
17. oktober 1996 blev man klar over, at væggene havde hældninger,
der var kontinuerligt varierende, d.v.s. at væggene var krumt
forløbene og vindskæve. Han må efterfølgende
erkende, at det teoretisk er muligt af arkitekttegningerne at se, at
væggene er vindskæve. Han så det imidlertid ikke uanset
noten på konstruktionstegningen bilag 6.12. Det måtte have
krævet nøjere præciseringer. Når han anså
væggene for blot skæve, hang det også sammen med
arbejdsbeskrivelsen i punkt 7.3.2, der efter hans opfattelse indeholdt
tekniske oplysninger af oplysende karakter vedrørende
udførelsen af væggene. Han opfattede ordene "nyrenoveret
form" og "geometriforhold bliver tilpasset det aktuelle
materiale" som sigtende til forme, man havde i forvejen, og som i et
vist omfang kunne genanvendes. De supplerende bestemmelser i
entreprisenotatet af 8. februar 1996 blev aftalt uden tanke på
bygningsdel Y, og ikke fordi klager var i tvivl om udbudsmaterialets
lødighed, men alene ud fra et generelt ønske om den
størst mulige sikkerhed.
Klagers divisionsdirektør
har bl.a.
forklaret, at man ikke forventer, at helt specielle konstruktioner som dem,
der var tale om i forbindelse med bygningsdel Y, kun er vist på
arkitekttegninger.
Klagers ingeniør
, der blev inddraget i
arbejdet med bygningsdel Y i september 1996, har i det hele forklaret i
overensstemmelse med klagers projektleder. Han har ikke trods forsøg
herpå kunnet finde anvendelige standardsystemer til bygningsdel Y´s
konstruktion.
Klagers landinspektør
har forklaret, at han
blev ansat hos klager i forbindelse med udbygningen. Han arbejdede i starten
på en anden bygningsdel, hvor alle geometriske forhold i
modsætning til, hvad tilfældet var med bygningsdel Y var
angivet på ingeniørtegningerne. Han har set arkitekttegningerne
og forstod, at væggene i bygningsdel Y var skrå. Han arbejdede i
almindelighed efter konstruktionstegninger, og det afgørende for ham
var at få en geometrisk formel. Da indklagedes ingeniør havde
ansvaret for målsætningen, fandt han ikke behov for
3D-modellen.
Indklagedes arkitekt
har bl.a. forklaret, at
årsagen til, at man ikke i udbudsmaterialet beskrev konstruktionen med
vindskæve vægge, var, at beskrivelsen heraf er vanskelig. Alle
aktører i et byggeri som det omhandlede er imidlertid vant til at se
på tegninger, der giver et bedre indtryk af konstruktionerne end en
beskrivelse. Arkitekttegningerne viser så præcist som muligt,
hvordan væggene ser ud. De vindskæve vægge fremgår
tydeligt af tegningerne bilagene 7.3 7.7. Også den bygningsdel som
klagers landinspektør startede på havde en særlig geometri
en buet væg. I arkitekttegning bilag 7.1 kunne denne vises men en
enkel form. Noget tilsvarende var ikke tilfældet for så vidt
angår bygningsdel Y. Enkelthederne skulle her nærmere
fastlægges ved opstart af byggeriet i samarbejde med
entreprenøren, hvor det var muligt at foretage en afpasning efter det
forskallingssystem, som entreprenøren valgte. 3D-modellen var en del
af udbudsmaterialet ved det første udbud, men ingen af de
tilbudsgivende rekvirerede den. Hvis klageren ved andet udbud havde
ønsket at låne modellen, ville den være blevet stillet til
rådighed. Der var ved andet udbud en vis spredning i de indkomne
tilbud, men de lå ikke langt fra hverandre. Han husker ikke
nærmere detaljer herom.
Indklagedes ingeniør
har bl.a. forklaret, at
de vindskæve vægge efter hans opfattelse klart fremgår af
arkitekttegningerne, hvorimod de ikke fremgår af
konstruktionstegningerne. Konstruktionstegning bilag 6.12 henviser da
også til arkitekttegningerne for så vist angår bygningsdel
Y´s geometri.
D. Klagerens hovedanbringender.
Klageren har indledningsvis henvist til, at der
konkret er aftalt meget strenge krav til udbudsmaterialets klarhed og
tydelighed. Udbudsmaterialet opfylder ikke disse krav.
Der er for så vidt angår bygningsdel Y´s
vægge tale om en helt unik konstruktion, der aldrig er set før,
og som kom til at kræve et grundlæggende udviklingsarbejde,
før det lod sig afgøre, om konstruktionen overhovedet var
praktisk mulig.
Udbudsmaterialet indeholder ingen ordmæssig
beskrivelse af denne helt unikke konstruktion, og heller ikke
ingeniørtegningerne indeholder nogen angivelse af forholdet. Når
der i konstruktionstegningen bilag 6.12, der henviser til
arkitekttegningerne, tales om krumme vægge, må dette opfattes som
enkeltkrumme, d.v.s. ikke vindskæve, og i øvrigt som en
beskrivelse ved cirkelforløb.
Det kræver en helt urealistisk grad af indlevelse
hos de bydende råhusentreprenører at udlede af
arkitektprojektet, at væggene er vindskæve. Denne brist i
udbudsmaterialet sættes i relief af, at der for så vidt
angår den bygningsdel som landinspektøren først startede
på eksplicit advares mod geometriske forhold af langt mindre belastende
karakter, jf. bilag 7.1.
Bygningsdel Y´s vindskæve konstruktion fremgår
kun med en vis grad af klarhed af 3D-modellen, men denne model er ikke
tilbuds- eller aftalegrundlag.
Arbejdsbeskrivelsens punkt 7.3.2 vedrører ikke kun
udfaldskrav, men indeholder faktiske beskrivelser, der må forstås
som anvisninger med hensyn til den faktiske udførelse af bygningsdel
Y´s vægge. Ordene kan forstås som sigtende til udførelse
under anvendelse af bestående forme med mulighed for genanvendelse i et
vist omfang.
Det må efter indklagedes arkitekts forklaring
antages, at klagerens og de øvrige tilbudsgiveres tilbud lå
nogenlunde på linie, og at formentlig ingen af de bydende
prækvalificerede entreprenører derfor ved deres
prissætning har været i stand til at opdage bygningsdel Y´s
væggenes reelle konstruktion.
Der er ikke fra indklagedes side fremkommet reelle
indvendinger mod klagerens tabsopgørelse.
E. Indklagedes hovedanbringender.
Vedtagelsen af de supplerende bestemmelser i
entreprisenotatet af 8. februar 1996 er uden særskilt betydning for
sagen, idet den ikke ændrer udgangspunktet for udbudsmaterialet,
hvorefter dette skal have en sådan klarhed, at entreprenøren kan
sætte sig ind i opgaven og kunne afgive tilbud. Klageren var fuldt ud
klar over, at bygningsdel Y ikke var målsat i udbudsmaterialet.
Årsagen hertil var hensynet til klagerens metodevalg. Klageren havde
ansvaret for udførelsen og levering af det bestilte projekt under
anvendelse af egne metoder inden for den angivne metodefrihed.
Udbudsmaterialet vedrørende bygningsdel Y var ikke
uklart og gav ikke anledning til misforståelser. Det fremgik med
tilstrækkelig klarhed, at klageren var forpligtet til som en del af
entreprisen at udføre to betonvægge, der begge er både
buede (bølgende) og vindskæve. Den buede og
vindskæve geometri fremgår utvetydigt af arkitekttegningerne,
hvortil der er henvist i konstruktionstegningerne, jf. herved bilagene 7.3
7.7 sammenholdt med bilagene 6.12. Der kan ikke ud over tegningerne
kræves en ordmæssig beskrivelse af konstruktionen. Valget af
metode for udførelse af de buede og vindskæve vægge,
herunder valget af formmateriel, har efter kontraktsmaterialet været
overladt til klageren, der på dette punkt har haft frit metodevalg. Det
er derfor ikke en mangel ved udbudsmaterialet, at væggenes geometri
på bygningsdel Y og eventuelle udførelsesmæssige
vanskeligheder ikke er behandlet nærmere i arbejdsbeskrivelsen. Havde
klageren været i tvivl, kunne denne været afklaret ved
spørgsmål, ligesom klageren kunne have lånt 3D-modellen.
Der kunne endeligt være taget forbehold i forbindelse med tilbudet.
Arbejdsbeskrivelsens punkt 7.3.2 vedrører
udfaldskrav og har ikke noget med faktisk udførelse at gøre.
Ordene giver ikke grundlag for en antagelse om, at der skulle kunne anvendes
standardforme.
Der kan ikke lægges noget i, at de andre
tilbudsgiveres tilbud ikke afveg væsentligt fra klagerens. Det er ikke
nødvendigvis ensbetydende med, at heller ikke de kunne gennemskue
bygningsdel Y´s vægges rette konstruktion.
Kan indklagedes frifindelsespåstand ikke tages til
følge, kan der ikke uden videre tages udgangspunkt i klagerens
tabsopgørelse ved fastlæggelsen af den kompensation, der
tilkommer klageren. Klageren har alene krav på betaling for ydelser
eller arbejder, som ikke under alle omstændigheder skulle have
været leveret eller foretaget. Det meget betydelige misforhold mellem
klagerens tilbudskalkulation og det opgjorte forbrug af timer og materialer
tyder på, at klageren i høj grad har undervurderet arbejdets
karakter.
F. Voldgiftsrettens bemærkninger.
Sagens hovedproblem er, om udbudsmaterialet viser
bygningsdel Y´s geometriske form på en sådan måde, at
klageren har haft det fornødne grundlag for i forbindelse med
tilbudsgivelsen at bedømme og tage højde for de
udførelsesmæssige konsekvenser.
Det bemærkes indledningsvis, at vedtagelsen af de
supplerende bestemmelser i entreprisenotatet af 8. februar 1996 ikke for
så vidt angår kravene til udbudsmaterialet medfører anden
retsstilling end den, der ville gælde uden vedtagelsen.
Udbudsmaterialet skal under alle omstændigheder være entydigt og
udformet således, at der er klarhed over ydelsernes omfang og
indhold.
Der er enighed om, at bygningsdel Y´s geometri ikke
fremgår af konstruktionstegningerne.
Indklagede har under sagen særligt henvist til
udbudstegningerne bilagene 7.3 7.7, som er arkitekttegninger, der med
planer viser etageniveauerne C G. For hvert niveau ses et snit i
væg/dæk med begrænsningen mod del Y, og man ser de
underliggende vægdele af del Y, som springer længere frem, jo
dybere man ser ned i del Y. Det fremgår tydeligt, at del Y´s
vægge har varierende hældninger over husets bredde. Også af
udbudstegningen bilag 7.11, som viser et snit i huset tværs over del Y,
fremgår det, at del Y´s vægge har varierende hældning,
størst mod havnesiden og mindst bort fra havnen.
Disse geometriske forhold er vist på
arkitekttegningerne. Præsentation er gennemført over alle
plantegningerne bilagene 7.1 7.7. På ingeniørens
konstruktionstegninger ses de nævnte forhold ikke, men tegningen bilag
6.12 har en note om, at geometrien vil fremgå af arkitektprojektet.
Projektet er ikke blevet ændret efter kontraktsafslutningen, men
detaljerede hældningsangivelser er meddelt i begyndelsen af 1997.
Af det fremlagte materiale og de afgivne forklaringer
fremgår således, at udbudsmaterialets arkitekttegninger havde
sådanne afbildninger af del Y´s vægge, at entreprenørerne
(klageren) ved almindelig omhyggelig undersøgelse kunne se, at disse
vægge var krumt forløbende og var vindskæve. Tegningerne
har systematiske angivelser heraf. Nogen geometrisk forklaring er ikke
forsøgt i beskrivelsen, men entreprenørerne kunne om
ønskes støtte forståelsen af forholdet på den
eksisterende 3D-model (EDB CAD-fremstilling), som kunne lånes. Med den
senere meddelte detailmålsætning af hældninger er der ikke
foretaget nogen projektændring, og retten finder, at disse
detailmål er afgivet på en form som forventelig efter
kontrakten.
Der er ikke af klageren godtgjort nogen kutyme for, at
arkitekttegninger som de i sagen foreliggende skal være ledsaget af en
beskrivelse ad de geometriske forhold. Det forhold, at der i en
arkitekttegning bilag 7.1. vedrørende en anden bygningsdel er givet en
beskrivelse af geometri giver ikke klageren nogen berettiget forventning om,
at noget tilsvarende skulle kunne kræves for så vidt angår
bygningsdel Y´s mere komplicerede geometri.
Ordlyden af arbejdsbeskrivelsens punkt 7.3.2 giver
endeligt ikke grundlag for en antagelse om, at udførelsen af del Y
skulle ske med standardiserede eller dog kendte til opgaven fremstillede
forme med mulighed for en vis genanvendelse.
Herefter og da det i øvrigt af klageren
anførte ikke kan føre til noget andet resultat, finder
voldgiftsretten, at indklagedes frifindelsespåstand må tages til
følge.
I sagsomkostninger skal klageren betale 185.000 kr. til
indklagede.
Klageren skal betale de med voldgiftsrettens behandling af
sagen forbundne omkostninger. Der afsiges herefter sålydende
KENDELSE :
Indklagede frifindes.
I sagsomkostninger skal klageren inden 14 dage efter
dennes kendelses afsendelse betale 185.000 kr. til indklagede.
De udgifter, der har været forbundet med
voldgiftsrettens behandling af sagen, skal betales af klageren efter
nærværende opgørelse og påkrav fra
Voldgiftsnævnet.
Lignende dokumenter
- Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed. Retsinformation · 27. juli 2000
- Voldgiftssag afgjort af voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed Retsinformation · 6. juni 2002
- Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævner for bygge- og anlægsvirksomhed. Retsinformation · 28. januar 2000
- Afgørelse afgjort af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed. Retsinformation · 16. december 1999
- Indsigelse mod nedskrivning af entreprenørgaranti. Rækkevidde af forlig for voldgiftsnævn — Spar Nord Bank Det finansielle ankenævn · 21. marts 2012