Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om private registre m.v. (Registerlov)

Ikke gældende LBK nr 622 af 02/10/1987LovbekendtgørelseJustitsministeriet7. oktober 1987

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 71 afgørelser

Retsinformation 60, Datatilsynet 10, Landsskatteretten 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om private registre m.v.

(Registerlov)

Herved bekendtgøres lov nr. 293 af 8. juni 1978 om private

registre m.v. med de ændringer, der følger af lov nr. 383 af 10. juni 1987.

Den bekendtgjorte lovtekst gælder først fuldt ud fra den 1. april 1988.

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1. Registrering, der omfatter personoplysninger, og

hvor der gøres brug af elektronisk databehandling, og systematisk

registrering, der omfatter oplysninger om personers, institutioners,

foreningers eller virksomheders private eller økonomiske forhold eller i

øvrigt oplysninger om personlige forhold, som med rigmelighed kan forlanges

unddraget offentligheden, må kun finde sted efter reglerne i kapitel 2, 2 a,

2 b, 2 c og 3.

Stk. 2. Ved personoplysninger forstås oplysninger, som

kan henføres til bestemte personer, selv om det forudsætter kendskab til

personnummer, registreringsnummer eller lignende særlige identifikationer.

§ 2. Loven omfatter ikke registrering, der foretages

for en ofentlig myndighed, eller som i øvrigt omfattes af lov om offentlige

myndigheders registre, jf. dog kapitel 5.

Stk. 2. Loven omfatter ikke registrering, der alene

finder sted til brug for personalhistoriske undersøgelser eller udgivelse af

almindelige opslagsværker.

Stk. 3. Loven omfatter ikke registrering, der alene

finder sted til videnskabelige eller statistiske formål. Registrering til

disse formål af oplysninger som nævnt i § 3, stk. 2, må dog kun ske efter

forudgående anmeldelse til registertilsynet. Registertilsynet kan fastsætte

nærmere vilkår for registeret til beskyttelse af de registreredes privatliv,

herunder om samtykke fra den registrerede, om sletning og ajourføring af

oplysninger samt om sikkerhedsforanstaltninger mod, at registeret misbruges

Læs alt

eller kommer til uvedkommendes kendskab.

Stk. 4. Loven omfatter endvidere ikke edb-registre, der

alene indeholder retskildemateriale (retsinformationssystemer), som indgår i

det statslige retsinformationssystem, og som er offentligt tilgængelige.

Stk. 5. Registertilsynet kan tillade, at andre

retsinformationssystemer helt eller delvis undtages fra lovens bestemmeelser,

når dette skønnes ubetænkeligt. Registertilsynet kan fastsætte betingelser

for tilladelsen til beskyttelse af de registreredes privatliv.

Kapitel 2

Erhvervsvirksomheder m.v.

§ 3. Erhvervsvirksomheder, erhvervsdrivende,

institutioner, foreninger og lignende må kun foretage registrering som nævnt

i § 1 i det omfang, registreringen er et naturligt led i den normale drift af

virksomheder m.v. af den pågældende art.

Stk. 2. Oplysninger om enkeltpersoners rent private

forhold, herunder oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske,

seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold,

væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lign., må ikke

registreres, medmindre dette følger af anden lovgivning. Registrering må dog

ske, såfremt oplysningen er afgivet af den pågældende selv eller indhentet

med hans samtykke og der foreligger omstændigheder, hvor han må vide, at

oplysningen vil blive registreret. Det er endvidere en betingelse, at det er

nødvendigt for virksomheden m.v. at være i besiddelse af den pågældende

oplysning for at muliggøre en berettiget varetagelse af virksomhedens eller

andres tarv.

Stk. 3. Registertilsynet kan tillade, at oplysninger

registreres, uanset at betingelserne i stk. 2 ikke er opfyldt, når det er

nødvendigt for virksomheden m.v. at være i besiddelse af den pågældende

oplysning for at muliggøre en berettiget varetagelse af offentlige eller

private interesser, herunder hensynet til den pågældende selv, der klart

overstiger hensynet til de interesser, der taler imod registrering.

Stk. 4. Registre, hvor der gøres brug af elektronisk

databehandling, og som indeholder oplysninger som nævnt i stk. 2, må kun

oprettes efter forudgående anmeldelse til registertilsynet. Dette gælder dog

ikke for så vidt angår registre, der føres af foreninger og lign., i det

omfang registre alene omfatter oplysninger om foreningens medlemmer.

Stk. 5. Justitsministeren kan efter indhentet udtalelse

fra registertilsynet undtage bestemte typer registre som nævnt i stk. 4 fra

anmeldelsespligten.

Stk. 6. Oprettelse af registre med henblik på at advare

andre mod forretningsforbindelser meed eller ansættelsesforhold til en

registreret må kun finde sted efter forudgående tilladelse fra

registertilsynet.

Stk. 7. Tilladelse efter stk. 6 kan betinges bl.a. af,

at bestemte typer oplysninger ikke registreres, samt af, at registeret helt

eller delvis undergives reglerne i kapitel 3.

Stk. 8. Justitsministeren kan efter indhentet udtalelse

fra registertilsynet fastsætte, at nærmere angivne registre helt eller delvis

undergives reglerne i kapitel 3, og at bestemte typer oplysninger ikke må

indgå i de pågældende registre.

§ 4. Registrerede oplysninger om enkeltpersoners rent

private forhold, herunder oplysninger om race, religion og hudfarve, om

politiske, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om

helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og

lign., må ikke videregives uden samtykke fra den registrerede eller den, der

handler på dennes vegne, medmindre dette følger af anden lovgivning.

Registertilsynet kan dog tillade, at oplysninger som nævnt i 1. pkt.

videregives, når videregivelse sker til varetagelse af offentlige eller

private interesser, herunder hensynet til den pågældende selv, der klart

overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse.

Stk. 2. Andre registrerede oplysninger må kun

videregives uden den registreredes samtykke i det omfang, videregivelse uden

sådant samtykke er et naturligt led i den normale drift af virksomheder m.v.

af den pågældende art. Oplysninger om forhold, der ligger mere end 5 år

tilbage, må dog ikke videregives uden samtykke, medmindre det er åbenbart, at

det er af afgørende betydning for bedømmelsen af det forhold, som søges

belyst, at oplysningen videregives, eller adgangen til videregivelse følger

af anden lovgivning.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 gælder ikke for

videregivelse, der alene finder sted til brug i videnskabeligt eller

statistisk øjemed. I samme øjemed må der uanset bestemmelsen i stk. I ske

videregivelse af oplysninger om helbredsforhold.

Stk. 4. Samkøring af forskellige virksomheders

registre, hvor der gøres brug af elektronisk databehandling, må ikke finde

sted. Det samme gælder dog ikke samkøring, der foretages med henblik på

ajourføring af oplysninger om navne, adresser og lignende.

Stk. 5. Registertilsynet kan give tilladelse til

samkøring som nævnt i stk. 4, 1. pkt., når betingelserne i § 4, stk. 1-3, for

videregivelse af oplysningerne er opfyldt og hensynet til de interesser, som

samkøringen skal varetage, klart overstiger hensynet til de registrerede

personer og der er givet disse meddelelse om, at samkøring kan finde sted.

Registertilsynet kan fastsætte nærmere vilkår for tilladelsen, herunder

vilkår for anvendelsen af de oplysninger, der fremkommer ved samkøringen.

§ 4 a. Oplysninger om personnummer må kun

registreres, når betingelserne i § 3, stk. 2, er opfyldt.

Stk. 2. Registrerede oplysninger om personnummer må kun

videregives, når betingelserne i § 4, stk. 2, er opfyldt, og når

videregivelse er af afgørende betydning for at sikre en entydig

identifikation af den registrerede eller videregivelsen kræves af en

offentlig myndighed.

§ 4 b. Virksomheder må ikke videregive registrerede

oplysninger om forbrugere til andre virksomheder til brug ved markedsføring.

Stk. 2. Videregivelse som nævnt i stk. 1 kan dog ske,

når betingelserne i § 4 er opfyldt og den virksomhed, som ønsker at

videregive oplysningerne, ved kundeforholdets begyndelse eller på et senere

tidspunkt har givet den registrerede tydelig skriftlig meddelelse om, at

videregivelse kan finde sted, og den registrerede har givet sit udtrykkelige

samtykke til videregivelsen.

Stk. 3. Meddelelse som nævnt i stk. 2 skal indeholde

oplysning om, til hvilken type virksomhed oplysningerne agtes givet.

§ 5. Nægter virksomheden m.v. efter anmodning fra en

registreret at slette eller berigtige oplysninger, der angives at være

urigtige eller vildledende, eller at slette oplysninger, der ikke må

registreres, eller har virksomheden ikke inden 4 uger besvaret en henvendelse

herom fra den registrerede, kan den registrerede indbringe spørgsmålet for

registertilsynet, der træffer afgørelse om, hvorvidt der skal foretages

slettelse eller berigtigelse.

Stk. 2. Registertilsynet kan pålægge virksomheden at

give skriftlig underretning om berigtigelsen til alle, der har modtaget

oplysningen inden for de sidste 6 måneder, før den registrerede fremsatte sin

anmodning over for virskomheden. Virksomheden skal samtidig give den

registrerede meddelelse om, hvem der har modtaget underretning efter 1. pkt.

§ 6. I registre, hvor der gøres brug af elektronisk

databehandling (edb-registre), skal en oplysning slettes, når den på grund af

alder eller af andre grunde har mistet sin betydning for varetagelsen af

registerets opgaver.

Stk. 2. Edb-registre, der anvendes løbende, skal

indrettes således, at der kan foretages fornøden ajourføring af

oplysningerne.

Stk. 3. Virksomheder m.v. skal foretage den fornødne

kontrol til sikring af, at der ikke indføres urigtige eller vildledende

oplysninger i et edb-register. Oplysninger, der viser sig urigtige eller

vildledende, skal snarest muligt slettes eller berigtiges.

Stk. 4. Der skal træffes de fornødne

sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger i et edb-register misbruges

eller kommer til uvedkommendes kendskab.

§ 7. Bestemmelserne i § 6, gælder, uanset om

registeret underkastes elektronisk databehandling i udlandet.

Kapitel 2 a

Registrerede personers adgang til oplysninger om sig selv

§ 7 a. Hvor der ved registrerets førelse gøres brug

af elektronisk databehandling, skal virksomheden m.v. på begæring fra en

person give denne meddelelse om, hvad der er registreret om den pågældende.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis den

registreredes interesse i at få kendskab til oplysningerne findes at burde

vige for afgørende hensyn til offentlige eller private interesser, herunder

hensynet til den pågældende selv. Gør sådanne hensyn sig kun gældende for en

del af oplysningerne, skal den registrerede gøres bekendt med de øvrige

oplysninger.

Stk. 3. En person, der har fået meddelelse efter stk.

1, har ikke krav på ny meddelelse før 12 måneder efter sidste meddelelse,

medmindre den pågældende kan godtgøre en særlige interesse heri.

§ 7 b. Virksomheder m.v. skal på begæring give

meddelelse som nævnt i § 7 a, stk. 1, skriftligt.

Stk. 2. Ved registre, der indeholder oplysninger om

helbredsforhold, kan meddelelse gives i form af en mundtlig underretning, når

væsentlige hensyn til den registrerede taler herfor.

Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om betaling

for skriftlige meddelelser.

§ 7 c. Virksomheder m.v. skal snarest besvare

begæringer som nævnt i § 7 a, stk. 1. Er begæringen ikke besvaret inden 4

uger efter modtagelsen, skal virksomheden skriftligt underrette den

pågældende om grunden hertil.

Stk. 2. Afslår virksomheden m.v. den registreredes

begæring efter § 7 a, stk. 1, jf. stk. 2, skal virksomheden samtidig oplyse

den registerede om adgangen til at indbringe spørgsmålet for

registertilsynet.

§ 7 d. Afgørelser om retten til at få meddelt

oplysninger efter bestemmelserne i §§ 7 a, 7 b og 7 c kan indbringes for

registertilsynet.

§ 7 e. Bestemmelserne i §§ 7 a-d gælder, uanset om

registeret underkastes elektronisk databehandling i udlandet.

Kapitael 2 b

Registrering af telefonnumre

§ 7 f. I virksomheder m.v. må der ikke foretages

automatisk registrering af, hvilke telefonnumre der er foretaget opkald til

fra virksomhedens telefoner. Registrering må dog ske efter forudgående

tilladelse fra registertilsynet i tilfælde, hvor afgørende hensyn til private

eller offentlige interesser taler herfor. Registertilsynet kan fastsætte

nærmere vilkår for tilladelse.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke, hvis andet

følger af lov eller for så vidt angår de koncessionerede telefonselskabers

registrering af, til hvilke telefonnumre der er foretaget opkald, enten til

eget brug med henblik på opkrævning af betaling eller til brug ved teknisk

kontrol.

Kapitel 2 c

Pressens informationsregistre

§ 7 g. Loven omfatter ikke registre, hvor der gøres

brug af elektronisk databehandling, og som alene indeholder oplysninger, der

er offentliggjort i et periodisk skrift.

Stk. 2. Registre som nævnt i stk. 1 må kun oprettes

efter forudgående anmeldelse til registertilsynet.

Stk. 3. Registertilsynet kan fastsætte nærmere vilkår

for registeret til beskyttelse af de registreredes privatliv, herunder om

samtykke fra den registrerede, om sletning og ajourføring af oplysninger samt

om sikkerhedsforanstaltninger mod, at registeret misbruges eller kommer til

uvedkommendes kendskab.

§ 7 h. Registrerede oplysninger som nævnt i § 7 g,

stk. 1, må ikke videregives uden samtykke fra den registrerede eller den, der

handler på dennes vegne, medmindre dette følger af anden lovgivning eller

videregivelse sker således, at oplysningerne offentliggøres i et periodisk

skrift.

§ 7 i. Virksomheder m.v. skal på begæring fra en

person give denne meddelelse om, hvad der er registreret om den pågældende.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 7 a, stk. 3, og §§ 7 b-7 e

gælder tilsvarende for begæringer som nævnt i stk. 1.

Kapitel 3

Kreditoplysningsbureauer

§ 8. Den, som ønsker at drive virksomhed med

registrering af oplysninger til bedømmelse af økonomisk soliditet og

kreditværdighed med henblik på videregivelse (kreditoplysningsbureau), skal,

inden virksomheden begyndes, foretage anmeldelse til registertilsynet.

§ 9. Kreditoplysningsbureauer må kun registrere og

videregive oplysninger som efter deres art er af betydning for bedømmelse af

økonomisk soliditet og kreditværdighed.

Stk. 2. Oplysninger som nævnt i § 3, stk. 2, må ikke

registreres eller videregives.

Stk. 3. Oplysninger om forhold, der taler imod

kreditværdighed, og som er mere end 5 år gamle, må ikke registreres eller

videregives, medmindre det i det enkelte tilfælde er åbenbart, at forholdet

er af afgørende betydning for bedømmelsen af den pågældendes økonomiske

soliditet og kreditværdighed.

§ 10. Kreditoplysningsbureauer skal inden 4 uger

efter registreringen give meddelelse til den, der første gang optages i

registeret med oplysninger om andet end navn, adresse, stilling, erhverv

eller oplysninger, der fremgår af Statstidende eller frt kan indhentes fra

erhvervsregisteret. Meddelsen skal indeholde oplysning om den registreredes

adgang til at få oplysninger fra registeret efter bestemmelserne i § 11.

Stk. 2. Justitsministeren kan efter indhentet udtalelse

fra registertilsynet fastsætte, at andre typer af oplysninger kan

registreres, uden at der skal gives meddelelse efter stk. 1.

§ 11. Kreditoplysningsbureauet skal til enhver tid på

begæring af den registrerede inden 4 uger meddele denne indholdet af de

oplysninger og bedømmelser, bureauet har videregivet om den pågældende inden

for de sidste 6 måneder, samt af de øvrige oplysninger, som bureauet på

tidspunktet for begæringens fremsættelse har på kartotekskort, hulkort,

magnetbånd eller på anden måde i bearbejdet form, herunder af foreliggende

bedømmelser af den pågældende.

Stk. 2. Er bureauet i besiddelse af yderligere

materiale om den registrerede, skal dette samtidig meddeles den pågældende

med oplysning om materialets art samt om, at den registrerede kan få adgang

til at gennemgå det ved personlig henvendelse til bureauet.

Stk. 3. Den registrerede kan ikke forlange at blive

gjort bekendt med, hvorfra oplysningerne stammer, jf. dog § 14.

Stk. 4. Den registrerede kan forlange, at bureauet

giver meddelelse som nævnt i stk. 1 skriftligt. Justitsministeren fastsætter

regler om betaling for skriftlige meddelelser.

§ 12. Oplysninger om økonomisk soliditet og

kreditværdighed må kun meddeles skriftligt, jf. dog § 11, stk. 1 og 2.

Bureauet kan dog til abonnenter meddele summariske oplysninger mundtligt

eller på lignende måde, såfremt spørgerens navn og adresse noteres og

opbevares i mindst 6 måneder.

Stk. 2. Kreditoplysningsbureauers publikationer må kun

indeholde oplysninger i summarisk form og kun udsendes til personer eller

virksomheder, der abonnerer på meddelelser fra bureauet. Publikationerne må

ikke indeholde oplysninger om de registreredes personnummer.

Stk. 3. Summariske oplysninger om skyldforhold må kun

videregives, hvis oplysningerne hidrører fra Statstidende, eller hvis

oplysningerne vedrører skyldforhold til samme kreditor på mere end 1.000 kr.

og kreditor har erhvervet den registreredes skriftlige erkendelse af en

forfalden gæld, eller hvis der er foretaget retslige skridt mod den

pågældende. Oplysninger om endeligt godkendt gældssanering må dog ikke

videregives.

Stk. 4. Videregivelse af summariske oplysninger om

enkeltpersoners skyldforhold må kun ske på en sådan måde, at oplysningerne

ikke kan danne grundlag for vurderingen af økonomisk soliditet og

kreditværdighed for andre end de pågældende enkeltpersoner.

§ 13. Oplysninger eller bedømmelser, der viser sig

urigtige eller vildledende, skal snarest muligt slettes af registeret eller

berigtiges.

§ 14. Er en oplysning eller bedømmelse, der viser sig

urigtig eller vildledende, forinden blevet videregivet, skal bureauet straks

give skriftlig underretning om berigtigelsen til den registrerede og til

alle, der har modtaget oplysningen eller bedømmelsen inden for de sidste 6

måneder, før bureauet er blevet bekendt med forholdet. Den registrerede skal

tillige have meddelelse om, hvem der har modtaget underretning efter 1. pkt.,

og hvorfra oplysningen eller bedømmelsen stammer.

§ 15. Henvendelser fra en registreret om slettelse

eller berigtigelse af oplysninger eller bedømmelser, der angives at være

urigtige eller vildledende, eller om slettelse af oplysninger, der ikke må

registreres eller videregives, skal snarest og inden 4 uger efter modtagelsen

besvares skriftligt af bureauet.

Stk. 2. Nægter bureauet at foretage den begærede

slettelse eller berigtigelse, kan den registrerede inden 4 uger efter

modtagelsen af bureauets svar eller efter udløbet af den i stk. 1 nævnte

svarfrist indbringe spørgsmålet for registertilsynet, der træffer afgørelse

om, hvorvidt der skal foretages slettelse eller berigtigelse. Bestemmelsen i

§ 14 gælder tilsvarende.

Stk. 3. Bureauets svar skal i de i stk.2 nævnte

tilfælde indeholde oplysning om adgangen til at indbringe spørgsmålet for

registertilsynet og om fristen herfor.

§ 16. Overdragelse eller overgivelse i øvrigt af

registre må kun ske til anmeldt kreditoplysningsbureau og skal anmeldes til

registertilsynet uden ugrundet ophold.

Kapitel 4

Adresserings- og kuverteringsbureauer

§ 17. Virksomheder, der sælger adresser over grupper

af personer, institutioner, foreninger eller virksomheder, eller som for

tredjemand foretager kuvertering eller udsendelse af meddelelser til sådanne

grupper, må kun registrere:

1) navn, adresse, stilling, erhverv og

2) oplysninger, der frit kan indhentes fra erhvervsregisteret.

Stk. 2. Oplysninger om enkeltpersoners rent private

forhold, herunder oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske,

seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold,

væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lign., må ikke

registreres. Justitsministeren kan fastsætte yderligere begrænsning i

adgangen til at registrere bestemte typer af oplysninger.

§ 18. Bureauet skal i sine registre slette enhver,

der fremsætter skriftlig begæring herom.

Stk. 2. Fremsættes begæringen over for den, der

fremtræder som afsender, skal denne videresende begæringen til bureauet.

§ 19. Overlader foreninger og lignende

medlemsfortegnelser til et bureau med henblik på udsendelse af meddelelser

for foreningen m.v., må bureauet ikke uden foreningens samtykke videregive

medlemsfortegnelsen til tredjemand eller benytte den til udsendelser af

meddelelser for tredjemand.

Kapitel 5

Edb-servicebureauer

§ 20. Virksomheder, der for tredjemand, herunder for

en offentlig myndighed, udfører elektronisk databehandling af oplysninger som

nævnt i § 1, skal forinden foretage anmeldelse til registertilsynet.

Stk. 2. Virksomheden må ikke uden samtykke fra ejeren

af registeret anvende de modtagne oplysninger i andet øjemed end til

udførelsen af den opgave, aftalen vedrører, eller lade oplysningerne opbevare

eller bearbejde hos andre eller i udlandet.

Stk. 3. Virksomheden skal træffe fornødne

sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysningerne misbruges eller kommer til

uvedkommendes kendskab.

Kapitel 6

Registrering og elektronisk databehandling

i udlandet

§ 21. Oplysninger, der efter § 3, stk. 2, ikke må

registreres her i landet, må ikke indsamles med henblik på registrering i

udlandet. Systematisk indsamling af oplysninger i øvrigt med henblik på

registrering i udlandet må kun ske med registertilsynets tilladelse, for så

vidt registreringen her i landet ville kræve anmeldelse til registertilsynet

eller tilladelse efter denne lov.

Stk. 2. Registre, der indeholder oplysninger som nævnt

i § 3, stk. 2, må kun overlades til elektronisk databehandling i udlandet

efter forudgående tilladelse fra registertilsynet. Det samme gælder

systematisk indsamling af oplysninger som nævnt i § 3, stk. 2, med henblik på

elektronisk databehandling i udlandet. Bestemmelsen i 1. pkt. gælder dog

ikke, hvis registeret alene befinder sig her i landet for at blive undergivet

elektronisk databehandling.

Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1 og 2 kan kun meddeles,

når registertilsynet finder, at overladelsen ikke vil medføre en væsentlig

forringelse af den beskyttelse af den registrerede, loven tilsigter at sikre.

Stk. 4. Justitsministeren kan til opfyldelse af

internationale aftaler eller i øvrigt til fremme af internationalt samarbejde

om regulering af den art af virksomhed, der omfattes af loven, fastsætte, at

bestemmelserne i stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 ikke skal finde anvendelse i

forhold til bestemte andre lande eller bestemte typer af registre. Det kan

kun fastsættes efter indhentet udtalelse fra registertilsynet, og såfremt det

ikke vil medføre en væsentlig forringelse af den beskyttelse af den

registrerede, loven tilsigter at sikre.

Kapitel 7

Tilsyn og straf m.v.

§ 22. Registertilsynet fører tilsyn med, at der ikke

sker overtrædelse af loven eller bestemmelser, der er fastsat i medfør af

loven. Tilsynet påser herunder af egen drift eller efter klage fra en

registreret, at registeret er oprettet og anvendes i overensstemmelse med

loven og bestemmelser, der er fastsat i medfør af loven.

Stk. 2. Tilsynet kan kræve enhver oplysning, der er af

betydning for dets virksomhed, herunder til afgørelse af, om et forhold

falder ind under lovens bestemmelser.

Stk. 3. For så vidt angår virksomhed, der er

anmeldelsespligtig eller omfattes af bestemmelserne i § 3, stk. 6, § 21 eller

bestemmelser fastsat i medfør af § 3, stk. 8, har tilsynets medlemmer og

personale til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang

til alle lokaler, hvorfra registeret administreres eller kan benyttes, samt

til lokaler, hvor registeret eller de tekniske hjælpemidler opbevares eller

anvendes.

§ 23. Registertilsynet kan meddele pålæg om, at

registrering eller videregivelse, der ikke må finde sted efter denne lov,

skal ophøre, og at eksisterende registre, der føres i strid med loven eller

et i henhold hertil meddelt pålæg, skal slettes.

Stk. 2. Tilsynet kan pålægge en virksomhed m.v. at

foretage slettelse eller berigtigelse af en oplysning, som ikke må

registreres, eller som tilsynet finder urigtig eller vildledende.

Stk. 3. Tilsynet kan pålægge en person eller en

virksomhed m.v. at slette eller berigtige oplysninger, der er registreret før

lovens ikrafttræden, og som ikke må registreres efter loven, eller som

tilsynet finder urigtige eller vildledende.

Stk. 4. Tilsynet kan i særlige tilfælde pålægge en

virksomhed m.v. at slette oplysninger, der på grund af alder eller af andre

grunde har mistet deres betydning for varetagelsen af registerets opgaver.

Stk. 5. Tilsynet kan forbyde anvendelsen af en nærmere

angiven fremgangsmåde i forbindelse med indsamling eller videregivelse af

oplysninger, såfremt tilsynet finder, at den pågældende fremgangsmåde

medfører en væsentlig risiko for, at der registreres eller videregives

urigtige eller vildledende oplysninger eller oplysninger, som ikke må

registreres eller videregives.

Stk. 6. Tilsynet kan pålægge virksomheden m.v. at

foretage nærmere angivne kontrolforanstaltninger til sikring af, at der ikke

er eller bliver registreret eller videregivet oplysninger, som ikke må

registreres eller videregives, eller som er urigtige eller vildledende, samt

foranstaltninger til sikring eller forebyggelse mod, at de registrerede

oplysninger misbruges eller kommer til uvedkommendes kendskab.

§ 24. Justitsministeren kan til opfyldelse af

internationale aftaler eller i øvrigt til fremme af internationalt samarbejde

om kontrol med den art af virksomhed, der omfattes af loven, fastsætte regler

bl.a. om registertilsynets forhold til udenlandske tilsynsmyndigheder, om

anmeldelsespligt, om slettelse af registre og om, at bestemmelsen i § 22,

stk. 3, også finder anvendelse på anden virksomhed end nævnt i bestemmelsen.

§ 25. Registertilsynets afgørelser efter denne lov

kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 26. Registertilsynet kan fastsætte regler om form

og indhold for anmeldelser og ansøgninger efter loven.

Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om

betaling af gebyr for anmeldelser og tilladelser efter loven.

§ 27. Medmindre højere straf er forskyldt efter den

øvrige lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der:

1) overtræder § 2, stk. 3, § 3, stk. 2, 4 og 6, § 4, stk. 1, 1. pkt.,

stk. 2 og 4, § 4 a, § 4 b, § 5, stk. 2, 2. pkt., § 6, § 7 a, § 7 b, stk. 1-2,

§ 7 c, § 7f, § 7 g, stk. 1 og 2, § 7 h, § 7 i, §§ 8 og 9, § 10, stk. 1, § 11,

stk. 1, 2 og 4, §§ 12-14, § 15, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, §§ 16-20

og § 21, stk. 1 og 2.

2) undlader at efterkomme registertilsynets afgørelse efter § 5, stk. 1,

§ 7 d eller § 15, stk. 2, 1. pkt.,

3) undlager at opfylde registertilsynets krav efter § 22, stk. 2,

4) tilsidesætter vilkår som nævnt i § 2, stk. 3, 3. pkt., eller § 7 g,

stk. 3, eller en betingelse eller et vilkår for en tilladelse i henhold til

loven eller i henhold til forskrifter udstedt i medfør af loven eller

5) undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er meddelt i henhold

til loven eller i henhold til forskrifter udstedt i medfør af loven.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven,

kan der fastsættes straf af enten bøde eller hæfte for overtrædelse af

bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab,

andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar pålægges selskabet som sådant.

§ 26. Den, der driver eller er beskæftiget med

virksomhed som nævnt i § 3, stk. 6, § 8 og § 20, kan ved dom for strafbart

forhold frakendes retten hertil, såfremt det udviste forhold begrunder en

nærliggende fare for misbrug. I øvrigt finder straffelovens § 79, stk. 1, 3.

pkt., samt stk. 2 og 3, anvendelse.

Kapitel 8

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 29. Loven træder i kraft den 1. januar 1979.

Stk. 2. Bestemmelsern i § 1, stk. 1, nr. 3, i lov nr.

63 af 3. marts 1948 om ydelse af juridisk bistand samt om inkasso- og

detektivvirksomhed m.v. ophæves.

§ 30. For edb-registre, der er taget i brug inden

lovens ikrafttræden, får bestemmelsen i § 6 først virkning 1 år efter lovens

ikrafttræden.

Stk. 2. Kreditoplysningsbureauer, der eksisterer ved

lovens ikrafttræden, og virksomheder, der ved lovens ikrafttræden udfører

elektronisk databehandling for tredjemand som nævnt i § 20, skal indgive

anmeldelse senest 3 måneder efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. I forhold til personer og virksomheder m.v.,

der ved lovens ikrafttræden er registreret i et kredioplysningsbureau, gælder

reglen i § 10, stk. 1, første gang der efter lovens ikrafttræden registreres

oplysninger, hvorom der skal gives meddelelse.

Stk. 4. En virksomhed, der ved lovens ikrafttræden

foretager registrering som nævnt i § 3, stk. 3, og den, der udøver virksomhed

som nævnt i § 21, stk. 1 og 2, skal indgive ansøgning om tilladelse hertil

senest 3 måneder efter lovens ikrafttræden.

§ 31. Loven gælder ikke for Færøerne.

§§ 3 og 4 i lov nr. 383 af 10 juni 1987 indeholder følgende bestemmelser:

»§ 3

Loven træder i kraft den 1. april 1988.

Stk. 2. Anmeldelse af registre som nævnt i § 1, nr. 3

og nr. 5 (§ 2, stk. 3, og § 3, stk. 4) og i § 7 g, stk. 1, som indsat ved §

1, nr. 10, der er taget i brug inden lovens ikrafttræden, skal ske senest 6

måneder efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3

§ 4

Stk. 1. § 1 gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2

Justitsministeriet, den 2. oktober 1987

Erik Ninn-Hansen

/Asbjørn Jensen

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter