Bekendtgørelse af lov om private registre m.v. (Registerlov)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 71 afgørelser
Retsinformation 60, Datatilsynet 10, Landsskatteretten 1
- § 3 15
- § 23 12
- § 12 11
- § 4 10
- § 9 7
- § 4 a 6
- § 2 5
- § 7 f 4
- § 4 b 4
- § 6 3
- § 20 3
- § 5 2
- § 1 2
- § 17 2
- § 13 2
De nyeste afgørelser
- SKAT har truffet afgørelse om, at den af selskabet, i perioden 1. juli 2015 til 31. oktober 2015, udbetalte rejsegodtgørelse ikke opfylder betingelserne for… Landsskatteretten · 27. september 2018
- SKAT's brug af ulovligt fremskaffede oplysninger Datatilsynet · 17. maj 2018
- Vedrørende registrering af telefonnumre i forbindelse med multimediebeskatning Datatilsynet · 29. september 2009
- Advarselsregister hos Rejsekort A/S (I) Datatilsynet · 11. maj 2007
- Advarselsregister hos Rejsekort A/S (II) Datatilsynet · 11. maj 2007
- Vedrørende Deres klage over registrering hos RKI Kredit Information A/S (tvangsakkord) Datatilsynet · 22. februar 2007
- Anmodning om oprettelse af et fælles skadesregister på forsikringsområdet Datatilsynet · 20. december 2006
- Vedrørende indsigt i forbindelse med Delphi Scoring-produktet Datatilsynet · 4. oktober 2005
- Spørgsmål om indhentelse af kreditoplysninger om stillingsansøgere Datatilsynet · 9. februar 2004
- Vedrørende optagelse af telefonsamtaler Datatilsynet · 27. januar 2004
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om private registre m.v.
(Registerlov)
Herved bekendtgøres lov nr. 293 af 8. juni 1978 om private
registre m.v. med de ændringer, der følger af lov nr. 383 af 10. juni 1987.
Den bekendtgjorte lovtekst gælder først fuldt ud fra den 1. april 1988.
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1. Registrering, der omfatter personoplysninger, og
hvor der gøres brug af elektronisk databehandling, og systematisk
registrering, der omfatter oplysninger om personers, institutioners,
foreningers eller virksomheders private eller økonomiske forhold eller i
øvrigt oplysninger om personlige forhold, som med rigmelighed kan forlanges
unddraget offentligheden, må kun finde sted efter reglerne i kapitel 2, 2 a,
2 b, 2 c og 3.
Stk. 2. Ved personoplysninger forstås oplysninger, som
kan henføres til bestemte personer, selv om det forudsætter kendskab til
personnummer, registreringsnummer eller lignende særlige identifikationer.
§ 2. Loven omfatter ikke registrering, der foretages
for en ofentlig myndighed, eller som i øvrigt omfattes af lov om offentlige
myndigheders registre, jf. dog kapitel 5.
Stk. 2. Loven omfatter ikke registrering, der alene
finder sted til brug for personalhistoriske undersøgelser eller udgivelse af
almindelige opslagsværker.
Stk. 3. Loven omfatter ikke registrering, der alene
finder sted til videnskabelige eller statistiske formål. Registrering til
disse formål af oplysninger som nævnt i § 3, stk. 2, må dog kun ske efter
forudgående anmeldelse til registertilsynet. Registertilsynet kan fastsætte
nærmere vilkår for registeret til beskyttelse af de registreredes privatliv,
herunder om samtykke fra den registrerede, om sletning og ajourføring af
oplysninger samt om sikkerhedsforanstaltninger mod, at registeret misbruges
Læs alt
eller kommer til uvedkommendes kendskab.
Stk. 4. Loven omfatter endvidere ikke edb-registre, der
alene indeholder retskildemateriale (retsinformationssystemer), som indgår i
det statslige retsinformationssystem, og som er offentligt tilgængelige.
Stk. 5. Registertilsynet kan tillade, at andre
retsinformationssystemer helt eller delvis undtages fra lovens bestemmeelser,
når dette skønnes ubetænkeligt. Registertilsynet kan fastsætte betingelser
for tilladelsen til beskyttelse af de registreredes privatliv.
Kapitel 2
Erhvervsvirksomheder m.v.
§ 3. Erhvervsvirksomheder, erhvervsdrivende,
institutioner, foreninger og lignende må kun foretage registrering som nævnt
i § 1 i det omfang, registreringen er et naturligt led i den normale drift af
virksomheder m.v. af den pågældende art.
Stk. 2. Oplysninger om enkeltpersoners rent private
forhold, herunder oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske,
seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold,
væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lign., må ikke
registreres, medmindre dette følger af anden lovgivning. Registrering må dog
ske, såfremt oplysningen er afgivet af den pågældende selv eller indhentet
med hans samtykke og der foreligger omstændigheder, hvor han må vide, at
oplysningen vil blive registreret. Det er endvidere en betingelse, at det er
nødvendigt for virksomheden m.v. at være i besiddelse af den pågældende
oplysning for at muliggøre en berettiget varetagelse af virksomhedens eller
andres tarv.
Stk. 3. Registertilsynet kan tillade, at oplysninger
registreres, uanset at betingelserne i stk. 2 ikke er opfyldt, når det er
nødvendigt for virksomheden m.v. at være i besiddelse af den pågældende
oplysning for at muliggøre en berettiget varetagelse af offentlige eller
private interesser, herunder hensynet til den pågældende selv, der klart
overstiger hensynet til de interesser, der taler imod registrering.
Stk. 4. Registre, hvor der gøres brug af elektronisk
databehandling, og som indeholder oplysninger som nævnt i stk. 2, må kun
oprettes efter forudgående anmeldelse til registertilsynet. Dette gælder dog
ikke for så vidt angår registre, der føres af foreninger og lign., i det
omfang registre alene omfatter oplysninger om foreningens medlemmer.
Stk. 5. Justitsministeren kan efter indhentet udtalelse
fra registertilsynet undtage bestemte typer registre som nævnt i stk. 4 fra
anmeldelsespligten.
Stk. 6. Oprettelse af registre med henblik på at advare
andre mod forretningsforbindelser meed eller ansættelsesforhold til en
registreret må kun finde sted efter forudgående tilladelse fra
registertilsynet.
Stk. 7. Tilladelse efter stk. 6 kan betinges bl.a. af,
at bestemte typer oplysninger ikke registreres, samt af, at registeret helt
eller delvis undergives reglerne i kapitel 3.
Stk. 8. Justitsministeren kan efter indhentet udtalelse
fra registertilsynet fastsætte, at nærmere angivne registre helt eller delvis
undergives reglerne i kapitel 3, og at bestemte typer oplysninger ikke må
indgå i de pågældende registre.
§ 4. Registrerede oplysninger om enkeltpersoners rent
private forhold, herunder oplysninger om race, religion og hudfarve, om
politiske, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om
helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og
lign., må ikke videregives uden samtykke fra den registrerede eller den, der
handler på dennes vegne, medmindre dette følger af anden lovgivning.
Registertilsynet kan dog tillade, at oplysninger som nævnt i 1. pkt.
videregives, når videregivelse sker til varetagelse af offentlige eller
private interesser, herunder hensynet til den pågældende selv, der klart
overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse.
Stk. 2. Andre registrerede oplysninger må kun
videregives uden den registreredes samtykke i det omfang, videregivelse uden
sådant samtykke er et naturligt led i den normale drift af virksomheder m.v.
af den pågældende art. Oplysninger om forhold, der ligger mere end 5 år
tilbage, må dog ikke videregives uden samtykke, medmindre det er åbenbart, at
det er af afgørende betydning for bedømmelsen af det forhold, som søges
belyst, at oplysningen videregives, eller adgangen til videregivelse følger
af anden lovgivning.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 gælder ikke for
videregivelse, der alene finder sted til brug i videnskabeligt eller
statistisk øjemed. I samme øjemed må der uanset bestemmelsen i stk. I ske
videregivelse af oplysninger om helbredsforhold.
Stk. 4. Samkøring af forskellige virksomheders
registre, hvor der gøres brug af elektronisk databehandling, må ikke finde
sted. Det samme gælder dog ikke samkøring, der foretages med henblik på
ajourføring af oplysninger om navne, adresser og lignende.
Stk. 5. Registertilsynet kan give tilladelse til
samkøring som nævnt i stk. 4, 1. pkt., når betingelserne i § 4, stk. 1-3, for
videregivelse af oplysningerne er opfyldt og hensynet til de interesser, som
samkøringen skal varetage, klart overstiger hensynet til de registrerede
personer og der er givet disse meddelelse om, at samkøring kan finde sted.
Registertilsynet kan fastsætte nærmere vilkår for tilladelsen, herunder
vilkår for anvendelsen af de oplysninger, der fremkommer ved samkøringen.
§ 4 a. Oplysninger om personnummer må kun
registreres, når betingelserne i § 3, stk. 2, er opfyldt.
Stk. 2. Registrerede oplysninger om personnummer må kun
videregives, når betingelserne i § 4, stk. 2, er opfyldt, og når
videregivelse er af afgørende betydning for at sikre en entydig
identifikation af den registrerede eller videregivelsen kræves af en
offentlig myndighed.
§ 4 b. Virksomheder må ikke videregive registrerede
oplysninger om forbrugere til andre virksomheder til brug ved markedsføring.
Stk. 2. Videregivelse som nævnt i stk. 1 kan dog ske,
når betingelserne i § 4 er opfyldt og den virksomhed, som ønsker at
videregive oplysningerne, ved kundeforholdets begyndelse eller på et senere
tidspunkt har givet den registrerede tydelig skriftlig meddelelse om, at
videregivelse kan finde sted, og den registrerede har givet sit udtrykkelige
samtykke til videregivelsen.
Stk. 3. Meddelelse som nævnt i stk. 2 skal indeholde
oplysning om, til hvilken type virksomhed oplysningerne agtes givet.
§ 5. Nægter virksomheden m.v. efter anmodning fra en
registreret at slette eller berigtige oplysninger, der angives at være
urigtige eller vildledende, eller at slette oplysninger, der ikke må
registreres, eller har virksomheden ikke inden 4 uger besvaret en henvendelse
herom fra den registrerede, kan den registrerede indbringe spørgsmålet for
registertilsynet, der træffer afgørelse om, hvorvidt der skal foretages
slettelse eller berigtigelse.
Stk. 2. Registertilsynet kan pålægge virksomheden at
give skriftlig underretning om berigtigelsen til alle, der har modtaget
oplysningen inden for de sidste 6 måneder, før den registrerede fremsatte sin
anmodning over for virskomheden. Virksomheden skal samtidig give den
registrerede meddelelse om, hvem der har modtaget underretning efter 1. pkt.
§ 6. I registre, hvor der gøres brug af elektronisk
databehandling (edb-registre), skal en oplysning slettes, når den på grund af
alder eller af andre grunde har mistet sin betydning for varetagelsen af
registerets opgaver.
Stk. 2. Edb-registre, der anvendes løbende, skal
indrettes således, at der kan foretages fornøden ajourføring af
oplysningerne.
Stk. 3. Virksomheder m.v. skal foretage den fornødne
kontrol til sikring af, at der ikke indføres urigtige eller vildledende
oplysninger i et edb-register. Oplysninger, der viser sig urigtige eller
vildledende, skal snarest muligt slettes eller berigtiges.
Stk. 4. Der skal træffes de fornødne
sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger i et edb-register misbruges
eller kommer til uvedkommendes kendskab.
§ 7. Bestemmelserne i § 6, gælder, uanset om
registeret underkastes elektronisk databehandling i udlandet.
Kapitel 2 a
Registrerede personers adgang til oplysninger om sig selv
§ 7 a. Hvor der ved registrerets førelse gøres brug
af elektronisk databehandling, skal virksomheden m.v. på begæring fra en
person give denne meddelelse om, hvad der er registreret om den pågældende.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis den
registreredes interesse i at få kendskab til oplysningerne findes at burde
vige for afgørende hensyn til offentlige eller private interesser, herunder
hensynet til den pågældende selv. Gør sådanne hensyn sig kun gældende for en
del af oplysningerne, skal den registrerede gøres bekendt med de øvrige
oplysninger.
Stk. 3. En person, der har fået meddelelse efter stk.
1, har ikke krav på ny meddelelse før 12 måneder efter sidste meddelelse,
medmindre den pågældende kan godtgøre en særlige interesse heri.
§ 7 b. Virksomheder m.v. skal på begæring give
meddelelse som nævnt i § 7 a, stk. 1, skriftligt.
Stk. 2. Ved registre, der indeholder oplysninger om
helbredsforhold, kan meddelelse gives i form af en mundtlig underretning, når
væsentlige hensyn til den registrerede taler herfor.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om betaling
for skriftlige meddelelser.
§ 7 c. Virksomheder m.v. skal snarest besvare
begæringer som nævnt i § 7 a, stk. 1. Er begæringen ikke besvaret inden 4
uger efter modtagelsen, skal virksomheden skriftligt underrette den
pågældende om grunden hertil.
Stk. 2. Afslår virksomheden m.v. den registreredes
begæring efter § 7 a, stk. 1, jf. stk. 2, skal virksomheden samtidig oplyse
den registerede om adgangen til at indbringe spørgsmålet for
registertilsynet.
§ 7 d. Afgørelser om retten til at få meddelt
oplysninger efter bestemmelserne i §§ 7 a, 7 b og 7 c kan indbringes for
registertilsynet.
§ 7 e. Bestemmelserne i §§ 7 a-d gælder, uanset om
registeret underkastes elektronisk databehandling i udlandet.
Kapitael 2 b
Registrering af telefonnumre
§ 7 f. I virksomheder m.v. må der ikke foretages
automatisk registrering af, hvilke telefonnumre der er foretaget opkald til
fra virksomhedens telefoner. Registrering må dog ske efter forudgående
tilladelse fra registertilsynet i tilfælde, hvor afgørende hensyn til private
eller offentlige interesser taler herfor. Registertilsynet kan fastsætte
nærmere vilkår for tilladelse.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke, hvis andet
følger af lov eller for så vidt angår de koncessionerede telefonselskabers
registrering af, til hvilke telefonnumre der er foretaget opkald, enten til
eget brug med henblik på opkrævning af betaling eller til brug ved teknisk
kontrol.
Kapitel 2 c
Pressens informationsregistre
§ 7 g. Loven omfatter ikke registre, hvor der gøres
brug af elektronisk databehandling, og som alene indeholder oplysninger, der
er offentliggjort i et periodisk skrift.
Stk. 2. Registre som nævnt i stk. 1 må kun oprettes
efter forudgående anmeldelse til registertilsynet.
Stk. 3. Registertilsynet kan fastsætte nærmere vilkår
for registeret til beskyttelse af de registreredes privatliv, herunder om
samtykke fra den registrerede, om sletning og ajourføring af oplysninger samt
om sikkerhedsforanstaltninger mod, at registeret misbruges eller kommer til
uvedkommendes kendskab.
§ 7 h. Registrerede oplysninger som nævnt i § 7 g,
stk. 1, må ikke videregives uden samtykke fra den registrerede eller den, der
handler på dennes vegne, medmindre dette følger af anden lovgivning eller
videregivelse sker således, at oplysningerne offentliggøres i et periodisk
skrift.
§ 7 i. Virksomheder m.v. skal på begæring fra en
person give denne meddelelse om, hvad der er registreret om den pågældende.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 7 a, stk. 3, og §§ 7 b-7 e
gælder tilsvarende for begæringer som nævnt i stk. 1.
Kapitel 3
Kreditoplysningsbureauer
§ 8. Den, som ønsker at drive virksomhed med
registrering af oplysninger til bedømmelse af økonomisk soliditet og
kreditværdighed med henblik på videregivelse (kreditoplysningsbureau), skal,
inden virksomheden begyndes, foretage anmeldelse til registertilsynet.
§ 9. Kreditoplysningsbureauer må kun registrere og
videregive oplysninger som efter deres art er af betydning for bedømmelse af
økonomisk soliditet og kreditværdighed.
Stk. 2. Oplysninger som nævnt i § 3, stk. 2, må ikke
registreres eller videregives.
Stk. 3. Oplysninger om forhold, der taler imod
kreditværdighed, og som er mere end 5 år gamle, må ikke registreres eller
videregives, medmindre det i det enkelte tilfælde er åbenbart, at forholdet
er af afgørende betydning for bedømmelsen af den pågældendes økonomiske
soliditet og kreditværdighed.
§ 10. Kreditoplysningsbureauer skal inden 4 uger
efter registreringen give meddelelse til den, der første gang optages i
registeret med oplysninger om andet end navn, adresse, stilling, erhverv
eller oplysninger, der fremgår af Statstidende eller frt kan indhentes fra
erhvervsregisteret. Meddelsen skal indeholde oplysning om den registreredes
adgang til at få oplysninger fra registeret efter bestemmelserne i § 11.
Stk. 2. Justitsministeren kan efter indhentet udtalelse
fra registertilsynet fastsætte, at andre typer af oplysninger kan
registreres, uden at der skal gives meddelelse efter stk. 1.
§ 11. Kreditoplysningsbureauet skal til enhver tid på
begæring af den registrerede inden 4 uger meddele denne indholdet af de
oplysninger og bedømmelser, bureauet har videregivet om den pågældende inden
for de sidste 6 måneder, samt af de øvrige oplysninger, som bureauet på
tidspunktet for begæringens fremsættelse har på kartotekskort, hulkort,
magnetbånd eller på anden måde i bearbejdet form, herunder af foreliggende
bedømmelser af den pågældende.
Stk. 2. Er bureauet i besiddelse af yderligere
materiale om den registrerede, skal dette samtidig meddeles den pågældende
med oplysning om materialets art samt om, at den registrerede kan få adgang
til at gennemgå det ved personlig henvendelse til bureauet.
Stk. 3. Den registrerede kan ikke forlange at blive
gjort bekendt med, hvorfra oplysningerne stammer, jf. dog § 14.
Stk. 4. Den registrerede kan forlange, at bureauet
giver meddelelse som nævnt i stk. 1 skriftligt. Justitsministeren fastsætter
regler om betaling for skriftlige meddelelser.
§ 12. Oplysninger om økonomisk soliditet og
kreditværdighed må kun meddeles skriftligt, jf. dog § 11, stk. 1 og 2.
Bureauet kan dog til abonnenter meddele summariske oplysninger mundtligt
eller på lignende måde, såfremt spørgerens navn og adresse noteres og
opbevares i mindst 6 måneder.
Stk. 2. Kreditoplysningsbureauers publikationer må kun
indeholde oplysninger i summarisk form og kun udsendes til personer eller
virksomheder, der abonnerer på meddelelser fra bureauet. Publikationerne må
ikke indeholde oplysninger om de registreredes personnummer.
Stk. 3. Summariske oplysninger om skyldforhold må kun
videregives, hvis oplysningerne hidrører fra Statstidende, eller hvis
oplysningerne vedrører skyldforhold til samme kreditor på mere end 1.000 kr.
og kreditor har erhvervet den registreredes skriftlige erkendelse af en
forfalden gæld, eller hvis der er foretaget retslige skridt mod den
pågældende. Oplysninger om endeligt godkendt gældssanering må dog ikke
videregives.
Stk. 4. Videregivelse af summariske oplysninger om
enkeltpersoners skyldforhold må kun ske på en sådan måde, at oplysningerne
ikke kan danne grundlag for vurderingen af økonomisk soliditet og
kreditværdighed for andre end de pågældende enkeltpersoner.
§ 13. Oplysninger eller bedømmelser, der viser sig
urigtige eller vildledende, skal snarest muligt slettes af registeret eller
berigtiges.
§ 14. Er en oplysning eller bedømmelse, der viser sig
urigtig eller vildledende, forinden blevet videregivet, skal bureauet straks
give skriftlig underretning om berigtigelsen til den registrerede og til
alle, der har modtaget oplysningen eller bedømmelsen inden for de sidste 6
måneder, før bureauet er blevet bekendt med forholdet. Den registrerede skal
tillige have meddelelse om, hvem der har modtaget underretning efter 1. pkt.,
og hvorfra oplysningen eller bedømmelsen stammer.
§ 15. Henvendelser fra en registreret om slettelse
eller berigtigelse af oplysninger eller bedømmelser, der angives at være
urigtige eller vildledende, eller om slettelse af oplysninger, der ikke må
registreres eller videregives, skal snarest og inden 4 uger efter modtagelsen
besvares skriftligt af bureauet.
Stk. 2. Nægter bureauet at foretage den begærede
slettelse eller berigtigelse, kan den registrerede inden 4 uger efter
modtagelsen af bureauets svar eller efter udløbet af den i stk. 1 nævnte
svarfrist indbringe spørgsmålet for registertilsynet, der træffer afgørelse
om, hvorvidt der skal foretages slettelse eller berigtigelse. Bestemmelsen i
§ 14 gælder tilsvarende.
Stk. 3. Bureauets svar skal i de i stk.2 nævnte
tilfælde indeholde oplysning om adgangen til at indbringe spørgsmålet for
registertilsynet og om fristen herfor.
§ 16. Overdragelse eller overgivelse i øvrigt af
registre må kun ske til anmeldt kreditoplysningsbureau og skal anmeldes til
registertilsynet uden ugrundet ophold.
Kapitel 4
Adresserings- og kuverteringsbureauer
§ 17. Virksomheder, der sælger adresser over grupper
af personer, institutioner, foreninger eller virksomheder, eller som for
tredjemand foretager kuvertering eller udsendelse af meddelelser til sådanne
grupper, må kun registrere:
1) navn, adresse, stilling, erhverv og
2) oplysninger, der frit kan indhentes fra erhvervsregisteret.
Stk. 2. Oplysninger om enkeltpersoners rent private
forhold, herunder oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske,
seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold,
væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lign., må ikke
registreres. Justitsministeren kan fastsætte yderligere begrænsning i
adgangen til at registrere bestemte typer af oplysninger.
§ 18. Bureauet skal i sine registre slette enhver,
der fremsætter skriftlig begæring herom.
Stk. 2. Fremsættes begæringen over for den, der
fremtræder som afsender, skal denne videresende begæringen til bureauet.
§ 19. Overlader foreninger og lignende
medlemsfortegnelser til et bureau med henblik på udsendelse af meddelelser
for foreningen m.v., må bureauet ikke uden foreningens samtykke videregive
medlemsfortegnelsen til tredjemand eller benytte den til udsendelser af
meddelelser for tredjemand.
Kapitel 5
Edb-servicebureauer
§ 20. Virksomheder, der for tredjemand, herunder for
en offentlig myndighed, udfører elektronisk databehandling af oplysninger som
nævnt i § 1, skal forinden foretage anmeldelse til registertilsynet.
Stk. 2. Virksomheden må ikke uden samtykke fra ejeren
af registeret anvende de modtagne oplysninger i andet øjemed end til
udførelsen af den opgave, aftalen vedrører, eller lade oplysningerne opbevare
eller bearbejde hos andre eller i udlandet.
Stk. 3. Virksomheden skal træffe fornødne
sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysningerne misbruges eller kommer til
uvedkommendes kendskab.
Kapitel 6
Registrering og elektronisk databehandling
i udlandet
§ 21. Oplysninger, der efter § 3, stk. 2, ikke må
registreres her i landet, må ikke indsamles med henblik på registrering i
udlandet. Systematisk indsamling af oplysninger i øvrigt med henblik på
registrering i udlandet må kun ske med registertilsynets tilladelse, for så
vidt registreringen her i landet ville kræve anmeldelse til registertilsynet
eller tilladelse efter denne lov.
Stk. 2. Registre, der indeholder oplysninger som nævnt
i § 3, stk. 2, må kun overlades til elektronisk databehandling i udlandet
efter forudgående tilladelse fra registertilsynet. Det samme gælder
systematisk indsamling af oplysninger som nævnt i § 3, stk. 2, med henblik på
elektronisk databehandling i udlandet. Bestemmelsen i 1. pkt. gælder dog
ikke, hvis registeret alene befinder sig her i landet for at blive undergivet
elektronisk databehandling.
Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1 og 2 kan kun meddeles,
når registertilsynet finder, at overladelsen ikke vil medføre en væsentlig
forringelse af den beskyttelse af den registrerede, loven tilsigter at sikre.
Stk. 4. Justitsministeren kan til opfyldelse af
internationale aftaler eller i øvrigt til fremme af internationalt samarbejde
om regulering af den art af virksomhed, der omfattes af loven, fastsætte, at
bestemmelserne i stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 ikke skal finde anvendelse i
forhold til bestemte andre lande eller bestemte typer af registre. Det kan
kun fastsættes efter indhentet udtalelse fra registertilsynet, og såfremt det
ikke vil medføre en væsentlig forringelse af den beskyttelse af den
registrerede, loven tilsigter at sikre.
Kapitel 7
Tilsyn og straf m.v.
§ 22. Registertilsynet fører tilsyn med, at der ikke
sker overtrædelse af loven eller bestemmelser, der er fastsat i medfør af
loven. Tilsynet påser herunder af egen drift eller efter klage fra en
registreret, at registeret er oprettet og anvendes i overensstemmelse med
loven og bestemmelser, der er fastsat i medfør af loven.
Stk. 2. Tilsynet kan kræve enhver oplysning, der er af
betydning for dets virksomhed, herunder til afgørelse af, om et forhold
falder ind under lovens bestemmelser.
Stk. 3. For så vidt angår virksomhed, der er
anmeldelsespligtig eller omfattes af bestemmelserne i § 3, stk. 6, § 21 eller
bestemmelser fastsat i medfør af § 3, stk. 8, har tilsynets medlemmer og
personale til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang
til alle lokaler, hvorfra registeret administreres eller kan benyttes, samt
til lokaler, hvor registeret eller de tekniske hjælpemidler opbevares eller
anvendes.
§ 23. Registertilsynet kan meddele pålæg om, at
registrering eller videregivelse, der ikke må finde sted efter denne lov,
skal ophøre, og at eksisterende registre, der føres i strid med loven eller
et i henhold hertil meddelt pålæg, skal slettes.
Stk. 2. Tilsynet kan pålægge en virksomhed m.v. at
foretage slettelse eller berigtigelse af en oplysning, som ikke må
registreres, eller som tilsynet finder urigtig eller vildledende.
Stk. 3. Tilsynet kan pålægge en person eller en
virksomhed m.v. at slette eller berigtige oplysninger, der er registreret før
lovens ikrafttræden, og som ikke må registreres efter loven, eller som
tilsynet finder urigtige eller vildledende.
Stk. 4. Tilsynet kan i særlige tilfælde pålægge en
virksomhed m.v. at slette oplysninger, der på grund af alder eller af andre
grunde har mistet deres betydning for varetagelsen af registerets opgaver.
Stk. 5. Tilsynet kan forbyde anvendelsen af en nærmere
angiven fremgangsmåde i forbindelse med indsamling eller videregivelse af
oplysninger, såfremt tilsynet finder, at den pågældende fremgangsmåde
medfører en væsentlig risiko for, at der registreres eller videregives
urigtige eller vildledende oplysninger eller oplysninger, som ikke må
registreres eller videregives.
Stk. 6. Tilsynet kan pålægge virksomheden m.v. at
foretage nærmere angivne kontrolforanstaltninger til sikring af, at der ikke
er eller bliver registreret eller videregivet oplysninger, som ikke må
registreres eller videregives, eller som er urigtige eller vildledende, samt
foranstaltninger til sikring eller forebyggelse mod, at de registrerede
oplysninger misbruges eller kommer til uvedkommendes kendskab.
§ 24. Justitsministeren kan til opfyldelse af
internationale aftaler eller i øvrigt til fremme af internationalt samarbejde
om kontrol med den art af virksomhed, der omfattes af loven, fastsætte regler
bl.a. om registertilsynets forhold til udenlandske tilsynsmyndigheder, om
anmeldelsespligt, om slettelse af registre og om, at bestemmelsen i § 22,
stk. 3, også finder anvendelse på anden virksomhed end nævnt i bestemmelsen.
§ 25. Registertilsynets afgørelser efter denne lov
kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 26. Registertilsynet kan fastsætte regler om form
og indhold for anmeldelser og ansøgninger efter loven.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om
betaling af gebyr for anmeldelser og tilladelser efter loven.
§ 27. Medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der:
1) overtræder § 2, stk. 3, § 3, stk. 2, 4 og 6, § 4, stk. 1, 1. pkt.,
stk. 2 og 4, § 4 a, § 4 b, § 5, stk. 2, 2. pkt., § 6, § 7 a, § 7 b, stk. 1-2,
§ 7 c, § 7f, § 7 g, stk. 1 og 2, § 7 h, § 7 i, §§ 8 og 9, § 10, stk. 1, § 11,
stk. 1, 2 og 4, §§ 12-14, § 15, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, §§ 16-20
og § 21, stk. 1 og 2.
2) undlader at efterkomme registertilsynets afgørelse efter § 5, stk. 1,
§ 7 d eller § 15, stk. 2, 1. pkt.,
3) undlager at opfylde registertilsynets krav efter § 22, stk. 2,
4) tilsidesætter vilkår som nævnt i § 2, stk. 3, 3. pkt., eller § 7 g,
stk. 3, eller en betingelse eller et vilkår for en tilladelse i henhold til
loven eller i henhold til forskrifter udstedt i medfør af loven eller
5) undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er meddelt i henhold
til loven eller i henhold til forskrifter udstedt i medfør af loven.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven,
kan der fastsættes straf af enten bøde eller hæfte for overtrædelse af
bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab,
andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar pålægges selskabet som sådant.
§ 26. Den, der driver eller er beskæftiget med
virksomhed som nævnt i § 3, stk. 6, § 8 og § 20, kan ved dom for strafbart
forhold frakendes retten hertil, såfremt det udviste forhold begrunder en
nærliggende fare for misbrug. I øvrigt finder straffelovens § 79, stk. 1, 3.
pkt., samt stk. 2 og 3, anvendelse.
Kapitel 8
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 29. Loven træder i kraft den 1. januar 1979.
Stk. 2. Bestemmelsern i § 1, stk. 1, nr. 3, i lov nr.
63 af 3. marts 1948 om ydelse af juridisk bistand samt om inkasso- og
detektivvirksomhed m.v. ophæves.
§ 30. For edb-registre, der er taget i brug inden
lovens ikrafttræden, får bestemmelsen i § 6 først virkning 1 år efter lovens
ikrafttræden.
Stk. 2. Kreditoplysningsbureauer, der eksisterer ved
lovens ikrafttræden, og virksomheder, der ved lovens ikrafttræden udfører
elektronisk databehandling for tredjemand som nævnt i § 20, skal indgive
anmeldelse senest 3 måneder efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3. I forhold til personer og virksomheder m.v.,
der ved lovens ikrafttræden er registreret i et kredioplysningsbureau, gælder
reglen i § 10, stk. 1, første gang der efter lovens ikrafttræden registreres
oplysninger, hvorom der skal gives meddelelse.
Stk. 4. En virksomhed, der ved lovens ikrafttræden
foretager registrering som nævnt i § 3, stk. 3, og den, der udøver virksomhed
som nævnt i § 21, stk. 1 og 2, skal indgive ansøgning om tilladelse hertil
senest 3 måneder efter lovens ikrafttræden.
§ 31. Loven gælder ikke for Færøerne.
§§ 3 og 4 i lov nr. 383 af 10 juni 1987 indeholder følgende bestemmelser:
»§ 3
Loven træder i kraft den 1. april 1988.
Stk. 2. Anmeldelse af registre som nævnt i § 1, nr. 3
og nr. 5 (§ 2, stk. 3, og § 3, stk. 4) og i § 7 g, stk. 1, som indsat ved §
1, nr. 10, der er taget i brug inden lovens ikrafttræden, skal ske senest 6
måneder efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3
§ 4
Stk. 1. § 1 gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2
Justitsministeriet, den 2. oktober 1987
Erik Ninn-Hansen
/Asbjørn Jensen
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Domstolens dom (Første Afdeling) af 4. oktober 2024. — Agentsia po vpisvaniyata mod OL. EU-domme · 4. oktober 2024
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat L. Medina fremsat den 30. maj 2024. — Agentsia po vpisvaniyata mod OL. EU-domme · 30. maj 2024
- 1986 LSF 32 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PRIVATE REGISTRE M.V. OG LOV OM OFFENTLIGE MYNDIGHEDERS REGISTRE Retsinformation · 21. maj 1988
- Forslag til Lov om ændring af lov om offentlige arkiver m.v. Retsinformation · 25. november 1998
- 1992 LSF 262 FORSLAG TIL LOV OM MASSEMEDIERS INFORMATIONSDATABASER Retsinformation · 31. marts 1993
- 1985 LSF 194 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PRIVATE REGISTRE M.V. Retsinformation · 21. maj 1988