Enlige forsørgere fra udlandet II Af fuldmægtig Hans-Jørgen Dam (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Enlige forsørgere fra udlandet II Af fuldmægtig
Hans-Jørgen Dam (* 1)
I Nyt fra Ankestyrelsen nr. 3/1996 var der en artikel, der bl.a.
diskuterede, hvilke krav der kunne stilles til beviset for en persons død, i
relation til den anden ægtefælles mulighed for at få særligt børnetilskud.
Klar dokumentation i form af dødsattester eller lignende officielle
dokumenter vil være at foretrække, og der vil i disse tilfælde sjældent opstå
tvivl. Ofte vil der imidlertid ikke foreligge sådan dokumentation, og der må
derfor foretages en vurdering på et andet grundlag.
En konkret sag
Sagen, som Ankestyrelsen havde lejlighed til at behandle, drejede sig om
en kvindelig flygtning med 3 børn. Kvinden var gift, men havde ikke haft
kontakt med manden siden 1992, da hun flygtede fra Somalia. Kvinden havde i
1993 hørt, at manden levede og boede i Somalia med en søn, men siden havde
der ikke været forlydender om ham.
Under sagens behandling blev det bl.a. gjort gældende, at det forhold at
man ikke havde kunnet få oplysninger om manden siden 1993, og de omfattende
uroligheder i Somalia, pegede i retning af mandens død.
Ankestyrelsen fandt ikke, at kvinden var berettiget til særligt
børnetilskud jf. børnetilskudslovens § 4, stk. 3 nr. 2. Ankestyrelsen lagde
vægt på, at sidst man hørte om manden var han ikke i nogen konkret livsfare.
Det forhold at der ikke var sikre forlydender om manden gennem 4 år, kunne
ikke i sig selv begrunde en formodning for, at han var død.
Dødsformodningsdom
Ankestyrelsen tog ved sagens behandling udgangspunkt i principperne i lov
om borteblevne § 6. Efter denne bestemmelse kan der afsiges
dødsformodningsdom 10 år efter at den borteblevne sidst vides at have været i
live. Såfremt den borteblevne dengang befandt sig i livsfare, eller der af
andre grunde er en til vished grænsende sandsynlighed for at han er død -
f.eks. fordi det skib eller luftfartøj, han var ombord i, er forsvundet - er
Læs alt
fristen kun 1 år.
Det ses således at der efter 10 år kan afsiges dødsformodningsdom. Selve
det forhold, at man ikke har haft viden om den pågældendes eksistens i 10 år
vil skabe en formodning for, at han er død.
Vedrørende muligheden for at bruge 1-års fristen er der en vis domspraksis
fra 1940erne og 1950erne vedrørende personer der forsvandt under 2.
verdenskrig. Disse situationer kan minde om de tilfælde hvor personer er
forsvundet i f.eks. Somalia, Jugoslavien eller Rwanda.
Efter domspraksis er betingelserne for at bruge 1-års fristen ret strenge.
Fristen kan ikke uden videre bruges på personer der er forsvundet i
fangelejre, under aktiv krigstjeneste eller efter et bombardement. Det
forhold at et område f.eks. er blevet bombet betyder at nogle er døde, men
ikke at alle i området er døde. Hvis ikke alle er døde, er det ikke i sig
selv sandsynliggjort at bestemte enkeltpersoner er døde.
En dom fra 1949 vedrørte en gruppe jøder, der var forsvundet i en tysk
koncentrationslejr. Man havde sidst hørt om dem, da de i 1941 blev sendt til
tvangsarbejde. Landsretten fandt ikke, at man kunne statuere en »konkret
livsfare« eller andre omstændigheder, der begrundede en til vished
grænsende sandsynlighed for at de var døde. Der var herefter ikke grundlag
for at bruge den korte frist.
For at bruge den korte 1-års frist skal der således foreligge en konkret
individuel fare for den forsvundne på et bestemt sted og tidspunkt.
Som et eksempel på at den korte frist har fundet anvendelse skal nævnes en
afgørelse i Østre Landsret i en kendelse af 19. juni 1951: En mand var i tysk
fangelejr, og forsøgte i 1944 at flygte. Under flugten stjal han mad og tøj.
Manden blev fanget igen og overført til en koncentrationslejr. Straffen for
flugt og tyveri var sædvanligvis døden. Ifølge flere andenhåndsvidner blev
manden hængt i 1945. Retten fandt, at der var en til vished grænsende
sandsynlighed for, at manden døde efter nytår 1944 og inden kapitulationen. I
dette tilfælde var der således sandsynliggjort et bestemt sted i en navngivet
koncentrationslejr, en bestemt dødsmåde (hængning) og et bestemt ca.
tidspunkt (efter nytår 1944 og inden kapitulationen).
Det kan således konkluderes, at det forhold at en forsvunden person har
opholdt sig i et meget uroligt område, været i krig, været indsat i fangelejr
el. lign. ikke i sig selv giver anledning til at fravige hovedreglen om at
der først kan afsiges dødsformodningsdom efter 10 år.
Borteblevnelovens principper i børnetilskudsloven
Når der er fastsat så strenge kriterier for at erklære en borteblevet for
død, så hænger det bl.a. sammen med retsvirkningerne af en sådan
dødsformodningsdom. Boet efter den forsvundne deles mellem arvingerne, og en
evt. ægtefælle kan gifte sig igen.
Hvis den forsvundne efterfølgende dukker op igen, har han efter nærmere
regler mulighed for at få sin ejendom tilbage, men arvingerne kan have
forbrugt eller solgt det arvede, og hvis ægtefællen har indgået nyt ægteskab
regnes det første som tvangsopløst. Det har således alvorlige konsekvenser at
bliver erklæret formodet død, og derfor er der store beskyttelseshensyn at
tage til den forsvundne.
Det samme gør sig ikke gældende efter børnetilskudsloven, hvor
konsekvensen af at blive erklæret død alene er, at ens ægtefælle kan få en
bestemt offentlig ydelse. Det kan derfor overvejes, om der i afgørelserefter
børnetilskudslovens § 4, stk. 3, nr. 2 bør anvendes en lempeligere vurdering
end efter borteblevneloven.Den konkretesag som Ankestyrelsen har behandlet
gav dog ikke anledning til at foretage en sådan mere lempelig vurdering, da
manden sidst man hørte om ham, ikke var i nogen konkret livsfare og der ikke
iøvrigt forelå oplysninger, der tydede på, at han ikke længere levede.
Kompetence
Efter borteblevneloven kan der kun afsiges dødsformodningsdom over danske
statsborgere. Dog kan der afsiges dødsformodningsdom over udlændinge med
ejendele i Danmark, men kun forsåvidt angår disse ejendele.
Typisk vil der således ikke kunne afsiges dødsformodningsdom over f.eks.
flygtninges ægtefæller, der er blevet i hjemlandet. Kommunerne har derfor
kompetencen til administrativt at beslutte om den forsvundne kan anses for at
være død i relation til børnetilskudslovens regler.
Lignende dokumenter
- Enlige forsørgere fra udlandet af fuldmægtig Hans-Jørgen Dam (* 1) Retsinformation · 15. oktober 1997
- Ankestyrelsens principafgørelse B-4-97 om særligt børnetilskud - flygtning - udlænding - gift - forsvundet - død - borteblevne - dødsformodning Retsinformation · 10. juli 2013
- Ankestyrelsens principafgørelse B-7-97 om ordinært og ekstra børnetilskud - enlig forsørger - gift - fysisk adskilt fra ægtefælle - Kriminalforsorgen - fængsel - udland Retsinformation · 10. juli 2013
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat N. Wahl fremsat den 29. november 2018. — E. mod Staatssecretaris van Veiligheid en Justitie. EU-domme · 29. november 2018
- Reelt enlig? Af fuldmægtig Carsten Lærkholm (* 1) Retsinformation · 4. juni 1998
- Tilføjelse til betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling mellem enlige adoptanter og eneforsørgere med hensyn til ret til det særlige børnetilskud Notat Retsinformation · 5. juli 2007