Spring til indhold

Retsinformation

Tilføjelse til betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling mellem enlige adoptanter og eneforsørgere med hensyn til ret til det særlige børnetilskud Notat

2006/1 BTB 74Betænkning over beslutningsforslagFolketinget5. juli 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Tilføjelse til betænkning afgivet af Socialudvalget den 29.

maj 2007

Tilføjelse til betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om

ligestilling mellem enlige adoptanter og eneforsørgere med hensyn til ret til

det særlige børnetilskud

[af Anne Baastrup (SF) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 11. januar 2007 og var til

1. behandling den 23. marts 2007. Beslutningsforslaget blev efter 1.

behandling

henvist til behandling i Socialudvalget. Udvalget afgav den 10. maj 2007

betænkning

over beslutningsforslaget. 2. behandling den 24. maj 2007 blev afbrudt, og

beslutningsforslaget blev henvist til fornyet behandling i udvalget.

Møder

Udvalget har efter beslutningsforslaget blev henvist til fornyet

udvalgsbehandling, behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har, efter at beslutningsforslaget blev henvist til

fornyet udvalgsbehandling, modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Saroj

Østergaard Khadka. Familie- og forbrugerministeren har skriftligt over for

udvalget

kommenteret henvendelsen til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget modtog den 24. maj 2007 svar på spørgsmål nr. 20 fra

familie- og forbrugerministeren. Herudover har udvalget stillet yderligere 6

spørgsmål til familie- og forbrugerministeren til skriftlig besvarelse, som

denne har besvaret. 4 af udvalgets spørgsmål og familie- og

Læs alt

forbrugerministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til tilføjelsen til

betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, DF og KF) indstiller beslutningsforslaget til

forkastelse.

Et

mindretal

i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller

beslutningsforslaget til

vedtagelse

uændret.

Socialdemokratiets, Det

Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af

udvalget indstiller fortsat beslutningsforslaget til vedtagelse, idet

partierne

konstaterer, at ministeren ikke har et klart svar på, hvorfor børn af enlige

adoptanter skal behandles anderledes end børn af enlige, der f.eks. er blevet

gravide ved insemination via en anonym donor. S, RV, SF og EL står helt

uforstående over for ministerens argumentation og definition af udtrykket

social

begivenhed og vil arbejde videre med spørgsmålet om, om det i det hele taget

er

en argumentation, der kan tåle en nærmere prøvelse. S, RV, SF og EL finder,

at

der er tale om klar diskrimination af et barn fra udlandet. Men det er måske

også det, der er hensigten?

Samtidig henviser S, RV,

SF og EL til udtalelsen fra Institut fra Menneskerettigheder (IMR), jf.

familie- og forbrugerministerens svar på spørgsmål nr. 20. Af udtalelsen

fremgår, at IMR vurderer, at børnetilskudsloven ikke er i overensstemmelse

med

de relevante FN konventioner, og det er sandsynligt, at Danmark vil kunne

blive

dømt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) for krænkelse af den

europæiske

menneskerettighedskonvention (EMRK), jf. nedenstående citater fra IMR’s

udtalelse:

»Ud fra artikel 10,1 og 3

forekommer børnetilskudslovens skelnen mellem visse eneadoptanter og andre

eneforsørgere i tildelingen af det særlige børnetilskud ikke i

overensstemmelse

med kravet om statens anerkendelse af, at den størst mulige beskyttelse og

bistand skal ydes til familien, herunder dens stiftelse og dens

forsørgeropgaver

(art. 10,1), og at beskyttelse og bistand skal ydes til børn og unge uden

nogen

forskelsbehandling på grund af herkomst eller andre forhold (10,3).«

»3.

Sammenfatning af instituttets vurdering

De gældende bestemmelser

om ydelse af det særlige børnetilskud i Børnetilskudslovens § 4, stk. 3,

litra

1-3 er efter IMRs vurdering ikke i overensstemmelse med FNs konvention om

økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, art. 10,1-2 og artikel 11 i

sammenhæng med art. 2,2. Der er tillige tale om, at lovens bestemmelser ikke

tager barnets selvstændige rettigheder i betragtning, og hermed er loven ikke

på linje med BKs art. 24 og 26 i sammenhæng med art. 2 og art. 3. Endelig er

det IMRs vurdering, at en konkret afgørelse på baggrund af loven ville kunne

pådømmes ved EMD som en krænkelse af EMRK, tillægsprotokol 1, art. 1 i

sammenhæng med art. 14.«

Således opfordrer S, RV,

SF og EL på det kraftigste regeringen og Dansk Folkeparti til at genoverveje

deres

stillingtagen til beslutningsforslaget, som ville rette op på denne urimelige

forskelsbehandling.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for tilføjelsen til betænknings afgivelse ikke

repræsenteret

med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med

indstillinger eller politiske udtalelser i tilføjelsen til betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tilføjelsen

til betænkning.

Hans Andersen (V)

Anne-Mette Winther Christiansen (V)

Gudrun Laub (V)

nfmd.

Inger Beinov Støjberg (V)

Pia Kristensen (DF)

fmd.

Henrik Brodersen (DF)

Tina Petersen (DF)

Tom Behnke (KF)

Per Ørum Jørgensen (KF)

Mette Frederiksen (S)

Hüseyin Arac (S)

Lene Hansen (S)

Lise von Seelen (S)

Martin Lidegaard (RV)

Bente Dahl (RV)

Pernille Vigsø Bagge (SF)

Line Barfod (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

51

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

4

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 74 efter

afgivelse af betænkning

Oversigt over bilag vedrørende B 74

Bilagsnr.

Titel

24

Bilaget er udgået

25

Henvendelse af 24/5-07 fra Saroj Østergaard Khadka

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 74

Spm.nr.

Titel

20

Spm. om, hvorvidt den gældende lovgivning om

børnetilskud, hvor der er forskel mellem enlige forsørgere og enlige

adoptanter med hensyn til retten til det særlige børnetilskud, er i strid med

menneskerettighedskonventionerne, til familie- og forbrugerministeren, og

ministerens

svar herpå

21

Spm. om oversendelse af højesteretsdommen fra den 2.

november 2006, der refereres til i ministerens svar på spørgsmål nr. 20, til

familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm. om, hvorfor der er tale om en »social begivenhed«,

der giver ret til det særlige børnetilskud, når en enlig bliver gravid med

anonym sæddonation, mens dette ikke er tilfældet, når en enlig vælger at

adoptere

et barn, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm. om ministerens kommentar til den samlede

sammenfatning af vurderingen fra Institut for Menneskerettigheder og ikke

blot den del, der vedrører krænkelse af den europæiske

menneskerettighedskonvention,

til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm. om, hvor stort flertallet var i den omtalte

højesteretsdom af 2. november 2006, jf. svar på spørgsmål nr. 20, til

familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm. om, hvor ofte og i hvilke sager Højesteret inden for

de seneste år er blevet underkendt af Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol,

til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm. om kommentar til henvendelse af 24/5-07 fra Saroj

Østergaard Khadka, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar

herpå

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til familie- og

forbrugerministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og familie- og forbrugerministerens svar

herpå er optrykt efter ønske fra S, RV, SF og EL.

Spørgsmål 20:

Ministeren bedes indhente udtalelse fra Institut for

Menneskerettigheder, om hvorvidt den gældende lovgivning om børnetilskud,

hvor

der er forskel mellem enlige forsørgere og enlige adoptanter med hensyn til

rette til det særlige børnetilskud er i strid med

menneskerettighedskonventionerne.

Svar:

Jeg vedlægger en udtalelse indhentet fra Institut for

Menneskerettigheder.

I sin sammenfatning nævner instituttet, at det er dets

vurdering, at en konkret afgørelse på baggrund af loven vil kunne pådømmes

ved

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Jeg skal hertil bemærke, at den danske Højesteret er kommet

til et andet resultat.

I begrundelsen for sin afgørelse af 2. november 2006 nævner

Højesterets flertal, at det faktiske forhold, at det uden for familieforhold

mv. for tiden stort set kun er udenlandske børn, der adopteres af enlige

personer her i landet, efter deres opfattelse ikke kan føre til, at Det

Sociale

Nævns afslag på at yde særligt børnetilskud udgør en usaglig

forskelsbehandling

i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller med de øvrige

konventionsbestemmelser, som klageren har henvist til.

Notat

om børnetilskud,

herunder til enlige forsørgere og enlige adoptanter

1. Baggrund

Folketingets Socialudvalg har bedt Institut for

Menneskerettigheder (IMR) om at vurdere den gældende lovgivning for

børnetilskud i lyset af Danmarks menneskerettighedsforpligtelser, særligt med

fokus på forskellen mellem enlige forsørgere og enlige adoptanter mht. retten

til det særlige børnetilskud.

Denne vurdering er aktualiseret af et forslag til

folketingsbeslutning om ligestilling mellem enlige adoptanter og

eneforsørgere

med hensyn til det særlige børnetilskud (B-74).

2. Instituttets vurdering

Pga. den korte tidsfrist for IMRs besvarelse af spørgsmålet har

det ikke været muligt at analysere problemstillingerne til bunds, herunder

har

der ikke været tid til at finde frem til alle relevante fortolkningsbidrag

til

den gældende lovgivning, som rækker langt tilbage i tid, ligesom der ikke har

kunnet foretages en tilbundsgående eftersporing af afgørelser fra FNs

menneskerettighedsorganer og domme fra den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol.

Den gældende retstilstand

I den omhandlede lovgivning, børnetilskudslovens § 4, stk.

3,1-3, kan der gives særligt børnetilskud til eneforsørgere, hvor faderskabet

til barnet ikke er fastslået, når kun én af barnets forældre lever, når

barnet

efter forældremyndighedsindehaverens død adopteres af en ægtefælle eller af

en

enlig person samt i visse tilfælde, hvor en af eller begge forældrene

modtager

pension.

Formålet med de relevante bestemmelser i den gældende

lovgivning, børnetilskudslovens § 4, stk. 3, 1-3, kan være 1) at afhjælpe de

økonomiske konsekvenser af en uventet opstået eneforsørgerstatus og/eller 2)

at

afhjælpe økonomien i en børnefamilie med kun én forsørger.

Lovens hensigt ser ud til at skulle dække både formål 1) og 2),

idet den særlige børneydelse tildelt eneforsørgere, hvor faderskabet ikke er

fastslået (§ 4, stk.3, 1), i almindelighed kan henregnes til formål 2), mens

de

øvrige tilfælde (§§ 4, stk. 3, 2 og 4, stk. 3, 3) i reglen vil opfylde formål

1).

Lovens formål er centralt for vurderingen af de menneskeretlige

forpligtelser. For skal loven afhjælpe en uventet opstået økonomisk

situation,

er det ganske rigtigt, at eneadoptanter ikke vil kunne komme i betragtning,

idet de har været forberedt på deres situation som eneforsørgere. Det har

iflg.

notat fra Familiestyrelsen netop været argumentet for ikke at ændre loven, at

der ved eneadoption ikke er tale om en udefra kommende (dvs. uventet)

begivenhed, men at eneadoptanten tværtimod i almindelighed har været klar

over sit økonomiske grundlag forud for adoptionen.

Er det lovens formål at afbøde en uventet økonomisk forværring

af familiens situation, så er loven dog ikke konsekvent, når den giver

mulighed

for at yde tilskud til eneforsørgere, som ikke har en kendt eller fastslået

fader til barnet. Her vil moderen i nogle tilfælde være klar over, at hun

bliver eneforsørger, og i nogle tilfælde vil hun bevidst tage dette valg.

Loven skeler ikke til, hvad baggrunden er for, at faderskabet ikke er kendt.

I

bemærkningerne til lov om børnetilskud og andre familieydelser (nr. 236 af 2.

juni 1967) hedder det, at de sociale myndigheder i tildelingen af det særlige

børnetilskud til et barn, hvis fader ikke kendes, ikke bør knytte ydelsen til

moderens vilje til at oplyse, hvem faderen er, da »sådanne oplysninger ( )

ikke

(bør) knyttes til den familiepolitiske lovgivnings bestemmelser om ydelser

til

børn« (Lovtidende 1967, sp. 682). Heraf kan man konkludere, at det ikke har

været lovgivers intention at lade ydelsen være afhængig af, om status som

eneforsørger

var uventet eller udefra betinget, ydelsen har taget sigte på at afhjælpe en

mindre

gunstig økonomisk situation for den eneforsørgende mor, dvs. det ovenfor

skitserede formål

2).

Højesteret har i dom af 2. nov. 2006 slået fast, at loven ikke

giver mulighed for at lade eneadoptanter, som ikke har en forudgående

tilknytning til barnet fra før adoptionen, få adgang til det særlige

børnetilskud. Højesteret analyserer ikke lovbestemmelsens formål, men baserer

sin afgørelse på lovens formulering og de motiver, der lå bag en justering af

loven i 1986. Højesteret konstaterer endvidere, at man ikke finder afslag på

særligt børnetilskud til en eneadoptant »i strid med Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions art. 14, jf. art. 8 eller art. 1, i den første

tillægsprotokol, eller med andre konventionsbestemmelser.«i)

Østre

Landsret har i sin forudgående dom i sagen ganske kortfattet tilsluttet sig

Det

sociale Nævns afgørelse og fortolkning af børnetilskudsloven og finder ikke,

at

der er modstrid med de i sagen anførte internationale

menneskerettighedskonventioner,

her Racediskriminationskonventionen og FNs konvention om barnets

rettigheder.ii)

Økonomiske og sociale

menneskerettigheder i FN systemet.

I en menneskeretlig analyse er det nødvendigt at overveje lovens

formål for at kunne vurdere, om lovgivningen, in casu børnetilskudsloven § 4,

stk. 3,1-3, må opfattes som et element af de menneskerettigheder, som Danmark

har forpligtet sig til at leve op til uden diskrimination.

De FN-konventioner, som særligt er relevante, er FNs konvention

om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ØSKR) samt FNs konventionen

om barnets rettigheder (BK).

I ØSKR omhandler artikel 10 beskyttelse og bistand til familien,

og det hedder:

»De i denne konvention deltagende stater anerkender at:

1.

Den

størst mulige beskyttelse og bistand skal ydes familien, som er samfundets

naturlige og grundlæggende gruppeenhed, især til dens stiftelse, og så længe

den har forsørgerpligt over for børn under uddannelse. (...)

3.

Særlige

forholdsregler skal tages med hensyn til beskyttelse af og bistand til alle

børn og unge uden nogen forskelsbehandling på grund af herkomst eller andre

forhold. Børn og unge skal beskyttes mod økonomisk og social udnyttelse. Det

skal være strafbart efter loven at beskæftige dem ved arbejde, der er

skadeligt

for deres moral eller helbred, er livsfarligt eller må påregnes at hæmme

deres

normale udvikling. Staterne bør endvidere fastsætte aldersgrænser, under

hvilke beskæftigelse af børn ved lønnet arbejde skal være forbudt og strafbar

efter loven.«

Ud fra artikel 10,1 og 3 forekommer børnetilskudslovens skelnen

mellem visse eneadoptanter og andre eneforsørgere i tildelingen af det

særlige

børnetilskud ikke i overensstemmelse med kravet om statens anerkendelse af,

at

den størst mulige beskyttelse og bistand skal ydes til familien, herunder

dens

stiftelse og dens forsørgeropgaver (art. 10,1), og at beskyttelse og bistand

skal ydes til børn og unge uden nogen forskelsbehandling på grund af herkomst

eller andre forhold (10,3).

Når lovens hensigt med støtten til den eneforsørgende moder,

hvor faderskabet ikke er fastslået, er en afhjælpning af hendes økonomiske

stilling

netop som eneforsørger, som godtgjort ovenfor, er det relevant at sammenholde

denne ret til støtte med ØSKR, hvor det i artikel 11 hedder:

1. De i denne konvention deltagende stater anerkender ethvert

menneskes ret til en levefod, som er tilstrækkelig for vedkommende selv og

vedkommendes familie, herunder passende ernæring, beklædning og bolig og til

fortsat forbedring af vedkommendes levevilkår. De deltagende stater vil

træffe

passende foranstaltninger til at sikre virkeliggørelsen af denne ret (...)«

Hvad der skal forstås med formuleringen »en levefod, som er

tilstrækkelig for vedkommende selv og vedkommendes familie« er afhængigt af

et

givet lands ressourcer, men FNs komite for økonomiske, sociale og kulturelle

rettigheder har lagt særligt vægt på forpligtelsen i artikel 2,2 til ikke at

diskriminere i adgangen til konventionens rettigheder (CESCR General Comment

3,

pkt.1).

ØSKRs art. 2,2 lyder:

De i denne konvention deltagende stater forpligter sig til at

garantere, at de i konventionen anførte rettigheder gennemføres uden

forskelsbehandling af nogen art i henseende til race, hudfarve, køn, sprog,

religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social herkomst,

formueforhold, fødsel eller anden stilling

Disse sidstnævnte kriterier i art 2,2 »fødsel eller anden

stilling« kan bl.a. dække adopterede børn.

Med børnetilskudslovens § 4, stk. 3,1 er det særlige

børnetilskud blevet tildelt eneforsørgere med henblik på at bidrage til

familiens levefod, og loven er dermed med til at sætte en standard for, hvad

der er »en levefod, som er tilstrækkelig for vedkommende selv og vedkommendes

familie« i dagens Danmark. Og når staten har truffet en »foranstaltning for

at

virkeliggøre denne ret«, skal staten også sikre, at denne ret kan nydes uden

forskelsbehandling som angivet i ØSKR, art. 2,2.

Børnekonventionens

bestemmelser

Børnetilskudsloven bør også analyseres i lyset af BK, da det

særlige børnetilskud skal bidrage til at betrygge eneforsørgeren økonomisk

netop som forsørger, dvs. med henblik på udgifter under barnets opvækst.

BK slår fast, at staten skal sikre, at konventionens rettigheder

kan nydes af ethvert barn uden forskelsbehandling af nogen art og herunder

uden hensyn til dets eller dets forældres »fødsel eller anden stilling« (art.

2,1), som også nævnes i ØSKR, art. 2,2. Dette forbud mod forskelsbehandling

gælder imidlertid kun de rettigheder, som er formuleret i konventionen i

øvrigt.

Men hertil kommer i BK, at barnet skal beskyttes mod alle former

for forskelsbehandling pga. forældres »stilling« (art. 2,2). Dette forbud mod

forskelsbehandling er formuleret som en mere generel

anti-diskriminationsbestemmelse. Formuleringen om, at staten skal træffe

»alle

passende forholdsregler« herimod lægger dog op til, at staten har en vis

skønsmargin til at definere, hvilke forholdsregler, der kan blive tale om.

BKs artikel 26 og 27 omhandler rettigheder til socialøkonomiske

ydelser og vilkår.

Med hensyn til barnets socialøkonomiske forhold slår BKs artikel

26 fast, at

1.

Deltagerstaterne

skal anerkende ethvert barns ret til at nyde godt af social sikkerhed,

herunder

social forsikring, og skal tage de nødvendige forholdsregler for at opnå

uindskrænket opnåelse af denne ret i overensstemmelse med national ret.

2.

Hvor

det er hensigtsmæssigt bør bistanden ydes under hensyntagen til de

forhåndenværende midler og omstændighederne, for barnet og de personer, der

har

ansvaret for barnets underhold, og til enhver anden omstændighed af betydning

for en bistandsansøgning indgivet af barnet eller på dettes vegne.

BK lader hermed barnet som sådant have ret til social sikkerhed.

Her er det således ikke forældrenes ret til at modtage sociale ydelser

afhængigt af deres situation, som er i fokus, men derimod barnets.

Om barnets ret til en

vis levestandard siger konventionens artikel 27:

1.

Deltagerstaterne

anerkender ethvert barns ret til den levestandard, der kræves for barnets

fysiske, psykiske, åndelige, moralske og sociale udvikling.

2.

Forældrene

eller andre med ansvar for barnet har hovedansvaret for efter evne og

økonomisk

formåen at sikre de levevilkår, der er nødvendige for barnets udvikling.

3.

Deltagerstaterne

skal i overensstemmelse med nationale forhold og inden for deres evner og

økonomiske

muligheder træffe passende forholdsregler for at bistå forældre og andre med

ansvar for barnet med at gennemføre denne ret og skal i tilfælde af behov

derfor yde materiel bistand og udarbejde støtteprogrammer, især med hensyn

til ernæring, beklædning og bolig.

Artikel 27 understreger, at det er forældrene, der har

hovedansvaret for at sikre barnets levevilkår, men opfordrer staten til at

bistå forældre eller andre med at gennemføre denne ret, bl.a. materielt.

Som nævnt ovenfor i analysen af, hvad der skal forstås ved »en

levefod, som er tilstrækkelig«, som nævnt i ØSKR, art. 11,1, gælder det også

i

relation til børnekonventionens art. 27,1, at »den levestandard, der kræves

for barnets (...) udvikling« bl.a. er defineret af de gældende bestemmelser

om

tildeling af det særlige børnetilskud (§ 4, stk. 3, 1), og det medfører, at

denne bistand, som ydes af staten til at sikre den levestandard, der kræves,

skal kunne nydes af ethvert barn uden forskelsbehandling pga. barnets »fødsel

eller anden stilling«, som det siges i BK, art. 2,1.

Efter BKs principper bør barnets ret til social sikkerhed og en

betrygget levestandard, som beskrevet i artikel 26 og 27, indgå i grundlaget

for tildelingen af særligt børnetilskud. Barnet har ingen indflydelse på,

hvordan dets familiesituation er blevet til, og derfor må det set fra en

børnerettighedsvinkel

forekomme som en forskelsbehandling af barnet, at en social ydelse som det

særlige børnetillæg gives til nogle eneforsørgere og ikke til andre og alt

andet lige, betyder loven, som den er nu, at barnet af en eneadoptant ikke

har

ret til social sikkerhed på lige fod med børn af andre eneforsørgere.

Sociale rettigheder i

lyset af den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Endelig kan en analyse af loven om det særlige børnetilskud ske

i forhold til bestemmelser og afgørelser inden for det europæiske

menneskerettighedssystem. Også i den Europæiske Menneskerettighedskonvention

(EMD) er der krav om, at konventionens rettigheder skal nydes lige af alle

uden

diskrimination »pga. køn, race,( ) fødsel eller andet forhold« (art. 14).

I en kendelse fra en storjury under den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol (EMD) (Stec and others vs. The United Kingdom, 12.

april 2006) har domstolen fastslået, at visse sociale ydelser er omfattet af

ejendomsbegrebet, som er beskyttet i Tillægsprotokol 1 til EMK, art. 1. Det

følger heraf, at EMD kan tage stilling til, om der er tale om diskrimination

mht. tildeling af bl.a. børnetilskud.iii)

På baggrund af ovenstående analyser af hensigten med loven om

det særlige børnetillæg (især § 4, stk. 3,1) finder IMR det sandsynligt, at

Danmark vil kunne blive dømt ved EMD for at krænke tillægsprotokol 1, art. 1

i

sammenhæng med art. 14.

3. Sammenfatning af instituttets vurdering

De gældende bestemmelser om ydelse af det særlige børnetilskud i

Børnetilskudslovens § 4, stk. 3, litra 1-3 er efter IMRs vurdering ikke i

overensstemmelse med FNs konvention om økonomiske, sociale og kulturelle

rettigheder, art. 10,1-2 og artikel 11 i sammenhæng med art. 2,2. Der er

tillige tale om, at lovens bestemmelser ikke tager barnets selvstændige

rettigheder i betragtning, og hermed er loven ikke på linje med BKs art. 24

og

26 i sammenhæng med art. 2. Endelig er det IMRs vurdering, at en konkret

afgørelse på baggrund af loven ville kunne pådømmes ved EMD som en krænkelse

af

EMRK, tillægsprotokol 1, art. 1 i sammenhæng med art. 14.

IMR har tidligere udtalt sig, om end meget kortfattet i det

samme spørgsmål.iv)

Institut for Menneskerettigheder/Anette Faye Jacobsen, 22. maj

2007.

i) Højesteretsdom 2. november

2006 i sag 161/2005 (2. afd.), U2007.341H., s. 342.

ii) Østre Landsrets dom 15.

marts 2005 (12. afd.), U2007.341H, s. 346.

iii) For en nærmere diskussion

af storjuryens admissibilitetskendelse, se Helle Krunke: »Udviklingen i den

ejendomsretlige beskyttelse af sociale ydelser og social pension i art. 1,1

tillægsprotokol, til EMRK«. Ugeskrift for Retsvæsen, 7, 2007, s. 41-47.

iv) Alternativ rapport til

Danmarks anden rapport til FNs Børnekomité vedrørende FN-konventionen om

Barnets Rettigheder – om etniske minoritetsbørns forhold i Danmark.

Udgivet af

Nævnet for Etnisk Ligestilling. 1999. S. 24.

Spørgsmål 21:

Ministeren bedes oversende højesteretsdommen fra den 2. november

2006, der refereres til i ministerens svar på spørgsmål 20 på B 74.

Svar:

En kopi af Højesterets dom af 2. november 2006 vedlægges, som

den er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2007.341 H.

TFA2007.197/1H

Ikke særligt børnetilskud til barn, der var adopteret af eneadoptant.

Almindelige emner 1.2 -

Forvaltningsret 26.2 - Menneskerettigheder 1.4, 1.9 og 2.

A, der var født i 1992, blev i 1999 gennem et adoptionscenter

adopteret af B som eneadoptant. B søgte i 2001 om særligt børnetilskud til A

i

medfør af børnetilskudslovens § 4, stk. 3, nr. 1-3. Kommunen gav afslag på

ansøgningen, hvilket blev stadfæstet af Det Sociale Nævn. Højesteret

fastslog,

at retten til børnetilskud til et barn, der adopteres af en enlig person,

alene

er reguleret af § 4, stk. 3, nr. 3, og at reglerne om eneforsørgere i nr. 1

og

2 således ikke omfatter eneadoptanter. Bestemmelsen i nr. 3, om eneadoption i

tilfælde, hvor forældremyndighedens indehaver er afgået ved døden, var

tidligere begrænset til at omfatte eneadoptanter, der var enten barnets

stedmor

eller -far eller en person i barnets slægt. Selvom ordene »i barnets slægt«

var

udgået af bestemmelsen ved en lovændring i 1986, fandt Højesteret efter

motiverne til den oprindelige bestemmelse og forarbejderne til lovændringen

ikke grundlag for at antage, at det med ændringen i 1986 havde været

tilsigtet,

at bestemmelsen skulle omfatte tilfælde, hvor der ikke havde været en vis

tilknytning mellem adoptanten og barnet forud for

forældremyndighedsindehaverens død. A's biologiske mor levede på

adoptionstidspunktet, og der havde ikke været en forudgående tilknytning

mellem

A og B. På denne baggrund fandt Højesteret, at A ikke opfyldte betingelserne

for at få særligt børnetilskud.[ l ] I betingelserne for at få børnetilskud

skelnes der ikke mellem danske og udenlandske børn, og det forhold, at det

uden

for familieforhold for tiden stort set kun er udenlandske børn, der adopteres

af enlige her i landet, førte ikke til, at afslaget på særligt børnetilskud

til

A udgjorde en usaglig forskelsbehandling i strid med Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions art. 14, jf. art. 8 eller art. 1 i den første

tillægsprotokol, eller med andre konventionsbestemmelser.[2] (Dissens for at

give A særligt børnetilskud efter § 4, stk. 3, nr. 3).

H.D. 2. november 2006 i sag 161/2005 (2. afd.)

A ved værge B (adv. Søren Stenderup Jensen, Kbh.)

mod

Statsamtet Vestsjælland, Det Sociale Nævn (Km. adv K.

Hagel-Sørensen, Kbh)

Biintervenient til støtte for appellanten: Foreningen

Adoption & Samfund (adv. Søren Stenderup Jensen, Kbh)

Biintervenient til støtte for indstævnte: Ankestyrelsen (Km.

adv K. Hagel-Sørensen, Kbh.).

Østre Landsrets dom 15. marts 2005 (12. afd.)

Lodberg, Dybdahl, Karsten Henriksen (kst.)).

Sagsøgeren, B, som værge for A, har nedlagt påstand om, at

sagsøgte, Det Sociale Nævn i Statsamtet Vestsjælland, tilpligtes at

anerkende,

at sagsøgeren har krav på særligt børnetilskud i medfør af lov om

børnetilskud,

lovbekendtgørelse nr. 707 af 25. august 1995 med senere ændringer § 4, stk.

3,

nr. 1, 2 og 3, med virkning fra den 1. april 1999, subsidiært fra den 12.

januar 2001. Sagsøgeren har nedlagt særlige rentepåstande.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagen er henvist til Østre Landsret fra Retten i Sorø.

Sagsøgeren har fri proces med retshjælpsdækning.

Sagens omstændigheder

B adopterede i foråret 1999 gennem

Adoptionscenter Århus som eneadoptant A, født den --- 1992 i - - -.

Den 12. januar 2001

ansøgte B Trundholm Kommune om særligt børnetilskud.

Den 16. januar 2001

meddelte kommunen afslag på ansøgningen med følgende begrundelse:

»Enlige adoptanter, der adopterer et udenlandsk barn gennem en

af de organisationer, der er godkendt af justitsministeriet, er ikke

berettiget

til særligt børnetilskud efter § 4, stk. 3, nr. 3, idet adoptanten ved

adoptionen har påtaget sig den fulde forsørgelsespligt.«

Den 4. september 2001 stadfæstede Det Sociale Nævn i Statsamtet

Vestsjælland kommunens afgørelse. I nævnets afgørelse hedder det blandt

andet:

»Det fremgår af sagen, at De fik overdraget A til adoption i - -

- den 23. marts 1999, og at der er udstedt adoptionsbevilling i Statsamtet

Vestsjælland den 29. september 1999. De er eneadoptant.

Det fremgår videre af sagen, at De forinden adoptionen rettede

henvendelse til Trundholm kommune for at blive vejledt om, hvilke ydelser De

efter adoptionen ville være berettiget til. Det fremgår af kommunens

342

skrivelse af 17. juni 1998, at De telefonisk fejlagtigt er

blevet informeret om, at De ville være berettiget til særligt børnetilskud i

medfør af børnetilskudslovens § 4, stk. 3, nr. 2, såfremt De kunne bekræfte,

at

den biologiske far er død. I skrivelsen beklages fejlen, og De informeres om,

at den nævnte bestemmelse ikke finder anvendelse, og at De ikke er berettiget

til særligt børnetilskud.

Det fremgår af den danske oversættelse af retsmøde den 20. april

1998 ved domsmyndigheden i - - -, at Deres begæring om adoption blev

imødekommet.

Det fremgår herudover af dommen, at domsmyndigheden tidligere har behandlet

en

sag om barnets optagelse på børnehjem som følge af dårlig behandling. Denne

sag

afsluttedes ved dom, der har fået retskraft. Barnets biologiske mor og far er

blevet frataget forældremyndigheden og forbindelsen til barnets biologiske

familie er afbrudt.

De har under sagen fremlagt en dødsattest for den biologiske

far. Dødsattesten er udformet på portugisisk. Af de fremlagte dokumenter fra

-

- - fremgår i øvrigt, at man ikke ved, hvor den biologiske mor befinder sig.

Endelig fremgår det af sagen, at De i forbindelse med

adoptionssagen i - - - har erklæret, at barnet vil få de samme juridiske

rettigheder i Danmark som alle andre børn i landet.

De har i Deres klageskrivelse henvist til to tidligere

afgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse (SM B-4-95). Ved disse afgørelser

fandt

ankestyrelsen ikke, at der var grundlag for ret til særligt børnetilskud

efter

børnetilskudslovens § 4, stk. 3, nr. 3, idet det ikke var godtgjort, at den,

der havde forældremyndigheden var død på det tidspunkt, barnet blev

adopteret.

Det var ikke tilstrækkeligt grundlag for ret til særligt børnetilskud, at der

på grund af forholdene i barnets hjemland ikke kunne gives oplysninger om

den,

der havde forældremyndigheden før adoptionen. Der var heller ikke grundlag

for

at anvende § 4, stk. 3, nr. 2, når kun den ene af barnets forældre lever,

idet

adoptanten ved adoptionen har påtaget sig den fulde forsørgelsespligt over

barnet, og at retten til særligt børnetilskud for enlige adoptanter er

fastlagt

i § 4, stk. 3, nr. 3. Afgørelserne er truffet i henhold til

børnetilskudslovens

§ 4, stk. 3, og sikringsstyrelsens vejledning af 18. december 1986 om

børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, punkt 14 og punkt 15.

De anfører, at De finder afgørelsen i strid med både

menneskerettighederne og lov om etnisk ligestilling, idet der ved

afgørelserne

gøres forskel på børn, adopteret af eneadoptanter, og børn, født af en

lovligt

insemineret kvinde eller af en kvinde, der nægter at oplyse navnet på den

biologiske far.

De henviser i deres klageskrivelse til, at Børnelovsudvalget i

delbetænkning nr. 1350 om børns retsstilling, afviser at benytte muligheden

til

at fratage mødre, der nægtet at oplyse om den biologiske far, retten til det

særlige børnetilskud, idet dette vil kunne være til skade for barnet.

De henviser videre til delbetænkning nr. 1389, og det heri

anførte om anvendelsen af det særlige børnetilskud.

Endelig henviser De til, at Socialistisk Folkeparti har fremsat

et forslag til folketingsbeslutning om særligt børnetilskud til børn, der

adopteres af enlige. Det fremgår af førstebehandlingen, at regeringen i

øjeblikket arbejder med en samlet vurdering af anvendelsen af det særlige

børnetilskud. Beslutningsforslaget blev efter l. behandlingen henvist til

Socialudvalget.

De har endelig fremsendt nogle artikler, der berører spørgsmålet

om eneadoptanters rettigheder.

Ved skrivelse af den 23. juli 2001 har De klaget over Det

Sociale Nævns sagsbehandlingstid, ligesom De i den forbindelse gør krav på

renter af det beløb, som De måtte blive tilkendt som særligt børnetilskud.

Ved skrivelse af den 2. august 2001 fra Det Sociale Nævn er De

blevet oplyst om, at Deres sag bliver behandlet på nævnets møde den 3.

september

2001.

Det sociale Nævn har i sit møde den 3. september 2001 truffet

følgende:

Afgørelse

Nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens

afgørelse, hvorefter De er meddelt afslag på særligt børnetilskud.

Afgørelsen er truffet i medfør af børnetilskudslovens § 4, stk.

3, nr. 2og3.

Der er lagt vægt på, at De som ene-adoptant har påtaget Dem den

fulde forsørgelsespligt overfor barnet, hvorfor børnebidragslovens § 4, stk.

3,

nr. 2, ikke finder anvendelse. Der er herudover lagt vægt på, at § 4, stk. 3,

nr. 3, tager sigte på adoptioner, hvor der før

forældremyndigheds-indehaverens

død har været en vis form for tilknytning mellem barnet og adoptanten. Det

fremgår således af socialministeriets vejledning af januar 1996, pkt. 15, der

erstatter sikringsstyrelsens vejledning af 18. december 1986, at enlige

adoptanter, der adopterer et udenlandsk barn gennem en af de organisationer,

der er godkendt af justitsministeriet efter adoptionslovens § 30, ikke er

omfattet af bestemmelsen i stk. 3, nr. 3.

Det Sociale Nævn finder ikke, at den afgørelse, truffet af Den

Sociale Ankestyrelse i 1995 (SMB-4-95), som De henviser til, kan anvendes

direkte på nærværende sag. De har ganske vist fremlagt en dødsattest for den

biologiske far, men der forefindes ingen oplysninger om, hvorvidt den

biologiske mor er død. Hertil kommer, at det af udskriften fra retsmødet i

Domsmyndigheden i - - - fremgår, at begge biologiske forældre tidligere er

blevet frataget forældremyndigheden over

343

barnet. Endelig er socialministeriets vejledning udtryk for

gældende ret, idet bemærkes, at den er udsendt efter, at Den Sociale

Ankestyrelse har afgjort sagerne. Disse blev afgjort med udgangspunkt i den

gamle vejledning, som er erstattet af socialministeriets vejledning.

Det Sociale Nævn finder ikke, at der er grundlag for at fastslå,

at afgørelsen er i strid med menneskerettighederne eller lov om etnisk

ligestilling.

Børnelovudvalgets delbetænkninger nr. 1350 og 1389 giver ikke

Det Sociale Nævn anledning til at træffe en anden afgørelse.«

Den 27. september 2001 ankede B Det Sociale Nævns afgørelse til

Den Sociale Ankestyrelse.

Den 19. oktober 2001 afviste Ankestyrelsen at behandle sagen med

følgende begrundelse:

»Ankestyrelsen finder, at sagen ikke har principiel eller

generel betydning

Begrundelsen herfor er, at retstilstanden er tilstrækkelig

afklaret. Ankestyrelsen har således tidligere taget stilling til spørgsmålet

om

en enlig adoptants ret til særligt børnetilskud. Der henvises til SM B4-95,

hvor Ankestyrelsen har truffet afgørelse i 2 sager, hvori der var søgt om

særligt børnetilskud for et barn, som var adopteret af en enlig. I disse

afgørelser blev der taget stilling til, dels at de pågældende ikke kunne få

særligt børnetilskud efter børnetilskudslovens § 4, stk. 3, nr. 3, som er den

særlige bestemmelse for adoptanter, dels at de ikke kunne få særligt

børnetilskud efter lovens § 4, stk. 3, nr. 2 om særligt børnetilskud, når kun

en af et barns forældre lever.

Nævnets afgørelse skønnes ikke at have generel betydning for

retsanvendelsen på området.

Ankestyrelsen skal med hensyn til det der er anført i klagen om

at de kan dokumentere at A's biologiske far er død bemærke, at dette forhold

ikke gør sagen principiel eller generel under hensyn til, at der ikke er

tilsvarende oplysninger om den biologiske moder.«

Særligt børnetilskud udgør et beløb på 8.436 kr. årligt.

Det er under sagen oplyst, at der i Danmark i årene 2001-2003

gennemsnitligt er godkendt 44 enlige adoptanter på landsplan. Det er

endvidere

oplyst, at der ikke inden for de seneste 5 år (fra den 12. juli 2004) er

adopteret danske børn ti I eneadoptanter, uden at der har været

familiemæssige

eller andre relationer mellem den adopterede og adoptanten.

Statsamtet Vestsjælland har oplyst, at der i årene 1995-2000 er

meddelt moderen i en faderskabssag fritagelse for at oplyse faderens navn i i

alt 34 tilfælde. I årene 2001 til 2003 er i alt 32 faderskabssager henlagt

som

uoplyste. Trundholm Kommune har oplyst, at der udbetales særligt børnetilskud

i

alle tilfælde, hvor faderskabet til et barn ikke er fastslået, uanset om

dette

skyldes, at der er meddelt moderen fritagelse for at oplyse faderens navn,

eller at sagen er henlagt som uoplyst.

Forklaringer

B har forklaret bl.a., at hun er - - -. Hun er enlig og

besluttede, da hun var midt i 30'erne, at adoptere. Hun fravalgte at få barn

med en tilfældig mand eller at lade sig inseminere. Hun blev godkendt som

eneadoptant i juni/juli 1997. I en kreds af eneadoptanter blev spørgsmålet om

særligt børnetilskud rejst, og hun tilbød som - - - at undersøge spørgsmålet.

Det var ikke afgørende for hendes egen adoption, om hun kunne få særligt

børnetilskud. Selve adoptionen gav problemer, da man ikke kunne finde barnets

moder. I marts 1999 tog hun til - - - og kom tilbage en måned senere med A.

Hendes veninde, der havde ladet sig (lovligt) inseminere,

oplyste hende i 2000 om, at venindens barn modtager særligt børnetilskud.

Denne

forskelsbehandling af hendes eget barn fandt hun urimelig. Hun søgte først om

særligt børnetilskud i 2001, som følge af at A havde psykiske problemer,

hvilket optog al hendes tid.

A modtager ordinært og ekstra børnetilskud. Hun selv modtog

omkring 32.000 kr. i tilskud i forbindelse med adoptionen, som kostede ca.

150.000 kr.

Hun har faet at vide af en adoptionsforening, at enlige aldrig

får tilladelse til at adoptere danskfødte børn.

Anbringender

B som værge for A har i det væsentlige procederet i

overensstemmelse med påstandsdokument af 17. januar 2005. Heraf fremgår

blandt

andet: »Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at

sagsøger har krav på særligt børnetilskud i medfør af lov om børnetilskud,

lovbekendtgørelse

nr. 707 af 25/8 1995 med senere ændringer § 4 stk. 3 nr. 1, 2 og 3, og at

sagsøgtes afgørelse af 4. september 2001 er uden hjemmel i nævnte lov og i

øvrigt

strider mod Danmarks internationale/folkeretlige forpligtelser.

Det følger af adoptionslovens § 16, at adoptivbarnet ved

adoption erhverver rettigheder fra adoptanten, som om adoptivbarnet var

adoptantens eget barn og samtidig bortfalder retsforholdet mellem

adoptivbarnet

og dets oprindelige slægt. Det gøres i den forbindelse gældende:

at sagsøger herefter og efter adoptionen alene har en forælder,

en forældremyndighedsindehaver og en retlig forsørger.

I relation til børnetilskudslovens § 4, stk. 3, nr. 1 (analogt),

hvorefter der ydes særligt børnetilskud, »når

344

faderskabet til barnet ikke er fastslået«, gøres det gældende,

at børn af kunstigt inseminerede enlige mødre modtager særligt

børnetilskud,

at det ikke tillægges betydning for tildeling af særligt

børnetilskud, at moderen nægter at oplyse faderens identitet,

at det fra barnets side må være uden betydning på hvilket

grundlag og af hvilken årsag barnet alene har en retlig forsørger, idet der i

ingen af de nævnte situationer er nogen far at pålægge bidragsforpligtelsen

overfor.

I relation til børnetilskudsloven § 4, stk. 3, nr. 2, hvorefter

der ydes særligt børnetilskud, »når kun en af barnets forældre lever« gøres

det

gældende,

at sagsøgerens biologiske far er død og at sagsøgerens

biologiske mor er forsvundet, og

at retsforholdet til sagsøgerens oprindelige far og mor under

alle omstændigheder er bortfaldet, og

at sagsøgeren herefter alene har en forælder i form af værgen B,

hvorefter sagsøgeren er direkte omfattet af børnetilskudslovens § 4, stk. 3,

nr. 2.

Sagsøgte har ved afgørelsen af 4. september 2001 i relation til

§ 4, stk. 3, nr. 2 gjort gældende, at bestemmelsen ikke finder anvendelse,

idet

B som ene-adoptant »har påtaget [sig] den fulde forsørgelsespligt over

barnet«.

Det gøres i den forbindelse gældende,

at sagsøgte herved har inddraget ulovlige kriterier ved sagens

afgørelse, og at sagsøgtes fortolkning og afgørelse ikke har hjemmel i

børnetilskudsloven.

I relation til børnetilskudsloven § 4, stk. 3, nr. 3, hvorefter

der ydes særligt børnetilskud, »når barnet, efter at forældremyndighedens

indehaver er død, adopteres af dennes ægtefælle eller af en enlig person«,

gøres det gældende,

at sagsøgerens biologiske far er død og at sagsøgerens

biologiske mor er forsvundet, og

at retsforholdet til sagsøgerens oprindelige far og mor under

alle omstændigheder er bortfaldet, og

at sagsøger netop adopteres af en enlig person, hvorefter

sagsøgeren er direkte omfattet af børnetilskudsloven § 4, stk. 3, nr. 3.

Sagsøgte har ved afgørelsen af 4. september 2001 i relation til

§ 4, stk. 3, nr. 3 gjort gældende, at bestemmelsen ikke finder anvendelse,

idet

bestemmelsen »tager sigte på adoptioner, hvor der før

forældremyndigheds-indehaverens død har været en vis form for tilknytning

mellem barnet og adoptanten. Det gøres i den forbindelse gældende,

at sagsøgte herved har inddraget ulovlige kriterier ved sagens

afgørelse, og at sagsøgtes fortolkning og afgørelse ikke har hjemmel i

børnetilskudsloven.

Det gøres yderligere til støtte for den nedlagte påstand gældende,

at barnet er interesse- og rettighedssubjekt i forhold til forsørgelse og

bidrag,

at det under sagen er godtgjort at der sker en

forskelsbehandling af børn »af« ene-adoptanter i forhold til andre danske

børn

med kun en retlig forælder, eksempelvis i tilfælde, hvor faderskabet ikke er

fastslået, at lovgiver ikke har villet en sådan forskelsbehandling, idet

lovteksten ikke hjemler adgang til forskelsbehandling af »ukendte børn« og

andre, at en sådan forskelsbehandling strider mod forvaltningsretlige

principper

om ligebehandling,

Endelig gøres det gældende, at afgørelsen og forvaltningens

fortolkning er i strid med flere internationale konventioner,

EMK artikel 8 jf. artikel 14, idet sagsøger diskrimineres

derved, at hendes ret til familieliv krænkes i og med, at hendes familie ikke

har de samme ydelser/standarder som andre sammenlignelige familier,

FN konvention af 20/11 1989 om børns rettigheder artikel 2 jf,

artikel 26, ratificeret af Danmark d. 31/5 1991.

RDK artikel log 2, herunder pkt. I c, idet det på baggrund af de

af sagsøgeren indhentede svar om mulige adoptioner af »ukendte« danske børn

til

ene-adoptanter gøres gældende, at der sker en »discrimination as effekt«

begrundet i barnets nationale og etniske oprindelse.

Det gøres i den forbindelse gældende,

at forvaltningen er forpligtet til at inddrage konventionerne

ved afgørelser og fortolkning af gældende ret, uanset om konventionerne på

afgørelsestidspunktet er inkorporeret i dansk ret.«

Det Sociale Nævn, Statsamtet Vestsjælland har i det væsentlige

procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 25. januar 2005. Heraf

fremgår blandt andet:

»Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at

sagsøgtes afgørelse af 4. september 2001 er i overensstemmelse med gældende

dansk ret, og at sagsøgte ikke er ansvarlig for selve lovens udformning og

dennes overensstemmelse med folkeretten.

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det videre gældende,

at sagsøgtes afgørelse er lovmedholdelig.

Det gøres gældende, at børnetilskudslovens § 4, stk. 3, nr. 1-3,

som disse er affattet, ikke giver sagsøgeren ret til særligt børnetilskud.

Det

bemærkes, at særligt børnetilskud kun ydes, når en af betingelserne i lovens

§

4, stk. 3, nr, 1-6 er opfyldt, hvorfor der er tale om en udtømmende

opregning.

Det gøres endvidere gældende, at adoptionslovens § 16 ikke har

relevans i forhold til, om sagsøgeren har krav på særligt børnetilskud efter

børnetilskudslovens § 4, stk. 3, da adoptionslovens § 16 alene regulerer

adoptantens og adoptivbarnets forhold indbyrdes

345

herunder forholdet til slægten, og ikke adoptivbarnets

retsstilling i øvrigt.

For så vidt angår sagsøgerens anbringende om diskrimination i

medfør af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, jf. artikel

14, med begrundelsen, at hendes ret til familieliv krænkes i og med, at

hendes

familie ikke har de samme ydelser/standarder som andre familier, bestrides

det,

at afslaget på særligt børnetilskud er et indgreb i retten til respekt for

familieliv, der er beskyttet af EMRK, artikel 8, stk. 1, da der ikke er tale

om

adskillelse af sagsøgerens familie. Der henvises i den forbindelse til dom af

27. marts 1998 fra EMD i sagen Petrovic mod Østrig, og det gøres hertil

gældende, at EMRK og EMD indrømmer de nationale myndigheder betydelige

skønsmæssige

beføjelser (margin of appreciation) også på familierettens område.

Såfremt landsretten imidlertid alligevel måtte tinde, at der er

tale om et indgreb i sagsøgerens ret til respekt for sit familieliv, gøres

det

gældende, at indgrebet er lovligt i medfør af artikel 8, stk. 2, da det har

hjemmel i børnetilskudslovens § 4, stk. 3, det varetager et lovligt hensyn,

og

det er proportionalt.

I relation til de af sagsøgeren påberåbte bestemmelser i

Racediskriminationskonventionen og FN's konvention af 20. december 1989 om

barnets rettigheder gøres det gældende, at bestemmelserne i disse

konventioner,

der ikke er inkorporerede i dansk ret, ikke kan anvendes direkte og i strid

med

en udtrykkelig dansk lovbestemmelse, ligesom de heller ikke kan erstatte en

manglende hjemmel i gældende dansk ret.

Det gøres gældende, at sagsøgte ikke er direkte pligtsubjekt i

forhold til de påberåbte konventionsbestemmelser, som altovervejende har

karakter af programerklæringer rettet til lovgivere i medlemslandene, her

Folketinget. Der henvises til betænkning nr. 1407 af 2001 fra

Justitsministeriets Inkorporeringsudvalg, side 22ff.

Til gengæld bestrides det ikke, at der i dansk ret gælder en

fortolknings-, formodnings og instruktionsregel, der har til formål at søge

at

sikre, at Danmark opfylder sine folkeretlige forpligtelser.

Det gøres i den forbindelse gældende, at fortolknings-,

formodnings- og instruktionsreglen i relation til de af sagsøgeren påberåbte

bestemmelser i Racediskriminationskonventionen og FN's konvention om barnets

rettigheder ikke kan føre til anden fortolkning af børnetilskudslovens § 4,

stk. 3, om særligt børnetilskud end den, sagsøgtes afgørelse er udtryk for.

Det gøres gældende, at der ikke er tale om diskrimination af

sagsøgeren, idet det for såvel hende som for alle andre - danske og

udenlandske

- børn gælder, at betingelserne i børnetilskudsloven skal være opfyldt,

førend

der ydes særligt børnetilskud, og da sagsøgerens moder på lige fod med andre

enlige forsørgere modtager ordinært og ekstra børnetilskud i henhold til

børnetilskudslovens § 2 og § 3.«

Landsrettens

begrundelse og resultat:

Særligt børnetilskud efter børnetilskudslovens § 4, stk. 3, ydes

bl.a.,

nr. l, når faderskabet til barnet ikke er fastslået

nr. 2, når kun et af barnets forældre lever, eller

nr. 3, når barnet, efter at forældremyndighedens indehaver er

død, adopteres af dennes ægtefælle eller af en enlig person.

For så vidt angår nr 1 fremgår det af sagen, at faderskabet til

A er fastslået. Allerede af denne grund kan denne bestemmelse derfor ikke

finde

anvendelse i den foreliggende situation. Det kan ikke føre til andet

resultat,

at børn af kvinder, der har ladet sig besvangre af en mand, hvis identitet de

ikke vil oplyse, eller som er blevet gravide ved insemination, efter

administrativ praksis meget muligt tillægges forhøjet børnetilskud i medfør

af

denne bestemmelse.

Heller ikke nr. 2 kan anvendes, jf. FT 1972-73, tillæg A, sp.

5925 f., hvor det i forbindelse med

indførelse af den nugældende nr. 3 med den særlige regel om eneadoption (lov

nr. 336 af 15. juni 1973) udtales, at nr. 2 ikke har kunnet anvendes i

tilfælde

af eneadoption, idet »adoptanten efter reglerne i adoptionsloven antager det

fulde ansvar for barnets forsørgelse«.

Bestemmelsen i nr. 3 blev, jf. FT 1972-73, tillæg A, sp.

5925 f., indført, idet de dagældende

regler i børnetilskudsloven indebar, at en ægtefælle, der efter den anden

ægtefælles død adopterede dennes barn, dermed afskar barnet fra særligt

børnetilskud, jf. det netop anførte om, at adoptanten antager det fulde

ansvar

for barnets forsørgelse. Bestemmelsen skulle ud over ægtefælleadoption

omfatte

»andre børn, der adopteres af en enlig slægtning f.eks. en af forældrenes

søskende eller en af bedsteforældrene«, men skulle »ikke omfatte enliges

adoptioner uden for slægtsforhold«. Bestemmelsen i nr. 3 var i

overensstemmelse

hermed formuleret således, at særligt børnetilskud blev ydet »til et barn,

der,

efter at forældremyndighedens indehaver er død, adopteres af dennes ægtefælle

eller af en enlig person i barnets slægt«.

I bemærkningerne til ændringen af nr. 3 til den nugældende

formulering (lov nr. 350 af 4. juni 1986), hvor ordene »i barnets slægt«

udgik,

anføres det, jf. FT 1985-86, tillæg A, sp. 5994, at »der kan ydes særligt

børnetilskud i alle de tilfælde, hvor en efterlevende ægtefælle eller en

enlig

person adopterer et forældreløst barn, uden at der herved kræves et

slægtsforhold«.

Socialministeren fremsatte den 7. oktober 1999 et lovforslag nr.

L5 vedrørende ændring af børnetilskudsloven m.v. I forbindelse med

behandlingen

af lovforslaget blev spørgsmålet om særligt børnetilskud til enlige

346

adoptanter rejst, herunder i form af spørgsmål fra Folketingets

Socialudvalg til socialministeren. Udgangspunktet for debatten var, at

børnetilskudsloven tilsyneladende ikke indeholdt hjemmel til at yde særligt

børnetilskud til enlige, der havde valgt at adoptere et barn. Lovforslaget

indebar ikke en ændring af dette forhold.

Et mindretal foreslog ved 2.-behandlingen af lovforslaget, at

det udtrykkeligt i § 4, stk. 3, skulle anføres, at det særlige børnetilskud

skulle ydes, når barnet var adopteret efter reglerne om eneadoption, jf.

ændringsforslag nr.

2, FT

1999-2000, tillæg B, side 1 11. Ændringsforslaget blev imidlertid forkastet,

jf

FT 1999-2000, forhandlingerne, side 2228.

Af socialministerens talepapir til brug for et samråd i

Socialudvalget den 10. december 1999 vedrørende spørgsmålet fremgår blandt

andet følgende:

»Retten til det særlige børnetilskud bortfalder, hvis den

manglende forælder erstattes ved, at faderskabet fastslås, eller ved

adoption.

For ikke at lægge hindringer i vejen for, at en slægtning eller anden

nærtstående adopterer barnet i forbindelse med forældremyndighedsindehaverens

død, er der dog indført en særlig bestemmelse, der sikrer, at det særlige

børnetilskud bevares i denne situation (BI- § 4, stk. 3, nr. 3).«

Lovforslag nr. L5 1999 blev vedtaget efter forslagets 3.

behandling i Folketinget den 14. december 1999 (lov nr. 966 af 20. december

1999).

Den l. december 2000 fremsatte SF forslag, B 63, til

folketingsbeslutning om særligt børnetilskud til børn, der er adopteret af en

enlig. I forbindelse med 1.-behandlingen af forslaget anførte

socialministeren,

at forslaget bryder med princippet om, at særligt børnetilskud til enlige

forsørgere kun udbetales, når den enlige forsørger har været udsat for en

social begivenhed, som den enlige forælder er uden indflydelse på, jf. FT

2000-01, forhandlingerne, side 3021. Beslutningsforslaget blev aldrig

færdigbehandlet og bortfaldt. Forslaget er efter det oplyste ikke siden

genfremsat.

Uanset at formuleringen af nr. 3 kan efterlade en vis tvivl om

den rette fortolkning, finder landsretten på baggrund af bestemmelsens

formulering, hvor man har bibeholdt ordet »ægtefælle«, og på baggrund af

bemærkningerne til den ændrede formulering i 1986, ikke grundlag for at

antage,

at det har været tilsigtet, at bestemmelsen skulle omfatte enlige adoptanter,

der - som i denne sag - har adopteret et barn, uden at der, mens

forældremyndighedsindehaveren levede, har været en vis form for tilknytning

mellem barnet og adoptanten. Lovændringen må således antages primært at være

udtryk for en ajourføring af de gældende regler med henblik på at sikre det

forhøjede børnetilskud også i situationer, hvor adoptanten ikke har været

gift

med forældremyndighedsindehaveren, men har samlevet med denne uden for

ægteskab. Dette resultat understøttes af, at det i forbindelse med forslagene

til en ændret retsstilling i 1999 og 2000 synes forudsat, at børn adopteret

af

eneadoptanter som udgangspunkt ikke har krav på særligt børnetilskud.

Herefter

findes bestemmelsen i nr. 3 ikke at kunne anvendes.

For fuldstændighedens skyld tilføjes, at det i øvrigt ikke er

dokumenteret, at A's mor var død på adoptionstidspunktet, hvorfor

bestemmelsen

i nr. 3 i alle tilfælde ikke vil kunne finde anvendelse i den foreliggende

situation.

Adoptionslovens § 16 ses ikke at være relevant for fortolkningen

af de anførte bestemmelser i børnetilskudsloven.

Landsretten finder ikke grundlag for at fastslå, at Det Sociale

Nævns afgørelse og fortolkning af børnetilskudsloven er i strid med de

anførte

internationale konventioner, og landsretten frifinder derfor Det Sociale Nævn

i

Statsamtet Vestsjælland.

A v/værgen B's retshjælpsforsikring, subsidiært statskassen,

skal inden 14 dage til Det Sociale Nævn i Statsamtet Vestsjælland betale

45.000

kr. i sagsomkostninger.

Det af B udlagte rets- og berammelsesgebyr, i alt 3.100 kr.,

tilbagebetales B.

Højesterets dom.

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 12.

afdeling den 15. marts 2005.

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Sørensen, Per

Walsøe, Niels Grubbe, Poul Dahl Jensen og Henrik Waaben.

Påstande:

Appellanten, A ved værge B, har nedlagt følgende påstande:

Påstand 1:

Principalt: Indstævnte, Statsamtet Vestsjælland, Det Sociale Nævn,

skal anerkende, at appellanten har krav på særligt børnetilskud i medfør af

lov

om børnetilskud, lovbekendtgørelse nr. 707 af 25. august 1995 med senere

ændringer, § 4, stk. 3, nr. 1, 2 og 3, med virkning fra den l. april 1999

(barnets

overgivelse til værgen) med sædvanlig procesrente fra dette tidspunkt,

subsidiært den 12. januar 2001 (ansøgningstidspunktet), mere subsidiært den

23.

august 2001 (i henhold til rentepåkrav af 23. juli 2001) og mest subsidiært

sagens anlæg, alt dog tidligst fra forfaldstiden for de enkelte ydelser.

Subsidiært: Indstævnte skal anerkende, at appellanten har krav

på særligt børnetilskud med virkning fra den 12. januar 2001 med sædvanlig

procesrente fra dette tidspunkt, subsidiært den 23. august 2001 og mere

subsidiært sagens anlæg, alt dog tidligst fra forfaldstiden for de enkelte

ydelser.

347

Påstand 2:

Indstævntes afgørelse af 4. september 2001 ophæves, og sagen

hjemvises til fornyet behandling hos indstævnte.

Indstævnte har påstået stadfæstelse.

Anbringender

A har gentaget sit anbringende om, at et afslag på at yde hende

særligt børnetilskud vil indebære en forskelsbehandling mellem hende og bl.a.

børn af kunstigt befrugtede enlige mødre. Hun har herved yderligere henvist

til, at der med virkning fra den l. januar 2007 kan tilbydes enlige kvinder

kunstig befrugtning foretaget af en læge, idet bestemmelsen i § 3 i lov om

kunstig befrugtning om, at dette kun må tilbydes kvinder, der er gift eller

lever sammen med en mand i ægteskabslignende forhold, er ophævet ved lov nr.

535 af 8. juni 2006.

Indstævnte har heroverfor anført, at sagen skal bedømmes i

forhold til de regler, der var gældende den 4. september

200 l, da nævnet traf sin afgørelse.

Supplerende

sagsfremstilling

Sikringsstyrelsens vejledning nr. 158 af 18. december 1986 om

børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag punkt 15 har følgende

ordlyd:

»Der ydes et særligt børnetilskud, der svarer til eet

normalbidrag for et barn under 18 år, når barnet, efter at

forældremyndighedens

indehaver er død, adopteres af dennes ægtefælle eller af en enlig person, §

4,

stk. 3, nr. 3.

Det kræves ikke, som efter den tidligere lov, at adoptanten er i

slægt med barnet.

Tilskuddet ydes fortsat, selvom adoptanten senere indgår

ægteskab, medmindre ægtefællen adopterer barnet.«

I Ankestyrelsens Sociale Meddelelser, SM B-4-95 af 15. maj 1995,

er refereret behandlingen af to klagesager, hvori enlige adoptanter til

udenlandske børn havde faet afslag på særligt børnetilskud. I begge sager

traf

Ankestyrelsen afgørelse om, at de enlige adoptanter ikke havde ret til

særligt

børnetilskud. I den ene sag var Ankestyrelsens afgørelse begrundet med, at

det

efter børnetilskudslovens § 4, stk. 3, nr. 3, er en betingelse for særligt

børnetilskud, at den, der havde forældremyndigheden inden adoptionen, er

afgået

ved døden. Ankestyrelsen fandt det ikke godtgjort, at dette var tilfældet.

Endvidere fandt Ankestyrelsen ikke, at det var tilstrækkeligt grundlag for

ret

til særligt børnetilskud, at der på grund af forholdene i barnets hjemland

ikke

kunne gives oplysninger om den, der havde forældremyndigheden før adoptionen.

l

den anden sag var Ankestyrelsens afgørelse begrundet med, at adoptanten helt

frivilligt havde påtaget sig den fulde forsørgelsespligt over for barnet, jf.

børnetilskudslovens § 4, stk. 3, nr. 2. Herudover lagde Ankestyrelsen vægt

på,

at retten til særligt børnetilskud for enlige adoptanter er fastlagt i

børnetilskudslovens § 4, stk. 3, nr. 3.

Af Socialministeriets vejledning nr. 42 af 30. januar 1996 om

børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag punkt 15 fremgår bl.a.:

»Det kræves ikke, at adoptanten er i slægt med barnet.

Bestemmelsen tager sigte på adoptioner, hvor der før

forældremyndighedsindehaverens død har været en vis form for tilknytning

mellem

barnet og adoptanten. Enlige adoptanter, der adopterer et udenlandsk barn

gennem en af de organisationer, der er godkendt af justitsministeren efter

adoptionslovens § 30, er ikke omfattet af bestemmelsen.

Tilskuddet ydes fortsat, selv om adoptanten senere indgår

ægteskab, medmindre ægtefællen adopterer barnet.«

Under Folketingets behandling af lovforslag nr. L 5 af 7.

oktober 1999 om ændring af børnetilskudsloven mv. modtog Socialudvalget den

7.

december 1999 følgende besvarelse fra socialministeren på spørgsmål fra

udvalget:

»Spørgsmål 9:

Ministeren bedes oplyse, om det kun er enlige adoptanter, der

har adopteret udenlandske børn gennem en af de formidlende organisationer,

der

ikke kan modtage det særlige børnetilskud, jf. Socialministeriets vejledning

om

børnetilskud og forskudsvis udlagte børnebidrag pkt. 15, eller om dette også

gælder for andre familietyper, der kan ligestilles med enlige adoptanter af

udenlandske børn, f.eks. enlige der har adopteret et dansk barn uden

forudgående venskabs- eller slægtsbånd, enlige adoptanter der har adopteret

et

udenlandsk barn ved privat adoption eller par, der har adopteret et

udenlandsk

barn ved formidlet adoption, hvor den ene forælder senere dør.

Svar:

Henvisningen i vejledningens pkt. 15 til enlige adoptanter, der

adopterer et udenlandsk barn gennem en af de formidlende organisationer,

skyldes, at Den Sociale Ankestyrelse har truffet afgørelse om, at der ikke

kunne udbetales særligt børnetilskud i to af sådanne adoptionssager.

Begrundelsen for afslaget var i den ene sag, at der ikke på grund af

forholdene

i barnets hjemland kunne gives oplysninger om den, der havde

forældremyndigheden før adoptionen. I den anden sag lagde ankestyrelsen vægt

på, at adoptanten ved adoptionen har påtaget sig den fulde forsørgelsespligt

for barnet, og at retten til særligt børnetilskud for enlige adoptanter er

fastlagt i børnetilskudslovens § 4, stk. 3, nr. 3, der omhandler den

situation,

hvor barnet, efter at forældremyndighedsindehaveren er død, adopteres af

dennes

ægtefælle eller af en enlig person.

Da begrundelsen således i ingen af sagerne har været, at der var

tale om enlige adoptanter, som havde

348

adopteret udenlandske børn gennem en af de formidlende

organisationer, ville der være truffet samme afgørelse, hvis der var tale om

enlige, der havde adopteret et dansk barn uden forudgående venskabs- eller

slægtsbånd og enlige adoptanter, der havde adopteret et udenlandsk barn ved

privat adoption. Der kan derimod ikke ud fra de trufne afgørelser drages en

parallel til en situation, hvor et

par har adopteret et

udenlandsk barn, og hvor den ene forælder sene

re dør.

Spørgsmål 10:

Vil ministeren tage de nødvendige skridt til ændring af

administrativ praksis, så enlige adoptanter af udenlandske børn ligestilles i

relation til udbetaling af det særlige børnetilskud?

Svar:

Bestemmelsen om eneadoptanters ret til det særlige børnetilskud

kom ind i børnetilskudsloven i 1973. Baggrunden var, at man var blevet

opmærksom på, at ægtefæller og andre slægtninge var afskåret fra det særlige

børnetilskud, når de adopterede et barn i forbindelse med

forældremyndighedsindehaverens

død. Derfor kan der efter børnetilskudslovens § 3, stk. 3, nr. 4, udbetales

særligt børnetilskud, »når barnet, efter at forældremyndighedens indehaver er

død, adopteres af dennes ægtefælle eller af en enlig person«. Med denne

formulering er der ikke en generel ret til særligt børnetilskud til

eneadoptanter.

Spørgsmålet om en generel ret til særligt børnetilskud har

således ikke tidligere været taget op til en selvstændig vurdering. Jeg vil

undersøge spørgsmålet nærmere og vende tilbage til Socialudvalget med en

redegørelse, som kan danne grundlag for en eventuel lovændring.«

I Socialudvalgets betænkning af 7. december 1999 over lovforslag

nr. L 5 af 7. oktober 1999 om ændring af børnetilskudsloven mv. stillede et

mindretal følgende ændringsforslag:

»I § 4, stk. 3, indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:

7) når barnet er adopteret efter reglerne om eneadoption.«

Bemærkningerne til ændringsforslaget lød således:

»Børn, der er adopteret af en eneadoptant, har lige som børn,

hvor faderskabet ikke er fastslået, eller hvor den ene forælder er død, kun

en

forsørger. Derfor bør de ligestilles med disse grupper.«

Ændringsforslaget blev forkastet under Folketingets

2.-behandling den 9. december 1999.

Den 10. december 1999 var socialministeren i samråd i

Socialudvalget om eneadoptanters ret til særligt børnetilskud. Af ministerens

talepapir fra samrådet fremgår bl.a.:

»Normalt vil der være to forældre, der deltager i forsørgelsen

af et barn. Enten ved at de har fælles husholdning, eller ved at barnet er

hos

den ene forælder, og den anden yder bidrag.

Det særlige børnetilskud udbetales (bortset fra de særlige

regler vedr. pensionister), når der permanent kun vil være en forælder, der

har

forsørgelsesansvaret, og der ikke er en anden forælder, der yder bidrag.

Tilskuddets størrelse svarer til normalbidraget. Bestemmelsen er i dag

formuleret således, at der kun forudsættes at kunne være to årsager til, at

der

kun er en forsørger:

1) At faderskabet ikke er fastslået. (BL § 4, stk. 3, nr. 1). 2)

At den ene forælder er død. (BL § 4, stk. 3, nr. 2).

Retten til det særlige børnetilskud bortfalder, hvis den

manglende forælder erstattes ved, at faderskabet fastslås, eller ved

adoption.

For ikke at lægge hindringer i vejen for, at en slægtning eller anden

nærtstående adopterer barnet i forbindelse med forældremyndighedsindehaverens

død, er der dog indført en særlig bestemmelse, der sikrer, at det særlige

børnetilskud bevares i denne situation (BL § 4, stk. 3, nr. 3).

Det kan umiddelbart virke rimeligt, at der også ydes særligt

børnetilskud i andre situationer, hvor der kun er en forsørger til barnet, og

der ikke kommer et bidrag fra en anden forælder. F.eks. for eneadoptanter.

For at kunne fremsætte lovforslag herom er der imidlertid nogle

forhold, som må undersøges nærmere, jf. herunder nedenfor.«

Højesterets begrundelse og resultat

Tre dommere - Poul Sørensen, Poul Dahl Jensen og Henrik Waaben -

udtaler:

Børnetilskudslovens § 4, stk. 3, nr. 1-3, må efter baggrunden og

ordlyden samt efter bestemmelsernes indbyrdes sammenhæng forstås således, at

retten til særligt børnetilskud til et barn, der adopteres af en enlig

person,

alene er reguleret af nr. 3. Reglerne om eneforsørgere i nr. 1 og 2 omfatter

således ikke eneadoptanter.

Indtil 1973 havde et barn, der var adopteret af en eneadoptant,

ikke ret til særligt børnetilskud, alene i kraft af at eneadoptanten var

eneforsørger. Med indsættelsen af nr. 3 i børnetilskudslovens § 4, stk. 3, i

1973 blev retten til særligt børnetilskud til børn af eneforsørgere udvidet

til

at omfatte visse enlige adoptanter. Det var en betingelse for særligt

børnetilskud, at barnet, efter at forældremyndighedens indehaver var død,

blev

adopteret af dennes ægtefælle eller af »en enlig person i barnets slægt«.

Efter

forarbejderne til bestemmelsen (Folketingstidende 1972-73, Tillæg A, sp.

5925-26) havde den til formål at give stedfaderen eller stedmoderen et

incitament til at adoptere barnet i stedet for blot at beholde barnet i

familiepleje. Reglen omfattede tillige andre forældreløse børn, hvis de blev

adopteret af »en enlig slægtning, f.eks. en af forældrenes søskende eller en

af

bedsteforældrene«. Det blev samtidig fremhævet, at det nye nr. 3 ikke skulle

omfatte enliges adoptioner uden for slægtsforhold.

349

I 1986 udgik ordene »i barnets slægt«. Efter ordlyden af nr. 3

ydes der herefter særligt børnetilskud, når barnet, efter at

forældremyndighedens indehaver er død, adopteres af dennes ægtefælle eller af

en enlig person. Det er uomtalt i forarbejderne - Folketingstidende 1985-86,

Tillæg A, sp. 5994 - om nr. 3 herefter omfatter alle tilfælde, hvor et

forældreløst barn adopteres af en ubeslægtet enlig person, eller om det

incitament til eneadoption, bestemmelsen indeholder, fortsat kun er rettet

til

enlige personer, som barnet har en vis tilknytning til - en tilknytning, der

blot ikke behøver at være af slægtsmæssig karakter.

Vi finder ligesom landsretten ikke grundlag for at antage, at

det med ændringen i 1986 har været tilsigtet, at bestemmelsen skulle omfatte

enlige adoptanter, der har adopteret et forældreløst barn, uden at der har

været en vis tilknytning mellem adoptanten og barnet forud for

forældremyndighedsindehaverens

død.

Det kan som ubestridt lægges til grund, at A's biologiske mor

levede på adoptionstidspunktet, og at der ikke havde været en forudgående

tilknytning mellem A og B.

På denne baggrund tiltræder vi, at A ikke opfylder betingelserne

for at få særligt børnetilskud efter § 4, stk. 3, nr. 3.

Spørgsmålet om, hvilken tilknytning barnet og forældrene skal

have til Danmark for at være berettiget til børnetilskud, er reguleret i

børnetilskudslovens § 5. De betingelser, der er opstillet i § 4, stk. 3, nr.

1-3, for at opnå særligt børnetilskud, skelner ikke mellem danske og

udenlandske børn. Efter nr. 3 er udenlandske børn, der adopteres af en enlig

person her i landet, således berettiget til særligt børnetilskud i samme

omfang

som danske børn, der adopteres af en enlig. Det faktiske forhold, at det uden

for familieforhold mv. for tiden stort set kun er udenlandske børn, der

adopteres af enlige personer her i landet, kan efter vores opfattelse ikke

føre

til, at Det Sociale Nævns afslag på at yde særligt børnetilskud til A udgør

en

usaglig forskelsbehandling i strid med Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 14, jf. artikel 8, eller artikel 14,

jf.

artikel 1 i den første tillægsprotokol, eller med de øvrige

konventionsbestemmelser,

som A har påberåbt sig. Vi stemmer herefter for at stadfæste dommen.

Dommerne Per Walsøe og Niels Grubbe udtaler: Børnetilskudslovens

§ 4, stk. 3, nr. 3, om særligt børnetilskud i visse adoptionstilfælde blev

indføjet i loven ved lov nr. 36 af 15. juli 1973 og fik sin nugældende

formulering ved lov nr. 350 af 4. juni 1986. Efter den oprindelige

bestemmelse

var tilskuddet betinget af, at barnet, efter at forældremyndighedens

indehaver

var død, blev adopteret af dennes ægtefælle eller af en enlig person i

barnets

slægt. Ved ændringen i 1986 udgik ordene »i barnets slægt«. Efter ordlyden er

betingelsen herefter opfyldt, selvom den enlige adoptant ikke forud for

adoptionen har haft nogen forbindelse med barnet, og der er ikke holdepunkt i

lovens forarbejder for at antage et andet resultat. Vi finder herefter, at

der

efter lovændringen i 1986 ikke længere er grundlag for at kræve en

forudgående

forbindelse mellem eneadoptanten og barnet som betingelse for at yde tilskud

efter nr. 3. Forløbet i forbindelse med Folketingets behandling af forslaget

af

7. oktober 1999 om ændring af børnetilskudsloven og beslutningsforslaget af

I.

december 2000 kan ikke føre til andet resultat.

Vi finder herefter, at det var uberettiget, at Det Sociale Nævn

i sin afgørelse af 4. september 2001 afslog særligt børnetilskud, under

henvisning

til at der ikke før forældremyndighedsindehaverens død havde været en vis

form

for tilknytning mellem A og B.

Ifølge børnetilskudslovens,§ 4, stk. 3, nr. 3, er det yderligere

en betingelse, at forældremyndighedens indehaver er afgået ved døden forud

for

adoptionen. Bestemmelsen lægger således vægt på

forældremyndighedsindehaverens

død i modsætning til nr. 2, der angår forældres død. Det må lægges til grund,

at A's biologiske forældre allerede forud for adoptionen var blevet frataget

forældremyndigheden, at hendes far var død, og at man ikke vidste, hvor

hendes

mor befandt sig. Under disse omstændigheder må A's forhold før adoptionen

efter

vores opfattelse sidestilles med tilfælde, hvor indehaveren af

forældremyndigheden over barnet er afgået ved døden.

Vi finder derfor, at A har krav på særligt børnetilskud efter

børnetilskudslovens § 4, stk. 3, nr. 3.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

Thi kendes for ret:

Landsrettens dom stadfæstes.

Ingen af parterne skal

betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part.

FT 1972-73, till. A, sp. 5925-

26, FT

1985-86, till.

A, sp. 5994,

U 1962.826 H, U 1993.472 H, Ministerialtidende 1986, s. 1042, Ankestyrelsens

Sociale Meddelelser SM B-4-95, Ministerialtidende 1996, s. 308-09.

U

2006.770 H, ECHR Reports 1998-11, s. 579 (EMD 27/3 1998 sag 156/96 Petrovic

mod

Østrig), ECHR Reports 2003-X, s. 73 (EMD 30/9 2003 sag 40892(98 Koua Poirrez

mod Frankrig), Peer Lorenzen m.fl.: Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention

med kommentarer, 2. udg. (2003), s. 53739 og 790, Jon Fridrik Kjølbro: Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention - for praktikere (2005), s. 636.

Spørgsmål 22:

Ministeren bedes uddybe, hvorfor der er tale om en »social

begivenhed«, der giver ret til det særlige børnetilskud, når en enlig bliver

gravid med anonym sæddonation, mens dette ikke er tilfældet, når en enlig

vælger

at adoptere et barn, jf. ministerens udtalelser under 1. behandlingen af B

74.

Svar:

Under 1. behandlingen af beslutningsforslag nr. B 74 forholdt

jeg mig alene til, om der var tale om en social begivenhed, når en enlig

vælger

at adoptere, fordi det er det, som beslutningsforslaget drejer sig om. Jeg

udtalte mig ikke om, hvorvidt der er tale om en social begivenhed, når en

enlig

bliver insemineret.

Som jeg nævnte under 1. behandlingen, kan jeg godt være enig i,

at det ikke kan vurderes som særlig hensigtsmæssigt, når nogle efter de nye

regler bl.a. nu kan få foretaget kunstig befrugtning, så faderskabet ikke kan

fastslås.

De nye regler om kunstig befrugtning blev indført i 2006 og var

således ikke kendt, da det i børnetilskudsloven blev fastsat, at der altid

ydes

særligt børnetilskud, når faderskabet ikke er fastslået.

Det forhold, at der kan sættes spørgsmålstegn ved, om der er

tale om en social begivenhed i alle de tilfælde, hvor faderskabet ikke er

fastslået, er efter min opfattelse ikke et argument for at udvide kredsen,

der

har ret til det særlige børnetilskud med en ny gruppe, hvor der helt klart

ikke

er tale om en social begivenhed.

Spørgsmål 23:

Ministeren bedes kommentere den samlede sammenfatning af

vurderingen fra Institut for Menneskerettigheder og ikke blot den del, der

vedrører krænkelse af den Europæiske Menneskerettighedskonvention, jf. svar

på

spørgsmål 20.

Svar:

Institut for Menneskerettigheder fremhæver indledningsvist i

instituttets notat af 22. maj 2007, der blev sendt til udvalget ved

besvarelsen

af spørgsmål nr. 20, at der i forarbejderne til den første børnetilskudslov

fra

1967 blev peget på, at retten til det særlige børnetilskud til et barn, hvis

fader ikke kendes, ikke bør knyttes til moderens vilje til at oplyse, hvem

faderen er, da sådanne oplysninger ikke bør knyttes til den familiepolitiske

lovgivnings bestemmelser om ydelser til børn.

Instituttet konkluderer heraf, at det ikke har været lovgivers

intention at lade ydelsen være afhængig af, om status som eneforsørger var

uventet eller udefra betinget, men at ydelsen har taget sigte på at afhjælpe

en

mindre gunstig økonomisk situation for den eneforsørgende mor.

Dette er efter min opfattelse en for vidtgående konklusion at

drage af forarbejderne til loven fra 1967. Efter min opfattelse har de

omhandlede forarbejder primært sigtet til, at der burde være en beskyttelse

af

mødre, som af hensyn til barnets tarv ikke ønskede at oplyse faderens navn.

Mødrene skulle ikke presses til at opgive faderens navn alene for at opnå ret

til det særlige børnetilskud.

Lignende dokumenter