Tilføjelse til betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling mellem enlige adoptanter og eneforsørgere med hensyn til ret til det særlige børnetilskud Notat
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Tilføjelse til betænkning afgivet af Socialudvalget den 29.
maj 2007
Tilføjelse til betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om
ligestilling mellem enlige adoptanter og eneforsørgere med hensyn til ret til
det særlige børnetilskud
[af Anne Baastrup (SF) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 11. januar 2007 og var til
1. behandling den 23. marts 2007. Beslutningsforslaget blev efter 1.
behandling
henvist til behandling i Socialudvalget. Udvalget afgav den 10. maj 2007
betænkning
over beslutningsforslaget. 2. behandling den 24. maj 2007 blev afbrudt, og
beslutningsforslaget blev henvist til fornyet behandling i udvalget.
Møder
Udvalget har efter beslutningsforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har, efter at beslutningsforslaget blev henvist til
fornyet udvalgsbehandling, modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Saroj
Østergaard Khadka. Familie- og forbrugerministeren har skriftligt over for
udvalget
kommenteret henvendelsen til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget modtog den 24. maj 2007 svar på spørgsmål nr. 20 fra
familie- og forbrugerministeren. Herudover har udvalget stillet yderligere 6
spørgsmål til familie- og forbrugerministeren til skriftlig besvarelse, som
denne har besvaret. 4 af udvalgets spørgsmål og familie- og
Læs alt
forbrugerministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til tilføjelsen til
betænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, DF og KF) indstiller beslutningsforslaget til
forkastelse.
Et
mindretal
i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller
beslutningsforslaget til
vedtagelse
uændret.
Socialdemokratiets, Det
Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af
udvalget indstiller fortsat beslutningsforslaget til vedtagelse, idet
partierne
konstaterer, at ministeren ikke har et klart svar på, hvorfor børn af enlige
adoptanter skal behandles anderledes end børn af enlige, der f.eks. er blevet
gravide ved insemination via en anonym donor. S, RV, SF og EL står helt
uforstående over for ministerens argumentation og definition af udtrykket
social
begivenhed og vil arbejde videre med spørgsmålet om, om det i det hele taget
er
en argumentation, der kan tåle en nærmere prøvelse. S, RV, SF og EL finder,
at
der er tale om klar diskrimination af et barn fra udlandet. Men det er måske
også det, der er hensigten?
Samtidig henviser S, RV,
SF og EL til udtalelsen fra Institut fra Menneskerettigheder (IMR), jf.
familie- og forbrugerministerens svar på spørgsmål nr. 20. Af udtalelsen
fremgår, at IMR vurderer, at børnetilskudsloven ikke er i overensstemmelse
med
de relevante FN konventioner, og det er sandsynligt, at Danmark vil kunne
blive
dømt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) for krænkelse af den
europæiske
menneskerettighedskonvention (EMRK), jf. nedenstående citater fra IMR’s
udtalelse:
»Ud fra artikel 10,1 og 3
forekommer børnetilskudslovens skelnen mellem visse eneadoptanter og andre
eneforsørgere i tildelingen af det særlige børnetilskud ikke i
overensstemmelse
med kravet om statens anerkendelse af, at den størst mulige beskyttelse og
bistand skal ydes til familien, herunder dens stiftelse og dens
forsørgeropgaver
(art. 10,1), og at beskyttelse og bistand skal ydes til børn og unge uden
nogen
forskelsbehandling på grund af herkomst eller andre forhold (10,3).«
»3.
Sammenfatning af instituttets vurdering
De gældende bestemmelser
om ydelse af det særlige børnetilskud i Børnetilskudslovens § 4, stk. 3,
litra
1-3 er efter IMRs vurdering ikke i overensstemmelse med FNs konvention om
økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, art. 10,1-2 og artikel 11 i
sammenhæng med art. 2,2. Der er tillige tale om, at lovens bestemmelser ikke
tager barnets selvstændige rettigheder i betragtning, og hermed er loven ikke
på linje med BKs art. 24 og 26 i sammenhæng med art. 2 og art. 3. Endelig er
det IMRs vurdering, at en konkret afgørelse på baggrund af loven ville kunne
pådømmes ved EMD som en krænkelse af EMRK, tillægsprotokol 1, art. 1 i
sammenhæng med art. 14.«
Således opfordrer S, RV,
SF og EL på det kraftigste regeringen og Dansk Folkeparti til at genoverveje
deres
stillingtagen til beslutningsforslaget, som ville rette op på denne urimelige
forskelsbehandling.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for tilføjelsen til betænknings afgivelse ikke
repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i tilføjelsen til betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tilføjelsen
til betænkning.
Hans Andersen (V)
Anne-Mette Winther Christiansen (V)
Gudrun Laub (V)
nfmd.
Inger Beinov Støjberg (V)
Pia Kristensen (DF)
fmd.
Henrik Brodersen (DF)
Tina Petersen (DF)
Tom Behnke (KF)
Per Ørum Jørgensen (KF)
Mette Frederiksen (S)
Hüseyin Arac (S)
Lene Hansen (S)
Lise von Seelen (S)
Martin Lidegaard (RV)
Bente Dahl (RV)
Pernille Vigsø Bagge (SF)
Line Barfod (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
51
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
4
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 74 efter
afgivelse af betænkning
Oversigt over bilag vedrørende B 74
Bilagsnr.
Titel
24
Bilaget er udgået
25
Henvendelse af 24/5-07 fra Saroj Østergaard Khadka
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 74
Spm.nr.
Titel
20
Spm. om, hvorvidt den gældende lovgivning om
børnetilskud, hvor der er forskel mellem enlige forsørgere og enlige
adoptanter med hensyn til retten til det særlige børnetilskud, er i strid med
menneskerettighedskonventionerne, til familie- og forbrugerministeren, og
ministerens
svar herpå
21
Spm. om oversendelse af højesteretsdommen fra den 2.
november 2006, der refereres til i ministerens svar på spørgsmål nr. 20, til
familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm. om, hvorfor der er tale om en »social begivenhed«,
der giver ret til det særlige børnetilskud, når en enlig bliver gravid med
anonym sæddonation, mens dette ikke er tilfældet, når en enlig vælger at
adoptere
et barn, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm. om ministerens kommentar til den samlede
sammenfatning af vurderingen fra Institut for Menneskerettigheder og ikke
blot den del, der vedrører krænkelse af den europæiske
menneskerettighedskonvention,
til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
24
Spm. om, hvor stort flertallet var i den omtalte
højesteretsdom af 2. november 2006, jf. svar på spørgsmål nr. 20, til
familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm. om, hvor ofte og i hvilke sager Højesteret inden for
de seneste år er blevet underkendt af Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol,
til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm. om kommentar til henvendelse af 24/5-07 fra Saroj
Østergaard Khadka, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar
herpå
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til familie- og
forbrugerministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og familie- og forbrugerministerens svar
herpå er optrykt efter ønske fra S, RV, SF og EL.
Spørgsmål 20:
Ministeren bedes indhente udtalelse fra Institut for
Menneskerettigheder, om hvorvidt den gældende lovgivning om børnetilskud,
hvor
der er forskel mellem enlige forsørgere og enlige adoptanter med hensyn til
rette til det særlige børnetilskud er i strid med
menneskerettighedskonventionerne.
Svar:
Jeg vedlægger en udtalelse indhentet fra Institut for
Menneskerettigheder.
I sin sammenfatning nævner instituttet, at det er dets
vurdering, at en konkret afgørelse på baggrund af loven vil kunne pådømmes
ved
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Jeg skal hertil bemærke, at den danske Højesteret er kommet
til et andet resultat.
I begrundelsen for sin afgørelse af 2. november 2006 nævner
Højesterets flertal, at det faktiske forhold, at det uden for familieforhold
mv. for tiden stort set kun er udenlandske børn, der adopteres af enlige
personer her i landet, efter deres opfattelse ikke kan føre til, at Det
Sociale
Nævns afslag på at yde særligt børnetilskud udgør en usaglig
forskelsbehandling
i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller med de øvrige
konventionsbestemmelser, som klageren har henvist til.
Notat
om børnetilskud,
herunder til enlige forsørgere og enlige adoptanter
1. Baggrund
Folketingets Socialudvalg har bedt Institut for
Menneskerettigheder (IMR) om at vurdere den gældende lovgivning for
børnetilskud i lyset af Danmarks menneskerettighedsforpligtelser, særligt med
fokus på forskellen mellem enlige forsørgere og enlige adoptanter mht. retten
til det særlige børnetilskud.
Denne vurdering er aktualiseret af et forslag til
folketingsbeslutning om ligestilling mellem enlige adoptanter og
eneforsørgere
med hensyn til det særlige børnetilskud (B-74).
2. Instituttets vurdering
Pga. den korte tidsfrist for IMRs besvarelse af spørgsmålet har
det ikke været muligt at analysere problemstillingerne til bunds, herunder
har
der ikke været tid til at finde frem til alle relevante fortolkningsbidrag
til
den gældende lovgivning, som rækker langt tilbage i tid, ligesom der ikke har
kunnet foretages en tilbundsgående eftersporing af afgørelser fra FNs
menneskerettighedsorganer og domme fra den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol.
Den gældende retstilstand
I den omhandlede lovgivning, børnetilskudslovens § 4, stk.
3,1-3, kan der gives særligt børnetilskud til eneforsørgere, hvor faderskabet
til barnet ikke er fastslået, når kun én af barnets forældre lever, når
barnet
efter forældremyndighedsindehaverens død adopteres af en ægtefælle eller af
en
enlig person samt i visse tilfælde, hvor en af eller begge forældrene
modtager
pension.
Formålet med de relevante bestemmelser i den gældende
lovgivning, børnetilskudslovens § 4, stk. 3, 1-3, kan være 1) at afhjælpe de
økonomiske konsekvenser af en uventet opstået eneforsørgerstatus og/eller 2)
at
afhjælpe økonomien i en børnefamilie med kun én forsørger.
Lovens hensigt ser ud til at skulle dække både formål 1) og 2),
idet den særlige børneydelse tildelt eneforsørgere, hvor faderskabet ikke er
fastslået (§ 4, stk.3, 1), i almindelighed kan henregnes til formål 2), mens
de
øvrige tilfælde (§§ 4, stk. 3, 2 og 4, stk. 3, 3) i reglen vil opfylde formål
1).
Lovens formål er centralt for vurderingen af de menneskeretlige
forpligtelser. For skal loven afhjælpe en uventet opstået økonomisk
situation,
er det ganske rigtigt, at eneadoptanter ikke vil kunne komme i betragtning,
idet de har været forberedt på deres situation som eneforsørgere. Det har
iflg.
notat fra Familiestyrelsen netop været argumentet for ikke at ændre loven, at
der ved eneadoption ikke er tale om en udefra kommende (dvs. uventet)
begivenhed, men at eneadoptanten tværtimod i almindelighed har været klar
over sit økonomiske grundlag forud for adoptionen.
Er det lovens formål at afbøde en uventet økonomisk forværring
af familiens situation, så er loven dog ikke konsekvent, når den giver
mulighed
for at yde tilskud til eneforsørgere, som ikke har en kendt eller fastslået
fader til barnet. Her vil moderen i nogle tilfælde være klar over, at hun
bliver eneforsørger, og i nogle tilfælde vil hun bevidst tage dette valg.
Loven skeler ikke til, hvad baggrunden er for, at faderskabet ikke er kendt.
I
bemærkningerne til lov om børnetilskud og andre familieydelser (nr. 236 af 2.
juni 1967) hedder det, at de sociale myndigheder i tildelingen af det særlige
børnetilskud til et barn, hvis fader ikke kendes, ikke bør knytte ydelsen til
moderens vilje til at oplyse, hvem faderen er, da »sådanne oplysninger ( )
ikke
(bør) knyttes til den familiepolitiske lovgivnings bestemmelser om ydelser
til
børn« (Lovtidende 1967, sp. 682). Heraf kan man konkludere, at det ikke har
været lovgivers intention at lade ydelsen være afhængig af, om status som
eneforsørger
var uventet eller udefra betinget, ydelsen har taget sigte på at afhjælpe en
mindre
gunstig økonomisk situation for den eneforsørgende mor, dvs. det ovenfor
skitserede formål
2).
Højesteret har i dom af 2. nov. 2006 slået fast, at loven ikke
giver mulighed for at lade eneadoptanter, som ikke har en forudgående
tilknytning til barnet fra før adoptionen, få adgang til det særlige
børnetilskud. Højesteret analyserer ikke lovbestemmelsens formål, men baserer
sin afgørelse på lovens formulering og de motiver, der lå bag en justering af
loven i 1986. Højesteret konstaterer endvidere, at man ikke finder afslag på
særligt børnetilskud til en eneadoptant »i strid med Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions art. 14, jf. art. 8 eller art. 1, i den første
tillægsprotokol, eller med andre konventionsbestemmelser.«i)
Østre
Landsret har i sin forudgående dom i sagen ganske kortfattet tilsluttet sig
Det
sociale Nævns afgørelse og fortolkning af børnetilskudsloven og finder ikke,
at
der er modstrid med de i sagen anførte internationale
menneskerettighedskonventioner,
her Racediskriminationskonventionen og FNs konvention om barnets
rettigheder.ii)
Økonomiske og sociale
menneskerettigheder i FN systemet.
I en menneskeretlig analyse er det nødvendigt at overveje lovens
formål for at kunne vurdere, om lovgivningen, in casu børnetilskudsloven § 4,
stk. 3,1-3, må opfattes som et element af de menneskerettigheder, som Danmark
har forpligtet sig til at leve op til uden diskrimination.
De FN-konventioner, som særligt er relevante, er FNs konvention
om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ØSKR) samt FNs konventionen
om barnets rettigheder (BK).
I ØSKR omhandler artikel 10 beskyttelse og bistand til familien,
og det hedder:
»De i denne konvention deltagende stater anerkender at:
1.
Den
størst mulige beskyttelse og bistand skal ydes familien, som er samfundets
naturlige og grundlæggende gruppeenhed, især til dens stiftelse, og så længe
den har forsørgerpligt over for børn under uddannelse. (...)
3.
Særlige
forholdsregler skal tages med hensyn til beskyttelse af og bistand til alle
børn og unge uden nogen forskelsbehandling på grund af herkomst eller andre
forhold. Børn og unge skal beskyttes mod økonomisk og social udnyttelse. Det
skal være strafbart efter loven at beskæftige dem ved arbejde, der er
skadeligt
for deres moral eller helbred, er livsfarligt eller må påregnes at hæmme
deres
normale udvikling. Staterne bør endvidere fastsætte aldersgrænser, under
hvilke beskæftigelse af børn ved lønnet arbejde skal være forbudt og strafbar
efter loven.«
Ud fra artikel 10,1 og 3 forekommer børnetilskudslovens skelnen
mellem visse eneadoptanter og andre eneforsørgere i tildelingen af det
særlige
børnetilskud ikke i overensstemmelse med kravet om statens anerkendelse af,
at
den størst mulige beskyttelse og bistand skal ydes til familien, herunder
dens
stiftelse og dens forsørgeropgaver (art. 10,1), og at beskyttelse og bistand
skal ydes til børn og unge uden nogen forskelsbehandling på grund af herkomst
eller andre forhold (10,3).
Når lovens hensigt med støtten til den eneforsørgende moder,
hvor faderskabet ikke er fastslået, er en afhjælpning af hendes økonomiske
stilling
netop som eneforsørger, som godtgjort ovenfor, er det relevant at sammenholde
denne ret til støtte med ØSKR, hvor det i artikel 11 hedder:
1. De i denne konvention deltagende stater anerkender ethvert
menneskes ret til en levefod, som er tilstrækkelig for vedkommende selv og
vedkommendes familie, herunder passende ernæring, beklædning og bolig og til
fortsat forbedring af vedkommendes levevilkår. De deltagende stater vil
træffe
passende foranstaltninger til at sikre virkeliggørelsen af denne ret (...)«
Hvad der skal forstås med formuleringen »en levefod, som er
tilstrækkelig for vedkommende selv og vedkommendes familie« er afhængigt af
et
givet lands ressourcer, men FNs komite for økonomiske, sociale og kulturelle
rettigheder har lagt særligt vægt på forpligtelsen i artikel 2,2 til ikke at
diskriminere i adgangen til konventionens rettigheder (CESCR General Comment
3,
pkt.1).
ØSKRs art. 2,2 lyder:
De i denne konvention deltagende stater forpligter sig til at
garantere, at de i konventionen anførte rettigheder gennemføres uden
forskelsbehandling af nogen art i henseende til race, hudfarve, køn, sprog,
religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social herkomst,
formueforhold, fødsel eller anden stilling
Disse sidstnævnte kriterier i art 2,2 »fødsel eller anden
stilling« kan bl.a. dække adopterede børn.
Med børnetilskudslovens § 4, stk. 3,1 er det særlige
børnetilskud blevet tildelt eneforsørgere med henblik på at bidrage til
familiens levefod, og loven er dermed med til at sætte en standard for, hvad
der er »en levefod, som er tilstrækkelig for vedkommende selv og vedkommendes
familie« i dagens Danmark. Og når staten har truffet en »foranstaltning for
at
virkeliggøre denne ret«, skal staten også sikre, at denne ret kan nydes uden
forskelsbehandling som angivet i ØSKR, art. 2,2.
Børnekonventionens
bestemmelser
Børnetilskudsloven bør også analyseres i lyset af BK, da det
særlige børnetilskud skal bidrage til at betrygge eneforsørgeren økonomisk
netop som forsørger, dvs. med henblik på udgifter under barnets opvækst.
BK slår fast, at staten skal sikre, at konventionens rettigheder
kan nydes af ethvert barn uden forskelsbehandling af nogen art og herunder
uden hensyn til dets eller dets forældres »fødsel eller anden stilling« (art.
2,1), som også nævnes i ØSKR, art. 2,2. Dette forbud mod forskelsbehandling
gælder imidlertid kun de rettigheder, som er formuleret i konventionen i
øvrigt.
Men hertil kommer i BK, at barnet skal beskyttes mod alle former
for forskelsbehandling pga. forældres »stilling« (art. 2,2). Dette forbud mod
forskelsbehandling er formuleret som en mere generel
anti-diskriminationsbestemmelse. Formuleringen om, at staten skal træffe
»alle
passende forholdsregler« herimod lægger dog op til, at staten har en vis
skønsmargin til at definere, hvilke forholdsregler, der kan blive tale om.
BKs artikel 26 og 27 omhandler rettigheder til socialøkonomiske
ydelser og vilkår.
Med hensyn til barnets socialøkonomiske forhold slår BKs artikel
26 fast, at
1.
Deltagerstaterne
skal anerkende ethvert barns ret til at nyde godt af social sikkerhed,
herunder
social forsikring, og skal tage de nødvendige forholdsregler for at opnå
uindskrænket opnåelse af denne ret i overensstemmelse med national ret.
2.
Hvor
det er hensigtsmæssigt bør bistanden ydes under hensyntagen til de
forhåndenværende midler og omstændighederne, for barnet og de personer, der
har
ansvaret for barnets underhold, og til enhver anden omstændighed af betydning
for en bistandsansøgning indgivet af barnet eller på dettes vegne.
BK lader hermed barnet som sådant have ret til social sikkerhed.
Her er det således ikke forældrenes ret til at modtage sociale ydelser
afhængigt af deres situation, som er i fokus, men derimod barnets.
Om barnets ret til en
vis levestandard siger konventionens artikel 27:
1.
Deltagerstaterne
anerkender ethvert barns ret til den levestandard, der kræves for barnets
fysiske, psykiske, åndelige, moralske og sociale udvikling.
2.
Forældrene
eller andre med ansvar for barnet har hovedansvaret for efter evne og
økonomisk
formåen at sikre de levevilkår, der er nødvendige for barnets udvikling.
3.
Deltagerstaterne
skal i overensstemmelse med nationale forhold og inden for deres evner og
økonomiske
muligheder træffe passende forholdsregler for at bistå forældre og andre med
ansvar for barnet med at gennemføre denne ret og skal i tilfælde af behov
derfor yde materiel bistand og udarbejde støtteprogrammer, især med hensyn
til ernæring, beklædning og bolig.
Artikel 27 understreger, at det er forældrene, der har
hovedansvaret for at sikre barnets levevilkår, men opfordrer staten til at
bistå forældre eller andre med at gennemføre denne ret, bl.a. materielt.
Som nævnt ovenfor i analysen af, hvad der skal forstås ved »en
levefod, som er tilstrækkelig«, som nævnt i ØSKR, art. 11,1, gælder det også
i
relation til børnekonventionens art. 27,1, at »den levestandard, der kræves
for barnets (...) udvikling« bl.a. er defineret af de gældende bestemmelser
om
tildeling af det særlige børnetilskud (§ 4, stk. 3, 1), og det medfører, at
denne bistand, som ydes af staten til at sikre den levestandard, der kræves,
skal kunne nydes af ethvert barn uden forskelsbehandling pga. barnets »fødsel
eller anden stilling«, som det siges i BK, art. 2,1.
Efter BKs principper bør barnets ret til social sikkerhed og en
betrygget levestandard, som beskrevet i artikel 26 og 27, indgå i grundlaget
for tildelingen af særligt børnetilskud. Barnet har ingen indflydelse på,
hvordan dets familiesituation er blevet til, og derfor må det set fra en
børnerettighedsvinkel
forekomme som en forskelsbehandling af barnet, at en social ydelse som det
særlige børnetillæg gives til nogle eneforsørgere og ikke til andre og alt
andet lige, betyder loven, som den er nu, at barnet af en eneadoptant ikke
har
ret til social sikkerhed på lige fod med børn af andre eneforsørgere.
Sociale rettigheder i
lyset af den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Endelig kan en analyse af loven om det særlige børnetilskud ske
i forhold til bestemmelser og afgørelser inden for det europæiske
menneskerettighedssystem. Også i den Europæiske Menneskerettighedskonvention
(EMD) er der krav om, at konventionens rettigheder skal nydes lige af alle
uden
diskrimination »pga. køn, race,( ) fødsel eller andet forhold« (art. 14).
I en kendelse fra en storjury under den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol (EMD) (Stec and others vs. The United Kingdom, 12.
april 2006) har domstolen fastslået, at visse sociale ydelser er omfattet af
ejendomsbegrebet, som er beskyttet i Tillægsprotokol 1 til EMK, art. 1. Det
følger heraf, at EMD kan tage stilling til, om der er tale om diskrimination
mht. tildeling af bl.a. børnetilskud.iii)
På baggrund af ovenstående analyser af hensigten med loven om
det særlige børnetillæg (især § 4, stk. 3,1) finder IMR det sandsynligt, at
Danmark vil kunne blive dømt ved EMD for at krænke tillægsprotokol 1, art. 1
i
sammenhæng med art. 14.
3. Sammenfatning af instituttets vurdering
De gældende bestemmelser om ydelse af det særlige børnetilskud i
Børnetilskudslovens § 4, stk. 3, litra 1-3 er efter IMRs vurdering ikke i
overensstemmelse med FNs konvention om økonomiske, sociale og kulturelle
rettigheder, art. 10,1-2 og artikel 11 i sammenhæng med art. 2,2. Der er
tillige tale om, at lovens bestemmelser ikke tager barnets selvstændige
rettigheder i betragtning, og hermed er loven ikke på linje med BKs art. 24
og
26 i sammenhæng med art. 2. Endelig er det IMRs vurdering, at en konkret
afgørelse på baggrund af loven ville kunne pådømmes ved EMD som en krænkelse
af
EMRK, tillægsprotokol 1, art. 1 i sammenhæng med art. 14.
IMR har tidligere udtalt sig, om end meget kortfattet i det
samme spørgsmål.iv)
Institut for Menneskerettigheder/Anette Faye Jacobsen, 22. maj
2007.
i) Højesteretsdom 2. november
2006 i sag 161/2005 (2. afd.), U2007.341H., s. 342.
ii) Østre Landsrets dom 15.
marts 2005 (12. afd.), U2007.341H, s. 346.
iii) For en nærmere diskussion
af storjuryens admissibilitetskendelse, se Helle Krunke: »Udviklingen i den
ejendomsretlige beskyttelse af sociale ydelser og social pension i art. 1,1
tillægsprotokol, til EMRK«. Ugeskrift for Retsvæsen, 7, 2007, s. 41-47.
iv) Alternativ rapport til
Danmarks anden rapport til FNs Børnekomité vedrørende FN-konventionen om
Barnets Rettigheder – om etniske minoritetsbørns forhold i Danmark.
Udgivet af
Nævnet for Etnisk Ligestilling. 1999. S. 24.
Spørgsmål 21:
Ministeren bedes oversende højesteretsdommen fra den 2. november
2006, der refereres til i ministerens svar på spørgsmål 20 på B 74.
Svar:
En kopi af Højesterets dom af 2. november 2006 vedlægges, som
den er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2007.341 H.
TFA2007.197/1H
Ikke særligt børnetilskud til barn, der var adopteret af eneadoptant.
Almindelige emner 1.2 -
Forvaltningsret 26.2 - Menneskerettigheder 1.4, 1.9 og 2.
A, der var født i 1992, blev i 1999 gennem et adoptionscenter
adopteret af B som eneadoptant. B søgte i 2001 om særligt børnetilskud til A
i
medfør af børnetilskudslovens § 4, stk. 3, nr. 1-3. Kommunen gav afslag på
ansøgningen, hvilket blev stadfæstet af Det Sociale Nævn. Højesteret
fastslog,
at retten til børnetilskud til et barn, der adopteres af en enlig person,
alene
er reguleret af § 4, stk. 3, nr. 3, og at reglerne om eneforsørgere i nr. 1
og
2 således ikke omfatter eneadoptanter. Bestemmelsen i nr. 3, om eneadoption i
tilfælde, hvor forældremyndighedens indehaver er afgået ved døden, var
tidligere begrænset til at omfatte eneadoptanter, der var enten barnets
stedmor
eller -far eller en person i barnets slægt. Selvom ordene »i barnets slægt«
var
udgået af bestemmelsen ved en lovændring i 1986, fandt Højesteret efter
motiverne til den oprindelige bestemmelse og forarbejderne til lovændringen
ikke grundlag for at antage, at det med ændringen i 1986 havde været
tilsigtet,
at bestemmelsen skulle omfatte tilfælde, hvor der ikke havde været en vis
tilknytning mellem adoptanten og barnet forud for
forældremyndighedsindehaverens død. A's biologiske mor levede på
adoptionstidspunktet, og der havde ikke været en forudgående tilknytning
mellem
A og B. På denne baggrund fandt Højesteret, at A ikke opfyldte betingelserne
for at få særligt børnetilskud.[ l ] I betingelserne for at få børnetilskud
skelnes der ikke mellem danske og udenlandske børn, og det forhold, at det
uden
for familieforhold for tiden stort set kun er udenlandske børn, der adopteres
af enlige her i landet, førte ikke til, at afslaget på særligt børnetilskud
til
A udgjorde en usaglig forskelsbehandling i strid med Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions art. 14, jf. art. 8 eller art. 1 i den første
tillægsprotokol, eller med andre konventionsbestemmelser.[2] (Dissens for at
give A særligt børnetilskud efter § 4, stk. 3, nr. 3).
H.D. 2. november 2006 i sag 161/2005 (2. afd.)
A ved værge B (adv. Søren Stenderup Jensen, Kbh.)
mod
Statsamtet Vestsjælland, Det Sociale Nævn (Km. adv K.
Hagel-Sørensen, Kbh)
Biintervenient til støtte for appellanten: Foreningen
Adoption & Samfund (adv. Søren Stenderup Jensen, Kbh)
Biintervenient til støtte for indstævnte: Ankestyrelsen (Km.
adv K. Hagel-Sørensen, Kbh.).
Østre Landsrets dom 15. marts 2005 (12. afd.)
Lodberg, Dybdahl, Karsten Henriksen (kst.)).
Sagsøgeren, B, som værge for A, har nedlagt påstand om, at
sagsøgte, Det Sociale Nævn i Statsamtet Vestsjælland, tilpligtes at
anerkende,
at sagsøgeren har krav på særligt børnetilskud i medfør af lov om
børnetilskud,
lovbekendtgørelse nr. 707 af 25. august 1995 med senere ændringer § 4, stk.
3,
nr. 1, 2 og 3, med virkning fra den 1. april 1999, subsidiært fra den 12.
januar 2001. Sagsøgeren har nedlagt særlige rentepåstande.
Sagsøgte har påstået frifindelse.
Sagen er henvist til Østre Landsret fra Retten i Sorø.
Sagsøgeren har fri proces med retshjælpsdækning.
Sagens omstændigheder
B adopterede i foråret 1999 gennem
Adoptionscenter Århus som eneadoptant A, født den --- 1992 i - - -.
Den 12. januar 2001
ansøgte B Trundholm Kommune om særligt børnetilskud.
Den 16. januar 2001
meddelte kommunen afslag på ansøgningen med følgende begrundelse:
»Enlige adoptanter, der adopterer et udenlandsk barn gennem en
af de organisationer, der er godkendt af justitsministeriet, er ikke
berettiget
til særligt børnetilskud efter § 4, stk. 3, nr. 3, idet adoptanten ved
adoptionen har påtaget sig den fulde forsørgelsespligt.«
Den 4. september 2001 stadfæstede Det Sociale Nævn i Statsamtet
Vestsjælland kommunens afgørelse. I nævnets afgørelse hedder det blandt
andet:
»Det fremgår af sagen, at De fik overdraget A til adoption i - -
- den 23. marts 1999, og at der er udstedt adoptionsbevilling i Statsamtet
Vestsjælland den 29. september 1999. De er eneadoptant.
Det fremgår videre af sagen, at De forinden adoptionen rettede
henvendelse til Trundholm kommune for at blive vejledt om, hvilke ydelser De
efter adoptionen ville være berettiget til. Det fremgår af kommunens
342
skrivelse af 17. juni 1998, at De telefonisk fejlagtigt er
blevet informeret om, at De ville være berettiget til særligt børnetilskud i
medfør af børnetilskudslovens § 4, stk. 3, nr. 2, såfremt De kunne bekræfte,
at
den biologiske far er død. I skrivelsen beklages fejlen, og De informeres om,
at den nævnte bestemmelse ikke finder anvendelse, og at De ikke er berettiget
til særligt børnetilskud.
Det fremgår af den danske oversættelse af retsmøde den 20. april
1998 ved domsmyndigheden i - - -, at Deres begæring om adoption blev
imødekommet.
Det fremgår herudover af dommen, at domsmyndigheden tidligere har behandlet
en
sag om barnets optagelse på børnehjem som følge af dårlig behandling. Denne
sag
afsluttedes ved dom, der har fået retskraft. Barnets biologiske mor og far er
blevet frataget forældremyndigheden og forbindelsen til barnets biologiske
familie er afbrudt.
De har under sagen fremlagt en dødsattest for den biologiske
far. Dødsattesten er udformet på portugisisk. Af de fremlagte dokumenter fra
-
- - fremgår i øvrigt, at man ikke ved, hvor den biologiske mor befinder sig.
Endelig fremgår det af sagen, at De i forbindelse med
adoptionssagen i - - - har erklæret, at barnet vil få de samme juridiske
rettigheder i Danmark som alle andre børn i landet.
De har i Deres klageskrivelse henvist til to tidligere
afgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse (SM B-4-95). Ved disse afgørelser
fandt
ankestyrelsen ikke, at der var grundlag for ret til særligt børnetilskud
efter
børnetilskudslovens § 4, stk. 3, nr. 3, idet det ikke var godtgjort, at den,
der havde forældremyndigheden var død på det tidspunkt, barnet blev
adopteret.
Det var ikke tilstrækkeligt grundlag for ret til særligt børnetilskud, at der
på grund af forholdene i barnets hjemland ikke kunne gives oplysninger om
den,
der havde forældremyndigheden før adoptionen. Der var heller ikke grundlag
for
at anvende § 4, stk. 3, nr. 2, når kun den ene af barnets forældre lever,
idet
adoptanten ved adoptionen har påtaget sig den fulde forsørgelsespligt over
barnet, og at retten til særligt børnetilskud for enlige adoptanter er
fastlagt
i § 4, stk. 3, nr. 3. Afgørelserne er truffet i henhold til
børnetilskudslovens
§ 4, stk. 3, og sikringsstyrelsens vejledning af 18. december 1986 om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, punkt 14 og punkt 15.
De anfører, at De finder afgørelsen i strid med både
menneskerettighederne og lov om etnisk ligestilling, idet der ved
afgørelserne
gøres forskel på børn, adopteret af eneadoptanter, og børn, født af en
lovligt
insemineret kvinde eller af en kvinde, der nægter at oplyse navnet på den
biologiske far.
De henviser i deres klageskrivelse til, at Børnelovsudvalget i
delbetænkning nr. 1350 om børns retsstilling, afviser at benytte muligheden
til
at fratage mødre, der nægtet at oplyse om den biologiske far, retten til det
særlige børnetilskud, idet dette vil kunne være til skade for barnet.
De henviser videre til delbetænkning nr. 1389, og det heri
anførte om anvendelsen af det særlige børnetilskud.
Endelig henviser De til, at Socialistisk Folkeparti har fremsat
et forslag til folketingsbeslutning om særligt børnetilskud til børn, der
adopteres af enlige. Det fremgår af førstebehandlingen, at regeringen i
øjeblikket arbejder med en samlet vurdering af anvendelsen af det særlige
børnetilskud. Beslutningsforslaget blev efter l. behandlingen henvist til
Socialudvalget.
De har endelig fremsendt nogle artikler, der berører spørgsmålet
om eneadoptanters rettigheder.
Ved skrivelse af den 23. juli 2001 har De klaget over Det
Sociale Nævns sagsbehandlingstid, ligesom De i den forbindelse gør krav på
renter af det beløb, som De måtte blive tilkendt som særligt børnetilskud.
Ved skrivelse af den 2. august 2001 fra Det Sociale Nævn er De
blevet oplyst om, at Deres sag bliver behandlet på nævnets møde den 3.
september
2001.
Det sociale Nævn har i sit møde den 3. september 2001 truffet
følgende:
Afgørelse
Nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens
afgørelse, hvorefter De er meddelt afslag på særligt børnetilskud.
Afgørelsen er truffet i medfør af børnetilskudslovens § 4, stk.
3, nr. 2og3.
Der er lagt vægt på, at De som ene-adoptant har påtaget Dem den
fulde forsørgelsespligt overfor barnet, hvorfor børnebidragslovens § 4, stk.
3,
nr. 2, ikke finder anvendelse. Der er herudover lagt vægt på, at § 4, stk. 3,
nr. 3, tager sigte på adoptioner, hvor der før
forældremyndigheds-indehaverens
død har været en vis form for tilknytning mellem barnet og adoptanten. Det
fremgår således af socialministeriets vejledning af januar 1996, pkt. 15, der
erstatter sikringsstyrelsens vejledning af 18. december 1986, at enlige
adoptanter, der adopterer et udenlandsk barn gennem en af de organisationer,
der er godkendt af justitsministeriet efter adoptionslovens § 30, ikke er
omfattet af bestemmelsen i stk. 3, nr. 3.
Det Sociale Nævn finder ikke, at den afgørelse, truffet af Den
Sociale Ankestyrelse i 1995 (SMB-4-95), som De henviser til, kan anvendes
direkte på nærværende sag. De har ganske vist fremlagt en dødsattest for den
biologiske far, men der forefindes ingen oplysninger om, hvorvidt den
biologiske mor er død. Hertil kommer, at det af udskriften fra retsmødet i
Domsmyndigheden i - - - fremgår, at begge biologiske forældre tidligere er
blevet frataget forældremyndigheden over
343
barnet. Endelig er socialministeriets vejledning udtryk for
gældende ret, idet bemærkes, at den er udsendt efter, at Den Sociale
Ankestyrelse har afgjort sagerne. Disse blev afgjort med udgangspunkt i den
gamle vejledning, som er erstattet af socialministeriets vejledning.
Det Sociale Nævn finder ikke, at der er grundlag for at fastslå,
at afgørelsen er i strid med menneskerettighederne eller lov om etnisk
ligestilling.
Børnelovudvalgets delbetænkninger nr. 1350 og 1389 giver ikke
Det Sociale Nævn anledning til at træffe en anden afgørelse.«
Den 27. september 2001 ankede B Det Sociale Nævns afgørelse til
Den Sociale Ankestyrelse.
Den 19. oktober 2001 afviste Ankestyrelsen at behandle sagen med
følgende begrundelse:
»Ankestyrelsen finder, at sagen ikke har principiel eller
generel betydning
Begrundelsen herfor er, at retstilstanden er tilstrækkelig
afklaret. Ankestyrelsen har således tidligere taget stilling til spørgsmålet
om
en enlig adoptants ret til særligt børnetilskud. Der henvises til SM B4-95,
hvor Ankestyrelsen har truffet afgørelse i 2 sager, hvori der var søgt om
særligt børnetilskud for et barn, som var adopteret af en enlig. I disse
afgørelser blev der taget stilling til, dels at de pågældende ikke kunne få
særligt børnetilskud efter børnetilskudslovens § 4, stk. 3, nr. 3, som er den
særlige bestemmelse for adoptanter, dels at de ikke kunne få særligt
børnetilskud efter lovens § 4, stk. 3, nr. 2 om særligt børnetilskud, når kun
en af et barns forældre lever.
Nævnets afgørelse skønnes ikke at have generel betydning for
retsanvendelsen på området.
Ankestyrelsen skal med hensyn til det der er anført i klagen om
at de kan dokumentere at A's biologiske far er død bemærke, at dette forhold
ikke gør sagen principiel eller generel under hensyn til, at der ikke er
tilsvarende oplysninger om den biologiske moder.«
Særligt børnetilskud udgør et beløb på 8.436 kr. årligt.
Det er under sagen oplyst, at der i Danmark i årene 2001-2003
gennemsnitligt er godkendt 44 enlige adoptanter på landsplan. Det er
endvidere
oplyst, at der ikke inden for de seneste 5 år (fra den 12. juli 2004) er
adopteret danske børn ti I eneadoptanter, uden at der har været
familiemæssige
eller andre relationer mellem den adopterede og adoptanten.
Statsamtet Vestsjælland har oplyst, at der i årene 1995-2000 er
meddelt moderen i en faderskabssag fritagelse for at oplyse faderens navn i i
alt 34 tilfælde. I årene 2001 til 2003 er i alt 32 faderskabssager henlagt
som
uoplyste. Trundholm Kommune har oplyst, at der udbetales særligt børnetilskud
i
alle tilfælde, hvor faderskabet til et barn ikke er fastslået, uanset om
dette
skyldes, at der er meddelt moderen fritagelse for at oplyse faderens navn,
eller at sagen er henlagt som uoplyst.
Forklaringer
B har forklaret bl.a., at hun er - - -. Hun er enlig og
besluttede, da hun var midt i 30'erne, at adoptere. Hun fravalgte at få barn
med en tilfældig mand eller at lade sig inseminere. Hun blev godkendt som
eneadoptant i juni/juli 1997. I en kreds af eneadoptanter blev spørgsmålet om
særligt børnetilskud rejst, og hun tilbød som - - - at undersøge spørgsmålet.
Det var ikke afgørende for hendes egen adoption, om hun kunne få særligt
børnetilskud. Selve adoptionen gav problemer, da man ikke kunne finde barnets
moder. I marts 1999 tog hun til - - - og kom tilbage en måned senere med A.
Hendes veninde, der havde ladet sig (lovligt) inseminere,
oplyste hende i 2000 om, at venindens barn modtager særligt børnetilskud.
Denne
forskelsbehandling af hendes eget barn fandt hun urimelig. Hun søgte først om
særligt børnetilskud i 2001, som følge af at A havde psykiske problemer,
hvilket optog al hendes tid.
A modtager ordinært og ekstra børnetilskud. Hun selv modtog
omkring 32.000 kr. i tilskud i forbindelse med adoptionen, som kostede ca.
150.000 kr.
Hun har faet at vide af en adoptionsforening, at enlige aldrig
får tilladelse til at adoptere danskfødte børn.
Anbringender
B som værge for A har i det væsentlige procederet i
overensstemmelse med påstandsdokument af 17. januar 2005. Heraf fremgår
blandt
andet: »Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at
sagsøger har krav på særligt børnetilskud i medfør af lov om børnetilskud,
lovbekendtgørelse
nr. 707 af 25/8 1995 med senere ændringer § 4 stk. 3 nr. 1, 2 og 3, og at
sagsøgtes afgørelse af 4. september 2001 er uden hjemmel i nævnte lov og i
øvrigt
strider mod Danmarks internationale/folkeretlige forpligtelser.
Det følger af adoptionslovens § 16, at adoptivbarnet ved
adoption erhverver rettigheder fra adoptanten, som om adoptivbarnet var
adoptantens eget barn og samtidig bortfalder retsforholdet mellem
adoptivbarnet
og dets oprindelige slægt. Det gøres i den forbindelse gældende:
at sagsøger herefter og efter adoptionen alene har en forælder,
en forældremyndighedsindehaver og en retlig forsørger.
I relation til børnetilskudslovens § 4, stk. 3, nr. 1 (analogt),
hvorefter der ydes særligt børnetilskud, »når
344
faderskabet til barnet ikke er fastslået«, gøres det gældende,
at børn af kunstigt inseminerede enlige mødre modtager særligt
børnetilskud,
at det ikke tillægges betydning for tildeling af særligt
børnetilskud, at moderen nægter at oplyse faderens identitet,
at det fra barnets side må være uden betydning på hvilket
grundlag og af hvilken årsag barnet alene har en retlig forsørger, idet der i
ingen af de nævnte situationer er nogen far at pålægge bidragsforpligtelsen
overfor.
I relation til børnetilskudsloven § 4, stk. 3, nr. 2, hvorefter
der ydes særligt børnetilskud, »når kun en af barnets forældre lever« gøres
det
gældende,
at sagsøgerens biologiske far er død og at sagsøgerens
biologiske mor er forsvundet, og
at retsforholdet til sagsøgerens oprindelige far og mor under
alle omstændigheder er bortfaldet, og
at sagsøgeren herefter alene har en forælder i form af værgen B,
hvorefter sagsøgeren er direkte omfattet af børnetilskudslovens § 4, stk. 3,
nr. 2.
Sagsøgte har ved afgørelsen af 4. september 2001 i relation til
§ 4, stk. 3, nr. 2 gjort gældende, at bestemmelsen ikke finder anvendelse,
idet
B som ene-adoptant »har påtaget [sig] den fulde forsørgelsespligt over
barnet«.
Det gøres i den forbindelse gældende,
at sagsøgte herved har inddraget ulovlige kriterier ved sagens
afgørelse, og at sagsøgtes fortolkning og afgørelse ikke har hjemmel i
børnetilskudsloven.
I relation til børnetilskudsloven § 4, stk. 3, nr. 3, hvorefter
der ydes særligt børnetilskud, »når barnet, efter at forældremyndighedens
indehaver er død, adopteres af dennes ægtefælle eller af en enlig person«,
gøres det gældende,
at sagsøgerens biologiske far er død og at sagsøgerens
biologiske mor er forsvundet, og
at retsforholdet til sagsøgerens oprindelige far og mor under
alle omstændigheder er bortfaldet, og
at sagsøger netop adopteres af en enlig person, hvorefter
sagsøgeren er direkte omfattet af børnetilskudsloven § 4, stk. 3, nr. 3.
Sagsøgte har ved afgørelsen af 4. september 2001 i relation til
§ 4, stk. 3, nr. 3 gjort gældende, at bestemmelsen ikke finder anvendelse,
idet
bestemmelsen »tager sigte på adoptioner, hvor der før
forældremyndigheds-indehaverens død har været en vis form for tilknytning
mellem barnet og adoptanten. Det gøres i den forbindelse gældende,
at sagsøgte herved har inddraget ulovlige kriterier ved sagens
afgørelse, og at sagsøgtes fortolkning og afgørelse ikke har hjemmel i
børnetilskudsloven.
Det gøres yderligere til støtte for den nedlagte påstand gældende,
at barnet er interesse- og rettighedssubjekt i forhold til forsørgelse og
bidrag,
at det under sagen er godtgjort at der sker en
forskelsbehandling af børn »af« ene-adoptanter i forhold til andre danske
børn
med kun en retlig forælder, eksempelvis i tilfælde, hvor faderskabet ikke er
fastslået, at lovgiver ikke har villet en sådan forskelsbehandling, idet
lovteksten ikke hjemler adgang til forskelsbehandling af »ukendte børn« og
andre, at en sådan forskelsbehandling strider mod forvaltningsretlige
principper
om ligebehandling,
Endelig gøres det gældende, at afgørelsen og forvaltningens
fortolkning er i strid med flere internationale konventioner,
EMK artikel 8 jf. artikel 14, idet sagsøger diskrimineres
derved, at hendes ret til familieliv krænkes i og med, at hendes familie ikke
har de samme ydelser/standarder som andre sammenlignelige familier,
FN konvention af 20/11 1989 om børns rettigheder artikel 2 jf,
artikel 26, ratificeret af Danmark d. 31/5 1991.
RDK artikel log 2, herunder pkt. I c, idet det på baggrund af de
af sagsøgeren indhentede svar om mulige adoptioner af »ukendte« danske børn
til
ene-adoptanter gøres gældende, at der sker en »discrimination as effekt«
begrundet i barnets nationale og etniske oprindelse.
Det gøres i den forbindelse gældende,
at forvaltningen er forpligtet til at inddrage konventionerne
ved afgørelser og fortolkning af gældende ret, uanset om konventionerne på
afgørelsestidspunktet er inkorporeret i dansk ret.«
Det Sociale Nævn, Statsamtet Vestsjælland har i det væsentlige
procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 25. januar 2005. Heraf
fremgår blandt andet:
»Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at
sagsøgtes afgørelse af 4. september 2001 er i overensstemmelse med gældende
dansk ret, og at sagsøgte ikke er ansvarlig for selve lovens udformning og
dennes overensstemmelse med folkeretten.
Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det videre gældende,
at sagsøgtes afgørelse er lovmedholdelig.
Det gøres gældende, at børnetilskudslovens § 4, stk. 3, nr. 1-3,
som disse er affattet, ikke giver sagsøgeren ret til særligt børnetilskud.
Det
bemærkes, at særligt børnetilskud kun ydes, når en af betingelserne i lovens
§
4, stk. 3, nr, 1-6 er opfyldt, hvorfor der er tale om en udtømmende
opregning.
Det gøres endvidere gældende, at adoptionslovens § 16 ikke har
relevans i forhold til, om sagsøgeren har krav på særligt børnetilskud efter
børnetilskudslovens § 4, stk. 3, da adoptionslovens § 16 alene regulerer
adoptantens og adoptivbarnets forhold indbyrdes
345
herunder forholdet til slægten, og ikke adoptivbarnets
retsstilling i øvrigt.
For så vidt angår sagsøgerens anbringende om diskrimination i
medfør af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, jf. artikel
14, med begrundelsen, at hendes ret til familieliv krænkes i og med, at
hendes
familie ikke har de samme ydelser/standarder som andre familier, bestrides
det,
at afslaget på særligt børnetilskud er et indgreb i retten til respekt for
familieliv, der er beskyttet af EMRK, artikel 8, stk. 1, da der ikke er tale
om
adskillelse af sagsøgerens familie. Der henvises i den forbindelse til dom af
27. marts 1998 fra EMD i sagen Petrovic mod Østrig, og det gøres hertil
gældende, at EMRK og EMD indrømmer de nationale myndigheder betydelige
skønsmæssige
beføjelser (margin of appreciation) også på familierettens område.
Såfremt landsretten imidlertid alligevel måtte tinde, at der er
tale om et indgreb i sagsøgerens ret til respekt for sit familieliv, gøres
det
gældende, at indgrebet er lovligt i medfør af artikel 8, stk. 2, da det har
hjemmel i børnetilskudslovens § 4, stk. 3, det varetager et lovligt hensyn,
og
det er proportionalt.
I relation til de af sagsøgeren påberåbte bestemmelser i
Racediskriminationskonventionen og FN's konvention af 20. december 1989 om
barnets rettigheder gøres det gældende, at bestemmelserne i disse
konventioner,
der ikke er inkorporerede i dansk ret, ikke kan anvendes direkte og i strid
med
en udtrykkelig dansk lovbestemmelse, ligesom de heller ikke kan erstatte en
manglende hjemmel i gældende dansk ret.
Det gøres gældende, at sagsøgte ikke er direkte pligtsubjekt i
forhold til de påberåbte konventionsbestemmelser, som altovervejende har
karakter af programerklæringer rettet til lovgivere i medlemslandene, her
Folketinget. Der henvises til betænkning nr. 1407 af 2001 fra
Justitsministeriets Inkorporeringsudvalg, side 22ff.
Til gengæld bestrides det ikke, at der i dansk ret gælder en
fortolknings-, formodnings og instruktionsregel, der har til formål at søge
at
sikre, at Danmark opfylder sine folkeretlige forpligtelser.
Det gøres i den forbindelse gældende, at fortolknings-,
formodnings- og instruktionsreglen i relation til de af sagsøgeren påberåbte
bestemmelser i Racediskriminationskonventionen og FN's konvention om barnets
rettigheder ikke kan føre til anden fortolkning af børnetilskudslovens § 4,
stk. 3, om særligt børnetilskud end den, sagsøgtes afgørelse er udtryk for.
Det gøres gældende, at der ikke er tale om diskrimination af
sagsøgeren, idet det for såvel hende som for alle andre - danske og
udenlandske
- børn gælder, at betingelserne i børnetilskudsloven skal være opfyldt,
førend
der ydes særligt børnetilskud, og da sagsøgerens moder på lige fod med andre
enlige forsørgere modtager ordinært og ekstra børnetilskud i henhold til
børnetilskudslovens § 2 og § 3.«
Landsrettens
begrundelse og resultat:
Særligt børnetilskud efter børnetilskudslovens § 4, stk. 3, ydes
bl.a.,
nr. l, når faderskabet til barnet ikke er fastslået
nr. 2, når kun et af barnets forældre lever, eller
nr. 3, når barnet, efter at forældremyndighedens indehaver er
død, adopteres af dennes ægtefælle eller af en enlig person.
For så vidt angår nr 1 fremgår det af sagen, at faderskabet til
A er fastslået. Allerede af denne grund kan denne bestemmelse derfor ikke
finde
anvendelse i den foreliggende situation. Det kan ikke føre til andet
resultat,
at børn af kvinder, der har ladet sig besvangre af en mand, hvis identitet de
ikke vil oplyse, eller som er blevet gravide ved insemination, efter
administrativ praksis meget muligt tillægges forhøjet børnetilskud i medfør
af
denne bestemmelse.
Heller ikke nr. 2 kan anvendes, jf. FT 1972-73, tillæg A, sp.
5925 f., hvor det i forbindelse med
indførelse af den nugældende nr. 3 med den særlige regel om eneadoption (lov
nr. 336 af 15. juni 1973) udtales, at nr. 2 ikke har kunnet anvendes i
tilfælde
af eneadoption, idet »adoptanten efter reglerne i adoptionsloven antager det
fulde ansvar for barnets forsørgelse«.
Bestemmelsen i nr. 3 blev, jf. FT 1972-73, tillæg A, sp.
5925 f., indført, idet de dagældende
regler i børnetilskudsloven indebar, at en ægtefælle, der efter den anden
ægtefælles død adopterede dennes barn, dermed afskar barnet fra særligt
børnetilskud, jf. det netop anførte om, at adoptanten antager det fulde
ansvar
for barnets forsørgelse. Bestemmelsen skulle ud over ægtefælleadoption
omfatte
»andre børn, der adopteres af en enlig slægtning f.eks. en af forældrenes
søskende eller en af bedsteforældrene«, men skulle »ikke omfatte enliges
adoptioner uden for slægtsforhold«. Bestemmelsen i nr. 3 var i
overensstemmelse
hermed formuleret således, at særligt børnetilskud blev ydet »til et barn,
der,
efter at forældremyndighedens indehaver er død, adopteres af dennes ægtefælle
eller af en enlig person i barnets slægt«.
I bemærkningerne til ændringen af nr. 3 til den nugældende
formulering (lov nr. 350 af 4. juni 1986), hvor ordene »i barnets slægt«
udgik,
anføres det, jf. FT 1985-86, tillæg A, sp. 5994, at »der kan ydes særligt
børnetilskud i alle de tilfælde, hvor en efterlevende ægtefælle eller en
enlig
person adopterer et forældreløst barn, uden at der herved kræves et
slægtsforhold«.
Socialministeren fremsatte den 7. oktober 1999 et lovforslag nr.
L5 vedrørende ændring af børnetilskudsloven m.v. I forbindelse med
behandlingen
af lovforslaget blev spørgsmålet om særligt børnetilskud til enlige
346
adoptanter rejst, herunder i form af spørgsmål fra Folketingets
Socialudvalg til socialministeren. Udgangspunktet for debatten var, at
børnetilskudsloven tilsyneladende ikke indeholdt hjemmel til at yde særligt
børnetilskud til enlige, der havde valgt at adoptere et barn. Lovforslaget
indebar ikke en ændring af dette forhold.
Et mindretal foreslog ved 2.-behandlingen af lovforslaget, at
det udtrykkeligt i § 4, stk. 3, skulle anføres, at det særlige børnetilskud
skulle ydes, når barnet var adopteret efter reglerne om eneadoption, jf.
ændringsforslag nr.
2, FT
1999-2000, tillæg B, side 1 11. Ændringsforslaget blev imidlertid forkastet,
jf
FT 1999-2000, forhandlingerne, side 2228.
Af socialministerens talepapir til brug for et samråd i
Socialudvalget den 10. december 1999 vedrørende spørgsmålet fremgår blandt
andet følgende:
»Retten til det særlige børnetilskud bortfalder, hvis den
manglende forælder erstattes ved, at faderskabet fastslås, eller ved
adoption.
For ikke at lægge hindringer i vejen for, at en slægtning eller anden
nærtstående adopterer barnet i forbindelse med forældremyndighedsindehaverens
død, er der dog indført en særlig bestemmelse, der sikrer, at det særlige
børnetilskud bevares i denne situation (BI- § 4, stk. 3, nr. 3).«
Lovforslag nr. L5 1999 blev vedtaget efter forslagets 3.
behandling i Folketinget den 14. december 1999 (lov nr. 966 af 20. december
1999).
Den l. december 2000 fremsatte SF forslag, B 63, til
folketingsbeslutning om særligt børnetilskud til børn, der er adopteret af en
enlig. I forbindelse med 1.-behandlingen af forslaget anførte
socialministeren,
at forslaget bryder med princippet om, at særligt børnetilskud til enlige
forsørgere kun udbetales, når den enlige forsørger har været udsat for en
social begivenhed, som den enlige forælder er uden indflydelse på, jf. FT
2000-01, forhandlingerne, side 3021. Beslutningsforslaget blev aldrig
færdigbehandlet og bortfaldt. Forslaget er efter det oplyste ikke siden
genfremsat.
Uanset at formuleringen af nr. 3 kan efterlade en vis tvivl om
den rette fortolkning, finder landsretten på baggrund af bestemmelsens
formulering, hvor man har bibeholdt ordet »ægtefælle«, og på baggrund af
bemærkningerne til den ændrede formulering i 1986, ikke grundlag for at
antage,
at det har været tilsigtet, at bestemmelsen skulle omfatte enlige adoptanter,
der - som i denne sag - har adopteret et barn, uden at der, mens
forældremyndighedsindehaveren levede, har været en vis form for tilknytning
mellem barnet og adoptanten. Lovændringen må således antages primært at være
udtryk for en ajourføring af de gældende regler med henblik på at sikre det
forhøjede børnetilskud også i situationer, hvor adoptanten ikke har været
gift
med forældremyndighedsindehaveren, men har samlevet med denne uden for
ægteskab. Dette resultat understøttes af, at det i forbindelse med forslagene
til en ændret retsstilling i 1999 og 2000 synes forudsat, at børn adopteret
af
eneadoptanter som udgangspunkt ikke har krav på særligt børnetilskud.
Herefter
findes bestemmelsen i nr. 3 ikke at kunne anvendes.
For fuldstændighedens skyld tilføjes, at det i øvrigt ikke er
dokumenteret, at A's mor var død på adoptionstidspunktet, hvorfor
bestemmelsen
i nr. 3 i alle tilfælde ikke vil kunne finde anvendelse i den foreliggende
situation.
Adoptionslovens § 16 ses ikke at være relevant for fortolkningen
af de anførte bestemmelser i børnetilskudsloven.
Landsretten finder ikke grundlag for at fastslå, at Det Sociale
Nævns afgørelse og fortolkning af børnetilskudsloven er i strid med de
anførte
internationale konventioner, og landsretten frifinder derfor Det Sociale Nævn
i
Statsamtet Vestsjælland.
A v/værgen B's retshjælpsforsikring, subsidiært statskassen,
skal inden 14 dage til Det Sociale Nævn i Statsamtet Vestsjælland betale
45.000
kr. i sagsomkostninger.
Det af B udlagte rets- og berammelsesgebyr, i alt 3.100 kr.,
tilbagebetales B.
Højesterets dom.
I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 12.
afdeling den 15. marts 2005.
I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Sørensen, Per
Walsøe, Niels Grubbe, Poul Dahl Jensen og Henrik Waaben.
Påstande:
Appellanten, A ved værge B, har nedlagt følgende påstande:
Påstand 1:
Principalt: Indstævnte, Statsamtet Vestsjælland, Det Sociale Nævn,
skal anerkende, at appellanten har krav på særligt børnetilskud i medfør af
lov
om børnetilskud, lovbekendtgørelse nr. 707 af 25. august 1995 med senere
ændringer, § 4, stk. 3, nr. 1, 2 og 3, med virkning fra den l. april 1999
(barnets
overgivelse til værgen) med sædvanlig procesrente fra dette tidspunkt,
subsidiært den 12. januar 2001 (ansøgningstidspunktet), mere subsidiært den
23.
august 2001 (i henhold til rentepåkrav af 23. juli 2001) og mest subsidiært
sagens anlæg, alt dog tidligst fra forfaldstiden for de enkelte ydelser.
Subsidiært: Indstævnte skal anerkende, at appellanten har krav
på særligt børnetilskud med virkning fra den 12. januar 2001 med sædvanlig
procesrente fra dette tidspunkt, subsidiært den 23. august 2001 og mere
subsidiært sagens anlæg, alt dog tidligst fra forfaldstiden for de enkelte
ydelser.
347
Påstand 2:
Indstævntes afgørelse af 4. september 2001 ophæves, og sagen
hjemvises til fornyet behandling hos indstævnte.
Indstævnte har påstået stadfæstelse.
Anbringender
A har gentaget sit anbringende om, at et afslag på at yde hende
særligt børnetilskud vil indebære en forskelsbehandling mellem hende og bl.a.
børn af kunstigt befrugtede enlige mødre. Hun har herved yderligere henvist
til, at der med virkning fra den l. januar 2007 kan tilbydes enlige kvinder
kunstig befrugtning foretaget af en læge, idet bestemmelsen i § 3 i lov om
kunstig befrugtning om, at dette kun må tilbydes kvinder, der er gift eller
lever sammen med en mand i ægteskabslignende forhold, er ophævet ved lov nr.
535 af 8. juni 2006.
Indstævnte har heroverfor anført, at sagen skal bedømmes i
forhold til de regler, der var gældende den 4. september
200 l, da nævnet traf sin afgørelse.
Supplerende
sagsfremstilling
Sikringsstyrelsens vejledning nr. 158 af 18. december 1986 om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag punkt 15 har følgende
ordlyd:
»Der ydes et særligt børnetilskud, der svarer til eet
normalbidrag for et barn under 18 år, når barnet, efter at
forældremyndighedens
indehaver er død, adopteres af dennes ægtefælle eller af en enlig person, §
4,
stk. 3, nr. 3.
Det kræves ikke, som efter den tidligere lov, at adoptanten er i
slægt med barnet.
Tilskuddet ydes fortsat, selvom adoptanten senere indgår
ægteskab, medmindre ægtefællen adopterer barnet.«
I Ankestyrelsens Sociale Meddelelser, SM B-4-95 af 15. maj 1995,
er refereret behandlingen af to klagesager, hvori enlige adoptanter til
udenlandske børn havde faet afslag på særligt børnetilskud. I begge sager
traf
Ankestyrelsen afgørelse om, at de enlige adoptanter ikke havde ret til
særligt
børnetilskud. I den ene sag var Ankestyrelsens afgørelse begrundet med, at
det
efter børnetilskudslovens § 4, stk. 3, nr. 3, er en betingelse for særligt
børnetilskud, at den, der havde forældremyndigheden inden adoptionen, er
afgået
ved døden. Ankestyrelsen fandt det ikke godtgjort, at dette var tilfældet.
Endvidere fandt Ankestyrelsen ikke, at det var tilstrækkeligt grundlag for
ret
til særligt børnetilskud, at der på grund af forholdene i barnets hjemland
ikke
kunne gives oplysninger om den, der havde forældremyndigheden før adoptionen.
l
den anden sag var Ankestyrelsens afgørelse begrundet med, at adoptanten helt
frivilligt havde påtaget sig den fulde forsørgelsespligt over for barnet, jf.
børnetilskudslovens § 4, stk. 3, nr. 2. Herudover lagde Ankestyrelsen vægt
på,
at retten til særligt børnetilskud for enlige adoptanter er fastlagt i
børnetilskudslovens § 4, stk. 3, nr. 3.
Af Socialministeriets vejledning nr. 42 af 30. januar 1996 om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag punkt 15 fremgår bl.a.:
»Det kræves ikke, at adoptanten er i slægt med barnet.
Bestemmelsen tager sigte på adoptioner, hvor der før
forældremyndighedsindehaverens død har været en vis form for tilknytning
mellem
barnet og adoptanten. Enlige adoptanter, der adopterer et udenlandsk barn
gennem en af de organisationer, der er godkendt af justitsministeren efter
adoptionslovens § 30, er ikke omfattet af bestemmelsen.
Tilskuddet ydes fortsat, selv om adoptanten senere indgår
ægteskab, medmindre ægtefællen adopterer barnet.«
Under Folketingets behandling af lovforslag nr. L 5 af 7.
oktober 1999 om ændring af børnetilskudsloven mv. modtog Socialudvalget den
7.
december 1999 følgende besvarelse fra socialministeren på spørgsmål fra
udvalget:
»Spørgsmål 9:
Ministeren bedes oplyse, om det kun er enlige adoptanter, der
har adopteret udenlandske børn gennem en af de formidlende organisationer,
der
ikke kan modtage det særlige børnetilskud, jf. Socialministeriets vejledning
om
børnetilskud og forskudsvis udlagte børnebidrag pkt. 15, eller om dette også
gælder for andre familietyper, der kan ligestilles med enlige adoptanter af
udenlandske børn, f.eks. enlige der har adopteret et dansk barn uden
forudgående venskabs- eller slægtsbånd, enlige adoptanter der har adopteret
et
udenlandsk barn ved privat adoption eller par, der har adopteret et
udenlandsk
barn ved formidlet adoption, hvor den ene forælder senere dør.
Svar:
Henvisningen i vejledningens pkt. 15 til enlige adoptanter, der
adopterer et udenlandsk barn gennem en af de formidlende organisationer,
skyldes, at Den Sociale Ankestyrelse har truffet afgørelse om, at der ikke
kunne udbetales særligt børnetilskud i to af sådanne adoptionssager.
Begrundelsen for afslaget var i den ene sag, at der ikke på grund af
forholdene
i barnets hjemland kunne gives oplysninger om den, der havde
forældremyndigheden før adoptionen. I den anden sag lagde ankestyrelsen vægt
på, at adoptanten ved adoptionen har påtaget sig den fulde forsørgelsespligt
for barnet, og at retten til særligt børnetilskud for enlige adoptanter er
fastlagt i børnetilskudslovens § 4, stk. 3, nr. 3, der omhandler den
situation,
hvor barnet, efter at forældremyndighedsindehaveren er død, adopteres af
dennes
ægtefælle eller af en enlig person.
Da begrundelsen således i ingen af sagerne har været, at der var
tale om enlige adoptanter, som havde
348
adopteret udenlandske børn gennem en af de formidlende
organisationer, ville der være truffet samme afgørelse, hvis der var tale om
enlige, der havde adopteret et dansk barn uden forudgående venskabs- eller
slægtsbånd og enlige adoptanter, der havde adopteret et udenlandsk barn ved
privat adoption. Der kan derimod ikke ud fra de trufne afgørelser drages en
parallel til en situation, hvor et
par har adopteret et
udenlandsk barn, og hvor den ene forælder sene
re dør.
Spørgsmål 10:
Vil ministeren tage de nødvendige skridt til ændring af
administrativ praksis, så enlige adoptanter af udenlandske børn ligestilles i
relation til udbetaling af det særlige børnetilskud?
Svar:
Bestemmelsen om eneadoptanters ret til det særlige børnetilskud
kom ind i børnetilskudsloven i 1973. Baggrunden var, at man var blevet
opmærksom på, at ægtefæller og andre slægtninge var afskåret fra det særlige
børnetilskud, når de adopterede et barn i forbindelse med
forældremyndighedsindehaverens
død. Derfor kan der efter børnetilskudslovens § 3, stk. 3, nr. 4, udbetales
særligt børnetilskud, »når barnet, efter at forældremyndighedens indehaver er
død, adopteres af dennes ægtefælle eller af en enlig person«. Med denne
formulering er der ikke en generel ret til særligt børnetilskud til
eneadoptanter.
Spørgsmålet om en generel ret til særligt børnetilskud har
således ikke tidligere været taget op til en selvstændig vurdering. Jeg vil
undersøge spørgsmålet nærmere og vende tilbage til Socialudvalget med en
redegørelse, som kan danne grundlag for en eventuel lovændring.«
I Socialudvalgets betænkning af 7. december 1999 over lovforslag
nr. L 5 af 7. oktober 1999 om ændring af børnetilskudsloven mv. stillede et
mindretal følgende ændringsforslag:
»I § 4, stk. 3, indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:
7) når barnet er adopteret efter reglerne om eneadoption.«
Bemærkningerne til ændringsforslaget lød således:
»Børn, der er adopteret af en eneadoptant, har lige som børn,
hvor faderskabet ikke er fastslået, eller hvor den ene forælder er død, kun
en
forsørger. Derfor bør de ligestilles med disse grupper.«
Ændringsforslaget blev forkastet under Folketingets
2.-behandling den 9. december 1999.
Den 10. december 1999 var socialministeren i samråd i
Socialudvalget om eneadoptanters ret til særligt børnetilskud. Af ministerens
talepapir fra samrådet fremgår bl.a.:
»Normalt vil der være to forældre, der deltager i forsørgelsen
af et barn. Enten ved at de har fælles husholdning, eller ved at barnet er
hos
den ene forælder, og den anden yder bidrag.
Det særlige børnetilskud udbetales (bortset fra de særlige
regler vedr. pensionister), når der permanent kun vil være en forælder, der
har
forsørgelsesansvaret, og der ikke er en anden forælder, der yder bidrag.
Tilskuddets størrelse svarer til normalbidraget. Bestemmelsen er i dag
formuleret således, at der kun forudsættes at kunne være to årsager til, at
der
kun er en forsørger:
1) At faderskabet ikke er fastslået. (BL § 4, stk. 3, nr. 1). 2)
At den ene forælder er død. (BL § 4, stk. 3, nr. 2).
Retten til det særlige børnetilskud bortfalder, hvis den
manglende forælder erstattes ved, at faderskabet fastslås, eller ved
adoption.
For ikke at lægge hindringer i vejen for, at en slægtning eller anden
nærtstående adopterer barnet i forbindelse med forældremyndighedsindehaverens
død, er der dog indført en særlig bestemmelse, der sikrer, at det særlige
børnetilskud bevares i denne situation (BL § 4, stk. 3, nr. 3).
Det kan umiddelbart virke rimeligt, at der også ydes særligt
børnetilskud i andre situationer, hvor der kun er en forsørger til barnet, og
der ikke kommer et bidrag fra en anden forælder. F.eks. for eneadoptanter.
For at kunne fremsætte lovforslag herom er der imidlertid nogle
forhold, som må undersøges nærmere, jf. herunder nedenfor.«
Højesterets begrundelse og resultat
Tre dommere - Poul Sørensen, Poul Dahl Jensen og Henrik Waaben -
udtaler:
Børnetilskudslovens § 4, stk. 3, nr. 1-3, må efter baggrunden og
ordlyden samt efter bestemmelsernes indbyrdes sammenhæng forstås således, at
retten til særligt børnetilskud til et barn, der adopteres af en enlig
person,
alene er reguleret af nr. 3. Reglerne om eneforsørgere i nr. 1 og 2 omfatter
således ikke eneadoptanter.
Indtil 1973 havde et barn, der var adopteret af en eneadoptant,
ikke ret til særligt børnetilskud, alene i kraft af at eneadoptanten var
eneforsørger. Med indsættelsen af nr. 3 i børnetilskudslovens § 4, stk. 3, i
1973 blev retten til særligt børnetilskud til børn af eneforsørgere udvidet
til
at omfatte visse enlige adoptanter. Det var en betingelse for særligt
børnetilskud, at barnet, efter at forældremyndighedens indehaver var død,
blev
adopteret af dennes ægtefælle eller af »en enlig person i barnets slægt«.
Efter
forarbejderne til bestemmelsen (Folketingstidende 1972-73, Tillæg A, sp.
5925-26) havde den til formål at give stedfaderen eller stedmoderen et
incitament til at adoptere barnet i stedet for blot at beholde barnet i
familiepleje. Reglen omfattede tillige andre forældreløse børn, hvis de blev
adopteret af »en enlig slægtning, f.eks. en af forældrenes søskende eller en
af
bedsteforældrene«. Det blev samtidig fremhævet, at det nye nr. 3 ikke skulle
omfatte enliges adoptioner uden for slægtsforhold.
349
I 1986 udgik ordene »i barnets slægt«. Efter ordlyden af nr. 3
ydes der herefter særligt børnetilskud, når barnet, efter at
forældremyndighedens indehaver er død, adopteres af dennes ægtefælle eller af
en enlig person. Det er uomtalt i forarbejderne - Folketingstidende 1985-86,
Tillæg A, sp. 5994 - om nr. 3 herefter omfatter alle tilfælde, hvor et
forældreløst barn adopteres af en ubeslægtet enlig person, eller om det
incitament til eneadoption, bestemmelsen indeholder, fortsat kun er rettet
til
enlige personer, som barnet har en vis tilknytning til - en tilknytning, der
blot ikke behøver at være af slægtsmæssig karakter.
Vi finder ligesom landsretten ikke grundlag for at antage, at
det med ændringen i 1986 har været tilsigtet, at bestemmelsen skulle omfatte
enlige adoptanter, der har adopteret et forældreløst barn, uden at der har
været en vis tilknytning mellem adoptanten og barnet forud for
forældremyndighedsindehaverens
død.
Det kan som ubestridt lægges til grund, at A's biologiske mor
levede på adoptionstidspunktet, og at der ikke havde været en forudgående
tilknytning mellem A og B.
På denne baggrund tiltræder vi, at A ikke opfylder betingelserne
for at få særligt børnetilskud efter § 4, stk. 3, nr. 3.
Spørgsmålet om, hvilken tilknytning barnet og forældrene skal
have til Danmark for at være berettiget til børnetilskud, er reguleret i
børnetilskudslovens § 5. De betingelser, der er opstillet i § 4, stk. 3, nr.
1-3, for at opnå særligt børnetilskud, skelner ikke mellem danske og
udenlandske børn. Efter nr. 3 er udenlandske børn, der adopteres af en enlig
person her i landet, således berettiget til særligt børnetilskud i samme
omfang
som danske børn, der adopteres af en enlig. Det faktiske forhold, at det uden
for familieforhold mv. for tiden stort set kun er udenlandske børn, der
adopteres af enlige personer her i landet, kan efter vores opfattelse ikke
føre
til, at Det Sociale Nævns afslag på at yde særligt børnetilskud til A udgør
en
usaglig forskelsbehandling i strid med Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 14, jf. artikel 8, eller artikel 14,
jf.
artikel 1 i den første tillægsprotokol, eller med de øvrige
konventionsbestemmelser,
som A har påberåbt sig. Vi stemmer herefter for at stadfæste dommen.
Dommerne Per Walsøe og Niels Grubbe udtaler: Børnetilskudslovens
§ 4, stk. 3, nr. 3, om særligt børnetilskud i visse adoptionstilfælde blev
indføjet i loven ved lov nr. 36 af 15. juli 1973 og fik sin nugældende
formulering ved lov nr. 350 af 4. juni 1986. Efter den oprindelige
bestemmelse
var tilskuddet betinget af, at barnet, efter at forældremyndighedens
indehaver
var død, blev adopteret af dennes ægtefælle eller af en enlig person i
barnets
slægt. Ved ændringen i 1986 udgik ordene »i barnets slægt«. Efter ordlyden er
betingelsen herefter opfyldt, selvom den enlige adoptant ikke forud for
adoptionen har haft nogen forbindelse med barnet, og der er ikke holdepunkt i
lovens forarbejder for at antage et andet resultat. Vi finder herefter, at
der
efter lovændringen i 1986 ikke længere er grundlag for at kræve en
forudgående
forbindelse mellem eneadoptanten og barnet som betingelse for at yde tilskud
efter nr. 3. Forløbet i forbindelse med Folketingets behandling af forslaget
af
7. oktober 1999 om ændring af børnetilskudsloven og beslutningsforslaget af
I.
december 2000 kan ikke føre til andet resultat.
Vi finder herefter, at det var uberettiget, at Det Sociale Nævn
i sin afgørelse af 4. september 2001 afslog særligt børnetilskud, under
henvisning
til at der ikke før forældremyndighedsindehaverens død havde været en vis
form
for tilknytning mellem A og B.
Ifølge børnetilskudslovens,§ 4, stk. 3, nr. 3, er det yderligere
en betingelse, at forældremyndighedens indehaver er afgået ved døden forud
for
adoptionen. Bestemmelsen lægger således vægt på
forældremyndighedsindehaverens
død i modsætning til nr. 2, der angår forældres død. Det må lægges til grund,
at A's biologiske forældre allerede forud for adoptionen var blevet frataget
forældremyndigheden, at hendes far var død, og at man ikke vidste, hvor
hendes
mor befandt sig. Under disse omstændigheder må A's forhold før adoptionen
efter
vores opfattelse sidestilles med tilfælde, hvor indehaveren af
forældremyndigheden over barnet er afgået ved døden.
Vi finder derfor, at A har krav på særligt børnetilskud efter
børnetilskudslovens § 4, stk. 3, nr. 3.
Der afsiges dom efter stemmeflertallet.
Thi kendes for ret:
Landsrettens dom stadfæstes.
Ingen af parterne skal
betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part.
FT 1972-73, till. A, sp. 5925-
26, FT
1985-86, till.
A, sp. 5994,
U 1962.826 H, U 1993.472 H, Ministerialtidende 1986, s. 1042, Ankestyrelsens
Sociale Meddelelser SM B-4-95, Ministerialtidende 1996, s. 308-09.
U
2006.770 H, ECHR Reports 1998-11, s. 579 (EMD 27/3 1998 sag 156/96 Petrovic
mod
Østrig), ECHR Reports 2003-X, s. 73 (EMD 30/9 2003 sag 40892(98 Koua Poirrez
mod Frankrig), Peer Lorenzen m.fl.: Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention
med kommentarer, 2. udg. (2003), s. 53739 og 790, Jon Fridrik Kjølbro: Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention - for praktikere (2005), s. 636.
Spørgsmål 22:
Ministeren bedes uddybe, hvorfor der er tale om en »social
begivenhed«, der giver ret til det særlige børnetilskud, når en enlig bliver
gravid med anonym sæddonation, mens dette ikke er tilfældet, når en enlig
vælger
at adoptere et barn, jf. ministerens udtalelser under 1. behandlingen af B
74.
Svar:
Under 1. behandlingen af beslutningsforslag nr. B 74 forholdt
jeg mig alene til, om der var tale om en social begivenhed, når en enlig
vælger
at adoptere, fordi det er det, som beslutningsforslaget drejer sig om. Jeg
udtalte mig ikke om, hvorvidt der er tale om en social begivenhed, når en
enlig
bliver insemineret.
Som jeg nævnte under 1. behandlingen, kan jeg godt være enig i,
at det ikke kan vurderes som særlig hensigtsmæssigt, når nogle efter de nye
regler bl.a. nu kan få foretaget kunstig befrugtning, så faderskabet ikke kan
fastslås.
De nye regler om kunstig befrugtning blev indført i 2006 og var
således ikke kendt, da det i børnetilskudsloven blev fastsat, at der altid
ydes
særligt børnetilskud, når faderskabet ikke er fastslået.
Det forhold, at der kan sættes spørgsmålstegn ved, om der er
tale om en social begivenhed i alle de tilfælde, hvor faderskabet ikke er
fastslået, er efter min opfattelse ikke et argument for at udvide kredsen,
der
har ret til det særlige børnetilskud med en ny gruppe, hvor der helt klart
ikke
er tale om en social begivenhed.
Spørgsmål 23:
Ministeren bedes kommentere den samlede sammenfatning af
vurderingen fra Institut for Menneskerettigheder og ikke blot den del, der
vedrører krænkelse af den Europæiske Menneskerettighedskonvention, jf. svar
på
spørgsmål 20.
Svar:
Institut for Menneskerettigheder fremhæver indledningsvist i
instituttets notat af 22. maj 2007, der blev sendt til udvalget ved
besvarelsen
af spørgsmål nr. 20, at der i forarbejderne til den første børnetilskudslov
fra
1967 blev peget på, at retten til det særlige børnetilskud til et barn, hvis
fader ikke kendes, ikke bør knyttes til moderens vilje til at oplyse, hvem
faderen er, da sådanne oplysninger ikke bør knyttes til den familiepolitiske
lovgivnings bestemmelser om ydelser til børn.
Instituttet konkluderer heraf, at det ikke har været lovgivers
intention at lade ydelsen være afhængig af, om status som eneforsørger var
uventet eller udefra betinget, men at ydelsen har taget sigte på at afhjælpe
en
mindre gunstig økonomisk situation for den eneforsørgende mor.
Dette er efter min opfattelse en for vidtgående konklusion at
drage af forarbejderne til loven fra 1967. Efter min opfattelse har de
omhandlede forarbejder primært sigtet til, at der burde være en beskyttelse
af
mødre, som af hensyn til barnets tarv ikke ønskede at oplyse faderens navn.
Mødrene skulle ikke presses til at opgive faderens navn alene for at opnå ret
til det særlige børnetilskud.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling mellem enlige adoptanter og eneforsørgere med hensyn til ret til det særlige børnetilskud Retsinformation · 12. juni 2007
- Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling mellem enlige adoptanter og eneforsørgere med hensyn til ret til det særlige børnetilskud Retsinformation · 20. februar 2008
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (Ændring af modtagergruppen for særligt børnetilskud) Retsinformation · 17. januar 2009
- 1985 BSF 69 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FORBEDRING AF ENLIGE FORSØRGERES VILKÅR Retsinformation · 21. maj 1988
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social pension og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag Retsinformation · 14. januar 1999
- Bofællesskab ikke ægteskabslignende forhold i relation til børnetilskudsloven. Retsinformation · 3. november 2003