Enlige forsørgere fra udlandet af fuldmægtig Hans-Jørgen Dam (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Enlige forsørgere fra udlandet af fuldmægtig
Hans-Jørgen Dam (* 1)
Der foreligger en praksis fra nævnene angående det første spørgsmål, selv
om der fortsat er visse afgrænsningsproblemer. I de senere år er der opstået
et nyt problem, nemlig det, at en udlænding med barn tager ophold i Danmark,
mens barnets anden forældre er blevet i hjemlandet. I sådanne situationer vil
det ofte være svært at skaffe sikre oplysninger om årsagen til, at forældrene
lever adskilt og om den tilbageblevne forældre fortsat lever.
Ordinært og ekstra børnetilskud
Efter børnetilskudslovens § 2 nr 1 jf. § 3 kan den, der har for-
ældremyndigheden og er enlig forsørger, få ordinært og ekstra børnetilskud.
Det fremgår af Socialministeriets vejledning fra januar 1996, kapitel II,
punkt 8, at en person, der er gift kun kan anses som enlig forsørger, hvis
pågældende lever adskilt fra ægtefællen på grund af uoverensstemmelser.
I SM B-8-96 kunne en flygtning ikke anses for at være enlig forsørger,
selv om hun levede fysisk adskilt fra sin ægtefælle, der fortsat opholdt sig
i hjemlandet. Parterne var gift, og adskillelsen skyldtes ikke separation
eller uoverensstemmelser, da der var søgt om familiesammenføring. Flygtningen
kunne derfor ikke få ordinært og ekstra børnetilskud.
Denne SM fastslår, at en gift forældre kun kan anses for enlig, hvis
samlivet er ophævet på grund af uoverensstemmelser eller separation. Den
anden ægtefælles fravær af andre årsager, selv om et samliv for tiden ikke er
praktisk muligt, er ikke tilstrækkeligt til, at man kan anses for enlig i
børnetilskudslovens forstand.
Særligt børnetilskud
Efter børnetilskudslovens § 4, stk. 3, nr. 2 kan der ydes et særligt
børnetilskud når kun en af barnets forældre lever. Endvidere kan der efter §
4, stk. 3, nr. 3 ydes et særligt børnetilskud, når barnet efter
forældremyndighedens indehavers død adopteres af dennes ægtefælle eller en
enlig person.
Læs alt
Der har i praksis været nogen tvivl om, hvor bogstaveligt det skal
forstås, at der kun kan ydes særligt børnetilskud efter disse bestemmelser,
når en eller begge forældre er døde.
I SM B-4-95 behandlede Ankestyrelsen to sager om særligt børnetilskud til
enlige adoptanter i Danmark, der havde adopteret et udenlandsk barn.
Ankestyrelsen fandt, at der ikke var ret til særligt børnetilskud efter § 4,
stk. 3, nr. 3. Det var ikke tilstrækkeligt grundlag for ret til særligt
børnetilskud, at der på grund af forholdene i barnets hjemland ikke kunne
gives oplysninger om den person, der havde forældremyndigheden før
adoptionen. I SM B-4-95 fastslås det endvidere, at enlige adoptanter ikke har
ret til børnetilskud efter § 4, stk. 3 , nr. 2, idet adoptanten ved
adoptionen har påtaget sig den fulde forsørgelsespligt over barnet.
Ud over den særlige problematik ved adoption fastslår SMen at en
forældremyndighedsindehaver ikke kan anses for død, blot fordi der ikke er
oplysninger om dennes skæbne.
I en konkret sag rettede en kommune henvendelse til Ankestyrelsen for at
få en tilkendegivelse af, hvorvidt der kunne ydes særligt børnetilskud til en
kvindelig flygtning fra mellemøsten. Manden opholdt sig fortsat i hjemlandet,
og kvinden ville ikke oplyse hans opholdssted eller få ham efterlyst af frygt
for hendes families sikkerhed.
Ankestyrelsen udtalte vejledende, at man ikke havde haft en konkret sag om
dette spørgsmål, men det må antages, at særligt børnetilskud efter § 4, stk.
3, nr. 2, kun kan ydes, hvis den ene forældre er død eller stærkt må formodes
at være død. Særligt børnetilskud kan ikke ydes, blot fordi der ikke kan
skaffes oplysninger om den ene forældre.
Ankestyrelsen henholdt sig bl.a. til socialministerens svar på et
spørgsmål fra folketinget i september 1995. Det fremgår heraf, at § 4, stk.
3, nr. 2 kun finder anvendelse hvis faderen er død. Der kan eventuelt ses
bort fra kravet om dokumentation, hvis det kan sandsynliggøres, at faderen er
død.
Det må derfor konkluderes, at der kun kan ydes særligt børnetilskud efter
§ 4, stk. 3. nr. 2 (og nr. 3), hvis det kan dokumenteres eller
sandsynliggøres, at for- ældremyndighedsindehaveren er død.
Dokumentationskrav
Dermed rejses problemet om hvilket dokumentationskrav, der kan stilles.
Det kan ofte være svært at få pålidelige oplysninger om folks skæbne i 3.
verdens lande, især hvis landet har gennemgået en krig eller borgerkrig.
Klar dokumentation i form af dødsattester eller lignende officielle
dokumenter vil være at foretrække, og der vil i disse tilfælde sjældent opstå
tvivl. Spørgsmålet er i hvor høj grad et dødsfald skal sandsynliggøres, før
den anden ægtefælle kan betragtes som enlig.
Man kunne lade sig inspirere af loven om bortblevne, § 6. Efter denne
bestemmelse kan der afsiges dødsformodningsdom 10 år efter at den borteblevne
sidst vides at have været i live. Såfremt den borteblevne dengang befandt sig
i livsfare, eller der af andre grunde er en til vished grænsende
sandsynlighed for at han er død - f.eks. fordi det skib eller luftfartøj, han
var ombord i, er forsvundet er fristen kun 1 år.
Efter praksis stilles der ganske strenge krav for at optage en sag til
doms efter den korte frist. Her skal blot nævnes et enkelt eksempel:
Ugeskrift for Retsvæsen 1948, side 968. Ifølge breve og avisudklip var en
person død i Berlin i 1944. Sagen kunne ikke tages til doms, før der ad
diplomatisk vej var søgt bekræftelse på hans død.
Et statsamt har i august 1996 efter § 12, stk. 2 i forretningsordenen for
de sociale ankenævn, sendt en afgørelse ind til Ankestyrelsen. I denne sag
var en kvinde fra eks- Jugoslavien flygtet til Danmark i 1993. Barnets fader
(der ikke var gift med kvinden) var i 1990 blevet indkaldt til hæren, og man
havde ikke hørt fra ham siden 1991. Svigerfamilien havde angiveligt modtaget
to telegrammer fra hæren, der sagde at faderen var ramt og borte. Før kvinden
flygtede, havde hun forgæves efterlyst manden.
Kvinden var ikke i besiddelse af de to telegrammer og havde ikke længere
kontakt til svigerfamilien.
Statsamtet fandt det overvejende sandsynligt, at barnets fader ikke
længere var i live. Statsamtet lagde vægt på oplysningerne om de to
telegrammer, på at der ikke var modtaget livstegn fra faderen siden 1991, og
på at faderen efter de nuværende forhold i hjemlandet havde mulighed for at
søge kontakt til moderen. Statsamtet fandt således kvinden berettiget til
særligt børnetilskud.
Efterlysning
Ankestyrelsen har endnu ikke haft lejlighed til at tage stilling til,
hvornår det kan anses for dokumenteret eller sandsynliggjort at den ene af
forældrene er død i udlandet.
Ankestyrelsen er derfor interesseret i at modtage afgørelser fra
statsamter vedrørende emnet, og at få lejlighed til at tage stilling til
spørgsmålet i en konkret klagesag.
Lignende dokumenter
- 1985 LSF 256 FORSLAG TIL LOV OM BØRNETILSKUD OG FORSKUDSVIS UDBETALING AF BØRNEBIDRAG Retsinformation · 21. maj 1988
- Vejledning om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag Retsinformation · 18. oktober 2007
- Forslag til Lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine og lov om Udbetaling Danmark (Tilskud til forsørgelse af børn, der forsørges af andre end forældrene og sidestilling af gifte praktisk set enlige forsørgere med reelt enlige i forhold til forsørgelsesydelse m.v.) Retsinformation · 24. januar 2024
- Bofællesskab ikke ægteskabslignende forhold i relation til børnetilskudsloven. Retsinformation · 3. november 2003
- 1997 BTL 89 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BØRNETILSKUD OG FORSKUDSVIS UDBETALING AF BØRNEBIDRAG (ÅRLIG BEKRÆFTELSE AF STATUS SOM ENLIG FORSØRGER M.V.) NR L 89 1997-98. 1. SAMLING Retsinformation · 14. januar 1998
- Ankestyrelsens principafgørelse O-82-97 om kontanthjælp - forsørgelsesgrundlag - udmåling - børnetilskud - børnefamilieydelse - overførelse af forældremyndighed Retsinformation · 11. juli 2013