Afgørelse afgjort af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afgørelse afgjort af
Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed.
Anvendelse af AB92 §§ 15 stk.4, 22 stk.1 og 23 stk.1
Under denne sag, der er indbragt for Voldgiftsnævnet
for Bygge- og Anlægsvirksomhed ved klageskrift modtaget den 11. marts
1997, har klageren oprindeligt nedlagt påstand om, at indklagede
tilpligtes at betale 87.450 kr. med rente 1,5 % pr. måned fra den 3.
juli 1996.
Indklagede har påstået frifindelse.
Sagen vedrører resttilgodehavende for
byggemodningen af ejendommen, der blev udført af klageren for
indklagede i henhold til accept af primo december 1995
Efter at indklagede efter modtagelsen af klageskriftet
havde betalt 6.836,25 kr. nedsatte klageren i sin replik den 7. maj 1997
påstanden til 80.613,75 kr.
Indklagede ændrede herefter i sit processkrift I af
19. november 1997 sin påstand til frifindelse mod betaling af 56.082,75
kr.
En mundtlig forhandling berammet til den 15 december 1997
blev herefter på indklagedes begæring udsat af hensyn til
indkaldelse af nødvendige yderligere vidner
Indklagede ønskede nu afholdt syn- og skøn,
hvilket klageren protesterede imod og begærede delkendelse afsagt. Der
skete intet yderligere i sagen.
Til brug for en mundtlig forhandling den 3. juni 1998
fremsendte indklagede ved telefax af 2. juni 1998 udkast til
skønstema.
Under den mundtlige forhandling den 3.juni 1998
forelå der herefter en påstand fra klageren om betaling af 56.
082,75 kr. med renter i anledning af ikke-betalte regninger. Fra indklagedes
Læs alt
side forelå der et modkrav til delvis kompensation på 24.531 kr.,
for klagerens forurening af indklagedes grund under opfyldning af et vandhul.
Indklagede fremsatte begæring om udmeldelse af en skønsmand til
i overensstemmelse med det fremlagte skønstema at udtale sig om
forureningen. Klager protesterede mod sagens udsættelse.
Voldgiftsretten besluttede uanset det sene tidspunkt at
imødekomme begæringen om syn- og skøn på betingelse
af, at indklagede inden 14 dage deponerede 56.082,75 kr. og
sikkerhedsstillelse for skønsmandens honorar. Såfremt denne
tidsfrist ikke blev overholdt ville voldgiftsretten uden yderligere
forhandling afsige delkendelse om betaling af 56.082,75 kr. med rente 1,5%
pr. måned fra den 3. juli 1996.
Da indklagede ikke deponerede nogen del af
beløbene, blev der den 26. juni 1998 afsagt delkendelse, hvorefter
indklagede skulle betale 56.082,75 kr. med rente 1,5 % pr. måned fra
den 3. juli 1996. Dette beløb er betalt af indklagede den 3. juli
1998.
Sagen vedrørte herefter klagerens restkrav på
betaling af 24.531 kr. med rente. Sagen blev i december 1998 på ny
berammet til mundtlig forhandling den 28. april 1999.
Ved processkrift modtaget af voldgiftsnævnet den 23.
april 1999 har indklagede nedlagt en yderligere påstand om betaling af
23.634 kr. med procesrente fra den 22.april 1999. Det nye krav
vedrører erstatning for det tab, som indklagede skal have lidt som
følge af, at klageren har nægtet af færdiggøre
entreprisen i overensstemmelse med entrepriseaftalen.
Klagere har protesteret imod indklagedes nedlæggelse
af en ny påstand 5 dage før den mundtlige forhandling, men har
herudover anført, at den nye påstand ikke giver anledning til
yderligere bevisførelse. Klageren har subsidiært nedlagt
påstand om frifindelse overfor indklagedes nye påstand.
Voldgiftsretten har på denne baggrund efter omstændighederne
tilladt nedlæggelse af den nye påstand.
Vedr. betaling i anledning af forurening :
Køge Kommune har i et notat af 14. marts 1996
om opfyldningen af det omhandlede vandhul anført :
" Ved henvendelse til forvaltningen den 30.11.1995
oplystes det at ejeren af den pågældende ejendom var ved at
opfylde et vandhul på grunden. Det oplystes, at opfyldet bestod af
jord, murbrokker og asfalt, som blev afgravet andetsteds på grunden i
forbindelse med parceludstykning af grunden.
Ved forvaltningens besigtigelse næste formiddag
konstateredes, at ejeren var ved at planere og udstykke ejendommen i mindre
parceller. Ved planeringen blev bl.a. et gammelt stykke vej indeholdende
murbrokker og gammelt asfalt gravet op. Klager forestod gravearbejderne. Det
konstateredes, at overskudsjord, brokker og asfalt anvendtes til at fylde et
ca. 2000 m2 stort vandhul delvis op. Der var opfyldt ca. 500 m2 vandhul. Det
oplystes, ar man så vidt muligt havde samlet asfalten sammen. En lille
bunke asfalt blev forevist.
Idet der ikke kunne fremvises en tilladelse til opfyldning
fra zonemyndigheden Roskilde amt ..nedlagt øjeblikkeligt forbud mod
videre opfyldning til Roskilde amt har udtalt sig i sagen.
Ved stikprøvegravning den 11.12.1995 tre steder
på ca. 500 m2 opfyld i vandhullet konstateredes mange murbrokker og
enkelte asfaltstumper ved 1. stikprøvested.
Det blev forlangt, at jord med brokker og asfaltrester
blev bortkørt til et af kommunen godkendt opfyldningsområde
Den 20.12.1995 konstateredes, at man havde fjernet
omhandlede partier jord. Det oplystes af klager, at ca. 20 læs jord var
kørt til det godkendte opfyldningssted.
Det er efterfølgende oplyst, at indklagede har
indhentet Amtets tilladelse til opfyldelse af pågældende vandhul
..
Det kan ikke udelukkes, at der fortsat er enkelte stykker
opbrudt asfalt i opfyldningsmaterialet. Eventuelt tilbageværende asfalt
kan med overvejende sandsynlighed ikke forårsage forurening af
grundvandet . hvorefter Teknisk Forvaltning for sit vedkommende betragter
sagen som afsluttet. "
Ved faktura nr. 11353 af 29. december fremsendte klageren
sin slutafregning til indklagede. I denne afregning er bortkørsel af
mursten, beton og diverse fra fyldeplads til depot særskilt
anført og specificeret til i alt 21.531 kr.
Der blev den 11. januar 1996 foretaget
afleveringsforretning vedr. klagerens entreprise. Der blev ikke konstateret
mangler.
Indklagede udstedte den 19. marts 1996 transport i
fakturabeløbet incl. rente 1,5 % pr. måned. Indklagedes bank
afviste at notere transporten. Ifølge et fremlagt checkbilag skal
beløbet incl. renter herefter være betalt af banken den 22.
april 1996.
Klageren fremsendte den 3.juni 1996 sin faktura nr. 11579
for ekstraarbejder til indklagede. Denne faktura vedrørte " Leje
af maskiner og mandskab til nedrivning af hal, bortkørsel og
deponering, samt levering og udlægning af muld på hallens areal
" i alt 87.450 kr. incl. moms. Klagerens oprindelige påstand
vedrører dette beløb. Det er på denne faktura ligesom
påklagerens tidligere faktura anført, at betalingsbetingelserne
er 30 dage netto kontant yderligere kredit kun efter nærmere aftale
og mod et rentetillæg på 1,5 % pr. måned.
Ved skrivelse af 9. juli 1996 anerkendte indklagede denne
faktura og bekræftede, at det var aftalt, at betalingen ikke ville
fremkomme før primo september.
Vedr. manglende færdiggørelse af
entreprisen :
Den 4. april 1997 efter at voldgiftssagen var anlagt
skrev indklagede følgende til klageren :
" Vedrørende færdiggørelse af
entreprisen skal det herved meddeles, at opstart udsættes til
begyndelsen af august uge 32 med færdiggørelse i august.
Dette begrundes med, at det sidste byggeri på vejen
startes op i april og vi selv foretager yderligere nedrivning af industrihal.
For at undgå at denne tunge trafik ødelægger vejen, er det
besluttet at udskyde vejens færdiggørelse."
Klagerens advokat besvarede denne henvendelse den 15.
april 1997 således :
" Idet jeg hoslagt fremsender kopi af Deres klients
skrivelse af 4.april sendt anbefalet til min klient skal jeg oplyse, at der
naturligvis ikke vil blive udført noget arbejde hos Deres klient,
så længe min klients tilgodehavende ikke er betalt.
Min klient er indstillet på at arbejde for Deres
klient, forudsat min klient modtager en behørig bankgaranti.
.."
Herefter var der ikke kontakt mellem parterne om
færdiggørelse af vejen. Arbejdet blev fuldført af andre
håndværkere m.v. Merudgiften herved i forhold til klagerens
tilbud udgør 23.634 kr., hvilket er indklagedes sidste krav.
Der er afgivet forklaring af direktør hos klageren
og direktør hos indklagede.
De har samstemmende forklaret, at ingen af dem på
forhånd vidste, at der var murbrokker og asfalt m.v. i den jord, der
skulle køres i søen.
Direktør hos klageren har yderligere bl.a.
forklaret, at da det viste sig, at der var beton og asfalt i jorden, sagde
indklagedes direktør, at det var ligegyldigt, idet han havde
tilladelse fra Roskilde Amt til at opfylde søen.
Klageren
har til støtte for sin
påstand vedrørende betaling i anledning af forurening
nærmere anført, at der ikke er dokumentation for, at klageren
skulle have forurenet vandhullet. I øvrigt ville skadeligt affald, der
skal bortkøres, medføre at klageren i medfør af AB 92 §
15 stk.4,2.pkt., kan kræve betaling for foranstaltningerne som
ekstraarbejder. Indklagede har med kendskab til det passerede betalt
klagerens faktura herfor og har således anerkendt sin
betalingspligt.
Vedrørende manglende færdiggørelse af
entreprisen har klageren anført, at indklagede ensidigt har
ændret tidsplanen for vejanlægget, hvilket klageren ikke har
pligt til at acceptere. Hertil kommer, at indklagede på dette tidspunkt
ikke havde betalt klagerens forfaldne tilgodehavende, hvorfor klageren var
berettiget til at forlade entreprisen, subsidiært at kræve
banksikkerhed.
Klagerens renteberegning fremgår af de fremsendte
fakturaer og er accepteret af indklagede ved tidligere betalinger. Indklagede
har først under voldgiftssagen bestridt renteberegningen.
Indklagede
har til støtte for sine
påstande nærmere anført, at det fremgår af kommunens
notat, at klageren har kørt beton og asfalt i vandhullet. Indklagede
er ansvarlig herfor, idet det ikke er godtgjort, at indklagede skal have
accepteret dette forhold.
Klageren har ikke fuldført den entreprise, han ved
aftalen har påtaget sig. Derfor må han betale merudgiften ved at
arbejdet er udført af andre.
Der er ikke indgået aftale om anden forrentning end
den, der fremgår af AB92 § 22 stk.11.
Voldgiftsretten
skal udtale :
Indklagede har den 22.april 1996 betalt klagerens faktura
af 29. december 1995 indeholdende en specifikation af bortkørslen af
murbrokker m.v. uden at der er gjort indsigelser mod indholdet af fakturaen.
Herefter har indklagede ved skrivelse af 9. juli 1996 anerkendt klagerens
efterfølgende faktura af 3. juni 1996.
Under disse omstændigheder finder voldgiftsretten,
at indklagede ikke efterfølgende kan fremsætte indsigelser mod
at skulle betale for bortkørslen af murbrokker m.v.
Klagerens påstand vedrørende dette krav tages
derfor til følge.
Da indklagede ikke har betalt forfaldne beløb til
klageren ved betalingsfristens udløb, har klageren i medfør af
AB92 § 23 stk. 1, været berettiget til at standse arbejdet.
Indklagedes påstand om betaling for manglende
færdiggørelse tages derfor ikke til følge.
Da indklagede ved sin betaling i april 1996 har anerkendt
klageren renteberegning, findes klagerens renteberegning berettiget.
Voldgiftsretten tager derfor i det hele klagerens
påstand til følge.
THI BESTEMMES :
Inden 14 dage skal indklagede til klageren betale 24.531
kr. med rente 1,5 % pr. måned fra den 3. juli 1996.
Inden samme frist skal indklagede til klageren betale
sagsomkostninger med 15.000 kr. og til voldgiftsretten betale samtlige
voldgiftsrettens omkostninger efter særskilt opgørelse.
Lignende dokumenter
- Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed. Retsinformation · 6. juli 2001
- Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævner for bygge- og anlægsvirksomhed. Retsinformation · 28. januar 2000
- Voldgiftssag afgjort af voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed. Retsinformation · 10. september 2003
- Krav som følge af ophævelse af entreprisekontrakt Retsinformation · 24. september 1997