Spring til indhold

Retsinformation

Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævner for bygge- og anlægsvirksomhed.

AFG nr 60466 af 28/10/1997AfgørelseSocial- og Boligministeriet28. januar 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævner

for bygge- og anlægsvirksomhed.

Vedrører AB 92 § 14.

Mellem klageren og indklagede i C-xxxx og indklagede i

C-xxxx, er der opstået tvist om betaling af klagers tilgodehavende.

I den anledning er der nedsat en voldgiftsret i henhold

til " Regler for behandling af sager ved Voldgiftsretten for bygge- og

anlægsvirksomhed " bestående af civilingeniør Jens

Wichmand Jørgensen, arkitekt m.a.a. Lars Møller og landsdommer

Niels Johan Petersen med sidstnævnte som formand.

Klageren har ved klageskrift af 12. december 1996 i sag

C-xxxx nedlagt påstand om betaling af kr. 145.059,00 med tillæg

af nærmere specificerede renter.

Klageren har ved klageskrift af 12. december 1996 i sag

C-xxxx nedlagt påstand om betaling af kr. 345.782,00 med tillæg

af nærmere specificerede renter.

Indklagede har heroverfor i svarskrift af 20. juni 1997

nedlagt følgende påstande :

I sag C-xxxx:

A. Overfor klagers påstand : Frifindelse mod

betaling af kr. 77.901,42.

B. I anledning af klagers modkrav : betaling fra klager

for forsinkelse og mangler på i alt 981.400,00.

og i sag C-xxxx :

A. Overfor klagers påstand : Frifindelse mod

betaling af kr. 174.684,00.

B. I anledning af indklagedes modkrav : betaling fra

klager for forsinkelse, refusion og mangler på i alt kr.

1.303.026,00.

Klager har heroverfor ved replik af 25. juni 1997 nedlagt

Læs alt

følgende påstande overfor indklagedes modkrav, principalt

protest mod kravets fremsættelse og subsidiært frifindelse.

Mundtlig forhandling har fundet sted den 30. juni og 1.

juli 1997.

Parternes påstande blev fremført som i

klageskrift, svarskrift og replik, idet dog klagers krav i sag C-xxxx er

nedsat til kr. 273.870,oo med renter.

Indklagede har anerkendt klagers krav på nær

forholdet om betaling for etapevis indflytning. Endvidere kræver

indklagede, at klagers krav om indeksregulering skal nedsættes med

1/3.

På klagers begæring har voldgiftsretten

foretaget særskilt votering om indklagedes ret til at fremsætte

modkrav, således som det er sket i indklagedes svarskrift af 20. juni

1997. Efter votering har voldgiftsretten meddelt sin kendelse, der afviser

klagers protest.

Klageren og indklagede har til brug for voldgiftsrettens

behandling i sag C-xxxx fremlagt henholdsvis bilag 1-68 og bilag A-S og i sag

C-xxxx fremlagt henholdsvis bilag 1-64 og bilag A-S. Under den mundtlige

forhandling er der afgivet forklaringer af klageren, tømrermesteren og

dennes tømrerformand.

Ved parternes procedure har klageren til

støtte for sine påstande fremført følgende:

Etapevis indflytning :

Klagers krav er ikke

beløbsmæssigt bestridt, idet beløbet er en rimelig

honorering for de gener klager har haft ved at bygherren har ibrugtaget

byggeriet etapevis. Ordningen er en ændring i entreprisen iht. AB 92 §

14, og den er aftalt ved bilag 23. Klager har ikke i den anledning afgivet

rettigheder.

Reduktion af indeksregulering :

Da indeksregulering

ikke er bestridt, må det af klager anførte beløb

lægges til grund. Kravet er i overensstemmelse med parternes kontrakt.

Det er ikke rimeligt at reducere beløbet på grund af

forsinkelse, idet der i tilfælde af forsinkelse er aftalt dagbod.

Beløbet kan heller ikke reduceres som følge af, at klager ikke

skulle have medvirket ved fastlæggelsen af tidsplanen, idet klager

måtte tage udgangspunkt i den tidsplan, der forelå ved tilbudets

afgivelse. Indklagede har bevisbyrden for, at den af indklagede krævede

reduktion på 1/3 er korrekt. Der er ikke fremlagt dokumentation som

begrunder størrelsen af reduktionen.

Forsinkelse :

Klager bestrider, at man har

været forsinket. Der er ikke bevis for at man var forsinket endsige i

hvilket omfang. Der er mellem parterne aldrig blevet aftalt en tidsplan til

afløsning af den oprindelige aftale, hvor aflevering skulle finde sted

i to etaper den 1. januar 1996 og den 1. februar 1996. Det er ubestridt, at

aflevering og færdiggørelse ikke skete til tiden. Den af

indklagede opgjorte forsinkelse på 41 dage har aldrig været

bindende for klager. Klager har aldrig været enig i opgørelserne

fra indklagedes rådgivere, idet klager har ret til

tidsfristforlængelse på mindst 41 dage som følge af gener

på byggepladsen, manglende stillads og manglende udtørring af

huse.

Klager bestrider endvidere opgørelsen af 9 dage,

idet dagene går igen 3 gange, hvilket ikke kan ske jf. Kfe 1987.48 VBA.

Indklagedes byggeledelse har valgt at forholde sig til mellemterminer, men

det er uden retlig relevans. Da klager har foretaget rettidig aflevering, er

dette endvidere uden betydning, jf. tidligere kendelser fra VBA.

Såfremt man var i en forsinkelsessituation skulle indklagede have

tilbageholdt dagbod, hvorefter klager kunne have sikret sig bevis.

Indklagedes byggeledelse har misligeholdt opgørelsen af

forsinkelseskravet.

Overfor dette har indklagede fremført

følgende :

Etapevis indflytning :

Indklagedes byggeledelse har

lavet referater fra aftalen, som klager har protesteret imod, men ikke fulgt

op. Aftalen om etapevis indflytning er ikke nødvendigvis det samme som

etapevis aflevering, idet der også skal være tid til

mangelsafhjælpning. Aftalen om etapevis indflytning var en hjælp

for klager, og det var en aftale om dusør/præmie for opmanding,

som dog aldrig kom ajour. Beløbet på 1.000,00 kr. pr. hus skulle

kun betales, hvis man levede op til aftalen. Den etapevis indflytning er ikke

en ændring af projektet iht. AB 92 § 14.

Prisregulering :

Klager har misligeholdt parternes

aftale, idet klager overhovedet ikke har medvirket ved udarbejdelsen af en

tidsplan. Indklagedes opfattelse af, at entreprisesummens indeksregulering

skal nedsættes med 1/3 beror på et skøn, som måske

hellere burde være ½. Da klager ikke har overholdt mellemtider,

måtte indklagede betale forceringsomkostninger til andre

entreprenører for at afleveringsdatoer kunne overholdes. Da klager

disponerede forkert, kom tyngdepunktet af klagers ydelser til at ligge meget

sent i byggeperioden.

Forsinkelse :

Klagers byggeledelse har

løbende opgjort forsinkelser til i alt 41dage. På et tidspunkt i

byggesagens forløb ophørte den løbende registrering af

forsinkelse, idet man herefter styrede tiden ved den såkaldte"

tegnefilm ".

Voldgiftsrettens bemærkninger :

I perioden efter kontraktens indgåelse er det

ikke lykkedes for parterne at aftale en arbejdsplan for entreprisen.

Indklagede bygherre og dennes rådgivere har ønsket en anden

byggerytme end den, som var grundlaget for klagers tilbud, idet denne i sin

planlægning havde påregnet at skulle holde en jævn

bemanding på 6-7 mand i hele byggeperioden på 12 måneder.

Parterne blev aldrig enige om en anden tidsplan end den, den var

gældende ved tilbudets afgivelse og kontraktens indgåelse.

På grundlag af dette og de ved den mundtlige forhandling fremkomne

forklaringer og anbringender finder voldgiftsretten, at klagers entreprise

ikke har været forsinket i forhold til aftalegrundlaget. Indklagedes

modkrav vedrørende dagbod kan således ikke tages til

følge.

Den i aftalegrundlaget fastlagte indeksregulering, som

iht. bilag 49 er opgjort til kr. 88.961,13 incl. moms og som iht. bilag 49 er

opgjort til kr. 188.809,00 incl. moms, skal ikke reduceres, idet

voldgiftsretten ikke finder, at der er forhold, som kan begrunde en

nedsættelse. Såfremt acontobeløb i øvrigt var

udbetalt tidligere til klager, ville indeksreguleringsbeløb have

været mindre, men indklagedes forrentning af byggelånet

tilsvarende højere.

På et tidspunkt under byggesagens forløb har

parterne aftalt, at der i stedet for en samlet aflevering kan ske en etapevis

indflytning, hvorved bygherren etapevis tog byggeriet i brug før de

aftalte afleveringsdatoer. For denne ændring finder voldgiftsretten, at

man ved et møde hos indklagedes forretningsfører har aftalt en

tillægspris på 1.000,00 ekskl. moms pr. hus for klagers gener i

denne forbindelse. Klagers krav på kr. 37.500,00 inkl. moms iht. bilag

43 og på 36.250,00 inkl. moms iht. bilag 43 tages således til

følge.

Da der i øvrigt ikke er ført bevis for

mangler ved klagerens arbejder, tager voldgiftsretten herefter klagerens

påstand til følge.

THI BESTEMMES :

1.

Indklagede i voldgiftssag C-xxxx betaler til klager kr.

145.059,00 med tillæg af sædvanlig procesrente af kr. 37.500,00

fra den 5. januar 1996, af kr. 88.961,00 fra den 20. februar 1996, af kr.

6.250,00 fra den 15. april 1996 og af kr. 12.348,00 fra den 13. december

1996, alt indtil betaling sker.

I sagsomkostninger skal indklagede betale kr. 15.000,00

til klager.

Indklagede skal betale de med voldgiftsrettens behandling

af sagen forbundne omkostninger.

De ikendte beløb skal betales inden 14 dage efter

denne kendelses afsigelse.

2.

Indklagede i voldgiftssag C-xxxx betaler til klager

kr.273.870,00 med tillæg af sædvanlig procesrente af kr.

36.250,00 fra den 5. januar 1996, af kr. 188.809,00 fra den 20. februar 1996

og af kr. 6.250,00 fra den 15. april 1996 og af kr. 42.561,00 fra den 13.

december 1996, alt indtil betaling sker.

I sagsomkostninger skal indklagede betale kr. 22.000,00

til klager.

Indklagede skal betale de med voldgiftsrettens behandling

af sagen forbundne omkostninger.

De ikendte beløb skal betales inden 14 dage efter

denne kendelses afsigelse.

Lignende dokumenter