Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet
for Bygge- og Anlægsvirksomhed.
Vedrører AB 92.
I medfør af AB 92 er der ved Voldgiftsnævnet
for Bygge- og Anlægsvirksomhed nedsat en voldgiftsret bestående
af rådgivende civilingeniør Esben Kirkegaard, direktør,
civilingeniør Per Dibbern Johansen og højesteretsdommer Poul
Sørensen (formand) til afgørelse af en tvist mellem parterne om
og i givet fald med hvilket beløb klageren hos indklagede har krav
på erstatning som følge af, at de betonelementer, som indklagede
har leveret til klageren til brug for dennes udførelse af
råhusentreprisen, ikke havde den til den valgte konstruktion
tilstrækkelige styrke til at optage vandret tryk.
Der er tale om et byggeri bl.a. ned til 14 meter under
terræn. Oprindelig var det meningen at foretage spunsning bl.a. til
optagelse af jord- og vandtryk, og indklagede havde ud fra denne
forudsætning og på grundlag af en elementsspecifikation meddelt
klageren en overslagspris vedrørende væg- og
dækbetonelementer. Prisen ifølge indklagedes tilbud-overslag af
5. november 1996 udgjorde ca. 9 mio. kr.
Den 20 februar 1997 underskrev klageren entreprisekontrakt
med bygherren. Konstruktionen var imidlertid nu blevet væsentligt
ændret, idet spunsningen var opgivet bl.a. til fordel for kraftigere
vægelementer og navnlig således, at det nu i projektet var
forudsat, at det kraftige vand- og jordtryk skulle kunne optages af
dækelementerne. Dette viste sig imidlertid ikke at være
tilfældet ved den valgte konstruktion, og det blev derfor
nødvendigt under byggeriet at ændre konstruktionen
således, at der blev udlagt en armeret overbeton over
dækelementerne. Meromkostningerne ved dette arbejde har udgjort
Læs alt
1.695.189 kr. ekskl. moms.
Uoverensstemmelsen mellem parterne angår herefter,
om indklagede, som hævdet af klageren, over for denne er
erstatningsansvarlig for de omhandlede nødvendige meromkostninger, der
blev forbundet med udførelsen af klagerens entreprise, og i givet fald
med hvilket beløb.
Sagen er af klageren indbragt for Voldgiftsnævnet
ved klageskrift modtaget den 28.april 1998.
Klageren har under voldgiftssagen påstået
indklagede tilpligtet at betale 1.695.189 kr. med procesrente fra den 7.
oktober 1997.
Indklagede har påstået frifindelse,
subsidiært mod betaling af et mindre beløb.
Under forberedelsen af sagen har parterne været
enige om at udskille spørgsmålet om ansvarsgrundlaget til
særskilt påkendelse.
Under den mundtlige forhandling, der blev foretaget den
12. april 2000, har klageren herefter nedlagt sålydende
påstand:
"Indklagede tilpligtes at være
erstatningsansvarlig for det tab, som klager har lidt som følge af, at
der på dækkene over øvre og nedre P-kælder er
etableret armeret overbeton i stedet for den oprindelige projekterede
løsning, hvorefter betonelementpladerne alene skulle
pålægges fiberbeton på dæk over nedre kælder og
tyndpuds på dæk over øvre kælder."
Indklagede har påstået frifindelse.
Under sagen er der afgivet forklaring af klagers
direktør og af civilingeniør fra det projekterende
ingeniørfirma samt af en salgsleder, en salgsingeniør og
ingeniør fra indklagede.
Klageren har til støtte for sin påstand
anført, at indklagede på tidspunktet for indgåelsen af
klagerens entrepriseaftale med bygherren var gjort bekendt med det
ændrede projekt og var blevet opfordret til at bekræfte, at
dækelementerne ville kunne optage det vandrette tryk. Betonelementerne
skulle således opfylde de stillede krav, der klart fremgik af
Særbeskrivelsen for betonelementleverancen, hvilke vilkår
indklagede var gjort bekendt med, og som indklagede da også
efterfølgende afgav sin accept/ordrebekræftelse i henhold
til.
Indklagede har gjort gældende, at indklagede alene
var leverandør af betonelementerne til byggeriet, alt som
nærmere specificeret i ordrebekræftelsen, der for så vidt
angår dækelementerne i alt væsentligt svarede til
indklagedes oprindelige overslag-tilbud. Indklagede har hverken forud for
klagerens indgåelse af entrepriseaftalen med bygherren eller på
et senere tidspunkt påtaget sig noget ansvar for, at
dækelementerne ville kunne optage det vandrette tryk. Tværtimod
tog indklagede i begyndelsen af februar et klart forbehold i så
henseende, og dette forbehold er ikke senere bortfaldet, heller ikke ved
indklagedes efterfølgende accept/ordrebekræftelse af
leverancen.
Efter dokumentation, forklaringer og procedure voterede
voldgiftsretten og meddelte i overensstemmelse hermed i enighed og med
mundtlig begrundelse herfor, at indklagede ville blive frifundet.
Voldgiftsretten meddelte endvidere sin omkostningsafgørelse som
gengivet nedenfor.
Der var herefter mellem parterne og voldgiftsretten
enighed om, at kendelse i sagen udfærdiges uden sagsfremstilling og
gengivelse af forklaringer, dvs. alene med gengivelse af parternes
påstande og standpunkter som det ovenfor er sket samt med
voldgiftsrettens begrundelse og resultat.
Voldgiftsretten afsiger herefter følgende
KENDELSE
Det oprindelige byggeprojekt forudsatte spunsning, og
indklagede havde den 5. november 1996 på grundlag af dette projekt
afgivet et overslag-tilbud med tilhørende specifikation af de
betonelementer, som overslaget omfattede.
Efter at projektet var blevet ændret, og indklagede
omkring nytåret havde fået tilsendt den nu foreliggende
Særbeskrivelse vedrørende betonelementerne, anførte en
ingeniør hos indklagede - der nu hos indklagede havde overtaget sagen
i en telefax af 6. februar 1997 til klager v/dennes direktør ad
Særbeskrivelsens angivelse af, at "alle konstruktionselementer
skal dimensioneres og detaljeres af elementleverandøren for lodret
og/eller vandret belastning. De på tegninger angivne dimensioner skal
betragtes som vejledende, dvs. hvis detailberegning udført af
elementleverandøren medfører en større dimension af
f.eks. bjælke- eller dækelementer end anført på
tegninger medfører dette ikke betaling for merydelser"
at indklagede "med det materiale, der har været tilgængeligt
for os, og de oplysninger, den rådgivende ingeniør har givet os,
(havde) forudsat dimensioner som beskrevet i vore tilbud. Eventuelle
mer/mindre ydelser kan først afgøres, når dette punkts
sidste afsnit er tilendebragt". Med telefax den 19. februar 1997
fremsendte klageren derefter til indklagede udkast til klagerens accept af
indklagedes betonelementleverance, fortsat med henvisning til angivelserne i
Særbetingelserne, og ved telefax af 21. februar 1997 dvs. dagen
efter, at entrepriseaftalen mellem klageren og bygherren var blevet
indgået anmodede klageren indklagede om venligst at
"bekræfte tidligere oplysning om, at dækelementerne i
kælderen kan optage de vandrette kræfter fra jord- og vandtryk
som oplyst i beskrivelser og beregninger".
Efter det således foreliggende og således
som disse oplysninger er blevet udbygget og bekræftet ved de afgivne
forklaringer finder voldgiftsretten at kunne lægge til grund,
at det siden indklagedes overslag-tilbud af 5. november 1996 stedse
var forudsat mellem parterne, at indklagede skulle levere samtlige
betonelementer til byggeriet, at indklagede forud for indgåelsen
af entrepriseaftalen mellem klageren og bygherren var blevet gjort bekendt
med, at projektet var blevet ændret, således at spunsning var
opgivet med deraf følgende vandrette trykbelastninger på
betonelementerne, at indklagede, ligeledes forud for klagerens
indgåelse af entrepriseaftalen, gentagne gange var blevet opfordret til
at oplyse om dækelementernes evne til at optage vandrette tryk,
at indklagede ikke havde efterkommet disse opfordringer, men blot
havde taget det nævnte forbehold af 6. februar 1997, og at
indklagedes tilbud hvilket klageren var klar over i alt væsentligt
fortsat byggede på anvendelse af de betonelementer, der var indeholdt i
det oprindelige projekt med spunsning.
Efter det således foreliggende finder
voldgiftsretten intet grundlag for at antage, at indklagede over for klageren
forud for dennes indgåelse af entrepriseaftalen med bygherren har givet
tilsagn om eller på anden måde har påtaget sig nogen
forpligtelse med hensyn til, at dækelementerne ville kunne optage det
meget betydelige vandrette tryk.
I marts 1997 stod det klart for de i byggeriet
implicerede, at dækelementerne ikke som forudsat af klageren havde den
fornødne styrke til at optage de vandrette tryk, og det blev herefter
aftalt, at der skulle etableres en armeret overbeton. Voldgiftsretten finder
heller ikke noget grundlag for at antage, at indklagede i forbindelse med
aftalen herom påtog sig nogen forpligtelse til at afholde de hermed
forbundne betydelige merudgifter.
Indklagedes accept/ordrebekræftelse, der for
så vidt henviser til Særbeskrivelsen, forelå ikke
før end i april/maj 1997, dvs. længe efter, at det stod klart,
at der måtte etableres den nævnte overbeton, og på et
tidspunkt, hvor der allerede mellem parterne var opstået tvist om
betalingsspørgsmålet. Allerede som følge heraf giver
heller ikke ordrebekræftelsen støtte for at pålægge
indklagede noget ansvar for de omtvistede merudgifter.
Indklagedes frifindelsespåstand må herefter
tages til følge.
THI BESTEMMES:
Indklagede frifindes.
I sagsomkostninger skal klageren inden 14 dage til
indklagede betale 50.000 kr.
De med voldgiftsrettens behandling af sagen forbundne
omkostninger skal betales af klageren og indklagede in solidum, i det
indbyrdes forhold med 2/3 af klageren og 1/3 af indklagede, efter
opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.
Lignende dokumenter
- Krav som følge af ophævelse af entreprisekontrakt Retsinformation · 24. september 1997
- Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed. Retsinformation · 21. januar 2000
- Voldgiftssag afgjort af voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed Retsinformation · 6. juni 2002
- Tvist vedr. biintervenientens betaling af sagsomkostninger samt voldgiftsrettens omkostninger. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Voldgift, konkurs Retsinformation · 24. september 1997
- Sag om, hvorvidt den afsagte voldgiftskendelse i relation til betaling af procesrente kan tilsidesættes, idet voldgiftskendelsen i relation til tidspunktet for forrentning er uforenelig med landets retsorden og dermed ugyldig Domsdatabasen · 29. januar 2026