Spring til indhold

Retsinformation

Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.

AFG nr 11379 af 25/05/2000AfgørelseSocial- og Boligministeriet27. juli 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet

for Bygge- og Anlægsvirksomhed.

Vedrører AB 92.

I medfør af AB 92 er der ved Voldgiftsnævnet

for Bygge- og Anlægsvirksomhed nedsat en voldgiftsret bestående

af rådgivende civilingeniør Esben Kirkegaard, direktør,

civilingeniør Per Dibbern Johansen og højesteretsdommer Poul

Sørensen (formand) til afgørelse af en tvist mellem parterne om

og i givet fald med hvilket beløb klageren hos indklagede har krav

på erstatning som følge af, at de betonelementer, som indklagede

har leveret til klageren til brug for dennes udførelse af

råhusentreprisen, ikke havde den til den valgte konstruktion

tilstrækkelige styrke til at optage vandret tryk.

Der er tale om et byggeri bl.a. ned til 14 meter under

terræn. Oprindelig var det meningen at foretage spunsning bl.a. til

optagelse af jord- og vandtryk, og indklagede havde ud fra denne

forudsætning og på grundlag af en elementsspecifikation meddelt

klageren en overslagspris vedrørende væg- og

dækbetonelementer. Prisen ifølge indklagedes tilbud-overslag af

5. november 1996 udgjorde ca. 9 mio. kr.

Den 20 februar 1997 underskrev klageren entreprisekontrakt

med bygherren. Konstruktionen var imidlertid nu blevet væsentligt

ændret, idet spunsningen var opgivet bl.a. til fordel for kraftigere

vægelementer og navnlig således, at det nu i projektet var

forudsat, at det kraftige vand- og jordtryk skulle kunne optages af

dækelementerne. Dette viste sig imidlertid ikke at være

tilfældet ved den valgte konstruktion, og det blev derfor

nødvendigt under byggeriet at ændre konstruktionen

således, at der blev udlagt en armeret overbeton over

dækelementerne. Meromkostningerne ved dette arbejde har udgjort

Læs alt

1.695.189 kr. ekskl. moms.

Uoverensstemmelsen mellem parterne angår herefter,

om indklagede, som hævdet af klageren, over for denne er

erstatningsansvarlig for de omhandlede nødvendige meromkostninger, der

blev forbundet med udførelsen af klagerens entreprise, og i givet fald

med hvilket beløb.

Sagen er af klageren indbragt for Voldgiftsnævnet

ved klageskrift modtaget den 28.april 1998.

Klageren har under voldgiftssagen påstået

indklagede tilpligtet at betale 1.695.189 kr. med procesrente fra den 7.

oktober 1997.

Indklagede har påstået frifindelse,

subsidiært mod betaling af et mindre beløb.

Under forberedelsen af sagen har parterne været

enige om at udskille spørgsmålet om ansvarsgrundlaget til

særskilt påkendelse.

Under den mundtlige forhandling, der blev foretaget den

12. april 2000, har klageren herefter nedlagt sålydende

påstand:

"Indklagede tilpligtes at være

erstatningsansvarlig for det tab, som klager har lidt som følge af, at

der på dækkene over øvre og nedre P-kælder er

etableret armeret overbeton i stedet for den oprindelige projekterede

løsning, hvorefter betonelementpladerne alene skulle

pålægges fiberbeton på dæk over nedre kælder og

tyndpuds på dæk over øvre kælder."

Indklagede har påstået frifindelse.

Under sagen er der afgivet forklaring af klagers

direktør og af civilingeniør fra det projekterende

ingeniørfirma samt af en salgsleder, en salgsingeniør og

ingeniør fra indklagede.

Klageren har til støtte for sin påstand

anført, at indklagede på tidspunktet for indgåelsen af

klagerens entrepriseaftale med bygherren var gjort bekendt med det

ændrede projekt og var blevet opfordret til at bekræfte, at

dækelementerne ville kunne optage det vandrette tryk. Betonelementerne

skulle således opfylde de stillede krav, der klart fremgik af

Særbeskrivelsen for betonelementleverancen, hvilke vilkår

indklagede var gjort bekendt med, og som indklagede da også

efterfølgende afgav sin accept/ordrebekræftelse i henhold

til.

Indklagede har gjort gældende, at indklagede alene

var leverandør af betonelementerne til byggeriet, alt som

nærmere specificeret i ordrebekræftelsen, der for så vidt

angår dækelementerne i alt væsentligt svarede til

indklagedes oprindelige overslag-tilbud. Indklagede har hverken forud for

klagerens indgåelse af entrepriseaftalen med bygherren eller på

et senere tidspunkt påtaget sig noget ansvar for, at

dækelementerne ville kunne optage det vandrette tryk. Tværtimod

tog indklagede i begyndelsen af februar et klart forbehold i så

henseende, og dette forbehold er ikke senere bortfaldet, heller ikke ved

indklagedes efterfølgende accept/ordrebekræftelse af

leverancen.

Efter dokumentation, forklaringer og procedure voterede

voldgiftsretten og meddelte i overensstemmelse hermed i enighed og med

mundtlig begrundelse herfor, at indklagede ville blive frifundet.

Voldgiftsretten meddelte endvidere sin omkostningsafgørelse som

gengivet nedenfor.

Der var herefter mellem parterne og voldgiftsretten

enighed om, at kendelse i sagen udfærdiges uden sagsfremstilling og

gengivelse af forklaringer, dvs. alene med gengivelse af parternes

påstande og standpunkter som det ovenfor er sket samt med

voldgiftsrettens begrundelse og resultat.

Voldgiftsretten afsiger herefter følgende

KENDELSE

Det oprindelige byggeprojekt forudsatte spunsning, og

indklagede havde den 5. november 1996 på grundlag af dette projekt

afgivet et overslag-tilbud med tilhørende specifikation af de

betonelementer, som overslaget omfattede.

Efter at projektet var blevet ændret, og indklagede

omkring nytåret havde fået tilsendt den nu foreliggende

Særbeskrivelse vedrørende betonelementerne, anførte en

ingeniør hos indklagede - der nu hos indklagede havde overtaget sagen

i en telefax af 6. februar 1997 til klager v/dennes direktør ad

Særbeskrivelsens angivelse af, at "alle konstruktionselementer

skal dimensioneres og detaljeres af elementleverandøren for lodret

og/eller vandret belastning. De på tegninger angivne dimensioner skal

betragtes som vejledende, dvs. hvis detailberegning udført af

elementleverandøren medfører en større dimension af

f.eks. bjælke- eller dækelementer end anført på

tegninger medfører dette ikke betaling for merydelser"

at indklagede "med det materiale, der har været tilgængeligt

for os, og de oplysninger, den rådgivende ingeniør har givet os,

(havde) forudsat dimensioner som beskrevet i vore tilbud. Eventuelle

mer/mindre ydelser kan først afgøres, når dette punkts

sidste afsnit er tilendebragt". Med telefax den 19. februar 1997

fremsendte klageren derefter til indklagede udkast til klagerens accept af

indklagedes betonelementleverance, fortsat med henvisning til angivelserne i

Særbetingelserne, og ved telefax af 21. februar 1997 dvs. dagen

efter, at entrepriseaftalen mellem klageren og bygherren var blevet

indgået anmodede klageren indklagede om venligst at

"bekræfte tidligere oplysning om, at dækelementerne i

kælderen kan optage de vandrette kræfter fra jord- og vandtryk

som oplyst i beskrivelser og beregninger".

Efter det således foreliggende og således

som disse oplysninger er blevet udbygget og bekræftet ved de afgivne

forklaringer finder voldgiftsretten at kunne lægge til grund,

at det siden indklagedes overslag-tilbud af 5. november 1996 stedse

var forudsat mellem parterne, at indklagede skulle levere samtlige

betonelementer til byggeriet, at indklagede forud for indgåelsen

af entrepriseaftalen mellem klageren og bygherren var blevet gjort bekendt

med, at projektet var blevet ændret, således at spunsning var

opgivet med deraf følgende vandrette trykbelastninger på

betonelementerne, at indklagede, ligeledes forud for klagerens

indgåelse af entrepriseaftalen, gentagne gange var blevet opfordret til

at oplyse om dækelementernes evne til at optage vandrette tryk,

at indklagede ikke havde efterkommet disse opfordringer, men blot

havde taget det nævnte forbehold af 6. februar 1997, og at

indklagedes tilbud hvilket klageren var klar over i alt væsentligt

fortsat byggede på anvendelse af de betonelementer, der var indeholdt i

det oprindelige projekt med spunsning.

Efter det således foreliggende finder

voldgiftsretten intet grundlag for at antage, at indklagede over for klageren

forud for dennes indgåelse af entrepriseaftalen med bygherren har givet

tilsagn om eller på anden måde har påtaget sig nogen

forpligtelse med hensyn til, at dækelementerne ville kunne optage det

meget betydelige vandrette tryk.

I marts 1997 stod det klart for de i byggeriet

implicerede, at dækelementerne ikke som forudsat af klageren havde den

fornødne styrke til at optage de vandrette tryk, og det blev herefter

aftalt, at der skulle etableres en armeret overbeton. Voldgiftsretten finder

heller ikke noget grundlag for at antage, at indklagede i forbindelse med

aftalen herom påtog sig nogen forpligtelse til at afholde de hermed

forbundne betydelige merudgifter.

Indklagedes accept/ordrebekræftelse, der for

så vidt henviser til Særbeskrivelsen, forelå ikke

før end i april/maj 1997, dvs. længe efter, at det stod klart,

at der måtte etableres den nævnte overbeton, og på et

tidspunkt, hvor der allerede mellem parterne var opstået tvist om

betalingsspørgsmålet. Allerede som følge heraf giver

heller ikke ordrebekræftelsen støtte for at pålægge

indklagede noget ansvar for de omtvistede merudgifter.

Indklagedes frifindelsespåstand må herefter

tages til følge.

THI BESTEMMES:

Indklagede frifindes.

I sagsomkostninger skal klageren inden 14 dage til

indklagede betale 50.000 kr.

De med voldgiftsrettens behandling af sagen forbundne

omkostninger skal betales af klageren og indklagede in solidum, i det

indbyrdes forhold med 2/3 af klageren og 1/3 af indklagede, efter

opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.

Lignende dokumenter