Overtagelse af afskåret areal - fornøden adgang
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Vejloven § 51 ophævet 7 afgørelser
- Vejloven § 69 ophævet 13 afgørelser
- Lov om naturfredning § 47 a ophævet 7 afgørelser
- Vejloven § 43 ophævet 12 afgørelser
Teksten
Overtagelse af afskåret areal - fornøden adgang
År 1996 den 25. november kl. 9.00 afsagde taksationskommissionen for Århus
amts sydlige kreds i sag nr.
Taks. 1/96 Taksation efter begæring
af ejeren af matr.nr. 3 ab
og 3 pæ Vejlby by,
Ellevang,
Per Aarsleff, Bækgårdsvej
5, 8230 Åbyhøj
sålydende
K E N D E L S E:
------------------
Formentlig i 1963 erhvervede entreprenør Per Aarsleff ejendommen matr.nr.
3 ab Vejlby By, beliggende Baldrianvej 50, Risskov, og ejendommen matr.nr. 3
pæ Vejlby By, beliggende Ravnsøvej 2A, Risskov.
Ved naturfredningsloven af 1969 blev dele af ejendommene matr.nr. 3 ab og
3 pæ Vejlby by, Ellevang, beliggende ved den dengang skitserede, nu anlagte
Viengevej, pålagt åbeskyttelse, hvorefter der i en afstand af 150 meter fra
åen ikke måtte foretages opfyldning, terrænregulering eller lignende uden
fredningsnævnets godkendelse.
I årene omkring 1975 foregik der forhandlinger mellem entreprenør Per
Aarsleff og Århus kommune, idet Per Aarsleff var interesseret i at erhverve
ret til opfyldning på de nævnte ejendomme.
I forbindelse med disse forhandlinger lod stadsgartneren i Århus kommune
teknikere udarbejde en ideplan, dateret den 15. april 1977, i hvilken der var
angivet opfyldning til kote 2,0 på en del af arealet mellem den påtænkte
Viengevej og Egåen.
Den 6. september 1977 indsendte Århus kommune en ansøgning til
fredningsnævnet om tilladelse til
»at opfylde det fremtidige vejareal og det grønne bælte langs
Læs alt
åen«
med jordfyld fra byggepladser i Århus-området. Den af stadsgartneren
udarbejdede »Ideplan for denne »terrænregulering« af 15. april
1977 blev vedlagt ansøgningen. I ansøgningen oplyste Århus kommune, at det
var ganske umuligt præcist at sige, hvor lang tid opfyldningen ville vare,
hvorfor man ansøgte om ikke-tidsbegrænset tilladelse til opfyldning.
Den 28. september 1977 godkendte fredningsnævnet den ansøgte opfyldning i
henhold til ideskitsetegningen og meddelte samtidig dispensation fra
naturfredningslovens § 47 a.
Formentlig i 1978 overdrog Per Aarsleff ejendommen matr.nr. 3 ab,
Baldrianvej 50, og retten til opfyldning på denne ejendom til sin
medarbejder, Anders Henning Buschmann Nielsen. Per Aarsleff beholdt selv
ejendommen matr.nr. 3 pæ og retten til opfyldning på denne ejendom.
Der blev senere udfærdiget skøder.
Der blev ikke oprettet nogen skriftlig aftale vedrørende
opfyldningsretten, og efter det oplyste blev opfyldningsrettens omfang og
løbetid end ikke mundtligt aftalt.
Den 14. juni 1983 vedtog Århus byråd lokalplan nr. 146, forlængelse af
Viengevej/Sindalsvej i Vejlby. Det fremgår af lokalplanen, at den omfatter
bl.a. ejendommene 3 ab og 3 pæ Vejlby. Det hedder i § 3: .....
»Til de nye vejstrækninger må der være direkte adgang fra de
tilgrænsende ejendomme. Nødvendige markoverkørsler vil dog blive
tilladt.« ...............
Som nævnt havde Per Aarsleff intentioner om at foretage opfyldning på
aralerne, og de tilladte markoverkørsler stillede sig hindrende i vejen for
den dertil nødvendige til- og frakørsel med fyld/affald. De tilladte
markoverkørsler kunne udfra ejernes synspunkter derfor ikke anses som
»fornøden vejadgang« til arealerne nord for Viengevej. Iøvrigt blev
markoverkørslerne aldrig etableret.
Alligevel fremsatte Per Aarsleff ikke dengang krav i medfør af
planlovgivningen eller anden lovgivning om, at kommunen skulle overtage de
»afskårne« arealer nord for Viengevej, som var omfattet af
lokalplanen.
Den 17. og 27. oktober 1988 tilbød Århus kommunes tekniske forvaltning Per
Aarsleff at indstille til Århus byråd, at kommunen ville købe matr.nr. 3 pæ
pr. 1. april 1989 i opfyldt stand for en pris af 10 kr. pr. kvadratmeter
f.s.v. angår vejarealet og 5 kr. pr. kvadratmeter f.s.v. angår resten.
Tilbudet blev ikke accepteret af Per Aarsleff.
Ved bekendtgørelse af 24. februar 1989 fra Miljøministeriet, Skov- og
Naturstyrelsen, blev det bestemt, at åbskyttelseslinien i
naturfredningslovens § 47 a ikke længere skulle gælde for det område langs Ny
Egå, der var/er omfattet af lokalplan nr. 146 i Århus kommune.
Den 6. juni 1989 indstillede Århus kommunes magistrat til Århus byråd, at
kommunen erhvervede de til anlæg af Viengevejs forlængelse nødvendige
arealer.
Under åstedsforretningen, der afholdtes den 10. oktober 1989, protesterede
Per Aarsleff mod, at de arealer, der ikke medgik til Viengevej,
eksproprieredes.
Den 25. januar 1990 indstillede magistraten derfor til byrådet, at der kun
eksproprieredes de til anlæg af Viengevej nødvendige arealer, og hvis ejeren
ønskede det, yderligere et areal mellem vejen og varmetransmissionsledningen.
Den 14. februar 1990 vedtog Århus byråd i medfør af lov om offentlige veje
§ 43 at ekspropriere de omhandlede arealer til anlæg af 2. etape af
Viengevejs forlængelse fra Lystrupvej til Grenaavej, alt i overensstemmelse
med magistratens indstilling.
Da ejerne af de eksproprierede arealer og Århus kommune ikke kunne blive
enige om erstatningens størrelse, indbragte Århus kommune ved skrivelser af
23. august 1990 erstatningsspørgsmålene vedrørende matr.nr. 3 ab og 3 pæ for
taksationskommissionen.
Det hedder i den medsendte »Ejendomsbeskrivelse« af juli 1990:
............
ȁrhus kommune kan ikke overtage det overskydende areal, da ejeren
ikke ønsker at afstå det.« ............
Under behandlingen af taksationssag nr. 6/1990, lb.nr. 4, og lb. nr. 5,
samt taksationssag nr. 3/1991, lb.nr. 4 og lb.nr. 5, fremsatte Per Aarsleff
ikke krav om, at Århus kommune i henhold til planlovgivningen eller vejlovens
§ 51, stk. 3, og § 69, stk. 3, skulle overtage de ikkeeksproprierede, men
»afskårne« arealer nord for Viengevej, og overtagelsesspørgsmålet
blev derfor ikke behandlet, endsige afgjort af taksationskommissionen.
Ved taksationskommissionens kendelser af 12. og 19. februar 1991 blev der
fastsat erstatninger til lodsejerne for arealafståelse og ulemper. I de
erstatninger, som taksationskommissionen tilkendte Per Aarsleff, var der
indregnet et beløb for mistet »sædvanlig« opfyldningsret, men ikke
for en påstået særlig aftalt opfyldningsret, idet den daværende
taksationskommission ikke så sig i stand til på det foreliggende løse
grundlag at fastslå, om der overhovedet eksisterede en særlig opfyldningsret,
og i givet fald at fastslå omfanget af og tidsrummet for en sådan mundtlig
aftalt opfyldningsret, hvorved bemærkes, at parterne var uenige både om
eksistensen, omfanget og varigheden af en eventuel eksisterende
opfyldningsret.
Lodsejerne indbragte taksationskommissionens kendelser af 12. og 19.
februar 1991 for Overtaksationskommissionen med påstand om forhøjelse af de
tilkendte erstatninger og med påstand om tilkendelse af en særskilt
erstatning for mistet mulighed for salg af muld og for mistet mulighed for
opfyldning. Lodsejerne rejste derimod stadig ikke krav om kommunens
overtagelse af de »afskårne« ikkeeksproprierede arealer nord for
Viengevej.
Ved Overtaksationskommissionens kendelser af 24. september 1991 blev
areal- og ulempeerstatningerne forhøjet, og Per Aarsleff fik desuden tilkendt
en nærmere angivet erstatning for mistet mulighed for salg af muld og
opfyldning på de eksproprierede vejarealer.
Lodsejerne var ikke tilfredse med størrelsen af de tilkendte erstatninger,
og den 27. november 1991 indbragte de overtaksationskendelserne for Vestre
Landsret med påstand om forhøjelse af de tilkendte erstatninger, og for Per
Aarsleffs vedkommende tillige med påstand om tilkendelse af en større
erstatning for særligt tab i forbindelse med mistet særlig opfyldningsret.
I løbet af 1995 blev anlægget af 2. etape af Viengevej færdig.
Ved Vestre Landsrets 1. afdelings dom af 25. juni 1996 fik ejerne af de 2
ejendomme tilkendt henholdsvis 70.000 kr. og 150.000 kr. i arealerstatninger
og ulempeerstatninger, og Per Aarsleff fik desuden tilkendt 50.000 kr. i
erstatning for mistet mulighed for jordpåfyldning på et kommunalt ejet areal.
Det hedder i dommens præmisser blandt andet: ..................
»For så vidt angår sagsøgernes muligheder for jordopfyldning på de
pågældende arealer og for så vidt angår sagsøgeren Per Aarsleffs
opfyldningsret på matr.nr. 3 e, bemærkes indledningsvis, at landsretten ikke
finder, at disse rettigheder under de foreliggene omstændigheder kan anses
for bortfaldet som følge af manglende udnyttelse. Landsretten har herved
blandt andet lagt vægt på, at sagsøgte så sent som i 1988 har ført
forhandlinger med sagsøgeren Per Aarsleff om udnyttelse af opfyldningsretten
på alle de berørte arealer. Det lægges herefter til grund, at
opfyldningsretten bestod på tidspunktet for ekspropriationerne, og at den
udgjorde en økonomisk værdi for sagsøgerne, som disse kan kræve erstattet hos
sagsøgte.«.............................
Det fremgår af landsretssagens akter, at lodsejeren Per Aarsleff stadig
ikke fremsatte krav/påstand om kommunens overtagelse af de
»afskårne'arealer nord for Viengevej, men ønskede at indgå en
procesaftale om, at kommunen eksproprierede de »afskårne« arealer
på nærmere omtalte prisvilkår, som fremgik af et processkrift af 1. december
1994.
I et processkrift af 19. januar 1995 afslog kommunens advokat dette ønske,
angiveligt fordi kommunen ikke ville acceptere lodsejerens prisforlangende.
Hverken lodsejerne eller kommunen påankede landsretsdommen til Højesteret.
Den er derfor nu endelig og bindende.
Landsretssagen og landsretsdommen vedrører efter sit indhold direkte kun
det eksproprierede areal, og ikke »de afskårne« i nærværende sag
omhandlede arealer nord for Viengevej.
BEGÆRINGERNE
Ved skrivelse af 7. februar 1996 har lodsejerne Anders Henning Buschmann
Nielsens arvinger og Per Aarsleff anmodet taksationskommissionen om at tage
stilling til, hvorvidt Århus kommune er pligtig at overtage de arealer af
matr.nr. 3 ab og 3 pæ Vejlby by, Ellevang, nord for Viengevej, som blev
tilbage efter ekspropriationen til Viengevejs forlængelse fra Lystrupvej til
Grenaavej.
Efter indbringelsen har afdøde Anders Henning Buschmann Nielsens arvinger
tilbageoverdraget den del af matr.nr. 3 ab, Vejlby, der ligger nord for
Viengevej, til entreprenør Per Aaarsleff, Åbyhøj, så Per Aarsleff nu ejer
hele det areal nord for Viengevej, som denne sag omhandler, og som begæres
overtaget af Århus kommune.
Per Aarsleffs advokat, advokat Uffe Baller, og Århus kommunes advokat,
højesteretssagfører Georg Løber har under behandlingen af sagen erklæret, at
de ønsker de 2 taksationssager behandlet og påkendt under eet, idet arealerne
forventes sammenlagt matrikulært.
Taksationskommissionen har besluttet at imødekomme advokaternes begæring
om at behandle sagerne under eet.
Den foreliggende tvist angår et areal stort ialt 25.018 kvadratmeter af 3
ab og 3 pæ Vejlby by, nemlig
1. 749 kvadratmeter som ligger i byzone,
2. 200 kvadratmeter som ligger i sommerhusområde, og
3. 2.069 kvadratmeter som ligger i landzone.
TAKSATIONSKOMMISSIONEN
I taksationssagens behandling har formanden, dommer B. Breum, og de til
sagen udpegede kommissionsmedlemmer, Anders Baastrup og Georg H. Hansen
deltaget.
Landinspektør Nils Nybro Eriksen har medvirket som teknisk sagkyndig.
Advokat Lars Petersen har medvirket som sekretær.
Taksationskommissionen har den 24. oktober 1996 besigtiget nedennævnte
ejendomme og afholdt møde med parterne.
PARTERNES PÅSTANDE
Under denne taksationssag har advokat Uffe Baller, Århus, på vegne Per
Aarsleff principalt påstået Århus kommune
tilpligtet at overtage de Per Aarsleff tilhørende arealer af matr.nr. 3 ab
og 3 pæ Vejlby by, ialt 25.018 kvadratmeter, som blev tilbage og afskåret fra
restejendommene i forbindelse med ekspropriationen til Viengevejs forlængelse
fra Lystrupvej til Grenaavej, og
tilpligtet at betale ialt 652.256,80 kr. i erstatning til
lodsejeren Per Aarsleff.
Erstatningsbeløbet specificeres således:
1. For afståelse af 25.018 kvadratmeter, ialt: 161.904,00 kr.
svarende til 6 kr. pr. kvadratmeter.
2. For muld og mistet opfyldningsret, ialt ca. 490.352,80 kr.
----------------
Samlet erstatningskrav 652.256,80 kr.
----------------
For det tilfælde, at kommunen ikke bliver pålagt at overtage arealerne,
har lodsejeren påstået sig tilkendt i erstatning for mistet indtægt ved salg
af muld og mistet ret til opfyldning 19,60 kr. pr. kvadratmeter eller for det
omhandlede areal på 25.018 kvadratmeter
efter endelig opmåling ialt ca. 490.352,80 kr.
----------------
Højesteretssagfører Georg Løber har på vegne Århus kommune principalt
nedlagt påstand om, at lodsejernes overtagelsesbegæring nægtes fremme.
Subsidiært har Århus kommune nedlagt påstand om frifindelse.
Mest subsidiært har Århus kommune nedlagt påstand om, at kommunen
tilpligtes at betale en væsentlig mindre erstatning end påstået af
lodsejeren, alt efter taksationskommissionens skøn.
PARTERNES ANBRINGENDER
Ejeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at det er uden
betydning for sagens afgørelse, at ejeren først fremsætter sit krav om
overtagelsespligt 5 år efter ekspropriationsbeslutningen i 1990. Lov om
offentlig veje indeholder ikke nogen tidsfrist vedrørende fremsættelse af
krav om overtagelse. Det kan derfor sluttes, at der ikke gælder nogen
forældelsesfrist på dette område. Årsagen til, at kravet ikke blev fremsat i
forbindelse med sagens behandling i 1990, er, at ejeren forventede at kunne
fortsætte med sin opfyldning. Vejanlæget blev imidlertid først færdigt engang
i 1995. Først på dette tidspunkt kunne ejeren konstatere, at det ikke var
muligt at fortsætte arbejdet på grund af manglende overkørsler. Da der efter
planloven eksisterer en mulighed for, at en ejer kan tilbagekalde sin
overtagelsesbegæring, hvis han ikke opnår den rette pris for et areal, taler
situationen alt andet lige for, at det samme må gælde efter vejloven, og for
at en ejer kan vente med at fremsætte sin overtagelsesbegæring på grund af
manglende mulighed for at overskue situationen ved sagens behandling i 1990.
Ejeren har ligeledes gjort gældende, at han ikke tidligere har modtaget
noget konkret tilbud fra kommunens side vedrørende overtagelse af arealet.
Der har tidligere været fremsat urealistiske tilbud, som ikke har været
tilstrækkeligt konkretiserede. Der har således været tale om, at kun en del
af arealet skulle overtages. Der har ikke været tale om, hvilket areal.
Sluttelig har der ej heller været enighed om prisen for et overtaget areal.
Ejeren har yderligere til støtte for sin påstand gjort gældende, at
kommunen er pligtig at overtage det omhandlede areal i henhold til vejlovens
§ 69, stk. 3, idet der i dag ikke er nogen vejadgang til arealet. Der er nu
forløbet næsten 6 år efter ekspropriationen, og der er stadig ikke etableret
vejadgang til arealet. Ligeledes henvises til vejlovens § 51, stk. 3, idet
det bemærkes, at det er den anlagte vej, der er skyld i, at den omhandlede
ejendom ikke kan anvendes i det hidtidige øjemed, altså opfyldning. Ved anlæg
af eventuelle markoverkørsler er der tale om, at der tilføres ejendommen en
utilstrækkelig vejadgang, idet disse markoverkørsler ikke giver mulighed for
at komme ind på ejendommen med store lastbiler.
Ejeren har til støtte for sin påstand yderligere gjort gældende, at der
består en opfyldningsret på det i nærværende sag omhandlede areal. Dette
fremgår af Vestre Landsrets domspræmisser. Ligeledes fremgår det, at denne
opfyldningsret på ekspropriationstidspunktet havde en økonomisk værdi, som
skal erstattes.
For det tilfælde, at kommunen ikke bliver pålagt at overtage arealerne,
har ejeren gjort gældende, at kommunen er pligtig at yde erstatning i henhold
til vejlovens § 69, stk. 2, idet der ikke ved anlæg af markoverkørsler vil
blive tale om fornøden vejadgang til ejendommen. Betingelserne for
erstatningskrav i henhold til vejlovens § 69, stk. 2, er opfyldt. Såfremt
taksationskommissionen måtte komme til, at kommunen ikke skal overtage
arealerne, vil erstatningskravet være som anført i den af ejeren nedlagte
påstand, subsidiært dog et efter taksationskommissionen nærmere fastsat
skønnet beløb.
Århus kommune har til støtte for sin principale påstand gjort gældende,
at Århus kommune i forbindelse med ekspropriationen i 1990 tilbød ejeren at
overtage det i nærværende sag omhandlede areal. Det blev fra kommunens side
tilbudt at ekspropriere 10.000 kvadratmeter. Der var ingen reaktion fra
ejerens side på dette tilbud. Nærværende sag blev indbragt for
taksationskommissionen i februar måned 1996, selv om der på dette tidspunkt
verserede en sag for landsretten vedrørende den i 1990 foretagne
ekspropriation. Dette er ikke muligt, idet det må ligestilles med en
anmodning om genoptagelse af en allerede afgjort sag. Der er således ikke
mulighed for genoptagelse til forandring.
Århus kommune har til støtte for sin subsidiære påstand gjort gældende,
at ejerens muligheder ikke er blevet forringet efter vejens anlæg, idet det
ikke har været muligt at bruge arealet til jordopfyldning. I 1989 blev
åbeskyttelseslinien flyttet, og den nordlige grænse for ret til opfyldning
var lokalplanens nordlige grænse. Der var således ikke mulighed for
opfyldning uden dispensation fra fredningsmyndighedernes side. Såvidt det er
kommunen bekendt, har ejeren ikke søgt de respektive myndigheder om
dispensation vedrørende ret til opfyldning. Såfremt sådan dispensation gives,
vil de relevante overkørsler blive udført. At ejeren ikke har nogen mulighed
for at anvende det pågældende areal til opfyldning, skyldes således
lovgivningen vedrørende naturfredning og ikke anlægget af vejen. I den af
landsretten afsagte dom af 25. juni 1996, bemærkes det, at landsretten kun
behandler det areal, der skal anvendes til brug for vejanlæg og ikke det i
nærværende sag omhandlede nordligere beliggende areal. For såvidt angår
etablering af de i lokalplanen anførte markoverkørsler, vil disse blive
etableret af Århus kommune i samråd med ejeren. Århus kommune har hele tiden
haft til hensigt at etablere disse overkørsler, men har været interesseret i
en dialog herom med ejeren. Da arealet således ikke kan anvendes til
jordopfyldning, er der ved etablering af de i lokalplanen anførte
markoverkørsler fornøden vejadgang til arealet.
Til støtte for den mest subsidiære påstand har Århus kommune gjort
gældende, at det pågældende areal har en yderst begrænset værdi, idet det
ikke kan anvendes til opfyldning. Arealet har kun økonomisk værdi i det
øjeblik, der opnås en dispensation fra de relevante myndigheder med ret til
opfyldning. Ejeren har ikke med rette kunnet have nogen forventning om at
kunne anvende det pågældende areal til opfyldning af jord. Såfremt ejeren
måtte få medhold i, at der skal tilkendes ham et erstatningsbeløb, kan der
kun være tale om et mindre beløb, alt efter taksationskommissionens skøn.
For såvidt angår forrentning af et eventuelt erstatningsbeløb, gøres det
gældende, at renter først kan tildeles fra indbringelse af sagen for
taksationskommissionen i februar månd 1996.
Lodsejeren, Per Aarsleff, har afgivet forklaring. Det fremgår direkte
eller indirekte af forklaringen, at han i sin tid erhvervede
grundene/arealerne med det ene formål at afskrælle og sælge muldjorden og
derefter at foretage opfyldning til den højst tilladte kote. Kommunen
tilkendegav ikke på nogen måde, at opfyldningsretten var begrænset til en del
af arealet og/eller var tidsbegrænset, og han forventede derfor, at retten
til opfyldning til den fastsatte kote gjaldt hele det i nærværende sag
omhandlede areal, eventuelt bortset fra det fredede areal, og han forventede
desuden, at retten til opfyldning gjaldt uden nogensomhelst tisbegrænsning.
Som en naturlig konsekvens af den erhvervede og forventede ubegrænsede
opfyldningsret, gik han ud fra som givet, at kommunen ville tillade de til
opfyldning af arealerne fornødne overkørsler. Først efter anlæget af
Viengevej blev han helt klar over, at er kun vil blive tilladt
markoverkørsler, og at disse ikke tillader/muliggør kørsel med lastvogne med
opfyldningsmaterialer. Dette må efter hans mening betyde, at han har krav på,
at Århus kommune overtager de omhandlede »afskårne« arealer, og
betaler fuld erstatning til ham for arealerne og for den mistede
opfyldningsret på arealerne nord for Viengevej.
TAKSATIONSKOMMISSIONEN UDDTALER
Efter det oplyste må det lægges til grund, at spørgsmålet om, hvorvidt
Århus kommune som følge af den i 1990 foretagne ekspropriation i henhold til
lov om offentlige veje eller andre lovbestemmelser er pligtig at overtage de
i denne sag omhandlede arealer beliggende nord for Viengevej, ikke tidligere
er blevet indbragt for taksationskommissionen og derfor ikke tidligere,
heller ikke under behandlingen af taksationssag nr. 6/1990, er blevet
behandlet og afgjort af taksationskommissionen.
Efter det oplyste må det endvidere antages, at lodsejeren først efter
anlæggelsen af Viengevej klart og utvetydigt er blevet orienteret om -
og/eller er blevet helt klar over, at lokalplanen i 1983 og ekspropriationen
i 1990 medfører, at opfyldning på de omhandlede arealer fremover ikke er
mulig, fordi der fremover kun vil blive tilladt markoverkørsler til
Viengevej.
På denne baggrund finder taksationskommissionen, at lodsejeren ikke har
fortabt sin ret til at få spørgsmålet om, hvorvidt Århus kommune i henhold
til vejlovens § 51, stk. 3, jfr.stk. 7, og/eller § 69, stk. 3, er pligtig at
overtage de omhandlede afskårne arealer nord for Viengevej, behandlet og
påkendt af taksationskommissionen, hvorved bemærkes, at lodsejerens krav ikke
ses at være forældet, og at lodsejeren ikke ses at have udvist nogen
retsfortabene passivitet.
Som følge heraf tager taksationskommissionen ikke Århus kommunes
principale påstand om, at sagen bør nægtes fremme af formelle grunde, til
følge.
Som sagen er oplyst vedrørende realiteten må det lægges til grund, at
lodsejeren i 1977/78 har erhvervet en særlig opfyldningsret, men at dennes
geografiske, mængdemæssige og tidsmæssige omfang ikke er blevet aftalt helt
præcist eller fastlagt præcist af myndighederne.
Imidlertid finder taksationskommissionen, at lodsejerens påståede
forventninger om, at hans særlige ret til opfyldning uden nogen geografisk og
tidsmæssig begrænsning, har været urealistiske og overoptimistiske.
Taksationskommissionen finder, at lodsejeren burde have forventet, at der
var en begrænsning i hans opfyldningsret, og at det i betragtning af
tendenserne i tiden, nye og skærpede fredningsregler og lokalplanens indhold,
burde have stået lodsejeren klart, at retten til opfyldning successivt blev
indskrænket, og at den labile grænse for opfyldning på tidspunktet for
ekspropriationens foretagelse naturligt måtte være den nordlige side af
Viengevej, således at der på ekspropriationstidspunktet ikke længere
eksisterede nogen ret til opfyldning på de omhandlede arealer nord for
Viengevej.
Den omtalte »Ideplan« af 1977 findes ikke at kunne tillægges
afgørende betydning for grænserne for lodsejerens opfyldningsret, hvorved
bemærkes, at den kun var en »ideplan«, og at den ikke ses at have
taget højde for de senere tendenser bl.a. på miljøområdet.
Hertil kommer, at man efter taksationskommissionens mening hverken af den
oprindelige aftale, som er ganske upræcis, eller af Vestre Landsrets dom af
25. juni 1996, som efter sit indhold kun omhandler selve det areal, hvorpå
Viengevej er anlagt, med sikkerhed kan udlede, at lodsejeren på
ekspropriationstidspunktet stadig havde en særlig ret til opfyldning på
arealerne nord for Viengevej.
Hvis lodsejeren - trods det foran anførte - må antages på
ekspropriationstidspunktet at have haft en begrænset særlig ret til
opfyldning, bør opfyldningsrettens geografiske, mængdemæssige og tidsmæssige
omfang efter taksationskommissionens mening fastlægges af domstolene, og ikke
af taksationskommissionen, hvis sagsbehandling er relativ summarisk.
Når det af de nævnte grunde må antages, at lodsejeren ikke har haft nogen
særlig opfyldningsret på arealerne nord for Viengevej på
ekspropriationstidspunktet, finder taksationskommissionen at de tilladte
markoverkørsler udgør fornøden vejadgang til og fra de i denne sag omhandlede
afskårne arealer nord for Viengevej.
Som følge heraf finder taksationskommissionen ikke grundlag for i medfør
af § 51, stk. 3, og/eller § 69, stk. 3, i lov om offentlige veje at pålægge
Århus kommune at overtage de omhandlede arealer eller at udrede erstatning
til lodsejeren for mistet særlig opfyldningsret.
Derfor vil Århus kommune være at frifinde under denne sag.
T h i b e s t e m m e s:
---------------------------
Århus kommune frifindes under denne sag for tiltale af Per Aarsleff.
Omkostninger ved taksationssagens behandling betales af Århus kommune
efter opgørelse fra taksationskommissionens formand.
B. Breum
kommissionsformand
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landbrug adgangsforhold Retsinformation · 1. oktober 1997
- Ekpropriation i forbindelse med fornøden adgang - kundeadgang - intern trafik Retsinformation · 16. marts 1998
- Nedlæggelse af offentlig vej - advokatomkostninger Retsinformation · 1. oktober 1997
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om ændringer af landets inddeling i kommuner samt af fortegnelsen over folketingsvalgkredse Retsinformation · 10. april 1992
- Forslag til kommuneplan Retsinformation · 25. september 1997
- Kendelse vedrørende spørgsmålet om betingelserne i retsplejelovens §226, stk. 1, for at henvise sagerne til behandling ved landsret er opfyldt, i sager angående prøvelse af fire afgørelser om ekspropriationserstatning afsagt af Taksationskommissionen Domsdatabasen · 2. juni 2023
- Bekendtgørelse om ændringer i landets inddeling i kommuner og amtskommuner samt folketingsvalgkredse Retsinformation · 4. februar 1978
- Forslag til Lov om ændring af lov om valg til Folketinget (Ny valgkredsinddeling, indførelse af d'Hondts metode ved fordeling af kredsmandaterne m.v.) Retsinformation · 2. juni 2006
- Afgørelse i klagesag om Aarhus Kommunes påbud om lovliggørelse af LED-skærm på [A1], Åbyhøj Klagenævn (Nævnenes Hus) · 28. maj 2025