Spring til indhold

Retsinformation

Overtagelse af afskåret areal - fornøden adgang

KEN nr 17115 af 25/11/1996Endelig adm. afgørelseBy-, Land- og Transportministeriet1. oktober 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Overtagelse af afskåret areal - fornøden adgang

År 1996 den 25. november kl. 9.00 afsagde taksationskommissionen for Århus

amts sydlige kreds i sag nr.

Taks. 1/96 Taksation efter begæring

af ejeren af matr.nr. 3 ab

og 3 pæ Vejlby by,

Ellevang,

Per Aarsleff, Bækgårdsvej

5, 8230 Åbyhøj

sålydende

K E N D E L S E:

------------------

Formentlig i 1963 erhvervede entreprenør Per Aarsleff ejendommen matr.nr.

3 ab Vejlby By, beliggende Baldrianvej 50, Risskov, og ejendommen matr.nr. 3

pæ Vejlby By, beliggende Ravnsøvej 2A, Risskov.

Ved naturfredningsloven af 1969 blev dele af ejendommene matr.nr. 3 ab og

3 pæ Vejlby by, Ellevang, beliggende ved den dengang skitserede, nu anlagte

Viengevej, pålagt åbeskyttelse, hvorefter der i en afstand af 150 meter fra

åen ikke måtte foretages opfyldning, terrænregulering eller lignende uden

fredningsnævnets godkendelse.

I årene omkring 1975 foregik der forhandlinger mellem entreprenør Per

Aarsleff og Århus kommune, idet Per Aarsleff var interesseret i at erhverve

ret til opfyldning på de nævnte ejendomme.

I forbindelse med disse forhandlinger lod stadsgartneren i Århus kommune

teknikere udarbejde en ideplan, dateret den 15. april 1977, i hvilken der var

angivet opfyldning til kote 2,0 på en del af arealet mellem den påtænkte

Viengevej og Egåen.

Den 6. september 1977 indsendte Århus kommune en ansøgning til

fredningsnævnet om tilladelse til

»at opfylde det fremtidige vejareal og det grønne bælte langs

Læs alt

åen«

med jordfyld fra byggepladser i Århus-området. Den af stadsgartneren

udarbejdede »Ideplan for denne »terrænregulering« af 15. april

1977 blev vedlagt ansøgningen. I ansøgningen oplyste Århus kommune, at det

var ganske umuligt præcist at sige, hvor lang tid opfyldningen ville vare,

hvorfor man ansøgte om ikke-tidsbegrænset tilladelse til opfyldning.

Den 28. september 1977 godkendte fredningsnævnet den ansøgte opfyldning i

henhold til ideskitsetegningen og meddelte samtidig dispensation fra

naturfredningslovens § 47 a.

Formentlig i 1978 overdrog Per Aarsleff ejendommen matr.nr. 3 ab,

Baldrianvej 50, og retten til opfyldning på denne ejendom til sin

medarbejder, Anders Henning Buschmann Nielsen. Per Aarsleff beholdt selv

ejendommen matr.nr. 3 pæ og retten til opfyldning på denne ejendom.

Der blev senere udfærdiget skøder.

Der blev ikke oprettet nogen skriftlig aftale vedrørende

opfyldningsretten, og efter det oplyste blev opfyldningsrettens omfang og

løbetid end ikke mundtligt aftalt.

Den 14. juni 1983 vedtog Århus byråd lokalplan nr. 146, forlængelse af

Viengevej/Sindalsvej i Vejlby. Det fremgår af lokalplanen, at den omfatter

bl.a. ejendommene 3 ab og 3 pæ Vejlby. Det hedder i § 3: .....

»Til de nye vejstrækninger må der være direkte adgang fra de

tilgrænsende ejendomme. Nødvendige markoverkørsler vil dog blive

tilladt.« ...............

Som nævnt havde Per Aarsleff intentioner om at foretage opfyldning på

aralerne, og de tilladte markoverkørsler stillede sig hindrende i vejen for

den dertil nødvendige til- og frakørsel med fyld/affald. De tilladte

markoverkørsler kunne udfra ejernes synspunkter derfor ikke anses som

»fornøden vejadgang« til arealerne nord for Viengevej. Iøvrigt blev

markoverkørslerne aldrig etableret.

Alligevel fremsatte Per Aarsleff ikke dengang krav i medfør af

planlovgivningen eller anden lovgivning om, at kommunen skulle overtage de

»afskårne« arealer nord for Viengevej, som var omfattet af

lokalplanen.

Den 17. og 27. oktober 1988 tilbød Århus kommunes tekniske forvaltning Per

Aarsleff at indstille til Århus byråd, at kommunen ville købe matr.nr. 3 pæ

pr. 1. april 1989 i opfyldt stand for en pris af 10 kr. pr. kvadratmeter

f.s.v. angår vejarealet og 5 kr. pr. kvadratmeter f.s.v. angår resten.

Tilbudet blev ikke accepteret af Per Aarsleff.

Ved bekendtgørelse af 24. februar 1989 fra Miljøministeriet, Skov- og

Naturstyrelsen, blev det bestemt, at åbskyttelseslinien i

naturfredningslovens § 47 a ikke længere skulle gælde for det område langs Ny

Egå, der var/er omfattet af lokalplan nr. 146 i Århus kommune.

Den 6. juni 1989 indstillede Århus kommunes magistrat til Århus byråd, at

kommunen erhvervede de til anlæg af Viengevejs forlængelse nødvendige

arealer.

Under åstedsforretningen, der afholdtes den 10. oktober 1989, protesterede

Per Aarsleff mod, at de arealer, der ikke medgik til Viengevej,

eksproprieredes.

Den 25. januar 1990 indstillede magistraten derfor til byrådet, at der kun

eksproprieredes de til anlæg af Viengevej nødvendige arealer, og hvis ejeren

ønskede det, yderligere et areal mellem vejen og varmetransmissionsledningen.

Den 14. februar 1990 vedtog Århus byråd i medfør af lov om offentlige veje

§ 43 at ekspropriere de omhandlede arealer til anlæg af 2. etape af

Viengevejs forlængelse fra Lystrupvej til Grenaavej, alt i overensstemmelse

med magistratens indstilling.

Da ejerne af de eksproprierede arealer og Århus kommune ikke kunne blive

enige om erstatningens størrelse, indbragte Århus kommune ved skrivelser af

23. august 1990 erstatningsspørgsmålene vedrørende matr.nr. 3 ab og 3 pæ for

taksationskommissionen.

Det hedder i den medsendte »Ejendomsbeskrivelse« af juli 1990:

............

ȁrhus kommune kan ikke overtage det overskydende areal, da ejeren

ikke ønsker at afstå det.« ............

Under behandlingen af taksationssag nr. 6/1990, lb.nr. 4, og lb. nr. 5,

samt taksationssag nr. 3/1991, lb.nr. 4 og lb.nr. 5, fremsatte Per Aarsleff

ikke krav om, at Århus kommune i henhold til planlovgivningen eller vejlovens

§ 51, stk. 3, og § 69, stk. 3, skulle overtage de ikkeeksproprierede, men

»afskårne« arealer nord for Viengevej, og overtagelsesspørgsmålet

blev derfor ikke behandlet, endsige afgjort af taksationskommissionen.

Ved taksationskommissionens kendelser af 12. og 19. februar 1991 blev der

fastsat erstatninger til lodsejerne for arealafståelse og ulemper. I de

erstatninger, som taksationskommissionen tilkendte Per Aarsleff, var der

indregnet et beløb for mistet »sædvanlig« opfyldningsret, men ikke

for en påstået særlig aftalt opfyldningsret, idet den daværende

taksationskommission ikke så sig i stand til på det foreliggende løse

grundlag at fastslå, om der overhovedet eksisterede en særlig opfyldningsret,

og i givet fald at fastslå omfanget af og tidsrummet for en sådan mundtlig

aftalt opfyldningsret, hvorved bemærkes, at parterne var uenige både om

eksistensen, omfanget og varigheden af en eventuel eksisterende

opfyldningsret.

Lodsejerne indbragte taksationskommissionens kendelser af 12. og 19.

februar 1991 for Overtaksationskommissionen med påstand om forhøjelse af de

tilkendte erstatninger og med påstand om tilkendelse af en særskilt

erstatning for mistet mulighed for salg af muld og for mistet mulighed for

opfyldning. Lodsejerne rejste derimod stadig ikke krav om kommunens

overtagelse af de »afskårne« ikkeeksproprierede arealer nord for

Viengevej.

Ved Overtaksationskommissionens kendelser af 24. september 1991 blev

areal- og ulempeerstatningerne forhøjet, og Per Aarsleff fik desuden tilkendt

en nærmere angivet erstatning for mistet mulighed for salg af muld og

opfyldning på de eksproprierede vejarealer.

Lodsejerne var ikke tilfredse med størrelsen af de tilkendte erstatninger,

og den 27. november 1991 indbragte de overtaksationskendelserne for Vestre

Landsret med påstand om forhøjelse af de tilkendte erstatninger, og for Per

Aarsleffs vedkommende tillige med påstand om tilkendelse af en større

erstatning for særligt tab i forbindelse med mistet særlig opfyldningsret.

I løbet af 1995 blev anlægget af 2. etape af Viengevej færdig.

Ved Vestre Landsrets 1. afdelings dom af 25. juni 1996 fik ejerne af de 2

ejendomme tilkendt henholdsvis 70.000 kr. og 150.000 kr. i arealerstatninger

og ulempeerstatninger, og Per Aarsleff fik desuden tilkendt 50.000 kr. i

erstatning for mistet mulighed for jordpåfyldning på et kommunalt ejet areal.

Det hedder i dommens præmisser blandt andet: ..................

»For så vidt angår sagsøgernes muligheder for jordopfyldning på de

pågældende arealer og for så vidt angår sagsøgeren Per Aarsleffs

opfyldningsret på matr.nr. 3 e, bemærkes indledningsvis, at landsretten ikke

finder, at disse rettigheder under de foreliggene omstændigheder kan anses

for bortfaldet som følge af manglende udnyttelse. Landsretten har herved

blandt andet lagt vægt på, at sagsøgte så sent som i 1988 har ført

forhandlinger med sagsøgeren Per Aarsleff om udnyttelse af opfyldningsretten

på alle de berørte arealer. Det lægges herefter til grund, at

opfyldningsretten bestod på tidspunktet for ekspropriationerne, og at den

udgjorde en økonomisk værdi for sagsøgerne, som disse kan kræve erstattet hos

sagsøgte.«.............................

Det fremgår af landsretssagens akter, at lodsejeren Per Aarsleff stadig

ikke fremsatte krav/påstand om kommunens overtagelse af de

»afskårne'arealer nord for Viengevej, men ønskede at indgå en

procesaftale om, at kommunen eksproprierede de »afskårne« arealer

på nærmere omtalte prisvilkår, som fremgik af et processkrift af 1. december

1994.

I et processkrift af 19. januar 1995 afslog kommunens advokat dette ønske,

angiveligt fordi kommunen ikke ville acceptere lodsejerens prisforlangende.

Hverken lodsejerne eller kommunen påankede landsretsdommen til Højesteret.

Den er derfor nu endelig og bindende.

Landsretssagen og landsretsdommen vedrører efter sit indhold direkte kun

det eksproprierede areal, og ikke »de afskårne« i nærværende sag

omhandlede arealer nord for Viengevej.

BEGÆRINGERNE

Ved skrivelse af 7. februar 1996 har lodsejerne Anders Henning Buschmann

Nielsens arvinger og Per Aarsleff anmodet taksationskommissionen om at tage

stilling til, hvorvidt Århus kommune er pligtig at overtage de arealer af

matr.nr. 3 ab og 3 pæ Vejlby by, Ellevang, nord for Viengevej, som blev

tilbage efter ekspropriationen til Viengevejs forlængelse fra Lystrupvej til

Grenaavej.

Efter indbringelsen har afdøde Anders Henning Buschmann Nielsens arvinger

tilbageoverdraget den del af matr.nr. 3 ab, Vejlby, der ligger nord for

Viengevej, til entreprenør Per Aaarsleff, Åbyhøj, så Per Aarsleff nu ejer

hele det areal nord for Viengevej, som denne sag omhandler, og som begæres

overtaget af Århus kommune.

Per Aarsleffs advokat, advokat Uffe Baller, og Århus kommunes advokat,

højesteretssagfører Georg Løber har under behandlingen af sagen erklæret, at

de ønsker de 2 taksationssager behandlet og påkendt under eet, idet arealerne

forventes sammenlagt matrikulært.

Taksationskommissionen har besluttet at imødekomme advokaternes begæring

om at behandle sagerne under eet.

Den foreliggende tvist angår et areal stort ialt 25.018 kvadratmeter af 3

ab og 3 pæ Vejlby by, nemlig

1. 749 kvadratmeter som ligger i byzone,

2. 200 kvadratmeter som ligger i sommerhusområde, og

3. 2.069 kvadratmeter som ligger i landzone.

TAKSATIONSKOMMISSIONEN

I taksationssagens behandling har formanden, dommer B. Breum, og de til

sagen udpegede kommissionsmedlemmer, Anders Baastrup og Georg H. Hansen

deltaget.

Landinspektør Nils Nybro Eriksen har medvirket som teknisk sagkyndig.

Advokat Lars Petersen har medvirket som sekretær.

Taksationskommissionen har den 24. oktober 1996 besigtiget nedennævnte

ejendomme og afholdt møde med parterne.

PARTERNES PÅSTANDE

Under denne taksationssag har advokat Uffe Baller, Århus, på vegne Per

Aarsleff principalt påstået Århus kommune

tilpligtet at overtage de Per Aarsleff tilhørende arealer af matr.nr. 3 ab

og 3 pæ Vejlby by, ialt 25.018 kvadratmeter, som blev tilbage og afskåret fra

restejendommene i forbindelse med ekspropriationen til Viengevejs forlængelse

fra Lystrupvej til Grenaavej, og

tilpligtet at betale ialt 652.256,80 kr. i erstatning til

lodsejeren Per Aarsleff.

Erstatningsbeløbet specificeres således:

1. For afståelse af 25.018 kvadratmeter, ialt: 161.904,00 kr.

svarende til 6 kr. pr. kvadratmeter.

2. For muld og mistet opfyldningsret, ialt ca. 490.352,80 kr.

----------------

Samlet erstatningskrav 652.256,80 kr.

----------------

For det tilfælde, at kommunen ikke bliver pålagt at overtage arealerne,

har lodsejeren påstået sig tilkendt i erstatning for mistet indtægt ved salg

af muld og mistet ret til opfyldning 19,60 kr. pr. kvadratmeter eller for det

omhandlede areal på 25.018 kvadratmeter

efter endelig opmåling ialt ca. 490.352,80 kr.

----------------

Højesteretssagfører Georg Løber har på vegne Århus kommune principalt

nedlagt påstand om, at lodsejernes overtagelsesbegæring nægtes fremme.

Subsidiært har Århus kommune nedlagt påstand om frifindelse.

Mest subsidiært har Århus kommune nedlagt påstand om, at kommunen

tilpligtes at betale en væsentlig mindre erstatning end påstået af

lodsejeren, alt efter taksationskommissionens skøn.

PARTERNES ANBRINGENDER

Ejeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at det er uden

betydning for sagens afgørelse, at ejeren først fremsætter sit krav om

overtagelsespligt 5 år efter ekspropriationsbeslutningen i 1990. Lov om

offentlig veje indeholder ikke nogen tidsfrist vedrørende fremsættelse af

krav om overtagelse. Det kan derfor sluttes, at der ikke gælder nogen

forældelsesfrist på dette område. Årsagen til, at kravet ikke blev fremsat i

forbindelse med sagens behandling i 1990, er, at ejeren forventede at kunne

fortsætte med sin opfyldning. Vejanlæget blev imidlertid først færdigt engang

i 1995. Først på dette tidspunkt kunne ejeren konstatere, at det ikke var

muligt at fortsætte arbejdet på grund af manglende overkørsler. Da der efter

planloven eksisterer en mulighed for, at en ejer kan tilbagekalde sin

overtagelsesbegæring, hvis han ikke opnår den rette pris for et areal, taler

situationen alt andet lige for, at det samme må gælde efter vejloven, og for

at en ejer kan vente med at fremsætte sin overtagelsesbegæring på grund af

manglende mulighed for at overskue situationen ved sagens behandling i 1990.

Ejeren har ligeledes gjort gældende, at han ikke tidligere har modtaget

noget konkret tilbud fra kommunens side vedrørende overtagelse af arealet.

Der har tidligere været fremsat urealistiske tilbud, som ikke har været

tilstrækkeligt konkretiserede. Der har således været tale om, at kun en del

af arealet skulle overtages. Der har ikke været tale om, hvilket areal.

Sluttelig har der ej heller været enighed om prisen for et overtaget areal.

Ejeren har yderligere til støtte for sin påstand gjort gældende, at

kommunen er pligtig at overtage det omhandlede areal i henhold til vejlovens

§ 69, stk. 3, idet der i dag ikke er nogen vejadgang til arealet. Der er nu

forløbet næsten 6 år efter ekspropriationen, og der er stadig ikke etableret

vejadgang til arealet. Ligeledes henvises til vejlovens § 51, stk. 3, idet

det bemærkes, at det er den anlagte vej, der er skyld i, at den omhandlede

ejendom ikke kan anvendes i det hidtidige øjemed, altså opfyldning. Ved anlæg

af eventuelle markoverkørsler er der tale om, at der tilføres ejendommen en

utilstrækkelig vejadgang, idet disse markoverkørsler ikke giver mulighed for

at komme ind på ejendommen med store lastbiler.

Ejeren har til støtte for sin påstand yderligere gjort gældende, at der

består en opfyldningsret på det i nærværende sag omhandlede areal. Dette

fremgår af Vestre Landsrets domspræmisser. Ligeledes fremgår det, at denne

opfyldningsret på ekspropriationstidspunktet havde en økonomisk værdi, som

skal erstattes.

For det tilfælde, at kommunen ikke bliver pålagt at overtage arealerne,

har ejeren gjort gældende, at kommunen er pligtig at yde erstatning i henhold

til vejlovens § 69, stk. 2, idet der ikke ved anlæg af markoverkørsler vil

blive tale om fornøden vejadgang til ejendommen. Betingelserne for

erstatningskrav i henhold til vejlovens § 69, stk. 2, er opfyldt. Såfremt

taksationskommissionen måtte komme til, at kommunen ikke skal overtage

arealerne, vil erstatningskravet være som anført i den af ejeren nedlagte

påstand, subsidiært dog et efter taksationskommissionen nærmere fastsat

skønnet beløb.

Århus kommune har til støtte for sin principale påstand gjort gældende,

at Århus kommune i forbindelse med ekspropriationen i 1990 tilbød ejeren at

overtage det i nærværende sag omhandlede areal. Det blev fra kommunens side

tilbudt at ekspropriere 10.000 kvadratmeter. Der var ingen reaktion fra

ejerens side på dette tilbud. Nærværende sag blev indbragt for

taksationskommissionen i februar måned 1996, selv om der på dette tidspunkt

verserede en sag for landsretten vedrørende den i 1990 foretagne

ekspropriation. Dette er ikke muligt, idet det må ligestilles med en

anmodning om genoptagelse af en allerede afgjort sag. Der er således ikke

mulighed for genoptagelse til forandring.

Århus kommune har til støtte for sin subsidiære påstand gjort gældende,

at ejerens muligheder ikke er blevet forringet efter vejens anlæg, idet det

ikke har været muligt at bruge arealet til jordopfyldning. I 1989 blev

åbeskyttelseslinien flyttet, og den nordlige grænse for ret til opfyldning

var lokalplanens nordlige grænse. Der var således ikke mulighed for

opfyldning uden dispensation fra fredningsmyndighedernes side. Såvidt det er

kommunen bekendt, har ejeren ikke søgt de respektive myndigheder om

dispensation vedrørende ret til opfyldning. Såfremt sådan dispensation gives,

vil de relevante overkørsler blive udført. At ejeren ikke har nogen mulighed

for at anvende det pågældende areal til opfyldning, skyldes således

lovgivningen vedrørende naturfredning og ikke anlægget af vejen. I den af

landsretten afsagte dom af 25. juni 1996, bemærkes det, at landsretten kun

behandler det areal, der skal anvendes til brug for vejanlæg og ikke det i

nærværende sag omhandlede nordligere beliggende areal. For såvidt angår

etablering af de i lokalplanen anførte markoverkørsler, vil disse blive

etableret af Århus kommune i samråd med ejeren. Århus kommune har hele tiden

haft til hensigt at etablere disse overkørsler, men har været interesseret i

en dialog herom med ejeren. Da arealet således ikke kan anvendes til

jordopfyldning, er der ved etablering af de i lokalplanen anførte

markoverkørsler fornøden vejadgang til arealet.

Til støtte for den mest subsidiære påstand har Århus kommune gjort

gældende, at det pågældende areal har en yderst begrænset værdi, idet det

ikke kan anvendes til opfyldning. Arealet har kun økonomisk værdi i det

øjeblik, der opnås en dispensation fra de relevante myndigheder med ret til

opfyldning. Ejeren har ikke med rette kunnet have nogen forventning om at

kunne anvende det pågældende areal til opfyldning af jord. Såfremt ejeren

måtte få medhold i, at der skal tilkendes ham et erstatningsbeløb, kan der

kun være tale om et mindre beløb, alt efter taksationskommissionens skøn.

For såvidt angår forrentning af et eventuelt erstatningsbeløb, gøres det

gældende, at renter først kan tildeles fra indbringelse af sagen for

taksationskommissionen i februar månd 1996.

Lodsejeren, Per Aarsleff, har afgivet forklaring. Det fremgår direkte

eller indirekte af forklaringen, at han i sin tid erhvervede

grundene/arealerne med det ene formål at afskrælle og sælge muldjorden og

derefter at foretage opfyldning til den højst tilladte kote. Kommunen

tilkendegav ikke på nogen måde, at opfyldningsretten var begrænset til en del

af arealet og/eller var tidsbegrænset, og han forventede derfor, at retten

til opfyldning til den fastsatte kote gjaldt hele det i nærværende sag

omhandlede areal, eventuelt bortset fra det fredede areal, og han forventede

desuden, at retten til opfyldning gjaldt uden nogensomhelst tisbegrænsning.

Som en naturlig konsekvens af den erhvervede og forventede ubegrænsede

opfyldningsret, gik han ud fra som givet, at kommunen ville tillade de til

opfyldning af arealerne fornødne overkørsler. Først efter anlæget af

Viengevej blev han helt klar over, at er kun vil blive tilladt

markoverkørsler, og at disse ikke tillader/muliggør kørsel med lastvogne med

opfyldningsmaterialer. Dette må efter hans mening betyde, at han har krav på,

at Århus kommune overtager de omhandlede »afskårne« arealer, og

betaler fuld erstatning til ham for arealerne og for den mistede

opfyldningsret på arealerne nord for Viengevej.

TAKSATIONSKOMMISSIONEN UDDTALER

Efter det oplyste må det lægges til grund, at spørgsmålet om, hvorvidt

Århus kommune som følge af den i 1990 foretagne ekspropriation i henhold til

lov om offentlige veje eller andre lovbestemmelser er pligtig at overtage de

i denne sag omhandlede arealer beliggende nord for Viengevej, ikke tidligere

er blevet indbragt for taksationskommissionen og derfor ikke tidligere,

heller ikke under behandlingen af taksationssag nr. 6/1990, er blevet

behandlet og afgjort af taksationskommissionen.

Efter det oplyste må det endvidere antages, at lodsejeren først efter

anlæggelsen af Viengevej klart og utvetydigt er blevet orienteret om -

og/eller er blevet helt klar over, at lokalplanen i 1983 og ekspropriationen

i 1990 medfører, at opfyldning på de omhandlede arealer fremover ikke er

mulig, fordi der fremover kun vil blive tilladt markoverkørsler til

Viengevej.

På denne baggrund finder taksationskommissionen, at lodsejeren ikke har

fortabt sin ret til at få spørgsmålet om, hvorvidt Århus kommune i henhold

til vejlovens § 51, stk. 3, jfr.stk. 7, og/eller § 69, stk. 3, er pligtig at

overtage de omhandlede afskårne arealer nord for Viengevej, behandlet og

påkendt af taksationskommissionen, hvorved bemærkes, at lodsejerens krav ikke

ses at være forældet, og at lodsejeren ikke ses at have udvist nogen

retsfortabene passivitet.

Som følge heraf tager taksationskommissionen ikke Århus kommunes

principale påstand om, at sagen bør nægtes fremme af formelle grunde, til

følge.

Som sagen er oplyst vedrørende realiteten må det lægges til grund, at

lodsejeren i 1977/78 har erhvervet en særlig opfyldningsret, men at dennes

geografiske, mængdemæssige og tidsmæssige omfang ikke er blevet aftalt helt

præcist eller fastlagt præcist af myndighederne.

Imidlertid finder taksationskommissionen, at lodsejerens påståede

forventninger om, at hans særlige ret til opfyldning uden nogen geografisk og

tidsmæssig begrænsning, har været urealistiske og overoptimistiske.

Taksationskommissionen finder, at lodsejeren burde have forventet, at der

var en begrænsning i hans opfyldningsret, og at det i betragtning af

tendenserne i tiden, nye og skærpede fredningsregler og lokalplanens indhold,

burde have stået lodsejeren klart, at retten til opfyldning successivt blev

indskrænket, og at den labile grænse for opfyldning på tidspunktet for

ekspropriationens foretagelse naturligt måtte være den nordlige side af

Viengevej, således at der på ekspropriationstidspunktet ikke længere

eksisterede nogen ret til opfyldning på de omhandlede arealer nord for

Viengevej.

Den omtalte »Ideplan« af 1977 findes ikke at kunne tillægges

afgørende betydning for grænserne for lodsejerens opfyldningsret, hvorved

bemærkes, at den kun var en »ideplan«, og at den ikke ses at have

taget højde for de senere tendenser bl.a. på miljøområdet.

Hertil kommer, at man efter taksationskommissionens mening hverken af den

oprindelige aftale, som er ganske upræcis, eller af Vestre Landsrets dom af

25. juni 1996, som efter sit indhold kun omhandler selve det areal, hvorpå

Viengevej er anlagt, med sikkerhed kan udlede, at lodsejeren på

ekspropriationstidspunktet stadig havde en særlig ret til opfyldning på

arealerne nord for Viengevej.

Hvis lodsejeren - trods det foran anførte - må antages på

ekspropriationstidspunktet at have haft en begrænset særlig ret til

opfyldning, bør opfyldningsrettens geografiske, mængdemæssige og tidsmæssige

omfang efter taksationskommissionens mening fastlægges af domstolene, og ikke

af taksationskommissionen, hvis sagsbehandling er relativ summarisk.

Når det af de nævnte grunde må antages, at lodsejeren ikke har haft nogen

særlig opfyldningsret på arealerne nord for Viengevej på

ekspropriationstidspunktet, finder taksationskommissionen at de tilladte

markoverkørsler udgør fornøden vejadgang til og fra de i denne sag omhandlede

afskårne arealer nord for Viengevej.

Som følge heraf finder taksationskommissionen ikke grundlag for i medfør

af § 51, stk. 3, og/eller § 69, stk. 3, i lov om offentlige veje at pålægge

Århus kommune at overtage de omhandlede arealer eller at udrede erstatning

til lodsejeren for mistet særlig opfyldningsret.

Derfor vil Århus kommune være at frifinde under denne sag.

T h i b e s t e m m e s:

---------------------------

Århus kommune frifindes under denne sag for tiltale af Per Aarsleff.

Omkostninger ved taksationssagens behandling betales af Århus kommune

efter opgørelse fra taksationskommissionens formand.

B. Breum

kommissionsformand

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter