Forslag til kommuneplan
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Forslag til kommuneplan
Med skrivelse af 9. maj 1986 (j. nr. 1985-0899-3-157-1) har tilsynsrådet
for Københavns amt til indenrigsministeriet fremsendt en sag om
kommunalbestyrelsesmedlem Bjarne Lehmann Wengs habilitet i forbindelse med
Gentofte kommunalbestyrelses vedtagelse af kommuneplanen i 1981.
Sagen er af et medlem af tilsynsrådet i rådets møde den 7. maj 1986
begæret indbragt til afgørelse af indenrigsministeren under henvisning til §
50, stk. 2, 3. pkt., i lov om kommunernes styrelse.
Det fremgår af sagen, at nuværende medlem af Gentofte kommunalbestyrelse,
Julie Szabad, ved skrivelse af 5. november 1985 til indenrigsministeriet
klagede over, at kommunalbestyrelsesmedlem Bjarne Lehmann Weng i 1981
deltog i kommunalbestyrelsens afstemning om kommuneplan 1981 1992, når denne
på afgørende måde fandtes at påvirke hans økonomiske indtjeningsmuligheder.
Indenrigsministeriet oversendte med skrivelse af 8. november 1985 klagen til
tilsynsrådet for København amt, jfr. § 47, stk. 2, i lov om kommunernes
styrelse.
Tilsynsrådet anmodede herefter i skrivelse af 14. november 1985 Gentofte
kommunalbestyrelse om en udtalelse i sagen. I skrivelse af 14. marts 1986
meddelte Gentofte kommunalbestyrelse, at sagen havde været behandlet i
kommunalbestyrelsens møder den 28. januar og 17. februar 1986, og at
kommunalbestyrelsens konservative flertal havde vedtaget den udtalelse (af
17. februar 1986), der var udsendt til kommunalbestyrelsens medlemmer med
dagsordenen for mødet den 17. februar 1986, mens et mindretal havde
udarbejdet en udtalelse af 1. marts 1986.
Det fremgår af kommunalbestyrelsens udtalelse af 17. februar 1986, at
kommuneplanen i overensstemmelse med kommuneplanloven behandler alle aspekter
i den fysiske planlægning og indeholder en sammenfattende tilkendegivelse af,
hvorledes kommunalbestyrelsen forestiller sig, at Gentofte kommune skal
udvikle sig i planperioden. Kommuneplanen opdelte kommunen i ca. 330
enkeltområder, hvoraf ca. 30 var centerområder, grupperet i 6 bydelscentre.
Læs alt
Kommuneplanen fastsatte generelt en bebyggelsesprocent for centerområderne på
maksimalt 100, hvilket var en mindre afvigelse fra den maksimale udnyttelse
af centerområder i medfør af bygningsvedtægten fra 1963.
Kommunalbestyrelsen har endvidere oplyst, at kommuneplanen efter et halvt
års offentlig fremlæggelse den 22. december 1981 blev forelagt for og
vedtaget i kommunalbestyrelsen med 13. stemmer for og 3 imod. Planen blev
vedtaget ved en afstemning om dens indhold som en helhed, og Bjarne Lehmann
Weng var blandt de medlemmer, der stemte for den.
Kommunalbestyrelsen har i sin udtalelse anført, at Lehmann Weng i 1981 var
ejer af hovedparten af de ejendomme, der er beliggende i det ene af de ca. 30
centerområder i kommunen. Samtidig har kommunalbestyrelsen henvist til, at
det fremgår af en af kommunens bygningsvæsen udarbejdet redegørelse af 12.
februar 1986 vedrørende ejerforhold og udnyttelsesmuligheder for de
ejendomme, som Lehmann Weng ejede den 22. december 1981, at den maksimale,
teoretiske udnyttelsesmulighed for ejendommene ikke blev væsentligt påvirket
af de i kommuneplanen fastsatte maksimale, teoretiske grænser.
I tilslutning hertil er det udtalt, at Lehmann Wengs interesse i
kommuneplanen indhold derfor var uvæsentlig i forhold til kommuneplanen under
eet. Da kommuneplanen omfatter hele kommunen, er den omstændighed, at
kommunalbestyrelsesmedlemmers ejendomme bliver omfattet af planen, ikke
tilstrækkelig til at begrunde inhabilitet. Hertil kommer, at kommuneplanen
kun indeholder rammer, der senere skal udfyldes ved lokalplaner. Det er
derfor fortsat kommunalbestyrelsens opfattelse, at Lehmann Weng var habil
ved kommunalbestyrelsens behandling af kommuneplanen.
Kommunalbestyrelsen har endelig oplyst, at der efterfølgende er vedtaget
lokalplan for det område, hvor Lehmann Wengs ejendomme er beliggende. Ved
lokalplanen, i hvis behandling Lehmann Weng ikke deltog, blev
bebyggelsesprocenten endeligt fastsat til 85% for området under eet.
I mindretallets udtalelse af 1. marts 1986 har kommunalbestyrelsesmedlem
Asger Boertmann på 9 kommunalbestyrelsesmedlemmers vegne redegjort for
mindretallets begrundelse for ikke at stemme for den af flertallets vedtagne
udtalelse i sagen. Det er anført, at hverken Bjarne Lehmann Weng eller
daværende borgmester Jørgen Gotfredsen under behandlingen af kommuneplanen
i byplanudvalget og kommunalbestyrelsen gjorde opmærksom på, at de som ejere
og bestyrelsesmedlemmer i Jægersborg Mejeri A/S den 21. september 1981 havde
opkøbt ejendommene 2 cr og 2 cs . Disse oplysninger kom frem på
kommunalbestyrelsesmødet den 28. januar 1986 under behandlingen af
spørgsmålet om Lehmann Wengs habilitet, og det er på baggrund af disse
oplysninger, at mindretallet er af den opfattelse, at Lehmann Weng (og
Gotfredsen) havde en så væsentlig personlig økonomisk interesse i
kommuneplanens rammebestemmelser for centerområdet, at han må anses for
inhabil.
Mindretallet har oplyst, at ejendommene 2 cr og 2 cs har et
samlet grundareal på 3.246 kvadratmeter, og at de i bygningsvedtægten af 22.
januar 1963 var udlagt som boligområde med en maksimal udnyttelsesgrad på
0,20 for parcelhuse, 0,25 for række- og kædehuse og 0,40 for andre
bebyggelser. Efter § 15-rammerne, som blev vedtaget den 14. december 1976,
var de to ejendomme henført til et område ( eksisterende parcelhusområde )
med en maksimal bebyggelsesprocent på 25. Ved kommuneplanens vedtagelse
indlemmedes de to ejendomme i Centerområde 3.C7, hvorefter den maksimale
bebyggelsesprocent for ejendommene ved en samlet bebyggelse fastsættes til
100. Det er angivet, at dette medførte en forøgelse af
nettobebyggelsesmulighederne med 2.434 kvadratmeter, hvilket efter fagfolks
vurdering svarer til en mulig økonomisk ekstragevinst på ca. 20. mill. kr. i
1986-priser.
Mindretallet har endvidere anført, at der på intet tidspunkt har været
tale om privat beboelse for Lehmann Weng (eller Gotfredsen), men at der
fra 1977 til 1985 fra Lehmann Wengs side er foretaget systematiske
ejendomsopkøb med henblik på en samlet bebyggelse. Det er herved
understreget, at den påtænkte bebyggelse var af et omfang, der udløser
lokalplan og dermed afgørende adskiller sig fra den byggevirksomhed, der
kunne være aktuel for andre kommunalbestyrelsesmedlemmer og
ejendomsbesiddere. Kun ved lokalplanpligtige byggeprojekter er kommuneplanens
rammer af betydning, idet de netop er rammer for lokalplanlægningen, hvorimod
kommuneplanlovens almindelige bestemmelser gælder for alt andet (mindre)
byggeri.
Efter mindretallets opfattelse har Lehmann Weng herved haft væsentlige
økonomiske interesser i såvel kommuneplanens rammer for
udnyttelsesmulighederne i centerområdet som i udvidelsen af centerområdet, og
hans interesse i kommuneplanens udformning har været øget som følge af, at
han som grundejer i stor stil i området havde konkrete bebyggelsesplaner.
Mindretallet har endelig vedrørende flertallets udtalelse bemærket
følgende: - at kommuneplanen ikke omfatter ca. 30 centerområder , men kun 6,
jfr. det tilsendte eksemplar af kommuneplanen,
- at den vedtagne udvidelse af centerområdet omfattende Lehmann Wengs
ejendomme slet ikke nævnes i skrivelsen på trods af, at dette spørgsmål er
afgørende for bedømmelsen af habilitet,
- at skrivelsens afgørende præmis for påstanden om Lehmann Wengs
habilitet: at den maksimale teoretiske udnyttelsesmulighed for de ejendomme,
Bjarne Lehmann Weng ejede, ikke (blev) væsentligt påvirket af de i
kommuneplanen fastsatte maksimale teoretiske grænser er i strid med
sandheden,
- at det af flertallet vedlagte bilag af 12.2.86 dels tilslører det
forhold, at centerområdet blev udvidet, dels fejlagtigt forudsætter, at 2 cr
og 2 cs efter Bygningsvedtægten er forbeholdt anden bebyggelse , (hvorved
ejendommene tillægges en højere udnyttelsesgrad). Hvis udgangspunktet for
ejendommenes anvendelse er parcelhuse , skal byggeretten nedsættes til det
halve, hvilket ikke fremgår af bilaget,
- at skrivelsens bemærkning om, at kommunalbestyrelsesmedlemmers
ejendomsbesiddelse ikke er tilstrækkelig til at begrunde inhabilitet, kun er
rigtig for så vidt planernes rammer ikke ændrer på udnyttelsen af den faste
ejendomsbesiddelse, hvilket i væsentligt omfang netop skete i Lehmann Wengs
tilfælde,
- at henvisningen til, at det fortsat er kommunalbestyrelsens
opfattelse, at Lehmann Weng var habil, lader formode, at
kommunalbestyrelsen tidligere har haft lejlighed til at tage stilling til,
hvilket ikke har været tilfældet,
- at den afsluttende konstatering af, at lokalplan 39 fastsatte en
bebyggelsesprocent på 85 for området under eet, fortier det forhold, at
bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom i centerområdet fastsattes til
100.
Ved tilsynsrådets behandling af sagen den 7. maj 1986 forelå et udkast til
svarskrivelse, hvorefter rådet tilkendegav, at den pågældende i henhold til
styrelseslovens § 14, stk. 2, burde have underrettet kommunalbestyrelsen om
de forhold, der kunne give anledning til tvivl om hans habilitet, således at
habilitetsspørgsmålet var blevet rejst i og afgjort af den daværende
kommunalbestyrelse. Tilsynsrådet fandt sig imidlertid afskåret fra at tage
stilling til inhabilitetsspørgsmålet som følge af, at den daværende
kommunalbestyrelse ikke havde behandlet spørgsmålet.
Det fremgår af tilsynsrådets beslutningsprotokol for mødet, at sagens
behandling i rådet ikke var afsluttet, da der fremkom en erklæring fra
tilsynsrådsmedlem Else Dyrberg om, at sagen ønskedes indbragt for
indenrigsministeriet. Det foreliggende udkast til rådets svarskrivelse kunne
derfor ikke anses for tiltrådt af de øvrige medlemmer.
I skrivelse af 7. maj 1986 til indenrigsministeriet har Else Dyrberg om
baggrunden for sin begæring om henskydelse af afgørelsen til
indenrigsministeriet bl.a. anført, at tilsynsrådet har udøvet et forkert
skøn, og at det ville få uoverskuelige følger, hvis der rundt omkring blev
rejst tvivl om habiliteten i lignende sager, hvor det er vanskeligt at få
nøje kendskab til forholdene, som de var, da sagen var aktuel. Det afgørende
var dengang, at alle også uden for kommunalbestyrelsen kendte forholdene ud
og ind gennem lokalbladene, og at ingen fandt anledning til at drøfte
spørgsmålet om habilitet. Efter Else Dyrbergs opfattelse må det derfor
betragtes som en stiltiende forudsætning, at Lehmann Weng ikke var inhabil,
da kommuneplanen blev vedtaget.
Tilsynsrådet har senere på ny behandlet sagen på et møde den 19. juni
1986, hvor to tilsynsrådsmedlemmer, Peter Valenius og Erik Sejrup,
ønskede tilført beslutningsprotokollen, at de fandt, at Lehmann Weng på
baggrund af de foreliggende sagsakter måtte anses for at have været inhabil i
sagen.
Med skrivelse af 13. juni 1986 har landsretssagfører Aage Spang-Hanssen
som advokat for Lehmann Weng - efter at have haft aktindsigt i sagen
fremsat et notat om sagens faktiske forhold. Det er heri fremhævet, at alle
kommunalbestyrelsens medlemmer var bekendt med, at Jægersborg Mejeri A/S,
hvori Lehmann Weng var direktør og hovedaktionær, havde væsentlig interesse
i området Annettevej - Jægersborg Alle - Lindegårdsvej.
Det er i notatet oplyst, at området matr.nr. 2 af, ac og co har værret
anvendt af Jægersborg Alle Mejeri fra 1927 og ejedes af firmaets direktør
Viggo Jensen. Efter Viggo Jensens død i 1975 købte mejeriet, der i 1972
var blevet omdannet til aktieselskab, området af boet, og skødet blev
tinglyst i 1977. Matr. nr. 2 ab blev i 1977 købt af mejeriet i sameje med
advokat Niels Hollænder. Yderligere havde mejeriet lejet nogle tilstødende
grunde, henholdsvis matr. nr. 2 ic i 1973 og matr. nr. 2 cs, en del af 2 cr
samt 2 ic i 1977. Ved betinget skøde af 14. august 1981, tinglyst den 21.
september 1981, erhvervede mejeriet matr. nr. 2 by, bæ, cr og cs.
Det er i notatet understreget, at alle kommunalbestyrelsens medlemmer var
bekendt med, at Lehmann Weng var direktør og hovedaktionær i mejeriet, som
vaar kommunens tredie største arbejdsplads. Det er endvidere anført, at hvis
Lehmann Weng - og i øvrigt Jørgen Gotfredsen - skulle have taget hensyn
til sine personlige interesser (eller rettere selskabets interesser), måtte
det have ført til, at han havde sluttet sig til det mindretal på tre, der gik
imod kommuneplanen. Der er herved henvist til, at kommuneplanen, der henlagde
området til centerbebyggelse, reelt betød, at muligheden for en fortsættelse
af mejeridriften fra mejeriets lokaler var afskåret på lidt kortere sigt.
Det er endelig i notatet påpeget, at det ikke er relevant, når der i
udkastet til svarskrivelse fra tilsynsrådet er henvist til en tidligere
tilsynsrådsudtalelse vedrørende lokalplaner, idet Lehmann Weng - og også
Jørgen Gotfredsen - ved behandlingen af lokalplanen for området i 1984
netop gav udtryk for, at de som inhabile ikke ville deltage i forhandlingerne
og afstemningen.
I skrivelse af 13. august 1986 har kommunalbestyrelsesmedlem Julie
Szabad - efter at have haft aktindsigt i sagen - kommenteret
landsretssagfører Aage Spang-Hanssens notat og særlig fremhævet, at ingen i
kommunalbetyrelsen, ud over Lehmann Weng og dennes advokat,
landsretssagfører Gotfredsen, var bekendt med de nævnte ejendomserhvervelser
i 1981.
Endelig har landsretssagfører Aage Spang-Hanssen i skrivelse af 4.
september 1986 fremført nogle bemærkninger til sagen under henvisning til
Julie Szabads sidstnævnte skrivelse.
I denne anledning skal indenrigsministeriet idet bemærkes, at der ikke
foreligger nogen sag til afgørelse vejledende udtale følgende:
I medfør af § 14 i lov om kommunernes styrelse træffer kommunalbestyrelsen
beslutning om, hvorvidt et medlem har en sådan interesse i en sag, at han er
udelukket fra at deltage i kommunalbestyrelsens forhandling og afstemning om
sagen. Et medlem skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis der foreligger
forhold, der kan give anledning til tvivl om hans habilitet.
Formålet med inhabilitetsreglerne i § 14 i den kommunale styrelseslov er
dels at sikre, at den enkelte sag behandles korrekt, dels at sikre
offentlighedens tillid til beslutningsprocessen i kommunalbestyrelsen.
Styrelseslovens § 14 indeholder ingen nærmere angivelse af, hvornår et medlem
må anses for inhabilt, og dette spørgsmål må derfor afgøres i
overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige grundsætninger.
Et medlem må herefter anses for inhabilt, hvis det i det konkrete tilfælde
ud fra samtlige foreliggende omstændigheder må antages, at der hos medlemmet
foreligger en uvedkommende interesse i sagen af en sådan art og styrke, at
der ud fra en generel vurdering kan være fare for, at den pågældende vil lade
sig påvirke heraf.
Ved behandlingen af kommuneplaner og andre reguleringer, der omfatter et
større område, er det forbundet med betydelige vanskeligheder at anvende
grundsætningen om inhabilitet, idet et stort antal grundejere m.fl. har
interesse ved at opnå fordele eller ulemper. Jo mere omfattende reguleringen
er - med hensyn til såvel geografisk område som generelle virkninger - desto
mere særlig og direkte må en personlig økonomisk interesse være, for at der
kan antages at foreligge inhabilitet. Det må således vurderes, om der hos den
pågældende er en sådan helt særlig interesse af et væsentligt omfang, som i
almindelighed må antages at være egnet til på usaglig måde at påvirke den
pågældendes stillingtagen til sagen.
I den konkrete sag ejede Jægersborg Alle's Mejeri, hvori Lehmann Weng
var direktør og hovedaktionær, ejendommene matr.nr. 2 ac, af og co. Endvidere
herhvervede mejeriet i 1977 2/3 af ejendommen matr.nr. 2 ab. Endelig
erhvervede mejeriet ved betinget skøde af 14. august 1981, tinglyst som
betinget adkomst den 21. september 1981, ejendommene matr.nr. 2 by, bæ, cr og
cs. Skødet var betinget af købesummens betaling, og endeligt skøde blev
meddelt den 11. juni 1982.
Det fremgår af sagen, at det område, hvor matr.nr. 2 ac, af, co, ab, by og
bæ er beliggende, ifølge Gentofte kommunes § 15-rammer, vedtaget den 14.
december 1976, var udlagt til centerformål. Udnyttelsesgraden var efter det
oplyste fastsat til maksimalt 100%, svarende til ialt 12.336 (m2). Efter det
ligeledes oplyste var matr.nr. 2 cr og cs ifølge § 15-rammerne udlagt til
parcelhusformål med en udnyttelsesgrad på 25%, svarende til 812 (m2).
Af kommuneplanen 1981-1992, vedtaget af Gentofte kommunalbestyrelse den
22. december 1981, fremgår det, at der bl.a. blev udlagt et centerområde i
Jægersborg Alle omfattende bl.a. alle de af Jægersborg Alle's Mejeri ejede
ejendomme, matr.nr. 2 ac, af, co, ab, by og bæ samt matr.nr. 2 cr og cs. Ved
kommuneplanen blev den maksimale udnyttelsesgrad for ejendommene ved en
samlet bebyggelse fastsat til 100%. Bebyggelsesmulighederne for matr.nr. 2
ac, af, co, ab, by og bæ var således efter kommuneplanens vedtagelse fortsat
maksimalt 12.336 (m2), mens de maksimale bebyggelsesmuligheder for matr.nr. 2
cr og cs blev øget med 2.434 (m2) til 3.246 (m2).
Det må således på grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger lægges
til grund, at der med vedtagelsen af kommuneplanen blev opnået væsentlige
forbedrede udnyttelsesmuligheder ved en samlet bebyggelse af de ejendomme,
der tilhørte Jægerborg Alle's Mejeri. I denne sammenhæng må det anses for
mindre væsentligt, at den senere for området vedtagne lokalplan, i hvis
behandling Lehmann Weng ikke deltog, endeligt fastsatte en
bebyggelsesprocent på 85 for området under eet.
Efter indenrigsministeriets opfattelse vil den omstændighed, at et
kommunalbestyrelsesmedlem ejer en ejendom, hvis udnyttelsesmuligheder bliver
væsentligt forbedret ved vedtagelsen af en kommuneplan, dog næppe altid være
tilstrækkeligt til at medføre, at den pågældende må anses for inhabil ved
behandlingen af kommuneplanen, idet der tillige må lægges vægt på ejendommens
størrelse og benyttelse, ejerforholdets varighed m.v.
I det foreliggende tilfælde har Jægersborg Alle's Mejeri, hvori Lehmann
Weng var direktør og hovedaktionær, i tidsmæssig nær forbindelse med
kommunalbestyrelsens behandling af kommuneplanen erhvervet ejendommene
matr.nr. 2 cr. og 2 cs, som netop var de ejendomme, hvis
udnyttelsesmuligheder blev forbedret ved at blive inddraget under et
centerområde. Ved denne samtidige erhvervelse af ejendommene finder
indenrigsministeriet, at den pågældende har haft en sådan ganske særlig og
væsentlig økonomisk interesse i den foreliggende kommuneplan, at han efter
indenrigsministeriets opfattelse må antages at have været inhabil ved
kommunalbestyrelsens efterfølgende vedtagelse den 22. december 1981 af
kommuneplanen.
De hertil fremsendte sagsbilag vedlægges. Endvidere vedlægges henholdsvis
skrivelser af 13. juni og 4. september 1986 med bilag fra landsretssagfører
Aage Spang-Hanssen og skrivelse af 18. august 1986 fra
kommunalbestyrelsesmedlem Julie Szabad til indenrigsministeriet. De af
landsretssagfører Spang-Hanssen fremsendte bilag bedes tilagesendt til denne
efter endt benyttelse.
P. M. V.
E. B.
Emil le Maire
Officielle noter
Indenrigsministeriets udtalelser og afgørelser om kommunale forhold 1986
2.3.a
Lignende dokumenter
- Salg af kommunale ejendomme til kommunalt ansatte og medlemmer af kommunalbestyrelsen Retsinformation · 25. september 1997
- Vedrørende kommunalbestyrelsesmedlemmers adgang til sagsindsigt m.v. Retsinformation · 25. september 1997
- Spørgsmål om inhabilitet for formand og øvrige medlemmer af bestyrelsen for et aktieselskab ved kommunalbestyrelses behandling af visse sager vedrørende selskabet Retsinformation · 25. september 1997
- Kommunalbestyrelsesmedlems habilitet Retsinformation · 13. marts 2019
- Tilsynsmyndighedernes kompetence til at tage stilling til kommunalbestyrelsesmedlemmers krænkelse af tavshedspligt Retsinformation · 6. marts 2019
- Tilsynsmyndighedens adgang til at tilkendegive misbilligelse m.v. over for enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmer i anledning af tavshedspligtskrænkelser. Retsinformation · 25. september 1997