Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til kommuneplan

UDT nr 9120 af 22/09/1986UdtalelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Forslag til kommuneplan

Med skrivelse af 9. maj 1986 (j. nr. 1985-0899-3-157-1) har tilsynsrådet

for Københavns amt til indenrigsministeriet fremsendt en sag om

kommunalbestyrelsesmedlem Bjarne Lehmann Wengs habilitet i forbindelse med

Gentofte kommunalbestyrelses vedtagelse af kommuneplanen i 1981.

Sagen er af et medlem af tilsynsrådet i rådets møde den 7. maj 1986

begæret indbragt til afgørelse af indenrigsministeren under henvisning til §

50, stk. 2, 3. pkt., i lov om kommunernes styrelse.

Det fremgår af sagen, at nuværende medlem af Gentofte kommunalbestyrelse,

Julie Szabad, ved skrivelse af 5. november 1985 til indenrigsministeriet

klagede over, at kommunalbestyrelsesmedlem Bjarne Lehmann Weng i 1981

deltog i kommunalbestyrelsens afstemning om kommuneplan 1981 1992, når denne

på afgørende måde fandtes at påvirke hans økonomiske indtjeningsmuligheder.

Indenrigsministeriet oversendte med skrivelse af 8. november 1985 klagen til

tilsynsrådet for København amt, jfr. § 47, stk. 2, i lov om kommunernes

styrelse.

Tilsynsrådet anmodede herefter i skrivelse af 14. november 1985 Gentofte

kommunalbestyrelse om en udtalelse i sagen. I skrivelse af 14. marts 1986

meddelte Gentofte kommunalbestyrelse, at sagen havde været behandlet i

kommunalbestyrelsens møder den 28. januar og 17. februar 1986, og at

kommunalbestyrelsens konservative flertal havde vedtaget den udtalelse (af

17. februar 1986), der var udsendt til kommunalbestyrelsens medlemmer med

dagsordenen for mødet den 17. februar 1986, mens et mindretal havde

udarbejdet en udtalelse af 1. marts 1986.

Det fremgår af kommunalbestyrelsens udtalelse af 17. februar 1986, at

kommuneplanen i overensstemmelse med kommuneplanloven behandler alle aspekter

i den fysiske planlægning og indeholder en sammenfattende tilkendegivelse af,

hvorledes kommunalbestyrelsen forestiller sig, at Gentofte kommune skal

udvikle sig i planperioden. Kommuneplanen opdelte kommunen i ca. 330

enkeltområder, hvoraf ca. 30 var centerområder, grupperet i 6 bydelscentre.

Læs alt

Kommuneplanen fastsatte generelt en bebyggelsesprocent for centerområderne på

maksimalt 100, hvilket var en mindre afvigelse fra den maksimale udnyttelse

af centerområder i medfør af bygningsvedtægten fra 1963.

Kommunalbestyrelsen har endvidere oplyst, at kommuneplanen efter et halvt

års offentlig fremlæggelse den 22. december 1981 blev forelagt for og

vedtaget i kommunalbestyrelsen med 13. stemmer for og 3 imod. Planen blev

vedtaget ved en afstemning om dens indhold som en helhed, og Bjarne Lehmann

Weng var blandt de medlemmer, der stemte for den.

Kommunalbestyrelsen har i sin udtalelse anført, at Lehmann Weng i 1981 var

ejer af hovedparten af de ejendomme, der er beliggende i det ene af de ca. 30

centerområder i kommunen. Samtidig har kommunalbestyrelsen henvist til, at

det fremgår af en af kommunens bygningsvæsen udarbejdet redegørelse af 12.

februar 1986 vedrørende ejerforhold og udnyttelsesmuligheder for de

ejendomme, som Lehmann Weng ejede den 22. december 1981, at den maksimale,

teoretiske udnyttelsesmulighed for ejendommene ikke blev væsentligt påvirket

af de i kommuneplanen fastsatte maksimale, teoretiske grænser.

I tilslutning hertil er det udtalt, at Lehmann Wengs interesse i

kommuneplanen indhold derfor var uvæsentlig i forhold til kommuneplanen under

eet. Da kommuneplanen omfatter hele kommunen, er den omstændighed, at

kommunalbestyrelsesmedlemmers ejendomme bliver omfattet af planen, ikke

tilstrækkelig til at begrunde inhabilitet. Hertil kommer, at kommuneplanen

kun indeholder rammer, der senere skal udfyldes ved lokalplaner. Det er

derfor fortsat kommunalbestyrelsens opfattelse, at Lehmann Weng var habil

ved kommunalbestyrelsens behandling af kommuneplanen.

Kommunalbestyrelsen har endelig oplyst, at der efterfølgende er vedtaget

lokalplan for det område, hvor Lehmann Wengs ejendomme er beliggende. Ved

lokalplanen, i hvis behandling Lehmann Weng ikke deltog, blev

bebyggelsesprocenten endeligt fastsat til 85% for området under eet.

I mindretallets udtalelse af 1. marts 1986 har kommunalbestyrelsesmedlem

Asger Boertmann på 9 kommunalbestyrelsesmedlemmers vegne redegjort for

mindretallets begrundelse for ikke at stemme for den af flertallets vedtagne

udtalelse i sagen. Det er anført, at hverken Bjarne Lehmann Weng eller

daværende borgmester Jørgen Gotfredsen under behandlingen af kommuneplanen

i byplanudvalget og kommunalbestyrelsen gjorde opmærksom på, at de som ejere

og bestyrelsesmedlemmer i Jægersborg Mejeri A/S den 21. september 1981 havde

opkøbt ejendommene 2 cr og 2 cs . Disse oplysninger kom frem på

kommunalbestyrelsesmødet den 28. januar 1986 under behandlingen af

spørgsmålet om Lehmann Wengs habilitet, og det er på baggrund af disse

oplysninger, at mindretallet er af den opfattelse, at Lehmann Weng (og

Gotfredsen) havde en så væsentlig personlig økonomisk interesse i

kommuneplanens rammebestemmelser for centerområdet, at han må anses for

inhabil.

Mindretallet har oplyst, at ejendommene 2 cr og 2 cs har et

samlet grundareal på 3.246 kvadratmeter, og at de i bygningsvedtægten af 22.

januar 1963 var udlagt som boligområde med en maksimal udnyttelsesgrad på

0,20 for parcelhuse, 0,25 for række- og kædehuse og 0,40 for andre

bebyggelser. Efter § 15-rammerne, som blev vedtaget den 14. december 1976,

var de to ejendomme henført til et område ( eksisterende parcelhusområde )

med en maksimal bebyggelsesprocent på 25. Ved kommuneplanens vedtagelse

indlemmedes de to ejendomme i Centerområde 3.C7, hvorefter den maksimale

bebyggelsesprocent for ejendommene ved en samlet bebyggelse fastsættes til

100. Det er angivet, at dette medførte en forøgelse af

nettobebyggelsesmulighederne med 2.434 kvadratmeter, hvilket efter fagfolks

vurdering svarer til en mulig økonomisk ekstragevinst på ca. 20. mill. kr. i

1986-priser.

Mindretallet har endvidere anført, at der på intet tidspunkt har været

tale om privat beboelse for Lehmann Weng (eller Gotfredsen), men at der

fra 1977 til 1985 fra Lehmann Wengs side er foretaget systematiske

ejendomsopkøb med henblik på en samlet bebyggelse. Det er herved

understreget, at den påtænkte bebyggelse var af et omfang, der udløser

lokalplan og dermed afgørende adskiller sig fra den byggevirksomhed, der

kunne være aktuel for andre kommunalbestyrelsesmedlemmer og

ejendomsbesiddere. Kun ved lokalplanpligtige byggeprojekter er kommuneplanens

rammer af betydning, idet de netop er rammer for lokalplanlægningen, hvorimod

kommuneplanlovens almindelige bestemmelser gælder for alt andet (mindre)

byggeri.

Efter mindretallets opfattelse har Lehmann Weng herved haft væsentlige

økonomiske interesser i såvel kommuneplanens rammer for

udnyttelsesmulighederne i centerområdet som i udvidelsen af centerområdet, og

hans interesse i kommuneplanens udformning har været øget som følge af, at

han som grundejer i stor stil i området havde konkrete bebyggelsesplaner.

Mindretallet har endelig vedrørende flertallets udtalelse bemærket

følgende: - at kommuneplanen ikke omfatter ca. 30 centerområder , men kun 6,

jfr. det tilsendte eksemplar af kommuneplanen,

- at den vedtagne udvidelse af centerområdet omfattende Lehmann Wengs

ejendomme slet ikke nævnes i skrivelsen på trods af, at dette spørgsmål er

afgørende for bedømmelsen af habilitet,

- at skrivelsens afgørende præmis for påstanden om Lehmann Wengs

habilitet: at den maksimale teoretiske udnyttelsesmulighed for de ejendomme,

Bjarne Lehmann Weng ejede, ikke (blev) væsentligt påvirket af de i

kommuneplanen fastsatte maksimale teoretiske grænser er i strid med

sandheden,

- at det af flertallet vedlagte bilag af 12.2.86 dels tilslører det

forhold, at centerområdet blev udvidet, dels fejlagtigt forudsætter, at 2 cr

og 2 cs efter Bygningsvedtægten er forbeholdt anden bebyggelse , (hvorved

ejendommene tillægges en højere udnyttelsesgrad). Hvis udgangspunktet for

ejendommenes anvendelse er parcelhuse , skal byggeretten nedsættes til det

halve, hvilket ikke fremgår af bilaget,

- at skrivelsens bemærkning om, at kommunalbestyrelsesmedlemmers

ejendomsbesiddelse ikke er tilstrækkelig til at begrunde inhabilitet, kun er

rigtig for så vidt planernes rammer ikke ændrer på udnyttelsen af den faste

ejendomsbesiddelse, hvilket i væsentligt omfang netop skete i Lehmann Wengs

tilfælde,

- at henvisningen til, at det fortsat er kommunalbestyrelsens

opfattelse, at Lehmann Weng var habil, lader formode, at

kommunalbestyrelsen tidligere har haft lejlighed til at tage stilling til,

hvilket ikke har været tilfældet,

- at den afsluttende konstatering af, at lokalplan 39 fastsatte en

bebyggelsesprocent på 85 for området under eet, fortier det forhold, at

bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom i centerområdet fastsattes til

100.

Ved tilsynsrådets behandling af sagen den 7. maj 1986 forelå et udkast til

svarskrivelse, hvorefter rådet tilkendegav, at den pågældende i henhold til

styrelseslovens § 14, stk. 2, burde have underrettet kommunalbestyrelsen om

de forhold, der kunne give anledning til tvivl om hans habilitet, således at

habilitetsspørgsmålet var blevet rejst i og afgjort af den daværende

kommunalbestyrelse. Tilsynsrådet fandt sig imidlertid afskåret fra at tage

stilling til inhabilitetsspørgsmålet som følge af, at den daværende

kommunalbestyrelse ikke havde behandlet spørgsmålet.

Det fremgår af tilsynsrådets beslutningsprotokol for mødet, at sagens

behandling i rådet ikke var afsluttet, da der fremkom en erklæring fra

tilsynsrådsmedlem Else Dyrberg om, at sagen ønskedes indbragt for

indenrigsministeriet. Det foreliggende udkast til rådets svarskrivelse kunne

derfor ikke anses for tiltrådt af de øvrige medlemmer.

I skrivelse af 7. maj 1986 til indenrigsministeriet har Else Dyrberg om

baggrunden for sin begæring om henskydelse af afgørelsen til

indenrigsministeriet bl.a. anført, at tilsynsrådet har udøvet et forkert

skøn, og at det ville få uoverskuelige følger, hvis der rundt omkring blev

rejst tvivl om habiliteten i lignende sager, hvor det er vanskeligt at få

nøje kendskab til forholdene, som de var, da sagen var aktuel. Det afgørende

var dengang, at alle også uden for kommunalbestyrelsen kendte forholdene ud

og ind gennem lokalbladene, og at ingen fandt anledning til at drøfte

spørgsmålet om habilitet. Efter Else Dyrbergs opfattelse må det derfor

betragtes som en stiltiende forudsætning, at Lehmann Weng ikke var inhabil,

da kommuneplanen blev vedtaget.

Tilsynsrådet har senere på ny behandlet sagen på et møde den 19. juni

1986, hvor to tilsynsrådsmedlemmer, Peter Valenius og Erik Sejrup,

ønskede tilført beslutningsprotokollen, at de fandt, at Lehmann Weng på

baggrund af de foreliggende sagsakter måtte anses for at have været inhabil i

sagen.

Med skrivelse af 13. juni 1986 har landsretssagfører Aage Spang-Hanssen

som advokat for Lehmann Weng - efter at have haft aktindsigt i sagen

fremsat et notat om sagens faktiske forhold. Det er heri fremhævet, at alle

kommunalbestyrelsens medlemmer var bekendt med, at Jægersborg Mejeri A/S,

hvori Lehmann Weng var direktør og hovedaktionær, havde væsentlig interesse

i området Annettevej - Jægersborg Alle - Lindegårdsvej.

Det er i notatet oplyst, at området matr.nr. 2 af, ac og co har værret

anvendt af Jægersborg Alle Mejeri fra 1927 og ejedes af firmaets direktør

Viggo Jensen. Efter Viggo Jensens død i 1975 købte mejeriet, der i 1972

var blevet omdannet til aktieselskab, området af boet, og skødet blev

tinglyst i 1977. Matr. nr. 2 ab blev i 1977 købt af mejeriet i sameje med

advokat Niels Hollænder. Yderligere havde mejeriet lejet nogle tilstødende

grunde, henholdsvis matr. nr. 2 ic i 1973 og matr. nr. 2 cs, en del af 2 cr

samt 2 ic i 1977. Ved betinget skøde af 14. august 1981, tinglyst den 21.

september 1981, erhvervede mejeriet matr. nr. 2 by, bæ, cr og cs.

Det er i notatet understreget, at alle kommunalbestyrelsens medlemmer var

bekendt med, at Lehmann Weng var direktør og hovedaktionær i mejeriet, som

vaar kommunens tredie største arbejdsplads. Det er endvidere anført, at hvis

Lehmann Weng - og i øvrigt Jørgen Gotfredsen - skulle have taget hensyn

til sine personlige interesser (eller rettere selskabets interesser), måtte

det have ført til, at han havde sluttet sig til det mindretal på tre, der gik

imod kommuneplanen. Der er herved henvist til, at kommuneplanen, der henlagde

området til centerbebyggelse, reelt betød, at muligheden for en fortsættelse

af mejeridriften fra mejeriets lokaler var afskåret på lidt kortere sigt.

Det er endelig i notatet påpeget, at det ikke er relevant, når der i

udkastet til svarskrivelse fra tilsynsrådet er henvist til en tidligere

tilsynsrådsudtalelse vedrørende lokalplaner, idet Lehmann Weng - og også

Jørgen Gotfredsen - ved behandlingen af lokalplanen for området i 1984

netop gav udtryk for, at de som inhabile ikke ville deltage i forhandlingerne

og afstemningen.

I skrivelse af 13. august 1986 har kommunalbestyrelsesmedlem Julie

Szabad - efter at have haft aktindsigt i sagen - kommenteret

landsretssagfører Aage Spang-Hanssens notat og særlig fremhævet, at ingen i

kommunalbetyrelsen, ud over Lehmann Weng og dennes advokat,

landsretssagfører Gotfredsen, var bekendt med de nævnte ejendomserhvervelser

i 1981.

Endelig har landsretssagfører Aage Spang-Hanssen i skrivelse af 4.

september 1986 fremført nogle bemærkninger til sagen under henvisning til

Julie Szabads sidstnævnte skrivelse.

I denne anledning skal indenrigsministeriet idet bemærkes, at der ikke

foreligger nogen sag til afgørelse vejledende udtale følgende:

I medfør af § 14 i lov om kommunernes styrelse træffer kommunalbestyrelsen

beslutning om, hvorvidt et medlem har en sådan interesse i en sag, at han er

udelukket fra at deltage i kommunalbestyrelsens forhandling og afstemning om

sagen. Et medlem skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis der foreligger

forhold, der kan give anledning til tvivl om hans habilitet.

Formålet med inhabilitetsreglerne i § 14 i den kommunale styrelseslov er

dels at sikre, at den enkelte sag behandles korrekt, dels at sikre

offentlighedens tillid til beslutningsprocessen i kommunalbestyrelsen.

Styrelseslovens § 14 indeholder ingen nærmere angivelse af, hvornår et medlem

må anses for inhabilt, og dette spørgsmål må derfor afgøres i

overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige grundsætninger.

Et medlem må herefter anses for inhabilt, hvis det i det konkrete tilfælde

ud fra samtlige foreliggende omstændigheder må antages, at der hos medlemmet

foreligger en uvedkommende interesse i sagen af en sådan art og styrke, at

der ud fra en generel vurdering kan være fare for, at den pågældende vil lade

sig påvirke heraf.

Ved behandlingen af kommuneplaner og andre reguleringer, der omfatter et

større område, er det forbundet med betydelige vanskeligheder at anvende

grundsætningen om inhabilitet, idet et stort antal grundejere m.fl. har

interesse ved at opnå fordele eller ulemper. Jo mere omfattende reguleringen

er - med hensyn til såvel geografisk område som generelle virkninger - desto

mere særlig og direkte må en personlig økonomisk interesse være, for at der

kan antages at foreligge inhabilitet. Det må således vurderes, om der hos den

pågældende er en sådan helt særlig interesse af et væsentligt omfang, som i

almindelighed må antages at være egnet til på usaglig måde at påvirke den

pågældendes stillingtagen til sagen.

I den konkrete sag ejede Jægersborg Alle's Mejeri, hvori Lehmann Weng

var direktør og hovedaktionær, ejendommene matr.nr. 2 ac, af og co. Endvidere

herhvervede mejeriet i 1977 2/3 af ejendommen matr.nr. 2 ab. Endelig

erhvervede mejeriet ved betinget skøde af 14. august 1981, tinglyst som

betinget adkomst den 21. september 1981, ejendommene matr.nr. 2 by, bæ, cr og

cs. Skødet var betinget af købesummens betaling, og endeligt skøde blev

meddelt den 11. juni 1982.

Det fremgår af sagen, at det område, hvor matr.nr. 2 ac, af, co, ab, by og

bæ er beliggende, ifølge Gentofte kommunes § 15-rammer, vedtaget den 14.

december 1976, var udlagt til centerformål. Udnyttelsesgraden var efter det

oplyste fastsat til maksimalt 100%, svarende til ialt 12.336 (m2). Efter det

ligeledes oplyste var matr.nr. 2 cr og cs ifølge § 15-rammerne udlagt til

parcelhusformål med en udnyttelsesgrad på 25%, svarende til 812 (m2).

Af kommuneplanen 1981-1992, vedtaget af Gentofte kommunalbestyrelse den

22. december 1981, fremgår det, at der bl.a. blev udlagt et centerområde i

Jægersborg Alle omfattende bl.a. alle de af Jægersborg Alle's Mejeri ejede

ejendomme, matr.nr. 2 ac, af, co, ab, by og bæ samt matr.nr. 2 cr og cs. Ved

kommuneplanen blev den maksimale udnyttelsesgrad for ejendommene ved en

samlet bebyggelse fastsat til 100%. Bebyggelsesmulighederne for matr.nr. 2

ac, af, co, ab, by og bæ var således efter kommuneplanens vedtagelse fortsat

maksimalt 12.336 (m2), mens de maksimale bebyggelsesmuligheder for matr.nr. 2

cr og cs blev øget med 2.434 (m2) til 3.246 (m2).

Det må således på grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger lægges

til grund, at der med vedtagelsen af kommuneplanen blev opnået væsentlige

forbedrede udnyttelsesmuligheder ved en samlet bebyggelse af de ejendomme,

der tilhørte Jægerborg Alle's Mejeri. I denne sammenhæng må det anses for

mindre væsentligt, at den senere for området vedtagne lokalplan, i hvis

behandling Lehmann Weng ikke deltog, endeligt fastsatte en

bebyggelsesprocent på 85 for området under eet.

Efter indenrigsministeriets opfattelse vil den omstændighed, at et

kommunalbestyrelsesmedlem ejer en ejendom, hvis udnyttelsesmuligheder bliver

væsentligt forbedret ved vedtagelsen af en kommuneplan, dog næppe altid være

tilstrækkeligt til at medføre, at den pågældende må anses for inhabil ved

behandlingen af kommuneplanen, idet der tillige må lægges vægt på ejendommens

størrelse og benyttelse, ejerforholdets varighed m.v.

I det foreliggende tilfælde har Jægersborg Alle's Mejeri, hvori Lehmann

Weng var direktør og hovedaktionær, i tidsmæssig nær forbindelse med

kommunalbestyrelsens behandling af kommuneplanen erhvervet ejendommene

matr.nr. 2 cr. og 2 cs, som netop var de ejendomme, hvis

udnyttelsesmuligheder blev forbedret ved at blive inddraget under et

centerområde. Ved denne samtidige erhvervelse af ejendommene finder

indenrigsministeriet, at den pågældende har haft en sådan ganske særlig og

væsentlig økonomisk interesse i den foreliggende kommuneplan, at han efter

indenrigsministeriets opfattelse må antages at have været inhabil ved

kommunalbestyrelsens efterfølgende vedtagelse den 22. december 1981 af

kommuneplanen.

De hertil fremsendte sagsbilag vedlægges. Endvidere vedlægges henholdsvis

skrivelser af 13. juni og 4. september 1986 med bilag fra landsretssagfører

Aage Spang-Hanssen og skrivelse af 18. august 1986 fra

kommunalbestyrelsesmedlem Julie Szabad til indenrigsministeriet. De af

landsretssagfører Spang-Hanssen fremsendte bilag bedes tilagesendt til denne

efter endt benyttelse.

P. M. V.

E. B.

Emil le Maire

Officielle noter

Indenrigsministeriets udtalelser og afgørelser om kommunale forhold 1986

2.3.a

Lignende dokumenter