Bekendtgørelse af Lov om naturfredning (Naturfredningsloven)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 137 afgørelser
Klagenævn (Nævnenes Hus) 124, Retsinformation 12, Domsdatabasen 1
- § 43 41
- § 46 11
- § 25 10
- § 34 10
- § 54 9
- § 50 8
- § 47 a 7
- § 1 6
- § 53 6
- § 2 5
- § 47 5
- § 57 4
- § 56 4
- § 55 4
- § 43 b 3
De nyeste afgørelser
- OPHÆVELSE af afgørelse i sag om offentlighedens adgang til en vej i Aabenraa Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 10. august 2026
- Stadfæstelse af afslag på lovliggørende dispensation til fast bund i telt inden for strandbeskyttelseslinjen i Odder Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 16. april 2026
- Ophævelse og hjemvisning i sag om afslag på dispensation til opførelse af sommerhus inden for fredning i Gribskov Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 19. februar 2026
- Ophævelse af afgørelse i sag om offentlighedens adgang langs strand i Helsingør Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 27. januar 2026
- Ophævelse af afgørelse i sag om offentlighedens adgang langs strand i Helsingør Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 27. januar 2026
- Stadfæstelse af afslag på lovliggørende dispensation til bibeholdelse af hestestald og udsigtsplatform inden for fredning i Aabenraa Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 16. januar 2026
- Ophævelse af afslag på dispensation i sag om tilbygning til sommerhus inden for fredning i Norddjurs Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 9. december 2025
- Ikke medhold i klage over påbud om reetablering af beskyttet hede i Thisted Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 22. september 2025
- Ophævelse af afgørelse i sag om offentlighedens adgang til passage langs kystsikringsanlæg i Mariagerfjord Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 15. september 2025
- Afgørelse om fredning af Bakkelandet omkring Kielstrup Sø i Mariagerfjord Kommune og hjemvisning af udvidelse af fredningsområde Klagenævn (Nævnenes Hus) · 29. august 2025
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af Lov om naturfredning
(Naturfredningsloven)
Herved bekendtgøres lov nr. 314 af 18. juni 1969 om
naturfredning, jfr. lovbekendtgørelse nr. 435 af 1. september 1978, med de
ændringer der følger af lov nr. 208 af 25. maj 1983, lov nr. 250 af 23. maj
1984 og lov nr. 281 af 6. juni 1984.
Kapitel I
Formål
§ 1. Ved denne lov tilstræbes at værne Danmarks natur
og landskabelige værdier og i videst muligt omfang at give befolkningen
mulighed for at nyde godt af disse.
Stk. 2. De beføjelser, som loven hjemler, skal særlig
anvendes til:
1) at bevare og pleje større landskaber og andre områder, som på grund af
deres landskabelige værdi eller beliggenhed har væsentlig betydning for
almenheden.
2) at bevare og pleje områder, planter og dyr samt geologiske dannelser,
hvis bevarelse af naturvidenskabelige, undervisningsmæssige eller historiske
hensyn er af væsentlig interesse,
3) at åbne adgang til at færdes og opholde sig i naturen på steder, hvor
dette er af væsentlig betydning for befolkningens friluftsliv,
4) at bidrage til, at det menneskelige miljø ikke forringes gennem
forurening.
Kapitel II
Fredningskredse og fredningsmyndigheder
Fredningskredse
§ 2. Hver amtskommune samt Københavns og
Frederiksberg kommuner tilsammen udgør en fredningskreds.
Stk. 2. Miljøministeren kan bestemme, at en amtskommune
skal deles i flere fredningskredse.
Læs alt
Fredningsnævn
§ 3. For hver fredningskreds nedsættes et
fredningsnævn bestående af en formand og 2 andre medlemmer. Formanden, der
skal være dommer, beskikkes af ministeren. De 2 andre medlemmer vælges af
henholdsvis amtsrådet, i hovedstadsområdet dog af hovedstadsrådet, og
vedkommende kommunalbestyrelse.
Stk. 2. For hvert af medlemmerne beskikkes eller vælges
en suppleant efter reglerne i stk. 1. Suppleanten for formanden kan være en
dommerfuldmægtig. Det af et kommunalt råd valgte medlem og suppleanten for
dette må ikke begge være medlem af vedkommende råd. Omfatter sagen en
ejendom, der tilhører vedkommende kommune, må alene den person, der ikke er
medlem af rådet, deltage i sagens behandling.
Stk. 3. Samtlige beskikkelser og valg gælder for 4 år.
Nyvalg af medlemmer og suppleanter i løbet af 4 års perioden gælder dog kun
indtil denne periodes udløb.
Stk. 4. Angår en fredningssag et område, der er
beliggende i 2 eller flere fredningskredse, henviser ministeren sagen til et
af nævnene, der efter ministerens bestemmelse kan suppleres med et eller
flere kommunale medlemmer af det eller de andre nævn.
Stk. 5. Alle udgifter vedrørende fredningsnævnene
afholdes af vedkommende amtsråd, i hovedstadsområdet dog af hovedstadsrådet.
For deltagelse i fredningsnævnenes møder ydes der medlemmerne diæter og
befordringsgodtgørelse. Ligger det sted, som sagen angår, i flere
amtskommuner, træffer fredningsnævnet bestemmelse om udgiftsfordelingen.
Stk. 6. Ministeren kan fastsætte en forretningsorden
for fredningsnævnene, og kan fastsætte nærmere regler for samarbejdet med
andre myndigheder, og i hvilken rækkefølge andre myndigheder skal inddrages i
sagsbehandlingen.
Overfredningsnævnet
§ 4. Overfredningsnævnet består af en formand og et
antal andre medlemmer. Formanden skal have juridisk embedseksamen. Af de
andre medlemmer vælger hvert af de partier, der er repræsenteret i
finansudvalget, 1 medlem, medens 2 vælges af højesteret blandt rettens
medlemmer.
Stk. 2. Ministeren kan beskikke en eller flere
suppleanter for formanden. For de andre medlemmer vælges en suppleant efter
reglerne i stk. 1. Suppleanterne for de medlemmer, der vælges af højesteret,
skal være højesteretsdommere eller opfylde de almindelige betingelser for
udnævnelse til højesteretsdommer.
Stk. 3. De af partierne og højesteret foretagne valg
gælder for 4 år. Nyvalg af medlemmer og suppleanter i løbet af 4 års perioden
gælder dog kun indtil denne periodes udløb. Når et parti ikke længere er
repræsenteret i finansudvalget, udtræder det pågældende medlem og hans
suppleant af overfredningsnævnet.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte en forretningsorden
for overfredningsnævnet.
Taksationskommissionen
§ 5. Taksationskommissionen består af 3 medlemmer.
Formanden og det ene af de andre medlemmer beskikkes af ministeren. Formanden
skal have juridisk embedseksamen. Det tredje medlem vælges af vedkommende
amtsråd, for hovedstadsområdet dog af hovedstadsrådet.
Stk. 2. For hvert af medlemmerne beskikkes eller vælges
en suppleant efter reglerne i stk. 1.
Stk. 3. Samtlige beskikkelser og valg gælder for 4 år.
Nyvalg af medlemmer og suppleanter i løbet af 4 års perioden gælder dog kun
indtil denne periodes udløb.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte en forretningsorden
for taksationskommissionen.
Amtsrådet og hovedstadsrådet
§ 6. Amtsrådet, i hovedstadsområdet dog
hovedstadsrådet, yder efter anmodning bistand til fredningsnævnet,
overfredningsnævnet og taksationskommissionen.
Naturfredningsrådet
§ 7. Naturfredningsrådet består af 10 medlemmer, der
skal have naturvidenskabelig indsigt. Ministeren beskikker medlemmerne efter
indstilling fra universiteternes naturvidenskabelige fakulteter, Den kgl.
Veterinær- og Landbohøjskole, Danmarks Geologiske Undersøgelse og eventuelt
andre videnskabelige institutioner. Ministeren kan fastsætte de nærmere
regler herfor.
Stk. 2. Beskikkelserne gælder for 4 år.
Stk. 3. Rådets formand beskikkes af ministeren blandt
medlemmerne.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte en forretningsorden
for rådet.
Fortidsminderådet
§ 7 a. Fortidsminderådet består af 7 medlemmer, der
skal have arkæologisk indsigt. Ministeren beskikker formanden og de øvrige
medlemmer efter forelæggelse for rigsantikvaren og fredningsstyrelsen.
Ministeren kan fastsætte de nærmere regler herfor.
Stk. 2. Beskikkelserne gælder for 4 år.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte en forretningsorden
for rådet.
Anerkendte foreninger og institutioner
§ 8. Miljøministeren kan meddele anerkendelse til
foreninger og institutioner, der virker for gennemførelse af lovens formål.
§ 9. (Ophævet).
Kapitel III
Fredning
Oversigt
§ 10. Efter reglerne i dette kapitel kan der
foretages fredning til gennemførelse af de i § 1, stk. 2, nævnte formål.
Stk. 2. Fredning af et område sker ved fastsættelse af
fredningsbestemmelser som nævnt i § 18.
Stk. 3. For det tab, som en fredning påfører en ejer,
bruger eller anden indehaver af en rettighed over en fredet ejendom, ydes der
erstatning efter reglerne i §§ 19 og 23-24.
Foreløbigt forbud
§ 11. Miljøministeren eller amtsrådet, i
hovedstadsområdet dog hovedstadsrådet, kan nedlægge forbud mod, at der
retligt eller faktisk etableres forhold, som strider mod en påtænkt fredning.
Forbudet er gældende, indtil der er foretaget bekendtgørelse i Statstidende
om fredningssagens rejsning, jfr. § 15, dog længst i et år. Forbudet skal
tinglyses på den pågældende ejendom. Tinglysningen er uden betydning for
forbudets gyldighed.
Foreløbigt forslag til fredningsbestemmelser
§ 12. Det påhviler den, der agter at rejse en
fredningssag, jfr. § 13, at offentliggøre et foreløbigt fredningsforslag for
området. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om offentliggørlsen og
om, i hvilken udstrækning og på hvilken måde der skal gives særskilt
underretning til myndigheder og til ejere og brugere, der berøres af sagen.
Rejsning af fredningssag
§ 13. Fredningssag kan rejses af et ministerium,
vedkommende amtsråd, i hovedstadsområdet tillige hovedstadsrådet, vedkommende
kommunalbestyrelse eller en efter § 8 anerkendt forening eller institution.
Stk. 2. Fredningssag rejses ved indsendelse til
fredningsnævnet af et fredningsforslag, der omfatter fredningsbestemmelser
for et nærmere angivet område og en redegørelse for forslagets baggrund.
Afvisning af fredningssag
§ 14. Fredningsnævnet kan beslutte at afvise sagen,
hvis nævnet finder, at der ikke eller ikke for tiden kan blive tale om
fredning af det pågældende område.
Stk. 2. Fredningsnævnet bekendtgør en beslutning efter
stk. 1 i de dagblade, der udkommer på egnen. Den, der har rejst sagen, giver
underretning om sagens afvisning til dem, der har modtaget særskilt
underretning i henhold til § 12.
Stk. 3. Fredningsnævnets beslutninger efter stk. 1, kan
påklages til overfredningsnævnet af de i § 13, stk. 1, nævnte myndigheder
m.v. Klagefristen er 4 uger fra den dag, beslutningen er meddelt den
pågældende.
Fredningsnævnets bekendtgørelse af
sagens rejsning
§ 15. Hvis sagen ikke afvises efter § 14, bekendtgør
fredningsnævnet sagens rejsning i Statstidende og de dagblade, der udkommer
på egnen. Endvidere giver fredningsnævnet særskilt underretning herom og om
de foreslåede fredningsbestemmelser i det mindste til ejerne og brugerne af
de ejendomme, der helt eller delvis er omfattet af bestemmelserne.
Stk. 2. Nærmere regler til supplering af stk. 1, kan
fastsættes i forretningsordenen for fredningsnævn.
Retsvirkningerne af bekendtgørelsen
§ 16. Når der har fundet bekendtgørelse sted i
Statstidende, må der ikke foretages noget, som strider imod de foreslåede
fredningsbestemmelser.
Stk. 2. Fredningsnævnet kan efter ansøgning meddele
dispensationer fra stk. 1.
Stk. 3. Fredningsnævnets afgørelser efter stk. 2, kan
påklages til overfredningsnævnet af den, der har ansøgt om dispensationen, og
den, der har rejst fredningssagen. Overfredningsnævnet kan udsætte afgørelsen
af klagesagen, indtil fredningssagen er endeligt afgjort.
Stk. 4. Bestemmelserne om klage i § 58, stk. 3-7,
finder tilsvarende anvendelse på afgørelser efter stk. 2.
Fredningsnævnets behandling af sagen
§ 17. Fredningsforslaget drøftes på mindst et
almindeligt møde, hvis afholdelse bekendtgøres af fredningsnævnet i et eller
flere af de dagblade, der udkommer på egnen. Til et almindeligt møde indbydes
ved særskilte breve i det mindste:
1) ejerne og brugerne af ejendomme, der er omfattet af forslaget,
2) de offentlige myndigheder, for hvem forslaget har særlig interesse,
3) de foreninger o.lign., der over for fredningsnævnet har fremsat
skriftlig anmodning om at blive holdt underrettet om fredningsforslag, samt
4) andre, hvis de over for fredningsnævnet har fremsat anmodning om at
blive indbudt til møde i den pågældende sag.
Stk. 2. Fredningsnævnet kan indkalde de enkelte i sagen
interesserede ejere, brugere, rettighedshavere, myndigheder og foreninger
o.lign. til yderligere møder til behandling af særlige spørgsmål i sagen. Et
sådant møde skal afholdes efter begæring herom.
Stk. 3. Krav om erstatning i anledning af fredningen
kan fremsættes under et møde eller skriftligt over for fredningsnævnet.
Stk. 4. Under sagens behandling foretager
fredningsnævnet besigtigelse af det område, der foreslås fredet.
Stk. 5. Fredningsnævnets behandling af en fredningssag
afsluttes med, at nævnet træffer afgørelse om, hvorvidt fredningen skal
gennemføres, idet nævnet i så fald fastlægger fredningens geografiske
udstrækning og fastsætter nærmere fredningsbestemmelser for området, jfr. §
18, samt afgør erstatningsspørgsmålene, jfr. § 19.
Stk. 6. Nærmere regler om nævnets behandling af
fredningssager kan fastsættes i forretningsordenen for fredningsnævn.
Fredningsbestemmelser
§ 18. Fredningsbestemmelser skal indeholde en
udtrykkelig angivelse af fredningens formål.
Stk. 2. Fredningsbestemmelser kan gå ud på bevarelse af
den nuværende tilstand, således at f.eks. yderligere dyrkning, beplantning,
indgreb over for plante- og dyreliv, gravning eller bebyggelse af enhver art
eller af visse arter fremtidig forbydes. Fredningsbestemmelser kan endvidere
indeholde forskrifter om, hvorledes det fredede areal fremtidig må anvendes,
herunder også bestemmelser om forbud mod færdsel på arealet og om, at visse
former for anvendelse kræver forudgående tilladelse. I særlige tilfælde kan
det bestemmes, at eksisterende beplantninger, bebyggelser eller andre
indretninger skal fjernes.
Stk. 3. Ud fra hensynet til befolkningens friluftsliv
kan fredningsbestemmelserne give almenheden ret til brug af bestemte arealer
til færdsel, ophold eller lignende. Fredningsnævnet kan udfærdige et
ordensreglement, der bekendtgøres ved opslag på stedet.
Stk. 4. Fredningsbestemmelser kan indeholde
retningslinjer for udførelsen af anlægs- og plejearbejder til virkeliggørelse
af fredningens formål og kan i særlige tilfælde indeholde påbud om udførelse
af nærmere angivne foranstaltninger.
Stk. 5. I forbindelse med fastsættelsen af bestemmelser
efter stk. 2-4 kan det bestemmes, at en ejendom eller en del af en ejendom
skal afstås til det offentlige.
Erstatning
§ 19. Fredningsnævnet fastsætter erstatning til
ejere, brugere og andre indehavere af rettigheder over de fredede ejendomme
for det tab, som fredningen påfører dem. Erstatning til andre end ejere og
brugere kan kun tilkendes, hvis krav om erstatning er fremsat efter reglerne
i § 17, stk. 3.
Stk. 2. Rettes et påbud efter § 18, stk. 4, til en
offentlig myndighed, bestemmer fredningsnævnet, om der i den anledning skal
ydes erstatning og med hvilket beløb.
Stk. 3. Gennemføres fredningen ikke, kan der efter
anmodning ydes en godtgørelse til private ejere, brugere eller andre
rettighedshavere i anledning af tab ved ikke at have kunnet udnytte
ejendommen som hidtil i tiden mellem den i § 15 nævnte bekendtgørelse i
Statstidende og opgivelsen af fredningen.
Stk. 4. Erstatningsbeløb forrentes fra datoen for
fredningsnævnets afgørelse, og indtil beløbet kan hæves, med en årlig rente,
der er 1 pct. højere end den af Danmarks Nationalbank fastsatte diskonto.
Under særlige omstændigheder kan der fastsættes et andet begyndelsestidspunkt
for forrentningen.
Fredningsnævnets bekendtgørelse af
sagens afgørelse
§ 20. Fredningsnævnet foretager bekendtgørelse om
sagens afgørelse i Statstidende og de dagblade, der udkommer på egnen.
Stk. 2. Fredningsbestemmelserne sendes til enhver, der
under sagen har givet møde for nævnet eller fremsat ønske om underretning om
sagens afgørelse. Fredningsbestemmelserne skal dog i det mindste sendes til
dem, der efter § 15, stk. 1, har fået særskilt underretning om sagens
rejsning.
Stk. 3. Går fredningsnævnets afgørelse ud på, at der
ikke skal gennemføres fredning, sendes underretning herom til de i stk. 2
nævnte.
Stk. 4. Afgørelsen af erstatningsspørgsmålene sendes i
det mindste til enhver, hvis erstatningskrav er påkendt.
Stk. 5. Nærmere regler om nævnets bekendtgørelse og
underretning om afgørelser i fredningssager kan fastsættes i
forretningsordenen for fredningsnævn.
§ 21. Fredningsnævnet lader fredningsbestemmelser
tinglyse på de pågældende ejendomme.
Retsvirkningerne af fredning
§ 22. Når der er foretaget bekendtgørelse i
Statstidende efter § 20, stk. 1, skal fredningsbestemmelserne overholdes af
alle og enhver. Fra samme tidspunkt er fredningsbestemmelserne bindende for
ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til,
hvornår retten er stiftet.
Stk. 2. Hvis der ved fredningen sker afståelse efter §
18, stk. 5, bortfalder alle rettigheder til eller over det afståede,
medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde. Ved afståelse af en del af
en ejendom påhviler det vedkommende myndighed snarest at lade arealet
udstykke og afholde de dermed forbundne udgifter.
Erstatningens udbetaling
§ 23. Miljøministeriet foranlediger, at tilkendte
erstatninger udbetales, og drager omsorg for den delvise refusion efter § 24.
En erstatning kan først kræves udbetalt, når det er endelig afgjort, om
fredningen skal gennemføres, jfr. §§ 32 og 33.
Stk. 2. Når panterettigheder i det afståede bortfalder,
jfr. § 22, stk. 2, kan udbetaling af erstatning for afståelsen kun ske til
ejeren med panthaverens samtykke. Dette gælder dog ikke, hvor fredningsnævnet
eller overfredningsnævnet skønner, at afståelsen ikke medfører forringelse af
pantsikkerheden.
Erstatningsfordeling
§ 24. Staten betaler tre fjerdedele af
fredningserstatningen. Den sidste fjerdedel betales af det pågældende
amtsråd, i hovedstadsområdet dog af hovedstadsrådet. Ligger det fredede
område i flere amtskommuner, træffer fredningsnævnet eller
overfredningsnævnet bestemmelse om fordelingen af den sidste fjerdedel.
Stk. 2. Overfredningsnævnet kan med to tredjedeles
flertal bestemme, at staten skal betale indtil ni tiendedele af erstatningen.
Bestemmelse herom kan kun træffes, hvis fredningen medfører store udgifter og
skønnes at have national betydning.
Stk. 3. Ved fredninger, der hovedsagelig har betydning
for en kommune, kan fredningsnævnet eller overfredningsnævnet bestemme, at
kommunen helt eller delvis skal betale den del af fredningserstatningen, som
efter stk. 1 påhviler staten, eller gøre fredningens gennemførelse afhængig
af, at kommunen helt eller delvis betaler denne andel.
Forelæggelse for overfredningsnævnet
§ 25. Når erstatningen i anledning af en fredning
overstiger 100.000 kr., forelægger fredningsnævnet afgørelserne i
fredningssagen for overfredningsnævnet til efterprøvelse.
Klage over fredningsnævnets afgørelse
af fredningssagen
§ 26. Fredningsnævnets afgørelser i fredningssager
kan påklages til overfredningsnævnet af enhver, som efter § 20 skal
underrettes særskilt om afgørelsen. Fredningsnævnets afgørelse af et
spørgsmål om erstatning og godtgørelse kan dog kun påklages af den, hvis
erstatningskrav er godkendt, af miljøministeren og vedkommende amtsråd, i
hovedstadsområdet dog hovedstadsrådet, samt af en kommunalbestyrelse, der
efter § 24, stk. 3, er pålagt at betale en del af fredningserstatningen.
Stk. 2. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen
er meddelt den pågældende.
Stk. 3. Underretningerne om sagens afgørelse skal
indeholde oplysning om reglerne i stk. 1 og 2.
Overfredningsnævnets behandling af
en fredningssag
§ 27. Forinden overfredningsnævnet træffer afgørelse
i en sag om fredning, der er påklaget efter § 14, stk. 3, eller § 26,
foretager overfredningsnævnet besigtigelse af det pågældende område og
afholder offentligt møde om sagen. Til mødet indbydes i det mindste klagerne
samt ejere og brugere, for hvem overfredningsnævnets afgørelse i klagesagen
har umiddelbar betydning.
Stk. 2. Besigtigelse kan undlades, hvis klagen angår
spørgsmål, til hvis påkendelse en besigtigelse ikke skønnes nødvendig. Det
offentlige møde kan undlades, hvis de omtvistede spørgsmål skønnes
tilstrækkeligt belyst ved det skriftlige materiale i sagen.
Stk. 3. Overfredningsnævnet kan indkalde de enkelte i
sagen interesserede ejere, brugere, rettighedshavere, myndigheder og
foreninger o.lign. til møder til behandling af særlige spørgsmål i sagen.
Stk. 4. Nærmere regler om overfredningsnævnets
behandling af fredningssager kan fastsættes i forretningsordenen for
overfredningsnævnet.
Overfredningsnævnets afgørelse
§ 28. Overfredningsnævnet kan ændre fredningsnævnets
afgørelse om fredningen, herunder fredningens geografiske udstrækning,
fredningsbestemmelserne og erstatningen. Dette gælder, uanset hvem der har
rejst fredningssagen eller påklaget fredningsnævnets afgørelse, og uanset
fredningsforslaget og de forslag og krav, der er fremført for fredningsnævnet
og overfredningsnævnet.
Stk. 2. Hvis der i henhold til § 27, stk. 2, ikke er
afholdt offentligt møde, kan overfredningsnævnet kun beslutte at udvide
fredningens omfang, efter at der på anden måde er givet de berørte lejlighed
til at udtale sig.
Stk. 3. Finder overfredningsnævnet i modsætning til
fredningsnævnet, at en foreslået fredning bør gennemføres, kan
overfredningsnævnet bestemme, at fredningsnævnet skal optage sagen til
fornyet behandling efter reglerne i § 17. Overfredningsnævnet kan endvidere
bestemme, at en af overfredningsnævnet besluttet udvidelse af fredningens
omfang skal behandles af fredningsnævnet efter reglerne i § 17.
Stk. 4. I særlige tilfælde kan overfredningsnævnet
undlade at tage stilling til et erstatningskrav, der er påkendt af
fredningsnævnet eller fremsat over for overfredningsnævnet, og forelægge
spørgsmålet for taksationskommissionen til afgørelse.
Bekendtgørelse af overfredningsnævnets
afgørelse
§ 29. Overfredningsnævnets afgørelse bekendtgøres
efter reglerne i § 20, stk. 1-4.
Stk. 2. Afgørelser af erstatningsspørgsmål skal
indeholde oplysning om reglerne i § 30, stk. 1-2.
Stk. 3. Nærmere regler om bekendtgørelse og
underretning om overfredningsnævnets afgørelser kan fastsættes i
forretningsordenerne for overfredningsnævnet og fredningsnævn.
Taksation
§ 30. Overfredningsnævnets afgørelser af
erstatningsspørgsmål kan påklages til taksationskommissionen af den, hvis
erstatningskrav er påkendt, af miljøministeren og vedkommende amtsråd,
henholdsvis hovedstadsrådet, samt af en kommunalbestyrelse, der efter § 24,
stk. 3, skal betale en del af fredningserstatningen. En afgørelse efter § 19,
stk. 2-3, eller § 24 kan dog ikke påklages.
Stk. 2. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen
er meddelt den pågældende.
Stk. 3. Taksationskommissionen kan, uanset de for denne
nedlagte påstande, tage stilling til ethvert spørgsmål om erstatningen under
forudsætning af, at parterne har haft lejlighed til at fremkomme med deres
bemærkninger dertil.
Stk. 4. Taksationskommissionens afgørelse skal
begrundes og særligt angive kommissionens stilling til de omstændigheder,
parterne har påberåbt sig.
Stk. 5. Nærmere regler om taksationskommissionens
behandling af sagen fastsættes i forretningsordenen for
taksationskommissionen.
Stk. 6. Søgsmål til prøvelse af taksationskommissionens
afgørelse skal anlægges inden 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt
pågældende. Retssag anlægges ved den ret, under hvilken ejendommen er
beliggende, og behandles i første instans ved landsret.
Stk. 7. Spørgsmål, der kan prøves af
taksationskommissionen, kan ikke indbringes for domstolene, før
taksationskommissionens afgørelse foreligger.
§ 31. Når en erstatningsberettiget til varetagelse af
sine interesser under sagens behandling har afholdt nødvendige udgifter til
sagkyndig bistand, herunder til advokat, revisor m.v., kan henholdsvis
fredningsnævnet, overfredningsnævnet og taksationskommissionen bestemme, at
der skal ydes en passende godtgørelse herfor. Afgørelser efter 1. pkt. kan
ikke påklages.
Overfredningsnævnets genoptagelse af sagen
§ 32. I særlige tilfælde kan overfredningsnævnet tage
spørgsmålet om fredningens omfang og fredningsbestemmelsernes indhold op til
fornyet behandling, når taksationskommissionens afgørelse af
erstatningsspørgsmålet foreligger, eller når spørgsmålet er afgjort ved
endelig dom.
Forelæggelse for folketingets finansudvalg
§ 33. Når staten skal betale mere end 500.000 kr. i
erstatning i anledning af en fredning, er fredningens gennemførelse afhængig
af, at folketingets finansudvalg giver tilslutning til beløbets udbetaling.
Miljøministeren afgør, om sådan tilslutning skal søges.
Stk. 2. Miljøministeren kan med tilslutning fra
folketingets finansudvalg fastsætte en højere beløbsgrænse end den i stk. 1
nævnte.
Dispensationer fra fredninger
§ 34. Dispensation fra en fredningsbestemmelse kan
meddeles, når det ansøgte ikke vil komme i strid med fredningens formål. En
dispensation meddeles af fredningsnævnet, hvis nævnets kendelse ikke har
været indbragt for overfredningsnævnet, og ellers af overfredningsnævnet
efter indstilling fra fredningsnævnet. Overfredningsnævnet kan bemyndige
fredningsnævnet til at meddele dispensationer, som efter 2. pkt. skal
meddeles af overfredningsnævnet.
Stk. 2. Fredningsnævnets afgørelser efter stk. 1, kan
påklages til overfredningsnævnet af den, der har ansøgt om dispensation, og
af de i § 13, stk. 1, nævnte myndigheder m.v. Bestemmelserne om klage i § 58,
stk. 3-7, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Nærmere regler om behandlingen af
dispensationssager kan fastsættes i forretningsordenerne for fredningsnævn og
overfredningsnævnet.
Ændringer af fredninger
§ 34 a. Videregående afvigelser fra
fredningsbestemmelser end nævnt i § 34 samt ændringer og hel eller delvis
ophævelse af fredningsbestemmelser kan kun foretages efter forslag herom fra
en af de i § 13, stk. 1, nævnte myndigheder m.v.
Stk. 2. Hvis en afgørelse efter stk. 1 medfører en
væsentlig værdiforøgelse for en ejendom, kan afgørelsen gøres betinget af, at
ejeren til statskassen indbetaler et beløb, der ikke må overstige hverken
værdiforøgelsen eller den tidligere tilkendte fredningserstatning.
Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 træffes, efter at
forslaget er behandlet efter reglerne i §§ 12, 13 og 17.
Stk. 4. Bestemmelserne i §§ 20, 21 og 26 finder
tilsvarende anvendelse. Betingelser fastsat efter stk. 2 kan dog kun påklages
af vedkommende ejer og miljøministeren.
Stk. 5. Overfredningsnævnets afgørelse vedrørende
betingelser fastsat efter stk. 2, kan påklages til taksationskommissionen af
vedkommende ejer og miljøministeren. § 58, stk. 3, 4 og 7, finder tilsvarende
anvendelse.
Kapitel IV
Fredningsplanlægning
Planlægningsgrundlaget
§ 35. Amtsrådet, i hovedstadsområdet dog
hovedstadsrådet, udfører en kortlægning, analyse og vurdering af regionens
fredningsinteresser, jfr. § 1. Miljøministeren fastsætter retningslinjer for
arbejdets udførelse.
Stk. 2. Miljøministeren kan beslutte selv at udføre de
i stk. 1, nævnte opgaver dels for særlige områder inden for regionen, dels
for hele landet for så vidt angår visse typer af fredningsinteresser.
Stk. 3. Miljøministeren udarbejder landsdækkende
oversigter over fredningsinteresserne.
Fredningsplanlægning
§ 36. Amtsrådet, i hovedstadsområdet dog
hovedstadsrådet, udarbejder på grundlag af det efter § 35 tilvejebragte
materiale en plan til varetagelse af de i § 1 nævnte interesser. Planen må
ikke være i strid med regionplanlægningen.
Stk. 2. Miljøministeren yder vejledning om og kan
fastsætte retningslinjer for planernes indhold og tilvejebringelse.
Stk. 3. Miljøministeren kan beslutte selv at udarbejde
planer til varetagelse af særlige fredningsinteresser af videnskabelig,
historisk eller rekreativ betydning. Sådanne planer indarbejdes i de i stk. 1
nævnte planer.
§ 37. Amtsrådet, i hovedstadsområdet dog
hovedstadsrådet, offentliggør forslag til den i § 36, stk. 1, nævnte plan.
Miljøministeren kan give nærmere regler for offentliggørelsen.
Stk. 2. Tidligst tre måneder efter offentliggørelsen
påbegynder amtsrådet, i hovedstadsområdet dog hovedstadsrådet, udarbejdelsen
af et endeligt forslag til plan, der fremsendes til miljøministerens
godkendelse. Planen skal være ledsaget af eventuelt modtagne
tilkendegivelser.
Stk. 3. Ministeren kan godkende planen delvis, hvis
dette findes hensigtsmæssigt og skønnes at kunne ske uden væsentlig risiko
for uheldig foregribelse af planen som helhed. I forbindelse med godkendelse
kan ministeren foretage ændringer efter forudgående forhandlinger med
amtsrådet, henholdsvis hovedstadsrådet.
§ 38. Amtsrådet, hovedstadsrådet og
kommunalbestyrelserne skal virke for planens gennemførelse ved udøvelse af
beføjelser efter denne lov.
Stk. 2. Planen angiver retningslinjer for de i stk. 1
nævnte myndigheders varetagelse af fredningshensyn ved udøvelsen af
beføjelser efter anden lovgivning.
§ 39. Godkendte planer kan ændres efter reglerne i §
37. Miljøministeren kan pålægge amtsrådet, henholdsvis hovedstadsrådet, at
udarbejde ændringsforslag til en godkendt fredningsplan og kan selv foretage
ændringer, jfr. § 36, stk. 3.
§ 40. (Ophævet).
Kapitel V
Anlæg m.v.
§ 41. (Ophævet).
Offentlige anlæg
§ 42. Offentlige anlæg uden for byer og bymæssige
bebyggelser skal placeres og udformes således, at der i videst muligt omfang
tages hensyn til landskabsbilledet og de øvrige naturfredningsmæssige
værdier.
Stk. 2. Miljøministeren kan med tilslutning af den
eller de ministre, hvorunder de pågældende anlægsarbejder hører, fastsætte
regler om, at placering og udformning af nærmere angivne kategorier af
offentlige anlæg skal godkendes af miljøministeren eller amtsrådet, i
hovedstadsområdet dog hovedstadsrådet. Bestemmelse herom kan træffes for hele
landet eller for nærmere angivne dele af landet.
Stk. 3. Miljøministeren kan efter forhandling med
vedkommende ministre give nærmere forskrifter for administrationen af den i
stk. 2 nævnte godkendelsesordning.
Stk. 4. Miljøministeren kan efter forhandling med
vedkommende ministre give nærmere forskrifter for samarbejdet mellem
amtsrådet og hovedstadsrådet og andre myndigheder.
Anlæg m.v. i forbindelse med vådområder
§ 43. Ændringer af offentlige vandløbs åbne forløb og
af naturlige søers tilstand samt etablering af dambrug må kun ske med
tilladelse fra amtsrådet, i hovedstadsområdet dog hovedstadsrådet. Arbejder i
henhold til gældende vandløbsregulativer kan dog foretages uden tilladelse
fra amtsrådet eller hovedstadsrådet.
Stk. 2. Ændringer af det åbne forløb af private vandløb
med en bundbredde på mindst 1,5 m samt af tilstanden af moser må kun ske med
tilladelse fra amtsrådet, i hovedstadsområdet dog hovedstadsrådet.
Tilsvarende regel gælder efter miljøministerens bestemmelse for nærmere
angivne private vandløb med en bundbredde på under 1,5 m.
Stk. 3. Rørskær i perioden 1. marts-1. november kan kun
ske med tilladelse fra miljøministeren.
Stk. 4. Bortset fra gadekær eller lignende offentligt
tilgængelige småsøer i byer eller bymæssig bebyggelse gælder bestemmelsen i
stk. 1, 1. pkt., kun for søer med et vandareal over 500 m2. Miljøministeren
kan bestemme, at de i stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., nævnte
bestemmelser ikke skal gælde for nærmere angivne kategorier af vandløb, søer
og moser. Bestemmelse herom kan træffes for hele landet eller for nærmere
angivne dele af landet.
Stk. 5. Miljøministeren kan bestemme, at tilladelse
efter stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, i nærmere angivne tilfælde af mere
vidtrækkende betydning i stedet meddeles af ministeren. Bestemmelse herom kan
træffes for hele landet eller for nærmere angivne dele af landet.
Stk. 6. Miljøministeren kan beslutte at overtage
afgørelsen i en for amtsrådet eller hovedstadsrådet indbragt sag, når sagen
skønnes af mere vidtrækkende betydning.
Stk. 7. Miljøministeren kan give amtsrådet og
hovedstadsrådet nærmere forskrifter for administrationen af stk. 1, 1. pkt.,
og stk. 2.
Stk. 8. Miljøministeren kan efter forhandling med
vedkommende ministre give nærmere forskrifter for samarbejdet mellem
amtsrådet og hovedstadsrådet og andre myndigheder.
Beskyttelse af heder
§ 43 a. Hedearealer, som udgør over 5 ha i
sammenhængende areal, må kun opdyrkes, tilplantes eller på anden måde ændres
med tilladelse fra amtsrådet, i hovedstadsområdet dog hovedstadsrådet.
Stk. 2. Miljøministeren kan bestemme, at de i stk. 1
nævnte bestemmelser ikke skal gælde for nærmere angivne kategorier af heder.
Bestemmelse herom kan træffes for hele landet eller for nærmere angivne dele
af landet.
Stk. 3. Miljøministeren kan bestemme, at tilladelse
efter stk. 1 i nærmere angivne tilfælde af mere vidtrækkende betydning i
stedet meddeles af ministeren. Bestemmelse herom kan træffes for hele landet
eller for nærmere angivne dele af landet.
Stk. 4. Miljøministeren kan beslutte at overtage
afgørelsen i en for amtsrådet eller hovedstadsrådet indbragt sag, når sagen
skønnes af mere vidtrækkende betydning.
Stk. 5. Miljøministeren kan give amtsrådet og
hovedstadsrådet nærmere forskrifter for administrationen af stk. 1.
Stk. 6. Miljøministeren kan efter forhandling med
vedkommende ministre give nærmere forskrifter for samarbejdet mellem
amtsrådet og hovedstadsrådet og andre myndigheder.
Strandenge
§ 43 b. Strandenge og strandsumpe, som udgør over 3
ha i sammenhængende areal, må kun opdyrkes, tilplantes eller på anden måde
ændres med tilladelse fra amtsrådet, i hovedstadsområdet dog hovedstadsrådet.
Stk. 2. Miljøministeren kan bestemme, at de i stk. 1
nævnte bestemmelser ikke skal gælde for nærmere angivne kategorier af
strandenge og strandsumpe. Bestemmelse herom kan træffes for hele landet
eller for nærmere angivne dele af landet.
Stk. 3. Miljøministeren kan bestemme, at tilladelse
efter stk. 1 i nærmere angivne tilfælde af mere vidtrækkende betydning i
stedet meddeles af ministeren. Bestemmelse herom kan træffes for hele landet
eller for nærmere angivne dele af landet.
Stk. 4. Miljøministeren kan beslutte at overtage
afgørelsen i en for amtsrådet eller hovedstadsrådet indbragt sag, når sagen
skønnes af mere vidtrækkende betydning.
Stk. 5. Miljøministeren kan give amtsrådet og
hovedstadsrådet nærmere forskrifter for administrationen af stk. 1.
Stk. 6. Miljøministeren kan efter forhandling med
vedkommende ministre give nærmere forskrifter for samarbejdet mellem
amtsrådet og hovedstadsrådet og andre myndigheder.
Påbud om hegning, beplantning m.v.
§ 44. Hvis anvendelsen af en ejendom i det åbne land
til
1) campingpladser, væddeløbs- og motorbaner samt skydebaner,
2) tankstationer,
3) oplagspladser, der ikke er nødvendige for landbrugs-, skovbrugs- eller
fiskerierhvervet, samt lossepladser og
4) pelsdyrfarme og dambrug
medfører væsentlige ulemper eller virker stærkt skæmmende i forhold til
omgivelserne, kan amtsrådet, i hovedstadsområdet dog hovedstadsrådet, meddele
ejeren påbud om etablering af hegn, beplantning eller andre foranstaltninger,
som kan afhjælpe forholdet. Dette gælder, uanset hvornår anlægget er
etableret, og om det er sket i henhold til tilladelse efter
naturfredningsloven.
Klager m.v.
§ 45. Afgørelser efter § 43, stk. 1, 1. pkt., og stk.
2 samt § 43 a, stk. 1, og § 43 b, stk. 1, kan påklages til miljøministeren af
ansøgeren, kommunalbestyrelsen og anerkendte foreninger og institutioner,
jfr. § 8. Endvidere kan afgørelserne påklages af enhver, der må antages at
have en væsentlig, individuel interesse i afgørelsen. Et påbud efter § 44,
kan påklages til miljøministeren af ejeren.
Stk. 2. De klageberettigede efter stk. 1, 1. pkt. og 3.
pkt., skal skriftligt underrettes om afgørelsen. Afgørelser efter § 43, stk.
1, 1. pkt., og stk. 2 samt § 43 a, stk. 1, og § 43 b, stk. 1, skal
offentliggøres. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for
offentliggørelsen, herunder at offentliggørelse i nærmere angivne tilfælde
ikke skal finde sted.
Stk. 3. Bestemmelserne om klage i § 58, stk. 3-6,
finder tilsvarende anvendelse på afgørelser i henhold til § 43, stk. 1, 1.
pkt., og stk. 2 samt § 43 a, stk. 1, § 43 b, stk. 1, og § 44.
Kapitel VI
Byggelinjer m.v.
§ 46. På strandbredder og andre kyststrækninger, hvor
der ikke findes sammenhængende grønsvær eller anden sammenhængende
landvegetation og på arealer, der ligger inden for en afstand af 100 m fra,
hvor denne vegetation begynder, må der ikke:
1) placeres bygninger, skure, campingvogne og lignende, opstilles master,
foretages ændringer i terrænet eller henlægges affald og lignende,
2) foretages beplantning eller hegning, bortset fra hegning på land- og
skovbrugsejendomme,
3) foretages udstykning, hvorved der fastlægges skel.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, gælder ikke for
skove, plantager og haver, hvor der var lovlig bevoksning før den 1. januar
1968.
Stk. 3. Er der i henhold til den hidtil gældende
lovgivning ved tinglyst deklaration fastsat et mindre forbudsområde end nævnt
i stk. 1, er dette fortsat gældende.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for:
1) bestående forsvarsanlæg,
2) havneanlæg med tilhørende landarealer,
3) områder, der den 1. juli 1937 hørte under Københavns eller
købstædernes bygrunde,
4) områder, der er undtaget fra forbuddet mod bebyggelse m.v. i henhold
til bekendtgørelser, udstedt efter den hidtil gældende lovgivning,
5) kyststrækninger, der er omfattet af loven om sandflugtsbekæmpelse,
medmindre miljøministeren fastsætter andet.
Stk. 5. Bygninger, der er opført mellem kysten og
byggelinjen før 1. juli 1937 eller i henhold til dispensation efter de hidtil
gældende regler, må kun genopføres eller ombygges i overensstemmelse med
tegninger og beskrivelser, der er godkendt af fredningsnævnet.
Stk. 6. Hvor ganske særlige forhold foreligger, kan
fredningsnævnet, såfremt alle medlemmer stemmer herfor, gøre undtagelse fra
forbuddet i stk. 1.
Stk. 7. Ministeren kan bestemme, at reglen i stk. 1
ikke skal gælde for nærmere angivne områder. Bestemmelse herom skal
bekendtgøres i Statstidende og et eller flere af de dagblade, der udkommer på
egnen.
Stk. 8. Ministeren kan fastsætte regler, hvorefter det
helt eller delvis forbydes at placere telte på de i stk. 1 nævnte
kyststrækninger. Bestemmelse herom kan træffes for hele landet eller nærmere
angivne dele af landet.
Stk. 9. Ministeren kan fastsætte regler, hvorefter
bestemmelsen i stk. 1 ikke skal gælde for nærmere angivne arter af anlæg, der
tillige vedrører søterritoriet.
§ 47. Inden for en afstand af 300 m fra offentlige
skove samt fra private skove på 20 ha eller derover, herunder sammenhængende
eller hovedsageligt sammenhængende skovstykker hørende til forskellige skove,
må der ikke uden fredningsnævnets tilladelse placeres bygninger, skure,
campingvogne og lignende.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for:
1) bestående forsvarsanlæg,
2) havneanlæg med tilhørende landarealer,
3) bygninger, der er erhvervsøkonomisk nødvendige for landbrugs-,
skovbrugs- og fiskerierhvervet, og som ikke anvendes til beboelse,
4) områder, hvor der inden den 1. januar 1968 var påbegyndt en væsentlig,
lovlig bebyggelse inden for de i stk. 1 nævnte linjer.
Stk. 3. I sager vedrørende bebyggelse inden for 300 m
fra de i stk. 1 nævnte skove skal den pågældende skovejer indkaldes til
nævnets møder i overensstemmelse med reglerne i § 17 og have lejlighed til at
udtale sig. Bestemmelserne i § 58, stk. 1, 3, 4 og 7 finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4. Ministeren kan bestemme, at reglen i stk. 1
ikke skal gælde for nærmere angivne områder. Bestemmelse herom skal
bekendtgøres i Statstidende og et eller flere af de dagblade, der udkommer på
egnen.
Stk. 5. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan der på
bebyggede ejendomme for en kortere tid placeres enkelte campingvogne i
umiddelbar tilknytning til den del af bebyggelsen, som anvendes til beboelse,
såfremt vognene ikke udlejes og der ikke svares vederlag for placeringen.
Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler, hvorefter det
helt eller delvis forbydes at placere telte inden for de i stk. 1 nævnte
linjer. Bestemmelse herom kan træffes for hele landet eller nærmere angivne
dele af landet.
§ 47 a. Inden for en afstand af 150 m fra søer med en
vandflade på mindst 3 ha og offentlige vandløb med bundbredde efter
vandløbsregulativet på mindst 2 m må der ikke uden fredningsnævnets
tilladelse placeres bygninger, skure, campingvogne og lignende, opstilles
master, foretages beplantninger og ændringer i terrænet eller henlægges
affald.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for:
1) oplægning af afskåret grøde og opgravet fyld i forbindelse med
vedligeholdelse efter vandløbsregulativet af offentlige vandløb,
2) sådanne ændringer i terrænet, der er nødvendige i forbindelse med
anlæg m.v., der er godkendt af amtsrådet, henholdsvis hovedstadsrådet, eller
af miljøministeren i henhold til bestemmelserne i § 43,
3) beplantninger i skove, plantager og haver, hvor der var lovlig
bevoksning før 1. september 1972,
4) områder, hvor der før 1. september 1972 var påbegyndt en væsentlig,
lovlig bebyggelse.
Stk. 3. § 47, stk. 2, nr. 1-3, og stk. 4-6, finder
tilsvarende anvendelse.
Kirkeomgivelser
§ 47 b. Inden for en afstand af 300 m fra de i det
åbne land beliggende kirker må der ikke uden fredningsnævnets tilladelse
placeres bygninger med en højde, der overstiger 8,5 m.
Kapitel VII
Jordfaste fortidsminder
§ 48. Gravhøje, stengrave, voldsteder, forsvarsanlæg,
ruiner og broanlæg, der enten er synlige i terrænet, eller hvorom der er
foretaget tinglysning efter § 52, må ikke beskadiges eller ændres, og det
areal, hvorpå de er beliggende, må ikke deles ved udstykning, omdeling eller
skelforandring uden fredningsstyrelsens og fredningsnævnets samtykke. Samme
beskyttelse har andre fortidsminder, såsom møllekanaler og dæmninger,
stenvolde, stenrækker, kanaler, anlæg ved og i søer, åer og helligkilder
m.v., såfremt der er foretaget tinglysning efter § 52.
Stk. 2. Bautastene, helleristnings- og andre kultstene,
runestene, kors, milepæle og lignende må ikke ændres eller flyttes uden
fredningsstyrelsens og fredningsnævnets samtykke.
§ 49. Fortidsminder på havbunden såsom stengrave,
bopladser, ruiner, sejlspærringer, forsvarsanlæg, havne- og broanlæg må ikke
beskadiges, ændres eller fjernes uden fredningsstyrelsens tilladelse, hvis de
befinder sig i territorialfarvandet samt på kontinentalsoklen, dog ikke ud
over 24 sømil fra de basislinjer, hvorfra bredden af det ydre
territorialfarvand måles.
Stk. 2. Vrag af skibe, der må antages at være gået tabt
for til enhver tid mere end 100 år siden, samt skibsladninger og dele fra
sådanne skibsvrag må ikke beskadiges, ændres eller fjernes uden
fredningsstyrelsens tilladelse, hvis de befinder sig i det område, der er
nævnt i stk. 1, eller i vandløb eller i søer.
Stk. 3. Fredningsstyrelsen registrerer fortidsminder og
vrag m.v., der er omfattet af denne paragraf. Fund af sådanne fortidsminder
og vrag m.v. skal straks anmeldes til fredningsstyrelsen.
Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler
til beskyttelse af fortidsminder og vrag m.v., der er omfattet af denne
paragraf. Miljøministeren kan herunder fastsætte, at der inden for en afstand
af 100 m fra fortidsmindet eller vraget m.v. ikke må foretages ændring af
bundforholdene, optagning af grus eller sand, dumpning eller opfyldning,
opankring eller andre foranstaltninger.
§ 50. Beskadiges, ændres eller flyttes et jordfast
fortidsminde, kan fredningsstyrelsen pålægge ejeren og brugeren at genoprette
den hidtidige tilstand inden for en rimelig frist, medmindre det godtgøres,
at skaden ikke skyldes fejl eller forsømmelse fra disses side. Efterkommes
pålægget ikke, kan fredningsstyrelsen lade arbejet udføre på ejerens og
brugerens bekostning.
§ 51. Fredningsstyrelsen kan mod forevisning af
behørig legitimation kræve adgang til jordfaste fortidsminder og kan lade
sådanne fortidsminder undersøge og istandsætte, såfremt dette ikke medfører
udgift for ejeren, jfr. dog herved § 50. Fredningsstyrelsen kan ligeledes
kræve adgang til sådanne steder, hvor der kan formodes at være et
fortidsminde.
Stk. 2. Finder fredningsstyrelsen, at der bør sikres
offentligheden adgang til et jordfast fortidsminde, afgiver han, såfremt en
aftale om en vederlagsfri ordning ikke kan opnås, indstilling til ministeren
om erhvervelse af fortidsmindet og eventuelt et omkringliggende areal. Det
samme gælder, hvis fredningsstyrelsen af andre grunde mener, at fortidsmindet
bør tilhøre det offentlige.
§ 52. Fredningsstyrelsen kan begære en meddelelse om
tilstedeværelsen af de i § 48 nævnte jordfaste fortidsminder tinglyst på de
pågældende ejendomme.
§ 53. Inden for en afstand af 100 m fra de i § 48
nævnte jordfaste fortidsminder, bortset fra kors, milepæle og lignende, må
der ikke uden fredningsnævnets tilladelse placeres bygninger, skure,
campingvogne og lignende, opstilles master, foretages beplantninger og
ændringer i terrænet eller iværksættes foranstaltninger, der i væsentlig grad
kan virke skæmmende på fortidsmindet. I skove og plantager, hvor der var
bevoksning før den 1. marts 1961, kan nyplantning dog finde sted, men
beplantningen skal, medmindre fredningsnævnet tillader andet, holdes i en
afstand af mindst 5 m fra fortidsmindets fod. Fredningsnævnet kan ændre
grænserne for det i 1. pkt. nævnte område, såfremt dets areal ikke forøges.
Fredningsnævnet skal, inden det træffer afgørelser efter denne paragraf,
indhente udtalelse fra fredningsstyrelsen.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler, hvorefter det
helt eller delvis forbydes at placere telte inden for den i stk. 1, 1. pkt.,
nævnte linje.
Kapitel VIII
Almenhedens færdsel og ophold
Strandbredder
§ 54. Strandbredder og andre kyststrækninger, på
hvilke der ikke findes sammenhængende grønsvær eller anden landvegetation, er
åbne for almenheden for færdsel til fods samt for kortvarigt ophold og
badning. På private ejendomme må ophold og badning dog ikke finde sted inden
for 50 m fra beboelsesbygninger. I tiden 1. april-1. september må løse hunde
ikke medtages. På steder, hvor der er ret til ophold og badning, er det
tillige tilladt i kortere tid at have en båd uden motor liggende på
strandbredden. Færdsel, ophold og badning sker på eget ansvar.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke:
1) arealer, der før den 1. januar 1916 var udlagt som have eller
inddraget under en erhvervsvirksomhed, der drives på vedkommende ejendom,
2) bestående forsvarsanlæg,
3) havneanlæg med tilhørende landarealer.
Stk. 3. Strandbredder langs diger, der er anlagt i
henhold til digelovgivningen, er kun åbne for almenheden i det omfang, det
bestemmes af fredningsnævnet med tilslutning af digebestyrelsen. Udgifter i
forbindelse med almenhedens adgang til disse strandbredder refunderes
digebestyrelsen med halvdelen af statskassen og halvdelen af det pågældende
amtsfond.
Stk. 4. Fredningsnævnet eller for arealer, der ejes
eller bruges af staten, miljøministeren, kan i særlige tilfælde gøre
undtagelse fra reglen i stk. 1.
Stk. 5. På de for almenhedens færdsel åbne
strandbredder må der ikke iværksættes foranstaltninger, der er til hinder for
den frie færdsel og ophold, eller i det hele foretages noget, der vil være
til væsentlig ulempe for almenhedens ret hertil. Fredningsnævnet eller for
arealer, der ejes af staten, miljøministeren kan gøre undtagelse fra denne
regel. Anbringelse af høfder, ålegårde, kreaturhegn og badebroer kan dog
finde sted, når der holdes en passage åben bag om, over eller gennem de
pågældende anlæg.
Stk. 6. Alle spørgsmål om udøvelsen af retten til
færdsel, ophold og badning afgøres i øvrigt af vedkommende fredningsnævn
eller for arealer, der ejes eller bruges af staten, af miljøministeren.
Stk. 7. Såfremt adgangen til stranden er af særlig
betydning for almenheden, og der ikke i fornødent omfang findes adgangsveje
hertil, skal kommunalbestyrelsen efter anmodning fra miljøministeren udlægge
en offentlig sti efter reglerne i lov om offentlige veje.
Stk. 8. Miljøministeren fastsætter de almindelige
regler for færdsel og ophold m.v. på de i stk. 1 nævnte arealer. Yderligere
regler kan for de i stk. 3 nævnte strandbredder fastsættes af fredningsnævnet
med tilslutning af digebestyrelsen og for andre strandbredder af
fredningsnævnet efter anmodning af ejeren.
Stk. 9. Bestemmelserne i denne paragraf medfører ingen
begrænsninger i den råden over strandbredderne, der tilkommer almenheden på
andet retsgrundlag. For strandarealer, der efter den for de sønderjyske
landsdele ved lov nr. 123 af 1. juni 1929 opretholdte lovgivning fra tiden
før 15. juni 1920 ikke er undergivet privat ejendomsret, men er åbne for
benyttelse for alle og enhver, kan miljøministeren fastsætte forskrifter for
almenhedens benyttelse inden for rammerne af gældende lovgivning.
Stk. 10. Medfører almenhedens ophold på private arealer
som nævnt i stk. 1 væsentlige gener for ejeren, kan han forlange ejendommen
overtaget af staten, jfr. dog stk. 12. Overtagelsen sker til en pris, der i
mangel af enighed fastsættes af taksationskommissionen.
Stk. 11. Anmodning om overtagelse fremsættes over for
miljøministeren. Finder ministeren det ikke godtgjort, at der foreligger
væsentlige gener, indbringer han dette spørgsmål for overfredningsnævnet til
afgørelse.
Stk. 12. Ønsker staten ikke for tiden at overtage
ejendommen, giver ministeren ejeren meddelelse herom, og ejeren kan da indtil
videre forbyde almenheden ophold på arealet. Staten kan til enhver tid
genoptage sagen. Indtil 6 måneder efter, at beslutning herom er meddelt
ejeren, kan denne tilkendegive, at han ikke nu ønsker ejendommen overtaget af
staten. Almenhedens ophold på arealet kan da ikke længere forbydes.
Fremkommer der ingen tilkendegivelse fra ejeren, overtages ejendommen af
staten, eventuelt efter ny taksation. Uanset bestemmelserne i 2.- 4. pkt. kan
ministeren til enhver tid forlange et forbud i henhold til 1. pkt. ophævet,
såfremt forholdene er ændret på en sådan måde, at opholdsretten for
almenheden ikke længere kan antages at ville medføre væsentlige gener for
ejeren. Denne kan kræve spørgsmålet indbragt for overfredningsnævnet til
afgørelse.
Skove
§ 55. Skove, der tilhører staten, kommuner, kirker,
præsteembeder og offentlige stiftelser og hvortil der fører offentlig vej
eller sti, eller hvortil der i øvrigt er adgang på lovlig måde, er åbne for
almenheden for færdsel og ophold efter regler, der fastsættes af
miljøministeren. I særlige tilfælde kan miljøministeren eller for skov, der
ikke tilhører staten, vedkommende fredningsnævn tillade, at skoven helt eller
delvis lukkes for almenheden.
Stk. 2. Private skove - herunder skove bestående af
flere parceller - på 5 ha eller derover, hvortil der fører offentlig vej
eller sti, eller hvortil der i øvrigt er adgang på lovlig måde, er åben for
almenheden for færdsel og ophold efter reglerne i stk. 3-5.
Stk. 3. Medmindre ejeren tillader adgang i videre
omfang, må
1) færdsel kun ske til fods,
2) færdsel og ophold kun finde sted på eksisterende veje,
3) færdsel og ophold ikke finde sted i tiden fra solnedgang til kl. 7, i
månederne november-februar til solopgang,
4) ophold ikke finde sted inden for 50 m fra beboelsesbygninger,
5) løse hunde ikke medtages.
Stk. 4. Ejeren kan forbyde færdsel og ophold
1) på dage, hvor der afholdes jagt,
2) i områder, hvor der foregår intensivt skovningsarbejde.
Stk. 5. I særlige tilfælde kan fredningsnævnet tillade,
at skoven helt eller delvis lukkes for almenheden. Fredningsnævnet kan
endvidere efter anmodning fra ejeren fastsætte særlige regler for færdsel og
ophold i skoven.
Stk. 6. Miljøministeren fastsætter de almindelige
regler for almenhedens færdsel og ophold i private skove.
Stk. 7. Færdsel og ophold i skovene sker på eget
ansvar. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for skovarealer, der er
afmærkede som militære anlæg.
Stk. 8. Skovejeren eller dennes repræsentant kan af
enhver, som færdes i skoven på anden måde end tilladt, kræve oplysning om den
pågældendes navn, stilling og bopæl. Gives oplysningerne ikke, eller
forekomer de uantagelige, kan den pågældende føres til nærmeste
politimyndighed.
Stk. 9. Medfører almenhedens færdsel og ophold i privat
skov væsentlige gener for ejeren, kan han forlange skoven overtaget af
staten. Reglerne i § 54, stk. 10, 2. pkt., og stk. 11-12, finder tilsvarende
anvendelse.
Udyrkede arealer
§ 56. Udyrkede arealer, hvortil der fører offentlig
vej eller sti, eller hvortil der i øvrigt er adgang på lovlig måde, er åbne
for almenheden for færdsel til fods samt for kortvarigt ophold. Færdsel og
ophold sker på eget ansvar. Løse hunde må ikke medtages. Til privatejede
arealer er der, medmindre ejeren bestemmer andet, kun adgang fra kl. 7 til
solnedgang, og på sådanne arealer må færdsel og ophold ikke finde sted inden
for 150 m fra beboelsesbygninger, medmindre en videregående ret følger af §
54.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke privatejede
arealer, der i deres helhed er forsvarligt hegnede. Fredningsnævnet eller -
for arealer, der ejes af det offentlige - vedkommende offentlige myndighed
kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra reglen i stk. 1, 1. pkt.
Stk. 3. Miljøministeren fastsætter de almindelige
regler for almenhedens færdsel og ophold på udyrkede arealer.
Stk. 4. Medfører almenhedens færdsel og ophold på
private udyrkede arealer væsentlige gener for ejeren, kan han forlange de
pågældende arealer overtaget af staten. Reglerne i § 54, stk. 10, 2. pkt., og
stk. 11-12, finder tilsvarende anvendelse.
§ 56 a. Miljøministeren kan af hensyn til
varetagelsen af naturvidenskabelige interesser bestemme, at retten til
færdsel og ophold efter §§ 54 og 56 ikke gælder for nærmere udpegede
strandbredder og udyrkede arealer, herunder ubeboede øer.
Kapitel IX
Friluftsreklamer m.v.
§ 57. Reklamer og propagandaskilte må ikke anbringes
i fri luft.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 omfatter ikke
a) reklamer og propagandaskilte, der opsættes i byer og bymæssige
bebyggelser,
b) sådanne reklamer vedrørende næringsdrift eller virksomhed, som
anbringes i umiddelbar tilknytning til næringsdriften eller virksomheden, og
som ikke strider mod bestemmelser, der er fastsat af ministeren i henhold til
stk. 4,
c) trafikpropagandaskilte, der er godkendt af Rådet for større
Færdselssikkerhed,
d) plakater, der opsættes i forbindelse med folketingsvalg og valg til
kommunale eller andre offentlige råd og folkeafstemninger.
Stk. 3. Fredningsnævnet kan tillade anbringelse af
reklamer og propagandaskilte på væddeløbsbaner, kaproningsbaner og lignende
samt undtagelsesvis i færgehavne.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
udformning, placering, belysning m.v. for sådanne reklamer vedrørende
næringsdrift eller virksomhed, som anbringes i umiddelbar tilknytning til
næringsdriften eller virksomheden.
Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler, hvorefter
det i nærmere angivet omfang tillades at anbringe reklamer på både.
Stk. 6. Bestemmelserne i denne paragraf om
friluftsreklamer finder anvendelse på alle plakater, afbildninger,
fritstående skilte, lysreklamer og andre indretninger i reklameøjemed samt
bygninger, der kun indeholder udstillings- eller demonstrationslokaler.
Stk. 7. Fredningsnævnet kan i særlige tilfælde tillade
opførelse af de i stk. 6 nævnte bygninger.
Kapitel X
Klager m.v vedrørende afgørelser efter
kapitel VI-IX
§ 58. Fredningsnævnets afgørelser efter kapitlerne
VI-IX kan påklages til overfredningsnævnet af den, der har begæret
fredningsnævnets afgørelse, vedkommende amtsråd, i hovedstadsområdet tillige
hovedstadsrådet, kommunalbestyrelsen samt anerkendte foreninger og
institutioner, jfr. § 8. Afgørelserne kan tillige påklages af
miljøministeren.
Stk. 2. Fredningsstyrelsens afgørelse efter §§ 48, 49,
stk. 1 og stk. 2 og 50, kan påklages til miljøministeren af ejendommens ejer
og bruger. Fredningsstyrelsens afgørelse efter § 48 kan påklages af de i stk.
1, 1. pkt., nævnte myndigheder m.v.
Stk. 3. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen
er meddelt den pågældende.
Stk. 4. Afgørelsen skal indeholde oplysning om, til
hvilken myndighed afgørelsen kan påklages, af hvem den kan påklages, fristen
herfor samt oplysning om reglen i stk. 5.
Stk. 5. En tilladelse eller dispensation må ikke
udnyttes før klagefristens udløb. Er klage indgivet, må tilladelsen eller
dispensationen ikke udnyttes, medmindre den opretholdes af klagemyndigheden.
Stk. 6. Klagemyndigheden påser, at den, hvem
tilladelsen eller dispensationen er meddelt, får underretning om klagen.
Stk. 7. De klageberettigede efter stk. 1 og 2 skal
skriftligt underrettes om afgørelsen.
Kapitel XI
Forskellige fredninger
§ 59. Miljøministeren kan ved bekendtgørelse foretage
fredning af plante- og dyrearter, bortset fra pattedyr og fugle, i hele
landet eller i bestemte områder.
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om kontrol
med eller helt eller delvis forbud mod transport, opbevaring, udstilling,
udbydning, salg, indførsel, udførsel, transit, udstopning, præparering og
tørring af de i stk. 1 nævnte plante- og dyrearter, herunder dele og
produkter af disse dyr og planter.
Stk. 3. Miljøministeren kan bestemme, at den, der
erhvervsmæssigt foretager eller lader foretage udstopning, præparering eller
tørring af de i stk. 1 nævnte plante- og dyrearter, skal have særlig
autorisation hertil. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for en sådan
autorisationsordning.
Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler efter stk.
2 og 3 for vilde pattedyr og fugle, der ikke forekommer i vildtlevende
tilstand her i landet.
§ 60. På statsejendom og på søterritoriet kan
ministeren ved bekendtgørelse foretage fredning til varetagelse af de i § 1
nævnte formål.
§ 60 a. Miljøministeren kan efter forhandling med
handelsministeren fastsætte regler, hvorefter sejlads med motordrevne
fartøjer, som ikke er erhvervsmæssig, og som ved støj eller på anden måde er
til gene for omgivelserne, forbydes helt eller delvis på vandløb, søer og på
søterritoriet. Bestemmelse kan træffes for hele landet eller for nærmere
angivne dele af landet eller af søterritoriet.
Stk. 2. Miljøministeren kan efter anmodning fra
vedkommende amtsråd fastsætte regler om regulering af almenhedens brug af
vandløb og søer til ikke-erhvervsmæssig sejlads.
§ 60 b. Regeringen kan indgå overenskomster med
fremmede stater om iværksættelse af fælles foranstaltninger til varetagelse
af de i § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, nævnte formål, herunder beskyttelse af
planter og dyr eller enkelte arter heraf. Sådanne overenskomster kan indgås
med virkning også for Grønland.
Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler til
opfyldelse af internationale overenskomster, der afsluttes i henhold til stk.
1. For Grønlands vedkommende fastsættes disse regler dog af ministeren for
Grønland.
§ 61. Ministeren kan erhverve arealer til det
offentlige til varetagelse af de i § 1 nævnte formål.
Kapitel XII
Andre bestemmelser
§ 62. Amtsrådet, i hovedstadsområdet hovedstadsrådet,
påser overholdelsen af denne lov og af de forskrifter, der er fastsat i
medfør af loven, samt af fredningsbestemmelser. Miljøministeren kan dog
bestemme, at tilsynet udøves af en anden myndighed.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden, jfr. stk. 1, påser, at
påbud og forbud efter denne lov efterkommes, og at vilkår fastsat i
tilladelser eller i fredningsbestemmelser overholdes.
Stk. 3. Bliver tilsynsmyndigheden, jfr. stk. 1,
opmærksom på et ulovligt forhold, skal tilsynsmyndigheden søge forholdet
lovliggjort, medmindre der er tale om forhold af ganske underordnet
betydning.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal foretage indberetning
til tilsynsmyndigheden, jfr. stk. 1, når kommunalbestyrelsen får kendskab til
et ulovligt forhold.
Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler
for udøvelsen af tilsynsvirksomheden.
§ 62 a. Miljøministeren kan fastsætte regler om pleje
af fredede områder.
§ 63. På fremmed ejendom må der ikke uden ejerens
tilladelse henkastes eller anbringes affald eller lignende.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler, hvorefter
hensættelse af bestemte grupper af større kasserede genstande, herunder
biler, forbydes uden for bebyggelsesarealer.
§ 64. Betingelser, de knyttes til tilladelser eller
godkendelser i henhold til loven eller forskrifter udfærdiget i medfør af
loven er bindende for ejer og indehaver af andre rettigheder over ejendommen
uden hensyn til, hvornår en sådan ret er stiftet. Betingelsen kan tinglyses
på ejendommen.
§ 64 a. Tilladelse, der er meddelt af fredningsnævnet
eller overfredningsnævnet i henhold til kapitel VI eller § 53, bortfalder,
såfremt den ikke er udnyttet inden 5 år fra tilladelsens meddelelse. Dette
gælder også andre tilladelser samt dispensationer, der er meddelt efter denne
lov eller forskrifter udstedt i henhold til loven, en fredningskendelse eller
en fredningsbestemmelse. Tilladelser m.v. skal indeholde oplysning herom.
§ 64 b. (* 1) Byggetilladelse efter byggeloven må
ikke meddeles til byggearbejder, der nødvendiggør en tilladelse eller
dispensation i henhold til denne lov eller de i medfør af loven udfærdigede
forskrifter eller fredningsbestemmelser o.lign., før tilladelsen m.v. er
givet, og klagefristen er udløbet, uden at klage er iværksat.
§ 65. Fredningsmyndighederne kan mod forevisning af
behørig legitimation og så vidt muligt efter forudgående meddelelse til
ejeren eller brugeren foretage besigtigelse på vedkommende ejendom.
Stk. 2. Besigtigelsen kan foretages uden tilkaldelse af
sagens parter.
Stk. 3. Miljøministeren eller den, han bemyndiger
hertil, kan uden retskendelse mod forevisning af legitimation og så vidt
muligt efter forudgående meddelelse foretage eftersyn af en
erhvervsvirksomhed med henblik på at påse overholdelsen af regler, fastsat
efter § 59 eller § 60 b, stk. 2. Politiet yder om fornødent bistand til at
opnå adgang til den pågældende erhvervsvirksomhed efter regler, der
fastsættes efter forhandling mellem miljøministeren og justitsministeren.
Fredningsstyrelsen m.v.
§ 65 a. Miljøministeren kan bemyndige
fredningsstyrelsen eller en tilsvarende institution under ministeriet til at
udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til
at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk.
1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.
§ 65 b. Fredningsstyrelsen yder faglig rådgivning og
anden bistand til miljøministeren og andre myndigheder i spørgsmål vedrørende
naturfredning.
Stk. 2. Fredningsstyrelsen skal holde sig orienteret om
naturfredningsinteressernes varetagelse i landets forskellige dele. Styrelsen
skal holde sig orienteret om den til enhver tid værende faglige viden på
området og kan iværksætte forsknings- og undersøgelsesprojekter af betydning
for naturfredningsinteressernes varetagelse.
Stk. 3. Fredningsstyrelsen forestår vejlednings- og
informationsvirksomhed om naturfredningsspørgsmål over for andre myndigheder
og private.
§ 65 c. Amtsrådet, i hovedstadsområdet dog
hovedstadsrådet, opretter en fredningsadministration under en
amtsfredningsinspektør eller tilsvarende stilling.
Stk. 2. Den pågældende bistår amtsrådet, henholdsvis
hovedstadsrådet, ved udøvelsen af dets beføjelser i henhold til
naturfredningsloven samt i forbindelse med andre afgørelser, der berører
fredningsmæssige interesser.
Kapitel XIII
Straffe-, ikrafttrædelses- og overgangs
bestemmelser
§ 66. Med bøde straffes den, der:
1) overtræder §§ 16, stk. 1, 43, stk. 1-3, 43 a, stk. 1, 43 b, stk. 1,
46, stk. 1 og 5, 47, stk. 1, 47 a, stk. 1, 47 b, 48, 49, stk. 1-3, 53, stk.
1, 54, stk. 1, 2. og 3. pkt. samt stk. 5, 55, stk. 3 og 4, 56, stk. 1, 3. og
4. pkt., 57, stk. 1, 58, stk. 5, og 63,
2) handler i strid med en fredningskendelse eller en
fredningsbestemmelse,
3) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse eller godkendelse
i henhold til loven eller forskrifter, der er udstedt i medfør af loven, en
fredningskendelse eller en fredningsbestemmelse,
4) overtræder forbud, der er nedlagt efter § 11,
5) undlader at efterkomme et påbud, der er udstedt i henhold til loven,
forskrifter fastsat i medfør af loven, en fredningskendelse eller en
fredningsbestemmelse,
6) hindrer almenhedens ret til færdsel, ophold og badning i henhold til
kapitel VIII,
7) overtræder forbud fastsat i henhold til §§ 54, stk. 4, 55, stk. 1, 2.
pkt. og stk. 5, 1. pkt. samt 56, stk. 2, 2. pkt.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i henhold til
loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at straffen
kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år for den, der forsætligt eller
ved grov uagtsomhed
1) overtræder bestemmelser om fredning udstedt efter § 59, stk. 1, eller
om forbud udstedt efter § 59, stk. 2, eller § 59, stk. 4, jfr. stk. 2, eller
2) overtræder bestemmelser om fredning eller om forbud mod transport,
opbevaring, udstilling, udbydning, salg, indførsel, udførsel, transit,
udstopning, præparering og tørring, udstedt efter § 60 b, stk. 2.
Stk. 4. Sagerne behandles som politisager. Retsmidlerne
i retsplejelovens kapitel 72 og 73 kan anvendes i samme omfang som i
statsadvokatsager.
Stk. 5. Miljøministeren bestemmer, hvorledes der
forholdes med dyr og planter, herunder dele og produkter heraf, der er
konfiskeret i forbindelse med overtrædelse af loven eller af regler fastsat i
medfør af loven.
Stk. 6. For overtrædelse, der er begået af et
aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som
sådant bødeansvar.
Stk. 7. Forældelsesfristen for strafansvar for
overtrædelse som nævnt i stk. 1, nr. 1-3, bortset fra § 16, stk. 1 og § 63,
er 5 år.
§ 67. Den til enhver tid værende ejer af en ejendom
er forpligtet til at berigtige retsstridige forhold, medmindre vedkommende
myndighed under særlige omstændigheder gør undtagelse herfra.
Tilsynsmyndigheden, jfr. § 62, stk. 1, kan på ejerens bekostning lade et
påbud om at berigtige et ulovligt forhold tinglyse på ejendommen. Når
forholdet er berigtiget, skal vedkommende myndighed lade påbuddet aflyse fra
tingbogen.
Stk. 2. Når et ved dom meddelt påbud om at berigtige et
ulovligt forhold ikke efterkommes inden for den i dommen fastsatte frist og
inddrivelse af tvangsbøder ikke kan antages at føre til, at den pågældende
efterkommer påbuddet, kan vedkommende myndighed foretage det fornødne til
forholdets berigtigelse på ejerens bekostning.
Stk. 3. Når et af vedkommende myndighed meddelt påbud
om at berigtige et ulovligt forhold ikke efterkommes rettidigt og forholdet
frembyder fare for opretholdelsen af tilstanden af et område eller af dyr og
planter, der er beskyttet i medfør af loven, kan myndigheden uanset reglerne
i stk. 1 og 2 straks lade de pågældende arbejder udføre på ejerens
bekostning. Politiet yder om fornødent bistand hertil efter regler, der
fastsættes efter forhandling mellem miljøministeren og justitsministeren.
Stk. 4. Såfremt vilde dyr og planter er indført i strid
med forskrifter udstedt i medfør af § 59, stk. 2, jfr. stk. 4, eller § 60 b,
stk. 2, og dette medfører udgifter, herunder til transport af det ulovligt
indførte til oprindelses- eller afsenderlandet, skal sådanne udgifter for
alle rimelige foranstaltninger bæres af den, der har foretaget indførslen, og
af den, for hvem indførslen er foretaget.
§ 68. Loven træder i kraft den 1. oktober 1969.
Bestemmelserne i §§ 33 og 54, stk. 3, 2. pkt., træder i kraft 1. april 1970.
Stk. 2. Følgende love og bestemmelser ophæves:
1) lov nr. 140 af 7. maj 1937 om naturfredning,
2) lov nr. 94 af 7. april 1936 om reservater for pattedyr og fugle,
3) § 4, stk. 4, i lov om udstykning og sammenlægning m.m. af faste
ejendomme, jfr. lovbekendtgørelse nr. 119 af 10. april 1967.
§ 69. Lov nr. 140 af 7. maj 1937 finder anvendelse på
fredningssager, der i henhold til nævnte lovs kapitel III er rejst inden den
1. oktober 1969.
Stk. 2. Kendelse om begrænsninger i almenhedens færdsel
på strandbredden truffet i henhold til § 23, stk. 3, i lov nr. 140 af 7. maj
1937 bevarer deres gyldighed, indtil fredningsnævnet eller
overfredningsnævnet træffer anden bestemmelse.
Stk. 3. (Overgangsbestemmelse, udeladt).
Stk. 4. (Overgangsbestemmelse, udeladt).
Stk. 5. De bekendtgørelser om videnskabelige
reservater, der er udstedt i henhold til den hidtidige lovgivning, forbliver
i kraft og kan forlænges, indtil de ophæves, eventuelt i forbindelse med, at
reservaterne fredes efter denne lovs kapitel III.
§ 70. (Overgangsbestemmelse, udeladt).
§ 71. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland,
jfr. dog § 60 b.
Lov nr. 284 af 7. juni 1972 om ændring af lov om naturfredning, der ændrer
§§ 1, 7, 31, 37, 38, 43, 46, 47, 47 a, 57 og 66 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. september 1972.
Stk. 2. De hidtil gældende regler finder anvendelse på
fredningssager, der er rejst inden 1. september 1972.
Lov nr. 297 af 26. juni 1975 om ændring af lov om naturfredning, der
ændrer §§ 11, 14, 22, 25, 32, 34, 36-40, 43-47 a, 57, 58, 60 a, 60 b, 63-66,
69 og 71, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1975.
Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 11
og nr. 28, fastsættes af miljøministeren. Ministeren fastsætter samtidig de
nødvendige overgangsregler. Tilsvarende gælder med hensyn til § 1, nr. 14.
Stk. 3. (Overgangsbestemmelse, udeladt).
Stk. 4. (Overgangsbestemmelse, udeladt).
Stk. 5. (Overgangsbestemmelse, udeladt).
Stk. 6. Bestemmelsen i § 64 a finder anvendelse også på
tilladelser, der er meddelt før 1. juli 1975, dog således, at sådanne
tilladelser ikke bortfalder før 1. juli 1980, medmindre de på andet grundlag
må anses for at være bortfaldet før dette tidspunkt.
Stk. 7. (Overgangsbestemmelse, udeladt).
Lov nr. 219 af 24. maj 1978 om ændring af lov om naturfredning, der ændrer
§§ 2-6, kapitel III-V, §§ 47 og 47 a, kapitel VIII-X, §§ 59, 60 a, 60 b,
64-65 c, og 66 indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1979, jfr.
dog stk. 2-6.
Stk. 2. Lov nr. 595 af 13. november 1940 om stianlæg
m.v. i Københavnsegnens grønne områder (stiloven) ophæves efter
miljøministerens bestemmelse. Miljøministeren kan samtidig fastsætte regler
vedrørende de med hjemmel i stiloven pålagte servitutter og den fremtidige
administration heraf.
Stk. 3. Bestemmelser om påtaleret i fredningskendelser
og -deklarationer efter den tidligere lovgivning samt i overenskomster om
fredning, indgået for fredningsnævn, ophæves.
Stk. 4. Bestemmelsen i § 64 a, 2. pkt. anvendes også på
tilladelser eller dispensationer, der er meddelt før 1. januar 1979. De
bortfalder imidlertid ikke før 1. januar 1984, medmindre de på andet grundlag
må anses for at være bortfaldet før dette tidspunkt.
Stk. 5. Forbud nedlagt efter § 40 bevarer deres
gyldighed - og overtrædelse heraf kan straffes efter de hidtil gældende
regler - indtil forbuddet udløber.
Stk. 6. Sager om etablering af de i § 43, stk. 1, nr. 1
og nr. 2, nævnte oplagspladser, lossepladser samt pelsdyrfarme, som før 1.
januar 1979 er modtaget i fredningsplanudvalget, færdigbehandles af
vedkommende amtsråd, i hovedstadsområdet hovedstadsrådet, efter de hidtil
gældende regler.
§ 3
Stk. 1. Miljøministeren kan vedrørende de pligter og
beføjelser, der i fredningskendelser, -overenskomster, -deklarationer o.lign.
er henlagt til fredningsplanudvalget
1) fastsætte nærmere regler om den fremtidige varetagelse af beføjelserne
og pligterne samt
2) bestemme, hvilke fredningsmyndigheder der skal varetage beføjelser og
pligter i henhold til særlige fredningskendelser m.v.
Stk. 2. De beføjelser, der er tillagt
fredningsplanudvalgene ved konfirmerede fundatser for legater, fonde m.v.,
udøves af fredningsstyrelsen, medmindre miljøministeren træffer anden
bestemmelse.
§ 4
Stk. 1. Amtsrådet, i hovedstadsområdet dog
hovedstadsrådet, indtræder i vedkommende fredningsplanudvalgs sted i de
fredningssager, der er rejst af fredningsplanudvalget før 1. januar 1979.
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler
om, i hvilket omfang lovens regler skal finde anvendelse på fredningssager,
der er rejst før 1. januar 1979.
Stk. 3. Miljøministeren kan i øvrigt fastsætte nærmere
overgangsregler.
Lov nr. 208 af 25. maj 1983 om ændring af lov om naturfredning, der ændrer
§§ 43, stk. 4, 1. pkt., 43 a, 43 b, 45, 47 b og 66, stk. 1, indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1984.
Lov nr. 250 af 23. maj 1984 om ændring af forskellige miljø- og
planlægningslove, der, jfr. lovens § 7, ændrer §§ 43, stk. 4, 1. pkt., 59,
stk. 2, 62, 62 a, 65, stk. 3, 66, stk. 3-5, 67, stk. 1, og stk. 3-4, og
ophæver § 64 b (jfr. lovens § 7, nr. 5) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 13
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1984.
Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 4, nr. 1,
§ 5, nr. 1, § 7, nr. 5, og § 8, nr. 1, fastsættes af miljøministeren.
Lov nr. 281 af 6. juni 1984 om ændring af lov om naturfredning, der ændrer
§ 7 a, kapitel VII samt §§ 58, stk. 2, 65 a, stk. 3, og 66, stk. 1,
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1984.
Miljøministeriet, den 10. oktober 1984
Christian Christensen
/ Marianne Christensen
Officielle noter
(* 1) § 64 b ophæves efter miljøministerens bestemmelse om ikrafttrædelse
af § 7, nr. 5, i lov nr. 250 af 23. maj 1984 om ændring af forskellige miljø-
og planlægningslove, jfr. samme lovs § 13, stk. 2, der er gengivet bagest i
denne bekendtgørelse.
Lignende dokumenter
- Cirkulære nr. 1 om fredningsplanlægning m.v. (Til samtlige amtsråd, hovedstadsrådet og samtlige kommunalbestyrelser) Retsinformation · 16. april 1980
- 1991 LSF 70 FORSLAG TIL LOV OM NATURBESKYTTELSE Retsinformation · 3. januar 1992
- Kontradiktion i sag om rørlægning af et vandløb Retsinformation · 8. marts 2019
- 1987 LSF 214 FORSLAG TIL LOV OM STØTTE TIL NATURBEVARING, NATURGENOPRETNING, STATSLIG SKOVTILPLANTNING OG FRILUFTSLIV Retsinformation · 21. maj 1988
- Bekendtgørelse om fredning af søterritoriet ud for Øleåens og Læsåens udmundinger på Bornholm Retsinformation · 28. juli 1984
- 1990 LSF 105 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM NATURFREDNING Retsinformation · 30. januar 1991