Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af Lov om naturfredning (Naturfredningsloven)

Ikke gældende siden 19. august 1992 LBK nr 530 af 10/10/1984LovbekendtgørelseMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri30. oktober 1986

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 137 afgørelser

Klagenævn (Nævnenes Hus) 124, Retsinformation 12, Domsdatabasen 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af Lov om naturfredning

(Naturfredningsloven)

Herved bekendtgøres lov nr. 314 af 18. juni 1969 om

naturfredning, jfr. lovbekendtgørelse nr. 435 af 1. september 1978, med de

ændringer der følger af lov nr. 208 af 25. maj 1983, lov nr. 250 af 23. maj

1984 og lov nr. 281 af 6. juni 1984.

Kapitel I

Formål

§ 1. Ved denne lov tilstræbes at værne Danmarks natur

og landskabelige værdier og i videst muligt omfang at give befolkningen

mulighed for at nyde godt af disse.

Stk. 2. De beføjelser, som loven hjemler, skal særlig

anvendes til:

1) at bevare og pleje større landskaber og andre områder, som på grund af

deres landskabelige værdi eller beliggenhed har væsentlig betydning for

almenheden.

2) at bevare og pleje områder, planter og dyr samt geologiske dannelser,

hvis bevarelse af naturvidenskabelige, undervisningsmæssige eller historiske

hensyn er af væsentlig interesse,

3) at åbne adgang til at færdes og opholde sig i naturen på steder, hvor

dette er af væsentlig betydning for befolkningens friluftsliv,

4) at bidrage til, at det menneskelige miljø ikke forringes gennem

forurening.

Kapitel II

Fredningskredse og fredningsmyndigheder

Fredningskredse

§ 2. Hver amtskommune samt Københavns og

Frederiksberg kommuner tilsammen udgør en fredningskreds.

Stk. 2. Miljøministeren kan bestemme, at en amtskommune

skal deles i flere fredningskredse.

Læs alt

Fredningsnævn

§ 3. For hver fredningskreds nedsættes et

fredningsnævn bestående af en formand og 2 andre medlemmer. Formanden, der

skal være dommer, beskikkes af ministeren. De 2 andre medlemmer vælges af

henholdsvis amtsrådet, i hovedstadsområdet dog af hovedstadsrådet, og

vedkommende kommunalbestyrelse.

Stk. 2. For hvert af medlemmerne beskikkes eller vælges

en suppleant efter reglerne i stk. 1. Suppleanten for formanden kan være en

dommerfuldmægtig. Det af et kommunalt råd valgte medlem og suppleanten for

dette må ikke begge være medlem af vedkommende råd. Omfatter sagen en

ejendom, der tilhører vedkommende kommune, må alene den person, der ikke er

medlem af rådet, deltage i sagens behandling.

Stk. 3. Samtlige beskikkelser og valg gælder for 4 år.

Nyvalg af medlemmer og suppleanter i løbet af 4 års perioden gælder dog kun

indtil denne periodes udløb.

Stk. 4. Angår en fredningssag et område, der er

beliggende i 2 eller flere fredningskredse, henviser ministeren sagen til et

af nævnene, der efter ministerens bestemmelse kan suppleres med et eller

flere kommunale medlemmer af det eller de andre nævn.

Stk. 5. Alle udgifter vedrørende fredningsnævnene

afholdes af vedkommende amtsråd, i hovedstadsområdet dog af hovedstadsrådet.

For deltagelse i fredningsnævnenes møder ydes der medlemmerne diæter og

befordringsgodtgørelse. Ligger det sted, som sagen angår, i flere

amtskommuner, træffer fredningsnævnet bestemmelse om udgiftsfordelingen.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte en forretningsorden

for fredningsnævnene, og kan fastsætte nærmere regler for samarbejdet med

andre myndigheder, og i hvilken rækkefølge andre myndigheder skal inddrages i

sagsbehandlingen.

Overfredningsnævnet

§ 4. Overfredningsnævnet består af en formand og et

antal andre medlemmer. Formanden skal have juridisk embedseksamen. Af de

andre medlemmer vælger hvert af de partier, der er repræsenteret i

finansudvalget, 1 medlem, medens 2 vælges af højesteret blandt rettens

medlemmer.

Stk. 2. Ministeren kan beskikke en eller flere

suppleanter for formanden. For de andre medlemmer vælges en suppleant efter

reglerne i stk. 1. Suppleanterne for de medlemmer, der vælges af højesteret,

skal være højesteretsdommere eller opfylde de almindelige betingelser for

udnævnelse til højesteretsdommer.

Stk. 3. De af partierne og højesteret foretagne valg

gælder for 4 år. Nyvalg af medlemmer og suppleanter i løbet af 4 års perioden

gælder dog kun indtil denne periodes udløb. Når et parti ikke længere er

repræsenteret i finansudvalget, udtræder det pågældende medlem og hans

suppleant af overfredningsnævnet.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte en forretningsorden

for overfredningsnævnet.

Taksationskommissionen

§ 5. Taksationskommissionen består af 3 medlemmer.

Formanden og det ene af de andre medlemmer beskikkes af ministeren. Formanden

skal have juridisk embedseksamen. Det tredje medlem vælges af vedkommende

amtsråd, for hovedstadsområdet dog af hovedstadsrådet.

Stk. 2. For hvert af medlemmerne beskikkes eller vælges

en suppleant efter reglerne i stk. 1.

Stk. 3. Samtlige beskikkelser og valg gælder for 4 år.

Nyvalg af medlemmer og suppleanter i løbet af 4 års perioden gælder dog kun

indtil denne periodes udløb.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte en forretningsorden

for taksationskommissionen.

Amtsrådet og hovedstadsrådet

§ 6. Amtsrådet, i hovedstadsområdet dog

hovedstadsrådet, yder efter anmodning bistand til fredningsnævnet,

overfredningsnævnet og taksationskommissionen.

Naturfredningsrådet

§ 7. Naturfredningsrådet består af 10 medlemmer, der

skal have naturvidenskabelig indsigt. Ministeren beskikker medlemmerne efter

indstilling fra universiteternes naturvidenskabelige fakulteter, Den kgl.

Veterinær- og Landbohøjskole, Danmarks Geologiske Undersøgelse og eventuelt

andre videnskabelige institutioner. Ministeren kan fastsætte de nærmere

regler herfor.

Stk. 2. Beskikkelserne gælder for 4 år.

Stk. 3. Rådets formand beskikkes af ministeren blandt

medlemmerne.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte en forretningsorden

for rådet.

Fortidsminderådet

§ 7 a. Fortidsminderådet består af 7 medlemmer, der

skal have arkæologisk indsigt. Ministeren beskikker formanden og de øvrige

medlemmer efter forelæggelse for rigsantikvaren og fredningsstyrelsen.

Ministeren kan fastsætte de nærmere regler herfor.

Stk. 2. Beskikkelserne gælder for 4 år.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte en forretningsorden

for rådet.

Anerkendte foreninger og institutioner

§ 8. Miljøministeren kan meddele anerkendelse til

foreninger og institutioner, der virker for gennemførelse af lovens formål.

§ 9. (Ophævet).

Kapitel III

Fredning

Oversigt

§ 10. Efter reglerne i dette kapitel kan der

foretages fredning til gennemførelse af de i § 1, stk. 2, nævnte formål.

Stk. 2. Fredning af et område sker ved fastsættelse af

fredningsbestemmelser som nævnt i § 18.

Stk. 3. For det tab, som en fredning påfører en ejer,

bruger eller anden indehaver af en rettighed over en fredet ejendom, ydes der

erstatning efter reglerne i §§ 19 og 23-24.

Foreløbigt forbud

§ 11. Miljøministeren eller amtsrådet, i

hovedstadsområdet dog hovedstadsrådet, kan nedlægge forbud mod, at der

retligt eller faktisk etableres forhold, som strider mod en påtænkt fredning.

Forbudet er gældende, indtil der er foretaget bekendtgørelse i Statstidende

om fredningssagens rejsning, jfr. § 15, dog længst i et år. Forbudet skal

tinglyses på den pågældende ejendom. Tinglysningen er uden betydning for

forbudets gyldighed.

Foreløbigt forslag til fredningsbestemmelser

§ 12. Det påhviler den, der agter at rejse en

fredningssag, jfr. § 13, at offentliggøre et foreløbigt fredningsforslag for

området. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om offentliggørlsen og

om, i hvilken udstrækning og på hvilken måde der skal gives særskilt

underretning til myndigheder og til ejere og brugere, der berøres af sagen.

Rejsning af fredningssag

§ 13. Fredningssag kan rejses af et ministerium,

vedkommende amtsråd, i hovedstadsområdet tillige hovedstadsrådet, vedkommende

kommunalbestyrelse eller en efter § 8 anerkendt forening eller institution.

Stk. 2. Fredningssag rejses ved indsendelse til

fredningsnævnet af et fredningsforslag, der omfatter fredningsbestemmelser

for et nærmere angivet område og en redegørelse for forslagets baggrund.

Afvisning af fredningssag

§ 14. Fredningsnævnet kan beslutte at afvise sagen,

hvis nævnet finder, at der ikke eller ikke for tiden kan blive tale om

fredning af det pågældende område.

Stk. 2. Fredningsnævnet bekendtgør en beslutning efter

stk. 1 i de dagblade, der udkommer på egnen. Den, der har rejst sagen, giver

underretning om sagens afvisning til dem, der har modtaget særskilt

underretning i henhold til § 12.

Stk. 3. Fredningsnævnets beslutninger efter stk. 1, kan

påklages til overfredningsnævnet af de i § 13, stk. 1, nævnte myndigheder

m.v. Klagefristen er 4 uger fra den dag, beslutningen er meddelt den

pågældende.

Fredningsnævnets bekendtgørelse af

sagens rejsning

§ 15. Hvis sagen ikke afvises efter § 14, bekendtgør

fredningsnævnet sagens rejsning i Statstidende og de dagblade, der udkommer

på egnen. Endvidere giver fredningsnævnet særskilt underretning herom og om

de foreslåede fredningsbestemmelser i det mindste til ejerne og brugerne af

de ejendomme, der helt eller delvis er omfattet af bestemmelserne.

Stk. 2. Nærmere regler til supplering af stk. 1, kan

fastsættes i forretningsordenen for fredningsnævn.

Retsvirkningerne af bekendtgørelsen

§ 16. Når der har fundet bekendtgørelse sted i

Statstidende, må der ikke foretages noget, som strider imod de foreslåede

fredningsbestemmelser.

Stk. 2. Fredningsnævnet kan efter ansøgning meddele

dispensationer fra stk. 1.

Stk. 3. Fredningsnævnets afgørelser efter stk. 2, kan

påklages til overfredningsnævnet af den, der har ansøgt om dispensationen, og

den, der har rejst fredningssagen. Overfredningsnævnet kan udsætte afgørelsen

af klagesagen, indtil fredningssagen er endeligt afgjort.

Stk. 4. Bestemmelserne om klage i § 58, stk. 3-7,

finder tilsvarende anvendelse på afgørelser efter stk. 2.

Fredningsnævnets behandling af sagen

§ 17. Fredningsforslaget drøftes på mindst et

almindeligt møde, hvis afholdelse bekendtgøres af fredningsnævnet i et eller

flere af de dagblade, der udkommer på egnen. Til et almindeligt møde indbydes

ved særskilte breve i det mindste:

1) ejerne og brugerne af ejendomme, der er omfattet af forslaget,

2) de offentlige myndigheder, for hvem forslaget har særlig interesse,

3) de foreninger o.lign., der over for fredningsnævnet har fremsat

skriftlig anmodning om at blive holdt underrettet om fredningsforslag, samt

4) andre, hvis de over for fredningsnævnet har fremsat anmodning om at

blive indbudt til møde i den pågældende sag.

Stk. 2. Fredningsnævnet kan indkalde de enkelte i sagen

interesserede ejere, brugere, rettighedshavere, myndigheder og foreninger

o.lign. til yderligere møder til behandling af særlige spørgsmål i sagen. Et

sådant møde skal afholdes efter begæring herom.

Stk. 3. Krav om erstatning i anledning af fredningen

kan fremsættes under et møde eller skriftligt over for fredningsnævnet.

Stk. 4. Under sagens behandling foretager

fredningsnævnet besigtigelse af det område, der foreslås fredet.

Stk. 5. Fredningsnævnets behandling af en fredningssag

afsluttes med, at nævnet træffer afgørelse om, hvorvidt fredningen skal

gennemføres, idet nævnet i så fald fastlægger fredningens geografiske

udstrækning og fastsætter nærmere fredningsbestemmelser for området, jfr. §

18, samt afgør erstatningsspørgsmålene, jfr. § 19.

Stk. 6. Nærmere regler om nævnets behandling af

fredningssager kan fastsættes i forretningsordenen for fredningsnævn.

Fredningsbestemmelser

§ 18. Fredningsbestemmelser skal indeholde en

udtrykkelig angivelse af fredningens formål.

Stk. 2. Fredningsbestemmelser kan gå ud på bevarelse af

den nuværende tilstand, således at f.eks. yderligere dyrkning, beplantning,

indgreb over for plante- og dyreliv, gravning eller bebyggelse af enhver art

eller af visse arter fremtidig forbydes. Fredningsbestemmelser kan endvidere

indeholde forskrifter om, hvorledes det fredede areal fremtidig må anvendes,

herunder også bestemmelser om forbud mod færdsel på arealet og om, at visse

former for anvendelse kræver forudgående tilladelse. I særlige tilfælde kan

det bestemmes, at eksisterende beplantninger, bebyggelser eller andre

indretninger skal fjernes.

Stk. 3. Ud fra hensynet til befolkningens friluftsliv

kan fredningsbestemmelserne give almenheden ret til brug af bestemte arealer

til færdsel, ophold eller lignende. Fredningsnævnet kan udfærdige et

ordensreglement, der bekendtgøres ved opslag på stedet.

Stk. 4. Fredningsbestemmelser kan indeholde

retningslinjer for udførelsen af anlægs- og plejearbejder til virkeliggørelse

af fredningens formål og kan i særlige tilfælde indeholde påbud om udførelse

af nærmere angivne foranstaltninger.

Stk. 5. I forbindelse med fastsættelsen af bestemmelser

efter stk. 2-4 kan det bestemmes, at en ejendom eller en del af en ejendom

skal afstås til det offentlige.

Erstatning

§ 19. Fredningsnævnet fastsætter erstatning til

ejere, brugere og andre indehavere af rettigheder over de fredede ejendomme

for det tab, som fredningen påfører dem. Erstatning til andre end ejere og

brugere kan kun tilkendes, hvis krav om erstatning er fremsat efter reglerne

i § 17, stk. 3.

Stk. 2. Rettes et påbud efter § 18, stk. 4, til en

offentlig myndighed, bestemmer fredningsnævnet, om der i den anledning skal

ydes erstatning og med hvilket beløb.

Stk. 3. Gennemføres fredningen ikke, kan der efter

anmodning ydes en godtgørelse til private ejere, brugere eller andre

rettighedshavere i anledning af tab ved ikke at have kunnet udnytte

ejendommen som hidtil i tiden mellem den i § 15 nævnte bekendtgørelse i

Statstidende og opgivelsen af fredningen.

Stk. 4. Erstatningsbeløb forrentes fra datoen for

fredningsnævnets afgørelse, og indtil beløbet kan hæves, med en årlig rente,

der er 1 pct. højere end den af Danmarks Nationalbank fastsatte diskonto.

Under særlige omstændigheder kan der fastsættes et andet begyndelsestidspunkt

for forrentningen.

Fredningsnævnets bekendtgørelse af

sagens afgørelse

§ 20. Fredningsnævnet foretager bekendtgørelse om

sagens afgørelse i Statstidende og de dagblade, der udkommer på egnen.

Stk. 2. Fredningsbestemmelserne sendes til enhver, der

under sagen har givet møde for nævnet eller fremsat ønske om underretning om

sagens afgørelse. Fredningsbestemmelserne skal dog i det mindste sendes til

dem, der efter § 15, stk. 1, har fået særskilt underretning om sagens

rejsning.

Stk. 3. Går fredningsnævnets afgørelse ud på, at der

ikke skal gennemføres fredning, sendes underretning herom til de i stk. 2

nævnte.

Stk. 4. Afgørelsen af erstatningsspørgsmålene sendes i

det mindste til enhver, hvis erstatningskrav er påkendt.

Stk. 5. Nærmere regler om nævnets bekendtgørelse og

underretning om afgørelser i fredningssager kan fastsættes i

forretningsordenen for fredningsnævn.

§ 21. Fredningsnævnet lader fredningsbestemmelser

tinglyse på de pågældende ejendomme.

Retsvirkningerne af fredning

§ 22. Når der er foretaget bekendtgørelse i

Statstidende efter § 20, stk. 1, skal fredningsbestemmelserne overholdes af

alle og enhver. Fra samme tidspunkt er fredningsbestemmelserne bindende for

ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til,

hvornår retten er stiftet.

Stk. 2. Hvis der ved fredningen sker afståelse efter §

18, stk. 5, bortfalder alle rettigheder til eller over det afståede,

medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde. Ved afståelse af en del af

en ejendom påhviler det vedkommende myndighed snarest at lade arealet

udstykke og afholde de dermed forbundne udgifter.

Erstatningens udbetaling

§ 23. Miljøministeriet foranlediger, at tilkendte

erstatninger udbetales, og drager omsorg for den delvise refusion efter § 24.

En erstatning kan først kræves udbetalt, når det er endelig afgjort, om

fredningen skal gennemføres, jfr. §§ 32 og 33.

Stk. 2. Når panterettigheder i det afståede bortfalder,

jfr. § 22, stk. 2, kan udbetaling af erstatning for afståelsen kun ske til

ejeren med panthaverens samtykke. Dette gælder dog ikke, hvor fredningsnævnet

eller overfredningsnævnet skønner, at afståelsen ikke medfører forringelse af

pantsikkerheden.

Erstatningsfordeling

§ 24. Staten betaler tre fjerdedele af

fredningserstatningen. Den sidste fjerdedel betales af det pågældende

amtsråd, i hovedstadsområdet dog af hovedstadsrådet. Ligger det fredede

område i flere amtskommuner, træffer fredningsnævnet eller

overfredningsnævnet bestemmelse om fordelingen af den sidste fjerdedel.

Stk. 2. Overfredningsnævnet kan med to tredjedeles

flertal bestemme, at staten skal betale indtil ni tiendedele af erstatningen.

Bestemmelse herom kan kun træffes, hvis fredningen medfører store udgifter og

skønnes at have national betydning.

Stk. 3. Ved fredninger, der hovedsagelig har betydning

for en kommune, kan fredningsnævnet eller overfredningsnævnet bestemme, at

kommunen helt eller delvis skal betale den del af fredningserstatningen, som

efter stk. 1 påhviler staten, eller gøre fredningens gennemførelse afhængig

af, at kommunen helt eller delvis betaler denne andel.

Forelæggelse for overfredningsnævnet

§ 25. Når erstatningen i anledning af en fredning

overstiger 100.000 kr., forelægger fredningsnævnet afgørelserne i

fredningssagen for overfredningsnævnet til efterprøvelse.

Klage over fredningsnævnets afgørelse

af fredningssagen

§ 26. Fredningsnævnets afgørelser i fredningssager

kan påklages til overfredningsnævnet af enhver, som efter § 20 skal

underrettes særskilt om afgørelsen. Fredningsnævnets afgørelse af et

spørgsmål om erstatning og godtgørelse kan dog kun påklages af den, hvis

erstatningskrav er godkendt, af miljøministeren og vedkommende amtsråd, i

hovedstadsområdet dog hovedstadsrådet, samt af en kommunalbestyrelse, der

efter § 24, stk. 3, er pålagt at betale en del af fredningserstatningen.

Stk. 2. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen

er meddelt den pågældende.

Stk. 3. Underretningerne om sagens afgørelse skal

indeholde oplysning om reglerne i stk. 1 og 2.

Overfredningsnævnets behandling af

en fredningssag

§ 27. Forinden overfredningsnævnet træffer afgørelse

i en sag om fredning, der er påklaget efter § 14, stk. 3, eller § 26,

foretager overfredningsnævnet besigtigelse af det pågældende område og

afholder offentligt møde om sagen. Til mødet indbydes i det mindste klagerne

samt ejere og brugere, for hvem overfredningsnævnets afgørelse i klagesagen

har umiddelbar betydning.

Stk. 2. Besigtigelse kan undlades, hvis klagen angår

spørgsmål, til hvis påkendelse en besigtigelse ikke skønnes nødvendig. Det

offentlige møde kan undlades, hvis de omtvistede spørgsmål skønnes

tilstrækkeligt belyst ved det skriftlige materiale i sagen.

Stk. 3. Overfredningsnævnet kan indkalde de enkelte i

sagen interesserede ejere, brugere, rettighedshavere, myndigheder og

foreninger o.lign. til møder til behandling af særlige spørgsmål i sagen.

Stk. 4. Nærmere regler om overfredningsnævnets

behandling af fredningssager kan fastsættes i forretningsordenen for

overfredningsnævnet.

Overfredningsnævnets afgørelse

§ 28. Overfredningsnævnet kan ændre fredningsnævnets

afgørelse om fredningen, herunder fredningens geografiske udstrækning,

fredningsbestemmelserne og erstatningen. Dette gælder, uanset hvem der har

rejst fredningssagen eller påklaget fredningsnævnets afgørelse, og uanset

fredningsforslaget og de forslag og krav, der er fremført for fredningsnævnet

og overfredningsnævnet.

Stk. 2. Hvis der i henhold til § 27, stk. 2, ikke er

afholdt offentligt møde, kan overfredningsnævnet kun beslutte at udvide

fredningens omfang, efter at der på anden måde er givet de berørte lejlighed

til at udtale sig.

Stk. 3. Finder overfredningsnævnet i modsætning til

fredningsnævnet, at en foreslået fredning bør gennemføres, kan

overfredningsnævnet bestemme, at fredningsnævnet skal optage sagen til

fornyet behandling efter reglerne i § 17. Overfredningsnævnet kan endvidere

bestemme, at en af overfredningsnævnet besluttet udvidelse af fredningens

omfang skal behandles af fredningsnævnet efter reglerne i § 17.

Stk. 4. I særlige tilfælde kan overfredningsnævnet

undlade at tage stilling til et erstatningskrav, der er påkendt af

fredningsnævnet eller fremsat over for overfredningsnævnet, og forelægge

spørgsmålet for taksationskommissionen til afgørelse.

Bekendtgørelse af overfredningsnævnets

afgørelse

§ 29. Overfredningsnævnets afgørelse bekendtgøres

efter reglerne i § 20, stk. 1-4.

Stk. 2. Afgørelser af erstatningsspørgsmål skal

indeholde oplysning om reglerne i § 30, stk. 1-2.

Stk. 3. Nærmere regler om bekendtgørelse og

underretning om overfredningsnævnets afgørelser kan fastsættes i

forretningsordenerne for overfredningsnævnet og fredningsnævn.

Taksation

§ 30. Overfredningsnævnets afgørelser af

erstatningsspørgsmål kan påklages til taksationskommissionen af den, hvis

erstatningskrav er påkendt, af miljøministeren og vedkommende amtsråd,

henholdsvis hovedstadsrådet, samt af en kommunalbestyrelse, der efter § 24,

stk. 3, skal betale en del af fredningserstatningen. En afgørelse efter § 19,

stk. 2-3, eller § 24 kan dog ikke påklages.

Stk. 2. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen

er meddelt den pågældende.

Stk. 3. Taksationskommissionen kan, uanset de for denne

nedlagte påstande, tage stilling til ethvert spørgsmål om erstatningen under

forudsætning af, at parterne har haft lejlighed til at fremkomme med deres

bemærkninger dertil.

Stk. 4. Taksationskommissionens afgørelse skal

begrundes og særligt angive kommissionens stilling til de omstændigheder,

parterne har påberåbt sig.

Stk. 5. Nærmere regler om taksationskommissionens

behandling af sagen fastsættes i forretningsordenen for

taksationskommissionen.

Stk. 6. Søgsmål til prøvelse af taksationskommissionens

afgørelse skal anlægges inden 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt

pågældende. Retssag anlægges ved den ret, under hvilken ejendommen er

beliggende, og behandles i første instans ved landsret.

Stk. 7. Spørgsmål, der kan prøves af

taksationskommissionen, kan ikke indbringes for domstolene, før

taksationskommissionens afgørelse foreligger.

§ 31. Når en erstatningsberettiget til varetagelse af

sine interesser under sagens behandling har afholdt nødvendige udgifter til

sagkyndig bistand, herunder til advokat, revisor m.v., kan henholdsvis

fredningsnævnet, overfredningsnævnet og taksationskommissionen bestemme, at

der skal ydes en passende godtgørelse herfor. Afgørelser efter 1. pkt. kan

ikke påklages.

Overfredningsnævnets genoptagelse af sagen

§ 32. I særlige tilfælde kan overfredningsnævnet tage

spørgsmålet om fredningens omfang og fredningsbestemmelsernes indhold op til

fornyet behandling, når taksationskommissionens afgørelse af

erstatningsspørgsmålet foreligger, eller når spørgsmålet er afgjort ved

endelig dom.

Forelæggelse for folketingets finansudvalg

§ 33. Når staten skal betale mere end 500.000 kr. i

erstatning i anledning af en fredning, er fredningens gennemførelse afhængig

af, at folketingets finansudvalg giver tilslutning til beløbets udbetaling.

Miljøministeren afgør, om sådan tilslutning skal søges.

Stk. 2. Miljøministeren kan med tilslutning fra

folketingets finansudvalg fastsætte en højere beløbsgrænse end den i stk. 1

nævnte.

Dispensationer fra fredninger

§ 34. Dispensation fra en fredningsbestemmelse kan

meddeles, når det ansøgte ikke vil komme i strid med fredningens formål. En

dispensation meddeles af fredningsnævnet, hvis nævnets kendelse ikke har

været indbragt for overfredningsnævnet, og ellers af overfredningsnævnet

efter indstilling fra fredningsnævnet. Overfredningsnævnet kan bemyndige

fredningsnævnet til at meddele dispensationer, som efter 2. pkt. skal

meddeles af overfredningsnævnet.

Stk. 2. Fredningsnævnets afgørelser efter stk. 1, kan

påklages til overfredningsnævnet af den, der har ansøgt om dispensation, og

af de i § 13, stk. 1, nævnte myndigheder m.v. Bestemmelserne om klage i § 58,

stk. 3-7, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Nærmere regler om behandlingen af

dispensationssager kan fastsættes i forretningsordenerne for fredningsnævn og

overfredningsnævnet.

Ændringer af fredninger

§ 34 a. Videregående afvigelser fra

fredningsbestemmelser end nævnt i § 34 samt ændringer og hel eller delvis

ophævelse af fredningsbestemmelser kan kun foretages efter forslag herom fra

en af de i § 13, stk. 1, nævnte myndigheder m.v.

Stk. 2. Hvis en afgørelse efter stk. 1 medfører en

væsentlig værdiforøgelse for en ejendom, kan afgørelsen gøres betinget af, at

ejeren til statskassen indbetaler et beløb, der ikke må overstige hverken

værdiforøgelsen eller den tidligere tilkendte fredningserstatning.

Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 træffes, efter at

forslaget er behandlet efter reglerne i §§ 12, 13 og 17.

Stk. 4. Bestemmelserne i §§ 20, 21 og 26 finder

tilsvarende anvendelse. Betingelser fastsat efter stk. 2 kan dog kun påklages

af vedkommende ejer og miljøministeren.

Stk. 5. Overfredningsnævnets afgørelse vedrørende

betingelser fastsat efter stk. 2, kan påklages til taksationskommissionen af

vedkommende ejer og miljøministeren. § 58, stk. 3, 4 og 7, finder tilsvarende

anvendelse.

Kapitel IV

Fredningsplanlægning

Planlægningsgrundlaget

§ 35. Amtsrådet, i hovedstadsområdet dog

hovedstadsrådet, udfører en kortlægning, analyse og vurdering af regionens

fredningsinteresser, jfr. § 1. Miljøministeren fastsætter retningslinjer for

arbejdets udførelse.

Stk. 2. Miljøministeren kan beslutte selv at udføre de

i stk. 1, nævnte opgaver dels for særlige områder inden for regionen, dels

for hele landet for så vidt angår visse typer af fredningsinteresser.

Stk. 3. Miljøministeren udarbejder landsdækkende

oversigter over fredningsinteresserne.

Fredningsplanlægning

§ 36. Amtsrådet, i hovedstadsområdet dog

hovedstadsrådet, udarbejder på grundlag af det efter § 35 tilvejebragte

materiale en plan til varetagelse af de i § 1 nævnte interesser. Planen må

ikke være i strid med regionplanlægningen.

Stk. 2. Miljøministeren yder vejledning om og kan

fastsætte retningslinjer for planernes indhold og tilvejebringelse.

Stk. 3. Miljøministeren kan beslutte selv at udarbejde

planer til varetagelse af særlige fredningsinteresser af videnskabelig,

historisk eller rekreativ betydning. Sådanne planer indarbejdes i de i stk. 1

nævnte planer.

§ 37. Amtsrådet, i hovedstadsområdet dog

hovedstadsrådet, offentliggør forslag til den i § 36, stk. 1, nævnte plan.

Miljøministeren kan give nærmere regler for offentliggørelsen.

Stk. 2. Tidligst tre måneder efter offentliggørelsen

påbegynder amtsrådet, i hovedstadsområdet dog hovedstadsrådet, udarbejdelsen

af et endeligt forslag til plan, der fremsendes til miljøministerens

godkendelse. Planen skal være ledsaget af eventuelt modtagne

tilkendegivelser.

Stk. 3. Ministeren kan godkende planen delvis, hvis

dette findes hensigtsmæssigt og skønnes at kunne ske uden væsentlig risiko

for uheldig foregribelse af planen som helhed. I forbindelse med godkendelse

kan ministeren foretage ændringer efter forudgående forhandlinger med

amtsrådet, henholdsvis hovedstadsrådet.

§ 38. Amtsrådet, hovedstadsrådet og

kommunalbestyrelserne skal virke for planens gennemførelse ved udøvelse af

beføjelser efter denne lov.

Stk. 2. Planen angiver retningslinjer for de i stk. 1

nævnte myndigheders varetagelse af fredningshensyn ved udøvelsen af

beføjelser efter anden lovgivning.

§ 39. Godkendte planer kan ændres efter reglerne i §

37. Miljøministeren kan pålægge amtsrådet, henholdsvis hovedstadsrådet, at

udarbejde ændringsforslag til en godkendt fredningsplan og kan selv foretage

ændringer, jfr. § 36, stk. 3.

§ 40. (Ophævet).

Kapitel V

Anlæg m.v.

§ 41. (Ophævet).

Offentlige anlæg

§ 42. Offentlige anlæg uden for byer og bymæssige

bebyggelser skal placeres og udformes således, at der i videst muligt omfang

tages hensyn til landskabsbilledet og de øvrige naturfredningsmæssige

værdier.

Stk. 2. Miljøministeren kan med tilslutning af den

eller de ministre, hvorunder de pågældende anlægsarbejder hører, fastsætte

regler om, at placering og udformning af nærmere angivne kategorier af

offentlige anlæg skal godkendes af miljøministeren eller amtsrådet, i

hovedstadsområdet dog hovedstadsrådet. Bestemmelse herom kan træffes for hele

landet eller for nærmere angivne dele af landet.

Stk. 3. Miljøministeren kan efter forhandling med

vedkommende ministre give nærmere forskrifter for administrationen af den i

stk. 2 nævnte godkendelsesordning.

Stk. 4. Miljøministeren kan efter forhandling med

vedkommende ministre give nærmere forskrifter for samarbejdet mellem

amtsrådet og hovedstadsrådet og andre myndigheder.

Anlæg m.v. i forbindelse med vådområder

§ 43. Ændringer af offentlige vandløbs åbne forløb og

af naturlige søers tilstand samt etablering af dambrug må kun ske med

tilladelse fra amtsrådet, i hovedstadsområdet dog hovedstadsrådet. Arbejder i

henhold til gældende vandløbsregulativer kan dog foretages uden tilladelse

fra amtsrådet eller hovedstadsrådet.

Stk. 2. Ændringer af det åbne forløb af private vandløb

med en bundbredde på mindst 1,5 m samt af tilstanden af moser må kun ske med

tilladelse fra amtsrådet, i hovedstadsområdet dog hovedstadsrådet.

Tilsvarende regel gælder efter miljøministerens bestemmelse for nærmere

angivne private vandløb med en bundbredde på under 1,5 m.

Stk. 3. Rørskær i perioden 1. marts-1. november kan kun

ske med tilladelse fra miljøministeren.

Stk. 4. Bortset fra gadekær eller lignende offentligt

tilgængelige småsøer i byer eller bymæssig bebyggelse gælder bestemmelsen i

stk. 1, 1. pkt., kun for søer med et vandareal over 500 m2. Miljøministeren

kan bestemme, at de i stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., nævnte

bestemmelser ikke skal gælde for nærmere angivne kategorier af vandløb, søer

og moser. Bestemmelse herom kan træffes for hele landet eller for nærmere

angivne dele af landet.

Stk. 5. Miljøministeren kan bestemme, at tilladelse

efter stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, i nærmere angivne tilfælde af mere

vidtrækkende betydning i stedet meddeles af ministeren. Bestemmelse herom kan

træffes for hele landet eller for nærmere angivne dele af landet.

Stk. 6. Miljøministeren kan beslutte at overtage

afgørelsen i en for amtsrådet eller hovedstadsrådet indbragt sag, når sagen

skønnes af mere vidtrækkende betydning.

Stk. 7. Miljøministeren kan give amtsrådet og

hovedstadsrådet nærmere forskrifter for administrationen af stk. 1, 1. pkt.,

og stk. 2.

Stk. 8. Miljøministeren kan efter forhandling med

vedkommende ministre give nærmere forskrifter for samarbejdet mellem

amtsrådet og hovedstadsrådet og andre myndigheder.

Beskyttelse af heder

§ 43 a. Hedearealer, som udgør over 5 ha i

sammenhængende areal, må kun opdyrkes, tilplantes eller på anden måde ændres

med tilladelse fra amtsrådet, i hovedstadsområdet dog hovedstadsrådet.

Stk. 2. Miljøministeren kan bestemme, at de i stk. 1

nævnte bestemmelser ikke skal gælde for nærmere angivne kategorier af heder.

Bestemmelse herom kan træffes for hele landet eller for nærmere angivne dele

af landet.

Stk. 3. Miljøministeren kan bestemme, at tilladelse

efter stk. 1 i nærmere angivne tilfælde af mere vidtrækkende betydning i

stedet meddeles af ministeren. Bestemmelse herom kan træffes for hele landet

eller for nærmere angivne dele af landet.

Stk. 4. Miljøministeren kan beslutte at overtage

afgørelsen i en for amtsrådet eller hovedstadsrådet indbragt sag, når sagen

skønnes af mere vidtrækkende betydning.

Stk. 5. Miljøministeren kan give amtsrådet og

hovedstadsrådet nærmere forskrifter for administrationen af stk. 1.

Stk. 6. Miljøministeren kan efter forhandling med

vedkommende ministre give nærmere forskrifter for samarbejdet mellem

amtsrådet og hovedstadsrådet og andre myndigheder.

Strandenge

§ 43 b. Strandenge og strandsumpe, som udgør over 3

ha i sammenhængende areal, må kun opdyrkes, tilplantes eller på anden måde

ændres med tilladelse fra amtsrådet, i hovedstadsområdet dog hovedstadsrådet.

Stk. 2. Miljøministeren kan bestemme, at de i stk. 1

nævnte bestemmelser ikke skal gælde for nærmere angivne kategorier af

strandenge og strandsumpe. Bestemmelse herom kan træffes for hele landet

eller for nærmere angivne dele af landet.

Stk. 3. Miljøministeren kan bestemme, at tilladelse

efter stk. 1 i nærmere angivne tilfælde af mere vidtrækkende betydning i

stedet meddeles af ministeren. Bestemmelse herom kan træffes for hele landet

eller for nærmere angivne dele af landet.

Stk. 4. Miljøministeren kan beslutte at overtage

afgørelsen i en for amtsrådet eller hovedstadsrådet indbragt sag, når sagen

skønnes af mere vidtrækkende betydning.

Stk. 5. Miljøministeren kan give amtsrådet og

hovedstadsrådet nærmere forskrifter for administrationen af stk. 1.

Stk. 6. Miljøministeren kan efter forhandling med

vedkommende ministre give nærmere forskrifter for samarbejdet mellem

amtsrådet og hovedstadsrådet og andre myndigheder.

Påbud om hegning, beplantning m.v.

§ 44. Hvis anvendelsen af en ejendom i det åbne land

til

1) campingpladser, væddeløbs- og motorbaner samt skydebaner,

2) tankstationer,

3) oplagspladser, der ikke er nødvendige for landbrugs-, skovbrugs- eller

fiskerierhvervet, samt lossepladser og

4) pelsdyrfarme og dambrug

medfører væsentlige ulemper eller virker stærkt skæmmende i forhold til

omgivelserne, kan amtsrådet, i hovedstadsområdet dog hovedstadsrådet, meddele

ejeren påbud om etablering af hegn, beplantning eller andre foranstaltninger,

som kan afhjælpe forholdet. Dette gælder, uanset hvornår anlægget er

etableret, og om det er sket i henhold til tilladelse efter

naturfredningsloven.

Klager m.v.

§ 45. Afgørelser efter § 43, stk. 1, 1. pkt., og stk.

2 samt § 43 a, stk. 1, og § 43 b, stk. 1, kan påklages til miljøministeren af

ansøgeren, kommunalbestyrelsen og anerkendte foreninger og institutioner,

jfr. § 8. Endvidere kan afgørelserne påklages af enhver, der må antages at

have en væsentlig, individuel interesse i afgørelsen. Et påbud efter § 44,

kan påklages til miljøministeren af ejeren.

Stk. 2. De klageberettigede efter stk. 1, 1. pkt. og 3.

pkt., skal skriftligt underrettes om afgørelsen. Afgørelser efter § 43, stk.

1, 1. pkt., og stk. 2 samt § 43 a, stk. 1, og § 43 b, stk. 1, skal

offentliggøres. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for

offentliggørelsen, herunder at offentliggørelse i nærmere angivne tilfælde

ikke skal finde sted.

Stk. 3. Bestemmelserne om klage i § 58, stk. 3-6,

finder tilsvarende anvendelse på afgørelser i henhold til § 43, stk. 1, 1.

pkt., og stk. 2 samt § 43 a, stk. 1, § 43 b, stk. 1, og § 44.

Kapitel VI

Byggelinjer m.v.

§ 46. På strandbredder og andre kyststrækninger, hvor

der ikke findes sammenhængende grønsvær eller anden sammenhængende

landvegetation og på arealer, der ligger inden for en afstand af 100 m fra,

hvor denne vegetation begynder, må der ikke:

1) placeres bygninger, skure, campingvogne og lignende, opstilles master,

foretages ændringer i terrænet eller henlægges affald og lignende,

2) foretages beplantning eller hegning, bortset fra hegning på land- og

skovbrugsejendomme,

3) foretages udstykning, hvorved der fastlægges skel.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, gælder ikke for

skove, plantager og haver, hvor der var lovlig bevoksning før den 1. januar

1968.

Stk. 3. Er der i henhold til den hidtil gældende

lovgivning ved tinglyst deklaration fastsat et mindre forbudsområde end nævnt

i stk. 1, er dette fortsat gældende.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for:

1) bestående forsvarsanlæg,

2) havneanlæg med tilhørende landarealer,

3) områder, der den 1. juli 1937 hørte under Københavns eller

købstædernes bygrunde,

4) områder, der er undtaget fra forbuddet mod bebyggelse m.v. i henhold

til bekendtgørelser, udstedt efter den hidtil gældende lovgivning,

5) kyststrækninger, der er omfattet af loven om sandflugtsbekæmpelse,

medmindre miljøministeren fastsætter andet.

Stk. 5. Bygninger, der er opført mellem kysten og

byggelinjen før 1. juli 1937 eller i henhold til dispensation efter de hidtil

gældende regler, må kun genopføres eller ombygges i overensstemmelse med

tegninger og beskrivelser, der er godkendt af fredningsnævnet.

Stk. 6. Hvor ganske særlige forhold foreligger, kan

fredningsnævnet, såfremt alle medlemmer stemmer herfor, gøre undtagelse fra

forbuddet i stk. 1.

Stk. 7. Ministeren kan bestemme, at reglen i stk. 1

ikke skal gælde for nærmere angivne områder. Bestemmelse herom skal

bekendtgøres i Statstidende og et eller flere af de dagblade, der udkommer på

egnen.

Stk. 8. Ministeren kan fastsætte regler, hvorefter det

helt eller delvis forbydes at placere telte på de i stk. 1 nævnte

kyststrækninger. Bestemmelse herom kan træffes for hele landet eller nærmere

angivne dele af landet.

Stk. 9. Ministeren kan fastsætte regler, hvorefter

bestemmelsen i stk. 1 ikke skal gælde for nærmere angivne arter af anlæg, der

tillige vedrører søterritoriet.

§ 47. Inden for en afstand af 300 m fra offentlige

skove samt fra private skove på 20 ha eller derover, herunder sammenhængende

eller hovedsageligt sammenhængende skovstykker hørende til forskellige skove,

må der ikke uden fredningsnævnets tilladelse placeres bygninger, skure,

campingvogne og lignende.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for:

1) bestående forsvarsanlæg,

2) havneanlæg med tilhørende landarealer,

3) bygninger, der er erhvervsøkonomisk nødvendige for landbrugs-,

skovbrugs- og fiskerierhvervet, og som ikke anvendes til beboelse,

4) områder, hvor der inden den 1. januar 1968 var påbegyndt en væsentlig,

lovlig bebyggelse inden for de i stk. 1 nævnte linjer.

Stk. 3. I sager vedrørende bebyggelse inden for 300 m

fra de i stk. 1 nævnte skove skal den pågældende skovejer indkaldes til

nævnets møder i overensstemmelse med reglerne i § 17 og have lejlighed til at

udtale sig. Bestemmelserne i § 58, stk. 1, 3, 4 og 7 finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 4. Ministeren kan bestemme, at reglen i stk. 1

ikke skal gælde for nærmere angivne områder. Bestemmelse herom skal

bekendtgøres i Statstidende og et eller flere af de dagblade, der udkommer på

egnen.

Stk. 5. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan der på

bebyggede ejendomme for en kortere tid placeres enkelte campingvogne i

umiddelbar tilknytning til den del af bebyggelsen, som anvendes til beboelse,

såfremt vognene ikke udlejes og der ikke svares vederlag for placeringen.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler, hvorefter det

helt eller delvis forbydes at placere telte inden for de i stk. 1 nævnte

linjer. Bestemmelse herom kan træffes for hele landet eller nærmere angivne

dele af landet.

§ 47 a. Inden for en afstand af 150 m fra søer med en

vandflade på mindst 3 ha og offentlige vandløb med bundbredde efter

vandløbsregulativet på mindst 2 m må der ikke uden fredningsnævnets

tilladelse placeres bygninger, skure, campingvogne og lignende, opstilles

master, foretages beplantninger og ændringer i terrænet eller henlægges

affald.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for:

1) oplægning af afskåret grøde og opgravet fyld i forbindelse med

vedligeholdelse efter vandløbsregulativet af offentlige vandløb,

2) sådanne ændringer i terrænet, der er nødvendige i forbindelse med

anlæg m.v., der er godkendt af amtsrådet, henholdsvis hovedstadsrådet, eller

af miljøministeren i henhold til bestemmelserne i § 43,

3) beplantninger i skove, plantager og haver, hvor der var lovlig

bevoksning før 1. september 1972,

4) områder, hvor der før 1. september 1972 var påbegyndt en væsentlig,

lovlig bebyggelse.

Stk. 3. § 47, stk. 2, nr. 1-3, og stk. 4-6, finder

tilsvarende anvendelse.

Kirkeomgivelser

§ 47 b. Inden for en afstand af 300 m fra de i det

åbne land beliggende kirker må der ikke uden fredningsnævnets tilladelse

placeres bygninger med en højde, der overstiger 8,5 m.

Kapitel VII

Jordfaste fortidsminder

§ 48. Gravhøje, stengrave, voldsteder, forsvarsanlæg,

ruiner og broanlæg, der enten er synlige i terrænet, eller hvorom der er

foretaget tinglysning efter § 52, må ikke beskadiges eller ændres, og det

areal, hvorpå de er beliggende, må ikke deles ved udstykning, omdeling eller

skelforandring uden fredningsstyrelsens og fredningsnævnets samtykke. Samme

beskyttelse har andre fortidsminder, såsom møllekanaler og dæmninger,

stenvolde, stenrækker, kanaler, anlæg ved og i søer, åer og helligkilder

m.v., såfremt der er foretaget tinglysning efter § 52.

Stk. 2. Bautastene, helleristnings- og andre kultstene,

runestene, kors, milepæle og lignende må ikke ændres eller flyttes uden

fredningsstyrelsens og fredningsnævnets samtykke.

§ 49. Fortidsminder på havbunden såsom stengrave,

bopladser, ruiner, sejlspærringer, forsvarsanlæg, havne- og broanlæg må ikke

beskadiges, ændres eller fjernes uden fredningsstyrelsens tilladelse, hvis de

befinder sig i territorialfarvandet samt på kontinentalsoklen, dog ikke ud

over 24 sømil fra de basislinjer, hvorfra bredden af det ydre

territorialfarvand måles.

Stk. 2. Vrag af skibe, der må antages at være gået tabt

for til enhver tid mere end 100 år siden, samt skibsladninger og dele fra

sådanne skibsvrag må ikke beskadiges, ændres eller fjernes uden

fredningsstyrelsens tilladelse, hvis de befinder sig i det område, der er

nævnt i stk. 1, eller i vandløb eller i søer.

Stk. 3. Fredningsstyrelsen registrerer fortidsminder og

vrag m.v., der er omfattet af denne paragraf. Fund af sådanne fortidsminder

og vrag m.v. skal straks anmeldes til fredningsstyrelsen.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler

til beskyttelse af fortidsminder og vrag m.v., der er omfattet af denne

paragraf. Miljøministeren kan herunder fastsætte, at der inden for en afstand

af 100 m fra fortidsmindet eller vraget m.v. ikke må foretages ændring af

bundforholdene, optagning af grus eller sand, dumpning eller opfyldning,

opankring eller andre foranstaltninger.

§ 50. Beskadiges, ændres eller flyttes et jordfast

fortidsminde, kan fredningsstyrelsen pålægge ejeren og brugeren at genoprette

den hidtidige tilstand inden for en rimelig frist, medmindre det godtgøres,

at skaden ikke skyldes fejl eller forsømmelse fra disses side. Efterkommes

pålægget ikke, kan fredningsstyrelsen lade arbejet udføre på ejerens og

brugerens bekostning.

§ 51. Fredningsstyrelsen kan mod forevisning af

behørig legitimation kræve adgang til jordfaste fortidsminder og kan lade

sådanne fortidsminder undersøge og istandsætte, såfremt dette ikke medfører

udgift for ejeren, jfr. dog herved § 50. Fredningsstyrelsen kan ligeledes

kræve adgang til sådanne steder, hvor der kan formodes at være et

fortidsminde.

Stk. 2. Finder fredningsstyrelsen, at der bør sikres

offentligheden adgang til et jordfast fortidsminde, afgiver han, såfremt en

aftale om en vederlagsfri ordning ikke kan opnås, indstilling til ministeren

om erhvervelse af fortidsmindet og eventuelt et omkringliggende areal. Det

samme gælder, hvis fredningsstyrelsen af andre grunde mener, at fortidsmindet

bør tilhøre det offentlige.

§ 52. Fredningsstyrelsen kan begære en meddelelse om

tilstedeværelsen af de i § 48 nævnte jordfaste fortidsminder tinglyst på de

pågældende ejendomme.

§ 53. Inden for en afstand af 100 m fra de i § 48

nævnte jordfaste fortidsminder, bortset fra kors, milepæle og lignende, må

der ikke uden fredningsnævnets tilladelse placeres bygninger, skure,

campingvogne og lignende, opstilles master, foretages beplantninger og

ændringer i terrænet eller iværksættes foranstaltninger, der i væsentlig grad

kan virke skæmmende på fortidsmindet. I skove og plantager, hvor der var

bevoksning før den 1. marts 1961, kan nyplantning dog finde sted, men

beplantningen skal, medmindre fredningsnævnet tillader andet, holdes i en

afstand af mindst 5 m fra fortidsmindets fod. Fredningsnævnet kan ændre

grænserne for det i 1. pkt. nævnte område, såfremt dets areal ikke forøges.

Fredningsnævnet skal, inden det træffer afgørelser efter denne paragraf,

indhente udtalelse fra fredningsstyrelsen.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler, hvorefter det

helt eller delvis forbydes at placere telte inden for den i stk. 1, 1. pkt.,

nævnte linje.

Kapitel VIII

Almenhedens færdsel og ophold

Strandbredder

§ 54. Strandbredder og andre kyststrækninger, på

hvilke der ikke findes sammenhængende grønsvær eller anden landvegetation, er

åbne for almenheden for færdsel til fods samt for kortvarigt ophold og

badning. På private ejendomme må ophold og badning dog ikke finde sted inden

for 50 m fra beboelsesbygninger. I tiden 1. april-1. september må løse hunde

ikke medtages. På steder, hvor der er ret til ophold og badning, er det

tillige tilladt i kortere tid at have en båd uden motor liggende på

strandbredden. Færdsel, ophold og badning sker på eget ansvar.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke:

1) arealer, der før den 1. januar 1916 var udlagt som have eller

inddraget under en erhvervsvirksomhed, der drives på vedkommende ejendom,

2) bestående forsvarsanlæg,

3) havneanlæg med tilhørende landarealer.

Stk. 3. Strandbredder langs diger, der er anlagt i

henhold til digelovgivningen, er kun åbne for almenheden i det omfang, det

bestemmes af fredningsnævnet med tilslutning af digebestyrelsen. Udgifter i

forbindelse med almenhedens adgang til disse strandbredder refunderes

digebestyrelsen med halvdelen af statskassen og halvdelen af det pågældende

amtsfond.

Stk. 4. Fredningsnævnet eller for arealer, der ejes

eller bruges af staten, miljøministeren, kan i særlige tilfælde gøre

undtagelse fra reglen i stk. 1.

Stk. 5. På de for almenhedens færdsel åbne

strandbredder må der ikke iværksættes foranstaltninger, der er til hinder for

den frie færdsel og ophold, eller i det hele foretages noget, der vil være

til væsentlig ulempe for almenhedens ret hertil. Fredningsnævnet eller for

arealer, der ejes af staten, miljøministeren kan gøre undtagelse fra denne

regel. Anbringelse af høfder, ålegårde, kreaturhegn og badebroer kan dog

finde sted, når der holdes en passage åben bag om, over eller gennem de

pågældende anlæg.

Stk. 6. Alle spørgsmål om udøvelsen af retten til

færdsel, ophold og badning afgøres i øvrigt af vedkommende fredningsnævn

eller for arealer, der ejes eller bruges af staten, af miljøministeren.

Stk. 7. Såfremt adgangen til stranden er af særlig

betydning for almenheden, og der ikke i fornødent omfang findes adgangsveje

hertil, skal kommunalbestyrelsen efter anmodning fra miljøministeren udlægge

en offentlig sti efter reglerne i lov om offentlige veje.

Stk. 8. Miljøministeren fastsætter de almindelige

regler for færdsel og ophold m.v. på de i stk. 1 nævnte arealer. Yderligere

regler kan for de i stk. 3 nævnte strandbredder fastsættes af fredningsnævnet

med tilslutning af digebestyrelsen og for andre strandbredder af

fredningsnævnet efter anmodning af ejeren.

Stk. 9. Bestemmelserne i denne paragraf medfører ingen

begrænsninger i den råden over strandbredderne, der tilkommer almenheden på

andet retsgrundlag. For strandarealer, der efter den for de sønderjyske

landsdele ved lov nr. 123 af 1. juni 1929 opretholdte lovgivning fra tiden

før 15. juni 1920 ikke er undergivet privat ejendomsret, men er åbne for

benyttelse for alle og enhver, kan miljøministeren fastsætte forskrifter for

almenhedens benyttelse inden for rammerne af gældende lovgivning.

Stk. 10. Medfører almenhedens ophold på private arealer

som nævnt i stk. 1 væsentlige gener for ejeren, kan han forlange ejendommen

overtaget af staten, jfr. dog stk. 12. Overtagelsen sker til en pris, der i

mangel af enighed fastsættes af taksationskommissionen.

Stk. 11. Anmodning om overtagelse fremsættes over for

miljøministeren. Finder ministeren det ikke godtgjort, at der foreligger

væsentlige gener, indbringer han dette spørgsmål for overfredningsnævnet til

afgørelse.

Stk. 12. Ønsker staten ikke for tiden at overtage

ejendommen, giver ministeren ejeren meddelelse herom, og ejeren kan da indtil

videre forbyde almenheden ophold på arealet. Staten kan til enhver tid

genoptage sagen. Indtil 6 måneder efter, at beslutning herom er meddelt

ejeren, kan denne tilkendegive, at han ikke nu ønsker ejendommen overtaget af

staten. Almenhedens ophold på arealet kan da ikke længere forbydes.

Fremkommer der ingen tilkendegivelse fra ejeren, overtages ejendommen af

staten, eventuelt efter ny taksation. Uanset bestemmelserne i 2.- 4. pkt. kan

ministeren til enhver tid forlange et forbud i henhold til 1. pkt. ophævet,

såfremt forholdene er ændret på en sådan måde, at opholdsretten for

almenheden ikke længere kan antages at ville medføre væsentlige gener for

ejeren. Denne kan kræve spørgsmålet indbragt for overfredningsnævnet til

afgørelse.

Skove

§ 55. Skove, der tilhører staten, kommuner, kirker,

præsteembeder og offentlige stiftelser og hvortil der fører offentlig vej

eller sti, eller hvortil der i øvrigt er adgang på lovlig måde, er åbne for

almenheden for færdsel og ophold efter regler, der fastsættes af

miljøministeren. I særlige tilfælde kan miljøministeren eller for skov, der

ikke tilhører staten, vedkommende fredningsnævn tillade, at skoven helt eller

delvis lukkes for almenheden.

Stk. 2. Private skove - herunder skove bestående af

flere parceller - på 5 ha eller derover, hvortil der fører offentlig vej

eller sti, eller hvortil der i øvrigt er adgang på lovlig måde, er åben for

almenheden for færdsel og ophold efter reglerne i stk. 3-5.

Stk. 3. Medmindre ejeren tillader adgang i videre

omfang, må

1) færdsel kun ske til fods,

2) færdsel og ophold kun finde sted på eksisterende veje,

3) færdsel og ophold ikke finde sted i tiden fra solnedgang til kl. 7, i

månederne november-februar til solopgang,

4) ophold ikke finde sted inden for 50 m fra beboelsesbygninger,

5) løse hunde ikke medtages.

Stk. 4. Ejeren kan forbyde færdsel og ophold

1) på dage, hvor der afholdes jagt,

2) i områder, hvor der foregår intensivt skovningsarbejde.

Stk. 5. I særlige tilfælde kan fredningsnævnet tillade,

at skoven helt eller delvis lukkes for almenheden. Fredningsnævnet kan

endvidere efter anmodning fra ejeren fastsætte særlige regler for færdsel og

ophold i skoven.

Stk. 6. Miljøministeren fastsætter de almindelige

regler for almenhedens færdsel og ophold i private skove.

Stk. 7. Færdsel og ophold i skovene sker på eget

ansvar. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for skovarealer, der er

afmærkede som militære anlæg.

Stk. 8. Skovejeren eller dennes repræsentant kan af

enhver, som færdes i skoven på anden måde end tilladt, kræve oplysning om den

pågældendes navn, stilling og bopæl. Gives oplysningerne ikke, eller

forekomer de uantagelige, kan den pågældende føres til nærmeste

politimyndighed.

Stk. 9. Medfører almenhedens færdsel og ophold i privat

skov væsentlige gener for ejeren, kan han forlange skoven overtaget af

staten. Reglerne i § 54, stk. 10, 2. pkt., og stk. 11-12, finder tilsvarende

anvendelse.

Udyrkede arealer

§ 56. Udyrkede arealer, hvortil der fører offentlig

vej eller sti, eller hvortil der i øvrigt er adgang på lovlig måde, er åbne

for almenheden for færdsel til fods samt for kortvarigt ophold. Færdsel og

ophold sker på eget ansvar. Løse hunde må ikke medtages. Til privatejede

arealer er der, medmindre ejeren bestemmer andet, kun adgang fra kl. 7 til

solnedgang, og på sådanne arealer må færdsel og ophold ikke finde sted inden

for 150 m fra beboelsesbygninger, medmindre en videregående ret følger af §

54.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke privatejede

arealer, der i deres helhed er forsvarligt hegnede. Fredningsnævnet eller -

for arealer, der ejes af det offentlige - vedkommende offentlige myndighed

kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra reglen i stk. 1, 1. pkt.

Stk. 3. Miljøministeren fastsætter de almindelige

regler for almenhedens færdsel og ophold på udyrkede arealer.

Stk. 4. Medfører almenhedens færdsel og ophold på

private udyrkede arealer væsentlige gener for ejeren, kan han forlange de

pågældende arealer overtaget af staten. Reglerne i § 54, stk. 10, 2. pkt., og

stk. 11-12, finder tilsvarende anvendelse.

§ 56 a. Miljøministeren kan af hensyn til

varetagelsen af naturvidenskabelige interesser bestemme, at retten til

færdsel og ophold efter §§ 54 og 56 ikke gælder for nærmere udpegede

strandbredder og udyrkede arealer, herunder ubeboede øer.

Kapitel IX

Friluftsreklamer m.v.

§ 57. Reklamer og propagandaskilte må ikke anbringes

i fri luft.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 omfatter ikke

a) reklamer og propagandaskilte, der opsættes i byer og bymæssige

bebyggelser,

b) sådanne reklamer vedrørende næringsdrift eller virksomhed, som

anbringes i umiddelbar tilknytning til næringsdriften eller virksomheden, og

som ikke strider mod bestemmelser, der er fastsat af ministeren i henhold til

stk. 4,

c) trafikpropagandaskilte, der er godkendt af Rådet for større

Færdselssikkerhed,

d) plakater, der opsættes i forbindelse med folketingsvalg og valg til

kommunale eller andre offentlige råd og folkeafstemninger.

Stk. 3. Fredningsnævnet kan tillade anbringelse af

reklamer og propagandaskilte på væddeløbsbaner, kaproningsbaner og lignende

samt undtagelsesvis i færgehavne.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om

udformning, placering, belysning m.v. for sådanne reklamer vedrørende

næringsdrift eller virksomhed, som anbringes i umiddelbar tilknytning til

næringsdriften eller virksomheden.

Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler, hvorefter

det i nærmere angivet omfang tillades at anbringe reklamer på både.

Stk. 6. Bestemmelserne i denne paragraf om

friluftsreklamer finder anvendelse på alle plakater, afbildninger,

fritstående skilte, lysreklamer og andre indretninger i reklameøjemed samt

bygninger, der kun indeholder udstillings- eller demonstrationslokaler.

Stk. 7. Fredningsnævnet kan i særlige tilfælde tillade

opførelse af de i stk. 6 nævnte bygninger.

Kapitel X

Klager m.v vedrørende afgørelser efter

kapitel VI-IX

§ 58. Fredningsnævnets afgørelser efter kapitlerne

VI-IX kan påklages til overfredningsnævnet af den, der har begæret

fredningsnævnets afgørelse, vedkommende amtsråd, i hovedstadsområdet tillige

hovedstadsrådet, kommunalbestyrelsen samt anerkendte foreninger og

institutioner, jfr. § 8. Afgørelserne kan tillige påklages af

miljøministeren.

Stk. 2. Fredningsstyrelsens afgørelse efter §§ 48, 49,

stk. 1 og stk. 2 og 50, kan påklages til miljøministeren af ejendommens ejer

og bruger. Fredningsstyrelsens afgørelse efter § 48 kan påklages af de i stk.

1, 1. pkt., nævnte myndigheder m.v.

Stk. 3. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen

er meddelt den pågældende.

Stk. 4. Afgørelsen skal indeholde oplysning om, til

hvilken myndighed afgørelsen kan påklages, af hvem den kan påklages, fristen

herfor samt oplysning om reglen i stk. 5.

Stk. 5. En tilladelse eller dispensation må ikke

udnyttes før klagefristens udløb. Er klage indgivet, må tilladelsen eller

dispensationen ikke udnyttes, medmindre den opretholdes af klagemyndigheden.

Stk. 6. Klagemyndigheden påser, at den, hvem

tilladelsen eller dispensationen er meddelt, får underretning om klagen.

Stk. 7. De klageberettigede efter stk. 1 og 2 skal

skriftligt underrettes om afgørelsen.

Kapitel XI

Forskellige fredninger

§ 59. Miljøministeren kan ved bekendtgørelse foretage

fredning af plante- og dyrearter, bortset fra pattedyr og fugle, i hele

landet eller i bestemte områder.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om kontrol

med eller helt eller delvis forbud mod transport, opbevaring, udstilling,

udbydning, salg, indførsel, udførsel, transit, udstopning, præparering og

tørring af de i stk. 1 nævnte plante- og dyrearter, herunder dele og

produkter af disse dyr og planter.

Stk. 3. Miljøministeren kan bestemme, at den, der

erhvervsmæssigt foretager eller lader foretage udstopning, præparering eller

tørring af de i stk. 1 nævnte plante- og dyrearter, skal have særlig

autorisation hertil. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for en sådan

autorisationsordning.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler efter stk.

2 og 3 for vilde pattedyr og fugle, der ikke forekommer i vildtlevende

tilstand her i landet.

§ 60. På statsejendom og på søterritoriet kan

ministeren ved bekendtgørelse foretage fredning til varetagelse af de i § 1

nævnte formål.

§ 60 a. Miljøministeren kan efter forhandling med

handelsministeren fastsætte regler, hvorefter sejlads med motordrevne

fartøjer, som ikke er erhvervsmæssig, og som ved støj eller på anden måde er

til gene for omgivelserne, forbydes helt eller delvis på vandløb, søer og på

søterritoriet. Bestemmelse kan træffes for hele landet eller for nærmere

angivne dele af landet eller af søterritoriet.

Stk. 2. Miljøministeren kan efter anmodning fra

vedkommende amtsråd fastsætte regler om regulering af almenhedens brug af

vandløb og søer til ikke-erhvervsmæssig sejlads.

§ 60 b. Regeringen kan indgå overenskomster med

fremmede stater om iværksættelse af fælles foranstaltninger til varetagelse

af de i § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, nævnte formål, herunder beskyttelse af

planter og dyr eller enkelte arter heraf. Sådanne overenskomster kan indgås

med virkning også for Grønland.

Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler til

opfyldelse af internationale overenskomster, der afsluttes i henhold til stk.

1. For Grønlands vedkommende fastsættes disse regler dog af ministeren for

Grønland.

§ 61. Ministeren kan erhverve arealer til det

offentlige til varetagelse af de i § 1 nævnte formål.

Kapitel XII

Andre bestemmelser

§ 62. Amtsrådet, i hovedstadsområdet hovedstadsrådet,

påser overholdelsen af denne lov og af de forskrifter, der er fastsat i

medfør af loven, samt af fredningsbestemmelser. Miljøministeren kan dog

bestemme, at tilsynet udøves af en anden myndighed.

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden, jfr. stk. 1, påser, at

påbud og forbud efter denne lov efterkommes, og at vilkår fastsat i

tilladelser eller i fredningsbestemmelser overholdes.

Stk. 3. Bliver tilsynsmyndigheden, jfr. stk. 1,

opmærksom på et ulovligt forhold, skal tilsynsmyndigheden søge forholdet

lovliggjort, medmindre der er tale om forhold af ganske underordnet

betydning.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal foretage indberetning

til tilsynsmyndigheden, jfr. stk. 1, når kommunalbestyrelsen får kendskab til

et ulovligt forhold.

Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler

for udøvelsen af tilsynsvirksomheden.

§ 62 a. Miljøministeren kan fastsætte regler om pleje

af fredede områder.

§ 63. På fremmed ejendom må der ikke uden ejerens

tilladelse henkastes eller anbringes affald eller lignende.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler, hvorefter

hensættelse af bestemte grupper af større kasserede genstande, herunder

biler, forbydes uden for bebyggelsesarealer.

§ 64. Betingelser, de knyttes til tilladelser eller

godkendelser i henhold til loven eller forskrifter udfærdiget i medfør af

loven er bindende for ejer og indehaver af andre rettigheder over ejendommen

uden hensyn til, hvornår en sådan ret er stiftet. Betingelsen kan tinglyses

på ejendommen.

§ 64 a. Tilladelse, der er meddelt af fredningsnævnet

eller overfredningsnævnet i henhold til kapitel VI eller § 53, bortfalder,

såfremt den ikke er udnyttet inden 5 år fra tilladelsens meddelelse. Dette

gælder også andre tilladelser samt dispensationer, der er meddelt efter denne

lov eller forskrifter udstedt i henhold til loven, en fredningskendelse eller

en fredningsbestemmelse. Tilladelser m.v. skal indeholde oplysning herom.

§ 64 b. (* 1) Byggetilladelse efter byggeloven må

ikke meddeles til byggearbejder, der nødvendiggør en tilladelse eller

dispensation i henhold til denne lov eller de i medfør af loven udfærdigede

forskrifter eller fredningsbestemmelser o.lign., før tilladelsen m.v. er

givet, og klagefristen er udløbet, uden at klage er iværksat.

§ 65. Fredningsmyndighederne kan mod forevisning af

behørig legitimation og så vidt muligt efter forudgående meddelelse til

ejeren eller brugeren foretage besigtigelse på vedkommende ejendom.

Stk. 2. Besigtigelsen kan foretages uden tilkaldelse af

sagens parter.

Stk. 3. Miljøministeren eller den, han bemyndiger

hertil, kan uden retskendelse mod forevisning af legitimation og så vidt

muligt efter forudgående meddelelse foretage eftersyn af en

erhvervsvirksomhed med henblik på at påse overholdelsen af regler, fastsat

efter § 59 eller § 60 b, stk. 2. Politiet yder om fornødent bistand til at

opnå adgang til den pågældende erhvervsvirksomhed efter regler, der

fastsættes efter forhandling mellem miljøministeren og justitsministeren.

Fredningsstyrelsen m.v.

§ 65 a. Miljøministeren kan bemyndige

fredningsstyrelsen eller en tilsvarende institution under ministeriet til at

udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til

at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk.

1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 65 b. Fredningsstyrelsen yder faglig rådgivning og

anden bistand til miljøministeren og andre myndigheder i spørgsmål vedrørende

naturfredning.

Stk. 2. Fredningsstyrelsen skal holde sig orienteret om

naturfredningsinteressernes varetagelse i landets forskellige dele. Styrelsen

skal holde sig orienteret om den til enhver tid værende faglige viden på

området og kan iværksætte forsknings- og undersøgelsesprojekter af betydning

for naturfredningsinteressernes varetagelse.

Stk. 3. Fredningsstyrelsen forestår vejlednings- og

informationsvirksomhed om naturfredningsspørgsmål over for andre myndigheder

og private.

§ 65 c. Amtsrådet, i hovedstadsområdet dog

hovedstadsrådet, opretter en fredningsadministration under en

amtsfredningsinspektør eller tilsvarende stilling.

Stk. 2. Den pågældende bistår amtsrådet, henholdsvis

hovedstadsrådet, ved udøvelsen af dets beføjelser i henhold til

naturfredningsloven samt i forbindelse med andre afgørelser, der berører

fredningsmæssige interesser.

Kapitel XIII

Straffe-, ikrafttrædelses- og overgangs

bestemmelser

§ 66. Med bøde straffes den, der:

1) overtræder §§ 16, stk. 1, 43, stk. 1-3, 43 a, stk. 1, 43 b, stk. 1,

46, stk. 1 og 5, 47, stk. 1, 47 a, stk. 1, 47 b, 48, 49, stk. 1-3, 53, stk.

1, 54, stk. 1, 2. og 3. pkt. samt stk. 5, 55, stk. 3 og 4, 56, stk. 1, 3. og

4. pkt., 57, stk. 1, 58, stk. 5, og 63,

2) handler i strid med en fredningskendelse eller en

fredningsbestemmelse,

3) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse eller godkendelse

i henhold til loven eller forskrifter, der er udstedt i medfør af loven, en

fredningskendelse eller en fredningsbestemmelse,

4) overtræder forbud, der er nedlagt efter § 11,

5) undlader at efterkomme et påbud, der er udstedt i henhold til loven,

forskrifter fastsat i medfør af loven, en fredningskendelse eller en

fredningsbestemmelse,

6) hindrer almenhedens ret til færdsel, ophold og badning i henhold til

kapitel VIII,

7) overtræder forbud fastsat i henhold til §§ 54, stk. 4, 55, stk. 1, 2.

pkt. og stk. 5, 1. pkt. samt 56, stk. 2, 2. pkt.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i henhold til

loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i

forskrifterne.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at straffen

kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år for den, der forsætligt eller

ved grov uagtsomhed

1) overtræder bestemmelser om fredning udstedt efter § 59, stk. 1, eller

om forbud udstedt efter § 59, stk. 2, eller § 59, stk. 4, jfr. stk. 2, eller

2) overtræder bestemmelser om fredning eller om forbud mod transport,

opbevaring, udstilling, udbydning, salg, indførsel, udførsel, transit,

udstopning, præparering og tørring, udstedt efter § 60 b, stk. 2.

Stk. 4. Sagerne behandles som politisager. Retsmidlerne

i retsplejelovens kapitel 72 og 73 kan anvendes i samme omfang som i

statsadvokatsager.

Stk. 5. Miljøministeren bestemmer, hvorledes der

forholdes med dyr og planter, herunder dele og produkter heraf, der er

konfiskeret i forbindelse med overtrædelse af loven eller af regler fastsat i

medfør af loven.

Stk. 6. For overtrædelse, der er begået af et

aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som

sådant bødeansvar.

Stk. 7. Forældelsesfristen for strafansvar for

overtrædelse som nævnt i stk. 1, nr. 1-3, bortset fra § 16, stk. 1 og § 63,

er 5 år.

§ 67. Den til enhver tid værende ejer af en ejendom

er forpligtet til at berigtige retsstridige forhold, medmindre vedkommende

myndighed under særlige omstændigheder gør undtagelse herfra.

Tilsynsmyndigheden, jfr. § 62, stk. 1, kan på ejerens bekostning lade et

påbud om at berigtige et ulovligt forhold tinglyse på ejendommen. Når

forholdet er berigtiget, skal vedkommende myndighed lade påbuddet aflyse fra

tingbogen.

Stk. 2. Når et ved dom meddelt påbud om at berigtige et

ulovligt forhold ikke efterkommes inden for den i dommen fastsatte frist og

inddrivelse af tvangsbøder ikke kan antages at føre til, at den pågældende

efterkommer påbuddet, kan vedkommende myndighed foretage det fornødne til

forholdets berigtigelse på ejerens bekostning.

Stk. 3. Når et af vedkommende myndighed meddelt påbud

om at berigtige et ulovligt forhold ikke efterkommes rettidigt og forholdet

frembyder fare for opretholdelsen af tilstanden af et område eller af dyr og

planter, der er beskyttet i medfør af loven, kan myndigheden uanset reglerne

i stk. 1 og 2 straks lade de pågældende arbejder udføre på ejerens

bekostning. Politiet yder om fornødent bistand hertil efter regler, der

fastsættes efter forhandling mellem miljøministeren og justitsministeren.

Stk. 4. Såfremt vilde dyr og planter er indført i strid

med forskrifter udstedt i medfør af § 59, stk. 2, jfr. stk. 4, eller § 60 b,

stk. 2, og dette medfører udgifter, herunder til transport af det ulovligt

indførte til oprindelses- eller afsenderlandet, skal sådanne udgifter for

alle rimelige foranstaltninger bæres af den, der har foretaget indførslen, og

af den, for hvem indførslen er foretaget.

§ 68. Loven træder i kraft den 1. oktober 1969.

Bestemmelserne i §§ 33 og 54, stk. 3, 2. pkt., træder i kraft 1. april 1970.

Stk. 2. Følgende love og bestemmelser ophæves:

1) lov nr. 140 af 7. maj 1937 om naturfredning,

2) lov nr. 94 af 7. april 1936 om reservater for pattedyr og fugle,

3) § 4, stk. 4, i lov om udstykning og sammenlægning m.m. af faste

ejendomme, jfr. lovbekendtgørelse nr. 119 af 10. april 1967.

§ 69. Lov nr. 140 af 7. maj 1937 finder anvendelse på

fredningssager, der i henhold til nævnte lovs kapitel III er rejst inden den

1. oktober 1969.

Stk. 2. Kendelse om begrænsninger i almenhedens færdsel

på strandbredden truffet i henhold til § 23, stk. 3, i lov nr. 140 af 7. maj

1937 bevarer deres gyldighed, indtil fredningsnævnet eller

overfredningsnævnet træffer anden bestemmelse.

Stk. 3. (Overgangsbestemmelse, udeladt).

Stk. 4. (Overgangsbestemmelse, udeladt).

Stk. 5. De bekendtgørelser om videnskabelige

reservater, der er udstedt i henhold til den hidtidige lovgivning, forbliver

i kraft og kan forlænges, indtil de ophæves, eventuelt i forbindelse med, at

reservaterne fredes efter denne lovs kapitel III.

§ 70. (Overgangsbestemmelse, udeladt).

§ 71. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland,

jfr. dog § 60 b.

Lov nr. 284 af 7. juni 1972 om ændring af lov om naturfredning, der ændrer

§§ 1, 7, 31, 37, 38, 43, 46, 47, 47 a, 57 og 66 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. september 1972.

Stk. 2. De hidtil gældende regler finder anvendelse på

fredningssager, der er rejst inden 1. september 1972.

Lov nr. 297 af 26. juni 1975 om ændring af lov om naturfredning, der

ændrer §§ 11, 14, 22, 25, 32, 34, 36-40, 43-47 a, 57, 58, 60 a, 60 b, 63-66,

69 og 71, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1975.

Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 11

og nr. 28, fastsættes af miljøministeren. Ministeren fastsætter samtidig de

nødvendige overgangsregler. Tilsvarende gælder med hensyn til § 1, nr. 14.

Stk. 3. (Overgangsbestemmelse, udeladt).

Stk. 4. (Overgangsbestemmelse, udeladt).

Stk. 5. (Overgangsbestemmelse, udeladt).

Stk. 6. Bestemmelsen i § 64 a finder anvendelse også på

tilladelser, der er meddelt før 1. juli 1975, dog således, at sådanne

tilladelser ikke bortfalder før 1. juli 1980, medmindre de på andet grundlag

må anses for at være bortfaldet før dette tidspunkt.

Stk. 7. (Overgangsbestemmelse, udeladt).

Lov nr. 219 af 24. maj 1978 om ændring af lov om naturfredning, der ændrer

§§ 2-6, kapitel III-V, §§ 47 og 47 a, kapitel VIII-X, §§ 59, 60 a, 60 b,

64-65 c, og 66 indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1979, jfr.

dog stk. 2-6.

Stk. 2. Lov nr. 595 af 13. november 1940 om stianlæg

m.v. i Københavnsegnens grønne områder (stiloven) ophæves efter

miljøministerens bestemmelse. Miljøministeren kan samtidig fastsætte regler

vedrørende de med hjemmel i stiloven pålagte servitutter og den fremtidige

administration heraf.

Stk. 3. Bestemmelser om påtaleret i fredningskendelser

og -deklarationer efter den tidligere lovgivning samt i overenskomster om

fredning, indgået for fredningsnævn, ophæves.

Stk. 4. Bestemmelsen i § 64 a, 2. pkt. anvendes også på

tilladelser eller dispensationer, der er meddelt før 1. januar 1979. De

bortfalder imidlertid ikke før 1. januar 1984, medmindre de på andet grundlag

må anses for at være bortfaldet før dette tidspunkt.

Stk. 5. Forbud nedlagt efter § 40 bevarer deres

gyldighed - og overtrædelse heraf kan straffes efter de hidtil gældende

regler - indtil forbuddet udløber.

Stk. 6. Sager om etablering af de i § 43, stk. 1, nr. 1

og nr. 2, nævnte oplagspladser, lossepladser samt pelsdyrfarme, som før 1.

januar 1979 er modtaget i fredningsplanudvalget, færdigbehandles af

vedkommende amtsråd, i hovedstadsområdet hovedstadsrådet, efter de hidtil

gældende regler.

§ 3

Stk. 1. Miljøministeren kan vedrørende de pligter og

beføjelser, der i fredningskendelser, -overenskomster, -deklarationer o.lign.

er henlagt til fredningsplanudvalget

1) fastsætte nærmere regler om den fremtidige varetagelse af beføjelserne

og pligterne samt

2) bestemme, hvilke fredningsmyndigheder der skal varetage beføjelser og

pligter i henhold til særlige fredningskendelser m.v.

Stk. 2. De beføjelser, der er tillagt

fredningsplanudvalgene ved konfirmerede fundatser for legater, fonde m.v.,

udøves af fredningsstyrelsen, medmindre miljøministeren træffer anden

bestemmelse.

§ 4

Stk. 1. Amtsrådet, i hovedstadsområdet dog

hovedstadsrådet, indtræder i vedkommende fredningsplanudvalgs sted i de

fredningssager, der er rejst af fredningsplanudvalget før 1. januar 1979.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler

om, i hvilket omfang lovens regler skal finde anvendelse på fredningssager,

der er rejst før 1. januar 1979.

Stk. 3. Miljøministeren kan i øvrigt fastsætte nærmere

overgangsregler.

Lov nr. 208 af 25. maj 1983 om ændring af lov om naturfredning, der ændrer

§§ 43, stk. 4, 1. pkt., 43 a, 43 b, 45, 47 b og 66, stk. 1, indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1984.

Lov nr. 250 af 23. maj 1984 om ændring af forskellige miljø- og

planlægningslove, der, jfr. lovens § 7, ændrer §§ 43, stk. 4, 1. pkt., 59,

stk. 2, 62, 62 a, 65, stk. 3, 66, stk. 3-5, 67, stk. 1, og stk. 3-4, og

ophæver § 64 b (jfr. lovens § 7, nr. 5) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 13

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1984.

Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 4, nr. 1,

§ 5, nr. 1, § 7, nr. 5, og § 8, nr. 1, fastsættes af miljøministeren.

Lov nr. 281 af 6. juni 1984 om ændring af lov om naturfredning, der ændrer

§ 7 a, kapitel VII samt §§ 58, stk. 2, 65 a, stk. 3, og 66, stk. 1,

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1984.

Miljøministeriet, den 10. oktober 1984

Christian Christensen

/ Marianne Christensen

Officielle noter

(* 1) § 64 b ophæves efter miljøministerens bestemmelse om ikrafttrædelse

af § 7, nr. 5, i lov nr. 250 af 23. maj 1984 om ændring af forskellige miljø-

og planlægningslove, jfr. samme lovs § 13, stk. 2, der er gengivet bagest i

denne bekendtgørelse.

Lignende dokumenter