Spring til indhold

Retsinformation

Varemærket SALBUDUR ikke fundet forveksleligt med mærkerne SALBULIN, SALBUCOMB og SALBUDISK.

KEN nr 10054 af 22/06/1995Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Varemærket SALBUDUR ikke fundet forveksleligt

med mærkerne SALBULIN, SALBUCOMB og SALBUDISK.

År 1995, 22. juni afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Gulmann)

følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. V 53/93: Klage fra

DuraScan Medical Products AS,

Odense,

v/ Larsen & Birkeholm A/S,

Skandinavisk Patentbureau

over

Patentdirektoratets afgørelse

af 30. september 1993 af vare-

mærkeansøgning nr. VA 0670 1992.

Den 30. januar 1992 indleverede klageren en ansøgning om registrering af

varemærket Salbudur (ordmærke) for et medicinsk præparat i form af tabletter

eller kapsler med lang virkningstid til behandling af astma samt andre former

for vejrtrækningsbesvær i klasse 5.

I skrivelse af 19. juni 1992 udtalte Patentdirektoratet, at det ansøgte

varemærke var fundet forveksleligt med følgende registrerede varemærker:

VR 1492 1986 SALBULIN og

VR 3947 1989 SALBUCOMB

VR 6544 1989 SALBUDISK.

Klageren skrev i denne anledning den 26. oktober 1992 følgende til

direktoratet:

»....Efter ansøgernes mening bør ingen af disse tre registreringer

imidlertid stille sig hindrende i vejen for en registrering af det ansøgte

mærke, og man anmoder derfor høfligst Direktoratet om at tage sagen op til

fornyet overvejelse.

Læs alt

Indledningsvis skal vi for god ordens skyld gøre opmærksom på, at vi med

de her omhandlede mærker befinder os inden for Klasse 5-området, hvor der

efter gældende dansk praksis tillades en større grad af mærkelighed, end

tilfældet er inden for andre, mere dagligdags produktgrupper. Denne

»regel« gælder specielt, når de pågældende mærker har associationer

i retning af sammensætningen eller brugen af de omhandlede præparater.

Det ansøgte mærke og de tre modholdte mærker har alle præfikset SALBU- til

fælles. Efter ansøgernes mening er dette imidlertid ikke tilstrækkeligt til,

at der her kan statueres forvekslelighed i varemærkeretslig henseende. SALBU-

er ligeledes præfikset i den internationale stofbetegnelse

»SALBUTAMOL«, der er optaget på det danske Varemærkeregister som en

RINN-betegnelse, jfr. vedlagte kopi fra Skriptor, Dansk Lexikon 1992. Stoffet

»SALBUTAMOL« er et »sympatomimetikum med stimulerende virkning

overvejende på beta2-receptorer«, og stoffet anvendes som et

bronkodilaterende middel, jfr. vedlagte kopi af Lægemiddelkataloget 1992,

side 804, højre spalte. Vi henviser ligeledes til Lægemiddelkataloget, side

804, venstre spalte, hvoraf fremgår, at indehaverne af VR 1492/1986 SALBULIN

netop under dette mærke forhandler et bronkodilaterende middel baseret på

stoffet »SALBUTAMOL«.

Præfikset SALBU- må således, når det bruges som del af et varemærke, siges

at have stærke associationer, hvad angår den kemiske sammensætning samt hvad

angår brugen af det præparat, der tænkes anvendt/faktisk anvendes under det

pågældende mærke.

På den anførte baggrund mener ansøgerne ikke, at indehaverne af nogle af

de tre modholdte mærker gennem deres registreringer kan have opnået eneret

til brug af præfikset SALBU- som varemærke eller del deraf. De tre modholdte

mærker, der alle indeholder netop dette præfiks, står da også registreret

side om side på det danske Varemærkeregister.

Præfikset SALBU- må herefter betegnes som et svagt element i varemærker.

Ser man herefter på suffikserne i de her omhandlede mærker, vil man se, at

der overhovedet ingen lighed er mellem vore klienters suffiks

-DUR

og suffikserne i de modholdte mærker

-LIN

-DISK

-COMB

hverken fonetisk, visuelt eller betydningsmæssigt.

Suffikset -DUR i vore klienters mærke stammer fra det latinske verbum

»durare«, der betyder »varer«, »varer ved«.

Vore klienters ansøgning dækker da også et medicinsk præparat i form af

tabletter eller kapsler med lang virkningstid til behandling af astma samt

andre former for vejrtrækningsbesvær. Endelsen -DUR er således klart

suggestiv for et præparat, der har en særligt lang virkningstid, en såkaldt

lang duration.

Suffikset -LIN i SALBULIN lægger sig op ad navnet på originalpræparatet

VENTO LINE. VENTOLINE er originalpræparater for de her omhandlede

astmapræparater og var som sådant patenteret i 15-20 år, dvs. VENTOLINE var i

denne periode det eneste præparat på markedet.

Suffikset -DISK i SALBUDISK antyder, at præparatet dispenseres via en

såkaldt »diskhaler«, dvs. stoffet anbringes på en plade - en disk -

og patienten indtager da præparatet ved at trække luft igennem pladen via et

specielt mundstykke. Endelsen -DISK er således stærkt suggestiv i retning af

et præparat, der skal inhaleres via en plade.

Suffikset -COMB antyder, at der er tale om et præparat, hvor stoffet

SALBUTAMOL er blandet i en kombination med andre stoffer.

Alle de her omhandlede mærker vil blive udtalt med tydeligt tryk på sidste

stavelse, hvilket vil bidrage yderligere til at understrege de faktiske

forskelle og bringe ansøgernes mærke på tilstrækkelig afstand af de tre

modholdte mærker.

På den ovenfor anførte baggrund tillader ansøgerne sig at forvente, at

Direktoratet vil frafalde modholdelsen af de tre tidligere registreringer og

lade den nærværende ansøgning fremme til registrering.'

Patentdirektoratet udtalte den 4. december 1992 som følger:

»Vi har overvejet sagen påny, og har herefter - under hensyn til det

af Dem anførte - set bort fra VR 1492 1986 og VR 3997 1989.

Derimod må vi fastholde, at Deres mærke »SALBUDUR« er

forveksleligt med det under VR 6544 1989 registrerede varemærke,

»SALBUDISK«, idet dette mærke har de to første stavelser samt det

første bogstav i 3. stavelse til fælles.

Under hensyn til, at ingen af de i forvejen registrerede mærker med

forstavelserne »SALBU-» har det første bogstav i 3. stavelse til

fælles, fastholdes afgørelsen for så vidt angår »SALBUDISK«.'

Klageren fastholdt ved skrivelse af 17. marts 1993, at mærkerne SALBUDUR

og SALBUDISK ikke kan anses som forvekslelige og anførte bl.a. følgende:

»Direktoratet fastholder i sin nævnte skrivelse modholdelsen af det

tidligere fremdragne mærke VR 6544/1989 SALBUDISK til trods for vor

argumentation i skrivelse af 26. oktober 1992.

Man begrunder fastholdelsen af dette modhold med, at de to mærker

SALBUDUR/SALBUDISK, ud over præfikset SALBU-, har det første bogstav i

suffikset til fælles, nemlig bogstavet -D-.

Vi mener fortsat ikke, at dette er tilstrækkeligt til, at der her kan

statueres forvekslelighed i varemærkeretlig henseende, og vi skal derfor

høfligst anmode Direktoratet om endnu en gang af tage dette spørgsmål op til

overvejelse.

Vi henviser i denne forbindelse til følgende indsigelsesafgørelser, der er

refereret i Rigmor Carlsens bog om Registreringspraksis, hhv. Tillægget

dertil:

ALKASID =/= ALKA-SELTZER (p. 183)

POLYSTAL =/= POLYSAR (p. 60 - Till)

Specielt ALKASID =/= ALKA-SELTZER-afgørelsen er interessant.

Vi henviser her til den følgende side (p. 184), hvor Direktoratet

har afgjort, at ALKASIL = ALKA-SELTZER. Det ses således, at der skal være

mere end blot de to første stavelser plus første bogstav i tredie stavelse

til fælles, forinden der statueres forvekslelighed, nemlig i hvert fald et

yderligere element, i dette tilfælde bogstavet -L-.

Med de her omhandlede mærker befinder vi os inden for Klasse 5-området. Vi

henviser i denne forbindelse til vore bemærkninger i skrivelse af 26. oktober

1992.

Præfikset SALBU-, der er det fælles element i mærkerne SALBUDUR/SALBUDISK,

er ligeledes præfiks i den internationale stofbetegnelse SALBUTAMOL, der

anvendes som et bronkodilaterendemiddel, dvs. præcist for de varer, for

hvilke vore klienter søger registrering. Det må anses for udelukket, at

Sundhedsstyrelsen, netop på grund af elementet SALBU-»s stærkt

suggestive karakter, ville godkende mærker indeholdende elementet SALBU- (der

blot for lægen viser, at der her er tale om et præparat på basis af stoffet

SALBUTAMOL), men vil netop se til suffikset som den del af mærket/mærkerne,

der differentierer de i handelen værende SALBU-præparater fra hinanden. Med i

sine overvejelser og drøftelser med patienten, forinden det pågældende

præparat ordineres, vil den pågældende læge netop medtage spørgsmålet om

præparatets dispenseringsform: Da der som nævnt er tale om et receptpligtigt

præparat, vil dette alene blive ordineret, administreret og udleveret af

særdeles veluddannet og kompetent personale, nemlig læger, sygeplejersker,

farmaceuter eller apoteksassistenter.

På den ovenfor anførte baggrund skal vi tillade os at forvente, at

Direktoratet vil frafalde modholdelsen af SALBUDISK-registreringen og lade

den nærværende ansøgning fremme til registrering.«

I besvarelse heraf skrev Direktoratet den 6. april 1993 som følger:

»Vi har overvejet sagen på ny og må, uanset det af Dem anførte,

fastholde, at Deres mærke er forveksleligt med det under VR 6544 1989

registrerede varemærke, SALBUDISK.

Det er korrekt, at forstavelserne SALBU- leder tanken hen på

stofbetegnelsen »salbutamol«, men dette bevirker ikke, at elementet

SALBU- er særdeles svagt i kl. 5, som anført af Dem. Der er således kun 4

andre mærker i denne klasse, der indledes med bestanddelen SALBU- og alene et

andet mærke, nemlig VR 6544 1989, der tillige har bogstavet D tilfælles med

Deres mærke. De to mærker anses derfor for såvel visuelt som lydligt

forvekslelige og samtykke må fremskaffes fra indehaverne af det fremdragne

mærke.

Samtykkeerklæring skal indsendes til direktoratet inden udløbet af

ovennævnte frist, da ansøgningen eller vil blive afslået.'

Efter at klageren i skrivelse af 17. maj 1993 havde bedt om, at sagen

måtte blive afgjort på det foreliggende grundlag, afslog direktoratet den 30.

september 1993 ansøgningen under henvisning til varemærkelovens § 15, stk. 1,

idet det ansøgte mærke kan forveksles med det registrerede varemærke VR 6544

1989 SALBUDISK.

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 29. november 1993 indbragt

for Patentankenævnet.

I ankebegrundelse af 7. februar 1994 skriver klageren bl.a. som følger:

»....I skrivelsen af 6. april 1993 fastholder Patentdirektoratet sin

tidligere afgørelse, nemlig at de to mærker er forvekslelige. Man

giver os medhold i, at det fælles præfiks SALBU leder tanken hen på

stofbetegnelsen »salbutamol«, men gør gældende, at dette ikke

bevirker, at elementet SALBU- er særdeles svagt i klasse 5, under henvisning

til, at der i forvejen kun findes 4 andre mærker på det danske

varemærkeregister, der indledes med præfikset SALBU.

Med skrivelse af 26. oktober 1992 fremsendte vi til Direktoratet en kopi

af Skriptor, Dansk Lexikon 1992. Det fremgår heraf, af der på det danske

register kun er registreret en RINN-betegnelse med præfikset SALBU, nemlig

stoffet »salbutamol«. Når præfikset SALBU benyttes for varemærker i

klasse 5, leder et således ikke blot tanken hen på stofbetegnelsen

»salbutamol«, men peger entydigt på dette stof som den aktive

bestanddel af det præparat, der forhandles/tænkes forhandlet under det

pågældende varemærke. Stoffet »salbutamol« er, som tidligere

meddelt, et »sympatomimetikum med stimulerende virkning overvejende på

beta 2-receptorer«, og stoffet anvendes som bronkodilaterende middel,

jfr. den med vor skrivelse af 26. oktober 1992 fremsendte kopi af

Lægemiddelkataloget.

Da der kun findes en international stofbetegnelse, der indeholder

præfikset SALBU, må det anses for udelukket, at noget medicinalfirma ville

anvende dette element for andre produkter end sådanne, der indeholder

»salbutamol«. Ligeledes må det anses for helt udelukket, at

Sundhedsstyrelsen, der skal godkende alle medicinske produktnavne her i

landet, ville godkende navne/mærker indeholdende elementet SALBU, medmindre

der var tale om sådanne lægemidler, der indeholder stoffet

»salbutamol«.

På den ovenfor anførte baggrund må vi fastholde, at elementet SALBU er

særdeles svagt for så vidt angår varemærker i klasse 5. Afgørende for, om

dette er tilfældet kan og bør vel ikke være, hvor mange mærker der i forvejen

findes på registeret indeholdende dette element, men elementets

betydningsmæssige indhold, i dette tilfælde en entydig pegen på

stofbetegnelsen »salbutamol«.

Som tidligere oplyst, er det præparat, der tænkes markedsført under mærket

SALBUDUR, receptpligtige. Præparatet vil således kun blive udleveret efter

ordination af en læge, der ifølge sin faglige viden vil være udmærket bekendt

med »oprindelsen« til præfikset SALBU i mærket SALBUDUR, nemlig den

internationale stofbetegnelse for stoffet »salbutamol«. Den læge,

der skal ordinere et bronkodilaterende præparat, vil ikke, når valget står

mellem forskellige SALBU-præparater, lade sig lede af præfikset SALBU, der jo

blot for lægen viser, at der her er tale om et præparat på basis af stoffet

salbutamol, men vil netop vende sig mod suffikset som den del af

mærket/mærkerne, der differentierer de i handelen værende SALBU-præparater

fra hinanden.

Vi har allerede i vor korrespondance med Direktoratet, nemlig i vor

skrivelse af 26. oktober 1992 og i vor skrivelse af 17. marts 1993, gjort

fyldigt rede for de store visuelle, fonetiske og betydnings- og

associationsmæssige forskelle mellem de to suffikser DISK/DUR.

Begge de to suffikser har klare associationer i retning af helt

forskellige dispenserings- eller applikations-former. Suffiket DUR i vore

klienters mærker stammer fra det latinske verbum »durare, der betyder

»varer« eller »varer ved«, og vore klienters ansøgning

dækker da også i overensstemmelse hermed tabletter eller kapsler med lang

virkningstid (lang duration) til behandling af astma samt andre former for

vejrtrækningsbesvær.

Suffiket DISK (som i SALBUDISK) er et kendt begreb for en bestemt måde at

indtage et astmapræparat på. Præparatet indtages således via en plade, en

såkaldt »diskhaler«, gennem hvilken patienten suger luft. Metoden

kan sammenlignes med et magasin til en seksløber, idet patienten, efterhånden

som præparatet skal indtages, drejer pladen/disken, hvorpå han tømmer den

»disk«, der er ud for sugehullet.

Ansøgerne oplyser iøvrigt, at mærket SALBUDISK aldrig har været anvendt

her i landet. Formentlig fordi mærket er så stærkt suggestivt, både med

hensyn til indhold (»salbutamol«) og dispenseringsform (via en

»disk«). Mærket må antages at være opstået i en periode, hvor man

regnede med at stoffet »salbutamol« skulle indgives via en

»disk«. Denne metode blev dog meget hurtigt indhentet og overhalet

af andre og endnu smartere måder at indgive stoffet på.

Iøvrigt kan man ikke forestille sig et stof, der både skal indtages via en

disk (SALBUDISK)j, og som samtidig har lang duration (SALBUDUR). Et præparat,

der inhaleres, vil ikke på samme måde som det kan være tilfældet ved

præparater i tablet- eller kapselform, kunne have en special

langtidsvirkning.

På grund af disse forskelle mener vi ikke, at den omstændighed, at de to

her omhandlede mærker SALBUDISK/SALBUDUR udover præfikset SALBU tillige har

bogstavet D tilfælles, er tilstrækkeligt til, at der her kan statueres

forvekslelighed i varemærkeretlig henseende, og vi skal derfor henstille, at

Pa-tentankenævnet omgør den af Direktoratet trufne afgørelse.' I fortsættelse

heraf fremsendte klageren den 14. april 1994 følgende:

1) Kopier fra Dansk Lægemiddelstatistik for årene 1987-1993.

2) Kopi af Lægemiddelkataloget 1992.

3) Kopi af en brugsanvisning for en såkaldt »diskhaler«.'

og bemærkede i den anledning:

» Ad 1)

Alle de lægemiddelprodukter, der er i handelen i Danmark, bliver opført i

Dansk Lægemiddelstatistik. Af det fremsendte materiale vil det fremgå, at der

på det danske marked alene er henholdsvis to og tre præparater, hvis

varemærker/navne starter med forstavelsen Salbu, nemlig Salbulin, Salbutamol

og Salbuvent.

Ad 2

Det fremgår af det danske Lægemiddelkatalog, at præparaterne Salbulin,

Salbutamol og Salbuvent alle som den aktive bestanddel har stoffet

»Salbutamol«.

Ad 3

Brugen af en såkaldt »diskhaler« fremgår af denne

brugsanvisning.

Et præparat, der eventuelt måtte forhandles under varemærket SALBUDISK, må

antages at skulle indtages via en »diskhaler«. Ansøgernes

SALBUDUR-præparat derimod indtages i tabletform. Af den fremsendte

brugsanvisning fremgår det, at der er tale om helt forskellige

dispenseringsformer.'

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 20. april 1995.

For klageren mødte varemærkekonsulent Lilli Christensen, som havde

lejlighed til at udtale sig.

Ankenævnet skal udtale:

Uagtet det ansøgte varemærke SALBUDUR (ordmærke) har de to første

stavelser samt det første bogstav i tredje stavelse til fælles med det

modholdte mærke SALBUDISK, findes mærkerne efter en helhedsvurdering ikke

forvekslelige. Det er herved tillagt betydning, at der er tale om medicinske

receptpligtige præparater med forskellige dispenseringsformer, og at det må

forventes, at en læge vil være opmærksom på forskellen på suf-fikserne DISK

og DUR.

Herefter bestemmes:

Det af Direktoratet modholdte mærke findes ikke til hinder for

registrering af det ansøgte mærke.

Grøning-Nielsen Hans Chr. Thomsen. S. Gulmann

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter