Spring til indhold

Retsinformation

Varemærket KUM forveksleligt med varemærke KUMI.

KEN nr 10058 af 24/04/1996Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet16. marts 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Varemærket KUM forveksleligt med varemærke KUMI.

År 1996, den 24. april afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Gulmann)

følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. V 55/93: Klage fra

A. Klebes GmbH & Co. KG,

Kunststoff- und

Metallwarenfabrik

Tyskland

v/Patentbureau

Budde, Schou & Co. A/S

over

Patentdirektoratets afgørelse

af 13. oktober 1993 af vare-

mærkeansøgning VA 2815 1989.

Den 19. april 1989 indleverede klageren en ansøgning om registrering af

varemærket KUM (ordmærke) for nærmere bestemte varer i klasserne 9 og 16.

I skrivelse af 17. april 1990 udtalte Patentdirektoratet, at det ansøgte

varemærke var fundet forveksleligt med følgende registrerede varemærker:

1. VR 0826 1969 KOM-90

2. VR 2776 1987 KUMI.

Klageren begrænsede i skrivelse af 19. august 1991 ansøgningen ved at lade

klasse 9 udgå.

Klageren skrev endvidere:

»Da ansøgningen herefter ikke omfatter varearter i klase 9, forventes

det, at modholdet for VR 826/69 KOM-90 vil bortfalde.

Med hensyn til modholdet for VR 2776/87 KUMI kan vi meddele, at ansøgerne

er i direkte forbindelse med de spanske indehavere om en bredere europæisk

aftale om sameksistens af varemærkerne KUMI/KUM, herunder også om afgivelse

Læs alt

af en samtykkeerklæring til brug i Danmark. Vi vedlægger i den forbindelse

kopier af breve udvekslet mellem parternes span-ske varemærkeagenter. i

anledning af de fortsatte samtykkeforhandlinger anmoder ansøgerne høfligst

om, at der endnu en gang bevilges en fristforlængelse i denne sag, nu til den

17. december 1991.«

Direktoratet meddelte i skrivelse af 7. oktober 1991, at man efter den

foretagne begrænsning af ansøgningen havde set bort fra det under VR 0826

1969 registrerede varemærke. Den ønskede frist blev endvidere bevilget.

Efter flere gange at have fået meddelt fristforlængelse skrev klageren den

7. juni 1993 følgende til direktoratet:

»Vi kan oplyse, at der forventes en afgørelse i løbet af oktober

måned 1993 af det udslettelsessøgsmål i Grækenland, som forhandlingerne

mellem anmelderne og det spanske selskab Talitha S.L., der er indehaver af

den modholdte registrering nr. 2776/87 KUMI, beror på.

På denne baggrund skal vi høfligst anmode om, at nærværende ansøgning nr.

2815/89 KUM stilles i bero på udfaldet af ovennævnte sag.«

Direktoratet meddelte den 9 juni 1993 klageren den anmodede frist med en

bemærkning om, at en senere fristanmodning med samme eller lignende

begrundelse ikke ville blive imødekommet, og at ansøgningen ville blive

afslået.

Herefter skrev klageren den 7. oktober 1993 som følger:

»I fortsættelse af tidligere korrespondance vedrørende ovennævnte

ansøgning skal vi herved komme tilbage til sagen.

Forholdet er det, at vore klienters tyske advokat nu har meddelt os, at

der den 6. oktober 1993 vil falde en afgørelse i sagen i Grækenland

vedrørende det verserende udslettelsessøgsmål.

Forhandlingerne mellem ansøgerne og det spanske selskab Talitha S.L., der

er indehaver af den modholdte registrering nr. 2776/87 KUMI, vil blive

genoptaget, så snart ovennævnte græske sag er afgjort, og vi forventer

herefter, at nærværende sag vil kunne afsluttes inden for den nærmeste

fremtid.

På vegne ansøgerne skal vi derfor høfligst anmode om en yderligere

fristforlængelse på 4 måneder til den

7. februar 1994,

og i lyset af ovenstående håber vi, at Direktoratet vil være sindet at

tilstå os den ønskede frist.«

Den 13. oktober 1993 afslog direktoratet ansøgningen under henvisning til

varemærkelovens § 15, stk. 1.

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 13. december 1993 indbragt

for Patentankenævnet med følgende påstand:

»Patentdirektoratet pålægges at omgøre afgørelsen truffet den 13.

oktober 1989 således, at der bevilges ansøgerne en berostillelse af

nærværende ansøgning, indtil der foreligger en endelig afgørelse, i det

annullationssøgsmål, der verserer i Grækenland vedrørende græsk

varemærkeregistrering af mærket KUMI tilhørende det spanske selskab Talita

S.L., Valencia, der også er indehaver af dansk varemærkeregistrering nr.

2776/87 KUMI og baseret på nærværende ansøgers græske rettigheder til

varemærket KUM.«

Klageren skrev endvidere bl.a.:

»Ansøgerne finder det ikke rimeligt, at det danske patentdirektorat

ikke ser sig i stand til at yde en berostillelse eller løbende

fristforlængelser i en dansk varemærkesag, hvor der mellem de to involverede

parter verserer en udenlandsk retssag mellem de samme to parter og

omhandlende de samme to varemærker, som er involveret her i landet.

Det forekommer så meget mere urimeligt på grund af det faktum, at den

udenlandske sag verserer for en myndighed i et land, der, ligesom Danmark, er

medlem af den Europæiske Union.

Det fremgår klart af den foreliggende retspraksis for varemærker afgjort

efter Artiklerne 30 og 36 i den oprindelige traktat mellem EU-landene, at

afgørelser og aftaler truffet for varemærker inden for et EU-lands

territorium vil blive og bliver afgørende for, hvorledes de samme to parter

kan blive og skal stilles vedrørende samme varemærkeproblem inden for et

andet EU-lands territorium.

Harmoniseringsdirektivet for lovgivningen om varemærker inden for

EU-landene havde da også det formål bl.a. at sikre ensartet behandling og

ensartede afgørelser på varemærkeområdet i de enkelte EU-lande.

På baggrund af den foreliggende retssituation for varemærker inden for

EU-landene finder ansøgerne det ganske uforståeligt, at det danske

patentdirektoratet kan meddele et afslag i en dansk ansøgning udelukkende

baseret på Varemærkelovens § 15, stk. 1.

Det er med baggrund i det forannævnte, at ansøgerne har fundet det

nødvendigt at indbringe sagen for Patentankenævnet til omgørelse af

direktoratets afgørelse af 13. oktober 1993.«

I anledning af klagen har direktoratet ved skrivelse af 7. juli 1994

afgivet følgende udtalelse:

»I skrivelse af 17 apr 1990 meddelte direktoratet ansøger, at mærket

kun kunne registreres, såfremt begrænsning blev foretaget eller samtykke

fremskaffet fra hver af indehaverne af 2 registreringer, VR 826 1969, KOM-90,

og VR 2776 1987, KUMI.

Efter begrænsning foretaget ved ansøgers skrivelse af 19 aug 1991, er der

set bort fra VR 826 1969.

I samme skrivelse meddelte ansøger, at der foregik samtykkeforhandlinger i

forbindelse med, at en bredere europæisk aftale om sameksistensen af

varemærkerne KUMI og KUM blev søgt opnået. På denne baggrund blev der søgt om

fristforlængelse til berigtigelse af sagen til 17 dec 1991.

Under henvisning til fortsatte forhandlinger om en ordning har ansøgeren

opnået at få fristforlængelse til 07 feb 1993.

I fristansøgning af 07 feb 1993 henviser ansøgeren for første gang til, at

de har indgivet annullationsbegæring vedrørende mærket KUMI i Grækenland, og

at forhandlingerne vedrørende Danmark beror på resultatet af denne begæring.

Der blev herefter bevilget fristforlængelse til den 07 jun 1993 og efter en

ny fristansøgning bevilget fristforlængelse til 07 okt 1993 med

tilkendegivelse fra direktoratets side af, at senere fristanmodning med samme

eller lignende begrundelse ikke ville blive imødekommet.

Da der i fristansøgningen af 07 okt 1993 forsat blev henvist til den

forventede afgørelse i Grækenland, og at forhandlingerne mellem ansøgerne og

indehaverne af den modholdte registrering ville blive genoptaget efter

afgørelsen af den græske sag, fandt direktoratet, at der ikke påny - efter at

der var forløbet 3 1/2 år siden den første skrivelse fra direktoratet om

berigtigelse - kunne gives yderligere frist, hvorfor ansøgningen blev

afslået.

Selv om en fristforlængelse til berigtigelse af en ansøgning er

velbegrundet, f.eks. ved at det gennem indsendelsen af kopier af brevveksling

dokumenteres, at der er udsigt til en løsning, må der være grænser for, hvor

lang tid det kan tillades, at en ansøgning stilles bero på berigtigelse.

Ansøgninger, som verserer i flere år, er til gene for det daglige arbejde

i direktoratet, og forsinker derved arbejdet med de øvrige ansøgninger,

hvortil kommer, at de ofte medfører, at behandlingen af senere ansøgninger af

forvekslelige mærker, må stilles i bero i urimelig lang tid.

Direktoratet udviser ofte langmodighed, når en løsning synes nært

forestående, men i den foreliggende sag forelå der ikke dokumentation for, at

sagen i Grækenland som oplyst ville blive afsluttet den 06 okt 1993, og der

er iøvrigt heller ikke siden, så vidt det er direktoratet bekendt, til

Ankenævnet indkommet oplysninger om, at sagen er afsluttet. Dertil kom, at

der efter sagens afslutning påny skulle forhandles mellem parterne om en

ordning. Der kunne således hengå yderligere en lang tidsperiode, før der

kunne foreligge en løsning på situationen her i landet.

Vedrørende klagerens henvisning til EF-retten er det direktoratets

opfattelse, at der ikke foreligger afgørelser, som er til hinder for, at der

træffes afgørelse af en national ansøgning om registrering af et varemærke,

der kolliderer med et ældre nationalt registreret varemærke, selv om en sag

vedrørende de samme mærker verserer i et andet EU-land som følge af national

registrering af et af mærkerne i dette EU-land. Situationen i de enkelte

lande må afhænge af en række forhold, som kan være helt forskellig fra land

til land, f.eks. hvornår ansøgning er indgivet og prioritet opnået.

Direktoratet henstiller herefter til Ankenævnet at stadfæste direktoratets

afgørelse.«

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den

23. januar 1996.

For klageren mødte cand.jur. Birthe Zachariassen, der henholdt sig til og

uddybede de til Patentdirektoratet og Ankenævnet afgivne skriftlige indlæg.

Der afleveredes en oversigt over klagerens rettigheder til varemærket KUM

inden for landene i EU for samme vareområde som omfattet af nærværende

ansøgning.

Ankenævnet skal udtale:

I henhold til de af Direktoratet anførte grunde og idet det for Ankenævnet

anførte ikke findes at kunne føre til andet resultat bestemmes: Den påklagede

afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen Hans Chr. Thomsen S. Gulmann

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter